Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Analyse af kommuner med relativt stor indsats
|
|
- Nora Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse Analyse af kommuner med relativt stor indsats
2 Titel: Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø www. nst.dk År: 2012 Ansvarsfraskrivelse: Må citeres med kildeangivelse. 2 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
3 Indhold Forord...4 Sammenfatning Ny status af antal ejendomme Kommunernes planlagte indsats Kortlægning af kommunernes prioritering Hjælpeforanstaltninger Eksisterende hjælpemuligheder Forslag til fremadrettede hjælpemuligheder...14 Bilag 1 Kommissorium for underarbejdsgruppen analyse af vandplanindsatsen for spildevandsrensning i den spredte bebyggelse for kommuner med relativt stor indsats. Bilag 2:Sammenlignende BBR - udtræk Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 3
4 Forord Med økonomiaftalen for 2013 har KL og regeringen aftalt, at der nedsættes en myndighedsgruppe, der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen samt drøfter prioriteterne for indsatsen i perioden efter Myndighedsgruppen består af Kommunernes Landsforening, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet samt Miljøministeriet. Miljøministeriet varetager formandskabet. I Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL er endvidere angivet: Indsatsen på spildevandsområdet udgør en særlig udfordring for kommuner med relativt mange spredte bebyggelser i det åbne land. Der er derfor enighed om at analysere spildevandsindsatsen i disse kommuner nærmere, herunder indfasningsprofilen for indsatsen. Der blev derfor nedsat en underarbejdsgruppe bestående af medlemmer fra KL, Miljøministeriet og Finansministeriet. Gruppen har til opgave at gennemføre en analyse af spildevandindsatsen over for den spredte bebyggelse for de særligt udfordrede kommuner med relativt mange spredte bebyggelser og stort indsatsbehov. Kommissoriet for underarbejdsgruppen fremgår af Bilag 1. Denne rapport indeholder en rapportering af underarbejdsgruppens analyse af 23 kommuner med størst indsatsbehov i 1. planperiode. 4 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
5 Sammenfatning Med henblik på at underbygge vandplanernes opgørelse af behov for spildevandsrensning i det åbne land, (angivet i bilag 2 til vandplanerne) er der i juli 2012 foretaget et nyt udtræk fra Bygge- og Bolig Registret (BBR). Det samlede antal ejendomme med indsatsbehov er fra vandplanernes offentliggørelse (december 2011) til juli 2012 faldet med ejendomme, hvilket primært skyldes at kommunerne i perioden har gennemført indsatser, samt at der løbende sker en opdatering af spildevandsdata i BBR registret. Den samlede indsats over alle 3 vandplanperioder er dermed faldet fra ca ejendomme til ca ejendomme. Den samlede indsats i første planperiode, frem mod 2015, er ejendomme. Anlægsudgiften til gennemførelse af vandplanernes spildevandsindsats for første vandplanperiode overfor den spredte bebyggelse inkl. baseline kan med anvendelse af enhedstal fra vandplanerne beregnes til i alt ca. 2,3 mia. kr. Der er gennemført en analyse af indsatsen i 1. planperiode for de 23 kommuner, der ifølge vandplanerne har det største indsatsbehov i overfor ejendomme i den spredte bebyggelse både faktisk og relativt i forhold til kommunestørrelsen. Analysen viser, at indsatserne overfor den spredte bebyggelse angivet i forslag til vandhandleplaner, for alle 23 kommuners vedkommende er i overensstemmelse med vandplanernes krav til indsats. Underarbejdsgruppen konkluderer på den baggrund, at der ikke er behov for at revidere indfasningsprofilen for indsatsen i den spredte bebyggelse i 1. planperiode. Der er usikkerhed knyttet til ovennævnte opgørelser i BBR. Underarbejdsgruppen vurderer dog, at BBR fortsat er det bedste foreliggende registreringssystem til formålet og Naturstyrelsen planlægger derfor fortsat at anvende BBR i det fremtidige vandplanarbejde. Størrelsen af udgifter til forbedrede lokale spildevandsrenseløsninger eller kloakering afhænger af de lokale forhold og kan udgøre en betydelig engangsudgift for den enkelte husejer. Der eksisterer derfor allerede i dag visse muligheder for at få nedsat eller udskudt udgifter til lokal rensning og kloakering. Det drejer sig om vandselskabernes mulighed for at give grundejere henstand med betalingen af tilslutningsbidrag til offentlig kloak, om indefrysning af ejendomsskatter mv., herunder tilslutningsbidrag og anlægsudgifter til kloak, samt om BoligJob-ordningen, der giver fradrag for lønudgifter til bl.a. anlæg af kloak eller andre spildevandsrenseløsninger. I lyset af, at BoligJob-ordningen udløber ved årsskiftet, samt af de økonomiske konjunkturer og de seneste års ændringer i huspriserne vurderes det imidlertid at være nødvendigt at undersøge eksisterende og eventuelt supplerende hjælpemuligheder nærmere. Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har derfor igangsat en undersøgelse på spildevandsområdet af, hvorvidt hjælpemulighederne for husejerne kan forbedres. Undersøgelsen skal se på mulighederne for at gøre forsyningsselskabernes Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 5
6 mulighed for at yde henstand mere håndfast, ligesom mulighederne inden for de instrumenter, der ligger på andre ministerområder, skal undersøges. Når resultatet af de to ministeriers undersøgelse af hjælpemuligheder på spildevandsområdet foreligger i oktober 2012, vil det blive oversendt til Folketingets Miljøudvalg og KL til orientering En anden type af hjælpemuligheder, som retter sig mod såvel husejere som kommuner, kan være en adgang til at undtage enkelte ejendomme i et spildevandsområde fra krav om forbedret spildevandsrensning i tilfælde, hvor påbud herom ikke giver mening, f.eks. hvor der ikke er indlagt vand og afløb på ejendommen, eller hvor ejendommen fremstår nedrivningsmoden. Det er her afgørende, at muligheden for at undtage visse ejendomme fra forbedret spildevandsrensning ikke må tilsidesætte de overordnede krav om forbedring af vandmiljøet. Under iagttagelse af disse overordnede krav, er det Naturstyrelsens vurdering, at sådanne undtagelser er mulige i tilfælde, hvor dette kan ske inden for rammerne af den gældende spildevandsplan for området, eller hvor spildevandsplanen ændres, således at det klart fremgår, at de nævnte typer af ejendomme fremadrettet ikke er omfattet af kravet om forbedret spildevandsrensning, så længe der ikke udledes spildevand fra dem. Dette forudsætter dog, at spildevandsplanen er i overensstemmelse med de til grund liggende vandplaner for det pågældende spildevandsområde/vandopland. Det er Naturstyrelsens vurdering, at dette ikke umiddelbart er problematisk i forhold til ejendomme uden vandforsyning eller egen brønd, som dermed må formodes ikke at have nogen betydelig udledning af spildevand. For så vidt angår spørgsmålet om nedrivningsmodne ejendomme, kan kommunen undtage disse gennem en omprioritering inden for vandplanernes indsatsrammer. Får en undtagelse af nedrivningsmodne ejendomme derimod betydning for den samlede indsats, forudsætter det anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, hvorefter indsatser kan udskydes på grund af tekniske eller økonomiske forhold, jf. direktivets art. 4. For det andet forudsætter en undtagelse, at en nedrivningsmoden ejendom defineres så præcist, at begrebet bliver praktisk anvendeligt for kommunen i sagsbehandlingen. En enkel afgrænsning kan f.eks. være udelukkende at undtage boliger, der er ubeboede, og at undtagelse efter nogle af de foreslåede mere komplekse parametre gøres tidsbegrænsede. Det er Naturstyrelsens vurdering, at i de tilfælde, hvor kommunerne finder en anvendelig definition eller afgrænsning af begrebet nedrivningsmodne ejendomme, og hvor spildevandsplanen om nødvendigt ændres inden for de ovenfor skitserede rammer, bortfalder allerede udstedte påbud fra en kommune om forbedret spildevandsrensning for ejendomme uden indlagt vand og nedrivningsmodne ejendomme, i de tilfælde, hvor påbuddet endnu ikke er efterkommet af grundejeren. Dette skyldes, at grundlaget for påbuddet er bortfaldet med ændringen af spildevandsplanen. 6 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
7 1. Ny status over antal ejendomme I juli 2012 blev der gennemført et nyt udtræk fra Bygge- og Boligregistret (BBR) af alle enkeltejendomme med behov for forbedret spildevandsrensning. I Bilag 2 sammenholdes det nye udtræk med det udtræk, der ligger til grund for vandplanerne. Heraf ses det, at der er foretaget opdateringer af registret siden vandplanens offentliggørelse i december Det samlede antal ejendomme med indsatsbehov er fra december 2011 til juli 2012 faldet med ejendomme. Baselineindsatsen (den indsats der fremgik af de tidligere regionplaner) er faldet med 2.177, mens den supplerende indsats i vandplanerne er steget med 391. Den samlede indsats over alle 3 vandplanperioder er dermed faldet fra ca ejendomme til ca ejendomme. Faldet i baselineindsatsen skyldes primært, at kommunerne siden december 2011 løbende har gennemført påbud. Stigningen for den supplerende indsats skyldes forbedrede registreringer af ejendommene. Det skal dog bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til ovennævnte opgørelser, da BBR blandt andet er baseret på borgernes selvregistreringer. Der kan i opgørelserne desuden være medtaget ejendomme, der ligger indenfor kommunens kloakopland (dvs. ejendomme hvor der ikke skal gennemføres indsats). BBR bliver dog løbende forbedret i takt med at indsatsen i det åbne land gennemføres. Med hensyn til BBR er der enighed mellem parterne om, at BBR er det bedste foreliggende registreringssystem. Der må så vidt praktisk muligt tages højde for svaghed ved systemet i den kommende vandplanproces, herunder med inddragelse af kommunernes konkrete viden, hvor en sådan foreligger. NST forventer næste udtræk vil ske i forbindelse med revision af basisanalysen i Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 7
8 2. Kommunernes planlagte indsats I vandplanernes bilag 2 er kravet til antallet af ejendomme i den spredte bebyggelse, hvor der skal gennemføres spildevandsrensning, opgjort for alle landets kommuner. Indsatsen er fastlagt på baggrund af at kommunerne gennemfører påbud svarende til 5 påbud pr indbyggere pr år. Herved sikres, at kommuner med stor indsats og relativt lille indbyggergrundlag i kommunen får den længste udskydelse. De samlede anlægsudgifter til gennemførelse af vandplanernes spildevandsindsats overfor ejendomme i den spredte bebyggelse i 1. vandplanperiode er beregnet til ca. 2,3 mia. kr. Underarbejdsgruppen har vurderet indsatsen for de 23 kommuner, som j. f. vandplanernes bilag 2 har den største indsats i 1. planperiode. De analyserede kommuners indsats udgør ca. 55 % af den samlede indsats i 1. planperiode. I forbindelse med analysearbejdet er de 23 kommunernes forslag til vandhandleplan samt spildevandsplaner gennemgået.. Det skal understreges, at det kun er indsatser for den spredte bebyggelse, der er analyseret. En oversigt over resultatet fremgår desuden af tabel 1. For mange kommuner er der behov for en efterfølgende konkretisering af indsatsen i de kommunale spildevandsplaner. Det fremgår desuden for en del kommuner, at kommunernes opgørelse af den faktiske indsats afviger fra Naturstyrelsens BBR udtræk. Det er i denne rapport forudsat, at kommunernes opgørelse med mere detaljeret viden om de lokale spildevandsforhold, er de korrekte. For visse kommuner har der været tvivl om hvorvidt deres forslag til vandhandleplaner opfylder krav i vandplanerne for den spredte bebyggelse. Disse kommuner er derfor blevet kontaktet og har efterfølgende, præciseret deres indsatser i 1. planperioden, og vil indarbejde dette i den endelige vandhandleplan. Sammenfattende kan det på baggrund af analysearbejdet for de 23 kommuner konkluderes, at der er god overensstemmelse med indsatskravene i vandplanernes bilag 2 og kommunernes forslag til vandhandleplan. Dette gælder også for kommuner med de største indsatser. Tabel 1. Oversigt over indsatser i de 23 kommuner med størst indsats i vandplanerne i 1. planperiode 8 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
9 Kommune Indsatskrav i vandplanernes bilag 2 i 1. planperiode Kommunernes forslag til vandhandleplan (antal ejendomme) Opfyldes krav i vandplanerne Bemærkning (antal ejendomme) Næstved Ja Oplyser at baseline indsatser gennemført i 2012 samt planlagte baselineindsatser udmøntet i tillæg til spildevandsplan, ikke er medtaget i forslag til vandhandleplan. Indsatserne indarbejdes i den endelige vandhandleplan. Holbæk Ja Sønderborg Ja Henviser til spildevandsplan Guldborgsund Ja Kolding Ja Slagelse Ja Faaborg- Midtfyn Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Vejle Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Varde Ja Kalundborg Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Lolland Ja Vordingborg Ja Hedensted 908 (898) Ja Mangler angivelse af antal ejendomme i forslag til vandhandleplan - opgjort på baggrund af spildevandsplan. Indsats gennemføres inden Assens Ja Vejen Ja Svendborg Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 9
10 Århus Ja Århus Kommune har oplyst at BBR ikke er retvisende. Baseline er mindre end forudsat i vandplanerne Faxe Ja Faxe kommune har oplyst at det er en fejl at tidsplanen ikke opfylder vandplanernes krav. Vandplanens tidsplan vil blive overholdt i den endelige vandhandleplan Gribskov Ja Gribskov kommune har oplyst, at baselineindsatsen gennemføres inden udgangen af 2015, selvom dette ikke fremgår af forslag til vandhandleplan. Indsatserne indarbejdes i den endelige vandhandleplan. Odsherred Ja Langeland Ja Stevns Ja Odder Ja Sum af (55%) Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
11 3. Kortlægning af kommunernes prioritering Det generelle billede er at kommunerne med de største indsatsbehov har tilrettelagt planlægningen af indsatsens for den spredte bebyggelse i overensstemmelse med kravene i vandplanernes bilag 2. Kommunerne peger dog på en række udfordringer i forhold til at gennemføre indsatsen. Blandt andet påpeger kommunerne, at der er store usikkerheder ved BBR registreringen, der primært er baseret på grundejernes selvregistrering. En række kommuner anvender derfor spørgeskemaer til grundejerne for at få oplyst de konkrete afløbs-/renseforhold. Fejlregistreringer opdages først, når man går konkret i gang med at forbedre spildevandsrensningen. Kommunerne understreger, at de er optaget af opgaven med at sikre et godt vandmiljø i det åbne land og ønsker i den forbindelse, at staten i de næste vandplanperioder opstiller en mere overordnet ramme, som kommunerne kan planlægge indenfor. Naturstyrelsen henviser til, at det af regeringens og KL s Aftale om kommunernes økonomi for 2013 fremgår, at det er aftalt at nedsætte en myndighedsgruppe, der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen samt drøfter prioriteterne for indsatsen i perioden efter Naturstyrelsen skal desuden bemærke, at vandrammedirektivet stiller krav om at Danmark har konkrete indsatsprogrammer med henblik på at opfylde miljømålene for de enkelte vandområder. Der er i vandplanerne i et betydeligt omfang er anvendt undtagelsesbestemmelser, herunder er en betydelig del af den samlede spildevandsindsats udskudt til kommende vandplanperioder. Der vil derfor også fremadrettet for de enkelte vandområder være behov for at kunne dokumentere og sikre fremdriften i gennemførelsen af indsatser for at opfylde miljømålene for vandområderne. I forhold til kommunernes udfordringer med at gennemføre spildevandsindsatsen behandler denne rapport emnerne hjælpeforanstaltninger i forbindelse med betaling af udgifter for de enkelte husejere og kommunernes/spildevandsselskabernes mulighed for omprioritering af indsats for saneringsmodne ejendomme. Kommunerne har desuden påpeget en række andre emner, der ikke behandles nærmere i denne rapport, men vil indgå i overvejelserne om grundlaget for næste generations vandplaner. Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 11
12 4. Hjælpeforanstaltninger 4.1 Eksisterende hjælpemuligheder Størrelsen af udgifter til forbedrede lokale renseløsninger eller kloakering afhænger af de lokale forhold og kan udgøre en betydelig engangsudgift for den enkelte husejer. Udgiften for husejerne ligger på gennemsnitligt kr. ved valg af en lokal renseløsning som f.eks. nedsivningsanlæg eller minirenseanlæg og noget mere for en kloakeringsløsning. Der eksisterer derfor allerede i dag visse muligheder for at få nedsat eller udskudt udgifter til lokal rensning og kloakering. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der i spildevandsplanen inden for miljøbeskyttelseslovens rammer beslutter, om indsatsen over for spildevandsudledningerne i det åbne land skal gennemføres ved kloakering ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg eller ved påbud til de enkelte grundejere om at etablere lokale renseløsninger. Hertil kommer muligheden for kontraktlig tilslutning til spildevandsforsyningen. Naturstyrelsen har kontaktet Guldborgsund Kommune for at få et indtryk af, hvor mange husejere i en typisk landdistriktskommune, der ikke er i stand til at betale for forbedret spildevandsrensning. Kommunen oplyser, at spildevandsforsyningen i kommunen har sendt opkrævning for tilslutningsbidrag til 600 ejendomme. Heraf er 48 opkrævninger (svarende til ca. 8 %) sendt til inddrivelse hos SKAT, fordi alle andre forsøg på inddrivelse har været forgæves. Herudover har nogle fået enten lån eller en afdragsordning hos vandselskabet. Guldborgsund Kommune oplyser endvidere, at der har vist sig geografiske forskelle i kommunen, således at der i ressourcesvage yderområder er op til ca. 10 % af grundejerne, der har vanskeligheder med betalingen for kloakering, mens der i oplande tættere på motorveje og byer er vanskeligheder med betaling hos ca. 5 % af grundejerne. På baggrund af tallene fra Guldborgsund Kommune er det Naturstyrelsens vurdering, at andelen af husejere med stærkt begrænset eller ingen betalingsevne på landsbasis er noget lavere, måske af størrelsesordenen 5 %. I så fald er udgangspunktet 5 % af ejendomme i 1. planperiode svarende til husejere eller 5 % af ejendomme i alt for alle tre planperioder svarende til husejere på landsplan. Afhjælpningsmuligheder i Miljøministeriets lovgivning Der kan være mulighed for at få henstand med betaling af tilslutningsbidraget til kloak, der i dag udgør ca kr. inkl. moms. Henstandsreglen i betalingsloven har siden 1987 været uforandret bortset fra, at kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende henstand i 2009 med vandsektorloven blev overført fra kommunerne til vandselskaberne. Den gældende henstandsbestemmelse findes i dag i 4 i lovbekendtgørelse 633 af 7. juni 2012 om betalingsregler for spildevandsselskaber: 4. Spildevandsforsyningsselskabet kan yde henstand med betalingen af tilslutningsbidrag. Ifølge pkt i vejledning nr af 1. januar 2001 til betalingsloven kan der forekomme situationer, hvor det uanset at tilslutningsmulighed foreligger vil være rimeligt, at kommunalbestyrelsen (i dag vandselskabet) yder henstand med betalingen af tilslutningsbidrag. Det fremgår videre, at vandselskabet selv kan definere vilkårene for afviklingsordningen, men at 12 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
13 den valgte afviklingsordning bør beskrives i betalingsvedtægten, og at henstandsordningen skal kunne benyttes af alle ejendomme, der ønsker at gøre brug af ordningen. Vilkårene, herunder betalingstidspunktet eller tidspunkterne, skal være nærmere defineret i den konkrete aftale om henstand. Det er Naturstyrelsens erfaring, at vandselskabernes praksis for henstand i dag kan variere. Nogle selskaber har en fast praksis med gældsaftaler over f.eks. fem år. På denne måde er der mulighed for at afdrage tilslutningsbidraget over tid. Nogle selskaber giver modsat kun et par måneder til at betale tilslutningsbidraget. Andre selskaber har en praksis om, at der ikke gives henstand som sådan. Afhjælpningsmuligheder i Økonomi- og Indenrigsministeriets lovgivning Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan, hvis de har friværdi i den ejendom, der skal kloakeres, få et kommunalt lån til betaling af tilslutningsbidraget. Det følger af Økonomi- og Indenrigsministeriets regler om såkaldt indefrysning af udgifter til blandt andet tilslutning til kloak, jf. lovbekendtgørelse nr af 26. oktober 2009 om lån til betaling af ejendomsskatter. Denne ordning omfatter lån i parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder, to- og flerfamiliershuse, stuehuse til landbrugsejendomme, beboelseslejligheder i erhvervsejendomme og fritidshuse, jf. 1, stk. 4, nr. 2. Det kommunale lån skal efter reglerne i lovens 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev på ejendommen. Det følger af lovens 4, stk. 5 og 6, at når tinglysning er sket, kan lånet ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende. Når yderligere lån herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med opkrævningen af kommunale ejendomsskatter. Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når ejendommen skifter ejer. Hvis ejendommen ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af en ægtefælle, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lånet fortsat ydes. Det fremgår af 1, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over tilslutningsudgifter også omfatter vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommene. Det betyder som udgangspunkt, at bl.a. kloakbidrag og kloakafgifter (herunder renovationsudgift samt bidrag og afgifter til rensningsanlæg) er omfattet af ordningen. Udtrykket omfatter endvidere som udgangspunkt den enkelte ejers andel i anlægsudgifter til kloak og kommunal vand-, el- og varmeforsyning i tilfælde, hvor sådanne udgifter straks i deres helhed afkræves af ejerne. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser endvidere, at kommunalbestyrelsen dog i forbindelse med den ovennævnte beslutning har mulighed for at foretage en snævrere afgrænsning af, hvilke afgifter, bidrag og engangsudgifter der skal være omfattet af låneordningen i kommunen. Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til i forbindelse med beslutningen at fastsætte en nedre beløbsgrænse for lån, som kan ydes til enkelte ejere. Indefrysningsordningen gælder tillige tilslutning til spildevandsanlæg ved kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen, jf. miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 4, hvoraf det følger, at hvis en grundejer får påbud af kommunen om forbedret spildevandsrensning, kan han vælge at blive kontraktligt tilsluttet spildevandsforsyningen og lade forsyningen stå for etablering og drift af den lokale løsning mod at betale tilslutningsbidrag på ca kr. og løbende vandafledningsbidrag. Det forhold, at indefrysningsordningen omfatter kontraktligt medlemskab, følger af lov nr. 424 af 1. juni 1994 om ændring af lov om betaling af ejendomsskatter, hvormed der indførtes en pligt i 1, Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 13
14 stk. 1, nr. 2, for kommunerne til at yde lån til udgifter til tilslutning til kollektive anlæg, hvortil der er tilslutningspligt. Efter lovens forarbejder kan det f.eks. være tilslutning til spildevandsanlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Afhjælpningsmuligheder i Skatteministeriets lovgivning Der kan være mulighed for at få en vis økonomisk hjælp til anlægget af kloakledningen fra grundgrænsen og ind til ejendommen på grunden via den såkaldte servicefradragsordning ( håndværkerfradraget eller BoligJob-planen ), der administreres af Skatteministeriet. Arbejdet skal være udført mellem den 1. juni 2011 og 31. december 2012, da servicefradragsordningen ophører med udgangen af i år. 4.2 Forslag til fremadrettede hjælpemuligheder Som det fremgår af afsnit 4.1, eksisterer der for husejere visse muligheder for at få nedsat eller udskudt udgifter til lokal rensning og kloakering, men i lyset af de økonomiske konjunkturer og de seneste års ændringer i huspriserne undersøger Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter eksisterende og eventuelt supplerende hjælpemuligheder nærmere. Undersøgelsen skal afdække rækkevidden af og samspillet mellem de eksisterende økonomiske hjælpemuligheder samt mulige alternative finansieringskilder. Undersøgelsen skal endvidere afdække eksisterende alternativer til kloakering i det åbne land. Når resultatet af de to ministeriers undersøgelse af hjælpemuligheder på spildevandsområdet foreligger i oktober 2012, vil det blive oversendt til Folketingets Miljøudvalg og KL til orientering. En anden type af hjælpemuligheder, som retter sig mod såvel husejere som kommuner, kan være en adgang til at undtage enkelte ejendomme i et spildevandsområde fra krav om forbedret spildevandsrensning i tilfælde, hvor påbud herom ikke giver mening. Som eksempler herpå nævner KL tilfælde, hvor der f.eks. ikke er indlagt vand og afløb på ejendommen, eller hvor ejendommen efter kommunens opfattelse fremstår nedrivningsmoden. Det er her afgørende for Naturstyrelsen, at muligheden for at undtage visse ejendomme fra forbedret spildevandsrensning ikke må tilsidesætte de overordnede krav om forbedring af vandmiljøet. Under iagttagelse af disse overordnede krav, er det Naturstyrelsens vurdering, at sådanne undtagelser er mulige i tilfælde, hvor dette kan ske inden for rammerne af den gældende spildevandsplan for området, eller hvor spildevandsplanen ændres, således at det klart fremgår, at de nævnte typer af ejendomme fremadrettet ikke er omfattet af kravet om forbedret spildevandsrensning, så længe der ikke udledes spildevand fra dem. Dette forudsætter dog, at spildevandsplanen er i overensstemmelse med de til grund liggende vandplaner for det pågældende spildevandsområde/vandopland, jf. 5, stk. 1, nr. 1, i bkg. nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Det er Naturstyrelsens vurdering, at dette ikke umiddelbart er problematisk i forhold til ejendomme uden vandforsyning eller egen brønd, som dermed må formodes ikke at have nogen betydende udledning af spildevand. For så vidt angår spørgsmålet om nedrivningsmodne ejendomme, kan disse undtages gennem en omprioritering inden for vandplanernes indsatsrammer. Får en undtagelse af nedrivningsmodne 14 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
15 ejendomme derimod betydning for den samlede indsats, forudsætter det anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, hvorefter indsatser kan udskydes på grund af tekniske eller økonomiske forhold, jf. direktivets art. 4. For det andet forudsætter en undtagelse, at en nedrivningsmoden ejendom defineres så præcist, at begrebet bliver praktisk anvendeligt for kommunen i sagsbehandlingen. Naturstyrelsen har ikke eksempler på en sådan afgrænsning fra styrelsens egen lovgivning, men I byggelovgivningen defineres kondemneringsmodne ejendomme som boliger eller opholdsrum, der er sundheds- eller brandfarlige. Af 75 i lbk. nr. 132 af 5. februar 2010 om byfornyelse og udvikling af byer følger det, at ved vurdering heraf indgår følgende mindstekrav: Stk. 3. Alle beboelses- og opholdsrum skal 1) yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, 2) have fyldestgørende adgang for dagslys, 3) have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri, 4) have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og 5) have et tilfredsstillende indeklima. Stk. 4. Enhver lejlighed skal ud over mindstekravene i stk. 3 1) have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand, 2) have behørigt afløb for spildevand og 3) have tilfredsstillende adgang til wc. Stk. 5. Ved skønnet over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare, skal der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene. Efter Naturstyrelsens vurdering er ikke alle af de ovennævnte krav relevante i forhold til en vurdering af boligens behov for spildevandsrensning, men Naturstyrelsen finder det væsentligt, at afgrænsningen af begrebet nedrivningsmodne ejendomme beror på en faktuelt funderet proportionalitetsvurdering, hvor kloakkens værdi vejes i forhold til værdien af den bygning, der påtænkes kloakeret, frem for f.eks. en konkret vurdering af betalingsevnen hos den enkelte grundejer. I en sådan faktuelt funderet vurdering kan ét eller flere af ovennævnte mindstekrav indgå. Sigtet hermed er, at undgå, at kommunens spildevandsindsats kommer til at hvile på en vurdering af socialpolitiske forhold. En simplere løsning og en måde at undgå stillingtagen til de enkelte bygningers tilstand eller til grundejernes øvrige forhold kunne være udelukkende at undtage nedrivningsmodne ejendomme, der er ubeboede. Når man udtager ejendomme af kloakoplande gælder der generelt, at der ved undtagelsen ikke sker en væsentlig forringelse af kloakforsyningens samlede økonomi, og at kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt, jf. det lignende krav i spildevandsbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 3-4, om udtræden af spildevandsforsyningen. Det vurderes dog ikke at være relevant ved undtagelse af enkelte saneringsmodne ejendomme i kloakoplande. Kommunen skal herudover være i stand til at følge op over for de undtagne ejendomme i tilfælde af ændringer i spildevandsforholdene, f.eks. hvis ejendommen renoveres, ved ejerskifte eller anden ændring i beboerforholdene. En løsning herpå kunne eventuelt være at gøre undtagelsen tidsbegrænset. Med en tidsbegrænsning kan kommunen endvidere undgå uhensigtsmæssigheder i spildevandsplanlægningen på længere sigt som følge af, at der ved undtagelse af konkrete ejendomme fra spildevandsrensning kan opstå huller i det lokale kloakledningsnet. Det er Naturstyrelsens vurdering, at i de tilfælde, hvor kommunerne finder en anvendelig definition eller afgrænsning af begrebet nedrivningsmodne ejendomme, og hvor spildevandsplanen om nødvendigt ændres inden for de ovenfor skitserede rammer, bortfalder allerede udstedte påbud fra en kommune om forbedret spildevandsrensning for ejendomme uden indlagt vand og Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 15
16 nedrivningsmodne ejendomme, i de tilfælde, hvor påbuddet endnu ikke er efterkommet af grundejeren. Dette skyldes, at grundlaget for påbuddet er bortfaldet med ændringen af spildevandsplanen. 16 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
17 Bilag 1 Kommissorium for underarbejdsgruppen analyse af vandplanindsatsen for spildevandsrensning i den spredte bebyggelse for kommuner med relativt stor indsats. Med økonomiaftalen for 2013 har KL og regeringen aftalt, at der nedsættes en myndighedsgruppe, der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen samt drøfter prioriteterne for indsatsen i perioden efter Myndighedsgruppen består af Kommunernes Landsforening, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet samt Miljøministeriet. Miljøministeriet varetager formandskabet. Blandt myndighedsgruppens opgaver er inden 1. oktober 2012 at komme med konkrete forslag til forenkling og afbureaukratisering af den gældende regulering. Arbejdet sigter på at lette den kommunale administration bl.a. på vand- og naturområdet inden for en ramme på i alt 60 mio. kr. i perioden indtil I aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL er endvidere angivet: Indsatsen på spildevandsområdet udgør en særlig udfordring for kommuner med relativt mange spredte bebyggelser i det åbne land. Der er derfor enighed om at analysere spildevandsindsatsen i disse kommuner nærmere, herunder indfasningsprofilen for indsatsen. Der nedsættes derfor en underarbejdsgruppe mellem KL, Miljøministeriet og Finansministeriet, der inden 1. oktober skal gennemføre dette analysearbejde. Rapporten fra arbejdsgruppen skal forelægges myndighedsgruppen til godkendelse. Baggrund Med økonomiaftalen for 2013 har KL og regeringen indgået økonomisk aftale om gennemførelsen af spildevandsindsatsen i vandplanerne for perioden svarende til første vandplan periode. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen har til opgave at gennemføre en analyse af vandplanindsatsen over for de spredte bebyggelser for de særligt udfordrede kommuner med relativt mange spredte bebyggelser For de 13 kommuner med størst indsatsbehov svarende til ca. 40 % af indsatsen gennemføres nedennævnte analyse: 1. Ny status (baseret på nyt BBR udtræk) af antal ejendomme i baseline og supplerende indsats 2. Vurdering af kommunernes forslag til indsats i forslag til vandhandleplanen i forhold til vandplaner 3. Hvor det er relevant vurdering af stade for kommunernes spildevandsplaner, forslag til strukturplaner mm. 4. Kortlægning af evt. konflikter mellem kommunernes prioriteringer og vandplanerne 5. Mulig revideret prioritering af indsatsen i første planperiode for de 13 kommuner 6. Juridisk vurdering af evt. ændrede indfasningsprofiler 7. Juridisk vurdering af kommunernes muligheder for prioritering indenfor rammerne af vandplanen Arbejdsgruppens deltagere Naturstyrelsen: Vicedirektør Helle Pilsgaard (formand) Kontorchef Ole Ejlskov Kontorchef Oluf Engberg Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 17
18 Funktionsleder Camilla Rosengaard Villumsen Specialkonsulent Mogens Kaasgaard Biolog Inge Thorsgaard Miljøministeriets departement: Kontorchef Mads Leth-Petersen Specialkonsulent Mette Justesen Finansministeriet: Kontorchef Kent Harnisch Fuldmægtig Brian Arreborg Hansen/Fuldmægtig Søren Beltofte KL: Afdelingschef Erling Friis Poulsen Kontorchef Eske Groes Konsulent Mette Sørensen Tidsplan Arbejdsgruppen startes ultimo juni og skal afsluttes 1. oktober Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
19 Bilag 2 Sammenlignende BBR - udtræk BBR udtræk pr 30. juli 2012 for alle ejendomme med indsats i den spredte bebyggelse baseline og supplerende sammenholdt med udtræk fra vandplaner december KOMMUNENAVN Baseline Supplerende indsats pr 30.juli 2012 Vandplan Difference pr 30.juli 2012 Vandplan Difference Københavns Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Greve Køge Frederiksværk-Hundested Roskilde Solrød Gribskov Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 19
20 KOMMUNENAVN Baseline Supplerende indsats Guldborgsund Vordingborg Bornholm Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Bogense Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Horsens Kolding Vejle Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse
Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereSkatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereData rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.
Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereOplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.
Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt 29. juni 2016 J.nr. 16-0709899 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 495 af 6. juni 2016 (alm.
Læs mereUndersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud
1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereDe demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020
De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund
Læs mereBeregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013
nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereOpfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere
Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178
Læs mereOversigt over 3 natur i de nye kommuner
Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410
Læs mereHver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013
86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereVirkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse
Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for
Læs mereLO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016
Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereKL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder
KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2017 31. KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i december
Læs mere