Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer

Transkript

1 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Erhvervsakademiet MINERVA Minervavej Randers

2 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Indholdsfortegnelse Resumé...II Indledning... Undersøgelsen.... Formål.... Metode.... Opbygning... Del I Generelle tendenser.... Uddannelsesinstitution.... Alder Forsørgelsesgrundlag under uddannelsen Del II Beskæftigelsessituationen Branche Arbejdsopgaver Uddannelsesniveauet Forsørgelsesgrundlaget Adgang til hovedforløb Jobtype Arbejdstid Tilfredshed med arbejdstiden Vurdering af årsagerne til ledighed... 9 Bilag : Spørgeskema til dimittender 007 Bilag : Spørgeskema til dimittender 006 Bilag : Citater fra mailkorrespondance Side I

3 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Resumé Uddannelsen til sundhedsservicesekretær blev etableret i 005. Uddannelsen retter sig primært mod kontorservicefunktioner indenfor sundhedssektoren. Den nominerede uddannelseslængde er år og 7 måneder, som indledes med et grundforløb ved EUD, Service (i 007 med en andel på knap 5 procent) eller et HG grundforløb (i 007 med en andel på godt 5 procent). Den resterende halvdel af sundhedsservicesekretærerne, dimitteret i 007, har fået hel eller delvis merit for grundforløbet. Undersøgelsen er en opfølgning af den undersøgelse, der blev gennemført i 007, hvor Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser fik bevilliget midler af Undervisningsministeriet til at gennemføre en brugerundersøgelse blandt uddannelsens første dimittender. Undersøgelsen skulle analysere beskæftigelsesfrekvensen blandt sundhedsservicesekretærer. Endvidere skulle der sættes fokus på: afdækning af eventuelle beskæftigelsesmønstre med hensyn til respondentens alder, uddannelsesmæssige baggrund, forsørgelsesgrundlag under uddannelsen, tidspunkt for færdiggørelse samt tilknyttet uddannelsesinstitution. de lediges vurdering af årsager til deres ledighed sundhedsservicesekretærernes gennemgående tilfredshed med uddannelsen indhold og struktur, herunder værdien af den virksomhedsforlagte undervisning. I undersøgelsen fra 008 er der ligeledes sat fokus på beskæftigelsesfrekvensen samt afdækning af beskæftigelsesmønstre. Der er i undersøgelsen fra 008 lagt større vægt på at analysere beskæftigelsesfrekvensen ud fra den geografiske opdeling. Dette er begrundet i at undersøgelsen ikke indeholder elevernes vurdering af indholdet og struktur i deres uddannelse men udelukkende deres beskæftigelsessituation. Overordnet kan det konstateres, at beskæftigelsessituationen for sundhedssekretæren er blevet forbedret set i forhold til den tidligere undersøgelse. Forbedringerne er sket, selvom der i 007 dimitterede 95 sundhedsservicesekretærer mod 4 i år 006, hvilket må betyde at arbejdsmarkedet ikke kun er i stand til at absorbere en større procentdel af dimittenderne fra 007 (67 procent) men også et større antal, estimeret til ca. 00 personer. Tilsvarende tal fra 006 er (56 procent), hvilket betyder, at der kan estimeres et ca. antal på 80 personer i arbejde. Nærværende undersøgelse bekræfter desuden konstateringen fra 007, at sundhedsservicesekretæren udgør en broget flok, der er en jævn fordeling af alderen i de tre kategorier <0 år, -40 år, 4-50 år. Den sidste kategori >50 år har kun den halve størrelse af de tre andre. Faktisk udgør den procentuelle andel af dimittenderne over 0 år nu 7 %, hvilket er en lille stigning i forhold til undersøgelsen fra 007. Ligeledes gav undersøgelse fra 007, et billede af nogle klare forskelle indbyrdes i aldersgrupperne <0 år, -50 år og >50 år. Dette billede kan ikke genkendes i undersøgelsen fra 008, hvor noget tyder på, at det måske alene er alderen (gruppen under 0 år) og den manglende erhvervserfaring hos denne gruppe, der kan forklare Side II

4 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 forskelle i beskæftigelsen. Dette kan bl.a. aflæses hos gruppen >50 år, hvor antallet i arbejde er på samme niveau som gruppen mellem -50 år. Et yderligere argument for dette, er at der i undersøgelsen fra 008 ikke kan konstateres væsentlige forskelle med hensyn til beskæftigelsen sat i forhold til forsørgelsesgrundlaget. Uddannelsesmæssig baggrund for dimittender har ikke en stor betydning for beskæftigelsessituationen, selvom tabel umiddelbart viser noget andet. Af tabellen fremgår det nemlig, at kun 4 procent af dimittenderne med en gymnasial baggrund og 60 procent ed en erhvervsuddannelsesbaggrund, er beskæftiget. Imidlertid fremgår det ved nærmere analyse, at det primært er alder og erhvervserfaring, der er afgørende for jobsituationen. Et andet interessant forhold er, at antallet af de fastansatte er steget væsentligt på bekostning af et fald i gruppen af personer, der ansat i vikariater. I nærværende undersøgelse er 76 procent af ansættelserne faste stillinger og kun 6 procent i vikariater. I forhold til arbejdsopgaver ligner 008-undersøgelsen til forveksling 007- undersøgelsen. Det kan dermed konkluderes, at jobbene ikke har ændret indhold, og den forbedrede beskæftigelsessituation må tilskrives, at den generelle jobsituation for sundhedsservicesekretærerne er blevet væsentlig forbedret, samt at sygehusene aftager en større procentuel andel. Side III

5 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer Indledning Det er år siden uddannelsen til sundhedsservicesekretær blev lanceret og nærværende rapport vil forsøge, at give et bud på hvordan beskæftigelsessituationen er primo 008. Rapporten indeholder opsamlet viden, hhv. fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 008 samt en tilsvarende undersøgelse fra 007. Dette skaber mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle forskelle i forhold til, hvor sundhedsservicesekretæren er beskæftiget samt hvordan udviklingen har været i forhold til beskæftigelsen efter uddannelsen. De aftagere, som sundhedsservicesekretæruddannelsen henvender sig til, er f.eks. praksisfællesskaber, klinikker og andre virksomheder med behov for medarbejdere med kompetencer, der kan matche lettere administrative funktioner samt forstå servicering af interne og eksterne kunder. Uddannelsens nominerede tid er ét år og syv måneder, og adgangskrav til hovedforløbet består i et grundforløb fra en erhvervsskole. En del studerende får dog merit for grundforløbet på baggrund af tidligere uddannelser. Selve hovedforløbet har en varighed af 45 uger. Uddannelsen er skolebaseret med prioriterede kortvarige ophold på arbejdspladser, virksomhedsforlagt undervisning (VFU), indenfor sundhedssektoren. På hovedforløbet erhverves indsigt i sundhedsfaglige fagområder samt IT, psykologi og økonomi. Gennem værkstedbaseret undervisning tilstræbes det at indøve arbejdsrutiner i forhold til praktiske opgaver. Som opfølgning på den evaluering, der fandt sted i 007, har Det Faglige Udvalg for sundhedsservicesekretæruddannelsen besluttet, at foretage endnu en evaluering af uddannelsen. Evalueringen/undersøgelsen af 008 skal primært anvendes til at vurdere beskæftigelsessituationen, herunder hvilke typer af virksomheder, der anvender sundhedsservicesekretærprofilen. Undersøgelsen Opfølgningsundersøgelsen er foretaget primo 008 som en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til alle færdiguddannede i 007, i alt 95 personer. Selve analysen er udarbejdet på baggrund af 7 respondenter, hvilket udgør en svarprocent, der er tilstrækkelig med hensyn til repræsentativitet mht. de færdiguddannede i 008. Uddannelsen har skiftet navn fra sundhedssekretær til sundhedsservicesekretær for år siden og alligevel er navneskiftet stadig årsag til en smule forvirring. Der har været mailkorrespondance med respondenter (se udsnit i bilag ), der var utilfredse med at de blev omtalt som sundhedsservicesekretærer, da de er sundhedssekretærer. Side

6 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Det anvendte spørgeskema bygger på spørgeskemaet fra 007, for herved at optimere grundlaget til sammenligninger af sundhedsservicesekretærernes beskæftigelsesfrekvens. Spørgeskemaet fra undersøgelsen i 008 indgår i nærværende rapport som bilag, spørgeskemaet fra 007 som bilag. Formål Formålet med undersøgelsen er at afdække beskæftigelsessituationen generelt for de færdiguddannede sundhedsservicesekretærer i forhold til stillingsbetegnelse, virksomhed/branche, arbejdstid og -form. Dette valg er truffet for, ) at vurdere hvorvidt beskæftigelsen er relevant i forhold til uddannelsens profil og ) at kortlægge evt. forskydninger i forhold til undersøgelsen fra 007. Derudover analyseres eventuelle mønstre i beskæftigelsesfrekvensen med hensyn til: - de færdiguddannedes alder og uddannelsesbaggrund. - forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. - uddannelsesinstitution. - tidspunkt for færdiggørelse af uddannelsen. I undersøgelsen fra 008 indgår der endvidere spørgsmål, der retter sig mod de ledige dimittenders egen vurdering af årsagerne til evt. ledighed.. Metode Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem de udbydende uddannelsesinstitutioner, Uddannelsesnævnet og VTO. Uddannelsesinstitutioner har formidlet kontakt til dimittender, Uddannelsesnævnet har defineret undersøgelsens indhold og rammer, og VTO har stået for det praktiske arbejde samt gennemførslen af analysen. Spørgeskemaerne er udsendt per post, og forsendelserne har indeholdt frankerede svarkuverter suppleret med information om undersøgelsens formål. Der er ikke foretaget rykkere af nogen art, da svarprocenten er vurderet tilstrækkelig med 58 %, hvormed analysen kunne foretages ud fra et rimeligt statistisk grundlag. Således er resultaterne et udtryk for beskæftigelsessituationen for sundhedsservicesekretærer, der dimitterede i 007, pr. april/maj 008. Data fra spørgeskemaet er statistisk behandlet i programmet SPSS, hvor forskellige fordelinger er analyseret, bl.a. i forhold til alder, uddannelse og geografi. Rapporten primære fokus er således at undersøge kendetegn ved den aktuelle beskæftigelsessituationen for sundhedsservicesekretærer. Læseren gøres opmærksom på, at der generelt er anvendt hele procenttal, hvilket kan medføre ensidige afrundinger. Endvidere kan der forekomme meget få respondentsvar i enkelte af de segmenteringer, der foretages i analysen. Side

7 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Alt i alt giver rapportens konklusioner dog et forholdsvist præcist billede af den samlede beskæftigelsessituation for sundhedsservicesekretæren.. Opbygning Rapporten er inddelt i to hovedafsnit. I første afsnit redegøres for de i 008 færdiguddannede sundhedsservicesekretærers sammensætning, herunder geografisk uddannelsessted, alder, forsørgelsesgrundlag i uddannelsesperioden samt uddannelsesmæssig adgang til uddannelsen. I andet afsnit af rapporten analyseres relevante data med hensyn til beskæftigelsesfrekvensen samt forskellige beskæftigelsesmønstre i materialet. Ligeledes foretages der en skitsering af sundhedsservicesekretærens arbejdsopgaver samt ne vurdering af årsager til evt. ledighed. I forhold til tidligere bliver der i nærværende rapport ikke sat fokus på indhold og struktur samt virksomhedsforlagt undervisning, jf. rapporten 007. Da der løbende bliver foretaget sammenligninger med resultaterne fra undersøgelsen fra 007, er der generelt anvendt de samme overskifter og opdelinger i nærværende rapport. Del I Generelle tendenser Til forskel fra den tidligere undersøgelse er der nu også mænd blandt de færdiguddannede. Antallet er dog så begrænset, at der kan foretages nogen form for kvantitative vurdering. Kvinderne er på samme måde som tidligere, undersøgelsen 007, meget heterogen sammensat. Dette betyder, at muligheden for at give en entydig profil af sundhedssekretæren ikke er mulig. Derfor vil analyse fokusere på indbyrdes forskelle blandt dimittenderne 007. En ændring i forhold til tidligere er, at der denne gang lægges mere vægt på beskæftigelsen og mindre vægt på den enkelte uddannelsesinstitution, herunder indhold og struktur. Nærværende analyse har fokus på selve beskæftigelsessituationen, som derfor udgør rapportens genstandsfelt. I resten at analysen vil billeder af respondenterne blive skitseret.. Uddannelsesinstitution Som udgangspunkt repræsenterer sundhedsservicesekretærerne elleve forskellige uddannelsesinstitutioner. Det totale antal dimittender fra hver uddannelsesinstitution fremgår af nedenstående tabel. Side

8 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Tabel Fordeling efter uddannelsesinstitution Uddannelsesinstitution Total antal dimittender 007 Århus Købmandsskole 9 BC Syd, Sønderborg EUC Nordvestsjælland 4 HS Sjælland Syd 40 Esbjerg Handelsskole 5 Tietgen EUC Lolland IBC Kolding Køge Handelsskole Niels Brock 5 Aalborg Handelsskole 49 I alt 95 Foruden fordelingen efter uddannelsesinstitution er der også foretaget en geografisk fordeling. Denne opdeling er foretaget, for at se om der er nogenlunde match mellem uddannelsesstedernes og jobbenes geografiske placering. Tabel Geografisk fordeling Geografisk Total antal dimittender 007 Storkøbenhavn (kun Niels Brock) 5 7 % Sjælland med tilhørende øer 98 % Jylland med tilhørende øer 5 4 % Fyn med tilhørende øer 7 % I alt % Total antal dimittender 007 i procent I forhold til den geografiske fordeling af dimittenderne fra 007 er 50 procent dimitteret øst for Storebælt og 50 procent vest for Storebælt.. Alder Sundhedsservicesekretærernes aldersfordeling er vist i tabel. Tabel Aldersfordelingen på dimittenderne 008 Under 0 år -40 år 4-50 Over 50 år Aldersfordeling totalt 8 % 9 % 9 % 4 % Som det kan aflæses af ovenstående tabel er mere end 70 % af dimittenderne over 0 år, hvilket er en forholdsvis høj alder. Aldersfordelingen ligner til forveksling resultaterne fra analysen af 007, som også viste, at mere end 70 % af dimittenderne var fyldt år. Side 4

9 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Ifølge Danmarks Statistik udgør denne gruppe normalt (i 006) knap 0 % af de samlede dimittender fra erhvervsuddannelserne. Med andre ord er aldersfordelingen procentuelt lige modsat af det normale.. Forsørgelsesgrundlag under uddannelsen Aldersspredningen kan være et udtryk for, at de uddannelsessøgende repræsenterer en gruppe, der af mange forskellige årsager skifter profession. Dette understøttes af det unormale store antal personer, der under uddannelsen har modtaget revalideringsydelse. Dette forhold indikerer, at uddannelsen er overrepræsenteret af personer, der allerede har været i gang på arbejdsmarkedet, men som af forskellige årsager er blevet nødt til at skifte profession. Tabel 4 Forsørgelsesgrundlag under uddannelsen SU SVU VEU Revalideringsydelse Andet Antal I procent,9 % 0,6 % 0,6 % 5, % 8,8 % n=66 Som det fremgår af ovenstående har godt af dimittenderne fra 007 været på revalideringsydelse, hvilket er en markant stigning i forhold til dimittenderne 006, hvor ca. 0 % af dem var på revalideringsydelser. Årsagerne til denne udvikling kan nærværende undersøgelse ikke give et bud på. Det kan dog intuitivt antages, at årsagen bl.a. skal findes i den generelle beskæftigelsessituation i Danmark, hvor der bl.a. lægges pres på omskoling. 4 Del II Beskæftigelsessituationen Overordnet er den samlede beskæftigelsessituation vist i nedenstående tabel 5. Tabellen viser de generelle tal for dimittenderne uden hensyn til alder, geografi, skole, forsørgelsesgrundlag mv. Tabel 5 Sammenligning af resultaterne 007 og I arbejde 56 % 67 % Jobsøgende % % I gang med ny uddannelse På orlov (barsel) Sygemeldt % 7 % Andet 0 % 4 % Sammenligningen viser, at det går betydeligt bedre med beskæftigelse og bl.a. derfor er det procentuelle antal af jobsøgende faldet markant. Der har i perioden været en lille stigning i antallet af sygemeldte. Punktet Andet kan indeholde forhold, der gør at Danmarks Statistisk v/ Side 5

10 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 resultatet fra 008 reelt skulle vise en endnu bedre beskæftigelse, fordi kategorien indeholder personer på vej til flexjob (prøvning). De kan således ikke reelt opfattes som værende i job. Opdeles dimittenderne efter uddannelsesinstitution fås et billede af beskæftigelsessituationen (jf. tabel 6), og her ses en tydelig forbedring i forhold til tallene fra 007. Specielt dimittenderne fra Aalborg Handelsskole klarer sig klart bedre end i 007. EUC Lolland har status quo i forhold til 007, hvilket tyder på, at det åbenbart stadig er svært at finde arbejde på Lolland og nærområdet. Tabel 6 Beskæftigelsessituationen i forhold til uddannelsesinstitution Beskæftigelsessituationen Under I arbejde Jobsøgende uddannelse Uddannelsesinstitution Århus Købmandsskole (n=) (procent i parentes = 007) IBC Aabenraa (n=) Uddannelsescenter Herning (n=0) Tietgenskolen (n=9) EUC Nordvestsjælland (n=8) EUC Lolland (n=) CPH West (n=) Aalborg Handelsskole (n=0) Andre (n=60) HS Sjælland Syd (n=7) Køge Handelsskole (n=) Niels Brock (n=0) BC Syd (n=) Esbjerg Handelsskole (n=) Total (n=70) 8 (90 %) 7 % (78 %) 0 % (67 %) 67 % (58 %) 6 % (50 %) 4 (50 %) 00 % (40 %) 70 % 0 % (0 %) 9 % ( %) 0 % ( %) % (4 %) % ( %) 6 % (6 %) 0 % (60 %) 7 % (0 %) 0 % (0 %) 0 % (0 %) % (0 %) 0 % (8 %) 0 % (9 %) 0 % (0 %) 0 % På orlov (barsel) /sygemeldt 0 % 0 % 8 % (0 %) 0 % ( %) % (0 %) (0 %) 8 % () 0 % (0 %) % (7 %) (4 %) (0 %) ( %) 60 % % 7 % 0 % 7 % 4 % 4 % 0 % 00 % 0 % 0 % 0 % 90 % 0 % 0 % 0 % 50 % 0 % 50 % 0 % % % 67 % % (Total 007 n=94) (56 %) ( %) () (7 %) Side 6

11 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Vendes blikket mod aldersfordelingen for dimittender i arbejde ses en fordeling, der ligner aldersfordelingen for samtlige dimittender 007, jf. tabel. Sammenligningen indikerer dog at aldersgruppen 0-0 år har en lavere beskæftigelsesgrad end de andre aldersintervaller. Tabel 7 Aldersfordelingen for dem der er i arbejde Dimittender fra 007 i arbejde Alder 0-0 år -40 år 4-50 år Over 50 år Total Hvor er din arbejdsplads placeret Storkøbenhavn I procent 7 % Sjælland med tilhørende øer I procent % Jylland med tilhørende øer Fyn med tilhørende øer % Total % 5 5 % % 50 % 7 % % % 6 % 0 0 % N=0 % 9 % % 6 % De efterfølgende tabeller viser beskæftigelsesfrekvensen for dimittenderne fra 007. Der er sat fokus på, hvorvidt forhold som f.eks. alder, uddannelsesmæssig baggrund har nogen umiddelbar betydning for beskæftigelsessituationen. Tabel 8 Beskæftigelsessituationen set i forhold til alder Beskæftigelsessituationen Alder <0 år I procent -40 år 4-50 år Over 50 år I alt (n=) I procent I arbejde Jobsøgende Under Uddannelse 4 67 % 7 76 % 9 79 % 67 % 8 7 % % 8 %, 7 % % På orlov Sygemeldt Andet I alt (n=) 5 % 6 % 6 % 6 % % % 7 % % 6 % 4 % 6, Side 7

12 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Som de fremgår af resultaterne i tabel 8, at der er en tendens til at beskæftigelsesgraden er stigende i takt med stigende alder. Der er faktisk kun 5 procent af dimittenderne i alderen <0 år, der er i arbejde. Et andet område, hvor aldersgruppen <0 år afviger, er i forhold til det procentuelle antal under uddannelse, hvor gruppen er væsentligt større end de andre grupper. Årsagen til at aldersgrupperne <0 år og -40 år ligger højere på orlov er primært, at personerne må forventes, at have flere børn under 9 år (barsel og børneorlov). Sammenlignes tallene overordnet med 007-undersøgelses tal er der markante stigninger af antallet af personer i arbejde. I gruppen <0 år er stigningen således på 9 procentpoint, i gruppen >50 år på 6 procentpoint. En anden interessant observation er, at gruppen <0 år, udmærker sig ved et fald på 0 procentpoint indenfor områderne Orlov, Sygemeldt eller Andet. Analysens resultater viser, at der sandsynligvis efterspørges dimittender med en vis erhvervserfaring. Dette kan bl.a. ses af den stigende beskæftigelsesfrekvens i takt med stigende alder. Denne tendens er nu mere markant end resultaterne fra Branche I forhold til branche er der undersøgt hvor mange, der er ansat i de respektive typer af organisationer/virksomheder. Overordnet ligner branchefordelingen for 008 tilsvarende fordeling fra 007, dog er det procentuelle antal ansatte på sygehuse steget. Tabel 9 Fordeling af beskæftigelsen inden for sundhedssektoren Beskæftigelse inden for sundhedssektoren antal Branche/område Sygehuse Praktiserende læge 4 Tandlæge 4 Fysioterapeut Speciallæge Plejehjem Klinikfællesskab Kiropraktor Genoptræningscenter Fitnesscenter 0 (en Privat hospital, dyreklinik, privat hvert ældrepleje, øreklinik, tandpleje, sted) sundhedsservice virksomhed (privat), visitation, kommunal sundhedspleje, laboratorium, botilbud Side 8

13 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Antallet af beskæftigede udenfor sundhedssektoren indeholder 4 navngivne virksomheder/organisationer + ikke-navngivet. Således kan en stor del af dimittenderne reelt godt arbejde med administrative opgaver uden at det fremgår af resultatet. Også i nedenstående tabel 0 findes der eksempler på dimittender, som ikke arbejder med administration, f.eks. produktion, pædagogmedhjælper, kasseekspedient. Tabel 0 Fordeling af beskæftigede udenfor sundhedssektoren Beskæftigede udenfor sundhedssektoren Antal Branche/område 7 Alt muligt dog med en overvægt af job, der indebærer administrationsarbejde Pædagogmedhjælper IT Kasseekspedient Fabrik () Butik Rengøring () Oplevelsespark Kontor () Tømrerfirma Produktion Støttecenter Landbrug Kørselskontor Politiet Næstved Kommune Region Nord Bilbranchen Pengeinstitut Avisredaktion Eksempler på job I alt 4, dvs. at har svaret andet uden nærmere angivelse 4. Arbejdsopgaver Dimittenderne i arbejde har svaret på spørgsmål vedrørende arbejdsområder/- funktioner, herunder hvorvidt forskellige arbejdsområder/-funktioner indgår i deres job Side 9

14 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 samt i hvilket omfang. Dette er gjort ved hjælp af en 5-punktskala, transformeret til en skala gående fra Tabel Arbejdsopgaver/områder, der hyppigst udføres Slet ikke eller i høj grad Udtrykt i procent Sundhedsrelaterede og praktiske spørgsmål Klargøring af lokaler 44 procent 44 procent Assistere det sundhedsfaglige personale 5 procent 5 procent Servicere klienter/kunder 8 procent 8 procent Deltagelse i helbredende eller 47 procent 5 procent Assistere ved røntgenopgaver 8 procent 7 procent Yde førstehjælp 4 procent 7 procent Administrative arbejdsfunktioner Telefonbetjening 90 procent 87 procent Varetage ekspedition ved skranke 7 procent 77 procent Udforme breve og lignende 77 procent 76 procent Tage notater fra samtaler 54 procent 50 procent Varetage postmodtagelse og forsendelse 8 procent 78 procent Varetage indkøbs- og/eller slagsfunktion 64 procent 69 procent Journalisere og arkivere 79 procent 8 procent Administrere bookninger, bestillinger 76 procent 8 procent Udskrive og sende fakturaer 55 procent 7 procent Arbejdsområder Ved sammenligning af undersøgelsesresultaterne fra henholdsvis 007 og 008, kan det konstateres, at der ikke er de store forskelle hvad angår sundhedsservicesekretærens jobindhold. 4. Uddannelsesniveauet Mht. uddannelsesniveauet er der nogle udsving i forhold til beskæftigelsesfrekvensen. Som det fremgår af tabel, kan beskæftigelsessituationen for sundhedsservicesekretæren opdeles i to hovedgrupper: ) en gruppe med en uddannelsesmæssig baggrund som SOSU-hjælper/assistent, EFG/HG/HGV eller anden uddannelse. Her er det procentuelle antal dimittender i arbejde højt (75-8 procent). ) en gruppe, hvor den uddannelsesmæssige baggrund er 9./0. klasse, gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse. For denne gruppe er beskæftigelsesfrekvensen knap så høj. Dette betyder, at 5 på 5-punktskalen svarer til 00 på den transformerede skala og 0 betyder, at respondenten slet ikke beskæftiger sig med det pågældende område. Transformationen er bl.a. valgt for at lette sammenligning med resultaterne fra 007, hvor tilsvarende metode blev anvendt. Side 0

15 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Selvom gruppe ikke har så høj beskæftigelsesfrekvens, har der været en klar stigning i forhold til undersøgelsen fra 007. Mest iøjnefaldende er det, at antallet af jobsøgende i denne gruppe er faldet fra 50 til 9,5 procent. Tabel Beskæftigelsessituationen set i forhold til uddannelsesmæssigbaggrund Beskæftigelsessituationen Senest gennemført Uddannelses klasse I procent Gymnasial uddannelse SOSUhjælper/assistent I arbejde Jobsøgende Under Uddannelse 6 % 9 4 % 78 % EFG/HG/HGV 8 7 Erhvervsuddannelse 7 60 % Anden uddannelse 6 8 % Total 4 67 % 9, 5 4 % % 4 % 9 0 % % % 9, 9, På orlov Sygemeldt Andet I alt 9, 0 4 % % % 4 % 4 % % 4 % 9, 0 0 % 7 % % 7 % 4 % Omvendt fremgår det af resultaterne, at antallet af beskæftigede med gymnasial uddannelse er faldet en del, samt at antallet af beskæftigede med erhvervsuddannelse ligeledes er faldet sammenholdt med resultaterne fra undersøgelsen 007. Den faldende beskæftigelse for de to grupper, har dog ikke medført flere jobsøgende. Årsagen til dette er bl.a., at flere af de sidstnævnte er gået i gang med at uddanne sig yderligere og flere personer med en gymnasial uddannelse er registeret som Orlov, Sygemeldt eller Andet. Denne gruppe udgør i alt 4 procent mod 0 procent i 007. Dog bør det bemærkes, at der er tale om ganske få respondenter. Analyseres sammenhænge mellem alder og senest gennemført uddannelse, fremgår det at flere unge dimittender med en gymnasial- eller en erhvervsuddannelsesbaggrund er jobsøgende end de andre grupper af dimittender. Det er her vigtigt, at være opmærksom på, at tallene ikke fortæller hvorvidt det er uddannelsesmæssig baggrund eller alderen, der har betydning for den relative større andel af jobsøgende. Dog kan det ikke udelukkes, at alderen har afgørende betydning, jf. tabel 7 samt tabel 5. Dette bekræfter, at branchen efterspørger arbejdskraft med en vis erhvervserfaring, hvilket også blev konstateret i undersøgelsen fra % 6 % 6 4 % 70 Side

16 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Tabel Sammenhænge mellem uddannelse og alder Alder Senest gennemført Uddannelses klasse I procent 0-0 år -40 år 4-50 år Over 50 år Total 8 8 % 5 4 % Gymnasial 5 4 uddannelse 4 % 9 % SOSUhjælper/assistent 9 6 % 4 % % EFG/HG/HGV % 4 % 8 % 8 % Erhvervsuddannelse 5 4 % 5 4 % 7 % 44 Anden uddannelse 7 % 6 % 5 Total Forsørgelsesgrundlaget For at give et samlet billede af respondenternes beskæftigelsessituation er der lavet en krydstabulering mellem forsørgelsesgrundlaget og beskæftigelsessituationen. Dette giver et billede af, beskæftigelsessituationen i forhold til respondenternes baggrund. 4 % Tabel 4 Det totale billede af beskæftigelsessituationen set i forhold til forsørgelsesgrundlaget Beskæftigelsessituationen Forsørgelsesgrundlaget SU I procent SVU VEU Revalidering Andet/dagpenge I alt I arbejde Jobsøgende Under Uddannelse 8 66 % 00 % 00 % % 67 % 7 % % 5 4 % På orlov Sygemeldt Andet I alt n= 4 7 % % % % 00 % % 6, % % % 0 8 6, % 5 6 % 00 % 9 00 % % 6 4 % 00 % (n=66) 00 % Side

17 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Som det fremgår af ovenstående tabel 4, er persongruppen Sygemeldt primært repræsenteret af dimittender, der har været på revalideringsydelse. Sammenlignes tallene fra 007 undersøgelsen er der generelt en positiv fremgang i beskæftigelsen. Specielt interessant er det, at både de uddannelsessøgende på revalidering og SU er steget henholdsvis fra 57 til 65 procent og fra 4 til 66 procent. Med baggrund i ovennævnte, kan det konstateres at sundhedsservicesekretærens beskæftigelsesfrekvens er blevet forbedret, uanset forsørgelsesgrundlaget. 4.5 Adgang til hovedforløb Resultaterne viser at der ikke er synderlig forskel på antallet af sundhedsservicesekretærer i arbejde fordelt på uddannelsens to grundforløb. Antallet af dimittender i arbejde, der har haft direkte adgang til hovedforløbet er cirka på samme niveau som i 007. Der har generelt været en forbedring i forhold til antallet af personer i arbejde samtidig med at kategorien Jobsøgende er faldet markant i alle tre kategorier siden 007. Tabel 5 Beskæftigelsessituationen fordelt på adgang til hovedforløb Beskæftigelsessituationen Adgang til hovedforløb I arbejde HG 7 I procent 59 % Grundforløb Service Anden I alt (n=) 6 % % 9 % 8 9 % Under uddannelse 5 8 % % % På orlov % % Jobsøgende Sygemeldt 8 9 % Andet % I alt (n=) Undersøgelsen 008 har ikke beskæftiget sig med tidspunkt for beskæftigelsen samt adgang til job. Dette var en del af undersøgelsen Jobtype Undersøgelsen viser, at ud af 4 er ansat i faste stillinger. Dette er en stigning siden 007, hvor ud af var ansat i faste stillinger. Stigningen i kategorien er umiddelbart sket på bekostning af et fald af ansatte i vikariater, fra 7 til 6 procent. Side

18 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Tabel 6 Fordeling af jobtype/ansættelsesform Fordeling Jobtype/ Ansættelsesform Fast stilling % Kontrakt/projektansættelse % Vikariat 8 6 % Andet 6 Total 4 Undersøgelsen fra 007 viste, at andelen af fastansatte i klinikker m.m. var betydelig højere end andelen af fastansatte på sygehusene. Dengang var forholdet 7 procent i klinikkerne og 46 procent på sygehusene. Undersøgelsen fra 008 viser imidlertid, at der er procentuelt flere fastansatte i klinikker end på sygehuse. Andelen er henholdsvis 87 procent på klinikker og 7 procent på sygehuse. Der kan således konstateres en markant stigning af fastansatte sundhedsservicesekretærer på sygehusene. Endvidere viser undersøgelsen, at alderen øjensynligt har en betydning i forhold til jobtype (ansættelsesform). Det fremgår, at aldersgruppen -40 år søger mere tryghed i deres ansættelsesform end de andre grupper. Således har aldersgruppen -40 år en markant lavere andel af ansatte i vikariater end aldersgruppen >50 år. Tabel 7 Jobtype fordelt på alder Alder 0-0 år -40 år 4-50 år Over 50 år Total (n=) Fast stilling % 9 % 76 % 6 % 77 % Hvilken jobtype Kontrakt/projektansættelse 4 % Vikariat, Andet, % 4 % 0 0 % 6 7 % 6 6 % Total (n=) Side 4

19 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Jf. ovenstående tabel er der også analyseret på, hvorvidt der er forskel i jobtype (ansættelsesform) og ansættelsessted i forhold til alder. Her viser det sig, at klinikkerne ansætter overvejene forholdsvis ældre personale end sygehusene. Dette kan dog ikke entydigt forklare jobtype (ansættelsesformen), så noget kunne tyde på, at alderen på ansættelsestidspunktet spiller en væsentlig rolle. Tabel 8 Alderen set i forhold til virksomhedstype Alder 0-0 år -40 år 4-50 år Over 50 år Total (n=) Virksomhedstype Klinikker m.m. I procent Sygehuse Andet 8 % 9 6 % 4 56 % 8 % 9 8 % 4 % 0 % 7 9 % % 7 9 % 6 % 0 7 % 9 % % Total (n=) (Læseren gøres opmærksom på, at virksomhedstypen Andet omfatter privathospitaler, høreklinikker, dyreklinikker, dyrehospitaler, visitation, private servicevirksomheder) I relation til resultaterne i tabel 8, bemærkes det at der naturligvis kan være mange forhold, som har indflydelse på, hvordan beskæftigelsesfrekvensen fordeler sig, f.eks. jobtype (ansættelsesform), virksomhedstype, alder osv. Nedenstående tabel viser undersøgelsesresultater, hvor jobtype (ansættelsesform) er sat i forhold til forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. Tabel 9 Jobtype set i forhold til forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag Revali- SU SVU VEU derings- Andet Total ydelse Fast stilling % 8 % 69 % 77 % Hvilken jobtype Kontrakt/projektansættelse Vikariat 5 % Andet % % 0 0 % % % 8 % Total (n=) 8 58 Side 5

20 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Umiddelbart tilbyder denne vinkel heller ikke noget svar på forskellene i ansættelsesformen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at personer på revalidering søger større tryghed i ansættelsen. Omvendt er der ikke de store forskelle på forsørgelsesgrundlag og jobtype (ansættelsesform). 4.7 Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid for sundhedsservicesekretæren er blevet undersøgt. Herudover er arbejdsmængden sat i forhold til forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. Resultaterne viser, at 49 procent af de beskæftigede arbejder 7 timer eller mere om ugen, 5 procent arbejder 0-6 timer om ugen, 8 procent arbejder mellem 0-9 timer om ugen og procent arbejder mindre end 0 timer om ugen. Ligesom i undersøgelsesresultaterne fra 007 er der ingen store forskelle mellem arbejdstiden for sundhedsservicesekretærer, der har været på revalideringsydelse eller andet forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. Generelt er der en lille tendens til, at antallet af beskæftigede med få timer er faldende. Efterfølgende tabel 0 giver et uddybende billede af arbejdstiden. Tabel 0 Ugentlig arbejdstid set i forhold til forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag Revalideringsydelse Øvrige Total >7 timer I procent 6 0 % 6 % 9 8 % 7 timer 0 4 % 0 8 % 40 6 % 0-6 timer 8 % 7 % timer 8 4 % 0 9 % 8 6 % <0 timer % 0 % I alt N=58 n=5 n=0 Ugentlig arbejdstid Arbejdstiden fordelt på brancher viser, at 4 procent af sundhedsservicesekretærerne, som er ansat i klinikker arbejder 7 eller flere timer om ugen. For de sygehusansatte er det 4 procent, og for andre brancher er det procentuelle antal 6 procent. Langt de fleste, 9 procent, sygehusansatte arbejder mellem 0 og 7 timer om ugen. Spredningen er meget større hos ansatte i klinikker, hvor 45 procent arbejder <0 timer om ugen. Tallene ligner stort set resultaterne fra 007-undersøgelsen til forveksling. Dog kan der konstateres en stigning i antallet af arbejdstimer hos klinikansatte, og lille fald i antallet af arbejdstimer hos de sygehusansatte, der arbejder 7 timer om ugen. Side 6

21 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Tabel Antal arbejdstimer efter brancher Antal arbejdstimer pr. uge > <0 (n=) Klinkansat te I procent % % % 8 % 7 % Sygehusansatte % 50 % 9 % Andre Branche brancher I alt I procent 9 8 % 46 % 4 8 % 7 % 9 8 % 8 4 % 4 4 % 4.8 Tilfredshed med arbejdstiden Med afsæt i analysen af arbejdsbelastningen pr. uge i de forskellige brancher er næste analysefelt sundhedsservicesekretæren tilfredshed set i forhold til arbejdsbelastningen. Overordnet ønsker hver ca. 7 sundhedssekretær at arbejde flere timer om ugen. 68 procent er tilfredse med der ugentlige arbejdstid. 8 procent ville gerne arbejde færre timer pr. uge. Ønsket om at arbejde flere timer om ugen forekommer færrest gange hos dimittender, der har modtaget revalidering. Denne gruppe er samtidig den der er mest tilfreds med deres ugentlige arbejdstid. Dette er således også gruppen med den største afvigelse sammenlignet med 007 resultaterne. Ligesom i undersøgelsen fra 007 er det også i kategorien Min ugentlige arbejdstid er tilpas, at der ses de største forskelle i forhold forsørgelsesgrundlag. Den gruppe, der har modtaget revalideringsydelse er således faldet fra 76 procent til 64 procent samtidig med at samlekategorien Øvrige er steget 54 procent til 77 procent. Resultaterne vises specifikt i nedenstående tabel. Side 7

22 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Tabel Tilfredse med arbejdstiden fordelt på forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag Revali- Total SU SVU VEU derings- Andet (n=) ydelse Vurdering af timeantal pr. uge Kunne godt tænke mig, at arbejde flere timer om 7 8 % % 5 4 % ugen Min ugentlige arbejdstid er tilpas 7 7 % 7 64 % 0 77 % % Jeg kunne godt tænke mig at arbejde færre timer pr. uge 4 % % 8 % 0 8 % I alt (n=) 8 58 I forhold til brancher er der også en forskel i forhold til tilfredsheden med antallet af arbejdstimer pr. uge. F.eks. er 8 procent af de sygehusansatte tilfredse med antallet af arbejdstimer pr. uge. For klinikansatte er det knap så højt, nemlig 79 procent, hvorimod tallet for øvrige kun er 57 procent. Til forskel fra undersøgelsen 007 er der sket en stor stigning i antallet af tilfredse med arbejdstiden i klinikkerne (fra 47 % til 79 %). I forhold til geografien er ansatte på Sjælland med tilhørende øer ekskl. Storkøbenhavn de mest tilfredse. Procentuelt er der flest i Storkøbenhavn og på Fyn, som ønsker færre arbejdstimer pr. uge. Omvendt er det også mere end hver 7. sundhedsservicesekretær, som kunne tænke sig flere arbejdstimer pr. uge med undtagelse af kategorien Sjælland med tilhørende øer, jf. tabel. Side 8

23 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Tabel Vurdering af timeantal fordelt geografisk Hvor er din arbejdsplads placeret Vurdering af timeantal Sjælland Jylland med Fyn med Total Storkøbenhavn med tilhørende øer tilhørende øer tilhørende øer Jeg kunne godt tænke mig at arbejde flere 4 % 4 % 7 % % timer pr. uge Min ugentlige arbejdstid er tilpas 64 % 88 % 5 70 % % % Jeg kunne godt tænke mig at arbejde færre % 8 % 6 % 50 % 8 % timer Total Vurdering af årsagerne til ledighed Som det fremgår af tabel er kun procent af respondenterne placeret som jobsøgende. Kendetegn for de jobsøgende er, at der er en overvægt af personer under 40 år. Endvidere er der en overvægt af personer med gymnasial- eller erhvervsuddannelsesniveau, henholdsvis 4 og 0 procent. Mht. forsørgelsesgrundlag under uddannelsen er der ingen væsentlig forskel i ledighed mellem gruppen SU og revalidering. For at vurdere respondenternes egen opfattelse af årsager til deres ledighed er de blevet stillet overfor nogle udsagn 4 Svarene er opsummeret i efterfølgende tabel 4 4 Se bilag spørgeskema for at læse udsagn om årsager til ledighed Side 9

24 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Tabel 4 De jobsøgendes egne vurderinger af årsager Udsagn om ledighed Min uddannelse er ikke god nok Jeg mangler erhvervserfaring Min jobsøgningsindsats har ikke været stor nok Der er ingen ledige stillinger, som er interessante for mig Jeg har begrænset arbejdsevne pga. sygdom/revalidering Jeg er ikke god til at skrive jobansøgninger Jeg er ikke god til jobsamtaler Jeg har ikke lyst til at få et arbejde Jeg har kun været ledig i kort tid Enig eller i høj grad enig Udtrykt i procent (4+48) 7 procent (+6) 57 procent (9+0) 9 procent (+7) 9 procent ( 7+5) procent (+ 0) 5 procent (0+4) 4 procent (0+) procent (4,+0,8) 5 procent I forhold til egen vurdering af årsagerne til beskæftigelsessituationen jobsøgende tillægges min uddannelse er ikke god nok og jeg mangler erhvervserfaring mest betydning. En tredjedel af respondenterne angiver som årsag til ledighed, at de har begrænset arbejdsevne, samt at der ikke er ledige stillinger, som har interesse. Én ud af 8 har ikke lyst til arbejde, hvilket åbenbart er en mere nærliggende begrundelse end f.eks. ikke at være god til jobsamtaler. Ved gennemgang af resultaterne, er det vigtigt at bemærke at antallet af jobsøgende er faldet meget i perioden fra 006/7 til 007/8. Ret beset er tallet faldet fra procent til ca. procent, og det er derfor måske heller ikke så bemærkelsesværdigt, at årsager som begrænset arbejdsevne og manglende lyst til at arbejde er steget væsentligt, idet gruppen af jobsøgende givetvis omfatter personer med større problemer i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet. Ellers ligner svarene fra 008 i høj grad svarene fra 007. Side 0

25 Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 008 Bilag Udsnit af mailkorrespondance Nedenstående er medtaget fordi, der åbenbart er en smule forvirring omkring uddannelsen til sundhedsservicesekretær. Det kan godt være, at de nye studerende ikke oplever denne forvirring, omvendt kan de i deres nuværende jobs være med til at opretholde denne forvirring. Med andre ord er dette måske et fokuspunkt i forhold til informationen vedrørende uddannelsen til sundhedsservicesekretær. Citater fra mailkorrespondancen: Hej med jer Jeg har i dag modtaget spørgeskema vedr. jobsituation for SUNDHEDSSERVICESEKRETÆREN hvilket jeg ikke er uddannet som, derimod er jeg SUNDHEDSSEKRETÆR. Uddannelsen er ikke den samme, da fagene ikke er de samme. Har lige modtaget et spørgeskema vedr. sundhedsservicesekretærudd. For det første er jeg IKKE sundhedsservicesekretær, men sundhedssekretær!! Bryder mig ikke om at der står "service" da det lyder som om man er rengøringsassistent.. Da jeg tog uddannelsen, hed det blot sundhedssekretær og det er hvad jeg kalder mig.. Side

26 Undersøgelse af sundhedsservicesekretæruddannelsen 008 Før uddannelsen Bilag Spørgeskema 008. Hvilken uddannelsesinstitution har du gået på i forbindelse med din uddannelse til sundhedssekretær? Uddannelsescenter Herning IBC (Aabenraa) Århus Købmandsskole EUC Nordvestsjælland EUC Lolland CPH West TietgenSkolen Aalborg Handelsskole Andre. Senest gennemførte uddannelse inden starten på uddannelsen til sundhedssekretær: klasse (folkeskole) Gymnasial uddannelse (student, hf, hhx, htx) SOSU-hjælper SOSU-assistent Erhvervsuddannelse (EUD): Anden uddannelse:. Hvilken adgang har du haft til sundhedssekretæruddannelsens hovedforløb? Hg grundforløb fra handelsskole Grundforløb fra serviceindgangen, teknisk skole Anden uddannelsesmæssig adgang (merit)

27 Undersøgelse af sundhedsservicesekretæruddannelsen 008 Efter uddannelsen Din beskæftigelse 4. Er du på nuværende tidspunkt: I arbejde (fortsæt nedenfor ved spørgsmål 5) Jobsøgende (gå til spørgsmål ) Under uddannelse (gå til spørgsmål 4) Angiv hvilken uddannelse: På orlov (barsels-/forældre-) (gå til spørgsmål 4) Sygemeldt (gå til spørgsmål 4) Andet: (gå til spørgsmål 4) Angiv hvad: Evt. bemærkninger: (Spørgsmål 5 udfyldes kun hvis du er i arbejde) 5. Hvilken type virksomhed/organisation er du ansat i? (sæt kun ét kryds) Klinikfællesskab (læger, fysioterapeuter, kiropraktorer etc.) Praktiserende læge Speciallæge Fysioterapeut Zoneterapeut Kiropraktor Fitness center Tandlæge Sundhedscenter Genoptræningscenter Sygehus Plejehjem Hospice Andet:

28 Undersøgelse af sundhedsservicesekretæruddannelsen Hvad er din stillingsbetegnelse? 7. Hvilken jobtype er der tale om? Fast stilling Kontrakt-/projektansættelse Vikariat Andet 8. Hvor mange timer arbejder du om ugen i gennemsnit? Mere end 7 timer 7 timer 0-6 timer 0-9 timer Under 0 timer 9. Hvad er din vurdering af dette timeantal? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde flere timer pr. uge Min ugentlige arbejdstid er tilpas Jeg kunne godt tænke mig at arbejde færre timer pr. uge 0. Er du stadig ansat i første job? Ja Nej. Hvor er din arbejdsplads placeret geografisk? Storkøbenhavn Sjælland med tilhørende øer Jylland med tilhørende øer Fyn med tilhørende øer Bornholm Udlandet (angiv hvor):

29 Undersøgelse af sundhedsservicesekretæruddannelsen 008. Hvad beskæftiger du dig med i dit job? Slet ikke I høj grad Ved ikke 4 5 Sundhedsrelaterede og praktiske arbejdsfunktioner - Klargøre lokaler, udstyr, instrumenter mv. - Assistere det sundhedsfaglige personale - Servicere klienter/kunder - Deltagelse i helbredende eller forebyggende arbejde - Assistere ved røntgenopgaver - Yde førstehjælp ved ulykker og akut sygdom Administrative arbejdsfunktioner - Telefonbetjening - Varetage ekspedition ved skranke - Udforme breve og lignende - Tage notater fra samtaler og kortere møder - Varetage postmodtagelse og -forsendelse - Varetage indkøbs- og/eller salgsfunktioner - Journalisere og arkivere - Administrere bookinger, bestillinger, vagtplaner el.lign. - Udskrive og sende fakturaer Evt. bemærkninger:

30 Undersøgelse af sundhedsservicesekretæruddannelsen 008 Årsager til ledighed. Hvad mener du selv er årsagen til din ledighed? Du bedes forholde dig til følgende udsagn (besvares kun hvis du er jobsøgende): Meget uenig Meget enig Ved ikke Min uddannelse som sundhedssekretær er ikke god nok. - Jeg mangler erhvervserfaring. - Min jobsøgningsindsats har ikke været stor nok. - Der er ingen ledige stillinger, som er interessante for mig. - Jeg har begrænset arbejdsevne pga. sygdom/revalidering. - Jeg er ikke god til at skrive jobansøgninger. - Jeg er ikke god til jobsamtaler. - Jeg har ikke lyst til at få et arbejde. - Jeg har kun været ledig i kort tid. 4. Har du været i arbejde siden du blev færdig som sundhedssekretær? Ja Branche: Nej

31 Undersøgelse af sundhedsservicesekretæruddannelsen 008 Lidt om dig 5. Køn: Mand Kvinde 6. Alder: Under 0 år 0-0 år -40 år 4-50 år Over 50 år Hvornår blev du færdiguddannet som sundhedssekretær (måned, år)? 7. Hvilket forsørgelsesgrundlag har du haft under uddannelsen? SU (Statens Uddannelsesstøtte) SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) VEU (Erh.rettet voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse) Revalideringsydelse Andet.: MANGE TAK FOR HJÆLPEN!

32 Undersøgelse af sundhedssekretæruddannelsen Før uddannelsen. Hvilken uddannelsesinstitution har du gået på i forbindelse med din uddannelse til sundhedssekretær? Uddannelsescenter Herning IBC (Aabenraa) Århus Købmandsskole EUC Nordvestsjælland EUC Lolland CPH West TietgenSkolen Aalborg Handelsskole Andre. Senest gennemførte uddannelse inden starten på uddannelsen til sundhedssekretær: klasse (folkeskole) Gymnasial uddannelse (student, hf, hhx, htx) SOSU-hjælper SOSU-assistent Erhvervsuddannelse (EUD): Anden uddannelse:. Hvilken adgang har du haft til sundhedssekretæruddannelsens hovedforløb? Hg grundforløb fra handelsskole Grundforløb fra serviceindgangen, teknisk skole Anden uddannelsesmæssig adgang (merit) 4. Har du fået godskrevet merit i forbindelse med uddannelsens hovedforløb? Ja Nej Ved ikke Evt. i hvilke(t) fag?

33 Undersøgelse af sundhedssekretæruddannelsen Under uddannelsen Vurdering af uddannelsen 5. Du bedes tænke tilbage på din uddannelse og forholde dig til følgende udsagn: - Fagene på grundforløbet var relevante for min uddannelse. - Underviserne på grundforløbet var fagligt dygtige - Fagene på hovedforløbet var relevante for min uddannelse. - Underviserne på hovedforløbet var fagligt dygtige. - Det sociale sammenhold blandt de studerende var godt. - Vejledningen jeg fik på skolen under uddannelsen var tilfredsstillende. - Informationen jeg fik på skolen under uddannelsen var tilfredsstillende. - Mit hold havde en kontaktperson fra skolen tilknyttet - Jeg har haft stort udbytte af min personlige udvikling under uddannelsen. - Uddannelsen bestod af en god vekselvirkning mellem teori og praksis. - Fagenes sværhedsgrad var tilpas - Undervisernes engagement var tilpas - Undervisernes praktiske erfaring var tilpas - Jeg har under uddannelsen opbygget kontakter, som jeg efterfølgende har kunnet bruge arbejdsmæssigt Meget uenig Meget enig Ved ikke 4 5 Evt. bemærkninger

34 Undersøgelse af sundhedssekretæruddannelsen 6. Er længden af sundhedssekretæruddannelsen (45 uger efter grundforløbet)? For kort Tilpas For lang Ved ikke 7. Hvad var det bedste ved uddannelsen? 8. Var der noget du savnede i uddannelsen? 9. Kunne du finde på at videreuddanne dig? Ja Nej Ved ikke Evt. til hvad: Evt. bemærkninger

35 Undersøgelse af sundhedssekretæruddannelsen Vurdering af Virksomhedsforlagt undervisning (VFU/praktik) 0. Har du været i virksomhedsforlagt undervisning (VFU/praktik) som en del af din uddannelse? Ja Nej (fortsæt til spm. ) 0 b) Hvis ja, hvor mange uger? Er længden af VFU-opholdene (op til 8 uger)? For kort Tilpas For lang Ved ikke. Du bedes tænke tilbage på dine VFU-ophold og forholde dig til følgende udsagn: - VFU-opholdene forbedrede mit udbytte af undervisningen. - VFU-opholdene gjorde mig bedre rustet til at opfylde de krav som stilles på arbejdsmarkedet. - VFU-opholdene øgede mine chancer for at få job efter endt uddannelse. - VFU-opholdene gjorde mig mere afklaret omkring mit valg af foretrukne fremtidige arbejdsplads ( ønskejob ) - VFU-virksomheden havde tilstrækkeligt kendskab til min uddannelse, da jeg startede mit ophold. - Jeg var samlet set godt tilfreds med VFU-opholdene. Meget uenig Meget enig Ved ikke 4 5 4

36 Undersøgelse af sundhedssekretæruddannelsen Efter uddannelsen Din beskæftigelse. Er du på nuværende tidspunkt: I arbejde (fortsæt nedenfor ved spm. 4) Jobsøgende (gå til spm. 5) Under uddannelse (gå til spm. 6) Angiv hvilken uddannelse: På orlov (barsels-/forældre-) (gå til spm. 6) Sygemeldt (gå til spm. 6) Andet: (gå til spm. 6) Angiv hvad: Evt. bemærkninger (Spørgsmål 4 4 udfyldes kun hvis du er i arbejde) 4. Hvilken type virksomhed/organisation er du ansat i? (sæt kun ét kryds) Klinikfællesskab (læger, fysioterapeuter, kiropraktorer etc.) Praktiserende læge Speciallæge Fysioterapeut Zoneterapeut Kiropraktor Fitness center Tandlæge Sundhedscenter Genoptræningscenter Sygehus Plejehjem Hospice Andet: 5

37 Undersøgelse af sundhedssekretæruddannelsen 5. Hvad er din stillingsbetegnelse? 6. Hvilken jobtype er der tale om? Fast stilling Kontrakt-/projektansættelse Vikariat Andet 7. Hvor mange timer arbejder du om ugen i gennemsnit? Mere end 7 timer 7 timer 0-6 timer 0-9 timer Under 0 timer 8. Hvad er din vurdering af dette timeantal? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde flere timer pr. uge Min ugentlige arbejdstid er tilpas Jeg kunne godt tænke mig at arbejde færre timer pr. uge Evt. bemærkninger 6

38 Undersøgelse af sundhedssekretæruddannelsen 9. Hvor hurtigt fik du job, efter at du blev færdig med uddannelsen som sundhedssekretær? Inden jeg blev færdig med uddannelsen 0- måned efter færdiggørelsen - måneder efter færdiggørelsen 4-5 måneder efter færdiggørelsen 6-7 måneder efter færdiggørelsen 8-9 måneder efter færdiggørelsen 0- måneder efter færdiggørelsen Et år eller mere efter færdiggørelsen 0. Er du stadig ansat i første job? Ja Nej. Hvor er din arbejdsplads placeret geografisk? Storkøbenhavn Sjælland med tilhørende øer Jylland med tilhørende øer Fyn med tilhørende øer Bornholm Udlandet (angiv hvor):. Hvordan fandt du dit job? Stillingsannonce (avis/internet) Uopfordret ansøgning Gennem Arbejdsformidlingen eller Jobcenteret Gennem fagforeningens/a-kassens jobformidling Kontakt i forbindelse med VFU (praktik) Igennem netværk fra uddannelsen (skolen) Andre personlige kontakter/netværk Andet 7