KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind kroner

Transkript

1 KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind kroner 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Hvorfor en kampagne? 3 Hvad er formålet? 3 Hvad får I ud af at deltage? 3 Bedømmelse 4 Reglerne for konkurrencen 4 Hvad skal der indgå i kampagneforslaget? 5 Tidligere kampagner 6 Inspiration til kampagnen 7 Fra børne- og ungdomstandpleje til voksentandpleje 7 Hvor ofte skal du gå til tandlæge? 7 Hvorfor gå til tandlæge regelmæssigt? 7 Hvad er god mundhygiejne? 8 Hvor meget koster det at gå til tandlæge? 8 Priser 9 Hvad er de mest udbredte tandsygdomme? 10 Caries 10 Syreskader 12 Tandkødsbetændelse 14 Visdomstænder 15 Vil du vide mere? 17 2

3 Indledning Caries, tandkødsbetændelse, syreskader eller problemer med visdomstænder. Mange unge er konstant i risiko for at udvikle tandsygdomme som disse, når de gang på gang springer eftersynet hos tandlægen over. Det vil Tandlægeforeningen gerne forhindre, og vi beder nu Danmarks unge om hjælp. For hvem ved bedre, hvordan man skal kommunikere med unge end de unge selv? Send jeres forslag til en kampagne målrettet årige med budskabet Gå regelmæssigt til tandlæge så har I chancen for at vinde kroner. Læs Tandlægeforeningens pressemeddelelse om konkurrencen her. Hvorfor en kampagne? Mange unge er ikke meget for at lægge sig i tandlægestolen. Det viser en helt ny undersøgelse, som CEM Institute/Voxmeter har gennemført for Tandlægeforeningen. Tallene afslører, at 17 procent af de 18 til 25-årige kun går til tandlæge hvert andet år, sjældnere eller aldrig. Hvor tit du bør gå til tandlæge er individuelt og afhænger af, hvor stor en risiko du har for at udvikle tand- og mundsygdomme, men sjældnere end hvert andet år er for lidt. Regelmæssige tandeftersyn gør det muligt at opdage eventuelle problemer i tide, inden de udvikler sig til noget alvorligt. Det er både et individuelt og samfundsmæssigt problem, når unge fravælger at gå til tandlæge. På lang sigt kan det resultere i mere alvorlige, ressourcekrævende og dermed dyre tandbehandlinger, som det offentlige skal give tilskud til. For den enkelte kan det blive både dyrt, smertefuldt og gå ud over livskvaliteten. Fremover vil endnu flere unge måske udskyde eller ligefrem fravælge de regelmæssige tandlægebesøg. Tidligere i år skar regeringen nemlig både i tilskuddet til tandrensninger og senere til kontrolundersøgelser. Og ifølge Tandlægeforeningens undersøgelse er prisen på tandlægeydelser netop den primære årsag til, at 17 procent af de unge sjældent går til tandlæge. Hvad er formålet? Formålet med kampagnen er at få årige til at forstå vigtigheden i at gå regelmæssigt til tandlæge. For at I bedre kan målrette kampagnen til målgruppen, har vi bedt CEM Institute/Voxmeter om at gennemføre ovenfor nævnte undersøgelse, der viser, hvor mange årige der ikke går regelmæssigt til tandlæge, hvorfor de ikke går til tandlæge, og om der er nogen kønsmæssige og/eller socioøkonomiske sammenhænge. Hvad får I ud af at deltage? Ved at deltage i konkurrencen får I mulighed for at fordybe jer i en virkelig problemstilling og gøre en forskel for andre unge. Derudover får I kendskab til tandsundhed, og hvordan man udvikler og planlægger informationskampagner til en specifik målgruppe. Endelig har I mulighed for at vinde følgende præmier: Førstepræmie: En check på kroner til klassen og en t-shirt til eleverne, hvor klassens navn og uddannelsesstedet fremgår som vinderne af konkurrencen. Anden og tredjepræmie: Diverse tandplejeprodukter. 3

4 Bedømmelse Dommerpanelet består af en kombination af tandlæger og kommunikationseksperter i og uden for Tandlægeforeningen. Når vi vurderer de forskellige kampagneforslag, lægger vi dels vægt på, at forslaget er velargumenteret, således at det sandsynliggøres, at kampagnen vil virke på målgruppen, og dels at den er realistisk at gennemføre. Derudover kigger vi på, om produktet (eller dummyen på produktet) er iøjnefaldende og kreativt godt lavet med øje for, hvad der virker på målgruppen. Reglerne for konkurrencen Konkurrencen er udelukkende for elever på de gymnasiale uddannelser i Danmark. I kan tilmelde jer enten som klasse eller fag(klasse), og det er tilladt at tilmelde mere end én klasse per uddannelsesinstitution. Tandlægeforeningen forbeholder sig dog retten til at afvise klasser, hvis antallet af tilmeldinger overstiger 100, og i så fald vil det være først-til-mølle princippet, der gælder. Tilmeld jer konkurrencen ved at sende en mail til Charlotte Holst, kommunikationsmedarbejder i Tandlægeforeningen, chh@tdl.dk, senest mandag d. 16. september kl. 12, hvor I skriver navnet på henholdsvis uddannelsesinstitutionen og klassen/fagklassen samt adresser på den/de lærere, der er tilknyttet projektet. Umiddelbart efter tilmeldingsfristen vil klassen modtage en mail, der bekræfter, at klassen er tilmeldt konkurrencen. Fristen for indlevering af kampagneforslag er fredag d. 29. november kl. 12. Kampagneforslaget sendes eller afleveres til: Tandlægeforeningen Amaliegade København K Att. Charlotte Holst Dommerpanelet gennemgår herefter de indkomne kampagneforslag, og vinderne annonceres fredag d. 13. december på Tandlægeforeningens hjemmeside Vinderne vil også få direkte besked. Der vil desuden finde en præmieoverrækkelse sted for den klasse, der vinder førstepræmien hvor og hvornår aftales med vinderne. Tandlægeforeningen forpligter sig ikke til at bruge det vindende kampagneforslag, men vi håber, at forslaget er godt nok til at kunne blive implementeret, evt. med nogle justeringer, eller kan bruges som inspiration til fremtidige kampagner målrettet unge. Spørgsmål vedrørende konkurrencen eller undersøgelsen, som CEM Institute/Voxmeter har gennemført for Tandlægeforeningen, bedes rettet til Charlotte Holst, kommunikationsmedarbejder i Tandlægeforeningen, tlf.: eller chh@tdl.dk 4

5 Hvad skal der indgå i kampagneforslaget? Produkt I skal enten aflevere et færdigt produkt eller en dummy på et produkt. Det kan fx være en plakat, flyer, brochure, annonce, illustration, film, reklame, spil, app eller hjemmeside. Alternativt kan I aflevere et storyboard, der illustrerer ideen bag kampagnen, hvis kampagnen fx er en event, film eller Facebookkampagne. Kampagnestrategi Ud over produktet skal I aflevere en kampagnestrategi, som maksimalt må fylde 10 sider på dansk (skriftstørrelse 12 og 1,5 linjeafstand). Følgende elementer skal indgå i kampagnestrategien: Budskab Definer budskabet jo mere specifikt jo bedre. Tandlægeforeningen har allerede defineret det overordnede budskab, som er: Gå regelmæssigt til tandlæge. Men det er op til jer, om I vil indsnævre budskabet yderligere. Brug gerne den nye undersøgelse fra CEM Institute/Voxmeter til at vurdere dette, da den vil pege i retning af, om unges droppen ud af regelmæssig tandpleje fx er pga. prisen eller en kombination af flere ting. Målgruppe Mennesker er forskellige, og hvis man forsøger at henvende jer til en større gruppe, risikerer man, at kun en lille del af målgruppen tager budskabet til sig. Henvender man sig derimod til en mindre målgruppe og målretter kampagnen til dem, er der større sandsynlighed for, at de vil opfatte budskabet som relevant, væsentligt og interessant. I udgangspunktet er målgruppen for kampagnen alle årige i Danmark, men det er op til jer, om I vil beholde denne målgruppe eller indsnævre den yderligere. Brug resultaterne fra CEM Institute/Voxmeter-undersøgelsen til at vurdere dette. Når I har defineret målgruppen, anbefaler vi, at I undersøger så meget som muligt om denne. For jo bedre man kender sin målgruppe, jo bedre kan man lave et kommunikationsprodukt, der passer til den. Man kan fx undersøge, hvad eksperter ved om målgruppen, finde artikler eller statistikker om målgruppen, lave kvantitative eller kvalitative interviews med målgruppen eller benytte sig af forskellige livsstilsundersøgelser. Kampagnekoncept og metode Beskriv og begrund jeres koncept for kampagnen. Det kan fx være en god idé at teste jeres idé og det færdige produkt på målgruppen, så I bedre kan argumentere for, at kampagnen vil virke. Forklar også hvordan kampagnen skal implementeres i praksis (fremgangsmåden) og begrund jeres valg af medie(r) og overvejelser om virkemidler. Vil I fx bruge traditionelle medier eller de sociale medier? Og skal kampagnen være provokerende, fræk, sjov, ironisk eller overraskende? Budget for kampagnen Da økonomien i kampagnen også spiller en rolle for Tandlægeforeningen, skal I vedlægge et forslag til budget for kampagnen. For at sikre at jeres kampagneforslag rent faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden, har vi lavet en fiktiv budgetramme på kroner., som I maksimalt må bruge til kampagnen. 5

6 Tidligere kampagner Tandlægeforeningen har tidligere gennemført kampagner målrettet årige for at minde dem om at gå regelmæssigt til tandlæge. I henholdsvis 2010 og 2012 blev der gennemført kampagner, som dels fokuserede på de negative konsekvenser af ikke at gå til tandlæge, og dels det økonomiske aspekt at det bedre kan betale sig at gå til tandlæge regelmæssigt, og at det er billigere at gå til tandlæge, end mange unge tror. Begge kampagner var primært onlinebaserede i 2010 på tandfix.dk og i 2012 på en særlig kampagneside på Tandlægeforeningens hjemmeside. De unge blev også eksponeret for kampagnerne via ungdomsmagasiner som Tjeck og Soundvenue og på Facebook. Derudover besøgte tandlægestuderende udvalgte uddannelsessteder og trafikknudepunkter for at gå i dialog med de unge om deres tandplejevaner, og der blev delt poser ud med tandplejeprodukter. Endelig blev der i begge kampagner iværksat en større presseindsats målrettet både landsdækkende og lokale medier for at få kampagnens budskaber ud. Plakaten til venstre er fra Tandlægeforeningens kampagne i Kampagnen kredsede om en mytologisk figur Tandfeen som de fleste kender fra deres barndom, og TandFix.dk var et univers baseret på humor og ironi fremfor løftede pegefingre. Plakaten til højre er fra kampagnen i 2012, som fokuserede på, at det er billigere at gå til tandlæge, end mange unge tror. 6

7 Inspiration til kampagnen På de kommende sider finder I en række fakta, som I kan bruge som inspiration i forbindelse med at udarbejde kampagneforslaget. I får bl.a. indblik i de mest udbredte tandsygdomme for unge, og hvad det koster at gå til tandlæge. Vi opfordrer også til, at I bruger resultaterne af den undersøgelse, som CEM Institute/Voxmeter har gennemført for Tandlægeforeningen, og som er vedlagt i et særskilt dokument. God læselyst og held og lykke! Fra børne- og ungdomstandpleje til voksentandpleje I Danmark har børn og unge under 18 år gratis adgang til tandpleje. I de fleste kommuner foregår børneog ungdomstandplejen på kommunale tandklinikker, men i nogle kommuner er opgaven, eller dele af den, lagt over til privatpraktiserende tandlæger. De årige kan selv vælge, om de vil bruge de kommunale tandklinikker eller en privatpraktiserende tandlæge. Når du er fyldt 18 år og derfor ikke længere er omfattet af den kommunale tandpleje, skal du selv sørge for at finde en ny tandlæge og aftale tid. Du får altså ikke automatisk en ny tandlæge og bliver ikke automatisk indkaldt til eftersyn. Når du først er tilknyttet en tandlæge, får du automatisk en indkaldelse, når det er tid til eftersyn, eller du aftaler tid fra gang til gang. Hvis du gerne vil finde en tandlæge eller skifte til en ny, kan du gøre det på Tandlægeforeningens hjemmeside her eller på Hvor ofte skal du gå til tandlæge? Tidligere anbefalede man at gå til tandlæge hver måned, men i dag er det individuelle kriterier, der bestemmer, hvor ofte du skal til tandlæge, da det afhænger af, hvor stor en risiko du har for at udvikle tand- og mundsygdomme. Det betyder også noget, om du allerede har eller har haft tand- og mundsygdomme. Nøgleordet er så lidt som muligt men så tit som nødvendigt. Tandlægeforeningen anbefaler, at patienter med lav risiko indkaldes med et interval på 12 måneder eller derover. Patienter med moderat risiko bør indkaldes med et interval på 6-10 måneder. Og patienter med høj risiko bør indkaldes med et interval på 2-4 måneder. Læs evt. mere om indkaldeintervaller her. Hvorfor gå til tandlæge regelmæssigt? Du får tjekket tænder og mund af en professionel. Du kan nemlig godt have et hul, tandkødsbetændelse eller en ødelæggende visdomstand uden at mærke noget særligt til det selv. Du kan få renset dine tænder grundigt. Du kan få bremset små problemer i opløbet, inden de pludselig giver smerter i både mund og pengepung. Du får gode råd om, hvordan du holder dine tænder rene og din mund frisk. Du nedsætter risikoen for at miste dine tænder senere i livet. Konsekvenserne ved kun at have få tænder i munden er bl.a. nedsat tyggeevne, læspen, ekstra slid på de resterende tænder samt problemer med sammenfald i den nederste del af ansigtet, så man ser ældre ud. og så er de regelmæssige besøg faktisk billigere i længden. Hvis du fx skal have lavet en fyldning, kan det koste mere end tusind kroner. Til sammenligning koster en regelmæssig undersøgelse og en tandrensning under 300 kroner, hvis du er mellem 18 og 25 år. 7

8 Hvad er god mundhygiejne? Den bedste forsikring mod tandsmerter og store tandlægeregninger er at gå regelmæssigt til tandlæge og i øvrigt have en god mundhygiejne. Du kan selv være med til at forebygge tandsygdomme som fx caries og tandkødsbetændelse ved at opretholde en god mundhygiejne. Derfor: Børst tænderne grundigt med fluortandpasta to gange om dagen og rens mellemrummene mellem tænderne omhyggeligt med tandtråd eller tandstikkere. Gå regelmæssigt til tandlæge. Tal med din tandlæge om, hvor tit regelmæssigt bør være for dig. Det afhænger bl.a. af, hvorvidt du danner meget tandsten, har tandkødsbetændelse eller om du fx har et begyndende hul, der skal holdes øje med. Hvor meget koster det at gå til tandlæge? I Danmark er priserne på nogle tandlægeydelser fastsat af det offentlige, mens de på andre ydelser er bestemt af tandlægerne selv. De frie priser fastsætter den enkelte tandlæge ud fra bl.a. tidsforbrug og hvilket materiale, der anvendes. Tidligere i år skar regeringen i tilskuddet til tandrensninger, så du i udgangspunktet kun kan få tilskud til én tandrensning om året. Der gives dog tilskud til yderligere tandrensninger, hvis tandrensningen gives i forbindelse med visse behandlinger. 1 For nylig besluttede regeringen desuden at fjerne yderligere offentlige tilskud, så prisen for kontrol efter undersøgelse hos tandlægen fra d. 15. juli steg med 185 procent for unge mellem 18 og 25 nemlig fra 71,44 kr. til 204,12 kr. Ydelsen gives til stort set alle de voksne danskere, der går til tandlæge mere end én gang om året. På sundhed.dk kan du søge efter den nærmeste tandlæge, og du kan sammenligne tandlægernes priser på behandlinger. Du kan også downloade den gratis app Find behandler, som bl.a. kan bruges til at finde adresser og åbningstider på tandlæger, finde den nærmeste tandlæge, sammenligne tandlægepriser og se tandlægers hjemmesider med åbningstider, priser og tidsbestilling. På den næste side er en liste over priserne på de mest almindelige ydelser, man får lavet hos tandlægen. Læs evt. mere om priser på tandlægeydelser og se den komplette liste over de faste priser her. Der er mulighed for at få tilskud fra det offentlige til tandlægeydelser, hvis du fx er kontanthjælpsmodtager, eller hvis du har et fysisk eller psykisk handicap. Læs evt. mere om disse tilskud her. 1 Det drejer sig om følgende behandlinger: Almindelig regelmæssig diagnostisk undersøgelse, undersøgelse ved ny patient og evt. i forbindelse med en forebyggende behandling, kontrol efter en forebyggende behandling samt ved kontrol efter en paradentose-behandling. 8

9 Priser: 2 Almindelig regelmæssig diagnostisk undersøgelse (18-25-årige) 87,11 kr. Almindelig regelmæssig diagnostisk undersøgelse (alle over 25 år) 149,34 kr. Kontrol af fund ved diagnostiske undersøgelser (for alle over 18 år) Denne ydelse bruges, når tandlægen skal kontrollere noget, denne har lavet eller fundet tidligere. Det kan fx være, hvis du har fået boret i en tand og skal til en opfølgende kontrol bagefter. 204,12 kr. Tandrensning Denne pris gælder for én tandrensning om året. Prisen kan således være højere, hvis du skal have mere end én tandrensning årligt og fastsættes af den enkelte tandlæge. Vær opmærksom på at tandlæger ikke er forpligtet til at oplyse på sundhed.dk, hvad de tager for netop denne ydelse. 186,89 kr. Udvidet undersøgelse Denne ydelse bruges som regel til patienter, der fejler mere end gennemsnittet, fx fordi de ikke har været til tandlæge meget længe og har huller, tandkødsbetændelse og evt. andre problemer. De kræver derfor særlig lang tid for en undersøgelse. 309,17 kr. Individuel forebyggende behandling Denne ydelse omfatter vejledning og/eller instruktion i fx brug af tandtråd, tandbørstning og fluorbehandling. 148,24 kr. Røntgenbilleder i forbindelse med en alm. undersøgelse Der tages 2-4 billeder af kindtænderne for at se, om der er huller på tændernes sideflader. Ofte kan disse huller ikke mærkes eller ses uden røntgenbilleder, før de er meget store. 190,70 kr. Røntgenbillede uafhængigt af undersøgelse, når en specifik ting skal undersøges, fx en visdomstand Her er der tale om et enkelt billede, hvorimod der i forbindelse med en alm. regelmæssig undersøgelse er tale om flere billeder. 136,36 kr. Almindelig behandling for paradentose Der findes forskellige typer paradentosebehandlinger, men denne anvendes som regel, når der er tale om behandling af let (eller lettere) paradentose. 450,99 kr. Tandrodsrensning Denne ydelse kan komme oven i den almindelige paradentosebehandling, og så betaler du pr. tand. Dvs. hvis to tænder skal tandrodsrenses, skal du betale 193,42 kr. oven i de 450,99 kr. for paradentosebehandlingen. 96,71 kr. 2 Disse priser er de samme hos alle tandlæger. 9

10 Hvad er de mest udbredte tandsygdomme? De mest udbredte tandsygdomme for unge er caries, syreskader, tandkødsbetændelse samt problemer med visdomstænder. Læs mere om sygdommene, hvordan de opstår, og hvordan man behandler dem, i det følgende. Caries Følgende er et uddrag af Tandlægeforeningens patientvejledning om Caries, revideret af professor Svante Twetman og lektor Kim Ekstrand fra Tandlægeskolen i København, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, i samarbejde med Tandlægeforeningen. Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige sygdomme, som alle mennesker i alle aldre kan få. Sygdommen har normalt et langsomt forløb og kan i de tidligste udviklingsstadier standses. Men hvis de angrebne tænder ikke behandles i tide, kan man få smerter, og tænderne vil efterhånden gå til grunde. Caries forebygges og kontrolleres bedst gennem egen omsorg. Vil man have sunde tænder hele livet, kræver det en daglig indsats med rengøring af tænderne og brug af fluortandpasta. Hvorfor får man caries? Der er to ting, der skal være til stede på samme tid, for at der kan opstå caries: Bakterier og sukker. Der er altid bakterier i munden, og fjernes de ikke regelmæssigt, vil de udvikle sig til sammenhængende belægninger, som kaldes plak. Når bakterierne optager sukker, udskilles syre. Er der kun få bakterier og lidt sukker, vil spyttet fortynde og vaske syren væk. Er der derimod overvækst af bakterier og en høj koncentration af sukker, kan syren ikke neutraliseres, og tænderne kan blive angrebet. Nogle bakterier udskiller mere syre end andre og trives ligefrem godt i et lidt surt miljø. Har man mange af sådanne bakterier i munden, og indtager man ofte sukkerholdige føde- eller drikkevarer, er der stor risiko for at udvikle caries. 10

11 Hvordan udvikler caries sig? I begyndelsen kan man ikke se caries med det blotte øje. Hvidlige forandringer på tanden er ofte det første synlige tegn på caries. Det er udtryk for, at syre er ved at opløse tandens mineral. Fortsætter mineraltabet, vil tanden før eller siden bryde sammen, og fysisk vil der komme et hul i tanden. Forløbet i et cariesangreb En tand består yderst af emalje, som er meget højt mineraliseret. Når et cariesangreb er trængt gennem emaljen og nået ind til det underliggende tandben (dentinen), øges opløsningshastigheden, fordi dentinen ikke indeholder så meget mineral som emaljen. Hvis opløsningen fortsætter, kan cariesangrebet nå helt ind til nerven i tanden. Det giver ofte smerter, og tanden må rodbehandles. Hos børn og voksne udvikles caries primært på tyggeflader og tandflader, der støder op mod hinanden. Caries på tandroden ses oftere hos ældre mennesker, hvor tandkødet har trukket sig lidt tilbage, så roden blottes. Caries udvikles også tit i spalter mellem tand og fyldninger fra tidligere huller. Hvordan stopper man caries i at udvikle sig? Man mærker ikke selv de tidlige stadier af caries, da der ikke er nogen nerver i emaljen. Man bør derfor gå regelmæssigt til tandlæge for at få tænderne efterset. Opdager tandlægen et begyndende cariesangreb, vil man først blive anbefalet at forbedre mundhygiejnen. Man kan også få råd og vejledning om kost og fluor. Tandlægen kan også fluorbehandle det angrebne område på klinikken. Hvis risikoen for at udvikle caries skønnes høj, kan tandlægen derudover anvise tandpasta med særlig højt indhold af fluor, ligesom fluorskylninger derhjemme kan anbefales. Sådanne initiativer er særdeles effektive. Udvikler cariesangrebet sig alligevel derefter, eller er det allerede nået et stykke ind i tandbenet, vil tandlægen være nødt til at bore og fjerne det syge tandvæv. Hullet fyldes med et tandfarvet plastmateriale eller amalgam, så tanden kan fungere igen og få sin oprindelige form. Sølvamalgam har tidligere været det mest anvendte fyldningsmateriale, fordi det er et holdbart og billigt materiale. Men af hensyn til miljøet er der i dag et generelt forbud mod at bruge kviksølvholdige metaller, da kviksølv er svært nedbrydeligt i naturen. Sølvamalgam må derfor kun anvendes i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fremstille en god og holdbar fyldning i plast. Der har været megen debat om, hvorvidt amalgam er sundhedsskadeligt for mennesker på grund af indholdet af kviksølv. Men mange videnskabelige undersøgelser har vist, at den mængde kviksølv, der frigives, er så lille, at den ikke spiller nogen rolle for vores sundhed. Gør det ondt at blive behandlet for caries? Når tandlægen skal bore og lægge en fyldning, bliver man som regel lokalbedøvet, så man stort set ikke kan mærke noget. Tandlægen har i dag mange metoder til at berolige patienter, som lider af angst for behandlingerne. Fortæl din tandlæge, hvis du er bange eller nervøs for det, der skal ske. Hvordan kan du undgå caries? Børst tænder to gange om dagen med fluortandpasta. Suppler tandbørstningen med brug af tandtråd eller tandstikkere, så du også holder rent mellem tænderne. Spis sundt og undgå søde mellemmåltider. Gå regelmæssigt til tandlæge for at få tænderne efterset. Nogle perioder i livet har man større cariesaktivitet end i andre. Har man caries eller en kronisk sygdom, som fremmer caries, bør 11

12 man gå oftere til tandlægen. Mange medicinprodukter påvirker spyttet, hvorved caries måske udvikles nemmere. Syreskader Følgende er et uddrag af Tandlægeforeningens patientvejledning om Syreskader, udarbejdet af overtandlæge Ulla Pallesen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, i samarbejde med Tandlægeforeningen. Syre fra drikkevarer og mad kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes for syre, sker der nemlig en opløsning af kalk fra tandens overflade. Jo stærkere syren er, og jo længere tid den er på dine tænder, jo større opløsning sker der. Og det hjælper ikke at børste tænder. Tabt emalje kan aldrig blive gendannet! Desværre oplever landets tandlæger et stigende problem med syreskader blandt både børn og voksne. Kan jeg mærke syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner er svære at se. Faktisk skal de være ret alvorlige, før andre end tandlægen kan se dem. I begyndelsen vil du heller ikke kunne mærke, at tænderne er ved at gå i opløsning. De første svage symptomer kan være lette smerter og ubehag, når du spiser eller drikker noget koldt eller varmt. Det kan også være, at du får nogle jag, når du børster tænder. Senere isner det måske lidt mere, du kan begynde at mærke skarpe kanter, små tandsplinter falder af, og dine tænder ser slidte, kortere og let misfarvede ud. Hvis det er rigtig slemt, kan tandnerverne tage skade, eller dit bid kan synke sammen, så du får muskel- og kæbeledsproblemer. Hvordan opstår syreskader? Syreskader kommer som følge af, at du drikker og spiser syreholdige produkter for tit. Det kan fx være sodavand, juice, saftevand, frugt og syrlige vingummier. Nogle produkter er værre end andre især er sodavand (særligt cola) en af de store syndere. Dels på grund af syreindholdet og dels fordi det ofte drikkes i store mængder. Risikoen for syreskader bliver større, hvis du indtager de syreholdige produkter flere gange dagligt. Flasker med skruelåg kan få dig til at tage små mundfulde af en drik over lang tid og dermed udsætte dine tænder mange gange for syrepåvirkningen. På den måde kommer dine tænder faktisk til at ligge i et syrebad, og det er skadeligt. Man kan ikke altid smage, om et produkt har et højt syreindhold. Det kan sagtens have en sød smag, selvom indholdet af syre er højt. Syreindholdet måles ved hjælp af det, man kalder ph-værdi (surhedsgrad). Jo lavere ph-værdien er, jo mere surt er det og jo mere skadeligt for tænderne er det pågældende produkt. Som skalaen på den næste side viser, er det især cola foruden anden sodavand og saft, der har en lav ph-værdi. Det gælder også de mange sukkerfri light-produkter. Når det handler om syreskader, er det således vigtigt at huske på, at sukker ikke har nogen betydning light-produkter er lige så skadelige for tænderne som de sukkerholdige produkter. Syrlige frugter er sunde, og man bør absolut spise dem, men et meget stort indtag kan gå ud over tænderne. Syrligt slik og tyggegummi kan også give syreskader. Vingummier og karameller, der klistrer fast i tænderne, er særligt slemme, men syrlige bolsjer, som man har i munden i længere tid, er også meget skadelige. 12

13 Hvis du ofte får sure opstød eller kaster op, er du ekstra udsat for syreskader, da mavesyre i sig selv ætser voldsomt. Endnu slemmere bliver det, hvis du døjer med mundtørhed, fx på grund af medicin eller i forbindelse med sygdom. Spyt hjælper nemlig til at skylle syren væk. Tænderne kan ikke repareres af sig selv! Tandemalje, der er ætset væk, kommer ikke tilbage. Hvis tænderne først har taget alvorlig skade, kan det derfor blive nødvendigt med omfattende (og kostbar) behandling, hvor tandlægen fx laver nye, kunstige tandkroner. Hvordan kan du undgå syreskader? Begræns indtaget af sodavand, saft og juice (også de sukkerfri produkter). Drik vand og mælk i stedet for især hvis din mund føles tør. Hav læskedrikken i munden så kort tid som muligt, og drik gerne med et sugerør, så væsken ikke rammer tænderne. Undgå mange små slurke over lang tid, og skyl ikke væsken rundt i munden. Skyl munden med vand, når tænderne har været udsat for noget surt (vand skyller syren væk). Eller drik læskedrikken i forbindelse med et hovedmåltid, hvor maden virker neutraliserende. Lad være med at børste tænder lige efter, du har drukket læskedrikke, spist noget syrligt eller kastet op det sliber yderligere tandemalje væk! Skyl munden med vand i stedet og gem tandbørstningen til senere. 13

14 Tandkødsbetændelse Følgende er et uddrag af Tandlægeforeningens patientvejledning om Tandkødsbetændelse og paradentose, udarbejdet af tandlæge, ph.d. Eva Sidelmann Karring, i samarbejde med Tandlægeforeningen. De to mest almindelige sygdomme i tandkødet er tandkødsbetændelse og paradentose. Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Hvad er sundt tandkød? Sundt tandkød er tandkød, der ligger helt stramt omkring tanden. Det er lyserødt og svagt nubret i overfladen, og det bløder ikke efter tandbørstning heller ikke efter grundig brug af tandstikkere eller tandtråd. Sådan sidder en tand fast En tand sidder fast i kæbebenet ved hjælp af små rodhindefibre, og uden på kæbeknoglen ligger tandkødet. Det er kun selve kronen på en tand, der er synlig, mens tandens rod er gemt under tandkødet og derfor ikke kan ses. De små fibre, der hæfter tanden fast i kæben, sidder hele vejen op langs tandroden og slutter normalt først ved tandens krone. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og danner en naturlig lomme, der under sunde forhold er højst 2-3 mm dyb. Hvordan bevares sundt tandkød? For at undgå tandkødssygdomme er det vigtigt, at man holder sine tænder rene. Det betyder, at omhyggelig rengøring af tandsættet skal ske mindst én gang om dagen. Hos unge kan de fleste skadelige belægninger fjernes med en tandbørste (almindelig eller elektrisk). Men med alderen er flere og flere nødt til også at bruge tandstikkere, tandtråd, solobørste eller interdentalbørste for at holde tandkødet mellem tænderne rent. Tænder og tandkød skal med jævne mellemrum kontrolleres på tandklinikken. I den forbindelse kan du få vejledning i mundhygiejne, og hvilke børster, tandstikkere og lignende der er mest velegnede til netop dit tandsæt. Tobaksrygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse og paradentose. Hvis du ryger, anbefaler vi dig derfor, at du holder op. Hvad er tandkødsbetændelse? Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i den del af tandkødet, der sidder nærmest tandkronen. Ved tandkødsbetændelse er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte. Så hvis der er tale om tandkødsbetændelse, og sygdommen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, uden at tandens fæste har lidt varig skade. Hvordan opstår tandkødsbetændelse? Hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene, samler der sig bakterier på tænderne langs tandkødskanten. Disse belægninger kaldes plak. Hvis belægningerne ikke fjernes, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ujævn overflade og giver derfor yderligere grobund for bakteriebelægninger. Både bakteriebelægninger og tandsten i tandkødskanten kan virke irriterende og føre til tandkødsbetændelse. Når tandkødet er betændt, bliver det hævet og rødligt og kan også være ømt. Når tandkødet er hævet og rødligt, har det større tendens til at bløde, fx i forbindelse med tandbørstning og brug af tandstikkere. Hvordan behandles tandkødsbetændelse? Hvis belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage, og tandkødet bliver atter sundt. Man kan imidlertid ikke selv 14

15 fjerne tandsten. Det skal foregå på en tandklinik. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere end andre og skal derfor sørge for at få fjernet tandstenen oftere. Visdomstænder Følgende er et uddrag af Tandlægeforeningens patientvejledning Visdomstænder, udarbejdet af professor, dr.odont. Søren Hillerup, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet, i samarbejde med Tandlægeforeningen. De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet visdomstænder er sandsynligvis opstået, fordi man først får dem, når man er blevet voksen og vis. Visdomstænder er ikke til nogen stor gavn, men er et levn fra fortiden. Med tiden er menneskets kæber blevet mindre, og tænderne slides ikke så meget. Derfor er der ofte ikke plads til visdomstænderne, hvorfor de kan give anledning til problemer. Hvornår skal visdomstænder fjernes? En del visdomstænder kommer aldrig frem i munden, men bliver liggende nede i kæben. En sådan usynlig visdomstand kan ligge i kæben i mange år uden at gøre skade. Imidlertid kan der af og til i al ubemærkethed opstå forskellige problemer i forbindelse med visdomstænderne. Det er derfor en god ide jævnligt at få kontrolleret sådanne skjulte visdomstænder hos tandlægen. Ofte er der kun plads til, at en del af visdomstanden bryder frem i munden. Såfremt den delvist frembrudte visdomstand ikke gør skade, er der ingen grund til at fjerne den. Der kan imidlertid opstå betændelse i tandkødet omkring en delvist frembrudt visdomstand. Det viser sig ved smerte, rødmen, hævelse og problemer med at åbne munden helt. Man kan godt behandle betændelsen, men hvis betændelsen kommer igen, vil det være nødvendigt at fjerne tanden. I nogle tilfælde kan der opstå en fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden. Dette kaldes på fagsprog paradentose. Der kan også udvikles hul i visdomstanden eller nabotanden (caries). I sådanne tilfælde kan der ligeledes være behov for at fjerne visdomstanden. I sjældne tilfælde kan der udvikles en væskefyldt blære i fagsprog kaldet en cyste omkring visdomstandens krone. En cyste i kæben er normalt ufarlig, men bør fjernes sammen med visdomstanden. Hvis cysten og visdomstanden ikke fjernes, vil en større eller mindre del af kæben blive udhulet, eller tænderne kan blive skubbet ud af stilling. Visdomstænder skal generelt fjernes, hvis et af følgende problemer er til stede: Hvis visdomstanden er svær at holde ren, og der hyppigt ses betændelse og hævelse af tandkødet. Hvis der er hul i visdomstanden eller nabotanden. Hvis der er fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden. Hvis visdomstanden ligger nede i kæben og gnaver på nabotanden. Hvis der er en cyste omkring visdomstandens krone. Hvis en visdomstand er fuldt frembrudt, kan den trækkes ud som andre tænder. Er tanden kun delvist eller slet ikke frembrudt, er det nødvendigt at foretage en operation for at få den ud. 15

16 Hvad sker der, når man skal have fjernet en visdomstand? Tandlægen tager et røntgenbillede af visdomstanden for at se, hvordan tanden og roden ligger i kæben. Uanset om tanden skal trækkes eller opereres ud, bliver man lokalbedøvet. Derfor er det relativt smertefrit at få fjernet visdomstanden. Da man er ved fuld bevidsthed, kan man til gengæld både høre og fornemme, at der bliver arbejdet i ens mund. Man skal ikke være fastende før operationen. Faktisk kan man blive utilpas på grund af lavt blodsukker, hvis man møder fastende. En simpel tandudtrækning er som regel hurtigt overstået. Tandlægen løsner tanden, hvorefter den kan fjernes. Såfremt det er nødvendigt at foretage en operation for at fjerne tanden, vil tandlægen eller kæbekirurgen lægge et snit og skubbe tandkødet til side for at komme ned til kæbebenet. Ofte må der fjernes lidt af kæbebenet for at få adgang til visdomstanden. Endelig må tanden i mange tilfælde deles i mindre stykker, før den kan fjernes. Såret lukkes til sidst med et par sting. Det er ikke altid så nemt at fjerne en visdomstand. Derfor vurderer tandlægen, om han/hun selv skal foretage operationen, eller om operationen med fordel kan udføres af en specialist i kæbekirurgi. Mange tandlæger henviser de svære visdomstænder til en specialist. Af og til er der behov for at fjerne alle fire visdomstænder. I så fald er det mindst ubehageligt, hvis de bliver fjernet i én side ad gangen. Herved kan man tygge med den ikke-opererede side. Hvordan har man det efter at have fået fjernet en visdomstand? De fleste, der får fjernet en visdomstand, har ondt bagefter. Det er dog sjældent, at almindelige smertestillende tabletter ikke kan holde smerterne nede. Det er imidlertid vigtigt, at den smertestillende medicin tages, mens lokalbedøvelsen fortsat virker. Efter operationen hæver kinden op, og der kan opstå misfarvning, men efter en uge er hævelsen som regel væk igen. Som følge af hævelse og smerte vil nogle også have svært ved at gabe normalt de første dage. Hvis man har et hårdt fysisk arbejde, bør man tage en sygedag eller to for blandt andet at mindske risikoen for efterblødning. De første dage efter, at man har fået fjernet en visdomstand, er det bedst at tygge maden forsigtigt i den modsatte side. Så samler madrester sig ikke så let i hullet, hvor tanden tidligere har siddet. Hvis bakterier og madrester sætter sig i hullet, kan man få en dårlig smag i munden. Det er derfor vigtigt at holde rent ved at børste sine tænder, men man skal ikke børste omkring såret. Som en hjælp til at holde såret rent kan man skylle munden med Klorhexidin Mundskyllevæske 0,1 %, indtil trådene er fjernet. Klorhexidin er et bakteriehæmmende middel, som kan købes på apoteket og i Matas. I den periode, hvor der skylles med Klorhexidin, skal tandbørstning foretages uden tandpasta. Hvad kan gå galt, når en visdomstand skal fjernes? Normalt er det ufarligt at få fjernet en visdomstand, men som ved alle andre operationer er der en lille risiko for komplikationer. I uheldige tilfælde kan der komme betændelse i såret, hvilket vil give dunkende og stærke smerter. Hvis der er kraftig betændelse, vil der også kunne udvikles feber og almen utilpashed. Man vil desuden få dårlig smag i munden og dårlig ånde. Hvis dette er tilfældet, er det nødvendigt at komme til kontrol og efterbehandling hos tandlægen. Hvis der opstår feber og påvirket almentilstand, kan en kur med antibiotika blive nødvendig. 16

17 Hos nogle er der en lille risiko for beskadigelse af følenerven, som kan ligge tæt på visdomstandens rod. Det er blandt andet derfor vigtigt, at der tages et godt røntgenbillede inden fjernelse af visdomstanden. Herved kan tandlægen bedømme, hvor tæt følenerven og visdoms tandens rod ligger. Hvis følenerven ligger tæt på roden, kan nerven blive beskadiget under operationen. Det kan resultere i følelsesløshed, snurren eller en sovende fornemmelse i en del af underlæben. Heldigvis er de fleste af sådanne føleforstyrrelser forbigående. I enkelte tilfælde kan de dog være vedvarende, hvilket kan være meget generende. Det sker også en gang imellem, at den prop af størknet blod, der udfylder hullet i kæben efter tanden, går i opløsning. Det er en meget smertefuld tilstand, hvor smerterne trækker helt op i øret. Tilstanden behandles ved at skylle og lægge et lokalt desinficerende og smertestillende stof i hullet. Det skal dog understreges, at risikoen for komplikationer efter fjernelse af visdomstænder generelt er lille. Skal visdomstænder altid fjernes? Nej, men er der vedvarende problemer med en visdomstand, er den bedste behandling oftest at fjerne den. Vil du vide mere? - Tandlægeforeningens hjemmeside hvor I kan blive klogere på alt fra tandbørstning og syreskader til tandbehandlinger og røntgenbilleder. - Tandlægebladet er Tandlægeforeningens månedlige tidsskrift til medlemmerne af foreningen, hvor der både findes videnskabelige og mere samfundsorienterede artikler. bag hjemmesiden står Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL (Kommunernes Landsforening). Her kan man bl.a. læse om valg af tandlæge, mulighederne for tilskud til tandlægehjælp mm. her er der bl.a. artikler om Tænder og mund, debatindlæg og en brevkasse hvor man kan stille spørgsmål. KORA er Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Her kan I finde tre rapporter, som beskriver resultaterne af Tandundersøgelsen ved KRAMundersøgelsen. Undersøgelsen viser alt fra danskernes tandplejevaner til sammenhængen mellem oral sundhed og livsstil. Der er udgivet tre rapporter: Voksentandpleje i Danmark (2013), Sammenhæng mellem oral sundhed og generel sundhed, livsstil, medicinforbrug samt forbrug af tandplejeydelser (2012) samt Tandstatus tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet (2012). Artikel fra MetroXpress.dk, august 2013: Ingen tandlægeskræk her kun lommesmerter Artikel fra Politiken.dk, januar 2012: Studerende dropper tandlægen til fordel for en fed telefon 17