Har efterlønsmodtagere et dårligt helbred?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har efterlønsmodtagere et dårligt helbred?"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold 1. Baggrund og sammenfatning 3 2. Introduktion 5 3. Tidligere undersøgelser 7 4. Data 9 5. Tilbagetrækningens socioøkonomiske karakteriska Tilbagetrækning og helbred 17 Sammenligning af helbred uden kontrol for andre forskelle 17 Sammenligning af helbred med kontrol for andre forskelle Efterløn og førtidspension Konklusion Litteratur Bilag 35 Helbredsindikatorer 35 Estimationsresultater 36 Side 1

4 Side 2

5 1. Baggrund og sammenfatning Privatøkonomisk er efterlønsordningen en særdeles attraktiv ordning, der sikrer en indkomst ved førtidig tilbagetrækning, som den enkelte kun skal finansiere en lille andel af via det obligatoriske efterlønsbidrag. Tilslutningen til ordningen er stor, og i 2007 var mere end personer efterlønsmodtagere. Den store udbredelse er en af årsagerne til, at Danmark er det land i Norden, hvor den største andel af de årige personer er på offentlig forsørgelse. Tilstrømningen sker specielt fra industrien og fra offentlige serviceerhverv som sociale institutioner for børn og voksne samt hospitaler. De sidstnævnte erhverv er kernen i udbuddet af de offentlige velfærdsydelser, der efter alt at dømme vil være en stigende efterspørgsel efter fremadrettet. Formålet med indførslen af efterlønsordningen i 1979 var, at ordningen dels skulle fungere som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der skulle omfordele arbejde fra ældre lønmodtagere til ledige unge, og dels sikre ældre nedslidte arbejdere en værdig tilbagetrækning fra arbejdet. Alt tyder imidlertid på, at efterlønnen ikke har øget beskæftigelsen, men snarere begrænset den. Med den høje grad af offentlig finansiering kan efterlønsordningen derfor kun retfærdiggøres, hvis ordningen er målrettet personer med et ringe helbred. Denne analyserapport ser nærmere på personer, der tilgik efterlønsordningen i 2006, og det påvises, at: Efterlønsmodtagerne umiddelbart har et lidt ringere helbred end de personer, der fortsætter i beskæftigelse. Der ikke er forskelle mellem helbredet hos efterlønsmodtagere og ledige. Førtidspensionister har et helbred, der er markant ringere end efterlønsmodtagere. Helbredsforskellene mellem efterlønsmodtagere og beskæftigede stort set forsvinder, når der kontrolleres for forskelle i socioøkonomiske karakteristika mellem de to grupper. De store helbredsforskelle mellem førtidspensionister og efterlønsmodtagere betyder, at alene 6 pct. af de nye efterlønsmodtagere ville overgå til førtidspension, hvis efterlønsordningen ikke eksisterede. Blandt efterlønsmodtagerne har ufaglærte et betydeligt ringere helbred end faguddannede og personer med en videregående uddannelse. På denne baggrund kan det konkluderes, at ordningen ikke er målrettet personer med et ringe helbred. Modtagere af efterlønsydelsen har et helbred, der kun er marginalt dårligere end de beskæftigedes og markant bedre end helbredet hos førtidspensionister. Inden for gruppen af nytilgåede efterlønsmodtagere er der dog forholdsvis stor variation i helbredstilstanden på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper. En sammenligning af antal uger med sygedagpenge de sidste fire år op til overgangen viser således, at der er en tæt sammenhæng mellem indkomsten som erhvervsaktiv og efterlønsmodtagerens helbredstilstand, jf. figur 1a og figur 1b. Som det fremgår af figur 1a, har kvindelige efterlønsmodtagere med en indkomst før skat som erhvervsaktiv på under kr. i gennemsnit modtaget sygedagpenge i 7,5 uger. De mandlige efterlønsmodtagere i samme indkomstgruppe har modtaget sygedagpenge i 8,4 uger, jf. figur 1b. Derimod er det gennemsnitlige antal uger med sygedagpenge blot 5,4 og 4,2 uger for henholdsvis Side 3

6 kvinder og mænd i gruppen af personer med en indkomst før skat over kr. Gruppen af personer med en indkomst mindre end kr. udgøres fortrinsvist af ufaglærte, hvorimod ufaglærte er markant underrepræsenteret blandt personer med en højere indkomst. Personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret blandt personer med indkomst over kr. Figur 1 Antal uger med sygedagpenge (målt de seneste fire år før overgang til efterlønsordningen), fordelt på indkomst, nytilgåede efterlønsmodtagere, årige, 2006 a. Kvinder b. Mænd Antal uger < >400 Indkomst før skat, kr. Antal uger < >400 Indkomst før skat, kr. Anm.: Indkomstgrænserne er i 2009-niveau. Målretningen af efterlønsordningen mod personer med et ringe helbred kan derfor øges, hvis ordningen i højere grad rettes mod indkomst- og faggrupper med et ringe helbred. Dette kan indebære, at efterlønnen skal gøres privatøkonomisk mindre attraktiv for personer med en relativt høj indkomst. Dette kan være et alternativ til den nuværende ordning, hvis en afskaffelse af efterlønsordningen ikke er en politisk mulighed. Side 4

7 2. Introduktion Efterlønnen blev indført i 1979 for årige personer med medlemskab af en A-kasse. Tilslutningen var fra ordningens indførsel stor, og omkring personer tilgik ordningen i 1979, jf. figur 2, hvilket var det dobbelte af det forventede, se DØR (2005). Antallet af efterlønsmodtagere er stort set vokset konstant til og med 2003, hvor antallet udgjorde personer. I forbindelse med efterlønsreformen i 1998 blev der foretaget en række ændringer af ordningen, som trådte i kraft i Reformen skærpede kravet til forudgående A-kassemedlemskab, der indførtes efterlønsbidrag, modregning i efterlønsydelsen af pensionsopsparingen og ydelsesprofilen blev ændret med 2- årsreglen (Forsikringsoplysningen (1999)). Disse skærpede regler blev gældende for alle personer født efter d. 1. juli 1939, for hvem folkepensionsalderen også blev sænket fra 67 til 65 år. Det fremgår figur 2, at antallet af efterlønsmodtagere siden 2003 er faldet noget, hvilket i høj grad kan tilskrives den sænkede folkepensionsalder, og det er således alene til og med 1. halvår 2006, at der er efterlønsmodtagere i aldersgruppen 65 til 66 år. Figur 2 Antal efterlønsmodtagere, Antal personer Gammel ordning Ny ordning Anm.: Antallet af efterlønsmodtagere er opgjort ultimo året på baggrund af CRAM og RAM. Ny ordning angiver personer i efterlønsordningen med de ændrede regler fra reformen i Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. Efterlønsordningen blev oprindeligt indført med to formål. For det første skulle ordningen virke som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der skulle give ældre arbejdere mulighed for tidlig tilbagetrækning og på den måde frigøre beskæftigelsesmuligheder til yngre arbejdere. For det andet skulle efterlønnen sikre nedslidte ældre arbejdere mere gunstige vilkår for førtidig tilbagetrækning. Indførslen af efterlønsordningen skal ses i lyset af beskæftigelsessituationen i slutningen af 1970'erne. Ledigheden blandt arbejdsløshedsforsikrede var over 10 pct., og især ungdomsarbejdsløsheden var høj (Velfærdskommissionen (2006)). På den baggrund nedsatte den daværende regering et udvalg, der blandt andet Side 5

8 skulle stille forslag til en bedre fordeling af de eksisterende arbejdspladser. Kriterierne for en succesfuld indførsel af efterlønsordningen bygger imidlertid på en forudsætning om, at udbuddet af arbejdskraft ikke påvirker beskæftigelsesmulighederne. Det er vanskeligt at finde empiriske resultater, der understøtter dette. Figur 3 viser beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen for de årige i OECD-landene. Det fremgår af figuren, at der tilsyneladende er en tæt sammenhæng mellem erhvervsfrekvensen, dvs. udbuddet af arbejdskraft i aldersgruppen, og graden af beskæftigelse for samme aldersgruppe. Det er dog ikke muligt herfra at vurdere, om større udbud øger beskæftigelsen, eller om øgede beskæftigelsesmuligheder øger udbuddet af arbejdskraft. Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) finder imidlertid, at faldet i erhvervsfrekvensen, som følge af indførslen af overgangsydelsen i 1992, ikke blot havde en effekt på antallet af årige langtidsledige, men også mindskede beskæftigelsesfrekvensen for personerne i denne aldersgruppe. Det indikerer, at ændringer i arbejdsudbuddet påvirker graden af beskæftigelse. Figur 3 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens i OECD-landene, Beskæftigelsesfrekvens, pct Anm.: Gennemsnit for årene Kilde: OECD Labour Force Statistics. Erhvervsfrekvens, pct. Der er således intet, der tyder på, at efterlønsordningen fungerer som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, hvorfor et af de to overordnede formål med ordningen ikke kan anses for opfyldt. Selvom reformen i 1999 betyder, at retten til efterløn kun optjenes ved indbetaling af efterlønsbidrag i mindst 25 år, vil indbetalingerne (under normale forudsætninger) kun udgøre omkring 1/3 af efterlønsudbetalingen. 1 Den store tilslutning til efterlønsordningen er således en af årsagerne til, at andelen af årige personer på offentlig forsørgelse er stør- 1 I forbindelse med velfærdsaftalen fra 2006 blev antallet af indbetalingsår øget fra 25 til 30, se Finansministeriet (2006). Side 6

9 re i Danmark end i de andre nordiske lande (Nationalbanken (2008)). I 2007 var knap 25 pct. af de årige personer i Danmark på offentlig forsørgelse, mens andelen var 21 pct. i Norge og blot 17 pct. i Sverige. Hvis efterlønsordningen skal kunne retfærdiggøres, må det være afgørende, om det andet formål med ordningen er opfyldt, dvs. at efterlønnen er målrettet personer med et dårligt helbred. Helbredets betydning for efterlønnen i Danmark er tidligere blevet undersøgt empirisk i Beskæftigelsesministeriet et al. (2003), Christensen og Gupta (2000), Danø, Ejrnæs og Husted (2005), DØR (2005) og Velfærdskommissionen (2006). Resultaterne fra disse undersøgelser peger overordnet i retning af, at helbredstilstanden har nogen betydning for overgangen til efterløn. De økonometriske analyser giver dog ikke et enkelt absolut mål for, hvor meget ringere efterlønsmodtagernes helbred er, idet helbredet alene indgår som en forklarende variabel i en multipel regressionsmodel eller i en strukturel model. Endvidere benyttes i flere analyser blot ét ud af flere mål for helbredet, eksempelvis antal lægebesøg. I de mere deskriptive analyser sammenlignes helbredet hos efterlønsmodtagere med helbredet hos andre grupper derimod mere direkte. Da der ikke kontrolleres for forskelle i karakteristika mellem de forskellige grupper, angiver resultatet herfra imidlertid ikke, om eventuelle helbredsforskelle kan forklares med sammensætningen af grupperne. Denne analyserapport belyser, hvilke karakteristika der knytter sig til de personer, der i dag tilgår efterlønsordningen. Der lægges et særligt fokus på helbredstilstanden hos disse personer, og helbredet blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere sammenlignes med andre relevante grupper i samme aldersinterval. Der anvendes metoder, som gør det muligt at foretage en eksplicit sammenligning af efterlønsmodtageres og andre socioøkonomiske gruppers helbred. Metoderne muliggør endvidere, at efterlønsordningens målretning kan vurderes nøjagtigere. Analyserapporten er inddelt på følgende måde. I afsnit 3 gennemgås tidligere danske undersøgelser af efterlønnens determinanter, herunder de fundne sammenhænge mellem efterløn og helbredstilstand. Afsnit 4 beskriver det anvendte datagrundlag. I afsnit 5 foretages en deskriptiv analyse af de socioøkonomiske karakteristika, der knytter sig til efterlønsmodtagerne. I afsnit 6 gennemføres både en deskriptiv og statistisk analyse af helbredstilstanden blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere. I afsnit 7 undersøges, hvordan en afskaffelse af efterlønnen vil påvirke tilgangen til førtidspension, hvormed lighederne mellem efterlønsmodtagere og førtidspensionister kan evalueres. Endeligt konkluderes i afsnit Tidligere undersøgelser Efterlønnens determinanter i Danmark er tidligere blevet undersøgt empirisk i Beskæftigelsesministeriet et al. (2003), Christensen og Gupta (2000), Danø, Ejrnæs og Husted (2005), DØR (2005) og Velfærdskommissionen (2006). Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) foretager en analyse af beslutningen om at trække sig tilbage på efterløn eller førtidspension baseret på registeroplysninger om omtrent personer. Registerudtrækket vedrører de årige erhvervsaktive i 1999, og med udgangspunkt i dette estimeres en logistisk model af sandsynligheden for tilbagetrækning, hvori der kontrolleres for køn, alder, indkomst, arbejdsmarkedshistorie m.v. Resultaterne viser, at tilbagetrækningssandsynligheden er størst ved 60-årsalderen, og at højere indkomst mindsker tilbøjeligheden til tilbagetrækning. Højere indkomst kan siges at have to mod- Side 7

10 satrettede effekter på valget af tidspunkt for tilbagetrækning. På den ene side betyder øget indkomst, at kompensationsgraden af efterlønnen mindskes. På den anden side vil højere indkomst normalt være positivt korreleret med pensionsopsparing, og dermed kan indkomstniveauet som erhvervsaktiv sikres med oparbejdet pensionsformue, hvorfor øget indkomst kan fremskynde tilbagetrækningstidspunktet. Resultaterne fra Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) tyder altså på, at det er den førstnævnte effekt, der dominerer. Forudgående ledighed og en tilbagetrukket partner øger tilbagetrækningssandsynligheden, mens højere uddannelsesniveau mindsker den. Der findes ikke en signifikant forskel mellem kønnene, hvilket forklares med kontrollen for indkomst samt uddannelsesniveau. Det anvendte datamateriale giver ikke mulighed for at kontrollere for personernes helbredstilstand. Ved at benytte en mindre stikprøve finder Beskæftigelsesministeriet et al. (2003), at sandsynligheden for tilbagetrækning er voksende i udgifterne til hospital og sygesikring. Inddragelsen af helbredsoplysninger ændrer imidlertid ikke på betydningen af de andre kontrolvariable, dvs. uddannelse, ledighed m.v., for sandsynligheden for tilbagetrækning. Dette indikerer dermed, at helbredstilstanden ikke er korreleret med disse variable. Christensen og Gupta (2000) tager udgangspunkt i registerdata, der indeholder årlige oplysninger i perioden for 744 ægtepar. Christensen og Gupta (2000) finder, at tidspunktet for efterløn udskydes, når efterlønsydelsen sænkes. Resultaterne viser, at hustruer reagerer kraftigere end ægtemænd på ændringer i ydelsen. Endvidere viser de, at raske personer arbejder længere end personer med dårligt helbred, og at overgangen til efterlønnen sker tidligere for hustruer, når ægtemandens helbred forværres. Helbredsindikatoren er beregnet med udgangspunkt i sygedagpenge. Ligesom i Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) findes, at højere indkomst udsætter tilbagetrækningstidspunktet. Danø, Ejrnæs og Husted (2005) opstiller en strukturel model for beslutningen om tidlig tilbagetrækning. De benytter et registerudtræk, der er en 10 pct. stikprøve af alle enlige mænd og kvinder i perioden Den strukturelle model tager afsæt i "option value"-modellen, som blev introduceret i Stock og Wise (1990). Omdrejningspunktet i modellen er værdien af tilbagetrækning på et senere tidspunkt, idet den forventede nutidsværdi af at trække sig tilbage i dag ikke alene sammenlignes med udskydelse af tilbagetrækningen med et år, men også med udskydelse af tilbagetrækningen til alle fremtidige år. Hvis værdien af udskydelse af tilbagetrækningstidspunktet overstiger værdien af tilbagetrækning i dag, fortsætter personen med at være erhvervsaktiv. Estimationerne viser, at både mænds og kvinders tilbagetrækningsbeslutning er påvirket af kompensationsgraden af efterlønnen og helbredstilstanden. Resultaterne viser imidlertid også, at raske kvinder værdisætter efterløn højere end raske mænd. Helbredet er målt ved antal konsultationer hos praktiserende læge. Mens determinanterne for mændenes tilbagetrækning primært er indkomst og helbred, er kvinders tilbagetrækningsbeslutning også bestemt af uddannelsesniveau og tidligere ledighedsperioder. I DØR (2005) sammenlignes antallet af lægebesøg og perioder med sygedagpenge blandt efterlønsmodtagere med de erhvervsaktive i samme aldersgruppe. DØR (2005) finder ikke store forskelle mellem de to grupper, om end efterlønsmodtagere har både flere lægebesøg og flere sygedagpengeperioder i gennemsnit end erhvervsaktive. Endvidere gennemføres en logistisk regression for sandsynligheden for overgang til efterløn i perioden på en 10 pct. Side 8

11 stikprøve af befolkningen. Resultaterne viser, at flere lægebesøg og sygedagpengeuger/perioder øger sandsynligheden for tilbagetrækning via efterløn. Ligeledes har forudgående ledighedsperioder en kraftig effekt på tilbagetrækningssandsynligheden. En høj timeløn mindsker sandsynligheden for overgang til efterløn, mens pensionsindbetalinger øger sandsynligheden. Ligesom i Danø, Ejrnæs og Husted (2005) har kvinder en højere sandsynlighed for tilbagetrækning. I DØR (2005) estimeres endvidere sandsynligheden for overgang til førtidspension ved brug af en logistisk model for alle årige personer. Parameterestimaterne benyttes herefter til at beregne den gennemsnitlige sandsynlighed for, at de nytilgåede efterlønsmodtagere i stedet ville overgå til førtidspension på baggrund af deres observerbare karakteristika. DØR (2005) finder, at omkring 11 pct. af disse efterlønsmodtagere kunne være overgået til førtidspension. I Velfærdskommissionen (2006) foretages ikke en egentlig økonometrisk analyse af tilbagetrækningsbeslutningen, men derimod en ganske omfattende deskriptiv analyse af blandt andet efterlønsmodtagernes helbredstilstand. Analysen viser, at målt på medicinudgifter, antal sengedage på hospital, antal besøg hos praktiserende læge og speciallæge er der ikke forskel i de erhvervsaktives og efterlønsmodtagernes helbredstilstand. Endvidere er antallet af sygedagpengeperioder ikke væsentligt højere for efterlønsmodtagerne. 4. Data Det anvendte datamateriale er en fuldtælling af den danske befolkning i perioden og stammer fra Danmarks Statistik samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Fra Danmarks Statistik indhentes informationer om køn, alder, familieforhold, uddannelse, indkomster, arbejdsmarkedstilknytning m.m. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register anvendes til at identificere overgangen til de forskellige tilbagetrækningsordninger. DREAM er en forløbsdatabase, der omfatter samtlige personer, som har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra medio 1991 og frem (Arbejdsmarkedsstyrelsen (2007)). Oplysninger i registret dannes ugevis således, at ydelsesoplysningen for en person fremkommer, såfremt personen blot har været én dag på den pågældende ydelse. Da opgørelsesmetoden anvendt i DREAM indebærer, at der kun kan registreres én ugentlig ydelsesoplysning, foretages i nogle tilfælde en overskrivning af oplysninger. Overførsler som folkepension, efterløn og førtidspension er højt prioriteret i rangordningen af de forskellige ydelser. I denne analyserapport er fokus lagt på personer, der overgår fra ledighed eller beskæftigelse til tilbagetrækning, eller som fortsætter i arbejdsstyrken. Til at identificere overgangen kombineres DREAM-registret med Danmarks Statistiks indkomstregister, jf. boks 1. Side 9

12 Boks 1 Afgrænsning af arbejdsmarkedstilknytning Til at afgrænse personer, der tilgår de forskellige tilbagetrækningsordninger, anvendes DREAM-registret. På baggrund af dette register bestemmes overgang til efterløn, førtidspension eller folkepension i et år, hvis personen har mindst én uge med ydelsen i det pågældende år, men ingen uger med ydelsen året før. Endvidere ses kun på tilgangen af personer, der inden overgangen er beskæftigede eller ledige. Da det alene er muligt at identificere uger med overførsler i DREAMregistret, kan det ikke uden videre afgøres, om personer er beskæftigede (eller selvforsørgende), hvis der ikke kan findes en markering i registret. Dette forekommer, når den pågældende person ikke har modtaget en offentlig ydelse i løbet af Personer, der ikke trækker sig tilbage, inddeles derfor i beskæftigede eller ledige på baggrund af indkomstoplysningerne i året. Ved brug af DREAM-registret er det endvidere sikret, at disse beskæftigede og ledige ikke har modtaget en tilbagetrækningsydelse det pågældende år. Med mindre andet er angivet, tilhører førtidspensionisterne aldersgruppen af årige, mens alle andre socioøkonomiske grupper tilhører aldersgruppen af årige. Der eksisterer en række variable i de anvendte registre, der kan benyttes til at vurdere helbredet hos de forskellige personer. Da ingen af disse indikatorer kan siges at være perfekte mål for helbredstilstanden, er det valgt at rapportere samtlige helbredsmål i analysen af efterlønsmodtagernes helbred. Helbredsmålene indhentes fra sygehusbenyttelsesregistret og DREAM-registret og udgøres af antal uger med sygedagpenge, antal dage med en diagnosticeret sygdom, antal besøg hos en almen praktiserende læge, antal besøg hos en speciallæge og markering for en alvorlig diagnosticeret sygdom, jf. boks 2. Alle helbredsindikatorerne er målt over de sidste fire år inden overgangen ved at summere værdierne for de enkelte år, fx er sygedagpenge opgjort som antal uger personen har modtaget ydelsen i løbet af de seneste fire år. Det kan ikke på forhånd afvises, at de rekreative egenskaber knyttet til efterlønsordningen kan have en positiv helbredseffekt for personer, der tidligere har arbejdet med nedslidende arbejdsfunktioner. Det er derfor helbredstilstanden op til overgangen, der måles. Antal uger med sygedagpenge og markering for en alvorlig diagnosticeret sygdom må anses for at være forholdsvis objektive mål for helbred, idet begge indebærer en lægelig visitation. Derimod må antal lægebesøg anses for at være et mere subjektivt helbredsmål, idet disse er fuldt dækket af sygesikringen, og omkostninger for den enkelte person ved et lægebesøg alene udgøres af det besvær, der er forbundet hermed. Derfor kan antallet af lægebesøg i nogen grad afspejle det selvvurderede helbred. Både de objektive og mere subjektive mål er relevante, når helbredet skal sammenlignes for de forskellige socioøkonomiske grupper. Side 10

13 Boks 2 Helbredsindikatorer Fra DREAM-registret indhentes oplysninger om antal uger med sygedagpenge. Sygehusbenyttelsesregistret giver antal besøg hos en almen praktiserende læge og hos en speciallæge samt antal dage med en diagnosticeret sygdom. Sygehusbenyttelsesregistret giver endvidere oplysninger om personernes diagnosticerede (dominerende) sygdom i et givent år. Diagnoserne i registret er inddelt i 99 sygdomsgrupper. Baseret på egne og lægefaglige vurderinger er der udvalgt en række diagnoser, som kan siges at være alvorlige i den forstand, at de er forenelige med et langt og kompliceret sygdomsforløb. Da grupperingen af de diagnosticerede sygdomme er forholdsvis overordnet, er det valgt at afgrænse de alvorlige sygdomme i to grupper: Afgrænsning I udgør sygdomsgrupper, som altid må anses for alvorlige. Følgende sygdomme er inkluderet: Alle ondartede svulster, svulst i lymfatisk og bloddannende væv, sindssygdomme, akut hjerteinfarkt og karsygdomme i hjerne. Afgrænsning II udgøres af sygdomsgrupperne i afgræsning I samt sygdomsgrupper, der ikke nødvendigvis altid er alvorlige. Følgende sygdomme er inkluderet: Alle i afgrænsning I, sukkersyge, sygdomme i blod og bloddannende organer, neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikkepsykiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental regulering, epilepsi, andre sygdomme i nervesystemet, blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), andre iskæmiske hjertesygdomme, symptomatisk hjertesygdom, andre hjertesygdomme, karsygdomme i hjerne, åreforkalkning, bronchitis, udvidede lunger og astma, tarmslyng uden oplysning om brok, andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, andre sygdomme i urinorganer, leddegigt og beslægtede sygdomme, knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, brud af lårbenshals og anden eller uspecificeret intrakraniel læsion. 5. Tilbagetrækningens socioøkonomiske karakteriska Efterlønsmodtagerne udgør en betydelig andel af personer, der ikke er erhvervsaktive i årsalderen. Således er 44 pct. af de årige kvinder tilbagetrukket med efterløn, jf. figur 4a, mens andelen af lavere for mænd og udgør knap 33 pct., jf. figur 4b. Af figur 4a og figur 4b fremgår det endvidere, at andelen af efterlønsmodtagere for både mænd og kvinder er større i de ældre aldersgrupper. Blandt de 60-årige mænd er 68 pct. i arbejdsstyrken og 18 pct. er efterlønsmodtagere, hvorimod blot 34 pct. af de 64-årige mænd er erhvervsaktive og hele 49 pct. modtager efterløn. For de 60-årige kvinder er 29 pct. efterlønsmodtagere, mens 49 pct. er erhvervsaktive. Ved 64-årsalderen er 57 pct. af kvinderne efterlønsmodtagere, og 17 pct. er enten beskæftigede eller ledige. Side 11

14 Figur 4 Socioøkonomisk fordeling af årige, 2007 a. Kvinder b. Mænd Pct. Pct Beskæftigelse Ledige Alder Efterløn Førtidspension Andet Anm.: Den socioøkonomiske inddeling af personer er sket på baggrund af novemberprioriteringen i den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS) ultimo året før. Andelen af førtidspensionsmodtagere er for både mænd og kvinder uafhængig af alderen og udgør henholdsvis 12 og 18 pct. Samlet set viser figur 4a og figur 4b, at de årige kvinder er mere tilbøjelige end de årige mænd til at anvende de forskellige tilbagetrækningsmuligheder. Blandt de personer, der overgik til efterlønsordningen i 2006, er kvinder ligeledes overrepræsenteret og udgør således 53 pct. af den samlede tilgang til ordningen, jf. tabel 1, mens mænd er klart overrepræsenteret blandt de erhvervsaktive. Der er i alt personer, der i 2006 overgik til efterløn fra beskæftigelse eller ledighed. Tabel 1 Arbejdsmarkedstilknytning og tilgang til tilbagetrækningsordninger, fordelt på køn, årige, 2006 Kvinder Mænd I alt Pct Pct. - - Antal - Beskæftigelse 36,5 63, Ledighed 39,7 60, Efterløn 52,8 47, Førtidspension 50,8 49, Anm.: Se boks 1 for afgrænsning af arbejdsmarkedstilknytning. Førtidspensionisterne tilhører aldersgruppen af årige, mens alle andre tilhører aldersgruppen af årige. Figur 5 og figur 6 viser, om uddannelsesfordelingen i tilgangen til henholdsvis efterløn og førtidspension svarer til fordelingen blandt de erhvervsaktive, som tilgangen stammer fra. En indeksværdi på 100 angiver, at uddannelsesfordelingen er repræsentativ, mens en indeksværdi på eksempelvis 120 betyder, at uddannelsen er overrepræsenteret med 20 pct Beskæftigelse Ledige Alder Efterløn Førtidspension Andet Grundskoleuddannede og faguddannede er overrepræsenteret blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere med henholdsvis 20 og 12 pct., jf. figur 5, og udgør samtidig knap 80 pct. af tilgangen til ordningen, mens personer med en lang videregående uddannelse er kraftigt underrepræsenteret. Personer med en lang Side 12

15 Grund. udd. Gymn. udd. Fagudd. KVU MVU LVU Grund. udd. Gymn. udd. Fagudd. KVU MVU LVU videregående uddannelse repræsenterer således kun 2,5 pct. af de nye efterlønsmodtagere, mens de udgør 7,8 pct. af de erhvervsaktive svarende til en underrepræsentation på 312 pct. (og en indeksværdi på 32) jf. figur 5. Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse er også underrepræsenterede blandt efterlønsmodtagerne. Figur 5 Uddannelsesfordelingen blandt personer, der tilgår efterlønsordningen, årige, 2006 Indeks (100=repræsentativ) Figur 6 Uddannelsesfordelingen blandt personer, der tilgår førtidspensionsordningen, årige, 2006 Indeks (100=repræsentativ) Anm.: Indekset måler, hvor repræsentativ fordelingen af uddannelse er blandt personer, der tilgår efterløns- eller førtidspensionsordningen, i forhold til alle årige personer. Et indeks over 100 angiver overrepræsentation. KVU, MVU og LVU dækker henholdsvis over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Mens faguddannede er overrepræsenteret blandt de nye efterlønsmodtagere, er de underrepræsenteret blandt personer, der tilgår førtidspensionsordningen i 2006, jf. figur 6. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er derimod klart overrepræsenteret blandt de nytilgåede førtidspensionister, jf. figur 6. Overrepræsentationen af faguddannede kan tages som udtryk for, at en høj andel af de faguddannede er medlemmer af en a-kasse og har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forklarer, hvorfor mere end 80 pct. af de årige faguddannede indbetaler efterlønsbidrag i Tilsvarende indbetaler en stor del af de erhvervsaktive grundskoleuddannede efterlønsbidrag. For både grundskole- og faguddannede vil kompensationsgraden af efterlønsudbetalingen normalt være forholdsvis høj, og der er klare økonomiske incitamenter til at benytte ordningen. For personer med en lang videregående uddannelse vil kompensationsgraden normalt være betydeligt lavere, hvorfor det er tankevækkende, at over 65 pct. af denne gruppe indbetaler til ordningen. 2 2 Velfærdskommissionen (2006) finder, at ufaglærte og faguddannede har en kompensationsgrad, som er op mod det dobbelte af personer med en videregående uddannelse. Side 13

16 Figur 7 Indbetalere af efterlønsbidrag, erhvervsaktive, fordelt på uddannelse, årige, 2006 Pct Grund. Gymn. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: KVU, MVU og LVU dækker henholdsvis over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Branchefordelingen blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere afslører, at personer, der indtil tilbagetrækningstidspunktet var ansat i fødevareindustrien, er klart overrepræsenteret, jf. figur 8. Således er ansatte fra bagerier og slagterier overrepræsenteret med henholdsvis 87 og 83 pct. Ligeledes er der en overrepræsentation af ansatte fra sociale institutioner for børn og unge samt voksne. Disse faggrupper er overrepræsenteret med henholdsvis 80 og 60 pct. Endvidere er ansatte fra fremstillingserhverv og hospitaler overrepræsenteret, mens praktiserende læger, tandlæger og dyrlæger, ansatte i advokatvirksomhed og ansatte i de primære erhverv er klart underrepræsenteret, jf. figur 8. En del af forklaringen på dette kan findes i, at der er en overvægt af selvstændige i disse erhverv, og at selvstændige er mindre tilbøjelige til at anvende efterlønsordningen. Side 14

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN 14. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN Det samlede antal personer på sygedagpenge er siden 2. kvartal 2006 steget med omkring 13.400 eller

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

ARBEJDE I PENSIONSALDEREN

ARBEJDE I PENSIONSALDEREN ARBEJDE I PENSIONSALDEREN Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. nr. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. Tidligere undersøgelser...

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede?

Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede? MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 mindre syge end uforsikrede? Vibeke Borchsenius Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn Peter Foxman Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Hvad bestemmer tilbagetrækningstidspunktet? 4 3.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213 Indhold

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Økonomiske Tendenser 2006

Økonomiske Tendenser 2006 Økonomiske Tendenser 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet - 2006 1 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V - Telefon:

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere