Jørgen Kaarup jensen. Tængemænd og vaskerpiger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Kaarup jensen. Tængemænd og vaskerpiger"

Transkript

1 Jørgen Kaarup jensen Tængemænd og vaskerpiger 1

2 5/ TÆNGEMANDEN 6/ Tangtaget 9 / HISTORIEN 10 / ÅLEGRÆSset 13 / TANGHØSTEN 14 / TANGeKsPorten 19 / tangbanken introduktion Det lykkedes. Hvad ingen troede muligt gjorde Tang- Triumviratet. Fik skaffet ålegræs, som ingen længere høstede. Fik det fragtet fra Bogø og Møn til Læsø. Oprettede Tangbanken. Fik endelig tænget et helt hus med nyt tangtag. Denne lille bog er en hyldest til det personlige initiativ, ildsjælene, naturressourcerne og til det gode håndværk. Og en hyldest til at stå sammen og se muligheder. Ganske som De tre Musketerer sagde Henning, Marcelle og Poul En for alle, Alle for en. Henning Johansen er tækkemanden og Læsø-boen. Marcelle Meier er arkitekten med den rappe mund og pen. Og Poul Christensen projektmageren med det rolige overblik. Hvad mange betvivlede i Danmark, kunne de se i Europa: Læsøs tangtage er en kulturarv, der skal påskønnes. I foråret 2012 fik Tang-Triumviratet den ultimative anerkendelse: Den fornemme Europa Nostra-pris gik til Tangbanken og den redningsplan for de sidste tangtage i Verden, der ligger bag den Denne bog er trykt før prisen overrækkes af den kendte operasanger Plácido Domingo i Lissabon 1. juni Ingen tvivl om, at Tang-Triumviratet vil overrække Placido en håndfuld tang i dagens anledning. Stort tillykke! 20 / Fortiden 22 / VasKerPigerne 24 / tængningen 26 / tængedagen 28 / redningsplanen 30 / europa-prisen 32 / Fremtiden ORDFORKLARING: Tængemand: Den mand, der leder arbejdet med at lave et tangtag, herunder fastgør den nederste del af taget, vaskervolden. Vaskerpiger: De kvinder, der vred vaskerne, den del af tangtaget, der forneden blev bundet til de nederste lægter. Tang-Triumviratet: Forfatterens selvopfundne ord for de tre mennesker, der de seneste år har ydet en stor indsats for at genoplive håndværket bag tangtagene, herunder som noget væsentligt at skaffe tang af den krævede kvalitet. Triumvirat: En gruppe på tre personer, som udgør en form for ledelse el. førerskab (Nudansk ordbog) 2 3

3 Tængemanden Uden Henning intet tangprojekt. Så hårdt kan det trækkes op. Læsøs tækkemand, Henning Johansen, har trukket et meget stort læs gennem de seneste fem år for at genoplive håndværket tængning. Det var glemt, der var ingen ålegræs til tagene, forfaldet skred hastigt frem, og de sidste tangtage skulle reddes. Nu. Henning Johansen, årgang 1959, født og opvokset på Læsø, landmand, møller, fisker, familiefar, tække- og nu også tængemand. En vaskeægte original i ordets mest positive betydning. Sammen med en bror og en søster drev han landbrug på fødegården, Østergaard. En dag blev det Henning for meget: Jeg brugte jo al tiden på EU-skemaer, lyder det med vanlig sans for, at klarhed fremmer forståelsen. Han tog over til den gamle på den anden side, alias tækkemand Ove Glerup, som for længe siden havde sagt til Henning: Når du bliver træt af at være bonde, så bliv tækkemand. Som sagt så gjort. Ove lærte Henning at tække, og det har den frihedselskende Læsøbo ikke fortrudt. Der er jo ingen over mig - ud over Vorherre. Som øens tækkemand var Henning ofte ude for at pille gammelt tangtag af og erstatte det med strå. En sommerdag sad han og kiggede på de mange blomster på Byrum Kro s tangtag, som nu stod til udskiftning. Samme aften bankede han på sin nabos dør. Poul Salt Christensen havde på det tidspunkt haft succes med at finansiere Læsø Saltsyderi med millioner fra fonde. Poul måtte også kunne skaffe penge til at redde tangtagene. I 2006 købte Henning et ton førsteklasses tang fra Bogø. De første vaskere i nyere tid så herefter dagens lys. Først 5 år senere lykkedes det at tænge et helt tag, på Andrines Hus, som Kulturarvsstyrelsen havde købt. Andrines Hus var og er fredet, men fredningen havde på ingen måde sikret hverken hus eller tag. I sensommeren 2011 kom der nyt tag på efter en gennemgribende renovering, faktisk en total genopbygning, af Andrines Hus. Gennem årene har Henning banket på utallige døre og haft besøg af rigtig mange fra den anden side, som han omtaler de mange, der ikke bor på Læsø. Masser af velvilje, mange hensigtserklæringer, men handlingerne, dem måtte han selv skabe, ofte i strid modvind. Men den gæve tængemand stod fast på sin vision om at genskabe det gamle håndværk, som er forudsætningen for at redde en bygningskulturarv i verdensklasse. Når det kneb med troen, var der både Poul Salt og siden også arkitekt-marcelle til at bistå med at genfinde energi og vilje til at kæmpe videre. Nu ser det ud til at lykkes. Når det nederste tang er bundet fast, består resten af taget af helt løs tang, som spredes ud og dernæst stampes det på plads. I gamle dage var det børnearbejde at træde tangen fast. Tangsjakket har opfundet den her maskine til at vride vaskerne med, for det er simpelthen for hårdt for kroppen at lave vaskere i dagevis. Henning Johansen er Læsøs tækkemand, som gennem de seneste år har genlært det gamle og glemte tænge-håndværk. Her er han i gang med at stampe løs tang fast på vaskervolden det bliver til et tag, der holder i flere hundrede år Når et tangtag er færdigt, ligger det nogle måneder, tangen falder sammen og på plads herefter skæres der ved vinduer og døre, og taget kan i det hele taget afsluttes efter ønske. 4 5

4 Tangtaget På Museumsgården på Læsø vokser der ikke mindre end 39 forskellige plantearter på taget om sommeren. Et sandt blomsterflor vidner om, at tangtaget er et levende tag, som giver næring til en stor artsrigdom af både planter og insekter. Tangtaget er i familie med stråtaget, men adskiller sig på mange måder fra tage af tagrør, som er den plante, der næsten altid bruges til stråtage nu om dage. De seneste år er der også tækket med tækkemiscanthus, elefantgræs, som er dyrket specielt til formålet. Stråtag har til alle tider været fastgjort til hver eneste lægte på taget. De mange millioner strå lægges oven på hinanden med forskudte rodender, som tilsammen danner den tagflade, vi ser. Det er nødvendigt at fastholde hvert eneste strå med en syning eller en binding, som går hen over stråene ude fra, ind gennem taget og rundt om lægten. I dag skrues stråtaget fast. Det fastholdes udvendigt, gemt nede i taget, af galvaniserede jernstænger, der med cirka 25 centimeters mellemrum holdes på plads af rustfrit ståltråd, der går gennem taget og er fastgjort til lægten med en skrue. Indtil omkring 1970 var mange stråtage af halm. Myten om stråtages brandfare stammer især fra den tid, fordi halm er meget let antændeligt og brænder særdeles godt. Nutidens stråtage er normalt brandsikrede og brænder ikke hyppigere end andre tage. Tangtaget derimod kan groft sagt slet ikke brænde. Det saltholdige ålegræs er næsten umuligt at antænde. Og i modsætning til stråtage er det kun den nederste del af tangtaget, der er fastgjort. Langt det meste af det tag, vi ser, er oprindeligt løs tang, der er lagt op og trampet fast ved, at mennesker har gået rundt i det løse tang når det var lagt op på taget. Det lyder absurd men det virker. Alle gamle overleveringer fortæller, at det var sådan, tangtage blev lavet: Forneden lavede man den såkaldte vaskervold, dvs. at de tykke vaskere blev bundet fast til de nederste tre, til tider fire lægter. Hele tiden blev der bundet nye vaskere på og fyldt ud med gumlinger, indtil en vold på omkring 180 cm var etableret. (Læs mere om både teknik og disse fremmedartede begreber side 23-25) Når det løse tang er lagt op, lader man taget ligge en måneds tid. Forbløffende lidt tang flyver bort, resten falder sammen, og så fyldes der mere i, først efter en måneds tid og dernæst igen et år senere. Tangen danner efterhånden en hård overflade og er fuldstændig tæt, lunt, særdeles holdbart og brandsikkert. Tangtaget afsluttes ved at lægge skårne græstørv på toppen, rygningen. Peder til højre er lærling og betjener skruemaskinen, der vrider tangen én vej, mens Henning i den anden ende holder vaskerhalen fast for at vridningen gør den stærkest mulig Rune bagved tvætter ålegræsset, dvs. breder det ud i passende mængde. Mange af Læsøs tangtage er skiftet ud med stråtag som her på huset, hvor kun længen og gavlen til højre har tang på taget, mens resten af huset har tag af tagrør, stråtag. Det her tag er mere end 200 år gammelt, og det er blandt de bedst bevarede på Læsø. 6 7

5 HISTORIEN For en fremmed, som første Gang kommer til Øen, falder Husbygningerne meget besynderlige; thi den største Del, fornemmelig Udhusene, have Udseende som store Høstakke, anlediget af, at de blive tækkede med et Slags Søgræs eller Tang, som aldrig raadner. Lars Hess Bing, 1802, fra bogen Læsøfolk i gamle dage, 1924 Ja, de ser besynderlige ud, tangtagene. Og det gør de stadig. Læsøs tanggårde er den ældste hustype i verden opført af organiske materialer. Samtidig er tangtagene historisk set udtænkt og udført af kvinder, fordi de fleste mænd på Læsø dengang var sømænd, som var på havet det meste af tiden. Derfor havde Læsø et helt unikt system, som er det nærmeste, vi kommer et matriarkalsk samfund på vores breddegrader. F.eks. gik husene i arv fra mor til datter, og det er grunden til, at de i dag har kvindenavne som Andrines Hus og Hedvigs Hus. Engang var næsten hvert eneste hus og gård tænget med ålegræs; da der var flest, skal der have været omkring 300 tangtage på Læsø. I 1800-tallet 230. I 1970erne 90. Og i dag omkring 20. Omkring 20 betyder, at nogle vil sige 19, andre 22, afhængig af, hvornår en bygning eller et tag defineres som værende intakt. En del af de bygninger, der engang havde tangtag, er nemlig i voldsomt forfald, og det samme er mange af tagene. I tiden efter 2. Verdenskrig forsvandt mange tangtage, fordi der var en stor efterspørgsel på ålegræs til madrasser fra Tyskland, lige som også det danske forsvar brugte ålegræs til madrasser. Det blev vanskeligt at skaffe materialet til tagene, så en række ejere af tangtage på Læsø benyttede anledningen til at skifte det gamle tag ud med et moderne tagmateriale. Sideløbende med den udvikling gik ålegræsset voldsomt tilbage, først pga. en sygdom og siden pga. den forringede vandkvalitet i de indre danske farvande og fjorde. Da Frilandsmuseet skulle tænge den Læsøgård, der blev flyttet til museet i 1952, fik man nogle ældre mennesker fra Læsø til at demonstrere teknikken. Blandt dem var den sidste mand, der havde levet af at være tængemand han var da over 90 år og nogle kvinder, som havde arbejdet som vaskerpiger. Deres demonstration blev skrevet ned, og den blev både fotograferet og filmet, så det knap 60 år senere var muligt at se, hvordan de egentlig gjorde. Der har også været tangtage i Halland og på Endelave og Hjarnø i Horsens Fjord. I 1950erne var der et hus tilbage på Endelave, og fra Nationalmuseets undersøgelser ved vi, at teknikken bag dette tag var ganske anderledes end den helt specielle metode, der er videreført på Læsø i århundreder. Årsagen til Læsøs særstilling er formentlig enkel: Helt fra begyndelsen har ålegræs været en gratis ressource, og da tagene viste deres duelighed, og holdbarheden var formidabel, var der ingen grund til at gå nye veje. Den her gavl er tænget i 2011 og ligger på Hedvigs Hus, ejet af Læsø Museum. Taget er endnu ikke skåret til. Et tangtag er ofte mindst en meter tykt, når det er faldet sammen som dette, der har et par hundrede år på bagen og ligger på en af de få gårde, der bruges som helårsbolig. Her er tale om et historisk mikrokosmos formidlet og bevaret i en finurlig lokal byggeteknik, der ikke ligner andre bygninger i verden. Her er tale om en enestående og værdifuld tidsmaskine, som rummer fortællinger om bl.a. saltproduktion, barske livsbetingelser i et lille og isoleret øsamfund, ressourceknaphed, rovdrift på naturlige ressourcer, unikke kønsrollemønstre og ikke mindst udvikling af den særlige byggeteknik med tang som tækkemateriale. Arkitekt Marcelle Meiers masterafhandling Tanggårdene på Læsø,

6 Ved det sted, hvor tangen særligt drev i land, boede en ældre enlig kvinde, der levede af sin ko og af at skære lyngtørv for folk. Hendes hovedernæringsvej var dog å røjt tangen. Arbejdet bestod i når tangen var nogenlunde tør å rist den op, dvs. hun rystede med en almindelig trefliget fork sand og lignende af tangen. Når det var sket blev den stakket, og stod således til den som havde bestilt læsset hentede det, eller hvis han ikke selv havde heste, lejede en anden til at hente det. Fr. Petersen, Læsø, i interview med Nationalmuseet, 1949 ÅLEGRÆSSET Ålegræsset skyller ind på stranden og er naturens overskud fra havets græsenge, som nu langsomt breder sig igen i de danske farvande. Det er ålegræs, også kaldet bændeltang, der bruges til tangtage. Ålegræs er den mest udbredte af de to arter havgræs, der vokser i Danmark. Den anden hedder dværgålegræs. Ålegræsset er biologisk set ikke tang, men havgræs alligevel har det i århundreder heddet tangtage, så dét skal der ikke laves om på. Ålegræs er på mange måder en interessant plante, som har været brugt til mange ting gennem tiden. Ålegræs bruges af Miljøministeriet som indikator for vandkvaliteten i hav og fjorde. Ålegræs er nemlig nøglen til et mangfoldigt og velfungerende økosystem, fordi det kræver en vis mængde lys og dermed sigtbarhed i vandet for at trives. Når vandet er forurenet med bl.a. kvælstof og fosfor, trives mikroalgerne, og det medfører, at vandet bliver uklart. Derfor vokser ålegræs i dag kun ud til 4 6 meters dybde. For 100 år siden var der ålegræsenge, som man kalder det, helt ned til 17 meters dybde. Omkring år 1900 sejlede havbiolog C.G. Johannes Petersen og Museumsinspektør C.H. Ostenfeldt Danmarks kystnære farvande tyndt. De slog fast, at en syvendedel af bunden i fjorde og hav var dækket af ålegræs. Det skønnes, at der i dag er højst en fjerdedel af det ålegræs, der blev observeret omkring år En svampesygdom hærgede ålegræsset i 1930erne, og siden har udbredelsen været stærkt reduceret. De seneste år har vandmiljøplanerne ført til forbedret vandkvalitet, så nu breder ålegræsset sig langsomt igen. Ålegræs er grønt året rundt og danner konstant nye blade og smider de gamle. I efteråret river storme ekstra mange blade af planterne derfor er det især i sensommer og efterår, at man kan se tykke bræmmer af opskyllet ålegræs langs kysterne. Så er det tid at få det høstet. Rundt om i verden er ålegræs blevet brugt, både som føde og byggemateriale. I Mexico boede Seri-indianerne f.eks. i hytter af ålegræs, og de spiste en meget næringsrig grød, lavet af formalede frø fra ålegræs, der ganske som græs på landjorden formerer sig ved at danne frø. Her bjerges ålegræs på Bogø med Farøbroerne i baggrunden. Ålegræs voksede omkring år 1900 på dybder ned til 17 meter, men pga. øget algeproduktion som følge af udledning af flere næringsstoffer er der reduceret sigte i hav og fjorde derfor vokser ålegræs nu kun ud til 4 6 meters dybde

7 Tanghøsten Det at bjærge tang, det kunne man få en dårlig ryg af. Aksel Rørbinder, Lynderup ved Limfjorden fra artiklen Tangbjærgning To mennesker i dette land høster havets græs fra stranden, kører det op på en mark for at tørre det som hø for derefter at presse det i rundballer. Jens på Møn og Ib på Bogø. For begge er det et bijob, hvorimod det tidligere kunne give en hel årsløn at bjærge ålegræs til madrasser. Området i det sydøstlige hjørne af Sjælland har en lang tradition for at bjærge og sælge ålegræs. Her lå Kallehave Tang-Eksport, som frem til 1959 opkøbte tang og solgte det til hele Europa (mere herom de følgende sider). Også i Limfjorden har der været høstet ålegræs til madrasser. Det var et populært fyld, for det var let, isolerende og billigt. I fire årtier har ingen høstet tang herhjemme, men så fik Kurt Schierup fra Vordingborg kommune en god ide: Der skulle igen samles og forarbejdes tang, for i disse miljøtider måtte denne uudnyttede ressource kunne bruges. Jeg tjente lommepenge som knægt ved at samle ålegræs til min far. Vi boede på øen Tærø og leverede en del tons ålegræs til Kallehave Tang-Eksport, fortæller Kurt. Det lykkedes Kurt Schierup at få kontakt til tyske kunder, som brugte tangen som økologisk isoleringsmateriale. Han fik også kontakt til Frilandsmuseet, som længe havde været på jagt efter en leverandør af tang, både til mønninger og gavle samt til den tanggård, der er flyttet fra Læsø til Frilandsmuseet i Sådan kom Jens Vedele Petersen, der er økologisk landmand, og Ib Ungermand, der er fritidslandmand, ind i billedet. For første gang i mange år er der igen tang på markedet, som kan bruges til nye tangtage. Når ålegræsset skyller i land på kysten i sensommer og efterår, skal det hentes, mens det endnu er grønt, ellers er forrådnelsen i gang. Den grønne tang spredes ud på en mark og tørres som hø, dvs. vendes nogle gange og kræver tørvejr og solskin i tørreperioden. Herefter presses det i rundballer og er så klar til at blive brugt til og på tagene, for på det seneste er flere tækkemænd begyndt at bruge tang til rygning på almindelige stråtage. En afslutning af stråtaget med tang på toppen, kaldet mønning og rygning, holder længere end lyng og halm, og der har i alle kystegne tidligere været tradition for at bruge tang på toppen af stråtaget. Jens Vedele Petersen er en af de to i Danmark, der høster havets græs. Han bruger den her lille maskine på kysten ved Møn, hvor bæltekøretøjet kan bevæge sig i alt terræn. Her er vi på Bogø, hvor Ib Ungermand har spredt ålegræsset ud på marken til tørring. Ålegræsset skal vendes for at tørre, fuldstændig som almindeligt græs vendes, når det skal blive til hø

8 TangeKsPorten Afskibning af tang fra øen Tærø foregik med denne pram, som så sejlede tangen til Kallehave. Her er ålegræsset læsset på lastvogn, hvorfra det lodses på prammen, som var den, der fragtede alt gods til den lille ø. Da der skulle en mejetærsker over omkring 1960, blev det dog nødvendigt at tage yderligere en pram i brug, så de to både blev bundet sammen for at kunne bære maskinen. Kalvehave Tang-Eksport lukkede i 1959, bl.a. fordi Rockwool og Glasuld blev for hård en konkurrent på isoleringsmarkedet. Det var en god forretning dengang, vi leverede tang til det meste af Europa. Ordene kommer fra Kaj Rasmussen, som var den sidste i dette land, der ejede en tangeksport-virksomhed. Kallehave Tang- Eksport hed den. Mellem 30 og 40 mand arbejdede med tangen, som med jernbane blev sendt til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og endnu flere lande. Tangen blev især brugt til isolering og til madrasser, og på et tidspunkt fik Kaj Rasmussen sat en produktion af isoleringsmåtter i gang, måtter, der minder om Rockwool Batts. Tangen blev holdt sammen af papir på begge sider, hvilket gjorde det lettere at bruge tangen til at isolere vægge og gulve med, i stedet for som hidtil at bruge løs tang. Men vi var jo afhængige af regn, sol, vind og vejr i det hele taget, så vi kunne jo ikke konkurrere med industrien længere, fortæller Kaj Rasmussen i en lydoptagelse fra Da var han 87 år gammel og kunne stadig huske meget fra tiden med tangen. Kallehave Tang-Eksport lukkede i 1959 og havde da leveret tang til møbelpolstring, madrasser, gødning, tage og isolering i 42 år. I området ved Sjællands sydøstlige hjørne og Møn havde to andre firmaer, Dansk Tangselskab og Brdr. Schulz, også arbejdet med tang og i Limfjorden blev ålegræsset, bændeltangen, ligefrem kaldt Det sorte Guld. I Limfjordsområdet blev tangen først og fremmest brugt til madrasser, bl.a. på de skibe, der fragtede europæiske udvandrere til USA. Tangindustrien ved Limfjorden var på sit højeste i , og dengang kunne en mand tjene en årsløn på at bjærge tang. Et af Limfjordsområdets gamle tanghuse kan i dag ses ved Sundstrup, hvor det er restaureret og fungerer som formidlingssted for fordums høst af tang ved Limfjorden. Skure Nej, det var sg u da store lader, vi havde tang i, siger Kaj Rasmussen oprørt på lydoptagelsen fra Vi er tilbage i Kallehave, eller Kalvehave, som det også staves, afhængig af skribent og tidspunkt. Det var Kajs far, Christian Rasmussen, der i 1929 overtog Kallehave Tang-Eksport efter den tyske grundlægger. Kaj, født i 1921, voksede altså op med tang. Planen var, at han ville være styrmand og senere kaptajn, men 2. Verdenskrig satte en stopper for den plan, og så blev det tang, der kom til at fylde resten af hans liv. Og det er han godt tilfreds med, selv om han med egne ord aldrig tjente de helt store penge. Kaj Rasmussen har set, hvordan ålegræsset har udviklet sig gennem sit nu mere end 90-årige liv. Det er blevet kortere, og der er blevet mindre af det. Engang var tangen så høj, at det lå i overfladen, så man skulle passe på ikke at få for meget i skruen, men da var der også ren sandbund. Nu er det jo mudder og pladder på bunden, og så tror da pokker, at der bliver mindre og kortere tang, siger Kaj Rasmussen, som alligevel har nået at se, at der igen kommer mere ålegræs: Forleden dag var hele krogen hernede fyldt med tang, og der lugtede af tang, som jeg kan huske det. Sådan var det i gamle dage, og nej, hvor var det dejligt. To tangmænd på Tærø mellem Møn og Farøbroerne, Viggo (til venstre) og Jørgen. De sejlede ud til øen hver dag for at bjærge tang op fra vandkanten og derefter, som her, at strø det ud til tørring og efterfølgende presning. En balle med ålegræs vejede dengang omkring 40 kg. Området ved Møn og Bogø er rigt på ålegræs, og Kallehave var derfor det sidste sted i Danmark, hvor der var eksport af tang til mange lande i Europa

9 16 17

10 TangBanKen Kør lige ud i Tangbanken og hent en trailerfuld mere. Råbet kommer oppe fra taget, hvor Henning på kort tid har brugt rigtig meget tang; en stor favnfuld af gangen, som trampes fast ved at gå frem og tilbage deroppe, midt på taget. Vi er på Andrines Hus, og det svinder hurtigt i rundballerne. Rune tækkemand og Peder lærling hopper i Landroveren og drøner til Østergaard, hvor Tangbanken ligger. Tangbankens lokaler er en hal midt på Læsø, fyldt med tang fra Bogø og Møn. Målet er, at der hele tiden ligger omkring 100 tons tang, svarende til hvad der bruges til tre tage. Det er bankens egenkapital. Med en pris på 17 kr. for et kilo, svarer egenkapitalen altså til 1,7 millioner kr. Et sådant udlæg var for stort for tængemanden, Henning Johansen. Det var helt afgørende at få etableret dette lager af tang, hvis det nogensinde skulle blive realistisk at forny de sidste tangtage i verden. Et pilotprojekt viste, at det er muligt at lave et tangtag igen: Flere års eksperimenter førte til, at Kjeld Post s Fårehus så dagens lys i Det er et lille hus til får og gæs, åbent for offentligheden. Hermed var udviklingen og genopdagelsen af tængehåndværket afprøvet i praksis, og det første hele tangtag i mange årtier færdigt. Kjeld Post s Fårehus kostede kr., betalt af Realdania. Pionerarbejdet havde afdækket en udfordring: Det var nødvendigt at sikre sig høsten af alt ålegræs. Det kostede investeringer i maskiner hos de to leverandører på Møn og Bogø. Derfor havde de behov for at få penge i kassen ved salg af tangen men i 2008 var der ingen sikkerhed for, at der skulle tænges nyt. Løsningen blev Tangbanken. Tangbanken blev etableret i foråret 2010 som et anpartsselskab. Den har opnået støtte lokalt ved at sælge såkaldte tangaktier. Realdania har desuden stillet en slags bankgaranti i form af et lån på kr.. Problemet er og var, at ingen med sikkerhed ved hvornår og hvor meget, der skal tænges - og dermed hvornår banken kunne forvente indtægter. For Læsøs gamle gårde er godt ålegræs lige så meget værd som guld, så det var nærliggende at kalde et tangdepot for en tangbank, sagde en af initiativtagerne, Poul Christensen, da tangbanken blev etableret. Det har været nødvendigt at købe al den tang, de to tangproducenter kunne levere, for ingen kunne vide hvor meget tang, der ville komme ud af høsten det enkelte år. Og ingen kunne vide, hvornår der pludselig skulle bruges rigtig meget tang. I samme øjeblik det lykkes at skabe finansiering til at redde de sidste cirka 20 tanggårde der arbejdes på at skaffe penge fra nogle af Danmarks største fonde skal der bruges mange års høst af ålegræs blev Tangbankens travleste år: Der blev leveret 35 tons tang til tængning af Kulturarvsstyrelsens ejendom, Andrines Hus. 5 tons blev brugt til tængning af gavlen på Hedvigs Hus, som ejes af Læsø Museum. Og så fik også Frilandsmuseet fornyet en hel tagside på museets Læsø-gård, Dethsgård. Samtidig var det i 2011, at tækkemænd rundt om i landet begyndte at bruge tang til rygninger og dermed blev en ny kundegruppe for de to tangleverandører på Møn og Bogø. Ved udgangen af 2011 var Tangbankens lager svundet til 70 tons, som rækker til cirka to tage. Der bruges rigtig meget tang, når den løse tang lægges ud. Der bruges i gennemsnit 170 kilo pr. kvadratmeter til et tangtag. Målet er, at der altid skal ligge 100 tons tang i Tangbanken, for årets høst svinger meget og der går omkring 35 tons til et hus. Læsø Turistforening var blandt de første aktionærer i Læsø Tangbank, hvis egenkapital i form af tang har en værdi på omkring 1,7 millioner kr. Dét var for mange penge at investere i et lager og derfor opstod idéen med tangbanken

11 Saadanne Tag udholder den stærkeste regn, kan ligge overmaade længe, staaer sig godt for Stormvinde, giør Huusene varme, og fænger ikke saa let Ild som Straatag Lars Hess Bing, Beskrivelser af Læsø, 1802 Fortiden Det er som en Jette engang overhældte husene med en sejtflydende sølvgrå masse, som langsomt er størknet i mærkelige, tilfældige former. H. H. Engquist, Læsø Byggeskik, 1942 Under Arbeidet udfordres 8 á 9 mennesker ved hvert Fag, og den heele Længe af Huuset, om det saa er 20 Fag og derover, blive tækket på en tid. Det er morsomt at see, når et Huus, endog kun på 10 á 12 Fag, blive tækket, da 80 til 100 mennesker ere samlede og i bevægelse. Lars Hess Bing, Beskrivelser over Læsø, 1802 Tangtagene på Læsø er så specielle, at rigtig mange gennem tiden har beskrevet dem og processen bag. Tagenes historie går formentlig tilbage til vikingetiden. Med nogenlunde sikkerhed ved man, at der var tangtage i Og man ved med sikkerhed, at metoden bag tagene er mindst 200 år gammel og unik i Danmark. De tangtage på Endelave, der er beskrevet, blev ikke lagt med vaskerteknikken og holdt efter alt at dømme ikke så længe som Læsøs tangtage. Når der blev tænget, blev mange mennesker samlet, og det gjorde tængningen til en festlig begivenhed med forplejning helt i top. Ifølge historiske kilder deltog op imod 100 mennesker ved en tængning. Her et lille udpluk af citater om tangtage og tængning. Folkene på Læsøs Lokalhistoriske Arkiv har gravet dybt i mapperne med gamle billeder og fandt bl.a. det her af Andrine Sørine Pedersen. Hun har lagt navn Andrines Hus, som er fredet og i 2009 blev købt af Kulturarvsstyrelsen og derefter totalrenoveret. Det var dette hus, der i som det første i 100 år - fik et helt nyt tangtag. Billedet er fra 1960, Andrine boede da alene, 78 år gammel. Hun drev stadig sit lille landbrug, havde en ko, et får og to høns. Det er godt at have noget at give sig til, ellers bliver man for hurtigt gammel, sagde Andrine ifølge bogen Læsø billeder fra dengang, hvor fotografiet stammer fra. Forplejningen var den bedste, der kunne ydes. Morgenkaffe (kl. 6) med sigtebrød, frokost kl. 8 med skåret rugbrød med røget fårekød, rullepølse og andet sul, kl. 12 middag med vælling eller grød, fisk eller steg, havde man ikke andet vred man halsen om på nogle høns, kl. 4 melmad og endelig ved 8 9 tiden skåren mad. Der var dækket op i stuerne, man fik dygtigt med snaps, snakken gik, og humøret var højt. Fr. Petersen, født 1858 i Byrum, citat fra Nationalmuseets Etnologiske Samling, 1949 Foto fra tængning af et hus på Læsø omkring Her er der gang i både piger, vaskerkoner og tængemænd (Fra Bjarne Stoklunds bog, Læsøgården på Frilandsmuseet ). I 1950erne var traditionen med, at mange samledes om at tænge ved at dø ud, og i hvert fald er der her ingen kvinder i gang

12 VasKerPigerne Man skulle bruge et større antal vaskepiger. De gjorde tangen klar til opsætning, og det var en æressag at blive indbudt til at vride vasker, så det blev kun honoreret med deltagelse i det lille gilde, som fulgte efter veloverstået arbejde. Pigerne skulle vride tangen sammen i store, pæreformede klumper, vasker, et arbejde der krævede gode armkræfter, hvorfor man sørgede for at udvælge sig de største og kraftigste blandt pigerne. Bjarne Stoklund, Tækket med tang, Nationalmuseet 1962 Kvinderne på Læsø var i fordums tid tvunget til at kunne lidt af hvert, fordi stort set alle mænd var på havet det meste af året. Derfor var det også kvindearbejde at lave tangtagene, og det hårdeste job var at vride vaskerne. Vi er ikke gjort af det samme stof som kvinderne var for et par hundrede år siden, siger Henning Johansen, øens tækkemand. Det betyder helt konkret, at ikke alene Henning, men også hans to hjælpere Rune Ottesen og Søren Peder Munkholm måtte erkende, at det var for hårdt at vride vaskere dagen lang. Rune er udlært tækkemand fra Frilandsmuseet, og Peder er periodisk på Frilandsmuseet som lærling. Både på museet i Lyngby og på Læsø har de Mariane her i forgrunden har før prøvet at vride vaskere, så hun var en af hovedkræfterne ved Store Tængedag på Hedvigs Hus, september begge været med til at tænge for at sikre, at håndværket lever videre med en yngre generation. Begge er mænd i deres bedste alder og vant til at arbejde fysisk men vaskervridningen, det slog alt. Derfor opfandt Tangsjakket den pudsigt udseende, men velfungerende maskine, som halverer en vaskers produktionstid en elektrisk motor tager så slæbet. Tilbage til vaskerpigerne, som ikke længere eksisterer, for Læsø er ikke længere et matriarkalsk samfund. En del af den fascinerende historie bag Læsøs tangtage er netop det unikke i, at kvinderne både arvede gårdene og arbejdede som bygningshåndværkere. At hente, tørre og køre tangen hjem var også kvindearbejde. Når vaskerne skulle laves, var det nødvendigt at være to, som fra hver side vred og rullede den dynge tang, de havde løsnet til formålet. Sådan blev man ved, indtil dyngen var forvandlet til en hård, fast sammenvredet bylt vasken. Og det bliver hårdere og hårdere for hver omgang, der vrides her kommer de gode armkræfter ind i billedet. Processen blev demonstreret af en gruppe Læsøboere i 1952, da Dethsgård blev flyttet fra Læsø til Frilandsmuseet. Tængemanden var 90 år gammel, og den ældste vaskerpige var 80 år, da de viste, hvordan man først vrider vaskerne. Herefter lavede de halse og haler, som er den lange ende på vaskeren, som bindes omkring lægterne. Scenariet blev både filmet og fotograferet, den disse vaskerpigers demonstration af teknikken, havde det taget endnu længere tid at genopdage håndværket, tængning. Disse tre fotos er fra 1952 på Dethsgården, som blev flyttet til Frilandsmuseet. Kvinderne demonstrerer vaskevridning, samme som også blev filmet. Meget vigtig dokumentation for, hvordan man egentlig gjorde. Kvinden i sort med hat hed Sine Petersen og var ca. 80 år gammel. De to andre kvinder er Sine Petersens datter, Jensine Petersen, og fru Gerda Jespersen

13 Tængningen 1 2 Hun er godt nok fast i kødet, lyder det fra Læsøs tængemand. Hun er i den her sammenhæng en vasker, vredet i den selvopfundne maskine. Kunsten i at lave et tangtag, der holder, er at lave vaskere, der holder. Når tangen er god, tørret rigtigt og har den rette længde og selve håndværket er lært, så vaskerne og halerne er stærke og faste, så er fundamentet til det langtidsholdbare tangtag lagt. Vaskerne bindes på de nederste tre lægter, der fyldes ud med gumlinger og løs tang stoppes i, hvor der mangler. Den færdige vaskervold er 180 centimeter tyk. Oven på den lægges resten af taget som løs tang, der trampes fast ved at gå i det. Når det hele er faldet sammen efter nogle måneder, skæres der ud i tangtaget ved vinduer og døre. Fotoserien her er fra Andrines Hus, som i de seneste cirka 100 år er det første, hele hus, der fik nyt tangtag fra A Z. Det var i Huset er fredet, købt og totalrestaureret af Kulturarvsstyrelsen, dvs. den danske stat ) Der vrides fra begge ender, med skruemaskine i den ene ende og med den elmaskine, som den lokale elektriker har lavet, i den anden. Det kræver tre mand at bruge maskinen. Til gengæld går det mere end dobbelt så hurtigt som at vride en vasker i hånd. 2) 3) To mand bærer vaskeren op, halen forrest, for den skal bindes til lægten. Peder binder vaskerhalen rundt om lægten, og det holder..! 5 6 4) 5) 6) Her ses tydeligt, hvordan rækken af vaskere danner en tyk vold. Der fyldes ud med såkaldte gumlinger, vaskere uden hale, som trykkes ned i mellemrummene mellem vaskerne. Når der på den måde er bundet om de nederste tre lægter, kan resten af tages lægges løst her på. Der skal lægges fyrre- eller grangrene på først, så den løse tang ikke falder ind gennem lægterne. Her et totalbillede fra Andrines Hus, hvor Henning og Peder fylder løs tang i og tramper det fast, mens Rune sørger for, at der er tang nok og kører med maskinen. Når tangtaget er færdigt og er faldet sammen efter nogle måneder, er det tid at skære det til. I gamle dage skete det med en sabel eller en lang kniv. Nutidens benzindrevne hækklipper letter arbejdet, men tangen er sej og svær at skære i, selv med maskine

14 Tængedagen En flot septemberdag, og omgivelserne kan ikke blive smukkere. Engagementet blandt de fremmødte er i top, og vejret er med os, i hvert fald her fra morgenstunden. Forude venter en ganske usædvanlig arbejdsdag, hvor fortid og nutid flyder sammen, pladsen bliver levende og fyldes med dynamik, rappe replikker og muntre grin. Når det mørkner bydes der på flæskesteg, stegt i gårdens brændefyrede ovn. Et godt måltid er, som også tidligere på Læsø, belønningen for dagens indsats og så glæden over at have skabt noget sammen. Velkommen til Store Tængedag, dejligt at vi kunne samle så mange, lyder det fra dagens arbejdsleder, Henning Tængemand. Vi er på Hedvigs Hus, den mest stemningsfyldte tanggård på Læsø. Omkring 25 Læsøboere i alle aldre er mødt op for at gi den gamle gård en tiltrængt ny gavl. Indtil for få dage siden var gavlen beklædt med grimme tagplader. Nu er den klar til tængning, og folkene er klar til at genopleve fordums arbejdsfællesskab. Men først et par instrukser fra Henning Tængemand: De store piger går i gang med at vride vaskere på græsset derovre, de små piger henter tang til dét, drengene sørger for at rulle tang ud og tase det, så det er løst, en dreng skal på loftet og rykke haler ud, og vi andre kører med maskinen. Det er folk fra Hedvigs Hus Laug, børn og børnebørn, professionelle, semiprofessionelle og amatører, der sammen skal tænge i dag. De professionelle: Henning, lærling Der var gang i den på Store Tængedag på Hedvigs Hus, hvor en gavl blev tænget på én dag med mange hjælpere som i gamle dage. Der var også tid til hygge på Store Tængedag, så pigerne vred et sjippetov af tang, og Søren Ryge var helt med på at svinge tovet.. Der var også tid til hygge på Store Tængedag, så pigerne vred et sjippetov af tang, og Søren Ryge var helt med på at svinge tovet.. Peder og hjælperne Rune og Morten, semi erne: Hennings to bonusdøtre, Kirsten og Mariane og et par andre, der har prøvet det før og så er der amatørerne og børnene, som alle har den gode vilje og gå-på-modet. Jeg forventer, at vi er færdige, når dagen er omme, lyder det fra arbejdslederen. Så går det ellers stærkt. Der vrides vaskere i flere hold, to hold kvinder med Mariane og Kirsten som de kyndige på hvert hold, vrider vaskere i hånd, mændene flokkes om Hennings selvopfundne vridemaskine, Henning råber og dirigerer, Peder spæner frem og tilbage med vaskere, Rune prøver at bevare overblikket, og børnene henholdsvis leger i tangen og tvetter tang, dvs. gør det klart til at blive vredet til vaskere. Søren Ryge ryger pibe, og DR s fotograf, Peter Wath har travlt. Det er forfatteren til denne lille bog, eller rettere hans kæreste, der fik idéen til Store Tængedag i tilknytning til, at DR producerer et program om Læsøs tangtage. Alle syntes, idéen om at genoplive den gamle måde at gøre det på med mange hjælpende hænder var fremragende. Det blæser op, det bliver overskyet, der kommer regndråber, men intet kan standse processen nu. Den store Manitou-maskine, der både kan gribe, flytte, løsne og løfte tangen op, minder alle om, at vi skriver 12. september 2011, og maskinen har sin del af æren for, at det lykkedes: Det er tæt på at være mørkt, det stormer nærmest nu, men Henning og hans nærmeste afslutter gavlen ved at lægge grøstørv på. 200 vaskere og 5 tons tang og mange kræfter er der gået til den gavl. Tak skal I have folkens, kan vi være tilfredse? Svaret er entydigt ja. Flot arbejde, flot gavl og en god flæskesteg. Tak for dagen

15 RedningsPlanen Kulturarven bringer os tættere sammen, uafhængig af vores kulturelle, religiøse eller etniske baggrund og på tværs af nationale og sproglige grænser. Marcelle Meier, arkitekt MAA, Der er ingen redningsplan for Læsøs sidste cirka 20 huse og gårde med tangtag, så egentlig skulle dette kapitel hedde Redningsplan efterlyses. Men der er mange gode hensigter, og 2011 bragte projekt Red de sidste tangtage i Verden store skridt fremad: Staten gik foran med det gode eksempel og fik det fredede Andrines Hus renoveret, inklusive et nyt tag det første hele, nytængede tangtag i et århundrede. Hedvigs Hus fik to nye gavle, og mange øjne rettedes imod Læsø. Realdania Byg følger efter, og i 2012 får Kalines Hus, som også er fredet og renoveret, et helt nyt tangtag. Efter det lægges der med en arkitektkonkurrence op til innovativ tænkning for tangtage på nybyggeri i en klimabekymret samtid. Læsø Kommune er i gang med at skaffe penge til arbejdet med at få de mange interesser koordineret,, forventningsafstemt og prioriteret. Der skal laves en plan for redningen. Håbet er, at nogle af Danmarks største fonde vil bistå med økonomisk hjælp for at redde de historisk og håndværksmæssigt set globalt enestående tage på Læsø. Der er behov for en redningsplan for den kulturarv, som nu er blåstemplet af fagfolk på europæisk plan. Store ord fra Europa Nostra, som helt konkret værdsætter og giver pris til initiativet fra Tang-Triumviratet: I en globaliseret verden er kulturarven afgørende for forståelsen og respekten mellem Europas borgere. Historien om Læsøs tangtage fortæller nemlig, at fredning ikke nødvendigvis sikrer imod, at dét, der blev fredet for at bevare det, pludselig er væk. Halvdelen af de tilbageværende 4 håndfulde ejendomme med tang på taget er fredede alligevel er forfaldet ubønhørligt skredet frem år for år. Kulturarv handler også om at overlevere erfaringer. I det her tilfælde var erfaringen med at tænge forsvundet, og Flere end to hundrede tangtage er forsvundet fra Læsø, og denne ruin er seneste i den lange række af forhenværende huse med tangtag. erfaringen med at bjærge ålegræs var næsten væk. Også her var det mennesker med personligt engagement, der fik sat gang i at udnytte en af havets mange ressourcer: Kurt Schierup voksede op på Tærø, hvor hans far høstede tang - mange år senere er Kurt ansat i Vordingborg Kommune, og som ansvarlig for bl.a. beskæftigelsesprojekter var det for ham oplagt at genoplive områdets gamle tradition med at høste af havets græs, ålegræsset. Ib Ungermand fra Bogø s far og Jens Vedele Petersen fra Møn s bedstefar leverede tang til Kallehave Tang-Eksport, så for Ib og Jens lå det ikke fjernt selv at gå i gang med noget, mange andre betragtede med skepsis. Uden indsatsen fra disse tre var kulturarven tanghøst næppe bragt ind i et nyt århundrede. Og uden tang ingen tangtage. En busfuld tækkemænd fra Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland besøgte Læsø for at se de nye tangtage. De nikkede både anerkendende og genkendende til tangen, ålegræsset, for den kender de også fra Østersøen. Ingen tvivl om, at en redningsplan for Læsøs sidste tangtage vil bringe mange busfulde besøgende til øen for at få førstehåndsindtryk af en historie, der bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. Dette hus er fredet, men det hindrer ikke forfaldet i at skride ubønhørligt frem, så det er sidste udkald, hvis en forhenværende perle som denne skal reddes

16 EUroPa-Prisen Prisen får vi jo som en anerkendelse for at se muligheder, siger Marcelle Meier, arkitekt, og den fra Tang-Triumviratet, som skrev den 15 sider lange ansøgning til Europa Nostra. Man kan roligt tilføje, at mulighederne ikke kun er blevet set, men i høj grad er udnyttet, for ellers var der slet ikke gang i tængningen på Læsø i dag. Det er sjældent, Danmark får den fornemme pris, men nu sker det igen. Den danske Europa Nostra komité indstillede Læsø Tangbank og de bevaringsfremmende initiativer bag den til European Union Prize for Cultural Heritage Europa Nostra. Blandt 226 ansøgere blev tangbanken udvalgt til at modtage en af de 28 priser, der uddeles i Det sker i kategori 4, som handler om uddannelse, herunder at højne opmærksomheden på kulturarv. Der medfølger ikke økonomisk støtte, men prisen giver håb og forventning til, at indsatsen for at bevare Læsøs unikke kulturarv nu bliver intensiveret. Det kunne jo f.eks. være, at prisen vil give en del europæere lyst til som turister at aflægge øen et besøg Der er nemlig flere særlige forhold omkring tangtagene, som gør dem unikke og særdeles bevaringsværdige både i dansk og i internationalt perspektiv. Og dermed en række historier, som er værd at vise og fortælle turister og andre besøgende på Læsø. Først og fremmest er byggeteknikken et resultat af en kulturhistorisk udvikling med rødder i saltsydningen på øen. Heraf udspringer en række sidefortællinger om knaphed på ressourcer og materialer, om virkelig barske livsbetingelser og et samfund hvor mændene må på havet for at tjene til føden. Byggeteknikken er i stort omfang både udviklet og udført af kvinderne, som blev hjemme på øen. Byggeri som kvindeligt domæne skal vi faktisk til Asien og Afrika for at finde i Europa har det altid været noget, mænd tog sig af. Der er en sammenhæng mellem kvindernes traditionelle håndarbejdsteknikker og den byggeteknik, der kendetegner tangtagene. Samlet er det en bygningskultur med mange fortællinger, f.eks. at den har været båret af kvinder, hvilket i sig selv er enestående. I en globaliseret verden er kulturarven vigtig for forståelsen og respekten mellem Europas borgere. Kulturarven bygger bro mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Marcelle Meier slutter dette lille, men vigtige kapitel i tangtagenes historie: Det er vores håb, at vi med den internationale anerkendelse kan være med til at motivere og fremme lokale og nationale initiativer, og at målet om at gennemføre en samlet bevaringsplan er kommet et skridt nærmere. Drømmen er der stadig vi vil have tangen tilbage til Læsø. Vi vil involvere øens unge mennesker, så de kender historien og sikre at der er arvtagere til arven. Europa Nostra har til formål at medvirke til at beskytte Europas kulturarv og landskabelige værdier og bredest muligt at fremme opmærksomheden på og forståelsen for den europæiske kulturarv. En stemme for påskønnelsen af kulturværdier i Europa er Europa Nostras vigtigste opgave. Europa Nostra vil øge værdsættelsen af den nationale kulturarv og samtidig gøre den europæiske kulturarv til alles eje. Organisationen støttes af EU og private fonde og firmaer

17 Fremtiden Måske kommer tang til at indgå i fremtidens miljøvenlige og CO2-neutrale byggeri, for det isolerer som Rockwool, er giftfrit og komposterbart. Realdania Byg vil opføre et helt nyt, moderne fritidshus med tangtag og isolering med tang ved siden af det fredede hus, ejendomsfirmaet har købt på Læsø. Projektlederen fra Realdania Byg skriver her om tankerne bag fremtidens tanghus. Det Moderne Tanghus skal vise fremtiden for tang i eksperimenterende nybyggeri. Lykkes dette, vil det indirekte medvirke til at sikre overlevelse for øens flere hundrede år gamle byggeskik, fordi efterspørgslen efter tang vil øges. Dermed sikres en fortsat opsamling af ålegræs, og begrunder overfor producenterne, at de trygt kan investere i metoder og maskinel, som kan nedbringe prisen på dette første led i kæden. Realdania Byg ønsker desuden, mere generelt, at undersøge ålegræs som et nutidigt og bæredygtigt byggemateriale. Ålegræs er naturligt, ikke-giftigt, lokalt og CO2- neutralt. Derfor kan materialet, i en tid med fokus på klima og miljøhensyn, anskues som et meget moderne produkt, som oven i købet isolerer særdeles godt. Med den hidtil anvendte, traditionelle metode forbliver tangtagene uhyre eksklusivt liebhaveri, dyrere end et fint stråtag. Der er derfor behov for enten at anvise en mere rationel brug af de traditionelle tængnings-metoder, eller for at finde en ny og anderledes måde, ålegræs som tagmateriale kan udnyttes på, hvor man stadig udnytter tangens isolerende egenskaber. Det afgørende karaktertræk for Det Moderne Tanghus er, at det skal udføres med tang, også på eller i taget. En vigtig del af opgaven er derfor, ved hjælp af kreativitet og research, at nå frem til et moderne tangtag, som kan gøre det tydeligt, at ålegræs kan anvendes på et moderne hus på en smuk og inspirerende måde. Samtidig skal det i kraft af sin synlighed skabe opmærksomhed og derved formidle både Læsø som destination for grøn byggeskik, og ålegræs som moderne materiale. Realdania Byg har købt Kalines Hus, som får nyt tangtag i 2012 samtidig vil ejendomsfirmaet bygge Det Moderne Tanghus, som skal demonstrere grøn byggeskik og bæredygtighed i byggeriet. Håbet er, at den historiske egnsbyggeskik på Læsø kan bringe inspiration og kraft til den aktuelle internationale bæredygtigheds-diskussion - som omvendt kan skabe fornyet interesse for tangtagene på Læsø. Realdania Byg forventer, at det nye fritidshus har karakter og udstråling til at vække opsigt hos en international kreds af design-, arkitektur- og bæredygtighedsoptagede mennesker. I første omgang på baggrund af brugen af det usædvanlige materiale, ålegræs, i sammenhæng med et stykke smukt og originalt arkitektur. I anden omgang fordi der bagved ligger denne særligt Læsø ske kulturarv: De fredede tanghuse. Af Jørgen Søndermark, arkitekt, MAA Samtidig er det også Realdania Bygs målsætning, at nye huse med tangtage skal blive mere udbredte, fordi en bredere anvendelse af ålegræs vil underbygge grundlaget for en stabil produktion hos landmændene ved Østersøen og dermed sænke omkostningerne. Billigere ålegræs vil, som afledt effekt, gøre det mere attraktivt for private ejere af fredede og bevaringsværdige tanghuse at holde dem ved lige. Hvis demonstrationshuset skal kunne promovere udbredelsen af nye tangtage, skal det ikke være eksklusivt i bogstavelig betydning, men have karakter af en prototype, som kan tilskynde til, at der opføres flere moderne fritidshuse med tangtage på Læsø. En slags bedre byggeskik model, eller et industri-tangprodukt, som kan varieres og bringes i anvendelse af andre, som ønsker at tage det egnsspecifikke tagmateriale op. Den miljømæssige målsætning for Det Moderne Tanghus er et energineutralt byggeri. Det har vi valgt at definere som at tilbagebetaling af indlejret energi (energi anvendt til fremstilling, transport og indbygning af byggematerialer) skal ske indenfor 20 år. Målet er med andre ord et fritidshus, som ikke forøger den samlede udledning af drivhusgasser, set over tid. Byggeriet skal opføres med maksimal isolering. Målet er at demonstrere ålegræs som egnet isoleringsmateriale, idet ålegræs ifølge SBI isolerer omtrent som Rockwoolbatts med en lamdaværdi på ca. 38mW/mK. Det Moderne Tanghus skal være et byggeri med så få og så enkle byggematerialer som muligt. Materialerne skal ideelt set bestå af ålegræs, tørv, træ og glas. Ålegræs til tag og isolering mv. Tørv til mønning. Træ og glas giver sig selv. Alle anvendte materialer skal have høj kvalitet, lang holdbarhed, tåle slid og patinere smukt. FOTOS: Fra mappe VIGNETTER, DSC 2505: Til helside (tagrørsblade i forgrund, defokuseret tængning i baggrund) +. foto fra Realdania Byg af restaurering af gammelt hus: Sendt på mail til sig, Signe: 3 stk., alle starter med Realdania Byg (og der er sat det her røde ind, da de rettede i dette kapitel, ved ikke, hvordan jeg får det væk) 32 33

18 TaK til: Realdania for støtte til både denne lille bog samt filmen Ålegræs og Tangtage. Niels Erik Jensen, Frilandsmuseets utrættelige arkitekt, for råd, støtte og opbakning. Læsø Museum, Jon Voss, Læsø Lokalhistoriske Arkiv, specielt til Lili Jepsen, for at grave i arkiverne, og Museumsforeningen for Læsø. Kurt Schierup, Praktisk Service, Vordingborg Kommune for gamle fotos fra Kalvehave, information og inspiration. Lars Keller for udlån af interview med Kaj Rasmussen. Henning Johansen, Poul Christensen og Marcelle Meier for timevis af snakke, nyttige informationer, gæstfrihed, lån af gamle bøger og meget andet. Og så selvfølgelig de to professionelle folk bag denne bog, Signe og Peter, lay out og fotos det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med jer! Forfatter: Jørgen Kaarup Fotograf: Peter Wath, bortset fra undervandsfoto: Peter Bondo Grafisk tilrettelæggelse: Signe Thur Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S Udgivet med støtte fra Realdania, Frilandsmuseet og Museumsforeningen for Læsø. Projektmageriet 2012 Kontakt:

19 FOR FØRSTE GANG I HUNDREDE ÅR er der igen gang i at tænge på Læsø. Øens tækkemand har lært sig at lave tangtage, og tonsvis af tang er kørt fra Møn og Bogø og ligger nu i Læsøs Tangbank. Dette er historien om et fascinerende håndværk, om at udnytte naturens ressourcer, om en kulturarv, der var ved at dø ud og om den ultimative anerkendelse af Tang-Triumviratets store arbejde, Europa Nostra-Prisen, som i 2012 gik til kampen for at bevare de sidste 20 tangtage i verden. Rigt illustreret med smukke farvefotografier, gamle fotos fra Læsø og historiske citater fra lokalarkivet. 36

Nyt tangtag på Kjeld Post Fårehus

Nyt tangtag på Kjeld Post Fårehus Nyt tangtag på Kjeld Post Fårehus En arbejdsrapport over projekt tangtag på Læsø, november 2008. Projektnavn: Kjeld Post Fårehus Byggeperiode: september/oktober 2008. Sted: Kjeld Post Fårehus, Kokvadgårdsvej,

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4.

ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4. Kilangoro ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4. Samlet budget ca. 220.000/-DKK. (1005 d.kr./m2) pr 15. Februar 2025. FASE 1-80.000/- afsluttet

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

September 2012. Hej igen,

September 2012. Hej igen, September 2012 Hej igen, Så skriver jeg allerede igen! Det er ikke fordi værkstedet er færdigt endnu det er utroligt så længe det kan tage sådan er det når man selv er en der bare gør tingene og ham der

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Interview med ejendomsmægler Dennis Arboe

Interview med ejendomsmægler Dennis Arboe Thyholm-nyt Interview med ejendomsmægler Dennis Arboe Onsdag d. 24. marts 2010 BIL SAMMENSTØD PÅ KAPPELVEJ VI HAR DET HELE! VI ANMELDER: FAR TIL FIRE PÅ EN ARBEJDSDAG JAPANSK PÅ HVIDBJERG VINDUET STORT

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Kalines tanghus på Læsø. Udgivet af Realdania Byg

Kalines tanghus på Læsø. Udgivet af Realdania Byg Kalines tanghus på Læsø Udgivet af Realdania Byg Kalines tanghus på Læsø Kalines tanghus på Læsø Realdania Byg A/S 2012 ISBN 978-87-92230-43-0 Tekst og redaktion: Realdania Byg, Arkitekt m.a.a. Søren Kibsgaard,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse! Selvbygger 3 Til skråt tag ned til 3 graders taghældning Stærkt, sikkert enkelt at montere Tørre og sunde huse! Sikker tagdækning med lang levetid Selvbygger 3 er en moderne tagbelægning med stor fleksibilitet

Læs mere

Shingle Den lette tagløsning

Shingle Den lette tagløsning Shingle Den lette tagløsning den lette tagløsning Produktet Shingle Uovertruffen holdbarhed Med Shingle tilbyder Metrotile et produkt der har sat byggetraditioner og arkitektur i højsædet. Samtidig har

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere