Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
|
|
- Anna Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fag: Biologi Klassetrin: klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin
2 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive enige, men alle skal kommentere og tage stilling. I må gerne inddrage egne erfaringer. Hvad er god dyrevelfærd? I skal debattere i forhold til begreberne adfærd, sundhed og fysiologi. Hvem har ansvaret for, at dyr i menneskers varetægt har det godt? Ejeren? Dyrehandleren? Forbrugeren? Dyrlægen? Landmandens rådgivere? Politikerne i Danmark eller i EU? Er der forskel på jeres holdninger alt efter hvilke dyrearter, der er tale om? Er der forskel på holdninger i Danmark og holdninger til dyr andre steder i verden? Hvordan reagerer dyr på stress, angst, smerte og god trivsel i forhold til mennesker?
3 03 Fakta eller fordomme / TIP 13 Tip 13. Du skal tage stilling til udsagnene. Mener du, at et udsagn er rigtigt, så sætter du et kryds i faktum. Er det forkert, så sæt et kryds i fordom. TIP 13 Faktum Fordom 1. Man kastrerer de små hangrise, for at de ikke skal være så aggressive, når de vokser op. 2. Koens foder har betydning for smørrets farve. 3. Høns lægger kun æg, hvis der er en hane i hønsegården. 4. Køer i konventionelt landbrug kommer aldrig på græs. 5. Svin mudderbader, fordi de kun i begrænset omfang kan svede. 6. Økologiske æg er altid brune. 7. Soen laver reder, når den skal have smågrise. 8. En ko begynder altid at producere mælk, når den er voksen. 9. Hvis en ko eller et svin er sygt og ikke kan reddes, så er det dyrlægen, som skal aflive dyret. 10. Vildsvin har ikke krølle på halen. 11. Køer får ikke horn, det får kun tyre. 12. Tamsvinet har gennem bevidst avlsarbejde fået et ribben mere end vildsvinet, så der er mere bacon på et tamsvin. 13. Smågrise har en patteorden hos soen. Hver gris har sin patte.
4 04 Fordybelse og debat I det danske samfund har vi de seneste 20 år haft løbende debat om dyrevelfærd. Danmark er et rigt land, og i modsætning til mange af verdens fattige lande har vi overskud til at udvikle produktionen i landbruget til gavn for både mennesker og dyr. Vores viden kan bruges andre steder i verden. Opgave Klassen skal nu gruppevis undersøge tre danske husdyrhold: slagtesvin malkekøer æglæggende høns Hver gruppe undersøger én produktionsform inden for hvert af de tre husdyrhold. For eksempel undersøger en gruppe konventionelt malkekvæg, en anden gruppe økologisk malkekvæg osv. Sørg for at fordele så mange produktionsformer som muligt. Hver gruppe skaffer viden om deres område og finder argumenter for netop denne produktionsform. Tag udgangspunkt i dette: Hvordan lever produktionsdyrenes vilde slægtninge? Har landmanden problemer i staldene? Hvis ja, hvordan forsøges de afhjulpet? Hvordan tilgodeser han dyrenes behov i dagligdagen? Se på forhold omkring adfærd, sundhed og fysiologi. Hvordan kommer problemerne til udtryk hos dyrene? Hvem har ansvaret for at skabe velfærd for dyrene? Hvordan har udviklingen på området været? Hvilke tiltag i form af ændrede regler og love har myndighederne og andre foretaget? Er der prisforskelle på varer, som er produceret på forskellige vilkår, inden for jeres område? Undersøg evt. om man kan sammenligne priser på danske og udenlandske landbrugsprodukter. Hvem aftager danske landbrugsprodukter? Er det danske forbrugere, industrien til videre forarbejdning eller udlandet? Til debatten skal I forberede en kort salgstale og argumentere for, at netop jeres produktionsform gør noget for dyrevelfærd. Find dokumentation for jeres påstande og holdninger i billeder og tal. Herefter skal I være klar til en debat om dyrevelfærd, og I skal være i stand til at besvare spørgsmål fra tilhørerne. TIP Stof til fordybelse Hvis I har adgang til internettet, så kan I finde en linksamling på: -> vælg Dyrevelfærd -> vælg Materialesamlinger -> vælg den produktionsform jeres gruppe arbejder med. Spørg jeres lærer, om hun eller han evt. har lagt linkssamlingen på Elevintra. - Husk at skrive notater undervejs. Tal med en landmand Har I spørgsmål til jeres produktionsform? Kan en landmand svare på dem? Søg efter en landmand via internettet, hvis I ikke selv kender en. Ring til ham og spørg, om han vil svare på jeres spørgsmål. Smag forskellen Er der andre grupper i jeres klasse, som arbejder med samme landbrugsprodukter som jer? Hvis ja, så kan I lave smagsprøver på varer, som er produceret under forskellige vilkår.
5 05 Sådan lever slagtesvin REGLER Konventionel Friland Økologisk Slagtesvin (100 kg) Pladskrav i alt 0,65 m 2 1,2 m 2 2,3 m 2 Pladskrav inde 0,65 m 2 0,55 m 2 1,3 m 2 Pladskrav ude Nej 0,5 m 2 1,0 m 2 Søer Drægtige søer På stald Adgang til udeareal Adgang til udeareal På græs i sommerhalvåret Søer med pattegrise På stald, fiksering i farebokse tilladt Friland med adgang til hytter Friland med adgang til hytter Pattegrise Halekupering Tilladt ved problemer med halebid Forbudt Forbudt Alder ved fravænning fra soen Minimum 21 dage Minimum 30 dage Minimum 49 dage Foder Krav om økologisk foder Nej Nej Ja Krav om grovfoder Nej Nej Ja, fri adgang til grovfoder Gensplejset foder Tilladt Tilladt Forbudt Jf. gældende love og bekendtgørelser 2007
6 nske regler, men ingen EU-regler. I EU-Kommis- dyr, men den samlede vægt af dyr, der må være pr. kvadratmeter. I øjeblikket ligger dette tal på 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter Hvordan gulvareal. er fjerkræs En slagtekylling velfærd dækket af loven? blikket et forslag til et direktiv på området. For vejer ca. 2 kg., når den sendes til slagtning. For slagtefjerkræ findes der danske regler, men ingen EU-regler. I EU-Kommissionen behandler Dertil man dog i øjeblikket et forslag til et direktiv på området. For -regler, som er implementeret i Danmark. Hvordan står det til? æglæggende høns findes der EU-regler, som er implementeret i Danmark. Der r bl.a. Ifølge om Elevsider Fødevarestyrelsen arealkrav. Tema: Dyrevelfærd Kontrolrapport - Slagtesvin 2005 kommer der sket nogle et fald danske i antallet særregler af bl.a. om arealkrav. 06 indskærpelser i besætninger med æglæggende høner, og antallet af politianmeldelser er uændret. Der er desuden sket 8 politianmeldelser Hvor meget plads i forbindelse skal de med have?? transport af slagtekyllinger. For slagtekyllingernes vedkommende går man ikke efter vægten på det enkelte Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsraadet dyr, men den samlede vægt af dyr, der må være pr. kvadratmeter. I øjeblikket l ende går man ikke efter vægten på det enkelte ger dette tal på 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter gulvareal. En slagtekyll yr, der må være pr. kvadratmeter. I øjeblikket vejer ca. 2 kg., ligkylling pr. kvadratmeter gulvareal. En når den sendes til slagtning.. svin i Danmark heraf 21,6 mio. slagtesvin Hvordan slagtekylling som blev eksporteret. står det til? til slagtning. Ifølge Fødevarestyrelsen Kontrolrapport 2005 er der sket et fald i antallet af indskærpelser i besætninger med æglæggende høner, og antallet af politianme af svin- og svinekødsprodukter på 26,2 mia. delser er uændret. Der er desuden sket 8 politianmeldelser i forbindelse med transport af slagtekyllinger. Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsraa Foto: Scanpix Fakta om svin loven? lrapport Svin 2005 er der sket et fald i antallet af g beskyttelse Hvor af meget svin fra producerer Europarådet vi? og EUv. Desuden I 2005 har Danmark blev der en produceret række særregler 25,8 mio. svin i Danmark heraf 21,6 mio. slagtesvin ed æglæggende høner, antallet af politianmel- og sygestier til danske til svin. slagterier og 3,6 mio. svin, som blev eksporteret. den sket 8 politianmeldelser i forbindelse med Hvor stor er eksporten? søer have I mindst 2005 var 2,8 Kilde: værdien kvadratmeter Fødevarestyrelsen af vores pr. eksport so, og Landbrugsraadet af svin- og svinekødsprodukter på 26,2 mia. er er over kroner. 40 søer når ned på 2,025 kvadyr Hvordan er svins velfærd dækket af loven? svin afhænger Der findes pladsen en af rekommandation grisenes vægt. Når omkring beskyttelse af svin fra Europarådet og EUdirektiver, (30 der x 50 er centimeter) udmøntet i pr. dansk dyr, lov. Desuden har Danmark en række særregler 5 kvadratmeter n l være 1 kvadratmeter på området bl.a. omkring aflastning og sygestier til svin. Hvor meget plads skal de have? ort fra 2005, I løsdriftssystemer er der siden 2004 skal de sket første et fire søer have mindst 2,8 kvadratmeter pr. so, nit 2,2 pr. hvorefter besætning det til falder, 1,6. Samtidig indtil man er der når der er over 40 søer når ned på 2,025 kvadratmeter yderligere Den hyppigste for hvert årsag ekstra til dyr af politianmeldelser. g beskæftigelsesmateriale. I alt 46 svinebear den hyppigste For fravænnede årsag, at grise, syge avls- og tilskade- og slagtesvin afhænger pladsen af grisenes vægt. Når. Endelig er de der under ved kontrollen 10 kg, skal på der slagteriedsageligt mens på grund der for af forhold alle dyr relateret over 110 til kg skal være 1 være 0,15 kvadratmeter (30 x 50 centimeter) pr. dyr, kvadratmeter Foto: Scanpix Foto: Carsten Andersen Foto: Carsten Andersen - r - Hvordan Kilde: Fødevarestyrelsen står det til? og Landbrugsraadet Ifølge Fødevarestyrelsens Kontrolrapport fra 2005, er der siden 2004 sket et fald i antallet af indskærpelser fra i snit 2,2 pr. besætning til 1,6. Samtidig er der dog sket en mindre stigning i antallet af politianmeldelser. Den hyppigste årsag til indskærpelser var mangelfuldt rode- og beskæftigelsesmateriale. I alt 46 svinebesætninger blev meldt til politiet. Her var den hyppigste årsag, at syge og tilskadekomne dyr ikke blev passet forsvarligt. Endelig er der ved kontrollen på slagterierne sket 124 politianmeldelser hovedsageligt på grund af forhold relateret til dyrenes bevægelsesapparat. FoodCulture nr. 30:06 Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsraadet r r, r l - - Grise regnes som slagtesvin fra de er ca uger gamle og vejer 30 kg, og indtil de er 5-6 måneder gamle, hvor de sendes til slagtning, når de vejer kg.
7 07 Avisklip: Politiken mener: For billigt Politiken / 22. maj 2007 Galoperende hykleri i debat om dyrevelfærd Af ltm Danmark er ikke stuerent. Vi er en nation af møgsvin. For hver indbygger lever gennemsnitligt tre svin. Få steder i verden er så mange dyr næsten stablet oven på hinanden. Konventionelle svin på over 100 kg har hver især kun en halv kvadratmeter at boltre sig på inden døre imens de udskiller 28 mia. liter gylle om året. Ingen kan dermed påstå, at produktionsdyr i dagens Danmark behandles som mere og andet end levende maskiner, der skal opfedes og sælges hurtigst muligt. De svin, der maltrakteres på vej i lastbiler mod fjerne mål, er desværre kun et synligt bevis på mishandlingens omfang. Derfor er det også svært at tage de lejlighedsvis dyreetiske diskussioner om f.eks. rodeoshow og dyresex helt alvorlige. Senest har dyreværnsaktivister ikke desto mindre udråbt det som en sejr, at et planlagt cowboyshow i Parken er blevet aflyst. Proportionerne i debatten er imidlertid skæve i forhold til de barske vilkår i kødindustrien. Som eksperter beskriver i dagens avis, behandles svin endnu værre. FORKLARINGEN er enkel: Hver dansker spiser næsten et kilo svinekød om ugen. Dertil kommer de milliarder, landbruget tjener på eksport. Så længe forbrugerne næsten udelukkende fokuserer på den lavest tænkelige pris, er det vanskeligt for den enkelte landmand at ændre adfærd. Hvis blot de meget tålsomme regler for opdræt af svin og udledning af gylle opfyldes, kan ingen jo klandre den enkelte landmand for at ville tjene mest muligt på industrialiseret kødproduktion. Netop derfor er der brug for, at reglerne strammes på landsplan. I stedet for at gå i selvsving over nogle få rodeoheste eller husvilde katte er der mere perspektiv i at koncentrere kræfterne om at forbedre vilkårene for produktionssvin. Og de oplagte løsninger er ikke verdensfjerne: Svin bør have dobbelt så meget plads og fri adgang til udearealer. Hvis konsekvensen så skulle blive, at den enkelte dansker begyndte at spise lidt mindre flæsk til daglig, ville det næppe være usundt. Og hvis Danmark skulle miste nogle eksportkroner, har vi i så mange andre tilfælde vist, at vi kan finde på nye indtjeningsmuligheder. Naturligvis bør der være klare grænser for, hvordan dyr må behandles, når de er på scenen med spotlys og kulørte lamper såvel som i mere lyssky sammenhænge. Men langt de fleste dyreetiske overgreb sker altså i svineindustrien. Den måde, som millioner af svin opdrættes på i dag, er mere end uappetitlig; den er decideret skrupelløs.
8 08 Avisklip: Debat: Dyrevelfærd: Danske svin lever godt Politiken / 29. maj 2007, debat, side 5 Af Orla Grøn Pedersen, Direktør I Dansk Svineproduktion Politiken har svært ved at se at noget positivt i den danske svineproduktion. Det er naturligvis helt legitimt at have denne holdning, men som den kommer til udtryk under rubrikken Politiken mener (22.5.), er den temmelig unuanceret. Således påstår avisen, at de nuværende dyrevelfærdsregler er meget tålsomme, og at svinene bliver opdrættet på en skruppelløs måde. Ingen af påstandene er korrekte. De fleste danske svineproducenter passer deres dyr ordentligt og redeligt. Ja, dyrene skal ende deres dage som flæskestege og mørbrader, men inden da bliver de behandlet forsvarligt. Faktisk er der ingen andre lande i verden med en betydelig svineproduktion, hvor svinesektoren gør en større indsats for god dyrevelfærd. For eksempel holdes langt de fleste drægtige søer i løsdrift, alle grise skal have rodemateriale i stierne, der er overbrusningsanlæg, som køler grisene i varme perioder, nye mere dyrevenlige gulve er ved at blive indført, og der er krav om sygestier. For blot at nævne eksempler på, at vi tager dyrenes velfærd alvorligt. Kravene til dyrevelfærd er defineret dels i EU-lovning og dels den nationale lovgivning. Og som det sikkert er Politiken bekendt, er den danske lovgivning på en række områder strammere end EU-reglerne. Det skal naturligvis også sikres, at landmændene overholder reglerne. Netop derfor har vi fra branchens side taget en række initiativer for at løfte dyrevelfærden yderligere. På det seneste er der indført en kodeks for dyretransporter samt indgået en aftale mellem landbruget og Den Danske Dyrlægeforening om, at de praktiserende dyrlæger skal kontrollere for eventuelle skuldersår i besætningerne. Målet er at halvere antallet af anmeldte skuldersår inden årets udgang. Dertil kommer, at vi har besluttet at indføre en certificeringsordning, der betyder, at der gennemføres uafhængig kontrol hos alle landmænd. Hvis kontrollen afslører, at man ikke overholder reglerne, får det mærkbare konsekvenser. Alt sammen udtryk for det store fokus, landbruget har på dyrenes velfærd. Dyrevelfærden i danske svinestalde er allerede væsentlig bedre i dag end tidligere, og jeg tør godt konstatere, at den vil blive endnu bedre. Velfærdsområdet er dynamisk, hvor vi bliver opmærksomme på nye ting eller får ny viden, som kræver ændringer af forholdene, og vi flytter os hele tiden. Men det ændrer ikke ved, at moderne svineproduktion i Danmark i udstrakt grad også tager hensyn til dyrenes velfærd. Derfor kontrollerer myndighederne løbende de danske svinebesætninger ved uanmeldte besøg den såkaldte 5-procent kontrol. Dermed ikke sagt, at der ikke er problemer med dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Der er eksempler på landmænd, der ikke tager reglerne alvorligt, og stigningen i politianmeldelser for skuldersår er selvsagt heller ikke acceptabel.
9 09 Avisklip: Mangel på dyre- velfærd kan nu koste støttekroner Landbrugsavisen / 11. maj krav til dyrevelfærd hos svin Af konsulent Marlene Sparre Ibsen, ØØSB Ringsted Der er pr. 1. april 2007 kommet nye og flere krydsoverensstemmelseskrav, således at der nu i alt indgår 113 krav. 27 af disse krav omhandler dyrevelfærd hos svin. Det er derfor en god idé at gennemgå sine stalde kritisk og få udarbejdet handlingsplaner og sammen med personalet få involveret dem i praksis, så alle ved, hvad god dyrevelfærd indebærer. Krydsoverensstemmelseskravene gælder for hele landbrugsarealet og al landbrugs-aktivitet på alle produktions- enheder under samme CVR-nummer. Krav Dyrevelfærdsområdet omfatter blandt andet følgende krav: Staldindretning Håndtering af dyrene I skemaet er vist eksempler på nogle af de nye krav til dyrevelfærd, der kræver lidt opmærksomhed. En samlet oversigt over alle krav til dyrevelfærd kan findes på hjemmesiden: Tag dyrevelfærd alvorligt Dansk landbrug er underlagt en del kontrol, og jeg kan kun opfordre til, at vi inden for landbruget ser det som en spændende udfordring samt en mulighed for atter at få et godt image. Det kræver naturligvis, at alle tager dyrevelfærd alvorligt. Få indrettet staldende, så de opfylder lovgivningen, tjek dyrenes nærmiljø og tilse alle dyr dagligt. Tag stilling og gør noget aktivt, når I kan se, dyrene ikke har det godt. Så har vi alle noget at være stolte af, og vi kan med god samvittighed vise vores besætning frem på en god og imødekommende måde. Læs mere... en oversigt over alle krav til dyrevelfærd findes på hjemmesiden Rengøring og desinfektion Foder og vand Rodemateriale til alle svin Faglig uddannelse Optegnelser Avlsmetoder Krydsoverensstemmelse omfatter hele EU, og da vi i Danmark i forvejen har adskillige krav til dyrevelfærd sammenlignet med øvrige EU-lande, giver en del af kravene ikke anledning til yderligere problemer og opfyldes allerede af de fleste. Generelt er det således, at opfyldes kravene fra den velkendte velfærdskontrol, opfyldes også kravene til krydsoverensstemmelse. Kontrolsystemet er endnu ikke helt på plads. Ligeledes mangler en decideret vejledning, der fortolker de enkelte krav. Vi kender derfor endnu ikke bedømmelseskriteriet. Jeg vil derfor opfordre til, at vi alle følger godt med i udviklingen i de næste par måneder. Grise, der har det godt, giver et godt image og giver flere penge på bundlinjen. Foto: Jens Tønnesen
10 10 Interview Interview med Finn Christensen der har slagtesvin Finn producerer slagtesvin om året. Der er svin i stalden af gangen. Sammen med en fodermester klarer Finn dagligdagen på gården. Han har haft slagtesvin siden Finn er gift med Helle, der er køkkenassistent på en efterskole. De har tre børn, der alle bor hjemme. Hvorfor har du valgt slagtesvin? Jeg er egentlig planteavler. Men at arbejde med slagtesvin passer bedre til mit temperament, bl.a. fordi arbejdet ligger jævnt fordelt over hele året. Hvad gør du for at tilgodese svinenes velfærd? Jeg gør det, jeg finder naturligt. Det er f.eks. at tilse dyrene hver dag for at se, om de har det godt. Og så følger jeg lovgivningen, så det hele kører efter reglerne. Svinene har rodemateriale i form af træklodser. Det kan holde dem beskæftiget. De roder med klodserne og skubber dem rundt. Andre landmænd giver deres svin halm, men det er ikke muligt i det staldsystem, jeg har. Hvad afgør prisen på kødet? Det er udbud og efterspørgsel. Når jeg leverer mine svin på slagteriet, så får jeg automatisk en basispris. Der kommer muligheder for tillæg, hvis kødprocenten er høj i forhold til fedtprocenten. Hvad skal ændres, hvis svinene skal have det endnu bedre? De har det godt i dag. Når folk besøger min gård, siger de, at det ser godt ud. Men det betyder ikke, at vi står stille. Vi skal følge med udviklingen. Dyrenes velvære er også meget op til, hvad forbrugeren vil have, og hvad de vil betale for. Hvis dyrene f.eks. får mere plads, så bliver det også dyrere for forbrugerne. Det er forretning for mig, og der skal være penge på min bundlinie. Hvad betyder årige elevers meninger om dyrevelfærd? Jeg lytter til dem. Men den gruppe har som regel ingen mening om dyrevelfærd. Debatten har jeg mere med voksne mennesker. I foråret 2007 var der en masse om grisetransporter i medierne. Men de unge skal provokeres for at huske det. De ved ikke meget om dyrevelfærd desværre. tag Det er slagterierne, der bestemmer prisen i kroner og øre. Er der f.eks. skader eller uregelmæssigheder, så bliver vi trukket i afregningen. TIP Spiller du med i Bedriften, kan du: blogge med Finn læse mere om hans slagtesvin se en film, hvor han fortæller om slagtesvin, foder og gården Hvis du ikke har spillet Bedriften i din klasse, så kan du selv hente spillet på Vælg BedriftenBasis som er en gratis udgave af spillet. Temaet om dyrevelfærd er udgivet af: Åbent Landbrug Skolekontakt, Landbrugsraadet. Det er udarbejdet i samarbejde med lærer Gry Kvolsbjærg.
Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereLærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Ægproduktion. Dyrevelfærd: Ægproduktion
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Ægproduktion 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereFakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mereDeres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009
Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereØkologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
Læs mere"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa
Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereDYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011
VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores
Læs mereHvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?
status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores
Læs mereOpfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.
- 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007
Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereAT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK
AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mere4.2. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2
4.2 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereKontrol af dyrevelfærd 2005
Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol
Læs mereEtableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk
Læs mereHockey et fællesskab med regler i SSF1896
Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som
Læs mereTitel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mereFra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø
Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mere67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er
RÅVAREGRUNDLAGET FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 67,7 ha. vokset med 40 pct. de seneste 13 år og er i dag på Antallet af mælke producenter er faldet
Læs meresundhed, hygiejne, ensartethed
sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereAktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave
Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Dybenskærhave Adresse Byvej 201 Tilsynsdato 10. december 2013 Antal pladser 72 plejeboliger. Antal beboere besøgt
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mere40. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2015
40. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2015 Læs denne gang: Nyt fra besøg på skolen Se billeder, hør en fortælling og spis med. Oplæg og generalforsamling i Odense fredag den 13. marts
Læs mereTALEPUNKTER (DET TALTE ORD GÆLDER) Åbent samråd den 31. maj 2012. (Detailbutikkers engrossalg til andre detailbutikker)
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 25. maj 2012 TALEPUNKTER (DET TALTE ORD GÆLDER) Åbent
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereRuth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger
Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereBILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15
Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereIværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb
Indledning Hvis du har et job i din fritid, er du sikkert lønmodtager. Du kommer på en arbejdsplads et antal gange om ugen og får løn for arbejdet. Hvis du derimod starter din egen virksomhed, er du iværksætter.
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel
Læs mereVi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.
Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereMå ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00
Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 3. juni 2016 kl. 11.30-12.00 i Ring 1, ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs mereDyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne
marked - og krav fra forbrugerne d. 12. juni 2012, Koldinghus Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S ESIGN ISH FARM D DAN Danish Farm Design A/S Sanderumvej 16B DK-5250 Odense SV Phone +45 6317
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereByggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereVedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)
Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereAndet (angiv hvilket):
Spørgeskema til borgere i gå-gruppen i Aarhus Kommune De følgende spørgsmål omhandler din baggrund og forventninger til gå-gruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da venligst så godt
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereUdsigt til billigere mode på nettet
LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mere