Justeret miljøgodkendelse 2013 Udvidelse Øster Toreby Varmeværk a.m.b.a. Agrovej Nykøbing F.

Transkript

1 Justeret miljøgodkendelse 2013 Udvidelse Øster Toreby Varmeværk a.m.b.a. Agrovej Nykøbing F. 27. marts 2013 Guldborgsund Kommune

2 1 INDLEDNING Generelt Virksomhedens kommentar VILKÅR Standardvilkår Øvrige vilkår Olietank TILSLUTNINGSTILLADELSE TIL OFFENTLIG KLOAK EJERFORHOLD, BELIGGENHED OG PLANFORHOLD KORT BESKRIVELSE AF VARMEVÆRKETS AKTIVITETER Brændsler Kedeldrift og spædevand Støvrensningsanlæg Kondenserende drift til energigenvinding Halmfyringsanlæg-2007 (8 MW-kedel) Halmfyringsanlæg-2013 (Ny 10 MW-kedel) Håndtering af aske (fælles askelager), affald o.l MILJØTEKNISK VURDERING Luft Spildevand Støj Olietank RENERE TEKNOLOGI TILPASNING AF STANDARDVILKÅRENE BILAG REFERENCER Referencer til lovgivning

3 1 Indledning Den 10. februar 1988 blev der meddelt miljøgodkendelse til Øster Toreby Varmeværk a.m.b.a. Siden dengang har varmeværket ændret sin drift og fik senest revideret sin miljøgodkendelse i Nu ønsker varmeværket yderligere ændringer til driften (angivet med fed skrift herunder): 1996 ny røggasanalysator til CO og O nyt kedelstyresystem med forbedret dataopsamling og rapportering ombygning af 5MW-kedlen med rørharpe til forbedret forbrænding etablering af lagerplads for halmaske med opsamling af perkolat Nyt posefilteranlæg og etablering af energigenvindingsanlæg med vådscrubber til røggasrensning udskiftning af 5-MW-kedel til 8-MW-kedel udskiftning af 4 MW-kedel til 10 MW-kedel i ny bygning med halmlager Virksomheden har i de seneste 2 kolde vintre konstateret et øget behov for spidslastdrift samt en øget interesse for tilslutninger til fjernvarmen. Med udvidelsen af produktionskapaciteten sikres forsyningssikkerheden i Øster Toreby Varmeværks fjernvarmenet både når det er koldt og ved en forøgelse af tilslutninger (hovedsageligt boliger). På baggrund af virksomhedens ansøgning modtaget den 6. november 2012 samt den seneste revision af ansøgningen modtaget den 1. februar 2013 har kommunen udarbejdet dette udkast til justering af miljøgodkendelse. De fleste oplysninger fra ansøgningen er indarbejdet i dette dokument. Der bygges en selvstændig kedelbygning til den nye 10 MW-halmkedel og i tilslutning til denne et lager for halm. Den nye bygning vil udgøre m 2, heraf vil lageret være på m 2, og vil kunne rumme op til 500 ton halm. 4 MW-kedelen fjernes fra den eksisterende kedelbygning og bortskaffes, når den nye 10-MW halmkedel er indkørt. Varmeværker er omfattet af standardvilkår i henhold til Miljøministeriets bkg. nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed 52 stk. 2, som en godkendelsespligtig listevirksomhed efter bekendtgørelsens bilag 2 pkt. G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og 50 MW. 1.1 Generelt Virksomhedens har ansøgt om miljøgodkendelsen, da virksomheden udvider sin produktionskapacitet med ca. 6 MW ved udskiftning af 4 MW-kedelen til en 10 MW-kedel. Kommunen har vurderet, at miljøgodkendelsen fra 2007 derfor skal ajourføres, så den er dækkende for virksomhedens fremtidige drift og det tilsyn kommunen er forpligtiget til at føre med virksomheden. Udvidelsen godkendes i henhold til 33 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven, da udvidelsen medfører en væsentlig forøgelse af produktionen. Forøgelsen af miljøpåvirkninger kan dog fortsat reguleres gennem de fleste af de gældende standardvilkår. Der er kommet nogle nye standardvilkår, som indføres ved denne justering af miljøgodkendelsen. 3

4 Affald Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald skal ske efter det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ (herunder affaldshåndbogen for Lolland Falster). Generelt skal virksomheder arbejde for at forebygge og minimere affaldsfrembringelse samt øge muligheden for genanvendelse. Spildevand Varmeværket har ingen direkte udledninger af spildevand, men er alene tilsluttet offentlig kloak. Mængden af processpildevand forventes ikke forøget væsentligt, da 10 MW-kedelen anvendes som spidslastdrift og da 4 MW-kedelen samtidigt fjernes. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak meddeles efter miljøbeskyttelsesloven, men er ikke omfattet af 8 års retsbeskyttelse. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak kan derfor tages op til fornyet vurdering på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der bliver behov for det. Tilslutningstilladelsen fra 2007 er derfor fortsat gældende og fremgår som et selvstændigt afsnit i denne miljøgodkendelse og skal behandles som en selvstændig afgørelse. Tilslutningstilladelser og miljøgodkendelser ønskes af miljøministeriet meddelt samtidigt, når der er mulighed herfor. 1.2 Virksomhedens kommentar Der har været nogle få præciserende bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelsen, som alle er taget til efterretning. Ingen af disse var væsentlige og har kun medført formelle rettelser i godkendelsen. 2 Vilkår Kommunen ajourfører miljøgodkendelsen fra 2007 med nedennævnte ændringer af vilkår. Ændringerne meddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 stk. 1 og gælder kun de ændringer herunder som er angivet med kursiv skrift. Kun vilkår angivet med kursiv skrift vil være omfattet af 8 års retsbeskyttelse, og kunne påklages. Vilkår angivet med kursiv skrift, som er overstreget bortfalder ved denne justering og vil også kunne påklages. 2.1 Standardvilkår Vilkårsnumrene i parentes henviser til standardvilkårene i nævnte godkendelsesbekendtgørelse. (1)1. Ved ophør af virksomhedens drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. (2)2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift (6)3. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning. Alle biomassebrændsler skal opbevares indendørs i et dertil indrettet lager. 4

5 (7)4. Udendørs arealer skal renholdes. 5. Der må kun fyres med biomassebrændsler i henhold til gældende regler (pt. Bek. nr af 13. dec om biomasseaffald). På nødanlæg må der dog fyres med fyringsgasolie. Luftforurening (8) 6. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Brændsel Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg. Samlet indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas Støv CO NO x Hg Cd HCl Tungmetaller Biomasseaffald 5 MW 50 MW 40 * Fyringsgasolie 5 MW 50 MW * dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg. NOx regnes vægtmæssigt som NO2. Her er emissionsgrænseværdierne for det gasoliefyrede nødanlæg (reserveanlæg) bortfaldet, da driften af nødanlæg (reserveanlæg) er så begrænset, at de ikke medtages i betragtningen af om et varmeværk er godkendelsespligtig i henhold til miljøloven. Affald (9)7. Asken fra forbrænding af kul, faste brændsler og biomasseaffald samt affald fra rensningsprocesser skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand (10)8. Slam og spildolie samt faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere. (11)9. De i vilkår 8 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares. (12+25)10. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 5

6 Egenkontrol Automatisk kontrol og AMS-kontrol (Automatisk Målende System, se afsnit 6.1) (15) 12. Kedler, der fyrer med biomasseaffald, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O 2 (ilt) til styring af forbrændingsprocessen samt udstyr til løbende visning og registrering af CO (kulilte). Anlæg med tør røggasrensning skal endvidere være forsynet med udstyr til løbende visning og registrering af støv. Kedlerne skal drives med et indhold af O 2 i røggassen, der altid er større end 4 % (vol.), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O 2 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m3 og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i vilkår 17, tabel 2. I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O 2 % (vol.), som anlægget må drives ved. (19) 13. Alle AMS-målere skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma. AMS-måleudstyr til støv skal efter installering af måleren gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN med mindst 5 målinger. AMS-målere til O 2, CO og NOx (kvælstofoxycider) skal efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger. Dato og resultatet skal føres i journal. Alle AMS-målere skal kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år. (20) 14. De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser. Præstationskontrol (21) 15. Senest 6 måneder efter at et kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 6 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 12. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der udføres en årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. 6

7 Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof for gas- og oliefyrede anlæg er under 85 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. (23) 16. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. (24) 17. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af Støv MEL-02 totalt partikulært materiale i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af NO x MEL-03 kvælstofoxider (NO x ) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af ilt O 2 MEL-05 (O 2 ) i strømmende gas Bestemmelse af karbonmonooxid (CO) i CO MEL-06 strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af UHC (TOC) MEL-07 gasformig TOC (total organisk karbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion) Bestemmelse af koncentrationer af Cd, Ni, V, Cr, MEL-08a metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker) Cu og Pb. Bestemmelse af koncentrationer af Hg MEL-08b kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker) Bestemmelse af koncentrationer af PAH MEL-10 Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af Formaldehyd MEL-12 formaldehyd i strømmende gas (DNPHmetoden) Bestemmelse af koncentrationen af lugt i Lugt MEL-13 strømmende gas Bestemmelse af dioxiner i strømmende Dioxiner MEL-15 gas Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og hydrogenflourid i strømmende gas (manuel opsamling i svag NaOH) HCl og HF MEL-19 * Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: 7

8 (3)18. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv og metaller, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes et målested med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, Luftvejledningen. (4) 19 Virksomheden skal dokumentere om såvel eksisterende som nye skorstenes afkasthøjder over terræn, er tilstrækkelig ved udnyttelse af den fulde kapacitet til varmeproduktion med biomassefyring på de enkelte fyringsanlæg. Dokumentationen skal forelægge gennem en OML-beregning i henhold til Luftvejledning nr.2, 2001, kapitel 4, for relevante stoffers B-værdier (f.eks. partikler, NOx og SO 2 ). Der skal redegøres for, hvilket stof, der er mest betydende for afkasthøjden samt eventuelle nødvendige tiltag til overholdelse af B-værdier (grænseværdi for indholdet af stoffer i luften i omgivelserne - ofte ved 1,5 m over terræn). Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 6 måneder efter modtagelsen af denne miljøgodkendelse. Se afsnit 6.1 side 16 vedr. dokumentation. Driftsjournal (26) 20. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: - Justering af brændere. - Kontrol med luftrenseanlæg, herunder dato for skift af filterposer. - Tidspunkter og dato for, hvornår multicyklon og posefiltre sættes ud af drift. - Dato og eventuelle bemærkninger for eftersyn og rensning af anlægget. - Kvitteringer for aflevering af farligt affald. - Væsentlige driftsforstyrrelser eller andre uregelmæssigheder i driften. Dato, tidspunkt, beskrivelse, årsag og afhjælpende foranstaltninger noteres. - Resultater af virksomhedens egenkontrolmålinger/aflæsninger. - Opgørelse over den årlige mængde af aske samt mængden af aske, der tilbageføres til landbrugsjord. - Virksomheden skal månedligt kontrollere forbrug og beholdning af olie i olietanken. - Vandindholdet i tilkørt halm. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. 2.2 Øvrige vilkår Støj 21. Virksomhedens støjbidrag målt udendørs til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a), må ikke overstige grænseværdierne i skema 2 i de i skema 1 angivne områder: Skema 1 Retning i forhold til Varmeværkets areal Betegnelse for areal Område type S, V og NV Landområde med enkelte boliger 8 SØ og Ø Boligområder o.l. B55, B63, B68, O26 og F15 5 N og Ø Erhvervsområde E21, lokalplan L

9 Skema 2 Område- Type Grænseværdi db(a) mandag-fredag kl og lørdag kl Grænseværdi db(a) mandag-fredag kl , lørdag kl samt søn- og helligdage kl Grænseværdi db(a) - alle dage kl (55) (50) Tallene i parentes () angiver grænseværdien for støjens maksimalværdi målt med tidsvægtningen fast i db (A) gældende om natten. 22 Tilsynsmyndigheden kan en gang i kalenderåret kræve, at varmeværket undersøger om vilkår 21 er overholdt. Dokumentation for undersøgelsen skal foregå ved hjælp af en konsulent, der er akkrediteret til undersøgelse af ekstern støj gennem DANAK, SWEDAC eller et tilsvarende udenlandsk akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European cooperations for Accreditation s (EA s) multilaterale aftale eller godkendt af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium (pt. DELTA). Undersøgelsens omfang (målinger og beregninger) skal aftales med tilsynsmyndigheden. 23 Virksomheden skal sende en årlig rapport til tilsynsmyndigheden indeholdende oplysninger om: Det årlige forbrug af brændsler fordelt på typer i tons. Den årlige produktion i MWh samt salg. Den årlige mængde aske udleveret til jordbrugsformål sammenholdt med den producerede mængde. Den årlige mængde processpildevand fordelt på typer (f.eks. ionbytning og kondensat fra røggasvasker) Det årlige vandforbrug. Det årlige antal af nye tilslutninger (boliger og erhverv). Den årlige rapport sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter regnskabsperioden. Virksomheden orienterer tilsynsmyndigheden om, hvilken regnskabsperiode den anvender i forhold til en årsopgørelse. 2.3 Olietank Bek. nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen) 3 Stk. 1: Bekendtgørelsen finder, i det omfang det er angivet i 4 og 5, anvendelse på anlæg på listevirksomheder, dog ikke hvis anlægget udgør en hovedaktivitet, der selvstændigt er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. 33, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Olietankbekendtgørelsen er således gældende for drift, vedligehold, kontrol og eventuel fremtidig sløjfning af varmeværkets nedgravede olietank på liter. 9

10 3 Tilslutningstilladelse til offentlig kloak Tilslutningstilladelsen givet ved revisionen af miljøgodkendelsen i 2007 fastholdes og vil ikke kunne påklages. Tilladelsen blev givet på nedennævnte vilkår. Vilkår A Tilledning af spildevand må under normal drift ikke påvirke kloaksystemets og rensningsanlæggets funktioner. B Spildevandets ph-værdi skal ligge mellem 6,5 og 8,8. Tilsynsmyndigheden skal underrettes om, hvilke stoffer samt mængde/100 liter, der anvendes til ph-neutralisering. C D E F Spildevandet må ikke være mere end 42 C varmt. Der skal indrettes en målebrønd til udtagning af spildevandsprøver. Brønden skal være på mindst 30 cm i diameter. Der skal være en højdeforskel på 30 cm mellem ind- og udløb på brønden. Alle spildevandsledninger skal være modstandsdygtige overfor olie og benzin. Tilsynsmyndigheden kan en gang om året kræve analyser af spildevandet. Tilslutningstilladelsen er ikke omfattet af 8 års retsbeskyttelse, men kan ændres hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at der er forhold, der påvirker kloaksystemets eller rensningsanlæggets funktioner eller giver anledning til uhygiejniske forhold eller miljøpåvirkninger i øvrigt. 10

11 4 Ejerforhold, beliggenhed og planforhold. Varmeværket, Ø. Toreby Varmeværk a.m.b.a., Agrovej 3, 4800 Nykøbing F. ejes af andelsselskabet ved samme navn. Varmeværket ligger på matr.nr. 43 ay, Toreby By, Toreby, som udgør m 2. Cvr.nr.: P. nr.: Området er omfattet af lokalplan nr. L-14, Industriområde i Ø. Toreby, Nykøbing F. Kommune, Området må kun anvendes til erhvervsformål, såsom industri-, værksteds- og engrosvirksomhed samt serviceprægede virksomheder og forretningsvirksomheder, der efter kommunens skøn finder naturligt plads i området. Vest for varmeværket er der landbrugsjord, mod syd ligger landevejen, mod nord og øst ligger der virksomheder. Nærmeste enkeltstående ejendom ligger ca. 300 m sydvest for varmeværket. Nærmeste samling af boliger ligger ca. 400 m sydøst for varmeværket. 5 Kort beskrivelse af varmeværkets aktiviteter Varmeværket leverer fjernvarme til Sundby, Nagelsti, Øster Toreby, Toreby og Grænge. Værket har ca husstande tilsluttet værkets varmeforsyning. Den samlede varmeproduktion udgjorde ca MWh i 2010/11 (Kold vinter). Transport til varmeværket foregår normalt fra kl. 7 til 18. I høstperioden og de efterfølgende måneder kan der forekomme transporter indtil kl. 21. Virksomheden kører i døgndrift hele året. Med de to fyringsanlæg (det eksisterende på 8 og det nye på 10 MW) vil værket være i stand til at producere ved variabel belastning (mellem 3 MW og 17 MW). Kedlerne kører i døgndrift, alle ugens dage. Værket er bemandet fra kl til mandag fredag. I resten af tiden er der automatisk overvågning med alarm til tilkaldevagt i tilfælde af uregelmæssigheder. I fyringssæsonen vil der være behov for modtagelse af op til 12 læs halm dagligt. 5.1 Brændsler Det årlige maksimale forbrug forventes at være på tons halm. Anden biomasse kan tages ind som reserve, hvis der opstår risiko for mangel på halm og i nødstilfælde anvendes fyringsgasolie. Varmeværket kan ikke få leveret fjernvarme udefra i tilfælde af et totalt nedbrud. Bigballer (Hestonballer) Halm leveres i bigballer af lokale landmænd med lastbiler eller traktorer. Bigballerne aflæsses i 2 lukkede lagerhaller. Halmlagrene har en samlet kapacitet på henholdsvis ca. 528 og 1000 bigballer (ca. 730 tons i alt). De leverede halmballer kontrolleres ved stikprøvekontrol for indholdet af fugtighed. Halmballer med et vandindhold på under 20 % af totalvægten (ca. 100 liter/balle) foretrækkes. Bigballer har en vægt på mellem 500 og 600 kg afhængig af presning og vandindhold. Presningen af halm på marken er i dag mere effektiv end tidligere, hvilket forøger vægten. Anden biomasse Biomasse (f.eks. kornafrens, halmpiller, træpiller og flis), leveres i lukkede containere (især kornafrens) eller overdækkede lastbiler til et delvist lukket lagerrum (påslagsrum) med 11

12 støvudsugning. Fra lagerrummet transporteres biomassen til biolagerhallen. Transporten sker gennem en vibratorrist i gulvet og videre med en snegl til elevator og ud på et transportbånd til den støvtætte biolagerhal. Biolagerhallen har en kapacitet på 1400 m 3 (ca. 350 tons kornafrens eller 910 tons træpiller). Fra biolagerhallen transporteres biomassen gennem et udtag i bunden ved hjælp af redler og snegle i lukkede transportsystemer til kedelen på 8 MW, der anvendes som grundlast. Kornafrens leveres af korn- og frøfirmaer fra Lolland, Falster og Sjælland og er den biomasse, der bruges mest efter halm. Med den nye udvidelse af halmlageret forventes anden biomasse end halm kun anvendt i tilfælde af mangel på halm. Anlægget til håndtering af anden biomasse er ældre og kræver en del vedligeholdelse. Fyringsgasolie og Nødlastanlæg Varmeværket har en nedgravet olietank på 100 m 3 (84 tons fyringsgasolie). Fyringsgasolie anvendes som reserve ved nedsat drift på halmvarmekedlerne eller ekstraordinært stort varmeforbrug som nødlastanlæg. Fyringsgasolie har ikke været anvendt de seneste år. Ifølge luftvejledningen er NOx-kravet 110 mg/nm 3 for oliefyrede anlæg. For eksisterende anlæg accepteres dog en emission på 250 mg/nm 3. En Low NOx-brænder koster virksomheden kr Uden en sådan investering vil oliefyringsanlægget ikke kunne overholde en grænseværdi på 110 mg NOx/Nm 3. Det vurderes ikke at være relevant at stille krav om Low NOx brænder samt emissionskrav til et nødlastanlæg, der kun skal køre, hvis der opstår nødsituationer. Oliefyringsanlægget har som nævnt ikke været i brug i flere år. Anlægget er fra 1988 og på 8 MW. Afkastet er ført til den eksisterende skorsten til halmanlægget på 8 MW i et selvstændigt røgrør. Da oliefyringsanlægget kun anvendes i nødstilfælde vurderes det ikke for relevant, at stille krav om måling af NOx på dette anlæg, da miljøpåvirkningen må anses som uvæsentligt i forhold til at driftstiden er meget lille. Emissionskravet er derfor fjernet fra vilkår Kedeldrift og spædevand Fjernvarmeanlægget vil fremover bestå af 2 kedler til biomassebrændsel i hver deres bygning. Halm vil være hovedbrændsel. En grundlastkedel på 8 MW med tørt askeudtag. Efter rensning ledes røggassen fra 8 MWkedlen til en vådskrubber med varmeveksling. Røggassen afleverer sin varme til returfjernvarmevandet og ledes derefter ud gennem den 34 meter høje skorsten som våd røggas. Den nye 10 MW-kedel, som benyttes som spids- og reservelastkedel, udleder tør røggas og har vådt askeudtag. Der er etableret en akkumuleringstank på m 3 til lagring af varmtvand, som benyttes til udjævning af døgnvariationer. Der fremstilles nitrogen på en generator til beskyttelse af vandet i tanken. Da nitrogen er inaktiv sørger den for at fjernvarmevandet i akkumuleringstanken ikke optager ilt. Nitrogenet ledes til den fri vandoverflade i toppen af tanken. Afkastene fra kedlerne til biomassebrændsel er tilsluttet hver deres skorsten (Begge på 34 m) og hver deres støvrensning. Blødgøring. Det vand der spædes til fjernvarmevandet filtreres og blødgøres ved Natriumkloridionbytning ved anvendelse af kogesalt. Iltindholdet styres ved tilsætning af midlet Actichem. Spildevand fra ionbytningen afledes til kloak (ca. 1-3 m 3 / døgn med en PH på 9,8). Tilsætningen styres automatisk ved hjælp af en PH-elektrode. 12

13 Der forbruges på årsbasis ca. 150 liter Actichem og kg kogesalt. 5.3 Støvrensningsanlæg Medio 2005 er der opsat nyt posefilteranlæg, som er tilpasset 8 MW-kedlen i Filtrene er af mærket Simatek type 3C. Poserne er cirkulære i toppen og har flad bund. Filterarealet er øget fra 338 til 394 m 2. Filtret er ca. 7 m langt. Filterposerne renses enkeltvis ved medstrømsfiltrering med en nedadgående luftstrøm, der styres af en PAD-ventil med 10 åbninger, som én efter én lader en puls af renseluft passere gennem en ejektor ind i poserne. Efter rensning af 10 poser drejer PAD-ventilen til en anden position, hvorved 10 nye poser renses. Filterposerne må ikke udsættes for en røggastemperatur over 135 ºC. Emissionen af støv gennem filtrene er opgivet til max. 20 mg/nm 3. Røggasmængden er oplyst at være på ca m 3 /time ved 125 ºC. Efter rensning ledes røgen til en vådscrubber med varmeveksling. Røggassen afleverer sin varme til returfjernvarmevandet. Den våde røggas ledes efterfølgende til den eksisterende skorsten. Røggassen fra det nye halmfyringsanlæg på 10 MW ledes gennem et filter af typen GREENLINE Filteret er opbygget som et cirkulært filter med integreret multicyklon i filterhus som omslutter og beskytter posearealet. Filteret arbejder med trykluft på 2-4 bar. Den rensede tørre røggas føres til den nye skorsten, nord for den nye bygning. 5.4 Kondenserende drift til energigenvinding For bedst mulig udnyttelse af den producerede varme er der i 2005 installeret den nævnte røggasvasker (en kondenserende skrubber) efter posefilteranlægget på 8 MW-kedelen. Med den i drift kan yderligere ca., 7,5 % af den producerede varme genindvindes. Merudbyttet afhænger af fugtindholdet i brændslet og returtemperaturen på fjernvarmevandet. På halmfyrede varmeværker køles røggassen sædvanligvis kun til ca. 120 ºC, idet det høje indhold af salte og salt- samt svovlsyre ved lavere temperaturer forårsager korrosion af stål. Der har været forsøg i gang i Danmark med kondenserende drift på halmvarmeværker. De fleste forsøg er imidlertid opgivet på grund af store tæringer i anlægget. Ved nedkøling af røggassen udkondenserer salte til aerosoler. Disse kan dog minimeres meget i et effektivt virkende posefilteranlæg inden kondenseringsanlægget sammen med partikler og salte (og dermed en del klor). Toreby varmeværks foreløbige undersøgelser, tyder på, at deres posefilter er meget effektivt. På Ø. Toreby Varmeværk foretages den kondenserende drift ved at lade røggassen passere en glasfiberkolonne med pladevarmeveksler herved forventes ca. 600 kw genvundet. I glasfiberkolonnen strømmer røggassen modstrøms spulevand. Der er et lag af fyldlegemer, der sikrer varmeovergangen mellem røggas og spulevand. Over spulevandsdyserne er der et dråbefang, som fanger en væsentlig del af dråberne. I bunden af kolonnen er der en sump, hvorfra vandet pumpes gennem varmeveksleren. Vandet varmeveksler med fjernvarmereturen i en pladevarmeveksler, hvorved vandet køles til 3-5 grader over fjernvarmereturen. Det herved cirkulerende vand ph-justeres til ca. 7. Røggassen vil efter skrubberen have en temperatur på ºC i skorstenen. Røggasmængden vil mindst være m 3 /time. Skrubbervandet neutraliseres kontinuert ved dosering af natriumhydroxyd (NaOH). Herved absorberes saltsyre og svovldioxid (SO 2 ) i opløsningen. Doseringen styres ved kontinuert måling af ph i kondensatet. Der forventes afledt liter kondensat pr. time til kloak. Kondensatets temperatur vil på udløbssiden maksimalt være 45 C. 13

14 Røggassen ledes til en skorsten af glasfiber. I bunden af skorstenen opsamles udkondenseret vand. Der er lavet en rapport vedr. røggasvaskeren i 2007, der belyser energigenvindingsgrad, miljøforhold samt driftsøkonomi på halmfyrede varmeværker samt at kondenserende drift nu kan fungere permanent. Undersøgelsen i rapporten vedr. energi- og miljøforholdene omfattede et måleprogram med bl.a. følgende parametre: Spildevandsmængde (som funktion af indfyret mængde halm eller lignende) ph i spildevand Partikelemission Indhold af salte i røggas m.m. Uden afkøling og kondensering af røggassen, er partikelemissionen mindre end 40 mg/nm 3 og røggastemperaturen er ca. 120 C. Når røggassen afkøles til C, kan yderligere udkrystallisering af salte (aerosoler) ske. Dette kan medføre en stigning i partikelemissionen, da de udkrystalliserede salte måles med som partikler. Partikelemissionen forventes dog at være mindre end 100 mg/nm 3. Målinger fra forsøg har vist, at partikelemissionen sandsynligvis vil være meget mindre. De nye posefiltre fra Simatek tilbageholder åbenbart en stor del af saltene, da mange af saltene stadig er på fast form ved en røggastemperatur på C. Der er ikke kondenserende drift på det nye halmfyringsanlæg på 10 MW. 5.5 Halmfyringsanlæg-2007 (8 MW-kedel) Kedelanlægget er forsynet med et asketransportsystem til tør aske, hvor asken ender i en askekumme. Det eksisterende anlæg for kornafrens er tilpasset fyringsanlæggets fødningssystem og styring. Anlægget er forsynet med SRO-installationer, og en ekstra operatørstation. SROinstallationerne står i reserve for hinanden. Indfødning af oprevet halm sker via snegle i en lukket sluse. Under halmmodtager- og transportbordet opsamles løs halm, der tilføres transportsystemet efter opriver. Indblæsning af spildt, løs halm til halmtransportsystemet (f.eks. halm, der er spildt på gulvet i halmlageret) sker med en blæser og føres til kedlens forbrændingsrum. Mellem modtagerbord og kedel er der 2 brandspjæld og en cellesluse sidstnævnte forhindrer, at der kommer falsk luft til forbrændingsprocessen. Brandslukningssystemet er baseret på vand og kvælstof. Overvågning af en eventuel tilbagebrand kontrolleres med termostater. Frøafrens eller anden biomasse anvendes mest som tilsatsfyring til halm. Frøafrens fyldes i en bufferbeholder, der føder kedlens stokersnegle. Der bliver således mulighed for styring af følgende 3 driftsformer: Halm Frøafrens (eller anden biomasse) Halm og frøafrens (eller anden biomasse) Varmtvandskedlen (fabrikat Hollensen, type Biomaster) er på 8 MW. Kedlen består af en fyrboks og en konvektionsdel. Forbrændingsluften styres af røggassens iltindhold (O 2 -procent). For at undgå tæringer er en del af fyrboksens forbrændingszone udført i syrefast rustfrit stål. Fyrboksen er forsynet med tændåbning med automatisk opstartselektrode og flammevagt. 14

15 Forbrændingen overvåges visuelt via 2 inspektionsglas heraf er det ene udstyret med et webbaseret kamera. 5.6 Halmfyringsanlæg-2013 (Ny 10 MW-kedel) Den nye halmfyringskedel placeres i en ny bygning vest for den eksisterende bygning. Plantegning med angivelse af placeringen af den nye bygning fremgår af bilag 1 som viser varmeværkets areal. Der opføres et lager på m2 i forbindelse med den nye bygning. Der etableres en ny stålskorsten på 34 m til fyringsanlæggets tørre røggas. Hestonballerne (Bigballer) hentes fra lageret af en automatisk kran, og placeres på det automatiske indføringssystem. Indføringssystemet er forsynet med en straw-divider, der løser presselaget uden egentlig oprivning. Derefter passerer halmen en opriversektion. Den løse halm ledes til kedlen ved hjælp af en hydraulisk virkende stempelstoker, hvor den indfyrede halmmængde er nøje tilpasset den aktuelle kedellast, styret af den ønskede fremløbstemperatur. Dette anlæg har vådskrabetransportør til transport af asken fra kedelrist til askekummen. 5.7 Håndtering af aske (fælles askelager), affald o.l. Asken fra askekummerne på de to anlæg tømmes ca. hver 3. dag i fyringssæsonen med en læssemaskine, der flytter asken til askelageret. Det indendørs askelager med redlere er udvidet mod syd, ud mod landevejen. Askelageret er forsynet med automatisk opstart og nedlukning. I sommersæsonen tømmes askekummen ca. hver 12. dag. Det tager ca. ½ time at tømme askekummen. Tømningen foregår på hverdage i dagperioden. Kedlernes røgrør renses kontinuerligt med trykluft. Afhængigt af behov renses rørene også med ultralyd, børster o. lign. Rørplader og skråplader renses med 3 til 7 dages mellemrum med trykluft, ultralyd, børster o. lign. Med 1 til 2 måneders mellemrum højtryksspules kedelrørene med vand. Sod, aske, belægninger og spulevand fra rensning havner i askekummen og dermed på askelageret. Askelageret er på ca. 450 m 2 og kan rumme ca m 3 aske. Askelageret har en totalhøjde på 6 meter. Selve askedepotet er delvist omgivet af betonelementer (L-elementer i en højde af ca. 4 meter over terrændæk). Askelageret tømmes 2 gange om året. Der vil være op til 10 transporter af aske pr. dag i de to uger. Det tager altså ca. 1 uge at tømme askelageret og arbejdet foregår fra kl. 7 til 21. Der er givet en udspredningstilladelse den 23. marts 1998 til genanvendelse af asken på landbrugsjord. Affald Virksomheden har indført et system til affaldsregistrering, hvor det bliver muligt at få udspecificeret affaldsfraktionerne og vægten af disse. Virksomheden forventer at bortskaffe ca. 480 kg brændbart affald/år. Affaldet (hovedsageligt papir, emballage o.l.) opsamles i en container, som tømmes hver uge. Af ikke brændbart affald (kontorinventar o.l.) forventes ca. 100 kg/år, som løbende bortskaffes via genbrugsstation. Metaller bortskaffes via skrothandler (metal fra smedearbejder) og leverandør (Løgstør Rør) af præisolerede fjernvarmerør, ca. 300 kg/år. Spildolie fra reparation/vedligehold af maskiner udgør ca. 70 kg/år. Spildolien opsuges i bigballer og afbrændes på værket. 15

16 6 Miljøteknisk Vurdering Miljøgodkendelsen er udarbejdet til et eksisterende varmeværk, hvor Kommunen har vurderet om en alternativ energiforsyning til lokalområdet eller lokaliseringen af en eventuel anden form for energiforsyningsanlæg ville være relevant. Varmeværket er etableret i henhold til varmeplanen fra 1987 som er indarbejdet i den opdaterede varmeplan fra I forbindelse med udskiftningen af 5 MW- kedelen til 8 MW-kedelen i 2007 vurderede kommunen om det samfundsøkonomisk var et alternativ, at supplere halmvarmeforsyningen med 2,5 MW el. Et biomassefyret kraftvarmeanlæg med en produktion på 8 MW varme og 2,5 MW el vil med kendt teknologi koste 90 til 100 mill.kr i anlægsudgifter. Ved en produktion af ca MWh varme bruges ca timer, hvilket medfører en produktion på ca MWh el, som med de nuværende elafregningspriser vil betyde en tilbagebetalingstid på mindst 20 år. En investering i et biomassefyret kraftvarmeværk kan derfor ikke betale sig samfundsøkonomisk på det nuværende grundlag, da det vil kunne medføre en væsentlig stigning af den nuværende varmepris, på grund af varmeværkets øgede omkostninger til lån, drift og vedligeholdelse. Da konjunkturerne ikke har ændret sig væsentligt siden, er det fortsat kommunens vurdering, at det stadig ikke er samfundsøkonomisk rentabelt, at etablere et biomassefyret kraftvarmeværk. Varmeværkets udvidelse blev godkendt den efter Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr af Luft Der vil kun ske en større emission af røggasser, hvis multicyklon og/eller posefilter sættes ud af funktion (havari, uheld, gennemslag o.l.) eller styringen af forbrændingen svigter, hvilket dog er sikret med alarmer på SRO-anlægget. Akkumuleringstanken for fjernvarmevand er etableret, så antallet af opstarts- og nedlukningssituationer er reduceret, bl.a. ved at der kan køres fuld optimal drift om sommeren. Røggasvaskeren til 8 MW-kedlen virker bedst ved fuld drift. Virksomheden bør fortsat undersøge om der er tiltag, der kan optimere driften yderligere f.eks. kundeaftaler om mere jævn aftagning af varme, samarbejde med andre varmeproducenter eller ny kontrolleret indfyring mm. OML-beregningen Der i virksomhedens ansøgning gennemført en beregning ved hjælp af OML-multi, hvor begge halmkedlerne er i drift. OML-beregningerne viser at det maksimale immissionsbidrag for støv vil forekomme 200 m fra varmeværket i retningen 190, der er stik syd. OML-beregningerne viser at det maksimale immissionsbidrag for NOX og CO vil forekomme 200 m fra varmeværket i retningen 110, der er stik øst. OML-beregningen er gennemført for støv, NOX og CO. Resultaterne af OML-beregningen samt B-værdierne ses af nedenstående tabel. 16

17 Som det fremgår af beregningsresultaterne, er den valgte skorstenshøjde på 34 m på begge skorstene rigeligt tilstrækkelig til at den samlede immission for støv, NOx og CO kan overholde B-værdierne for de pågældende stoffer. *: Luftvejledningen, 2001 **: B-værdivejledningen, 2002 Suppleret i Det er nødvendigt, at virksomheden foretager en emissionsmåling som dokumentation for, at emissionsgrænseværdierne er overholdt, da de er anvendt til beregning af skorstenshøjderne. Virksomheden er omfattet af Miljøstyrelsens luftvejledning, p.t. vejledning nr. 2/2001 vedr. bl.a. emissions- og immissionskravene samt beregning af skorstenshøjde ved brug af OMLmodellen og B-værdier. AMS-kontrol Varmeværkets emission medfører ingen krav om AMS-kontrol. Kontrollen udføres kun på stoffer med en væsentlig koncentration og værker med en størrelse over 30 MW. Vilkår 13 (19) og 14 (20) fra revisionen af miljøgodkendelsen i 2007 bortfalder derfor. I luftvejledningen er angivet følgende retningslinjer for AMS-kontrol af stoffer og koncentrationer: 17

18 Målerapport og beregninger kan anvendes i den årlige rapportering til miljømyndigheden. Resultaterne skal sammenholdes med gældende emissionsgrænser. I luftvejledningen er der krav om AMS-måling på NO x for biomassefyrede anlæg større end 30 MW. Varmeværket er mindre end 30 MW, derfor anbefales præstationskontrol, hvilket også vil være gældende for de fleste andre stoffer Øster Toreby varmeværk udleder. Præstationskontrol Til gengæld er der krav om måle- og reguleringsudstyr for ilt (O 2 ) til styring af forbrændingsprocessen. Virksomheden har etableret fuldautomatisk udstyr til regulering af CO og O 2 på begge kedler. Udstyret er tilpasset den nye kedel sammen med værkets dataopsamlings- og rapporteringssystem til optimering af driften. Da 10 MW-kedelen har tør røggasrensning, skal der i henhold til standardvilkår (15) etableres udstyr til løbende visning og registrering af støv. Som det fremgår af standardvilkår (21), vilkår 15, er det nødvendigt, at virksomheden får udført kontrolmålinger af det nye kedelanlæg senest 6 måneder efter etablering. Det er vigtigt, at kontrolmålinger foretages under fuld normal drift. Det vil sige, efter det nye kedelanlæg er indkørt. Anlægget forventes taget i drift oktober/november Kontrolmåling vil derfor være hensigtsmæssig i januar/februar Målerapporten skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter, at målingerne er udført. I henhold til standardvilkår (21) skal der ikke foretages præstationsmålinger på parametre, hvor der er udført automatisk kontrol. Det betyder, at for 8 MW-kedelen skal der måles for støv og NOx, men ikke CO. På 10 MW-kedelen skal der kun måles for NOx. Det anbefales dog første gang at måle på alle parametre i standardvilkår (8) første gang for at kontrollere om der er overensstemmelse med udstyr til løbende visning af Støv og CO på 10 MW-kedelen. Tidligere emissionsmålinger viser, at varmeværket har overholdt gældende emissionsgrænser for CO, NO x, og støv. Den seneste emissionsrapport fra varmeværkets drift er modtaget den på 8 MW-kedelen. SO 2 Varmeværkets våde røggasrensning på 8 MW-kedelen forventes, at kunne reducere udledning af SO 2. Reduceringen sker ved at binde svovl (udfældning) i forbindelse med vådgasrensningen. Da der er omkostninger forbundet hermed, afhænger værkets initiativ, om de kan få en lettelse på afgifterne af skattemyndighederne. 18

19 Der er ikke emissionskrav for SO 2, da emissionen er styret af krav om indhold af svovl i brændsler. Dog skal værket være opmærksom på, at der er en B-værdi for immissionen af SO 2. Oliefyr Som nævnt i vilkår 6 (8) stilles der ikke krav til nødlastanlægget (reserveanlægget), som er oliefyret. Driften er så begrænset, at miljøpåvirkningerne fra driften anses som minimale, da oliefyr generelt har en god forbrænding i forhold til de opstillede emissionsgrænseværdier. Havde oliefyret fungeret som spidslastdrift, ville krav skulle stilles og effekten fra oliefyret havde skullet medregnes i værkets samlede effekt. Oliefyrets drift vil alene være en årlig kontrol af nødanlægget, således at det sikres at anlægget fungerer optimalt, hvis de halmfyrede anlæg får utilsigtede udfald. Diffus støv Støv fra aflæsning af containere i påslagsrummet og selve lageret er minimeret med en støvafsugning i de pågældende rum, som kører igennem et automatisk rensende posefilter. Støv fra rummene til omgivelserne er dermed minimalt. 6.2 Spildevand Spildevand opstår bl.a. fra ionbytningen i forbindelse med spædevand. Aske opbevares på en betonplade med et omfangsdræn. Vandet fra drænet anvendes som spædevand til kedelanlæggene og sparer på denne måde anvendelse af ionbytter. Ved yderligere anvendelse af regnvand/drænvand vil det være muligt at reducere eller helt undgå anvendelse af ionbytter. Drænvand fra askelageret (herunder også spulevand fra rensning af kedler) ledes gennem en sandfangsbrønd til en opsamlingsbrønd. Drænvand fra askelagre er adskilt fra det offentlige kloaksystem og kan således kun anvendes internt. Kommunen har vurderet, at da indvindingen af overfladevand (drænvand) foregår fra et begrænset areal og fra et lukket system samt kan sidestilles med perkolatopsamling til internt brug, skal der ikke gives en indvindingstilladelse efter bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, nr af , Miljøministeriet. Skrubbervandet fra kondensanlægget neutraliseres kontinuert ved dosering af natriumhydroxyd (NaOH). Herved absorberes saltsyre og svovldioxid (SO 2 ) i opløsningen. Doseringen styres ved kontinuert måling af ph i kondensatet. Der forventes afledt liter kondensat pr. time til kloak. En årlig drift på 4500 timer vil give en spildevandsudledning på ca m 3 fra kondensanlægget. Kondensatet vil have en temperatur på ca. 42 C. Belastningen af kommunens spildevandssystem er minimal, så længe ph-værdien er mellem 6,5 og 8,8. Virksomheden har ikke kunnet reducere spildevandsudledningen fra ionbytteranlægget, selvom de anvender drænvand som spædevand til kedelsystemerne. Den nye halmkedel har ikke kondenserende drift og vil derfor ikke bidrage til udledningen af processpildevand. Kommunens krav i tilslutningstilladelsen fra 2007 til kommunens kloak er derfor fortsat gældende. Pumperne i kommunens kloaksystem påvirkes af korrosion ved høje eller lave ph-værdier, hvilket kan medføre øgede driftsomkostninger. Hvis spildevandet kunne holdes på ca. 1 m 3 /døgn, ville ph-værdier formentlig ikke betyde noget på grund af fortynding med det øvrige spildevand. 19

20 Kommunen har vurderet, at en udledning af det varme kondensat til kloakken og rensningsanlægget ikke vil påvirke driften. Kommunen har beregnet at den maksimale daglige udledning svarer til ca. 40 PE ud fra den hydrauliske belastning (200 l/døgn pr. PE). Tilslutningstilladelsen kan ændres, hvis spildevand fra varmeværket mod forventning medfører en belastning af den offentlige kloak eller rensningsanlæg. 6.3 Støj Ifølge kommuneplan , maj 2006, Nykøbing F. Kommune, ligger varmeværket i erhvervsområde E21 (Sund E3). Området må som nævnt i lokalplan nr. L-14 kun anvendes til erhvervsformål, såsom industri-, værksted- og engrosvirksomhed samt serviceprægede virksomheder og forretningsvirksomheder. Vest for varmeværket er der landbrugsjord. Mod syd ligger landevejen. Mod nord og øst ligger der virksomheder (område E21 (Sund E3)). Nærmeste enkeltstående ejendom ligger ca. 300 m sydvest for varmeværket. Nærmeste bolig ligger i boligområde B55 (Sund B5) i kommuneplanen ca. 400 m sydøst for varmeværket. En eventuel udvidelse af boligområde B55 (Sund B5) er planlagt at kunne ske mod syd og øst (Sund B11) og dermed længere væk fra erhvervsområde E21 (Sund E3). Andre boligområder i nærheden af varmeværket er B63 (Sund B9) og B68 (Sund B2), som ligger længere væk fra varmeværket end B55(Sund B5). Derudover er område O26 (Sund O1) i kommuneplanen udlagt til offentlige formål såsom skoler, børneinstitutioner, center for unge og ældre med tilhørende boliger o.l. Dette område kan støjmæssigt sidestilles med et boligområde. Området ligger mellem B63 (Sund B9) og B68 (Sund B2) og i samme afstand som disse fra varmeværket. Desuden er der udlagt et mindre område, F15 (Sund R3), til fritidsformål (kolonihaver, skolehaver, husdyrkoloni o.l.). Området ligger mellem boligområde B55 (Sund B5) og B63 (Sund B9) samt mellem landevej og jernbane. Området vil indeholde støj svarende til et boligområde p.gr.a. sit lille areal sammenholdt med beliggenheden. Derfor vurderer kommunen, at der skal sættes krav til støjen svarende til et boligområde. De nævnte referencer i parentes henviser til områdernes betegnelser i kommuneplan Beskrivelsen af områdernes anvendelse har ikke ændret sig og dermed heller ikke kommunens vurdering af støjgrænser. De oprindelige betegnelser er derfor fastholdt i det gældende støjvilkår. Varmeværket er lokaliseret i udkanten af byen, så det vurderes, at der ikke vil opstå støjproblemer ved eksisterende drift. Kommunen kan især ved klager over støj forlange, at varmeværket får foretaget en undersøgelse af varmeværkets støjpåvirkning i omgivelserne. Kommunen vurderer, der skal stilles krav til virksomhedens støjpåvirkning i de nævnte områder i henhold til de vejledende krav til støj fra virksomheder 1. Støjende aktiviteter Støj fra anlæggets drift forekommer i forbindelse med tilkørsel af brændsel samt i begrænset omfang i forbindelse med intern håndtering af brændsel og aske. Transport af brændsel vil ske indenfor normal arbejdstid og på hverdage. Kun undtagelsesvis kan der ske transport uden for normal arbejdstid. I to uger om året, vil der være frakørsel af aske i perioden kl. 7 til kl Ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, november

21 Herudover vurderes de væsentligste støjkilder at være skorstensafkast og kedel med tilhørende blæsere, ventilatorer og hydraulikstationer. Da alle anlægsdele er placeret indendørs i lukkede rum, forventes delene ikke at bidrage væsentligt til støj i omgivelserne. Virksomheden har reduceret støjen fra kompressorerne ved at flytte disse til et støjisoleret rum i mellemetagen over værkstedet. Virksomheden forventer ca transporter til og fra værket om året. Maksimalt 15 transporter i døgnet. Fordelingen forventes at være ca halmtransporter og ca. 130 asketransporter (30 tons/transport). Derudover er der lejlighedsvis støj fra intern transport i forbindelse med askelager og askekumme. Den største støjbelastning kommer, når landmændene i foråret og efteråret afhenter aske til udspredning på landbrugsjord. Dette forløber normalt over en uge hver forår og efterår. Aske udleveres fra kl til 21.00, da udspredningen af aske er sæsonbetonet og skal ske efter planlægning af markarbejdet (nedpløjning). Det forventes derfor at det samlede anlægs aktiviteters støj kan overholde støjvilkårene i den eksisterende miljøgodkendelse for anlægget. 6.4 Olietank Olie opbevares i en nedgravet tank på liter. Tanken er godkendt den 9. juni Udvendig er den belagt med glasfiberarmeret polyester og der er udført en indvendig korrosionsbeskyttelse. Tankens miljøforhold er reguleret af olietankbekendtgørelsen. Kommunen skal gøre opmærksom på, at bekendtgørelsen kan være til hjælp i forbindelse med værkets drift af olietanken. Yderligere oplysninger kan fås på Miljøstyrelsens hjemmeside Kommunen vurderer, at bekendtgørelsen omfatter de nødvendige krav til drift af olietanken og dens rørsystemer. 7 Renere teknologi Virksomheden har med etableringen af akkumuleringstanken sikret en optimal drift af 8 MWkedel, således at røggasvaskeren virker bedst og reducerer emissioner til luften. Derudover benyttes drænvand fra askelager som spædevand, hvilket reducerer spildevandsafledningen fra askelagret. Varmeudnyttelsesgraden af 8 MW biobrændselskedel forventes at være høj, da den anvendes som grundlastkedel og har kondenserende drift med varmeudveksling. Den halmfyrede 10 MW-kedel sikrer, at der kan ske en øget tilslutning af olie- og elopvarmede boliger/erhverv og dermed mindre brug af fossile brændsler og større brug af CO 2 -neutrale brændsler. Varmeværket bør kortlægge og stille mål for produktionen (virkningsgrad fra de enkelte kedler) og emissioner som grundlag for fremtidige renere teknologi tiltag. Herunder årligt rapport med angivelse af forbrug på biomasse, olie samt produceret og leveret mængde varmeenergi. Kommunen har sat krav til en årlig indberetning. Virksomheden fører en daglig kontrol med produktionen og forbrug, herunder posefilterne samt en månedlig rapport fra SRO-systemet. 21