Forskningsberetning Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Transkript

1 Forskningsberetning 2010 Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet September 2011

2 Indhold Forskningsberetning 2010 Forskningsindsats i rivende udvikling... 3 Forskningsindsatsen når i mål og mere til... 4 Forskningsmiljøer Forskning på baggrund af en sundhedsfaglig og samfundspolitisk udfordring... 6 Er mindre invasive operationer at foretrække?... 8 Forskning i Mb. Osler forudsætter internationalt samarbejde Specialisering i sjældne sygdomme Gåderne bag Graves sygdom skal løses Forskning på tværs af kontinenter Neurokirurger etablerer nye forskningstraditioner Proteiner bærer kimen til sygdomsforståelse Solid forskningsorganisation på Afdeling R Når huden reagerer Etnisk forskellighed stimulerer nytænkning Når musik bliver en belastning Portrætter Nye professorer og forskningslektorer på Odense Universitetshospital Oversigt Oversigt over forskning på Odense Universitetshospital Kilder og definitioner

3 Forord Forskningsindsats i rivende udvikling Til alle højt specialiserede behandlingsområder på et universitetshospital knytter sig helt naturligt en intensiv forskningsindsats. En sådan målsætning var det overordnede udgangspunkt for den forskningsstrategi, som Odense Universitetshospital vedtog tilbage i Udformningen af forskningsstrategien og realiseringen er sket i særdeles tæt og frugtbart samarbejde med SDU. Det er en fantastisk synergieffekt, der frigøres, når universitetshospital og universitet på den måde samler kræfterne om en fælles indsats. Siden fastlæggelsen af forskningsstrategien er der da også taget kvantespring på forskningsområdet, og denne beretning giver en række eksempler på de mange initiativer, der har præget udviklingen de seneste fem år. Blandt artiklerne forrest i udgivelsen er der flere eksempler på, hvordan afdelinger, der tidligere havde begrænsede forskningsaktiviteter, nu er i fuld gang med at skabe betydelige forskningsmiljøer og -traditioner. Desuden rummer beretningen artikler om, hvordan OUH målrettet søger at styrke de forskningsområder, som i forvejen var stærke og markant placeret internationalt på hvert deres område. Baggrunden er blandt andet øgede midler til forskning, såvel interne som eksterne midler, og dertil en bevidst satsning på at opbygge en stærk forskningsorganisation, der forgrener sig til alle afdelinger, og som er i stand til at tiltrække og fastholde førende forskere fra Danmark og udlandet. En særlig ingrediens i forskningsindsatsen er det helt uundværlige samarbejde med forskningsinstitutioner i ind- og udland. Som flere af forskerne i beretningen er inde på, er forskningen præget af intens konkurrence. Det er positivt, men det er samtidig helt afgørende, at konkurrencen praktiseres i et frugtbart samarbejde. Og det er heldigvis tilfældet! Der er således grund til optimisme med hensyn til forskning og fremtiden, og det er en optimisme, der vil komme til at sætte sit præg på den forskningsstrategi, der er ved at blive udarbejdet for perioden Her vil der samtidig blive lagt betydelig vægt på en fortsat udvikling af samarbejdet mellem OUH og SDU et samarbejde, der kun kan blive endnu mere intensivt, når det nye OUH ved udgangen af dette årti er en realitet. På direktionens vegne Direktør Henrik Villadsen Henrik Villadsen Direktør, ph.d., HD(O), MHM Formand for Forskningsrådet 3

4 Forskningsstrategien Forskningsindsatsen når i mål og mere til Gennem de seneste fire år har forskningen ved OUH gjort landvindinger, som vist ingen turde gøre sig håb om, da forskningsstrategien for blev offentliggjort. Målene er nået og mere til. Nu er en ny og endnu mere ambitiøs strategi på vej. I 2006 besluttede ledelsen ved OUH i samarbejde med SDU, at forskningsindsatsen havde behov for et betydeligt løft. Beslutningen resulterede i en strategi med en lang række ambitiøse mål i forhold til såvel økonomi som organisering og resultater. Nu fem år efter konstaterer ledelsen, at målene ikke bare var ambitiøse; de var også realistiske. Strategien lykkedes, og forskningen indtager i dag den betydningsfulde rolle, som der skal være plads og ressourcer til på et universitetshospital. Strategien er stort set realiseret Økonomisk er der skabt langt bedre vilkår for forskningen, organiseringen er på plads, ressourcer i form af såvel menneskelige som fysiske kapaciteter er tilvejebragt, og i samtlige afdelinger er der gjort en kæmpe indsats for at understøtte eksisterende forskningsmiljøer og opbygge nye. Resultaterne af indsatsen viser sig også, men her gælder det naturligvis, at effekten af den samlede, forøgede indsats ikke manifesterer sig fra dag til dag. Det kræver tid, men alle pejlemærker peger på, at resultaterne for alvor vil begynde at vise sig i de kommende år. Ildsjæle gjorde forskellen Vi startede bestemt ikke fra et nulpunkt, fortæller professor Kim Brixen, institutleder ved Klinisk Institut. Tværtimod var der en stribe eksempler på forskningsmiljøer af endog meget høj standard ved OUH. Indtil 2006 var det samlede forskningsmiljø imidlertid præget af ildsjæle, der på hvert deres område skabte bemærkelsesværdige resultater. I erkendelsen af, at forskning er en nødvendighed, hvis OUH skal fastholde det høje niveau rent behandlingsmæssigt, besluttede ledelsen at gribe den samlede indsats langt mere systematisk an end tidligere. Det udmøntede sig i forskningsstrategien for perioden Professor Kim Brixen Ambitiøse mål Vi sagde dengang blandt andet, at vi år for år ville øge den økonomiske basis for forskning. Det er sket til punkt og prikke på trods af de økonomiske vanskeligheder, OUH har gennemlevet. Det viser i sig selv stor beslutsomhed og vilje til at styrke området. Samtidig er det formelt set blevet et krav, at der skal finde forskning sted i relation til højt specialiseret behandling. Vi besluttede også, at der skulle opbygges en forskningsorganisation med grene ud til hver eneste afdeling. Også det er på plads. Forskningsmæssigt stærke afdelinger skulle i følge strategien nurses så godt som overhovedet muligt, og samtidig ville vi gøre en ihærdig indsats for at hjælpe afdelinger med knap så stærke forskningstraditioner til at komme i gang for alvor. Bag det hele skulle også ligge en oprustning kapacitetsmæssigt. Vi ville blandt andet søge at tiltrække nye kompetencer i form af professorer og ph.d.- studerende, forklarer Kim Brixen. Som grundlag for indsatsen ligger endelig et målrettet arbejde for at styrke alle de servicefunktioner, som forskerne har brug for i praksis og som gør det muligt for dem at koncentrere sig om den forskning, det hele handler om. Det kan dreje sig om hjælp til udformning af projektansøgninger, om projektstyring, litteratursøgning, hjælp til håndtering af it-værktøjer og meget andet. Et godt eksempel er også OPEN s biobank, som nu er etableret. Biobanken består af prøver, der er indsamlet i forbindelse med konkrete forskningsprojekter, men som nu stilles til 4

5 rådighed for andre forskere fra indog udland. Langt fremme I dag er vi stolte af at kunne konstatere, at det hele er meget tæt på at være i mål, endda før udløbet af planlægningsperioden for forskningsstrategien, fastslår Kim Brixen. Der er en hel række eksempler på, at afdelinger, der før stod relativt svagt rent forskningsmæssigt, nu er meget langt fremme, simpelthen fordi det er lykkedes at tiltrække de rigtige mennesker. Et enkelt eksempel blandt mange er Nyremedicinsk Afdeling. Her har ansættelsen af professor Martin Tepel, der tidligere arbejdede i Berlin, styrket afdelingens profil betragteligt. Dette har haft en selvforstærkende effekt og tiltrækker nye folk, der vil være med i forreste linje. Satsning på synergieffekt Et andet hovedelement i den kommende forskningsstrategi bliver at udbygge samarbejdet mellem regionens sygehuse, forklarer Kim Brixen. Det tætte samarbejde har allerede bragt os langt, og der er al mulig grund til at satse på at udnytte den synergieffekt, der kan ligge i at intensivere samarbejdet yderligere. Vi høster hver dag store fordele af det velfungerende samarbejde, og der er jo ingen, der siger, at det ikke kan blive endnu bedre. Ny strategi på vej At kunne tiltrække de bedste forskningskapaciteter fra ind- og udland bliver en hovedudfordring for en kommende forskningsstrategi. Inden for en del forskningsfelter er situationen ganske enkelt den, at Danmark er for lille, og det er nødvendigt at rekruttere forskere fra hele verden. I den sammenhæng er der adskillige faktorer i spil lige fra forskningsmiljøerne i sig selv til arbejdsvilkår, løn, boligforhold og meget andet. Et af de stærke kort, OUH og SDU får på hånden i løbet af de kommende år, er det nye OUH, der efter planen vil blive taget i brug i Her er der mulighed for at tænke forskningsarbejdet ind som en integreret del af fremtidens hospital med alt, hvad det indebærer af tværfagligt samarbejde internt mellem hospitalets afdelinger, mellem OUH og SDU og naturligvis i form af optimale vilkår for forskningen med hensyn til it, laboratorier og andre faciliteter. 5

6 Geriatrisk Afdeling G Forskning på baggrund af en sundhedsfaglig og samfundspolitisk udfordring Den demografiske udvikling i Danmark betyder, at den hastigt voksende andel af ældre medborgere vil blive en udfordring både sundhedsfagligt og samfundspolitisk. Over de næste 20 år sker en fordobling i antallet af ældre over 80 år. Samtidig viser tal fra Sundhedsministeriet, at den ældste del af befolkningen tegner sig for en stor andel af de samlede sundhedsydelser. Selvom fremtidens ældre bliver raskere, vil det være en stor udfordring for både den primære og sekundære sundhedssektor at sikre tilstrækkelige ressourcer til at håndtere denne udfordring. En halvering af sygdomsog hjælpebehovet i denne gruppe af ældre danskere forekommer ikke realistisk. Vil forebygge funktionstab Derfor, og fordi det også handler om de ældres livskvalitet, er der god mening i at forske i mulighederne for at forebygge nogle af de helbredsmæssige problemer, som især rammer de ældre, forklarer ledende overlæge og forskningsleder Lars Erik Matzen, Geriatrisk Afdeling. Vi har valgt at fokusere på opsporing og forebyggelse af funktionstab hos ældre. Når ældre rammes af sygdom viser det sig oftest ved funktionstab, som kan være fysisk, psykisk eller begge dele. Det har stor negativ effekt på deres livskvalitet og har desuden umiddelbare sundhedsøkonomiske konsekvenser. Fra et mindre forskningsprojekt, der er gennemført af to studerende, ved vi, at der er tale om betragtelige udgifter, når et ældre menneske for eksempel kommer ud for en hoftefraktur. Posten til hospitalsbehandling udgør kun en del af denne udgift for kommunerne er der også store omkostninger forbundet med pleje og omsorg i den efterfølgende restitutionsperiode. Traditionen skal ændres Geriatrien har ikke de store forskningsmæssige traditioner, erkender Lars Erik Matzen. De ressourcer, vi har, er der brug for i det direkte kliniske arbejde, og derfor har forskningen haft vanskelige vilkår. Men det skal der ændres ved. Vi erkender, at forskningsaktiviteter betyder meget og er en nødvendighed for udviklingen af det faglige miljø og specialet geriatri på en universitetsafdeling som vores. Det er det, der skal til, for at gøre afdelingen og specialet attraktivt for nye medarbejdere. En strategisk indsats beskrevet i vores forskningsplan for Professor Tahir Masud perioden , er da også ved at give resultater. Vi har ansat en gæsteprofessor i foreløbigt tre år og oprettet en postdoc-stilling. Midlerne til begge er efter ansøgning bevilliget fra OUH s Forskningspulje. Gæsteprofessor Tahir Masud, som til daglig er professor ved Nottingham University Hospital, UK, er nu ansat 10 pct. af sin tid hos os. Han besøger Odense i to tre arbejdsdage ad gangen hvert kvartal og er desuden tilgængelig via mail og Skype. På sigt vil vi supplere hans besøg i afdelingen med videokonferencer og udvekslingsophold. Postdoc-stillingen er besat med cand.med., ph.d. Jesper Ryg, som i sin uddannelsesstilling i geriatri har afsat 20 pct. til forskning. Desuden er afdelingens første ph.d.- projekt netop godkendt. Overlæge Lars Erik Matzen 6

7 Fokus på fald og frakturer Hovedområdet for afdelingens forskningsprogram er osteoporose og fald blandt ældre. Vi undersøger bl.a. hyppigheden af knogleskørhed hos patienter henvist til vores Faldklinik sammenlignet med et tilfældigt alders- og kønsmatchet udsnit af ældre i Odense. Tilsvarende sammenligner vi to typer udstyr til knoglescanning af håndled og hæl med konventionel knogleskanning af ryg og hofte. Spørgsmålet er, om de nye transportable og billigere skannere kan identificere personer med osteoporose med tilstrækkelig præcision. Resultatet vil i bedste fald kunne lette det diagnostiske arbejde og begrænse gruppen af ældre, som skal undersøges med konventionel knogleskanning. Der er således tale om et projekt, hvor det er nemt at se anvendelsespotentialet i det daglige kliniske arbejde. Gryende forskningsmiljø Det er allerede nu tydeligt, at fokus på forskning samt arbejdet med de konkrete projekter og med forskningsplanen som helhed har sat ny i gang i afdelingen, fastslår Lars Erik Matzen. Det smitter simpelthen, og det er positivt at opleve, hvordan især de yngre læger engagerer sig, bl.a. i de månedlige forskningsmøder, hvor alle kan deltage, fremlægge deres resultater og drøfte nye idéer. Jo, jeg føler virkelig, at vi er på vej til at etablere et forskningsmiljø, som forhåbentlig vil få stor positiv betydning for afdelingen fremover, erklærer Lars Erik Matzen. 7

8 Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Er mindre invasive operationer at foretrække? Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T er førende med hensyn til store kikkertoperationer af hjerte, lunger og kar. Metoden har både fordele og ulemper, og nu skal begge sider af sagen kortlægges. Et af Afdeling T s absolutte fokusområder såvel i forhold til den kliniske indsats som i relation til forskning er store hjerte-, lunge- og karoperationer med kikkert. Netop på det område er afdelingen et af to hovedcentre i Danmark, og Afdeling T er for nylig udpeget som Center of Excellence i Europa af den ene af to hovedleverandører af operationsudstyr. Vi er langt fremme på dette område, der har været en del af vores kliniske arbejde gennem de seneste 20 år, fortæller professor Peter Licht. Vi gennemfører på årsbasis cirka 500 almindelige kikkertoperationer og siden 2006 desuden omkring 100 store, hvor vi for eksempel kan fjerne en hel lunge. Et samlet billede Vi beder den enkelte patient tage stilling til, om han eller hun ønsker at deltage i forskningsprojektet. Nogle siger nej, fordi de er fast besluttet på, at de foretrækker den ene af de to metoder, og vi møder fortsat patienter, som ikke ønsker at få en kikkertoperation. De, der siger ja, deltager i en lodtrækning, der afgør valget af operationsmetode. Her og nu har vi cirka 100 deltagere i projektet, og vi skal op på det dobbelte. Peter Licht understreger, at visionen er at fastholde og udvikle det felt, der handler om at gennemføre så skånsomme operationer som muligt. Vi tager det imidlertid ikke for givet, at kikkertoperationer er de mest skånsomme, når alle faktorer tages med i betragtning. Forskningsprojektet skal afgøre, om det forholder sig sådan. Målet er at reducere tilbagefald Et andet af afdelingens forskningsprojekter drejer sig om mulighederne for at stadieinddele lungekræft ved hjælp af kikkert-diagnosticering. En ultralydskikkert føres ned i spiserøret, hvor den scanner spiserørets omgivelser. Hvor der er synlige lymfeknuder, udtages en biopsi. Målet er naturligvis at forbedre helbredelsesstatistikken for lungekræft ved at opspore sygdommen tidligere. Dermed kan flere opereres, ligesom tilfælde af tilbagefald kan reduceres. Som det er i øjeblikket, er det kun cirka 20 pct. af de cirka 4000 patienter, der kommer til hvert år, som kan opereres, og samlet er kun ca. 10 pct. af alle lungekræftpatienter i live Set fra lægens synsvinkel er der adskillige positive sider ved de store kikkertoperationer sammenlignet med konventionelle åbne operationer, og umiddelbart vil man vurdere, at det er en skånsom operationsmetode for patienten, forklarer Peter Licht. Vi vil imidlertid ikke lade det være ved formodningen om, at disse operationer er at foretrække frem for traditionelle operationer. Derfor går et af vores forskningsprojekter ud på at klarlægge patienternes livskvalitet, smerter, rehabilitering mv. efter en operation af sammenklappet lunge. Samtidig kortlægger vi konsekvenserne for sundhedsøkonomien ved henholdsvis traditionel operation og kikkertoperation. 8

9 efter fem år. Ved nogle kan tilbagefald umiddelbart forklares. For eksempel er der desværre en del, der fortsætter med at ryge efter en lungekræftoperation. For mange andre mangler vi imidlertid endnu at finde en årsagssammenhæng. Første professor i mange år Forskningsindsatsen som helhed er relativ ny på Afdeling T, hvor Peter Licht i 2010 blev udnævnt som den første professor på afdelingen i 25 år. Intentionen er løbende at udvide forskningsaktiviteterne og i den forbindelse at sikre, at der er professorer på hvert af de tre områder hjerte-, lunge- og karkirurgi. Her og nu er afdelingens lægeteam hovedvejledere for to ph.d.-projekter et om lungekræft og et om hjerteoperationer. Samtidig er teamet medvejledere på tre andre ph.d.-projekter. Vi lægger stor vægt på at være aktive i såvel nationale som internationale netværk, fastslår Peter Licht. Forskningsprojektet vedrørende sammenklappede lunger har således bredt sig fra vores afdeling til hele landet. Netværket har naturligvis også en mere lokal dimension. Peter Licht nævner i den forbindelse OUH s PETcenter, genetikere, mikrobiologer, patologer og også Center for Proteomforskning. Der sker generelt en betydelig udvidelse af vores forskningsaktiviteter i disse år, fastslår Peter Licht. Vi har også et godt team, og indstillingen er, at det både er nødvendigt og rigtigt at evidensbasere det kliniske arbejde. Professor Peter Licht 9

10 Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F Forskning i Mb. Osler forudsætter internationalt samarbejde Når der er langt mellem patienterne, de store forskningsbevillinger og kolleger med samme niveau af specialviden, er det et vilkår at samarbejde over grænser. For overlæge, klinisk lektor Anette Kjeldsen, Øre-, Næse og Halskirurgisk Afdeling, er sparring og videndeling med internationale kolleger en naturlig del af hverdagen. Derfor er det afgørende, både for resultaterne og for motivationen at være en del af et internationalt forskernetværk. Videndeling over grænser Anette Kjeldsen har i mere end 15 år beskæftiget sig med Oslers sygdom, Hereditær Hæmorrhagisk Telangiektasi HHT, som kun ca. 700 patienter i Danmark lider af. Det er en arvelig tilstand, der giver anledning til små udposninger på de mindre blodkar. Udposningerne træder frem som røde pletter på f.eks. fingerspidserne, i ansigtshuden, i mund og næseslimhinde. Hos 25 pct. af patienterne rammes også lungernes blodkar, og disse patienter har øget risiko for blodprop. For Anette Kjeldsen er det væsentligt at have et stort netværk af forskerkolleger også selvom de sidder i Holland, Frankrig eller Canada. Når der kun er 700 patienter med sygdommen i hele landet, er det svært at samle patientgrupper, der er store nok til at opnå valide forskningsresultater. Derfor er det vigtigt med internationale samarbejder, så vi kan være fælles om projekter, dele viden på området og bygge videre på hinandens forskningsresultater. 10 Repræsentant for Sverige OUH er landscenter for danske Osler-patienter. Det er her, al dansk forskning på området er samlet, og det er her, patienter bliver udredt og behandlet. I Sverige findes ingen lægefaglige specialister i sygdommen, og derfor finder en del svenske Osler-patienter også vej til OUH for at blive udredt og modtage behandling. Netværk på 15. år Siden 1995 har Anette Kjeldsen været medlem af en international Mb. Osler-forskningsgruppe, der består af forskere fra primært Europa og Nordamerika. Gruppen blev etableret, da den amerikanske patientforening inviterede omkring 30 førende forskere på området til en konference i Chicago med det formål at skabe kontakt og samarbejde på tværs af lande og kontinenter. Overlæge Anette Kjeldsen Den internationale forskergruppe mødes til konference hvert andet år i 2011 er Tyrkiet vært, og Anette Kjeldsen og hendes danske forskerkollega, Klaus Brusgaard, deltager. Ud over at være medlem af forskernetværket, som i dag er vokset til godt 200 medlemmer, sidder Kjeldsen også i det Internationale Advisory Board for Mb. Osler et panel, der som medlemmer har førende forskere fra hele verden. Panelet besvarer spørgsmål og rådgiver bl.a. læger og patientforeninger om sygdommen. Selv om vi samarbejder internationalt, har de forskellige landes afdelinger deres egne spidskompetencer. I Canada er forskerne f.eks. langt fremme med at undersøge arkitekturen af blodkarrene hos Osler-patienter, og i Frankrig og Italien beskæftiger de sig meget med blodkarforandringer i leveren. På den måde bidrager vi hver især til den samlede viden om sygdommen, forklarer Anette Kjeldsen. Bureaukrati om vævsprøver Der er dog en væsentlig barriere, når det gælder internationalt samarbejde på tværs af forskningslaboratorier. Der er nemlig en del lovgivning og papirarbejde forbundet med at udveksle vævsprøver. Ofte er det et krav, at prøverne skal anonymiseres, før de kan sendes ud af landet. Det er imidlertid problematisk, siger forskeren. Vi er nødt til at kunne identificere prøverne, hvis projektet skal give mening. Problemet har været en medvirkende årsag til, at et projekt, der indeholdt en sammenligning af

11 den samme mutation. Det betyder, at der må være andre faktorer, der også har indflydelse på sygdommens udvikling. Opmærksomheden og mistanken er rettet mod proteiner, som modulerer karvæggen. Projektet afsluttes i 2012, men uanset hvad resultatet bliver, er projektet kun en af de første brikker i et større puslespil. Vi er stadig på et stadie, hvor vi forsøger at klarlægge, hvilke mutationer der sker i cellerne i næseslimhinden, så en egentlig behandling ligger nogle skridt ude i fremtiden, siger Anette Kjeldsen. Projektets resultater kan også være af interesse for kræftforskere, som bl.a. også beskæftiger sig med abnorm udvikling af blodkar. Hård konkurrence Og det er ikke helt tosset samtidig at tænke i tværfaglige perspektiver for grundforskningen. Da jeg startede med at forske i Mb. Osler tilbage i 1995 var genetisk forskning ret hot, og vi fik en del bevillinger, selv om patientgruppen er lille. Nu er genetisk forskning nærmest blevet standard inden for de fleste sygdomme, og derfor er konkurrencen om midlerne også blevet hårdere. Og medicinalindustrien står ikke i kø for at finansiere forskning på så lille et område, forklarer Anette Kjeldsen. mutationer i vævsprøver fra franske Osler-patienter med danske, nu er sat på stand by. Men vi har stadig kontakt med franskmændene, som fortsat søger bevillinger og desuden forsøger at samle flere internationale samarbejdspartnere til projektet. Et skridt ad gangen I øjeblikket leder Anette Kjeldsen et ph.d.-forskningsprojekt, som har til formål at belyse, hvilke faktorer, ud over de genetiske, der har betydning for udviklingen af Mb. Osler. Det er nemlig ikke alle, som har sygdommen, der er påvirket i samme grad, selvom de er i familie og altså bærer Mb. Osler er nu officielt klassificeret som en sjælden sygdom. Det betyder inden for EUdefinitionen, at den rammer mindre end fem ud af i en befolkning. Klassificeringen giver ny grund til optimisme med hensyn til forskningsbevillingerne. Der findes nemlig en særlig pulje til forskning i sjældne sygdomme, som dermed bliver tilgængelig for Anette Kjeldsen og hendes forskerkolleger både danske og internationale. Fakta 11

12 Klinisk Genetisk Afdeling Specialisering i sjældne sygdomme Forskningsindsatsen i Klinisk Genetisk Afdeling har bl.a. fokus rettet mod sjældne arvelige sygdomme. Der findes omkring forskellige sjældne sygdomme. Mange af lidelserne er arvelige, altså genetisk betingede, og på såvel dansk som internationalt plan arbejdes der intenst med at finde de præcise arveanlæg bag disse sygdomme for på den baggrund at forbedre behandlingsmetoderne. En sygdom anses for sjælden, hvis der er færre end patienter i Danmark. Selv om sygdommene hver især er sjældne med en hyppighed på 1 ud af , udgør de tilsammen en ikke ubetydelig del af sygdomsspektret. Visionen er at helbrede de sjældne arvelige sygdomme, fortæller professor og specialeansvarlig overlæge, dr.med. Jens Michael Hertz, men det ligger stadig flere år ud i fremtiden for de fleste af sygdommenes vedkommende. Analyse af varianter Vores forskningsindsats her og nu er fokuseret på at komme tættere på at forstå baggrunden for de sjældne sygdomme, at udvikle metoder til præcis diagnosticering og blandt andet også at analysere de individuelle varianter inden for den enkelte sygdom. En sjælden arvelig lidelse kan sagtens variere fra familie til familie, og i jo højere grad vi kan forstå og kortlægge disse forskelle, i jo højere grad kan vi i fremtiden individualisere behandlingen, der dermed forhåbentligt også bliver mere effektiv og skånsom. For den enkelte patient eller familie må man heller ikke underkende betydningen af at få sat navn på sygdommen En af de sjældne arvelige sygdomme, som Jens Michael Hertz igennem en årrække har forsket i, er nyresygdommen Alports syndrom. Den viser sig typisk ved blod i urinen hos børn i 3 5 års-alderen. Sygdommen udvikler sig til kronisk nyresvigt før 30 års-alderen, og den giver ofte også 12

