HØRINGSEKSEMPLAR. Ventilation, Vejledning Ændringshistorik fra den

Transkript

1 Ventilation, Vejledning Ændringshistorik fra den Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version, idet det er en sam- menskrivning mellem den foreliggende høringsudgave og den gældende publicerede udgave. Slettet tekst i den tidligere udgave er markeret med rødt tekst. Tekst som er tilføjet i den nye udga- ve er markeret med blåt tekst. bips Sekretariatet

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/67 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Omgivende miljø Kvalitetsstyring Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisationsdokumentation Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring ID-Nummerering og mærkning Anlæg og komponenter Rør og kanaler Integration af anlæg Indregulering, prøvning og idriftsætning Generelt Testperiode Brugerinstruktion Anmeldelser Service Generelle specifikationer Generelt... 22

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/ CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning ID-kodesystem Udveksling af data Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet CE-Mærkning Mærkning Elmotorer Frekvensomformere Overspændingsbeskyttelse Gennemføringer Demontering Projektering Ventilationsanlæg Tæthed og støjforhold Brand Arbejdsmiljø Projektering Generelt Dimensionerende indeklimaværdier Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Systemhardware, -software og netværk Elmotorer Frekvensomformere El-tracing Potentialudligning Målere EMC-miljø Forsyningsadskiller Overspændingsbeskyttelse... 35

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Ventilationsanlæg Generelt Aggregater Ventilatorer Luftindtag og -afkast Filtre Varmeflader for vand El-varmeflader Køleflader Generelt Køleflader for vand Køleflade for brine Køleflade for direkte ekspansion Befugtere Varmegenvindingskomponenter Generelt Roterende varmevekslere Krydsvarmeveksler Væskekoblede batterier Kanaler Spjæld Generelt Afspærringsspjæld Indreguleringsspjæld Overtryksspjæld (kontraspjæld) BrandspjældBrand- og røgspjæld Flamme- og røgspjæld Røgspjæld Røgevakueringsspjæld Volumenstrømsregulatorer Indblæsnings- og udsugningsarmaturer Bæringer Lyddæmpere og svingningsdæmpere Termometre, manometre og hygrometre Teknisk isolering Lukning omkring installationsgennemføringer Jerndele Øvrige materialerbrandsikringsautomatik og komponenter... 42strømforsyning Udførelse Generelt Elmotorer Frekvensomformere El-tracing Potentialudligning Målere Overspændingsbeskyttelse Mål og tolerancer Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 45

5 Indholdsfortegnelse Side : 4/ Demontering Generelt Opretning Generelt Mærkning Anlæg og komponenter Rør og kanaler Ventilationsanlæg Generelt Kanalsystem Tæthed Spjæld Målere og måleudtag til driftskontrol Indblæsnings- og udsugningsarmaturer Bæringer Lyddæmpere og svingningsdæmpere Filtre Teknisk isolering Øvrige udførelse Tæthedsprøvning Indregulering Støjforhold Indeklimamåling Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Føringsveje Overdragelse Arbejdsmiljø Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol Samordnede slutkontrol for flere arbejder Bygningsdelsbeskrivelser Bilag 1 Udbudskontrolplan Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.

6 Indholdsfortegnelse Side : 5/67 Indholdsfortegnelsen i det digitale værktøj kan, afhængig af valg af paradigme, også benyttes til revisionsstyring som beskrevet i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur.

7 1. Orientering Side : 6/67 1. Orientering 1.1 Generelt Forskrifterne i denne basisbeskrivelses kapitel 1, 2 og 3 gælder sammen med forskrifterne i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer. Derfor skal der ved angivelse af projektrelaterede forskrifter og eventuelle projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til basisbeskrivelsen altid tages hensyn til både forskrifterne i nærværende basisbeskrivelse og forskrifterne i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer. Projektspecifikke forskrifter og eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer, der gælder for flere installationstekniske arbejder, angives i den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer, mens forskrifter og eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til beskrivelsen for bygningsinstallationer, der kun gælder for dette arbejde, angives heri nærværende arbejdsbeskrivelse. Hvis der på projektet er valgt, at der ikke udarbejdes en projektspecifik beskrivelse for bygningsinstallationer, skal alle de for dette arbejde relevante forskrifter, som er angivet i paradigmet til den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer, kopieres og angives i denne projektspecifikke beskrivelse. Desuden skal alle henvisninger til den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer i dette punkt slettes. bips B2.430, Basisbeskrivelse ventilation er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. Herudover er følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2., Basisbeskrivelse Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Styknumrene i nærværende basisbeskrivelses punkter fortsætter fra, hvor styknumrene i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer stopper. Dette er for at markere sammenhængen mellem dennenærværende basisbeskrivelse og bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer punkt 1.1 Generelt stk.stk. 1-5 og dækker således arbejdet i sin helhed.

8 1. Orientering Side : 7/67 I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bips hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser herunder bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Ad B punkt stk. 3. udgår og erstattes af. Når der i vejledningen anvendes begrebet "de installationstekniske arbejdsbeskrivelser" menes der de arbejdsbeskrivelser, der gør bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer gældende. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå. Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.

9 2. Omfang Side : 8/67 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. Omfang, der involverer flere installationstekniske arbejder, angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer. Er omfanget entydigt og fuldt dækkende, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. Hvis der er udarbejdet grænseskemaergrænsefladeskemaer i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer, hvor ventilationsarbejde indgår, skal der henvises til disse. 2.2 Bygningsdele I dette punkt skal der angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne.

10 2. Omfang Side : 9/67 Såfremt arbejdet indeholder såvel nedrivningsarbejder som renoveringsarbejder, anbefales det at gruppere disse. Ved renovering af anlæg eller anlægsdele skal det angives, hvilke anlægsdele der skal genanvendes i en ny installation; dette bør fremgå af bygningsdelsbeskrivelserne. Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: Ventilationsanlæg 3, delvis demontering Ventilationsaggregater Udsugningsventilatorer Luftindtag og afkast Kanalsystem inkl. bæringer Armaturer. Følgende dele, der leveres af bygherren, placeres under dette arbejde: Specialfremstillede indblæsningsarmaturer, der indgår i bygningsdelene. samt for renoverings/ombygningsarbejder: Følgende demonterede dele, der indgår i bygningsdelene, skal sættes i depot: Ventilationsaggregater. I B2.400 punkt 2.2 Bygningsdele stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen. 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ikke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvilke fremgår af denne KS-

11 2. Omfang Side : 10/67 bekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske beregninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt. Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angives her. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Projektering af isoleringsarbejder kræver kendskab til bygningens anvendelseskategori og brandmæssige sektionering samt til de brand- og røgmæssige principper for ventilationsanlæggene. Ved projekteringen skal det således sikres, at projekt for teknisk isolering er koordineret med projekt for ventilationsarbejder. Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: Ventilationsanlæg. Entreprenørens projekteringsydelser: Detailberegne tryktab Energi- og lydberegninger Udvælge ventilatorer og elmotorer Detailberegne varmeflader og køleflader Brand- og røgmæssige foranstaltninger for ventilationsanlæg Hulplaner. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering. 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt Byggeplads. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

12 2. Omfang Side : 11/67 Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Ved renoveringsarbejde kan der i forbindelse med demontering være risiko for at skulle arbejde med sundhedsskadelige stoffer som fx asbest, PCB, skimmelsvamp, fugleekskrementer, arbejde med bly, demontering af isolering mv. Omfang heraf skal angives projektspecifikt. Følgende bygningsdele indeholder sundhedsskadelige stoffer: Demontering af udsugningsventilatorer med skimmelsvamp. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Såfremt arbejdet indeholder nedrivningsarbejder, kan det være aktuelt at belyse vanskelige forhold i forbindelse med demontering og bortskaffelse af eksisterende bygningsdele.

13 2. Omfang Side : 12/67 Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Projektet indeholder tunge ventilatorer der skal monteres under loft i fabrikshal A Lodrette fordelingskanaler i bygning A skal fremføres i meget snævre installationsskakte, jf. tegning. Det eksistrerendeeksisterende ventilationsaggregat i tagrummet skal ifm. bortskillelsenbortskaffelsen adskilles således, at det er muligt at bortskaffe det via den viste adgangsbro over loftet. Desuden må ingen del veje mere end 100 kg, da den eksisterende adgangsbro ikke tåler større belastning. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. 2.7 KvalitetsstyringKvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og driftdrifts- og vedligeholdsdokumentation (D&Vdokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning.

14 2. Omfang Side : 13/67 For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal derider i forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CEmærkningen under Byggevaredirektivet. Se også: Maskiner/anlæg I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning af maskiner og -anlæganlæg og som gælder for flere af de installationstekniske arbejder. For maskiner/anlæg, der kun involverer ét arbejde, angives dokumentationskravet i den relevante installationstekniske arbejdsbeskrivelse. Maskiner og anlæg er omfattet af Maskindirektivet, der i Danmark er sat i kraft via Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Maskiner opdeles i selvstændige maskiner og delmaskiner, der ved færdiggørelse eller sammenbygning med andre delmaskiner bliver til en selvstændig maskine og vil som minimum være omfattet af BEK om indretning af tekniske hjælpemidler. Her er kravet, at en selvstændig maskine skal CE-mærkes og der skal leveres en EF-overensstemmelseserklæring, og en delmaskine skal afleveres med en inkorporeringserklæring. Da bygherren kun må sættelade en maskine/anlæg sætte i drift lovligt, hvis maskinen/anlægget er CE-mærket og leveret med en EFoverensstemmelseserklæring, er det vigtigt at angive dokumentationskravet. Det kan derfor overvejes, om man skal angive CE-mærkningen som en sanktionsbærende milepæl. Det skal for hver selvstændig maskine og delmaskine angives, om dokumentationen skal være iht. stk. 1, 2, 3 eller 34. For at bygherren ikke skal ende som ansvarlig for maskinen/anlægget, er det vigtigt, at en af entreprenørerne/leverandørerne gøres ansvarlig for stk. 34 når der er tale om sammenbyggede maskiner og/eller delmaskiner. Der skal afleveres dokumentation for følgende maskiner/anlæg: Teknikanlæg 1: Arbejde: El Tekniktavle X.X iht. stk. 2 udføres under el-arbejdet3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen

15 2. Omfang Side : 14/67 Arbejde: Ventilation Ventilationsanlæg 1 og 2 iht. stk. 2 udføres under ventilationsarbejdet3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Vvs Vand- og varmeanlæg i teknikrum X iht. stk. 2 udføres under vvs-arbejdet3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Bygningsautomation CTS-anlæg iht. stk. 3 udføres under bygningsautomatikarbejdet.100 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage inden idriftsætning. Teknikanlæg 2: Arbejde: El Tekniktavle Y.Y iht. stk. 2 udføres under el-arbejdet3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Ventilation Ventilationsanlæg 3 iht. stk. 2 udføres under ventilationsarbejdet3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Vvs Vand- og varmeanlæg i teknikrum Y iht. stk. 2 udføres under vvs-arbejdet3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Bygningsautomation CTS-anlæg iht. stk. 3 udføres under bygningsautomatikarbejdet100 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage inden idriftsætning. For standard maskiner/anlæg, der kun involverer ventilationsarbejde, angives dokumentationskravet her. Der skal afleveres dokumentation for følgende - dvs. ikke specialfremstillede maskiner/anlæg: Teknikanlæg 1: Ventilationsanlæg 1 og 2 iht. stk. 3 - kan det overvejes at kræve dokumentationen allerede ved aftaleindgåelsen. Der bør ikke kræves dokumentation ud over det, der er angivet i bekendtgørelsen. Man bør eksempelvis ikke stille krav om udlevering af fx teknisk dossier eller risikovurdering, idet sådanne dokumenter kan indeholde fortrolige oplysninger i form af fabrikantspecifikationer og som alene er til brug for udlevering til relevante myndigheder på forlangende. I bekendtgørelsens Bilag 1 punkt fremgår hvad en brugsanvisning skal indeholde, og det anbefales at kontrollere den modtagne brugsanvisning op mod især litra e) dog bør kontrollen ikke være begrænset hertil.

16 2. Omfang Side : 15/67 Delmaskinfabrikanten henholdsvis maskinfabrikanten er forpligtiget til at opbevare den relevante tekniske dokumentation i 10 år. Såfremt man vil sikre sig mulighed for at kunne få fat i disse oplysninger fx i forbindelse med en konkurs, kan man kræve, at en kopi opbevares et uvildigt sted fx i en bankboks, hos en advokat mv. Ved renovering/ombygning af gamle maskinanlæg skelnes mellem en mindre ombygning og en væsentlig ombygning. En mindre ombygning kunne fx være udskiftning af sliddele eller beskadige dele med nye identiske eller lignende dele med samme egenskaber. En mindre ombygning vil ikke kræve ændring i overensstemmelseserklæringen. Dog skal den udførende sikre sig, at indgrebet lever op til nutidige krav til sikkerhed og sundhed uden at dette nødvendigvis medfører påsætning af et nyt CEmærke. Desuden skal man være opmærksom på Ecodesignloven, der sætter en ny dagsorden for en række produkter som fx visse elektrisk drevne ventilatorer. At "maskinen" fx overholder en produktspecifik forordning jf. Ecodesignloven som eksempelvis vedrørende visse elektrisk drevne ventilatorer, kan kontrolleres i overensstemmelseserklæringen for "maskinen", da en sådan forordning skal fremgå heraf. En væsentlig ombygning eller ændring vil kræve en ny overensstemmelseserklæring, ny brugsanvisning samt ny CE-mærkning. En væsentlig ændring eller ombygning kan fx være en ændring i maskinens/anlæggets funktion, ydeevne eller en ændring i de risikomomenter, der kan være opstået som følge af ændringen. For anlæg før 1995 vil en mindre ændring ikke umiddelbart udløse krav om CEmærkning. Man skal i forbindelse med ombygningsarbejder være opmærksom på, at entreprenøren skal have alle de oplysninger om/specifikationer til maskinen/anlægget, der er nødvendige for at entreprenøren kan vurdere omfanget af CE-mærkningen, herunder om en oprindelig CE-mærkning og dens overensstemmelseserklæring eventuelt kan inddrages i relation til gældende standarder Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven.

17 2. Omfang Side : 16/67 Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning, og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation. Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her D&V-dokumentation Dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentationen bruges som grundlag ved senere reparationer/renoveringer. D&V-dokumentation kan også være målinger, certifikater, tekniske specifikationer, betjeningsvejledninger og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&Vdokumentation angives her. I stk. 4. er angivet, hvad D&V-dokumentation skal indeholde.3. er angivet, hvad D&V-dokumentation skal indeholde. For ventilationsanlæg skal D&V-materialet herudover som minimum indeholde krav til dokumentation, som angivet i DS 428, kapitel 6, Drift og vedligehold, herunder en beskrivelse af den årlige funktionskontrol. Endelig skal D&V-materialet indeholde den krævede dokumentation, som beskrevet i DS 447, punkt Drift og vedligeholdelse. Ad stk Herudover omfatter D&V-dokumentation skal også indeholdefølgende: Generel beskrivelse af anlæg Komponentfortegnelse, herunder katalogblade for de anvendte komponenter og materialer Vejledning i fejlfinding Myndighedsgodkendelse af færdigt anlæg Autorisationsdokumentation Generelt I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation af generel karakter.

18 2. Omfang Side : 17/ Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding.ukrudtsbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende Asbest I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende asbest Epoxy og isocyanater I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende epoxy og/eller isocyanater. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i. Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram. Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan. Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsenbyggeledelsens orientering samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning. Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, er nævnt i basisteksten. Ikke anvendte/relevante dokumenter skal slettes og krav om andre dokumenter angivet projektspecifikt skal medtages.

19 2. Omfang Side : 18/67 De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angives: Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer ud over de i stk. 2 angivne, der skal foretages Krav til dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal eksemplarer samt hvornår denne vil blive kommenteret af byggeledelsen. Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet i stk. 2, som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdele som vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke fremgår af tidsplanen. Undersøgelser kan fx være: Indbygningsforhold Kanaldimensioner Kanalers tilstand Brand- og røgtekniske foranstaltninger Eksisterende anlægs luftmængde, trykforhold, lydniveau, tæthedsklasse mv. Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser. Ved renoveringsarbejde vil det typisk være undersøgelser og/eller registreringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projekteringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne type undersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endelig fastlæggelse af arbejdets omfang. Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt.

20 2. Omfang Side : 19/67 Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx være en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før det aktuelle arbejde Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Følgende prøveopstillinger for fastlæggelse af udfaldskrav skal udføres: Synligt kanalsystem inkl. armaturer i typisk kontor jf. bygningsdelsbeskrivelsen: Kanalsystem, kontorer. Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disse Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Man skal være opmærksom på, at brandtætninger ved brand- og røgspjæld er afhængige af det valgte fabrikat spjæld. Gennemføringer i vægge og dæk kan medføre krav om hulforstærkninger i henhold til leverandørers krav. Det er derfor nødvendigt, at brandtætninger af gennemføringer er en del af ventilationsarbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen og i arbejdsbeskrivelsen for byg-

21 2. Omfang Side : 20/67 ningsinstallationer. DS 447 stiller krav til, at ventilationsanlæg ved aflevering skal være rengjorte, herunder være forsynet med rene filtre. I forbindelse med ombygning/renovering bør omfanget af rengøring af eksisterende anlægs- og/eller bygningsdele ligeledes angives ID-Nummerering og mærkning I dette punkt angives generelle krav til omfanget af ID-nummerering Anlæg og komponenter I dette punkt angives omfanget af fysisk mærkning af anlæg, tavler, komponenter og kabler, der skal udføres under dette arbejde. Hvis der indgår mærkning af eksisterende anlægsdele mv., skal dette angives. Fysisk mærkning af følgende anlæg, tavler, aggregater, komponenter og kabler skal udføres: Nye røgspjæld Nye zonekøleflader Nye VAV-trykholdezoner Alle nye aggregater og udsugningsventilatorer Eksisterende udsugningsventilatorer (3 stk.) skal også mærkes Rør og kanaler I dette punkt angives omfanget af hvis fysisk mærkning af rør og kanaler, der skal udføres under dette arbejde. Hvis der indgår mærkning af eksisterende rør og/eller kanaler, skal dette angives Integration af anlæg Forhold omkring systemintegration angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer Indregulering, prøvning og idriftsætning Generelt I dette punkt angives omfanget i forbindelse med indregulering, afprøvning og idriftsætning af ventilationsanlæg. Entreprenøren skal løbende foretage de nødvendige prøver på samt indregulering af anlægget. Iht. DS 447 omfatter dette som minimum følgende: Indregulering Aflevering Tæthedsprøvning. Entreprenøren skal herudover foretage de krævede kontrol, afprøvninger, målinger og dokumentation, som angivet i DS 428, kapitel 5, Afprøvning og aflevering. I forbindelse med indregulering og prøvning skal entreprenøren udfærdige målerapporter.

22 2. Omfang Side : 21/67 I forbindelse med ombygning/renovering skal der tages stilling til omfanget af indregulering, prøvning og idriftsætning vedrørende eksisterende anlæg som eksempelvis tæthedsprøvning af eksisterende kanaler Testperiode I dette punkt angives omfanget af en eventuel testperiode samt varighed. I forbindelse med idriftsætning skal det efterprøves at anlæggene er udført og fungerer i overensstemmelse med projektet. Den udførende skal bl.a. sikre at: Der er foretaget den fornødne rengøring med henblik på at undgå driftsforstyrrelser Anlæggene er indregulerede og alle fejl og mangler er udbedrede. Det bør angives i den projektspecifikke beskrivelse i hvilke tilfælde en test ikke kan godkendes af byggeledelsen og skal kræves genstartet, eksempelvis hvis ventilationsanlæggets funktion ikke kan dokumenteres grundet manglende indregulering af automatikanlæg Brugerinstruktion I dette punkt angives omfanget af brugerinstruktioner. Følgende bør altid angives: Hvilke brugerinstruktioner, der skal udføres. Det skal det angives, hvis der stilles særlige krav til brugerinstruktion i forbindelse med renovering som fx i forbindelse med midlertidige driftforholddriftsforhold, etapedeling af idriftsætning af anlæg mv Anmeldelser I dette punkt angives omfanget afalt vedrørende anmeldelser. skal angives i byggesagsbeskrivelsen Service I dette punkt angives omfanget af service.

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/67 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. Direktiv/forordning nr. 89/106/EØF Byggevaredirektivet Fra EU 305/2011 Byggevareforordning 2006/42/EF Maskindirektivet BEK om indretning af tekniske hjælpemidler 2006/95/EF Lavspændingsdirektivet 2004/108/EF EMC-direktivet 94/9/EF ATEX-direktivet 1999/5/EF Radio- og Teleterminaldirektivet 2002/96/EF WEEE direktivet Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder En samling indbyrdes forbundne dele, hvoraf mindst en er bevægelig og som drives af andet end menneskelig kraft Sikkerhedskrav ved benyttelse af elektrisk materiel inden for visse spændingsgrænser Krav til materiel, som kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser eller lade sig forstyrre af samme Materiel og sikringssystemer bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære Krav til materiel der benyttes i firbindelseforbindelse med radio- og teleterminaludstyr Håndtering af elektrisk og elektronisk affald For yderligere information henvises til: Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/67 skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration ATEX-direktivet: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke Maskiner/anlæg I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med CE-mærkning af maskiner/anlæg Byggeplads Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsforanstaltninger, der specifikt knytter sig til dette arbejde Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger. Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skal beskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenøren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, der skal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning mod støv. Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af et vindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring mod uvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive krav til beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end entreprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele. Desuden bør det angives, såfremt en beskyttende foranstaltning skal fjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal demonteres grundet transport af materialer. Ad stk. 7. Det er op til entreprenøren at vurdere, om det, der skal beskyttes, først skal rengøres. Såfremt den projekterende har krav om, at specifikke bygningsdele skal rengøres inden den beskyttende foranstaltning etableres, skal dette angives Transport og oplagring I dette punkt angives krav til transport og oplagring af materialer og produkter ud over indholdet af punktet om håndtering af materialer og produkter angivet i byggesagsbeskrivelsen.. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen.

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/ Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser. Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive et løsningsforslag fx til en understøtning Arbejdets planlægning I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten ID-kodesystem Krav til ID-kodesystemet angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer Udveksling af data Forhold omkring hvilke protokoller, der skal anvendes ved dataudveksling angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer Autorisation og uddannelse Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter som fx svendebrev eller uddannelses-/kursusbeviser Varmt arbejde I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med varmt arbejde Asbest I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med asbest Epoxy og isocyanater I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med epoxy og/eller isocyanater. 3.2 Referencer Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.480, Basisbeskrivelse teknisk isolering gør eksempelvis bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer gældende. I B2.400 er fx DS 134 om farver og kendingsbogstaver på rørledninger gældende som en af referencerne. Men B2.400 gør også DS/EN om maskinsikkerhed vedrørende elektrisk udstyr gældende i forbindelse med Elmotorer. Skal DS/EN også være gældende for andre produkter end i forbindelse med elmotorer i beskrivelse om teknisk

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/67 isolering, skal DS/EN også gøres gældende som reference i beskrivelsen om teknisk isolering. Referencer, der er gjort gældende i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer, er ikke gentaget i denne arbejdsbeskrivelse. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuel forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Eventuel forfatter Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikke. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om det er det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder. Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet. Eksempler herpå er en geoteknisk undersøgelsesrapport og en tilstandsrapport. Disse vil være generelt gældende og angives derfor under punkt Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse.