Solceller er en god forretning >> side 3 Er I en energirigtig virksomhed? >> side 5 De røde elbiler i Københavns Brandvæsen >> side 6 Ny CO 2

Transkript

1 Klimasikring af erhvervskvarteret >> side 4 Nu kan virksomheder også sige Nej tak >> bagsiden NR. 2 ÅRGANG 14 JUNI 2012 TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE Er elcyklen din nye pendlerbil? >> side 2 Solceller er en god forretning >> side 3 Er I en energirigtig virksomhed? >> side 5 De røde elbiler i Københavns Brandvæsen >> side 6 Ny CO 2 beregner for varetransport >> side 8 Hvem må køre med affaldet, og hvem har ansvaret? >> side 9 Miljøtilsyn 2011 >> side 10 Regulativ for erhvervsaffald opdateret >> side 11 Foto: Colourbox

2 2 3 Er elcyklen din nye pendlerbil? 5 borgere prøver lige nu elcykler i 3 måneder. Hjemmeplejen har lige købt elcykler for at komme nemt og hurtigt omkring. Hvordan er det med virksomhederne i Herlev? Af Jesper Toft, Natur og Miljø Elcyklen er et hurtigt transportmiddel, der giver watt i pedalerne, frisk luft og god motion på en ny og sjov måde og er skånsomt for miljøet. En elcykel har monteret en lille motor og et batteri, som oplades i en normal stikkontakt, og gør det muligt at køre over 50 kilometer på få timers opladning. Det gør elcyklen til et seriøst alternativ for mennesker, der altid har drømt om at tage cyklen, men som ikke har orket det på grund af en afstand på måske op til km. Og så får du rigelig motion hver dag vel og mærke uden at gå i fitnes-center. Borgerne gør det Derfor har Herlev Kommune med støtte fra Herlev Miljø- og Naturråd stillet 5 elcykler gratis til rådighed for borgere i kommunen, som har haft mod på at lade bilen stå til den daglige transport og i stedet prøve en elcykel. Borgerne har kunnet låne en elcykel i 3 måneder i foråret eller i efteråret forudsat, at de har mere end 5 km til arbejde. Borgerne får et sundhedstjek før og efter lånet af elcyklen for at fortælle, hvordan elcyklingen har påvirket sundheden. Kommunen gør det Hjemmeplejen i Herlev Kommune har også købt flere elcykler for at komme nemt og hurtigt rundt til borgerne i kommunen. Elcyklerne er et godt alternativ til bilerne, og også medarbejdere uden kørekort har fået et alternativ til den almindelige cykel. Samtidig giver elcyklerne medarbejderne motion og frisk luft. Teknisk Forvaltning har også i flere år haft en elcykel, som bruges ved miljøtilsyn mv. Gør virksomhederne i Herlev det? Spørgsmålet er, om virksomhederne i Herlev også gør det? Det vides ikke, men fra diverse presseklip ses det, at der er flere og flere virksomheder, der ligefrem stiller elcykler til rådighed for medarbejderne også til pendling til og fra arbejde. Det er der flere årsager til, hvor de hyppigste ser ud til at være hensynet både til miljøet og til medarbejderes sundhed. Miljøavisen hører gerne fra virksomheder, der gør brug af elcykler. Elcykler: er et hurtigt transportmiddel, der leverer watt i pedalerne og medvind på cykelstierne, hjælper med det tunge tråd i modvind og op ad bakker, er billig i drift, sparer CO 2 -udslip, gør det muligt at møde frisk op på arbejde uden at svede, giver frisk luft og god motion på en ny og sjov måde, giver større forbrænding og større muskelmasse, øger fysisk og psykisk velvære, og sparer tid til at gå til motion i motionscenter.

3 Solceller er en god forretning Solceller producerer strøm helt gratis ved at udnytte solens energi. Solceller er en god forretning for mange pga. skattefradrag, tilskudsregler, faldende priser på solcelleanlæg, øget effekt og stigende strømpriser. Af Jesper Toft, Natur og Miljø Et solcelleanlæg med optimal placering kan årligt fremstille ca kwh/m 2 solcelle. Optimal placering betyder, at det skal placeres steder, hvor der aldrig er skygge fra træer og andre nærtliggende bygninger, med en orientering mellem sydøst og sydvest og med en hældning på grader fra vandret. Energistyrelsen vurderer, at mellem ¼ og 1/3 af den eksisterende bygningsmasse har velegnede tagflader til solceller. Solceller har mange fordele: De leverer strøm uden røg støj og møg De er enkle at integrere i bygninger De holder længe, er driftssikre med lave udgifter til vedligeholdelse De er vedvarende energi og erstatter fossil energi Afregningsordninger For erhvervsbygninger gælder, at der ikke skal betales energiafgifter mv. af den el, der produceres samtidig med at det forbruges. Ved selv at producere en del af sin strøm kan man altså spare hele elprisen. Solceller producerer mest el om dagen, hvor virksomhederne typisk har det største elforbrug. Ved integration af solceller i erhvervsbyggeri kan der typisk spares 1 kwh på elregningen pr. produceret kwh. Hvis strømmen ikke bruges samtidig med, at den produceres, aftager Energinet.dk den overskydende elproduktion til en fast afregningspris på 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i de følgende 10 år. For private husstande gælder nettomålingsordningen. Det betyder dels, at du ikke skal betale afgift for solcelleanlæg, som dækker dit forbrug, dels at solcelleanlæg på max. 6 kw pr. husstand må lagre sin produktion på elnettet. Producerer du derfor 1 kwh el fra din solcelle på et tidspunkt, hvor du ikke skal bruge den, leveres strømmen til elnettet. Denne el kan så hentes igen, når solen ikke skinner, og du har brug for den. Private sparer altså elprisen inkl. afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer svarende til en værdi på ca. 2 kr./kwh. For solceller installeret i offentlige institutioner fx børneinstitutioner, skoler osv. gælder samme regler som for private husstande. Her sidestilles 100 m 2 bebygget institutionsareal (BBR) med 1 husstand. Det vil sige, at der kan opsættes 6 kw solceller for hver 100 m 2 bebygget areal. Læs mere om solceller på Solcelleanlæg er måske rimelig dyre at anskaffe ligesom andre vedvarende energikilder, men til gengæld er det billigt i drift til sammenligning med de fossile kilder. Rentabiliteten i solceller er stigende på grund af faldende priser på solcelleanlæg (et fald på 40 % fra 2001 til 2010), øget effekt, støtteordninger, skattefradrag, skærpede energikrav og stigende strømpriser (elprisen er steget med ca. 5 % om året i de sidste 4 år). Det har øget salget af solcelleanlæg på det seneste. Foto: Colourbox

4 4 5 Klimasikring af erhvervskvarteret Skybruddet over København den 2. juli 2011 kostede mere end 3.2 mia. kr. i skadeserstatninger på erhvervsbygninger. Herlev Kommune arbejder på at sikre, at der ikke sker tilsvarende skader, hvis et skybrud rammer Herlev. Af Mette Henningsen, Natur og Miljø Erhvervskvarteret ved Marielundvej er under pres i forhold til håndtering af fremtidens øgede regnmængder. Det skyldes, at kloakken er kraftig belastet af mange bygninger, veje, p-arealer med asfalt eller flisebelægning etc. Problemet opstår, fordi der afledes langt mere regnvand fra hver matrikel, end kloaksystemet er dimensioneret til. Kloakken kan derfor ikke rumme alt vandet, hvorfor veje, kældre og p-arealer oversvømmes, med risiko for store skader på bygninger, udstyr etc. Problemet kan ikke løses udelukkende ved udbygning af kloaksystemet, der er også brug for at tilbageholde vandet efter kraftig regn på den enkelte grund, indtil der igen er plads i kloaksystemet. Herlev Kommune vil derfor samarbejde med grundejerne i erhvervskvarteret om en fremadrettet klimasikring af området. erstatninger var på erhvervsbygninger, som blev skadet for over 3,2 mia. Derfor er det vigtigt, at både grundejerne og ejendomsselskaberne går ind i arbejdet med at klimasikre området til fælles bedste. Hvad kan du og kommunen gøre Grundejeren har ansvar for det regnvand, der falder på egen matrikel. Grundejeren har derfor også handlemuligheden til at foretage ændringer på bygninger og befæstede arealer fx ved at sørge for at håndtere regnvandet lokalt. Det kaldes Lokal Afledning af Regnvand, LAR. Det kan fx ske ved at etablere forsinkelse på vandet evt. kombineret med et rekreativt område, som medarbejdere samtidigt kan nyde godt af. Forsyningsselskabet har ansvaret for ledninger og kloaksystemer uden for matriklen. Kommunen og forsyningsselskabet arbejder på at sikre kapaciteten i regnvandssystemet gennem udbygninger og evt. nye bassiner. Hvis du som lejer oplever problemer med regnvand og oversvømmelser, skal du kontakte din udlejer, og du er velkommen til at informere Herlev Kommune, Natur & Miljø på tf@herlev.dk. Du kan læse mere om, hvor- dan du håndterer dit regnvand på Herlev Kommunes hjemmeside på regnvand. Hvis erhvervskvarteret oplever et tilsvarende skybrud som over København 2. juli, vil der skulle håndteres omkring m 3 regnvand. Sidste års skybrud resulterede i skader, heraf erhvervsskader. Det samlede skadesbeløb var på 4,9 mia. kr. hvoraf hele 3,2 mia. kr. var erhvervsskader. Kilde: Forsikring & Pension. Fælles udfordring Håndteringen af regnvandet og forhindring af oversvømmelser er en fælles udfordring for både kommunen og grundejerne. Mange af virksomhederne i Marielundkvarteret er lejere i bygningerne og har derfor ikke selv direkte indflydelse på, hvordan regnvandet håndteres. Det vil dog typisk være virksomhederne, som oplever skaderne ved et skybrud. Det var tilfældet i København, hvor den største enkeltpost over

5 Er I en energirigtig virksomhed? - Så bruger I sikkert også sparepærer, hvor det er muligt. Af Dorte Nejrup Der kan både spares penge og på udledning af CO 2 ved at skifte almindelige glødepærer med elsparepærer. Sparepærer er farligt affald Men de positive miljøeffekter af omskiftningen kan hurtigt mindskes, hvis udtjente sparepærer efterfølgende ender i dagrenovationen eller i containeren med "småt brændbart. Her hører de nemlig ikke hjemme. Elsparepærer er farligt affald. De indeholder bl.a. små mængder kviksølv og elektroniske kredsløb, og skal derfor afleveres på genbrugsstationen, i forbindelse med en speciel indsamlingsordning for udtjente lyskilder, eller på anden måde indsamles sammen med virksomhedens øvrige farlige affald. Indsamling Sparepærer og lysstofrør er omfattet af producentansvar. Det betyder, at producenter og importører er ansvarlige for, at lyskilderne indsamles og genanvendes. Lyskildebranchens forening (LWF) tilbyder producenter og importører af lyskilder en kollektivordning, der bl.a. indebærer, at LWF på disses vegne sørger for afhentning af udtjente lyskilder på de kommunale genbrugspladser. container stillet til rådighed af LWF til indsamling. For at opnå den maksimale genanvendelsesværdi sorteres og behandles lysstofrør og sparepærer hver for sig, hvorfor de også skal separeres i forbindelse med aflevering. Virksomhederne kan alternativt selv aflevere lyskilderne på specielle erhvervsgenbrugspladser, der for Sjællands vedkommende er beliggende på Amager og i Roskilde. Lyskilde Glødepærer Nedenfor er en oversigt over den korrekte bortskaffelse af de mest almindelige lyskilder. Genanvendelse Når lyskilderne afleveres på genbrugspladser eller på anden måde frasorteres med henblik på genanvendelse, sikrer man, at kviksølvet samt øvrige genbrugelige materialer i lyskilderne indsamles og genanvendes. Over 90 % af materialerne kan genanvendes, blandt andet i forbindelse Bortskaffelsesmetode med produktion af nye pærer. Det er fx kviksølv, lyspulver, glas og metaldele, der genanvendes. Den sidste rest brændes eller deponeres. Læs mere på om indsamlingsordninger Læs på Miljøstyrelsens hjemmeside om, hvad man skal gøre, hvis sparepærer eller lysstofrør går i stykker; - søg på elspare pærer Dagrenovation Genbrugsplads Speciel indsamling X Forbrugere og mindre virksomheder kan aflevere brugte lyskilder på den kommunale genbrugsplads, mens virksomheder med mange brugte lyskilder, kan få en speciel Halogenpærer X LED-retrofit X X Sparepærer (A-pærer) X X Lysstofrør og solarierør X X Højtydende udladningslamper X X

6 6 7 De røde elbiler i Københavns Brandvæsen Flere myndigheder og virksomheder anskaffer sig el-drevne biler. Selvom Københavns Brandvæsens biler alle er malet røde, er de med på den grønne bølge; de har nemlig investeret i to Citroën C1 ere samt 2 Fiat-modeller, der alle drives af elektricitet. Af Marie Kampmann Leder af Indsats i Københavns Brandvæsen, Ole Gammelby kører selv en C1 er, som er anskaffet i Bilerne benyttes primært til intern transport mellem vores syv brandstationer, fortæller Ole Gammelby. Han er yderst tilfreds med el-bilerne, som ikke forurener med partikler i byen, og hvis totale mangel på motorlyd forundrer folk, der har prøvekørt bilerne. Man kan blive helt i tvivl, om motoren nu startes, når nøglen drejes om, da bilen blot giver et lille klik som startsignal. Men kan man nu stole på disse lydløse og miljøvenlige biler? Ole Gammelby beretter om sine erfaringer med brug og kørsel i sin C1. Rækkevidde På en fuld opladning, der foregår på en af brandstationens standere, opsat af firmaet Better Place, kan C1 eren køre omkring kilometer. For Ole Gammelby er der ikke problemer med rækkevidden, da den først og fremmest bruges til bykørsel i København samt til kortere, bynære ruter. Han vælger dog, for sikkerhedens skyld el-bilen fra, hvis han skal køre mere end kilometer. C1 eren kan køre

7 kilometer i timen, men der er da heller ikke behov for mere inde i byen, siger Ole Gammelby. En enkel oplevelse Det kræver ikke noget særligt at køre el-bilen, der kun har fremad- og bakgear samt ingen kobling. Automatgearet bevirker, at farten er afhængig af, hvor hårdt speederen trædes. Ole Gammelbys C1 er indrettet som enhver anden Citroën med den indmad, man kender fra de almindelige benzin- eller dieseldrevne biler. Der er kun motoren til forskel. Den er meget fin og enkel at køre med, og der er hurtigt optræk i den, fortæller Ole Gammelby, da han udspørges om dens anvendelighed ved bykørsel. Vinterkulden Vil man ud at køre en kold decemberdag, skal man være forberedt på, at det muligvis kan blive lidt af en kold fornøjelse. El-bilens varmesystem er knapt så effektivt, og det er netop det, der er ulempen, mener Ole Gammelby; Du står og bruger en masse strøm til opvarmning, inden du skal ud og køre. Han glædes væsentligt mere ved sommerkørsel, hvor der ikke er problemer med at få dugfri ruder eller holde varmen under kørslen. Jo koldere vejr, jo værre er den at køre. Værkstedsbesøg og vedligeholdelse Batteriet og elmotoren, der sagte driver den røde bil fremad, har ikke haft det store behov for værkstedsbesøg, og i så fald har der været tale om småproblemer, fortæller Ole Gammelby. Heldigvis har brandvæsenet eget værksted, hvor bilerne tilses, og Ole Gammelby vurderer ikke reparationsomkostningerne til at overskride standarden for de almindelige benzin- og dieseldrevne biler. Brandvæsenets bidrag Skulle der ske en ulykke, er det vigtigt at vide, hvordan el-bilerne håndteres, da proceduren ikke er helt identisk med håndteringen af almindelige biler. Dette er netop en opgave for brandvæsenet, der er blevet ekstra opmærksom på de instrukser, der skal til for ansvarlig håndtering af el-biler, der er med i en ulykke med fare for at gå i brand. At mandskabet undervises i, hvad de skal gøre ved havarerede el-biler, er ikke kun til fordel for egne biler, men anvendes i takt med, at der dukker flere el-biler op på markedet og dermed på gaderne. Fakta om el-biler Der forhandles omkring 10 forskellige el-bilmærker i Danmark. Overordnet fungerer el-bilen rigtig godt, hvilket Ole Gammelbys kollegaer bakker ham op i, hvoraf ingen ytrer sig om, at det ikke er en fin bil at køre. Dog mener Ole Gammelby ikke, at el-bilen bør tages i brug som familiebil, da der dertil ville være behov for bedre komfort samt sikkerhed i rækkevidden, eftersom der forbruges mere til dette formål. Han anbefaler, at bilen dedikeres til de forholdsvis korte ture, hvor der ikke køres mere end kilometer. Om aftenen, efter kørsel, kan bilen med fordel sættes til opladning for at være køreklar og fuldt opladet den følgende morgen. Størrelser og priser I personbiludgaver er der biler med fra 2 siddepladser til 5 siddepladser. Priserne ligger mellem ca og kroner. Der kan også fås en sportsvognsmodel til omkring kroner. Varevogne fås til priser mellem ca og kroner (ekskl. moms). Rækkevidden på en opladning ligger typisk på mellem 80 og 130 km. Nogle modeller kan køre op til 150 km på en opladning. Flere af bilerne kan hurtigoplades, så batteriet opnår 80 procents kapacitet på omkring 30 minutter. Langtidsopladning tager omkring 9 timer. På nogle modeller oplader brugerne ikke batteriet selv, men bytter batteriet til et opladet. Energiforbrug En el-bil udleder ikke CO 2 under kørslen, men ved fremstillingen af den elektricitet, der anvendes til opladning af bilen, udledes der CO 2. Elektricitet fremstillet i Danmark består af en blanding af elektricitet fremstillet ved vindkraft og ved forbrænding af fossile brændsler. Ifølge Energistyrelsen kan der for 2020 beregnes en gennemsnitlig CO 2 -emission på 337 g pr. kwh. Det svarer til ca. 48 g CO 2 /kørt km i en gennemsnits el-bil. Sammenlignes med en konventionel benzin- eller dieselbil, er den gennemsnitlige udledning pr. kørt km på 182 g CO 2 for en benzinbil og 142 g CO 2 for en dieselbil. El-biler udleder således væsentligt mindre mængder CO 2 end konventionelle biler. Hvis elektriciteten udelukkende blev fremstillet ved vindkraft, ville CO 2 -udledningen fra el-biler være nær nul. Hvis der ikke indgik vindkraft i den danske el-produktion, ville el-biler stadig være mindre energiforbrugende end konventionelle biler, idet el-bilen er omkring 3,5 gange mere energieffektiv end en konventionel bil.

8 8 9 Ny CO 2 -beregner for varetransport Klimakompasset, der er erhvervslivets klimaportal, har fået et nyt modul om varetransportydelser, hvor det er muligt for virksomheden eller virksomhedens transportører at beregne udledning af CO 2 fra varetransport. Af Dorte Nejrup Ved at beregne virksomhedens CO 2 -udledning kan der fås et overblik over virksomhedens klimapåvirkning, og det er første skridt mod at udarbejde et klimaregnskab er taget. Beregningen af transporten efter modulet er opdelt i 2 trin, og udledningen beregnes i CO 2 pr. ton transportgods. Første trin i beregneren er baseret på virksomhedens oplysninger om transportkæden. Her skal virksomheden definere, hvordan de forskellige varetransporter er sammensat af deltransporter, der tilsammen bringer en vare fra A til B. Kæden vil ofte være sammensat af flere transportformer eller skift i transport. Andet trin er en opgørelse af, hvor mange ton der bliver transporteret i den opgjorte transportkæde. I beregneren bliver emissionerne vægtet til CO 2 ækvivalenter med udgangspunkt i de 6 klimagasser fra Kyoto protokollen. For transport er de vigtigste klimagasser CO 2, N 2 O og CH 4, hvor CO 2 alene bidrager med ca. 98 %. CO 2 -beregneren er udviklet på grundlag af den britiske organisation Carbon Trusts Carbon Footprint Calculator. DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i samarbejde med relevante vidensinstitutioner og myndigheder videreudviklet Klimakompasset og tilpasset CO 2 -beregneren og CO 2 -omregningsfaktorer m.m. til danske forhold. Det skal være nemt for virksomheder at komme i gang med klimaarbejdet. Derfor er der samlet viden, vejledninger og gode værktøjer på Klimakompasset. Her kan virksomheden få inspiration til at udarbejde en klimastrategi, som kan reducere virksomhedens udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Hjemmesiden indeholder konkrete ideer til, hvordan virksomheden kan spare på energien med eksempler på, hvad andre har gjort, og man kan udveksle erfaringer med andre virksomheder og deltage i netværk. Klimakompasset blev lanceret i september Læs mere om din virksomheds muligheder på Klimakompasset på

9 Hvem må køre med affaldet, og hvem har ansvaret? Kører din virksomhed med affald for andre, eller har du brug for én til at transportere dit affald, bør du kigge i Miljøstyrelsens affaldsregister. Af Mille Kofoed, Brøndby Kommune Når en virksomhed skal af med sit affald, skal den bruge en affaldsindsamler eller affaldstransportør, der er registreret i det nationale affaldsregister. Når en virksomhed transporterer affald, har den pligt til at lade sig registrere i Affaldsregisteret. I affaldsregistret står alle de virksomheder, som er godkendt til at transportere affald. Hvis virksomheden ikke står der, men alligevel kører, er det en ulovlig transport. En virksomhed, der transporterer affald, kan være indsamler eller transportør eller begge dele. Ansvar for affaldet Det er vigtigt at vide, at når virksomheden bruger en indsamler til det genanvendelige affald, skal der laves en skriftlig aftale om overdragelse af ansvaret for affaldet. Affaldsindsamler En vognmandsforretning kan blive godkendt som indsamler af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Indsamleren skal levere affaldet videre til en anden indsamlingsvirksomhed, et genanvendelses anlæg, et forbrændingsanlæg eller et deponi. Virksomheden, der frembringer affaldet, skal i en skriftlig aftale overdrage ansvaret for affaldet til indsamleren. Det kan i praksis ske i en kontrakt eller ved, at indsamleren på fakturaen skriver, at ansvaret er overdraget. Indsamleren skal desuden indberette i Affaldsdatasystemet. Affaldsdatasystemet er en database til registrering af de affaldsmængder, der er fra alle virksomheder. Affaldstransportør En affaldstransportør kører affald til det anlæg, som affaldsproducenten eller kommunen anviser. Transportøren overtager ikke ansvaret for, at affaldet genanvendes eller bort skaffes korrekt. Affaldstransportøren skal ikke selv indberette affaldsdata, men skal aflevere en erklæring fra affaldsproducenten, så modtageanlægget kan indberette affaldsdata. Affaldsregisteret Affaldsregistret er et offentligt tilgængeligt register over genanvendelsesanlæg, indsamlingsvirksomheder, transportører, forhandlere og mæglere samt visse kommunale affaldsbehandlingsanlæg. Her kan virksomheder, der producerer affald, se, hvem der må aftage og transportere deres affald. Du finder Affaldsregisteret på Ansøgning om godkendelse som indsamler og om registrering i Affaldsregistret sker via Internetportalen med digital signatur. Der betales oprettelsesgebyr og et årligt gebyr. Se mere på Miljøstyrelsens hjemmeside Når virksomheden bruger en transportør, er det stadig virksomhedens eget ansvar, at affaldet kommer til den korrekte behandling. Har du spørgsmål om affald, kan du kontakte Natur og Miljø på tlf eller mail tf@herlev.dk. Foto: Colourbox

10 10 11 Miljøtilsyn 2011 I 2011 var der specielt fokus på virksomhedernes håndtering og opbevaring af farligt affald. Af Bodil L Bøcker, Natur og Miljø Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening har en aftale om minimumsfrekvenser for, hvor mange tilsyn vi skal føre på virksomhederne. Kommunen skal indenfor en periode på fire år føre tilsyn med alle virksomhederne. I Herlev Kommune fører vi skærpede tilsyn, og tilsynsfrekvensen er følgende: Listevirksomheder 1 Hvert år Bilag 1 virksomheder 2 Hvert andet år Autoværksteder Hvert andet år Opbevaring af farlig affald I 2011 fortsatte kommunerne med at have fokus på beskyttelse af jord og grundvand ved at kigge på virksomhedernes håndtering og opbevaring af farligt affald. Spild af kemikalier over længere tid kan give anledning til en forurening. Det kan blive dyrt for en virksomhed, hvis der findes forurening i jorden, og grunden bliver kortlagt som forurenet. Det er forureneren, som skal betale for oprydningen. hvis det kan bevises, at størstedelen af forureningen er sket efter 2001, og at forureningen skyldes virksomhedens aktiviteter. Hvis virksomheden ikke ønsker at rydde op vil grundværdien falde som følge af kortlægningen. Håndhævelser Generelt har vi altid fokus på opbevaring af farligt affald, da det er en del af det normale samlede tilsyn. I skemaet kan du se, hvor mange tilsyn vi har ført i Håndhævelserne er foretaget i forbindelse med tilsynsarbejdet og gives ved konstatering af ulovlige eller uhensigtsmæssige forhold. Nogle virksomheder har haft mere end et tilsynsbesøg. I alt er der lavet 22 håndhævelser, som hovedsageligt er givet i forhold til opbevaring og håndtering af affald/ farligt affald. Derudover har der været håndhævelser i forhold til støj og lugt, samt et miljøuheld, som krævede oprensning. Benyt dig af kommunens miljøtilsyn, vi er altid åbne over for en god diskussion om bedre miljøtiltag for netop din virksomhed. HENSTILLING Det mildeste og mest anvendte håndhævelsesmiddel. Gives ved uhensigtsmæssig miljøadfærd for at rette op på miljøforholdet. INDSKÆRPELSE Gives ved overtrædelse af gældende lov, vilkår eller regulativer. PÅBUD Gives til en virksomhed, som ikke efterkommer en henstilling inden for en given tidsfrist. POLITIANMELDELSE Indgives, hvis virksomheden ikke efterkommer en ind skærpelse/ påbud inden for en given tidsfrist, eller hvis der er tale om en grov overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven. Antal virksomheder Antal tilsynsbesøg Besøgte virksomheder Henstilling Indskærpelser Påbud/forbud Listevirksomhed IPPC listevirksomhed Bilag 1-virksomheder Autoværksteder virksomheder SUM Listevirksomheder er større produktionsvirksomheder, som kræver miljøgodkendelse, fx større metalforarbejdende virksomheder, overfladebehandlere, plastvirksomheder og asfaltfabrikker. 2 Bilag 1-virksomheder er mindre produktionsvirksomheder, fx mindre metalforarbejdende virksomheder, trykkerier, fotografisk industri, snedkerier og entreprenører.

11 Regulativ for erhvervsaffald opdateret Ny affaldsbekendtgørelse betyder, at regulativet er blevet opdateret. Af Dorte Hvid-Jacobsen, Natur og Miljø, Herlev Kommune Den 1. januar 2012 trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft, og som følge deraf er Regulativ for erhvervsaffald blevet opdateret, så det følger de nye lovkrav. De væsentligste ændringer i forhold til tidligere er gennemgået kort nedenfor. Ny definition på genanvendelse I regulativet henvises der nu direkte til definitionerne i affaldsbekendtgørelsen. Der er sket en justering af begrebet genanvendelse for at sikre, at fx anvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejopbygning også fremadrettet kan kaldes genanvendelse. Derfor er der nu tilføjet, at også anden endelig materialenyttiggørelse er genanvendelse. Se faktaboks for definition. Ny tilmeldeordning til genbrugsstationen Ordningen for virksomheders brug af genbrugsstationen er omlagt til en frivillig tilvalgsordning. Den nye ordning var omtalt i sidste nummer af miljøavisen. Virksomheder, der ønsker at benytte genbrugsstationerne i Vestforbrændings opland, herunder Herlev Genbrugsstation, skal forinden brug tilmeldes på hjemmesiden www. tilmelding-genbrugsstationer. dk. Når du tilmelder dig, skal du vælge, om du vil købe et årskort eller en engangsbillet. På genbrugsstationen må virksomheder kun aflevere affald, der i karakter svarer til det husholdninger har adgang med. Der er således ikke adgang med meget specifikt produktionsaffald. Administrations- og planlægningsgebyr Opkrævning af administrations- og planlægningsgebyr er justeret. Fremadrettet er alle virksomheder med en omsætning eller lønsum under kr. på forhånd fritaget for administrationsgebyr, hvor grænsen før gik ved en omsætning på kr. Dog gælder det, at såfremt virksomheden benytter genbrugsstationen, vil den også modtage en opkrævning på administration. Opkrævning af administrations- og planlægningsgebyr vil i Herlev Kommune blive afsendt i løbet af 2. kvartal En ansøgning om fritagelse for gebyret skal være kommunen i hænde senest 8 uger efter udsendelse af faktura, hvilket også er en præcisering i den nye affaldsbekendtgørelse. Øvrige ordninger fortsætter som hidtil. Regulativet er vedtaget den 22. marts og trådte i kraft 1. april Samtidig er regulativ for erhvervsaffald af 1. januar 2011 ophævet. Du kan se regulativet på kommunens hjemmeside erhvervsaffald Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller opfyldningsoperationer. Kilde: Bekendtgørelse om affald, nr af 12/

12 B Nu kan virksomheder også sige Nej tak Af Dorte Hvid-Jacobsen, Natur og Miljø, Herlev Kommune 60 kg reklamer. Det er, hvad en gennemsnitlig dansk virksomhed eller husstand modtager årligt. Men sådan behøver det ikke at være. I dag er hver 5. husstand tilmeldt Reklamer Nej tak ordningen, mens virksomheder hidtil ikke har kunnet tilmelde sig ordningen. Fra 1. marts 2012 har virksomheder, institutioner, kontorer mv. kunnet tilmelde sig ordningen og slippe for de 60 kg reklamer. Hvis du melder reklamerne fra, spares klimaet for 140 kg CO 2 om året. Du tilmelder dig ved at gå på posthuset, hvor du udfylder og afleverer en blanket. Ved afleveringen vil du blive bedt om at vise legitimation. Der er to ordninger, du kan vælge mellem: Reklamer Nej tak Du får ikke adresseløse reklamer, men stadig lokale ugeaviser, eventuelle gratis aviser, aftenskolekataloger og telefonbøger Reklamer og gratis aviser Nej tak Du får hverken adresseløse reklamer, lokale ugeaviser, andre gratis aviser, aftenskole kataloger eller telefonbøger. Foto: Colourbox Miljøavisen udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder i Herlev. Redaktion: Jesper Toft, Natur og Miljø, Herlev Kommune. Ansvarshavende redaktør: Jesper Raad Petersen. Miljøavisens indhold planlægges i samarbejde Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Redaktionen modtager gerne idéer og indlæg til avisen. tf@herlev.dk Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Layout: Kailow Creative Oplag: 500 stk.