PROFESSIONALKNOWLEDGE. Værd at vide om dentinhypersensitivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFESSIONALKNOWLEDGE. Værd at vide om dentinhypersensitivitet"

Transkript

1 Værd at vide om dentinhypersensitivitet

2 FORFATTERE: Lone Lenes DDS Scientific Affairs Manager, Colgate-Palmolive Nordic Tanja Borch DDS, PhD Academic Affairs Advisor Colgate-Palmolive Nordic Katerina Solomou MSc, PhD Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Greece Irina Laura Chivu-Garip DDS Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Europe VIDENSKABELIGE KONSULENTER: Richard Chesters BSc Scientific Consultant Colgate-Palmolive Europe Diane Cummins BSc, PhD Worldwide Director Knowledge Management Oral Care, R&D Colgate-Palmolive USA Azam Bakhshandeh DDS, PhD, Post Doc Department of Odontology University of Copenhagen Denmark Birgitta Söder Prof. Em., PhD, DrMedSc, RDH Department of Dental Medicine Karolinska Institute Sweden Jónas Geirsson Ass. Prof., DDS, MS Faculty of Odontology University of Iceland Iceland Vibeke Kjærheim Ass. Prof., DDS, Dr. Odont Faculty of Dentistry University of Oslo Norway Päivi Siukosaari DDS City of Helsinki University Dental Clinic Finland FORORD Dentinhypersensitivitet er et almindeligt forekommende problem blandt voksne på globalt plan. I henhold til en befolkningsundersøgelse blandt danske voksne, lider 77% af isninger i tænderne fra tid til anden. På trods af dette, er det de færreste, der søger hjælp for dette hos deres tandlæge eller tandplejer (Zapera 2007). Blandt tandlæger og tandplejere er der en voksende erkendelse af, at dentinhypersensitivitet er et stort problem, der skal tages hånd om; både set fra et diagnostisk, forebyggende og behandlingsmæssigt synspunkt. Alligevel viste en undersøgelse blandt danske tandlæger fra 2009, at kun 23% screener deres patienter for dentinhypersensitivitet ved den regelmæssige kliniske undersøgelse (Zapera 2009). Dentinhypersensitivitet er ikke en sygdom, men et symptom på en underliggende tilstand. Derfor er det vigtigt, at vi som tandlæger og tandplejere regelmæssigt udspørger, undersøger, og behandler vores patienter for dentinhypersensitivitet og samtidig identificerer, forebygger og behandler alle relaterede prædisponerende og underliggende tilstande. Der findes idag en række teknologier, der kan lindre dentinhypersensitivitet. I materialet gennemgåes kort de mest anvendte teknolgier, deres virkningsmekanisme og dokumentation. Dette kompendium er tænkt som faglig information og inspiration til håndtering af patienter med dentinhypersensitivitet. Der lægges især vægt på vigtigheden af at forudse, vurdere og behandle prædisponerende faktorer og dermed opnå en vellykket behandling og tilfredse patienter. God læselyst! Indhold.Forord...2 Om dentinhypersensitivitet...4 Behandlingsprincipper og teknologier... 9 Undersøgelse og registrering...12 Håndtering af dentinhypersensitivitet og prædisponerende faktorer Appendix Referencer

3 Om dentinhypersensitivitet Definition Dentinhypersensitivitet er karakteriseret ved en kort, skarp smerte fra eksponeret dentin som respons på et stimulus typisk termalt, taktilt, osmotisk eller kemisk der ikke kan henføres til anden defekt eller sygdom (Addy 2002). Epidemiologi Dentinhypersensitivitet er en udbredt tilstand. Prævalensen varierer fra 4-81 %, afhængig af population og diagnostiske kriterier (Zapera 2007, Cummins 2009). En undersøgelse blandt voksne i Norden viste, at 77 % danskere lider af dentinhypersensitivitet fra tid til anden. Hver fjerde dansker har problemet ugentligt og 8 % er dagligt generet af dentinhypersensitivitet (Cummins 2009, Zapera 2007). Incisiver 26% Hjørnetænder 25% Præmolarer 38% Molarer 12% Rapporteret dentinhypersensitivitet blandt voksne danskere Forekomst af isninger i tænderne 17 % 18 % 8 % 7 % 1 % 22 % 27 % Hver dag 1 gang om ugen 1 gang om måneden 1 gang hver anden måned Sjældnere Aldrig Ved ikke Årsager til isninger i tænderne fordelt pr. aldersgruppe Hyppigst afficerede tænder er præmolarer (38 %), herefter incisiver (26 %) og hjørnetænder (25 %). De hyppigst afficerede flader er cervikale områder af buccale flader. I 90 % af tilfældene findes de hypersensitive områder cervikalt (Orchardsson & Collins 1987). Følsomme okklusal- og buccal tandflader forekommer i stigende grad hos yngre voksne, sandsynligvis grundet en kombination af erosiv og abrasiv livsstil (Jaeggi & Lussi 2006). Dentinhypersensitivitet kan opstå i alle aldersgrupper, men hovedparten af individer med problemet findes blandt årige og mest prævalent blandt individer i slutningen af 30 erne (Graf & Galasse 1977). Yngre har kvinder hyppigere isninger end mænd (Flynn et al. 1985, Addy 2002). Relevans Dentinhypersensitivitet er en smertefuld tilstand, der kan være temmelig generende og medføre udvikling af uvaner, såsom at dække den følsomme tand med tungen, drikke/spise i den anden side af munden eller helt undgå kolde mad- og drikkevarer. Nogle mennesker er så generede, at tilstanden har negativ indflydelse på deres livskvalitet. Betydning for livskvalitet Et nyere tysk studie af livskvalitet viste, at hypersensitive tænder påvirker opfattelsen af livskvalitet, målt ved hjælp af indekset Oral Health Impact Profile- Germany (OHIP-G, Bekes et al. 2009). OHIP-G indekset er næsten 3 gange højere for individer, der lider af dentinhypersensitivitet i forhold til individer, der ikke lider af dentinhypersensitivitet. Ydermere er effekten af dentinhypersensitivitet på OHIP-G indekset sammenligneligt med effekten af andre orale tilstande og sygdomme, såsom kraniomandibulære dysfunktioner. OHIP-G Indeks ,7 14,3 40 år 40 år + Generel population 33,1 40 år 40 år + Patienter Forskel i OHIP-G (Oral Health Impact Profile- Germany) indeks hos individer, der lider af dentinhypersensitivitet i forhold til baggrundspopulationen (Bekes et al. 2009) Dentinhypersensitivitets betydning for tandlægebesøg Dentinhypersensitivitet provokeres af en række standardprocedurer på klinikken og kan derved gøre tandlægebesøget ubehageligt og smertefuldt for patienten. Dette ubehag medfører en stresset atmosfære for både patient og behandler. Omsorgsfulde behandlere vil have en tendens til at arbejde langsommere, hvilket forøger risikoen for ikke at blive færdig til tiden eller at udskyde dele af behandlingen til en senere lejlighed. Særligt hårdt ramte individer kan have brug for lokalanalgesi for at kunne gennemføre selv simple procedurer. I dag er der dog tilgængelige behandlingsmetoder, der kan hjælpe patient og behandler til en behagelig oplevelse ved at behandle dentinhypersenitivitet, før de øvrige behandlinger igangsættes. 36,0 OM DENTINHYPERSENSITIVITET 4 5

4 Ætiologi Den korte, skarpe smerte relateret til dentinhypersensitivitet er en ubehagelig oplevelse, der er relateret til åbne dentintubuli. Den mest udbredte teori til forklaring af smertemekanismen bag dentinhypersensitivitet er Den Hydrodynamiske Teori (Gysi et al. 1900), der er bekræftet af Brannström (Brannström 1972). Ifølge Den Hydrodynamiske Teori, forekommer dentinhypersensitivitet kun, når dentin er eksponeret, og dentintubuli er åbne og i kontakt med pulpa. Scanning-elektronmikroskopiske fotos har vist, at dentinens struktur varierer mellem sensitive og ikke-sensitive tænder. Sensitiv dentin er karakteriseret ved at have 8 gange så mange åbne dentintubuli som ikke-sensitiv dentin. Ydermere er den gennemsnitlige diameter af disse tubuli næsten 2 gange større end tubuli på ikke-sensitive tænder (0.83 µm vs. 0.4 µm). Billeder: Dentin fra sensitive tænder Eksponeret dentin med åbne dentintubuli Dentin fra ikke-sensitive tænder Poiseuilles lov for væskemodstand forudsiger, at væskeflowet i tubuli i sensitiv dentin er 16 gange større end væskeflowet i ikke-sensitiv dentin (Absi et al. 1987). Når den forøgede diameter, i tubuli fra følsom dentin, kombineres med det forøgede antal åbne tubuli, kan det estimeres, at væskeflowet, i dentintubuli på følsomme tænder, er cirka 100 gange højere end for tilsvarende ikkefølsomme tænder (Canadian Advisory Board on Dentine Hypersensitive Teeth 2003). Illustration af Den Hydrodynamiske Teori med påvirkning af nerveenderne på grund af væskebevægelse i de åbne dentintubuli. Billede venligst udlånt af Inside Dental Assisting. De fleste smerteudløsende stimuli, især de problematiske kolde stimuli, forårsager et forøget flow i dentintubuli, der resulterer i en spændingsforandring over dentinen, som aktiverer intradentale nervefibre, via et mekanoreceptorrespons, der resulterer i smerte. Herudover kan væskebevægelserne i dentintubuli forårsage en elektrisk udledning, også kendt som streaming potential, som kan forårsage dentinhypersensitivitet ved at stimulere nerven elektrisk. I modsætning hertil forårsager varme en relativt langsom tilbagestrømning af væsken i dentintubuli, og det resulterende spændingsfald aktiverer nervefibrene på mindre dramatisk vis, hvilket er i overensstemmelse med det faktum, at varme generelt er et mindre problem end kulde for patienter med følsomme tænder. 6 7

5 I et studie blandt australske tandlæger blev specielt kulde fremhævet som værende værende den mest almindelige udløsende faktor for dentinhypersensitivitet (Amarasena et al. 2011). Udløsende faktorer for dentinhypersensitivitet Udløsende faktor % positiv Kulde 80,1 % Luft 23,2 % Berøring 20,7 % Varme 13,0 % Syre 6,9 % Behandlingsprincipper og teknologier Adskillige terapeutiske muligheder har været afprøvet for at behandle dentinhypersensitivitet. I dag benyttes to grundlæggende principper i behandlingen: 1. Desensibilisering af nervefibre 2. Okklusion af åbne dentintubuli BEHANDLINGSPRINCIPPER Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Universitet Som for alle andre tilstande, der baserer diagnosen på patientens subjektive oplevelse af smerte, er der forskel i graden af rapporteret hypersensitivitet hos patienter, der ellers eksponeres ens. Ofte stilles spørgsmålet: Hvorfor lider nogle patienter med eksponerede rodoverflader af dentinhypersensitivitet, når andre, der også har eksponerede rodoverflader, ikke gør det? De kliniske fund er ikke nødvendigvis korrelerede til graden af subjektiv følsomhed, som patienten rapporterer. Som eksempel, kan man opleve i klinikken, at patienter med tilsvarende klinisk udseende som patient A (se nedenstående foto) ikke har symptomer på dentinhypersensitivitet på trods af udtalte retraktioner, hvorimod en patient som patient B (se nedenstående foto), som kun har små gingivale retraktioner, kunne opleve store problemer med dentinhypersensitivitet. Patient A Patient B Det er vist, at dette fænomen ikke alene opstår på grund af forskelle i subjektiv smerteopfattelse, men også på grund af naturlige okklusion af dentintubuli, der opstår fordi calcium- og fosfationer fra saliva har evnen til at remineralisere tænder. Når de kombineres med glykoproteiner fra saliva, kan calcium- og fosfationer også medvirke til okklusion af dentintubuli (Cummins 2010). Billede venligst udlånt af skolechef Bo Danielsen, SKT, Københavns Universitet 1. Desensibilisering af nervefibre Desensibilisering af nervefibre 2. Okklusion af åbne dentintubuli I det følgende beskrives de to behandlingsprincipper; ligesom de mest anvendte produkter indefor hvert princip omtales. I appendixet på side 23 findes en oversigt over disse teknologier. Kaliumsalte Princippet bag desensibilisering af nervefibre bygger grundlæggende på kaliumsalte, som har en velkendt evne til at depolarisere exciterede nervefibre og derved svække smerten ved dentinhypersensitivitet (Orchardson & Gillam 2000). Kaliumnitrat (5 %), kaliumklorid (3.75 %) og kaliumcitrat (5.5 %) benyttes i tandpastaer til lindring af dentinhypersensitivitet, hvor de, uanset type, afgiver 2 % kaliumioner som det aktive stof i behandlingen af dentinhypersensitivitet. Effektiviteten af disse 3 typer kaliumsalte er understøttet af flere kliniske studier som har vist, at kaliumioner er effektive til at reducere dentinhypersensitivitet i forhold til konventionel fluortandpasta. Imidlertid viser undersøgelser, at det er nødvendigt med mindst 2 ugers daglig brug for at opnå målbar lindring og endnu længere tid, generelt 4-8 uger, før der kan registreres signifikant smertelindring (Chesters et al. 1992, Ayad et al. 1994, Schiff et al. 1994, Hu et al. 2004, Wara-Aswapati et al. 2005). Selvom der synes at være betragtelig grundlag for at anbefale brug af en kaliumbaseret tandpasta mod dentinhypersensitivitet, findes der tillige studier, der ikke kan påvise entydig effekt af kaliumsalte (Manochehr-Pour et al. 1984, Gillam et al. 1996, West et al. 1997, Poulsen et al. 2006). 8 9

6 Okklusion af åbne dentintubuli Dette princip er baseret på ingredienser, som blokerer og lukker eksponerede, åbne tubuli. Ingredienserne forebygger, at eksterne stimuli kan forårsage ændringer i væskeflowet og derved udløse smerte (Orchardson & Gillam 2006). Nedenfor gennemgås kort en række forskellige teknologier, der alle bygger på okklusionsprincippet og som findes i en række produkter til klinikbrug og hjemmebrug. Strontiumsalte Strontiumklorid (10 %) var den første okkluderende ingrediens, der blev brugt i tandpasta. Strontium virker ved at udfælde uopløselige strontiumpartikler på de blotlagte dentinflader (Cummins 2010, Earl et al. 2010). Imidertid er strontiumklorid ikke kompatibel med fluor, og er derfor ikke umiddelbar ideel som daglig tandpasta. Den blev derfor også hurtigt overhalet af de kaliumbaserede fluortandpastavarianter. Senere er strontium dog blevet relanceret i form af det fluorkompatible strontiumacetat og anvendes i dag i visse tandpastaer mod dentinhypersensitivitet. I nyere studier er det undersøgt om strontiumacetat giver øjeblikkelig og varig lindring af dentinhypersensitivitet sammenlignet med fluortandpasta og tandpasta indeholdende arginin. Resultaterne af disse undersøgelser er tvetydige (Hughes et al. 2010, Mason et al. 2010, Cummins 2011, Li et al. 2011, Docimo et al. 2011, Schiff et al. 2011). Fluorider Høj-fluorprodukter, f.eks. fluorlak med ppm F - og tandpasta og gel med 5000 ppm F -, hører med til de okkluderende produkter, idet de udfælder calciumfluorid på tandoverflader (Gaffar 1988, Clark & Papas 1992, Papas & Clark 1995). Disse produkter har været anvendt i flere år mod dentinhypersensitivitet. Imidertid viser kliniske undersøgelser, at for eksempel lakker med højt fluorindhold skal påføres 2-3 gange med 1 uges mellemrum, før der opnås effektiv smertelindring. Stannofluorid er også en okkluderende fluortype, som reducerer dentinhypersensitivitet efter 4-8 ugers brug to gange daglig (Thrash et al. 1994, Schiff et al. 2005, Walters 2005). Stannofluorid giver ikke øjeblikkelig lindring af dentinhypersensitivitet og produkterne anvendes i mindre udstrækning i dag, idet de ofte giver anledning til misfarvning af tænderne (Cummins 2010). Glutaraldehyd - HEMA Glutaraldehyd er et okkluderende stof, som danner en prop i de åbne dentinkanaler under udfældning med serumalbumin (Dijkman et al. 1994, Bergenholtz et al. 1993, Schüpbach et al. 1997, Qin et al. 2006). Glutaraldehyd anvendes sammen med hydroxyethyl methacrylate (HEMA) primært til fyldningsterapi, men bruges også mod dentinhypersensitivitet. Tilgængelige studier viser imidlertid divergerende effektivitet. (Felton et al. 1991, Dondi dall Orologio & Malferrari 1993, Kakaboura et al. 2005, Ishihata et al. 2009, Ozen et al. 2010, Yu et al. 2010, Sobral et al. 2005, de Assis et al. 2006). Calcium-natrium-fosfosilikat Calcium-natrium-fosfosilikat, også kaldet bioglas og solgt under navnet Nova- Min, er en okkluderende ingrediens, der findes i nogle tandpastatyper og produkter til klinikbrug. Calcium-natrium-fosfosilikat danner et calciumfosfat lag, der forsegler åbne dentinkanaler og som menes at blive krystalliseret til hydroxyapatit over tid. Der er til dato ingen data, der viser, at produkter med calcium-natrium-fosfosilikat giver en umiddelbar lindring, men studier viser, at de typisk giver lindring efter mindst to ugers brug (Litkowsky & Greenspan 2010, Sharma et al. 2010, Burwell et al. 2009, Du et al. 2008, Sharma et al. 2010, Salian et al. 2010, Pradeep & Sharma 2010, Gendreau et al. 2011). Arginin og uopløselig calciumcarbonat Senest er en teknologi introduceret under navnet Pro-Argin TM, som er baseret på 8 % arginin og uopløselige calciumforbindelser. Arginin er en aminosyre, der findes naturligt i saliva. Den nyeste forskning antyder, at arginin, der er positivt ladet ved fysiologisk ph, bindes til den negativt ladede dentinoverflade. Arginin tiltrækker calciumioner til dentinoverfladen, hvorved der dannes et calciumrigt minerallag, som forhindrer transmission af smertefremkaldende stimuli (Petrou et al. 2009). Okklusionen forbliver intakt, selv efter eksponering for syre. Før behandling med Pro-Argin af ubehandlet dentin SEM fotografi af ubehandlet dentin overflade med eksponerede dentinkanaler. overflade med eksponerede dentinkanaler. Efter behandling med Pro-Argin SEM fotografi fotografi dentinoverflade af dentinoverflade med okkluderede dentinkanaler. med okkluderede dentinkanaler. Den kliniske effekt er dokumenteret i flere publicerede artikler, der rapporterer om øjeblikkelig og langvarig lindring af dentinhypersensitivitet (Schiff et al. 2009, Hamlin et al. 2009, Ayad et al. 2009, Docimo et al. 2009, Ayad et al. 2009, Nathoo et al. 2009). Billeder: Colgate 10 11

7 Undersøgelse og registrering Før man initierer behandling af dentinhypersensitivitet er det vigtigt at erkende, at der er mange orale tilstande, der minder om dentinhypersensitivitet. Dentinhypersensitivitet er en diagnose, som derfor skal stilles udfra en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese samt vurdering af alle underliggende tilstande (Dowell & Addy 1983, West 2008, Olsson & Lindhe 1991, Hallmon & Harrel 2004). I det følgende gennmgåes kort de anbefalede trin, som også kan ses i et overordnet flowchart i appendixet side 25. Screening Som det er blevet foreslået i anbefalingerne fra Canadian Advisory Board of Dentine Hypersensitivity (2003) bør alle patienter screenes for dentinhypersensitivitet ved hver rutineundersøgelse. Ved aktivt at spørge patienterne om de har, eller har haft, problemer med sensitive tænder, vil størstedelen af de, som har problemet, blive identificeret. Anamnese Hvis undersøgelsen viser, at patienten har problemer med sensitive tænder, så er det meget vigtigt at lade patienterne beskrive symptomerne og identificere de udløsende faktorer. Herudover er det vigtigt at foretage og registrere en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese. Vær opmærksom på syreholdig kost, som f.eks. sure drikkevarer, reflux og spiseforstyrrelser. Klinisk undersøgelse Den kliniske undersøgelse bør inkludere en objektiv vurdering af smerten. Reaktion som følge af mekaniske/ taktile stimuli fremkommer ved at føre en skarp sonde over området med eksponeret dentin. Tilsvarende kan termiske stimuli, som f.eks. et pust med trefunktionssprøjten udløse reaktion. Hvis nævnte stimuli provokerer en kort, skarp smerte, er der sandsynligvis tale om dentinhypersensitivitet, men man bør altid være opmærksom på alternative diagnoser. Differentialdiagnoser Andre sygdomme og tilstande, såsom caries, pulpitis, gingivitis, infraktioner, defekte fyldninger, emaljefrakturer, traumatisk okklusion og bidfunktionelle problemer, kan alle give samme symptombillede. En grundig anamnese og klinisk undersøgelse er derfor vigtig for at udelukke disse sygdomme og tilstande. SMERTE Kort, skarp, isnende Differentialdiagnoser Caries Pulpitis Gingivitis Infraktion Utæt eller defekt fyldning Traumatisk okklusion Bidfunktionelle problemer Øvrige smerter, såsom murrende og bankende smerter, persisterende smerter, smerter der holder patienten vågen om natten, smerter der kræver smertestillende medicin, smerter der stråler ud fra oprindelsesstedet, smerter der opstår ved tygning/afbidning bør give mistanke om, at der er tale om et helt andet problem end dentinhypersensitivitet og initiere yderligere undersøgelser. Efter udelukkelse af samtlige differentialdiagnoser, kan diagnosen: dentinhypersensitivitet stilles, og det er da en god idé at måle og journalisere graden af smerte for at have mulighed for at monitorere denne over tid. UNDERSØGELSE Billeder venligst udlånt af Prof. N. West Skarp sonde over eksponeret dentin Kold luft fra trefunktionssprøjte 12 13

8 Måling og registrering af dentinhypersensitivitet Dentinhypersensitivitet kan måles ved taktil stimulering, ved termisk stimulering eller ved påblæsning med luft. Påblæsning af luft er en meget enkel og ofte anvendt teknik til at måle dentinhypersensitivitet. Den følsomme tand isoleres fra nabotænderne og en kort kold luftstrøm fra trefunktionssprøjten rettes mod den eksponerede dentinoverflade. Patientens respons på luftpåblæsningen kan registreres ved hjælp af en analog skala fra 0-3, som f.eks den ofte anvendte Schiff Cold Air Sensitivity Scale (Schiff skala). Jo lavere værdi, des lavere hypersensitivitet (Schiff et al. 1994). Schiff skala Værdi Patientens respons på luftpåblæsning 3 Responderer på stimulus, angiver at det er smertefuldt og beder om ophør Responderer på stimulus og beder om ophør Responderer på stimulus, men vil fortsætte Responderer ikke på stimulus Visuel analog skala (VAS) En anden metode, som kan anvendes til måling af smerte relateret til dentinhypersensitivitet, er en åben skala, som f.eks. en visuel analog skala (VAS). VAS er et praktisk hjælpemiddel til måling af udvikling i smerteniveau over tid, som følge af et bestemt stimulus. Anvisning i brug af VAS Patienten markerer sin oplevede smerte på en 100 mm lang linie. Afstanden måles (i mm) fra ingen smerte til patientens markering. Dette er patientens VAS-score. Patientens VAS-score noteres i journalen. Håndtering af dentinhypersensitivitet og prædisponerende faktorer Eftersom dentinhypersensitivitet ikke er en sygdom i sig selv, men snarere et symptom på underliggende årsager, bør næste skridt være at identificere og vurdere alle mulige differentialdiagnoser og prædisponerende faktorer. Kun ved at modificere de prædisponerende faktorer, kan man hjælpe patienten med at forebygge og/eller behandle nye tilfælde af dentinhypersensitivitet. Selvom langt de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer synes at være induceret af patienternes egne uhensigtmæssige mundhygiejevaner, bør man som tandlæge og tandplejer også være opmærksom på at flere typer af tandbehandling kan medføre dentinhypersensitivitet. I det følgende vil de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer blive gennemgået og flowcharts er indsat som vejledning i, hvordan dentinhypersensitivitet for hver af de relaterede tilstande kan håndteres. De hyppigste prædisponerende faktorer Gingivaretraktion Tandslid Parodontal sygdom + parodontalbehandling Tandblegning Tanddannelsesforstyrrelser (MIH) Restorativ behandling HÅNDTERING AF DH VISUEL ANALOG SKALA (VAS) SKALA TIL MÅLING AF SMERTEINTENSITET Tandfraktur Gingivarektration Ingen smerte Værst tænkelig smerte Eksempel på en visuel analog skala Gingivaretraktion er en multifaktoriel tilstand, der kompliceres af anatomiske faktorer, som bl.a. tandens stilling og prominens i tandbuen. Børstes der for ivrigt og med uhensigtsmæssig børsteteknik fører det let til retraktion over tid. Når gingiva har trukket sig tilbage, blotlægges rodoverfladen med den tynde rodcement, som let slides af. Herved eksponeres dentinen med øget risiko for dentinhypersensitivitet til følge. Se flowchart over hvordan man kan hjælpe patienter med dentinhypersensitivitet, som følge af gingivaretraktioner, på næste side

9 Billede venligst udlånt af prof. Roger Elwood Tandslid Tandslid, tab af tandsubstans, inddeles i 4 typer: abrasion, attrition, erosion og abfraktion. Hver af disse 4 typer kan alene, eller i kombination, føre til eksponeret dentin og dermed til forøget risiko for isninger i tænderne. Tab af tandsubstans facialt på incisiver i overkæben som følge af en kombination af erosion og abrasion DIAGNOSE Identificeret gingivaretraktioner eller tandslid som primære underliggende årsag FOREBYGGELSE Vise patienten det aktuelle sted Korrektion af børsteteknik Information om vigtigheden i at reducere indtag af sure mad- og drikkevarer og undgå tandbørstning umiddelbart før og efter syreindtag Obs. pro reflux Anbefale velegnede tandplejeprodukter til hjemmebrug til patienter med dentinhypersensitivitet KLINIKBEHANDLING Klinikbehandling til opnåelse af umiddelbar smertelindring f.eks ved applikation af Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste. Erosionsskader palatinalt på incisiver i overkæben Nyere forskning har vist, at kombination af forskellige typer tandslid, accellererer sliddet markant. Især erosion kombineret med for kraftig tandbørstning kan medføre signifikant tandslid og eksponering af dentin. Patienter med tandslid, bør derfor betragtes som prædisponerede for udvikling af dentinhypersensitivitet, med særligt behov for forebyggelse og behandling. SYMPTOMFRIHED Ingen yderligere behandling KONTROL Follow-up på dentinhypersensitivitet, tandslid og spise-/drikkevaner HJEMME Patientens egen indsats Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste x 2 dagligt Gingivaretraktioner og tandslid; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Universitet Parodontal sygdom Parodontal sygdom medfører skader på de parodontale væv som følge af en biologisk nedbrydningsproces. Når gingivaretraktioner opstår, forsvinder rodcementen hurtigt og den underliggende dentin eksponeres med øget risiko for dentinhypersensitivitet. Patienter, der lider af dentinhypersensitivitet som følge af parodontal sygdom bør undergå behandling med to formål. For det første skal der naturligvis forkuseres på hovedproblemet, den parodontale sygdom. Der bør initieres oral hygiejneinstruktion med relevante hjælpemidler, inklusiv en gennemgang af risikofaktorer (lokale, genetiske, rygevaner osv.), og igangsættes en relevant behandling af de parodontale problemer. Dernæst bør der igangsættes behandling af patientens dentinhypersensitivitet for at opnå umiddelbar lindring, så patientens muligheder for plakkontrol optimeres. Hjemmetandplejeprogrammet bør målrettes både mod de parodontale problemer såvel som problemerne med dentinhypersensitivitet. Hvis patienterne, ved kontrolbesøget, fortsat har problemer med dentinhypersensitivitet, bør man gå tilbage til forebyggelse. Det kan være forbundet med ubehag at børste sensitive tænder og plak er tilsyneladende en aggraverende faktor for dentinhypersensitivitet. Det er vigtigt samtidig at instruere patienterne i optimal mundhygejne, især bør det pointeres overfor patienterne, at også følsomme områder skal børstes skånsomt, men effektivt. Parodontalbehandling Eksponeret dentin som følge af parodontal sygdom Hovedformålet, med enhver parodontalbehandling, er at hindre yderligere fæstetab. Ideelt set skal behandlingen eliminere inflammation, hindre videre progression, opretholde en rimelig æstestik, give patienten maksimal komfort, regenerere mistet parodontium og skabe et miljø, der hindrer recidiv. Både non-kirurgisk (depuration) og kirurgisk parodontalbehandling anvendes i behandlingen for at nå disse mål. Det er ikke ualmindeligt at begge disse behandlinger kan være forbundet med et vist ubehag for patienterne, såsom postoperativ dentinhypersensitivitet. En metaanalyse har vist, at parodontalbehandling er en signifikant årsag til dentinhypersensitivitet (von Troil et al. 2002). Billeder: Colgate 16 17

10 Endvidere har to studier reporteret signifikante forandringer i forekomsten af dentinhypersensitivitet efter depuration, cirka 55 % af patienterne oplevede karakteristisk smerte 1 uge efter behandlingen (Fischer et al. 1991, Tammaro et al. 2000). Se skema nedenfor. FØR parodontal behandling EFTER parodontal behandling Dette skyldes formodentlig, at der ved depuration ofte fjernes mellem 20 til 50 mikrometer cement, som resulterer i blottede rodoverflader. Det er derfor oplagt, at patienter i parodontalbehandling kan have gavn af en klinikbehandling mod dentinhypersensitivitet efterfulgt af vedligehold i form af passende hjemmebehandling. Dette vil ikke blot mindske patientens opfattelse af behandlingen, som værende forbundet med smerte, men også være med til at sikre fremtidig plakkontrol. Hos patienter der tidligere har oplevet ubehag i form af dentinhypersensitivitet under parodontalbehandling, kan det også være en god idé at igangsætte behandling af dentinhypersensitivitet før parodontalbehandlingen. DIAGNOSE Identificeret parodontal sygdom som primære underliggende faktor for dentinhypersensitivitet Fischer et al Tammaro et al Patienter med dentinhypersensitivitet 9 % 23 % 55 % 54 % Patienter med dentinhypersensitivitet INGEN DENTINHYPERSEN- SITIVITET Ingen yderligere behandling påkrævet af DH Tandblegning De fleste tandlæger og tandplejere oplever et stadigt stigende ønske fra patienter om hvide tænder. Produkter, der bruges til at blege tænder, har vist sig at være associeret med dentinhypersensitivitet (Pohjola et al. 2002, Auschill et al. 2005). Dentinhypersensitivitet opstår sædvanligvis efter både klinik- og hjemmeblegning og er anset som den mest almindelige bivirkning til blegning. Sædvanligvis vil dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning manifestere sig som generaliseret dentinhypersensitivitet, men kan også vise sig på blot én eller få tænder (Haywood et al.1994). Den rapporterede incidens af dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning er omkring 60 % og graden af sensitivitet i disse rapporter varierer fra meget milde til uudholdelige smerter, der ind i mellem tvinger patienterne til at stoppe blegebehandlingen (Haywood 2005, Sterrett et al.1995, Jorgensen & Corroll 2002). Årsagen til at de blegede tænder bliver følsomme, er multifaktoriel. Der er sandsynligvis tale om en kombination af lavt ph, øget væskeflow i dentinkanalerne som følge af osmose samt penetration af peroxider gennem emalje og dentin. Sidstnævnte kan medføre reversibel irritation af pulpa (Hewlett 2007). Selvom patienterne oplever varierende grader af følsomhed under og efter blegeprocessen, har studier vist at patienter i blegebehandling kan have gavn af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet og råd om forebyggelse (Haywood 2002, Seow 2012). Et pilotstudie har vist, at ved at supplere blegebehandlingen med Pro-Argin TM teknologi, både klinikbehandling og opfølgning med tandpasta hjemme, opnår patienterne signifikant lindring af blegerelateret dentinhypersensitivitet. Dette gælder både umiddelbart efter blegning og på længere sigt (Data on file, Colgate-Palmolive Technology Centre, Piscataway, NJ, USA, 2011). FOREBYGGELSE Instruktion i optimalt renhold Information om risikofaktorer for parodontal sygdom (lokale faktorer, systemisk sygdom, rygning, genetik osv.) KONTROL Follow-up på parodontalstatus og DH BEHANDLINGS PLAN Beslutning om tandblegning TANDBLEGNING Gennemfør tandblegning på den mest vævsskånsomme måde FOREBYGGELSE Rådgivning i at reducere indtaget af syreholdige mad- og drikkevarer samt rådgivning i brug af tandplejemidler til reduktion af DH KLINIKBEHANDLING DH FORBEHANDLING Applicér Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste for at reducere ubehaget for patienten under behandlingen PARODONTALBEHANDLING Udfør parodontalbehandling og applicér Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste efter parodontalbehandling. HJEMMEBEHANDLING AF DH Vedligehold med Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste 2 x daglig Parodontal sygdom; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) KONTROL Opfølgning på DH symptomer og resultatet af tandblegningen HJEMMEBRUG Anbefaling af produkter til hjemmebehandling af DH: Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste x 2 dagligt KLINIKBEHAN D- LING AF DH Applicer Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste på alle tandflader Professionel tandblegning; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) 18 19

11 Billedet venligst udlånt af Dr. J. Kühnisch, München Universitet, Tyskland Tanddannelsesforstyrrelser Tanddannelsesforstyrrelser, som Molar Incisor Hypomineralisation (MIH), er en relativt prævalent tilstand (Willmott et al. 2008). Prævalensen varierer fra 6 % i Tyskland til næsten 40 % i Danmark (Wogelius et al. 2008). Ætiologien er ikke endelig bekræftet (Jälevik et al. 2001, Alalussua 1996). Gennemgang af litteraturen viser, at tænder, der er involverede, indikerer en systemisk årsag omkring fødselstidspunktet. En række mulige forklaringer har været diskuteret, blandt andet pneumoni, infektioner i de øvre luftveje, otitis media, brug af antibiotika, dioxiner i modermælk, tonsillitis og tonsillectomi samt feber i den tidlige barndom (William et al. 2006). I et nyligt publiceret studie, blev det vist, at ernæringsmæssige forhold i løbet af de første 6 le- Hypomineraliseret -6 vemåneder har indflydelse på risikoen for at udvikle MIH (Fagrell et al. 2011). MIH kan have mange konsekvenser for de ramte børn. En af dem kan være dentinhypersensitivitet, som kan medføre, at barnet undgår at børste de afficerede tænder med forøget risiko for at udvikle caries. Det første trin i håndteringen af børn med MIH er derfor at minimere hypersensitivitet for at muliggøre tilstrækkelig plakkontrol. Det kan anbefales at forsøge med en klinikbehandling for at give øjeblikelig lindring og anbefale barnet at børste tænder med en effektiv sensitiv tandpasta 2 x daglig. DIAGNOSE Identificeret MIH som væsentligste underliggende faktor KONTROL Follow-up på DH, plakkontrol og caries PRÆVENTION Instruktion i sufficient oral hygiejne HJEMME Patienterne børster med Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste 2 x daglig KLINIK- BEHANDLING 1. Applikation af Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Paste på afficerede tænder 2. Alternativt kan der suppleres med Duraphat Varnish for optimal cariesbeskyttelse Restorative behandlinger Krone- og brobehandling af vitale tænder kan resultere i eksponeret dentin og dermed forøget risiko for dentinhypersensitivitet. Vitale tænder, der er hypersensitive efter cementering af restaureringen kan lindres ved hjælp af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet. BEHANDLINGS PLAN Planlagt protetisk behandling på vitale tænder Restorative behandlinger; håndtering ef dentinhypersensitivitet (DH) Tandfraktur PROTETISK BEHANDLING Udfør præparation på den mest skånsomme måde KONTROL Opfølgning KLINIK- BEHANDLING Efter fyldning eller cementering appliceres Colgate Sensitive Pro-Relief paste HJEMME- BEHANDLING Information om vigtigheden i god hjemmetandpleje og anbefaling af produkter til behandling af DH: Colgate Sensitive Pro-Relief tandpasta og tandbørste x 2 dagligt Emalje og dentinfrakturer, f.eks. frakturer af cuspides, eksponerer dentin og åbner dentinkanaler, hvilket fører til forøget risiko for dentinhypersensitivitet. Behandlingen er enkel og bør sigte mod at restaurere tanden med en fyldning eller en protetisk restaurering. Tanddannelsesforstyrrelser; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) 20 21

12 Skema over forskellige teknologier til behandling af dentinhypersensitivitet Desensibiliserende ingredienser Okkludererende ingredienser Teknolgi Kaliumsalte (K+) Høje koncentrationer af natriumfluorid Stannofluorid Strontiumsalte Calcium-natrium-fosfosilikat (NovaMin) Glutaraldehyd - HEMA Arginin og uopløselig (Pro-Argin ) Virkningsmåde Desensibilisering af nervefibre Aflejring af calciumfluorid calciumcarbonat Udfældning af uopløselige metalioner Udfældning af uopløselige strontiumpartikler Dannelse af calciumfosfatlag Okklusion via proteinudfældning og HEMA polymerisation Dannelse af lag rigt på calciumfosfat og arginin Produkttype Tandpasta Lak Tandpasta og gel Tandpasta Pasta til klinikbrug og tandpasta Produkt til klinikbrug Pasta til klinikbrug og tandpasta Øjeblikkelig lindring NEJ JA NEJ NEJ NEJ JA JA Langvarig lindring JA, men JA JA JA JA JA JA divergerende data Kompatibilitet med fluorid JA JA JA Sr-klorid: Nej JA JA JA Sr-acetat: Ja Syreresistens NEJ NA JA JA JA NA JA For referencer; se relevante tekstafsnit NA: data not available APPENDIX 22 23

13 Generel håndtering af dentinhypersensitivitet SCREENING Symptomer på dentinhypersensitivitet? NEJ INGEN BEHANDLING påkrævet JA ANAMNESE Patient beskriver smerte og udløsende faktorer KLINISK UNDERSØGELSE Udeluk differentialdiagnoser: Caries Infraktioner Pulpitis Defekt fyldning Gingivitis Traumatisk okklusion Bidfunktionelle problemer REVURDER DH-DIAGNOSE Undersøg patienten for at udelukke: Parodontal smerte Reflekssmerte Neuropati Kronisk smertesyndrom DIAGNOSE: DENTINHYPERSENSITIVITET Mål og journaliser dentinhypersensitivitet IDENTIFICER OG MODIFICER UNDER- LIGGENDE TILSTANDE Gingivaretraktioner Tandslid Parodontal sygdom & behandling Tanddannelsesforstyrrelser (MIH) Restorativ behandling Tandblegning KLINIKBEHANDLING For at opnå umiddelbar lindring HJEMMEBEHANDLING Daglig vedligehold udført af patienten JA KONTROL Revurder dentinhypersensitivitet og underliggende tilstand. Lider patienten stadig af dentinhypersensitivitet NEJ INGEN BEHANDLING påkrævet 24 25

14 Referencer i alfabetisk rækkefølge: Absi EG, Addy M, Adams D. Dentine hypersensitivity. A study of the patency of dentinal tubules in sensitive and non-sensitive cervical dentine. J Clin Periodontol. 1987;14(5): Addy M. Dentine hypersensitivity: new perspectives on an old problem. Int J Dent 2002;52: Alaluusua S, Lukinmaa PL, Koskimies M, Pirinen S, Hölttä P, Kallio M, Holttinen T, Salmenperä L. Developmental dental defects associated with long breast feeding. Eur J Oral Sci 1996;104(5-6): Amarasena N, Spencer J, Ou Y, Brennan D. Dentine hypersensitivity in a private practice patient population in Australia. J Oral Rehabil 2011;38: Auschill TM, Hellwig E, Schmidale S, Sculean A, Arweiler NB. Efficacy, side effects, and patients acceptance of different bleaching techniques (OTC, in-office, at-home). Oper Dent 2005;30(2): Ayad F, Ayad N, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and to a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A three-day clinical study in Mississauga, Canada. J Clin Dent 2009;20: Ayad F, Ayad N, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a commercial sensitive toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical study on Canadian adults. J Clin Dent 2009; 20(Spec Iss): Ayad F, Berta R, DeVizio W, McCool J, Petrone ME, Volpe AR. Comparative efficacy of two dentifrices containing 5%potassium nitrate on dentinal sensitivity: A twelve-week clinical study. J Clin Dent 1994;5(Spec Iss): Bekes K, John MT, Schaller HG, Hirsch C. Oral health-related quality of life in patients seeking care for dentin hypersensitivity. J Oral Rehabil 2009;36(1): Bergenholtz G, Jontell M, Tuttle A, Knutsson G. Inhibition of serum albumin flux across exposed dentine following conditioning with GLUMA primer, glutaraldehyde or potassium oxalates. J Dent 1993;21(4): Brännström M, Astrom A, The hydrodynamics of the dentine; its possible relationship to dentinal pain. Int Dent J 1972;22: Burwell AK, Litkowski LJ, Greenspan DC. Calcium sodium phosphosilicate (NovaMin): remineralization potential. Adv Dent Res 2009;21(1): Canadian Advisory Board on Dentin Hypersensitivity. Consensus-based recommendations for the diagnosis and management of dentin hypersensitivity. J Can Dent Assoc 2003; 69: Chesters R, Kaufman HW, Wolff MS, Huntington E, Kleinberg I. Use of multiple sensitivity measurements and logit statistical analysis to assess the effectiveness of a potassium citrate-containing dentifrice in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Periodontol 1992;19: Clark RE, Papas AS. Duraphat versus Extra Strength Aim in treating dentinal hypersensitivity. J Dent Res 1992;71 (Spec Iss):734 (Abstr 628). Cummins D. Dentin hypersensitivity: From diagnosis to a breakthrough therapy for everyday sensitivity relief. J Clin Dent 2009;20 (Spec Iss):1 9. Cummins D. Recent advances in dentin hypersensitivity: clinically proven treatments for instant and lasting sensitivity relief. Am J Dent 2010;23 (Spec Iss A):3A-13A de Assis CA, Antoniazzi RP, Zanatta FB, Rösing CK. Efficacy og Gluma desensitizer on dentin hypersensitivity in periodontally treated patients. Braz Oral Res 2006;20(3): Dijkman GE, Jongebloed WL, de Vries J, Ogaard B, Arends J. Closing of dentinal tubules by glutardialdehyde treatment, a scanning electron microscopy study. Scand J Dent Res 1994;102(3): Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, Zhang YP, DeVizio W, Delgado, E, Cummins D, Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark commercial desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical study in Rome, Italy. J Clin Dent 2009;20: Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, DeVizio W, Zhang YP, Cummins D, Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a commercial sensitive toothpaste containing 2% potassium ion: An eight-week clinical study in Rome, Italy. J Clin Dent 2009;20(Spec Iss): Docimo R, Perugia C, Bartolino M, Maturo P, Montesani L, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR, Dibart S. Comparative evaluation of the efficacy of three commercially available toothpastes on dentin hypersensitivity reduction: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss): Dondi dall Orologio G, Malferrari S. Desensitizing effects of Gluma and Gluma 2000 on hypersensitive dentin. Am J Dent 1993;6(6): Dowell P, Addy M. Dentine hypersensitivity - a review. Clinical and in vitro evaluation of treatment agents. J Clin Periodontol 1983;10(4): Du Min Q, Bian Z, Jiang H, Greenspan DC, Burwell AK, Zhong J, Tai BJ. Clinical evaluation of a dentifrice containing calcium sodium phosphosilicate (novamin) for the treatment of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2008;21(4): Earl JS, Ward MB, Langford RM. Investigation of dentinal tubule occlusion using FIB-SEM milling and EDX. J Clin Dent 2010;21(2): Fagrell TG, Ludvigsson J, Ullbro C, Lundin SA, Koch G. Swed Dent J 2011; 35(2): Felton DA, Bergenholtz G, Kanoy BE. E Aetiology of severe demarcated enamel opacities - an evaluation based on prospective medical and social data from 17,000 children. Int J Prosthodont 1991;4(3): Fischer C, Wennberg A, Fischer RG, Attström R. Clinical evaluation of pulp and dentine sensitivity after supragingival and subgingival scaling. Endod Dent Traumatol 1991;7(6): Flynn J, Galloway R, Orchardson R. The incidence of hypersensitive teeth in the West of Scotland. J Dent. 1985;13(3): Gaffar A. Treating hypersensitivity with fluoride varnishes. Compend Contin Educ Dent 1988;19: Gendreau L, Barlow AP, Mason SC. Overview of the clinical evidence for the use of NovaMin in providing relief from the pain of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22(3):90-5. Gillam DG, Bulman JS, Jackson RL, Newman HN. Comparison of 2 desensitizing dentifrices with a commercially available fluoride dentifrice in alleviating cervical dentine sensitivity. J Periodontol 1996;67: Graf H, Galasse R. Morbidity, prevalence and intra-oral distribution of hypersensitive teeth [abstract 479]. J Dent Res Gysi A. An attempt to explain the sensitiveness of dentine. Br J Dent Res 1900;43: Hallmon WW, Harrel SK. Occlusal analysis, diagnosis and management in the practice of periodontics, Periodontol ;34: Hamlin D, Williams KP, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate for the in-office relief of dentin hypersensitivity associated with dental prophylaxis. Am J Dent 2009;22 (Sp Is A):16A-20A. Haywood VB. Treating tooth sensitivity during whitening. Compend Contin Educ Dent 2005;26 (supp 3): Haywood VB. Dentine hypersensitivity: Bleaching and restorative considerations for successful management. Int Dent J 2002;52; Haywood VB, Leonard RH, Nelson CF, Brunson WD. Effectiveness, side effects,and long-term status of nightguard vital bleaching. J Am Dent Assoc 1994;125: Hewlett ER. Etiology and management of whitening-induced tooth hypersensitivity. J Calif Dent Assoc 2007;35(7): Hu D, Zhang YP, Chaknis P, Petrone ME, Volpe AR, DeVizio W. Comparative investigation of the desensitizing efficacy of a new dentifrice containing 5.5% potassium-citrate: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2004;15: Hughes N, Mason S, Jeffery P, Welton H, Tobin M, O Shea C, Browne M. Comparative clinical study investigating the efficacy of a test dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm sodium fluoride versus a marketed control dentifrice containing 8% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm sodium monofluorophosphate in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(2): Ishihata H, Kanehira M, Nagai T, Finger WJ, Shimauchi H, Komatsu M. Effect of desensitizing agents on dentin permeability. Am J Dent 2009;22(3): Jaeggi T, Lussi A. Prevalence, incidence and distribution of erosion. Monogr Oral Sci 2006;20: REFERENCER

15 Jorgensen MG, Carroll WB. Incidence of tooth sensitivity after home whitening treatment. J Am Dent Assoc 2002; 133: Jälevik B, Norén JG, Klingberg G, Barregård L. Etiologic factors influencing the prevalence of demarcated opacities in permanent first molars in a group of Swedish children. Eur J Oral Sci 2001; 109(4): Kakaboura A, Rahiotis C, Thomaidis S, Doukoudakis S. Clinical effectiveness of two agents on the treatment of tooth cervical hypersensitivity. Am J Dent 2005;18(4): Li Y, Lee S, Zhang YP, Delgado E, DeVizio W, Mateo LR. Comparison of clinical efficacy of three toothpastes in reducing dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss): Litkowski L, Greenspan DC. A clinical study of the effect of calcium sodium phosphosilicate on dentin hypersensitivity - proof of principle. J Clin Dent 2010;21(3): Manochehr-Pour M, Bhat M, Bissada N. Clinical evaluation of two potassium nitrate toothpastes for the treatment of dentinal hypersensitivity. Periodontal Case Rep 1984;6: Mason S, Hughes N, Sufi F, Bannon L, Maggio B, North M, Holt J. A comparative clinical study investigating the efficacy of a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride in a silica base and a control dentifrice containing 1450 ppm fluoride in a silica base to provide immediate relief of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(2):42-8. Nathoo S, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride relative to a benchmark desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A three-day clinical study in New Jersey, USA. J Clin Dent 2009;20: Olsson M, Lindhe J. Periodontal characteristics in individuals with varying form of the upper central incisors. J Clin Periodontol 1991;18(1): Orchardson R, Collins WJ. Clinical features of hypersensitive teeth. Br Dent J 1987;11;162(7): Orchardson R, Gillam DG. Managing dentin hypersensitivity. J Am Dent Assoc 2006;137: Orchardson R, Gillam DG. The efficacy of potassium salts as agents for treating dentin hypersensitivity. J Orofac Pain 2000;14:9 19. Ozen T, Orhan K, Avsever H, Tunca YM, Ulker AE, Akyol M. Dentin hypersensitivity: a randomized clinical comparison of three different agents in a short-term treatment period. Oper Dent 2009;34(4): Papas AS, Clark RE. Accrued desensitization with repeated Duraphat treatment of hypersensitivity. J Dent Res 1995;74:134. Petrou I, Heu R, Stranick M, Lavender S, Zaidel L, Cummins D, Sullivan RJ, Hsueh C, Gimzewski JK. A breakthrough therapy for dentin hypersensitivity: How dental products containing 8% arginine and calcium carbonate work to deliver effective relief of sensitive teeth. J Clin Dent 2009;20 (Spec Iss): Pohjola RM, Browning WD, Hackman ST, Myers ML, Downey MC. Sensitivity and tooth whitening agents. J Esthet Restor Dent 2002;14: Poulsen S, Errboe M, Lescay Mevil Y, Glenny AM. Potassium containing toothpastes for dentine hypersensitivity. Cochrane Database Syst Rev 3: CD001476, Pradeep AR, Sharma A. Comparison of clinical efficacy of a dentifrice containing calcium sodium phosphosilicate to a dentifrice containing potassium nitrate and to a placebo on dentinal hypersensitivity: a randomized clinical trial. J Periodontol 2010;81(8): Qin C, Xu J, Zhang Y. Spectroscopic investigation of the function of aqueous 2- hydroxyethylmethacrylate/glutaraldehyde solution as a dentin desensitizer. Eur J Oral Sci 2006;114(4): Salian S, Thakur S, Kulkarni S, LaTorre G. A randomized controlled clinical study evaluating the efficacy of two desensitizing dentifrices. J Clin Dent 2010;21(3):82-7. Schiff T, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate in providing instant and lasting in-office relief of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2009;22 (Spec Iss A):8A-15A. Schiff T, Dotson M, Cohen S, DeVizio W, McCool J, Volpe A. Efficacy of a dentifrice containing potassium nitrate, soluble pyrophosphate, PVM/MA copolymer, and sodium fluoride on dentinal hypersensitivity: A twelve week clinical study. J Clin Dent 1994;5 (Spec Iss): Schiff T, Saletta L, Baker RA, Winston JL, He T. Desensitizing effect of a stabilized stannous fluoride/sodium hexametaphosphate dentifrice. Compend Contin Educ Dent 2005;26(Suppl): Schiff T, Mateo LR, Delgado E, Cummins D, Zhang YP, DeVizio W. Clinical efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a dentifrice containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride compared to a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride under consumer usage conditions before and after switch-over. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss): Schüpbach P, Lutz F, Finger WJ. Closing of dentinal tubules by Gluma desensitizer. Eur J Oral Sci 1997;105(5 Pt 1): Seow LL: Novel clinical applications of Colgate Sensitive Pro-Relief in the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2012;23:7-10. Sharma N, Roy S, Kakar A, Greenspan DC, Scott R. A clinical study comparing oral formulations containing 7.5% calcium sodium phosphosilicate (NovaMin), 5% potassium nitrate, and 0.4% stannous fluoride for the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(3): Snyder RA, Beck FM, Horton JE. The efficacy of a 0.4% stannous fluoride gel on root surface hypersensitivity. J Dent Res 1985;62:237. Sobral MA, Garone-Netto N, Luz MA, Santos AP. Prevention of postoperative tooth sensitivity: a preliminary clinical trial. J Oral Rehabil 2005;32(9): Sterrett J, Price RB, Bankey T. Effects of home bleaching on the tissues of the oral cavity. J Can Dent Assoc 1995;61: Tammaro S, Wennström JL, Bergenholtz G. Root-dentin sensitivity following non-surgical periodontal treatment. J Clin Periodontol 2000;27(9): Thrash WJ, Dodds MW, Jones DL. The effect of stannous fluoride on dentinal hypersensitivity. Int Dent J 1994;44 (Suppl): von Troil B, Needlemen I, Sanz M. A systematic review of the prevalence of root sensitivity following periodontal therapy. J Clin Periodontol 2002;29(suppl 3): Walters PA. Dentinal Hypersensitivity: A review. J Contemp Dent Pract 2005;6: Wara-Aswapati N, Kringnawakul D, Jiraviboon D, Adulyanon S, Karimbux N, Pitiphat W. The effect of a new toothpaste containing potassium nitrate and triclosan on gingival health, plaque formation and dentine hypersensitivity. J Clin Periodontol 2005;32: West NX, Addy M, Jackson RJ, Ridge DB. Dentine hypersensitivity and the placebo response. A comparison of the effect of strontium acetate, potassium nitrate and fluoride toothpastes. J Clin Periodontol 1997;24: West NX. Dentine hypersensitivity: preventive and therapeutic approaches to treatment. Periodontol ;48: William V, Messer LB, Burrow MF. Molar incisor hypomineralization: review and recommendations for clinical management. Pediatr Dent 2006;28(3): Willmott NS, Bryan RA, Duggal MS. Molar-incisor-hypomineralisation: a literature review. Eur Arch Paediatr Dent 2008 Dec;9(4): Wogelius P, Haubek D, Poulsen S. Prevalence and distribution of demarcated opacities in permanent 1st molars and incisors in 6 to 8-year old Danish children. Acta Odontol Scand 2008; 66: Yu X, Liang B, Jin X, Fu B, Hannig M. Comparative in vivo study on the desensitizing efficacy of dentin desensitizer and one-bottle self-etching adhesives. Oper Dent 2010;35(3): Zapera. Survey among dental professionals in Nordic about dentine hypersensitivity, YouGov Zapera Data on file. Zapera. Survey among the Nordic adult populations experience about dentine hypersensitivity. Zapera.com Data on file

16 1st edition, March CO 0254

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Tandpasta nye indholdsstoffer?

Tandpasta nye indholdsstoffer? Tandpasta nye indholdsstoffer? alan richards I lighed med i de andre skandinaviske lande er tandpastamarkedet i Danmark domineret af nogle få internationale producenter. Nye produkter kommer på markedet

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Erosioner Tæt på Grænsen

Erosioner Tæt på Grænsen Erosioner Tæt på Grænsen Forekomst og behandling i Tønder Kommune Tandlæge Mette Lyngs Tønder kommunale tandpleje 2013 Vejleder Lene Esmark Overtandlæge Emeritus 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3

Læs mere

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

HER ER FREMTIDENS VEJ TIL BEDRE MUNDHYGIEJNE!

HER ER FREMTIDENS VEJ TIL BEDRE MUNDHYGIEJNE! HER ER FREMTIDENS VEJ TIL BEDRE MUNDHYGIEJNE! DEN PATENTEREDE PHILIPS SONICARE-TEKNOLOGI TIL EN PERFEKT, REN FORNEMMELSE SÅDAN FUNGERER DEN SONISKE TEKNOLOGI Den patenterede, soniske teknologi renser grundigt,

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Værd at vide om fluor i tandplejen

Værd at vide om fluor i tandplejen www.zendium.dk Værd at vide om fluor i tandplejen Jørn Døi Aut. Tandplejer, MIL Fluor Fluor har, siden midten af 1950 erne, været brugt som middel i forbindelse med cariesprofylakse, og på trods af jævnlige

Læs mere

Ekstern og intern blegning

Ekstern og intern blegning Dias 1 23/11/12 Ekstern og intern blegning Jette Nedergaard Sebastian Schlafer Ekstern og intern blegning A I II III IV V VI VII VIII Ekstern blegning Misfarvninger Blegningsprocessens kemi Biologiske

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH)

Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH) www.zendium.dk Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH) Dorte Haubek Professor, Ph.D., Dr. odont. Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Siden slutningen af 1990 erne

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at

Læs mere

Invasiv behandling af slid

Invasiv behandling af slid Invasiv behandling af slid Klaus Gotfredsen & Ulla Pallesen I Odontologi 2012 havde en af artiklerne: Noninvasiv behandling af slid og erosion (1) fokus på restaurerende behandling efter minimal invasiv

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Lava. resultater. Præcise løsninger. Æstetiske. Zirkoniumoxid kroner og broer 3M ESPE

Lava. resultater. Præcise løsninger. Æstetiske. Zirkoniumoxid kroner og broer 3M ESPE Lava 3M ESPE Zirkoniumoxid kroner og broer Præcise løsninger Æstetiske resultater. Fremragende æstetik med naturligt udseende Præcise CAD/CAM hætter fremstillet af særdeles stabilt zirkoniumoxid Fremragende

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Risikofaktorer for tandtab

Risikofaktorer for tandtab Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Retraktionsløsninger. 3M ESPE Astringent Retraction Paste. Hurtigt og nemt en helt ny retraktionsoplevelse

Retraktionsløsninger. 3M ESPE Astringent Retraction Paste. Hurtigt og nemt en helt ny retraktionsoplevelse Retraktionsløsninger 3M ESPE Astringent Retraction Paste Hurtigt og nemt en helt ny retraktionsoplevelse Pochepakning er blevet nemmere med den første retraktionskapsel Indikationer I mere end 45 år har

Læs mere

Protemp Crown. Espertise

Protemp Crown. Espertise Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft 16. april 2013 Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Tandlægeskolen

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

+++ MERVÆRDI. Vejen til smertefri bedøvelse

+++ MERVÆRDI. Vejen til smertefri bedøvelse +++ MERVÆRDI Vejen til smertefri bedøvelse +++ FOR PATIENTEN +++ SMERTEFRI LOKALANALGESI Bedøvelsen kan lægges uden ubehag for patienten. Også de injektioner der udført med en vanlig tubulesprøjte kan

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU Dansk Sklerodermi og Rauyaud Forening International Skelrodermidag 29. juni 2012 Sklerodermi konsekvenser for tænder og mund? Tandplejetilbud til patienter med sjældne sygdomme Hans Gjørup, overtandlæge,

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante visualisering & LIVSKVALITET Visualisering for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag 3 effektive øvelser professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Rosinante

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Din cementguide. Multilink Automix

Din cementguide. Multilink Automix Din cementguide Multilink Automix Tools TILBEHØR Universal UNIVERSALCEMENT NYHED Ivoclean Indeholder også Liquid Strip Et førstevalg Ivoclean Ekstraoral rensepasta som effektivt rengør bondingflader i

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Æstetisk tandpleje en etisk udfordring?

Æstetisk tandpleje en etisk udfordring? Æstetisk tandpleje en etisk udfordring? ulla pallesen og palle holmstrup Generelt har tandlæger beskæftiget sig med profylakse, diagnostik og behandling af sygdomme i munden, og som et led i genopretningen

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere