PROFESSIONALKNOWLEDGE. Værd at vide om dentinhypersensitivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFESSIONALKNOWLEDGE. Værd at vide om dentinhypersensitivitet"

Transkript

1 Værd at vide om dentinhypersensitivitet

2 FORFATTERE: Lone Lenes DDS Scientific Affairs Manager, Colgate-Palmolive Nordic Tanja Borch DDS, PhD Academic Affairs Advisor Colgate-Palmolive Nordic Katerina Solomou MSc, PhD Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Greece Irina Laura Chivu-Garip DDS Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Europe VIDENSKABELIGE KONSULENTER: Richard Chesters BSc Scientific Consultant Colgate-Palmolive Europe Diane Cummins BSc, PhD Worldwide Director Knowledge Management Oral Care, R&D Colgate-Palmolive USA Azam Bakhshandeh DDS, PhD, Post Doc Department of Odontology University of Copenhagen Denmark Birgitta Söder Prof. Em., PhD, DrMedSc, RDH Department of Dental Medicine Karolinska Institute Sweden Jónas Geirsson Ass. Prof., DDS, MS Faculty of Odontology University of Iceland Iceland Vibeke Kjærheim Ass. Prof., DDS, Dr. Odont Faculty of Dentistry University of Oslo Norway Päivi Siukosaari DDS City of Helsinki University Dental Clinic Finland FORORD Dentinhypersensitivitet er et almindeligt forekommende problem blandt voksne på globalt plan. I henhold til en befolkningsundersøgelse blandt danske voksne, lider 77% af isninger i tænderne fra tid til anden. På trods af dette, er det de færreste, der søger hjælp for dette hos deres tandlæge eller tandplejer (Zapera 2007). Blandt tandlæger og tandplejere er der en voksende erkendelse af, at dentinhypersensitivitet er et stort problem, der skal tages hånd om; både set fra et diagnostisk, forebyggende og behandlingsmæssigt synspunkt. Alligevel viste en undersøgelse blandt danske tandlæger fra 2009, at kun 23% screener deres patienter for dentinhypersensitivitet ved den regelmæssige kliniske undersøgelse (Zapera 2009). Dentinhypersensitivitet er ikke en sygdom, men et symptom på en underliggende tilstand. Derfor er det vigtigt, at vi som tandlæger og tandplejere regelmæssigt udspørger, undersøger, og behandler vores patienter for dentinhypersensitivitet og samtidig identificerer, forebygger og behandler alle relaterede prædisponerende og underliggende tilstande. Der findes idag en række teknologier, der kan lindre dentinhypersensitivitet. I materialet gennemgåes kort de mest anvendte teknolgier, deres virkningsmekanisme og dokumentation. Dette kompendium er tænkt som faglig information og inspiration til håndtering af patienter med dentinhypersensitivitet. Der lægges især vægt på vigtigheden af at forudse, vurdere og behandle prædisponerende faktorer og dermed opnå en vellykket behandling og tilfredse patienter. God læselyst! Indhold.Forord...2 Om dentinhypersensitivitet...4 Behandlingsprincipper og teknologier... 9 Undersøgelse og registrering...12 Håndtering af dentinhypersensitivitet og prædisponerende faktorer Appendix Referencer

3 Om dentinhypersensitivitet Definition Dentinhypersensitivitet er karakteriseret ved en kort, skarp smerte fra eksponeret dentin som respons på et stimulus typisk termalt, taktilt, osmotisk eller kemisk der ikke kan henføres til anden defekt eller sygdom (Addy 2002). Epidemiologi Dentinhypersensitivitet er en udbredt tilstand. Prævalensen varierer fra 4-81 %, afhængig af population og diagnostiske kriterier (Zapera 2007, Cummins 2009). En undersøgelse blandt voksne i Norden viste, at 77 % danskere lider af dentinhypersensitivitet fra tid til anden. Hver fjerde dansker har problemet ugentligt og 8 % er dagligt generet af dentinhypersensitivitet (Cummins 2009, Zapera 2007). Incisiver 26% Hjørnetænder 25% Præmolarer 38% Molarer 12% Rapporteret dentinhypersensitivitet blandt voksne danskere Forekomst af isninger i tænderne 17 % 18 % 8 % 7 % 1 % 22 % 27 % Hver dag 1 gang om ugen 1 gang om måneden 1 gang hver anden måned Sjældnere Aldrig Ved ikke Årsager til isninger i tænderne fordelt pr. aldersgruppe Hyppigst afficerede tænder er præmolarer (38 %), herefter incisiver (26 %) og hjørnetænder (25 %). De hyppigst afficerede flader er cervikale områder af buccale flader. I 90 % af tilfældene findes de hypersensitive områder cervikalt (Orchardsson & Collins 1987). Følsomme okklusal- og buccal tandflader forekommer i stigende grad hos yngre voksne, sandsynligvis grundet en kombination af erosiv og abrasiv livsstil (Jaeggi & Lussi 2006). Dentinhypersensitivitet kan opstå i alle aldersgrupper, men hovedparten af individer med problemet findes blandt årige og mest prævalent blandt individer i slutningen af 30 erne (Graf & Galasse 1977). Yngre har kvinder hyppigere isninger end mænd (Flynn et al. 1985, Addy 2002). Relevans Dentinhypersensitivitet er en smertefuld tilstand, der kan være temmelig generende og medføre udvikling af uvaner, såsom at dække den følsomme tand med tungen, drikke/spise i den anden side af munden eller helt undgå kolde mad- og drikkevarer. Nogle mennesker er så generede, at tilstanden har negativ indflydelse på deres livskvalitet. Betydning for livskvalitet Et nyere tysk studie af livskvalitet viste, at hypersensitive tænder påvirker opfattelsen af livskvalitet, målt ved hjælp af indekset Oral Health Impact Profile- Germany (OHIP-G, Bekes et al. 2009). OHIP-G indekset er næsten 3 gange højere for individer, der lider af dentinhypersensitivitet i forhold til individer, der ikke lider af dentinhypersensitivitet. Ydermere er effekten af dentinhypersensitivitet på OHIP-G indekset sammenligneligt med effekten af andre orale tilstande og sygdomme, såsom kraniomandibulære dysfunktioner. OHIP-G Indeks ,7 14,3 40 år 40 år + Generel population 33,1 40 år 40 år + Patienter Forskel i OHIP-G (Oral Health Impact Profile- Germany) indeks hos individer, der lider af dentinhypersensitivitet i forhold til baggrundspopulationen (Bekes et al. 2009) Dentinhypersensitivitets betydning for tandlægebesøg Dentinhypersensitivitet provokeres af en række standardprocedurer på klinikken og kan derved gøre tandlægebesøget ubehageligt og smertefuldt for patienten. Dette ubehag medfører en stresset atmosfære for både patient og behandler. Omsorgsfulde behandlere vil have en tendens til at arbejde langsommere, hvilket forøger risikoen for ikke at blive færdig til tiden eller at udskyde dele af behandlingen til en senere lejlighed. Særligt hårdt ramte individer kan have brug for lokalanalgesi for at kunne gennemføre selv simple procedurer. I dag er der dog tilgængelige behandlingsmetoder, der kan hjælpe patient og behandler til en behagelig oplevelse ved at behandle dentinhypersenitivitet, før de øvrige behandlinger igangsættes. 36,0 OM DENTINHYPERSENSITIVITET 4 5

4 Ætiologi Den korte, skarpe smerte relateret til dentinhypersensitivitet er en ubehagelig oplevelse, der er relateret til åbne dentintubuli. Den mest udbredte teori til forklaring af smertemekanismen bag dentinhypersensitivitet er Den Hydrodynamiske Teori (Gysi et al. 1900), der er bekræftet af Brannström (Brannström 1972). Ifølge Den Hydrodynamiske Teori, forekommer dentinhypersensitivitet kun, når dentin er eksponeret, og dentintubuli er åbne og i kontakt med pulpa. Scanning-elektronmikroskopiske fotos har vist, at dentinens struktur varierer mellem sensitive og ikke-sensitive tænder. Sensitiv dentin er karakteriseret ved at have 8 gange så mange åbne dentintubuli som ikke-sensitiv dentin. Ydermere er den gennemsnitlige diameter af disse tubuli næsten 2 gange større end tubuli på ikke-sensitive tænder (0.83 µm vs. 0.4 µm). Billeder: Dentin fra sensitive tænder Eksponeret dentin med åbne dentintubuli Dentin fra ikke-sensitive tænder Poiseuilles lov for væskemodstand forudsiger, at væskeflowet i tubuli i sensitiv dentin er 16 gange større end væskeflowet i ikke-sensitiv dentin (Absi et al. 1987). Når den forøgede diameter, i tubuli fra følsom dentin, kombineres med det forøgede antal åbne tubuli, kan det estimeres, at væskeflowet, i dentintubuli på følsomme tænder, er cirka 100 gange højere end for tilsvarende ikkefølsomme tænder (Canadian Advisory Board on Dentine Hypersensitive Teeth 2003). Illustration af Den Hydrodynamiske Teori med påvirkning af nerveenderne på grund af væskebevægelse i de åbne dentintubuli. Billede venligst udlånt af Inside Dental Assisting. De fleste smerteudløsende stimuli, især de problematiske kolde stimuli, forårsager et forøget flow i dentintubuli, der resulterer i en spændingsforandring over dentinen, som aktiverer intradentale nervefibre, via et mekanoreceptorrespons, der resulterer i smerte. Herudover kan væskebevægelserne i dentintubuli forårsage en elektrisk udledning, også kendt som streaming potential, som kan forårsage dentinhypersensitivitet ved at stimulere nerven elektrisk. I modsætning hertil forårsager varme en relativt langsom tilbagestrømning af væsken i dentintubuli, og det resulterende spændingsfald aktiverer nervefibrene på mindre dramatisk vis, hvilket er i overensstemmelse med det faktum, at varme generelt er et mindre problem end kulde for patienter med følsomme tænder. 6 7

5 I et studie blandt australske tandlæger blev specielt kulde fremhævet som værende værende den mest almindelige udløsende faktor for dentinhypersensitivitet (Amarasena et al. 2011). Udløsende faktorer for dentinhypersensitivitet Udløsende faktor % positiv Kulde 80,1 % Luft 23,2 % Berøring 20,7 % Varme 13,0 % Syre 6,9 % Behandlingsprincipper og teknologier Adskillige terapeutiske muligheder har været afprøvet for at behandle dentinhypersensitivitet. I dag benyttes to grundlæggende principper i behandlingen: 1. Desensibilisering af nervefibre 2. Okklusion af åbne dentintubuli BEHANDLINGSPRINCIPPER Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Universitet Som for alle andre tilstande, der baserer diagnosen på patientens subjektive oplevelse af smerte, er der forskel i graden af rapporteret hypersensitivitet hos patienter, der ellers eksponeres ens. Ofte stilles spørgsmålet: Hvorfor lider nogle patienter med eksponerede rodoverflader af dentinhypersensitivitet, når andre, der også har eksponerede rodoverflader, ikke gør det? De kliniske fund er ikke nødvendigvis korrelerede til graden af subjektiv følsomhed, som patienten rapporterer. Som eksempel, kan man opleve i klinikken, at patienter med tilsvarende klinisk udseende som patient A (se nedenstående foto) ikke har symptomer på dentinhypersensitivitet på trods af udtalte retraktioner, hvorimod en patient som patient B (se nedenstående foto), som kun har små gingivale retraktioner, kunne opleve store problemer med dentinhypersensitivitet. Patient A Patient B Det er vist, at dette fænomen ikke alene opstår på grund af forskelle i subjektiv smerteopfattelse, men også på grund af naturlige okklusion af dentintubuli, der opstår fordi calcium- og fosfationer fra saliva har evnen til at remineralisere tænder. Når de kombineres med glykoproteiner fra saliva, kan calcium- og fosfationer også medvirke til okklusion af dentintubuli (Cummins 2010). Billede venligst udlånt af skolechef Bo Danielsen, SKT, Københavns Universitet 1. Desensibilisering af nervefibre Desensibilisering af nervefibre 2. Okklusion af åbne dentintubuli I det følgende beskrives de to behandlingsprincipper; ligesom de mest anvendte produkter indefor hvert princip omtales. I appendixet på side 23 findes en oversigt over disse teknologier. Kaliumsalte Princippet bag desensibilisering af nervefibre bygger grundlæggende på kaliumsalte, som har en velkendt evne til at depolarisere exciterede nervefibre og derved svække smerten ved dentinhypersensitivitet (Orchardson & Gillam 2000). Kaliumnitrat (5 %), kaliumklorid (3.75 %) og kaliumcitrat (5.5 %) benyttes i tandpastaer til lindring af dentinhypersensitivitet, hvor de, uanset type, afgiver 2 % kaliumioner som det aktive stof i behandlingen af dentinhypersensitivitet. Effektiviteten af disse 3 typer kaliumsalte er understøttet af flere kliniske studier som har vist, at kaliumioner er effektive til at reducere dentinhypersensitivitet i forhold til konventionel fluortandpasta. Imidlertid viser undersøgelser, at det er nødvendigt med mindst 2 ugers daglig brug for at opnå målbar lindring og endnu længere tid, generelt 4-8 uger, før der kan registreres signifikant smertelindring (Chesters et al. 1992, Ayad et al. 1994, Schiff et al. 1994, Hu et al. 2004, Wara-Aswapati et al. 2005). Selvom der synes at være betragtelig grundlag for at anbefale brug af en kaliumbaseret tandpasta mod dentinhypersensitivitet, findes der tillige studier, der ikke kan påvise entydig effekt af kaliumsalte (Manochehr-Pour et al. 1984, Gillam et al. 1996, West et al. 1997, Poulsen et al. 2006). 8 9

6 Okklusion af åbne dentintubuli Dette princip er baseret på ingredienser, som blokerer og lukker eksponerede, åbne tubuli. Ingredienserne forebygger, at eksterne stimuli kan forårsage ændringer i væskeflowet og derved udløse smerte (Orchardson & Gillam 2006). Nedenfor gennemgås kort en række forskellige teknologier, der alle bygger på okklusionsprincippet og som findes i en række produkter til klinikbrug og hjemmebrug. Strontiumsalte Strontiumklorid (10 %) var den første okkluderende ingrediens, der blev brugt i tandpasta. Strontium virker ved at udfælde uopløselige strontiumpartikler på de blotlagte dentinflader (Cummins 2010, Earl et al. 2010). Imidertid er strontiumklorid ikke kompatibel med fluor, og er derfor ikke umiddelbar ideel som daglig tandpasta. Den blev derfor også hurtigt overhalet af de kaliumbaserede fluortandpastavarianter. Senere er strontium dog blevet relanceret i form af det fluorkompatible strontiumacetat og anvendes i dag i visse tandpastaer mod dentinhypersensitivitet. I nyere studier er det undersøgt om strontiumacetat giver øjeblikkelig og varig lindring af dentinhypersensitivitet sammenlignet med fluortandpasta og tandpasta indeholdende arginin. Resultaterne af disse undersøgelser er tvetydige (Hughes et al. 2010, Mason et al. 2010, Cummins 2011, Li et al. 2011, Docimo et al. 2011, Schiff et al. 2011). Fluorider Høj-fluorprodukter, f.eks. fluorlak med ppm F - og tandpasta og gel med 5000 ppm F -, hører med til de okkluderende produkter, idet de udfælder calciumfluorid på tandoverflader (Gaffar 1988, Clark & Papas 1992, Papas & Clark 1995). Disse produkter har været anvendt i flere år mod dentinhypersensitivitet. Imidertid viser kliniske undersøgelser, at for eksempel lakker med højt fluorindhold skal påføres 2-3 gange med 1 uges mellemrum, før der opnås effektiv smertelindring. Stannofluorid er også en okkluderende fluortype, som reducerer dentinhypersensitivitet efter 4-8 ugers brug to gange daglig (Thrash et al. 1994, Schiff et al. 2005, Walters 2005). Stannofluorid giver ikke øjeblikkelig lindring af dentinhypersensitivitet og produkterne anvendes i mindre udstrækning i dag, idet de ofte giver anledning til misfarvning af tænderne (Cummins 2010). Glutaraldehyd - HEMA Glutaraldehyd er et okkluderende stof, som danner en prop i de åbne dentinkanaler under udfældning med serumalbumin (Dijkman et al. 1994, Bergenholtz et al. 1993, Schüpbach et al. 1997, Qin et al. 2006). Glutaraldehyd anvendes sammen med hydroxyethyl methacrylate (HEMA) primært til fyldningsterapi, men bruges også mod dentinhypersensitivitet. Tilgængelige studier viser imidlertid divergerende effektivitet. (Felton et al. 1991, Dondi dall Orologio & Malferrari 1993, Kakaboura et al. 2005, Ishihata et al. 2009, Ozen et al. 2010, Yu et al. 2010, Sobral et al. 2005, de Assis et al. 2006). Calcium-natrium-fosfosilikat Calcium-natrium-fosfosilikat, også kaldet bioglas og solgt under navnet Nova- Min, er en okkluderende ingrediens, der findes i nogle tandpastatyper og produkter til klinikbrug. Calcium-natrium-fosfosilikat danner et calciumfosfat lag, der forsegler åbne dentinkanaler og som menes at blive krystalliseret til hydroxyapatit over tid. Der er til dato ingen data, der viser, at produkter med calcium-natrium-fosfosilikat giver en umiddelbar lindring, men studier viser, at de typisk giver lindring efter mindst to ugers brug (Litkowsky & Greenspan 2010, Sharma et al. 2010, Burwell et al. 2009, Du et al. 2008, Sharma et al. 2010, Salian et al. 2010, Pradeep & Sharma 2010, Gendreau et al. 2011). Arginin og uopløselig calciumcarbonat Senest er en teknologi introduceret under navnet Pro-Argin TM, som er baseret på 8 % arginin og uopløselige calciumforbindelser. Arginin er en aminosyre, der findes naturligt i saliva. Den nyeste forskning antyder, at arginin, der er positivt ladet ved fysiologisk ph, bindes til den negativt ladede dentinoverflade. Arginin tiltrækker calciumioner til dentinoverfladen, hvorved der dannes et calciumrigt minerallag, som forhindrer transmission af smertefremkaldende stimuli (Petrou et al. 2009). Okklusionen forbliver intakt, selv efter eksponering for syre. Før behandling med Pro-Argin af ubehandlet dentin SEM fotografi af ubehandlet dentin overflade med eksponerede dentinkanaler. overflade med eksponerede dentinkanaler. Efter behandling med Pro-Argin SEM fotografi fotografi dentinoverflade af dentinoverflade med okkluderede dentinkanaler. med okkluderede dentinkanaler. Den kliniske effekt er dokumenteret i flere publicerede artikler, der rapporterer om øjeblikkelig og langvarig lindring af dentinhypersensitivitet (Schiff et al. 2009, Hamlin et al. 2009, Ayad et al. 2009, Docimo et al. 2009, Ayad et al. 2009, Nathoo et al. 2009). Billeder: Colgate 10 11

7 Undersøgelse og registrering Før man initierer behandling af dentinhypersensitivitet er det vigtigt at erkende, at der er mange orale tilstande, der minder om dentinhypersensitivitet. Dentinhypersensitivitet er en diagnose, som derfor skal stilles udfra en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese samt vurdering af alle underliggende tilstande (Dowell & Addy 1983, West 2008, Olsson & Lindhe 1991, Hallmon & Harrel 2004). I det følgende gennmgåes kort de anbefalede trin, som også kan ses i et overordnet flowchart i appendixet side 25. Screening Som det er blevet foreslået i anbefalingerne fra Canadian Advisory Board of Dentine Hypersensitivity (2003) bør alle patienter screenes for dentinhypersensitivitet ved hver rutineundersøgelse. Ved aktivt at spørge patienterne om de har, eller har haft, problemer med sensitive tænder, vil størstedelen af de, som har problemet, blive identificeret. Anamnese Hvis undersøgelsen viser, at patienten har problemer med sensitive tænder, så er det meget vigtigt at lade patienterne beskrive symptomerne og identificere de udløsende faktorer. Herudover er det vigtigt at foretage og registrere en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese. Vær opmærksom på syreholdig kost, som f.eks. sure drikkevarer, reflux og spiseforstyrrelser. Klinisk undersøgelse Den kliniske undersøgelse bør inkludere en objektiv vurdering af smerten. Reaktion som følge af mekaniske/ taktile stimuli fremkommer ved at føre en skarp sonde over området med eksponeret dentin. Tilsvarende kan termiske stimuli, som f.eks. et pust med trefunktionssprøjten udløse reaktion. Hvis nævnte stimuli provokerer en kort, skarp smerte, er der sandsynligvis tale om dentinhypersensitivitet, men man bør altid være opmærksom på alternative diagnoser. Differentialdiagnoser Andre sygdomme og tilstande, såsom caries, pulpitis, gingivitis, infraktioner, defekte fyldninger, emaljefrakturer, traumatisk okklusion og bidfunktionelle problemer, kan alle give samme symptombillede. En grundig anamnese og klinisk undersøgelse er derfor vigtig for at udelukke disse sygdomme og tilstande. SMERTE Kort, skarp, isnende Differentialdiagnoser Caries Pulpitis Gingivitis Infraktion Utæt eller defekt fyldning Traumatisk okklusion Bidfunktionelle problemer Øvrige smerter, såsom murrende og bankende smerter, persisterende smerter, smerter der holder patienten vågen om natten, smerter der kræver smertestillende medicin, smerter der stråler ud fra oprindelsesstedet, smerter der opstår ved tygning/afbidning bør give mistanke om, at der er tale om et helt andet problem end dentinhypersensitivitet og initiere yderligere undersøgelser. Efter udelukkelse af samtlige differentialdiagnoser, kan diagnosen: dentinhypersensitivitet stilles, og det er da en god idé at måle og journalisere graden af smerte for at have mulighed for at monitorere denne over tid. UNDERSØGELSE Billeder venligst udlånt af Prof. N. West Skarp sonde over eksponeret dentin Kold luft fra trefunktionssprøjte 12 13

8 Måling og registrering af dentinhypersensitivitet Dentinhypersensitivitet kan måles ved taktil stimulering, ved termisk stimulering eller ved påblæsning med luft. Påblæsning af luft er en meget enkel og ofte anvendt teknik til at måle dentinhypersensitivitet. Den følsomme tand isoleres fra nabotænderne og en kort kold luftstrøm fra trefunktionssprøjten rettes mod den eksponerede dentinoverflade. Patientens respons på luftpåblæsningen kan registreres ved hjælp af en analog skala fra 0-3, som f.eks den ofte anvendte Schiff Cold Air Sensitivity Scale (Schiff skala). Jo lavere værdi, des lavere hypersensitivitet (Schiff et al. 1994). Schiff skala Værdi Patientens respons på luftpåblæsning 3 Responderer på stimulus, angiver at det er smertefuldt og beder om ophør Responderer på stimulus og beder om ophør Responderer på stimulus, men vil fortsætte Responderer ikke på stimulus Visuel analog skala (VAS) En anden metode, som kan anvendes til måling af smerte relateret til dentinhypersensitivitet, er en åben skala, som f.eks. en visuel analog skala (VAS). VAS er et praktisk hjælpemiddel til måling af udvikling i smerteniveau over tid, som følge af et bestemt stimulus. Anvisning i brug af VAS Patienten markerer sin oplevede smerte på en 100 mm lang linie. Afstanden måles (i mm) fra ingen smerte til patientens markering. Dette er patientens VAS-score. Patientens VAS-score noteres i journalen. Håndtering af dentinhypersensitivitet og prædisponerende faktorer Eftersom dentinhypersensitivitet ikke er en sygdom i sig selv, men snarere et symptom på underliggende årsager, bør næste skridt være at identificere og vurdere alle mulige differentialdiagnoser og prædisponerende faktorer. Kun ved at modificere de prædisponerende faktorer, kan man hjælpe patienten med at forebygge og/eller behandle nye tilfælde af dentinhypersensitivitet. Selvom langt de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer synes at være induceret af patienternes egne uhensigtmæssige mundhygiejevaner, bør man som tandlæge og tandplejer også være opmærksom på at flere typer af tandbehandling kan medføre dentinhypersensitivitet. I det følgende vil de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer blive gennemgået og flowcharts er indsat som vejledning i, hvordan dentinhypersensitivitet for hver af de relaterede tilstande kan håndteres. De hyppigste prædisponerende faktorer Gingivaretraktion Tandslid Parodontal sygdom + parodontalbehandling Tandblegning Tanddannelsesforstyrrelser (MIH) Restorativ behandling HÅNDTERING AF DH VISUEL ANALOG SKALA (VAS) SKALA TIL MÅLING AF SMERTEINTENSITET Tandfraktur Gingivarektration Ingen smerte Værst tænkelig smerte Eksempel på en visuel analog skala Gingivaretraktion er en multifaktoriel tilstand, der kompliceres af anatomiske faktorer, som bl.a. tandens stilling og prominens i tandbuen. Børstes der for ivrigt og med uhensigtsmæssig børsteteknik fører det let til retraktion over tid. Når gingiva har trukket sig tilbage, blotlægges rodoverfladen med den tynde rodcement, som let slides af. Herved eksponeres dentinen med øget risiko for dentinhypersensitivitet til følge. Se flowchart over hvordan man kan hjælpe patienter med dentinhypersensitivitet, som følge af gingivaretraktioner, på næste side

9 Billede venligst udlånt af prof. Roger Elwood Tandslid Tandslid, tab af tandsubstans, inddeles i 4 typer: abrasion, attrition, erosion og abfraktion. Hver af disse 4 typer kan alene, eller i kombination, føre til eksponeret dentin og dermed til forøget risiko for isninger i tænderne. Tab af tandsubstans facialt på incisiver i overkæben som følge af en kombination af erosion og abrasion DIAGNOSE Identificeret gingivaretraktioner eller tandslid som primære underliggende årsag FOREBYGGELSE Vise patienten det aktuelle sted Korrektion af børsteteknik Information om vigtigheden i at reducere indtag af sure mad- og drikkevarer og undgå tandbørstning umiddelbart før og efter syreindtag Obs. pro reflux Anbefale velegnede tandplejeprodukter til hjemmebrug til patienter med dentinhypersensitivitet KLINIKBEHANDLING Klinikbehandling til opnåelse af umiddelbar smertelindring f.eks ved applikation af Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste. Erosionsskader palatinalt på incisiver i overkæben Nyere forskning har vist, at kombination af forskellige typer tandslid, accellererer sliddet markant. Især erosion kombineret med for kraftig tandbørstning kan medføre signifikant tandslid og eksponering af dentin. Patienter med tandslid, bør derfor betragtes som prædisponerede for udvikling af dentinhypersensitivitet, med særligt behov for forebyggelse og behandling. SYMPTOMFRIHED Ingen yderligere behandling KONTROL Follow-up på dentinhypersensitivitet, tandslid og spise-/drikkevaner HJEMME Patientens egen indsats Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste x 2 dagligt Gingivaretraktioner og tandslid; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Universitet Parodontal sygdom Parodontal sygdom medfører skader på de parodontale væv som følge af en biologisk nedbrydningsproces. Når gingivaretraktioner opstår, forsvinder rodcementen hurtigt og den underliggende dentin eksponeres med øget risiko for dentinhypersensitivitet. Patienter, der lider af dentinhypersensitivitet som følge af parodontal sygdom bør undergå behandling med to formål. For det første skal der naturligvis forkuseres på hovedproblemet, den parodontale sygdom. Der bør initieres oral hygiejneinstruktion med relevante hjælpemidler, inklusiv en gennemgang af risikofaktorer (lokale, genetiske, rygevaner osv.), og igangsættes en relevant behandling af de parodontale problemer. Dernæst bør der igangsættes behandling af patientens dentinhypersensitivitet for at opnå umiddelbar lindring, så patientens muligheder for plakkontrol optimeres. Hjemmetandplejeprogrammet bør målrettes både mod de parodontale problemer såvel som problemerne med dentinhypersensitivitet. Hvis patienterne, ved kontrolbesøget, fortsat har problemer med dentinhypersensitivitet, bør man gå tilbage til forebyggelse. Det kan være forbundet med ubehag at børste sensitive tænder og plak er tilsyneladende en aggraverende faktor for dentinhypersensitivitet. Det er vigtigt samtidig at instruere patienterne i optimal mundhygejne, især bør det pointeres overfor patienterne, at også følsomme områder skal børstes skånsomt, men effektivt. Parodontalbehandling Eksponeret dentin som følge af parodontal sygdom Hovedformålet, med enhver parodontalbehandling, er at hindre yderligere fæstetab. Ideelt set skal behandlingen eliminere inflammation, hindre videre progression, opretholde en rimelig æstestik, give patienten maksimal komfort, regenerere mistet parodontium og skabe et miljø, der hindrer recidiv. Både non-kirurgisk (depuration) og kirurgisk parodontalbehandling anvendes i behandlingen for at nå disse mål. Det er ikke ualmindeligt at begge disse behandlinger kan være forbundet med et vist ubehag for patienterne, såsom postoperativ dentinhypersensitivitet. En metaanalyse har vist, at parodontalbehandling er en signifikant årsag til dentinhypersensitivitet (von Troil et al. 2002). Billeder: Colgate 16 17

10 Endvidere har to studier reporteret signifikante forandringer i forekomsten af dentinhypersensitivitet efter depuration, cirka 55 % af patienterne oplevede karakteristisk smerte 1 uge efter behandlingen (Fischer et al. 1991, Tammaro et al. 2000). Se skema nedenfor. FØR parodontal behandling EFTER parodontal behandling Dette skyldes formodentlig, at der ved depuration ofte fjernes mellem 20 til 50 mikrometer cement, som resulterer i blottede rodoverflader. Det er derfor oplagt, at patienter i parodontalbehandling kan have gavn af en klinikbehandling mod dentinhypersensitivitet efterfulgt af vedligehold i form af passende hjemmebehandling. Dette vil ikke blot mindske patientens opfattelse af behandlingen, som værende forbundet med smerte, men også være med til at sikre fremtidig plakkontrol. Hos patienter der tidligere har oplevet ubehag i form af dentinhypersensitivitet under parodontalbehandling, kan det også være en god idé at igangsætte behandling af dentinhypersensitivitet før parodontalbehandlingen. DIAGNOSE Identificeret parodontal sygdom som primære underliggende faktor for dentinhypersensitivitet Fischer et al Tammaro et al Patienter med dentinhypersensitivitet 9 % 23 % 55 % 54 % Patienter med dentinhypersensitivitet INGEN DENTINHYPERSEN- SITIVITET Ingen yderligere behandling påkrævet af DH Tandblegning De fleste tandlæger og tandplejere oplever et stadigt stigende ønske fra patienter om hvide tænder. Produkter, der bruges til at blege tænder, har vist sig at være associeret med dentinhypersensitivitet (Pohjola et al. 2002, Auschill et al. 2005). Dentinhypersensitivitet opstår sædvanligvis efter både klinik- og hjemmeblegning og er anset som den mest almindelige bivirkning til blegning. Sædvanligvis vil dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning manifestere sig som generaliseret dentinhypersensitivitet, men kan også vise sig på blot én eller få tænder (Haywood et al.1994). Den rapporterede incidens af dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning er omkring 60 % og graden af sensitivitet i disse rapporter varierer fra meget milde til uudholdelige smerter, der ind i mellem tvinger patienterne til at stoppe blegebehandlingen (Haywood 2005, Sterrett et al.1995, Jorgensen & Corroll 2002). Årsagen til at de blegede tænder bliver følsomme, er multifaktoriel. Der er sandsynligvis tale om en kombination af lavt ph, øget væskeflow i dentinkanalerne som følge af osmose samt penetration af peroxider gennem emalje og dentin. Sidstnævnte kan medføre reversibel irritation af pulpa (Hewlett 2007). Selvom patienterne oplever varierende grader af følsomhed under og efter blegeprocessen, har studier vist at patienter i blegebehandling kan have gavn af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet og råd om forebyggelse (Haywood 2002, Seow 2012). Et pilotstudie har vist, at ved at supplere blegebehandlingen med Pro-Argin TM teknologi, både klinikbehandling og opfølgning med tandpasta hjemme, opnår patienterne signifikant lindring af blegerelateret dentinhypersensitivitet. Dette gælder både umiddelbart efter blegning og på længere sigt (Data on file, Colgate-Palmolive Technology Centre, Piscataway, NJ, USA, 2011). FOREBYGGELSE Instruktion i optimalt renhold Information om risikofaktorer for parodontal sygdom (lokale faktorer, systemisk sygdom, rygning, genetik osv.) KONTROL Follow-up på parodontalstatus og DH BEHANDLINGS PLAN Beslutning om tandblegning TANDBLEGNING Gennemfør tandblegning på den mest vævsskånsomme måde FOREBYGGELSE Rådgivning i at reducere indtaget af syreholdige mad- og drikkevarer samt rådgivning i brug af tandplejemidler til reduktion af DH KLINIKBEHANDLING DH FORBEHANDLING Applicér Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste for at reducere ubehaget for patienten under behandlingen PARODONTALBEHANDLING Udfør parodontalbehandling og applicér Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste efter parodontalbehandling. HJEMMEBEHANDLING AF DH Vedligehold med Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste 2 x daglig Parodontal sygdom; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) KONTROL Opfølgning på DH symptomer og resultatet af tandblegningen HJEMMEBRUG Anbefaling af produkter til hjemmebehandling af DH: Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste x 2 dagligt KLINIKBEHAN D- LING AF DH Applicer Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste på alle tandflader Professionel tandblegning; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) 18 19

11 Billedet venligst udlånt af Dr. J. Kühnisch, München Universitet, Tyskland Tanddannelsesforstyrrelser Tanddannelsesforstyrrelser, som Molar Incisor Hypomineralisation (MIH), er en relativt prævalent tilstand (Willmott et al. 2008). Prævalensen varierer fra 6 % i Tyskland til næsten 40 % i Danmark (Wogelius et al. 2008). Ætiologien er ikke endelig bekræftet (Jälevik et al. 2001, Alalussua 1996). Gennemgang af litteraturen viser, at tænder, der er involverede, indikerer en systemisk årsag omkring fødselstidspunktet. En række mulige forklaringer har været diskuteret, blandt andet pneumoni, infektioner i de øvre luftveje, otitis media, brug af antibiotika, dioxiner i modermælk, tonsillitis og tonsillectomi samt feber i den tidlige barndom (William et al. 2006). I et nyligt publiceret studie, blev det vist, at ernæringsmæssige forhold i løbet af de første 6 le- Hypomineraliseret -6 vemåneder har indflydelse på risikoen for at udvikle MIH (Fagrell et al. 2011). MIH kan have mange konsekvenser for de ramte børn. En af dem kan være dentinhypersensitivitet, som kan medføre, at barnet undgår at børste de afficerede tænder med forøget risiko for at udvikle caries. Det første trin i håndteringen af børn med MIH er derfor at minimere hypersensitivitet for at muliggøre tilstrækkelig plakkontrol. Det kan anbefales at forsøge med en klinikbehandling for at give øjeblikelig lindring og anbefale barnet at børste tænder med en effektiv sensitiv tandpasta 2 x daglig. DIAGNOSE Identificeret MIH som væsentligste underliggende faktor KONTROL Follow-up på DH, plakkontrol og caries PRÆVENTION Instruktion i sufficient oral hygiejne HJEMME Patienterne børster med Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste 2 x daglig KLINIK- BEHANDLING 1. Applikation af Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste på afficerede tænder 2. Alternativt kan der suppleres med Duraphat Varnish for optimal cariesbeskyttelse Restorative behandlinger Krone- og brobehandling af vitale tænder kan resultere i eksponeret dentin og dermed forøget risiko for dentinhypersensitivitet. Vitale tænder, der er hypersensitive efter cementering af restaureringen kan lindres ved hjælp af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet. BEHANDLINGS PLAN Planlagt protetisk behandling på vitale tænder Restorative behandlinger; håndtering ef dentinhypersensitivitet (DH) Tandfraktur PROTETISK BEHANDLING Udfør præparation på den mest skånsomme måde KONTROL Opfølgning KLINIK- BEHANDLING Efter fyldning eller cementering appliceres Colgate Sensitive Pro-Relief paste HJEMME- BEHANDLING Information om vigtigheden i god hjemmetandpleje og anbefaling af produkter til behandling af DH: Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste x 2 dagligt Emalje og dentinfrakturer, f.eks. frakturer af cuspides, eksponerer dentin og åbner dentinkanaler, hvilket fører til forøget risiko for dentinhypersensitivitet. Behandlingen er enkel og bør sigte mod at restaurere tanden med en fyldning eller en protetisk restaurering. Tanddannelsesforstyrrelser; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) 20 21

12 Skema over forskellige teknologier til behandling af dentinhypersensitivitet Desensibiliserende ingredienser Okkludererende ingredienser Teknolgi Kaliumsalte (K+) Høje koncentrationer af natriumfluorid Stannofluorid Strontiumsalte Calcium-natrium-fosfosilikat (NovaMin) Glutaraldehyd - HEMA Arginin og uopløselig (Pro-Argin ) Virkningsmåde Desensibilisering af nervefibre Aflejring af calciumfluorid calciumcarbonat Udfældning af uopløselige metalioner Udfældning af uopløselige strontiumpartikler Dannelse af calciumfosfatlag Okklusion via proteinudfældning og HEMA polymerisation Dannelse af lag rigt på calciumfosfat og arginin Produkttype Tandpasta Lak Tandpasta og gel Tandpasta Pasta til klinikbrug og tandpasta Produkt til klinikbrug Pasta til klinikbrug og tandpasta Øjeblikkelig lindring NEJ JA NEJ NEJ NEJ JA JA Langvarig lindring JA, men JA JA JA JA JA JA divergerende data Kompatibilitet med fluorid JA JA JA Sr-klorid: Nej JA JA JA Sr-acetat: Ja Syreresistens NEJ NA JA JA JA NA JA For referencer; se relevante tekstafsnit NA: data not available APPENDIX 22 23

13 Generel håndtering af dentinhypersensitivitet SCREENING Symptomer på dentinhypersensitivitet? NEJ INGEN BEHANDLING påkrævet JA ANAMNESE Patient beskriver smerte og udløsende faktorer KLINISK UNDERSØGELSE Udeluk differentialdiagnoser: Caries Infraktioner Pulpitis Defekt fyldning Gingivitis Traumatisk okklusion Bidfunktionelle problemer REVURDER DH-DIAGNOSE Undersøg patienten for at udelukke: Parodontal smerte Reflekssmerte Neuropati Kronisk smertesyndrom DIAGNOSE: DENTINHYPERSENSITIVITET Mål og journaliser dentinhypersensitivitet IDENTIFICER OG MODIFICER UNDER- LIGGENDE TILSTANDE Gingivaretraktioner Tandslid Parodontal sygdom & behandling Tanddannelsesforstyrrelser (MIH) Restorativ behandling Tandblegning KLINIKBEHANDLING For at opnå umiddelbar lindring HJEMMEBEHANDLING Daglig vedligehold udført af patienten JA KONTROL Revurder dentinhypersensitivitet og underliggende tilstand. Lider patienten stadig af dentinhypersensitivitet NEJ INGEN BEHANDLING påkrævet 24 25

14 Referencer i alfabetisk rækkefølge: Absi EG, Addy M, Adams D. Dentine hypersensitivity. A study of the patency of dentinal tubules in sensitive and non-sensitive cervical dentine. J Clin Periodontol. 1987;14(5): Addy M. Dentine hypersensitivity: new perspectives on an old problem. Int J Dent 2002;52: Alaluusua S, Lukinmaa PL, Koskimies M, Pirinen S, Hölttä P, Kallio M, Holttinen T, Salmenperä L. Developmental dental defects associated with long breast feeding. Eur J Oral Sci 1996;104(5-6): Amarasena N, Spencer J, Ou Y, Brennan D. Dentine hypersensitivity in a private practice patient population in Australia. J Oral Rehabil 2011;38: Auschill TM, Hellwig E, Schmidale S, Sculean A, Arweiler NB. Efficacy, side effects, and patients acceptance of different bleaching techniques (OTC, in-office, at-home). Oper Dent 2005;30(2): Ayad F, Ayad N, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and to a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A three-day clinical study in Mississauga, Canada. J Clin Dent 2009;20: Ayad F, Ayad N, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a commercial sensitive toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical study on Canadian adults. J Clin Dent 2009; 20(Spec Iss): Ayad F, Berta R, DeVizio W, McCool J, Petrone ME, Volpe AR. Comparative efficacy of two dentifrices containing 5%potassium nitrate on dentinal sensitivity: A twelve-week clinical study. J Clin Dent 1994;5(Spec Iss): Bekes K, John MT, Schaller HG, Hirsch C. Oral health-related quality of life in patients seeking care for dentin hypersensitivity. J Oral Rehabil 2009;36(1): Bergenholtz G, Jontell M, Tuttle A, Knutsson G. Inhibition of serum albumin flux across exposed dentine following conditioning with GLUMA primer, glutaraldehyde or potassium oxalates. J Dent 1993;21(4): Brännström M, Astrom A, The hydrodynamics of the dentine; its possible relationship to dentinal pain. Int Dent J 1972;22: Burwell AK, Litkowski LJ, Greenspan DC. Calcium sodium phosphosilicate (NovaMin): remineralization potential. Adv Dent Res 2009;21(1): Canadian Advisory Board on Dentin Hypersensitivity. Consensus-based recommendations for the diagnosis and management of dentin hypersensitivity. J Can Dent Assoc 2003; 69: Chesters R, Kaufman HW, Wolff MS, Huntington E, Kleinberg I. Use of multiple sensitivity measurements and logit statistical analysis to assess the effectiveness of a potassium citrate-containing dentifrice in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Periodontol 1992;19: Clark RE, Papas AS. Duraphat versus Extra Strength Aim in treating dentinal hypersensitivity. J Dent Res 1992;71 (Spec Iss):734 (Abstr 628). Cummins D. Dentin hypersensitivity: From diagnosis to a breakthrough therapy for everyday sensitivity relief. J Clin Dent 2009;20 (Spec Iss):1 9. Cummins D. Recent advances in dentin hypersensitivity: clinically proven treatments for instant and lasting sensitivity relief. Am J Dent 2010;23 (Spec Iss A):3A-13A de Assis CA, Antoniazzi RP, Zanatta FB, Rösing CK. Efficacy og Gluma desensitizer on dentin hypersensitivity in periodontally treated patients. Braz Oral Res 2006;20(3): Dijkman GE, Jongebloed WL, de Vries J, Ogaard B, Arends J. Closing of dentinal tubules by glutardialdehyde treatment, a scanning electron microscopy study. Scand J Dent Res 1994;102(3): Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, Zhang YP, DeVizio W, Delgado, E, Cummins D, Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark commercial desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical study in Rome, Italy. J Clin Dent 2009;20: Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, DeVizio W, Zhang YP, Cummins D, Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a commercial sensitive toothpaste containing 2% potassium ion: An eight-week clinical study in Rome, Italy. J Clin Dent 2009;20(Spec Iss): Docimo R, Perugia C, Bartolino M, Maturo P, Montesani L, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR, Dibart S. Comparative evaluation of the efficacy of three commercially available toothpastes on dentin hypersensitivity reduction: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss): Dondi dall Orologio G, Malferrari S. Desensitizing effects of Gluma and Gluma 2000 on hypersensitive dentin. Am J Dent 1993;6(6): Dowell P, Addy M. Dentine hypersensitivity - a review. Clinical and in vitro evaluation of treatment agents. J Clin Periodontol 1983;10(4): Du Min Q, Bian Z, Jiang H, Greenspan DC, Burwell AK, Zhong J, Tai BJ. Clinical evaluation of a dentifrice containing calcium sodium phosphosilicate (novamin) for the treatment of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2008;21(4): Earl JS, Ward MB, Langford RM. Investigation of dentinal tubule occlusion using FIB-SEM milling and EDX. J Clin Dent 2010;21(2): Fagrell TG, Ludvigsson J, Ullbro C, Lundin SA, Koch G. Swed Dent J 2011; 35(2): Felton DA, Bergenholtz G, Kanoy BE. E Aetiology of severe demarcated enamel opacities - an evaluation based on prospective medical and social data from 17,000 children. Int J Prosthodont 1991;4(3): Fischer C, Wennberg A, Fischer RG, Attström R. Clinical evaluation of pulp and dentine sensitivity after supragingival and subgingival scaling. Endod Dent Traumatol 1991;7(6): Flynn J, Galloway R, Orchardson R. The incidence of hypersensitive teeth in the West of Scotland. J Dent. 1985;13(3): Gaffar A. Treating hypersensitivity with fluoride varnishes. Compend Contin Educ Dent 1988;19: Gendreau L, Barlow AP, Mason SC. Overview of the clinical evidence for the use of NovaMin in providing relief from the pain of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22(3):90-5. Gillam DG, Bulman JS, Jackson RL, Newman HN. Comparison of 2 desensitizing dentifrices with a commercially available fluoride dentifrice in alleviating cervical dentine sensitivity. J Periodontol 1996;67: Graf H, Galasse R. Morbidity, prevalence and intra-oral distribution of hypersensitive teeth [abstract 479]. J Dent Res Gysi A. An attempt to explain the sensitiveness of dentine. Br J Dent Res 1900;43: Hallmon WW, Harrel SK. Occlusal analysis, diagnosis and management in the practice of periodontics, Periodontol ;34: Hamlin D, Williams KP, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate for the in-office relief of dentin hypersensitivity associated with dental prophylaxis. Am J Dent 2009;22 (Sp Is A):16A-20A. Haywood VB. Treating tooth sensitivity during whitening. Compend Contin Educ Dent 2005;26 (supp 3): Haywood VB. Dentine hypersensitivity: Bleaching and restorative considerations for successful management. Int Dent J 2002;52; Haywood VB, Leonard RH, Nelson CF, Brunson WD. Effectiveness, side effects,and long-term status of nightguard vital bleaching. J Am Dent Assoc 1994;125: Hewlett ER. Etiology and management of whitening-induced tooth hypersensitivity. J Calif Dent Assoc 2007;35(7): Hu D, Zhang YP, Chaknis P, Petrone ME, Volpe AR, DeVizio W. Comparative investigation of the desensitizing efficacy of a new dentifrice containing 5.5% potassium-citrate: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2004;15: Hughes N, Mason S, Jeffery P, Welton H, Tobin M, O Shea C, Browne M. Comparative clinical study investigating the efficacy of a test dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm sodium fluoride versus a marketed control dentifrice containing 8% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm sodium monofluorophosphate in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(2): Ishihata H, Kanehira M, Nagai T, Finger WJ, Shimauchi H, Komatsu M. Effect of desensitizing agents on dentin permeability. Am J Dent 2009;22(3): Jaeggi T, Lussi A. Prevalence, incidence and distribution of erosion. Monogr Oral Sci 2006;20: REFERENCER

15 Jorgensen MG, Carroll WB. Incidence of tooth sensitivity after home whitening treatment. J Am Dent Assoc 2002; 133: Jälevik B, Norén JG, Klingberg G, Barregård L. Etiologic factors influencing the prevalence of demarcated opacities in permanent first molars in a group of Swedish children. Eur J Oral Sci 2001; 109(4): Kakaboura A, Rahiotis C, Thomaidis S, Doukoudakis S. Clinical effectiveness of two agents on the treatment of tooth cervical hypersensitivity. Am J Dent 2005;18(4): Li Y, Lee S, Zhang YP, Delgado E, DeVizio W, Mateo LR. Comparison of clinical efficacy of three toothpastes in reducing dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss): Litkowski L, Greenspan DC. A clinical study of the effect of calcium sodium phosphosilicate on dentin hypersensitivity - proof of principle. J Clin Dent 2010;21(3): Manochehr-Pour M, Bhat M, Bissada N. Clinical evaluation of two potassium nitrate toothpastes for the treatment of dentinal hypersensitivity. Periodontal Case Rep 1984;6: Mason S, Hughes N, Sufi F, Bannon L, Maggio B, North M, Holt J. A comparative clinical study investigating the efficacy of a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride in a silica base and a control dentifrice containing 1450 ppm fluoride in a silica base to provide immediate relief of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(2):42-8. Nathoo S, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride relative to a benchmark desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A three-day clinical study in New Jersey, USA. J Clin Dent 2009;20: Olsson M, Lindhe J. Periodontal characteristics in individuals with varying form of the upper central incisors. J Clin Periodontol 1991;18(1): Orchardson R, Collins WJ. Clinical features of hypersensitive teeth. Br Dent J 1987;11;162(7): Orchardson R, Gillam DG. Managing dentin hypersensitivity. J Am Dent Assoc 2006;137: Orchardson R, Gillam DG. The efficacy of potassium salts as agents for treating dentin hypersensitivity. J Orofac Pain 2000;14:9 19. Ozen T, Orhan K, Avsever H, Tunca YM, Ulker AE, Akyol M. Dentin hypersensitivity: a randomized clinical comparison of three different agents in a short-term treatment period. Oper Dent 2009;34(4): Papas AS, Clark RE. Accrued desensitization with repeated Duraphat treatment of hypersensitivity. J Dent Res 1995;74:134. Petrou I, Heu R, Stranick M, Lavender S, Zaidel L, Cummins D, Sullivan RJ, Hsueh C, Gimzewski JK. A breakthrough therapy for dentin hypersensitivity: How dental products containing 8% arginine and calcium carbonate work to deliver effective relief of sensitive teeth. J Clin Dent 2009;20 (Spec Iss): Pohjola RM, Browning WD, Hackman ST, Myers ML, Downey MC. Sensitivity and tooth whitening agents. J Esthet Restor Dent 2002;14: Poulsen S, Errboe M, Lescay Mevil Y, Glenny AM. Potassium containing toothpastes for dentine hypersensitivity. Cochrane Database Syst Rev 3: CD001476, Pradeep AR, Sharma A. Comparison of clinical efficacy of a dentifrice containing calcium sodium phosphosilicate to a dentifrice containing potassium nitrate and to a placebo on dentinal hypersensitivity: a randomized clinical trial. J Periodontol 2010;81(8): Qin C, Xu J, Zhang Y. Spectroscopic investigation of the function of aqueous 2- hydroxyethylmethacrylate/glutaraldehyde solution as a dentin desensitizer. Eur J Oral Sci 2006;114(4): Salian S, Thakur S, Kulkarni S, LaTorre G. A randomized controlled clinical study evaluating the efficacy of two desensitizing dentifrices. J Clin Dent 2010;21(3):82-7. Schiff T, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate in providing instant and lasting in-office relief of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2009;22 (Spec Iss A):8A-15A. Schiff T, Dotson M, Cohen S, DeVizio W, McCool J, Volpe A. Efficacy of a dentifrice containing potassium nitrate, soluble pyrophosphate, PVM/MA copolymer, and sodium fluoride on dentinal hypersensitivity: A twelve week clinical study. J Clin Dent 1994;5 (Spec Iss): Schiff T, Saletta L, Baker RA, Winston JL, He T. Desensitizing effect of a stabilized stannous fluoride/sodium hexametaphosphate dentifrice. Compend Contin Educ Dent 2005;26(Suppl): Schiff T, Mateo LR, Delgado E, Cummins D, Zhang YP, DeVizio W. Clinical efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a dentifrice containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride compared to a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride under consumer usage conditions before and after switch-over. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss): Schüpbach P, Lutz F, Finger WJ. Closing of dentinal tubules by Gluma desensitizer. Eur J Oral Sci 1997;105(5 Pt 1): Seow LL: Novel clinical applications of Colgate Sensitive Pro-Relief in the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2012;23:7-10. Sharma N, Roy S, Kakar A, Greenspan DC, Scott R. A clinical study comparing oral formulations containing 7.5% calcium sodium phosphosilicate (NovaMin), 5% potassium nitrate, and 0.4% stannous fluoride for the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(3): Snyder RA, Beck FM, Horton JE. The efficacy of a 0.4% stannous fluoride gel on root surface hypersensitivity. J Dent Res 1985;62:237. Sobral MA, Garone-Netto N, Luz MA, Santos AP. Prevention of postoperative tooth sensitivity: a preliminary clinical trial. J Oral Rehabil 2005;32(9): Sterrett J, Price RB, Bankey T. Effects of home bleaching on the tissues of the oral cavity. J Can Dent Assoc 1995;61: Tammaro S, Wennström JL, Bergenholtz G. Root-dentin sensitivity following non-surgical periodontal treatment. J Clin Periodontol 2000;27(9): Thrash WJ, Dodds MW, Jones DL. The effect of stannous fluoride on dentinal hypersensitivity. Int Dent J 1994;44 (Suppl): von Troil B, Needlemen I, Sanz M. A systematic review of the prevalence of root sensitivity following periodontal therapy. J Clin Periodontol 2002;29(suppl 3): Walters PA. Dentinal Hypersensitivity: A review. J Contemp Dent Pract 2005;6: Wara-Aswapati N, Kringnawakul D, Jiraviboon D, Adulyanon S, Karimbux N, Pitiphat W. The effect of a new toothpaste containing potassium nitrate and triclosan on gingival health, plaque formation and dentine hypersensitivity. J Clin Periodontol 2005;32: West NX, Addy M, Jackson RJ, Ridge DB. Dentine hypersensitivity and the placebo response. A comparison of the effect of strontium acetate, potassium nitrate and fluoride toothpastes. J Clin Periodontol 1997;24: West NX. Dentine hypersensitivity: preventive and therapeutic approaches to treatment. Periodontol ;48: William V, Messer LB, Burrow MF. Molar incisor hypomineralization: review and recommendations for clinical management. Pediatr Dent 2006;28(3): Willmott NS, Bryan RA, Duggal MS. Molar-incisor-hypomineralisation: a literature review. Eur Arch Paediatr Dent 2008 Dec;9(4): Wogelius P, Haubek D, Poulsen S. Prevalence and distribution of demarcated opacities in permanent 1st molars and incisors in 6 to 8-year old Danish children. Acta Odontol Scand 2008; 66: Yu X, Liang B, Jin X, Fu B, Hannig M. Comparative in vivo study on the desensitizing efficacy of dentin desensitizer and one-bottle self-etching adhesives. Oper Dent 2010;35(3): Zapera. Survey among dental professionals in Nordic about dentine hypersensitivity, YouGov Zapera Data on file. Zapera. Survey among the Nordic adult populations experience about dentine hypersensitivity. Zapera.com Data on file

16 1st edition, March CO 0254

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer

Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer ejnar gaardmand og dorte haubek Introduktion Tanddannelsesforstyrrelser defineres som defekter i de hårde tandvæv, opstået under tanddannelsen. Denne

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold EROSIONER Birthe Krabbe Afd.tandlæge Århus kommunale tandpleje Definition: Tab af tandsubstans som følge af kemisk påvirkning, der ikke stammer fra bakterielle aktiviteter Kemiske faktorer ph -emaljeopløseligheden

Læs mere

Tandpasta nye indholdsstoffer?

Tandpasta nye indholdsstoffer? Tandpasta nye indholdsstoffer? alan richards I lighed med i de andre skandinaviske lande er tandpastamarkedet i Danmark domineret af nogle få internationale producenter. Nye produkter kommer på markedet

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 FLUORID OG CARIES BAGGRUND Emaljen består hovedsageligt af krystaller af hydroxylapatit,

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Erosioner Tæt på Grænsen

Erosioner Tæt på Grænsen Erosioner Tæt på Grænsen Forekomst og behandling i Tønder Kommune Tandlæge Mette Lyngs Tønder kommunale tandpleje 2013 Vejleder Lene Esmark Overtandlæge Emeritus 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3

Læs mere

Ekstern og intern blegning

Ekstern og intern blegning Dias 1 Ekstern og intern blegning A I II III IV V VI VII VIII Ekstern blegning Misfarvninger Blegningsprocessens kemi Biologiske konsekvenser Terapialternativer Lovgivning Forskellige blegningsteknikker

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

show mening til kende i forhold til TNL s fremtid. Medlemsmøderne er resultaterne af medlemsundersøgelsen

show mening til kende i forhold til TNL s fremtid. Medlemsmøderne er resultaterne af medlemsundersøgelsen Road show 2010 EA NIELSEN, redaktør, MICHELLE CARLSLUND, fotograf Under overskriften TNL i fremtiden startede TNL s hovedbestyrelse i slutningen af februar en tur rundt i Danmark for at mødes med medlemmerne.

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

HER ER FREMTIDENS VEJ TIL BEDRE MUNDHYGIEJNE!

HER ER FREMTIDENS VEJ TIL BEDRE MUNDHYGIEJNE! HER ER FREMTIDENS VEJ TIL BEDRE MUNDHYGIEJNE! DEN PATENTEREDE PHILIPS SONICARE-TEKNOLOGI TIL EN PERFEKT, REN FORNEMMELSE SÅDAN FUNGERER DEN SONISKE TEKNOLOGI Den patenterede, soniske teknologi renser grundigt,

Læs mere

Filtek Supreme XTE Universalt fyldningsmateriale og Flow materiale. Alsidigt farvevalg. giver flotte, æstetiske resultater

Filtek Supreme XTE Universalt fyldningsmateriale og Flow materiale. Alsidigt farvevalg. giver flotte, æstetiske resultater Filtek Supreme XTE Universalt fyldningsmateriale og Flow materiale Alsidigt farvevalg giver flotte, æstetiske resultater Restaureringer, der matcher den naturlige tand Æstetik via farvevalg Farvesystemet

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Du vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement

Du vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement Du vælger vejen Vi har løsningen TM Selvadhærerende Universal Resincement Indikationer Indlæg, Onlays, Kroner og Broer fremstillet af Metal/Metalkeramik Porcelæn/Keramik Komposit Stifter og støbte opbygninger

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13-18 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 2 Tandens opbygning 3 Brug fluortandpasta Tandplejen anbefaler at du bruger en tandpasta

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen

Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen videnskab Artiklen er udarbejdet i samarbejde mellem TNT og Tandlægebladet og bringes i julinummeret af Tandlægebladet Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen Sven Poulsen, professor, dr.odont., Afdeling

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH)

Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH) www.zendium.dk Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH) Dorte Haubek Professor, Ph.D., Dr. odont. Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Siden slutningen af 1990 erne

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2 PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det

EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det til? Hanne Berthelsen 1, Gro Haukali 2,3, Birthe Høgsbro Østergaard 3, Birgitte Uldum 4, Ulla Kirkegaard 4, Pia Clemmensen 5, Pia Wogelius 5,

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader? NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte risikoen for syreskader? Erosioner syreskader på tænderne Tandlæger oplever

Læs mere

Total-kontrol over det orale miljøn. Bedre isolering = bedre tandsundhed. Retraktion. Fugt. Luftfugtighed. Synlighed. Kontaminering.

Total-kontrol over det orale miljøn. Bedre isolering = bedre tandsundhed. Retraktion. Fugt. Luftfugtighed. Synlighed. Kontaminering. Total-kontrol over det orale miljøn Retraktion Fugt Luftfugtighed Synlighed Kontaminering Behandlingstid Sikkerhed Bedre isolering = bedre tandsundhed Retraktion Fugt Luftfugtighed Synlighed Kontaminering

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Ektopi af første permanente molar i overkæben

Ektopi af første permanente molar i overkæben Ektopi af første permanente molar i overkæben - forekomst, klassifikation, ætiologi og behandlingsovervejelser DKTE opgave 2008/2009 Marlene Lysgaard, Horsens kommune Lotte Eschen, Mariagerfjord kommune

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Den nye Vector Paro målestok når det gælder smertefri behandling

Den nye Vector Paro målestok når det gælder smertefri behandling Den nye Vector Paro målestok når det gælder smertefri behandling Parodontalbehandling, recall, profylakse og periimplantitisbehandling Trykluft Sugeanlæg Billeddannelse Tandpleje Hygiene Enestående og

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Ekstern og intern blegning

Ekstern og intern blegning Dias 1 23/11/12 Ekstern og intern blegning Jette Nedergaard Sebastian Schlafer Ekstern og intern blegning A I II III IV V VI VII VIII Ekstern blegning Misfarvninger Blegningsprocessens kemi Biologiske

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere