Dagsorden: 1. Velkomst v. Privatdirektør Lone Bille Schjødt, Danske Bank 10 min. 2. Temadrøftelse: Udvikling af yderligere stærke klynger 35 min.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden: 1. Velkomst v. Privatdirektør Lone Bille Schjødt, Danske Bank 10 min. 2. Temadrøftelse: Udvikling af yderligere stærke klynger 35 min."

Transkript

1 VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 10. april 2008 Dagsorden for møde i Vækstforum Hovedstaden den 17. april 2008 kl Mødet afholdes hos Danske Bank. Besøgsadresse: Holbergsgade 2, 1057 København K. Dagsorden: 1. Velkomst v. Privatdirektør Lone Bille Schjødt, Danske Bank 10 min. 2. Temadrøftelse: Udvikling af yderligere stærke klynger 35 min. Oplæg v. Torben Vad, Damvad Konsulenter, projektleder på analysen Attraktiv International Videnserviceregion. Efterfølgende drøftelse på grundlag af oplæg og temanotat fra sekretariatet. Bilag 2.1 Temanotat 3. Fremmøde i Vækstforum Hovedstaden 15 min. Drøftelse. 4. Vækstpakke for iværksættere 10 min. Bilag 4.1 Indstillingsnotat 5. Høring af Regional Udviklingsplan for Hovedstadsregionen 10 min. Bilag 5.1 Indstillingsnotat Bilag 5.2 Udkast til høringssvar

2 Bilag 5.3 Forslag til regional udviklingsplan fremsendes med post i trykt udgave samtidig med dagsordenen. 6. Godkendelse af Oplæg til Begivenhedsstrategi for Hovedstadsregionen 15 min. Bilag 6.1 Indstillingsnotat Bilag 6.2 Oplæg til Begivenhedsstrategi for Hovedstadsregionen 7. Stillingtagen til projekter og bevillinger 15 min. Bilag 7.1 Skematisk oversigt over indstillede bevillinger på mødet 7.1 Indstilling om medfinansiering fra Vækstforum (Regionens erhvervsfremmemidler) af erhvervsprojekter Medfinansiering af International Benchmarking - fase 2 Bilag Indstillingsnotat Medfinansiering af Nano-klyngeprojekt Bilag Indstillingsnotat Medfinansiering af MeetDenmark Bilag Indstillingsnotat Projektbeskrivelserne for de indstillede projekter (7.1.1, 7.1.2, 7.1.3) kan rekvireres hos Vækstforums sekretariat 7.2 Indstilling af Strukturfondsprojekter til Erhvervs- og Byggestyrelsen Bilag Indstillingsnotat Bilag Økonomioversigt 8. Udpegning af en repræsentant for Vækstforum Hovedstaden til bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen i København 5 min. Bilag 8.1 Indstillingsnotat Bilag 8.2 Oversigt over medlemmer i den afgående og den nye bestyrelse for Ingeniørhøjskolen Bilag 8.3 Indstillingsmail fra DI, HTS, Håndværksrådet og Dansk byggeri Bilag 8.4 Indstillingsbrev fra Dansk Erhverv Side 2 2

3 9. Udpegning af regionale repræsentanter til Øresund Science Regions bestyrelse 5 min. Bilag 9.1 Indstillingsnotat Bilag 9.2 Svarbrev fra Økonomi- og erhvervsministeren 10. Meddelelser fra formanden 5 min. Bilag 10.1 Status på udmøntningsplan Bilag 10.2 Foreløbigt program for Vækstforums studietur til Stockholm Bilag 10.3 Orientering om konkurrenceudsatte pulje Ny regionalpolitisk vækstredegørelse: Regeringen har offentliggjort en ny regionalpolitisk vækstredegørelse. Blandt andet Vækstforum Hovedstadens benchmarkanalyse Region Hovedstaden i den globale konkurrence behandles i redegørelsen. Den regionalpolitiske vækstredegørelse kan findes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Ny rapport om vækstforas investeringer: Danske Regioner har udarbejdet rapporten Regionale vækstfora investeringer i fremtiden. Rapporten giver et samlet overblik over de regionale vækstforas investeringer, både fra regionernes egne erhvervsfremmemidler og fra EUstrukturfondsmidler. Rapporten omdeles på mødet. Side 3 3

4 VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Bilag 2.1 Telefon Direkte Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 10. april 2008 TEMANOTAT: UDVIKLING AF YDERLIGERE STÆRKE KLYNGER Indledning/resume Udgangspunktet for Hovedstadsregionen i et erhvervsudviklings- og vækstsammenhæng er, at regionen er i en stigende international konkurrence. Hovedstadsregionen er en storbyregion og konkurrenterne er andre storbyregioner. Regionen har dog en række styrker og kvaliteter, jf. erhvervsudviklingsstrategien er der et godt fundament og gode rammebetingelser for erhvervsudvikling. Dette har været en medvirkende faktor til at regionen tiltrækker udenlandske investeringer og arbejdspladser samt at udenlandske investorer og virksomhedsledere peger på Hovedstadsregionen som en attraktiv region. Regionen kan dog ikke hvile på laurbærrene. Ifølge FORA s rapport Region Hovedstaden i den globale konkurrence så står regionen over for en række udfordringer i forhold til en række andre regioner: Mangel på arbejdskraft, For mange unge får ikke en kompetencegivende uddannelse, For dårlig til at omsætte ny viden til innovation og for få topforskere, Ikke tilstrækkelig iværksætterinfrastruktur, samt et behov for en bredere portefølje af stærke specialiserede erhvervsklynger. Konkret i forhold til klynger i Hovedstadsregionen er udfordringerne, at de globalt o- rienterede erhverv (klyngerne) fylder mindre end i lignende regioner, at regionens klyngeerhverv ikke vokser hurtigt nok, at der i har været et direkte fald i beskæftigelsen indenfor regionens klyngeerhverv Forretningsservice og Medicinal & medicoindustri undtaget. Og der har kun været en generel begrænset produktivitetsudvikling i de fleste af klyngerne, bortset fra Informations- og informationsteknologi (IKT), Medicinal & Medicoindustri samt Finansiel service, der har haft store produktivitetsstigninger. Forskellige typer af tiltag kan igangsættes for at udvikle, fremme og styrke klyngedannelsen i Hovedstadsregionen (uddybes til sidst i notatet). 1. Igangsættelse og udvikling af konkrete tiltag rettet mod følgende klynger: a. Medicinal og medicoindustri (Ambassadørprogram, Opfølgning på analyse vedr. klinisk forskning i regionen) b. IKT (Etablering og styrkelse af IT-Væksthuset, Etablering af Mobil og trådløsknudepunkt, Det Interaktive Hus) 4

5 c. Nanoklynge (Styrkelse af nanoklyngesatsningen i Øresundsregionen og Göteborgområdet) d. Videnservice (Opfølgning på analyse af videnserviceerhvervene) e. Film (Filmmentorprojekt og Copenhagen Entertainment) 2. Afdækning og udvikling af særlige klyngeredskaber (facilitering af klynger). 3. Etablering af ekspert og mentornetværk for spirende klynger. 4. Indbygge klyngedimension i det strategiske samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) 5. Løbende overvågning af klyngernes udvikling Fokusering på specialiserede erhvervsklynger Regionens styrkepositioner defineres ofte som klynger, der er de erhvervsmæssige fyrtårne/spydspidser, og de består blandt andet af virksomheder som skaber høj værditilvækst og beskæftigelse og klarer sig godt på de internationale markeder. Værdiskabelsen er generelt højere i klynger end i de øvrige erhverv. I en række studier og analyser viser det sig, at går det godt for spydspidserne i erhvervslivet, breder det sig automatisk som ringe i vandet til mange andre mere eller mindre beslægtede dele af erhvervslivet. Derfor peges der også i erhvervsudviklingsstrategien på vigtigheden af at udvikle eksisterende og spirende styrkepositioner/klynger. Flere analyser viser at regionen allerede har en række succesrige klynger samt grundlaget for at udvikle yderligere, f.eks. Medicinal & medico, Forretningsservice, Finansielservice, IKT, Film og tv, Turisme, Design og Miljø & energi (Clean-tech). Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at FORA i sin rapport påviser, at medicinal og medicoklyngen er den eneste klynge i international særklasse. Det kræver derfor en yderligere indsats at være i front. Nogle tiltag vil skulle være nationale og andre regionale for at styrke klyngeudviklingen. Målet med indsatsen må derfor være, at medvirke til at skabe nogle vilkår som særligt begunstiger de styrkepositioner som regionen skal leve af i fremtiden, især da klyngerne bidrager mere til vækst og jobdannelsen end de øvrige erhverv. Da det er fremtidens styrkepositioner, så bør fokus ikke alene være på klynger ud fra de i øjeblikket værende styrker altså at forveksle opgaven med picking-winners! Fokus bør også være på om der er potentiale eller om der er særlige grunde for at skabe en klynge altså også nice to have! Der skal både satses på at fremme, udvikle og fastholde klynger langsigtet. Side 2 5

6 Kort om Klynger Klynger defineres som regel ved, at være en gruppe af virksomheder, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer, der gør dem i stand til at producere med relativt høje præstationer i form af indtjening, indkomst og beskæftigelse. Klynge kriterier Klyngestruktur Sammenhængskraft Fælles Præstationer Kompetencer Gruppen af virksomheder er inden for samme værdikæde, og de er typisk karakteriseret ved fysisk nærhed, en betydelig geografisk koncentration og en vis grad af erhvervsspecialisering - struktur. Den økonomiske intuition bagved klyngeargumentet er, at virksomheder som er lokaliseret tæt på hinanden kan udnytte en række fordele som spredte virksomheder ikke har mulighed for at udnytte kompetencer eller samlokaliseringsfordele. Der skabes hermed tætte indbyrdes relationer, enten via samarbejder som leverandør-underleverandør, bruger producent og samarbejde om udviklingsprojekter eller andre former for fælles initiativer, som er for store for den enkelte virksomhed, men lønsomme hvis de arrangeres af flere virksomheder på en gang præstationer eller lokaliserede klyngeværdier. Der er således tre centrale kriterier for klynger - klyngestruktur, kompetencer og fælles præstationer der tilsammen medvirker til at skabe sammenhængskraften og som alle skal være i fokus når klynger fremadrettet skal udvikles. I forbindelse med at udvikle, fremme og fastholde en klynge vil der være elementer man kan påvirke på alle kriterier, men der findes ikke en facitliste. Der skelnes ofte mellem to typer af klynger, henholdsvis højteknologiske/forskningsbaserede kompetenceklynger og regionale/lokale erhvervsklynger. Forskningsbaserede kompetenceklynger er ofte centrerede om forskermiljøerne, som for eksempel de højere læreranstalter og sektorforskningsinstitutionerne, og er målrettet mod virksomheder med eksisterende state-of-the-art forskning. Her er det tale om at indsatsen går mod en øget specialisering og dermed mindskelse af den teknologiske risiko, hvorved klyngen bliver konkurrencedygtig på grund af kontinuerlig opgradering og innovation. Regionale/lokale erhvervsklynger er på forskellige teknologiske niveauer, og virker som regionale/lokale jobskabere. Her er der ikke nødvendigvis tale om internationale frontløbere, men en klynge af typisk små og mellemstore virksomheder som sammen evner at øge processer, produkter og videndeling. Her opstår også ofte potentialet for det unikke og Klyngedynamik Forskningsbaserde Kompetenceklynger - Universiteter - Verdensklasse forskning - Højteknologi - Vidennetværk - Frontløber erhverv Regionale/lokale erhvervsklynger - Viden- og teknologiformidling - Klyngeorganisationer - Små og mellemstore virksomheder Side 3 6

7 originale der er ofte tale om at det er her man finder de spirende klynger. Undersøgelser viser, at man skal satse på begge. Især fordi et velfungerende samspil mellem de to klyngetyper, virker ved at skabe synergi-effekter, hvorved viden og teknologiske løsninger fra de forskningsbaserede klynger overføres til de regionale/lokale klynger. Samtidig er de ofte store virksomheder der indgår i de forsknings-baserede klynger lokomotiver for de små og mellemstore virksomheder. Flere og flere små og mellemstore virksomheder vil blive drevet frem af behovet for teknologisk- og forretningsspecialisering og dermed være parate til at indgå i de højteknologiske, forskningsbaserede klynger. Der skabes en dynamisk erhvervsudvikling med konstant bevægelse drevet frem af formidling af viden og teknologi, hvorved der udvikles nye forretningsområder og stærkere videninstitutioner baseret på det unikke og originale. Der sker en specialisering teknologisk og/eller forretningsmæssigt, hvilket er en vigtig forudsætning for at en klynge vil kunne klare sig i den globale konkurrence. Der hvor det gælder om at styrke klyngerne er det vigtigt, at klynger i stigende grad koncentrere sine aktiviteter omkring bestemte delprocesser i den samlede produktion af et slutprodukt. En klynge vil derfor i stadig mindre grad brede sig over hele værdikæder. Klynger i Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen har en række velkendte og internationalt stærke typiske metropolklynger inden for Medicinal og medico, Finansiel service og forretningsservice, IKT, Film og tv, Turisme. Regionen har også mange mindre klynger med potentiale for vækst inden for f.eks. design, arkitektur og oplevelsesøkonomi. Dette er bekræftet med FORA og Vækstforum Hovedstadens benchmarking analyse af en række metropoler. Analysens klyngedel viser Hovedstadens styrker i forhold til de øvrige metropoler (Hamborg, Helsinki, Oslo og Stockholm). Samlet viser de seneste års analyser, at regionen i en national sammenhæng står stærkt med mange styrkepositioner. FORA s analyse viser dog, at i internationalt perspektiv har kun medicinal og medico-klyngen oplevet betydelig højere vækst i beskæftigelsen Side 4 7

8 end i de øvrige metropoler, som Hovedstadsregionen er sammenlignet med. Derfor ligger der en udfordring i at skabe en bredere portefølje af stærke regionale klynger. Hvad der gør, at kun medicinal og medico står særligt stærkt internationalt, fremgår ikke entydigt klart af analyserne. Om det er regionens erhvervssammensætning der er mindre specialiseret mod sektorer med høj værditilvækst, innovation, videnindhold og arbejdskraft end fx vores nordiske nabolande, er en mulighed. Dog viser analyserne også, at der i de seneste 7-10 år er sket en betydelig omstilling til vækstsektorer, hvorfor høj-værdi-brancher og øget erhvervsspecialisering i Hovedstadsregionen er på vej. Analyser viser, at regionen også har nogle udfordringer som kræver særligt opmærksomhed. F.eks. fylder de globalt orienterede erhverv mindre end i lignende metropoler. Således skulle en metropol som Hovedstadsregionen have en overrepræsentation af de globalt orienterede erhverv, hvilket ikke er tilfældet. En anden udfordring er, at klyngerne generelt under et ikke vokser hurtigt nok. Den nuværende jobskabelse i regionens klynger udgør ca. 1/3 af den samlede jobskabelse. Det tyder altså ikke på, at klyngeerhvervene har en stærkere effekt på jobskabelsen end den generelle jobskabelse når der ses på Hovedstadsregionen. Bl.a. FORA s rapport viser, at de globale erhverv i Hovedstadsregionen kun står for 34 % af beskæftigelsen i den private sektor og det er endda faldende over perioden fra , hvor der har været et fald på beskæftigede. Til gengæld opnår de globale erhverv højere lønningerne - i Hovedstadsregionens ligger lønningerne i de globale erhverv 25 % over de generelle lønninger. Jf. såvel erhvervsudviklingsstrategien, FORA s analyse og flere andre analyser har Hovedstadsregionen følgende klynger eksisterende som potentielle: Eksisterende klynger: Medicinal og Medico Fødevarer (Ingredienser) Finansiel service Forretningsservice IKT (IT-service, Mobil og trådløsekommunikation) Transport og logistik Film & tv Turisme Spirende/Potentielle klynger: Arkitektur og Design (Mode/Tekstil) Bio-informatik Elektronikindustri (Signalintegration og Sensorteknologi) Nanoteknologi IKT (Pervasive computing og Spil) Miljø & energi (Clean-Tech) Gennemgang af klynger Nedenstående vil hver af såvel de eksisterende som de potentielle blive kort gennemgået: Eksisterende Klynger Medicinal og Medicoindustri (Bio-sundhed) Klyngen favner hele Øresundsregionen og er en af regionens mest markante eksisterende kompetenceklynger med et nuværende og fremtidigt udviklingspotentiale, i kraft af en meget høj eksport-andel og værditilvækst. Allerede i dag er der et stærkt samspil og partnerskaberne mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner, og hospitaler, hvilket Side 5 8

9 især kommer til udtryk i samarbejdet omkring Medicon Valley Alliance. Især inden for fire områder har regionen styrker: diabetes, neurologi, cancer og epidemiologi/immunologi. Målsætningerne for udvikling og fastholdelse er at regionen forsat skal være blandt de førende inden for Medicinal og Medico, der skal ske en styrkelse af teknologioverførslen, her skal blandt andet Biotech-forskerparken COBIS spille en rolle. Industrien skal tilbydes de mest professionelle og effektive kliniske lægemiddelforsøg i Europa samt at iværksætteri inden for Medicinal og Medico skal styrkes. Fødevarer (Ingredienser, Fødevare, ernæring og sundhed) Fødevareområdet er et område, hvor Hovedstadsregionen i sammenhæng med den samlede Øresundsregion, fremstå som en betydelig international klynge, såvel europæisk som globalt. Set alene på Hovedstadsregionen er det især i kraft af regionens forskningsinstitutioner og en række højteknologiske virksomheder indenfor bioteknologi og ingredienser, at regionen har en fremtrædende styrkeposition. Med et stigende fokus på mere kvalitet samt fødevare som led i sundhedsbehandling og forebyggelse er der kommet et øget fokus på at skabe de rigtige rammer for videnoverførsel, samarbejder mellem virksomheder og vidensmiljøer samt sikre sunde fødevarer til befolkningen. Videnservice (Finansiel service, Forretningsservice og IT-service) Hovedstadsregionen er det sted i Danmark, hvor der er den største koncentration af international videnserviceerhverv. Videnserviceerhverne er en vigtig aktør mht. vidensformidling af såvel den nyeste forskning som af daglige redskaber til erhvervslivet. Det er vigtigt for en region, at videnserviceerhvervene forsat udvikler og styrker sig, da området er centralt for hele erhvervslivet. De styrker som erhvervet er dog meget afhængig af det nationale marked samt de nicheområder som er opbygget. Der skal satses på at området får et kompetenceløft og sikres tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes bør en udbygning af samarbejdet med regionens vidensmiljøer have høj prioritet. IKT (IT-vækstmiljø, Mobil og trådløsekommunikation) IT er et højteknologisk væksterhverv der rummer mange forskellige segmenter, hvor Hovedstadsregionen har klare styrkepositioner på nogle og på andre er der særlige potentialer. Der sker således til stadighed en øget specialisering. Ligeledes spiller IT en stadig stigende rolle i forhold til både proces- og produktudvikling indenfor andre erhverv. Erhvervet er karakteriseret ved højt indhold af viden og ved, at en stor del af den teknologiske fornyelse udspringer af forskning. IKT er Hovedstadsregionens mest beskæftigelsestungeområde når IT-service er medtaget. Som et led i at yderligere at styrke klyngen satses der på at videreudvikle IT-vækstmiljøet 5 te. Det er hensigten skabe et fyrtårn som både overordnet skal medvirke til at øge økonomi og beskæftigelsen indenfor erhvervet samt styrke antal og overlevelse blandt iværksættere. Mobil og trådløs kommunikation er et område, hvor der er særlige kompetencer i regionen. Regionen har i dag flere vidensmiljøer, hvor der forskes og udvikles indenfor mobile og trådløse teknologier samt flere at de største og mest forskningstunge virksomheder har lokaliseret sig i regionen eller i Region Skåne. Det er hensigten at der i samarbejde med vidensmiljøerne, flere virksomheder og en række organisationer skabes et knudepunkt for mobil og trådløskommunikation på AAU i Ballerup. Side 6 9

10 Logistik og transport (herunder Management, Maritim) Hovedstadsregionen har i dag allerede flere styrker indenfor Logistik og transport. I løbet af de seneste fem år er København blevet det største logistiske centrum i Nordeuropa - især inden for den maritime sektor. Dog er sektorens styrker ikke begrænset til det maritime, både mht. udvikling af nye distributionsformer, anvendelse af IKT og andre højteknologier samt indenfor uddannelse er regionen på vej med udvikling af yderligere stærke kompetencer. Der er dog et behov for at samordne området og styrke såvel de tværgående samarbejder og vidensoverførslen mellem vidensmiljøer og virksomheder. Film og medier I hovedstaden er der en række kompetencer på film og medieområdet, især i national sammenhæng, men også i en international målestok. På film området har der i de senere år vist sig stærke kompetencer som f.eks. omkring Filmbyen i Avedøre, Filmskolen ect. Herudover er der udviklet en større produktion af film og medier relaterede kompetencer indenfor reklamefilm og animationsfilm disse områder er nicheområder som rummer potentiale. Turisme Hovedstadsregionen har et stærkt image som en attraktiv og spændende international turistmål og destination indenfor en række segmenter som erhvervsturisme, storby- og familieferie, events samt krydstogtrejser. Den stærke branding af regionen har også som sideeffekt, at medvirke til at tiltrække virksomheder og talent indenfor andre erhverv. Turismeområdet har mange virksomheder samt mange beskæftigede og der anses at der er yderligere potentiale for vækst. Området har også i de seneste år påkaldt sig et øget fokus fra vidensmiljøerne og der er et reelt kompetenceløft i gang. Det primære arbejde med turismen i Hovedstadsregionen er organiseret i organisationen Wonderful Copenhagen som forestår en række fremadrettede initiativer. Spirende/Potentielle Klynger Arkitektur og Design (Mode) Dansk arkitektur og design fremstår stærkt internationalt, især er Danmark kendt indenfor formgivningen af møbler, brugskunst og beklædning samt danske arkitekter og arkitektfirmaer arbejder meget internationalt. Der peges på at der generelt er et øget behov for kompetenceudvikling, mere samarbejde med erhvervslivet om nyttiggørelse og anvendelse af design samt styrke en målrettet innovation. Ses der på den danske mode- og beklædningsbranche oplever den i øjeblikket stor vækst og udvikling. Der er tale om en betragtelig eksport. København fremstår allerede i dag internationalt som et centralt sted for den nye udvikling. Design forstået som mode og beklædning er for hovedstadens vedkommende koncentreret om design. Styrkelse af de forretningsmæssige kompetencer, som bl.a. sker i projektet Fashion Accelerator vil kunne udvikle klyngen yderligere. Bio-informatik Klyngen er en knopskydning fra medicinal og medico klyngen. En knopskydning der udspringer fra såvel virksomheder som vidensmiljøerne. Det videnskablige grundlag er multidisciplinært - nemlig kortlægningen af den menneskelige arvemasse. Denne viden muliggør udvikling af diagnostisk og sygdomsbehandlingsmetoder. Drivkraften Side 7 10

11 i den potentielle kompetenceklynge vil være en stærkt stigende efterspørgsel blandt først og fremmest farmaceutiske virksomheder, bioteknologiske virksomheder og ingrediensleverandører til fødevareområdet. Hovedstadsregionen rummer i dag allerede mange kompetencer inden for området via universiteterne (Københavns Universitet og DTU s grundforskningscenter for bioinformatik) og hospitalerne. Der er ligeledes flere virksomheder primært i Hovedstadsregionen som har specialiseret sig indenfor området. Elektronikindustri (Sensorteknologi mm.) Klyngen inden for bl.a. sensorteknologi består af virksomheder, der producerer og udvikler avanceret elektronik. Det anvendes inden for blandt andet industriel produktion, fødevaresektoren, biomedicin, optik og miljøområdet, hvor Hovedstadsregionen har væsentlig industri og forskning. Avanceret elektronik kan bruges i produkter og produktionsprocesser til øget automatisering, produktstyring og kvalitetskontrol. Et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen af f.eks. sensorteknologi er "Sensor Technology Center A/S", der er en netværksorganisation etableret af fem GTS-institutter (Bioteknologisk Institut, DELTA, DHI Institut for Vand & Miljø, FORCE og Teknologisk Institut alle lokaliseret i Hovedstadsregionen). Klyngens videninstitutioner er bl.a. DTU og Københavns Universitet. Endvidere er der flere større virksomheder i Hovedstadsregionen der har kompetencer indenfor klyngen. Desuden findes en række nye videnbaserede virksomheder, som arbejder med sensorteknologi. Nanoteknologi Området kan beskrives som en molekylær videnskab på grænsen mellem fysik, kemi og biologi. Med nanoteknologi bliver det muligt at manipulere med materialers egenskaber. Det handler om al teknologi, der har skala i nanometerstørrelse (1 nm = 1 milliarddel meter), dvs. på molekylær målestok. Man kan groft skelne mellem tre typer af nanoteknologi: Nanomaterialer: Kunstige materialer med strukturer i nanoskala Nanoelektronik: Elektroniske kredsløb med komponenter i nanoskala Nanomaskiner: Bittesmå multifunktionelle systemer Klyngen er en af fremtidens teknologiske drivkræfter og udbredelsen vil ske i takt med at nanoteknologien gøres billigere. Allerede i dag er der både store og små virksomheder i Hovedstadsregionen som satser og har særlige kompetencer på området. I kraft af disse virksomheder og vidensmiljøerne på DTU, KU og hos GTS erne i regionen har regionen nogle styrker på alle nanoteknologiens områder der har globale potentialer. Konkret satser universiteterne i Øresundsregionen og Göteborg-området på et Interreg projekt, der skal sikre en strategisk udvikling og et stærkere samarbejde mellem virksomheder og vidensmiljøerne. IKT (Pervasive computing og Spil) Pervasive computing er en af fremtidens teknologier og forventes at have et meget stort udviklingspotentiale såvel teknologisk som investeringsmæssigt. Teknologisk set handler det om integration af mikroprocessorer i et meget bredt spektrum af produkter eller IT i alting. Resultatet er intelligente og meget brugervenlige produkter og løsninger, der er produkt- og situationstilpassede (fx det intelligente køleskab). Produk- Side 8 11

12 terne er meget interaktive ift. brugeren, og kan "tale sammen" indbyrdes. Pervasive Computing omfatter både telekommunikation og IT, men kan række videre end de eksisterende industrier. Klyngens fremtidige potentiale baseres på nødvendigheden af samarbejde mellem virksomheder og er samtidig knyttet til eksisterende kompetencer i bl.a. den danske multimedieindustri og krydsfeltet imellem teknologi, pædagogik og læring. På udviklingssiden omfatter klyngen både store som små virksomheder. Vidensmiljøerne indenfor området i Hovedstadsregionen er primært placeret på IT- Universitetet, CBS og DTU Computerspilindustrien og andre former for interaktiv underholdning er en spirende klynge og har et stort potentiale for vækst og udvikling. Det er en innovativ branche præget af mange iværksættere, der er udsat for benhård international konkurrence. Computerspil bruges foruden til underholdning til alt fra undervisning over sygdomsbehandling til organisationsudvikling. Der er allerede mange virksomheder i regionen og flere af vidensmiljøerne IT-Universitetet, Filmskolen, CBS og Københavns Universitet satser stærkt på området. Ses der på klyngen i et Øresundsregionalt perspektiv, da har den allerede en international position. Konkret satses der allerede med initiativet vedr. det Interaktive Hus, der skal sikre en sammenhæng i en udviklende indsats over for computerspilbranchen og skabe rammerne for succesfulde nye vækstorienterede virksomheder samt understøtte den internationale opmærksomhed, der er på Øresundsregionen som klynge for spilindustrien med København som fyrtårn. Miljø & energi (Clean-Tech) Hovedstadsregionen har betydelige aktiviteter og kompetencer inden for miljø- og energiteknologi. Især på rådgivningssiden er der en større koncentration, som også har international tyngde. Ligeledes er de offentlige aktører store indkøbere af klima-, energi- og miljøløsninger. Ser man alene på den klimarelaterede erhvervsudvikling de såkaldte clean-tech-virksomheder udmærker Hovedstadsregionen sig ved at have omkring 50 % af de danske virksomheder indenfor området ca. 60 stk. Området har internationalt udvist endog meget store vækstrater - omkring 400 %. Området regnes for et af de næste års mest givtige områder investeringsmæssigt. Da området er i sin vorden i Danmark vil fokus skulle være på rammetiltag samt facilitering i forhold til vækstiværksættere, uddannelse og videnoverførsel. Tiltag for yderligere at udvikle regionens fremtidige stærke klynger I løbet af efteråret 2008 færdiggøres en ny handlingsplan for Vækstforum. Heri vil også indgå initiativer, som skal fremme flere stærke klynger. Initiativer kunne bl.a. være: 1. Igangsættelse og udvikling af konkrete tiltag rettet mod større eksisterende klynger flere af dem er allerede besluttet af Vækstforum eller på vej til Vækstforum : a. Medicinal og medico (MVA- Ambassadørprogram, Opfølgning på analyse vedr. kliniskforskning) b. IKT (Etablering og styrkelse af IT-Væksthuset, Etablering af Mobil og trådløst knudepunkt) c. Nanoklynge (Styrkelse af nanoklyngesatsningen i Øresundsregionen og Göteborgområdet) d. Videnservice (Opfølgning på analyse af videnserviceerhvervene. Heri foreslås etablering af et klyngesekretariat for videnservice, tiltræk- Side 9 12

13 ningscenter for udenlandske videnservicemedarbejdere, international service science uddannelse, særlige vækstprogrammer for videnservicevirsomheder, øget markedsføring af Hovedstadsregionen som en attraktiv videnserviceregion) e. Film (Filmmentorprojekt og Copenhagen Entertainment) 2. Afdækning og udvikling af særlige klyngeredskaber (facilitering af klynger). Hovedstadsregionen har med sin store diversitet af eksisterende som spirende/potentielle klynger et behov for at afdække på hvilken måde med bedst muligt understøtter de mange erhvervsklynger, særligt de spirende klynger. Et evt. projekt vil både skulle trække på resultaterne i forbindelse med gennemførelsen af allerede vedtagne projekter og på gennemførelsen af egne forløb. Det er målet med projektet, at der bliver klarhed over metoder til gennemførelse af initiativer, konkret viden om mekanismer til facilitering af klynger, samt hvorledes snitflader mellem klynger og tværgående erhvervsstrukturer kan styrkes. Ligeledes skal der kastes lys over, hvordan de forskellige aktører fremadrettet kan optimere deres samarbejde. 3. Etablering af ekspert og mentornetværk for spirende klynger. 4. Indbygge klyngedimension i det strategiske samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) er interesseret i at indgå i strategiske samarbejder med de regionale vækstfora og udvikle fælles pilotprojekter og initiativer. Der kunne lægges en klyngedimensionen ind i dette samarbejde, så man på den måde kunne nyttiggøre nogle Forsknings- og innovationsstyrelsens forskellige instrumenter som Videnpiloter, ErhvervsPhD ere, Innovationsnetværk i klyngeudviklingen. 5. Løbende overvågning af klyngernes udvikling Som et led i arbejdet med fase 2 i det internationale benchmarkingprojekt og anden overvågning af vækstvilkår skal der være fokus på klyngernes udvikling. Side 10 13

14 VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Bilag 4.1 Telefon Direkte Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 10. april 2008 RAMME TIL VÆKSTFORUMS PROGRAM: NYE VÆKSTVIRKSOMHEDER I HOVEDSTADSREGIONEN Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender den skitserede ramme for udvikling af en vækstpakke, Nye vækstvirksomheder i Hovedstadsregionen med henblik på vedtagelse af endeligt program på Vækstforums møde d. 2. juni; at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere vækstpakken med 20 mio. kr. Baggrund/indledning Vækstforums analyse, Region Hovedstaden i den globale konkurrence på innovation, dokumenterede en række udfordringer i relation til konkurrencen med de toneangivende metropoler i Nordeuropa, Stockholm og Helsinki. Selvom det overordnede udgangspunkt for at begå sig i den internationale metropolkonkurrence er godt, så er der en række udfordringer bl.a. indenfor iværksætteri hvor Region Hovedstaden er mere middelmådigt placeret. Særligt er regionen langt fra de bedste regioner, når det gælder antallet af virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb. Der peges bl.a. på behov for at styrke de forretningsmæssige kompetencer i nye vækstvirksomheder og for en styrket iværksætterinfrastruktur omkring universiteterne samt en stærkere venturekapitalindsats i de sene faser af højteknologiske virksomheders udvikling. Vækstvirksomheder og vækstiværksættere er vigtige parametre i den internationale metropolkonkurrence. Disse virksomheder er typisk mere innovative end andre virksomheder. De bidrager oftest mere aktivt til de netværk, der udgør den samlede humane kapital i regionen. De er ofte et tegn på klynger med stærk intraprenøraktivitet. Derfor ønsker Vækstforum, at sætte særligt fokus på nye initiativer, der kan styrke nye vækstvirksomheder og væksten i regionen. 14

15 Programmets område og overordnede formål Programmets formål er at styrke indsatsen for nye vækstvirksomheder med udgangspunkt i Region Hovedstadens internationale konkurrenceevne og behovet for vækst via etablerede og spirende klynger. Programmet forstår vækstvirksomheder som private virksomheder, der over en treårig periode præsterer en vækst i omsætningen på 60 % eller en tilsvarende vækst i antallet af jobs. Under programmet kan der gives tilskud til projekter, der fremmer nye vækstvirksomheder i Region Hovedstaden. Tilskud kan gives til nyskabende og markante projekter, der adskiller sig fra almindelig praksis og supplerer igangværende indsatser ved for eksempel: at udvikle/afprøve nye metoder og værktøjer opbygger kompetencer og netværk værdiskabende videnspredning. Ramme for programmet Den samlede økonomiske ramme for programmet/vækstpakke er 40 mio. kr. over 3 år (primo 2009 ultimo 2011), der finansieres 50/50 via 20 mio. kr. i regionale midler og 20 mio. kr. i anden medfinansiering f.eks. EU strukturfondsmidler. Det endelige program udvikles indholdsmæssigt i perioden april til juni Vækstforum vedtager den økonomiske ramme og idéskitse på sit møde d. 17. april. Vækstforums ramme sættes til debat med konferencen Nye vækstvirksomheder d. 30. april som hovedomdrejningspunkt og efterfølgende færdiggøres vækstpakken herunder udbudsbetingelser af Vækstforums sekretariat. Vækstforum vedtager endelig pakke på sit møde d. 2. juni 2008, hvorefter det udsendes som regional konkurrenceudsat pulje med frist ultimo august Indkomne ansøgninger behandles endeligt af Vækstforum på mødet i oktober og programmet forventes operationelt fra januar Der lægges op til, at der godt kan være mere end én vinder af den konkurrenceudsatte pulje således at den samlede pakke f.eks. kan bestå af 2 eller 3 forskellige programmer (med egne, unikke målsætninger), der implementeres af hvert sit konsortium. Temaer og ideer til programmet for nye vækstvirksomheder Der er umiddelbart en række temaer og ideer, som det virker oplagt at inddrage i forberedelsesprocessen, som løber mellem Vækstforums møde i april og mødet i juni. Nedenfor er nævnt nogle andre kan og skal rimeligvis tilføjes. I forberedelsesprocessen skal fokus slibes til og det skal afdækkes om det er mest rationelt med et eller flere programmer i den endelige vækstpakke: Erhvervsudviklingsstrategiens bærende principper ligger naturligvis til grund for programmet for nye vækstvirksomheder. Side 2 15

16 Den indholdsmæssige indsats skal tage udgangspunkt i udvikling, afprøvning og formidling af metoder, der afdækker og imødekommer behov hos potentielle vækstvirksomheder og har potentiel høj effekt. Programmet skal nyttiggøre kompetencer i det etablerede erhvervsliv f.eks. ved samarbejde med erhvervs- og brancheorganisationer. Operatørkonsortier, hvor mange forskelligartede aktører arbejder sammen foretrækkes (eksempelvis forskerparker, Væksthuset, GTS er, forsknings- og undervisningsinstitutioner, kapitalformidlere). Mulige temaer: o En særlig klyngeindsats målrettet f.eks. vidensservice o Fokus på nyskabende måder at bibringe forretningskompetencer til potentielle vækstvirksomheder o Globalt eksportfokus o Oplevelsesbaseret forretningsudvikling som grundlag for nye vækstvirksomheder o IKT i forretnings- og produktionsprocesser o Virksomhedsnære lederskabs- og forretningskompetenceforløb o Fokus på intraprenørskab Side 3 16

17 VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Bilag 5.1. Telefon Direkte Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 8. april 2008 VÆKSTFORUMS HØRINGSSVAR TIL FORSLAG TIL REGIONAL UDVIKLINGSPLAN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender udkastet til høringssvar til Regional Udviklingsplan for Hovedstadsregionen Der forligger nu et forslag til Regional Udviklingsplan for Hovedstadsregionen. Planen er udarbejdet af Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne, borgere, organisationer og andre nøgleaktører. Formålet med den regionale udviklingsplan er at skabe en samlet vision for udviklingen af Hovedstadsregionen. Udviklingsplanen behandler udfordringer og målsætninger for regionen inden for hovedtemaerne infrastruktur, uddannelse og miljø/natur. Med hensyn til erhvervsudvikling forholder det sig sådan, at Vækstforums Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi indgår som en del af grundlaget for udviklingsplanen. Den 11. marts 2008 vedtog Regionsrådet at sende planen i offentlig høring. En bred kreds af parter er inviterede til at komme med kommentarer. Vækstforum Hovedstaden er en af disse parter. Regionen afholder endvidere tre borgerdialogmøder i høringsperioden. Fristen for at indgive kommentarer er 20. maj Den regionale udviklingsplan forventes forelagt til endelig behandling i Regionsrådet i juni Når planen er vedtaget, vil Regionen gå i gang med udarbejdelsen af en handlingsplan, som skal følge op på de mange løsningsforslag. 17

18 Sekretariatet har blandt andet på baggrund af kommentarer fra medlemmer af Følgegruppen for Vækstforum Hovedstaden udarbejdet et udkast til et høringssvar fra Vækstforum. Kort om forslag til Regional Udviklingsplan for Hovedstadsregionen Forslag til Regional Udviklingsplan for Hovedstadsregionen har flg. vision: Hovedstadsregionen skal være én af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. Planen opererer med syv pejlemærker for udviklingen af regionen: En effektiv og miljøvenlig trafik infrastruktur Et uddannelsessystem med attraktive og relevante tilbud til alle borgere Udvikling af flere attraktive rekreative områder Ren luft, rent drikkevand og mindre støj for alle Konkurrencedygtige vækstbetingelser for erhvervslivet Mangfoldige kultur- og fritidstilbud i international topklasse En storbyregion med internationalt udsyn Behandlingen af regionens udfordringer er fordelt på tre hovedtemaer: infrastruktur, uddannelse og miljø/natur. Planen opererer med forslag til forbedringer her-og-nu, på kort sigt og på længere sigt. Infrastruktur: Infrastruktur er en af regionens væsentligste udfordringer. Infrastrukturen kan blive en barriere for regionen, hvis der ikke findes løsninger. Planen identificerer fire hovedudfordringer på infrastruktursiden: Trafik og trængsel i de centrale bydele Mobilitet på tværs af og rundt i regionen Forbindelser ind og ud af regionen Gods- og varetransporter Blandt de forslåede løsninger kan nævnes: udbygning af den kollektive trafik (både S- tog, metro og letbane), brug af intelligente trafiksystemer, etablering af parker og rejs - fasciliteter, adfærdsregulerende tiltag, etablering af havnetunnel i København, udbygning af Ring 4, forlængelse af Farum-motorvejen til Hillerød, etablering af jernbane- og vejforbindelse i Ring 5, fast forbindelse Helsingør-Helsingborg, etablering af aflastningsbanegård til Hovedbanegården, udbygning af godstogskapaciteten, ny containerhavn. Side 2 18

19 Uddannelse: En veluddannet og omstillingsparat arbejdsstyrke er afgørende for, at regionen fortsat kan udvikle sig og klare sig i konkurrencen med andre metropoler. Også her har regionen nogle udfordringer. Godt hver femte af de 95 procent, der påbegynder en ungdomsuddannelse, fuldfører den ikke. Når det gælder andelen af unge med en videregående udannelse, er regionens forspring ved at forsvinde, ligesom færre gennemfører en forskningsrettet uddannelse sammenlignet med udlandet. Planen identificerer således fire hovedudfordringer i forhold til uddannelse: Ungdomsuddannelser til alle Videregående uddannelser i pagt med regionens behov Uddannelse gennem hele livet Blandt de forslåede løsninger kan nævnes: Særlig indsats over for etniske unge og bogligt svage elever, bedre brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, mere dynamisk dimensionering af kapacitet i uddannelserne i forhold til erhvervsudviklingen, uddannelse af flere forskere, bedre udnyttelse af mulighederne for voksenlærlinge og jobrotation, lettilgængelige efter- og videreuddannelsestilbud. Natur og miljø: Vækst, byudvikling og trafik sætter de grønne områder og miljøet under pres i regionen. Regionens miljømæssige udfordringer handler især om at mindske luftforurening, sikre forsyningen af rente drikkevand samt begrænsning af støjgener i byområder. Blandt de foreslåede løsninger kan nævnes: markant satsning på kollektiv trafik, krav om partikelfiltre på dieseldrevne køretøjer, styrket forskning i teknologi til vandindvinding og vandbehandling, indførelse af støjgrænser for alle former for køretøjer, et grønt nærhedsprincip om maksimalt ti minutters gåafstand til rekreative områder. Øvrige emner: Udover de nævnte temaer indeholder forslag til Regional Udviklingsplan for Hovedstadsregionen tre kortere afsnit om erhvervsudvikling (som bygger på Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi), kultur- og fritidstilbud samt internationalt samarbejde. Side 3 19

20 VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web vaekstforum@regionh.dk Journal nr.: Dato: 17. april 2008 UDKAST Høringssvar til forslag til Regional Udviklingsplan for hovedstadsregionen Vækstforum Hovedstaden er - sammen med lang række andre parter - blevet opfordret til at indgive høringssvar til forslaget til Regional Udviklingsplan for hovedstadsregionen. Vækstforum tilslutter sig udarbejdelsen af en samlet vision for hovedstadsregionens udvikling. Fælles pejlemærker er en forudsætning for, at hovedstadsregionen kan udvikle sig positivt med optimale muligheder for erhvervsliv, mange og attraktive arbejdspladser samt et miljø, der kan danne grundlag for et sundt og godt liv for regionens borgere. Det er samtidigt vigtigt at holde sig for øje, at hovedstadsregionen spiller en afgørende rolle for den økonomiske vækst i Danmark som helhed. Derfor er der ekstra grund til at tage fat på de udfordringer, regionen står overfor. Vækstforum finder det naturligt, at infrastruktur og uddannelse udgør to af planens centrale temaer. En velfungerende infrastruktur og tilstrækkelig adgang til uddannet arbejdskraft er afgørende forudsætninger for den økonomiske vækst i regionen. Vækstforum anerkender, at der hermed er sket et tæt sammenbinding til de drøftelser, der har været i Vækstforum i forbindelse med udarbejdelse af erhvervsudviklingsstrategien, og de centrale rammevilkår for erhvervslivet. Flere undersøgelser har vist, at infrastrukturproblemerne i hovedstadsregionen nu har et omfang, der hæmmer den økonomiske vækst i regionen. Det er derfor altafgørende, at man sætter ind med henblik på at løse problemerne. Herunder er det vigtigt, at trafikinvesteringer fremover prioriteres i forhold til, hvor behovet og det samfundsøkonomiske afkast er størst. Trængslen på vejene er det mest synlige bevis på regionens trafikale udfordringer. Den manglende fremkommelighed og det medfølgende tidsspilde udgør et meget væsentligt problem for regionens erhvervsliv. Vækstforum finder det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på trængselsproblemerne i regionen. 20

21 Vækstforum støtter samtidig op om, at mobiliteten på tværs af og rundt i regionen skal øges. Hovedstadsregionen og store dele af de områder, som dækkes af Region Sjælland, udgør reelt ét, sammenhængende arbejdskraftområde. Infrastrukturen understøtter på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad behovet for at kunne bevæge sig på tværs af regionen. Skal virksomhederne have de bedste muligheder for at rekruttere, må mobiliteten på tværs af regionen forbedres. Det sker bedst ved en kombineret satsning på den kollektive trafik og udbygning af vejnettet. Der skal også tages fat på udfordringerne omkring de internationale forbindelser. Det drejer sig om at sikre tilstrækkelig kapacitet i tilslutningsforbindelserne til Øresundsforbindelsen og den kommende Fehmernforbindelse samt på længere sigt etableringen af højhastighedstog og en fast forbindelse over Helsingør-Helsingborg. I den forbindelse bør der sikres en videreudvikling af Københavns Lufthavns nøglerolle, herunder et godt samspil med gods- og havnetrafikken. Uddannelse er for Vækstforum udviklingsplanens andet meget væsentlige tema. En velkvalificeret arbejdsstyrke er en forudsætning for, at regionen klarer sig i konkurrencen med øvrige metropoler. Det kræver kvalitet gennem hele uddannelsessystemet, fra grundskole til forskerunddannelse. Vækstforum Hovedstaden er enig i, at frafaldet på ungdomsuddannelserne har et uacceptabelt omfang, og at der bør gøres en markant indsats for at nedbringe frafaldet. Her er det blandt andet væsentligt at se på de faglige forudsætninger, eleverne bringer med sig fra folkeskolen. Men der er også udfordringer, hvad angår andelen af unge, der tager en videregående uddannelse. En nylig gennemført benchmarkanalyse udarbejdet for Vækstforum viser, at der stadig er langt til top 5 blandt metropolregionerne i Europa, når det gælder andelen af unge med en videregående udannelse. Regeringen har sat en målsætning om, at halvdelen af alle unge skal tage en videregående uddannelse. Det svarer nogenlunde til det uddannelsesmønster, der aktuelt findes i regionen. Vækstforum Hovedstaden er derfor af den opfattelse, at man bør sætte en højere ambition for regionens unge. Det er samtidigt efter Vækstforums mening væsentligt, at der uddannes flere forskere i regionen. Flere af regionens stærkeste brancher mangler i dag ph.d. ere. Uddannelse af flere forskere handler blandt andet om mere attraktive vilkår for dem, der ønsker at gennemføre en forskeruddannelse, og om at tiltrække udenlandske studerende. Uddannelserne må samtidigt udvikle kvaliteten og indholdet, så de modsvarer de stadig stigende erhvervsmæssige behov. Med venlig hilsen Jørgen Christensen, formand for Vækstforum Hovedstaden Side 2 21

22 VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Notat Bilag 6.1 Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web vaekstforum@regionh.dk Dato: 2. april 2008 Oplæg til begivenhedsstrategi for Hovedstadsregionen Sekretariatet indstiller, At Vækstforum godkender Oplæg til begivenhedsstrategi for Hovedstadsregionen At Vækstforum godkender den videre proces for strategioplægget og udvikling af initiativkataloget i forbindelse med de prioriterede indsatsområder. Sagsfremstilling: Oplæg til begivenhedsstrategi for Hovedstadsregionen er udarbejdet af Wonderful Copenhagen og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra vækstforumsekretariatet og regionens kommuner. Desuden har en lang række aktører med særlig erfaring og indsigt i begivenhedsarbejdet været involveret. Strategiarbejdet har naturligt taget udgangspunkt i Vækstforums vision, om "at Hovedstadsregionen anno 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed i og besøge." I udviklingen af strategien er der endvidere lagt vægt på, at den regionale begivenhedsstrategi hænger sammen med de nationale og kommunale strategier for udvikling og tiltrækning af begivenheder inden for forskellige områder. Visionen er: Hovedstadsregionen skal være blandt Europas førende regioner, der kan tiltrække, udvikle og organisere internationale sports- viden- og kulturbegivenheder. Missionen er tredelt. Begivenhedsstrategien skal sikre, at internationale begivenheder i regionen skaber Lokal forankring og udvikling Blivende værdier og vækst International gennemslagskraft og branding Begivenhedsstrategien skal være solidt forankret i regionens kerneværdier: kreativitet, mangfoldighed og miljøbevidsthed. Regionen skal ikke bare prioritere begivenheder, for begivenhedernes egen skyld. Tværtimod skal vi systematisk og målrettet gå efter 22

23 - med afsæt i egne kompetencer og unikke miljøer - at tiltrække og udvikle begivenheder, der kan afsætte varige effekter i regionens sports- viden- og kulturliv. Oplægget til begivenhedsstrategi er en overordnet strategisk ramme for begivenhedsarbejdet i regionen. Det er samtidig et oplæg til en konkret handlingsplan med en bruttoliste over indsatsområder. Bruttolisten spænder over et bredt spektrum af begivenheder. Den rummer store begivenheder som FN s klimatopmøde og IOC-kongres og session, men også lokalt forankrede begivenheder, der er vokset til internationalt format og synlighed som Copenhagen Fashion Week og Copenhagen Cooking. Vigtige forslag på listen er også kompetenceudvikling og netværk samt etablering af et begivenhedscenter, som skal kvalificere og udnytte regionens begivenhedspotentiale og styrke profilen såvel indadtil som udadtil. Efter godkendelsen af den overordnede strategi med bruttoliste vil handlingsplan/initiativkatalog blive videreudviklet. Strategien suppleret med handlingsplan, forslag til konkrete initiativer, tids- og projektplan, økonomi og organisering vil blive sendt i høring hos interessenterne. Den vil bl.a. blive forelagt de kommunale kulturudvalgsformænd i forbindelse med en konference 27. maj og for KKR. Derefter vil den blive justeret og forelagt Vækstforum på Vækstforums møde 1. september til endelig godkendelse. Side 2 23

24 09. april 2008 OPLÆG TIL BEGIVENHEDSSTRATEGI FOR HOVEDSTADSREGIONEN Vækstforum Hovedstaden, kommunerne i hovedstadsregionen og Wonderful Copenhagen 24

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan? Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Oplæg Vækst gennem klynger den 25. juni 2009 v. udviklingschef Henrik Madsen Visionen Strategiens indsatsområder og offentlige midler Stærke og perspektivrige

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

You can have both - International strategi for Københavns Kommune

You can have both - International strategi for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Erhvervspolitik i Høring Opsamlingsnotat med forvaltningens kommentarer og konsekvens NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling og Kommunikation Sagsbehandler: Karen Brehm Sørensen

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Påstande og fakta angående vækstforaene

Påstande og fakta angående vækstforaene Påstande og fakta angående vækstforaene UDDYBNING: Påstand 1: Det meste af tiden i vækstforum går med at behandle ansøgninger I 2007 er omkring 25 pct. af tiden i gennemsnit anvendt til at behandle ansøgninger.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation

Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation Erhvervs- og Byggestyrelsen - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation IVÆRKSÆTTERI MÅLSÆTNING: Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der starter flest nye

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Møde i Vækstforum Hovedstaden den 2. juni 2008 kl. 13-14.45 hos Amagerforbrænding, København.

Møde i Vækstforum Hovedstaden den 2. juni 2008 kl. 13-14.45 hos Amagerforbrænding, København. VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN REFERAT Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 48 20 55 04 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: 5798001686327 Dato: 12.

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling Brainstormingseminar 22. september 2008 Dorte Stigaard, direktør Udnytter og deler vi viden godt nok? mange parallelaktiviteter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan Dato: 04.03.2009

Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan Dato: 04.03.2009 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Sekretariatet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 0000 Regionaludvikling@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 UDKAST maj 2010 Til Vækstforums møde 1. september vil der ligge et 2. udkast til strategien. Det nye udkast vil være sat op layoutmæssigt og bearbejdet sprogligt mhp.

Læs mere

Vinge Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE

Vinge Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE Hovedstadens største byudviklingsområde Bliv en del af Danmarks bæredygtige fremtid I vil vi fremtiden.

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Sundhedsteknologi som vækstmotor i Hovedstadsregionen

Sundhedsteknologi som vækstmotor i Hovedstadsregionen Sundhedsteknologi som vækstmotor i Hovedstadsregionen DI ITEK Netværksmøde, onsdag den 4. februar 2009 Koncerndirektør Jens Chr. Sørensen, Region Hovedstaden Hvem er jeg? Koncerndirektør i regionen de

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Titel: Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udfordringer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek Copenhagen Capacity Ca. 55 medarbejdere Årligt budget på ca. 50 mio. kr. Forretningsområder: Cleantech Lifescience IKT Tiltrækning

Læs mere

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen.

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen. Faxe Kommune Center for Erhverv og Udvikling Frederiksgade 9 4690 Haslev kommunen@faxekommune.dk Dato: 6. februar 2014 Brevid: 2243265 Udkast Høringssvar til Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 Region Sjælland

Læs mere