UDDANNELSESPROGRAM FOR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESPROGRAM FOR"

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 1

2 Indhold FORUDSÆTNING FOR FAGOMRÅDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI... 3 GENEREL MÅLSÆTNING... 3 VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLÆGE... 5 GODKENDELSE AF FAGOMRÅDEUDDANNELSEN... 5 BESKRIVELSE AF KOMPETENCENIVEAU... 6 UDDANNELSESPROGRAMMETS INDHOLD... 7 Teoretisk viden... 7 Selvstudium... 7 Konferencer... 7 Kurser... 8 Klinisk uddannelse... 8 Generel målsætning for uddannelsesforløbet... 8 Diagnostiske procedurer... 9 Terapeutiske procedurer Profylaktiske procedurer Patientinformation/kommunikation Lovgivningsmæssige forhold Egen vejlederfunktion Undervisning Holdning og etik FÆRDIGHEDSLISTE PRAKTISK ERFARING

3 FORUDSÆTNING FOR FAGOMRÅDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi, arbejdsmedicin eller evt. andet speciale (f.eks. ØNH-sygdomme eller anæstesiologi). GENEREL MÅLSÆTNING Det overordnede mål for uddannelsen inden for fagområdet er, at den uddannelsessøgende efter afsluttet ansættelse har erhvervet sig en teoretisk-videnskabelig viden om det allergologiske sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og færdigheder, der gør ham/hende kvalificeret til selvstændigt at varetage funktioner inden for fagområdet allergologi. Dette betyder, at den uddannelsessøgende ud fra anamnese og objektiv undersøgelse af en patient selvstændigt skal kunne tilrettelægge et diagnostisk udredningsforløb, der under hensyntagen til aktuel viden, fører til den korrekte diagnose. Herudover skal den uddannelsessøgende være i stand til at iværksætte forebyggelse og behandling af de allergologiske sygdomme. Den uddannelssøgende skal desuden have gjort sig bekendt med og forholdt sig til de etiske aspekter af faget. Endelig skal den uddannelsessøgende efter endt uddannelse kunne deltage i undervisning på specialistniveau af yngre kolleger og andre grupper af sundhedspersonale. Sammenfattende sigter uddannelsen mod at opfylde de vigtigste krav, UEMS har opstillet til den kliniske del af en allergologisk speciallægeuddannelse. Formålet er, at den uddannelsessøgende efter afsluttet uddannelse skal kunne påtage sig et selvstændigt ansvar for undersøgelsesprogram, behandling, og kontrol, prognosevurdering samt profylakse forebyggelse af allergologiske patienter. En fagområdeuddannelse er bygget oven på en af flere forskellige speciallægeuddannelser. En fagområdeekspert forventes, i forhold til sit fagområde, at have erhvervet særlig viden og kompetence inden for sit felt ud over, hvad der er indeholdt i speciallægeuddannelsen. De primære forudsætninger er forskellige, og det samlede endelige kompetenceniveau inden for visse områder af allergologien vil derfor variere afhængigt af grundspecialet. I fagområdeuddannelsen sikres dog at alle uafhængigt af speciale opnår fuld kompetence i et allergologisk kerneområde og et vist minimum af kompetencer inden for alle områder af allergologien. Dette vil sikre dækning af de områder af allergologien, der stort set ikke dækkes af de nuværende speciallægeuddannelser, samt sikre en bred tilgang til det allergologiske fagområde og de ofte komplekse problemstillinger, allergologiske patienter præsenterer. I respekt for dette er kompetencekravene i færdighedslisterne forskellige for læger med specialet intern medicin: lungemedicin; for læger med specialet dermatologi og for læger med specialet arbejdsmedicin. En allergologisk fagområdeuddannelse skal også være mulig for læger med andre speciallægeuddannelser (f.eks. ØNH-sygdomme), og en tilpasset færdighedsliste kan skabes i samarbejde med det givne speciallægeselskab og DSA. Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) har allerede etableret et fagområde for pædiatrisk allergologi i overensstemmelse med UEMS s retningslinier og med et 3-årigt klinisk uddannelsesforløb. Det vil være hensigtsmæssigt at udvikle et nærmere samarbejde mellem DSA og DPS om f.eks. fælles 3

4 kliniske uddannelsesmoduler og allergikurser, hvor indholdet er fælles for børne- og voksenlæger. På længere sigt kan fagområdeuddannelserne evt. yderligere integreres. Varetagelse af børn med allergi (på højt specialiseret niveau) er forskelligt organiseret i de forskellige regioner. Andelen af pædiatriske patienter, der ses af en lungemediciner, en arbejdsmediciner eller en dermatolog i et fagområdeuddannelsesforløb, vil derfor variere og bero på lokale forhold. For de der tager fagområdeuddannelsen i allergologi på baggrund af en speciallæge-uddannelse i intern medicin: lungemedicin eller arbejdsmedicin er det primære krav at de kan varetage udredning og behandling af voksne patienter, hvorimod der kun stilles beskedne absolutte krav om at kunne varetage pædiatriske patienter. Dermatologer behandler i forvejen både børn og voksne, således at det for dermatologer, der tager fagområdeuddannelsen i allergologi, vil være naturligt, at de også som fagområdeallergologer kan varetage såvel pædiatriske som voksne patienter, og deres fagområdeuddannelse skal reflektere dette. Mens der er et veldefineret og etableret fagområde for pædiatrisk allergologi har der efter nedlæggelsen af specialet Medicinsk allergologi kun været en etårig fagområdeuddannelse primært tiltænkt speciallæger i intern medicin: lungemedicin, og det har kun været muligt at give meget få læger denne videreuddannelse. Da flertallet af de læger, der har en speciallægeuddannelse i medicinsk allergologi (voksenallergologi), nærmer sig pensionsalderen, er der et stort tidspres for etablering af en bredere og mere omfattende fagområdeuddannelse svarende til den i andre lande for at sikre befolkningen at der i fremtiden vil være allergologisk kompetence til udredning, behandling, forskning og udvikling på højt niveau også vedrørende voksne patienter med allergiske sygdomme. Fagområdeuddannelsen i relation til de grundlæggende specialer Den fagområdeuddannede læge vil, ud over områder der på nuværende ikke eller kun dårligt er dækket af eksisterende specialer, have erhvervet en særlig viden og kompetence inden for sygdomsområder, der i forvejen varetages af speciallæger i grundspecialet. Med sin specielle viden og ekspertise kan den dedikerede fagområdeuddannede speciallæge fungere som særlig henvisningsinstans, superviser og underviser vedrørende udredning og behandling af særligt komplicerede patienter samt varetage udredninger og behandlinger, hvor centralisering er hensigtsmæssig. I de sygdomsområder der omfattes af fagområdet forventes en fagområdeekspert at have erhvervet særlig viden og kompetence vedrørende epidemiologi, ætiologi, patofysiologi, diagnostik, sygdomsforløb, co-morbiditet, farmakologisk behandling, miljø- og livsstilsfaktorer, psykologiske og sociale faktorer, tidlig intervention, kvalitetsudvikling, forskning, undervisning og supervision. Det forventes at en fagområdeekspert har forskningsmæssig erfaring og er forskningsaktiv indenfor det allergologiske område. Det allergologiske fagområde berører sygdomsområder, der udover den primære udredning og behandling i almen praksis allerede varetages af organspecialer som internmedicin: lungemedicin, dermatologi og øre-, næse-, halssygdomme, og indgår i disse specialers uddannelsesprogrammer. Speciallægeudredning og behandling af fx eksem, urticaria og rhinitis vil fortsat være hjemmehørende i organspecialerne, men der bør kunne henvises til en allergologisk 4

5 uddannet fagområdespecialist ved mistanke om en særlig allergologisk problematik ved sådanne tilstande. I det daglige kliniske arbejde forventes fagområdeeksperten således at kunne varetage organisering af fagområdet guidelines for fagområdet uddannelse indenfor fagområdet konsulentfunktion indenfor fagområdet supervisorfunktion indenfor fagområdet udrednings- og behandlerfunktion indenfor fagområdet evt. udøvelse af ledelse indenfor fagområdet. VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLÆGE Fra starten på fagområdeuddannelse skal lægen have en vejleder med en funktion svarende til vejlederopgaven i speciallægeuddannelserne. Der skal dertil på uddannelsesstederne være en uddannelsesansvarlig overlæge, der superviserer vejlederne og sikrer at uddannelses-funktionen er en prioriteret og integreret del af afdelingens arbejde. Funktioner for og krav til vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger skal beskrives nærmere med inspiration fra reglerne i speciallægeuddannelserne. GODKENDELSE AF FAGOMRÅDEUDDANNELSEN Der skal før påbegyndelse af fagområdeuddannelse søges om forhåndsgodkendelse hos DSA og det pågældende specialeselskab. Ansøgningen sendes til sekretær i DSA. Efter ansøgningen er modtaget i DSA vil der blive nedsat et udvalg bestående af en repræsentant fra hhv. DSA og specialeselskabet med henblik på bedømmelse af ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ansættelse på allergologisk specialafdeling eller allergicenter i 24 mdr. Heraf kan dog op til 6 mdr. s ansættelse være i andre relevante specialer (f.eks. klin. biokemisk eller immunologisk laboratorium, ØNH-afdeling, lungemedicinsk afd., dermatologisk afd., pædiatrisk afd., arbejdsmedicinsk afd) eller arbejde med allergologisk/allergirelateret forskning. Herudover skal ansøgningen indeholde oplysninger om forventet kursus og konference deltagelse, forskningserfaring samt videnformidling. Når de 2 år er fuldført indsendes ansøgning med redegørelse for forløb inkl. undervisning/videnformidling, kurser, konferencer og evt. forskningdeltagelse samt færdighedsskema til DSA s sekretær mhp. at udvalget bestående af DSA repræsentant og repræsentant fra specialeselskabet godkender fagområdeuddannelsen endeligt. 5

6 BESKRIVELSE AF KOMPETENCENIVEAU I det følgende anvendes beskrivelsen af kompetenceniveauer på følgende måde: Have kendskab til betyder at den fagområdeuddannede skal kunne arbejde på det pågældende område under supervision. Have et dybtgående/indgående kendskab til betyder at den fagområdeuddannede i detaljer skal kende ætiologi, patogenese, diagnostiske og terapeutiske muligheder for de omhandlede sygdomskategorier. Han/hun skal kunne anvende denne viden i under-søgelse og behandling af ukomplicerede tilfælde uden supervision. Have rutine i betyder at den fagområdeuddannede skal kunne fungere på området uden supervision. Have viden og kompetence som dedikeret specialist betyder at den fagområdeuddannede skal have en særlig viden og kompetence sammenlignet med, hvad der kræves af en speciallæge i det pågældende sygdomsfelt. 6

7 UDDANNELSESPROGRAMMETS INDHOLD Teoretisk viden Selvstudium Det forudsættes, at lægen i uddannelsesforløbet ved selvstudium af internationale allergologiske tekstbøger og internationale videnskabelige tidsskrifter sikrer sig en indgående teoretisk viden om faget. Den teoretiske viden, der forventes tilegnet i uddannelsesforløbet omfatter: * De allergiske sygdomme (inkl. allergilignende og allergirelaterede sygdomme) * Immunsystemets opbygning og funktion og allergologiske/immunologiske sygdomsmekanismer * Anatomi, fysiologi og patologi i involverede organer * Klinisk farmakologi relevant for fagområdet * Epidemiologi, herunder klinisk epidemiologi relevant for fagområdet Det forventes, at lægen i uddannelsesforløbet er bekendt med de vigtigste internationale allergologiske tidsskrifter og regelmæssigt læser disse samt øvrig litteratur og artikler med relevans for allergologi i de store internationale medicinske tidsskrifter. En opdateret viden om nyere forskningsresultater, opnået specielt ved læsning af relevante oversigtsartikler, er en forudsætning for at kunne opnå fagområdekompetence. Uddannelsen er ikke primært baseret på en systematisk gennemgang af det allergologiske sygdomsspektrum via lærebøger, men på en problemorienteret undervisning med baggrund i specifikke patientorienterede problemstillinger. Det forventes således, at den uddannelsessøgende på egen hånd eventuelt efter rådføring med vejlederen søger den nødvendige information for at kunne diagnosticere, identificere risikofaktorer og behandle komplicerede sygdomstilstande. Oplysningerne kan findes i internationale tekstbøger, oversigtsartikler og relevant litteratur om emnet. Den problemløsende undervisning formodes at have en større indlæringsværdi og dermed større anvendelighed i de daglige kliniske patientsituationer end en systematisk gennemgang af lærebogsstof. Konferencer Lægen i uddannelsesforløbet skal deltage i uddannelsesafdelingens konferencer/møder og i fælleskonfrerencer med relevante afdelinger og samarbejdspartnere (f.eks. arbejds- og miljømedicin, lungemedicin, dermatologi, pædiatri, ØNH-sydomme mm). 7

8 Lægen i uddannelsesforløbet skal på ovennævnte møder fremlægge relevante problem-cases, kongres/mødereferater, og referat af relevante videnskabelige artikler. Lægen i uddannelsesforløbet skal regelmæssigt deltage i indenlandske og/eller udenlandske møder af relevans for området, specielt møder arrangeret af Dansk Selskab for Allergologi, Det Europæiske Allergologiske Selskab EAACI eller andre nationale eller internationale konferencer med relevant allergologiske indhold. Kurser Lægen i uddannelsesforløbet skal gennemgå mindst 2 specialistkurser i allergologi (f.eks. det engelske Basics of Allergy samt et dansk eller nordisk specialistkursus eller et EAACI-kursus). Lægen bør deltage aktivt i kurser omhandlende allergologiske emner arrangeret af det videnskabelige selskab eller andre institutioner. Klinisk uddannelse De relevante kompetencer i fagområdeuddannelsen forventes opnået ved klinisk ansættelse på en allergologisk specialafdeling/afsnit eller allergicenter i 24 mdr. Op til 6 mdr. s ansættelse kan være i andre relevante specialer (f.eks. klinisk biokemisk eller immunologisk laboratorium, ØNH-afdeling, lungemedicinsk afd., dermatologisk afd., pædiatrisk afd., arbejdsmedicinsk afdeling) eller arbejde med allergologisk/allergirelateret forskning. Generel målsætning for uddannelsesforløbet Lægen i uddannelsesforløbet skal efter gennemførelse af uddannelsesprogrammet med tilhørende færdighedsliste, som mere specifikt beskriver sygdomme, procedurer mm. samt forventet kompetenceniveau, have erhvervet sig en bred teoretisk viden om det allergologiske sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og færdigheder, der gør ham/hende kvalificeret til selvstændigt at varetage fagområdet allergologis funktioner på en allergologisk specialenhed, eller i speciallægepraksis. Det allergologiske sygdomsspektrum omfatter både rent allergiske tilstande, sygdomme hvor allergi kan spille en større eller mindre rolle samt allergilignende sygdomme. * Astma * Rhino-conjunctivitis og rhino-sinusitis 8

9 * Urticaria/angioødem * Anafylaksi * Allergiske lægemiddelreaktioner (inkl. intolerancereaktioner) * Fødevareallergi/intolerance * Insektstiksallergi * Atopisk dermatitis * Allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk alveolitis * Erhvervsbetingede allergiske sygdomme * Indeklimarelaterede tilstande med allergilignende symptomer Lægen i uddannelsesforløbet skal efter endt uddannelse kunne klassificere de allergiske sygdomme samt kende de væsentligste risikofaktorer, differentialdiagnoser og opstille et udredningsprogram for de pågældende tilstande. Diagnostiske procedurer Lægen i uddannelsesforløbet skal jvf. Færdighedslisten med tilhørende kompetenceniveau kunne udføre/ordinere de procedurer, der anvendes ved diagnostisk af de allergiske sygdomme, således at lægen besidder det beskrevne kompetenceniveau m.h.t. indikationer, tolkning, fejlkilder og evt. komplikationer ved disse procedurer. * Allergologiske specialundersøgelser - Hudtest (hud priktest & intracutantest) - Serologiske undersøgelser (totalt, specifikt IgE, CRD, specifikt IgG, histaminfrigørelsestest samt måling af forskellige allergi- eller inflammationsmarkører (f.eks. tryptase, ECP). - Lappetest (test for type IV allergi) i relation til mistænkt lægemiddel- og fødevareallergi * Nasale undersøgelser - Smear for eosinofili - Anterior rhinoskopi - Røntgen/ CT-scanning af næsens bihuler * Provokationsundersøgelser - Bronkiale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener - Nasale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener 9

10 - Conjunctivale provokationer med allergen - Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede fødevareprovokationer - Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede fødevareprovokationer med tilsætningsstoffer - Åbne fødevareprovokationer - Provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener ved urticaria/ angioødem - Provokationer med lægemidler - Provokationer med erhvervsallergener - Stikprovokation med levende insekt * Miljøanalyser - Bolig- og erhvervsmæssig miljøudredning, incl. analyser for allergener, kemikalier eller andre relevante stoffer, herunder kendskab til måling af skimmelsvampeforekomst. Peak flow og lungefunktionsundersøgelse i hjemmet og på arbejdspladsen med henblik på identifikation af provokerende faktorer * Lungeundersøgelser - Alm. spirometri, helkropspletysmografi, lungerumfang og diffusions-måling - Ekspiratorisk NO-måling - Blodgasanalyse & pulsoximetri - Specialundersøgelser, incl. beskrivelse af røntgen af thorax og vurdering af HRCT-thorax Terapeutiske procedurer Lægen i uddannelsesforløbet skal erhverve sig erfaring, der gør vedkommende i stand til selvstændigt at vurdere behandlingsindikationer, terapeutisk effekt, rationale for behandling, alternative behandlingsmuligheder, interaktion og bivirkninger ved alment anvendte allergologiske behandlingsprincipper som: Allergensanering og/eller sanering af andre relevante eksponeringer (sekundær profylakse) Medikamentel behandling (vedligeholdelsesbehandling) af astma (og kronisk obstruktiv lungesygdom), allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk alveolit Behandling af akut astma Medikamentel behandling af allergisk og non-allergisk rhinitis, rhino-sinusitis, næsepolypper og allergisk conjunctivitis Behandling af atopisk dermatitis Behandling af urticaria/angioødem Behandling af anafylaksi inklusive anafylaktisk chok 10

11 Behandling af allergiske lægemiddelreaktioner Behandling af fødevareallergi/-intolerance Behandling af allergi overfor insektgift Allergen-specifik immunterapi/hyposensibilisering Basal lungefysioterapi inkl. PEP-maske/fløjte og CPAP Profylaktiske procedurer Lægen i uddannelsesforløbet skal erhverve sig indgående viden om og erfaring med hvilke faktorer, der kan fremkalde, provokere og forværre udvikling af allergiske sygdomme samt hvilke primære & sekundære profylaktiske foranstaltninger, specielt af rådgivningsmæssig karakter, der skal træffes for at imødegå udvikling af disse sygdomme. Der tænkes i den sammenhæng specielt på rådgivning vedr. graviditet, amning, kost, rygning, erhvervsvejledning inklusiv erhvervsvalg, husstøvmidesanering og an-/afskaffelse af husdyr m.m. Med hensyn til erhvervsrelaterede allergologiske sygdomme (herunder medregnes i denne sammenhæng astma og atopisk eksem) bør lægen have kendskab til arbejdsprocesser, der specielt rummer risiko for allergikere og for udvikling af allergi, samt kunne rådgive om forebyggelse af disse sygdomme. Patientinformation/kommunikation Lægen skal i uddannelsesforløbet have opnået teoretisk viden om patientinformation/ - kommunikation og dennes betydning for patientens oplevelse og håndtering af sygdommen inkl. compliance ved behandling og kontrol af sygdommen, samt praktisk vejledning i og erfaring med god patientinformation/- kommunikation. Lovgivningsmæssige forhold Lægen i uddannelsesforløbet vil under ansættelsen skulle udfylde attester og erklæringer fra offentlige myndigheder, forsikringsselskaber m.m. Det forventes, at lægen qua sin allerede erhvervede speciallægeanerkendelse er bekendt med love, bekendtgørelse, cirkulærer m.m. som er af betydning for det lægelige arbejde specielt regler for anmeldelse af arbejdsbetingede sygdomme. 11

12 Egen vejlederfunktion Lægen i uddannelsesforløbet skal på baggrund af teoretisk viden og erfaringer opnået under ansættelsen, kunne vejlede kliniske assistenter og andre yngre læger. Undervisning Lægen i uddannelsesforløbet skal kunne deltage i bedside undervisning af yngre læger både vedr. teori og praktiske færdigheder og deltage i undervisning af øvrigt personale så som sygeplejersker, fysioterapeuter, laboranter m.m. Holdning og etik Lægen i uddannelsesforløbet vil under hele uddannelsesforløbet blive konfronteret med etiske aspekter af klinisk praksis. Det forventes, at den uddannelsessøgende qua sin allerede erhvervede speciallægeanerkendelse, har de nødvendige kvalifikationer på dette område. 12

13 FÆRDIGHEDSLISTE * = kendskab; ** = dybtgående/indgående kendskab; *** = rutine, **** = dedikeret specialist For yderligere definition se side 4, Beskrivelse af kompetenceniveau Mål Opnået DIAGNOSTIK Alment om diagnostik: Anamnese, valg af metoder, tolkning af anamnese og tests Allergenekstrakter: Typer, Kvantitering, Standardisering Symptomregistrering: Miljø-undersøgelse: Hud priktest: Intracutan test: Specifikt IgE: Indikation, Tolkning Total IgE: Indikation, Tolkning Eosinofil-tælling: Indikation, Tolkning Specifik IgE: Component Resolved Diagnostics (CRD); Molecular Allergy diagnostics (MA) - Indikation, Tolkning Basofil histaminfrigørelse (HRtest) Basophil Activation Test (BAT) Indikation, Tolkning Tryptase (og histaminmetabolitter): ECP Specifikt IgG Lungemedicin/dermatologi/arbejdsmedicin **** ** **** *** **** *** **** **** *** *** *** *** ** *** 13

14 Conjunctival allergenprovokation: Nasalallergenprovokation: Bronchial allergenprovokation: Anstrengelsesprovokation: Bronkial metakolinprovokation: Bronkial mannitolprovokation: Peak flow måling: Spirometri (inkl. reversibilitetstest): Udvidet lungefunktionsmåling incl. diffusion: Exhaleret NO-måling: Anterior rhinoskopi: Røntgen af thorax: Indikation, Tolkning CT-scanning af thorax: Indikation, Tolkning Epicutantest (lappetest) Mål Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin *** *** *** *** *** *** *** ** *** *** *** *** *** ** *** *** ** *** **** *** **** **** *** **** *** ** *** **** ** **** ** ** ** *** ** ** ** * ** * **** ** Opnået 14

15 SYGDOMME Mål Mål Opnået ANAFYLAKTISKE REAKTIONER Lungemedicin/dermatologi Arbejdsmedicin Definitioner **** **** Udredningsprogram **** **** Behandling og monitorering **** **** FØDEVAREALLERGI Definitioner **** **** Udredningsprogram **** **** Diagnostiske diæter **** **** Provokationsmodeller **** **** Diætvejledning ** ** Medicinsk behandling *** *** LÆGEMIDDELALLERGI Definitioner **** **** Udredningsprogram **** **** Behandling og monitorering **** **** Intravenøs provokation **** **** Peroral provokation **** **** Desensibilisering ** ** Præmedicinering ved røntgenkontrastallergi INSEKTALLERGI ALLERGISK ALVEOLITIS OG ALLERGISK BRONKOPULMONAL ASPERGILLOSE 15 **** **** Definitioner **** **** Udredningsprogram **** **** Behandling og monitorering **** **** ASTMA BRONKIALE Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin Definitioner **** *** **** Udredningsprogram **** ** **** Behandling og monitorering **** ** **** Akut astma **** *** **** ALLERGISK RHINOCONJUNCTIVITIS Definitioner **** **** **** Udredningsprogram **** **** **** Behandling og monitorering **** **** ****

16 Definitioner ** ** ** Udredningsprogram ** * ** Behandling og monitorering ** * ** ERHVERVSALLERGI, LUFTVEJE Definitioner *** ** **** Udredningsprogram *** ** **** Behandling og monitorering *** ** *** ALLERGEN SPECIFIK IMMUNTERAPI LUFTVEJSALLERGI Behandlingsvejledning samt rådgivning vedr. sanering, miljø, arbejde og livsstil URTICARIA/ANGIOØDEM **** **** **** **** **** **** Definitioner *** **** *** Udredningsprogram *** **** *** Behandling og monitorering *** **** *** ATOPISK DERMATITIS Definitioner *** **** **** Udredningsprogram ** **** ** Behandling og monitorering ** **** ** KONTAKTDERMATITIS Definitioner ** **** ** Udredningsprogram * **** ** Behandling og monitorering * **** ** ERHVERVSALLERGI, HUDEN Definitioner ** **** **** Udredningsprogram * **** *** Behandling og monitorering * **** *** ATOPISK EKSEM / KONTAKTEKSEM Behandlingsvejledning samt rådgivning vedr. eksponering, miljø, arbejde og livsstil ** **** *** 16

17 PRAKTISK ERFARING Antal egne patienter Minimumsantal Udført antal Dermatologi Lungemedicin Arbejdsmedicin Nye patienter Kontrolbesøg Rhinitis (allergisk, non-allergisk) Astma (allergisk, non-allergisk) Urticaria/angioødem Insektallergi Fødevareallergi Lægemiddelallergi Erhvervsallergi Atopisk dermatitis Anafylaksi Sjældne allergiske/allergilignende tilstande (for eksempel allergisk alveolitis, bronkopulmonal aspergillose)

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI DSA Juli 2015 Forudsætning for fagområdeuddannelsen i allergologi: 2 Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi, arbejdsmedicin eller

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 2 Forudsætning for fagområdeuddannelsen Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi eller evt. andet speciale (f.eks. ØNH-sygdomme, arbejds-

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI. Varetagelse af allergiske sygdomme i det regionale Danmark

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI. Varetagelse af allergiske sygdomme i det regionale Danmark 2. maj 2006 Varetagelse af allergiske sygdomme i det regionale Danmark Sammenfatning Som forslag til en optimal anvendelse af sundhedssystemets ressourcer og for at begrænse sygelighed med deraf følgende

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Diagnosekatalog - allergi I. Lungesygdomme I.1 Asthma bronchiale a) Asthma bronchiale allergicum... DJ45.0 Anvendes hvor allergi er hovedårsagen eller en væsentlig årsag til sygdommen. b) Asthma bronchiale

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1 Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i astma og allergi Senest opdateret 17. januar 2016. Godkendt i Sundhedsstyrelsen december 2015. Deltagerantal

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 29. maj 2009

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale dermato-venerologi. 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Anne Buus Behandlingssted: HUS

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område

Læs mere

Diagnose af atopisk dermatitis

Diagnose af atopisk dermatitis Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Skimmelsvampe Syge huse = syge mennesker Steen Rønborg 2008 Skimmelsvampe i hjemmet

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Curing Allergy We improve quality of life by preventing and curing allergy

Curing Allergy We improve quality of life by preventing and curing allergy We improve quality of life by preventing and curing allergy DDF s virksomhedsdag 30. maj 2006 Jens Bager, adm. direktør ALK-Abellós historie begynder 1920: Læge Kaj H. Baagøe vender tilbage fra USA til

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Specialisering i fysioterapi

Specialisering i fysioterapi Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002.

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Til stede: Niels Ebbehøj, David Sherson, Jane Frølund Thomsen, Sigve Christensen, Per Sabro, Gert Thomsen,

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning.

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning. Supervisoruddannelse Målsætning Målet er at sikre kompetencen indenfor den valgte metode og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Supervisoruddannelserne bør derfor både være

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2014 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2014 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2014 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Oktober 2013 INDLEDNING Sygeplejersker indenfor både

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Flemming Klein Behandlingssted:

Læs mere

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Speciallægens viden Det ved jeg ikke noget om... Det ved jeg ikke ret

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Praksisbeskrivelse Lægerne Schmidt og Brødbæk

Praksisbeskrivelse Lægerne Schmidt og Brødbæk Praksisbeskrivelse Lægerne Schmidt og Brødbæk Historie: I 2007 købte Elisabeth Schmidt og Herdis Brødbæk et ydernummer af Ole Vissing. Dengang lå praksis i Grønnegade i centrum af Odense. I 2009 købte

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere