Afkriminalisering af narkotika i Portugal Decriminalization of narcotics in Portugal

Transkript

1 Afkriminalisering af narkotika i Portugal Decriminalization of narcotics in Portugal Gruppe 18 Sam- bach 1. Semester 2015 Andreas Kegel Caroline Timm Jacobsen Nils Jacob Sørensen Jessen Vejleder: Esben Holm Nielsen Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Begrebsafklaring.4 Bruger..4 Misbruger..4 Narkotika...4 Kriminalisering..4 Afkriminalisering..4 EMCDDA.4 SICAD 4 CDT 4 Metode.5 Kvantitativ metode..5 Kvalitativ metode..5 Kildekritik..5 Portugal inden afkriminalisering 6-10 Fejlkilder 10 konsekvenserne af lovgivningen Afkriminalisering som policy Portugisisk lovgivning på narkotikaområdet Behandling af misbrug...28 Dansk lovgivning på narkotikaområdet...29 Behandling af misbrug 30 Teorivalg 31 Foucaults tanker om disciplinering Fængslet som social kontrol 33 Den udøvende magts håndteringsstrategier Narkotika som normaliteten 36 Konklusion...37 Litteraturliste Bilag

3 Indledning I dette projekt vil vi undersøge, hvorvidt det er muligt at implementere den portugisiske model med afkriminalisering af stoffer i Danmark. Dette vil vi gøre ved, at tage udgangspunkt i kvantitativ data fra Danmark og Portugal, for at få en forståelse af stofmisbruget i de ovennævnte lande. Dette vil blive brugt i en komparativ analyse, for at belyse de to landes narkotikasituation. Ydermere vil vi med brug af diagrammer og tabeller fra EMCDDA vise en udvikling i narkotikasituationen. Vores teoretiske udgangspunkt er Michel Foucaults tanker om magt, disciplinering og diskurser fra hans bog Overvågning og straf. Yderligere vil vi undersøge den udøvende magts strategier og regler for narkotika i Danmark. Dette vil lede op til en diskussion om, hvorvidt det er en frygt at narkotika bliver en del af normaliteten og, hvilke hindringer der kunne opstå i et forsøg på at implementere den portugisiske lovgivning til den danske. Med disse overvejelser er vi nået frem til følgende problemformulering og arbejdsspørgsmål. Vores problemformulering lyder således: Hvad kunne lægge til hindring for at implementere den portugisiske model med afkriminalisering af stoffer i Danmark? Vores arbejdsspørgsmål lyder således: - Hvad lå til grund for ændringen i den portugisiske lovgivning? - Hvilke konsekvenser havde lovgivningen og de medfølgende tiltag? - Hvilke fællestræk og modsætninger er der mellem Portugisisk og Dansk lovgivning indenfor narkotika området? - Hvilke udfordringer kan der opstå, hvis man igennem en afkriminalisering får brugere af stoffer til at falde ind under normaliteten? 3

4 Begrebsafklaring Bruger et individ, der indtager et givent euforiserende stof, i en sådan grad, at det ikke anses som et farligt overforbrug eller misbrug, eller i et omfang der kunne fremkalde abstinenser. Misbruger et individ, der har taget et givent euforiserende stof i så højt et omfang og i så lang tid, at der er tale om afhængighed og at der er tale om en fysisk og psykisk skade. Udover denne, er der også tale om et forbrug der trods tydelige tegn på skade, er vedvarende. Narkotika euforiserende stoffer som fremkalder psykisk og fysisk afhængighed. Kriminalisering når man gør noget ulovligt. I vores forbindelse, til at beskrive den gængse og stadig mest anvendte måde at håndtere narkotika problemet på. Afkriminalisering det modsatte af en kriminalisering. Man gør noget lovligt. I vores forbindelse er en afkriminalisering, hvor man med en række love, går ind og lovliggøre brugen af narkotika dog med nogle forbehold. I dette tilfælde med forbehold mod salg og for store besiddelser. EMCDDA - er et overvågningscenter under EU, som leverer narkotikarelateret data til EU- lande. SICAD - Styrelsen for indgriben mod stofmisbrug og afhængighed. CDT - Comissões para a Dissuasão da Toxicodependência eller Kommission for Afskrækkelse af Stofmisbrug. 4

5 Metode Dette afsnit omhandler vores metodevalg i forbindelse med projektet. Afsnittet vil dække kvantitativ metode i form af statistik, kvalitativ metode i form af dokumentanalyse og kildekritik. Vi vil i forbindelse med vores kvantitative metode, foretage en komparativ analyse. Kvantitativ metode Vi har indsamlet empiri fra European Monitoring Centre for Drug Addiction (EMCDDA). EMCDDA er et overvågningscenter under EU, som leverer narkotikarelateret data til EU- lande. Formålet med disse data har været at informere medlemslandene om den generelle narkotika situation. Indsamlingen foregår ved, at nationale institutioner i hvert medlemsland indsamler data om narkotikasituationen i landet og videresender det til EMCDDA, som tager det til videre formidling og analyse. Fordelen ved at anvende empiri fra EMCDDA til vores projekt er, at vi kan finde tal for henholdsvis Danmark og Portugal som burde være direkte sammenlignelige og hermed har vi mulighed for, at lave en komparativ analyse. En fejlkilde som dog er værd at bemærke er, at der skal tages højde for de to landes størrelse og dermed befolkningstal og hvad der dermed er forbundet med stofmisbruget i hvert enkelt land. Kvalitativ metode Vi har anvendt folderen Decriminalization: Portuguese legal framework applicable to the consumption of narcotics and psychotropic substances, hvor vi har foretaget dokumentanalyse. Folderen er skrevet af: Servico de Intervencâo nos Comportamentos Aditivos e nas Dependencias (SICAD) eller på dansk: Styrelsen for indgriben mod stofmisbrug og afhængighed. Den omhandler lov nr. 30/2000 af 29 november, som definerer de juridiske rammer der omhandler indtaget af narkotika og psykotrope substanser, sammen med de medicinske og sociale velfærd for indtagerne af disse substanser uden medicinsk recept. Da folderen er fra en national institution i Portugal, må man gå ud fra at tallene er en pålidelig kilde. Kildekritik Vi har forholdt os kritisk til de kvantitative data vi har fra EMCDDA. Selvom tallene er fra EMCDDA som er en pålidelig kilde og tallene derfor burde være standardiseret og direkte sammenlignelige, er vi stadig opmærksomme på at der kan forekomme afvigelser, grundet landenes forskellige størrelse og dermed forskellige befolkningstal. Yderligere er vi opmærksomme på, at vores dokumentanalyse som vi har foretaget ud fra en oversat lovgivning, kan være fejloversat da den blev oversat fra portugisisk til engelsk, men da det folderen er fra en national institution i Portugal, må man gå ud fra at det er en pålidelig kilde. 5

6 Portugal inden afkriminalisering For at kunne undersøge hvilke effekter lovændringen og afkriminaliseringen har haft i Portugal, er det væsentligt at se på narkotikasituationen i Portugal inden afkriminaliseringen fandt sted. Til at undersøge dette, har vi anvendt tabeller fra EMCDDA. Tabel 1. Antallet af cannabis beslaglæggelser i Portugal, fra henholdsvis (Kilde: EMCDDA) År Port ugal Na Na Na Tabel 2. Antallet af cannabis beslaglæggelser i Danmark, fra henholdsvis (Kilde: EMCDDA) År Dan mark Na Na Na Tabel 3. Mængden af den beslaglagte cannabis i henholdsvis Danmark og Portugal, målt i kg, i årene (Kilde: EMCDDA) År Den mark Port ugal Tallene viser bl.a. at der i Danmark generelt set har været flere tilfælde af cannabis beslaglæggelser end i Portugal. Dog er mængden, målt i kilo, generelt større i Portugal end i Danmark. Dette kunne give et billede af, at der er mere cannabis i omløb i Portugal. 6

7 Heroin Tabel 4. Antallet af heroin beslaglæggelser i henholdsvis Portugal og Danmark, i årene mellem (Kilde: EMCDDA) År Dan mark Port ugal Na Na Na Na Na na Tabel 5. Mængden af beslaglagt heroin i årene målt i kg, i henholdsvis Danmark og Portugal. (Kilde: EMCDDA) Dan mark Port ugal Ud fra tallene kan udledes, at der i Portugal har være flere tilfælde af beslaglæggelser og en markant større mængde af heroin. Dette er især tilfældet i årene omkring Det tegner et billede af en betydelig større mængde af højrisiko misbrugere, hvilket underbygger det faktum, at der er brug for nye tiltag. Kokain Tabel 6. Beslaglagt kokain i henholdsvis Danmark og Portugal. Til dette skal nævnes at biproduktet crack ikke er indgået i de tal fra Danmark men til gengæld er indgået i tallene for Portugal. (Kilde: EMCDDA) År Dan mark Port ugal Na Na Na Na Na Na

8 Tabel 7. Mængden af kokain beslaglæggelse, målt i kg. Biproduktet crack indgår ikke i tallene fra Danmark, men det gør de for Portugal, gældende fra (Kilde: EMCDDA) År Dan mark Port ugal Disse tal tyder på en betydelig større mængde i Portugal, samtidig med at beslaglæggelser også ligger i en højere ende i Portugal end i Danmark. Dette tegner også et billede af at Portugal var hårdt plaget af de hårdere misbrugere, hvor Danmark er mere plaget af bløde misbrugere, der ikke døjer med de samme bivirkninger som de hårde stoffer medfølger. Amfetamin Tabel 8. Antallet af amfetamin beslaglæggelser, i henholdsvis Danmark og Portugal i årene mellem (Kilde: EMCDDA) År Dan mark Port ugal Na Na Na Na Na Na Na Ecstasy Tabel 9. Antallet af ecstasy beslaglæggelser, i henholdsvis Danmark og Portugal i årene mellem År Dan mark Port ugal Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na

9 Tabel 10. Mængden af beslaglagt ecstasy, målt i kg, i henholdsvis Danmark og Portugal. (Kilde: EMCDDA) År Dan mark Port ugal Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na I Danmark har man beslaglagt ecstasy, en del flere gange, end i Portugal, men i Portugal har beslaglæggelserne, resulteret i nogenlunde de samme mængder. Dette kunne tegne et billede af, at den enkelte misbruger i Portugal, indtager en større mængde end den enkelte misbruger i Danmark, og dermed er i en potentiel større fare for at overdosere. LSD Tabel 11. Antallet af LSD beslaglæggelser, i henholdsvis Danmark og Portugal i årene mellem (Kilde: EMCDDA) Dan mark Port ugal Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Na Tabel 12. Mængden af den beslaglagte LSD, målt i doser, i henholdsvis Danmark og Portugal. (Kilde: EMCDDA) Dan mark Port ugal Na Igen har man målt færre beslaglæggelser i Portugal, end i Danmark, og hvis man igen kigger på mængden, som denne gang er målt i doser, vil man klart kunne fornemme, at der er blevet beslaglagt et betydelig større antal doser i Portugal, der hjælper den forestilling, der hedder at den enkelte misbruger i Portugal i hvert fald har potentialet til at misbruge, i et omfang der er skadeligt. 9

10 Disse tal skal hjælpe os med at tegne et billede af årene inden Portugal vedtog deres lov, om afkriminalisering af euforiserende stoffer. Danske tal er inkluderet, for at vise en sammenligning og som et tilløb til at kunne argumentere og diskutere, hvorvidt der overhovedet kunne være belæg for, at vedtage og implementere en lignende politik i Danmark. Overordnet set bliver der tegnet et billede af et Portugal, med en betydelig større mængde af euforiserende stoffer i omløb kg cannabis, blev beslaglagt i Portugal, i årene mellem , hvor der i Danmark blev beslaglagt kg cannabis. Vi kan finde en ligeså markant forskel i mængden af beslaglagt heroin kg heroin blev i årene mellem , beslaglagt i Portugal, 1153 af dem blev beslaglagt alene i årene imellem Disse tal står imod de danske som lyder på 662 kg heroin beslaglagt. Hvis vi også kigger på mængden af beslaglagt kokain, i henholdsvis Danmark og Portugal, finder vi endnu en markant forskel i vores tal kg kokain blev beslaglagt i Portugal og 572,5 kg kokain, blev beslaglagt i Danmark i årene mellem Mængden af beslaglagte doser af LSD, følger samme tendens som førnævnte doser af LSD blev beslaglagt i Danmark, op i mod Portugals doser af LSD i årene mellem Ud fra disse tal kunne man sagtens finde begrundelser for, at vedtage og implementere en lov der afkriminaliserer eget forbrug af euforiserende stoffer, så den respektive misbruger kan bruge al sin energi på alle de behandlings tilbud, der hører med sådan en ordning, men stadig forbyde salg og besiddelse af større mængder, således man også kunne reducere den store mængde, der viste sig at være i Portugal. Med de relativt lave antal beslaglæggelser, og de relativt store mængder, kunne man også fremhæve det faktum, at misbrugeren har potentiale for at kunne indtage en livsfarlig mængde og dermed stå overfor konsekvenser der er værre, end dem der er ved et relativt dæmpet forbrug. Fejlkilder Når nu vi har brugt disse tal, er det også vigtigt at nævne at Portugal er betydelig større end Danmark, og dermed vil tallene fra Portugal, grundet befolkningstallet, være større end de danske. Det skal også nævnes at disse tal f.eks. indeholder alle slags beslaglæggelser, også dem som sker ved grænsen og dem som ikke har noget med den enkelte misbruger at gøre. 10

11 Konsekvenser af lovgivningen Tallene i forrige afsnit, giver et billede af, hvordan narkotikasituationen så ud i Portugal inden afkriminaliseringsloven blev vedtaget i Følgende tabeller og diagrammer viser konsekvenserne af lovgivningen og hvordan narkotikasituationen ser ud i Portugal efter afkriminaliseringen. Diagram 1. Antallet af rapporter på personer, der har forbrudt sig imod en given narkotikalovgivning i perioden fra 1985 til Kolonne B repræsenterer Danmark og kolonne C repræsenterer Portugal. (Kilde: EMCDDA) Danmark Portugal År 1987 År 1991 År 1995 År 1999 År 2003 År 2007 År 1985 År 1989 År 1993 År 1997 År 2001 År 2005 År 2009 Column B Column C År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År

12 Disse tal kunne give et billede af, at en afkriminalisering ikke er nogen mirakelkur og fjerner ikke narkotikakriminaliteten i det hele. Faktisk kan man se at narkotikakriminaliteten er steget i Portugal, siden man indførte de nye tiltag i Dette kunne måske skyldes nye måder at definere en narkotikakriminalitet på. Diagram 2. Heroin relateret brud på narkotikalovgivningen i Portugal fra 2003 til (Kilde: EMCDDA) Column B År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 År 2010 År År År År År År År År Disse tal kunne igen pege på at en afkriminalisering ikke er nogen mirakelkur og fjerner ikke al narkotika kriminalitet i sig selv. Stigningen i disse tal kunne jo netop også skyldes de nye tiltag som trådte i kraft, der gjorde det muligt for myndighederne at fokusere på producenter og sælgere, fremfor at fokusere på at anholde og sanktionere misbrugere. 12

13 Diagram 3. Kokain relaterede brud på narkotikalovgivningen i Portugal fra (Kilde: EMCDDA) Column B År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 År 2010 År År År År År År År År

14 Diagram 4. Antallet af heroin beslaglæggelser i perioden imellem Column B repræsenterer Portugal og column C repræsenterer Danmark. (Kilde: EMCDDA) Column B Column C År 1987 År 1991 År 1995 År 1999 År 2003 År 2007 År 2011 År 1985 År 1989 År 1993 År 1997 År 2001 År 2005 År 2009 Portugal Danmark År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År

15 Disse tal kunne vise, at de implementerede tiltag virker efter hensigten. I årene op til , kan vi se en væsentlig forskel i beslaglæggelser i forhold til de forløbende og efterfølgende år. Efter 2001 begyndte man at fokusere på en forebyggende indsats imod producenten og sælgeren, et faktum vi også kan aflede ud fra disse tal. Diagram 5. Mængden af heroin, som er blevet beslaglagt i perioden , målt i kilogram. Kolonne B repræsenterer Danmark og Kolonne C repræsenterer Portugal. (Kilde: EMCDDA) Column B Column C År 1987 År 1991 År 1995 År 1999 År 2003 År 2007 År 2011 År 1985 År 1989 År 1993 År 1997 År 2001 År 2005 År 2009 Danmark Portugal År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År

16 Som fremgår af disse tal, var der en overvejende stor mængde af heroin, som blev beslaglagt - hvilket kunne give et billede af, hvor meget af det illegale narkotika der har floreret rundt. Efter 2001, fokuserede man kun på producenterne, sælgerne osv., og en misbruger med narkotika til eget forbrug, ville ikke få sit narkotika konfiskeret. Derfor kan der stadig godt være ligeså mange misbrugere, selvom disse tal tegner et billede af et Portugal med mindre heroin. Diagram 6. Antallet af kokain beslaglæggelser i perioden Kolonne B repræsenterer Danmark og kolonne C repræsenterer Portugal. (Kilde: EMCDDA) År 1987 År 1991 År 1995 År 1999 År 2003 År 2007 År 2011 År 1985 År 1989 År 1993 År 1997 År 2001 År 2005 År 2009 Column B Column C 16

17 Danmark Portugal År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År Disse tal kunne tyde på at selvom en afkriminalisering ikke er nogen fuldstændig løsning, så har det bestemt afhjulpet dele af problemet. Af disse tal, fremgår det, at der i Danmark generelt har været en stigning i forhold til kokain beslaglæggelser. I Portugal er der i det mindste sket et fald, omkring den periode man implementerede deres narkotikalovgivning dog med en lille stigning igen. 17

18 Diagram 7. Mængden af kokain, målt i kg, der er blevet beslaglagt i perioden mellem Kolonne B repræsenterer Danmark og kolonne C repræsenterer Portugal. (Kilde: EMCDDA) Column B Column C År 1987 År 1991 År 1995 År 1999 År 2003 År 2007 År 2011 År 1985 År 1989 År 1993 År 1997 År 2001 År 2005 År 2009 Danmark Portugal År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År

19 Ud af disse tal, kan man udlede en markant forskel i mængden af kokain og man kan påpege, at der i Portugal er et stort potentiale for et livsfarligt misbrug, grundet den store mængde. Af det kan man konstatere, at der trods et par år efter implementeringen, stadig er brug for dens tiltag. Hvis man skulle lave en generel sammenfatning af disse tal, har vi at gøre med et Portugal, der potentielt indeholder en stor mængde narkotika i forhold til Danmark. I nogle af tallene så vi en stigning, selvom man kunne forvente sig det modsatte, da de nye tiltag skulle hjælpe på situationen. Disse stigninger kan også skyldes en mere målrettet indsats imod producenterne, smuglerne og sælgerne, hvor man før også gik efter misbrugerne, der ikke kunne have givet de samme udslag på graferne. Vi ser også tal der kunne pege på et Portugal med en alternativ strategi til hele narkotikaproblemstillingen, men stadig ingen fuldstændig løsning, der en gang for alle kan løse narkotika problemet i Portugal. 19

20 Afkriminalisering som policy Da Portugal overtog formandskabet for Special Session organisationen for United Nations General Assembly i juni 1998, havde der allerede i længere tid i Portugal, i hvert fald i det offentlige rum, været en erkendelse af og debat om et tiltagende landsdækkende stofmisbrugs problem. Dette var indtil da ikke anerkendt af regeringen, men det ændrede sig da sessionen kom ind på, at der i hvert fald for resten af medlemslandene var en erkendelse af, at stofmisbrug var et stort nok problem internationalt til, at der måtte en international strategi til for at bekæmpe det. Sammen med en rapport om narkotika forbrug i Portugal lavet i april samme år af en komite af specialister inden for narkotikaområdet (Commissão Eventual da Assembleia da República para o Acompanhamento e Avaliacão da Situacão da Toxicodependëncia, do Consuno e do Tráfico de Droga), bestilt af den portugisiske premierminister (EMCDDA, 2015), resulterede det i at regeringen nu erkendte at problemet var alvorligt nok til at en national strategi måtte til for at bekæmpe problemet. Rapporten blev gjort offentligt tilgængelig og blev omtalt bredt både i befolkningen og medierne og dette resulterede i at mange eksperter og institutter gav deres syn på landets tilstand i form af interviews, artikler og debatter og dermed cementerede problemet i den offentlige bevidsthed. Ny Narkotika policy - De 5 grundpiller I forlængelse af rapporten fra 1998, blev en ny rapport fremlagt i 1999, hvori 5 grundpiller skulle udgøre basis for den nye nationale narkotika policy og bekæmpelsesstrategi. Denne rapport var lavet af samme komite som 1998 rapporten. 1. Det anerkendes at narkotikaproblemet er et internationalt problem og derfor må bekæmpes på både internationalt såvel som nationalt plan og at dette kun kan lade sig gøre, ved en udvidelse af det internationale samarbejde og en koordinering af den nationale strategi og formulering af en ny narkotika policy. 2. Det humanistiske aspekt må inddrages, hvori der tages hensyn til kompleksiteten i de menneskelige dramaer der så ofte leder til brugen af stoffer og i nogle tilfælde et stofmisbrug. En stofmisbruger skal ses som en person der er syg og at alle misbrugere der har behov for behandling, inklusiv fængslede, derfor skal have garanteret adgang til behandling. Rammerne skal også forbedres for effektiv social reintegration, såvel som fair og afbalancerede juridiske rammer, der respekterer de humanistiske principper hvorpå det juridiske system er grundlagt. 3. Den humanistiske tilgang må inddrages sideløbende med en pragmatisk tilgang, der tillader åbenhed til at innovere og til at påvise resultater ud fra videnskabelige 20

21 eksperimenter. Dette inkluderer tiltag der som minimum må reducere de skader misbrugere tilegner sig selv, det offentlige helbred og samfundets sikkerhed. 4. På dette område, såvel som så mange andre, må det siges at det er mere fordelagtigt at forebygge end at skulle behandle. Selvom der ingen bedre forebyggelse er, end at fremme selvudvikling og selverkendelse, er det også vigtigt at fremme en specifik og passende stofmisbrugs præventions policy. 5. Kampen mod illegale stoffer og penge hvidvask må intensiveres, da den er imperativ for vores samfund, for vores sikkerhed, det offentlige helbred og den stabilitet hvorpå vores institutioner er forankret. (EMCDDA, 1999) - Initiativet Rapporten fra 1999, også kaldet National Drug Strategy blev udfærdiget på foranledning af José Sokrates, forbindelses minister til Premierministeren, der var blevet inspireret hertil af rapporten omkring Portugals narkotikaproblemer fra 1998 såvel som Sessionen af de Forenede Nationers Generalforsamling i New York, juni Det var på denne session der blev gjort opmærksom på, at stoffer var et problem for verdenssamfundet og at Portugal derfor var forpligtet til at være en del af løsningen. Den Nationale Narkotika Strategi skulle baseres på en dybtgående overbevisning om, at der må være et passende og effektivt svar fra det internationale samfund på narkotika og stofmisbrugs problemet. Dette betyder dog ikke at Portugal kan nøjes med at kopiere og tilpasse en international policy til den Portugisiske situation, men også at Portugal selv må træde til for at definere og udvikle sin egen policy og derudover også være åben over for lokale initiativer og tiltag. - Formulering Brugen af narkotika skal afkriminaliseres, så brugen af den ikke udgør mere end et brud på de administrative forskrifter og derfor også som udgangspunkt skal behandles med administrative metoder. Det skal erkendes at der ganske enkelt ikke er tilstrækkeligt med pålidelig data til at der kan skabes et landsdækkende billede af præcist hvordan Narkotikasituationen ser ud i Portugal i Det anerkendes at forbrug af narkotika i sin natur gør det svært at få pålidelige tal på det, men at sådanne tal og kapaciteten til at analysere dem er vital for at få skabt et overblik og det bliver derfor anbefalet at man som det første må lave 21

22 en instans som kan varetage denne opgave og dette bliver til Drugs and Drug Addiction Information Centre. Det skal være dette nye instituts virke, at samle, bearbejde og udgive data og information omkring brugen af og illegale distribution af stoffer, med det formål at skabe et nationalt arkiv om stoffer og stofafhængighed. Fokus skulle rettes mod prævention, ved at mobilisere de unge, forældrene, skolerne, de institutioner der repræsenterer det civile samfund og professionelle informations formidlere, der skal bearbejde den samlede information med henblik på at identificere hvilke tiltag der er nødvendige, hvilke karakteristika der findes i målgrupperne og hvordan det kan garanteres at de præventive metoder har den ønskede effekt. Der skal gives korrekt og fyldestgørende information omkring farerne ved de forskellige typer stoffer og dette skal være ved retningsbestemte tiltag sigtet mod sen barndom, tidlig ungdom og grupperinger med høj- risiko opførsel. Det offentliges mulighed for at hjælpe misbrugere skal udvides og kvaliteten skal højnes, da det skal være muligt hurtigt at kunne tilbyde behandling til de misbrugere der søger behandling. Der skal også fokuseres på distribution af rene sprøjter og nåle for at minimere chancen for infektion og smitte, som f.eks. HIV og særligt udsatte misbrugere skal have mulighed for substitutionsbehandling som f.eks. metadon. Der skal fremmes og opmuntres til at implementere initiativer der kan støtte social og professionel reintegrering af misbrugere og dette kan bl.a. inkludere positiv særbehandling. Det skal garanteres, at der er de nødvendige mekanismer for at tillade professionel og kompetent behandling, så som frivillig behandling af misbrugere som alternativ til fængselsdom eller til andre alternative straffe. Herudover skal der også være garanteret adgang til misbrugsbehandling for fængslede misbrugere og præventive metoder skal også være til stede i fængsler som en forlængelse af de respektive sundheds instanser der er at finde i det almindelige samfund, hørende under Ministeriet for Helbred og Den Nationale Helbreds Service. Der skal bruges flere ressourcer på videnskabelig research og træningen af professionelle inden for feltet stoffer og stofafhængighed, med research omkring farerne ved de forskellige stoffer og interdisciplinær research omkring narkotikasituationen i Portugal som prioritet, såvel som implementationen af et Nationalt Informationssystem for Stoffer og Stofafhængighed. Modellen for tværfaglig politisk koordinering skal simplificeres så den kan bruges i udviklingen af en national narkotika strategi, der kan erstatte Project VIDA (Intergenerational Valorisation and Active Development Association), som skal 22

23 nedlægges, og Det Portugisiske Institut for Stoffer og Stofafhængighed skal overtage dets ansvar inden for præventions området, ved at tilbyde regionale services og bære ansvaret for at opbygge et regionalt samarbejde med lokale autoriteter. Politiet skal flytte fokus fra brugerne til udbyderne ved at optrappe kampen imod drug trafficking og hvidvask af penge og fremme det internationale samarbejde på narkotikaområdet. Den offentlige investering skal fordobles til 32 milliarder ved en forhøjelse på 10% pr år over de næste 5 år, for at finansiere den national narkotika strategi og især den del der omhandler prævention, research og uddannelse, at støtte op om familierne til misbrugere inden for de rammer der findes til behandling og social reintegration, de initiativer der fremmes af private aktører og andre institutioner der repræsenterer det almindelige samfund. Denne investering kan også indgå i udviklingen af et særlige præventions program til fængsler. - Implementering D. 1 juli 2001 trådte en ny lov i kraft, der skulle definere de juridiske rammer der omhandler brugen af narkotika og psykotrope substanser. Denne lov fik navnet Lov n. 30/2000 af den 29 November. De regionale sundheds services administrationer under Sundhedsministeriet, skal tilbyde gratis behandling og sundheds services til alle stofmisbrugere, uanset hvilken type stof der er tale om. Sundhedsministeriet vil have det samlede ansvar for at koordinere den nationale narkotika strategi inden for sundhed og behandling. (Dette ændrede sig i 2011, da en ny instans blev oprettet til at overtage området. Denne fik navnet SICAD (Servico de Intervencão nos Comportamentos Aditivos e nas Dependéncias) og hører under Sundhedsministeriet.) Politiet skal fremover henvise alle pågrebne brugere af narkotiske stoffer til SICAD, så brugeren kan stilles for CDT indenfor 72 timer. Dette skal frigøre ressourcer til at politiet kan fokusere på produktionen, transporten og salg af illegale stoffer. Prævention mod brug af stoffer skal indgå i pensum inden for videnskab, biologi og samfundsstudier på alle offentlige skoler. Materiale hertil skal leveres af Sundhedsministeriet (og fra 2011, SICAD). 23

24 Portugisisk lovgivning på narkotikaområdet Indtil Juli 2000 havde Portugal en meget traditionel narkotikalovgivning, som primært bestod i forbrydelse og straf, men som blev ændret til at inkludere noget der bedre betegnes som forbrydelse og behandling og omhandler den del af lovgivningen der beskæftiger sig med forbrug af narkotika. Dette har de kaldt Afkriminalisering og selvom mange lande bruger mange af de samme tiltag, er Portugal det første og indtil videre eneste land, der har skrevet det direkte ind i lovgivningen. Alle narkotika relaterede sager i Portugal som inkluderer forbrug, skal behandles i samarbejde med Servicio de Intervencão nos Comportamentos Aditivos e nas Dependências, SICAD. Den indledende del af lovgivningen er som følger. Lov n. 30/2000 af 29 november. Definerer de juridiske rammer der omhandler indtag af narkotika og psykotrope substanser, sammen med de medicinske og sociale velfærds aspekter der gør sig gældende for brugeren af disse stoffer uden medicinsk recept. (SICAD, 2015) Denne nye lov 30/2000 blev godkendt d. 19 oktober 2000 og trådte i kraft d. 1 juli 2001 og ændrede rammerne for hvordan man førte kampen mod stofmisbrug i Portugal. Den afkriminaliserede brugen af narkotiske stoffer og tilhørende handlinger, men bibeholdte, at brug af narkotiske stoffer var en illegal handling for at respektere de Forenede Nationers konventioner. Da det underliggende koncept for lovgivningen er udtrykket Afkriminalisering, er definitionen afgørende for forståelse af lovgivningen i sin helhed. Afkriminalisering består i udelukkelsen af en handling eller aktivitet fra rammerne for kriminel lov. Forbud forbliver reglen, men sanktioner for brug og dens forberedende handlinger falder ikke længere inden for rammerne for kriminel lov. (EMCDDA, 2005) Lovens virke - Kommissionen En af de vigtigste elementer af denne afkriminalisering af brug af narkotiske stoffer var, at en person som blev fanget med eller i færd med brug af små mængder af narkotiske stoffer til personligt forbrug (I loven står at Denne mængde må ikke overstige hvad der er påkrævet for almindeligt dagligt forbrug over en periode af 10 dage), hvor der ikke er nogen mistanke om involvering i transport med henblik på videresalg, vil blive evalueret af den lokale 24

25 Kommission for Afskrækkelse af Stofmisbrug (Comissões para a Dissuasão da Toxicodependência CDT). Denne kommission består som regel af en advokat, en læge og en socialmedhjælper og dens primære formål er, at finde om der er behov for behandling og hvad denne behandling skal indebære for at brugeren kan komme ud af sit misbrug. (EMCDDA, 2015) Kommissionens 3 medlemmer er udpeget efter de forskrifter der kan findes i lovens artikel 7. Kommissionens formand, som bliver udpeget af repræsentanten for The Governo Civil (den civile regering), der er ansvarlig for virket af de polices der omhandler stoffer og stofmisbrug. En juridisk ekspert bliver udpeget af Justitsministeriet, sundhedsministeriet og det regeringsmedlem der er ansvarlig for koordineringen af stoffer og stofmisbrugs polices, vælger de resterende 2 medlemmer, der vil blive valgt blandt læger, psykologer, sociologer, socialarbejdere eller andre med relevant professionel ekspertise inden for stoffer og stofmisbrug. Det er disse som i deres virke har ansvaret for at sagens forløb ikke direkte inkluderer noget terapeutisk element og undgår eventuelle etiske konflikter, da kommissionen ikke har noget mandat til selv at fungere som en del af behandlingen. Kommissionens mandat og forudsætningerne for dens virke kan findes i artikel 5 og er defineret ved at Overtrædelser skal behandles og de respektive straffe skal blive bearbejdet af en kommission for afskrækkelse af stofmisbrug, specielt etableret til dette formål og som opererer inden for den civile regerings præmisser og det vil være regeringen der som den eneste har den juridiske magt til at påtvinge bøder og alternative straffe. Kommissionen har altså mulighed for at pålægge en straf, mens den magt der kan håndhæve straffen forbliver hos regeringen, og det er også regeringen der forsyner kommissionen med den administrative og tekniske støtte der er nødvendig for kommissionens arbejde. - Kommissionens beføjelser Selvom CDT ikke har autoritet til at påtvinge behandling, har de mulighed for at suspendere anden straf, hvis brugeren indvilliger i at gå i behandling. Dette er normalt fremgangsmåden, selvom CDT ikke har nogen reel måde at kontrollere hvorvidt brugeren følger behandlingen og heller ikke har nogen mulighed for at påtvinge denne, da brud på behandling ikke i sig selv er imod loven. Jf. Artikel 11(3) kan en bruger der tidligere er blevet pålagt straf få straffen suspenderet, hvis denne indvilliger i at gå i behandling og hvis brugeren fuldfører behandlingen vil sagen blive lukket efter en given tidsramme. (SICAD, 2015) CDT kan under Artikel 17 påtvinge sanktioner mod brugeren, såfremt denne findes at have et misbrug og ikke indvilliger i behandling. Disse inkluderer retten til at praktisere en licens- påkrævet profession som f.eks. Læge, Advokat, Taxa Chauffør el. lign.; et forbud mod at omgås bestemte individer; at besøge høj- risiko steder som f.eks. natklubber; at påvise over for kommissionen at brugeren ikke længere gør brug af stoffer; forbud mod udlandsrejser og kan i sidste instans blokere helt for offentlige ydelser. (SICAD, 2015) 25

26 Under artikel 15 fremsættes de faktorer kommissionen skal tage i betragtning, når der skal påtvinges en sanktion. a. Alvorligheden af handlingen; b. Til hvilken grad aktøren har været impliceret; c. Typen af planter, substanser og præparater der har været indtaget; d. Den offentlige eller private natur af indtaget; e. I tilfælde af offentligt indtag, hvilket sted; f. I tilfælde af en ikke- afhængig indtager, den sædvane hvormed brugeren normalt indtager stoffet. g. Brugerens personlige økonomiske omstændigheder. (SICAD, 2015) Som det kan ses fremsætter afkriminaliseringsloven flere kriterier som kommissionen skal tage i betragtning for at vurdere den enkelte sag korrekt. Artikel 10(1) af afkriminaliseringsloven kræver at brugeren bliver forhørt for at samle den information der er nødvendig for at det kan bedømmes hvorvidt vedkommende er misbruger eller ej, hvilke substanser der er indtaget, omstændighederne der ledte til hans indkaldelse for kommissionen, hvor det blev indtaget og hans økonomiske situation. Beslutningen om hvilke af disse aspekter der skal vægtes som afgørende og til hvilken grad er udelukkende op til kommissionens medlemmer. Den anklagede har retten til at anmode om at en terapeut udvalgt af ham selv, deltager i hans deltagelse i kommissionens arbejde og/eller at en retsmediciner bliver konsulteret når kommissionen skal vægte de faktorer der skal afgøre det videre forløb. SICAD s talsmænd lægger vægt på, at det altoverskyggende mål for kommissionens virke er, at undgå det stigma der følger normale kriminelle retssager. Derfor er hvert element af kommissionens arbejde struktureret, så der tages afstand fra en hvilken som helst antydning af skyld i forbindelse med stofmisbrug og i stedet lægger vægt på helbred og behandlingsdelen af kommissionens proces. En af de måder hvorpå den anklagede kan undgå stigma er f.eks. at anmode om, at ingen af den korrespondancer der normalt følger med offentlige sager, ikke bliver sendt til hans hjem så han har mulighed for at bibeholde en normalitet inden for hjemmet i mens sagen bliver behandlet. Kommissionens medlemmer undgår bevidst på nogen måde at fremstå som dommere og høringen er med vilje struktureret så den netop ikke fremstår som en domstol. Medlemmerne er uformelt klædt og sidder bogstaveligt talt i øjenhøjde med den anklagede. Til sidst er kommissionens medlemmer juridisk forpligtet til 100% fortrolighed i alle sager. Respekt for den anklagede er til hver en tid højt prioriteret. Hvis brugeren findes ikke at have et decideret misbrug og ikke tidligere er straffet, kræves det jævnfør Artikel 11(1) at CDT indstiller sit virke og stiller brugeren fri. 26

27 Selvom selve forbruget af narkotiske stoffer i mængder der kan betegnes som værende til eget forbrug, er blevet afkriminaliseret, bliver distribution stadig straffet i rammerne 1-5 år og 4-12 år, afhængigt af f.eks. hvilken type stof der er tale om. Her er der mulighed for nedsættelse af straf hvis det kan påvises at indtægten bruges til at finansiere eget narkotika forbrug. - Loven udvides Inden for rammerne af afkriminaliseringsloven 30/2000, trådte lov 54/2013 i kraft i april Denne forbyder produktion, eksport, reklamering, distribution, salg og udlevering af nye psykoaktive stoffer (novas substâncias psicoactivas - NSP) Administrative sanktioner kan inkludere bøder på op til Euro for brud på denne lov, mens personer der fanges i færd med brug af NSP, uden mistanke om brud på anden lov, bliver henvist til den lokale CDT. - Angivende instanser I loven er listet en række instanser der har mulighed for at gøre SICAD opmærksom på et tilfælde af forbrug af narkotika. Den første her værende politiet som anført i Artikel 4, der ved pågribelse af en person der findes at have planter, substanser eller præparater som der er refereret til i Artikel 1 på sig. Politiet vil her beslaglægge stofferne og den rapport der skrives om sagen vil blive sendt videre til SICAD med henblik på at oprette en kommission og i de tilfælde hvor det ikke er muligt at identificere den pågrebne på det tidspunkt og det sted hvor denne pågribes, har politiet mulighed for at tilbageholde vedkommende med henblik på at sikre, at denne bliver stillet for kommissionen, i henhold med de gængse juridiske regler for tilbageholdelse med henblik på identifikation. En læge der i forbindelse med sit professionelle arbejde finder mistanke om, at en patient har omgang med narkotika, har tilladelse til at underrette statens sundhedsinstanser hvis denne har indtrykket af, at misbrugsbehandling eller sundhedsbehandling er retfærdiggjort i patientens, dennes families ellers samfundets bedste interesse for hvilken denne ikke findes at have de tilstrækkelige ressourcer. Som tidligere nævnt indgår her også forskrifter for at undgå stigmatisering og disse kan findes i Artikel 3(3). Her findes, at i de tilfælde af angivning af bruger omtalt i Artikel 3(1) og Artikel 3 (2), skal der garanteres fortrolighed, og de læger, teknisk personale og andre sundhedsarbejdere som varetager brugeren har pligt til professionel fortrolighed, hvoraf de ikke kan forpligtes til at vidne i undersøgelser eller juridiske procedurer hverken for at bidrage med information omkring naturen af eller fremgangen i den terapeutiske proces, såvel som brugerens identitet. 27

28 Behandling af misbrug Såfremt en bruger indvilliger i at indgå i et behandlingsforløb, er det kommissionens pligt at underrette de offentlige instanser der skal indgå i behandlingen, men hvilken instans der her vil være tale om er op til brugeren, der træffer sin beslutning baseret på de muligheder der fremlægges af kommissionen. Brugeren har også mulighed for at vælge behandling hos en privat instans, men heri står bruger selv for omkostningerne jævnfør Artikel 12(2). Det er instansens ansvar at underrette kommissionen hver 3 måneder om hvorvidt behandlingen fortsætter eller ej. I nogle tilfælde kan det vise sig at der ikke findes nogen realistisk behandling og her har kommissionen, med øje for brugerens værdighed, mulighed for at suspendere behandling eller anden administrativ straf. Hvor der er tale om en misbruger, kan kommissionen nøjes med at kræve at misbrugeren regelmæssigt kontakter de helbreds instanser der vil kunne mindske de skadelige effekter af misbruget. Hvor der er tale om en ikke- misbruger kan kommissionen, hvis det findes at brugerens personlige omstændigheder, typen af forbrug, typen af planter, substanser eller præparater indtaget, konkludere at det er mest fordelagtigt, med henblik på at forhindre yderligere forbrug, såfremt brugeren accepterer kravene fremsat under paragraf 19(3) og 19(4), at implementere alternative løsninger. Disse kan findes i Artikel 17(2a- 2d) og inkluderer forbud imod at udøve bestemte professioner eller besidde bestemte positioner, heraf som oftest dem der kræver licens for at bestride og dette er med henblik på at skåne forbrugeren og evt 3- part, forbud mod at opholde sig på bestemte steder og omgås bestemte personer. Det sidste punkt i lovgivningen omkring afkriminalisering af narkotika forbrug, omhandler implementeringen af lovgivningen i den samlede Portugisiske lovgivning og står her i sin fulde form. Afkriminaliseringen godkendt heri vil træde i kraft i Portugals samlede territorier den 1 juli 2001 og alle de regulerende, organisatoriske, tekniske og finansielle tiltag der er nødvendige for at pålægge behandling og opfølgende rammer heri pålagt, skal blive sat i værk inden for 180 dage for dagen for udgivelse. Godkendt den 19 oktober Formanden for Republikkens Forsamling, António de Almeida Santos - Bekendtgjort den 14 november Udgiver - Republikkens President, Jorge Sampaio. - Medunderskrevet den 16 november Statsministeren, António Manuel de Oliveira Guterres. 28

29 Dansk lovgivning på narkotikaområdet For at kunne undersøge om det er muligt at implementere en afkriminaliseringsmodel til Danmark, er det nødvendigt, at forstå den gældende lovgivning på området, og dens historie. Den danske lovgivning knytter sig til de internationale konventioner, som er indgået for at bremse udbredelse af narkotika. Den første narkotikalov, blev indført i forbindelse med tilslutningen til den første internationale opiumskonvention af 1912 i Denne lov indeholdte regler vedrørende behandlingen og handlen med opium, morfin, kokain og en række andre stoffer. (Brydensholt, 1971: 11-12). Den anden narkotikalov, blev indført i forbindelse med tilslutningen til den anden internationale opiumskonvention af 1925 i Denne lov indeholdte mere detaljerede regler om kontrollen med den internationale handel og man tilsigtede at skabe ligevægt mellem produktion og det legale behov. (Brydensholt, 1971: 12). Den tredje narkotikalov, blev indført i forbindelse med tilslutningen til den tredje internationale opiumskonvention af 1931 i Denne lov indeholdte skærpede regler for kontrollen med fremstilling og salg af stoffer, også inden for de enkelte landes egne grænser. Som følge af FN s overtagelse af konventionen, blev loven ændret i (Brydensholt, 1971: 12-13). I 1961 blev Enkeltkonvention om kontrol med narkotiske midler vedtaget i FN. Danmark tiltrådte konventionen og gennemførte en implementering i dansk lovgivning. Dette kunne ses som et forsøg på, at støtte andre landes bestræbelser på at bekæmpe narkotikamisbruget. (Brydensholt, 1971: 13). Efter et stigende forbrug, hvor narkomaner fremskaffede stofferne gennem lægerecepter som enten byggede på forkerte oplysninger, kopirede recepter eller falsk fremstillet recepter, førte det til, at man i 1955 vedtog en lovændring som betød at ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af disse stoffer, er forbudt. Yderligere kategoriserede man stofferne i A, B og C lister og delte stofferne op i tre forbudslister efter stoffernes farlighed. 1971: 14-22). Lovgivningen som blev vedtaget i FN i 1961, er den lovgivning som har dannet grundlaget for lovgivningen i dag. Med lovændringer op gennem tiden, er det den lovgivning som stadig gør sig gældende i dag og som den nye narkotikapolitik er udviklet i. I 2003 udarbejdede den daværende regering en ny handleplan mod bekæmpelse af narkotikamisbrug, som de kaldte Kampen mod narko. I regeringens handleplan, indføres begrebet nultolerance. Det betyder, at selv for den mindste forseelse skal det som minimum udløses med en bødestraf og straffen på narkotikaområdet skal strammes. (Regeringen: 2003) 29

30 Behandling af misbrug Der findes forskellige typer af behandling. Hvilken type behandling der gavner bedst, afhænger af mange ting. Det afhænger bl.a. af hvilket stof personen er afhængig af, graden af misbruget, varigheden af misbruget og personens egen vilje til at bryde med misbruget. At nedsætte dosis af rusmidlet kan være en behandlingsmåde til at komme ud af misbruget på. Ellers er støtte under afvænning, medicin mod depression fra egen læge, da depression ofte kan forekomme i forbindelse med en nedtrapning, forskellige metoder til at bryde med et misbrug. Lovgivningen på behandlingsområdet er flyttet ud til kommunerne. Det er altså kommunernes egen beslutning, hvilke behandlingstilbud de vil stille til rådighed til narkotikamisbrugerne. Loven foreskriver altså, at personer, der vil i misbrugshandling, skal benytte sig af det tilbud deres kommune giver dem. Dette blev besluttet ved kommunalreformen i Metadon er det stof som misbrugere bliver tilbudt, hvis de indvilliger i en medicinsk behandling imod deres stofmisbrug. Metadon har givet et mere stabilt liv for mange stofmisbrugere i deres forsøg på at nedtrappe deres misbrug. Nu er der kommet et nyt stof som har samme effekt som metadon, blot uden de samme bivirkninger og som er mindre giftigt. Det nye stof hedder Buprenorphin og får folk til at klare op og blive mere nærværende. Eksperter mener dog at der er en ulighed i sundhedsvæsenet, når man kigger på behandlingstilbud til narkotikamisbrugere. I et nyt lovforslag fra august 2014, lyder det, at misbrugere selv skal have lov til at vælge behandlingssted og ventetiden skal ned. I lovforslaget til en ændring af sundhedsloven, fremgår det, at personer som ønsker at komme i behandling, har krav på at komme til en samtale med en læge inden for tre dage og inden for 14 dage, skal personen være i behandling. (Information, 2014) Som en opsummering kan siges, at den danske narkotikapolitik lægger sig direkte op ad den politik som er gennemført i FN og efterfølgende vedtaget i Danmark. Politikken er baseret på en total kriminalisering og en nultolerance overfor alle former for narkotika, som har til formål at straffe brugere, producenter og sælgere. På behandlingsområdet, opstår der en ulighed, da misbrugere ikke selv kan vælge deres behandlingssted, men skal benytte dig af de tilbud som deres kommune giver dem. Set i forhold til en afkriminaliseringsmodel i Danmark, vil det med politiske briller på, blive svært at få indført en afkriminalisering af narkotika med den nuværende regering på posten. Eftersom det i sin tid var den samme regering som indførte den daværende handleplan for narkotikamisbrug, hvor nultolerance og hårde straffe var vejen frem, vil en afkriminalisering eller legalisering, blive svært at få igennem. Som kort opsummering på de to lovgivningsmodeller, kan udledes at synet på misbrugeren er forskellig i de to lande. I Portugal ser man på misbrugeren som et offer med et sygdomsproblem, mens man i Danmark ser på misbrugeren som en kriminel. Dette kommer også til udtryk i de to landes lovgivninger på området, hvor man ønsker at behandle i Portugal og straffe i Danmark. På behandlingsområdet, har Portugal til forskel for Danmark en implementeret behandlingslov i deres lovgivning. Dette har vi ikke i Danmark, her er det op til kommunerne at tilbyde behandlingshjælp til narkotikamisbrugere, som skaber en ulighed i det danske samfund. 30