pa VEJ MOD EN NY STRUKTUR I MISSIONSARBEJDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pa VEJ MOD EN NY STRUKTUR I MISSIONSARBEJDET"

Transkript

1 pa VEJ MOD EN NY STRUKTUR I MISSIONSARBEJDET av HENNING TALMAN De sidste 150 rs danske, folkekirkelige missionsarbejde hal' vleret pr;eget af en bestcmt struktuf, nemlig selskabsstrukturen. Fra Det Danske Missionsselskab blev stiftet i 1821 og frem til 1965, hvor Selskabet til styltte for Pakistans lutherske kirke blev dannet, er del' opst et en lang r"'kke missionsselskaber, hvoraf nogle hal' vokset sig Slore, medens andre er forblevet temmelig sm. Trods aile disse selskabers mange indbyrdes forskelle hal' de strukturen tilf",lles, en bestyrelse, del' leder arbejdet, og ud over hele landet kredse af mennesker, del' er blevet interesseret i netop dette stykke arbejde, og som offervilligt ar efter ar sam IeI' de pengc, sammell, del' skal til for at forts ette og evt. udvidc det. Billedet i de andre, nordiske lande er meget parallel hertil, sft del' er ikke gttll1d til at g re sierligt meget lid a[ de ~benlyse fordelc, som denne struktuf hal' haft - naturligvis f fst og hemmest den personlige kontakt mellem den givende kreds og arbejdet pa missionsmarken gcnnem breve og beretningcr derudc fra J bes g af hjemmcv~rende missiomerer og 1111 og cia ogsa af en af de unge, indfyldte, del' med deres hudfarve, s",rpr;egede p kl",dning osv. altid er en oplevelse. Denne personlige kontakt medfylrer naturligvis, at kredsene f r en st'.erk fyllelse af, at delle arbejde er «vores», Iwad del' igen fylrer til den offervillighed, del' er baggrunden for, at del' kan indsamles disse i sandhed imponerende store belylb, ikke blot nu og da ved en s"'rlig kampagne, men r efter ai', maned efter maned kommer belylbene regelm essigt indo Del' kunne skrives en hel artikel, del' med fuld ret lovpriste hele denne opbygning, som missionsarbejdet hidtil hal' haft, men da denne artikel hal' til formal at peg'e pa de tendenser til en ny struktur, del' er ved at spire frem, vii jeg lade det v"'re 205

2 ved dette, blot med en slxrk understregning af del positive s)'n 1'5 selskabsslruktnren, sam jeg har. net er ikke vejen frem, hvis man hhdh'endet nedbr)'der en slruklnr, der endllll er levedygtig, og s?t1;'cnge man ikke hal' en ancien strllktur at s;:ctte i stedel for. Men 1'5 den andcn side melder dct sp0rgsm51 sig stadig st"'rkcre am, hvor!;enge endnll selskabsstrllktnren vii vedblive at vxre sa levedygtig, sam den hidtil hal' vxret. Og hvis man hal' en berettiget bekymring for, at dcnne struktllr hal' kulmineret og Illi er i tilbagegang for maske ved meste arhundreskifte at have lldspillet sin rolle, s5 har vi ogs5 en [orpligtelse til at beg)'nde at oparbejde en n)' struktnr, der [ra begyndelsen vii komme til at 10be parallelt med selskabsslrllkturen, indtil den en dag skal ovenage dennes 1'1 ads. net enesle, der st5r helt fast, cr, at salcenge verden bestar, vii ogsa Kristi kirke besta, og salxnge vii den ogsa have beralingen over sig, at evangeliet skal forkyndes indtil verdens ende. Vi mfl planlcegge for fremtiden, sa at vi ikke risikercr en dag at sta som medlemmer af en lem ]",stet kirke, del' ikke I<engere er i stand til at fons<ette sin 01' gave inden for verdensmissionen, forcli vort traditionelle m mster er smlllc1ret langsomt bort, llden at vi hal' s rg"et for at opbygg"c et n)'t. Den strllktur, man fors ger at finde veje Frem imod, er en opb)'gning, IlVor det ikke er de st0rre eller mindre hedse af interesserede i"dell for kirken, men hvor det er hele kirken, del' indser sin rorpligtelse pa og overtager sit ansvar for verdensmissionen. Problemet er i grunden dobbelt_ 1'5 den ene side er del' mang"c mennesker inden for vore kirker, del' aldrig hal' vreret engageret i mission, dels fordi de aldrig hal' Vleret stillet ansigt til ansigt med, at det er ogsa deres forpligtelse som medlem af en kirke at v;:ere rned til, at andre mennesker far del i den samme velsignelse, sam vi hal' rrlet i m det med den opstandne Kristlls igennem fork)'ndelsen a[ evangeliet, dels [ordi de af forskellige gtl1l1de mener, at det ikke er rigtigt at missionere blandt andre mennesker, og' at de der[or ikke b0r og ikke vii st0tte missionsarbejdet. 1'5 den anden side er del' indcn [or nogle dele af von missions- 206

3 folk en opfauelse af, at det aldrig kan vxre hele kirken, der kan missionere. Isa~r i en folkekirkeordning - men sandelig ikke kun del' - vii del' v;ere et IItal af variationer af troens liv fra den st;:crke levende tro til den Illest vanem;:cssige og fonnelle tilknyt. ning til kirken. Ukrudt og' hvede gror sammen indtil hs;jsten. Hyklere og' xgte krisme vii findes inden for kirken til enhver tid. Vi ved, at del er sadan, og at del klln er sv;:crmerne, del' mener, at del vii v~ere muligt at skabe «rene» menighecler. Men bs;jr vi da i hven fald ikke ss;jge at undga, at disse mennesker lager del i den Iivgivende runktion, som mission er? I Danmark er vi Iykkeligvis start set kommet lid over denue problemstilling, sa at vi uden megen diskussion kan sige til hinanden, at enhver ds;jbt denned er bade bereuiget og forpl igtet til at gil ind under missionsbefalingen. Vi har ingen ret til at 11Ikkc nogen ude her. Kan vi have kirkeligt fxllesskab med et menneske, m1\ det vxre et fuldt fxllesskab. Kan vi g'1\ til alters med et men neske, 111a vi og"sa kunne v,:ere f;:clles rned ham i evangeliets 01' kyndelse for aile folkeslag. Ligesom vi ikke har ret til at lhegte!laget menneskc del i Guds g"aver, hal' vi heller ikkc ret Iii at nxgte ham at "xre med i Guds opgaver til os. Det er hele kirkcn, vi skal n1\, Iwert enkelt medlem af den, sam vi ma pra~sentere for missiansforpligtelsen pa en m~de, sa at han forstar, at det ogs1\ er hans forpl igtejse. Denne forstaelse hal' f~rt til de senere ai's mange slagord sam «kirke er mission», «den missionerende menighed» osv., aile udtryk far en genopdagelse af, Iwad det vii sige at v,ere kirke. Det skal kun lige n~vnes, at lidvikling'en med ~endringen fra missiansstatianer til unge se1vsta:ndige kirker, hvorved missionsarbejdet bliver et gensidigt forhold mellem kirker, har rejst spflrgsm1\let, om deue forhold kan existere mellem en kirke p1\ den ene side og et mis sionsselskab p1\ den anden. Det er problemer, som der i de senere 1\r er blevet arbejdct energ'isk med over hele verden, ogs1\ her i Skandinavien. Men her er c1et med vore folkekirkeordninger ofte meget vanskeligerc end andre steelei' at virkeligg~re sadanne tanker. I Danmark er det maske endnll vanskeligere end i de andre nordiske lande, 207

4 fordi vi st~r helt uclen nogen form for kirkeforfatning, uden anden kirkelig overleclelse encl vort folketing. Det hal' bl. a. v,eret meclvirkencle til, at vi star mecl en clansk folkekirke, cler i gtunden er splittet i to dele, den ene man med et meget misforst~e1igt ucltryk hal' kalclt clen «officielle» kirke, cler bestar af sognemenighederne, sognepncsterne og biskopperne og med kirkeminister og folketing som verste konomiske og administrative leclelse. Den ancien er alt clet frivillige, kirkelige arbejcle som missionsarbejdet, diakonien, det organiserede ling'domsarbejcle 05V, og' som kun hal' en meget svag organisatorisk forbinclelse mecl clen «officielle» kirke. Det m~ ikke misforst~s. Der er ingen moclscetning mellem cle to parter. De folkekirkelige missionsselskabers arbejcle f. ex. er naturligvis folkekirkens missionsarbejcle, cle mennesker cler bcerer det, cleltager naturligvis i deres sognemenigheds s0ndagsgudstjenester, og menighederne er ig'cnnem kollekter, forbr6n m. v. mecl i arbejclet. Men clen organisatoriske forbindelse mangler, og den organiske forbindelse er alt for svag. Strukturen kan ikke give lldtryk for, at mission er hele kirkens opgave. Jeg skal i clet frolg'enclc berette om cle - licit famlencle - fors0g, som vi i det sidste ai's tid hal' gjort i Danmark for at give udtryk for enheden mcllem kirke og mission. I 1964 nedsatte kirkeminister ftti Bodil Koch en strukturkommission, der skulle gennemarbejde aile sprorgsm~lene om folkekirkens opbygning i VOl' tids samfund. Kommissionen ud frorer sit arbejcle igennem en r'ekke underuclvalg, og et af disse beskceftiger sig med det frivillige, kirkelige arbejcle og" dermed ogsa med ydremission. Vi udarbejdede derfor til strukturkom missionen en henvenclelse, der incleholclt en rcekke praktiske f'jrslag. Den frorste gttlppe af forslag" clrejede sig- om missioncerernes forhold. Det ville v~re nskeligt, om indvielsen til mission~r kunne ske pa Iignende made som przesteindvielse, og at et ritual herfo!' inclgik i folkekirkens rovrig-e ritualer. Pa clenne m~cle ville man fa et klarere ucltryk for, at missioncererne udsencltes - ikke blot af et selskab - men af clen clanske folkekirke for at grore et stykke arbejcle i dens tjeneste ude i det hemmede. Det er 208

5 nemlig i j6jeblikket slet ikke sadan. Den Calkekirke, vi har, kan kun rliltil11c mennesker, del' bor i Danmark, og det vit sige, at en missionxr, del' rejser lld, dermed ikke engang l<engere er mecllem af falkekirken, endsige da kan se sit arbejde sam et arbejde i falkekirkens tjeneste. Det er derfar nj6dvendigt, at missiomererne far mulighed for at bevare cleres mecllemsskab af falkekirken, nar de rejser ud, hvis vi skal kunne udtrykke, at missian i dag er hele Kristi kirkes farpligtelse, ag at den ud fj6res igennem, at den ene!<irke stiller persanale ag penge til radighed far en anden kirke for at hjxlpe den med dens egen missionerende opgave. Endnu vanskeligere stiller farhaldene sig i j6jeblikket far prxslemisslomererne. En pnest, del' st r i et sognearbejde, og som lader sig udscnde som missiomer, bliver ikke frigjort til dette arbejde, men han bliver simpelthen afskediget sam prxst i den danske falkekirke! Det er et levn fta det middelalderlige territorialsystem, hvor land ag kirke udgjarde en enhed, sa at kirkens gr~cnscr faldt sammen med rigets gra':l1ser, og det svarer slet ikke til vort arhundredes stigende farstaelse for, at Kristi kirke ud aver hele jarden er een, og' at de farskellig'e kirkeafdelinger er bundet sammen pa en made, der ikke kan anerkende geogtafiske - cller andre gnenser. Rent praktisk bclyder dennc afskedigelse af prxster dels, at de falder uden far det biskappelige tilsyn, medmindre de kammer ind under den lakale kirkes tilsyn. Det er et problem, der vii vakse i takt med, at den nytestamentlige farstaelse af, IlVad kirken er, vakser. Dels betyder det, at danske prxster, del' udsendes som missiomerer, mister deres pensiansret i falkekirken, IlVad der igen medfj6rer, at mange dygtige missiomerer, del' ellers ville have fortsat cleres arbejde, nu beslutter sig til at vende hjem fj6r 40ars alderen for at kunne genvinde cleres pensionsret. Et andet afsnit i henvendelsen handler am farhaldet til Falkekirkens Missiansrad, der lidt senere skal amtales udfl'srligere. Kart gar farslagene i dette afsnit lid pa, at radet ma anerkendes af de falkekirkelige myndigheder sam farhandlingspartner i spj6rgsmal, der angar falkekirkclig ydremissionsarbejde, at ud- H - Nonk Tidnkrift for Mlljon - IV 209

6 gifterne ved missiansarbejdets repnesentatian i internatianale institutioner og deres ms'lder d:rkkes pa samme m de som folkekirkens repncsentation i~vrigt, ag at ls6nnen til radets sekretrer skailldredes af de kirkelige midler pa lignende made som pr:rstels'lnningerne. Det tredje afsnit drejer sig om menighedernes forhold til ydremission. Pa Kristi Himmelfansdag samles del' i langt de f1este menigheder ind til ydremission. Arets kollektdage hal' imidlertid et meget tilf eldigt pr~eg, ag vi meller, at hvis det er rigtigt, at kirkens fllnktion kan lidtrykkes v:rsentligt i ordene f:rllesskab, diakoni og mission (jvf. hovedtemaerne ved Kirkernes Verdensrads generalfarsamling i New Delhi: enhed, tjeneste ag vidnesbyrd), sa ma delle ogsa finde lidtryk igennem kirkearets kollekter. Nogle af os S'lnskede at ga sa vidt, at del' blev en manedlig kallekt far missian ag en far diakani medens de ~vrige kollekter kllnne anvendes til andre formal, men i henvendelsen stillede vi det forsigtigere forslag, at del' blev abnet mlllighed for optagelse af nere arlige kollekter til ydremission. I aile vabenhllse findes del' indsamlingsbs'lsser, og i IlVen fald en abligatorisk, nemlig til sognets fattige, en indta:gt, del' i vores velf:rrdssamfllnd mang-e steder er blevet problematisk, da mang'e sagne hal' vanskeligt ved at finde en ordentlig anvendelse af disse penge. I sammenh:rng med det forestaende kllnne det derfor v:rre S'lnskeligt, om del' fandtes to obligatoriske kirkebs'lsser, en til mission og en til diakoni. I flere af vore stifter er del' ved at blive opbygget samarbejdsudvalg eller stiftsudvalg far ydremission. Samarbejdsudvalgene bestar af repr:rsentanter fra de forskellige missionsselskaber inden far stiftet, ag deres opgave er at arrangere f<ellesarrangementer for ydremission og i det hele taget sammen at drs'lfte. hvordan selskaberne i fa::llesskab bn pr;esentere stiftet for missionsforpligtelsen. Vi sa imidlenid gerne. at det ville va::re mllligt i disse samarbejdslldvalg ogsa at fa repra::sental1ler fra stiftet f. ex. lidpeget af biskoppen eller af landemodet (provsternes f:rllesms'lde). Hvor det bn lade sig- g-s'lre, vii navnet blive ;endret fra samarbejdslldvalg til stiftslldvalg og i sig' selv v;ere lidtryk for 210

7 sammcnhfjrighcden mellem kirke og mission inclcn far stiftet. Et andet fors g pa at na stifterne som sadan er blevet gjort det sidste halvandet ar i Arhus stift. En rrekke af missionsselskaberne gik sammen om fra I. maj 1965 at ansreue en stiftsprrest i Arhus for ydremission. Hans opgave er blevet betegnet som den at sreue stiftet «pa missionsfod». Han I nnes af selskaberne, men star i vrigt pa linje med stiftets vrige prrester, hvilket bl. a. vii sige, at han blel' ordineret til prrest og fik kollats I'ed biskop pen. Hans mang'esidige arbejde hal' ol'erl'ejende bestaet i at holde foredrag', m der og gudstjenester, at I'rere med til at til reuelregg'e f;ellesarrangementer, at f re samtaler med prrester, menighedsr!lcl o. lign., at holde kontakt med studenterne I'ed IInil'ersitetet og de I'rige I;ereanstalter (hl'ilket er af betydning for rekruteringen af nye missionrerer) og en rrekke andet. Deue arbejde kllnne sikkert I'rere udf rt ligesa godt af en frelles missionssekreuer for stiftet, men dels hal' I'i fornemmet, at prres terne, del' u'ods alt er vores vigtigste indfaldsport til menig. hederne, hal' vreret glade for, at det val' en kollega, del' kom til dem, og dels hal' vi fllndet, at det I'ar et skridt i den rigtige ret ning af integrcring mellem kirke ag mission. Henvenclelsen til Slrllktllrkommissionen indeholdt derfor agsa en anmodning am, at del' blev skabt mulighed for, at del' i 11I'ert stift kunne dannes stiftsudvalg og ansreues stiftsprrester (del' derefter skulle I nnes af de kirkelige midler 50m stiftets vrige prrester). Det er imidlertid meget tvivlsomt, 111'01' langt strukturkom missioncn vii komme med at kunne gennemf~re disse udtryk for den indre sammenhreng mellem kirke og mission, ikke mindst pa grund af de grundtvigsk-tidehvervske kredses hardnakkede fors g pa at fastholde adskillelsen mellem folkekirken som den borgerlige ramme om s ndagsgudstjenesten og de kirkelige handlinger pa den ene side og alt det frivillige kirkelige arbejde derunder ogsa missionsarbejdet - pa den anden side, alt det man med et foragteligt lidtryk kalder «aktivisme», sam kan VLere udmrerket for dem, del' nu interesserer sig for det, men som man f ler sig kaldet til at beskyue folkekirkens I'rige medlemmer i at blil'e engageret i. Det hal' derfor I'reret n dl'endigt, at 211

8 vi liafha::ngig af de resliitater, strllkturkommissionen eng ang m~lte komme til, fra missionsradets side ssisger at finde veje f1 emad. Fors~gene mecl samarbejds- eller stiflsudvalg og stiftspncstcn blev skabt pa initiativ h-a Dansk Missionsrad, men hal' allerede va::rct omtalt. Det cr dog va::rcl at na':vne endnu et projckt, schrom det ikke star direkte i missionsradets regi. HiskoI' Josia Kibira fra BlIhayastiftet i Tanzania, hvor Det Danske Missionssclskab hal' et ae sine vigtigste arbejdsomrader, val' i Eoraret 1965 i Dan mark og f9lrte derunder Eorhandling'er am at sende en af sine pr<ester til Danmark for en tid bl. a. for at studere Gammel Testamente, del' val' et omrflcle, hvor hans prxster ikke havdc den n9ldvendige uddannelse, og fra I. august 1965 hal' pastor Kailigila ophaldl sig i Danmark sammen med sin familje. Det interessante heri er for det fs!1rste, at det ikke er et selskab, men en menighed, nemlig NI~l1evang'Skirkensmenighecl, del' har laget initiativet og agsa hal' skaffct den f1konomiske baggtund for opholdet, idet menigheden hal' indsamlet ca kr. - uden at det er gaet lid over dens ~vrige indsamlinger - og deruclover hal' faet st9ltte fra Trankebarfondet, sa at pastor Kalugila nu hal' haft et ars studier dels ae dansk dels af Gammel Testamente. Det n<este interessante er, at med biskoppens hj<elp er del' blevet skabt mulighed for, at pastor Kaillgiia forel9lbigt for et ar bliver ansat som hj.,lpepr<est ved M9lllevangskirken, ansat og 19lnnet ae de s<edvanlige kirkelig'e midler. Vi hal' pa denne made faet bruclt det garnle skema, at mission er, at eler fra den vestlige verelens missionsselskaber ensieligt seneles missionxrer til at ar bejde i Afrika og Asien, og til genga:ld faet udtrykt verdensmissionen som hele Kirkens Eorkyndende og missionerende arbejde, del' foregar overalt i verden, og hvor kirkerne i en gensidig solidaritet hja:lper hinanden med at udf9lre denne opgave. Vi er pa vej ind i en ny tid, hvor vi ikke hengere kan lukke 9ljnene for, at sa:klllariseringen i vesten er sa g('nnemf~rt, at vi rna betragtc Europa lige sa fuldt som et missionsomrade sam Afrika og Asien, og at de unge kirker er ved at v:ere sa voksne, at de kan begynde at hj:elpe os. Endvidere er man nll i stiftet beg)'ndt 212

9 al overveje mllligiteden [or al [rig\'lre en a[ sliflels pr.csler [or Era sliftel al sende Itam lil en lids ljenesle i BuhayastifLet i Tanzania. Den vigtigsle nydannelse inden [or den sidste lid i denne relning er dog vel oprenelsen a[ Folkekirkens MissionsrM. Dansk Missiansrad, der er ha 1912, har i de sencre ar underslreget sin \'Ikllmeniske brakter suerkere, saledes at nu bade Methadistkirken, Baptistsamhmdet, Frelsens H",r ag Den Apaslalske Kirke er medlemmer. Det Itar imidlerlid medf\'lrt, at der har v",ret et stigende \'Inske am at fa et rent falkekirkeligt argan, der kunne tage sig af forhaldet til f. ex. Det IUlherske Verdens [orbllnd og Den danske Folkekirke. Det var derfar rent prak liske sp\'lrgsmal, der la bag \'Insket am el [alkekirkeligt argan, ag ikke nagel u\'lkumenisk. Tv"'rtimod har den st\'lrste t\'lven meldt sig Era folk, der var ",ngstelige far, at det \'Ikllmeniske missiansrad derved skulle miste naget af sin belydning. Tv",rt imad er det gl",deligt at se den sligende \'Ikumeniske [orslac1se ag det stigende, \'Ikllmeniske samarbejde, der er i Danmark bade indenfor missiansarbejdet, det internatianale hj",lpearbejde og i farhaldet de enkelte danske Kirker imellem. Derfar \'Inskede man heller ikke at skille Dansk Missiansrad ag Falkekirkens M issionsrad Era hinandcn, lllen danncde det sidste sam en af deling inden [ar det [\'Irste, saledes at aile de folkekirkelige medlemmer af Dansk Missiansrad IIdgjorde Falkekirkens Missions rad. For at underslrege denne sammenh\'lrighed mellem de to organer har de f",lles [armand, "'estfarmand ag generalsekret"'r. Folkekirkens Missiansrad har naturligvis sam en af sine prima::rc opgaver at vcere ct samtaldorulti og et samarbejdsorgan [ar de falkekirkelige missiansselskaber. Det er en del apgaver, sam det enkelte selskab bedst sclv kan l\'ise, men der er ogsa en r"'kke apgaver, sam med fordel kan l\'ises i f",liesskab, [ordi ar bejdet ved en sadan ralionalisering kan g\'lres bme bedre ag billigere. Der Itar i denne farbindelse v",ret n",vnt IIdgivelsen af et [",lies missionshlad, f",lles filmcentral og bogforlag, f",lles m\'ldesekretariat, [",lies kassererkontor o.lgn. Der er agsa en r"'kke opgaver sam vi kiln kan l\'ise i [",llesskab. Det gxlder f. ex. 213

10 radio og fjernsyn, skoler og seminarier og meget andet, hvor man ikke glnsker, at 16 forskellige selskaber skal komme 19lbende, men hvor man er s<erdeles Iydhl'lr, hvis vi virkeligt kan komme i f<ellesskab. Det skal ikke n<egtes, at der har v<eret meget stor uenighed om radets mals<etning og stadigv<ek er del. Der er selskaber, der I'lnsker at holde procentsatsen for udgifterne til hjemmearbejdet nede pa et minimum, og der cr selskaber, der er overbevist 0111, at hvis deres arbejde overhovedet skal have en fremtid, ma der gl'lres en energisk indsats i hjemmearbejdet. Der er selskaber, der er overbevist om, at alt, Iwad der med fordel kan g(.res i f<ellesskab, ogsa bglr gl'lres f<elles, og der er selskaber, der I'lnsker, at radet kun skal v<ere et samtaleforum, medens hjemmearbejdet overvejende udfl'lres af det enkelte selskab samtidig med, at de har en ikke helt uberettiget <eng'telse for, at en f<elles indsats vii betyde en dublering af arbejdet og en st<erk forl'lgelse af kontingentet til radel I forsl'lg pa at finde en f<elles mals<etning ind bl'ld vi samtlige selskabers bestyrelsesmedlemmer til et f<ellesml'lde i februar. Vi kan vel n<eppe sige, at vi pa dette ml'lde kom stort l<engere end til at fa pr<esenteret, hvor store forskellene er inden for dansk folkekirkelig ydremission, men det var alligevel et historisk skridt pa vejen mod stl'lite f<ellesskab inden for vort f<elles arbejde. Hvordan mals<etningen end udvikler sig har det foregaende drejet sig om Folkekirkens Missionsrad som et samarbejdsorgan meljem selskaberne, sam et instrument for dem, hvorigennem de kunne udfl'lre nogle af deres funktioner pa en bedre made end gennem deres egne sekretariater. Hvad del' er intercssant i denne artikels sammenh<eng er imidlertid det faktum, at radet allerede i sin sammens<etning peger ud over disse opgaver. Folkekirkens Missionsrad bestar nemlig ikke blot af repr<esentanter fra selskaberne, men derudover ogsa af en r<ekke medlemmer, der indv<elges pa grund af deres s<erlige expertice og desuden af repr<esentanter Era biskopperne, fra den Danske Folkekirkes mellemkirkelige Rad, Era Folkekirkens Nl'ldhj<elp og andre, saledes at radet er noget mere end et f<ellesradmellem selskaberne. 214

11 Ved radels clannelse sa vi vel naeppe klart nok konsekvenserne heraf, men i cliskussionen om, hvad radet skal v ere, er mods<et ningen kommel stadig tydeligere frem imellem dem, der ville foretraekke et rent faellesrad af missionsselskaberne, og dem, cler nsker at give radet et videre perspektiv gennem at g re det til et skridt pa vejen mod integrering af folkekirken og de folkekirkelige missionsselskaber. Denne cliskllssion er dllkket 01' pa en raekke pllnkter f. ex., om de medlemmer, der ikke repraesenterer selskaberne, skal have fliid stemmeret pa linje med disse. Der synes dog at vaere en overvejencle tilsilitning lil at se radet ikke blot som et samarbejdsorgan mellem selskaberne, men ogsa som et organ, der har den selvstaendige opgave at vaere med til at opbyg"ge kirkestrukluren i dansk folkekirkelig mission. Det betyder ikke, at Folkekirkens Missionsrad ma betragtes som spiren til et nyt selvst,endigt organ, der arbejder liafhaengigt af selskaberne, eller endda som spiren til et nyt missionsselskab. Trods alt repraesenterer clet st rste f1erlal af radets medlemmer selskaberne, der saledes hele ticlen kan kontrollere lidviklingen. Og en del af radets opgaver vii - som n<.evnt - netap v<ere dem, som radet liclf rer pa selskabernes vegne, forc!i cle bedst kan lidf res i faellesskab. Men vecl siden cleraf har clet altsa clen opgave at opbygge en ancien strllktur encl clen, som selskaberne bygger pa, at placere yclremission i sammenhaeng mecl folkekirkens hele liv og dermecl vaere mecl lil al sikre clansk, folkekirkelig ydre mission en fremtid. Det samme clobbelte perspektiv kan ogsa ses i raclets clirekte arbejclsopgaver. Det er pr 15. allg"list i ar blevet ansat en ny sekretaer, hvis arbejdsomrade er blevet koncentreret pa to pllnktel': missionsinformation i videste betydning gennem presse, raclio, fjernsyn osv. samt kontakten med de folkekirkelige menigheder. Jeg skal kort naevne nogle af de opgaver, som vi har taget 01' med hensyn til clet sidste pllnkt. Kristi Himmelfartskollekten fra de danske menigheder til ydremission hal' i de senere ar vaeret slagneret omkring kr, og cle f1este regnecle mecl, at det ikke ville vaere mliligt at bringe clen i vejret. Ved et intensivt forarbejcle Iykkecles clet os imicllertid at fa clen til at 215

12 stige med 46 % eller med over kr, og vi ser det som et udtryk for, at menig'hederne som. menigheder og ikke blot som enkeltpersoner I'lnsker at v<ere aktivt med i missionsarbejdet, En r<ekke menigheder hal' I'lnsket at fa et missionsprojekt at samle sig om, men de vii have projekter fra folkekirkelig ydremission i f<ellesskab og' ikke blot fra et enkelt selskab. Vi hal' derfor fra de enkelte selskaber modtaget projekter i forskellige prisklasser og pr~senterer clem tlll sam let (or menighedernc. pa. denne made hal' vi fastholdt, at det er selskabernes arbejde, og alligevel kommer vi i f<ellesskab til menighederne. I en del kirker er del' blevet opstillct faste indsamlingsb sser til ydremission, ag del' kommer regelm<essige bell'lb herrra. Men det burde v,ere tilf<eldet i langt flere kirker, og derfor udsender vi til menighederne en folder med appel til dem om at lade si'tdanne bl'lsser opstille, samtidigt med at vi giver dem en r<ekke konkrete forslag til sadanne bl'lsser. Hvordan nar vi de mange gtene inden for mcnighedens Iiv? Hvordan engagerer vi b rnearbejdet, ungdomsarbejdet, bibelkredsene, Unge-Hjem-kredsene, studiekredsene, (eldrem c1erne os\'. i yeh'emission? Del' er mang"c opgaver at ga i gang meel, men vi hal' startet med konfirmanderne f rst med en indsamling blandt konfirmander til et motorcykel[ond til missionsomraderne og Ill! i eftediret med udgivelsen at et 8sidet hefte om ydremission til anvendelse i konfinnationsundervisningen. Vi overvejer ogsa en kampagneperiode, h,,01' over et tidsrum aile de farskellige sider af menighedens liv skal kancentreres om ydremissiansarbejdet. Deue kr<ever dag meget indgaende farberedelser, og er endnu kun pa overvejelsernes plan. Denne artikel hal' v,eret et - maske naget flimrende - overblik aver nag'le af de problemer og apgaver, del' det sidste ars tid har v<eret arbejdet med inden far dansk, falkekirkelig ydrcmissions hjemmefrant. Men farhilbentlig hal' de kankrete exempler ikke fortonet den rammc, som de er sat incl i, nemlig spl'lrgsmillet om, hvardan vi udtrykker sammenkengen mellem kirke og mission, hvordan vi g r verdensmissionen til hele kir- 216

13 kens forpligtelse, hvordan vi kan bygge bra over klpften mellem missionsarbejdct og kirkens ~\'rige liv. Selskabsstrukturen skabtes i det 19. 5rhundrede og er p5 mange milder knyllet til delle 5rhundrede. Denne struktur h<enger 1'5 en vis made samlllcil Illeet det 19, arhundredcs individualisl1lc og ganske lidpr,t:get ogsa med del 19, arhllndrcdes form (or v,ckkelse. Det betyder, at vi i missionsarbejdet uden anf<egtelse har f16rt en hel del af det 19. flrhundredes teologi og arbejdsformer med os langt op i det 20. 5rhundrede, og hidtil er det g5et godt. rvlen problcmcl meldcr sig stadig strerkcre. Vi ser, hvordan genncmsnitsalderen i missionskredsenc sliger fra ar til ar pa grund a( mangel pa tilgang af yngre mennesker. Vi m~der de lingc, del' godt vii engageres i mission, men sam bestemt ikkc vii inel i en missionskreds. Vi l11~der mcnigheder, der vii st~tte hele folkekirkens mission og ikke de enkelte selskaber. Disse og en ra::kkc andre tegn er advarsler til as am, at vi ilia g~re et cnergisk arbejde med at pr~~vc at finde fremtidens strukturer i missionsarbejdet. Opbrudstider, hvor man s('ger at finde nye veje, virker altid kaotiske og forvirrende, og det skal heller ikke n<egtes, at de selskaber, der klarest fastholder selskabsstruklllren, idag st5r langt st,crkere end de selskaber, der forst5r, at en oml,egning af arbejdet er en n~jdvendighed. Men vi er n16dt til at se lid over dagens situation, hvis vi ogsa om ti ar skal kunne v;.ere med til at op[ylde den missionsbefaling, som Herren har givet sin kirke at udft1re indtil venlens enele. 217

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Thomas Wibling Lad ikke et handicap styre dit liv! Thomas Wibling 2010

Thomas Wibling Lad ikke et handicap styre dit liv! Thomas Wibling 2010 Thomas Wibling Lad ikke et handicap styre dit liv! Thomas Wibling 2010 Forlaget Ha det godt www.forlagethadetgodt.dk Layout: Jan Jakobsen Fotos for- og bagside: Jan Jakobsen 1. udgave - 2. oplag 2012 ISBN

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? Interesseret i arbejdet. God samarbejdspartner. Kan fatte sig i korthed Åben omkring ressourcer, tid mål og evner Aktiv og interesseret

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Tale ved generalforsamlingen i Distriktsforeningen af menighedsråd i Grene provsti.

Tale ved generalforsamlingen i Distriktsforeningen af menighedsråd i Grene provsti. 1 Hvad bliver menighedsrådenes rolle i den kommende periode? Tale ved generalforsamlingen i Distriktsforeningen af menighedsråd i Grene provsti. Billund, den 24. februar 2009 Kære gamle og nyvalgte menighedsrådsmedlemmer.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977:

Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977: Afskrift fra Kalundborg Folkeblad Ved.: Flemming Paulsen Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977: Præsten, biokemikeren, sommerfuglesamleren i Føllenslev præstegård. Den unge Eivind Palm Hvorfor siger man

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Johannesevangeliet 3.1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

QASIGIANNGUIT. Bevaringsvzrdige bygninger og bydele. Gr nlands Hjemmestyre. ~konomidirektoratet

QASIGIANNGUIT. Bevaringsvzrdige bygninger og bydele. Gr nlands Hjemmestyre. ~konomidirektoratet QASIGIANNGUIT Bevaringsvzrdige bygninger og bydele Gr nlands Hjemmestyre ~konomidirektoratet 1990 QASIGIANNGUIT I Qasigiannguit udpeges Den gamle bydel som bevaringsomrade. 1. Den gam1e bydel Bevaringsomradet

Læs mere

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time.

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time. Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen Partii Naleraq Svar på 37 spørgsmål nr. 292 om kateketer, organister, præster, menighedsrepræsentanter

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Om den nye danske højmesseordning

Om den nye danske højmesseordning Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo 7.-8. januar 1993. Indhold 1. Frivillighed og decentralisering

Læs mere

"et lys til åbenbaring for hedninger"

et lys til åbenbaring for hedninger FEBRUAR MARTS 2012 34. årg. Nr. 2 Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel (Luk 2,32.34) På dagens fest (søndag d. 5. februar) betragter vi Jesus, som Maria og Josef bringer

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

[- Nyt fra Februar 2014]

[- Nyt fra Februar 2014] [- Nyt fra Februar 2014] Af Mette Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Vielse udenfor kirkerummet

Vielse udenfor kirkerummet Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION Forud er der normalt gået 6 timer, fra pumperne med sovemedicin og smertestillende medicin er slukket, til lægerne kan lave den første hjernedødsundersøgelse. Herefter

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

Der er brug for at du...

Der er brug for at du... Der er brug for at du... betaler kirkeskat - nu. Jeg betaler kirkeskat af den simple grund at jeg gerne vil have den katolske kirke i Danmark skal bestå. Jeg ville være ked af det, hvis kirker skulle rives

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Der afholdtes bispemøde 22. og 23. april 2013 på Hotel Hesselet med følgende dagsorden:

Der afholdtes bispemøde 22. og 23. april 2013 på Hotel Hesselet med følgende dagsorden: Der afholdtes bispemøde 22. og 23. april 2013 på Hotel Hesselet med følgende dagsorden: 1. Supplering af emneliste 2. Kalender: Bispevielse i Haderslev den 12. maj 2013 Nordisk bispemøde den 24.-27. juni

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - Svensk folkevise 332 - På Jerusalem, det ny 335 - Flammerne er mange 403 - Denne er dagen 439 - O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Formandsberetning 2008

Formandsberetning 2008 Formandsberetning 2008 Jeg har valgt at opbygge formandsberetningen på følgende måde: Tilbageblik på året der gik Bestyrelsens arbejde Udfordringer for fremtiden Afslutning Tilbageblik på året der gik

Læs mere

KRISTUS AARHUS UNIVERSITET ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN

KRISTUS AARHUS UNIVERSITET ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN KRISTUS HOVEDPUNKTER I KRISTOLOGIEN Det Nye Testamente Oldkirken Reformationen Luther viderefører to-na turlæ ren Oplysningstiden Kritik a f dogmerne om Kristus Kritik af Jesu guddommelighed / søgen efter

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Bestyrelsens årsberetning 2010

Bestyrelsens årsberetning 2010 Bestyrelsens årsberetning 2010 2010 har været det første normale år efter bispevalget og bispeskiftet i 2009. At der er kommet nye tider, har vist sig i det ydre ved nogle signalgivende ændringer: Landemodetraditionen

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver 12.s.e.trin.18.8.2013. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 414 Den mægtige finder vi ikke, 305 Kom Guds Helligånd, 443 Op til Guds hus, 11 Nu takker alle Gud. Nadver: 4 Giv mig Gud. Gråbrødre 17: 5 O havde

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere