Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Analyse af kommuner med relativt stor indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Analyse af kommuner med relativt stor indsats"

Transkript

1 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse Analyse af kommuner med relativt stor indsats

2 Titel: Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø www. nst.dk År: 2012 Ansvarsfraskrivelse: Må citeres med kildeangivelse. 2 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse

3 Indhold Forord...4 Sammenfatning Ny status af antal ejendomme Kommunernes planlagte indsats Kortlægning af kommunernes prioritering Hjælpeforanstaltninger Eksisterende hjælpemuligheder Forslag til fremadrettede hjælpemuligheder...14 Bilag 1 Kommissorium for underarbejdsgruppen analyse af vandplanindsatsen for spildevandsrensning i den spredte bebyggelse for kommuner med relativt stor indsats. Bilag 2:Sammenlignende BBR - udtræk Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 3

4 Forord Med økonomiaftalen for 2013 har KL og regeringen aftalt, at der nedsættes en myndighedsgruppe, der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen samt drøfter prioriteterne for indsatsen i perioden efter Myndighedsgruppen består af Kommunernes Landsforening, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet samt Miljøministeriet. Miljøministeriet varetager formandskabet. I Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL er endvidere angivet: Indsatsen på spildevandsområdet udgør en særlig udfordring for kommuner med relativt mange spredte bebyggelser i det åbne land. Der er derfor enighed om at analysere spildevandsindsatsen i disse kommuner nærmere, herunder indfasningsprofilen for indsatsen. Der blev derfor nedsat en underarbejdsgruppe bestående af medlemmer fra KL, Miljøministeriet og Finansministeriet. Gruppen har til opgave at gennemføre en analyse af spildevandindsatsen over for den spredte bebyggelse for de særligt udfordrede kommuner med relativt mange spredte bebyggelser og stort indsatsbehov. Kommissoriet for underarbejdsgruppen fremgår af Bilag 1. Denne rapport indeholder en rapportering af underarbejdsgruppens analyse af 23 kommuner med størst indsatsbehov i 1. planperiode. 4 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse

5 Sammenfatning Med henblik på at underbygge vandplanernes opgørelse af behov for spildevandsrensning i det åbne land, (angivet i bilag 2 til vandplanerne) er der i juli 2012 foretaget et nyt udtræk fra Bygge- og Bolig Registret (BBR). Det samlede antal ejendomme med indsatsbehov er fra vandplanernes offentliggørelse (december 2011) til juli 2012 faldet med ejendomme, hvilket primært skyldes at kommunerne i perioden har gennemført indsatser, samt at der løbende sker en opdatering af spildevandsdata i BBR registret. Den samlede indsats over alle 3 vandplanperioder er dermed faldet fra ca ejendomme til ca ejendomme. Den samlede indsats i første planperiode, frem mod 2015, er ejendomme. Anlægsudgiften til gennemførelse af vandplanernes spildevandsindsats for første vandplanperiode overfor den spredte bebyggelse inkl. baseline kan med anvendelse af enhedstal fra vandplanerne beregnes til i alt ca. 2,3 mia. kr. Der er gennemført en analyse af indsatsen i 1. planperiode for de 23 kommuner, der ifølge vandplanerne har det største indsatsbehov i overfor ejendomme i den spredte bebyggelse både faktisk og relativt i forhold til kommunestørrelsen. Analysen viser, at indsatserne overfor den spredte bebyggelse angivet i forslag til vandhandleplaner, for alle 23 kommuners vedkommende er i overensstemmelse med vandplanernes krav til indsats. Underarbejdsgruppen konkluderer på den baggrund, at der ikke er behov for at revidere indfasningsprofilen for indsatsen i den spredte bebyggelse i 1. planperiode. Der er usikkerhed knyttet til ovennævnte opgørelser i BBR. Underarbejdsgruppen vurderer dog, at BBR fortsat er det bedste foreliggende registreringssystem til formålet og Naturstyrelsen planlægger derfor fortsat at anvende BBR i det fremtidige vandplanarbejde. Størrelsen af udgifter til forbedrede lokale spildevandsrenseløsninger eller kloakering afhænger af de lokale forhold og kan udgøre en betydelig engangsudgift for den enkelte husejer. Der eksisterer derfor allerede i dag visse muligheder for at få nedsat eller udskudt udgifter til lokal rensning og kloakering. Det drejer sig om vandselskabernes mulighed for at give grundejere henstand med betalingen af tilslutningsbidrag til offentlig kloak, om indefrysning af ejendomsskatter mv., herunder tilslutningsbidrag og anlægsudgifter til kloak, samt om BoligJob-ordningen, der giver fradrag for lønudgifter til bl.a. anlæg af kloak eller andre spildevandsrenseløsninger. I lyset af, at BoligJob-ordningen udløber ved årsskiftet, samt af de økonomiske konjunkturer og de seneste års ændringer i huspriserne vurderes det imidlertid at være nødvendigt at undersøge eksisterende og eventuelt supplerende hjælpemuligheder nærmere. Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har derfor igangsat en undersøgelse på spildevandsområdet af, hvorvidt hjælpemulighederne for husejerne kan forbedres. Undersøgelsen skal se på mulighederne for at gøre forsyningsselskabernes Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 5

6 mulighed for at yde henstand mere håndfast, ligesom mulighederne inden for de instrumenter, der ligger på andre ministerområder, skal undersøges. Når resultatet af de to ministeriers undersøgelse af hjælpemuligheder på spildevandsområdet foreligger i oktober 2012, vil det blive oversendt til Folketingets Miljøudvalg og KL til orientering En anden type af hjælpemuligheder, som retter sig mod såvel husejere som kommuner, kan være en adgang til at undtage enkelte ejendomme i et spildevandsområde fra krav om forbedret spildevandsrensning i tilfælde, hvor påbud herom ikke giver mening, f.eks. hvor der ikke er indlagt vand og afløb på ejendommen, eller hvor ejendommen fremstår nedrivningsmoden. Det er her afgørende, at muligheden for at undtage visse ejendomme fra forbedret spildevandsrensning ikke må tilsidesætte de overordnede krav om forbedring af vandmiljøet. Under iagttagelse af disse overordnede krav, er det Naturstyrelsens vurdering, at sådanne undtagelser er mulige i tilfælde, hvor dette kan ske inden for rammerne af den gældende spildevandsplan for området, eller hvor spildevandsplanen ændres, således at det klart fremgår, at de nævnte typer af ejendomme fremadrettet ikke er omfattet af kravet om forbedret spildevandsrensning, så længe der ikke udledes spildevand fra dem. Dette forudsætter dog, at spildevandsplanen er i overensstemmelse med de til grund liggende vandplaner for det pågældende spildevandsområde/vandopland. Det er Naturstyrelsens vurdering, at dette ikke umiddelbart er problematisk i forhold til ejendomme uden vandforsyning eller egen brønd, som dermed må formodes ikke at have nogen betydelig udledning af spildevand. For så vidt angår spørgsmålet om nedrivningsmodne ejendomme, kan kommunen undtage disse gennem en omprioritering inden for vandplanernes indsatsrammer. Får en undtagelse af nedrivningsmodne ejendomme derimod betydning for den samlede indsats, forudsætter det anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, hvorefter indsatser kan udskydes på grund af tekniske eller økonomiske forhold, jf. direktivets art. 4. For det andet forudsætter en undtagelse, at en nedrivningsmoden ejendom defineres så præcist, at begrebet bliver praktisk anvendeligt for kommunen i sagsbehandlingen. En enkel afgrænsning kan f.eks. være udelukkende at undtage boliger, der er ubeboede, og at undtagelse efter nogle af de foreslåede mere komplekse parametre gøres tidsbegrænsede. Det er Naturstyrelsens vurdering, at i de tilfælde, hvor kommunerne finder en anvendelig definition eller afgrænsning af begrebet nedrivningsmodne ejendomme, og hvor spildevandsplanen om nødvendigt ændres inden for de ovenfor skitserede rammer, bortfalder allerede udstedte påbud fra en kommune om forbedret spildevandsrensning for ejendomme uden indlagt vand og nedrivningsmodne ejendomme, i de tilfælde, hvor påbuddet endnu ikke er efterkommet af grundejeren. Dette skyldes, at grundlaget for påbuddet er bortfaldet med ændringen af spildevandsplanen. 6 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse

7 1. Ny status over antal ejendomme I juli 2012 blev der gennemført et nyt udtræk fra Bygge- og Boligregistret (BBR) af alle enkeltejendomme med behov for forbedret spildevandsrensning. I Bilag 2 sammenholdes det nye udtræk med det udtræk, der ligger til grund for vandplanerne. Heraf ses det, at der er foretaget opdateringer af registret siden vandplanens offentliggørelse i december Det samlede antal ejendomme med indsatsbehov er fra december 2011 til juli 2012 faldet med ejendomme. Baselineindsatsen (den indsats der fremgik af de tidligere regionplaner) er faldet med 2.177, mens den supplerende indsats i vandplanerne er steget med 391. Den samlede indsats over alle 3 vandplanperioder er dermed faldet fra ca ejendomme til ca ejendomme. Faldet i baselineindsatsen skyldes primært, at kommunerne siden december 2011 løbende har gennemført påbud. Stigningen for den supplerende indsats skyldes forbedrede registreringer af ejendommene. Det skal dog bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til ovennævnte opgørelser, da BBR blandt andet er baseret på borgernes selvregistreringer. Der kan i opgørelserne desuden være medtaget ejendomme, der ligger indenfor kommunens kloakopland (dvs. ejendomme hvor der ikke skal gennemføres indsats). BBR bliver dog løbende forbedret i takt med at indsatsen i det åbne land gennemføres. Med hensyn til BBR er der enighed mellem parterne om, at BBR er det bedste foreliggende registreringssystem. Der må så vidt praktisk muligt tages højde for svaghed ved systemet i den kommende vandplanproces, herunder med inddragelse af kommunernes konkrete viden, hvor en sådan foreligger. NST forventer næste udtræk vil ske i forbindelse med revision af basisanalysen i Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 7

8 2. Kommunernes planlagte indsats I vandplanernes bilag 2 er kravet til antallet af ejendomme i den spredte bebyggelse, hvor der skal gennemføres spildevandsrensning, opgjort for alle landets kommuner. Indsatsen er fastlagt på baggrund af at kommunerne gennemfører påbud svarende til 5 påbud pr indbyggere pr år. Herved sikres, at kommuner med stor indsats og relativt lille indbyggergrundlag i kommunen får den længste udskydelse. De samlede anlægsudgifter til gennemførelse af vandplanernes spildevandsindsats overfor ejendomme i den spredte bebyggelse i 1. vandplanperiode er beregnet til ca. 2,3 mia. kr. Underarbejdsgruppen har vurderet indsatsen for de 23 kommuner, som j. f. vandplanernes bilag 2 har den største indsats i 1. planperiode. De analyserede kommuners indsats udgør ca. 55 % af den samlede indsats i 1. planperiode. I forbindelse med analysearbejdet er de 23 kommunernes forslag til vandhandleplan samt spildevandsplaner gennemgået.. Det skal understreges, at det kun er indsatser for den spredte bebyggelse, der er analyseret. En oversigt over resultatet fremgår desuden af tabel 1. For mange kommuner er der behov for en efterfølgende konkretisering af indsatsen i de kommunale spildevandsplaner. Det fremgår desuden for en del kommuner, at kommunernes opgørelse af den faktiske indsats afviger fra Naturstyrelsens BBR udtræk. Det er i denne rapport forudsat, at kommunernes opgørelse med mere detaljeret viden om de lokale spildevandsforhold, er de korrekte. For visse kommuner har der været tvivl om hvorvidt deres forslag til vandhandleplaner opfylder krav i vandplanerne for den spredte bebyggelse. Disse kommuner er derfor blevet kontaktet og har efterfølgende, præciseret deres indsatser i 1. planperioden, og vil indarbejde dette i den endelige vandhandleplan. Sammenfattende kan det på baggrund af analysearbejdet for de 23 kommuner konkluderes, at der er god overensstemmelse med indsatskravene i vandplanernes bilag 2 og kommunernes forslag til vandhandleplan. Dette gælder også for kommuner med de største indsatser. Tabel 1. Oversigt over indsatser i de 23 kommuner med størst indsats i vandplanerne i 1. planperiode 8 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse

9 Kommune Indsatskrav i vandplanernes bilag 2 i 1. planperiode Kommunernes forslag til vandhandleplan (antal ejendomme) Opfyldes krav i vandplanerne Bemærkning (antal ejendomme) Næstved Ja Oplyser at baseline indsatser gennemført i 2012 samt planlagte baselineindsatser udmøntet i tillæg til spildevandsplan, ikke er medtaget i forslag til vandhandleplan. Indsatserne indarbejdes i den endelige vandhandleplan. Holbæk Ja Sønderborg Ja Henviser til spildevandsplan Guldborgsund Ja Kolding Ja Slagelse Ja Faaborg- Midtfyn Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Vejle Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Varde Ja Kalundborg Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Lolland Ja Vordingborg Ja Hedensted 908 (898) Ja Mangler angivelse af antal ejendomme i forslag til vandhandleplan - opgjort på baggrund af spildevandsplan. Indsats gennemføres inden Assens Ja Vejen Ja Svendborg Ja Kommunen anfører, at BBR ikke er retvisende. Kommunen er i besiddelse af nye og mere præcise oplysninger Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 9

10 Århus Ja Århus Kommune har oplyst at BBR ikke er retvisende. Baseline er mindre end forudsat i vandplanerne Faxe Ja Faxe kommune har oplyst at det er en fejl at tidsplanen ikke opfylder vandplanernes krav. Vandplanens tidsplan vil blive overholdt i den endelige vandhandleplan Gribskov Ja Gribskov kommune har oplyst, at baselineindsatsen gennemføres inden udgangen af 2015, selvom dette ikke fremgår af forslag til vandhandleplan. Indsatserne indarbejdes i den endelige vandhandleplan. Odsherred Ja Langeland Ja Stevns Ja Odder Ja Sum af (55%) Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse

11 3. Kortlægning af kommunernes prioritering Det generelle billede er at kommunerne med de største indsatsbehov har tilrettelagt planlægningen af indsatsens for den spredte bebyggelse i overensstemmelse med kravene i vandplanernes bilag 2. Kommunerne peger dog på en række udfordringer i forhold til at gennemføre indsatsen. Blandt andet påpeger kommunerne, at der er store usikkerheder ved BBR registreringen, der primært er baseret på grundejernes selvregistrering. En række kommuner anvender derfor spørgeskemaer til grundejerne for at få oplyst de konkrete afløbs-/renseforhold. Fejlregistreringer opdages først, når man går konkret i gang med at forbedre spildevandsrensningen. Kommunerne understreger, at de er optaget af opgaven med at sikre et godt vandmiljø i det åbne land og ønsker i den forbindelse, at staten i de næste vandplanperioder opstiller en mere overordnet ramme, som kommunerne kan planlægge indenfor. Naturstyrelsen henviser til, at det af regeringens og KL s Aftale om kommunernes økonomi for 2013 fremgår, at det er aftalt at nedsætte en myndighedsgruppe, der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen samt drøfter prioriteterne for indsatsen i perioden efter Naturstyrelsen skal desuden bemærke, at vandrammedirektivet stiller krav om at Danmark har konkrete indsatsprogrammer med henblik på at opfylde miljømålene for de enkelte vandområder. Der er i vandplanerne i et betydeligt omfang er anvendt undtagelsesbestemmelser, herunder er en betydelig del af den samlede spildevandsindsats udskudt til kommende vandplanperioder. Der vil derfor også fremadrettet for de enkelte vandområder være behov for at kunne dokumentere og sikre fremdriften i gennemførelsen af indsatser for at opfylde miljømålene for vandområderne. I forhold til kommunernes udfordringer med at gennemføre spildevandsindsatsen behandler denne rapport emnerne hjælpeforanstaltninger i forbindelse med betaling af udgifter for de enkelte husejere og kommunernes/spildevandsselskabernes mulighed for omprioritering af indsats for saneringsmodne ejendomme. Kommunerne har desuden påpeget en række andre emner, der ikke behandles nærmere i denne rapport, men vil indgå i overvejelserne om grundlaget for næste generations vandplaner. Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 11

12 4. Hjælpeforanstaltninger 4.1 Eksisterende hjælpemuligheder Størrelsen af udgifter til forbedrede lokale renseløsninger eller kloakering afhænger af de lokale forhold og kan udgøre en betydelig engangsudgift for den enkelte husejer. Udgiften for husejerne ligger på gennemsnitligt kr. ved valg af en lokal renseløsning som f.eks. nedsivningsanlæg eller minirenseanlæg og noget mere for en kloakeringsløsning. Der eksisterer derfor allerede i dag visse muligheder for at få nedsat eller udskudt udgifter til lokal rensning og kloakering. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der i spildevandsplanen inden for miljøbeskyttelseslovens rammer beslutter, om indsatsen over for spildevandsudledningerne i det åbne land skal gennemføres ved kloakering ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg eller ved påbud til de enkelte grundejere om at etablere lokale renseløsninger. Hertil kommer muligheden for kontraktlig tilslutning til spildevandsforsyningen. Naturstyrelsen har kontaktet Guldborgsund Kommune for at få et indtryk af, hvor mange husejere i en typisk landdistriktskommune, der ikke er i stand til at betale for forbedret spildevandsrensning. Kommunen oplyser, at spildevandsforsyningen i kommunen har sendt opkrævning for tilslutningsbidrag til 600 ejendomme. Heraf er 48 opkrævninger (svarende til ca. 8 %) sendt til inddrivelse hos SKAT, fordi alle andre forsøg på inddrivelse har været forgæves. Herudover har nogle fået enten lån eller en afdragsordning hos vandselskabet. Guldborgsund Kommune oplyser endvidere, at der har vist sig geografiske forskelle i kommunen, således at der i ressourcesvage yderområder er op til ca. 10 % af grundejerne, der har vanskeligheder med betalingen for kloakering, mens der i oplande tættere på motorveje og byer er vanskeligheder med betaling hos ca. 5 % af grundejerne. På baggrund af tallene fra Guldborgsund Kommune er det Naturstyrelsens vurdering, at andelen af husejere med stærkt begrænset eller ingen betalingsevne på landsbasis er noget lavere, måske af størrelsesordenen 5 %. I så fald er udgangspunktet 5 % af ejendomme i 1. planperiode svarende til husejere eller 5 % af ejendomme i alt for alle tre planperioder svarende til husejere på landsplan. Afhjælpningsmuligheder i Miljøministeriets lovgivning Der kan være mulighed for at få henstand med betaling af tilslutningsbidraget til kloak, der i dag udgør ca kr. inkl. moms. Henstandsreglen i betalingsloven har siden 1987 været uforandret bortset fra, at kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende henstand i 2009 med vandsektorloven blev overført fra kommunerne til vandselskaberne. Den gældende henstandsbestemmelse findes i dag i 4 i lovbekendtgørelse 633 af 7. juni 2012 om betalingsregler for spildevandsselskaber: 4. Spildevandsforsyningsselskabet kan yde henstand med betalingen af tilslutningsbidrag. Ifølge pkt i vejledning nr af 1. januar 2001 til betalingsloven kan der forekomme situationer, hvor det uanset at tilslutningsmulighed foreligger vil være rimeligt, at kommunalbestyrelsen (i dag vandselskabet) yder henstand med betalingen af tilslutningsbidrag. Det fremgår videre, at vandselskabet selv kan definere vilkårene for afviklingsordningen, men at 12 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse

13 den valgte afviklingsordning bør beskrives i betalingsvedtægten, og at henstandsordningen skal kunne benyttes af alle ejendomme, der ønsker at gøre brug af ordningen. Vilkårene, herunder betalingstidspunktet eller tidspunkterne, skal være nærmere defineret i den konkrete aftale om henstand. Det er Naturstyrelsens erfaring, at vandselskabernes praksis for henstand i dag kan variere. Nogle selskaber har en fast praksis med gældsaftaler over f.eks. fem år. På denne måde er der mulighed for at afdrage tilslutningsbidraget over tid. Nogle selskaber giver modsat kun et par måneder til at betale tilslutningsbidraget. Andre selskaber har en praksis om, at der ikke gives henstand som sådan. Afhjælpningsmuligheder i Økonomi- og Indenrigsministeriets lovgivning Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan, hvis de har friværdi i den ejendom, der skal kloakeres, få et kommunalt lån til betaling af tilslutningsbidraget. Det følger af Økonomi- og Indenrigsministeriets regler om såkaldt indefrysning af udgifter til blandt andet tilslutning til kloak, jf. lovbekendtgørelse nr af 26. oktober 2009 om lån til betaling af ejendomsskatter. Denne ordning omfatter lån i parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder, to- og flerfamiliershuse, stuehuse til landbrugsejendomme, beboelseslejligheder i erhvervsejendomme og fritidshuse, jf. 1, stk. 4, nr. 2. Det kommunale lån skal efter reglerne i lovens 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev på ejendommen. Det følger af lovens 4, stk. 5 og 6, at når tinglysning er sket, kan lånet ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende. Når yderligere lån herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med opkrævningen af kommunale ejendomsskatter. Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når ejendommen skifter ejer. Hvis ejendommen ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af en ægtefælle, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lånet fortsat ydes. Det fremgår af 1, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over tilslutningsudgifter også omfatter vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommene. Det betyder som udgangspunkt, at bl.a. kloakbidrag og kloakafgifter (herunder renovationsudgift samt bidrag og afgifter til rensningsanlæg) er omfattet af ordningen. Udtrykket omfatter endvidere som udgangspunkt den enkelte ejers andel i anlægsudgifter til kloak og kommunal vand-, el- og varmeforsyning i tilfælde, hvor sådanne udgifter straks i deres helhed afkræves af ejerne. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser endvidere, at kommunalbestyrelsen dog i forbindelse med den ovennævnte beslutning har mulighed for at foretage en snævrere afgrænsning af, hvilke afgifter, bidrag og engangsudgifter der skal være omfattet af låneordningen i kommunen. Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til i forbindelse med beslutningen at fastsætte en nedre beløbsgrænse for lån, som kan ydes til enkelte ejere. Indefrysningsordningen gælder tillige tilslutning til spildevandsanlæg ved kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen, jf. miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 4, hvoraf det følger, at hvis en grundejer får påbud af kommunen om forbedret spildevandsrensning, kan han vælge at blive kontraktligt tilsluttet spildevandsforsyningen og lade forsyningen stå for etablering og drift af den lokale løsning mod at betale tilslutningsbidrag på ca kr. og løbende vandafledningsbidrag. Det forhold, at indefrysningsordningen omfatter kontraktligt medlemskab, følger af lov nr. 424 af 1. juni 1994 om ændring af lov om betaling af ejendomsskatter, hvormed der indførtes en pligt i 1, Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 13

14 stk. 1, nr. 2, for kommunerne til at yde lån til udgifter til tilslutning til kollektive anlæg, hvortil der er tilslutningspligt. Efter lovens forarbejder kan det f.eks. være tilslutning til spildevandsanlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Afhjælpningsmuligheder i Skatteministeriets lovgivning Der kan være mulighed for at få en vis økonomisk hjælp til anlægget af kloakledningen fra grundgrænsen og ind til ejendommen på grunden via den såkaldte servicefradragsordning ( håndværkerfradraget eller BoligJob-planen ), der administreres af Skatteministeriet. Arbejdet skal være udført mellem den 1. juni 2011 og 31. december 2012, da servicefradragsordningen ophører med udgangen af i år. 4.2 Forslag til fremadrettede hjælpemuligheder Som det fremgår af afsnit 4.1, eksisterer der for husejere visse muligheder for at få nedsat eller udskudt udgifter til lokal rensning og kloakering, men i lyset af de økonomiske konjunkturer og de seneste års ændringer i huspriserne undersøger Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter eksisterende og eventuelt supplerende hjælpemuligheder nærmere. Undersøgelsen skal afdække rækkevidden af og samspillet mellem de eksisterende økonomiske hjælpemuligheder samt mulige alternative finansieringskilder. Undersøgelsen skal endvidere afdække eksisterende alternativer til kloakering i det åbne land. Når resultatet af de to ministeriers undersøgelse af hjælpemuligheder på spildevandsområdet foreligger i oktober 2012, vil det blive oversendt til Folketingets Miljøudvalg og KL til orientering. En anden type af hjælpemuligheder, som retter sig mod såvel husejere som kommuner, kan være en adgang til at undtage enkelte ejendomme i et spildevandsområde fra krav om forbedret spildevandsrensning i tilfælde, hvor påbud herom ikke giver mening. Som eksempler herpå nævner KL tilfælde, hvor der f.eks. ikke er indlagt vand og afløb på ejendommen, eller hvor ejendommen efter kommunens opfattelse fremstår nedrivningsmoden. Det er her afgørende for Naturstyrelsen, at muligheden for at undtage visse ejendomme fra forbedret spildevandsrensning ikke må tilsidesætte de overordnede krav om forbedring af vandmiljøet. Under iagttagelse af disse overordnede krav, er det Naturstyrelsens vurdering, at sådanne undtagelser er mulige i tilfælde, hvor dette kan ske inden for rammerne af den gældende spildevandsplan for området, eller hvor spildevandsplanen ændres, således at det klart fremgår, at de nævnte typer af ejendomme fremadrettet ikke er omfattet af kravet om forbedret spildevandsrensning, så længe der ikke udledes spildevand fra dem. Dette forudsætter dog, at spildevandsplanen er i overensstemmelse med de til grund liggende vandplaner for det pågældende spildevandsområde/vandopland, jf. 5, stk. 1, nr. 1, i bkg. nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Det er Naturstyrelsens vurdering, at dette ikke umiddelbart er problematisk i forhold til ejendomme uden vandforsyning eller egen brønd, som dermed må formodes ikke at have nogen betydende udledning af spildevand. For så vidt angår spørgsmålet om nedrivningsmodne ejendomme, kan disse undtages gennem en omprioritering inden for vandplanernes indsatsrammer. Får en undtagelse af nedrivningsmodne 14 Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse

15 ejendomme derimod betydning for den samlede indsats, forudsætter det anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, hvorefter indsatser kan udskydes på grund af tekniske eller økonomiske forhold, jf. direktivets art. 4. For det andet forudsætter en undtagelse, at en nedrivningsmoden ejendom defineres så præcist, at begrebet bliver praktisk anvendeligt for kommunen i sagsbehandlingen. Naturstyrelsen har ikke eksempler på en sådan afgrænsning fra styrelsens egen lovgivning, men I byggelovgivningen defineres kondemneringsmodne ejendomme som boliger eller opholdsrum, der er sundheds- eller brandfarlige. Af 75 i lbk. nr. 132 af 5. februar 2010 om byfornyelse og udvikling af byer følger det, at ved vurdering heraf indgår følgende mindstekrav: Stk. 3. Alle beboelses- og opholdsrum skal 1) yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, 2) have fyldestgørende adgang for dagslys, 3) have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri, 4) have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og 5) have et tilfredsstillende indeklima. Stk. 4. Enhver lejlighed skal ud over mindstekravene i stk. 3 1) have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand, 2) have behørigt afløb for spildevand og 3) have tilfredsstillende adgang til wc. Stk. 5. Ved skønnet over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare, skal der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene. Efter Naturstyrelsens vurdering er ikke alle af de ovennævnte krav relevante i forhold til en vurdering af boligens behov for spildevandsrensning, men Naturstyrelsen finder det væsentligt, at afgrænsningen af begrebet nedrivningsmodne ejendomme beror på en faktuelt funderet proportionalitetsvurdering, hvor kloakkens værdi vejes i forhold til værdien af den bygning, der påtænkes kloakeret, frem for f.eks. en konkret vurdering af betalingsevnen hos den enkelte grundejer. I en sådan faktuelt funderet vurdering kan ét eller flere af ovennævnte mindstekrav indgå. Sigtet hermed er, at undgå, at kommunens spildevandsindsats kommer til at hvile på en vurdering af socialpolitiske forhold. En simplere løsning og en måde at undgå stillingtagen til de enkelte bygningers tilstand eller til grundejernes øvrige forhold kunne være udelukkende at undtage nedrivningsmodne ejendomme, der er ubeboede. Når man udtager ejendomme af kloakoplande gælder der generelt, at der ved undtagelsen ikke sker en væsentlig forringelse af kloakforsyningens samlede økonomi, og at kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt, jf. det lignende krav i spildevandsbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 3-4, om udtræden af spildevandsforsyningen. Det vurderes dog ikke at være relevant ved undtagelse af enkelte saneringsmodne ejendomme i kloakoplande. Kommunen skal herudover være i stand til at følge op over for de undtagne ejendomme i tilfælde af ændringer i spildevandsforholdene, f.eks. hvis ejendommen renoveres, ved ejerskifte eller anden ændring i beboerforholdene. En løsning herpå kunne eventuelt være at gøre undtagelsen tidsbegrænset. Med en tidsbegrænsning kan kommunen endvidere undgå uhensigtsmæssigheder i spildevandsplanlægningen på længere sigt som følge af, at der ved undtagelse af konkrete ejendomme fra spildevandsrensning kan opstå huller i det lokale kloakledningsnet. Det er Naturstyrelsens vurdering, at i de tilfælde, hvor kommunerne finder en anvendelig definition eller afgrænsning af begrebet nedrivningsmodne ejendomme, og hvor spildevandsplanen om nødvendigt ændres inden for de ovenfor skitserede rammer, bortfalder allerede udstedte påbud fra en kommune om forbedret spildevandsrensning for ejendomme uden indlagt vand og Vandplanindsatsen for spildevandsrensning fra spredt bebyggelse 15

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 115 Offentligt. Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land

Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 115 Offentligt. Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 115 Offentligt Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land Titel: Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne NR. 1 FEBRUAR 2013 Flest tvangsauktioner i landdistrikterne Ny analyse fra Realkreditforeningen af de 2.796 tvangsauktioner i Danmark i 2012 viser, at Lolland Falster og Syd- og Vestsjælland var hårdest

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere