Forslag til forbedringer af danskuddannelser mv.

Transkript

1 Forslag til forbedringer af danskuddannelser mv. På baggrund af evalueringer af danskuddannelser fra Rambøll Management, Deloitte, DPU m. fl. beder integrationsministeren om forslag til forbedringer. LVU skal hermed give sit bidrag: I. 3 års reglen: Danskuddannelserne er med statslig støtte begrænset til 3 år uanset hvilke skolebaggrunde kursisterne kommer med. For kursister på danskuddannelse 1 (udlændinge med ingen eller meget kort skolebaggrund eller langsomme indlærere) er det for de flestes vedkommende meget svært at lære dansk som for manges vedkommende ligger fjernt for deres eget sprog på kun 3 år. En del kursister kan klare den afsluttende prøve, men de har langt fra de danskkundskaber, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. Men også på Danskuddannelse 2 og 3 er der kursister, for hvem 3 år langt er fra tilstrækkeligt. Selv om kommunerne modtager bonus som incitament til at kursisterne tilskyndes til at komme hurtigt igennem danskuddannelserne, må vi konstatere at de efter endt eller afbrudt danskuddannelse ikke er i stand til at klare sig på arbejdsmarkedet på længere sigt, idet de ikke har de fornødne dansksproglige forudsætninger til dels at opfylde større og større krav der stilles på arbejdspladsen og dels ikke har forudsætninger nok til at deltage i virksomhedernes efteruddannelse. For kontanthjælpsmodtagere er der mulighed for, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt, at udlændinge kan deltage i fortsat danskundervisning med 50 % statsrefusion. Men langt hovedparten af udlændinge er nu selvforsørgende eller forsørgede, og de har ikke dette tilbud. Flere undersøgelser bl.a. integrationsministeriets egne har vist at kursisterne efter endt danskuddannelse har stort frafald på senere uddannelser. Det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Mange kursister er simpelthen ikke godt nok dansksprogligt rustede til at indgå i videre uddannelsesforløb. Selv om niveauet på et givet tidspunkt er relativt højt ved beståelsen af en danskprøve vil mange udlændinge tabe de erhvervede kvalifikationer, hvis de ikke bliver vedligeholdt. For mange udlændinge får dansk en anden betydning når det skal relateres til en konkret undervisnings- eller arbejdssammenhæng. Der er derfor behov for efter at man har bestået en prøve at komme tilbage til danskundervisningen for at få finpudset og målrettet sine kvalifikationer, ligesom der er behov for i de øvrige uddannelser at give et tilbud i dansk som andetsprog, parallelt med de øvrige fag i uddannelserne. 1) LVU foreslår derfor ministeren til at tage initiativ til at alle udlændinge uanset uddannelsesbaggrund sikres en danskuddannelse, der gør dem sprogligt i stand til at klare sig på arbejdsmarkedet og i efterfølgende uddannelser. 2) LVU foreslår ligeledes ministeren at der indføres mulighed for at finansiere at udbyderne tilbyder udlændinge et dansksprogligt opkvalificeringsforløb efter endt prøveerlæggelse.

2 Det danske arbejdsmarked er gunstigt for tiden, og arbejdsløsheden er lav. Det betyder heldigvis at mange udlændinge kan komme i arbejde, ganske kort tid efter de er ankommet. Til gengæld betyder det, at deres muligheder for at lære sproget er stærkt begrænsede. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation så udlændinge på fuld tid (30 37 timer) kan forlænge 3 års perioden; men dels er det ikke normalt, og dels er der behov for en kombination af dansk og arbejde. Resultatet er, at dem, der opfylder regeringens målsætning om selvforsørgelse, lades i stikken hvad angår danskuddannelsestilbud, og de vil den dag arbejdsmarkedet er mindre åbent stå udenfor med utilstrækkelige danskkundskaber. LVU foreslår derfor ministeren 3) At der indføres et klippekort således at alle har ret til mindst hvad der svarer til 3 års danskuddannelse på fuld tid 4) At der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter foretages en reduktion i arbejdstiden for den enkelte udlænding, således at udlændingen med rimelighed både kan deltage i danskundervisning og bevare sin plads på arbejdsmarkedet. 5) At der gives en generel dispensation for 3 års grænsen for udlændinge med en væsentlig arbejdsmarkedstilknytning (15 37 timer ugentlig). II. Moduler og modultakster Staten finansierer danskuddannelserne gennem modultakster. Taksterne gives fuldt ud til kommunerne, men er kun vejledende, og betaling til udbyderne sker først når et modul er bestået med en modultest. Modultaksterne er udelukkende aktivitetsafhængige og tager ikke højde for fx skæv sammensætning i kursistgruppen (danskuddannelse 1-kursister udløser højere modultakst), høje driftsomkostninger mv. Nogle kommuner sender modultaksterne videre direkte til udbyderne, mens andre via udliciteringer fx presser prisen i bund, således at udbyderne kun får % af modultaksterne (med store klasser, korte forløb, forskellige moduler og danskuddannelser i samme forløb til følge). Andre steder gives forskellige modultakster, afhængig af kursistsammensætning (nogle er helt nede på 50 % af modultaksterne). LVU foreslår derfor ministeren til at tage initiativ til 6) En anden finansieringsform. 7) Hvis der fortsættes med modultakster, en opdeling af modultaksterne i fx et driftstaxameter (tilpasset udbyderens størrelse, driftsomkostninger, omfang af udbudte kurser og aktivitetsuafhængigt) og et aktivitetstaxameter. 8) En sikring af at det statslige taxameter udbetales ubeskåret til udbyderne, således at det er kvalitet og ikke pris, udbyderne konkurrerer om.

3 Udlændingegruppen har ændret sig markant siden lov om Danskuddannelser blev vedtaget. Således udgør kursister, omfattet af integrationsloven, kun % mens gruppen af studerende og selvforsørgende er steget voldsomt. Det betyder at der er sket en omfordeling fra dagkursister til aftenkursister. Er man i arbejde, er tiden til danskundervisning knap. Således er det almindelige billede 2 x 3 timers aftenundervisning pr. uge. Tidligere, med en anden sammensætning af kursistgruppen, var fraværsproblematikken central. Den er imidlertid ikke mere relevant. Danskuddannelserne skal som sagt afvikles inden for en 3 års periode. I den korte tid, der er til rådighed for danskundervisning, går uforholdsmæssig lang tid til administrative opgaver omkring fraværs- og eller fremmøderegistrering. Den øvrige tid går stort set til forberedelse af modultest (der er normalt 6 moduler inden for danskuddannelserne, som skal bestås med en modultest uanset undervisningens længde). Desuden er der løbende indtag, således at der altid er kursister der skal til modultest og forberedes hertil. Og tilsvarende, løbende udtag. Modultestene skal afvikles efter særlige, ministerielt beskrevne regler og med 7 9 forskellige discipliner, som skal bestås. Der er både skriftlig og mundtlig modultest. Resultatet af danskundervisningen under de rammer og regler betyder, at nok kan lærerne sætte kursisterne i stand til at bestå en modultest, men om de kan begå sig på dansk som aktive medborgere eller på arbejdspladserne er en helt anden sag. Der er sjældent tid hverken til bredden eller fordybelsen i dansk som andetsprogsundervisningen. LVU foreslår derfor at ministeren tager initiativ til 9) At justere danskuddannelsesloven, således at antallet af modultest reduceres og nogle afløses af interne evalueringer. 10) At ændre procedurerne om fraværsregistrering. 11) At ændre reglerne om løbende indtag således at udbyderne gives tid(mindst en måned) til indplacering på rette niveau og danskuddannelse. 12) At sikre at kursisterne har tiden til at gå i dybden med sproget og justere den begrænsende 3 års regel. Udbyderne får som sagt betaling for bestået modul. Består kursisterne ikke inden for den estimerede tid (max. 6 måneder pr. modul for danskuddannelse 1 og 2, og max 5 måneder for danskuddannelse 3), står undervisningen for udbydernes egen regning. Selv om der for kontanthjælpsmodtagere for kommunen er mulighed for at forlænge 3-års perioden til 4 år, vil udbyderne ofte ikke få gavn af dette kommunen betaler blot 4 års undervisning til 3 års omkostninger. LVU foreslår derfor ministeren til at tage initiativ til 13) At ændre reglerne således at udbyderne økonomisk kompenseres fuldt ud for den ekstra undervisningsperiode. 14) At ændre reglerne således at også selvforsørgende kan modtage undervisning med kommunalt tilskud ud over 3 år.

4 III. Indplacering på danskuddannelser Evalueringsrapporten fra Rambøll Management viser tydeligt at kursister oftest ikke indplaceres ud fra deres uddannelsesmæssige baggrunde, men ud fra hvilken danskuddannelse udbyderen vurderer at de kan tage inden for en 3-årig periode. Der er således mange godt uddannede udlændinge men sprogligt langsomme indlærere der på den ene side ikke får mulighed for at anvende deres medbragte uddannelsesmæssige ressourcer, og på den anden side ikke får mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Kursister, der rettelig skulle indplaceres på Danskuddannelse 3, kommer på Danskuddannelse 2, og kursister, der egentlig har forudsætninger for at gå på Danskuddannelse 2, kommer på Danskuddannelse 1. Det skyldes at udbyderne ikke får betaling for mere end 3 år og ofte må sætte til, hvis kursisterne ikke består modultestene inden for den estimerede periode. Med støtteundervisning eller med forlængelse af uddannelsesperioden ville mange af dem kunne opnå arbejde eller uddannelse, svarende til deres kvalifikationer. I stedet bliver deres arbejdskraft anvendt til ufaglært arbejde, og deres indlæring af sproget går i stå. 15) LVU foreslår derfor ministeren til at tage initiativ til at sikre at udlændinge tilbydes den danskuddannelse der modsvarer deres medbragte forudsætninger, også selv om det skulle tage mere end 3 år at tage uddannelsen. IV. Hold/forløbsstørrelser Før nuværende lov om danskuddannelser trådte i kraft, var det gennemsnitlige antal kursister ca. 6 8 på Spor 1, 8 10 på Spor 2 og på Spor 3. Sporene ækvivalerer nogenlunde de nuværende 3 danskuddannelser. Udregningerne på de oprindelige taxametre er baseret på disse tal. Imidlertid ser virkeligheden helt anderledes ud nu: Det er ikke ualmindeligt med kursister på Danskuddannelse 3-forløb, og færre end 10 kursister på Danskuddannelse 1-forløb er nærmest utænkeligt. Det skyldes udbydernes stramme økonomi når undervisningen kommer i udbud, presses økonomien i bund; men også steder uden udliciteringer får ofte udbetalt mindre end modultaksten. Der er stort set kun 2 steder at spare: put flere kursister i forløbene eller reducer antallet af ugentlige undervisningstimer. Resultatet er naturligvis en ringere undervisning, idet tiden til den enkelte kursist begrænses drastisk. Samtidig er udlændingegruppens sammensætning ændret, mange er i arbejde, undervisningstiden er spredt over hele døgnet og ugen, så mulighederne for at sammensætte ensartede forløb er ikke til stede. Der er altid flere niveauer i et forløb, ja, det ses sågar at der er forskellige danskuddannelser i samme forløb. Koblet med de mange administrative procedurer samt de mange modultest gør det overordentlig vanskeligt for den enkelte lærer at tilrettelægge et fornuftigt undervisningsforløb med så stort antal kursister på det enkelte hold/forløb. 16) LVU foreslår derfor at ministeren fastsætter maksimale holdstørrelser, tilpasset den nye undervisningsvirkelighed, og ud fra pædagogiske begrundelser og ikke økonomiske.

5 V. Uddannelses- og erhvervsvejledning Et af i de store tab i forhold til tidligere lov er, at normeringen til udbydernes uddannelses- og erhvervsvejledning faldt bort. Og det efter at vejlederne i danskundervisningen omsider via efteruddannelse var blevet godt rustede til opgaven. Begrundelsen var i sin tid at der skulle ske en intensivering af vejledningsindsatsen, men at den bare kunne foregå i kommunal regi. Det er imidlertid ikke sket, tværtimod. Vi må konstatere, for det første at mange udbydere reelt ikke har uddannelses- og erhvervsvejledning, men hvis de overhovedet har vejledere udelukkende har visitation og modultestning. Andre steder har man vejledning i og inden for danskuddannelserne, men man oplever en vejledningsmangel, når denne skal koordineres med den eksterne vejledning kommunerne har mange gange ikke afsat de nødvendige ressourcer. 17) LVU foreslår derfor ministeren at der genindføres en normering for erhvervs- og uddannelsesvejledning for sprogcentrene/udbyderne, samt at det sikres at vejledningen hænger sammen med den videre vejledningsindsats. VI. Tilmelding til danskuddannelse Tidligere da mange kursister var under kommunal forsørgelse var det muligvis meningsfuldt at man, for at tilmelde sig et danskkursus, skulle henvende sig til kommunens bistandskontor eller jobcenter. Imidlertid er langt hovedparten af kursisterne i dag selvforsørgende, og de går frivilligt til danskundervisning. Det er derfor en unødvendig ydmygelse at skulle henvende sig til kommunen for at få undervisning hos en udbyder, et sprogcenter frem for at henvende sig direkte. Desuden er det bureaukratisk og administrativt tungt. Selvforsørgende har frit valg i forhold til danskuddannelsesudbyder, og helt grotesk virker det, hvor en anden kommune etablerer undervisning i kursistens bopælskommune, parallelt med den udbyder, kommunen har tegnet driftsoverenskomst med. 18) LVU foreslår derfor ministeren at ændre tilmeldingsprocedurerne, således at tilmelding kan ske hos den enkelte udbyder - Samt at ændre reglerne for hvornår en anden kommune kan oprette undervisning efter danskuddannelsesloven i konkurrence med kommunens egne udbydere. VII. Pædagogisk tilsyn Friere konkurrence, udliciteringer, vilkårlige finansieringsparametre, heterogen kursistsammensætning, hyppige modultest, sammenblanding af danskuddannelser, virksomhedsforlagt undervisning, udvidet brug af on-line-undervisning og meget andet kan let give vilkårlighed og uensartethed, udbyderne imellem. Tidligere var reglerne for tilsyn noget klarere og skarpere, men med indførelsen af lov om danskundervisning er der slækket på tilsynskravet. Det er LVU s indtryk at udbyderne seriøst forsøger at få det hele til at hænge sammen, men det ville være en stor hjælp med ensartede retningslinjer for, hvad minimumskravene skal være. 19) LVU foreslår derfor ministeren at indføre centralt fastsatte retningslinjer for det pædagogiske tilsyn, herunder krav til den kommunale ekspertise og opgavevaretagelse,

6 således at udbyderne på den ene side ikke mistænkeliggøres, og på den anden side at det sikres man lever fuldt ud op til lovens intentioner, både hvad angår pædagogisk tilrettelæggelse og danskundervisningens samspil med øvrige institutioner og aftagere. Marginalisering Op til valget sidste år havde flere partier på programmet at hindre en radikalisering af især muslimske unge. Radikalisering sker via en marginalisering. Marginalisering sker, når grupper oplever at de ikke har nogen indflydelse på det omgivende samfund. Når der sker en forskelsbehandling mellem dem og andre, de sammenligner sig med. Det er almindelig anerkendt blandt sociologer og antropologer mv. at en forudsætning for en vellykket integration er at modtagerlandet inkluderer, ikke ekskluderer. I de sidste 4 5 år er der sket stramninger, både hvad angår mulighederne for at opnå dansk indfødsret og tidsubegrænset opholdstilladelse. Den enkelte udlænding oplever at uanset hvad man gør, vil det danske samfund ikke inkludere dem; de vil til stadighed tilhøre en gruppe, der aldrig bliver rigtig dansk. Følelsen af at de er fremmede forstærkes, og det bliver nærliggende at gøre op med de danske værdier og skabe sine egne. Marginaliseringen er cementeret, og radikaliseringen ligger lige for. Samtidig er udlændingenes status bundet op på danskuddannelserne, således at en succesfuld prøve giver adgang ikke om de egentlig er i stand til at anvende det indlærte i de relevante sammenhænge. Eller om de reelt har dansksproglige kompetencer. I danskundervisningen oplever vi på den ene side den manglende motivation hvorfor dog tage en danskuddannelse 2, hvis den alligevel ikke fører til noget. På den anden side får test- og prøveaspektet en alt for dominerende rolle i danskundervisningen. Samtidig opleves udbyderen som myndighedsudøvende en enkelt karakter kan få katastrofale konsekvenser for ens fremtidige eksistens. Sammenkoblingen med uddannelsesbaggrund og medborgerstatus betyder at vi som samfund ikke bare anerkender, men fastlåser og viderefører den sociale og kulturelle arv. Det valg, som fx en gammel patriark i et ørkensamfund traf på sine børns vegne for 40 år siden ved at undlade at sende dem i skole, får dybe konsekvenser i dag; de kan ikke få tidsubegrænset opholdstilladelse. Og de er ikke udstyret med tilstrækkelig skolebaggrund til selv at rette op på det. Ikke blot er vi herved med til at fratage mennesker den værdighed, det giver at være fuldgyldige medlemmer af et samfund, vi er også med til at fastholde kønspolitiske mønstre, som vi ellers på andre områder har lagt bag os. Det er nemlig sådan at langt hovedparten af kursisterne på Danskuddannelse 1 er kvinder Du er kun en kvinde, du har ikke brug for skolegang, og du må finde dig i ikke at have juridiske rettigheder, heller ikke i Danmark. Disse mennesker kan godt bo i Danmark i årevis, så længe de arbejder og ikke ligger samfundet til last. De får naturligvis kun de hårde og dårligst betalte job; for de har jo ingen uddannelse. Når de så har betalt skat i årevis og er blevet slidt ned af deres hårde arbejde, kan de ikke få førtidspension eller anden offentlig hjælp, for så kan deres opholdtilladelse ikke fornys. De har typisk heller ingen opsparing, fordi deres arbejde er dårligt lønnet; så de kan sidde i fattigdom i Mellemøsten eller et andet sted, uden pension eller andre goder efter at have knoklet hele livet og betalt skat i Danmark. Uden familien selvfølgelig for børnene har naturligvis tidsubegrænset opholdstilladelse de har jo gået i skole her. For skolens vejledere og visitatorer betyder sammenkoblingen med danskuddannelse og medborgerstatus at de ikke bare ud fra en pædagogisk vurdering af udlændingens muligheder

7 skal tage stilling til hvilken danskuddannelse, udlændingen skal placeres på. For herved er de med til at bestemme om den enkelte er ekskluderet eller inkluderet i det danske samfund. Er man kommet igennem nåleøjet afsluttet prøve i Dansk 3 venter en indfødsretsprøve før man kan forvente sin ansøgning om dansk indfødsret behandlet. Mange udlændinge kommer fra samfund, hvor udenadslære accepteres. Her lægger vi normalt vægt på en undervisning, der giver reelle kompetencer og motiverer til at blive kritiske, engagerede og selvstændige medborgere. Det gør det temmelig vanskeligt at fastholde dette aspekt i danskundervisningen, når indfødsretsprøven er baseret på udenadslære. For at opnå tidsubegrænset opholdtilladelse skal udlændingen have bestået en prøve i Dansk 2. Hvis man kun har skolemæssige forudsætninger til at bestå en prøve i Dansk 1, skal denne suppleres med en prøve i engelsk, svarende til niveauet i prøve i Dansk 2. Der kræves således bedre engelskkundskaber end danskkundskaber for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. LVU foreslår derfor at ministeren tager initiativ til 20) At fjerne blokeringerne mod at opnå dansk statsborgerskab, således at yderligere marginalisering og radikalisering imødegås. 21) At fjerne sammenkoblingen mellem danskuddannelser og opnåelse af henholdsvis dansk statsborgerskab og tidsubegrænset opholdstilladelse. 22) At ophæve kravet om indfødsretsprøve samt overlade vurderingen af indfødsretsegnethed til myndigheder frem for udbydere af danskuddannelse. 23) At ophæve kravet om bedre engelskkundskaber end danskkundskaber for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Venlig hilsen Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere LVU, Hauser Plads 20, 5. sal, 1127, København K Hanne Pontoppidan Formand andetsprog i LVU Dan Sæderup fmd for lærerne i dansk som