13 hørenedsættelse og i nogle tilfælde øjenforandringer. Behandlingen i dag består typisk i dialyse og nyretransplantation. Årsagen til sygdommen ligger i en mutation i genet for et bindevævsprotein, forklarer Jens Michael Hertz. Der findes mindst tre forskellige gener, der kan give anledning til sygdommen, og der er udviklet metoder til gentestning for sygdommen. Det betyder f.eks. også, at vi kan undersøge, om et foster bærer anlægget. Også med hensyn til Alports syndrom er det ultimative mål at blive i stand til at kurere den, men her og nu er vi ved at se på sammenhængen mellem genvarianter og den måde, sygdommen ytrer sig på. Formålet er som nævnt at få indsigt i, hvordan vi kan forudsige sygdomsudviklingen, og måske i fremtiden individualisere behandlingen. Et andet eksempel på et aktuelt forskningsområde er de neurogenetiske sygdomme, for eksempel Parkinsons sygdom. Kun få tilfælde af Parkinsons sygdom er arveligt betinget, men ved at studere disse sjældne, arvelige tilfælde får vi viden om mekanismer, der ligger til grund for de almindelige tilfælde. Diagnostik og behandling af sjældne sygdomme på OUH Typisk tager et forskningsprojekt udgangspunkt i en henvendelse fra klinikere fra andre specialer, der beder os om at se nærmere på en bestemt patient eller patientgruppe med en arvelig sygdom, forklarer Jens Michael Hertz. Det kan så føre til et forskningsprojekt, hvor vi medvirker til at fastlægge diagnosen, opsporer andre danske patienter med samme sygdom, udreder familierne og følger deres sygdomsforløb. For sjældne sygdomme er centralisering af diagnostik, kontrol og behandling nødvendig af hensyn til kvaliteten af patientbehandlingen. Centralisering og samarbejde mellem forskellige specialer er med til at skabe sammenhængende patientforløb og medvirker dermed til en ensartet, højt kvalificeret og velkoordineret behandling. Dynamikken mellem forskning og klinik er med til at sikre et højt niveau. Formidling af viden om de sjældne sygdomme er ligeledes et vigtigt aspekt, og den samlede indsats foregår i tæt samarbejde med patientorganisationerne. OUH varetager på nationalt plan diagnostik og til dels behandling af en række sjældne sygdomme i et samarbejde mellem forskellige specialer. Som eksempler herpå kan nævnes porfyrierne, hvor diagnostik og behandling foregår i et samarbejde mellem Klinisk Genetisk Afdeling, Hudafdelingen og Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling på OUH, samt Klinisk Biokemisk Afdeling i Viborg. Et andet eksempel er diagnostik og behandling af hereditær hæmorrhagisk telangiektasi, der foregår i et samarbejde mellem Klinisk Genetisk Afdeling og Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling. International koordinering og samarbejde Diagnostik af arvelige sygdomme foregår i øvrigt i et tæt internationalt samarbejde, da der ikke findes et enkelt laboratorium, der kan dække de forskellige lidelser. Der er naturligvis en række laboratorier og institutioner verden over, der parallelt med os forsker i de sjældne arvelige sygdomme, fortæller Jens Michael Hertz. Det er afgørende, at vi udveksler resultater og guidelines og opsamler viden. Der er således etableret både en europæisk og en amerikansk database, der hele tiden bliver opdateret. Her indhenter vi informationer om sygdomme, vi ikke arbejder med, og vi er leverandør med hensyn til Professor Jens Michael Hertz sygdomme, hvor vi besidder specialviden. Også hvad angår behandling er det vigtigt med et internationalt samarbejde, der kan udvikle fælles protokoller, forklarer Jens Michael Hertz. Det er kun muligt at opnå et tilstrækkeligt antal patienter med den pågældende sygdom, hvis vi samarbejder. I det hele taget har vi et godt samarbejdsklima, hvor vi udveksler både information, erfaring og forskere. Nok er forskningsmiljøet særdeles kompetitivt, men det forhindrer os heldigvis ikke i at finde sammen i et konstruktivt samarbejde. 13

14 Øjenafdeling E og Endokrinologisk Afdeling M Gåderne bag Graves sygdom skal løses Øjenafdelingen og Endokrinologisk Afdeling udvider samarbejde med et af USA s top 10- universiteter om uddannelse og forskning. OUH og SDU deltidsansætter professor Terry Smith som professor for en treårig periode, fortæller professor Laszlo Hegedüs, Endokrinologisk Afdeling. Smith bliver direkte knyttet til Øjenafdelingen her på OUH. Professorens daglige arbejdsplads er University of Michigan, Kellogg Eye Center and Department of Internal Medicine. Han er ekspert i Graves sygdom med fokus på de øjenkomplikationer, Thyreoidea Associeret Oftalmopati, TAO, som kan ledsage sygdommen. Tanken er, at han fysisk skal være her på OUH i perioder en eller to gange om året, ligesom vi gæster University of Michigan med jævne mellemrum. Samtidig er det naturligvis hensigten at udnytte de elektroniske medier og muligheder for kommunikation fuldt ud. Omdrejningspunktet i samarbejdet er et fælles ønske om at udbygge forståelsen af den immunologiske baggrund for Graves sygdom. Aktiviteterne skal omfatte såvel uddannelse som forskning. Konkret vil der for eksempel være tale om, at yngre læger herfra får adgang til at gennemføre dele af deres specialeuddannelse i Michigan. Med en sådan uddannelse i bagagen får de mulighed for at arbejde direkte sammen med deres amerikanske kolleger. På den måde bliver de oplært i de nyeste og mest avancerede kirurgiske teknikker i relation til den meget invaliderende øjensygdom. Det er en kæmpe chance for vores læger og vores institution! 14 Foreløbig kulmination Det udbyggede samarbejde med University of Michigan kan betragtes som en slags foreløbig kulmination af en behandlings- og forskningsindsats på OUH, der især har haft fokus på årsagerne til og behandlingen af Graves sygdom med eller uden TAO. Sygdommen er en autoimmun stofskiftesygdom. Den er opkaldt efter den irske læge Graves, men er også kendt som Basedows sygdom. Patienten danner antistoffer, der stimulerer skjoldbruskkirtlen til øget produktion af thyroideahormoner. Det fører til forhøjet stofskifte og ofte en ensartet forstørrelse af hele kirtlen, en såkaldt diffus struma. I Danmark er der cirka 2000 nye patienter hvert år med Graves sygdom, forklarer Laszlo Hegedüs. Blandt dem har ca. 10 pct. udtalte og behandlingskrævende øjensymptomer. For mange er sygdommen Professor Laszlo Hegedüs svært invaliderende og medfører tab af arbejdsevne, nedsat livskvalitet og social isolation. Symptomerne strækker sig fra øget tåreflåd og lysoverfølsomhed til fremstående øjne, dobbeltsyn og truende blindhed. Mange har også betydelige kosmetiske gener på grund af sygdommen. Vi har flere behandlingsmuligheder medicin, strålebehandling og operation. I behandlingsarbejdet har vi et tæt lokalt samarbejde mellem Øjenafdelingen, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling og Røntgenafdelingen. De to førstnævnte har desuden etableret en fælles klinik, der tager sig af behandlingen. Nye behandlingsmetoder I den forbindelse afprøver vi også nye behandlingsmetoder. For nylig har en ph.d.-studerende gennemført et studium, hvor patienter blev behandlet med biologisk modificerende stoffer. Vi antog, at dette ville fjerne immunkompetente celler fra blodbanen og dermed nedsætte mængden af de antistoffer, som er skyld i det forhøjede stofskifte. Resultaterne har været forbløffende positive, og på basis af pilotprojektet gennemføres nu to store internationale undersøgelser. I samarbejde med University of Michigan vil vi søge at nå til en større forståelse af sygdommens opståen og af immunapparatets rolle i den forbindelse, siger Laszlo Hegedüs. Vi ønsker desuden at opnå langt større viden om sygdommens arvelighed og også, hvad det er for miljøfaktorer, der spiller ind. Her og nu ved vi, at rygning har en negativ

15 effekt, men der er uden tvivl andre miljøfaktorer i spil. af de væsentligste aspekter ved samarbejdet. Den viden, vi får, kan klarlægge, hvornår og hvordan vi skal intervenere for at opnå den bedst mulige effekt såvel med hensyn til profylakse som terapeutisk. Pilotprojektet var som tidligere nævnt lovende, men der er i bedste fald tale om en delløsning. Sygdommen er så kompleks at forstå og at behandle, at det vil være naivt at tro, at ét lægemiddel eller angrebspunkt rummer hele løsningen for alle patienter. Repræsenteret i internationale organisationer Sideløbende med samarbejdet med University of Michigan er OUH gennem Laszlo Hegedüs repræsenteret i to internationale samarbejdsorganisationer, der har fokus på Graves sygdom og TAO. Det drejer sig om den europæiske organisation EU- GOGO og den amerikanske søsterorganisation ITEDS, hvor Hegedüs er medlem af bestyrelsen. Begge organisationer arbejder med konsensusrapporter, guidelines, kliniske undersøgelser og andre aktiviteter, der under ét har til formål at opnå en bedre forståelse af sygdommen og ad den vej finde frem til mere effektive behandlingsformer. Det er relativt nyt med det brede samarbejde, og der er heller ikke den store tradition for dansk forskning i Graves sygdom og TAO. Det bliver der rettet op på i disse år, og det er særdeles positivt, at vi på OUH har en rolle at spille på den internationale scene. Samtidig ser jeg afgjort det perspektiv i samarbejdet med University of Michigan, at det vil føre til, at næste generation af klinikere og forskere vil kunne opnå de nødvendige kompetencer for at videreudvikle dette felt. Det er efter min mening et 15

16 Gynækologisk Afdeling D Forskning på tværs af kontinenter Der blæser internationale vinde over forskningen ved Gynækologisk Afdeling. Gynækologisk Afdeling har tætte samarbejdspartnere i såvel afrikanske som vestlige lande, og ordet tætte skal forstås bogstaveligt. Der er tale om fælles forskningsprojekter, udveksling af forskere og studerende på tværs af grænser og kontinenter, og flere projekter foregår i samarbejde med Ronnie Lamont, en engelsk gæsteprofessor tilknyttet OUH og SDU på en fem-årig kontrakt. Fokus på Afrika Samarbejde med den tredje verden har haft min store interesse gennem snart mange år, fortæller klinisk lektor Vibeke Rasch. Min ph.d. handlede om tanzaniske forhold og havde provokerede aborter og konsekvenserne af disse som emne. På verdensplan ender 25 pct. af alle graviditeter med en provokeret abort, og mange kvinder dør, fordi der er tale om en usikker abort. I Afrika er risikoen for at dø efter en provokeret abort cirka 700 gange så stor som i Danmark. Hvad sygdomme angår, er forholdene i Afrika i det hele taget karakteriseret ved, at der er langt flere og alvorligere tilfælde, end vi kender det fra den vestlige verden. Det gælder ikke mindst i forhold til reproduktiv sundhed prævention, abort, seksuelt overførte sygdomme inklusive HIV/AIDS, svangre- og fødselsomsorg osv. Det vigtigste for mig er, at vi kan gøre meget for at give noget videre, blandt andet ved at opkvalificere deres sundhedspersonale. Vi kan bidrage til at dygtiggøre læger og forskere. Det kan vi gøre ved at udveksle sundhedspersonale, så vi arbejder sammen med dem hos dem, og selvfølgelig besøger de også os og lærer vores arbejdsmetoder at kende. Og vi kan gøre det ved at forske i fællesskab. Et særligt forskningsmateriale Samtidigt er der selvfølgelig det perspektiv på samarbejdet, at Afrikas sygdomsbillede nøgternt bedømt giver et særligt forskningsmateriale at arbejde med. Der er flere tilfælde, de er alvorligere, og de har generelt alvorligere konsekvenser, end vi kender det i de vestlige lande. Netop derfor kan vi tage viden og erfaringer med os hjem og bruge det konstruktivt i vores arbejde her. En anden positiv konsekvens er i øvrigt, at vi får rigtig gode relationer til forskere i lande, som umiddelbart ligger kulturelt tættere på os Norge, Sverige, England, Tyskland, USA. Også de har mange aktiviteter i blandt andet Afrika. Vibeke Raschs engagement i internationalt forskningssamarbejde kommer til udtryk i en lang række aktiviteter og resultater. Et godt og konkret eksempel er de tre ph.d.-projekter, der blev forsvaret i marts måned af tre vietnamesiske kandidater. Ph.d.-projekterne blev afleveret til Københavns Universitet, hvor Vibeke Rasch var ansat indtil for tre år siden, og hvor hun stadig har opgaver som underviser og vejleder. Nye ph.d.-projekter med afrikanske rødder Nye ph.d.-projekter involverer studerende fra SDU. I Tanzania vil en ph.d.- Netop i det forhold finder Vibeke Rasch en stor del af motivationen for sit forskningsmæssige engagement med et absolut fokus på samarbejdet mellem I- og U-lande. Klinisk lektor Vibeke Rasch Overlæge, klinisk lektor Jan Stener Jørgensen 16

17 studerende for eksempel sætte fokus på forløbet af obstruerede fødsler, der resulterer i kejsersnit og konsekvenserne heraf. Et andet projekt foregår i Etiopien og drejer sig om konsekvenserne af henholdsvis legale og illegale aborter. Allerede nu er flere stærke projekter i støbeskeen. Det er en fordel af at kunne trække på Lamonts viden, men også hans netværk i store dele af verden, forklarer Jan Stener Jørgensen. Lige nu er jeg optaget af et stort internationalt projekt, som vi søger midler til, fortæller Vibeke Rasch. Det involverer Tanzania, Ghana og Danmark, og fra dansk side er vi ikke de eneste deltagere i projektet. Vores særlige vinkel her fra afdelingen bliver kapacitetsopbygning i Tanzania og udveksling af personale. Tager forskningen op igen Også specialeansvarlig overlæge Jan Stener Jørgensen er dybt involveret i internationalt samarbejde, og også for hans vedkommende er det en ph.d.-afhandling, der på sin vis har lagt sporet. Jeg forsvarede min ph.d. tilbage i 1997, fortæller han. Det skete efter et forskningsophold i Zürich i begyndelsen af halvfemserne, hvor jeg beskæftigede mig med fosterovervågning ved hjælp af ikkeinvasive målinger med lys. Siden har jeg beskæftiget mig med mange andre emner, og de sidste syv til otte år har jeg især været engageret i udviklingen af den kliniske obstetrik i afdelingen. Nu er der imidlertid mulighed for, at jeg igen kan tage forskningen op. En bevilling gør det muligt over de næste fem år at bruge 50 pct. af min arbejdstid til forskning. Det sker i kombination med ansættelse af en gæsteprofessor Ronnie Lamont fra London, som er en af verdens førende eksperter på området for tidlig fødsel. Siden 1. april 2011 bruger Lamont fire til fem arbejdsdage på afdelingen hver anden måned. Desuden kommunikerer vi flittigt ved hjælp af videokonferencer. 17

18 Neurokirurgisk Afdeling U Neurokirurger etablerer nye forskningstraditioner For få år siden var Neurokirurgisk Afdeling en hvid plet på OUH s landkort over forskningsområder. Den status er ændret afgørende. Neurokirurgisk Afdeling er en af de afdelinger, der arbejder intenst og løbende med at opbygge forskningsaktiviteter. Sådan har det været, siden hospitalets forskningsstrategi pålagde alle specialer at fremme et velfungerende og aktivt forskningsmiljø. Afdelingslæge, ph.d. Frantz Poulsen kom til afdelingen i På det tidspunkt var forskningsaktiviteterne få i det forholdsvis lille speciale. I dag er Poulsen ansvarlig for forskningen. Bevidste om betydningen Vi har ikke den store tradition for forskning. Desuden har vi været få læger i specialet, og der har været rigelig brug for vores indsats i klinikken. Alligevel er vi jo enige i forskningsstrategien, der slår fast, at det er betydningsfuldt at udvikle specialerne, fastslår Frantz Poulsen. I 2008 tog han initiativ til et større forskningsprojekt, dengang det første i flere år på afdelingen. Siden er andre kommet til, og i dag er der ud over Frantz Poulsens projekt også tre aktive ph.d.-projekter i Neurokirurgisk Afdeling. I mit projekt lod jeg mig inspirere af en tysk retrospektiv undersøgelse af behandlingen af blodansamlinger på ydersiden af hjernen, forklarer han. En sådan blodansamling kan være forårsaget af et fald, et stød eller lignende. Personen mærker måske ikke 18 umiddelbart de store gener, men efterhånden kan der opstå spændinger, stærke hovedsmerter, svimmelhed, lammelser og måske også bevidstløshed. I disse tilfælde er blodansamlingen vokset og trykker på hjernen. Vi behandler ved at fjerne blodansamlingen, men der er en klar tendens til, at problemet opstår igen. Vi kender ikke årsagen, men der er forskellige teorier om, hvorfor blodansamlingen reagerer, som tilfældet er. Et randomiseret forsøg Den tyske retrospektive undersøgelse gik ud på at klarlægge, om en behandling med et mildt blodtryksdæmpende middel havde en effekt i retning af at mindske risikoen for tilbagefald. Resultaterne var lovende, og vi besluttede på den baggrund at gennemføre et randomiseret forsøg, som vil omfatte cirka 120 patienter, Afdelingslæge Frantz Poulsen hvoraf nogle skulle have den blodtryksdæmpende medicin og andre placebo. Der er indtil nu inkluderet 25 patienter i projektet. Tre ph.d.-projekter Tre ph.d.-projekter er på dagsordenen i afdelingen. Det ene ph.d.-projekt sætter fokus på behandlingen af svære hovedtraumer med monitorering af bl.a. ilttilførslen til hjernevævet. I den første fase bygger projektet på dyreforsøg, men vil senere omfatte patienter. Professor emeritus Carl-Henrik Nordstrøm, Lunds Universitet, er ansat som gæsteprofessor ved SDU og fungerer som vejleder på projektet. Det giver en ekstra dimension på den måde at have en international kapacitet tilknyttet, siger Frantz Poulsen. Det andet ph.d.-projekt beskæftiger sig med vævsdyrkning ved hjælp af stamceller. Med fokus på stamcellebasereret celleterapi af cerebrovaskulære skader og traumer undersøges de beskyttende og reparative virkninger af veldefinerede typer af humane mesenkymale og neurale stamceller i etablerede vævskulturog dyremodeller for cerebral iskæmi (og traume). Projektet gennemføres i tæt samarbejde med SDU. Hjernetumor og proteinprofil Det tredje projekt er under forberedelse i samarbejde mellem neuropatologer, neurokirurger, neuroonkologer og molekylærbiologer på SDU s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi med speciale i proteomanalyse. Projektet skal undersøge, om de proteiner, som en hjernesvulst ud-

19 Dette har øget patienternes levetid betydeligt, men det er desværre karakteristisk for denne type cancer, at den altid kommer igen. Teorien er, at tilbagefald forårsages af langsomtvoksende stamceller, som overlever behandlingen. Projektet går ud på at klarlægge, om der er en bestemt proteinprofil knyttet til de svulstceller, der overlever og er årsag til, at svulsten gendannes. Meget tegner lovende for de kommende års forskningsaktiviteter ved Neurokirurgisk Afdeling, og Frantz Poulsen er optimist. Vi får snart en MR-scanner ind på operationsgangen. Det vil betyde, at vi kan foretage den avancerede scanning under operationen. Det vil give bedre resultater for eksempel med hensyn til fjernelse af hjernetumor. Samtidig er det nemt at forestille sig, at brugen af den på operationsgangen vil kunne resultere i ny forskning. Indtil videre er vi den eneste afdeling i landet, der har den mulighed, og det er klart noget, der ansporer til at intensivere forskningen yderligere. trykker, forudsiger risikoen for tilbagefald efter behandling. Det er et fantastisk plus, at vi har eksperter i proteomanalyse med i projektet, understreger Frantz Poulsen. De er enestående dygtige, og har noget af det mest avancerede udstyr, der findes på området. Når vi opererer patienter med en hjernesvulst, fjerner vi svulsten så godt, det lader sig gøre. Meget afhænger af, hvor tumor er placeret, men under de givne omstændigheder gør vi naturligvis alt, hvad der er muligt for at fjerne alle syge celler. Indsprøjtning af fluorescerende stoffer gør det nemmere at identificere cancercellerne. Patienterne bliver desuden efterfølgende behandlet med f.eks. stråleog kemoterapi. Behandlingen er forbedret gennem de seneste år i kraft af en koncentreret strålebehandling og en særlig form for kemoterapi. 19

20 Center for Klinisk Proteomforskning Proteiner bærer kimen til sygdomsforståelse Center for Klinisk Proteomforskning blev indviet i maj Dermed underbygger OUH og SDU i fællesskab Odenses position som internationalt centrum for proteomanalyse. Set i bakspejlet og i det store perspektiv kan det seneste årtusindskifte meget vel komme til at symbolisere et afgørende vendepunkt, når det handler om at forstå en lang række sygdomme. Før da forskede, diagnosticerede og behandlede man på et forholdsvist overordnet niveau. Man nåede langt, men manglede de avancerede redskaber og metoder, der gjorde det muligt for alvor at begribe, hvad der sker, når en sygdom opstår og udvikler sig. Proteomanalyser: et vendepunkt Overskriften for vendepunktet hedder proteomanalyse ved hjælp af massespektometri. Inden for det seneste tiår og især de seneste fem år har såvel apparatur som metoder gennemgået en fantastisk udvikling, og i kraft heraf har forståelsen af sygdomme som diabetes og cancer taget kvantespring. Og udviklingen fortsætter. Over eksempelvis få måneder forbedres mulighederne for massespektometri i endnu højere grad, således at apparaturet bliver i stand til at præstere stadig højere hastigheder og til at detektere endnu mindre mængde protein. I realiteten kan man sige, at metoderne fornyes fra uge til uge. Proteinsammensætningen er bestemmende for den fysiologiske og biologiske aktivitet i celler og væv, forklarer professor Martin Røssel Larsen, nyudnævnt centerleder for Center for Klinisk Proteomforskning. 20 Proteom er betegnelse for alle proteiner i et givet biologisk system, og ved hjælp af massespektometri er vi i stand til at identificere og kvantificere flere tusinde proteiner i en celle inden for kort tid. Ved at sammenligne proteinsammensætningen i henholdsvis raske og syge celler får vi indsigt i molekylære netværk, som vi hidtil ikke har været i nærheden af at kunne studere. Tidligere baserede en stor del af den kliniske forskning sig på analyser på DNA-niveau, men på proteinniveau får vi langt mere information, da mange af de cellulære reguleringsmekanismer ikke er lagret i arvematerialet. Odense og Nashville Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Naturvidenskabeligt Fakultet, SDU, er absolut førende inden for proteomforskning og biologisk massespektometri på både nationalt og internationalt plan. Bedst er den position måske illustreret af et citat Professor Martin Røssel Larsen af den britiske professor Stephen Oliver: Odense is to proteomics what Nashville is to country music. Det var professor Peter Roepstorff, der etablerede og videreudviklede nye metoder inden for massespektometri og på den måde lagde grundstenene til vores særlige position på dette område, forklarer Martin Røssel Larsen. I dag omfatter vores organisation her på instituttet 80 forskere, der arbejder i forskergrupper med hver deres særlige kompetencer. Til sammenligning med andre enheder for proteomanalyse er vi store, og på en måde er det selvforstærkende, således at vi altid kan tiltrække internationale gæster og forskere. I løbet af det seneste tiår har vi vel fået udgivet op mod 1000 videnskabelige artikler om analytiske metoder til proteomanalyser og anvendelsen af disse. Et attraktivt forskningsmiljø gør os desuden interessante for virksomheder i forhold til teknologioverførsel. Det gælder selvfølgelig også producenter af massespektometriudstyr, der ser en interesse i at være repræsenteret i vores maskinpark. Her har de såvel et udstillingsvindue som en mulighed for at få evalueret udstyret i aktive og krævende omgivelser. Samarbejde om proteomanalyser Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har et tæt netværk både nationalt og internationalt, men samarbejdsfladerne til forskerne på OUH og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved SDU er i særlig grad blevet udbygget gennem de senere år. Baggrunden er, at kliniske forskere for alvor er blevet opmærksomme på de muligheder, der ligger i at anvende

21 avanceret proteomanalyse til studier af patientmateriale. Det er det samarbejde, der i maj måned blev formaliseret via det nyoprettede Center for Klinisk Proteomforskning. Centerdannelsen har to hovedformål, forklarer Martin Røssel Larsen. Det handler dels om at udnytte de muligheder, der er, for i højere grad at koordinere og effektivisere indsatsen inden for et center, dels om at understøtte og videreudvikle samarbejdet med Klinisk Institut, OUH og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Klinisk Institut og OUH opruster med hensyn til massespektometri og bliver selv i stand til at gennemføre proteomanalyser under ledelse af professor Lars Melholt Rasmussen. Man vil fokusere på at udvikle nye biomarkører for sygdomme, identificere nye mål for terapeutisk behandling og kortlægge sygdomsmekanismer. Fra det eksperimentelle til det kliniske Vores rolle bliver at stå for den mere eksperimentelle metodeudvikling, og i kraft af det tætte samarbejde inden for centeret er det naturligvis intentionen, at vores fremskridt hurtigt skal slå igennem i den kliniske forskning og dermed også i behandlingen af patienterne. Endnu en særlig dimension ved centerdannelsen er, at det har et betydeligt undervisningsmæssigt perspektiv for biomedicin, biokemi og molekylærbiologi. Mulighederne for fælles symposier og seminarer bliver forbedret, ligesom vi kan søsætte særlige kurser. Netop nu udvikler vi eksempelvis et særligt kursus i proteomik af et semesters varighed. Vi har tilknyttet et stort antal postdocs og ph.d.-stipendiater, siger Martin Røssel Larsen. I forhold til dem og i forhold til de videnskabelige uddannelser i øvrigt vil det betyde meget, at vi kan tilbyde endnu bedre vilkår for studierne. Planer for udbygning Ved siden af de to enheder i centeret er det tanken, at centeret skal udbygges med en fælles enhed for bioinformatik, der skal bistå forskerne med at håndtere de store datamængder, der tilvejebringes. Bygningen af Nyt OUH i tilknytning til SDU vil inden for få år give mulighed for fælles fysiske rammer. Martin Røssel Larsen anslår, at et fuldt udbygget center vil koste måske 60 mio. kr. over en femårig periode. Finansieringen vil i høj grad bero på bevillinger fra diverse fonde, men hvad det angår, er vi optimistiske. Der bliver stadig større opmærksomhed og erkendelse af betydningen af proteomanalyser, og vi er kendte for at kunne præstere betydelige resultater. I den sammenhæng er jeg overbevist om, at perspektiverne i den nye centerdannelse kun vil stille os endnu bedre, når fondene fremover skal fordele deres midler. 21