Samfund i forandring børn og unge i klemme?

Transkript

1 Samfund i forandring børn og unge i klemme? Society in Change Children and young people caught in the middle? NFBO Nordiske konference om børnemishandling og omsorgssvigt maj 2010 København, Danmark Abstracts/Program

2 2 TAK TIL Organisationskomiteen takker nedenstående fonde for deres økonomiske støtte til at afholde konferencen, hvilket har gjort det muligt at holde et rimeligt udgiftsniveau, og samle nordisk og international faglighed området. THANK YOU TO Organising Committee thank the following foundations for their financial support to organize the conference, making it possible to keep a reasonable cost, and combining Nordic and international academic field. NunaFonden Clara Lachmanns Fond Napa Norden

3 3 KÆRE KONFERENCEDELTAGER Det er med stor glæde at Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt ønsker alle velkomne til København til vores konference maj Dear participant It is with great pleasure that The Nordic Association for Prevention of Child Abuse and Neclect welcomes all of you to Copenhagen and our Conference May, Organisationskomité Organising Committee Kirsten Laila Moesgaard, klinisk psykolog, kontaktperson for NFBOs danske bestyrelse Kuno Sørensen, psykolog, Videnskabelig Komité Programme Committee Kirsten Laila Moesgaard, klinisk psykolog, Danmark Kuno Sørensen, Psykolog, Danmark Carl Göran Svedin, barnpsykiater/professor, Sverige Carolina Øverlien, Sociolog, Norge Raisa Lounamaa, børnelæge, Finland Mar V. Magnusson, psykolog, Island Anita Johansen, Cand.scient.san./sundhedsfaglig kandidat, Grønland Koordinator for Børnehus tema Childrens HouseTheme Coordinator Bodil Moltesen, Danmark, børnelæge

4 4 Generelle oplysninger Åbningstider for registreringsskranken på Scandic Hotel Copenhagen. Søndag den 9. maj Mandag den 10. maj Tirsdag den 11. maj Onsdag den 12. maj Adgangskort Du får udleveret et navneskilt, når du registrerer dig ved ankomst. For at få adgang til det videnskabelige program og de sociale arrangementer, skal man have navneskiltet på. Sprog: Det officielle kongres sprog er skandinavisk. Flere af foredragene vil blive holdt på engelsk. Der vil ikke blive tolkning. Udstillere / Exhibitors: Atheneum International Boghandel A/S Red Barnet Dansk Psykologisk Forlag General Information Registration desk opening hours at Scandic Hotel Copenhagen. Sunday, 9 May Monday, 10 May Tuesday, 11 May Wednesday, 12 May Badges: You will get a name badge when registering upon arrival. In order to get access to the scientific and social programme please wear the badge at all times. Language: The official congress language is Scandinavian (Danish, Swedish and Norwegian). Several presentations will be in English. Interpretation will not be provided.

5 5 Socialt program Reception på Københavns Rådhus: Mandag den 10. maj kl. 18:30 Borgerrepræsentationen inviterer deltagere i konferencen til en sammenkomst på Københavns Rådhus. Rådhuset byder desuden på en let anretning inklusiv de berømte rådhuspandekager. Vær opmærksom på, at receptionen starter præcis kl Konference middag på Langelinie Pavillonen: Tirsdag den 11. maj kl Aftenen starter med en bådtur fra Gl. Strand kl (gratis for alle) Middagen kræver separat tilmelding og betaling husk din billet. Social programme Reception at Copenhagen City Hall: Monday, 10 May at 18:30 The reception is hosted by the City Council of Copenhagen and will take place at the City Hall. All Conference participants are invited. A light buffet will be served including the famous pancakes. Please note that the reception will start punctually at 18:30 hrs. Conference dinner at Langelinie Pavillonen: Tuesday, 11 May at 19:30 The evening starts with a boat trip from Gl. Stand at 18:30 (free for all participants) The dinner requires separate registration and payment remember your ticket.

6 6 Søndag den 9. maj Registrering / Registration Mandag den 10. maj Registrering. Kaffe og te / Registration, coffee and tea Velkomst og åbning af konferencen / Welcome and opening Economic recession a challenge for children, families and services Tytti Solantaus, Finland Pause Holdningsbearbejdelse i forhold til omsorgssvigt Maliina Abelsen, Grønland Lunch Parallelle sessioner Pause Parallelle sessioner Modtagelse på København Rådhus / City Hall reception Tirsdag den 11. maj Registrering / Registration Morgensang / Morning song Introduktion af dagens tema: børnehus, tværsektorielt og tværfagligt samarbejde Introduction to todays theme Childrens Adovocacy Centers Bud Cramer, USA Pause Parallelle sessioner Lunch Plenum session 4: Nordiske børnehuserfaringer Pause Barn och sexuella övergrepp via IT Linda Jonsson, Sverige NFBO Generalforsamling / NFBO General Assembly Bådtur fra Gl. Strand til Langelinie Pavillonen (gratis for alle) Boat trip to Langelinie Pavillonen (free of charge) Galamiddag på Langelinie Pavillonen (Separat tilmelding) Galla dinner (separate registration) Onsdag den 12. maj Morgensang / Morning song Ethical questions concerning medicalization of deviance Björn Hjálmarsson, Island Syke barn eller syk barndom? Anna Luise Kirkengen, Norge Pause Der må være en grænse... Anna-Stina Sørensen, Danmark Afslutning og på gensyn! / Closing

7 7 Fordeling af de valgte abstracts og indhold af paneldiskussion Abstracts and Panel discussion Mandag Lokale 1 (Grand Ball) Session Unga, sex och internet Carl Göran Svedin (se) Homo- och bisexuella ungdomars utsatthet för sexuella övergrepp Gisela Priebe (se) Pause Gymnasieflickor som begår sexuella övergrepp Cecilia Kjellgren (se) Dobbeltperspektiver i arbejdet med børn/ unge som har begået seksuelle overgreb mod andre børn Mimi Strange (dk) Lokale 2 (Kronborg) 13 Darkness to Light s (Blatt afram, Iceland) Stewards of Children prevention training Sigridur Bjornsdóttir (is) 9 Hur vet du att du gör ett bra jobb? Nationell utvärdering och utveckling för att förbättra vården för utsatta barn Michael Larsson (se) 10 Forebyggelse af sexuelle overgreb mellem børn der er anbragt på døgninstututioner mv. Dennis Madsen (dk) 11 Gruppeterapi i Janus Centret til børn og unge med seksuel krænkende adfærd overfor børn Signe Sørensen (dk) Lokale 3 (Rosenborg) 40 Alvorlig omsorgssvigt med speciel fokus på Münchausen by Proxy Syndrom Jan Borum (dk) 1 Childrens voices on life at shelters for battered women dilemmas and perspectives in conflict Carolina Overlien (no) 35 Voicing the unspeakable: Addressing Female Genital Cutting/Mutilation in Norwegian school Mona-Iren Hauge (no) 44 Barnmisshandel en populationsbaserad studie om förekomst, bakgrund och konsekvenser Eva Maria Annerbäck (se) Lokale 4 (Frederik) 7 Børn i Grønland Grønlandske børn i Danmark Else Christensen (dk) 4 Socialt udviklingsarbejde målrettet belastede børn og unge i Grønland vilkår og muligheder Kirsten Ørgaard (gl) 5 Tidlig indsats overfor omsorgssvigt i Grønland Birgit Hansen (gl) 42 Døgninstitutionsanbringelser på Færøerne Berit Unn Petersen (fo)

8 8 Mandag Lokale 1 (Grand Ball) Session Vikten av traumadiagnostik för förståelsen av olika traumas betydelse polytraumatisering Carl Göran Svedin (se) Children witnessing violence in the family Children within or outside the legal system? Gudrun Norborg (se) Pause Traumefokusert kognitiv atferdsterapi (TF-CBT) Erfaringer fra en behandlingsstudie Tine Jensen (no) Barn och föräldrars erfarenheter av deltagande i en rättsprocess Christina Back (se) Lokale 2 (Kronborg) 39 Vold og overgrep mot barn og unge fenomenene bak tallene Svein Mossige (no) 36 Vold og overgrep mot ungdom i Oslo Grete Dyb (no) 38 Children in Prostitution and Human Trafficking for Sexual Purposes Gudrun Norborg (se) 31 Males who sexually offended during adolescence...and six years later? Cecilia Kjellgren (se) Lokale 3 (Rosenborg) 3 Møde mellem offer og krænker som terapeutisk metode i arbejdet med seksuelle overgreb Birgitte Jørgensen (dk) 34 Medisinsk utredning ved mistanke om barnemishandling Mia Cathrine Myhre (no) 19 Psykologisk screening af asylsøgende børn ved ankomsten til Danmark Ditte Krogh Shapiro (dk) 6 Børn i klemme forebyggelse og tidlig opsporing af seksuelle overgreb og vold mod børn og unge i danske kommuner og anbringelsessteder Anne Melchior Hansen (dk) Lokale 4 (Frederik) 2 Anonym chatrådgivning af truede børn og unge Trine Natasja Sindahl (dk) 12 Child sexual abuse prevention in Iceland Sigridur Bjornsdottir (is) 23 Psychological treatment of children exposed to sexual abuse due to grooming on the Internet Helene Almind Jansen (dk) 29 Danish Dentists and Hygienists Knowledge, Experience and Suspicions of Child Abuse and Neglect Birgitte Uldum (dk)

9 9 Tirsdag 11.maj Lokale 1 (Grand Ball) Lokale 2 (Kronborg) Lokale 3 (Rosenborg) Session Daglig omsorg og beskyttelse av barn når det er reist mistanker om seksuelle overgrep Siri Søftestad (no) En national model for Børnehuse i Danmark Hanne Nødgaard Christensen (dk) mfl Intersektorielt Center for Børn udsat for overgreb (CBO) med forankring i hospital 26 Gemensamma kriterier för svenska Barnahus Åsa Landberg (se) 20 Barnahus-under samma tak men se n då? Christina Back (se) 43 Fast samråd Gabriel Otterman (se) 17 Empowering children as victims of crime in the justice system Anna Wergens (se) 46 Case work from Barnahus Iceland Olof Asa Farestveit & Heida Björg Palmadottir (is) 47 The Barnahus approach Bragi Guðbrandsson (is) Hanne Nødgaard Christensen (dk) Plenum Session 4 Lokale 1 (Grand Ball) x 5 minutters oplæg fra hvert af de nordiske lande om erfaringer med børnehusmodeller 6 x 5 minutes introduction from each of the Nordic countries on experiences with Children s Houses Paneldiskussion om de nordiske børnehuserfaringer Panel discussion about Nordic experience with Children s Houses

10 10 keynote speakers Childrens Adovocacy Centers Bud Cramer, USA Bud Cramer, USA, Honorary Doctor of Laws from the University of Alabama, Huntsville He started a pioneering program called the National Children s Advocacy Center, which provides comprehensive help for abused children. Today there are over 650 programs in all 50 states and several foreign countries that are modeled after the Madison County Program. Introduction to Issue of Child Abuse and Child Sexual Abuse I worked as an assistant district attorney in a medium sized city in Alabama, population 200,000, in the early 1970s. In that role/job I was assigned to assist social/child welfare agency of the State of Alabama, as they petitioned the court to remove custody of children from parents, due to child abuse and neglect. I enjoyed that job for one year. I was elected District Attorney in 1980, recruited new attorneys to work with child welfare social workers, set up review meetings with attorneys, child welfare social workers, police investigators, and established a community task force composed of mental health, medical, legal, law enforcement representatives. Re-enacted actual cases to illustrate how children and family members were being treated by such professionals. Education about interviewing children, where interviews are taking place. Tracking of which cases and why- were involved in criminal prosecution. Overwhelmed with number of child sexual abuse investigations and cases. In 1984, I proposed and opened the Huntsville Children s Advocacy Center. Located in a small house near the court, child welfare and police agencies. Outline of budget and personnel for the Children s Advocacy Center. Established a new training program for professionals working with children and with one another. Attention from National media, newspaper, TV, other community interest from around the U. S number of communities around the U. S. copying the program- grows. Model of program changes in some communities. Core program involves- mental health component, along with participation from prosecutors office, doctor/nurse practitioner assigned, child welfare and law enforcement agencies assign staff to work in program. In many new children s advocacy programs a victim advocate representative is assigned to help the child and family with court proceedings. Interview protocol for children and offenders is established. Investigation assignments and roles are cooperatively developed. More children are interviewed successfully and more offenders are charged with crimes. More mental health resources are provided to families. Child abuse training program in Huntsville is now a National Symposium, attended by hundreds of people every year.

11 I was elected to the U. S. Congress passed the National Children s Advocacy Program Act, which is funded in 1992 to establish the new network (membership program) of the programs around the U. S. The first funding was for $250,000. The U. S. Justice Department is a supervisor of this funding line. The new National Network of Children s Advocacy Centers is established in Washington, D. C. From more than $50 million is provided by the Federal Government to programs around the U. S. Currently there are more than 1,000 in the U. S. There is now a Leadership Conference in Washington, D. C. each year, which brings several hundred program directors and staff to Washington, DC Huntsville Program moves to a new campus, cost of $9 million, raised from private sector and from dollars from U. S. Government. There is a training facility among the four buildings, with a separate child and family interview building. Overview of programs in larger U. S. cities- Santa Monica, California; Washington, DC; New York City; Chicago, Ill; and Columbus, Ohio. Each of these programs has located expanded programs in new facilities, where participating staff of agencies are assigned to work, so that lawyers, social workers, mental health and medical practitioners, as well as law enforcement work side by side or in the same building causing the programs to further refine the way they carry out services for children and families. Current new issues: missing and exploited children, use of computers to solicit children, some program funding cut because of poor economy, quicker use of mental health resources. Development of new models around the world- Huntsville Symposium in March, 2010, had attendees from ten foreign countries. Der må være en grænse Anne-Stina Sørensen, Danmark Anne-Stina Sørensen er uddannet sociolog. Hun har arbejdet med forebyggelse af risikoadfærd blandt børn og unge på Ringstedforsøget og som konsulent og foredragsholder blandt andet i kommunerne og i politiet. Anna-Stina Sørensen sætter fokus på den retspolitiske moralske panik-debat om vold, bandekrig, narkotika forbruget blandt unge eller ungdomskriminalitet. Der må være en grænse, for hvad vi som samfund skal finde os i siger politikerne og svarer igen med krav om konsekvens, strengere straf og forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Men er der ikke også en grænse for, hvad børn og unge kan udsættes for, en grænse for hvad de skal finde sig i og en grænse for de reaktive sanktioners effekt? Oplægget rejser spørgsmålet om, hvordan grænsen kan og bør sættes i forhold til børn og unge.

12 12 Ethical questions concerning medicalization of deviance: The genetic construction of the ADHD behavioural pattern in Icelandic children Björn Hjálmarsson, paediatrician Centre for Child Development and Behaviour and Department of Philosophy, University of Iceland The central question asked concerns the philosophical conditions which have to be met in order to make the medicalization of a deviance ethical. With ADHD in focus, the Georgetown mantras, autonomy, beneficence, non-maleficience and justice are used to approach this question. The existence of ADHD behavioural pattern is generally accepted but the interpretation of it and it s causality is heavily debated. Are the causes of this type of deviant behaviour genetic, social or combination of both? The medical profession in Iceland is committed to the genetic construction of the ADHD behaviour. ADHD is recognized as a hereditary deviation of normal brain development. There are thorough national guidelines for the medical diagnosis and treatment of ADHD, which are done by multidisciplinary teams in secondary and tertiary medical centres. Diagnosis is made by careful behavioural analysis supported by psychological tests. Treatment is multidisciplinary. The use of methylphenidate in Icelandic children has risen sharply after it became the most effective evidence based treatment option. Despite this ambitious approach, the public debate in Iceland is still very critical towards this medical model. There are concerns regarding excessive medicalization and the use of psychotropic drugs in children, especially since the drugs do not cure the disorder but only ameliorate it. Secondly the long term effects of the drugs are unknown at present. Thirdly are concerns about misuse and addiction. Additionally if ADHD is entirely seen as a genetic disorder, there are some possible demoralizing issues such as; n the responsibility of action of a child with ADHD, is taken over by a genetic disorder concept and an unacceptable behaviour is thereby not only explained but excused n the child can become marginalized due to an ADHD diagnosis by triggering the prejudice towards mental disorders (external marginalization) n the risk of the extreme application of the ADHD medical model is that it solely becomes defined as a methylphenidate deficiency syndrome, which may cause a child to receive a drug treatment, when parental or social failures are the main causes of it s deviant behaviour (e.g. neglect, mishandling) n the methylphenidate treatment enhances school performance and thereby creates future job expectations, which may exceed the capabilities of an individual with ADHD or cause him a need for a lifelong drug treatment The extreme critics of the medical ADHD model see attention deficit as lack of motivation or laziness. They interpret the hyperactivity and impulsivity as lack of discipline. This is

13 13 said to be caused by improper parenting and / or malfunctioning school system. Icelandic children are said to be sent far to young to the kindergartens, which induces insecurity. The theory of deviation of neuronal development in children with ADHD are not proven in the current clinical workup and only suggested by self profiting medical profession. If these aberrations of neuronal development are true, they still might be caused by unfortunate social influences. If we refuse the existence of ADHD medical/genetic model there are some possible demoralizing issues: n A child with ADHD is deprived of the most effective treatment option i.e. drug treatment. n We may fail to adjust the environment adequately to the needs of children with ADHD and our demands towards them will exceed their capabilities. Their self-image suffers since self-respect and self-confidence become futile when abilities to cope are systematically overwhelmed. This works to marginalize these children (internal marginalization) n Historical evidence on untreated ADHD children suggests that their proportion is as high as 50% amongst prisoners. This is disproportionate to the prevalence of ADHD in children which is around 5%. It suggests that the natural adaptation of a child to the ADHD-condition carries the risk of extreme social frustration and a demoralized personal development in the most severe cases. ADHD behavioural pattern could serve as a prototype of what the ancient Greeks called akrasia. Behavioural distinction between akrasia and disorder is often difficult, if not impossible. It might be stated that akrasia can be corrected by a voluntary action of the agent, while a disorder can not. Current medical understanding holds that children with ADHD can only partly correct their behavioural deviance with a voluntary action if heavily motivated. If ADHD is a form of akrasia it must imply a behavioural pattern loaded with vices. This is a self-destructive conclusion since we know by experience that this kind of human understanding does not help children with ADHD. It increases their problems by the process of internal marginalization. It is very important to settle the causality issue in every new case of ADHD. The mapping of the genetic background and the discovery of causal ADHD-genes pave the way to a common understanding. We also need an established, reliable method to evaluate the social environment of all children presenting with ADHD symptoms. Philosophical research on the distinction between akrasia and mental disorders might sharpen our cognition of the human nature.

14 14 Holdningsbearbejdelse i forhold til omsorgssvigt Maliina Abelsen, Grønland Maliina Abelsen er uddannet sociolog, medlem af det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit og Socialminister i den grønlandske regering. Maliina Abelsens oplæg tager udgangspunkt i holdningsbearbejdelse omkring socialt ansvar som en del af den politiske indsats på børneog ungeområdet i Grønland. Få for generationer siden var det kollektive ansvar for børn og unge meget stærkt i Grønland, men i nyere tid har det moderne velfærdssystem mindsket det kollektive sociale ansvar. Der skal ikke være tvivl om, at det moderne Grønland skal være et velfærdssamfund med et stærkt socialt sikkerhedsnet. Men pædagoger, skolelærere og andre professionelle hverken kan eller skal erstatte familiens ansvar for at yde omsorg for deres børn og unge. Derimod skal holdningsbearbejdelse og uddannelse af forældre medvirke til at styrke forældrekompetencen og igen opmuntre til at tage ansvar både på det kollektive og individuelle plan og dermed mindske risikoen for omsorgssvigt. Den grønlandske demografi og infrastruktur skaber udfordringer i forholds til holdningsbearbejdende indsatser. Derfor er det nødvendigt at inddrage alle relevante parter, herunder NGO er, erhvervslivet (CSR) og udvikle rollemodeller. Foreningerne i Grønland har blandt andet en særlig styrke gennem nærheden i deres arbejde. Mange foreninger arbejder ude i byerne og bygderne og møder derfor borgerne i deres egne miljøer. Det skaber forudsætninger for en direkte kontakt og en direkte forståelse og det er kvaliteter, der kan gøre en forskel. I forståelse af behovet for et bredt samfundsengagement i de holdningsbearbejdende indsatser, afholdt Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, og Grønlands fire borgmestre i februar 2010 en konference med det hovedformål at styrke samarbejdet mellem Selvstyret, Kommunerne, NGO er og erhvervslivet. Syke barn eller syk barndom? Anna Luise Kirkengen, Norge. Professor i allmennmedisin ved Instituttene for samfunnsmedisin ved Universitetene i Tromsø og Trondheim og seniorforsker ved Senter for helsefremmende arbeid ved Universitetssykehuset Akershus. Anna Luise Kirkengen, vil belyse Diagnoser som ADHD, CFS, depresjon, spiseproblemer, rusmiddelbruk og selvskading hos barn og unge ikke som diagnoser eller sykdommer som bør behandles medikamentelt men som fenomener som må forståes relasjonelt.

15 15 Economic recession a challenge for children, families and services Tytti Solantaus, Finland Tytti Solantaus is child psychiatrist by training, and is working as a research professor in National Institute for health and Welfare. She is implementing a countrywide programme for the prevention of child mental health and behavioral disorders in families where parents duffer from mental health or substance use disorders. Tytti will talk about the impact of economic recession on children and families based on national studies in Finland. Barn och sexuella övergrepp via IT Linda Johnsson, socionom och arbetar på barn- och ungdomspsykiatriska mottagningen, BUP Elefanten i Linköping, Sverige BUP Elefanten är en barn- och ungdomspsykiatrisk enhet i Linköping, Sverige, specialiserad på behandling av barn utsatta för sexuella övergrepp och/eller fysisk misshandel. Sedan år 2006 bedrivs Onlineprojektet, finansierat av World Childhood Foundation and TeliaSonera, på enheten med syfte att inhämta kunskap om barn som drabbats av sexuella kränkningar via IT. Projektet har bedrivits i nätverk, både nationellt och internationellt, i samarbete med polis, åklagare, psykologer, socialsekreterare och andra som via sin profession kommit i kontakt med drabbade barn. På BUP Elefanten har drabbade barn och ungdomar erbjudits stöd och behandling. Enheter utanför Östergötland har erbjudits konsultation. Ett särskilt fokus har ägnats barn och ungdomar som själva är aktiva och tar risker på nätet och som blivit utsatta för någon form av sexuella övergrepp. Presentationen kommer att fokusera på vad som utmärkt de drabbade barnen i projektet samt vad som kan vara viktigt att tänka på som professionell i mötet med barnen. Exempel kommer att ges på hur barn kan drabbas samt vad som skiljer dessa övergrepp från andra sexuella övergrepp.

16 16 Foredrag i parallelle sessioner Oral presentations in parallel sessions O1 Childrens voices on life at shelters for battered women dilemmas and perspectives in conflict Carolina Øverlien Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress, Oslo, Norway Shelters for battered women were established in Norway in the late 1970 s for and by women. The children who accompany their mothers to shelters have traditionally received limited attiontion. However, increased political and research attention on violence-exposed children has resulted in the expectancy that the shelter movement takes their startingpoint both from a woman s and a child s perspective. By analyzing the discourse of children living in shelters, this paper discusses and problematizes situations where the two perspectives come in conflict. Method: This study used a combination of quantitative and qualitative methods. Part 1 was a questionnaire study to leaders of the 51 shelters for battered women in Norway. Part 2 was an interview study with 22 children (4-17 years of age) who live, or have recently lived, at seven different shelters. Results: Results showed that shifting focus from solely a woman s perspective to also a child s perspective had not been an easy task for the shelters. Children in shelters struggled with a number of issues that can be understood as matters of conflicts between perspectives. For example, the request from adults to keep the location of the shelter a secret, for the sake of women s security, has serious implications for the child s everyday life and social relations. Conclusion: These results can contribute to an understanding of the situation for children in shelters and the importance of including a child s perspective in addition to the traditional woman s perspective when working with shelter service users. O2 Anonym chatrådgivning af truede børn og unge Trine Natasja Sindahl Børns Vilkår, Valby, Denmark Børn og unge opholder sig i stigende omfang på nettet, hvor de dyrker deres interesser, deres kammeratskaber, deres kærlighed, deres vrede, udvikler deres viden og kompetencer, lader sig underholde og søger hjælp, når de har det svært. Børns Vilkår har siden 2001

17 17 rådgivet børn og unge online via hjemmesiden: BørneNettet, brevkassen: BørneBrevkassen og chatrådgivningen: BørneChatten. Siden 2007 har organisationen været vært for et omfattende analyse- og udviklingsprojekt med fokus på chatrådgivning af truede børn og unge. Projektet blev sat i værk idet man oplevede at chatrådgivningen i særlig grad satte organisationen i kontakt med børn og unge, hvis dagligdag er præget af komplekse psykosociale problemstillinger, omsorgssvigt og krænkelser. Undersøgelsen, som vil blive præsenteret her, baserer sig på observationer af rådgivningssamtaler på syv forskellige chatrådgivninger, registreringsdata fra chatrådgivninger, 523 kvalitative responser fra børn og unge, som har været eller har forsøgt kontakt med BørneChatten og brugerevalueringer af 789 rådgivninger på BørneChatten. Præsentationen vil særligt fokusere på en beskrivelse af rådgivningsformen og de børn og unge, der opsøger chatrådgivning, samt muligheder og udfordringer forbundet onlinerådgivning. O3 Møde mellem offer og krænker som terapeutisk metode i arbejdet med sexuelle overgreb Birgitte Jørgensen, Sct. Stefans Rådgivningscenter, København, Denmark Sophie Juel-Brockdorff, Center for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet, SMB, København, Denmark Anette Bådsgard, Center for Voldtægtsofre samt Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, København, Denmark Ved konferencen fremlægges efter en kort introduktion, cases med henblik på at diskutere fordelene ved anvendelse af mediationer mellem offer og krænker som et led i den psykologiske behandling af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Formål 1: At præsentere krydsningsfeltet mellem Restorative Justice og psykologisk behandling, samt rammen for Mediationer / Konfronterende møder. Formål 2: At belyse den behandlingsmæssige betydning det har for barnet at få mulighed for at stille krænker de spørgsmål, som har optaget det i forbindelse med overgrebene og afsløringen af disse. Diskussion: Hvilke barrierer spiller ind i forhold til afholdelse af konfronterende møder mellem offer og krænker? Hvilke kriterier skal være opfyldt for at mediationer mellem offer og krænker kan finde sted? Er der risiko for retraumatisering i forbindelse med det konfronterende møde? Konklusion: Det er centralt for undgåelse af retraumatisering af barnet, at der forud for mødet med krænker ligger et grundigt terapeutisk forberedelses forløb. En Mediation eller Konfronterende møde kan ikke stå alene som behandlingsform.

18 18 En vellykket mediation forudsætter en screening af krænker, såvel som offer. Ofret skal psykisk være i stand til at gennemføre mødet. Krænker skal besidde en erkendelse af, at det er hans ansvar, at krænkelserne har fundet sted. Derudover skal det vurderes i hvilken grad barnet vil opleve krænkeren som troværdig, truende eller manipulerende. Ovenstående præsenteres af medlemmer fra Mediationsnetværket som udgøres af Janus Centret (Birgitte Jørgensen), Sct. Stefans Rådgivningscenter (Sophie Juel-Brockdorff), Center for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet, SMB (Anette Bådsgard), Center for Voldtægtsofre samt Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. O4 Socialt udviklingsarbejde målrettet belastede børn og unge i Grønland vilkår og muligheder. Kirsten Ørgaard Børne- og Ungehuset Mælkebøtten/ The Dandelion, Nuuk, Greenland Hensigten med dette oplæg er at synliggøre livsvilkårene for udsatte børn og unge i Grønland og forsøge at analysere nogle af årsagerne til de problemer, som skaber belastningen. Et af initiativerne, der skal forbedre vilkårene for udsatte børn og unge i Nuuk er udviklingen og etableringen af Børne- og Ungehuset Mælkebøtten. Mælkebøtten er en ny institutionstype, der er en kombination af et kreativt aktivitetscenter og et krisecenter for børn, hvor der er hjælp at hente døgnet rundt den første af sin art i Grønland. Der vil blive redegjort for baggrunden for indsatsen, processen med etableringen af huset, og hvad det er, vi kan bidrage med over for udsatte børn, og hvad evalueringen har vist. Alle børn fra 3-17 år er velkomne i Mælkebøttens kreative værksteder, og der kommer både ressourcestærke og svage børn. Desuden har de børn, der på grund af druk og fest i hjemmet, nu fået et fristed, hvor de kan søge hen, få mad, og 9 børn kan overnatte efter aftale med velfærdsforvaltningen i Kommunerafik Sermersooq. Formålet er bl.a. at børnene skal videre til noget, der er bedre, end det de kom fra. Mælkebøtten er et supplement til de eksisterende kommunale tilbud til børn og unge. Der er tale om et privat initiativ fra Grønlands Arbejdsgiverforening, Red Barnet, Lions Klub i Nuuk og Nuuk Rotary klub, som har medvirket til økonomisk at sikre både udvikling, etablering og drift af institutionen. Læs mere på

19 19 O5 Tværfagligt samarbejde og alternativ sexualundervisning i Grønland Birgit Hansen, Ina Skafte PAARISA Center for Folkesundhed, Nuuk, Greenland Projekt Tidlig Indsats overfor Gravide Familier har til formål at reducere omfanget af omsorgssvigt i Grønland ved at yde støtte til udsatte gravide familier. Projektet bygger på en samarbejdsmodel, hvor lokale tværfaglige grupper bestående af eksempelvis jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver og psykolog udarbejder handleplaner og iværksætter nødvendige tiltag. Det er typisk sundhedsvæsenets personale, der opdager familiernes problemer, mens det er socialvæsenet, der skal handle i forhold til problemerne. Det stiller store krav til samarbejdet, og en central problemstilling er som følge heraf udbredte samarbejdsproblemer i de tværfaglige grupper. Problemerne skyldes dels frustrationer over manglende handlemuligheder, men skyldes i særdeleshed også kultur-, sprog- og uddannelsesmæssige forskelle blandt gruppemedlemmerne. Som følge af problemerne er iværksat kursusforløb med supervisions-uddannelse, hvilket har meget positiv effekt i forhold til samarbejdsproblemerne. Risikoen for omsorgssvigt er især udtalt blandt den store andel meget unge forældre i Grønland. På denne baggrund er iværksat alternativ seksualundervisning, hvis formål er at give unge mennesker et realistisk billede af, hvad det vil sige at være forældre klasser deltager i et undervisningsforløb, hvor der tages afsæt i pasning af en elektronisk dukke. Dukken kræver pleje og pasning som et rigtigt spædbarn, dvs. den skal mades, skiftes, bøvse. Eleverne er generelt meget overraskede over arbejdsbyrden, der er forbundet med et spædbarn, og giver udtryk for, at de vil vente med at få børn, til de har uddannelse/job og overskud til at være forældre. Det forventes, at dette på længere sigt vil reducere antallet af uønskede graviditeter og omfanget af omsorgssvigt. O6 Børn i klemme forebyggelse og tidlig opsporing af seksuelle overgreb og vold mod børn og unge i danske kommuner og anbringelsessteder Anne Melchior Hansen, Anette Hammershøi Servicestyrelsen, Odense C, Denmark I Danmark bliver ca børn og unge hvert år anbragt uden for hjemmet. Flere undersøgelser peger på, at en del af disse børn risikerer at blive udsat for et dobbelt omsorgssvigt, såfremt kommuner og anbringelsessteder ikke i tilstrækkelig grad har fokus på at forebygge og opspore vold og seksuelle overgreb. På workshoppen præsenterer SISO det nationale videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn et

20 20 flerårigt udviklingsarbejde med danske kommuner og anbringelsessteder. Udviklingsarbejdet har bl.a. haft til formål at udvikle og implementere bredspektrede vidensberedskaber, der fremmer den tidlige opsporing og kontakt med børn og unge, der enten er i risiko for eller, som har været udsat for vold og seksuelle overgreb. Ligeledes er et vigtigt fokus i udviklingsarbejdet at sikre, at fagpersoner iværksætter tiltag, der kan støtte børnene bedst muligt. På workshoppen præsenterer SISO en række resultater af dette udviklingsarbejde og lægger op til en drøftelse med workshopdeltagerne om risikoen for offentligt omsorgssvigt og mulighederne for at forebygge og begrænse, at det sker. Udviklingsarbejdet har tre omdrejningspunkter, der vil være temaer for drøftelse i workshoppen: n Børn og unges tegn og signaler på mistrivsel, vold og seksuelle overgreb n Anbringelsesstedernes ansvar i forhold til opbygning af trygge, sikre, opvækst- og udviklingsmiljøer for børn og unge n Kommunernes ansvar for forebyggelse, tidlig opsporing og kvalificeret håndtering af sager, hvor børn og unge har været udsat for overgreb O7 Børn i Grønland Grønlandske børn i Danmark Else Christensen Then Danish National Centre for Social Research, Copenhagen, Denmark I en stor repræsentativ undersøgelse af børn i Grønland (udgivet 2009) fandt vi, at cirka 2/3 af børnene i Grønland havde et almindeligt godt liv, mens 1/3 havde det vanskeligt. Der var tale om omsorgssvigt, om forældre med alkoholproblemer, om vold fra far mod mor og om forældre med få personlige og sociale ressourcer. Desuden havde cirka halvdelen af de større børn problemer/konflikter i relation til jævnaldrende, mens knap 1/3 ifølge forældrene havde vanskeligheder i skolen. Efterfølgende har vi lavet en tilsvarende undersøgelse af grønlandske børn, der sammen med deres forældre bor i Danmark. Vi finder her, at flertallet har det almindeligt godt, mens et mindretal har vanskeligheder. Mindretallet består primært af børn, som er født i Grønland og senere sammen med deres mor eller begge forældre er flyttet til Danmark. Børnenes forældre er grønlandske. Børnene er et lille mindretal blandt grønlandske børn i Danmark. De har flere problemer end danske børn, men færre problemer end børnene i Grønland, specielt færre problemer end forældre i Grønland med få ressourcer. Præsentationen vil gennemgå resultater fra de to undersøgelser og lægge op til diskussion af resultaterne.

21 21 O8 En national model for Børnehuse i Danmark Hanne Nødgaard Christensen, Århus University Hospital, Skejby, Århus N, Denmark Søren Gade - børnerådet Poul Erik Christensen, CBO (Østjyllands Politi) Anette Baadsgaard, SMB, Rigshospitalet En tværsektoriel og tværfaglig arbejdsgruppe har udarbejdet forslag og anbefalinger til en fremtidig, landsdækkende,ensartet model for Børnehuse i DK. Arbejdsgruppen er udsprunget af Forskningsnetværket til bekæmpelse af sexuelle overgreb i Danmark og notatet beskriver en model for fremtidig organisering af indsatsen i forhold til børn/unge der udsættes for sexuelle eller fysiske overgreb og/eller selv har begået sexuelle overgreb. Rammerne for en koordineret tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel, hvor samarbejdet sker med barnet i fokus, beskrives.den foreslåede model tilstræber ensartethed i børnehusenes opbygning og ydelser. Modellen beskriver de involverede faggruppers (børnelæge, psykolog, socialrådgiver, politi mv) arbejdsfunktioner, roller og samarbejdsflader med barnet i centrum. Der tages udgangspunkt i danske forhold med inspiration fra såvel internationale erfaringer child protection Center som nordiske børnehuse (Island, Norge og Sverige). O9 Hur vet du att du gör ett bra jobb? Nationell utvärdering och utveckling för att förbättra vården för utsatta barn. Michael Larsson, Maria Häggström BUP-Elefanten, Linköping, Sweden För de flesta av oss som arbetar med utsatta barn är det viktigt att göra ett bra jobb. Ett bra jobb där barnet och dess familj mår bättre och både barn och föräldrar har känt sig respekterade och hjälpta av dig. Nu kommer kärnfrågan. Frågar du varje barn i början och i slutet av behandlingen hur de mår och hur de blivit bemötta av dig? Frågar dina kollegor på din enhet det och på samma sätt som du? Om du inte gör det nu och om du fortfarande tycker det är viktigt att veta om du gör ett bra jobb. Kom och lyssna på föredraget om hur du kan vara delaktig i nationella utvecklingsprojekt, i nationella kvalitetsregister.

22 22 O10 Forebyggelse af sexuelle overgreb mellem børn der er anbragt på døgninstututioner mv. Dennis Madsen Januscentret, København V, Denmark Januscentret har gennem sin næsten 7-årige existens fået henvist ca. 160 børn og unge til udredning og behandling, som alle har begået overgreb på andre børn, heraf er ca. halvdelen anbragt på døgninstitutioner mv. Et tværfagligt beredskab der kan træde i kraft når der sker sexuelle overgreb mellem børn på institutionen, vil blive fremlagt. Det er kun en mindre del af døgninstitutioner der har udarbejdet en beredskabsplan. Som en væsentlig del af det forebyggende arbejde på institutionerne vil en sexualpolitik, som en del af det pædagogiske arbejde, betyde at der kan ske en fagliggørelse af et område således at man ikke skal forlade sig på private og personlige holdninger til forståelse af børns sexualitet og tilsvarende adfærd. Det er erfaringen, blandt andet fra supervisionsgrupper med pædagoger, at der opleves et behov for at etablere et sådant tværfagligt beredskab. Arbejdet i supervisionsgruppen har medført metodeudvikling i forhold til beredskabsplaner for døgninstitutioner. O11 Gruppeterapi i JANUSCentret til børn og unge med seksuel krænkende adfærd overfor børn Signe Sørensen, Birgitte Jørgensen Januscentret, København V, Denmark Ca. 30 % af alle kendte seksuelle overgreb mod børn begås af andre børn eller unge. Denne præsentation vil med afsæt i et case eksempel gennemgå JANUSCentrets behandlingstilgang overfor børn og unge med seksuel overgrebsadfærd. Centrets generelle behandlingsprincipper samt grundlaget og baggrunden for gruppebehandling vil blive præsenteret. Gruppebehandlingens formål og temaer gennemgås og endeligt præsenteres eksempler på konkrete redskaber, der anvendes i gruppeterapien med henblik på at bearbejde den seksuelle overgrebsadfærd samt forebygge recidiv. Ifølge international litteratur og erfaringerne fra det danske sample er baggrunden for seksuel krænkende adfærd hos børn og unge kompliceret og multifaktoriel. Psykoterapeutisk intervention bør derfor rettes mod flere faktorer, hvorfor gruppeterapiens grundlag er såvel holistisk som økologisk orienteret. Gruppebehandling i JANUSCentret er baseret på kognitive og psykodynamiske principper. Gruppebehandlingen er, med udgangspunkt i disse unges behov, temabaseret og øvelsesorienteret. Behandlingens varighed er 6 måneder med en ugentlig session a to timer.

23 23 Januscentret åbnede i 2003 som det første danske center til behandling af børn og unge med seksuel overgrebsadfærd. Ca. 160 børn/ unge og deres familier er siden starten blevet visiteret til udredning og behandling. Januscentret har været finansieret af Socialog Indenrigsministeriet og er aktuelt i en overgangsfase til at blive en selvejende og indtægtsdækket institution. O12 Child sexual abuse prevention in Iceland Sigridur Bjornsdottir Blatt afram, Reykjavík, Iceland Blatt afram prevention of sexual abuse in Iceland. Abstract Presentation about Blatt afram (straight talk) a successful, national non profit in Iceland. Blátt áfram is focused on educating Icelanders about CSA and Prevention and awareness, operating since How grassroots organizations can effectively make an impact on the community, using primary prevention efforts and the use of media. Addresses the importance of survivors in prevention education. Also the importance making prevention tools available to parents, teachers and others that serve children and youth. Examples given and open discussion of programs used in prevention efforts. Objective 1: Participants will gain a better understanding of how important it is to give adults tools to discuss CSA openly. Objective 2: Participants will learn about the tools we have used successfully in Iceland now for 6 years that can easily be dublicated. Objective 3: Participants will be given information on where to get further training to respond to suspicion of CSA with confidence and courage. Summary: CSA prevention in Iceland. Introduction to successful prevention efforts using primary prevention, media and survivor input. Conference attendees will be given tools to take home and apply in their own community and where to go for further training. n Increase awareness of the issue of child sexual abuse. n Overcome resistance to accepting the facts. n Outline signs of child sexual abuse. n Share ways to get additional training to respond to child sexual abuse with courage and responsibility.

24 24 O13 Darkness to Light s (Blatt afram Iceland) Stewards of Children prevention training. Sigridur Bjornsdottir Blatt afram, Reykjavík, Iceland Curriculum is a evidence-based adult-focused child sexual abuse prevention training program. Stewards of Children program is the only adult-focused child sexual abuse prevention program proven effective in increasing knowledge, improving attitudes and changing participant s child-protective behaviors over the long term. The programs raise awareness of the prevalence and consequences of child sexual abuse by educating adults about the steps they can take to prevent, recognize and react responsibly to the reality of child sexual abuse O15 Barn och föräldrars erfarenheter av deltagande i en rättsprocess. Christina Back Child and Adolescent Psychiatry, Linköping, Sweden Syfte: Beskriva hur barn som har varit utsatta för sexuella övergrepp uppfattat den rättsliga processen. Föräldrars erfarenhet av barnens deltagande i en rättsprocess. Metod: Djupintervju har genomförts med 10 barn samt med 9 föräldrar. Deltagarna kommer från tre olika åklagarkammare. Semistrukturerade intervjuer som sedan har analyserats genom Interpretative Phenomenological Analysis (IPA). För att få ett insider perspective från deltagarna. Resultat: Fem tema framkommer i barnens intervjuer: not being believed, making CSA visible, need of support, sanctions for offenders and lack of respect for the child s integrity. Barnen beskriver att de har haft ett stort behov av stöd som de inte alltid har fått. De önskar också vara en aktiv del i rättsprocessen och inte ett passivt objekt. I föräldrarnas intervjuer framkommer tre tema: stigmatization, withdrawing themselves back confirming the child and transforming consequences to reality. Föräldrarna beskriver att de har känt sig stigmatizerade med känslor av skam och skuld över att deras barn har varit utsatta för övergrepp. Det har haft till följd att de inte haft förmåga att utöva sitt föräldraskap på ett fullgott sätt. Föräldrarna ger flera exempel på hur barnen fått ett bra stöd under den rättsliga processen av flera olika professioner

25 25 O16 Unga, sex och internet Carl Göran Svedin 1, Gisela Priebe 2 1 Linköpings Universitet, Linköping, Sweden 2 Lunds Universitet, Lund, Sweden På uppdrag av Ungdomsstyrelsen genomfördes våren 2009 en stor undersökning inom ramen för den svenska regeringens Handlingsplan mot prostitution och människohandel för sexuella ändamål (Skr 2007/08:167). Uppdraget var att göra en studie bland flickor och unga kvinnor, pojkar och unga män om deras attityder till och erfarenheter av exponering av sexuell natur på Internet och genom andra interaktiva medier samt om deras attityder till och erfarenheter av sexuella tjänster mot ersättning. De erfarenheter som redovisas i betänkandet Sexuell exploatering av barn i Sverige (SOU 2004:71) skulle också beaktas vid genomförandet av studien. Undersökningen genomfördes som en postenkät till ett representativt urval av svenska skolor (klassrumsundersökning) och i undersökningen kom elever i årskurs 3 i gymnasieskolan (119 skolor) att delta, motsvarande en svarsprocent på 60,4%. Ett omfattande frågeformulär användes med frågor om livsstil och hälsa, egen sexualitet frivillig sex, erfarenhet av psykiska och fysiska övergrepp, sexuella övergrepp, användning av Internet och mobiltelefon, internetrelaterad mobbning, sexuella trakasserier och övergrepp, erfarenhet av att sälja sex mot ersättning/pengar, erfarenheter av pornografi samt om och var man sökt stöd under uppväxten. Under workshopen kommer ett urval av data presenteras framför allt med fokus på frivillig sex, sexuella övergrepp, förekomsten av att sälja sex mot ersättning, exponering över Internet samt sexuell läggning. Dessa data kommer att belysas utifrån ungdomars hälsa, självkänsla, känsla av sammanhang och familjerelationer. För den som är intresserad finns rapporten i sin helhet Se mig Unga om sex och internet att ladda ner från Ungdomsstyrelsens hemsida O17 Empowering children as victims of crime in the justice system Anna Wergens Brottsoffermyndigheten, Umeå, Sweden Children in the Union Rights and Empowerment (CURE) is a project funded by the ISECprogramme of the European Commission, run by the Crime Victim Compensation and Support Authority in Sweden in co-operation with partners in nine Member States of the European Union.

26 26 Children have special needs by virtue of age and dependency but they do not have the same access to the judicial system as adults. In view of this, the overarching objective of the CURE-project is to raise awareness on the position of the child victim in the criminal justice systems of the EU Member States and to bring forward a number of recommendations directed to to the European Commission on how this situation could be improved. In this presentation, the view of the CURE-project on desirable best practices related to information, interviewing, legal representation and appearace in court will be accounted for together with the essence of the draft recommendations. These are based on studies on legislation and child-oriented measures in the criminal justice systems of the EU Member States, expert input, and on discussions in the working groups at the CURE-conference. The backdrop of the CURE-objectives and recommendations is above all the exclusion of support to certain groups of children in the judicial system. Four themes are identified as being crucial in order to achieve a raised standard for children subject to criminal victimisation: the need for child-specific provisions, information adapted to children, greater flexibility with regard to age and maturity and specialised services. O18 Vikten av traumadiagnostik för förståelsen av olika traumas betydelse polytraumatisering Carl Göran Svedin Linköpings Universitet, Linköping, Sweden I fyra olika studier belyses barn och ungdomars erfarenheter av trauma utifrån självrapportering genom formulären LITE-S (Lifetime Incidence of Traumatic Events), LYLES (Linköping Youth Life Experience Scale) samt JVQ (Juvenile Victimization Questionnaire) och symtomutveckling i form av traumatisering (TSCC), dissociation (Dis-Q-Sweden, A-DES), depression (HAD) och social fobi (SPSQ-C). Gemensamt för resultaten i de olika studierna är att: n barn och ungdomar har upplevt en mängd olika potentiellt traumatiska händelser under uppväxten, n interpersonella trauma (IP) ger har större konsekvenser för olika typer av symtomutveckling än icke interpersonella trauma (nip) n frekvensen av olika trauma, polytraumatisering, ökar risken för symtomutveckling n otillfredsställande uppväxtvillkor (Adverse Childhood Circumstances, ACC) i sig ökar symtombelastningen hos barn och ungdomar och ökar belastningen ytterligare för traumatiserade barn Resultaten understryker vikten av att inom såväl socialtjänst som barn- och ungdomspsykiatrin göra en traumaintervju när barn och ungdomar söker hjälp och att inte