Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen"

Transkript

1 Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå for almindelige lønmodtagere i arbejderklassen og store dele af middelklassen, mens indkomsterne for personer i overklassen fortsat vokser. Siden 008 er indkomsten fra løn (erhvervsindkomsten) for almindelige faglærte og ufaglærte i arbejderklassen faldet realt med over kr., mens den i samme periode er steget med næsten kr. for personer i overklassen. Tallene viser, at store dele af befolkningen ikke får andel i den vækst og velstandsstigning, der finder sted. af analysechef Jonas Schytz Juul 19. november 015 og stud.polit Emilie Agner Damm Analysens hovedkonklusioner Overklassens indkomst efter skat er steget realt med 177 pct. siden For arbejderklassen er indkomsten i samme periode steget realt med 8 pct. og for underklassen med 35 pct. Siden 010 har arbejderklassen og store dele af middelklassen samt underklassen haft et realt fald i indkomsten efter skat. Ser man udelukkende på erhvervsindkomsten, som dækker indkomst fra løn og selvstændig virksomhed, er overklassen den eneste klasse, som har haft en stigning siden 008. Overklassens erhvervsindkomst er steget realt med næsten kr., svarende til godt otte pct. siden 008. Erhvervsindkomsten for arbejderklassen er derimod faldet realt med over kr. Også middelklassen og den højere middelklasse har oplevet betragtelige fald i erhvervsindkomsten siden 008. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V

2 Indkomsten for arbejderklassen er holdt op med at vokse Når man taler om ulighed og udvikling i indkomster, har man ofte fokus på toppen og bunden og på forskellen mellem de to grupper. Størstedelen af befolkningen i Danmark befinder sig imidlertid hverken i det allerøverst eller allernederst lag, men et sted der imellem. I denne analyse har vi fokus på de brede midterklasser. Vi undersøger, hvordan indkomsterne har udviklet sig for personer i arbejderklassen og middelklassen, som tilsammen udgør to-tredjedele af danskerne. Dels ser vi på indkomstudviklingen i et længere perspektiv, nemlig siden Dels dykker vi ned i udviklingen de senere år, som har budt på en historisk stilstand for arbejderklassen. Indkomsterne for faglærte og ufaglærte i arbejderklassen samt for store dele af middelklassen er simpelthen holdt op med at vokse. Analysen opererer med en inddeling af befolkningen i fem sociale klasser ud fra deres arbejdsmarkedsstatus, uddannelsesniveau og indkomster. Opdelingen er forklaret nærmere i boks 1, hvor man også kan se, hvor mange personer de enkelte klasser dækker over. Som det fremgår af tabel 1 1 har indkomsterne for de fem sociale klasser udviklet sig meget forskelligt siden Mens alle klasser har oplevet en stigning i indkomsten, så er overklassens indkomst vokset mere end seks gange så meget som arbejderklassens fra 1985 til 013. Det ses af tabel 1, som viser udviklingen i disponibel indkomst for de fem sociale klasser. Den disponible indkomst er den indkomst, som en person har til rådighed efter skat, og dækker over både indkomster fra lønnet arbejde, overførsler og aktier, pension, bolig, mv. Det ses af tabel 1, at mens indkomsten for overklassen er steget realt med kr., svarende til 177 pct., så er indkomsten for arbejderklassen i samme periode steget realt med kr., svarende til en vækst på 8 pct. For underklassen er indkomsten steget med kr. realt, svarende til en indkomstfremgang på godt 35 pct. Tabel 1. Udvikling i disponibel indkomst for de sociale klasser Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse 1985 indkomst i kr. 50,1 179,1 139,0 150,7 10, 013 indkomst i kr. 693, 33,1 3,0,9 11,7 Ændring i kroner 3,3 1,0 103,9 7, 37,3 Ændring i procent 177, 80, 7,8 7,9 35,7 Anm: Klasserne er opgjort på familieniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. 015-priser I dag (013) har hver voksen i overklassen i gennemsnit godt kr. i indkomst efter skat, og i arbejderklassen har hver voksen i gennemsnit kr. Underklassen er den klasse med den laveste indkomst efter skat, og hver voksen person i underklassen har i gennemsnit en indkomst efter skat på knap Den markant større indkomststigning for overklassen har betydet, at de indkomstmæssigt er stukket af fra de andre klasser i løbet af de seneste 30 år. I 1985 var overklassens indkomst 1 I tabellen er klasserne opgjort på familieniveau. Det vil sige, at hele familien tilhører den sociale klasse, som den person i familien med den højeste sociale klasse placerer sig i. Denne opgørelsesmetode siger noget om familiernes indkomst, når der også er taget højde for omfordeling inden for familien, og om familiemønstre på tværs af de sociale klasser. For eksempel vil en familie, som består af en voksen fra overklassen og en voksen fra middelklassen, i denne opgørelse begge være placeret i overklassen. Indkomsterne i tabel 1 er dog stadig angivet pr. person. Opgjort før skat har hver voksen i overklassen i gennemsnit en indkomst på godt 1, mio. kr., mens indkomsten før skat i arbejderklassen er på kr. Hver voksen i den højere middelklasse har i gennemsnit kr. før skat, mens der i middelklassen er kr. pr. voksen. Underklassen har den laveste indkomst før skat, og i gennemsnit har hver voksen i underklassen knap kr.

3 efter skat 1,7 gange så stor som arbejderklassens indkomst. I dag er indkomsten 3,1 gange så stor for overklassen som for arbejderklassen. Det fremgår af tabel, som viser indkomsterne målt relativt til arbejderklassens indkomst. Tabel. Klassernes disponible indkomster i forhold til arbejderklassen Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse ,7 1, 0,9 1,0 0, ,1 1, 1,1 1,0 0,6 Anm: Klasserne er opgjort på familieniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. Der er markant større forskel på indkomsten mellem arbejderklassen og overklassen i dag, end der var for 30 år siden. Af tabel fremgår det også, at underklassens indkomst som andel af arbejderklassens er faldet fra 0,7 til 0,6. Endelig kan man se, at mens arbejderklassen havde en indkomst, der var højere end middelklassens i 1985, så er dette nu vendt, så middelklassen har en lidt højere gennemsnitlig indkomst end arbejderklassen. For at få et bedre overblik over, hvordan indkomsterne har udviklet forskelligt i de sociale klasser, er den reale udvikling i disponible indkomster for de fem klasser vist i figur 1. Indkomsterne er indekseret således, at 1985 er sat til 100 for alle klasser. Man kan dermed ikke sammenligne niveauerne mellem klasserne, men man kan sammenligne udviklingerne mellem de fem klasser. Figur 1. Udvikling i klassernes indkomster, indekseret i forhold til udgangspunktet i 1985 Indeks Indeks Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Klasserne er opgjort på familieniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. faste priser, indeks 1985=100 Overklassen har gennem hele perioden haft en større indkomstfremgang end de andre klasser. Dog undtagen i kriseårene 008 og 009, hvor overklassens indkomster faldt markant. Det tabte er nu vundet tilbage igen for overklassen, der har en indkomst, der ligger markant over før-krise-niveauet. Af figuren ses det, at indkomstudviklingen for den højere middelklasse og middelklassen er fulgtes nogenlunde ad i hele perioden, ligesom indkomstudviklingen for arbejderklassen og underklassen også er fulgtes ad frem til omkring 007, hvorefter indkomsterne har ligget helt fladt for underklassen. Indkomsterne for arbejderklassen har været svagt faldende siden

4 Siden 010 er arbejderklassens indkomst holdt op med at vokse Zoomer man ind på indkomstudviklingen i de allerseneste år, har der siden 010 været en meget skæv udvikling i indkomsterne mellem klasserne. Mens indkomsten er fortsat med at stige pænt for overklassen, så har både arbejderklassen og underklassen oplevet reale fald i deres indkomster siden 010. Det er vist i tabel 3. Fra har overklassen fået kr. mere til forbrug pr. voksen, mens arbejderklassen har.00 kr. mindre til forbrug nu end i 010. For underklassen har tabet været endnu større, og siden 010 har hver voksen i underklassen i gennemsnit mistet 5.00 kroner. Middelklassen og den højere middelklasse har haft en lille indkomstfremgang i perioden. Tabel 3. Udvikling i klassernes disponible indkomster Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse 010 indkomst i kr. 663,9 31,,3 5, 17, 013 indkomst i kr. 693, 33,1 3,0,9 11,7 Ændring i kroner 9,5 1,9 0,6 -, -5, Ændring i procent, 0,6 0,3-1,0-3,7 Anm: Klasserne er opgjort på familieniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. 015-priser. Den relative udvikling i den disponible indkomst er også vist i figur. Af figuren er den skæve udvikling de seneste år helt tydelig. Mens overklassens indkomst er vokset realt med, pct. efter 010, så har arbejderklassen og underklassen haft en real indkomstnedgang efter 010. Hertil kommer, at overklassens indkomst steg med over kr. alene fra 009 til 010 bl.a. som følge af skattereformen Forårspakke.0, der gav de største skattegevinster til personer med de højeste indkomster. Figur. Relativ udvikling i real disponibel indkomst, Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Klasserne er opgjort på familieniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. 015-priser. Arbejderklassen og middelklassen kan underopdeles yderligere i undergrupper. Arbejderklassen består af både ufaglærte og faglærte arbejdere, mens middelklassen består af dels en stor gruppe lønmodta-

5 gere med korte- eller mellemlange videregående uddannelser, dels en gruppe, som er ledere eller selvstændige. Gruppen af lønmodtagere med korte eller mellemlange videregående uddannelser udgør ca. 70 pct. af middelklassen, mens faglærte arbejdere udgør ca. 70 pct. af arbejderklassen. Underopdelingerne af arbejder- og middelklassen og deres indkomstudviklinger er vist i tabel. Tabel. Indkomstudviklingen for undergrupper i middel- og arbejderklassen, Middel - Selvstændige Middel - ledere Middel - KVU & MVU Arbejder - Faglærte Arbejder - Gymnasie Arbejder - Ufaglærte 010 indkomst i kr. 18,3 7, 57, 33,0, 0,8 013 indkomst i kr. 191,1 7, 5,0 30,,0 199,9 Ændring i kroner 8,9 0,0-3, -,6 1,7-3,0 Ændring i procent,9 0,0-1, -1,1 0,8-1,5 Anm: Klasserne er opgjort på familieniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. 015-priser. Af tabel kan man se, at både gruppen af faglærte og ufaglærte i arbejderklassen samt gruppen med korte eller mellemlange videregående uddannelser i middelklassen har oplevet reale fald i indkomsterne siden 010. Mens den ufaglærte del af arbejderklassen har haft et realt fald i den disponible indkomst på kr., har de faglærte arbejdere har haft et fald på.600 kr. Middelklassegruppen med korte eller mellemlange videregående uddannelser har i dag 1.00 kr. mindre til forbrug, end de havde i 010. Samlet set er det altså både underklassen og størstedelen af arbejderklassen og middelklassen, som har haft reale fald i indkomsten efter skat siden 010. I samme periode har overklassen haft en relativ stor indkomstfremgang, og den højere middelklasse har haft en lille indkomstfremgang. Klassernes lønudvikling er skæv Klassernes disponible indkomster dækker både indkomst fra arbejde, formuer, pension og overførsler. Størstedelen af den samlede indkomst kommer imidlertid fra erhvervsindkomsten, som dækker over løn og indkomst fra selvstændig virksomhed. Ser man udelukkende på erhvervsindkomsten, viser det sig, at overklassen har haft en markant højere stigning i erhvervsindkomsten end de andre klasser. Det fremgår af tabel 5, som viser udviklingen i erhvervsindkomster for de forskellige klasser fra 1985 til 013. Til forskel fra de forrige tabeller er erhvervsindkomsterne i tabel 5 opgjort på personniveau og ikke familieniveau. Således er det muligt at undersøge, hvordan erhvervsindkomsten for hver klasse har udviklet sig siden 1985, uden der kommer bidrag fra omfordeling inden for familien. Tabel 5. Udvikling i erhvervsindkomst, (real udvikling) Overklasse Høj middel Middel Arbejder 1985 erhv. indkomst i 1.109,6 9, 63,9 6,8 013 erhv. indkomst i 1.697,7 55,0 359,8 31,5 Ændring i kr 588,1 50,7 95,9 78,7 Ændring i procent 53,0 10,3 36, 9,9 Anm: Klasserne er opgjort på personniveau. Kun årige er med. Underklassen er ikke medtaget i tabellen, da underklassen er defineret som personer uden for arbejdsmarkedet. Disse har derfor ikke indkomst fra løn eller virksomhed. Se boks 1 for definition af klasserne. 015-priser 5

6 Mens overklassen har haft en real stigning i erhvervsindkomsten siden 1985 på kr., svarende til over 50 pct., så har arbejderklassen haft en stigning på knap kr., svarende til en stigning på knap 30 pct. Den laveste fremgang i erhvervsindkomsten ses hos den højere middelklasse, som har haft en real stigning i erhvervsindkomsten på 10 pct. i perioden. Det hænger sammen med, at der har været godt en fordobling af personer i den højere middelklasse fra Især er der kommet flere personer med lange videregående uddannelser og relativ lav indkomst sammenlignet med den øvrige del af den højere middelklasse. I figur 3 er udviklingen i erhvervsindkomsten vist for klasserne, hvor udviklingen er indekseret, så 1985 er sat til indeks 100. Man kan derfor ikke sammenligne niveauerne mellem klasserne, men kun iagttage udviklingen inden for de enkelte klasser. Af figuren er der flere interessante ting, der træder frem: 1) Frem til starten af 00 erne havde arbejderklassen og overklassen stort set samme stigning i erhvervsindkomsten, men efterfølgende har overklassen haft en markant højere stigning i erhvervsindkomsten end arbejderklassen. Erhvervsindkomsten toppede i 008 for arbejderklasen, og herefter har arbejderklassen haft et realt fald i erhvervsindkomsten. ) Middelklassen har samme stigning i erhvervsindkomsten som overklassen helt frem til 009, hvorefter overklassens erhvervsindkomst er steget mere end middelklassens. Erhvervsindkomsten toppede i 010 for middelklassen, hvorefter den er faldet realt. 3) Erhvervsindkomsten har ligget stort set fladt for den højere middelklasse siden slutningen af 1990 erne. Som ovenfor nævnt hænger det sammen med den store stigning, der har været i den højere middelklasse. Figur 3. Udvikling i erhvervsindkomst i faste priser. Indeks 1985=100 Indeks Indeks Overklasse Højmiddel Middel Arbejder 100 Anm: Klasserne er opgjort på personniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. 3 For at tælle med i den højere middelklasse skal man enten tjene mellem to og tre gange så meget som medianindkomsten eller have en lang videregående uddannelse. Fra 1985 til 013 er der sket en stor stigning i antallet af personer med lange videregående uddannelser, som har en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten. Opgjort på individniveau er denne gruppe vokset med personer, og mens gruppen i 1985 udgjorde 5 pct. af den højere middelklasse, udgør gruppen nu over 70 pct. af den højere middelklasse. 6

7 Det markante fald i arbejderklassens erhvervsindkomst siden 008 er gengivet i tabel 6, som viser klassernes udvikling i erhvervsindkomst fra Her kan man se, at der faktisk er tale om et realt fald i erhvervsindkomsten for arbejderklassen på over kr. For middelklassen er erhvervsindkomsten faldet med knap.000 kr. og for den højere middelklasse med næsten kr. For overklassen er udviklingen gået den modsatte vej, og de har oplevet en stigning på knap kr. i de seneste år. Det er altså en stærkt polariserende udvikling, der har fundet sted i de seneste år. Tabel 6. Udvikling i erhvervsindkomst (real udvikling) Overklasse Høj middel Middelklasse Arbejderklasse 008 erhv. indkomst i kr ,8 55,9 361,6 37,7 013 erhv. indkomst i kr ,7 55,0 359,8 31,5 Ændring i kroner 18,9-9,9-1,9-6,3 Relativ forskel 8, -1,8-0,5-1,8 Anm: Klasserne er opgjort på personniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. Den relative udvikling i erhvervsindkomsten siden 008 er også gengivet i figur. Af figuren er det tydeligt, at overklassen oplever en helt anden udvikling i erhvervsindkomsten end de andre klasser gør. Som den eneste gruppe har overklassen haft en stigning i erhvervsindkomsten, mens de andre klasser har oplevet et realt fald siden 008. Figur. Relativ udvikling i real erhvervsindkomst Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Anm: Klasserne er opgjort på personniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. Konklusionen er, at overklassens erhvervsindkomst er stukket af fra de øvrige klasser gennem de senere år. Forholdet mellem overklassens erhvervsindkomst og de øvrige klassers erhvervsindkomst er vist i figur 5. Af figuren ses det, at arbejderklassens erhvervsindkomst i gennemsnit svarede til ca. ¼ af overklassens erhvervsindkomst i slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne. Siden er andelen faldet, og i 013 udgør arbejderklassens erhvervsindkomst ca. 1/5 af overklassens erhvervsindkomst. Stort set samme udvikling er fundet sted for middelklassen. 7

8 Ser man på forholdet mellem den højere middelklasse og overklassen, så udgjorde erhvervsindkomsten for den højere middelklasse 5 pct. af erhvervsindkomsten for overklassen i starten af 1990 erne, hvorefter den er faldet støt i hele perioden til omkring 3 pct. i 013. Figur 5. Erhvervsindkomst som andel af overklassens erhvervsindkomst Højmiddel Middel Arbejder 15 Anm: Klasserne er opgjort på personniveau. Kun årige er med. Se boks 1 for definition af klasserne. 8

9 Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (1, million i 015). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (mellem kr. og 1, million kr. i 015). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (under kr. i 015). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end /5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Antal personer i de sociale klasser, individniveau, 013 Individniveau Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Antal (1.000 personer) 37,1 50,5 57, ,5 515,9 Andel (procent) 1,5 10, 3,3,1 0,9 Anm: Kun årige er med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Antal personer i de sociale klasser, familieniveau, 013 Familieniveau Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Antal (1.000 personer) 7,9 35,5 7,3 1.05,0 38, Andel (procent),8 13,7 8,9 39,7 1,8 Anm: Kun årige er med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 9

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Der bliver større og større forskel på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark. I Klampenborg, der er landets rigeste postnummer,

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Kvinder halter bagefter på løn

Kvinder halter bagefter på løn Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere