AFRAPPORTERING TUP 2012 IT-støttet afklaringsredskab til brug for IKV inden for svejseområdet

Transkript

1 AFRAPPORTERING TUP 2012 IT-støttet afklaringsredskab til brug for IKV inden for svejseområdet TUP- Projektnummer: Projektleder: Christiane Bech

2 Indholdsfortegnelse DEL 1: BAGGRUND OG FORMÅL 3 Formål med projektet 3 Hvilke problemstillinger ønsker vi at løse? 3 Hvad skal det IT-støttede afklaringsredskab bruges til? 4 Forventede effektmål for projektet 5 Projektets målgrupper 5 DEL 2: PROJEKTETS GENNEMFØRELSE 7 Tidsplan for projektet 7 Aktiviteterne i projektet 7 DEL 3: PROJEKTETS RESULTATER(OUTPUT) 14 Beskrivelse af det digitale afklaringsredskab. 14 IKV-redskabets udseende og indhold. 15 Lærerens rapport. 17 DEL 4: PROJEKTETS EFFEKTER OG EVENTUELLE AFVIGELSER. 20 Gennemførte effektmålinger. 20 Afvigelser i forhold til de forventede effektmål. 23 DEL 5: FORANKRING OG SPREDNING AF PROJEKTET 24 Forankring af projektet på den enkelte uddannelsesinstitution. 24 Spredning af resultaterne i projektet. 24 2

3 DEL 1: BAGGRUND OG FORMÅL Formål med projektet Projektets formål er at udvikle et it-støttet afklaringsredskab der er hensigtsmæssigt, troværdigt og pålideligt til brug for IKV inden for svejseområdet. Til det formål skal der anvendes pædagogisk innovative metoder, som har vist sig at give ønskede effekter som øget effektivitet og differentiering. IKV- redskabet skal kunne bruges af alle AMU-udbydere i svejsning. Redskabet skal være anvendeligt for både deltager, virksomhed og underviser. Det kan danne model for andre IKV på andre erhvervs- og AMU-uddannelser. Hvilke problemstillinger ønsker vi at løse? AMU-udbyderne af kompetenceudvikling inden for svejseområdet (FKB 2650) oplever en stor pædagogisk udfordring at tilrettelægge effektive og målrettede forløb for den enkelte kursist i svejseundervisningen, når der skal tages højde for deltagernes meget spredte teoretiske og praktiske forudsætninger. Tid, økonomi og manglende hensigtsmæssige metoder til kompetencevurdering nævnes som barrierer for en systematisk anvendelse af IKV. Der opleves også store forskelle fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, hvordan der arbejdes med IKV inden for svejseområdet. 1. Tid og økonomi er ofte nævnt som de faktorer, der vanskeliggør gennemførelsen og tilrettelæggelsen af IKV med udgangspunkt i den enkelte kursists beskæftigelsesønsker og forudsætninger (personlige, faglige både teoretiske og praktiske -, samt læringsmæssige) forud for selve kompetenceudviklingsforløbet. 2. Skolerne modtager meget ofte sene kursustilmeldinger fra medarbejderen selv eller virksomheden. Derfor ved læreren meget lidt om kursusdeltageren inden start på kursus. Læreren kan heller ikke se umiddelbart, om vedkommende har problemer med matematik eller dansk (læse/staveproblemer). TUP- Projektnummer: Projektleder: Christiane Bech

4 3. Undervisningen er organiseret som åbent værksted, hvor der kan sidde mange kursusdeltagere med mange forskellige behov, ønsker og forudsætninger: Der kan være undervisning i op til 23 forskellige svejsekurser på ét hold. 4. Det handler ofte om korte kurser (2 til 5 dage), derfor er der ikke tid til IKV i teori. 5. Undervisningen er delt op i teori og praktisk svejsearbejde: Der bruges forholdsvis meget tid på undervisning i teori. 6. Der opleves også store forskelle fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, hvordan der arbejdes med IKV inden for svejseområdet: Kompetencevurderingerne udføres anderledes fra skole til skole og der er ingen systematik. 7. Den enkelte kursists teoretiske kompetencer kan ikke dokumenteres i dag. 8. Virksomhederne efterlyser mere produktivitet, effektivitet og kvalitetsbevidsthed hos medarbejderne i dag, hvilket stiller større krav til den teoretiske viden og selvstændighed. Under nulpunktsanalysefasen i projektet blev der udarbejdet en "Beskrivelse af nuværende afklaringspraksis", som er vedhæftet/vedlagt den her afrapportering. Hvad skal det IT-støttede afklaringsredskab bruges til? 1. Afklaring af kursusdeltagerens kompetencer inden for teori i svejsning: Det kan bruges af læreren til at afklare, hvilke kompetencer kursusdeltageren har og mangler inden for teori i svejsning; 2. Bevidstgørelse af kursusdeltageren om sine kompetencer inden for teori i svejsning: Kursusdeltageren kan få en bevidsthed om, hvad han kan inden for teorien og hvad han mangler at lære, for på den måde at blive mere motiveret; 3. Mere objektiv indplacering af kursusdeltageren på det rigtige svejsekursus: Det er en form for visitationsmateriale for at kunne indplacere kursusdeltagerne på det rigtige svejsekursus, hermed kunne give et bedre kursustilbud; 4. Mere effektiv undervisning: kursusdeltageren kan tydeligt se, hvad han kan og ikke kan, og derfor komme i gang med præcis det kompetencegab, som han er kommet for på kursus. Kursisten kan også selv bruge redskabet, mens læreren hjælper andre. 5. Større motivering af kursusdeltageren og den virksomhed der sender vedkommende på kursus: Kursusdeltageren er mere motiveret til uddannelsen, hvis vedkommende kan se hvad han allerede kan og hvad han mangler. Virksomheden er mere motiveret til at sende medarbejderen af sted, hvis tiden hvor medarbejderen er af sted bliver mindre. 6. Pædagogisk redskab til mere målrettet indsats: IKV-redskabet er koblet sammen med det IKTbaserede undervisningsmateriale, som kursusdeltageren selv kan arbejde videre med. 7. Evaluering af det, man har lært: Redskabet kan ikke kun bruges som afklaringsredskab, men også som evalueringsredskab, både på AMU-området og på andre uddannelsesområder, som også har faget "svejsning". 8. til sidst og ikke mindst effektiv uddannelsesplanlægning for den enkelte virksomhed: hvis en SMV ikke har en HR-afdeling, der tager sig af medarbejdernes kompetenceudviklingsbehov, kan afklaringsredskabet nemt bruges på et helt hold medarbejdere på én gang. 4

5 Forventede effektmål for projektet 1. Øget effektivitet for deltageren, læreren og institutionen: Målet er at udvikle et it-støttet redskab, som kan målrettes den enkelte deltager. Læreren vil kunne give en mere effektiv vejledning og han vil bruge sine ressourcer mere effektivt og oplever en mere tilfreds deltager. Institutionen vil opleve mere tilfredse lærere, deltagere og i sidste ende virksomheder. 2. Øget differentiering for læreren og deltageren: Målet er at udvikle et it-støttet redskab, som kan målrettes forskellige typer deltagere: ofte er det svært at inkludere de svage læsere og dem der har manglende kompetencer i matematik i undervisningen. Disse vil opleve, at der også tages hensyn til dem i undervisningen og at de kan få tilbudt den rigtige hjælp. Spørgsmålene i redskabet vil kunne oplæses og der vil også være knyttet grafik til dem. Deltageren vil få tegnet et kompetencespind, hvor han kan se, hvad han selv mangler at lære i forhold til resten af deltagergruppen. I og med læreren også vil kunne se det samme kompetencespind som deltageren, samt en oversigtsrapport over kursistens kompetencer i svejsning, kan læreren arbejde mere målrettet med deltagerne. 3. Bedre overblik for deltageren, læreren og virksomheden: Målet er at skabe et bedre overblik for deltageren, læreren og i sidste ende virksomheden. Deltageren vil få et større overblik over målene med kurset og hvad der skal til for at opnå det. Læreren vil få et større overblik over deltagerens kompetencer. Virksomheden vil kunne få noget dokumentation over medarbejderens kompetencer. 4. Øget kvalitet for læreren og deltageren og institutionen: Læreren vil få et kvalitetsredskab, som kan give et konkret og differentieret billede af deltagerens kompetencer, på forskellige niveauer, på tværs af uddannelsesmålene. Det vil sikre en mere ensartet og systematisk IKV på tværs af institutionerne. Målet er at udvikle et standardredskab til svejseområdet. Både deltagere og virksomheder vil kunne se en mening i en IKV. 5. Øget brugbarhed for læreren og deltageren: Redskabet skal bruges sammen med et differentieret undervisningsmateriale til teori i svejsning, som deltageren kan arbejde med selv eller ved lærerens hjælp. Vi forventer, at afklaringsredskabet vil komme til sin fulde ret sammen med det digitale undervisningsmateriale. Det vil blive brugt mere på institutionerne og hermed øge antal IKV er. 6. Øget værdi for virksomheden: Virksomheden vil også kunne få en udskrift af medarbejderens kompetencespind. Hermed vil den bedre kunne planlægge medarbejderens efteruddannelse. Projektets målgrupper 1. Uddannelsesinstitutioner der udbyder arbejdsmarkedsuddannelsen Svejsning og termisk skæring i metal (FKB 2650) 2. Faglærere inden for svejseområdet 5

6 3. Deltagere der gerne vil have vurderet deres realkompetencer inden for svejsning med henblik på kompetenceudvikling i svejsning og termisk skæring i metal (FKB 2650) 4. Virksomheder/jobcentre der sender deltagere til afklaring og på efterfølgende kursus 5. Andre metaluddannelser inden for AMU/EUD såsom svejseuddannelsen og industriteknikeruddannelsen 6. Andre fagområder (f.eks. træ og byg) inden for AMU/EUD 6

7 DEL 2: PROJEKTETS GENNEMFØRELSE Tidsplan for projektet Projektet blev igangsat i september 2012 og afsluttet den 31. oktober Iflg. projektplanen blev projektet delt op i 6 faser: 1. Nulpunktsanalyse 2. Udvikling af IKV-modeller 3. Udvikling af it-redskabet 4. Afprøvning af afklaringsredskabet 1. trin 5. Afprøvning af afklaringsredskabet i ordinær drift 6. Intern og ekstern videndeling Aktiviteterne i projektet 1. Projektfase 1: Nulpunktsanalyse Som beskrevet tidligere, skulle udviklingen af et digitalt afklaringsredskab give svar på eksisterende problemstillinger og effektivisere den eksisterende kompetenceafklaringspraksis. Når det handler om at udvikle og indføre et nyt arbejdsredskab der har som formål at lette arbejdsprocessen og forbedre kvaliteten af outputtet for bestemte målgrupper, er det nødvendigt at undersøge i første omgang, hvilke forudsætninger disse målgrupper har for at gå i gang med denne forandringsproces. Det betyder i vores projekt, at det færdigudviklede itredskab både skal kunne bruges af svejsekursisten og af underviseren. Hvis arbejdsprocessen og redskabet bliver for komplicerede i forhold til svejsekursisternes og undervisernes kompetenceniveau, har udviklingen været omsonst. Vi startede i september 2012 med at igangsætte en undersøgelse af svejsekursisters ITkompetencer, da det var en aktivitet, som ville tage tid. Målet med aktiviteten var, at kunne beskrive den overordnede kravspecifikation til det it-støttede afklaringsredskab. Projektleder udarbejdede et forslag til e-spørgeskema i LMS Itslearning, som skolen i forvejen bruger. Der blev udsendt et link til projektdeltagerne, så de kunne melde tilbage og komme med ændringsforslag. Det endelige e-spørgeskema blev udfærdiget i Itslearning, og et link til skemaet blev lagt på skolernes computere (stationære, bærbare, ipad), som svejsekursisterne havde adgang til. Det var undervisernes opgave at opfordre kursister til at deltage i undersøgelsen. 83 svejsekursister fra 4 forskellige skoler deltog i undersøgelsen fra den 17. oktober 2012 til den 11. april Hele undersøgelsen er vedlagt (bilag 1 1 ) Undersøgelsen har vist følgende: 1 Undersøgelse af svejsekursisters IT-kompetencer TUP- Projektnummer: Projektleder: Christiane Bech

8 De fleste deltagere er mellem år Sammenlagt 48,2 % af alle deltagere har en smartphone mod 43,4 % der har en almindelig mobil med kamera 67,5 % bruger kamera på deres mobil til at tage primært billeder af deres børn, familie, venner og ferie 73,5 % bruger en bærbar computer, 42,2 % bruger en stationær computer (nogle har både en stationær og en bærbar) 91,6 % af alle deltagere bruger den privat, men kun 26,5 % på arbejde og 18,10 % på AMU 86,7 % af alle deltagere bruger den til at gå på internettet med; 77,1 % til at skrive e- mails; 59 % til billeder; 57,8 % til at se video på YouTube 72,3 % af alle deltagere kan godt bruge en hjemmeside Konklusion: Svejser-målgruppen har og bruger en computer. De fleste bruger den privat og meget lidt på arbejde. Det betyder, at det ikke er pga. manglende it-kompetencer fra deltagernes side, at de ikke bruger computeren mere på arbejde. Det kunne tyde på, at it og computer ikke bruges så mange steder på deres arbejde og endnu mindre i undervisningen. Det betyder også, at de har nogle it-forudsætninger til at kunne håndtere et it-støttet afklaringsredskab. Udover den ovenfornævnte undersøgelse blev der udarbejdet en beskrivelse af nuværende afklaringspraksis af kursister indenfor AMU-svejsning på de 4 deltagende institutioner. Beskrivelsen er vedlagt (bilag 2 2 ) Beskrivelse af nuværende afklaringspraksis af kursister der tilmelder sig AMU-svejsekurser er en nødvendig forudsætning for at kunne opnå en fælles forståelse hos projektdeltagerne for sammenhængen mellem målgruppetyper, aktuelle vilkår, og ønskede effekter af projektet. Derfor blev nuværende afklaringspraksis drøftet og beskrevet på første arbejdsworkshop, hvor alle 4 udbydere var repræsenteret. Efter drøftelse af nuværende afklaringspraksis på workshoppen, blev det tydeligt at afklaringsmetoden er ens for alle IKV-deltagere på skolerne. Derfor kunne case -modellen ikke bruges som beskrivelsesmodel. Beskrivelsen fokuserer på IKV-deltagernes faglige forudsætninger og deres erhvervsmæssige tilknytning og på selve afklaringsmetoden med henblik på at få udfordringer og mangler frem i lyset. Her er et kort resumé af de vigtigste konklusioner: 50% af deltagerne har en svejseuddannelse som de har taget på et eller andet tidspunkt. Nogle har et svejsecertifikat, og skal re-certificeres. Der vil herudover være specialarbejdere der ved lige så meget som faglærte om svejsning. Resten er ufaglærte eller faglærte uden uddannelse i svejsning. Faglig uddannelse hænger ikke nødvendigvis sammen med faglige kompetencer i svejseteori. Virksomheden stiller heller ikke nødvendigvis de krav, den bør stille iflg. standarden. Deltagerne er generelt negative over for teoriundervisning. 2 Beskrivelse af nuværende afklaringspraksis af kursister inden for AMU-svejsning på de 4 deltagende uddannelsesinstitutioner. 8

9 Der er i dag ingen mulighed for at teste en deltager i teori før vedkommende starter på uddannelsen. Kursusdeltagerne er enten tilknyttet virksomheder eller jobcenter: deres motivation er ikke ens. De første kommer frivilligt, de andre ofte tvunget. Afklaringsprocessen består af 4 faser: o Tilmeldingen: sker ofte meget sent og derfor kendes kursisten ikke af læreren før start på skolen, o Afklaring af deltagerens faglige og erhvervsmæssige baggrund: sker skriftligt via et spørgeskema på nogle skoler. Denne fase kan vise, om kursisten har læse- /staveproblemer, o Afklaring af deltagerens faglige og førfaglige kompetencer i svejseteori: denne fase giver læreren en viden om, hvor meget teoretisk viden om svejsning den enkelte har, og om vedkommende mangler kompetencer i matematik (bl.a. brøk, decimaler, procentregning), o Afklaring af deltagerens praktiske svejsearbejde: denne fase giver læreren en viden om den enkelte har svejst før eller ej. Udfordringerne i projektet ligger i, hvordan man får skabt overblik over de forskellige teoretiske kompetencer som er nødvendige til hver enkelt kursus, da der ligger en fælles mængde teoretiske uddannelsesmål som er ens for mange kursusmål. En anden udfordring er, om IT-redskabet vil bidrage til en mere effektiv afklaring i svejseteori. Mulige løsninger er, at kategorisere teorispørgsmål efter de 9 punkter i DS Det sidste er det punkt, der tager flest lærerkræfter, da den forudsætter meget før-faglig viden såsom dansk og matematik hos deltagerne. Med udgangspunkt i denne beskrivelse blev der fastlagt nogle krav til it-redskabet: Det skal handle om et adaptiv testsystem: afklaringen skal starte ved ingen kompetencer på niveau 0 (adgangskursus) helt op til niveau 2 (niveau for certificering) for at dække over de fleste målgruppetyper og kursusmål. De førfaglige kompetencer skal inddrages: matematik og el-forståelse, bl.a. Afklaringsspørgsmålene skal læses op. Redskabet skal indeholde en del grafik for at gøre det så visuelt som muligt, da det er svært for mange at omsætte teori til praktiske opgaver. 2. Projektfase 2: Udvikling af IKV-modeller. Under projektfase 2 blev projektdeltagerne oplært i at arbejde med uddannelsesmål, læringsmål og testmål med udgangspunkt i de forskellige uddannelsesmål i hele FKB en Når der skal udvikles test til afdækning af kursisternes viden, bruges der følgende progression for at få beskrevet målene for hvad der skal testes i. Hver enkel test har et unikt testmål, som præcist viser hvad der afdækkes af viden hos kursisten, i forhold til den faglige viden som kursisterne skal nå, for at kunne bestå kurset. For at identificere testmålene tages der udgangspunkt i følgende progression: - Uddannelsesmålene, som er målene med det konkrete kursus. 3 DS 322 står for Dansk Standard 322. De 9 punkter er: svejseudstyr, materialer, tilsatsmaterialer, sikkerhed ved svejsning, svejseprocedurer, fugeformer og tildannelse, svejsefejl, karakterer for svejsesømme, visuel kontrol af svejsesømme. 9

10 - Herefter ses på læringsmålene, som er udtryk for hvad kursisterne skal lære for at nå uddannelsesmålene. - Læringsmålene opdeles i delmål, som er de mindre bestanddele af et læringsmål. - Delmålene opdeles i testmål som er klare målbare mål, der referer direkte til de enkelte test. Testmålene omhandler et af tre niveauer: 1. viden 2. færdigheder 3. anvendelse Testmål er kendetegnet ved, at de er - klart formuleret - er entydige - kun tester en faglig problemstilling - lægger op til at opgaven kan være hverdagsrelateret Yderligere forhold der skal inddrages i vurderingen af hvad der skal testes i: Det skal afdækkes hvilke forudsætninger kursisten skal have, for at kunne forstå de faglige indhold i læringsmålene. Forudsætningerne kan afdækkes ved test, som viser om kursisten mangler viden eller har mere viden end nødvendigt. Testresultaterne kan anvendes til at give kursisterne en mere individuel vejledning og vil give underviseren viden om kursistens vidensniveau. Forudsætningerne er kendetegnet ved at omhandle faglig viden med relevans til kurset. Det kan fx være viden der er opnået på tidligere kurser eller gennem arbejde. Det skal afdækkes hvilken før-fagligviden kursisten møder med. Før-fagligviden er viden som ikke har noget med kursets indhold at gøre, det er altså ikke faglig viden, men viden som er nødvendig for at kunne lære indholdet i læringsmålene. Det kan fx være kursistens regne-, læseog skrivefærdigheder. Den før-faglige viden, der skal afdækkes er den del, der er relevant for kursets læringsmål. Det kan fx være viden om division, og gradbetegnelser på vinkler, forståelse for begreber fra strømområdet vekselstrøm, jævnstrøm, eller tilsvarende. Kendetegnende for den før-faglige viden er at den er fælles for mange kurser og grundlaget for at kursisten kan nå læringsmålene. Der blev talt om at udvikle to typer afdækningsspørgsmål. Den ene er de faglige test, som er beskrevet ovenfor. Her er der tale om en objektiv vurdering af kursistens faglige kunnen. Opgaverne bliver elektroniske og der scores automatisk for det enkelte svar. Et svar kan være enten rigtigt eller forkert. Den anden afdækningsform er et elektronisk spørgeskema, hvor kursisten skal svare ja eller nej, 10

11 eller skrive lidt om sig selv. Her er svarene subjektive, idet de forholder sig til kursistens egen opfattelse. Det kan fx være spørgsmål om hvilke kurser de tidligere har været på, længden af deres arbejdserfaringer, dato for tidligere beståede forløb osv. Modellen blev udviklet af e-læringskonsulent Lise Steinmüller, evidencenter i Århus. Der blev også udarbejdet en struktur over testområder 4. Strukturen er begrundet i at en række fagområder er generelle for alle kurser hvor andre områder drejer sig om specifik viden indenfor en bestemt svejseproces. Følgende struktur blev brugt: G generelle opgaver: Anvendes i alle eller næsten alle kurser O Overordnede opgaver: Opgaver som er specifikke for en gruppe af kurser S Særlige opgaver: Opgaver som kun anvendes på få kurser F forforståelsesopgaver: Opgaver som viser kursistens forståelse for og viden om faglige forhold som er nødvendige for at kunne forstå kursets indhold, men som ikke er omfattet af normal undervisning. 3. Projektfase 3: Udvikling af IT-afklaringsredskabet I denne projektfase blev der udviklet ca. 350 testopgaver fordelt over 3 forskellige kompetenceniveauer (ingen niveau 1 og niveau 2) i de mest brugte kursusmål i FKB en (bl.a. MIG/MAG TIG lysbuesvejsning). Opgaverne blev beskrevet i et arbejdsdokument der blev brugt som arbejdsgrundlag for den digitale produktion af IKV en. Det it-støttede afklaringsredskab beskrives nærmere under Del 3: Projektets resultater. Denne fase tog længere tid end det der var planlagt under tidsplanen. Som allerede beskrevet i delafrapporteringen af september 2013, skulle projektfase 3 allerede være afsluttet i juli Ud over den aflyste workshop i april 2013 pga. den nævnte lockout, er der blevet brugt 1 workshop mere, da den anvendte arbejdsmetode (uddannelsesmål læringsmål testmål) var ny for projektdeltagerne. Herudover var det en stor udfordring for projektdeltagerne at producere en tekst til teoriopgaverne, som opfyldte de krav, som var blevet stillet for at kunne modsvare målgruppens faglige forudsætninger. 4. Projektfase 4: Afprøvning af redskabet a. Projektfase 4 kunne starte i november Redskabets udvikling og produktion var færdige. Redskabet skulle nu kontrolleres for fejl, justeres og afprøves på den enkelte skole. Det affødte en meget lang rettelses- og justeringsproces, da der skulle findes tid både for projektdeltagerne og for udviklerne til at kigge på det, notere rettelserne, og udføre dem. Udfordringen i rettelsesprocessen har været, at fremkomme med operative justeringer, dvs. som det var realistisk at realisere i et på forhånd givent it-system. Der blev lavet rettelser og afprøvninger i flere etaper. Der er en del grafik i redskabet. Det var også en del af processen, at skulle bringe grafikerens fremstilling og faglærernes forestilling og forståelse overens. Implementering af redskabet til afprøvning på konkrete kursister på den enkelte skole blev drøftet. To forslag blev vendt: Det første forslag gik ud på at give kursister to links i en mail, som de ville få tilsendt - hhv. til et oplysningsskema, hvor de skulle udfylde deres navn og mailadresse, og til selve IKV-redskabet. Disse 2 links skulle udleveres til 4 Struktur over testområder, Lise Steinmüller, 16. Januar Dokumentet kan rekvireres. 11

12 kursister på MAG eller TIG. Opgaverne ville være på Niveau 1 og Niveau 2 - evt. skulle begge afprøves. Andet forslag bestod i, at kursisterne skulle sættes i gang mandag morgen med at udfylde det elektroniske oplysningsskema og gennemføre testen, når de kom til undervisningen. Andet forslag blev valgt. Begrundelsen var, at det ville påføre ekstra arbejde at skulle sende en mail forud til kursisterne. Efter 1. afprøvning blev opgaverne grupperet i 3 processer: MAG, TIG og Elektrode. I februar 2014 blev der lavet en opsamling af erfaringerne. Der var foretaget 27 afprøvninger. Det viste sig, at kursisterne overså nogle opgaver, ca. 20 % havde svært ved at navigere i testen. Det blev besluttet, at dele testene op således, at kursisterne skulle have de opgaver, som de havde brug for til deres afklaring, for at bevare deres motivation. Derfor blev der udfærdiget en indledende tekst, hvor kursisterne skal tage stilling til, om de har været på svejsekursus før og i så fald hvilket og hvornår (inden for 3 år eller før). Herudover blev der lavet en niveaudeling 1 og 2. Svaret som kursisterne afgiver udløser et link til tilsvarende opgaver. Viser resultatet en samlet procentfordeling under 75 %, vises der ikke en ny test på et højre niveau. Til gengæld, hvis det samlede resultat ligger over 75 %, som er beståelseskravet, kommer der automatisk næste test på et højere niveau frem. De afgivne svar fra kursisterne viste en meget pæn kurve i forhold til sværhedsgrad. Der blev sat fokus på svarene fra UCRS. Resultaterne viste sig at være meget repræsentative for Ringkøbing-Skjern. Men de viste også uhensigtsmæssigheder i noget af tekstformuleringen i nogle af opgaverne. Justeringerne skulle udføres og en samleside skulle produceres for at redskabet kunne sættes i drift. Fristen blev sat til marts 2014, men den kunne ikke overholdes. Nogle justeringer krævede svar fra nogle projektdeltagere. Skolerne havde meget travlt i foråret 2014, og når der kun er enkelte lærere i svejseafdelinger på nogle af skolerne, er det først den daglige drift der optager den begrænsede tid, der er til rådighed. b. Der blev imellem tiden udfærdiget et forslag til brevtekst, der også indeholdt et link til IKV, som kunne sendes til kursisten ved tilmelding. Teksten lød således: For at du kan få det bedst mulige udbytte af kurset, har underviseren brug for at vide lidt mere om dine svejsekompetencer for at kunne vejlede og rådgive dig bedst muligt. Derfor vil vi gerne at du går ind på følgende link svejsevisitering.ventures.dk og svare på nogle spørgsmål inden du starter på kurset. Du vil derefter selv kunne se hvor du særligt skal sætte ind for at få det største udbytte. Hvis du ikke har adgang til en computer eller mulighed for at udfylde det, kan du gøre det på skolen når du starter. Du skal indtaste følgende: Bruger-id: Password: Med venlig hilsen Det er kun UCRS, der udsender dette brev ved tilmeldingen. De andre deltagende skoler har ikke villet følge samme procedure som UCRS, da det ville være administrativt tungt for den enkelte lærer, som selv ville stå med det. På UCRS er det administrationen der udsender brevet. 12

13 Brev sammen med link kunne udsendes fra maj Erfaringerne viser, at redskabet ikke kun kan bruges til at afklare kompetencer under IKV, men også som evaluering af kursistens teoretiske viden og kompetencer i undervisningen. Derfor blev det besluttet, at skolerne selv styrer tidspunktet for anvendelsen af redskabet for at få den mest hensigtsmæssige effekt for svejsekursisten. 5. Projektfase 5: Evaluering og implementering. Redskabet skulle sættes i drift på alle 4 skoler. Men det var meget forskelligt fra skole til skole, hvor meget man gjorde ud af det pga. travlhed. Vi ved godt, hvor svært det er at implementere et nyt redskab, når der er travlt. Og det er også almindeligt kendt inden for forandringsledelse, at det først er innovators and early adopters 5 som har mod på at afprøve noget nyt først. Det viste sig også være tilfældet i nuværende projekt. Tiden for implementering var kort indtil juni 2014, hvor projektaktiviteterne skulle afsluttes og evalueres. Projektet blev evalueret i juni 2014, hvorefter det blev besluttet, at der skulle søges om forlængelse af projektperioden indtil 1. november Der var midler tilbage i projektet til at afprøve redskabet på flere kursister. Redskabets udseende og anvendelse var heller ikke helt tilfredsstillende. Det påvirkede projektdeltagernes motivation i deres anvendelse af redskabet så meget at der blev holdt et nyt evalueringsmøde, hvor der blev anmodet om en ny justering af redskabet. Der var flere argumenter, der kom frem. De vigtigste var, at redskabet var nemt nok at håndtere for kursisterne, men at det var for kompliceret for lærerne at finde rundt i det bagvedliggende system, hvor man kan finde og se kursisternes rapporter og svar på de enkelte opgaver. Derfor brugte nogle af projektdeltagerne hellere kursisternes resultater i deres undervisning. Evalueringerne er en del af effektmålingen og er vedlagt som bilag nærværende afrapportering. 6 5 John Kotter s 8 trins model i bogen: Leading change, Harvard Business School Press, Effektmålinger af IKV-redskabet i svejsning, bilag 3 13

14 DEL 3: PROJEKTETS RESULTATER (OUTPUT) Beskrivelse af det digitale afklaringsredskab. Selve IKV-redskabet er webbaseret og ligger på Her ses log-in-siden til IKV-redskabet. Når kursusdeltageren er kommet ind på siden, bliver vedkommende spurgt, hvad kursus han vil deltage i ligesom på følgende skærmklip: 14

15 For eksempel: Krydser han af i "jeg har ingen viden om svejsning", skal han kun svare på "generelle spørgsmål". Han vil blive spurgt om forskellige regnearter, decimaler, brøk, procenter og om elspørgsmål. Krydser han af i "jeg er interesseret i et MAG-kursus", skal han svare på "generelle spørgsmål" og "spørgsmål i MAG1". Er hans beståelsesprocent større end 75, får han også tilbudt "spørgsmål i MAG2". Krydser han af i "jeg har deltaget i et MAG-kursus inden for de seneste 3 år", skal han svare på "generelle spørgsmål" og "spørgsmål i MAG2". Er hans beståelsesprocent mindre end 75, får han også tilbudt "spørgsmål i MAG1", så læreren kan få en fornemmelse af kursusdeltagerens kompetenceprofil. Efter besvarede spørgsmålssæt, kan kursusdeltager se besvarelserne og en radar over sine kompetencer inden for teori i svejsning. Læreren kan også se dem efterfølgende med sin lærer-log-in. Herefter kan lærer og kursusdeltager tage en drøftelse af de profilområder, der især skal arbejdes med i undervisningen. Kursusdeltageren kan selv arbejde videre med disse områder under faglig vejledning af læreren ved at logge sig på det "it-baserede undervisningsmateriale til teoriundervisning i svejsning". Det 1. profilområde "standard 5817" er udviklet indtil videre med støtte fra TIPS-og-LOTTO-puljen og midler fra Industriens Uddannelser. IKV-redskabets udseende og indhold. Der bliver stillet en række spørgsmål/opgaver indenfor grundlæggende emner i teoriundervisningen: f.eks. svejseprocesser og-udstyr, tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder som kursisten skal svare på. I og med det er et afklaringsredskab, skal spørgsmålene svare til den minimumsviden, som deltageren skal have indenfor et bestemt emne er det relevant at spørge til en visitation eller ej? Til hvert spørgsmål har vi udarbejdet 5 forskellige svarmuligheder, hvoraf kun én er rigtig. Kursusdeltageren kan således ikke gætte sig frem til det rigtige svar. Redskabet indeholder ca. 350 opgaver i alt, fordelt på forskellige niveauer, på tværs af uddannelsesmålene i FKB en (indenfor MAG/MIG-, TIG-, Lysbuesvejsning). Der er en del grafik der relaterer til svejseverdenen for dem der er meget visuelle. Alle spørgsmål er indtalt, så den læsesvage også vil kunne være med og svare. 15

16 Her er et eksempel på en opgave fra IKV-redskabet: Når der klikkes på det lille højtaler-ikon, bliver teksten oplæst. Her er en anden type opgave (klik-og-flyt) fra redskabet: Her skal der klikkes på en fejlbetegnelse nederst og brikken skal flyttes med og placeres under den rigtige tegning. 16

17 Lærerens rapport. Kursusdeltager og lærer kan direkte se resultaterne og udskrive rapporten (et kompetencespind). Kursusdeltager ser kun sin egen kompetenceprofil. Lærer får også klassens kompetenceprofil med. Grænsen for, hvornår man har tilfredsstillende grundlæggende viden om et bestemt teoriniveau er 75 %. Her er et eksempel på en bred kompetenceprofil: Der er ingen tvivl om, at kursisten her kan komme på MAG 2. Det er resultatet fra en reel kursist med en beståelsesprocent på 77,3 %. 17

18 Kursusdeltager og lærer kan også få et overblik over besvarelserne på de forskellige opgaver. Der kan ses yderligere detaljer. Kursusdeltager og lærer kan se, hvor man har svaret forkert. 18

19 Lærer kan få et samlet overblik over sine kursisters kompetenceprofiler. Hertil skal vedkommende have en lærer-log-in til det bagvedliggende system. Det kan se sådan ud: Ved at klikke på kursisten, får læreren de forskellige besvarelser frem. Ved at klikke på procentsatsen, får læreren de forskellige kompetenceprofiler frem. Her kan kursusdeltager se, hvad han skal arbejde ihærdigt med: både svejseudstyr og svejsematerialer/tilsatsmaterialer. 19

20 DEL 4: PROJEKTETS EFFEKTER OG EVENTUELLE AFVIGELSER. Gennemførte effektmålinger. Det udviklede IKV-redskab blev evalueret ad to omgange: 1. Juni 2014: Ifølge ansøgningen skulle projektets effekter og succes måles ved hjælp af indikatorer på 4 forskellige niveauer: a. På aktivitetsniveauet b. På outputniveauet c. På resultatniveauet d. På effektniveauet Projektleder har valgt at arbejde med e-spørgeskemaer og mundtlige interviews med hele projektgruppen, da lærerne gav udtryk for, at de var mest trygge ved denne form, således at alle hørte alles meninger. Under hele rettelsesprocessen blev der løbende evalueret efter de gennemførte afprøvninger sammen med svejsekursister på de 4 deltagende skoler. Der er foretaget justeringer som et resultat af den løbende evaluering, og er beskrevet under del 2: projektets gennemførelse, aktiviteter, fase 4. Det lykkedes projektleder først meget sent at effektmåle: som beskrevet under del 2, tog rettelsesprocessen lang tid og det var først i maj 2014, redskabet var klar til at køre i ordinær drift. Det vil være mest hensigtsmæssigt at måle effekten af et givent resultat først efter et stykke tid i implementeringen, for at en målbar effekt kan aflæses. Her i projektet kørte implementeringen i en lille måned. Vi drøftede problematikkerne i projektgruppen i forbindelse med effektmålingen af projektet, bl.a. problemet med at interviewe nogle svejsekursister om redskabet. Tilbagemeldingerne fra projektdeltagerne var, at det var svært at gennemskue logistikken, når alle 4 skoler anvendte redskabet på forskellige tidspunkter, som ikke var til at planlægge forud, fordi disse skulle indpasses i lærerens work flow. Herudover var det sidst på et skoleår, hvor man havde travlt i svejseafdelingerne. Derfor blev det besluttet at lave en skriftlig evaluering sammen med projektdeltagerne, fulgt op af en mundtlig evaluering, hvor den enkelte lærer ville inddrage kursisternes oplevelse. Der blev udarbejdet et elektronisk spørgeskema i LMS Itslearning, der skulle måle de oplistede forventede effektmål for projektet (under Del 1 af nærværende rapport). De i ansøgningen nævnte indikatorer blev brugt til formålet. E-spørgeskemaet blev sendt ud til projektdeltagerne. Besvarelserne skulle være anonyme. Efter modtagelse af besvarelserne indkaldte projektleder til TUP- Projektnummer: Projektleder: Christiane Bech

21 et mundtligt evalueringsmøde med projektdeltagerne, hvor der blev fulgt op mundtligt på de skriftlige besvarelser. Hovedkonklusionen på disse evalueringer var, at: Redskabet giver mulighed for at finde kompetencegabet hos kursisten. Derfor er det et udmærket redskab til at tilrettelægge undervisning ud fra. De fleste har brug for at vide, hvor de står hen. Det er et redskab der kan motivere kursisten og kursisten tvinges til at være ærlig over for sig selv. Tit tror de, at de er verdensmester i alt Vi har fået mere end det, som vi vil med projektet. Vi vil kunne bruge vores tid mere effektivt - på det der skal bruges tid på. Vi har ikke implementeret værktøjet helt endnu, men vi kan se at vi vil kunne bruge redskabet i mange forskellige sammenhænge, derfor skal vi ikke have en ensartet implementering. Vi kan også bruge det i undervisningen, til re-certificering, til evaluering, IKV-redskabet har ikke minimeret den tid, man som lærer bruger på deltagerens kompetencevurdering i svejseteori, men der foreligger et redskab som åbner op for nogle nye muligheder. Nu har institutionen mulighed for at tage nogle medarbejdere til testning, hvis virksomheden beder om det. Og institutionen har mulighed for at give virksomheden et konkret svar. IKV-redskabet kan bruges på de fleste svejsekursister, men på forskellige tidspunkter i løbet af kompetenceudviklingsforløbet. Redskabet er bredere end først tænkt. Hvis du har en ny inden for faget, kan han få i starten de generelle spørgsmål om tal, men efter en uges undervisning i en bestemt svejseproces, kan han få testen for at se om noget hænger fast. 2. November 2014: Redskabet blev brugt på flere kursister efter sommerferien 2014, også på andre skoler og uddannelser. a. Redskabet blev bl.a. præsenteret på den årlige svejsekonference i Vingsted sidst i juni måned, hvorefter der kom henvendelser fra produktionsskoler, landbrugsskoler og svejseuddannelsens hoverforløb om at ville afprøve redskabet. Der blev sendt et specielt udarbejdet e-spørgeskema, som spurgte ind til deres brug af og erfaringer med redskabet. Et af kommentarerne er meget interessant, da det viser et af problemstillinger ved dette værktøj. Der blev spurgt: Tilfører IKV-redskabet en mereværdi for dig som lærer i din undervisning? Beskriv mere-værdien med begrundelse af dit svar. Svaret var: Nej, ikke i min svejseundervisning, for vores elever på landbrugsskolen er det skudt langt over mål. Hvorvidt værktøjet vil skabe merværdi for mig som lærer vil jeg nok skulle mene, at man skal til at tænke i nogle nye former for didaktik og pædagogik, end dem man bruger i dag. / / Hvis jeg skal bruge IKV i min undervisning, så kræver det, at alle i mit team bliver gjort bekendt med værktøjet, og at alle vedkender sig en ny form for pædagogik. 21

22 Man kan ikke både sætte kursisterne i gang med at afklare deres teoretiske svejsekompetencer og fortsætte med den samme power-point pædagogik (den samme teoriundervisning til alle). Det vil kræve, at man sætter sig ned med kursisten og snakke med ham omkring de manglende kompetencer og hvordan han kan blive bedre, og at man som lærer evner at differentiere undervisningen for den enkelte. Denne proces kan læreren ikke selv gennemføre uden teamets og især uden ledelsens støtte og opbakning. b. Der blev gennemført nogle flere justeringer og rettelser. Der blev også mulighed for at afprøve IKV-redskabet sammen med en metalvirksomhed i Horsens. Virksomhedens uddannelsesleder henvendte sig til skolen omkring deres svejsere. De ville godt sende dem på kursus, fordi de havde en fornemmelse af, at de havde brug for det. Men de var lidt i vildrede over, hvad den enkelte havde brug for. Virksomheden fik tilbudt at bruge vores nyudviklede IKV-redskab. Virksomheden havde 18 medarbejdere, som de gerne ville have afklaret. Holdene var delt op i 2 hold: 9 blev sat til TIG-testen og 9 MAG-testen. Efter afsluttet test blev der udskrevet rapporter over hver medarbejders kompetencer i svejsning (teori). Det var muligt at se hver enkelt besvarelse og gennemsnitsprocenten for rigtige/forkerte svar i hver kategori. Alle havde svaret på "generel tal og el forståelse". El-kendskab og generel talforståelse havde fået lave scoringer. TIG 1 og TIG 2 gennemsnittet lå mellem 40 og 60 % rigtige svar. MAG 1 gennemsnittet lå mellem 55 og 75 % rigtige svar. Resultaterne viste, at de ikke havde kendskab nok til svejseprocessen og at de ikke vidste, hvor godt det skulle være. Alle rapporter blev udleveret til virksomhedens uddannelsesleder, som så holdt møde med medarbejdernes ledere og forelagde dem rapporterne. Lederne fik be- eller afkræftet deres fornemmelse. På mødet blev det besluttet at sende dem på et kursus à 3 dage med 9 mand ad gangen (2 x 3 dage), hvor man gennemgår den personlige resultat med dem individuelt, og arbejder med især generelt, el, svejsemetoder, og standard 5817 (visuel kontrol). Kursisterne havde nemt nok ved at finde rundt i selve IKV-redskabet. Redskabets anvendelse på den virksomhed bekræftede projektdeltagernes formodning om, at det vil kunne åbne op for nye muligheder, når virksomheden f.eks. efterspørger en testning af deres medarbejders svejsekompetencer. Det gav virksomheden muligheden for at planlægge mere præcist deres medarbejders kompetenceudvikling og få en målrettet serviceydelse fra skolen, som så til gengæld fik noget betydelig goodwill og omtale gennem virksomhedens netværk. c. Det første e-spørgeskema (juni 2014) blev justeret sprogligt og sendt til projektdeltagerne i november 2014, for at foretage evaluering nummer 2, efter afprøvning med flere kursister. En af skolerne meldt fra, da han ikke havde mulighed eller ressourcer til at bruge redskabet med nogen kursister. De afgivne besvarelserne stammer fra de 3 andre skoler. Der blev også efterfølgende evalueret mundtligt en sidst gang. Anvendelse af redskabet hos denne metalvirksomhed og de muligheder der lå i det gjorde indtryk på de andre 3 skoler. Der blev påpeget, at den manglende anvendelse skyldtes lærernes problem med at kunne gennemskue det bagvedliggende system, som gjorde det muligt at se og udskrive den enkelte kursists rapport. Det skal også siges, at de nuværende arbejdsvilkår med den nye overenskomst gør det heller ikke nemmere for 22

23 lærerne at bruge ekstra tid på at fordybe sig i et nyt udviklet redskab. I pressede situationer tyer man til det man er vant til og som kører på rygraden. Det blev besluttet at bruge de sidste ubrugte midler fra projektet på tilrettelæggelsen af et workshop i løbet af februar 2015, som evidencenter skal afholde for at oplære projektdeltagerne i at bruge redskabet mest hensigtsmæssigt og at finde rundt i det bagvedliggende system. Målingerne og evalueringerne er sammenskrevne og findes under bilag 3 7. Den mundtlige interview fra juni 2014 findes under bilag 4 8. Afvigelser i forhold til de forventede effektmål. De indikatorer som blev sat op i ansøgningen på effektniveauet blev ikke brugt som planlagt. Der blev evalueret på internt i projektgruppen, om redskabet kunne anvendes som standardredskab. Det var der ikke tvivl om, hvis redskabets system blev nemmere at gennemskue for den enkelte lærer. Derfor blev link til redskabet ikke sendt systematisk rundt til alle AMU-udbydere i svejsning, og heller ikke effektmålt. Implementeringsperioden, hvor redskabet er blevet implementeret har hellere ikke være lang nok til at kunne måle, hvor mange IKV ere er blevet gennemført med redskabet. I det ene tilfælde med metalvirksomheden var pågældende skole meget i tvivl om redskabet var officielt godkendt som IKVredskab som giver mulighed for at udløse taxameter for IKV. 7 Effektmålinger af IKV-redskabet i svejsning 8 TUP-lærerevaluering 23

24 DEL 5: FORANKRING OG SPREDNING AF PROJEKTET Forankring af projektet på den enkelte uddannelsesinstitution. Som beskrevet ovenfor har erfaringerne med afprøvninger på den enkelte skole vist, at redskabet er så bredt anvendeligt, at hver skole forankrer den som det nu passer ind i skolens pædagogisk praksis og målgrupper. Alle 4 skoler er indstillet på fremadrettet at bruge redskabet mere. På nuværende tidspunkt er det første undervisningsmateriale også udviklet med støttet fra Tips-og-Lotto-puljen og Industriens Uddannelser. Dette kan også være med til at motivere faglæreren til at bruge IKV-redskabet inden, da materialet bygger på de udviklede profilområder i selve IKV. For eksempel, hvis testen viser at kursisten ikke ved nok om standard 5817 (visuel kontrol), kan kursisten selv arbejde med emnet visuel kontrol i undervisningen, eller han kan få hjælp af sin lærer via dette materiale. På den sidste oplæringsworkshop er det planen at drøfte en hensigtsmæssig mulighed for at inddrage redskabet som et didaktisk redskab. Det handler om at facilitere lærernes overgang fra power-point undervisning til et mere individuelt tilrettelagt undervisning, som svarer mere til ordet åbent værksted også didaktisk set. Det er den enkelte projektdeltagers opgave at tage det op med skolens ledelse for at man i fællesskab kan finde en løsning for at forankre et redskab der kan åbne op for nye muligheder. De 4 skoler er en del af samme netværk, derfor vil der blive arbejdet videre med at forankre redskabet, fordi de 4 skoler også er med til at implementere det omtalte undervisningsmateriale. Spredning af resultaterne i projektet. Industriens Uddannelser har fulgt med i projektets fremdrift og resultater sideløbende med udvikling af undervisningsmateriale i svejseteori som beskrevet tidligere. Projektleder har fremlagt IKV-redskabet for Industriens Fællesudvalg, som var meget begejstret for tiltaget. De vil støtte den videreudvikling af undervisningsmateriale også fremadrettet. Industriens Uddannelser har også været med til at sætte IKV-redskabet på dagsordenen på de 2 sidste svejsekonferencer i Vingsted, hvor projektdeltagerne fremlagde redskabets muligheder. Der deltog hver gang over 100 faglærere i sessionen. Som nævnt tidligere i nærværende rapport, kom der 6 henvendelser fra andre typer skoler der har med svejseundervisning at gøre. De fik udleveret et link til redskabet, som de kunne afprøve. Redskabet er også blevet præsenteret til et andet TUP-projekt fra faglært til ufaglært. Det er først noget senere, der er blevet udarbejdet en vejledning til brug af redskabet. TUP- Projektnummer: Projektleder: Christiane Bech

25 Meldingerne fra de andre skoler er, at redskabet vil godt kunne bruges som evaluering på undervisning, men at niveauet nok er for høj i forhold til de andre EUD-uddannelser og landbrugsskoler. Hvis redskabet skal spredes til en større kreds og mere systematisk, skal der optages en lille film og noget målrettet markedsføringsmateriale for at den modtagende uddannelsesinstitution kan se værdien af redskabet. Projektleder har udarbejdet en beskrivelse af IKV-redskabet på UCRS s hjemmeside, hvor alle undersøgelser og beskrivelser er lagt op. De 4 deltagende skoler vil få et link til det og kan selv linke til redskabet på deres egen hjemmeside. Beskrivelsen kan ses under Hvis Ministeriet er interesseret i at få præsenteret mulighederne i redskabet, kan projektleder kontaktes på be@ucrs.dk. Skjern, den 19. Januar 2015 Christiane Bech Udviklingskonsulent og projektleder 25

26 1 BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE AFKLARINGSPRAKSIS AF KURSISTER INDENFOR AMU-SVEJSNING PÅ DE 4 DELTAGENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER TUP 2012 Udgangspunktet for beskrivelsen er de 4 uddannelsesinstitutioner/amu-udbydere som deltager i projektet It-støttet afklaringsredskab til brug for IKV indenfor svejseområdet 1. Beskrivelse af nuværende afklaringspraksis af kursister der tilmelder sig AMU-svejsekurser er en nødvendig forudsætning for at kunne opnå en fælles forståelse hos projektdeltagerne 2 for sammenhængen mellem målgruppetyper, aktuelle vilkår, og ønskede effekter af projektet. Derfor blev nuværende afklaringspraksis drøftet og beskrevet på første arbejdsworkshop 3, hvor alle 4 udbydere var repræsenteret. Efter drøftelse af nuværende afklaringspraksis på workshoppen, blev det tydeligt at afklaringsmetoden er ens for alle IKV-deltagere på skolerne. Derfor kan case -modellen ikke bruges som beskrivelsesmodel. Nuværende beskrivelse fokuserer på IKV-deltagernes faglige forudsætninger og deres erhvervsmæssige tilknytning og på selve afklaringsmetoden med henblik på at få udfordringer og mangler frem i lyset. Overordnet set bør IKV en iflg. anbefalingerne ligge inden start på kurset. Men da der hverken er økonomi eller tid til det, lægger man IKV en som en del af kurset. 1. IKV-deltagernes faglige forudsætninger: Der er 2 overordnede typer deltagere, den fagligt uddannede deltager og den ikke fagligt uddannede deltager. a. Den fagligt uddannede deltager: 50 % af deltagerne har en svejseuddannelse som de har taget på et eller andet tidspunkt. Nogle har et svejsecertifikat, og skal re-certificeres. Der vil herudover være specialarbejdere der ved lige så meget som faglærte om svejsning. Der vil også være fagligt uddannede deltagere som mangler at få svejset i en bestemt proces. Til sidst vil der også være nogle som har en faglig uddannelse, men hvor andre kompetencer kan være meget svage (regnefærdigheder). b. Den ikke fagligt uddannede deltager: Blandt dem vil der være ufaglærte, der aldrig har prøvet at svejse de kommer, fordi de gerne vil skifte uddannelse -, andre der aldrig har svejset efter en WPS 4, eller med forvarme. 2. Sammenhæng mellem faglig uddannelse, faglige kompetencer og medarbejderkrav: Fagligt uddannet betyder ikke nødvendigvis, at man har de nødvendige teoretiske kompetencer i svejsning. Der vil være tilfælde, hvor den fagligt udannede deltager har en smedeuddannelse som er forældet. Det betyder, at vedkommende skal tage svejseuddannelsen på ny. Selvom en deltager har svejset før, kan det godt være at vedkommende aldrig har svejset efter en WPS. I så fald er deltageren på samme niveau som den der aldrig har svejst før og starter på niveau 0. 1 UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern (projektejer), EUC Nordvest i Thisted, Learnmark i Horsens og MetalCenter i Kolding (projektpartnere) 2 Dvs. faglærerne på de 4 nævnte institutioner 3 Den 22. november 2012 på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern 4 WPS står for welding procedure specification 23. januar 2013 Christiane Bech, UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern

27 2 BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE AFKLARINGSPRAKSIS AF KURSISTER INDENFOR AMU-SVEJSNING PÅ DE 4 DELTAGENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER TUP 2012 Deltageren der har svejst med forvarme ved nok en lille smule mere, men det er ikke sikkert. Der vil også være deltagere, som har lavet for mange fejl i teoriprøven, og som skal have det igen. Der kan også være nogle veluddannede som gerne vil lære at svejse til en bestemt opgave (f.eks. en isskulptør). De behov og den motivation, deltagerne kommer med kan være meget forskellige. Virksomheden som sender dem kan stille meget forskellige krav til sine medarbejdere. Ofte kører disse tit på øjemål. Deltagerne forstår godt de krav som mesteren stiller, men mange gange ikke de andre, når de er på kursus. De kan ofte heller ikke læse en WPS. Mange svejser ikke efter en WPS, derfor kan de måske heller ikke forstå det. Motivationen for teorien er helt i bunden. Deltagerne er generelt negative overfor teorien: de kan ikke se, hvad de kan bruge den til. De bruger ikke nødvendigvis en WPS på arbejde. I dag er der ingen mulighed for at teste en deltager i teori før vedkommende starter på uddannelsen. 3. IKV-deltagernes erhvervsmæssige tilknytning: De er enten tilknyttet en virksomhed eller en A-kasse/Jobcentret. Deltagerne tilknyttet jobcentret er ofte nogle, som kommer fordi de vil skifte uddannelse. De bliver holdt i kort snor i forhold til deres aktiv deltagelse. Derimod kommer deltagerne fra virksomhederne frivilligt. Det handler typisk om små virksomheder, når man taler om Nordvest- eller Vestjylland. 4. Afklaringsmetoden: Den består af 4 faser: IKV-deltagernes tilmelding på skolen, afklaring af IKV-deltagernes faglige og erhvervsmæssige baggrund, afklaring af IKV-deltagernes kompetencer i forhold til teori (faglige og før-faglige), endelig afklaring af IKV-deltagernes kompetencer i forhold til udførelse af svejsearbejdet. a. IKV-deltagernes tilmelding på skolen: afklaringsmetoden er meget afhængig af IKVdeltagernes tilmeldingsmetode. Afklaringen starter allerede når kursisten ringer. Oftest er det læreren, der ringes op af deltageren der vil på kursus. Her kan læreren bruge lejligheden til at stille vedkommende afklarende spørgsmål. Men det hænder også, at det er en virksomhed, der ringer til skolen kl om eftermiddagen, hvor kursisten skal starte dagen efter. Man ved heller ikke altid, hvor mange der kommer før om morgenen. Ofte kender man ikke engang navnet på deltageren, kun på virksomheden. I disse tilfælde er det svært at have afklaret deltageren før kursusstart! b. Afklaring af IKV-deltagernes faglige og erhvervsmæssige baggrund: når tilmeldingsmetoden gør det muligt at stille forudgående afklarende spørgsmål, spørger læreren ind til mange forskellige ting: Hvad ønsker du uddannelse i? Hvad er det for nogen processer? Hvilke materialer har du svejst i? Hvilke stænger har du svejst i? Har du nogle sinde arbejdet med en WPS'er? Har du arbejdet med forvarme? 23. januar 2013 Christiane Bech, UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern