Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Transkript

1 Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre før og efter hf, motivation for at vælge hf og deres oplevelse af hf som læringsmiljø og uddannelsesvej. Undersøgelsen gennemføres i foråret Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Om hf Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) er en gymnasial uddannelse med et studieforberedende og almendannende sigte, som giver grundlag for videregående uddannelse. Uddannelsen udbydes som en toårig ungdomsuddannelse på gymnasier, hf-kurser og voksenuddannelsescentre (VUC) 1. Tilgangen til hf udgjorde i elever svarende til 17 % af den samlede tilgang til de gymnasiale uddannelser. Tilgangen til hf er steget med 56 % fra 2008 til 2013, hvilket er den største procentvise stigning blandt de gymnasiale uddannelser i perioden 2. Dato Ref kst 1/6 Hf-uddannelsen blev oprindelig etableret som et uddannelsestilbud til dem, der først som voksne ønsker at gennemføre en adgangsgivende uddannelse. Samtidig kan hf-kurser optage unge på grundlag af prøve på 10.-klasses niveau. Hf-uddannelsen beskrives af flere som havende en dobbelt funktion i uddannelsessystemet 3. Dels som et second chance - uddannelsestilbud til ældre kursister, der fx har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet og først senere er motiverede for at uddanne sig, eller unge, der af forskellige årsager har afbrudt andre ungedomsuddannelser. Dels som et first choise -alternativ til de øvrige tre gymnasiale uddannelser for et stigende antal unge, der søger ind på hf direkte efter 10.klasse. De seneste tal fra Undervisningsministeriet (UVM) viser, at 42 % af de kursister, der startede på toårigt hf i 2013 var under 18 år og kom direkte fra grundskolen. 40 % var mellem 18 og 20 år, mens 15 % var mellem 20 og 25 år og 4 % var over 25 år. Hf har så- 1 Rammerne for hf er givet ved lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (Hf-loven) (LBK nr 1075 af 04/09/2013), bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf (BEK nr 779 af 26/06/2013). 2 Beregninger på baggrund af UVM s statistik for gymnasiale uddannelser 3 Pless og Hansen (2010): Hf på VUC et andet valg, CeFU og CeFU for LO (2008) Notat Hf i dag status og nye spørgsmål. En pilotundersøgelse af elevprofiler på toårigt hf, Udgivet af LO (Øje på uddannelse). Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 ledes i dag en relativt stor gruppe forholdsvis unge kursister, der er under 20 år, når de starter på hf. Med gymnasiereformen fra 2004 blev der lagt vægt på, at de fire gymnasiale uddannelser skulle være ligestillede, men samtidig med hver sin egen klare profil. I regelsættet for hf fremgår det bl.a. at hf gennemføres med vægt på det teoretiske såvel som det anvendelsesorienterede. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er anderledes end de øvrige tre gymnasiale uddannelser. Hf indeholder med sine to år en mindre fagrække og en kortere uddannelsestid. Der gives ikke årskarakterer på hf, men faglige standpunktsvurderinger i fagene minimum to gange årligt og samtlige fag afsluttes med en mundtlig eller skriftlig prøve. Hf til debat Med regeringens gymnasieudspil Gymnasier til fremtiden sættes hf-uddannelsen på dagsordenen. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til en fremtidssikring af hf. Udvalget skal bl.a. se på, hvordan hf kan indrettes fremover, så hfkursisterne får et bedre udgangspunkt for videreuddannelse, herunder hvordan snitfladerne til de treårige gymnasiale uddannelser kan gøres mere klare, og hvordan uddannelsens indhold og struktur kan gøres mere målrettet. Også andre af folketingets partier er gået ind i en debat om, hvilken rolle hf skal spille i uddannelsessystemet fremover, og hvordan uddannelsen skal indrettes. Det politiske afsæt for at se på hf skal findes i en række udfordringer for uddannelsen. Hfstudenterne har lavere karaktergennemsnit, lavere overgang til videregående uddannelse og større frafald fra de videregående uddannelser end de øvrige gymnasiale uddannelser. Andelen af hf-studenter fra 2011, der var i gang med eller havde fuldført en videregående uddannelse inden for to år ligger på 69 % mod 82 % for stx-studenterne. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at elevgruppen på hf indeholder en langt større andel med svagt fagligt udgangspunkt (målt på grundskolekarakterer) og fra gymnasiefremmede hjem end de øvrige gymnasiale uddannelser. I 2013 havde 43 % af de kursister, der startede på hf, et karaktergennemsnit blandt de 25 % laveste i folkeskolen mod 7 % på stx. Der er samtidig tale om en stigning fra 32 % i Det er derfor ikke mærkeligt, at hf ligger lavere end de øvrige gymnasiale uddannelser, når det gælder overgang til videregående uddannelse, men det er ikke desto mindre en udfordring. 2/6 Samtidig har hf-studenterne den største andel, der supplerer med GSK inden for to år efter fuldført uddannelse, og andelen er steget fra 4 % af 2005-årgangen til 19 % af 2010 årgangen. Den hyppigere supplering, lavere overgang til og større frafald fra de videregående uddannelser har sat fokus på, om hf i tilstrækkelig grad giver kursisterne studiekompetencer til videregående uddannelse. Behov for viden om hf-kursisterne Det er EVA s vurdering, at der er brug for mere viden om hf-kursisterne uddannelsesmønstre og uddannelsesmotivation, der kan føde ind i debatten om, hvordan hf skal se ud fremover med den kursistgruppe og de udfordringer og muligheder, der er på hf. Der foreligger allerede meget registerbaseret viden om hf-kursisternes sociale profil, eksamensresultater, frafald og fuldførelse på hf, brug af GSK og overgangsfrekvens til og fra-

3 fald fra videregående uddannelse 4. Det er imidlertid EVA s vurdering, at der mangler en samlet registerbaseret afdækning af hf-kursisternes uddannelsesmønstre og uddannelsesvalg både før og efter hf. Der er desuden behov for viden, der kan give en dybere forståelse af hf-kursisternes motivation og uddannelsestilgang undervejs på hf, samt deres motivation for at vælge hf og deres forestillinger om, hvad de vil bruge uddannelsen til, som medtager hele gruppen af toårige hf-kursister, både dem på VUC og dem på gymnasier og hf-kurser. Tidligere undersøgelser af hf-kursisternes uddannelsesmotivation og uddannelsesvalg dækker kun hf-kursister på VUC 5. Formål og fokus i undersøgelsen Med denne undersøgelse ønsker EVA at sætte hf-kursisterne i centrum og skabe viden om, hvilke uddannelsesforløb og uddannelseserfaringer de har, hvilke grunde de har til at vælge hf, og hvordan de oplever strukturen og uddannelsesmiljøet på hf. Formålet hermed er at give såvel beslutningstagere og interessenter på det politiske niveau som lærere og ledere på hf-uddannelserne en bedre viden om kursistgruppen, som kan bruges i udviklingen hfuddannelsen. Undersøgelsen har som det ene et beskrivende formål og vil med udgangspunkt i en registerbaseret analyse beskrive hf-kursisternes uddannelsesmønstre før og efter hf. Undersøgelsen har som det andet et forstående formål og vil gennem en kvalitativ interviewundersøgelse undersøge hf-kursisternes uddannelsesmotivation undervejs i hf, samt deres motivation for at vælge hf og hvad de vil bruge uddannelsen til bagefter. Undersøgelsen opererer således med tre faser før, undervejs og efter hf, og indebærer både et kvantitativt og et kvalitativt analyseelement. De konkrete spørgsmål, som undersøgelsen vil belyse, er: 3/6 Før hf Hvilke uddannelsesmønstre har hf-kursisterne, inden de starter på hf? Herunder, hvilket omfang har de afbrudt andre ungdomsuddannelser, og hvilke andre ungdomsuddannelser har de afbrudt? Hvad er forskellige hf-kursisters motivation for at vælge hf? Herunder, hvad motiverer den yngre kursistgruppe til at vælge hf? Undervejs i hf Hvordan oplever kursisterne uddannelsesstrukturen og uddannelsesmiljøet på hf, og hvordan oplever de, at det imødekommer deres motivation og uddannelsestilgang? Herunder fx betydningen af den mangfoldige kursistsammensætning, at der ikke gives årskarakterer og at der er eksamen i alle fag. Efter hf Hvilke uddannelser vælger hf erne, når de er færdige? 4 Beskrevet af UVM i forbindelse med gymnasieudspillet 5 CEFU har i 2010 for VUC-lederforeningen gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt hf-kursister på VUC, der bl.a. afdækker kursisternes tidligere uddannelsesforløb, deres oplevelse af VUC og deres grunde til at vælge hf. En anden CEFU-undersøgelse fra 2008 giver en kvalitativ analyse af hf-kursisterne på to hf-kurser. Undersøgelsen tegner nogle interessante elevprofiler, men heller ikke denne undersøgelse inddrager elever fra gymnasierne. Der er samtidig tale om en pilotundersøgelse, der er ved at være en del år gammel.

4 Hvordan fordeler hf-studenterne sig på de forskellige videregående uddannelser sammenlignet med studenter fra stx, og er der forskelle for forskellige kursistgrupper? Hvilke forestillinger har hf-kursisterne selv om, hvad de vil bruge uddannelsen til? Undersøgelsen medtager alene kursister på den toårige hf og ikke enkeltfagskursister. Undersøgelsens design og metode Den kvantitative og kvalitative del af undersøgelsen beskrives nærmere neden for. Registerundersøgelse Registerundersøgelsen skal afdække hf-kursisternes uddannelsesmønstre før og efter hf. Den skal vise, om der er forskelle i uddannelsesmønstre for forskellige kursistgrupper, og om der er sket væsentlige ændringer over en tiårig periode. Registerundersøgelsen har to dele: 1 Afdækning af forudgående uddannelsesforløb for kursister, der er startet på toårigt hf i perioden Afdækning af valg af videregående uddannelse for kursister, der er startet på toårigt hf i samme periode og har gennemført uddannelsen og er startet på en videregående uddannelse til denne del af registerundersøgelsen, vil der blive sammenlignet med studenter fra stx Registerdata rekvireres hos Danmarks Statistik og EVA foretager analysen af data. Grundpopulationen for begge delanalyser, som der rekvireres data for, defineres som alle kursister, der starter på toårigt hf og stx i perioden 2002 til /6 Ad 1) Afdækning af hf-kursisternes forudgående uddannelsesforløb I den første del af registeranalysen vil vi afdække hf-kursisternes uddannelsesforløb inden de starter på hf, for på den måde at få et billede af vejen ind i hf. Analysen vil se på følgende forhold: Hvad lavede hf-kursisterne (der havde afsluttet grundskolen), året inden de startede på hf? Var de fx i arbejde, under uddannelse eller på offentlig forsørgelse? I hvilket omfang har hf-kursister afbrudte ungdomsuddannelser bag sig, når de starter på hf, og har dette udviklet sig siden 2003? Hvilke ungdomsuddannelser har hf-kursister startet på før de startede på hf? Er der forskel på forskellige hf-kursistgruppers uddannelsesforløb før de starter på hf? Ad 2) Afdækning af hf-kursisternes valg af videregående uddannelse I den anden del af registeranalysen vil vi se på de hf-kursister, der er startet på en videregående uddannelse to år efter de har afsluttet hf-uddannelsen, og undersøge, hvilke videregående uddannelser de vælger. Hf har haft en profil særligt rettet mod de mellemlange videregående uddannelser, og det er derfor interessant at se på, hvor stor en andel der vælger korte, mellemlange og lange videregående uddannelser sammenlignet med stx- 6 For at uddannelsesvalg for hf-studenter, der startede på hf i 2003 kan sammenlignes med stxstudenter medtages Der sammenlignes således hf-kursister, der startede på hf i 2003, med stx-elever, der startede i 2002, da de alle blev færdige i 2005.

5 studenterne. Det er desuden interessant at se, hvordan hf-studenterne fordeler sig på uddannelsesområderne inden for hhv. korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Analysen vil se på følgende forhold: Hvordan fordeler hf-studenterne sig på videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU samt forskellige uddannelsesområder) sammenlignet med stx-studenter? Har hf-studenternes uddannelsesvalg ændret sig siden 2003 (de der startede på hf i 2003, men altså tidligst valgte videregående uddannelse i 2005)? Er der forskel på forskellige hf-kursistgruppers valg af videregående uddannelse? Analysen tager udgangspunkt i samme grundpopulation som ovenfor, altså alle kursister, der er startet på toårigt hf og stx i perioden 2002 til For at kunne sammenligne ensartet over tid, ser vi på uddannelsesvalget for de af kursisterne, der er startet på en videregående uddannelse inden for to år efter, at de har afsluttet hf. Da senest tilgængelige data for uddannelsesvalg er for 2013, vil vi derfor se på de hf-kursister, der blev færdige med deres hf i perioden 2005 til Analysen ser ikke på dem, der falder fra hf eller ikke starter på en videregående uddannelse. Der er behov for viden om, hvad den relativt store andel hf-studenter, der ikke overgår til videregående uddannelse, laver, og måske særligt hvorfor de ikke bruger hf-eksamen til at uddanne sig videre. Dette perspektiv er imidlertid ikke prioriteret i denne undersøgelse, men vil indgå i EVA s kommende undersøgelse af ufaglærte studenter, som også er på EVA s handlingsplan for Interviewundersøgelse Der gennemføres en kvalitativ interviewundersøgelse bestående af otte gruppeinterview med i alt ca. 40 hf-kursister på første år fordelt på fem forskellige institutioner, der udbyder hf. 5/6 Den kvalitative interviewundersøgelse skal give viden om: Hf-kursisters motivation for at vælge hf Hf-kursisters oplevelse af uddannelsesstrukturen og uddannelsesmiljøet på hf Hf-kursisters overvejelser om, hvad de vil bruge hf-uddannelsen til Udvælgelse af institutioner Vi foretager interview på fem forskellige hf-institutioner. Institutionerne udvælges så der indgår to gymnasier, to VUC er og ét hf-kursus. Institutionerne udvælges desuden så de dækker forskellige demografiske forhold, så der indgår institutioner placeret i storbyer (København eller Århus), i forstad/omegn til København, i større provinsbyer og i yderområder. Tidligere undersøgelser peger på, at der er forskel på hf-kursisternes uddannelsesmotivation og fremtidsplaner, som knytter sig til disse forskellige placeringer af uddannelsen. Udvælgelse af elever til interview Vi foretager i alt tre interview med kursistgrupper på VUC, tre interview med kursistgrupper på gymnasier og to interview med kursistgrupper på hf-kurser. I hvert interview deltager ca. fem elever fra den samme 1.hf-klasse. Vi har valgt at interviewe kursister på 1. år, da vi her er tættere på deres motivation for at søge ind på hf, og dermed bedre kan se forskellige kursisters motivation både dem der ved, hvad de vil bruge uddannelsen til, inden de starter, og dem der har andre motiver for at tage hf. Vi har også mulighed for nå en gruppe,

6 som måske vil være faldet fra et år senere. Da vi kommer ud og interviewer i januar, har de samtidig været i gang med hf i et halvt år, og har dermed fået erfaringer med og meninger om uddannelsen. EVA udvælger eleverne til interview ved at besøge klassen inden interviewet. Her lægger vi vægt på at grupperne bliver sammensat, så der både er kursister, der er startet på hf lige efter grundskolen, og kursister, som har afbrudt andre uddannelser og/eller har haft erhvervserfaring. Formidling Undersøgelsens målgruppe er dels beslutningstagere og interessenter, som skal drøfte og justere hf-uddannelsen, dels ledere og lærere på hf-uddannelsen som løbende skal udvikle uddannelsen inden for de givne rammer. Undersøgelsens resultater formidles i et eller flere skriftlige produkter. 6/6