Sune Welling Hansen & Kurt Houlberg. Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sune Welling Hansen & Kurt Houlberg. Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv"

Transkript

1 Sune Welling Hansen & Kurt Houlberg Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv

2 Publikationen Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Monokrom, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\swh\5179\5179_brugerbetaling_komparativt_perspektiv.docx April 2012 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Sune Welling Hansen & Kurt Houlberg Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv AKF, Anvendt KommunalForskning 2012

4 Forord Det danske velfærdssamfund står over for store økonomiske og styringsmæssige udfordringer. Brugerbetaling er i forskellige sammenhænge nævnt som et blandt flere mulige svar på disse udfordringer. Ikke mindst har ældre- og sundhedsområdet været nævnt som mulige områder for ændret brugerbetalingspolitik. Der eksisterer imidlertid ikke et kvalificeret beslutningsgrundlag og en samlet viden om udbredelse af brugerbetaling, endsige om effekterne af brugerbetaling. AKF gennemfører i foråret 2012 tre projekter, som på forskellig vis bidrager til at etablere et vidensgrundlag, der kan tjene som grundlag for at kvalificere fremtidige beslutninger om brugerbetalingspolitik i det danske velfærdssamfund. Denne rapport præsenterer resultaterne fra det første af tre projekter om brugerbetaling. Rapporten er en kortlægning af brugerbetalingspolitikken på ældre- og sundhedsområdet i Danmark og vores nabolande og bidrager dermed til at give viden om, hvilke former for brugerbetaling der findes i de respektive lande, for hvilke ydelser og med hvilken betalingsstørrelse. I efterfølgende rapporter rettes fokus mod henholdsvis de adfærdsmæssige og de holdningsmæssige effekter af brugerbetaling. Analyser og rapport er udarbejdet af forsker, cand.scient.pol., ph.d. Sune Welling Hansen og programchef cand.scient.pol., ph.d. Kurt Houlberg. Projektet er finansieret af AKF. Sune Welling Hansen & Kurt Houlberg April 2012

5 Indhold Sammenfatning Indledning og formål med rapporten Indledning Formål Opbygning af rapporten Metode Udvælgelse af lande og områder Begrebsafklaring Dataindsamling Sammenligning af brugerbetaling i Danmark og fem nabolande Finansieringen af sundheds- og ældreudgifter i udvalgte OECD-lande Sundheds- og ældreområdet i de seks udvalgte lande Brugerbetaling i de seks udvalgte lande Sundhedsområdet Ældreområdet Sundhedsområdet Danmark Norge Sverige Finland Tyskland England Ældreområdet Danmark Norge Sverige Finland Tyskland England Hvilken inspiration kan vi få fra andre lande? Tabelbilag Appendiks: Ordliste over centrale begreber Litteratur English Summary... 92

6

7 Sammenfatning Den danske velfærdsmodels grundidé om universelle rettigheder med borgernes frie og lige adgang til offentlige ydelser har i en årrække været genstand for offentlig debat og er det stadig den dag i dag. På den ene side er brugerbetaling som finansieringsform ikke ukendt herhjemme, da danskere i mange år har betalt for en række offentlige ydelser. På den anden side ved vi også, at borgere i andre lande betaler for en række af de ydelser, som er gratis i Danmark. For at perspektivere den danske brugerbetalingspolitik har vi i denne rapport kortlagt udbredelsen af brugerbetaling i seks lande på to af de store velfærdsområder: sundhedsområdet og ældreområdet. Rapportens fokus er de generelle brugerbetalingsprincipper og omfatter som sådan ikke særlige ordninger for enkelte brugergrupper og ydelsestyper som for eksempel barnløse, misbrugere eller kronikere. Kortlægningen viser, at brugerbetalingspolitikken i Danmark på en række punkter adskiller sig fra vores nabolande. For sundhedsområdets vedkommende viser kortlægningen, at brugerbetaling for en række sundhedsydelser finder anvendelse for færre typer af ydelser herhjemme end i en række af de nærmeste lande såvel vores skandinaviske brødre og søstre som vores to nærmeste større europæiske naboer. Mens vi herhjemme ikke betaler for at gå til lægen, skal borgere i Norge, Sverige, Finland og Tyskland betale for deres besøg. Det samme gælder for besøg hos speciallæger. Herhjemme kan man også tage gratis på skadestuen, mens man skal betale for dette i Sverige, Finland og Tyskland. Bliver man indlagt på et sygehus, skal man også betale i disse lande. Forskellene er mindre udtalte på ældreområdet. I alle lande betaler ældre borgere for institutionel pleje på plejehjem, hvor det offentlige også sørger for bolig til de ældre. I Danmark skal ældre borgere dog ikke betale for varig hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, hvilket til dels også er tilfældet i Norge. Det modsatte er tilfældet i de øvrige lande. Kortlægningen peger ikke alene på, at en række ydelser, som er gratis i Danmark, er underlagt brugerbetaling i andre lande, men også at der er eksempler på det omvendte. Et eksempel er fysioterapi, som der gives tilskud til i Danmark, men som i nogle tilfælde er en gratis sundhedsydelse i Finland. Kortlægningen viser også, at brugerbetalingspolitik ikke blot er et spørgsmål om, hvorvidt der for en ydelse er brugerbetaling eller ej. Der er mange valgmuligheder i den konkrete indretning af brugerbetalingspolitikken. Der er mangfoldige former for egenbetaling, og i en række af de kortlagte lande har man indført brugerbetaling under hensyntagen til borgernes betalingsevne. Dette er sket ved eksempelvis at fastsætte maksimumssatser og lofter for, hvor meget en borger kan pålægges i brugerbetaling inden for en given periode. For eksempel har man i Finland i udpræget grad fra nationalt hold fastsat maksimale satser for tjenester på sundheds- og ældreområdet. Et andet eksempel er Sverige, hvor man har fastsat et 12- måneders periodeloft på 750 DKK for en række sundhedstjenester. En anden mulighed, som også kendes i Danmark på ældreområdet, er at fastsætte procentsatser frem for faste satser, og eventuelt fastsætte et minimumsrådighedsbeløb. I eksempelvis Finland, hvor patienter betaler for indlæggelse på sygehus, fastsættes satsen for lang- 7

8 tidsindlæggelse ud fra patientens betalingsevne, og patienten er samtidig sikret et månedligt minimumsbeløb. En tredje mulighed er at fastsætte satser for grupper af tjenester, som det kendes på tandlægeområdet i England: Her koster en rodbehandling eller en tandfyldning begge 418 DKK, mens mere komplekse tjenester som tandkroner og tandbroer koster DKK. En noget anderledes fjerde mulighed er at benytte en abonnementsordning som i Sverige, hvor man betaler en fast månedlig præmie, der ikke varierer med modtagelsen af tandlægebehandlinger. Velfærdskommissionen (2005a: 810) har anbefalet øget brugerbetaling som et blandt flere svar på de udfordringer, velfærdssamfundet står over for. OECD (2008: 136) har ligeledes anbefalet øget brugerbetaling, blandt andet for konsultationer hos læger og speciallæger. Anbefalingen bæres dels af et økonomisk argument om, at brugerbetaling er en måde at mindske efterspørgselspresset efter offentlige ydelser på, dels et argument om at brugerbetaling kan udgøre en ekstra finansieringskilde. I nærværende rapport har det ikke været formålet at vurdere fordele og ulemper ved ændret brugerbetaling, hverken samfundsøkonomisk eller fordelingspolitisk. Rapportens kortlægning giver derimod et perspektiverende sammenlignende grundlag for at belyse den eksisterende udbredelse af brugerbetaling i Danmark og udvalgte nabolande. Overordnet bidrager rapporten dermed til at påpege, at ydelser, som vi i Danmark med selvfølgelighed betragter som gratis velfærdsydelser, er underlagt brugerbetaling i andre lande. Samtidig med at der også er enkelte eksempler på ydelser, som vi i dagens Danmark ser som naturligt brugerbetalingsbelagte, der er gratis i andre velfærdssamfund. Forskellene træder frem, uanset om vi sammenligner med to større europæiske lande, England og Tyskland, eller om vi sammenligner med indretningen af velfærdsmodellerne i de øvrige nordiske lande. Rapporten viser overordnet, at brugerbetalingspolitikken ikke er naturgivet, men i de enkelte lande også afspejler historiske og politiske valg i velfærdspolitikken. 8

9 1 Indledning og formål med rapporten 1.1 Indledning Den danske velfærdsmodel er baseret på en grundidé om universelle rettigheder, hvor borgerne har fri og lige adgang til offentlige ydelser og tjenester (bruges som synonyme i denne rapport). I velfærdspolitikken har brugerbetaling derfor altid været en omdiskuteret finansieringsform, idet brugerbetaling kan ses som modsætning til en fri og lige adgang til den offentlige sektors ydelser (for et aktuelt eksempel, se Jyllands-Posten, 11/1 2012). Dette til trods har vi allerede brugerbetaling på mange offentlige ydelser, om end det i mange tilfælde fortoner sig i historiens tåge, hvilke ydelser der er brugerbetaling for, og hvilke der ikke er (Velfærdskommissionen 2005a: 809). Vi betaler eksempelvis for at have børn i daginstitutioner, for at bo på plejehjem, for bøger på ungdomsuddannelser, for medicin og for at gå til tandlæge eller kiropraktor. Omvendt er det gratis at gå til læge, at køre på vejene, at tage en videregående uddannelser mv. Velfærdskommissionen har anbefalet (2005a: 809) øget brugerbetaling som et blandt flere svar på de udfordringer, velfærdssamfundet står over for, og OECD (2008: 136) ligeså. Der eksisterer imidlertid ikke en samlet viden om udbredelsen af brugerbetaling i vores nabolande, der kan være med til at perspektivere de historisk og kulturelt betingede valg i den danske brugerbetalingspolitik. En kortlægning af brugerbetaling i udvalgte nabolande er med andre ord med til at give os viden om tjenester, der herhjemme betragtes som brugerbetalingsfrie selvfølgeligheder, men som borgere i andre lande skal betale for og omvendt. Mange offentlige velfærdsydelser i Danmark er gratis for brugerne i overensstemmelse med den danske velfærdsmodels vægtlægning af borgernes fri og lige adgang til offentlige ydelser. I Danmark har der været tradition for, at velfærdsydelser finansieres og produceres i offentligt regi, og at borgerne derefter kan benytte sig af ydelserne uden at skulle betale for dem. Dette gælder i mindre grad for nogle af de lande, vi ofte sammenligner os med som fx Storbritannien (Kommunernes Landsforening, Finansministeriet m.fl. 2002: ; OECD, 2008: ). Mens gratisydelser sikrer fri og lige adgang, skaber de samtidig en situation, hvor der ikke er en naturlig efterspørgselsbegrænsning, som det kendes fra det private marked, hvilket øger efterspørgselspresset efter offentlige ydelser (Kommunernes Landsforening, Finansministeriet m.fl. 2002: 113; Petersen 1990; Rudbeck et al. 1995: 13-14). Borgernes efterspørgsel efter offentlige ydelser bliver dermed større, end hvis de skulle have betalt for dem ud af egen lomme. Desuden kan der opstå et samfundsmæssigt velfærdstab som følge af ikke-optimal ressourceudnyttelse. Man kan søge at modvirke dette efterspørgselspres ved enten at øge udbuddet eller at reducere efterspørgslen efter offentlige ydelser. Udbudssiden kan øges ved at tilføre flere midler til det offentlige, hvilket selvsagt forudsætter, at både de samfundsøkonomiske rammevilkår og de politiske prioriteringer muliggør en sådan forøgelse. En anden mulighed er at øge udbuddet igennem effektivisering af det offentliges serviceproduktion, hvilket der i en årrække har været fokus på fra Folketingets og regeringens side. 9

10 Man kan også gennem udbudsmekanismer søge at reducere efterspørgselssiden. En første mulighed er at indføre adgangsbegrænsning til ydelser, som det eksempelvis kendes i dag ved visitation til den kommunale hjemmepleje. Andre udbudsmekanismer er at opstille retningslinjer for adgang til ydelser, gøre brug af ventelister og benytte sig af gate keepers som eksempelvis den rolle, praktiserende læger udfører i forhold til adgang til speciallæger og hospitalsbehandling (Strandberg-Larsen et al. 2007: 98). Alternativt kan efterspørgslen reguleres gennem efterspørgselsmekanismer med det sigte at reducere borgernes efterspørgsel. En mulighed er her at opprioritere forebyggende foranstaltninger for på sigt at reducere efterspørgslen, hvilket den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet er et eksempel på. Man kan også vælge at indføre en form for egenbetaling såsom brugerbetaling for dermed at søge at påvirke brugeren til at afstemme sin efterspørgsel efter prisen på de offentlige ydelser og sin personlige økonomiske formåen. Erfaringerne viser, at dette kan være en effektiv måde at reducere efterspørgslen efter offentlige ydelser på, og brugerbetaling kan samtidig være med til at finansiere et øget udbud (Kommunernes Landsforening, Finansministeriet m.fl. 2002: 114, 126). Rapporten fokuserer på dette sidste styringsværktøj: brugerbetaling. 1.2 Formål Formålet med projektet er at kortlægge brugerbetalingspolitikken i Danmark og i udvalgte nabolande: Norge, Sverige Finland, Tyskland og England. 1 Hvilke former for brugerbetaling findes i de respektive lande, på hvilke områder, og hvilket betalingsniveau er der? Kortlægningen af brugerbetaling er begrænset til sundheds- og ældreområdet og er baseret på studier af offentlige dokumenter samt i enkelte tilfælde indsamling af supplerende og uddybende viden fra de pågældende landes ministerier. 1.3 Opbygning af rapporten Rapporten er opbygget på følgende måde: I kapitel 2 gennemgås relevante metodiske overvejelser, der relaterer sig til dataindsamlingen og operationaliseringen af centrale begreber. I kapitel 3 gives en opsummering af kortlægningen i form af sammenligning af brugerbetaling i de udvalgte lande. Derefter følger baggrundskapitlerne bag sammenligningen henholdsvis for sundhedsområdet i kapitel 4 og for ældreområdet i kapitel 5. Hvert kapitel er opdelt i separate landekapitler, der redegør for området i det pågældende land, herunder udbredelsen af brugerbetaling. I tabelbilagene (kapitel 7) gives detaljerede oversigter for hvert land, og de anvendte kilder er oplistet i litteraturen. I appendiks findes en ordliste over benævnelser for centrale begreber i de udvalgte lande. 1 I almindeligt sprogbrug sondres ikke altid mellem Storbritannien og England, på trods af at sidstnævnte kun udgør en del af førstnævnte (der også omfatter Skotland, Wales og Nordirland). I denne rapport er kortlægningen begrænset til England. 10

11 2 Metode 2.1 Udvælgelse af lande og områder I kortlægningen indgår Danmark og fem nabolande: Dels tre mindre skandinaviske lande med nogenlunde samme demografiske størrelse som Danmark: Norge, Sverige, Finland; dels to større europæiske lande: Tyskland og England. For det første er der tale om lande, vi ofte sammenligner os med. For det andet afspejler landene forskellige typer af velfærdsmodeller: de skandinaviske lande en universel model, Tyskland en selektiv model og England en residual, angelsaksisk model (Green-Pedersen, Klitgaard & Nørgaard 2004). I en kortlægning af egenbetaling tjener denne variation i velfærdsmodeller det formål, at der indgår lande med forskellige traditioner for, hvordan offentlige ydelser finansieres. I førstnævnte lande er offentlige velfærdsydelser i høj grad universelle, hvilket ikke er tilfældet i de to sidste typer. Adgangen til offentlige ydelser er i den selektive model baseret på forsikringsordninger og borgerens arbejdsmarkedstilknytning. I den residuale model er offentlige ydelser tænkt som en sidste udvej, og adgangen er baseret på borgerens konkrete behov. Samlet set afspejler de udvalgte lande dermed nabolande med såvel klare ligheder som klare forskelle til Danmark. Kortlægningen af brugerbetaling afgrænses til ældre- og sundhedsområdet, da disse to områder har påkaldt sig særlig opmærksomhed i den offentlige debat om brugerbetaling i Danmark. Dette skyldes blandt andet de stigende udgifter til sundhedsvæsenet og de demografiske udfordringer med en aldrende befolkning, som Danmark og en række andre lande står over for. Sondringen mellem sundheds- og ældreområdet er en analytisk sondring, der ikke er så knivskarp, som afsnitsinddelingen giver indtryk af. En række af ydelserne er selvsagt også naturligt sammenhængende. Det er eksempelvis ikke entydigt, om sygepleje i hjemmet hører under sundheds- eller ældreområdet. Ydermere må man forvente, at der fra politisk side er et ønske om at integrere ydelser på tværs af de to områder for at give borgerne sammenhængende pleje- og behandlingsforløb. En sådan sammentænkning kommer eksempelvis i Sverige og Finland til udtryk ved, at der her er fastsat periodiske lofter for ydelser inden for både sundheds- og ældreområdet (periodeloft omtales senere i afsnit 2.2). Ikke desto mindre er de to områder forsøgt behandlet adskilt fra hinanden med den tilføjelse, at der i nogle landeafsnit for det ene område vil blive henvist til det tilhørende afsnit for det andet område. Ligeledes er tjenester på de to områder oplistet hver for sig i tabelbilaget (Tabel 7.1 til Tabel 7.6). Tjenester til funktionshæmmede er i nogle tilfælde at sidestille med tjenester til ældre, fx på hjemmehjælpsområder, og er i disse tilfælde også omfattet af kortlægningen. Men rapportens hovedfokus er de generelle brugerbetalingsprincipper på sundheds- og ældreområdet. Det falder derfor som udgangspunkt uden for rapporten at kortlægge særlige forhold for enkelte brugergrupper og ydelsestyper. Det gælder fx barnløse, misbrugere og kronikere. 11

12 2.2 Begrebsafklaring Brugerbetaling er en direkte betalingsform, hvor en bruger helt eller delvist betaler for en tjeneste for at gøre brug af den. Gratisydelser er i modsætning hertil tjenester, som brugeren indirekte betaler for gennem skatter og afgifter. Man kan sondre mellem to overordnede former for brugerbetaling (Velfærdskommissionen 2005a: 811): Generel brugerbetaling Tilkøbsydelser Generel brugerbetaling (herefter blot benævnt brugerbetaling) er karakteriseret ved, at alle har adgang til det samme udbud af ydelser og betaler for en kvalitet af ydelsen, der er ens for alle. Ved tilkøbsydelser udbydes en tjeneste i forskellige kvalitetsniveauer til forskellige priser, som borgeren kan vælge mellem. Et eksempel på brugerbetaling er, at en borger skal betale et vist dagligt beløb for at være indlagt på et hospital, mens en tilkøbsydelse kunne være, at patienten har mulighed for at betale ekstra for at få enestue, fjernsyn eller særlig kost. Brugerbetaling for hospitalsophold findes for eksempel i Sverige og Tyskland, mens tilkøbsydelser under indlæggelsen for eksempel findes i England, hvor indlagte patienter skal betale for adgang til stuetelefon og -fjernsyn (Boyle 2011: 101). I denne rapport kortlægges brugerbetaling, men ikke tilkøbsydelser, som også er en mindre udbredt form for brugerbetaling (Kommunernes Landsforening, Finansministeriet m.fl. 2002: 126). I udgangspunktet var det projektets intention også at kortlægge tilkøbsydelser, men dette blev ikke gjort af to grunde: For det første på grund af de givne tidsrammer for projektet, og for det andet fordi der er tale om en mere kompleks form for brugerbetaling, hvilket skyldes, at tilkøbsydelser netop er tjenester tilbudt i forskellige kvaliteter til forskellige priser. Definitionen på tilkøbsydelser gør det derfor i sig selv kompliceret at kortlægge udbredelsen af denne form for brugerbetaling. Brugerbetaling begrænses i nogle definitioner til offentligt producerede ydelser. Vi inkluderer dog også grænsetilfælde, hvor ydelserne er privat producerede, men underlagt offentlig regulering (Kommunernes Landsforening, Finansministeriet m.fl. 2002: 126). Ved at inkludere disse grænsetilfælde medtager vi situationer, hvor ansvaret og organiseringen af ydelser er placeret hos det offentlige, mens produktionen foregår i privat regi. Det kunne eksempelvis være praktiserende læger eller tandlæger, der er ansat i privatdrevne klinikker, men som modtager betaling for deres ydelser fra det offentlige. Såfremt disse ydelser er belagt med brugerbetaling, er der tale om grænsetilfælde, der medtages i denne rapport. Overordnet kan der sondres mellem to typer af offentligt regulerede brugerbetalingsordninger: Brugerbetaling for en offentligt produceret ydelse Tilskud til at reducere betalingen for en privat produceret ydelse I førstnævnte tilfælde betaler brugeren direkte til det offentlige, mens betalingen i det andet tilfælde går til en privat producent og hvor det offentlige tilskud helt eller delvist dækker prisen på den privat producerede ydelse (Kommunernes Landsforening, Finansministeriet 12

13 m.fl. 2002: 126). Tilskud som betalingsform medtages i flere tilfælde i kortlægningen, da betalingsformen anvendes for en række centrale tjenester. I Danmark eksempelvis i form af medicintilskud og tilskud til kiropraktorer. Det er her vigtigt at bemærke, at brugerbetaling og brugerbetalingsreducerende tilskud er to sider af samme sag: Hvis en borger modtager et tilskud, der ikke dækker hele prisen på en given tjeneste, så betaler borgeren også et vist beløb for at benytte sig af tjenesten. Hvis man eksempelvis får et tilskud på 60 procent af prisen på et medicinsk produkt, så svarer dette til, at man betaler 40 procent af prisen i brugerbetaling. Brugerbetalingsbeløbet for en given tjeneste er derfor det beløb, borgeren skal have op af lommen for at modtage tjenesten (Rudbeck et al. 1995: 9). Uanset om der er tale om brugerbetaling til det offentlige eller brugerbetalingsreducerende tilskud kan den konkrete indretning af brugerbetalingen foregå på mange forskellige måder. For det første kan betalingen ske i form af et fastsat kronebeløb for en given ydelse eller et procentuelt beløb af de omkostninger, der er forbundet med produktionen og leveringen af tjenesten. Eksempler er et fast kronebeløb for at gå til lægen som i Norge og en sats på 10 procent af prisen på medicin og andre forbrugsmidler som i Tyskland. En variant af sidstnævnte er, at satsen fastsættes som en procentuel andel af brugerens indkomst, som det eksempelvis benyttes for langvarig institutionel pleje i Norge. Man kan også gøre brug af abonnementsordninger, hvor brugerbetalingen er frakoblet forbruget af tjenesten. Et eksempel er den svenske abonnementsordning på tandlægeområdet (læs nærmere herom i landeafsnittet for Sverige). En fjerde mulighed er at gøre brug af et trinsystem, hvor satserne på brugerbetalingen, eller størrelsen på tilskuddene, er knyttet til kategorier af tjenester. Eksempler er tandlægebehandling i England, som er inddelt i tre kategorier efter typen af behandling. Et andet eksempel er tilskud udbetalt i forbindelse med et langvarigt plejebehov i Tyskland, som er inddelt i tre kategorier efter omfanget af personens plejebehov. For det andet varierer det, hvad betalingen er knyttet til eksempelvis et besøg, et produkt eller noget tredje. Denne variation opstår blandt andet helt naturligt, fordi mange forskellige slags tjenester tilbydes på ældre- og sundhedsområdet. Nogle betalinger knytter sig derfor til eksempelvis en konsultation eller et besøg, en indlæggelses- eller kalenderdag, et måltid eller et lægemiddel. Andre ydelser knytter sig til et behandlingsforløb såsom et gebyr for første besøg, men intet gebyr ved viderehenvisning til anden læge. Det gælder eksempelvis lægebesøg i Tyskland (dog kun inden for samme kvartal). En tredje form for gebyrer er periodebestemt, som eksempelvis lægebesøg i Finland, hvor man kan vælge at betale et årsgebyr for kalenderåret. Et eksempel på en variant er den føromtalte svenske abonnementsordning for tandlægebehandlinger. Hvorvidt betalingen knytter sig til det ene eller det andet, er anført for hver enkelt ydelse i tabelbilagene. For det tredje kan brugernes betaling for ydelser ikke alene have form af, at de enkelte ydelser er belagt med en form for betaling. Der kan også eksistere under- og overlofter for, hvor meget der må opkræves for den enkelte ydelse eller pakke af ydelser. Sådanne lofter er derfor også kortlagt i rapporten. En første form for loft er minimums- og maksimumssatser, hvor der er fastsat regler for, hvor meget der minimalt og/eller maksimalt må opkræves. Et eksempel er lægemidler i Tyskland, hvor prisen skal være mellem 5 og 10 per middel. Et andet eksempel er lægebesøg i Finland, hvor man fra nationalt hold har bestemt, at den 13

14 kommunalt fastsatte pris maksimalt må være 13,70. En anden form for loft er periodeloft, hvor der er fastsat regler for, hvor meget der må opkræves for pakker af ydelser inden for en tidsbestemt periode. Et eksempel er det svenske högkostnadsskydd (på 900 SEK per 12 måneder), der bl.a. omfatter betaling for ambulant sundheds- og sygepleje, visse forbrugsartikler og visse tandbehandlinger. Periodelofter forekommer som sagt også for enkelte ydelser, fx kortvarig sygehusindlæggelse i Finland, hvor der maksimalt må opkræves betaling for 7 indlæggelsesdage per kalenderår for patienter under 18 år. Periodelofter gennemgås i de respektive landeafsnit for henholdsvis sundheds- og ældreområdet. Minimums- og maksimumssatser for de enkelte ydelser omtales direkte i tabelbilagene. 2.3 Dataindsamling For sundheds- og ældreområdet har kortlægningen taget sit udgangspunkt i Velfærdskommissionen (2005a: kapitel 15) og den tilhørende baggrundsrapport (2005b). Den henviser for det første videre til OECD (2004a; 2004b), hvor der gives en detaljeret oversigt over brugerbetaling på sundhedsområdet i OECD-landene, og for det andet videre til andre kilder (officielle hjemmesider etc.) for de enkelte lande. Velfærdskommissionen og OECD-rapporterne er dog for det første 6-7 år gamle, hvilket er mindre tilfredsstillende for en kortlægning af brugerbetaling, der kontinuerligt er udsat for forandringer (hvis ikke de generelle regler, så i hvert fald satserne). For det andet giver disse publikationer ikke de nødvendige dybdegående beskrivelser af sundheds- og ældreområderne i landene, der er omfattet af kortlægningen. Derfor blev publikationerne suppleret med (i de fleste tilfælde nyere) landerapporter fra serien Health Systems in Transition udgivet af European Observatory on Health Systems and Policies (for Danmark Strandberg-Larsen et al. 2007; for Norge Johnsen 2006; for Sverige Glenngård et al. 2005; for Tyskland Busse & Riesberg 2004; og for England Boyle 2011). 2 Landeafsnittene for de enkelte lande er primært skrevet på baggrund af disse publikationer. Desuden blev publikationerne brugt til at finde de relevante love og myndigheder i de enkelte lande, hvorfra opdaterede informationer samt love, forordninger og vejledninger blev hentet fra officielle hjemmesider og oversigter. 3 Så vidt vides, er der ikke tidligere blevet foretaget en så detaljeret indsamling af oplysninger om egenbetaling på sundheds- og ældreområdet (sammenlign med fx OECD 2004a; 2004b; Rudbeck et al. 1995; Velfærdskommissionen 2005b). Dette gør det selvsagt vanskeli- 2 3 Den sidste WHO-undersøgelse af Finland er fra 2008, men en søgning ledte til en lidt nyere kilde, der i stedet anvendes: Teperi et al. (2009). Før projektet påbegyndtes, var der en forhåbning om, at de enkelte landes ministerier (eller andre relevante myndigheder) havde tilgængelige, opdaterede oversigter over brugerbetaling og tilkøbsydelser. Dette viste sig ikke at være tilfældet for alle lande, og derfor er kortlægningen i nogle tilfælde baseret på et betragteligt antal love, forordninger og vejledninger. Der fandtes oversigter for sundhedsområdet i Norge, Sverige og Finland, og for både sundheds- og ældreområdet i Tyskland. Det var dog typisk stadig nødvendigt at kombinere disse oversigter med yderligere kilder for at få den nødvendige dækning af tjenester. Der er i få nogle tilfælde indhentet supplerende oplysninger fra organisationer og forskere. Blandt andet har Siv Sandberg (ved Åbo Akademi) kommenteret på landekapitlet for Finland, og Dag Olaf Torjesen (Universitetet i Agder) på landekapitlet for Norge. 14

15 gere at krydskontrollere oplysningerne op mod andre kilder, men det har dog været muligt at kontrollere nogle oplysninger. De indsamlede oplysninger er blevet sammenlignet med følgende kilder: Velfærdskommissionen (2005b: 345), OECD (2004b) og OECD (2005). Sluttelig skal et forbehold nævnes, som vedrører fortolkningen af oplysninger om tilskud. For nogle tjenesters vedkommende er der kun fundet oplysninger om, at der ydes et offentligt tilskud til borgeren, men ikke om hvorvidt tjenesten er belagt med brugerbetaling. I disse tilfælde slutter vi fra tilstedeværelsen af et tilskud, at borgeren skal betale for at modtage ydelsen. Man kan dog forestille sig situationer, hvor dette ikke nødvendigvis er tilfældet, eksempelvis hvis tilskuddet dækker tjenesten fuldt ud og i så fald er gratis for borgeren. Vi kan udelukke dette i de tilfælde, hvor tilskuddet udgør en procentandel af de omkostninger, der er forbundet med tjenesten, hvilket eksempelvis er tilfældet for en konsultation hos en psykolog i Danmark (se Tabel 7.1). Men der er andre tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes. Det gælder fx ordineret medicin, hvis der gives et tilskud på op til 100 procent af prisen. Det kan også tænkes, at et oplyst tilskud angivet i kroner i realiteten dækker hele prisen for tjenesten, uden at dette er blevet oplyst i det fundne kildemateriale. Det er derfor nødvendigt at knytte et generelt forbehold til fortolkningen af tjenester, der kun baserer sig på oplysninger om tilskud. I denne rapport antages sådanne tjenester at være belagt med brugerbetaling, men det kan ikke udelukkes, at de i nogle tilfælde er gratis for borgeren at modtage. 15

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Brugerbetaling på velfærdsydelser - smart fix eller nødløsning?

Brugerbetaling på velfærdsydelser - smart fix eller nødløsning? Brugerbetaling på velfærdsydelser - smart fix eller nødløsning? Februar 2011 Søren Geckler og Henning Hansen CASA Brugerbetaling på velfærdsydelser - smart fix eller nødløsning? Februar 2011 Søren Geckler

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik QUICKGUIDE - dit hurtige overblik Generelt om sundhedsforsikringen Indholdsfortegnelse Generelt...3 Fysisk behandling...5 Psykisk behandling...7 Speciallæge...9 Øvrig pleje og behandling...10 Andet...11

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere