Patientens oplevelse af sammenhæng i det danske sundhedsvæsen

Transkript

1 Patientens oplevelse af sammenhæng i det danske sundhedsvæsen The patient s experience of continuity of care in the Danish health care system Et bachelorprojekt udarbejdet af: Carina Juul Elisabeth Halle Anne Fischer Jespersen & Kathrine Møller University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Modul 14, 7. semester Hold S12S Vejleder Maiken Holm Kaldal Dato for aflevering: Antal tegn inkl. mellemrum: Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af

2 Resumé Projektets formål er at undersøge, hvorvidt der ses en sammenhæng mellem sygeplejerskens tværfaglige kommunikative kompetencer og patientens oplevelse af et sammenhængende patientforløb. En tematisk analyse foretages for at undersøge problemstillingen. Analyserammen indeholder fire kompetencer, som sygeplejersken skal besidde for at indgå i et effektivt tværfagligt samarbejde, og anvendes via analyseredskabet til at generere viden fra det empiriske materiale. Empirien udgøres af fire rapporter indeholdende patientoplevelser af det danske sundhedsvæsen. Gennem den tematiske analyse sammenfattes tre temaer, som er kompetencer sygeplejersken skal besidde i det tværfaglige samarbejde for at skabe et sammenhængende forløb. Temaerne der udledes er: Sygeplejersken som koordinator, Sygeplejersken som indsamler og formidler og Sygeplejersken som anerkendende og kompetent. Generaliserbarheden af projektets resultater kan diskuteres, da resultaterne bygger på kvalitativt empiri. Abstract This study investigates whether there is a correlation between the interdisciplinary communicative capabilities of a nurse and the patient experience of the continuity of care. A thematic analysis is undertaken to investigate this thesis. Four skills, which a nurse must possess to enter an effective interdisciplinary collaboration, sets the foundation for the analysis and are furthermore used to generate knowledge in the empirical data. The empirical data consist of four rapports, containing the experiences of patients in the Danish health care system. Through a thematic analysis, it is concluded that the nurse should possess three capabilities in an interdisciplinary collaboration to create continuity of care. These capabilities are: The nurse as a coordinator, The nurse as a collector and communicator and lastly The nurse as appreciative and competent. The overall generalizability of this study might be limited, as the results are founded on qualitive data.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Udfordringer i det danske sundhedsvæsen Sammenhængende patientforløb Tværfagligt samarbejde - nøglen til et sammenhængende patientforløb? Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Delstudie Litteratursøgning Præsentation af artikel Analyseramme Begrebsafklaring af de fire kompetencer Delstudie Litteratursøgning Præsentation af empiri Analysemetode Analyseredskab Tematisk analyse Analyse Overblik over indlæggelsesforløbet Tovholder - at samle trådene Personalekontinuitet Divergerende information Patienternes individuelle informationsbehov Information på tværs af afdelinger Kulturen på afdelingen Faglighed i det tværfaglige samarbejde Sammenfatning til temaer Diskussion Resultatdiskussion Sygeplejersken som koordinator Sygeplejersken som indsamler og formidler Sygeplejersken som anerkendende og kompetent Metodediskussion Projektets styrker Projektets svagheder Konklusion Perspektivering References Bilagsoversigt

4 1.0 Indledning Det tværfaglige samarbejde spiller en central rolle i det danske sundhedsvæsen. Vi har alle i gruppen, gennem de kliniske praktikperioder, oplevet og indgået i tværfagligt samarbejde på forskellige sengeafdelinger. Erfaringerne med det tværfaglige samarbejde er tildels sammenlignelige, men én oplevelse er særligt gennemgående hos os alle - hvis det tværfaglige samarbejde og kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle viste sig problemfyldt eller mangelfuldt i praksis, kunne det medføre forskellige negative konsekvenser for patientens forløb. Som eksempel oplevede vi, at lægen gik stuegang under morgenplejen, bioanalytikeren ville tage blodprøver samtidigt med indlæggelsessamtalen samt at fysioterapeuten under medicingivning afbrød for at træne med patienten. Yderligere oplevede vi, at information om patienter ofte gik tabt internt på afdelingerne såvel som eksternt. I de fleste situationer erfarede vi, at den manglende koordinering og kommunikation afstedkom unødige gentagelser, afbrydelser i pleje og behandling, samt i enkelte tilfælde utilsigtede hændelser. Til gengæld erfarede vi, at når det tværfaglige samarbejde fungerede, resulterede det ofte i et glidende og veltilrettelagt patientforløb. Projektets undren går derfor på, i hvilket omfang det tværfaglige samarbejde påvirker patientens indlæggelsesforløb. 2.0 Problembeskrivelse I det følgende afsnit belyses problemets omfang. De emner, der ses relevante ift. problemstillingen uddybes og afslutningsvist afgrænses problemet og en problemformulering til projektet udledes. 2.1 Udfordringer i det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen er i konstant forandring grundet medicinsk, teknologisk og lægefaglig udvikling. Denne forandring sker for at imødekomme den øgede efterspørgsel af sundhedsydelser og for at sikre behandlingstilbud til patienten af højeste kvalitet. (1) I de seneste år er der opstået en række udfordringer, der sætter det danske sundhedsvæsen under pres. Danske Regioner fremlægger i en rapport faktorer, der belaster sundhedsvæsenet. En af faktorerne er ændringerne i den demografiske sammensætning, hvor en voksende ældre befolkningsandel medfører, at flere borgere søger kontakt med sundhedsvæsenet end tidligere. En anden faktor er udviklingen af nye, bedre og ofte dyrere behandlingstilbud og medicin. De forbedrede behandlingsmuligheder medfører 4

5 yderligere, at patienter lever længere med sygdomme end tidligere. Ydermere stiller befolkningen større krav til egen helbredstilstand, da de er blevet mere oplyste omkring behandlingsmuligheder og har dermed højere forventninger til behandlingen end tidligere. (2) Udfordringerne i det danske sundhedsvæsen har skærpet den politiske interesse for fortsat at sikre kvalitet i behandlingen for lavest mulige effektive omkostningsniveau i sundhedsvæsenet, også kendt som LEON-princippet (3, p ). Løsninger, på mange af de ovenstående problematikker, imødekommes med effektivisering af arbejdsgange, større udbud af ambulante behandlinger og kortere patientforløb (2). Som et eksempel på denne udvikling ses den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2009 på 4,2 dage, hvor den i 2014 er faldet til 3,7 dage (4). Samtidigt er der i perioden fra 2006 til 2013 sket et fald i antallet af normerede sengepladser med 3340 antal senge på landsplan (5). I dette spændingsfelt med organisatoriske, økonomiske og politiske dagsordner, skal sygeplejersken og andre sundhedsprofessionelle tilpasse deres virke for at imødekomme de krav, der løbende pålægges sundhedsvæsenet (3, p. 43). Arbejdsgange skal effektiviseres på mange områder, uden at der gås på kompromis med kvaliteten og det patientorienterede fokus i plejen og behandlingen ikke må nedprioriteres (1). Den effektiviserede arbejdsgang kan skabe problemer, når der under de komprimerede indlæggelsesforløb, skal foretages samme mængde ydelser, som tidligere lå spredt over en længere periode. Dette stiller krav til velfungerende koordinering og samarbejde mellem instanserne i det danske sundhedsvæsen. (6) 2.2 Sammenhængende patientforløb Trods det øgede fokus på effektivisering af arbejdsgange og ydelser i det danske sundhedsvæsen, er det fortsat vigtigt at have patienten i centrum. Patientens oplevelse er netop væsentlig, da patienten er genstandsområdet og modtager af den pleje og behandling, der udbydes i sundhedsvæsenet. For at sikre, at patienten oplever kvalitet i forløbet, har begrebet sammenhængende patientforløb vundet indpas. Det specialiserede og effektiviserede sundhedsvæsen medfører, at patienten ofte er i kontakt med mange instanser under forløbet. (7, p ) Kontakten med de mange instanser fordrer en ekstra indsats ift. koordinering og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle for at opnå et optimalt patientforløb (7, p. 250). I Sundhedsloven ses desuden krav om, at der patienten oplever sammenhæng mellem ydelserne i sundhedsvæsenet (8). Ligeledes påpeges i Det Nationale Kvalitetsprogram for Sundhedsområdet fra 2015 vigtigheden af, at patienten oplever sammenhæng under forløbet. Her ligestilles et sammenhængende patientforløb netop med pleje og behandling af 5

6 høj kvalitet. (1, p. 2) I bestræbelsen på at opnå sammenhængende forløb, har det danske sundhedsvæsen allerede foretaget en række tiltag. Disse tiltag ses bl.a. ved indførelsen af pakkeforløb, accelererede patientforløb, kontaktpersonordning og forløbskoordinatorer (9). Et sammenhængende patientforløb bygger på kontinuitet og koordination. Oplevelsen af sammenhæng er yderligere afhængig af patientens individuelle medicinske og personlige behov (10, p. 104). Set fra patientens perspektiv kan det sammenhængende forløb bidrage til en øget oplevelse af kvalitet, tilfredshed og tryghed i mødet med sundhedsvæsenet (9). Aaron Antonovsky beskriver ligeledes i sin mestringsteori, omhandlende oplevelsen af sammenhæng, tre komponenter, der skal være tilstede for, at mennesket oplever sammenhæng: forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. (11, p ) Hvis patienten mangler oplevelsen af sammenhæng i sit forløb, kan det besværliggøre patientens mulighed for mestring af sin livssituation. 2.3 Tværfagligt samarbejde - nøglen til et sammenhængende patientforløb? Velfungerende samarbejde og kommunikation mellem sundhedsprofessionelle ses som vigtige elementer i bestræbelsen på at skabe et sammenhængende patientforløb (12). Flere studier viser, at velfungerende tværfagligt samarbejde er forbundet med kortere indlæggelsestid, bedre ressourceudnyttelse, hurtigere opsporing af komplikationer samt bedre behandlingsresultater (13). Tværfagligt samarbejde defineres ifølge Andy Højholdt som samarbejde hvor der arbejdes sammen på tværs af professioner om en fælles defineret problemstilling. Hvert fag bidrager med faglig viden, så der opnås en fælles forståelse på tværs af professioner. Professionerne har individuelle ansvarsområder i samarbejdet, men samarbejdet om problemstillingen er baseret på en helhedsorienteret forståelse, der rækker ud over den enkeltes faglighed. (14, p. 55) Kirsti Lauvås og Per Lauvås påpeger yderligere, at kommunikation er et vigtigt element i et velfungerende tværfagligt samarbejde. Det er ikke nødvendigvis mængden af kommunikation, der har betydning for hvor godt et samarbejde fungerer, men i højere grad kommunikationsmønsteret i samarbejdet. De to overordnede mål med at kommunikere tværfagligt, er: at give relevant information til de rette personer, det indholdsmæssige aspekt, samt at medvirke til en social interaktion mellem deltagerne, det relationelle aspekt. (15, p ) Et velfungerende tværfagligt samarbejde kan dermed opnås ved en fælles forståelsesramme på tværs af professioner samt en god kommunikation. 6

7 2.4 Afgrænsning På baggrund af problembeskrivelsen ses det interessant at undersøge, hvordan det tværfaglige samarbejde influerer på det sammenhængende patientforløb. Vi finder det relevant at undersøge problemstillingen med fokus på sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde, da sygeplejersken har en central placering i patientens forløb (16). Yderligere foretages en afgrænsning til de kommunikative kompetencer i det tværfaglige samarbejde, da bl.a. Lauvås og Lauvås ser kommunikation som fundamentet for et velfungerende tværfagligt samarbejde. Konteksten, hvor det tværfaglige samarbejde undersøges i, afgrænses til kirurgiske og medicinske indlæggelsesforløb i sekundær sektor. Denne afgrænsning foretages, da der gennem problembeskrivelsen ses mange udfordringer ift. at skabe sammenhængende indlæggelsesforløb i det effektiviserede og specialiserede sygehusvæsen. Eftersom patienten er genstandsområdet for sygeplejerskens virke og omdrejningspunkt for sundhedsvæsenet, ses det væsentligt at undersøge, hvordan patienten oplever sygeplejerskens tværfaglige kommunikative kompetencer i praksis, og hvilken indvirkning de har på oplevelsen af sammenhæng under indlæggelsen. I projektet vælges ikke nogen specifik patientgruppe, da problemstillingen synes at forekomme universel på sengeafsnittene. Projektet undersøges ydermere i en dansk kontekst, eftersom der findes strukturelle, økonomiske og kulturmæssige internationale forskelle i sundhedsvæsenet. (17, p ). På baggrund af ovenstående afgrænsning udledes følgende problemformulering: 2.5 Problemformulering Hvordan ses sammenhængen mellem sygeplejerskens kommunikative kompetencer i det tværfaglige samarbejde og patientens oplevelse af sammenhæng under indlæggelsesforløbet i det danske sundhedsvæsen? 3.0 Metode og teori I følgende afsnit gennemgås projektets fremgangsmåde. Først introduceres den videnskabsteoretiske position, hvorefter litteratursøgningen beskrives. For at udlede materiale til besvarelse af problemformuleringen, udføres to litteratursøgninger. Første søgning har til formål at 7

8 klarlægge, hvilke kommunikative kompetencer sygeplejersken skal besidde i det tværfaglige samarbejde. Anden søgning skal indhente empiri omhandlende patientens oplevelse af indlæggelsesforløbet i det danske sundhedsvæsen. De to søgninger vil fremover benævnes delstudie 1 og 2. Litteraturen, der udledes gennem søgningerne, præsenteres under det tilhørende delstudie. Afslutningsvist introduceres projektets analysemetode. 3.1 Videnskabsteoretisk position Videnskabsteori er en akademisk disciplin, der med udgangspunkt i filosofiske traditioner og arbejdsmetoder, opstiller teoretiske overvejelser om videnskaben (18). I projektet vælges en hermeneutisk videnskabsteoretisk position, eftersom problemformuleringen søges besvaret gennem forståelse og fortolkning af patientens perspektiv. Det ontologiske princip inden for hermeneutikken er, at der ikke findes én endegyldig sandhed, da fortolkninger er subjektive (19, p. 95). Hermeneutikkens epistemologi anvender følgende begreber til at erkende ontologien: forforståelse, forståelseshorisont, horisontsammensmeltning samt hermeneutisk cirkel. Forforståelsen indebærer de forventninger og fordomme, som mennesket bærer rundt på, og er dermed en forståelse, der går forud for selve forståelsen (19, p. 96). Ifølge Hans Georg Gadamer bygger al viden på en forståelse. Hver gang den allerede eksisterende forståelse udvides, opnår mennesket ny viden. Hvis mennesket ikke erkender og synliggør sin forforståelse, kan den være negativ og blokerende for forståelsen. Forforståelsen ligger i horisonten, der er det synsfelt, hvorfra mennesket fortolker verden (19, p ). Som nævnt indledningsvist i problembeskrivelsen, har vi praksiserfaringer med tværfagligt samarbejde, der ikke altid fungerer problemfrit. Denne forforståelse kan være blokerende, styrende i litteratursøgning, analyse og diskussion. Ved at være eksplicitte og bevidste om forforståelsen, kan den sættes på spil og dermed opnås en dybere forståelse af projektets problemstilling. I projektet ønskes horisontsammensmeltning med patienten for at forstå, hvordan patienten oplever sygeplejerskens tværfaglige kommunikative kompetencer i praksis. En horisontsammensmeltning ses, når flere forståelseshorisonter mødes om en sag og synliggør, hvad de forskellige parter begriber om sagen. Formålet er ikke at opnå enighed, men blot at få indsigt i, hvad patienten ytrer og mener (19, p. 101). En horisontsammensmeltning med patienten, opnås bl.a. gennem den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er en fortolkningsproces, hvor der løbende sker ændring af forforståelsen (20, p. 91). Den hermeneutiske cirkel henviser til forståelsens cirkularitet, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af 8

9 delene (19, p ). Projektets analysemetode tager netop afsæt i denne fortolkningsproces og beskrives nærmere under afsnittet omhandlende analysemetoden. 3.2 Delstudie 1 I dette afsnit beskrives, hvorledes relevant litteratur findes til projektets analyseramme. Analyserammen er den teoretiske referenceramme, der skal klarlægge hvilke kommunikative kompetencer sygeplejersken skal besidde i det tværfaglige samarbejde. Den valgte artikel, der udgør projektets analyseramme, præsenteres afslutningsvist Litteratursøgning Litteratur til besvarelse af delstudie 1 findes ved at foretage en bloksøgning. Bloksøgningen sikrer en stringent søgning, der mindsker forekomsten af irrelevant materiale (21). Følgende søgeord udledes på baggrund af problemformuleringen til den strukturerede bloksøgning: sygeplejerske, kompetencer, tværfagligt samarbejde og sammenhængende patientforløb. Søgeordene oversættes til engelsk og variationer af ordene medinddrages. Bloksøgning foretages i flere sundhedsvidenskabelige databaser for at få et bredt indblik i, hvad der er publiceret på området og for at undgå publiceringsbias (22, p. 82). Der søges i CINAHL Complete, PubMed, PsycINFO, SweMed+ og Cochrane Library, der alle er databaser indeholdende publicerede artikler og studier, som relaterer sig til sygeplejefaget. Endvidere anvendes Google Scholar til at undersøge, om der foreligger nyt ikke-publiceret materiale inden for området. (23) Udover bloksøgningen anvendes kædesøgning 1 for at få inspiration samt undersøge, hvorvidt der foreligger yderligere materiale, der belyser problemstillingen (21). Nedenfor ses bloksøgningen, der foretages i PubMed samt de søgeord, der anvendes. 1 Kædesøgning er en søgestrategi, hvor referencer fra artikler læses igennem for at få inspiration og undersøge, om der foreligger nyere og/eller mere relevant viden inden for området (21). 9

10 Figur 1: Bloksøgning I bloksøgningen anvendes de Booleske operatorer OR og AND. I hver enkelt blok kombineres søgeordene med OR, for at give de referencer, som søgeordene indeholder tilsammen. De fire blokke kombineres med AND, hvilket indsnævrer søgningen og giver summen af de referencer, som forekommer i alle blokkene (21). Afhængigt af, hvilken database, der søges i, tilpasses bloksøgningen den enkelte databases kontrollerede emneord. I PubMed anvendes f.eks. MeSHtermen Nurse s role, hvor det i CINAHL Complete er Nursing Role, der anvendes som CINAHL Heading. De kontrollerede emneord benyttes så vidt muligt for at sikre en stringent søgning samt at frasortere irrelevante artikler. Endvidere kombineres de kontrollerede emneord med fritekstsøgning i databaserne, da ikke alle nyere publicerede artikler har fået tildelt emneord endnu. (21) Søgeprocessen illustreres i nedenstående Flow Chart (eksempel på bloksøgningen i PubMed ses i bilag 1). Ydermere er der udarbejdet en DOSIS-guide, der viser den detaljerede bloksøgning i hver enkelt database (eksempel på DOSIS-guide fra PubMed ses i bilag 2). 10

11 Figur 2: Flow Chart Den strukturerede bloksøgning gav 369 hits. Abstracts blev læst igennem ved de artikler, hvor titlen fremstod relevant til anvendelse som projektets analyseramme. Artiklen Collaboration, Credibility, Compassion, and Coordination: Professional Nurse Communication Skill Sets in Health Care Team Interactions blev på dette grundlag valgt Præsentation af artikel Formålet med artiklen Collaboration, Credibility, Compassion, and Coordination: Professional Nurse Communication Skill Sets in Health Care Team Interactions er at identificere, hvilke kommunikative kompetencer sygeplejersken skal besidde for at indgå i et effektivt tværfagligt samarbejde. (24, p. 181) Studiet er kvalitativt og bygger på 50 semistrukturerede interviews af sundhedsfagligt personale. Studiet blev foretaget i Michigan, USA og deltagerne arbejder på hhv. intensive, kirurgiske og medicinske afsnit. (24, p. 182) Deltagerne inkluderer sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, afdelingssekretærer samt afdelingskoordinatorer, hvilket er med til at sikre en bred og nuanceret undersøgelse. Artiklen er publiceret i Journal of Professional Nursing i Tidsskriftet publicerer artikler, der har fokus på uddannelses- og udviklingsmæssige aspekter af sygeplejefaget. Artiklen er peer- 11

12 reviewed 2 af tidsskriftet. (25) Derudover foretages en validering gennem kvalitetsvurderingsredskabet CASP (se bilag 3) Analyseramme Analyserammen er måden, hvorpå problemformuleringen teoretisk anskues og udgøres i dette projekt af artiklen Collaboration, Credibility, Compassion, and Coordination: Professional Nurse Communication Skill Sets in Health Care Team (26, p. 224). Artiklen udleder fire kommunikative kompetencer, som sygeplejersken skal besidde for at indgå i et effektivt tværfagligt samarbejde. I følgende afsnit beskrives analyserammens definitioner af de fire kompetencer Begrebsafklaring af de fire kompetencer Collaboration = samarbejde I det tværfaglige samarbejde forventes det, at sygeplejersken indsamler information omkring patientens tilstand og holder relevante samarbejdspartnere orienterede. Sygeplejersken skal i sin overlevering være kortfattet, organiseret og præcis for at sikre information ikke går tabt i overleveringen. Inden overlevering bør sygeplejersken gøre sig overvejelser om, hvilke informationer der er relevante for den enkelte modtager og tilpasse informationsmængden til modtageren. Sygeplejersken skal yderligere lytte og sparre med andre sundhedsprofessionelle og i fællesskab identificere og løse problemstillinger, for at sikre den bedst mulige pleje og behandling. (24, p. 183) Credibility = troværdighed Sygeplejersken skal, ifølge studiets resultater, besidde to egenskaber for at udvise troværdighed. Den første egenskab er at udvise selvsikkerhed i det tværfaglige samarbejde. Selvsikkerhed er et tegn på, at sygeplejersken hviler i sin faglighed og er professionel i sit virke. Den anden egenskab er, at sygeplejersken skal udvise respekt for andre sundhedsprofessionelles synspunkter og kompetencer, men samtidigt skal sygeplejersken kunne udtrykke sin mening ved uoverensstemmelser. (24, p. 184) 2 Peer-reviewd: artiklens kvalitet er vurderet og godkendt af tidsskriftet samt af sygeplejersker med forskellige baggrunde (25) 12

13 Compassion = medfølelse Medfølelse defineres i studiet som en adfærd, der der danner grundlag for gode relationer samt skaber et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Sygeplejersken skal i det tværfaglige samarbejde besidde to egenskaber for at udvise medfølelse. Den første egenskab omhandler sygeplejerskens evne til at støtte op om andre sundhedsprofessionelle i deres virke. Den anden egenskab består af sygeplejerskens verbale og nonverbale kommunikation i det tværfaglige samarbejde. Medfølelsen kommer til udtryk i den verbale kommunikation, når sygeplejersken ikke afbryder samtaler, er åben overfor spørgsmål, bruger humor og bekræftende færdigheder. De nonverbale kompetencer ses ved et åbent og imødekommende kropssprog ved f.eks. at smile og have øjenkontakt. (24, p ) Coordination = koordinering Sygeplejersken skal i det tværfaglige samarbejde agere bindeled mellem sundhedsprofessionelle og forventes at have overblikket over patientens samlede forløb. I den forbindelse skal sygeplejersken være opsøgende ift. at indhente informationer og oplysninger om patienten hos andre sundhedsprofessionelle. Endvidere forventes det, at sygeplejersken formår at koordinere og organisere det tværfaglige samarbejde, så patienten får et veltilrettelagt forløb. Slutteligt står sygeplejersken for at uddelegere opgaver samt forventningsafstemme ift. de uddelegerede opgaver. (24, p ) 3.3 Delstudie 2 I dette afsnit beskrives litteratursøgningen til delstudie 2 og efterfølgende præsenteres den valgte empiri Litteratursøgning Til at finde empiri, der belyser patientens oplevelse af indlæggelse i det danske sundhedsvæsen, søges der hovedsageligt på danske hjemmesider og i danske databaser. Søgningen består primært af fritekst- 3 og kædesøgning. Indledningsvist anvendes fritekstsøgning i Google, hvor der kombineres termer som bl.a.: patientoplevelse, kommunikation, samarbejde, indlæggelse, koordinering, sammenhæng og patientforløb. 3 I fritekst søgning anvendes frie ord, der beskriver problemstillingen, hvilket giver en bred søgning (21). 13

14 De søgeresultater der findes væsentlige gennemlæses og der laves kædesøgninger på relevante referencer. Udover Google søges der på klinisksygepleje.dk, patientoplevelser.dk og DSR.dk. Hjemmesiderne indeholder alle publikationer og undersøgelser omhandlende patientens oplevelse af det danske sundhedsvæsen. Ud fra litteratursøgningen vælges fire rapporter som empiri til besvarelsen af, hvordan patienten oplever indlæggelse i det danske sundhedsvæsen. Rapporterne beskrives i følgende afsnit Præsentation af empiri Er der styr på mig? Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv er en rapport udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten er fra 2010 og bygger på en kvalitativ undersøgelse, hvis formål er at belyse hvorvidt patienterne oplever et sammenhængende forløb. Data indsamles på hhv. endokrinologisk, hjertemedicinsk og hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Her er 15 patienter interviewet omkring deres oplevelse af kontakten med sundhedsvæsenet under udredning, behandling og rehabilitering. Foruden interviews, er der foretaget observationsstudier på de tre afdelinger, hvor fokus er at følge patienternes hverdag på afdelingerne. Yderligere deltager personale fra de tre afdelinger i gruppeinterviews for at give et sundhedsprofessionelt perspektiv på de problemstillinger, der ofte opleves under indlæggelsen. (27) I Gode hænder? Rapporten I gode hænder? En kvalitativ analyse af patienters oplevelser af sammenhæng, tryghed og kontaktpersoner er udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Formålet med rapporten er at undersøge, om en kontaktperson er med til at forbedre oplevelsen af sammenhæng og skabe tryghed for patienter under indlæggelse på danske sygehuse. Rapporten tager udgangspunkt i et kvalitativt studie, hvor 18 patienter i perioden er interviewet enten individuelt eller i fokusgrupper. De deltagende patienter er indlagt på hhv. brystkirurgisk, gastroenterologisk, medicinsk og onkologisk afdeling. (28) Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet Rapporten Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet. En kvalitativ analyse blandt patienter, pårørende og sygeplejersker er udarbejdet af Enhed for Evaluering og 14

15 Brugerinddragelse i Formålet med rapporten er at afdække patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet samt om eventuelle barrierer kan forhindre patienterne i at ytre ønsker og behov over for personalet. Problemstillingen er undersøgt gennem tre fokusgruppeinterviews på Frederiksberg Hospital og Vejle Sygehus. Den første fokusgruppe består af seks sygeplejersker, der selv er eller har været patienter eller pårørende. De to resterende fokusgrupper består af nuværende eller tidligere indlagte patienter. (29) Patienters oplevelse af indlæggelsesforløb Patienters oplevelse af indlæggelsesforløb - En kvalitativ undersøgelse er en rapport udarbejdet i 2014 af Center for Kvalitet. Formålet med rapporten er at indsamle nuanceret viden om patienters og pårørendes oplevelse af et indlæggelsesforløb samt identificere forbedringsmuligheder. Endvidere ønsker rapporten at belyse, hvad de sundhedsprofessionelle forbinder med et godt indlæggelsesforløb. Data er indsamlet gennem observationsstudier og interviews. Undersøgelsen er udført på fire afdelinger med forskellige specialer på Sygehus Sønderjylland og Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus. (30) 3.4 Analysemetode I det følgende afsnit beskrives projektets analysemetode. Først præsenteres analyseredskabet, der skal anvendes i den tematiske analyse og efterfølgende beskrives fremgangsmåden i den tematiske analyse Analyseredskab Til at udlede patientudsagn om sygeplejerskens kommunikative kompetencer i det tværfaglige samarbejde anvendes et analyseredskab. Analyseredskabet benyttes til at udarbejde en systematisk datagenerering ud fra analyserammens fire kompetencer. De valgte rapporter indeholder mere information, end hvad der er relevant for vores problemstilling. Ved at anvende et analyseredskab til bearbejdning og filtrering af empirien sikres, at der kun udledes materiale omhandlende patientens oplevelse af sygeplejerskens tværfaglige kommunikative kompetencer. Analyseredskabet anvendes altså til at udlede empiriens svar på problemformuleringen. Analyseredskabet består af tre niveauer: kategorier, begreber og forskningsspørgsmål. (20, p ) Med udgangspunkt i analyserammen ses fire kommunikative kompetencer, som udgør analyseredskabets kategorier. 15

16 Disse fire kategorier uddybes og nuanceres yderligere i ti begreber. På baggrund af begreberne udledes to forskningsspørgsmål, der anvendes til kodning af empirien. Nedenfor illustreres analyseredskabet. Figur 3: Analyseredskab Tematisk analyse Da der allerede foreligger kendt teori omhandlende sygeplejerskens kommunikative kompetencer i det tværfaglige samarbejde, vælges en tematisk analyse. Tematisk analyse er en deduktiv metode, hvor der gennem et analyseredskab filtreres materiale fra empiri, som kan besvare problemformuleringen (20, p ). Den tematiske analyse benyttes dermed, som tidligere nævnt, til at genere materiale, der anvendes til at undersøge, om der foreligger en sammenhæng mellem sygeplejerskens tværfaglige kommunikative kompetencer og patientens oplevelse af sammenhæng. I dette projekt inspireres den tematiske analyse af Merete Bjerrums version fra bogen Fra problem til færdig opgave. Bjerrum definerer fem niveauer, der indgår i den tematiske analyse (20). Nedenfor gennemgås disse niveauer samt hvordan de anvendes i projektet. 16

17 1. Forståelsesniveau Eftersom empirien søges forstået gennem en hermeneutisk videnskabsteoretisk position, gennemlæses den valgte empiri indledningsvist i sin helhed. Dette gøres for at danne et helhedsindtryk af empiriens budskab og formål, således der ikke sker en meningsfordrejning, når materialet kodes i delelementer på det næste niveau. (20, p ) 2. Spørgeniveau Det næste trin i analysen indebærer en dekontekstualisering af empirien (20, p. 93). Her identificeres og udledes tekstmateriale, der kan besvare problemformuleringen, vha. analyseredskabets forskningsspørgsmål. Selvom der kodes efter forskningsspørgsmålene, vil de ti begreber være in mente, da det sikrer en mere nuanceret kodning. (20, p ) I projektet udføres kodningen ved, at hvert forskningsspørgsmål får en farvekode. Det kodede materiale systematiseres efterfølgende ud fra begreberne i et noteark, hvor materialets sammenhæng og budskab udlægges (se eksempel herpå i bilag 4). Da tilgangen til empirien er hermeneutisk, foretages kodningen flere gange. Dette skyldes, at forforståelsen udvikles ved hver gennemlæsning og det er derfor muligt, at der fremkommer nye kodninger på baggrund af den nye forståelse. Hermed sikres, at alle meningsbærende elementer medtages i den videre analyse. 3. Synteseniveau Efter at have udledt og kodet relevant tekstmateriale fra empirien, udføres en rekontekstualisering. Rekontekstualiseringen tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, hvor dele som udledes af helheden i empirien, overføres i en ny konstrueret helhed. Dette gøres ved først at udarbejde synteser indenfor hvert begreb og dernæst sammenfatte synteserne under de fire kategorier, så der slutteligt ses fire overordnede synteser (se bilag 5). Herved ophøjes de enkelte udsagn fra det tekstnære til et højere abstraktionsniveau. (20, p ) I de fire synteser indenfor kategorierne ses flere gennemgående emner. Otte emner trækkes ud af synteserne og anvendes til at systematisere analysen ved at danne analysens overskrifter. 17

18 4. Valideringsniveau På valideringsniveauet foretages en kontrol af, hvorvidt de udledte synteser er tro mod empirien. Hermed mindskes risikoen for, at der sker en meningsfordrejning under analyseprocessen. Samtidigt højnes den interne validitet af projektets analyseresultater. (20, p. 102) 5. Teoriniveau På det sidste niveau er formålet at undersøge, hvorvidt der foreligger en sammenhæng mellem problemformuleringens antagelser og de fremanalyserede emner i analysen. Analysen indeholder mange emner og det er ikke muligt at diskutere alle resultater fyldestgørende. Derfor sammenfattes emnerne til overordnede temaer, der dannes på baggrund af tværgående meninger og mønstre i analysen. (20, s ) De sammenfattede temaer beskrives afslutningsvist i analysen og danner overgang til diskussionsafsnittet. 18

19 4.0 Analyse I de følgende afsnit beskrives de genererede emner fra den tematiske analyse og analyseres ift. sygeplejerskens tværfaglige kommunikative kompetencer og de uddybende begreber, udledt af analyserammen. Kompetencerne sammenholdes med patientoplevelserne for at undersøge, hvorvidt der foreligger en sammenhæng mellem sygeplejerskens tværfaglige kommunikative kompetencer og patientens oplevelse af sammenhæng. 4.1 Overblik over indlæggelsesforløbet I det tværfaglige samarbejde skal sygeplejersken koordinere patientens forløb. Dette gøres bl.a. ved at have overblikket over det samlede patientforløb. En patient beretter følgende om sygeplejerskens evne til at besidde overblikket: Der var ikke nogle sygeplejersker, der fulgte med overhovedet. [ ] Lige fra indlæggelsen: Det er den dør derhenne, så kan man selv finde derhen ikke, og så kommer man igennem så mange instanser, kan man sige, så man bliver faktisk forvirret. Jeg synes, det er dårligt, at der ikke er en, der følger med hele vejen og siger, hvad der skal ske. (28, p. 10) I eksemplet beskriver patienten, at der mangler en sygeplejerske, der har overblikket gennem hele forløbet. Den ovenstående udtalelse er ikke enestående. Flere patienter ytrer ligeledes, at de oplever en fragmenteret pleje og behandling samt at forløbet er førerløst (27, p. 56). Når patienterne oplever et førerløst forløb, kan sygehuset opleves som et uoverskueligt sted, der fungerer på ugennemsigtige præmisser. (27, p. 53). Med andre ord udtrykker patienterne, at når der mangler en sygeplejerske, der har overblikket over forløbet kan det bevirke, at det samlede forløb opleves fragmenteret og uoverskueligt. Oplevelsen af uoverskuelighed og fragmenteret pleje kan ligestilles med et usammenhængende forløb. En årsag til, at patienten kan opleve manglende overblik i forløbet kan skyldes, at der ses en stor specialisering i det danske sundhedsvæsen. Den øgede specialisering kan bevirke et fragmenteret forløb, hvor hver afdeling kun varetager deres speciale. (27, p. 43) Det specialiserede forløb kan gøre det kompliceret for sygeplejersken at bevare overblikket over patientens samlede forløb, da sygeplejersken f.eks. ikke altid har mulighed for at indhente information fra andre afdeling eller sygehuse. 19

20 4.2 Tovholder - at samle trådene Et begreb, der ligeledes udspringer fra kompetencen at koordinere er, at sygeplejersken skal være bindeled mellem de sundhedsprofessionelle i det tværfaglige samarbejde. I en af rapporterne beretter en patient følgende: Ja altså, det er lægerne, der tager beslutningen og siger nu gør [vi] sådan og sådan og sådan. Så kan du så spørge sygeplejersken bagefter, ikke også. Nogle sygeplejersker tager det...det er jo ligesom, vi er som mennesker, tager sig lidt mere tid til lige at forklare... (28, p. 20) I ovenstående citat bliver sygeplejersken tilbage på stuen efter stuegang og sikrer, at patienten forstår de informationer, som lægen giver. Sygeplejersken samler trådene fra lægesamtalen og kan dermed ses som bindeled mellem lægens ydelser og patientens forståelse. Flere patienter beskriver desuden sygeplejersken som en form for tovholder, der etablerer kontakt, får aftaler i stand og indhenter viden samt tager ansvar for forløbet. Nogle patienter oplever dermed sygeplejersken som den person, der skaber sammenhæng i forløbet. (27, p. 71) Rapporterne viser, at sygeplejersken ikke altid formår at koordinere patientforløbene. Et eksempel på dette ses i rapporten Er der styr på mig?, hvor en patient fra morgenstunden får at vide af sygeplejersken, at hun skal til en røntgenundersøgelse senere på dagen. Idet hun spiser sin morgenmad, får hun besked på, at undersøgelsen er med det samme. (27, p ) Ovenstående oplevelse tyder på, at koordineringen på tværs af afdelinger kan være problematisk. Det er ikke altid, at sygeplejersken har adgang til informationer fra andre afdelinger vedr. patientens behandling og tidsplan, hvilket kan gøre det svært for sygeplejersken at koordinere plejen, så forløbet bliver sammenhængende. Yderligere beretter flere patienter, at manglende koordinering kan medføre en følelse af kaos og uoverskuelighed (27, p. 42). En patient uddyber dette med, at [ ] den ene hånd ikke ved hvad den anden gør. (27, p. 53). Sammenfattende kan det udledes, at flere patienter oplever forløbene som usammenhængende og fragmenterede sammensat af dele, der ofte ikke er koordinerede. Det generelle indtryk blandt patienterne er, at de sundhedsprofessionelle ofte ikke får kommunikeret med hinanden, hvilket kan afstedkomme afbrydelser såvel som gentagelser i forløbet. Et eksempel på dette ses i følgende: Efter sygeplejersken skal Birthe have en samtale med en læge. [...] Efter nogle indledende spørgsmål spørger han bl.a. til hendes alkohol- og rygevaner. Birthe anfører, at det har hun fortalt sygeplejersken, men lægen siger, at han ikke har adgang til Johannes papirer. [...] (27, p. 51) 20

21 Patienten oplever, at lægen og sygeplejersken ikke koordinerer, hvilke informationer de hver især har ansvaret for at indsamle hos patienten. Dette medfører gentagelser og dermed undren hos patienten, da gentagelserne virker som tidsspild for både patient og personale. Flere af rapporterne pointerer, at koordineringen og tilrettelæggelsen af forløbene ikke altid er synligt for patienten (28, p. 9) (27, p. 35). Patienten ved derfor ikke, hvad der er planlagt samt hvilke bevæggrunde, der ligger bag de sundhedsprofessionelles handlinger. F.eks. har patienten ikke indblik i sygeplejerskens koordinering med lægen om, hvorvidt samtalen om rygning skal gentages for evt. at motivere patienten til rygestop. Ovenstående eksempler tyder på, at når sygeplejersken ikke formår at koordinere forløbene, kan det bevirke, at patienten oplever et kaotisk og usammenhængende forløb. 4.3 Personalekontinuitet Et andet emne, der går igen i synteserne, er personalekontinuitet under indlæggelsesforløbet. Flere patienter beskriver, hvorfor kontinuitet er et vigtigt element under deres indlæggelse (28, p. 10). Eftersom det er sygeplejersken, der har ansvaret for at uddelegere plejeopgaverne i det tværfaglige samarbejde, er det ligeledes sygeplejersken, der er med til at sikre personalekontinuitet for patienten. Uddelegering er et begreb, der ses under kompetencen at koordinere, som sygeplejersken skal mestre i det tværfaglige samarbejde. Det forventes, at sygeplejersken uddelegerer og forventningsafstemmer plejeopgaverne mellem sundhedsprofessionelle. De fleste patienter oplever kontinuitet under deres indlæggelse, hvilket giver tryghed og mulighed for at opbygge tillidsfulde relationer til de sundhedsprofessionelle. Enkelte patienter oplever dog, at de møder mange forskellige sundhedsprofessionelle under deres indlæggelse, hvilket kan bevirke en fragmenteret pleje. (28, p. 17 and 28). Patienterne føler, at de gentagne gange skal opbygge en tillid samt de ser det som et ressourcespild, da personalet på ny skal sættes ind i behandlingen. Samtidig beretter patienterne, at kontinuitet i personalet giver en følelse af, at personalet kender patienterne og deres forløb, hvilket mindsker risikoen for gentagelser og misforståelser under forløbet. (28, p ) Når der er gennemgående personale involveret i hele patientens forløb sikres, at personalet har dybdegående kendskab til patientens anamnese og den igangværende pleje og behandling. På den baggrund kan det udledes, at personalekontinuitet kan være et betydningsfuldt element i bestræbelsen på et sammenhængende indlæggelsesforløb. 21

22 4.4 Divergerende information Mange patienter oplever at få ensartet information af de sundhedsprofessionelle, hvilket giver en følelse af tryghed og en oplevelse af et kompetent personalet, der har styr på forløbet. (28, p. 19) I kontrast til de positive oplevelser, italesætter patienterne deslige situationer, hvor de oplever problemer ift. information. En af de gennemgående problemstillinger, der fremkommer gennem den tematiske analyse er, at patienterne modtager divergerende information. Eksempelvis oplever en patient at få modsatrettet information om udskrivelsen, mens en anden patient får modstridende information om genoptræning. (30, p. 33) En patient beretter: Når man hører sådan noget fra den ene og hører noget modsat fra den anden, så tænker man et kort øjeblik: Har de nu tjek på det, de gør og siger? (28, p. 19). Endvidere udtrykker patienterne, at divergerende information skaber tvivl, forvirring og utryghed omkring behandlingen (30, p. 33) (28, p. 19). Når patienten ikke oplever ensartet information ses det, at de bliver utrygge og tvivler på, hvorvidt der er styr på forløbet, hvilket kan hæmme patientens oplevelse af sammenhæng under indlæggelsen. Ovenstående problemstillinger kan anskues ift. begrebet at lytte og sparre med andre sundhedsprofessionelle, der hører under kompetencen samarbejde. Når patienten modtager divergerende information, kan det være et tegn på, at sygeplejersken ikke sparrer med andre sundhedsprofessionelle. Hvis sygeplejersken formår at lytte og sparre med andre sundhedsprofessionelle om behandlingen og plejen, vil de formentlig nå til overensstemmelse og videregive samme information til patienten, hvilket kan bidrage til oplevelsen af tryghed og sammenhæng i forløbet. 4.5 Patienternes individuelle informationsbehov Generelt oplever de fleste patienter at modtage en passende informationsmængde under deres forløb. Ord som god, omhyggelig og fin forklaring bruger patienterne om den information, de modtager. (28, p. 17). Dog oplever nogle patienter problematikker ift. mængden af information. En patient udtaler: Det skal ikke være patienten der skal spørge. Det skal være plejepersonalet, der informerer. (29, p. 16). Det uddybes, at patienten ikke oplever at få tilstrækkelig information og patienten føler behov for selv at være opsøgende (29, p. 16). Omvendt oplever nogle patienter at få for meget og i nogle tilfælde irrelevant information under indlæggelsen. For meget information kan bevirke uoverskuelighed, da det kan være svært for patienten at navigere i og sortere, hvilken viden, der er vigtig. (29, p. 15) Denne problematik kan ses i lyset af begreberne at indsamle og formidle 22

23 viden og at have overblik, der hører under kompetencen samarbejde. Når patienten oplever en passende informationsmængde, kan det være et tegn på, at sygeplejersken har overblik over, hvilken information patienten har fået og har behov for. Derudover viser en passende mængde information sig ved, at sygeplejersken formår at holde relevante sundhedsprofessionelle orienteret omkring, hvilke informationer, der er videreformidlet til patienten. Herved undgås, at der sker overlap i informeringen eller gives irrelevant information til patienten. Når patienten oplever informationsmængden som uoverskuelig eller mangelfuld, kan det have indflydelse på patientens forståelse og overblik over forløbet. Det kan hermed argumenteres for, at informationsmængden kan have indflydelse på, hvorvidt patienten oplever et sammenhængende indlæggelsesforløb. 4.6 Information på tværs af afdelinger En del patienter mener, at informationsudvekslingen på tværs af afdelingerne ikke er optimal i praksis. Eksempelvis oplever en patient, at journalen altid bliver væk ved skift til anden afdeling (28, p. 11). En kardiologisk patient oplever ved overflytning til anden afdeling at få væsketerapi trods hjerteinsufficiens. Dette medfører en akut kritisk situation og patienten tilbageflyttes til kardiologisk afdeling, hvor fejlen korrigeres. (27, p. 58) Ovenstående eksempler viser situationer, hvor vidensdeling mellem afdelinger ikke fungerer optimalt. Problematikken kan belyses med begrebet at indsamle og formidle viden, der hører under kompetencen samarbejde. Når sygeplejersken ikke formår at videreformidle relevant information om patienten til andre sundhedsprofessionelle, kan der opstå situationer, hvor vigtig information går tabt. Den modtagende sygeplejerske bærer også et ansvar for at indhente viden om patienten, der er relevant ift. den videre behandling. Problemstillinger ift. information omkring planlagte operationer, italesættes deslige af patienter i flere af rapporterne. I rapporten Er der styr på mig? udtrykker en patient forvirring i forbindelse med information vedr. tidspunktet for en planlagt operation. Personalet kan ikke fortælle, hvorfor og hvor længe patienten må vente, da de ikke har indsigt i andre afdelingers planlægning. Disse ændringer og aflysninger af operationstider fører ofte til en følelse af kaos og uoverskuelighed hos patienterne. (27, p. 42) I rapporten Patienters oplevelse af indlæggelsesforløb udtrykker patienterne også frustrationer i forbindelse med ventetid, der ikke italesættes af personalet (30, p. 31). Her er det igen begrebet at indsamle og formidle viden samt at koordinere samarbejde, der synes relevante at inddrage. Koordinering på tværs af afdelinger begrænses af de ringe 23

24 muligheder, der ses ift. informationsudveksling, særligt elektronisk (27, p. 54). Denne begrænsning kan ses som hæmmende i personalets muligheder for at formidle viden til patienten, og dermed give information vedr. årsagerne til ventetid. Der kan således argumenteres for, at de problematikker, der opleves ift. vidensdeling, i højere grad skal findes i koordineringen og udvekslingen af viden på tværs af afdelinger end internt. Når viden og information ikke følger med patienten rundt i sundhedsvæsenet, kan det medføre en følelse af fragmenteret og usammenhængende pleje og behandling i forløbet. 4.7 Kulturen på afdelingen Arbejdsmiljøet er noget patienten ofte lægger mærke til og de beretter, at et godt miljø på afdelingen bevirker, at det er et trygt sted at være indlagt. Når kulturen på afdelingen føles god, bidrager det til et tillidsskabende miljø, hvor patienten tør betro sig til de sundhedsprofessionelle, hvilket medfører, at de føler sig mødt, set og hørt. Omvendt kan patienten opleve et dårligt arbejdsmiljø som en barriere ift. kommunikation med de sundhedsprofessionelle. (29, p ) I en rapport skildrer en patient betydningen af god kultur: Vi bliver altid modtaget af det smil, og det er så lige meget, hvem det er. (28, p. 21). Netop det, at patienten oplever at blive mødt af et smil, lige meget hvilket personale patienten møder, viser overskud og engagement i samarbejdet på afdelingen. Yderligere observeres det på en afdeling, at personalet er gode til at støtte op om hinanden og give en hånd med, hvis der er brug for det. (30, p. 20) I det tværfaglige samarbejde skal sygeplejersken være med til at sikre et godt arbejdsmiljø. Når patienten mærker et godt arbejdsmiljø, kan det være et tegn på, at sygeplejersken formår at være imødekommende og åben samt at støtte op om andre sundhedsprofessionelle, som hører under kompetencen medfølelse. Det ses problematisk at koble disse kompetencer direkte til patientens oplevelse af sammenhæng i forløbet, da det kan være svært at ligestille et trygt og tillidsfuldt miljø med oplevelsen af et sammenhængende forløb. Dog skal et trygt og tillidsskabende miljø for patienten ikke underkendes, da det kan bidrage til en positiv oplevelse af forløbet, men ikke nødvendigvis til sammenhæng. Flere patienter oplever, at de forskellige professioner indbyrdes kæmper om, hvem der besidder den rigtige viden ift. pleje og behandling. Denne uenighed kan bevirke, at patienten bliver i tvivl om, hvilket personale der skal rettes spørgsmål til. Ydermere kan den manglende respekt, der i nogle tilfælde ses mellem professionerne medføre, at patienten ikke føler sig set og hørt, da de sundhedsprofessionelle kan finde det interne hierarki vigtigere end selve patienten. (29, p. 12) En 24

25 patient beretter bl.a., at hvis en sygeplejerske og en læge er uenige om en patients sygdomsforløb, skal der meget til for, at sygeplejersken får ret. (29, p. 12) At vise respekt for andres faglighed er et begreb, der hører under kompetencen troværdighed, der relaterer sig til førnævnte problematik. I det tværfaglige samarbejde skal sygeplejersken respektere de andre sundhedsprofessionelles holdninger og faglighed. Hvis de sundhedsprofessionelle ikke udviser respekt for hinandens faglighed, kan det påvirke patientoplevelsen i negativ retning. Patienten kan føle sig overset og utryg, når det interne hierarki er i fokus hos de sundhedsprofessionelle. Patientens oplevelse af sammenhæng under indlæggelsen kan muligvis påvirkes, da patienten kan tvivle på, hvorvidt det er plejen og behandlingen eller det interne hierarki, der er i fokus. 4.8 Faglighed i det tværfaglige samarbejde Patientens oplevelse af tryghed er i høj grad baseret på en følelse af, at de sundhedsprofessionelle er kompetente i deres virke (28, p. 24). Hvis patienten oplever, at de sundhedsprofessionelle virker inkompetente, kan følelsen af tryghed påvirkes i negativ retning. Patienten kan derved tvivle på, om det er den rette behandling, der modtages. Et eksempel på dette, viser sig ved en patient, der ikke får den rigtige medicin: Det er jo blandt andet, at man får andre piller end dem, man skal have. Og ja altså, så kommer der en, der ikke kan ramme de rigtige årer. (28, p. 27). At være faglig kompetent kan sættes i relation til begrebet at være selvsikker, som hører under kompetencen troværdighed. Når sygeplejersken udviser selvsikkerhed, kan det ses som et tegn på, at sygeplejersken er faglig kompetent. Samtidigt kan usikkerhed hos sygeplejersken bevirke et tillidsbrud mellem patient og sygeplejerske. Det kan ligeledes tolkes, at følelsen af sammenhæng kan påvirkes i en negativ retning, hvis ikke sygeplejersken er faglig kompetent. Det er igen patientens utryghed og tvivl om, hvorvidt der er styr på plejen og behandlingen, der muligvis kan forårsage en manglende oplevelse af sammenhæng under indlæggelsesforløbet. 4.9 Sammenfatning til temaer På baggrund af emnerne i analysen, udledes tre tværgående temaer, hvilket illustreres i nedenstående figur. Temaerne afspejler de mønstre og sammenhænge, der ses i analysens resultater. Temaerne udfærdiges for at tolke og diskutere analysens resultater i en større sammenhæng, for dermed at opnå en validering af analysens resultater. 25