Har efterlønsmodtagere et dårligt helbred?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har efterlønsmodtagere et dårligt helbred?"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold 1. Baggrund og sammenfatning 3 2. Introduktion 5 3. Tidligere undersøgelser 7 4. Data 9 5. Tilbagetrækningens socioøkonomiske karakteriska Tilbagetrækning og helbred 17 Sammenligning af helbred uden kontrol for andre forskelle 17 Sammenligning af helbred med kontrol for andre forskelle Efterløn og førtidspension Konklusion Litteratur Bilag 35 Helbredsindikatorer 35 Estimationsresultater 36 Side 1

4 Side 2

5 1. Baggrund og sammenfatning Privatøkonomisk er efterlønsordningen en særdeles attraktiv ordning, der sikrer en indkomst ved førtidig tilbagetrækning, som den enkelte kun skal finansiere en lille andel af via det obligatoriske efterlønsbidrag. Tilslutningen til ordningen er stor, og i 2007 var mere end personer efterlønsmodtagere. Den store udbredelse er en af årsagerne til, at Danmark er det land i Norden, hvor den største andel af de årige personer er på offentlig forsørgelse. Tilstrømningen sker specielt fra industrien og fra offentlige serviceerhverv som sociale institutioner for børn og voksne samt hospitaler. De sidstnævnte erhverv er kernen i udbuddet af de offentlige velfærdsydelser, der efter alt at dømme vil være en stigende efterspørgsel efter fremadrettet. Formålet med indførslen af efterlønsordningen i 1979 var, at ordningen dels skulle fungere som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der skulle omfordele arbejde fra ældre lønmodtagere til ledige unge, og dels sikre ældre nedslidte arbejdere en værdig tilbagetrækning fra arbejdet. Alt tyder imidlertid på, at efterlønnen ikke har øget beskæftigelsen, men snarere begrænset den. Med den høje grad af offentlig finansiering kan efterlønsordningen derfor kun retfærdiggøres, hvis ordningen er målrettet personer med et ringe helbred. Denne analyserapport ser nærmere på personer, der tilgik efterlønsordningen i 2006, og det påvises, at: Efterlønsmodtagerne umiddelbart har et lidt ringere helbred end de personer, der fortsætter i beskæftigelse. Der ikke er forskelle mellem helbredet hos efterlønsmodtagere og ledige. Førtidspensionister har et helbred, der er markant ringere end efterlønsmodtagere. Helbredsforskellene mellem efterlønsmodtagere og beskæftigede stort set forsvinder, når der kontrolleres for forskelle i socioøkonomiske karakteristika mellem de to grupper. De store helbredsforskelle mellem førtidspensionister og efterlønsmodtagere betyder, at alene 6 pct. af de nye efterlønsmodtagere ville overgå til førtidspension, hvis efterlønsordningen ikke eksisterede. Blandt efterlønsmodtagerne har ufaglærte et betydeligt ringere helbred end faguddannede og personer med en videregående uddannelse. På denne baggrund kan det konkluderes, at ordningen ikke er målrettet personer med et ringe helbred. Modtagere af efterlønsydelsen har et helbred, der kun er marginalt dårligere end de beskæftigedes og markant bedre end helbredet hos førtidspensionister. Inden for gruppen af nytilgåede efterlønsmodtagere er der dog forholdsvis stor variation i helbredstilstanden på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper. En sammenligning af antal uger med sygedagpenge de sidste fire år op til overgangen viser således, at der er en tæt sammenhæng mellem indkomsten som erhvervsaktiv og efterlønsmodtagerens helbredstilstand, jf. figur 1a og figur 1b. Som det fremgår af figur 1a, har kvindelige efterlønsmodtagere med en indkomst før skat som erhvervsaktiv på under kr. i gennemsnit modtaget sygedagpenge i 7,5 uger. De mandlige efterlønsmodtagere i samme indkomstgruppe har modtaget sygedagpenge i 8,4 uger, jf. figur 1b. Derimod er det gennemsnitlige antal uger med sygedagpenge blot 5,4 og 4,2 uger for henholdsvis Side 3

6 kvinder og mænd i gruppen af personer med en indkomst før skat over kr. Gruppen af personer med en indkomst mindre end kr. udgøres fortrinsvist af ufaglærte, hvorimod ufaglærte er markant underrepræsenteret blandt personer med en højere indkomst. Personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret blandt personer med indkomst over kr. Figur 1 Antal uger med sygedagpenge (målt de seneste fire år før overgang til efterlønsordningen), fordelt på indkomst, nytilgåede efterlønsmodtagere, årige, 2006 a. Kvinder b. Mænd Antal uger < >400 Indkomst før skat, kr. Antal uger < >400 Indkomst før skat, kr. Anm.: Indkomstgrænserne er i 2009-niveau. Målretningen af efterlønsordningen mod personer med et ringe helbred kan derfor øges, hvis ordningen i højere grad rettes mod indkomst- og faggrupper med et ringe helbred. Dette kan indebære, at efterlønnen skal gøres privatøkonomisk mindre attraktiv for personer med en relativt høj indkomst. Dette kan være et alternativ til den nuværende ordning, hvis en afskaffelse af efterlønsordningen ikke er en politisk mulighed. Side 4

7 2. Introduktion Efterlønnen blev indført i 1979 for årige personer med medlemskab af en A-kasse. Tilslutningen var fra ordningens indførsel stor, og omkring personer tilgik ordningen i 1979, jf. figur 2, hvilket var det dobbelte af det forventede, se DØR (2005). Antallet af efterlønsmodtagere er stort set vokset konstant til og med 2003, hvor antallet udgjorde personer. I forbindelse med efterlønsreformen i 1998 blev der foretaget en række ændringer af ordningen, som trådte i kraft i Reformen skærpede kravet til forudgående A-kassemedlemskab, der indførtes efterlønsbidrag, modregning i efterlønsydelsen af pensionsopsparingen og ydelsesprofilen blev ændret med 2- årsreglen (Forsikringsoplysningen (1999)). Disse skærpede regler blev gældende for alle personer født efter d. 1. juli 1939, for hvem folkepensionsalderen også blev sænket fra 67 til 65 år. Det fremgår figur 2, at antallet af efterlønsmodtagere siden 2003 er faldet noget, hvilket i høj grad kan tilskrives den sænkede folkepensionsalder, og det er således alene til og med 1. halvår 2006, at der er efterlønsmodtagere i aldersgruppen 65 til 66 år. Figur 2 Antal efterlønsmodtagere, Antal personer Gammel ordning Ny ordning Anm.: Antallet af efterlønsmodtagere er opgjort ultimo året på baggrund af CRAM og RAM. Ny ordning angiver personer i efterlønsordningen med de ændrede regler fra reformen i Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. Efterlønsordningen blev oprindeligt indført med to formål. For det første skulle ordningen virke som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der skulle give ældre arbejdere mulighed for tidlig tilbagetrækning og på den måde frigøre beskæftigelsesmuligheder til yngre arbejdere. For det andet skulle efterlønnen sikre nedslidte ældre arbejdere mere gunstige vilkår for førtidig tilbagetrækning. Indførslen af efterlønsordningen skal ses i lyset af beskæftigelsessituationen i slutningen af 1970'erne. Ledigheden blandt arbejdsløshedsforsikrede var over 10 pct., og især ungdomsarbejdsløsheden var høj (Velfærdskommissionen (2006)). På den baggrund nedsatte den daværende regering et udvalg, der blandt andet Side 5

8 skulle stille forslag til en bedre fordeling af de eksisterende arbejdspladser. Kriterierne for en succesfuld indførsel af efterlønsordningen bygger imidlertid på en forudsætning om, at udbuddet af arbejdskraft ikke påvirker beskæftigelsesmulighederne. Det er vanskeligt at finde empiriske resultater, der understøtter dette. Figur 3 viser beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen for de årige i OECD-landene. Det fremgår af figuren, at der tilsyneladende er en tæt sammenhæng mellem erhvervsfrekvensen, dvs. udbuddet af arbejdskraft i aldersgruppen, og graden af beskæftigelse for samme aldersgruppe. Det er dog ikke muligt herfra at vurdere, om større udbud øger beskæftigelsen, eller om øgede beskæftigelsesmuligheder øger udbuddet af arbejdskraft. Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) finder imidlertid, at faldet i erhvervsfrekvensen, som følge af indførslen af overgangsydelsen i 1992, ikke blot havde en effekt på antallet af årige langtidsledige, men også mindskede beskæftigelsesfrekvensen for personerne i denne aldersgruppe. Det indikerer, at ændringer i arbejdsudbuddet påvirker graden af beskæftigelse. Figur 3 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens i OECD-landene, Beskæftigelsesfrekvens, pct Anm.: Gennemsnit for årene Kilde: OECD Labour Force Statistics. Erhvervsfrekvens, pct. Der er således intet, der tyder på, at efterlønsordningen fungerer som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, hvorfor et af de to overordnede formål med ordningen ikke kan anses for opfyldt. Selvom reformen i 1999 betyder, at retten til efterløn kun optjenes ved indbetaling af efterlønsbidrag i mindst 25 år, vil indbetalingerne (under normale forudsætninger) kun udgøre omkring 1/3 af efterlønsudbetalingen. 1 Den store tilslutning til efterlønsordningen er således en af årsagerne til, at andelen af årige personer på offentlig forsørgelse er stør- 1 I forbindelse med velfærdsaftalen fra 2006 blev antallet af indbetalingsår øget fra 25 til 30, se Finansministeriet (2006). Side 6

9 re i Danmark end i de andre nordiske lande (Nationalbanken (2008)). I 2007 var knap 25 pct. af de årige personer i Danmark på offentlig forsørgelse, mens andelen var 21 pct. i Norge og blot 17 pct. i Sverige. Hvis efterlønsordningen skal kunne retfærdiggøres, må det være afgørende, om det andet formål med ordningen er opfyldt, dvs. at efterlønnen er målrettet personer med et dårligt helbred. Helbredets betydning for efterlønnen i Danmark er tidligere blevet undersøgt empirisk i Beskæftigelsesministeriet et al. (2003), Christensen og Gupta (2000), Danø, Ejrnæs og Husted (2005), DØR (2005) og Velfærdskommissionen (2006). Resultaterne fra disse undersøgelser peger overordnet i retning af, at helbredstilstanden har nogen betydning for overgangen til efterløn. De økonometriske analyser giver dog ikke et enkelt absolut mål for, hvor meget ringere efterlønsmodtagernes helbred er, idet helbredet alene indgår som en forklarende variabel i en multipel regressionsmodel eller i en strukturel model. Endvidere benyttes i flere analyser blot ét ud af flere mål for helbredet, eksempelvis antal lægebesøg. I de mere deskriptive analyser sammenlignes helbredet hos efterlønsmodtagere med helbredet hos andre grupper derimod mere direkte. Da der ikke kontrolleres for forskelle i karakteristika mellem de forskellige grupper, angiver resultatet herfra imidlertid ikke, om eventuelle helbredsforskelle kan forklares med sammensætningen af grupperne. Denne analyserapport belyser, hvilke karakteristika der knytter sig til de personer, der i dag tilgår efterlønsordningen. Der lægges et særligt fokus på helbredstilstanden hos disse personer, og helbredet blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere sammenlignes med andre relevante grupper i samme aldersinterval. Der anvendes metoder, som gør det muligt at foretage en eksplicit sammenligning af efterlønsmodtageres og andre socioøkonomiske gruppers helbred. Metoderne muliggør endvidere, at efterlønsordningens målretning kan vurderes nøjagtigere. Analyserapporten er inddelt på følgende måde. I afsnit 3 gennemgås tidligere danske undersøgelser af efterlønnens determinanter, herunder de fundne sammenhænge mellem efterløn og helbredstilstand. Afsnit 4 beskriver det anvendte datagrundlag. I afsnit 5 foretages en deskriptiv analyse af de socioøkonomiske karakteristika, der knytter sig til efterlønsmodtagerne. I afsnit 6 gennemføres både en deskriptiv og statistisk analyse af helbredstilstanden blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere. I afsnit 7 undersøges, hvordan en afskaffelse af efterlønnen vil påvirke tilgangen til førtidspension, hvormed lighederne mellem efterlønsmodtagere og førtidspensionister kan evalueres. Endeligt konkluderes i afsnit Tidligere undersøgelser Efterlønnens determinanter i Danmark er tidligere blevet undersøgt empirisk i Beskæftigelsesministeriet et al. (2003), Christensen og Gupta (2000), Danø, Ejrnæs og Husted (2005), DØR (2005) og Velfærdskommissionen (2006). Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) foretager en analyse af beslutningen om at trække sig tilbage på efterløn eller førtidspension baseret på registeroplysninger om omtrent personer. Registerudtrækket vedrører de årige erhvervsaktive i 1999, og med udgangspunkt i dette estimeres en logistisk model af sandsynligheden for tilbagetrækning, hvori der kontrolleres for køn, alder, indkomst, arbejdsmarkedshistorie m.v. Resultaterne viser, at tilbagetrækningssandsynligheden er størst ved 60-årsalderen, og at højere indkomst mindsker tilbøjeligheden til tilbagetrækning. Højere indkomst kan siges at have to mod- Side 7

10 satrettede effekter på valget af tidspunkt for tilbagetrækning. På den ene side betyder øget indkomst, at kompensationsgraden af efterlønnen mindskes. På den anden side vil højere indkomst normalt være positivt korreleret med pensionsopsparing, og dermed kan indkomstniveauet som erhvervsaktiv sikres med oparbejdet pensionsformue, hvorfor øget indkomst kan fremskynde tilbagetrækningstidspunktet. Resultaterne fra Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) tyder altså på, at det er den førstnævnte effekt, der dominerer. Forudgående ledighed og en tilbagetrukket partner øger tilbagetrækningssandsynligheden, mens højere uddannelsesniveau mindsker den. Der findes ikke en signifikant forskel mellem kønnene, hvilket forklares med kontrollen for indkomst samt uddannelsesniveau. Det anvendte datamateriale giver ikke mulighed for at kontrollere for personernes helbredstilstand. Ved at benytte en mindre stikprøve finder Beskæftigelsesministeriet et al. (2003), at sandsynligheden for tilbagetrækning er voksende i udgifterne til hospital og sygesikring. Inddragelsen af helbredsoplysninger ændrer imidlertid ikke på betydningen af de andre kontrolvariable, dvs. uddannelse, ledighed m.v., for sandsynligheden for tilbagetrækning. Dette indikerer dermed, at helbredstilstanden ikke er korreleret med disse variable. Christensen og Gupta (2000) tager udgangspunkt i registerdata, der indeholder årlige oplysninger i perioden for 744 ægtepar. Christensen og Gupta (2000) finder, at tidspunktet for efterløn udskydes, når efterlønsydelsen sænkes. Resultaterne viser, at hustruer reagerer kraftigere end ægtemænd på ændringer i ydelsen. Endvidere viser de, at raske personer arbejder længere end personer med dårligt helbred, og at overgangen til efterlønnen sker tidligere for hustruer, når ægtemandens helbred forværres. Helbredsindikatoren er beregnet med udgangspunkt i sygedagpenge. Ligesom i Beskæftigelsesministeriet et al. (2003) findes, at højere indkomst udsætter tilbagetrækningstidspunktet. Danø, Ejrnæs og Husted (2005) opstiller en strukturel model for beslutningen om tidlig tilbagetrækning. De benytter et registerudtræk, der er en 10 pct. stikprøve af alle enlige mænd og kvinder i perioden Den strukturelle model tager afsæt i "option value"-modellen, som blev introduceret i Stock og Wise (1990). Omdrejningspunktet i modellen er værdien af tilbagetrækning på et senere tidspunkt, idet den forventede nutidsværdi af at trække sig tilbage i dag ikke alene sammenlignes med udskydelse af tilbagetrækningen med et år, men også med udskydelse af tilbagetrækningen til alle fremtidige år. Hvis værdien af udskydelse af tilbagetrækningstidspunktet overstiger værdien af tilbagetrækning i dag, fortsætter personen med at være erhvervsaktiv. Estimationerne viser, at både mænds og kvinders tilbagetrækningsbeslutning er påvirket af kompensationsgraden af efterlønnen og helbredstilstanden. Resultaterne viser imidlertid også, at raske kvinder værdisætter efterløn højere end raske mænd. Helbredet er målt ved antal konsultationer hos praktiserende læge. Mens determinanterne for mændenes tilbagetrækning primært er indkomst og helbred, er kvinders tilbagetrækningsbeslutning også bestemt af uddannelsesniveau og tidligere ledighedsperioder. I DØR (2005) sammenlignes antallet af lægebesøg og perioder med sygedagpenge blandt efterlønsmodtagere med de erhvervsaktive i samme aldersgruppe. DØR (2005) finder ikke store forskelle mellem de to grupper, om end efterlønsmodtagere har både flere lægebesøg og flere sygedagpengeperioder i gennemsnit end erhvervsaktive. Endvidere gennemføres en logistisk regression for sandsynligheden for overgang til efterløn i perioden på en 10 pct. Side 8

11 stikprøve af befolkningen. Resultaterne viser, at flere lægebesøg og sygedagpengeuger/perioder øger sandsynligheden for tilbagetrækning via efterløn. Ligeledes har forudgående ledighedsperioder en kraftig effekt på tilbagetrækningssandsynligheden. En høj timeløn mindsker sandsynligheden for overgang til efterløn, mens pensionsindbetalinger øger sandsynligheden. Ligesom i Danø, Ejrnæs og Husted (2005) har kvinder en højere sandsynlighed for tilbagetrækning. I DØR (2005) estimeres endvidere sandsynligheden for overgang til førtidspension ved brug af en logistisk model for alle årige personer. Parameterestimaterne benyttes herefter til at beregne den gennemsnitlige sandsynlighed for, at de nytilgåede efterlønsmodtagere i stedet ville overgå til førtidspension på baggrund af deres observerbare karakteristika. DØR (2005) finder, at omkring 11 pct. af disse efterlønsmodtagere kunne være overgået til førtidspension. I Velfærdskommissionen (2006) foretages ikke en egentlig økonometrisk analyse af tilbagetrækningsbeslutningen, men derimod en ganske omfattende deskriptiv analyse af blandt andet efterlønsmodtagernes helbredstilstand. Analysen viser, at målt på medicinudgifter, antal sengedage på hospital, antal besøg hos praktiserende læge og speciallæge er der ikke forskel i de erhvervsaktives og efterlønsmodtagernes helbredstilstand. Endvidere er antallet af sygedagpengeperioder ikke væsentligt højere for efterlønsmodtagerne. 4. Data Det anvendte datamateriale er en fuldtælling af den danske befolkning i perioden og stammer fra Danmarks Statistik samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Fra Danmarks Statistik indhentes informationer om køn, alder, familieforhold, uddannelse, indkomster, arbejdsmarkedstilknytning m.m. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register anvendes til at identificere overgangen til de forskellige tilbagetrækningsordninger. DREAM er en forløbsdatabase, der omfatter samtlige personer, som har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra medio 1991 og frem (Arbejdsmarkedsstyrelsen (2007)). Oplysninger i registret dannes ugevis således, at ydelsesoplysningen for en person fremkommer, såfremt personen blot har været én dag på den pågældende ydelse. Da opgørelsesmetoden anvendt i DREAM indebærer, at der kun kan registreres én ugentlig ydelsesoplysning, foretages i nogle tilfælde en overskrivning af oplysninger. Overførsler som folkepension, efterløn og førtidspension er højt prioriteret i rangordningen af de forskellige ydelser. I denne analyserapport er fokus lagt på personer, der overgår fra ledighed eller beskæftigelse til tilbagetrækning, eller som fortsætter i arbejdsstyrken. Til at identificere overgangen kombineres DREAM-registret med Danmarks Statistiks indkomstregister, jf. boks 1. Side 9

12 Boks 1 Afgrænsning af arbejdsmarkedstilknytning Til at afgrænse personer, der tilgår de forskellige tilbagetrækningsordninger, anvendes DREAM-registret. På baggrund af dette register bestemmes overgang til efterløn, førtidspension eller folkepension i et år, hvis personen har mindst én uge med ydelsen i det pågældende år, men ingen uger med ydelsen året før. Endvidere ses kun på tilgangen af personer, der inden overgangen er beskæftigede eller ledige. Da det alene er muligt at identificere uger med overførsler i DREAMregistret, kan det ikke uden videre afgøres, om personer er beskæftigede (eller selvforsørgende), hvis der ikke kan findes en markering i registret. Dette forekommer, når den pågældende person ikke har modtaget en offentlig ydelse i løbet af Personer, der ikke trækker sig tilbage, inddeles derfor i beskæftigede eller ledige på baggrund af indkomstoplysningerne i året. Ved brug af DREAM-registret er det endvidere sikret, at disse beskæftigede og ledige ikke har modtaget en tilbagetrækningsydelse det pågældende år. Med mindre andet er angivet, tilhører førtidspensionisterne aldersgruppen af årige, mens alle andre socioøkonomiske grupper tilhører aldersgruppen af årige. Der eksisterer en række variable i de anvendte registre, der kan benyttes til at vurdere helbredet hos de forskellige personer. Da ingen af disse indikatorer kan siges at være perfekte mål for helbredstilstanden, er det valgt at rapportere samtlige helbredsmål i analysen af efterlønsmodtagernes helbred. Helbredsmålene indhentes fra sygehusbenyttelsesregistret og DREAM-registret og udgøres af antal uger med sygedagpenge, antal dage med en diagnosticeret sygdom, antal besøg hos en almen praktiserende læge, antal besøg hos en speciallæge og markering for en alvorlig diagnosticeret sygdom, jf. boks 2. Alle helbredsindikatorerne er målt over de sidste fire år inden overgangen ved at summere værdierne for de enkelte år, fx er sygedagpenge opgjort som antal uger personen har modtaget ydelsen i løbet af de seneste fire år. Det kan ikke på forhånd afvises, at de rekreative egenskaber knyttet til efterlønsordningen kan have en positiv helbredseffekt for personer, der tidligere har arbejdet med nedslidende arbejdsfunktioner. Det er derfor helbredstilstanden op til overgangen, der måles. Antal uger med sygedagpenge og markering for en alvorlig diagnosticeret sygdom må anses for at være forholdsvis objektive mål for helbred, idet begge indebærer en lægelig visitation. Derimod må antal lægebesøg anses for at være et mere subjektivt helbredsmål, idet disse er fuldt dækket af sygesikringen, og omkostninger for den enkelte person ved et lægebesøg alene udgøres af det besvær, der er forbundet hermed. Derfor kan antallet af lægebesøg i nogen grad afspejle det selvvurderede helbred. Både de objektive og mere subjektive mål er relevante, når helbredet skal sammenlignes for de forskellige socioøkonomiske grupper. Side 10

13 Boks 2 Helbredsindikatorer Fra DREAM-registret indhentes oplysninger om antal uger med sygedagpenge. Sygehusbenyttelsesregistret giver antal besøg hos en almen praktiserende læge og hos en speciallæge samt antal dage med en diagnosticeret sygdom. Sygehusbenyttelsesregistret giver endvidere oplysninger om personernes diagnosticerede (dominerende) sygdom i et givent år. Diagnoserne i registret er inddelt i 99 sygdomsgrupper. Baseret på egne og lægefaglige vurderinger er der udvalgt en række diagnoser, som kan siges at være alvorlige i den forstand, at de er forenelige med et langt og kompliceret sygdomsforløb. Da grupperingen af de diagnosticerede sygdomme er forholdsvis overordnet, er det valgt at afgrænse de alvorlige sygdomme i to grupper: Afgrænsning I udgør sygdomsgrupper, som altid må anses for alvorlige. Følgende sygdomme er inkluderet: Alle ondartede svulster, svulst i lymfatisk og bloddannende væv, sindssygdomme, akut hjerteinfarkt og karsygdomme i hjerne. Afgrænsning II udgøres af sygdomsgrupperne i afgræsning I samt sygdomsgrupper, der ikke nødvendigvis altid er alvorlige. Følgende sygdomme er inkluderet: Alle i afgrænsning I, sukkersyge, sygdomme i blod og bloddannende organer, neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikkepsykiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental regulering, epilepsi, andre sygdomme i nervesystemet, blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), andre iskæmiske hjertesygdomme, symptomatisk hjertesygdom, andre hjertesygdomme, karsygdomme i hjerne, åreforkalkning, bronchitis, udvidede lunger og astma, tarmslyng uden oplysning om brok, andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, andre sygdomme i urinorganer, leddegigt og beslægtede sygdomme, knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, brud af lårbenshals og anden eller uspecificeret intrakraniel læsion. 5. Tilbagetrækningens socioøkonomiske karakteriska Efterlønsmodtagerne udgør en betydelig andel af personer, der ikke er erhvervsaktive i årsalderen. Således er 44 pct. af de årige kvinder tilbagetrukket med efterløn, jf. figur 4a, mens andelen af lavere for mænd og udgør knap 33 pct., jf. figur 4b. Af figur 4a og figur 4b fremgår det endvidere, at andelen af efterlønsmodtagere for både mænd og kvinder er større i de ældre aldersgrupper. Blandt de 60-årige mænd er 68 pct. i arbejdsstyrken og 18 pct. er efterlønsmodtagere, hvorimod blot 34 pct. af de 64-årige mænd er erhvervsaktive og hele 49 pct. modtager efterløn. For de 60-årige kvinder er 29 pct. efterlønsmodtagere, mens 49 pct. er erhvervsaktive. Ved 64-årsalderen er 57 pct. af kvinderne efterlønsmodtagere, og 17 pct. er enten beskæftigede eller ledige. Side 11

14 Figur 4 Socioøkonomisk fordeling af årige, 2007 a. Kvinder b. Mænd Pct. Pct Beskæftigelse Ledige Alder Efterløn Førtidspension Andet Anm.: Den socioøkonomiske inddeling af personer er sket på baggrund af novemberprioriteringen i den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS) ultimo året før. Andelen af førtidspensionsmodtagere er for både mænd og kvinder uafhængig af alderen og udgør henholdsvis 12 og 18 pct. Samlet set viser figur 4a og figur 4b, at de årige kvinder er mere tilbøjelige end de årige mænd til at anvende de forskellige tilbagetrækningsmuligheder. Blandt de personer, der overgik til efterlønsordningen i 2006, er kvinder ligeledes overrepræsenteret og udgør således 53 pct. af den samlede tilgang til ordningen, jf. tabel 1, mens mænd er klart overrepræsenteret blandt de erhvervsaktive. Der er i alt personer, der i 2006 overgik til efterløn fra beskæftigelse eller ledighed. Tabel 1 Arbejdsmarkedstilknytning og tilgang til tilbagetrækningsordninger, fordelt på køn, årige, 2006 Kvinder Mænd I alt Pct Pct. - - Antal - Beskæftigelse 36,5 63, Ledighed 39,7 60, Efterløn 52,8 47, Førtidspension 50,8 49, Anm.: Se boks 1 for afgrænsning af arbejdsmarkedstilknytning. Førtidspensionisterne tilhører aldersgruppen af årige, mens alle andre tilhører aldersgruppen af årige. Figur 5 og figur 6 viser, om uddannelsesfordelingen i tilgangen til henholdsvis efterløn og førtidspension svarer til fordelingen blandt de erhvervsaktive, som tilgangen stammer fra. En indeksværdi på 100 angiver, at uddannelsesfordelingen er repræsentativ, mens en indeksværdi på eksempelvis 120 betyder, at uddannelsen er overrepræsenteret med 20 pct Beskæftigelse Ledige Alder Efterløn Førtidspension Andet Grundskoleuddannede og faguddannede er overrepræsenteret blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere med henholdsvis 20 og 12 pct., jf. figur 5, og udgør samtidig knap 80 pct. af tilgangen til ordningen, mens personer med en lang videregående uddannelse er kraftigt underrepræsenteret. Personer med en lang Side 12

15 Grund. udd. Gymn. udd. Fagudd. KVU MVU LVU Grund. udd. Gymn. udd. Fagudd. KVU MVU LVU videregående uddannelse repræsenterer således kun 2,5 pct. af de nye efterlønsmodtagere, mens de udgør 7,8 pct. af de erhvervsaktive svarende til en underrepræsentation på 312 pct. (og en indeksværdi på 32) jf. figur 5. Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse er også underrepræsenterede blandt efterlønsmodtagerne. Figur 5 Uddannelsesfordelingen blandt personer, der tilgår efterlønsordningen, årige, 2006 Indeks (100=repræsentativ) Figur 6 Uddannelsesfordelingen blandt personer, der tilgår førtidspensionsordningen, årige, 2006 Indeks (100=repræsentativ) Anm.: Indekset måler, hvor repræsentativ fordelingen af uddannelse er blandt personer, der tilgår efterløns- eller førtidspensionsordningen, i forhold til alle årige personer. Et indeks over 100 angiver overrepræsentation. KVU, MVU og LVU dækker henholdsvis over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Mens faguddannede er overrepræsenteret blandt de nye efterlønsmodtagere, er de underrepræsenteret blandt personer, der tilgår førtidspensionsordningen i 2006, jf. figur 6. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er derimod klart overrepræsenteret blandt de nytilgåede førtidspensionister, jf. figur 6. Overrepræsentationen af faguddannede kan tages som udtryk for, at en høj andel af de faguddannede er medlemmer af en a-kasse og har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forklarer, hvorfor mere end 80 pct. af de årige faguddannede indbetaler efterlønsbidrag i Tilsvarende indbetaler en stor del af de erhvervsaktive grundskoleuddannede efterlønsbidrag. For både grundskole- og faguddannede vil kompensationsgraden af efterlønsudbetalingen normalt være forholdsvis høj, og der er klare økonomiske incitamenter til at benytte ordningen. For personer med en lang videregående uddannelse vil kompensationsgraden normalt være betydeligt lavere, hvorfor det er tankevækkende, at over 65 pct. af denne gruppe indbetaler til ordningen. 2 2 Velfærdskommissionen (2006) finder, at ufaglærte og faguddannede har en kompensationsgrad, som er op mod det dobbelte af personer med en videregående uddannelse. Side 13

16 Figur 7 Indbetalere af efterlønsbidrag, erhvervsaktive, fordelt på uddannelse, årige, 2006 Pct Grund. Gymn. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: KVU, MVU og LVU dækker henholdsvis over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Branchefordelingen blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere afslører, at personer, der indtil tilbagetrækningstidspunktet var ansat i fødevareindustrien, er klart overrepræsenteret, jf. figur 8. Således er ansatte fra bagerier og slagterier overrepræsenteret med henholdsvis 87 og 83 pct. Ligeledes er der en overrepræsentation af ansatte fra sociale institutioner for børn og unge samt voksne. Disse faggrupper er overrepræsenteret med henholdsvis 80 og 60 pct. Endvidere er ansatte fra fremstillingserhverv og hospitaler overrepræsenteret, mens praktiserende læger, tandlæger og dyrlæger, ansatte i advokatvirksomhed og ansatte i de primære erhverv er klart underrepræsenteret, jf. figur 8. En del af forklaringen på dette kan findes i, at der er en overvægt af selvstændige i disse erhverv, og at selvstændige er mindre tilbøjelige til at anvende efterlønsordningen. Side 14

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Nytter et opgør med efterlønnen?

Nytter et opgør med efterlønnen? Nytter et opgør med efterlønnen? SFI's beskæftigelseskonference 2011 Jan V. Hansen Forsikring & Pension Nytter det? Perspektiv - hvad er der sket de sidste 10 år? Hvad kommer den seneste reform af efterlønnen

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN

ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. nr. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Side 1 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fleksibel efterløn 5 Analyser

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE

OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE 4. januar 2008 af Louise Hansen, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen er buldret i vejret siden

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV 23. marts 2004 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33 55 77 20 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV Det økonomiske tilbageslag, som satte ind for ca. to år siden, har kostet omkring 47.000 arbejdspladser.

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN 14. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN Det samlede antal personer på sygedagpenge er siden 2. kvartal 2006 steget med omkring 13.400 eller

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2001:19 22. november 2001 Generel firmastatistik 1999 Den generelle firmastatistik 1999 er den første statistik, der belyser samtlige reelt aktive firmaer i det danske erhvervsliv.

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere