pa VEJ MOD EN NY STRUKTUR I MISSIONSARBEJDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pa VEJ MOD EN NY STRUKTUR I MISSIONSARBEJDET"

Transkript

1 pa VEJ MOD EN NY STRUKTUR I MISSIONSARBEJDET av HENNING TALMAN De sidste 150 rs danske, folkekirkelige missionsarbejde hal' vleret pr;eget af en bestcmt struktuf, nemlig selskabsstrukturen. Fra Det Danske Missionsselskab blev stiftet i 1821 og frem til 1965, hvor Selskabet til styltte for Pakistans lutherske kirke blev dannet, er del' opst et en lang r"'kke missionsselskaber, hvoraf nogle hal' vokset sig Slore, medens andre er forblevet temmelig sm. Trods aile disse selskabers mange indbyrdes forskelle hal' de strukturen tilf",lles, en bestyrelse, del' leder arbejdet, og ud over hele landet kredse af mennesker, del' er blevet interesseret i netop dette stykke arbejde, og som offervilligt ar efter ar sam IeI' de pengc, sammell, del' skal til for at forts ette og evt. udvidc det. Billedet i de andre, nordiske lande er meget parallel hertil, sft del' er ikke gttll1d til at g re sierligt meget lid a[ de ~benlyse fordelc, som denne struktuf hal' haft - naturligvis f fst og hemmest den personlige kontakt mellem den givende kreds og arbejdet pa missionsmarken gcnnem breve og beretningcr derudc fra J bes g af hjemmcv~rende missiomerer og 1111 og cia ogsa af en af de unge, indfyldte, del' med deres hudfarve, s",rpr;egede p kl",dning osv. altid er en oplevelse. Denne personlige kontakt medfylrer naturligvis, at kredsene f r en st'.erk fyllelse af, at delle arbejde er «vores», Iwad del' igen fylrer til den offervillighed, del' er baggrunden for, at del' kan indsamles disse i sandhed imponerende store belylb, ikke blot nu og da ved en s"'rlig kampagne, men r efter ai', maned efter maned kommer belylbene regelm essigt indo Del' kunne skrives en hel artikel, del' med fuld ret lovpriste hele denne opbygning, som missionsarbejdet hidtil hal' haft, men da denne artikel hal' til formal at peg'e pa de tendenser til en ny struktur, del' er ved at spire frem, vii jeg lade det v"'re 205

2 ved dette, blot med en slxrk understregning af del positive s)'n 1'5 selskabsslruktnren, sam jeg har. net er ikke vejen frem, hvis man hhdh'endet nedbr)'der en slruklnr, der endllll er levedygtig, og s?t1;'cnge man ikke hal' en ancien strllktur at s;:ctte i stedel for. Men 1'5 den andcn side melder dct sp0rgsm51 sig stadig st"'rkcre am, hvor!;enge endnll selskabsstrllktnren vii vedblive at vxre sa levedygtig, sam den hidtil hal' vxret. Og hvis man hal' en berettiget bekymring for, at dcnne struktllr hal' kulmineret og Illi er i tilbagegang for maske ved meste arhundreskifte at have lldspillet sin rolle, s5 har vi ogs5 en [orpligtelse til at beg)'nde at oparbejde en n)' struktnr, der [ra begyndelsen vii komme til at 10be parallelt med selskabsslrllkturen, indtil den en dag skal ovenage dennes 1'1 ads. net enesle, der st5r helt fast, cr, at salcenge verden bestar, vii ogsa Kristi kirke besta, og salxnge vii den ogsa have beralingen over sig, at evangeliet skal forkyndes indtil verdens ende. Vi mfl planlcegge for fremtiden, sa at vi ikke risikercr en dag at sta som medlemmer af en lem ]",stet kirke, del' ikke I<engere er i stand til at fons<ette sin 01' gave inden for verdensmissionen, forcli vort traditionelle m mster er smlllc1ret langsomt bort, llden at vi hal' s rg"et for at opbygg"c et n)'t. Den strllktur, man fors ger at finde veje Frem imod, er en opb)'gning, IlVor det ikke er de st0rre eller mindre hedse af interesserede i"dell for kirken, men hvor det er hele kirken, del' indser sin rorpligtelse pa og overtager sit ansvar for verdensmissionen. Problemet er i grunden dobbelt_ 1'5 den ene side er del' mang"c mennesker inden for vore kirker, del' aldrig hal' vreret engageret i mission, dels fordi de aldrig hal' Vleret stillet ansigt til ansigt med, at det er ogsa deres forpligtelse som medlem af en kirke at v;:ere rned til, at andre mennesker far del i den samme velsignelse, sam vi hal' rrlet i m det med den opstandne Kristlls igennem fork)'ndelsen a[ evangeliet, dels [ordi de af forskellige gtl1l1de mener, at det ikke er rigtigt at missionere blandt andre mennesker, og' at de der[or ikke b0r og ikke vii st0tte missionsarbejdet. 1'5 den anden side er del' indcn [or nogle dele af von missions- 206

3 folk en opfauelse af, at det aldrig kan vxre hele kirken, der kan missionere. Isa~r i en folkekirkeordning - men sandelig ikke kun del' - vii del' v;ere et IItal af variationer af troens liv fra den st;:crke levende tro til den Illest vanem;:cssige og fonnelle tilknyt. ning til kirken. Ukrudt og' hvede gror sammen indtil hs;jsten. Hyklere og' xgte krisme vii findes inden for kirken til enhver tid. Vi ved, at del er sadan, og at del klln er sv;:crmerne, del' mener, at del vii v~ere muligt at skabe «rene» menighecler. Men bs;jr vi da i hven fald ikke ss;jge at undga, at disse mennesker lager del i den Iivgivende runktion, som mission er? I Danmark er vi Iykkeligvis start set kommet lid over denue problemstilling, sa at vi uden megen diskussion kan sige til hinanden, at enhver ds;jbt denned er bade bereuiget og forpl igtet til at gil ind under missionsbefalingen. Vi har ingen ret til at 11Ikkc nogen ude her. Kan vi have kirkeligt fxllesskab med et menneske, m1\ det vxre et fuldt fxllesskab. Kan vi g'1\ til alters med et men neske, 111a vi og"sa kunne v,:ere f;:clles rned ham i evangeliets 01' kyndelse for aile folkeslag. Ligesom vi ikke har ret til at lhegte!laget menneskc del i Guds g"aver, hal' vi heller ikkc ret Iii at nxgte ham at "xre med i Guds opgaver til os. Det er hele kirkcn, vi skal n1\, Iwert enkelt medlem af den, sam vi ma pra~sentere for missiansforpligtelsen pa en m~de, sa at han forstar, at det ogs1\ er hans forpl igtejse. Denne forstaelse hal' f~rt til de senere ai's mange slagord sam «kirke er mission», «den missionerende menighed» osv., aile udtryk far en genopdagelse af, Iwad det vii sige at v,ere kirke. Det skal kun lige n~vnes, at lidvikling'en med ~endringen fra missiansstatianer til unge se1vsta:ndige kirker, hvorved missionsarbejdet bliver et gensidigt forhold mellem kirker, har rejst spflrgsm1\let, om deue forhold kan existere mellem en kirke p1\ den ene side og et mis sionsselskab p1\ den anden. Det er problemer, som der i de senere 1\r er blevet arbejdct energ'isk med over hele verden, ogs1\ her i Skandinavien. Men her er c1et med vore folkekirkeordninger ofte meget vanskeligerc end andre steelei' at virkeligg~re sadanne tanker. I Danmark er det maske endnll vanskeligere end i de andre nordiske lande, 207

4 fordi vi st~r helt uclen nogen form for kirkeforfatning, uden anden kirkelig overleclelse encl vort folketing. Det hal' bl. a. v,eret meclvirkencle til, at vi star mecl en clansk folkekirke, cler i gtunden er splittet i to dele, den ene man med et meget misforst~e1igt ucltryk hal' kalclt clen «officielle» kirke, cler bestar af sognemenighederne, sognepncsterne og biskopperne og med kirkeminister og folketing som verste konomiske og administrative leclelse. Den ancien er alt clet frivillige, kirkelige arbejcle som missionsarbejdet, diakonien, det organiserede ling'domsarbejcle 05V, og' som kun hal' en meget svag organisatorisk forbinclelse mecl clen «officielle» kirke. Det m~ ikke misforst~s. Der er ingen moclscetning mellem cle to parter. De folkekirkelige missionsselskabers arbejcle f. ex. er naturligvis folkekirkens missionsarbejcle, cle mennesker cler bcerer det, cleltager naturligvis i deres sognemenigheds s0ndagsgudstjenester, og menighederne er ig'cnnem kollekter, forbr6n m. v. mecl i arbejclet. Men clen organisatoriske forbindelse mangler, og den organiske forbindelse er alt for svag. Strukturen kan ikke give lldtryk for, at mission er hele kirkens opgave. Jeg skal i clet frolg'enclc berette om cle - licit famlencle - fors0g, som vi i det sidste ai's tid hal' gjort i Danmark for at give udtryk for enheden mcllem kirke og mission. I 1964 nedsatte kirkeminister ftti Bodil Koch en strukturkommission, der skulle gennemarbejde aile sprorgsm~lene om folkekirkens opbygning i VOl' tids samfund. Kommissionen ud frorer sit arbejcle igennem en r'ekke underuclvalg, og et af disse beskceftiger sig med det frivillige, kirkelige arbejcle og" dermed ogsa med ydremission. Vi udarbejdede derfor til strukturkom missionen en henvenclelse, der incleholclt en rcekke praktiske f'jrslag. Den frorste gttlppe af forslag" clrejede sig- om missioncerernes forhold. Det ville v~re nskeligt, om indvielsen til mission~r kunne ske pa Iignende made som przesteindvielse, og at et ritual herfo!' inclgik i folkekirkens rovrig-e ritualer. Pa clenne m~cle ville man fa et klarere ucltryk for, at missioncererne udsencltes - ikke blot af et selskab - men af clen clanske folkekirke for at grore et stykke arbejcle i dens tjeneste ude i det hemmede. Det er 208

5 nemlig i j6jeblikket slet ikke sadan. Den Calkekirke, vi har, kan kun rliltil11c mennesker, del' bor i Danmark, og det vit sige, at en missionxr, del' rejser lld, dermed ikke engang l<engere er mecllem af falkekirken, endsige da kan se sit arbejde sam et arbejde i falkekirkens tjeneste. Det er derfar nj6dvendigt, at missiomererne far mulighed for at bevare cleres mecllemsskab af falkekirken, nar de rejser ud, hvis vi skal kunne udtrykke, at missian i dag er hele Kristi kirkes farpligtelse, ag at den ud fj6res igennem, at den ene!<irke stiller persanale ag penge til radighed far en anden kirke for at hjxlpe den med dens egen missionerende opgave. Endnu vanskeligere stiller farhaldene sig i j6jeblikket far prxslemisslomererne. En pnest, del' st r i et sognearbejde, og som lader sig udscnde som missiomer, bliver ikke frigjort til dette arbejde, men han bliver simpelthen afskediget sam prxst i den danske falkekirke! Det er et levn fta det middelalderlige territorialsystem, hvor land ag kirke udgjarde en enhed, sa at kirkens gr~cnscr faldt sammen med rigets gra':l1ser, og det svarer slet ikke til vort arhundredes stigende farstaelse for, at Kristi kirke ud aver hele jarden er een, og' at de farskellig'e kirkeafdelinger er bundet sammen pa en made, der ikke kan anerkende geogtafiske - cller andre gnenser. Rent praktisk bclyder dennc afskedigelse af prxster dels, at de falder uden far det biskappelige tilsyn, medmindre de kammer ind under den lakale kirkes tilsyn. Det er et problem, der vii vakse i takt med, at den nytestamentlige farstaelse af, IlVad kirken er, vakser. Dels betyder det, at danske prxster, del' udsendes som missiomerer, mister deres pensiansret i falkekirken, IlVad der igen medfj6rer, at mange dygtige missiomerer, del' ellers ville have fortsat cleres arbejde, nu beslutter sig til at vende hjem fj6r 40ars alderen for at kunne genvinde cleres pensionsret. Et andet afsnit i henvendelsen handler am farhaldet til Falkekirkens Missiansrad, der lidt senere skal amtales udfl'srligere. Kart gar farslagene i dette afsnit lid pa, at radet ma anerkendes af de falkekirkelige myndigheder sam farhandlingspartner i spj6rgsmal, der angar falkekirkclig ydremissionsarbejde, at ud- H - Nonk Tidnkrift for Mlljon - IV 209

6 gifterne ved missiansarbejdets repnesentatian i internatianale institutioner og deres ms'lder d:rkkes pa samme m de som folkekirkens repncsentation i~vrigt, ag at ls6nnen til radets sekretrer skailldredes af de kirkelige midler pa lignende made som pr:rstels'lnningerne. Det tredje afsnit drejer sig om menighedernes forhold til ydremission. Pa Kristi Himmelfansdag samles del' i langt de f1este menigheder ind til ydremission. Arets kollektdage hal' imidlertid et meget tilf eldigt pr~eg, ag vi meller, at hvis det er rigtigt, at kirkens fllnktion kan lidtrykkes v:rsentligt i ordene f:rllesskab, diakoni og mission (jvf. hovedtemaerne ved Kirkernes Verdensrads generalfarsamling i New Delhi: enhed, tjeneste ag vidnesbyrd), sa ma delle ogsa finde lidtryk igennem kirkearets kollekter. Nogle af os S'lnskede at ga sa vidt, at del' blev en manedlig kallekt far missian ag en far diakani medens de ~vrige kollekter kllnne anvendes til andre formal, men i henvendelsen stillede vi det forsigtigere forslag, at del' blev abnet mlllighed for optagelse af nere arlige kollekter til ydremission. I aile vabenhllse findes del' indsamlingsbs'lsser, og i IlVen fald en abligatorisk, nemlig til sognets fattige, en indta:gt, del' i vores velf:rrdssamfllnd mang-e steder er blevet problematisk, da mang'e sagne hal' vanskeligt ved at finde en ordentlig anvendelse af disse penge. I sammenh:rng med det forestaende kllnne det derfor v:rre S'lnskeligt, om del' fandtes to obligatoriske kirkebs'lsser, en til mission og en til diakoni. I flere af vore stifter er del' ved at blive opbygget samarbejdsudvalg eller stiftsudvalg far ydremission. Samarbejdsudvalgene bestar af repr:rsentanter fra de forskellige missionsselskaber inden far stiftet, ag deres opgave er at arrangere f<ellesarrangementer for ydremission og i det hele taget sammen at drs'lfte. hvordan selskaberne i fa::llesskab bn pr;esentere stiftet for missionsforpligtelsen. Vi sa imidlenid gerne. at det ville va::re mllligt i disse samarbejdslldvalg ogsa at fa repra::sental1ler fra stiftet f. ex. lidpeget af biskoppen eller af landemodet (provsternes f:rllesms'lde). Hvor det bn lade sig- g-s'lre, vii navnet blive ;endret fra samarbejdslldvalg til stiftslldvalg og i sig' selv v;ere lidtryk for 210

7 sammcnhfjrighcden mellem kirke og mission inclcn far stiftet. Et andet fors g pa at na stifterne som sadan er blevet gjort det sidste halvandet ar i Arhus stift. En rrekke af missionsselskaberne gik sammen om fra I. maj 1965 at ansreue en stiftsprrest i Arhus for ydremission. Hans opgave er blevet betegnet som den at sreue stiftet «pa missionsfod». Han I nnes af selskaberne, men star i vrigt pa linje med stiftets vrige prrester, hvilket bl. a. vii sige, at han blel' ordineret til prrest og fik kollats I'ed biskop pen. Hans mang'esidige arbejde hal' ol'erl'ejende bestaet i at holde foredrag', m der og gudstjenester, at I'rere med til at til reuelregg'e f;ellesarrangementer, at f re samtaler med prrester, menighedsr!lcl o. lign., at holde kontakt med studenterne I'ed IInil'ersitetet og de I'rige I;ereanstalter (hl'ilket er af betydning for rekruteringen af nye missionrerer) og en rrekke andet. Deue arbejde kllnne sikkert I'rere udf rt ligesa godt af en frelles missionssekreuer for stiftet, men dels hal' I'i fornemmet, at prres terne, del' u'ods alt er vores vigtigste indfaldsport til menig. hederne, hal' vreret glade for, at det val' en kollega, del' kom til dem, og dels hal' vi fllndet, at det I'ar et skridt i den rigtige ret ning af integrcring mellem kirke ag mission. Henvenclelsen til Slrllktllrkommissionen indeholdt derfor agsa en anmodning am, at del' blev skabt mulighed for, at del' i 11I'ert stift kunne dannes stiftsudvalg og ansreues stiftsprrester (del' derefter skulle I nnes af de kirkelige midler 50m stiftets vrige prrester). Det er imidlertid meget tvivlsomt, 111'01' langt strukturkom missioncn vii komme med at kunne gennemf~re disse udtryk for den indre sammenhreng mellem kirke og mission, ikke mindst pa grund af de grundtvigsk-tidehvervske kredses hardnakkede fors g pa at fastholde adskillelsen mellem folkekirken som den borgerlige ramme om s ndagsgudstjenesten og de kirkelige handlinger pa den ene side og alt det frivillige kirkelige arbejde derunder ogsa missionsarbejdet - pa den anden side, alt det man med et foragteligt lidtryk kalder «aktivisme», sam kan VLere udmrerket for dem, del' nu interesserer sig for det, men som man f ler sig kaldet til at beskyue folkekirkens I'rige medlemmer i at blil'e engageret i. Det hal' derfor I'reret n dl'endigt, at 211

8 vi liafha::ngig af de resliitater, strllkturkommissionen eng ang m~lte komme til, fra missionsradets side ssisger at finde veje f1 emad. Fors~gene mecl samarbejds- eller stiflsudvalg og stiftspncstcn blev skabt pa initiativ h-a Dansk Missionsrad, men hal' allerede va::rct omtalt. Det cr dog va::rcl at na':vne endnu et projckt, schrom det ikke star direkte i missionsradets regi. HiskoI' Josia Kibira fra BlIhayastiftet i Tanzania, hvor Det Danske Missionssclskab hal' et ae sine vigtigste arbejdsomrader, val' i Eoraret 1965 i Dan mark og f9lrte derunder Eorhandling'er am at sende en af sine pr<ester til Danmark for en tid bl. a. for at studere Gammel Testamente, del' val' et omrflcle, hvor hans prxster ikke havdc den n9ldvendige uddannelse, og fra I. august 1965 hal' pastor Kailigila ophaldl sig i Danmark sammen med sin familje. Det interessante heri er for det fs!1rste, at det ikke er et selskab, men en menighed, nemlig NI~l1evang'Skirkensmenighecl, del' har laget initiativet og agsa hal' skaffct den f1konomiske baggtund for opholdet, idet menigheden hal' indsamlet ca kr. - uden at det er gaet lid over dens ~vrige indsamlinger - og deruclover hal' faet st9ltte fra Trankebarfondet, sa at pastor Kalugila nu hal' haft et ars studier dels ae dansk dels af Gammel Testamente. Det n<este interessante er, at med biskoppens hj<elp er del' blevet skabt mulighed for, at pastor Kaillgiia forel9lbigt for et ar bliver ansat som hj.,lpepr<est ved M9lllevangskirken, ansat og 19lnnet ae de s<edvanlige kirkelig'e midler. Vi hal' pa denne made faet bruclt det garnle skema, at mission er, at eler fra den vestlige verelens missionsselskaber ensieligt seneles missionxrer til at ar bejde i Afrika og Asien, og til genga:ld faet udtrykt verdensmissionen som hele Kirkens Eorkyndende og missionerende arbejde, del' foregar overalt i verden, og hvor kirkerne i en gensidig solidaritet hja:lper hinanden med at udf9lre denne opgave. Vi er pa vej ind i en ny tid, hvor vi ikke hengere kan lukke 9ljnene for, at sa:klllariseringen i vesten er sa g('nnemf~rt, at vi rna betragtc Europa lige sa fuldt som et missionsomrade sam Afrika og Asien, og at de unge kirker er ved at v:ere sa voksne, at de kan begynde at hj:elpe os. Endvidere er man nll i stiftet beg)'ndt 212

9 al overveje mllligiteden [or al [rig\'lre en a[ sliflels pr.csler [or Era sliftel al sende Itam lil en lids ljenesle i BuhayastifLet i Tanzania. Den vigtigsle nydannelse inden [or den sidste lid i denne relning er dog vel oprenelsen a[ Folkekirkens MissionsrM. Dansk Missiansrad, der er ha 1912, har i de sencre ar underslreget sin \'Ikllmeniske brakter suerkere, saledes at nu bade Methadistkirken, Baptistsamhmdet, Frelsens H",r ag Den Apaslalske Kirke er medlemmer. Det Itar imidlerlid medf\'lrt, at der har v",ret et stigende \'Inske am at fa et rent falkekirkeligt argan, der kunne tage sig af forhaldet til f. ex. Det IUlherske Verdens [orbllnd og Den danske Folkekirke. Det var derfar rent prak liske sp\'lrgsmal, der la bag \'Insket am el [alkekirkeligt argan, ag ikke nagel u\'lkumenisk. Tv"'rtimod har den st\'lrste t\'lven meldt sig Era folk, der var ",ngstelige far, at det \'Ikllmeniske missiansrad derved skulle miste naget af sin belydning. Tv",rt imad er det gl",deligt at se den sligende \'Ikumeniske [orslac1se ag det stigende, \'Ikllmeniske samarbejde, der er i Danmark bade indenfor missiansarbejdet, det internatianale hj",lpearbejde og i farhaldet de enkelte danske Kirker imellem. Derfar \'Inskede man heller ikke at skille Dansk Missiansrad ag Falkekirkens M issionsrad Era hinandcn, lllen danncde det sidste sam en af deling inden [ar det [\'Irste, saledes at aile de folkekirkelige medlemmer af Dansk Missiansrad IIdgjorde Falkekirkens Missions rad. For at underslrege denne sammenh\'lrighed mellem de to organer har de f",lles [armand, "'estfarmand ag generalsekret"'r. Folkekirkens Missiansrad har naturligvis sam en af sine prima::rc opgaver at vcere ct samtaldorulti og et samarbejdsorgan [ar de falkekirkelige missiansselskaber. Det er en del apgaver, sam det enkelte selskab bedst sclv kan l\'ise, men der er ogsa en r"'kke apgaver, sam med fordel kan l\'ises i f",liesskab, [ordi ar bejdet ved en sadan ralionalisering kan g\'lres bme bedre ag billigere. Der Itar i denne farbindelse v",ret n",vnt IIdgivelsen af et [",lies missionshlad, f",lles filmcentral og bogforlag, f",lles m\'ldesekretariat, [",lies kassererkontor o.lgn. Der er agsa en r"'kke opgaver sam vi kiln kan l\'ise i [",llesskab. Det gxlder f. ex. 213

10 radio og fjernsyn, skoler og seminarier og meget andet, hvor man ikke glnsker, at 16 forskellige selskaber skal komme 19lbende, men hvor man er s<erdeles Iydhl'lr, hvis vi virkeligt kan komme i f<ellesskab. Det skal ikke n<egtes, at der har v<eret meget stor uenighed om radets mals<etning og stadigv<ek er del. Der er selskaber, der I'lnsker at holde procentsatsen for udgifterne til hjemmearbejdet nede pa et minimum, og der cr selskaber, der er overbevist 0111, at hvis deres arbejde overhovedet skal have en fremtid, ma der gl'lres en energisk indsats i hjemmearbejdet. Der er selskaber, der er overbevist om, at alt, Iwad der med fordel kan g(.res i f<ellesskab, ogsa bglr gl'lres f<elles, og der er selskaber, der I'lnsker, at radet kun skal v<ere et samtaleforum, medens hjemmearbejdet overvejende udfl'lres af det enkelte selskab samtidig med, at de har en ikke helt uberettiget <eng'telse for, at en f<elles indsats vii betyde en dublering af arbejdet og en st<erk forl'lgelse af kontingentet til radel I forsl'lg pa at finde en f<elles mals<etning ind bl'ld vi samtlige selskabers bestyrelsesmedlemmer til et f<ellesml'lde i februar. Vi kan vel n<eppe sige, at vi pa dette ml'lde kom stort l<engere end til at fa pr<esenteret, hvor store forskellene er inden for dansk folkekirkelig ydremission, men det var alligevel et historisk skridt pa vejen mod stl'lite f<ellesskab inden for vort f<elles arbejde. Hvordan mals<etningen end udvikler sig har det foregaende drejet sig om Folkekirkens Missionsrad som et samarbejdsorgan meljem selskaberne, sam et instrument for dem, hvorigennem de kunne udfl'lre nogle af deres funktioner pa en bedre made end gennem deres egne sekretariater. Hvad del' er intercssant i denne artikels sammenh<eng er imidlertid det faktum, at radet allerede i sin sammens<etning peger ud over disse opgaver. Folkekirkens Missionsrad bestar nemlig ikke blot af repr<esentanter fra selskaberne, men derudover ogsa af en r<ekke medlemmer, der indv<elges pa grund af deres s<erlige expertice og desuden af repr<esentanter Era biskopperne, fra den Danske Folkekirkes mellemkirkelige Rad, Era Folkekirkens Nl'ldhj<elp og andre, saledes at radet er noget mere end et f<ellesradmellem selskaberne. 214

11 Ved radels clannelse sa vi vel naeppe klart nok konsekvenserne heraf, men i cliskussionen om, hvad radet skal v ere, er mods<et ningen kommel stadig tydeligere frem imellem dem, der ville foretraekke et rent faellesrad af missionsselskaberne, og dem, cler nsker at give radet et videre perspektiv gennem at g re det til et skridt pa vejen mod integrering af folkekirken og de folkekirkelige missionsselskaber. Denne cliskllssion er dllkket 01' pa en raekke pllnkter f. ex., om de medlemmer, der ikke repraesenterer selskaberne, skal have fliid stemmeret pa linje med disse. Der synes dog at vaere en overvejencle tilsilitning lil at se radet ikke blot som et samarbejdsorgan mellem selskaberne, men ogsa som et organ, der har den selvstaendige opgave at vaere med til at opbyg"ge kirkestrukluren i dansk folkekirkelig mission. Det betyder ikke, at Folkekirkens Missionsrad ma betragtes som spiren til et nyt selvst,endigt organ, der arbejder liafhaengigt af selskaberne, eller endda som spiren til et nyt missionsselskab. Trods alt repraesenterer clet st rste f1erlal af radets medlemmer selskaberne, der saledes hele ticlen kan kontrollere lidviklingen. Og en del af radets opgaver vii - som n<.evnt - netap v<ere dem, som radet liclf rer pa selskabernes vegne, forc!i cle bedst kan lidf res i faellesskab. Men vecl siden cleraf har clet altsa clen opgave at opbygge en ancien strllktur encl clen, som selskaberne bygger pa, at placere yclremission i sammenhaeng mecl folkekirkens hele liv og dermecl vaere mecl lil al sikre clansk, folkekirkelig ydre mission en fremtid. Det samme clobbelte perspektiv kan ogsa ses i raclets clirekte arbejclsopgaver. Det er pr 15. allg"list i ar blevet ansat en ny sekretaer, hvis arbejdsomrade er blevet koncentreret pa to pllnktel': missionsinformation i videste betydning gennem presse, raclio, fjernsyn osv. samt kontakten med de folkekirkelige menigheder. Jeg skal kort naevne nogle af de opgaver, som vi har taget 01' med hensyn til clet sidste pllnkt. Kristi Himmelfartskollekten fra de danske menigheder til ydremission hal' i de senere ar vaeret slagneret omkring kr, og cle f1este regnecle mecl, at det ikke ville vaere mliligt at bringe clen i vejret. Ved et intensivt forarbejcle Iykkecles clet os imicllertid at fa clen til at 215

12 stige med 46 % eller med over kr, og vi ser det som et udtryk for, at menig'hederne som. menigheder og ikke blot som enkeltpersoner I'lnsker at v<ere aktivt med i missionsarbejdet, En r<ekke menigheder hal' I'lnsket at fa et missionsprojekt at samle sig om, men de vii have projekter fra folkekirkelig ydremission i f<ellesskab og' ikke blot fra et enkelt selskab. Vi hal' derfor fra de enkelte selskaber modtaget projekter i forskellige prisklasser og pr~senterer clem tlll sam let (or menighedernc. pa. denne made hal' vi fastholdt, at det er selskabernes arbejde, og alligevel kommer vi i f<ellesskab til menighederne. I en del kirker er del' blevet opstillct faste indsamlingsb sser til ydremission, ag del' kommer regelm<essige bell'lb herrra. Men det burde v,ere tilf<eldet i langt flere kirker, og derfor udsender vi til menighederne en folder med appel til dem om at lade si'tdanne bl'lsser opstille, samtidigt med at vi giver dem en r<ekke konkrete forslag til sadanne bl'lsser. Hvordan nar vi de mange gtene inden for mcnighedens Iiv? Hvordan engagerer vi b rnearbejdet, ungdomsarbejdet, bibelkredsene, Unge-Hjem-kredsene, studiekredsene, (eldrem c1erne os\'. i yeh'emission? Del' er mang"c opgaver at ga i gang meel, men vi hal' startet med konfirmanderne f rst med en indsamling blandt konfirmander til et motorcykel[ond til missionsomraderne og Ill! i eftediret med udgivelsen at et 8sidet hefte om ydremission til anvendelse i konfinnationsundervisningen. Vi overvejer ogsa en kampagneperiode, h,,01' over et tidsrum aile de farskellige sider af menighedens liv skal kancentreres om ydremissiansarbejdet. Deue kr<ever dag meget indgaende farberedelser, og er endnu kun pa overvejelsernes plan. Denne artikel hal' v,eret et - maske naget flimrende - overblik aver nag'le af de problemer og apgaver, del' det sidste ars tid har v<eret arbejdet med inden far dansk, falkekirkelig ydrcmissions hjemmefrant. Men farhilbentlig hal' de kankrete exempler ikke fortonet den rammc, som de er sat incl i, nemlig spl'lrgsmillet om, hvardan vi udtrykker sammenkengen mellem kirke og mission, hvordan vi g r verdensmissionen til hele kir- 216

13 kens forpligtelse, hvordan vi kan bygge bra over klpften mellem missionsarbejdct og kirkens ~\'rige liv. Selskabsstrukturen skabtes i det 19. 5rhundrede og er p5 mange milder knyllet til delle 5rhundrede. Denne struktur h<enger 1'5 en vis made samlllcil Illeet det 19, arhundredcs individualisl1lc og ganske lidpr,t:get ogsa med del 19, arhllndrcdes form (or v,ckkelse. Det betyder, at vi i missionsarbejdet uden anf<egtelse har f16rt en hel del af det 19. flrhundredes teologi og arbejdsformer med os langt op i det 20. 5rhundrede, og hidtil er det g5et godt. rvlen problcmcl meldcr sig stadig strerkcre. Vi ser, hvordan genncmsnitsalderen i missionskredsenc sliger fra ar til ar pa grund a( mangel pa tilgang af yngre mennesker. Vi m~der de lingc, del' godt vii engageres i mission, men sam bestemt ikkc vii inel i en missionskreds. Vi l11~der mcnigheder, der vii st~tte hele folkekirkens mission og ikke de enkelte selskaber. Disse og en ra::kkc andre tegn er advarsler til as am, at vi ilia g~re et cnergisk arbejde med at pr~~vc at finde fremtidens strukturer i missionsarbejdet. Opbrudstider, hvor man s('ger at finde nye veje, virker altid kaotiske og forvirrende, og det skal heller ikke n<egtes, at de selskaber, der klarest fastholder selskabsstruklllren, idag st5r langt st,crkere end de selskaber, der forst5r, at en oml,egning af arbejdet er en n~jdvendighed. Men vi er n16dt til at se lid over dagens situation, hvis vi ogsa om ti ar skal kunne v;.ere med til at op[ylde den missionsbefaling, som Herren har givet sin kirke at udft1re indtil venlens enele. 217

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Den videre udvikling af DSUKs arbejde Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

RESUL TATLfZJNSK. mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup.

RESUL TATLfZJNSK. mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup. Social- og Sundhedsskolen RESUL TATLfZJNSK TRAKT mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup. Baggrund Denne kontrakt er udfcerdiget med baggrund i Undervisningsministeriets

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Hvad hvis ingen har lyst til at lave frokost? îbottom Lineî- ansvar i klubhuset. Mark Glickman

Hvad hvis ingen har lyst til at lave frokost? îbottom Lineî- ansvar i klubhuset. Mark Glickman Fra min tidlige dage som medlem i Fountain House for lênge siden, og gennem mine seneste oplevelser som medarbejder og gêst i andre klubhuse rundt om i landet, og gennem mange samtaler med kolleger pâ

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

der hjælper lokalt. TÆND ET LYS I RUMÆNIEN I denne folder kan du læse om vores projekter... ...og hvordan du kan være med!

der hjælper lokalt. TÆND ET LYS I RUMÆNIEN I denne folder kan du læse om vores projekter... ...og hvordan du kan være med! Brother to Brother Support (BBS) rækker en hjælpende hånd til mennesker, kirke og samfund i Rumænien på grundlag af et kristent livs og menneskesyn. Oftest hjælper vi dem, der hjælper lokalt. TÆND ET LYS

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Dagens Vrinsk. Venner p rkke. Dine hnder fortller alt

Dagens Vrinsk. Venner p rkke. Dine hnder fortller alt Hjallerup Marked 2010, 4. 6. juni Dagens Vrinsk Venner p rkke Dine hnder fortller alt P campingpladsen fandt vi 7 vennepar p rkke. De havde indhegnet deres campingvogn, s de sm hoveder kan rende frit omkring.

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12/IV/2006 K (2006) 1502 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12/IV/2006 om ændring af Kommissionens beslutning K(2005) 1452 endelig af 26. maj

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver.

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver. Vedtægter for Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme 1. Navn 1. Foreningens navn er "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme". Andre anvendte navne og forkortelser: "Luthersk Mission"

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Grundejerforeningen Overgardsparken Vedtregter

Grundejerforeningen Overgardsparken Vedtregter 1 Foreningens navn, omrc'~de og hjemsted. Foreningens navn er Grundejerforeningen Overgardsparken og omfatter delomrade II i R0nde kommunes lokalplan nr. 60. Grundejerforeningen har hjemsted i Syddjurs

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

Referat fra møde torsdag den 28. august 2014 kl. 15.30 18.30 i Søndermarkskirken, Koldingvej 79 8800 Viborg

Referat fra møde torsdag den 28. august 2014 kl. 15.30 18.30 i Søndermarkskirken, Koldingvej 79 8800 Viborg Stiftsudvalget for Økumeni, Mission og Religionsmøde Referat fra møde torsdag den 28. august 2014 kl. 15.30 18.30 i Søndermarkskirken, Koldingvej 79 8800 Viborg Afbud fra Christian Bach Iversen Indledning

Læs mere

a) Logo Bestyrelsesmøde 23 It- kontoret, Rådhusstræde 2 A- B 11.marts 2013 kl. 9.00-11.00

a) Logo Bestyrelsesmøde 23 It- kontoret, Rådhusstræde 2 A- B 11.marts 2013 kl. 9.00-11.00 Dato: 4. september 2012 Bestyrelsesmøde 23 It- kontoret, Rådhusstræde 2 A- B 11.marts 2013 kl. 9.00-11.00 Dok.nr. XXXXXX Folkekirken.dk Referent: Jacob Rosenkrans Bøgh - JARB Mødedeltagere Inge Lise Pedersen,

Læs mere

Vedtaegter. Stationen, Uglev. Navn, hjemsted og formal: for. den selvejende institution

Vedtaegter. Stationen, Uglev. Navn, hjemsted og formal: for. den selvejende institution Vedtaegter for den selvejende institution Stationen, Uglev Navn, hjemsted og formal: 1 Institutionens navn er Stationen, og hjemsted er Uglev, Odby Sogn, Thyhoim. Institutionens adresse er Saturnvej 3,

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Vedbæk kirke Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: Mandag. Fredag er løs fridag på

Læs mere

Solvang Sogn Dato: 23. Blad nr. september Formandens initialer: 2013

Solvang Sogn Dato: 23. Blad nr. september Formandens initialer: 2013 På mødet deltog Svend Erik Gerberg Simonsen, Minna Irene Siegumfeldt, Jan Friberg, Jakob Riis, Jørn Johansen, Jens Henrik Jakobsen, Denise Mortensen, Heidi Olsen, Kevin Bøgelund Pihl, Ole Winkler Pedersen,

Læs mere

Referat fra generalforsamling den 22. april 2015

Referat fra generalforsamling den 22. april 2015 Referat fra generalforsamling den 22. april 2015 1. Indledning med andagt v/dagmar Bjerregaard 2. Valg af dirigent a. Kaj Ove Søe blev valgt. 3. Bestyrelsens beretning og visioner i punktform a. Året der

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), fra SUK: Asger Torben Petersen

Læs mere

"Ordet om korset" - hold fast ved det og giv det videre!"

Ordet om korset - hold fast ved det og giv det videre! alt står for fald og alt forandres her, / du, som omskiftes ej, vær du mig nær. Når øjet brister, vis mit korsets tegn, / lys gennem mørket mig til himlens egn Fly jordisk mulm for Himlens morgenskær /

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

FYENS STIFTS MENIGHEDSRÅDSFORENING BERETNING FOR 2011 TIL MARTS 2012

FYENS STIFTS MENIGHEDSRÅDSFORENING BERETNING FOR 2011 TIL MARTS 2012 FYENS STIFTS MENIGHEDSRÅDSFORENING BERETNING FOR 2011 TIL MARTS 2012 Der, hvor der ingen kærlighed er, er heller ingen forstand. Disse ord af maleren Oluf Høst stod at læse i Kristeligt Dagblad forleden.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kirkens Korshærs grundregler

Kirkens Korshærs grundregler Kirkens Korshærs grundregler 1 Grundlag, hjemsted og formål 1 Kirkens Korshærs Grundregler. 2 Hjemsted og stiftelse. 3 Kirkens Korshærs formål. 2 Kirkens Korshærs landsstyrelse 4 Landsstyrelsens sammensætning,

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

VIBORG STIFTS MEDIEDAG VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Hanne Norup b0d velkommen til ejerne og revisor og bemrerkede, at ejendomsmregler Jette Birkholm ogsa var til stede.

Hanne Norup b0d velkommen til ejerne og revisor og bemrerkede, at ejendomsmregler Jette Birkholm ogsa var til stede. Mandag den 27. april 2009 kl. 19,30 afholdtes ordimer generalforsamling i Ejerforeningen Feriecenter Rageleje Klit. Generalforsamlingen afholdtes i Frederiksborg Centret Hillemd, Milnersvej 39,3400 Hillemd.

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag...

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... 1 Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... KAN ALLE BLIVE GIFT I KIRKERNE I VIPPERØD? Der er ikke frit kirkevalg i Danmark og vi får ikke tildelt ekstra ressourcer for ekstra handlinger.

Læs mere

Navn, hjemsted og formål:

Navn, hjemsted og formål: Vedtægter for Ejerlauget Vildholm Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er " Ejerlauget Vildholm". 2. Ejerlaugets hjemsted er Tranum i Jammerbugt Kommune under Hjørring der er laugets værneting.

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

KHERWARA MISSIONENS BUDBRINGER

KHERWARA MISSIONENS BUDBRINGER KHERWARA MISSIONENS BUDBRINGER Herren har kaldet dig og gør dig til hedningelys Nr. 3 Efterår 2010 66. Årgang Fra årsmødet 2010 i København Sømandshjemmet Bethel i Nyhavn, hvor den første del af årsmødet

Læs mere

Risskov civile Hundeførerforening.

Risskov civile Hundeførerforening. Bankkonto: 7110-1096775 Adresse på træningsplads: Viengevej 7, 8240 Risskov. Cvr. nr.: 34175640 Forslag til ændring af landsforeningens vedtægter 5,7,10,12 og 14 stk 1. vedrørende ansættelse og godkendelse

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 22. marts 2011 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet er fastsat føl gende dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag? med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste

Læs mere

REGNSKABSTAL 2012. for Toksværd-Holme Olstrup Sognes Menighedsråd. i Næstved Provsti. i Næstved Kommune. Myndighedskode 7499. CVR-nr.

REGNSKABSTAL 2012. for Toksværd-Holme Olstrup Sognes Menighedsråd. i Næstved Provsti. i Næstved Kommune. Myndighedskode 7499. CVR-nr. REGNSKABSTAL for Toksværd-Holme Olstrup Sognes Menighedsråd i Næstved Provsti i Næstved Kommune Myndighedskode 7499 CVR-nr. 25052013 Toksværd-Holme Olstrup Sognes Menighedsråd, CVR-nr. 25052013,, Afleveret

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast kirkens/kirkernes navn(e) kirke(r) Sognemedhjælperen har det selvstændige ansvar for at løse de opgaver, som efter menighedsrådets beslutning

Læs mere

REGNSKABSTAL 2012. for Skåde Sogns Menighedsråd. i Århus Søndre Provsti. i Århus Kommune. Myndighedskode 8104. CVR-nr. 35889612

REGNSKABSTAL 2012. for Skåde Sogns Menighedsråd. i Århus Søndre Provsti. i Århus Kommune. Myndighedskode 8104. CVR-nr. 35889612 REGNSKABSTAL for Skåde Sogns Menighedsråd i Århus Søndre Provsti i Århus Kommune Myndighedskode 8104 CVR-nr. 35889612 Skåde Sogns Menighedsråd, CVR-nr. 35889612,, Afleveret d. 27-03-2013 09:20 Side 1 1

Læs mere