Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april Af Nicolai Kaarsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen"

Transkript

1 Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at komme ind. Dette notat ser på, hvordan det er gået de unge, som har under 4, men har gået i gymnasiet. Dels undersøges omfanget af frafald i gymnasiet, dels undersøges hvor mange unge, som fuldfører deres gymnasieuddannelse, efterfølgende færdiggør en videregående uddannelse. I analysen betragtes grundskoleårgangen fra Ud af dem, som starter på en gymnasial uddannelse, er andelen, der gennemfører, 70 pct. for dem, som ikke klarer et adgangskrav på 4. For dem, som klarer adgangskravet, er den 84 pct. Halvdelen af de studenter, som ikke opfylder et adgangskrav på 4, har efterfølgende fuldført en videregående uddannelse. De får typisk en mellemlang videregående uddannelse som f.eks. pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer eller socialrådgiver. Konsekvenserne af adgangskrav afhænger også af, i hvor høj grad kravet øger unges motivation til at yde en større indsats i skolen. Hvis det i særlig grad er unge med bogligt talent, som gør en ekstra indsats, vil tendensen til at adgangskravet udelukker disse unge blive mindre udtalt. Størrelsen af denne effekt er usikker. Anbefaling: Analysen peger på, at karakterkrav på 4 vil lukke døren for mange unge, som har evnerne og lysten til at læse videre, hvilket er uhensigtsmæssigt. Hvis man alligevel ønsker at indføre karakterkrav, bør man overveje at lade en dør stå på klem for dem, som ikke lever op til kravet. F.eks. ved at friholde HF eller ved at lave en alternativ adgangsprøve evt. kombineret med en samtale på den pågældende gymnasiale uddannelse. Kontakt Økonom, Ph.D. Nicolai Kaarsen Tlf Klik her for at angive tekst.

2 1. Baggrund: Regeringens forslag til adgangskrav Regeringen: Adgangskrav på 2 Fordele ved adgangskrav Ulemper ved adgangskrav Er de unge med under 4 egnet til en boglig uddannelse? Årgang 2001/2002 undersøges Regeringen har lagt op til, at der fremover skal være adgangskrav på de gymnasiale uddannelser. 1 En elev skal mindst opnå karakteren 4 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Boks 1 beskriver de nærmere detaljer omkring karakterkravet og de beregninger, som ligger til grund for analysen. Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser kan betyde lavere udgifter til uddannelse både fordi antallet falder og fordi der bliver færre bogligt svage elever, som kan være dyre. Det kan også betyde at flere unge finder den rigtige uddannelse, hvis elever, som ikke har boglige talenter og derfor er bedre egnet til f.eks. en erhvervsuddannelse, frasorteres. Endelig kan det øge kvaliteten af undervisningen for de resterende elever gennem såkaldte klassekammeratseffekter (på engelsk peer effects). Omvendt betyder mindre uddannelse alt andet lige lavere produktivitet. Samtidig kan det skade den sociale mobilitet, da de bogligt svage elever, som vil blive udelukket i højere grad kommer fra svage sociale kår. Man risikerer at udelukke børn, som måske har potentiale for at gennemføre en gymnasial uddannelse og læse videre, men som modnes sent eller har haft en uheldig eksamen og af den grund får lave karakterer. Størrelsen af gevinsterne og ulemperne ved adgangskrav afhænger i høj grad af, om adgangskrav er et effektivt instrument til at frasortere de unge, som ikke egner sig til en boglig uddannelse. Derfor undersøger dette notat i første omgang, hvor mange af de unge med et snit på under 4, som fuldfører en gymnasial uddannelse. I næste omgang undersøges hvor mange, som efterfølgende fuldfører en videregående uddannelse. I analysen undersøges årgangen af elever, som blev færdige med folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2001/2002. Derefter undersøges uddannelsesstatus i oktober 2014, det seneste år med data for uddannelse. En 15-årig som bliver færdig i 2001/2002 er omtrent 28 år i I analysen tages forbehold for, at nogle fra årgangen kan færdiggøre en videregående uddannelse efter, de er 28 år. 2. Størstedelen af de elever med under 4, som starter på en gymnasial uddannelse, fuldfører Højere karakterer giver øget chance for fuldførelse Men langt størstedelen af dem, med karakterer under 4, fuldfører Unge med høje karakterer i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve er mere tilbøjelige til at gennemføre gymnasiet, jf. Figur 1. Det ses, at tilbøjeligheden er jævnt stigende for de 4 forskellige karaktergrupper. 2 Figuren tager udgangspunkt i folkeskoleårgangen Dernæst undersøges, hvor mange af de unge, som har gået på en gymnasial uddannelse mellem 2002 og 1. oktober Heraf beregnes andelen, som også har fuldført en gymnasial uddannelse. Unge, som f.eks. starter i 1. g på STX, dropper ud og efterfølgende fuldfører en HF, tæller altså som fuldførte. Dog er det langt de fleste som gennemfører, selv blandt dem med karakterer i den lave ende. For dem, med under to 2 i dansk og matematik, er gennemførselsandelen på 60 pct. og for gruppen der har over 2 men under 4, er den 71 pct. Hvis man lægger de to grupper 1 I skrivende stund regeringens forslag ikke fremlagt, så det vides ikke om adgangsbegrænsningen kun skal gælde gymnasierne eller alle gymnasiale uddannelser, som også omfatter HF, HTX og Studenterkurser. I dette notat antages, at det gælder alle gymnasiale uddannelser og beregningerne omfatter således elever på alle gymnasiale uddannelser. 2 Ifølge et notat fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er fuldførelsesprocenten 62 pct. for de elever, som startede en gymnasial uddannelse i Udgangspunktet for beregningen er de unges uddannelsessituation i En forklaring på at tallet er højere i forhåndenværende analyse er, at der tages udgangspunkt i en yngre årgang, som har haft flere år til fuldføre. Men det kan selvfølgelig også skyldes reformer af grundskole, gymnasier mv., se Boks 1 for en beskrivelse af forbehold. Ministeriets notat kan udleveres ved henvendelse til forfatteren af forhåndenværende analyse. 2

3 sammen og altså ser på dem, som får under 4, er andelen 70 pct. For gruppen, med over 4 men under 7, er den 84 pct. Disse forskelle tyder på, at karakterbegrænsning langt fra er et redskab, som kun rammer dem, som ellers ville være faldet på en gymnasial uddannelse. Dette resultat stemmer overens med en tidligere Krakaanalyse. 3 Forbehold: karakterkrav kan ændre adfærd Et vigtigt forbehold for denne konklusion er, at karakterkravet kan få nogle elever til at kæmpe hårdere for høje karakterer i grundskolen. Det kan betyde, at nogle af dem, som uden karakterkravet ville have fået under 2 i snit, vil få over 2. Effekten kan være særlig stærk for elever, som er særlig motiverede til at gå i gymnasiet og derfor har stor sandsynlighed for at gennemføre. I det tilfælde vil karakterkravet i mindre grad udelukke elever, som kan gennemføre en gymnasial uddannelse, end Figur 1 giver udtryk for. Det er imidlertid usikkert, hvor kraftig denne effekt adfærdseffekt er. Figur 1 Andel, der fuldfører en gymnasial uddannelse, fordelt på karakterer fra grundskolens afgangsprøve, grundskoleårgang Pct Under 2 Ml. 2 og 4 Ml. 4 og 7 Over 7 Anm.: Der indgår kun elever, som har gået på en gymnasial uddannelse. En elev, der har fuldført, er her defineret som en der har fuldført en gymnasial uddannelse pr. 1. oktober For at tilhøre en karaktergruppe skal karaktererne i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve ligge over den pågældende grænse. Inddelingen i karaktergrupper følger i øvrigt de principper, der i dag gælder for adgangskravet til erhvervsuddannelserne se boks 1 for en nærmere beskrivelse. 3 Kristian Thor Jakobsen (2014). Adgangskrav på 7 til gymnasiet vil få stor betydning for uddannelsessystemet Krakaanalyse. 3

4 Boks 1 Beregning af gennemsnit og adgangskrav I skrivende stund er regeringens forslag endnu ikke fremlagt. Men ifølge et interview med Undervisningsministeren bliver kravet, at man skal have mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at få adgang til en gymnasial uddannelse. 4 I denne analyse antages det, at beregningen af dansk og matematikkarakterer følger principperne, der gælder ved adgangskravet til erhvervsuddannelserne, som i dag ligger på 2. 5 Elever med manglende karakterer i et eller flere fag frasorteres. 6 I matematik beregnes gennemsnittet af de to skriftlige karakterer, i dansk beregnes det af de tre skriftlige og den ene mundtlige karakter. I denne analyse anvendes karakterer fra årgang 2002/2003, da formålet er at undersøge, hvordan det går eleverne i voksenlivet. Der er sket en del ændringer i folkeskolens afgangsprøve sidenhen, f.eks. er der tilføjet skriftlige en delprøve i læsning i dansk og den skriftlige prøve i matematik er delt op i to. I analysen beregnes gennemsnittet i dansk derfor som gennemsnittet af retskrivning, skriftlig fremstilling og mundlig dansk og gennemsnittet i matematik beregnes blot som den skriftlige karakter. Derudover er karaktererne omregnet fra den gamle til den nye karakterskala ved brug af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings oversættelsesskala. Resultaterne skal tolkes med forbehold for disse ændringer og andre eventuelle ændringer i folkeskolens afgangsprøve. Hvis en af de to karakterer i dansk og matematik fra 9. klasses afgangsprøve ikke opfylder adgangskravet, kan karakteren fra en eventuel 10. klasses afgangsprøve anvendes. Man kan godt anvende f.eks. karakteren i matematik fra 9. klasse og karakteren i dansk fra 10. klasse, men man kan ikke mikse karaktererne fra delprøverne på tværs af klassetrin. 3. Halvdelen af de studenter, som ikke opfyldte regeringens karakterkrav, har gennemført en videregående uddannelse 9 pct. af studenterne ville ikke have klare adgangskrav på 4 1 pct. af de unge fra grundskoleårgang 2002, som efterfølgende blev studenter, ville ikke have klaret et adgangskrav på 2, jf. Figur 2. Dermed vil et karakterkrav på 2 ikke have den store betydning. Godt 7 pct. ville ikke have klaret et krav på 4. Som nævnt ser analysen på den relativt gamle grundskoleårgang fra 2002, fordi formålet er, at undersøge om eleverne har læst videre, når de er i slut-20 erne. Men resultaterne stemmer overens med beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som finder, at 8 pct. af studenterårgangen fra 2013 ikke ville have klaret et krav på Minister: Alle gymnasieelever skal kunne matematik. Artikel d. 26. marts 2016 i Berlingske Tidende af Cathrine Bloch og Bodil Jessen. 5 Reglerne for beregning er fundet d. 4/ på 6 Det er uvist om manglende karakterer afspejler manglende eksamen eller en fejl i registrene, hvorfor de udelukkes i denne analyse. 7 Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 4

5 Figur 2 Elever, der er færdige med en gymnasial uddannelse, fordelt på karakterer i folkeskolens afgangsprøve Pct Under 2 Ml. 2 og 4 Ml. 4 og 7 Over 7 Anm.: Der indgår elever fra grundskoleårgang 2002, som efterfølgende har gennemført en gymnasial uddannelse. For at tilhøre en karaktergruppe skal karaktererne i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve ligge over den pågældende grænse. Inddelingen i karaktergrupper følger i øvrigt de principper, der i dag gælder for adgangskravet til erhvervsuddannelserne se boks 1 for en nærmere beskrivelse. Halvdelen af studenterne, som ikke opfyldte krav, har læst videre Karakterkrav upræcist redskab Forbehold: karakterkrav kan ændre adfærd Omtrent halvdelen af grundskoleårgangen 2002, som ikke opfyldte regeringens karakterkrav, men som har gennemført en gymnasial uddannelse, har også fuldført en videregående uddannelse i 2014, jf. Figur pct. har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse og resten har ikke nogen uddannelse ud over den gymnasiale. Hvis man ser samlet på gruppen med over 4 i dansk og matematik, har 73 pct. fuldført en videregående uddannelse i Andelen er altså noget højere, men tilbage står, at halvdelen af de studenter, som ikke opfyldte regeringens forslåede karakterkrav, gennemførte en videregående uddannelse. Det tyder på, at et karakterkrav på 4 er et upræcist redskab til at frasortere de unge, som ikke formår eller ønsker at bruge deres studenterhue til at læse videre. En tidligere Krakaanalyse undersøgte konsekvenserne ved at indføre et karakterkrav på 7 og fandt lignende konklusioner. 9 Som ovenfor gælder dog det forbehold, at et karakterkrav kan få nogle elever til at arbejde hårdere for karaktererne i grundskolen. Det kan i særlig grad gælde de elever, som er motiveret til at læse videre. I givet fald vil tendensen til, at mange bliver udelukket fra at få en videregående uddannelse, være mindre udtalt. Det er imidlertid usikkert, hvor stor denne adfærdseffekt er. 8 Videregående uddannelse omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. 9 Kristian Thor Jakobsen (2014). Adgangskrav på 7 til gymnasiet vil få stor betydning for uddannelsessystemet Krakaanalyse. 5

6 Figur 3 Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2014 for elever fra grundskoleårgangen 2002, som har færdiggjort en gymnasial uddannelse, fordelt på grundskolekarakterer Pct Færdiggjort videregående uddannelse Færddiggjort erhvervsfaglig uddannelse Under 2 Ml. 2 og 4 Ml. 4 og 7 Over 7 Anm.: Der indgår elever fra grundskoleårgang 2002, som efterfølgende har gennemført en gymnasial uddannelse. For at tilhøre en karaktergruppe skal karaktererne i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve ligge over den pågældende grænse. Inddelingen i karaktergrupper følger i øvrigt de principper, der i dag gælder for adgangskravet til erhvervsuddannelserne se boks 1 for en nærmere beskrivelse. Dem, der læser videre, får typisk en MVU 40 pct. dem, som ikke opfyldte et adgangskrav på 4, men som alligevel har færdiggjort en gymnasial og en videregående uddannelse, var uddannet pædagog, sygeplejerske, folkeskole lærer eller socialrådgiver, jf. Tabel pct. har gennemført en anden mellemlang videregående uddannelse. Samlet er det altså omtrent 60 pct., som tager en mellemlang videregående uddannelse. Det samme tal er 40 pct. for dem, som får over 4 i dansk og matematik. Tabel 1 Elever med under 4 i dansk og matematik fra grundskoleårgangen 2002 fordelt på færdiggjort videregående uddannelse i 2014 Uddannelse Andel (pct.) Andre mellemlange videregående uddannelser 19 Pædagog, prof.bach. 18 Korte videregående uddannelser 15 Bachelor 15 Lange videregående uddannelser 11 Sygeplejerske, prof.bach. 9 Folkeskolelærer, prof.bach. 8 Socialrådgiver, prof.bach 6 Anm.: Der indgår elever fra grundskoleårgang 2002, som efterfølgende har gennemført en gymnasial og en videregående uddannelse. Tabellen viser de fire største enkeltuddannelser, de resterende er samlet i overordnede grupperinger. Andre muligheder for at læse videre For at blive optaget på en videregående uddannelse kræves i hovedreglen en gymnasial eksamen, en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse 6

7 eller en tilsvarende eksamen fra udlandet. Der er også mulighed for at blive optaget gennem det såkaldte kvote 2 system, hvor optagelse afgøres individuelt på baggrund af erhvervserfaring, anden uddannelse mv. Det er imidlertid kun en lille andel af de optagne, som kommer ind via kvote 2. Hvis der ikke ændres på dette, kan det derfor blive vanskeligt for elever, som formenes adgang til en gymnasial uddannelse, at komme ind på en videregående uddannelse. Risiko for at udelukke unge med bogligt talent Alternativer: Optagelsesprøve eller fritage HF Et adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan begrundes med et ønske om lavere udgifter, færre negative klassekammeratseffekter eller en frasortering af unge med manglende bogligt talent. Resultaterne viser imidlertid, at der er en risiko for, at adgangskravet vil frasortere mange unge, som faktisk formår både at gennemføre en gymnasial uddannelse og efterfølgende en videregående uddannelse. Konsekvenserne af et adgangskrav afhænger dog også af, i hvor høj grad kravet øger unges motivation til at gøre en større indsats i folkeskolen. Men det er usikkert, hvor stor denne effekt er. Hvis man gerne vil mindske risikoen for at frasortere unge, som har boglige talenter, men stadig ønsker at indføre adgangskrav, kan man overveje at lave en adgangsprøve som en alternativ adgangsvej til de gymnasiale uddannelser. En sådan prøve kan evt. være ledsaget af en samtale og/eller en motiveret ansøgning, så det enkelte uddannelsessted har mulighed for, at udvælge unge, som er motiverede og har potentiale, men som ikke opfylder karakterkravet. En anden løsning er at fritage nogle af de gymnasiale uddannelser som f.eks. HF fra adgangskravet. 7

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

HB Cafe TR tema 2016

HB Cafe TR tema 2016 HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter

Læs mere

Et kritisk blik på 7-skalaen

Et kritisk blik på 7-skalaen Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Minikursus 2014 værd at vide for vejledere

Minikursus 2014 værd at vide for vejledere Minikursus 2014 værd at vide for vejledere Optagelsen 2013 Adgangskrav Optagelsesregler, www.optagelse.dk SU-reform Uddannelsesguiden, www.ug.dk Martin Rovs Hansen Studievalg Nordjylland Optagelsen 2013

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

REFORMKOKS Færre voksne starter på erhvervsuddannelse Af Kristine Jensen Onsdag den 22. juni 2016, 05:00

REFORMKOKS Færre voksne starter på erhvervsuddannelse Af Kristine Jensen Onsdag den 22. juni 2016, 05:00 REFORMKOKS Færre voksne starter på erhvervsuddannelse Af Kristine Jensen Onsdag den 22. juni 2016, 05:00 Del: Antallet af voksne over 25 år der starter på en erhvervsuddannelse er faldet efter reformen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Brugervejledning. Optagelse.dk Vejledning til forældre og elever i grundskolen

Brugervejledning. Optagelse.dk Vejledning til forældre og elever i grundskolen Brugervejledning Optagelse.dk Vejledning til forældre og elever i grundskolen 7. februar 2012 1 INDLEDNING... 4 1.1 MÅLGRUPPE... 4 1.2 BEMÆRKNINGSFELT... 4 2 UDDANNELSESPLANEN FOR ELEVER... 5 2.1 LOGIN...

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

INDSIGT UDSIGT HANDLING

INDSIGT UDSIGT HANDLING INDSIGT UDSIGT HANDLING Valg af ansøgningsstrategi Tilbageblik Hvornår har I mødt Studievalg og Studievalgs vejledning her på skolen? Hvornår har I brugt Studievalg? Besøg af Studievalg 1. g/1. hf 2. g/1.

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Uddannelsessøgende 18. December 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: Uddannelsessøgende 18. December 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: Uddannelsessøgende 18. December 2007 Public Metode Feltperiode: 13. til 19. december 2007 Målgruppe: Uddannelsessøgende på 15 år og derover (excl. grundskoleelever) Metode: G@llupForum

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere