Tema: After. Nr. 2 / professional dental care. Ny forskning viser at SLS er lite gunstig for celler i kunstig munnslimhinne Side 3

Transkript

1 Nr. 2 / 2010 Ny forskning viser at SLS er lite gunstig for celler i kunstig munnslimhinne Side 3 Effekt av munsköljningar med amyloglukosidas och glukosoxidas Side 4 Tema: After Recidiverende aftøs stomatitis Side 6 professional dental care

2 Lena Krok, Lene W. Heilskov og Torbjørn Wilhelmsen Kære læser, Tilbagevendende after i mundhulen er en meget hyppig lidelse, da cirka 20 % af befolkningen i perioder lider af after. Ætiologien er endnu ukendt, men undersøgelser tyder på, at såvel genetik og immunologiske faktorer spiller en væsentlig rolle. After opleves som meget ubehageligt, men graden af smerter afhænger af, hvor de sidder i munden, og hvor store de er. zendiums tandpasta indeholder ikke detergenten natrium lauryl sulfat, og anbefales derfor generelt i klinikken til patienter med hyppige udbrud af after, en anbefaling, der understøttes af flere kliniske studier. zendium mundskyl har ligeledes vist en gunstig effekt på personer med aftøse lidelser. Samme anbefaling fremgår på officielle hjemmesider, såsom sundhedsstyrelsen og miljøstyrelsens kosmetikguide. I nærværende udgave af Scannews har du mulighed for at opdatere din viden på området. God læselyst! Lena Krok, Torbjørn Wilhelmsen og undertegnede Lene Heilskov Med venlig hilsen Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/ klinisk konsulent Oral Care Ansvarshavende redaktør zendium professional dental care Indhold Ny forskning viser at SLS er lite gunstig for celler i kunstig munnslimhinne... 3 Effekt av munsköljningar med amyloglukosidas och glukosoxidas... 4 Dårlig tandsundhed bremser samfundsudviklingen... 5 Recidiverende aftøs stomatitis... 6 Dentifrice with colostrum and the treatment of plaque and gingivitis... 8 Her træffes zendium i september zendium prisen Århus, DK september Dental Fair Vejle, DK 8-9. oktober TNL jubilæumskonference Odense, DK 13. oktober Møde for tandplejere i Region Syd Middelfart, DK oktober Nordental med utdeling av zendiumprisen (15. okt) Lillestrøm, NO Layout og produktion: liat hansen REKLAME november Swedental Göteborg, SE 2

3 Første gang publisert i ScanNews 1/2007 Ny forskning viser at SLS er lite gunstig for celler i kunstig munnslimhinne Dual effects of sodium lauryl sulphate on human oral epithelial structure Abstract: Sodium lauryl sulphate (SLS) is a common detergent known to cause irritation and inflammatory reactions in skin. SLS is also the most commonly used toothpaste detergent and has been related to intraoral adverse effects. However, its specific biological effects on the oral mucosa (OM) have not yet been identified. The objective of this study was to investigate the putative effects of SLS on human oral epithelium using a novel in vitro reconstructed three-dimensional cell culture model. Reconstructed human OM, generated from primary normal human oral keratinocytes and fibroblasts, was exposed to clinically relevant concentrations of SLS (range %). In conclusion, clinically relevant concentrations of SLS have dual effects on reconstituted human OM; although occasional cell death within the epithelium was also observed, the increased epithelial thickness, proliferation and E-cadherin expression induced at lower concentrations might be associated with a protective mucosal response, whereas at higher concentrations a more destructive type of reaction predominated. Source: authorsfield%3a%28neppelberg%29 Skummingsmiddelet, natriumlaurylsulfat (engelsk: Sodium lauryl sulphate SLS), i vanlig tannpasta fører til celledød og ødeleggelse av epitelet i munnslimhinnen. Det viser helt nye forsøk som dr. odont Daniela Elena Costea og dr.odont Evelyn Neppelberg ved Det odontologiske fakultet i Bergen, Universitetet i Bergen (UiB) har utført på kunstig laget munnslimhinne. Forskningsprosjektet de to kvinnene har utført er banebrytende på minst to måter. Daniela Costea har utviklet en metode for å lage en kunstig munnslimhinne og Evelyn Neppelberg har brukt modellen på kliniske forsøk det hittil ikke har vært mulig å utføre. Arbeidskrevende modell - Jeg startet med modellutviklingen i 2000, og det tok tre år før jeg hadde klart å kople overflateepitel og bindevev til en modell av munnslimhinnen i vekstmedium. Tidligere har forskere brukt enten epitel, bindevev eller kunstig hud i forsøk. Den kunstige munnslimhinnen mangler immunforsvarscellene og saliva, men modellen er svært nær en reell munnslimhinne. Vi samarbeider tett med både Klinikk for oral kirurgi og oral medisin, Det odontologiske fakultet, og Kjevekirurgisk avdeling på Haukeland Universitetssykehus, og får friske vevsprøver via dem. Det tar ca en og en halv måned fra vi får vevsprøven til vi har en bruksklar kunstig munnslimhinne. Når den kunstige munnslimhinnen er klar, har vi ca 2 uker på oss til å utføre forsøk før cellene dør. Dette er en tidkrevende og kostbar vekstprosess, og vi er avhengige av dedikerte forskere som ikke bryr seg om vanlig arbeidstid for å få dette til, forteller Daniela Costea som har høstet forskningspriser for sitt arbeid. Hun tok sin doktorgrad ved Fagområdet oral patologi, Det odontologiske fakultet, UiB og forsker nå videre på mekanismer ved kreftutvikling i munnslimhinne i London. Entydige funn - Jeg er spesielt opptatt av sykdommer som forekommer i munnslimhinnen, så som oral lichen planus og after, forteller Evelyn Neppelberg, 1. amanuensis ved Fagområdet oral kirurgi og oral medisin, Det odontologiske fakultet i Bergen. - Egne kliniske observasjoner og funn våre kolleger ved Det odontologiske fakultet i Oslo har gjort om SLS, har interessert meg i flere år. Jeg traff Daniela i fagmiljøet på Avdeling for oral patologi, og ble svært interessert i hennes arbeid med den kunstige munnslimhinnen. Sammen har vi hatt mange ideer for hvordan modellen kan anvendes innen klinisk forskning. - For å skape så reelle forsøk som mulig, har vi brukt SLS-konsentrasjoner fra 0,015-1,5 %, blant annet for å kompensere for utvanning av konsentrasjonen som finner sted med saliva i munnhulen. Konsentrasjonen i vanlig tannkrem ligger mellom 1-3 % referert fra amerikanske lærebøker innen emnet (SLS-konsentrasjonen er oftest ikke opplyst på tannkremsforpakningen). Reaksjonsmønsteret i vevsprøvene viser en økt cellevekst i epitelet som fremvekst av et skjold, ved den laveste undersøkte konsentrasjonen av SLS (0.015%). Deretter synes det som cellene gir opp, bryter sammen limet som holder cellene sammen, løser seg opp ved øket SLS konsentrasjon ( %). Men det viser seg også at SLS fører til celledød inne i epitelet ved laveste undersøkte konsentrasjon (0.015%). Forsøkene antyder at SLS ikke er bra for munnslimhinnen. I tillegg har vi en hypotese om at SLS også kan påvirke signalene mellom cellene inne i selve epitelet slik at det oppstår celledød, forklarer begge, som sammen har jobbet lenge og iherdig med vevsforsøkene. Det tok tre år å finne en sikker og kontrollerbar måte å gjennomføre prøvene på, men resultatene er helt nylig publisert i et internasjonalt anerkjent vitenskapelig tidsskrift. (Journal of Experimental Dermatology 2007; 16: , Dual effects of sodum lauryl sulfate on human oral epithelial structure) Denne forskningen har foregått uten noen form for økonomisk støtte fra næringslivet, understreker Evelyn Neppelberg. Mens Daniela Elena Costea (t.h.) utviklet den krevende metoden for å lage kunstig munnslimhinne, har Evelyn Neppelberg og Costea sammen forsket på effekter av SLS på kunstig munnslimhinne. 3

4 Effekt av munsköljningar med amyloglukosidas och glukosoxidas PÅ AFTÖSA ULCERATIONER HOS BARN OCH UNGDOMAR GÖSTA FRIDH OCH GÖRAN KOCH Avdelningen för pedodonti Odontologiska institutionen, Jönköping Effect of a mouth rinse containing amyloglucosidase and glucosexidase on recurrent aphthous ulcers in children and adolescents. SWED DENT J 23: (1999) Aftösa sår i munslemhinnan är ett smärtsamt och vanligt tillstånd hos barn och vuxna. Då etiologin inte är klarlagd har ofta terapin varit riktad mot symptomen. Tidigare studier har indikerat att tandborstning med tandkräm innehållande enzymerna amyloglukosidas och glukosoxidas (zendium) medfört en minskning av förekomst och besvär från aftösa ulcerationer i munslemhinnan. Vid Odontologiska institutionen i Jönköping har studerats om samma enzymblandning i en munsköljningsvätska har en reducerande effekt på återkommande aftösa ulcerationer hos barn och ungdomar. Undersökningen består dels av en förstudie och dels av en dubbel-blind cross-over studie. Förstudien Material och metod: 36 barn och ungdomar, 7-19 år gamla, med mångårig anamnes av aftösa sår i munslemhinnan, deltog i förstudien. De hade remitterats till avdelningen för pedodonti Odontologiska institutionen i Jönköping för omhändertagande. De hade alla upprepade perioder av aftösa ulcerationer i munslemhinnan sedan minst 2 år tillbaka. Samtliga hade vid undersökning på pedodontiavdelningen erhållit diagnosen aftösa ulcerationer. Den aktuella munsköljningsvätskan bereddes genom att upplösa 0,5 gram pulver innehållande enzymerna amyloglukosidas och glukosoxidas i 10 ml vatten. Pulvret levererades från Household & Personal Care Research, The Netherlands. Patienterna sköljde två gånger dagligen i 1 minut med 10 ml av lösningen under 3 månader; därefter skedde uppehåll av munsköljningarna i 3 månader. Samtliga barn hade aftösa ulcerationer vid studiens start. Då upptogs en noggrann anamnes och registrerades antalet ulcerationer, storlek, smärta, hur ofta, läkning och belägenhet. Denna registrering utfördes därefter vid kontroller efter 1, 3 och 6 månader. Resultat Resultatet av munsköljningarna framgår av Tabell 1. Under 3 månaders sköljning utvecklade 67 % av patienterna inga ulcerationer jämfört med 44 % under den följande 3-månadersperioden utan munsköljningar. De 12 patienter, som utvecklade enstaka nya ulcerationer under enzymperioden redovisade en markant minskning av smärta och besvär. Studien visar en god effekt av munsköljning med Figur 1, Studiens design E=Undersökning Månad Grupp 1 Grupp 2 en enzymlösning innehållande amyloglukosidas och glukosoxidas på barn och ungdomar med återkommande aftösa ulcerationer. Den visar god överensstämmelse med tidigare studier med tandkräm innehållande samma enzymer och med en studie med munsköljning med samma enzymer. Dubbelblind Cross-over studien Material och metod: 33 barn och ungdomar, 7 19 år gamla, remitterade till avdelningen för pedodonti, Odontologiska institutionen i Jönköping deltog i studien. De var inte samma barn som deltog i förstudien. Samtliga hade haft frekventa perioder av aftösa ulcerationer under minst 2 år och uppvisade ulcerationer vid första undersökningen. I studien användes 2 olika sköljlösningar. En test och en placebolösning. Testmunsköljningsvätskan (zendium munskölj) innehöll de båda enzymerna amyloglukosidas och glukosoxidas. Placebolösningen hade samma innehåll som testlösningen men saknade enzymerna. Lösningarna tillhandahölls av Household & Personal Care Research, The Netherlands. De levererades i exakt lika förpackningar märkta A och B. Undersökarna kände inte till nyckeln till koden. Grupp 1 bestod av 16 patienter och grupp 2 av 17 patienter. De första 3 månaderna sköljde patienterna antingen med lösning A eller B. Därefter följde en viloperiod på 3 månader i syfte att eliminera eventuell kvardröjande effekt av lösningarna. Därefter vidtog 3 månaders sköljning med den andra lösningen och sedan en viloperiod på 3 månader. Totala undersökningsperioden var således 12 månader. Undersökningsmodellen framgår av Figur 1. E E 0 1 Lösning A Lösning B E 3 Viloperiod Viloperiod E E 6 7 Lösning B Lösning A Viloperiod Viloperiod På samma sätt som i förstudien undersöktes alla patienterna via studiens början: Anamnes, registrering av aftösa ulcerationerna, storlek, antal etc. Detta gjordes också efter 1, 3, 6, 7, 9, och 12 månader. Patienterna fick själva registrera förändringarna under de olika perioderna och sedan redovisa vid efterföljande kontroll. Resultat Patienterna som dagligen sköljde med enzymlösningen visade en markant sänkning av antalet nyutvecklade aftösa ulcerationer och av smärtupplevelsen. 55 % av de som sköljde med enzymlösningen var helt fria från nya ulcerationer medan de som sköljde med place bolösning i samtliga fall uppvisade nya ulcerationer, Tabell 2. Totala antalet tillfällen av aftösa ulcerationer under enzymsköljningarna minskade markant. De 33 patienterna visade under 6 månaders placeboperioden 221 nya tillfällen med aftösa ulcerationer jämfört med 60 tillfällen under enzymsköljningsperioden, Figur 2. Effekten av enzymsköljningarna synes delvis kvarstå efter att sköljningarna upphört. Under sköljningarna med enzymer kunde hos de patienter som hade ulcerationer dessutom E 9 E 12 Tabell 1, Förekomst och karakteristika av de aftösa ulcerationerna 1, 3 och 6 månader efter start av 3-månaders period med munsköljning med enzymlösningen Undersökning Patiener med Totalt antal patienter Inga nya ulcerationer enstaka nya ulcerationer klar minskning* av obehag samma som före munsköljning 1 månad månader månader Tabell 2, Antal individer utan nya ulcerationer under den 3-månadersperioden med munsköljning och respektive efterföljande 3-månaders viloperiod Lösning Antal individer Observationsperiod (munsköljnings- + viloperiod) Patienter utan nya aftösa ulcerationer (n) (%) Enzym 33 6 månader Placebo 33 6 månader 0 0 *minskat antal ulcerationer, storlek, smärta etc 4

5 noteras en väsentlig förbättring av vad avsåg smärta, varaktighet och en minskning av ulcerationernas storlek. Sammanfattning Studien visar att munsköljningar med enzymerna amyloglukosidas och glukosoxidas har en mycket god effekt vid behandling av återkommande aftösa ulcerationer. Den bekräftar också resultat i förstudien och de positiva resultaten i tidigare publicerade arbeten där effekten av enzymblandningen studerats. Då det varken i enzymlösningen eller i placebolösningen fanns natriumlaurylsulfat kan frånvaron av detta ej vara orsak till den positiva effekten på de aftösa ulcerationerna, vilket har framförts i några tidigare studier. Effekten kan således hänföras till enzymerna. Daglig munsköljning med en lösning innehållande enzymerna amyloglukosidas och glukosoxidas kan rekommenderas som första val vid behandling av återkommande aftösa ulcerationer på munslemhinnan. För referenser hänvisas till originalarbetet. Figur 2, Antal tillfällen med aftösa ulcerationer under studien hos de 33 deltagarna Antal tillfällen 70 Munsköljning med enzymlösning 60 Munsköljning med placebolösning 50 Viloperlod (inga munsköljning) Grupp 1 (n=16) Grupp 1 (n=17) zendium stipendiet 2010 Vartannat år delar Opus Health Care ut ett stipendium som kan sökas av verksamma tandhygienister där syftet är stimulera tandhygie nister att delta vid konferenser/symposier eller liknande för att öka sina kunskaper och erfarenheter. Det kan också vara så att sökande vill genomföra någon form av projekt inom tandhygienistens verksamhetsområde. Årets stipendiat är leg.tandhygienist, doktorand Jane Stenman verksam vid Avdelningen för paro dontologi, Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet. Motiveringen lyder; En viktig del av tandhygienstens yrkesverksamhet består i att motivera olika patientgrupper till en beteendeförändring. Jane Stenman har i sin forskning valt att fokusera på olika faktorer och modeller som kan ge oss kunskap om hur vi kan påverka våra patienter. Jane tilldelas zendium stipendiet 2010 för att presentera sina forskningsresultat på IFDHs internationella konferens för tandhygienister. Dårlig tandsundhed bremser samfundsudviklingen Gunilla Kromann Haarsted, sekretariatsleder Tandsundhed Uden Grænser Amaliegade København K I Rwanda lider 58 % af alle børn mellem 5 og 12 år af tandpine. Smerterne betyder, at børnene er ukoncentrerede i skolen, har mere fravær og svært ved at lave lektier. Børnene har ikke overskud til at lege, og smerterne har stor indflydelse på deres livskvalitet. Forældre kan blot se magtesløse til, da der ikke er adgang til tandlægehjælp. I Rwanda er der kun 21 tandlæger til 10 millioner indbygger. Viden om tandsundhed er stærkt begrænset. Størstedelen af befolkningen børster for eksempel deres tænder ved at dyppe fingeren i pulveriseret kul og gnubbe på tandrækken. Den dårlige tandsundhed har store samfundsmæssige konsekvenser, da smerterne forhindrer børn og voksne i at passe deres skolegang og arbejde. Dermed er den dårlige tandsundhed med til at bremse samfundsudviklingen. Situationen i Rwanda er karakteristik for den hverdag, der er virkelighed i de lande, hvor Tandsundhed Uden Grænser arbejder. Derfor arbejder Tandsundhed Uden Grænser både med akut smertebehandling og langsigtet forebyggelse. Har du lyst, som zendium, til at støtte Tandsundhed Uden Grænsers arbejde, kan du melde dig ind på Det koster mindre end 20 kr. om måneden at være medlem af TUG. 5

6 Recidiverende aftøs stomatitis Anne Marie Lynge Pedersen, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Kristin Thorud, nyuddannet tandlæge fra Københavns Universitet. Tilbagevendende after/blister i mundhulen, også kaldet recidiverende aftøs stomatitis (RAS), er en meget udbredt mundslimhindesygdom. Ætiologien er endnu ukendt, men undersøgelser tyder på at såvel genetiske som immunologiske faktorer spiller en væsentlig rolle for udviklingen af RAS. RAS er fundet associeret til en lang række almensygdomme, herunder Bechcet sygdom, HIV infektion og inflammatoriske tarmsygdomme. Almen medicinsk udredning kan være indiceret i visse tilfælde, idet RAS kan være symptom på en tilgrundliggende almensygdom. Demografi RAS er en af de hyppigst forekommende mundslimhindesygdomme. Prævalensen varierer fra 5-25%. Den store variation i forekomsten afspejler forskelle i de patientpopulationer som er blevet undersøgt (1, 2). RAS kan forekomme i alle aldre og hos begge køn, men optræder hyppigst hos kvinder og hos børn og unge i års alderen (3, 4). Sværhedsgraden og udbrudshyppigheden falder sædvanligvis med stigende alder (5). Kliniske karakteristika I relation til et afteudbrud forekommer ofte en lokaliseret, stærkt brændende fornemmelse i mundslimhinden, og kort tid efter opstår en ulceration af varierende størrelse. Ulcerationen er beklædt med fibrin og omgivet en såkaldt rød halo. After kan optræde solitært eller multipelt. Afterne er oftest lokaliseret til læbernes inderside, omslagsfolden og tungens siderande. RAS kan klassificeres i tre forskellige typer: en minor, major og herpetiform type (6). Minor RAS udgør omkring 80% af tilfældene (5). Denne type er karakteriseret ved after på under 10 mm (gennemsnitlig 5 mm i diameter) oftest lokaliseret på kind- og læbeslimhinde (Fig. 1). Ulcerationerne heler ofte inden for 7-10 dage uden arvævsdannelse (6). Major RAS forekommer hos 10-15% af patienterne. Afterne er ofte krateriforme med diameter varierende fra mm (Fig. 2). De forekommer oftest på læbeslimhinden, den bløde gane, tonsilområdet og oropharynx. Helingstiden er væsentlig længere end for de mindre after, dvs. 2-6 uger og helingen efterlader ofte arvæv (cicatriciel RAS). Afterne er særdeles smertefulde og fødeindtagelse kan være forbundet med stort ubehag. Det er derfor ikke ualmindeligt, at denne type afteudbrud er forbundet med vægttab. Major RAS optræder som regel først efter puberteten, og ved debut hos voksne og ældre personer skal man være særlig opmærksom på, at der kan være en tilgrundliggende almensygdom, som medfører betydelig immunologisk svækkelse Den herpetiforme type forekommer med en prævalens på 5-10% (5). Denne type kan være lokaliseret til store dele af mundslimhinden, ses hyppigst i mundbunden og på tungens ventrale flade (6). Den herpetiforme type er karakteriseret ved ansamling af multiple små ulcerationer (Fig. 3). Herpetiform RAS kan minde om en primær herpes simplex virus (HSV) infektion, og har derfor fået betegnelsen herpetiform (4). HSV virus kan imidlertid ikke dyrkes fra læsionene (7). Derudover forekommer HSV primært på den keratiniserede mundslimhinde (8). Afterne kan være meget smertevoldende og hele med arvævsdannelse. I nogle tilfælde kan de forskellige typer af RAS optræde samtidigt, men det er dog meget sjældent (4). Mulige ætiologiske og patogenetiske faktorer Årsagen til RAS er endnu ukendt, men der foreligger en række lokale og almene faktorer antages at kunne disponere for udbrud af RAS (Tabel 1). Disse omfatter bl.a. traumer på mundslimhinden udløst ved indtagelse af hårde, skarpe fødeemner eller tandbørstning, stress, hormonel ubalance, allergi, infektiøse og immunologiske faktorer samt genetisk/ familiær disposition. Derudover har flere undersøgelser vist, at RAS optræder med øget hyppighed ved forskellige almensygdomme bl.a. Behcets sygdom, neutropeni, HIV infektion, glutenallergi (cøliaki) og autoimmune inflammatoriske tarmsygdomme. Flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem allergi og udvikling af RAS. Forskellige fødeemner, herunder især komælk, gluten, chokolade, nødder, tomater og ost, men også tandmaterialer, metaller, farvestoffer, tandpasta og lægemidler kan fremkalde allergiske reaktioner i mundslimhinden, som formodes at kunne disponere for udvikling af RAS. Flere undersøgelser peger i retning af en markant genetisk disposition til RAS. Således er der 90% sandsynlighed for at barnet vil udvikle RAS, hvis begge forældre har RAS, mod 20% hvis ingen af forældrene har RAS. Andre studier har undersøgt sammenhængen mellem mikrobielle faktorer bl.a. forskellige vira som herpes simplex, varicella zoster, Epstein-Barr, cytomegalovirus og adenovirus og bakterier, især Streptococcus oralis. Det har imidlertid ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem infektioner og RAS (6,7). Ydermere kan det nævnes at tobaksrygning synes at mindske forekomsten af after. En forklaring på dette kan være, at nikotin påvirker produktionen af visse cytokiner, der udskilles fra immunforsvarets celler. Det er især Tumor Necrosis Factor Alpha (TNF-α) som antages at spille en vigtig rolle i udviklingen af RAS (9). Flere studier tyder på, at RAS opstår pga. en generel immunologisk ubalance, og at især T- lymfocytterne spiller en særlig rolle i udviklingen af RAS. Endvidere har patienter med RAS øget forekomst af cytokinet TNF-α end de som ikke har RAS, men også andre cytokiner som interleukin-2 formodes at have betydning for udviklingen af RAS (9, 10). Figur 1, Patient med tilbagevendende udbrud af minor after. 6 Figur 2, Patient med tilbagevendende udbrud af major after. Figur 3, Patient med udbrud af herpetiforme after.

7 Endelig forekommer RAS som nævnt tidligere ved en række almene tilstande og sygdomme, heraf kan nævnes inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa og morbus Crohn, glutenallergi, ernæringsforstyrrelser med vitamin- og mineralmangel, cyklisk neutropeni og sygdomme påvirker immunforsvaret som HIV-infektion og IgA-mangel (11-16). Udredning og behandling Diagnosen RAS stilles sædvanligvis af en tandlæge på baggrund af ulcerationernes udseende og lokalisation i mundslimhinden og patientens symptomer. Hvis patienten er meget generet af RAS, bør vedkommende udredes for vitamin- og mineralmangel og i nogle tilfælde hvis der er mistanke herom udredes for tilgrundliggende almensygdom som f.eks. glutenallergi (6,16,17). Der findes ingen specifik behandling af RAS, idet årsagen stadig er ukendt. Behandlingen er derfor rettet mod at begrænse symptomerne, varigheden og omfanget af afteudbruddene samt mod behandling af eventuel tilgrundliggende almensygdom (4,16,17). Hver patient bør behandles individuelt, da der er stor variation i sværhedsgraden, varigheden og recidivtendensen af RAS. Tandlæger og læger skal være opmærksomme på at svære afteudbrud som debuterer i voksenalderen eller hos ældre kan være tegn på en tilgrundliggende almensygdom. En generel anbefaling er dog at undgå tandpasta indeholdende detergenten natriumlauryl-sulfat og opretholde en god mundhygiejne (18). Nogle patienter med moderate udbrud af RAS kan have gavn af indtagelse af LongoVital (urtetablet tilsat vitaminer og mineraler). Kolset et al. (2005) fandt imidlertid ingen forskel i omfang og antal udbrud af RAS ved brug af LongoVital og placebo (19). Mundskylning med klorheksidin 0,12% kan i nogle tilfælde mindske antallet og omfanget af after formentlig ved at mindske risikoen for sekundær infektion i sårene. Andolex (benzydamin) mundskyllevæske eller lidokaingel kan anvendes til at mindske smerterne ved afteudbrud men har kun begrænset effekt. Mundskyllevæske med tetracyclin (bredspektret antibiotikum) har i nogle studier vist sig at virke smertelindrende og medført hurtigere heling af store after. Tetracyklin bør dog kun anvendes hos voksne og kun i begrænset omfang pga. risikoen for resistensudvikling, og udvikling af sekundære svampeinfektioner (16,17). Ved hyppige og smertefulde udbrud af RAS kan det være nødvendigt med lokal behandling med binyrebarkhormon i form af gel eller salve (6,16,17). Binyrebarkhormonet virker betændelseshæmmende og kan blokere T-lymfocyt aktiviteten. Behandlingen skal foregå under vejledning og kontrol af tandlæge eller læge. I nogle tilfælde er udbruddene af RAS så omfattende, at det kræver systemisk behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) eller anden immunhæmmende behandling (16,17). En sådan behandling foregår typisk i hospitalsregi og under tæt kontrol af speciallæge. I sjældnere tilfælde kan behandling non-steroide anti-inflammatoriske drugs, NSAIDs, have en effekt på RAS. Behandling med lav dosis af interferon-α har vist sig at have en gunstigt effekt på major RAS, idet antal og omfang af udbruddene mindskedes (20). Studiet blev imidlertid kun udført på to personer, og der er behov for yderligere undersøgelse som kan dokumentere effekten. Endelig har et dobbeltblindt studie vist, at lokal behandling med hyaluronsyre kan mindske smerterne ved afteudbrud, fremme ophelingen af afterne samt reducere afteudbruddene varighed (21). Tabel 1, Mulige ætiologiske og patogenetiske faktorer til RAS. Lokale faktorer: Traumer på mundslimhinden Allergiske reaktioner i mundslimhinden Ændret oral mikrobiologi Almene faktorer: Stress Hormonale ændringer (præmenstruel periode, graviditet, menopause) Genetiske faktorer Immunopatologi Ernæringsforstyrrelser/vitamin- og mineralmangel (zink, jern, folinsyre, B-vitamin) Behcets sygdom Cøliaki Cyklisk neutropeni IgA mangel Immunsuppressive tilstande som HIV Inflammatoriske tarmsygdomme MAGIC (Mouth And Genetal ulcers with Inflamed Cartilage) syndrom PFAPA (Periodisk Fever, Aphthous stomatitis, Pharyngitis and Adenitis) syndrom Reaktiv artritis Sweets syndrom Ulcus vulvae acutum Referenser 1. Kleinman DV, Swango PA, Niessen LC. Epidemiologic studies of oral mucosa conditions: methodologic issues. Community Dent Oral Epidemiol 1991;19: Ship JA, Chavez EM, Doerr PA, Henson BS, Sarmadi M. Recurrent aphthous stomatitis. Quintesssence Int 2000; 31: Kleinman DV, Swango PA, Pindborg JJ. Epidemiology of oral mucosal lesions in United States schoolchildren: Community Dent Oral Epidemiol 1994; 22: Field EA, Allan RB. Review article: oral ulceration aetiopathogenesis, clinical diagnosis and management in gastrointestinal clinic. Aliment Pharmacol Ther 2003; 18: Rogers RS 3rd. Recurrent aphthous stomatitis: clinical characteristics and associated systemic disorders. Semin Cutan Med Surg. 1997; 16(4): Neville BW, Damm DD, Allen CM, Bouguot JE. Oral and maxillofacial pathology. 3nd ed. Philadelphia: WB Saunders: 2009; p Pedersen A. Recurrent aphthous ulceration: Virological and immunological aspects. APMIS. Suppl. 1993; 101: Mattingly G, Rodu B. Differential diagnosis and oral mucosal ulcerations. Compend Contin Educ Dent 1993; 14: Natah SS, Häyrinen-Immonen R, Hietanen J, Malmström M, Konttinen YT. Immunolocalization of tumor necrosis factor-alpha expressing cells in recurrent aphthous ulcer lesions (RAU). J Oral Pathol Med. 2000; 29(1): Sun A, Chu CT, Liu BY, Wang JT, Leu JS, Chiang CP. Expression of interleukin-2 receptor by activated peripheral blood lymphocytes upregulated by the plasma level of interleukin-2 in patients with recurrent aphthous ulcers. Proc Natl Sci Counc Repub China B Jul; 24(3): Hizawa K, Iida M, Kohrogi N, Kuroki F, Yao T, Sakamoto K, Fujishima M. Crohn disease: early recognition and progress of aphthous lesions. Radiology 1994; 90(2): Veloso FT, Carvalho J, Magro F. Immunerelated systemic manifestations of inflammatory bowel disease. A prospective study of 792 patients. J Clin Gastroenterol. 1996; 23(1): Sharkeri R, Zamani F, Sotoudehmanesh R, Amiri A, Mohamadnejad M, Davatchi AMK, Malekazadeh R, Shahram F. Gluten sensitivity enteropathy in patients with recurrent aphthous stomatitis. BMC Gastroenterology 2009; 9: Muzyka BC, Glick M. Major aphthous ulcers in patients with HIV disease. Oral Surg Oral Med Oral Pathol. 1994;77(2): Miziara ID, Araujo Filho BC, Weber R. AIDS and Recurrent Aphthous Stomatitis. Braz J Otorhinolaryngol. 2005;71(4): Epub 2005 Dec Casiglia JM. Recurrent aphthous stomatitis: etiology, diagnosis, and treatment. Gen Dent. 2002; 50(2): Scully C, Gorsky M, Lozada-Nur F. The diagnosis and management of recurrent aphthous stomatitis: a consensus approach. J Am Dent Assoc. 2003; 134: Chahine L, Sempson N, Wagoner C. The effect of sodium lauryl sulfate on recurrent aphthous ulcers: a clinical study. Compend Contin Educ Dent 1997 Dec;18(12): Kolseth I, Herlofson BB, Pedersen A. Norwegian LongoVital and recurrent aphthous ulceration: a randomized, double-blind, placebo-controlled study. Oral Dis Nov; 11: Hutchinson VA, Mok WL, Angenend JL, Cummins JM, Richards AB. Chronic major aphthous stomatitis: oral treatment with low-dose alphainterferon. Mol Biother Dec; 2: Nolan A, Baillie C, Badminton J, Rudralingham M, Seymour RA. The efficacy of topical hyaluronic acid in the management of recurrent aphthous ulceration. J Oral Pathol Med Sep; 35(8):