NR 2 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 2 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330"

Transkript

1 tæk NR 2 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN STRAATAGETS KONTOR 1

2 Læs bl.a. om: 10 Dyrk stråtag Der var gang i plantning af elefantgræs til tækning sidst i maj, og medierne fulgte interesseret med Forsidefoto: Her ved Vedersø Klit på den jyske vestkyst er det tydeligt, at sommerhuse med stråtag klæder klitlandskabet og får husene til at falde langt bedre ind i naturen end mange andre typer tag. Derfor er der i flere områder påbud om stråtag på sommerhuse, og nu har Fanø Kommune som den første påbud om, at alle nye sommerhuse med mere end 35 grader taghældning skal have stråtag. 04 kemester, 05 stråtage 14 beretter Fanø rundt En tur rundt i Danmarks næstmindste kommune, Fanø, som har fået en ny tæk- Claus Alber Pristjek I to artikler gøres op med myten om, at ikke er til at købe for penge Tang & Tid En nyuddannet arkitekt har udfordret tang som materiale i sin afgangsopgave og her om sine erfaringer Konference for tækkesvende Der var stor tilslutning til den årlige konference for tækkesvende 3F s Jan Nielsen 20fortæller Leder Oplysning til folket De fleste tækkemænd kender situationen: Mens man går og arbejder på et hus stopper mange forbipasserende op, kigger lidt, hvorefter de første spørgsmål som regel begynder at komme. Rækkefølgen kan variere, men i de fleste tilfælde vil det lyde noget i retning af: Hvor lang tid tager det at lægge sådan et tag?, Er det ikke utroligt dyrt?, Hvor længe holder det?, Er det ikke dyrt at brandforsikre og til sidst Hvor kommer rørene fra? Jeg giver mig altid god tid til at svare på alle disse og mange flere spørgsmål, for jeg bilder mig ind, at jeg formidler vores kulturarv både gennem mit håndværk, men også gennem fortællingen om, hvor faget står i dag og hvor vi er på vej hen. Dette vil folk meget gerne høre om og jeg forbavses tit over hvor dybt deres uvidenhed stikker og hvor præget folk er af hvad de har hørt et sted. Som regel er det ikke rygter, som taler til fagets fordel, der huskes. Alle er enige om, at et stråtag er smukt. Det virker bare som om at det er en del af vores kulturelle opdragelse, at vi skal huske noget negativt om taget. Uh, det brænder jo bare de lover tordenvejr i vejrudsigten, de må ha vundet i lotto der inde, hva, hahaha.. Kommentarer, som jeg ikke kan forestille mig falder, når en murer går og lægger tegl. Det er ikke lykkedes tækkebranchen at kommunikere godt nok til omverdenen (og her tænker jeg ikke på den øvrige byggebranche, men hr. og fru Jensen) hvor vi i virkeligheden står lige nu, i forhold til prisen på andre tagtyper og brandsikringsmæssigt. Som tidligere skrevet i Tæk, bliver et nybygget hus med strå, sjældent mere end 2% dyrere end et tilsvarende med tegl. Hvorfor er der, undskyld mit sprog, ikke en kæft uden for branchen, der aner det? Forleden blev det tydeligt, hvor stor magt medierne har. Først bragte P4-morgen i Østjylland en historie om beskyttelse af vandreserverne omkring Aarhus ved hjælp af mischantus. Her fokuserede journalisten ikke så meget på vigtigheden af at redde grundvandet, som på hvor fantastisk det er, at man kan lave smukke stråtage af en afgrøde. Denne historie refererede forbipasserende for mig mindst 5 gange samme dag! Senere tog TV2-Østjylland samme historie op, og det gjorde ikke den almene viden blandt mine tilskuere mindre.. Få dage senere tog DR Østjylland igen en stråtagshistorie op. Denne gang var det en artikel i TRÆ, skrevet af Straatagets Kontor, der var anledning. Vinklen var målet om en AF TONNY BOGUT FORMAND, JYDSK TÆKKEMANDSLAUG fordobling af stråtagsarealet på 10 år, og hvad der kunne forhindre det. Hele morgenen og formiddagen hørte vi hele eller halve interviews med både tækkemand Søren Fur og Jørgen Kaarup. Det både glædede og overraskede mig, hvor let fakta åbenbart glider ned i halsen på folk. Pludselig kom folk ikke længere og spurgte nær så meget, næh, nu vidste de lige frem noget om brandsikring, materialer og herkomst. Det var sjovt for mig, at opleve hvor anderledes samtalerne med de forbipasserende blev i de følgende dage. Det fik mig også til at tænke over, hvor vi lægger vores indsats, når vi gerne vil udbrede vores budskab om stråtagets fortræffeligheder og derved bidrage til målsætningen om flere tækkede kvadratmeter i Danmark. Indsatsen har længe, og rigtigt, fokuseret på oplysning og inspiration til arkitekter og ingeniører. Nu mener jeg, at det er på høje tid, at få bragt fakta ud til den såkaldte brede befolkning. Vi er pinedød nødt til at få aflivet alle de myter, som vi bruger så meget tid på at forklare de forbipasserende, mens vi står på stilladset med ryggen mod taget. Folk er stolte over at leve i et land, hvor vi bevarer og udvikler et gammelt håndværk. De lytter interesseret og undres ofte over deres egen uvidenhed, som vi kun kan klandre én aktør for, nemlig os selv. På baggrund af ordentlig oplysning, kan det endda være, at forsikringsselskaberne ikke længere vil være bekendt at sælge deres produkter på en frygt for strå/halmtage, der baserer sig på år gammel viden, og som behændigt har lukket øjnene for de tigerspring, faget har taget siden da. Med ønsket om en rigtig god sommer. STRAATAGETS KONTOR APS ejes af Jydsk og Dansk Tækkemandslaug JTL og DTL - og er støttet af de to laug og Sepatec A/S. STRAATAGETS KONTOR er branchekontor for tækkemændene og sekretariat for den internationale sammenslutning af organiserede tækkemænd, ITS International Thatching Society. FORMÅLET med kontoret er at medvirke til at fordoble antallet af tækkede kvadratmeter i Danmark inden Det skal ske gennem fagligt udviklingsarbejde, kvalitetssikring, opbygning og formidling af viden, billigere brandforsikringer og markedsføring. TÆK udkommer 4 gange årligt ved begyndelsen af hvert kvartal. Ansvarshavende redaktør og kontakt: Jørgen Kaarup Tlf Oplag: Layout: Tryk: 600 stk. Grafisk Signathur Werks Grafiske Hus A/S I BESTYRELSEN FOR STRAATAGETS KONTOR: Tækkemand Finn Guld (Formand) Åshøjvej 8, 4600 Køge Tlf Tækkemand Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C, 4300 Holbæk Tlf STRAATAGETS KONTOR udgiver bladet TÆK, som udsendes til samtlige tækkemænd i Danmark og Sverige samt til udvalgte målgrupper med interesse Direktør Jørgen Kaarup 2 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 3 for og tilknytning til tækkebranchen. Vennepunktet 9, 8300 Odder Tlf

3 Langtidsholdbare investeringer på Fanø Stråtage er godt for turismen som her i Sønder Ho på Fanø, hvor Anders Christensen, ansat ved tækkemester Poul Sonnichsen, er ved at afslutte et nyt tag. På Fanø påbyder kommuneplanen, at alle nye sommerhuse skal have stråtag, og alle stråtage skal afsluttes med lokale enggræstørv, som er det mest holdbare på den storombruste vadehavsø TEKST OG FOTO: LEIF HANSGAARD På Fanø, Mandø, Rømø og Sild og de øvrige øer i Vadehavet ved man det godt: Et smukt langtidsholdbart stråtag er ikke blot en fornuftig investering for ejeren, men også givende for områdets øvrige beboere og erhvervslivet, ikke mindst turismen. Jeg har haft den glæde at tegne en del feriehuse på Fanø, siger arkitekt Niels Brinch, der i mange år har boet og i Nordby på Fanø. Skønt han er tilflytter er han faldet godt til og har været involveret i mange byggeprojekter på Fanø, både helårsboliger og sommerhuse. Niels Brinch følger meget gerne traditionen med at tække husene med strå og er glad for, at Fanø som selvstændig kommune selv kan fastlægge rammerne for byggeri og infrastruktur på øen. Heldigvis har kommunen prioriteret anvendelsen af strå til tagtækning højt, siger han. Det afspejler sig i en lang række lokalplaner, som strækker sig mange år tilbage og danner baggrund for talrige ændringer i kommuneplanen. Arkitekt Kaj Helth fra Teknisk Kontor i Fanø Kommune siger til TÆK, at kravene til stråtage er en del af kommuneplanen og er indskrevet i et antal lokalplaner, hovedsageligt for sommerhusområderne og de bevarende lokalplaner for Nordby og Sønderho. Planerne siger, at hovedhuset skal tækkes med tagrør og afsluttes med enggræstørv. Tørvene skal ligge under hønsenet for at sikre, at mønningen ikke blæser ned i en af de hyppige storme. Og endelig kan der afsluttes med afvalmning i gavlene. Underkant af tagskæg skal afsluttes vandret. Kommunen har ingen opgørelse over antallet af stråtækte ejendomme. I nogle områder vil det være alle eller de fleste ejendomme i andre områder er der ingen stråtage, siger Kaj Helth fra Fanø Kommune. FAGLIGT UKORREKT Hverken jeg eller andre fagfolk er glade for de seneste ændringer, fordi kommunalbestyrelsen har besluttet, at huse med taghældning på minimum 35 grader skal udføres med stråtag og afsluttes med enggræstørv, siger arkitetkt Niels Brinch og fortsætter: Jeg mener, at det er fagligt ukorrekt at udføre stråtage med mindre taghældning end grader. I høringsperioden var vi flere, der påpegede, at den for lave hældning er et problem, fordi det går ud over holdbarheden. Arkitekt Niels Brinch ved et af de sommerhuse, han har tegnet. Han er kritisk over for, at Fanø Kommune kræver stråtag ved taghældninger fra 35 grader. Niels Brinch peger desuden på, at en taghældning på omkring de grader påvirker det arkitektoniske udtryk og begrænser bygningens anvendelse. RØDE TEGLSTEN OG STRÅTAGE Fanø Kommunes krav til taghældning, stråtag og rygning med græstørv er bl. a. historisk betinget. Der er ikke tradition for høje bygninger, og samtidig ønsker man ikke, at der bygges højt i de kystnære landskaber, hvor sommerhusene typisk ligger. Fanø er et gammelt skippersamfund, og bosætningen fandt i 1700-tallet sted i Nordby og Sønderho, hvor man boede i stråtækte huse opført i røde teglsten, som lå tæt sammen for at beskytte mod vestenvinden. I midten af 1800-tallet blev øen et turistmål, og omkring århundredskiftet 1900 blev de første sommerhuse opført. Der kom badehoteller, og derefter tog byggeriet af sommerhuse fart. Man ville have havudsigt, og der blev bygget høje sommerhuse på de højeste steder. VENTER PÅ HAMMERSLAG Arkitekt Niels Brinch medgiver, at der er en fælles interesse i at bevare den storslåede natur, og at der skal være regler for byggeriet. Sommerhusområderne på Fanø må naturligvis ikke udvikle sig til et Klondyke, siger Niels Brinch og glæder sig over, at de fleste huse er med stråtag. Krisen har sat en bremse på prisstigningerne på sommerhuse, og der er for tiden en del huse til salg på Fanø. Der er i alt omkring sommerboliger, og nu venter man på Fanø blot på, at øens dyreste sommerhus bliver solgt og derefter bliver vist i Hammerslag på DR. Så får Fanø med de mange smukke stråtage den reklame, man synes, vadehavsøen fortjener. På rundturen møder TÆK begge øens tækkemænd. I Sønderho er det Poul Sonnichsen, der i udkanten af byen har sin oplagsplads for sine mange tagrør. Han er selvforsynende med tækkerør fra Fanø. Det bliver i gode år til tusinde neg, siger Poul Sonnichsen. Det meste bruger han selv, men noget går også uden-øs. De bedste tækkerør og det gode håndværk er af stor betydning for levetiden for et stråtag, siger Poul Sonnichsen, der helt klart foretrækker sine egne tagrør fra Fanø. NY MAND PÅ MØNNINGEN Sommeren er en travl tid for Fanøs tækkemænd. Midt i sommervarmen har Enes Firkic fra Nordby byttet plads i toppen af virksomheden med Claus Alber. De har arbejdet sammen i syv år, og nu er det den 38-årige tidligere bager, der med overtagelse af virksomheden skal lægge enggræstørvene på plads på mønningen i lang tid fremover. Skulle der være en detalje, som øens nye tækkemester vil have hjælp til, så kan han regne med Enes Firkic et godt stykke tid endnu. Vi har nok at bestille, både med med renovering og nybyggeri, som der heldigvis fortsat brug for. Så jeg ser frem til mange år endnu med Enes som makker og ansat, siger Claus Alber. < 4 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 5

4 Nick Bjørnholt til venstre og Per Filsø fra Ulfborg Tækkefirma i gang på et af Finn G. Andreasens nybyggede sommerhuse på den jyske vestkyst, hvor lokalplanen dikterer, at der skal stråtag på. Nu får den jyske østkyst snart glæde af entreprenørens forkærlighed for stråtag. Sammen med svigersønnen, tømrermester Mads Nolsøe Christoffersen, starter han her i juli måned firmaet Nolsøe Byg i Juelsminde. Allerede nu er planen at bygge et udstillingshus med stråtag til åbent hus-arrangementer. Vi håber og tror, at der også på østkysten er en interesse for de stråtækte huse, siger Finn G. Andreasen. Målsætningen er at bygge 10 huse inden for det første år i området omkring Juelsminde, og går det som på vestkysten, så bliver de 9 af 10 med stråtag. Finn G. Andreasen er den rette at spørge om den vedvarende myte, der fortæller, at stråtag er meget dyrere end alt andet tag. Og han gør op med myten på stedet og med overbevisning. Hvis mindre end én procent af byggeprisen er dyrt, så holder myten ellers ikke, griner vestjyden. ½ - 2 PROCENT DYRERE Carsten Grønne, der er ansat i byggefirmaet som bygningskonstruktør sender efterfølgende en meget klar udregning, der viser, at stråtaget koster kroner mere end et tag af cementtagsten (samme pris som tegltag) vel at mærke ud af en samlet byggepris på 1,3 millioner kr. for 103 kvadratmeter. Hvis vi tager grunden med, så ville anskaffelsesprisen typisk være omkring 2 millioner kr., hvilket igen vi sige, at stråtaget koster knap en halv procent mere end tagstenene af den samlede pris. I den pris er der ikke indregnet brandsikring med Sepatec, som ville øge tagets pris med cirka kr., så det brandsikrede stråtag således ville koste 2,5 procent mere, regnet ud fra husets samlede anskaffelsespris, inkl. grund. PRISTJEK I denne udgave af Tæk sætter vi fokus på myten om, at stråtage er et meget dyrt tag. I to artikler aflives myten fra hver sit verdenshjørne: En entreprenør med hundredevis af huse med stråtag bag sig og formanden for Foreningen Straatag. Dét, mange glemmer, når tagpriser sammenlignes, er alle de tilknyttede, men nødvendige omkostninger. Sammenlignet med et tag med tagsten, sparer man ved stråtaget penge på blikkenslagerarbejde med tagrender og skotrender, diverse inddækninger samt undertag (som koster cirka det samme som brandsikring med Sepatec) og lægtearbejdet tager længere tid ved tagsten end ved strå. Ovenfor stående tal med en meromkostning på mellem ½ og 2 procent bygger på opførelse af et grundmuret vinkelhus med muret skorsten og gesims samt tre halvvalmede gavle. Lejeprisen er typisk procent højere på huset, alene fordi det har stråtag, så rent økonomisk kan det faktisk betale sig i det lange løb, selv om der er vedligehold på stråtaget, siger Finn G. Andreasen, som har 30 års erfaring at lægge bag en sådan udtalelse. < En halv procent dyrere end tagsten Finn G. Andreasens firma har hidtil kun bygget huse som disse på vestkysten, men åbner nu ny afdeling ved Juelsminde og satser på, at kunderne på den jyske østkyst er lige så glade for stråtag som på den jyske vestkyst. Stråtag er kun marginalt dyrere, siger en entreprenør, der har bygget hundreder af tækkede huse - nu åbner firmaet en ny afdeling TEKST: JØRGEN KAARUP FOTO: PETER PEDERSEN Han er formentlig den person i Danmark, der har bygget flest huse med stråtag. Nu udvider han biksen med en afdeling i Juelsminde, skønt han ikke mener, at der er grund til optimisme inden for sommerhusbyggeriet, som han har specialiseret sig i. Det er Finn G. Andreasen, som Tæk har sat i stævne på den jyske vestkyst, hvor næsten alle hans mere end 400 fritidshuse er opført. Langt de fleste af dem har stråtag, for det foretrækker både han og kunderne. Der er meget mere luksus over sådan et hus med stråtag, og alle ved, at så er det lettere at leje ud, fordi tyskerne foretrækker huse med strå på taget, siger Finn G. Andreasen, oprindeligt murer, nu totalentreprenør med 17 mand ansat. DET FLOTTESTE TAG Det er jo det flotteste tag, bare tag et kig ud over det her klitlandskab det burde jo være et lovkrav, at der skal strå på alle huse her, for de falder meget bedre ind i landskabet, siger Finn, der selv er vokset op i klitterne ved Husby. 6 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 7

5 Hvad er højest, et tordenskrald, eller Rundetårn? PRISTJEK Et stråtag viser sig ofte at være billigere end f.eks. et tegltag, viser erfaringer, Foreningen Straatags formand har gjort - han belægger her sine ord med beregninger. TEKST OG FOTO: TORBEN LINDEGAARD JENSEN, FORMAND, FORENINGEN STRAATAG Det er både pænere og billigere at lade stråtaget følge skævheden på sådan et gammelt hus end at rette tømmeret op til tegltag. Jeg tvivler faktisk på, at der kan gives et endegyldigt svar på, om stråtag eller fast tag er billigst, men ved at opstille nogle konkrete forudsætninger, er det muligt at komme sandheden en lille smule nærmere. Vi tager udgangspunkt i et ganske enkelt længehus med en tagflade på 200 kvm, en enkelt skorstenspibe, helgavle og hverken kviste eller tagvinduer. Yderligere forestiller vi os, at vi har at gøre med et eksisterende hus, der før en tagudskiftning er beklædt med B5-tagplader, der skal bortkøres. Husejeren vil gerne have sit hus til igen at fremstå med stråtag, som det i 1870 erne blev født med, men som den gode bonus pa- ter han er, indhenter han prisoverslag på 4 forskellige tagløsninger, nemlig decra, betontegl, vingetegl og strå med det standardudstyr, der knytter sig til hver af disse løsninger. USIKRE OVERSLAG Den slags overslag er altid forbundet med betydelig usikkerhed, og ofte vil det i den sidste ende vise sig, at håndværkerne har regnet i den lave ende, og at de i selve processen bliver nødt til at vælge dyrere løsninger som følge af helt konkrete individuelle forhold ved det pågældende hus. Derfor bliver det sædvanligvis dyrere. Her er tækkemænd og andre tagdækkere nok lige gode. Det er et hus som dette, Torben Lindegaards regnestykke tager udgangspunkt i, dvs. et ældre hus med uudnyttet tagetage. I dag orienterer mange sig på internettet, og går man eksempelvis ind på hjemmesiden får man nedennævnte resultat på sin forespørgsel (hele tusinde kr.) Stråtag Vingetegl Betontegl Decra Bortskaffelse af eternittag Nyt tag (incl. lægtning) Skorstensinddækning Tagrender m/4 nedløb Brandsikring på stråtag 25 I alt moms I alt incl. moms For det faste tag er der regnet med Tectile undertag (altså ikke fast undertag), afstandslister,skalkplade, tagfod samt vindskeder og dækbrædder. For stråtaget er der regnet med kr. 600 pr. kvm, kr. 300 pr. løbende meter mønning, kr. 100 pr. kvm til lægter og kr. 125 pr. kvm til brandsikring, priser ex. moms. I det konkrete tilfælde lander vi på en kvadratmeter-pris for et stråtag på kr incl. moms som det dyreste og kr.890,- tilsvarende for decra som det billigste. ter, som peger i retning af mellem kr og kr pr. kvm. (incl. moms) for de faste tage - men med et tillæg på kr. 350,- (inkl. moms) for fast undertag. I et eksempel er der regnet med en timeløn på ca. kr. 450,- (inkl. moms). Ser vi specielt på fredede bygninger vil man ved stråtag normalt kræve, at taget sys, og det medfører et pristillæg pr. kvm.. Imidlertid er tegltage på fredede bygninger også markant dyrere, og det er ikke usædvanligt at se kvadratmeterpriser på en del over kr ,-. VINDE OG SKÆVE HUSE Skal man hele vejen rundt omkring problematikken, bliver man også nødt til at inddrage andre forhold i sine overvejelser. Således vil der normalt være tale om en ikke uvæsentlig stigning i bygningsforsikringspræmien ved stråtag, og omfanget af vedligeholdelse undervejs i tagets levetid vil også normalt være større bl.a. på grund af behovet for ny mønning hvert 5 8 år. Ser man isoleret på tagets levetid, er sagen knap så oplagt. Producenterne af tegl giver normalt op til 30 års garanti, men i praksis lever mange stråtage lige så længe som tegltage eller længere - blot kan man ikke få en 30-års garanti. Nu er det jo i praksis sådan, at langt de fleste gamle huse er vinde og skæve, hvad der i praksis vil medføre opretningsarbejder, tilpasninger af vindskeder, kviste, skotrender. Det gælder både ved stråtag og fast tag, men det bliver bestemt ikke nemmere eller billigere ved fast tag. TEGLTAG DYREST Mange andre forhold kan spille ind, eksempelvis kan der være en betydelig merpris på tegl, hvis man vælger kulbrændte, håndstrøgne etc., ligesom fast undertag også vil være markant dyrere, faktisk noget i retning af en merpris svarende til brandsikringsudgiften på den stråtækte løsning. Fagfolk anser det i øvrigt som et must at vælge fast undertag til tegl og betontegl! Under en efterfølgende telefonsamtale med Godt Tag ApS var der lidt undvigende svar, når der blev spurgt ned i detaljen, og dette førte mig til at grave lidt dybere i sagen, for hvad med eksempelvis ansættelse af timelønnen? Jeg undersøgte derfor forskellige andre hjemmesider fra konkrete tømrer- og tagdækkerfirmaer, og det gav lidt andre resulta- STRÅTAG BILLIGST Så skal man drage en konklusion, så er der faktisk ikke belæg for at påstå, at stråtag er dyrere end tegl og betontegl, når man ser bort fra den langsigtede vedligeholdelse. Snarere tværtimod! Nu er det jo ikke alt her i livet, der kan gøres op i penge. Vi har alle et mentalt landskab inde i hovedet, og de fleste af os har det bedst og tryggest ved at bevæge os rundt i en verden, hvor der er noget vi genkender og værdimæssigt kan orientere os efter. Her spiller vore bygninger en stor rolle! Huse bor og arbejder vi jo i, og ser på udefra, så de spiller faktisk en stor rolle både i vores verdensbillede og selvopfattelse. < 8 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 9

6 De kommende par år bliver der gjort en indsats for at få elefantgræs til tækning mere udbredt i Danmark. Projekt Beskyt grundvand dyrk stråtag er på skinner, der er plantet titusinder af nye tækkeplanter, og tyskerne har fået øjnene op for kvaliteten i produktet, så et helt nyt eksportmarked er ved at åbne sig nye tækkeplanter i jorden På en mark ved Låsby i Østjylland blev der under en del bevågenhed fra medierne plantet elefantgræs på livet løs sidst i maj målet er hektar tilplantet inden 2017 TEKST: JØRGEN KAARUP FOTO: FRANK BONDGAARD & JØRGEN KAARUP En del af projekt Beskyt grundvand dyrk stråtag handler om at udvikle mere effektive maskiner og dermed billigere metoder, når elefantgræs til tækning skal plantes, jorden holdes fri for ukrudt samt efterfølgende høst og rensning. Nu skal elefantgræs til tækning udbredes i Østjylland, efter at både Miljøstyrelsen og Foreningen Plandanmark har støttet projekt Beskyt grundvand dyrk stråtag økonomisk. Der er nu et samlet budget på knap tre millioner kroner for gennem tre år at udvikle dyrkning og forarbejdning af tækkemiscanthus, som planten også kaldes. Videnscentret for Landbrug og Straatagets Kontor er de primære partnere i projektet, men der er mange andre involveret i samarbejdet: Aarhus Vand, Dansk Landbrugs rådgivning i Østjylland, LMO, Agrotech samt Yding Smedje og Torrild Maskinstation. De to sidstnævnte er med til at udvikle maskiner, der bruges gennem processen. Det handler om at gøre elefantgræs til tækning mere konkurrencedygtigt og skabe et nyt forretningsområde for landmændene, som leder med lys og lygte efter afgrøder, der kan dyrkes i følsomme natur- og grundvandsområder. STOR INTERESSE Begge dele ser ud til at kunne lykkes, hvis flere landmænd vil følge i Carl Ejner Bastrups fodspor. Det er ham, der lægger jord til og betaler sin del af de knap små, nye tækkeplanter, som udgør den forsøgsmark på to hektar, hvor de første afprøvninger af sprøjtefri dyrkning skal udføres. Der har været forholdsvis stor interesse for projekt Beskyt grundvand dyrk stråtag fra både medier og fagfolk samt en del landmænd. Alligevel gik det lidt trægt med at finde den første avler i projektet, men det er altså nu lykkedes. En af grundene til, at en del landmænd viste interesse uden dernæst at sige ja til den nye afgrøde skal findes i, at flere og flere nu dyrker vintersæd, og da projektet først lagde fra land i år, havde mange markerne sået til. Håbet er, at der næste år vil være flere landmænd, der skifter kornet ud med elefantgræs. Videnscentret for Landbrugs projektleder, Frank Bondgaard er optimistisk. Det her kan blive en meget attraktiv plante i grundvandsområder omkring store byer, bl.a. Aarhus, som er langt fremme med at fremme sprøjtefri dyrkning af hensyn til drikkevandet, siger Frank Bondgaard. Søren Vodders marker med elefantgræs blev studeret nøje, da en lille busfuld interesserede var på udflugt til Lolland. Han understreger samtidig, at de foreløbige kalkuler over dækningsbidrag ser så lovende ud, at også landmænd uden for sårbare arealer vil kunne se fordelen ved at dyrke materialer til tækkemænd. BUSTUR TIL LOLLAND En lille busfuld interesserede var i begyndelsen af juni på ekskursion til Lolland, hvor Søren Vodder og formanden for Miscanthusavlerne, Morten Helsted Andersen, viste marker og maskiner frem og delte ud af deres erfaringer. Der er nu lidt mere end 50 hektar med elefantgræs til tækning på Lolland-Falster og Sydsjælland, og der er mere end 10 års erfaring med både at dyrke det og anvende det til stråtage. Én tækkemand i Danmark, Brian Randrup, er gået over til udelukkende at tække med elefantgræs. Det er, siger han, ikke dyrere end gode tagrør, men til gengæld dansk, af høj kvalitet og med 10 års ansvar bag. < 10 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 11

7 Når man har dybe familiemæssige rødder i den gavmilde lollandske muld og har fået landbruget ind med modermælken, så indfinder erhvervsvalget sig tidligt og med stor styrke. Sådan tager det sig i hvert fald ud for den besøgende på gården Duesminde ved Rødby. Her bor 27-årige Morten Helsted Andersen. Han er gårdens ejer og en driftig og iderig planteavler. En del af avlen er tække-miscanthus - eller elefantgræs, som afgrøden også kaldes. Stalden er borte, og der er ryddeligt og smukt på gården, hvor avlsbygningerne runder pladsen af over for den nylig renoverede hovedbygning. Avlsbygningerne bliver brugt til rensning og opbevaring af miscanthus, frø og halm. Til de 125 hektar, der hører til gården, kan der lægges yderligere knap hektar, idet Morten er i kompagniskab med sin far Lars Andersen og farbroren Jørgen Andersen. Kompagniskabet hedder Agri Trio i/s. GÅRDEJER SOM 19-ÅRIG Gården købte Morten allerede som 19-årig, da han endnu var under uddannelse. Han fik sin grunduddannelse på Næsgaard Agerbrugs- Morten Helsted Andersen hørte om Miscanthus på Dalum Landbrugsskole, tog afgrøden til sig og er nu formand for Miscanthus.dk A/S TEKST OG FOTO: LEIF HANSGAARD Et friskt pust i tækkebranchen skole. Derefter fulgte praktik hjemme i Danmark og yderligere et 15 måneders arbejdsophold i Australien og New Zealand. Det blev også til arbejde et års tid på Stevns, hvorefter jeg tog på Dalum Landbrugsskole. Her studerede jeg i halvandet år og blev agrarøkonom i sommeren Her i Agri Trio er det kun mig, der dyrker miscanthus, siger Morten. Det er en spændende afgrøde, som jeg fik interesse for på det teoretiske plan på Dalum Landbrugsskole. Den praktiske side fik jeg kendskab til hos en flok overvejende lollandske planteavlere og tækkemænd. Ikke mindst Søren Vodder fra Ølle Bølle. PLANTEAVLERE OG TÆKKEMÆND En kreds af planteavlere og tækkemænd fandt i 2009, at der var brug for et selskab, der kunne eje rettighederne til TækkeMiscanthus og drive virksomheden i forbindelse med sort- og produktudvikling. Selskabet Miscanthus.dk A/S så dagens lys i februar Samme år fik avlerne meddelelse fra Fødevareministeriet om, at elefantgræs uanset anvendelsen kan indgå som erstatning for efterafgrødekravet på linje med de flerårige energiafgrøder af vedtypen. I 2011 blev Morten formand for selskabet, der har 13 aktionærer og en aktiekapital på kroner. Det er spændene at være formand for selskabet. Jeg bliver vist nok betragtet som et frisk pust i branchen, og ja, jeg tror naturligvis på, at miscanthus er en afgrøde med en stor fremtid. KAN EKSPORTERE Vi har i Danmark i dag en produktion på omkring 50 hektar. Miscantus er et fremragende tækkemateriale, som vi også vil kunne eksportere meget af. Indtil videre prioriterer vi det danske marked, som ser ud til at være stigende. I selskabet har man udarbejdet kalkuler over dækningsbidraget, som ser lovende ud. Vi har fået en pæn høst i 2014, og vores direktør, tækkemand Søren Vodder har meddelt, at det meste af høsten allerede nu er afsat. Morten er med i den daglige drift på Duesminde både med hensyn til planlægning og alt forefaldende arbejde. Familieforetagende har et maskinfællesskab, hvor hver ejer en tredjedel. Jorden har vi stadig hver for sig, så vores i/s kører maskinstation for os, og så bliver der efterfølgende afregnet mellem os og selskabet en gang i kvartalet, siger den unge landmand. Morten bor sammen med kæresten Didde, som kan supplere snakken i hjemmet med beretninger fra det daglige arbejde som driftsleder i stalden på det økologiske gods Knuthelund. I disse dage renser jeg miscanthus ovre i laden, så der er lidt mere ro på. Der er ikke tid til meget andet end arbejde, så det er bestemt ikke et problem at få tiden til at gå på en ældre gård, siger formanden for Miscanthus.dk A/S. < Eksport til Tyskland Årets høst af elefantgræs til tækning er i hus, og den er stort set afsat, fordi også Tyskland nu viser interesse for dette danske materiale TEKST: JØRGEN KAARUP FOTO: KATRIN JACOBS Det her er det første hus i Tyskland, som er tækket med elefantgræs af tækkemester Katrin Jakobs og hendes folk. Hun har allerede bestilt mere tækkemiscanthus. Det første, nordtyske tag er nu tækket med elefantgræs, og både tyske tækkemænd og forhandlere af tækkematerialer efterspørger nu miscanthus, som det også kaldes. En af dem, der er begejstret efter at have tækket det første hus med det for hende hidtil ukendte materiale, er Katrin Jakobs, som er en af de toneangivende tækkemænd i Tyskland. Hun er nemlig både tilknyttet det tyske kvalitetssamarbejde, QSR og i bestyrelsen for den internationale organisation for tækkemænd, ITS. Kvaliteten er i top, så vi vil snart i gang med at tække næste hus med miscanthus, siger Katrin Jacobs, der i samme åndedrag siger, at hun mangler tre tækkemænd og at alle dygtige folk i Tyskland er beskæftiget, så der er åbenbart igen gang i branchen hos kollegerne i nabolandet. En anden, større tysk tækkemand har købt 6000 bundter, og en tysk rørhandler står på spring, så snart leverancerne kan følge med. Det er jo dejligt med et gennembrud i Tyskland, som især lægger vægt på vores certificering med 10 års ansvar, siger Søren Vodder, der er den, der primært afsætter elefantgræs til tækning for Miscanthus.dk A/S. Han tilføjer, at selv de 40 cm tykke tyske tage kan opnå mere end 30 graders fald på stødet, og at det for ansvarsbevidste tyske tækkemænd har stor betydning efter flere års problemer med tage, der blev for tidligt nedbrudt. < 12 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 13

8 Tang Her er den nybagte arkitekt Pi Fabrin i det lokale på Arkitektskolen i Aarhus, hvor hun i noget tid udstillede sine modeller og plancher fra sin afgang om nye og andre måder at bruge ålegræs. (Foto Jørgen Kaarup, alle øvrige fotos: Pi Fabrin) & tid I sit afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus har Pi Fabrin taget fat i ålegræsset et holdbart, bæredygtigt materiale, kun få nygerrige arkitekter har udforsket TEKST: PI FABRIN, BEARBEJDET AF JØRGEN KAARUP TANG & TID udspringer af Pi Fabrins fascination af de læsøske tangtage, hvis uformelige fremtoning og underfundige materialekarakter vakte en forundring som blev taget seriøst og udviklet til et atypisk afgangsprojekt. Pi siger: Jeg har altid været draget af arkitektur, som er vanskelig at klassificere, idet den fremstår paradoksal eller aparte, og jeg tilstræber i mit eget arbejde samme udtryksværdi. I mødet med Læsøs tangtage blev jeg begejstret over mine vanskeligheder ved at sætte ord på tagenes særprægede æstetik. Tangtagene rummer en form for vulgaritet og mangel på forfinelse, som gør, at mange ikke vil beskrive dem som smukke i traditionel forstand. Men de kan noget andet,som efter min mening er mere interessant. Tangtagene kan pirre os og friste os til at anvende termer som organisme, personlighed og væsen som beskrivende for en bunke gammel ålegræs. Afgangsprojektet, TANG & TID er en arkitektonisk materialeundersøgelse, hvor Pi Fabrin gennem en kortlægning af ålegræssets særlige egenskaber og dets iboende tidslige processer og forandringer finder frem til, at ålegræs rummer en række arkitektoniske og æstetiske potentialer, som ikke kommer til fuld udnyttelse i det læsøske tangtag. NY ÆSTETISK VÆRDI Historisk set har tangtagene ikke været udviklet med henblik på at skulle være en æstetisk manifestation, men har kort og godt handlet om at skabe en brugbar klimaskærm med de forhåndenvæ- rende materialer. For mig som arkitekt er dette uhyre interessant, fordi det vidner om at ålegræs har en særlig egenskab, som over tid fremkalder en utilsigtet æstetisk værdi hos tangtagene. Ved at studere materialets egenskaber og dets processer og ældningsforløb lærte jeg, at ålegræs besidder den særlige egenskab, at det hærder over tid - og at det er denne hærdningsproces som i særdeleshed skaber tangtagenes uformelige overfladekarakter. I mit afgangsprojekt er jeg optaget af, hvordan man arkitektonisk kan udnytte, at ålegræs hærder over tid og konsekvent ændrer formmæssig og stoflig karakter. Derfor har jeg undersøgt, hvordan tangtage kan udtrykke sig æstetisk på nogle overraskende nye og interessante måder. > Her neden for ses et udvalg af de modeller, Pi Fabrin har arbejdet med, for at udfordre tangen som materiale. 14 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 15

9 Pi Fabrin undersøger i en række praktiske modelforsøg, hvordan man kan bearbejde de konstruktioner, tage f.eks. er bygget op omkring, så de på berigende vis tilfører ålegræsset form og æstetik. TANG SOM KOLD LAVA Når tangtagene brænder sammen og hærder, vil materialet opføre sig som en sej, sammenfiltret masse, der over tid tynger sig sløvt ned ad taget og hærder i tilfældige, amorfe former. At ålegræsset opfører sig som en slags kold lava, gør det praktisk muligt at præge materialet til at falde sammen og hærde sig på en bestemt måde. Pi Fabrin arbejder bl.a. med at udforme konstruktioner, som går ind og forstyrrer ålegræssets sejtflydende bevægelse ned ad taget. Herigennem vil hun potentielt kunne påvirke, hvordan tangtagets overfladeudtryk former sig over tid. F.eks. har hun undersøgt - i konstruktionsmodellen Barrierer - virkningen af at lægge en vægtfyldt, ydre påvirkning ned på en jævn overflade af ålegræs. Når ålegræsset efter nogle måneder begynder at hærde, vil den ydre påvirkning have trykket sig ned i overfladen og integreret sig som en egentlig del af konstruktionen. Konsekvent vil den ydre påvirkning ligge sig hindrende i vejen for ålegræssets nedglidning og agere som en egentlig barriere - som ålegræsset må indrette sig efter og arbejde sig rundt om. Over tid vil ålegræs hobe sig op over barrierens øverste del og der vil formes en fordybning i ålegræsset, som glider ud under barrierens vægt. Konstruktionen vil således fremkalde en svulstig profilering i ålegræssets overflade, over tid. TANG KAN STØBES Hvor Barrierer arbejder med en konstruktion som går ind og forstyrrer materialets naturlige nedglidning, arbejder Kokille med en konstruktion, der fikserer ålegræsset ved at agere som en egentlig støbeform. I Kokille er ålegræs sat i spænd og indkapslet af et træskelettet. Konstruktionens fiksering af ålegræsset har som konsekvens, at materialet over tid vil hærdes og optage konstruktionens form. Med eksperimentet ønsker jeg at fremvise potentialet af at anvende den underliggende tagkonstruktions udformning, til at forme ålegræsset. Mange mennesker fik nærkontakt med ålegræs fra Bogø, fordi Pi Fabrin havde lavet forskellige sidde- og ligge-modeller til musikfestivalen NorthSide i Aarhus. Fordi ålegræsset i sit udgangspunkt er føjeligt, er det muligt at spænde det ned mod en underliggende konstruktionen, så det følger dennes form. Potentielt vil tagkonstruktionen og den overliggende fiksering udgøre en reel støbeform - hvor fikseringen kan tænkes som en permanent del af arkitekturen eller som en aftagelig struktur, der kan fjernes når ålegræsset har hærdet sig i og optaget den konstruerede form. UDFORDRING AF MATERIALE Pi Fabrin s eksperimenter i TANG & TID har mange praktiske overvejelser mht. hvordan ålegræsset opfører sig i sine processer - og hvilke arkitektoniske potentialer, det kan generere. I forsøget på at udfordre materialet, både hvad angår formbarhed og overfladeudtryk, anvendes konstruktionen som et arkitektonisk virkemiddel. På den måde peges der frem til, at man ved at vægte det, ålegræsset bor med, ville kunne trække materialet i nye retninger og gøre det til et moderne materiale. Om fremtiden for sig selv og ålegræs siger den nyuddannede arkitekt: De fleste danskere er bekendte med de Læsøske tangtage og tiltrækkes af deres udtryk. Til trods for tagenes og materialets stoflige kvaliteter, er ålegræs forblevet et relativt fremmed og måske usmart materiale, både inden i og uden for arkitektverdenen. Tegnestuen Vandkunsten har med Det moderne Tanghus, allerede vist, at ålegræs kan være mega interessant æstetisk. Ved forsat at promovere projekter, som demonstrerer og udfordrer ålegræssets arkitektoniske og æstetiske potentialer, er jeg sikker på at ålegræs kan blive et kærkomment bud på et underfundigt, bæredygtigt og moderne materiale. Læsø s tilbageværende tangtage skal indenfor en årrække have lagt nyt tang på. Det vil sige at der skal tages stilling til, hvordan de skal se ud i en fremtid, der rækker op til et par hundrede år frem. Hvor ville det være interessant, hvis der kom nogle andre måder, nogle parallelle måder, i forhold til den klassiske - som arbejdede med nye konstruktioner og nye arkitektoniske udtryk. Jeg håber på sigt at kunne afvikle et ph.d.-projekt, som med afsæt i tangtaget undersøger ålegræssets arkitektoniske og æstetiske potentialer. < En rejse ind i fremtiden Fire danske tækkemænd på besøg i Holland for at lære om fordele og ulemper ved at tække på tagkassetter den såkaldte lukkede konstruktion TEKST OG FOTO: FINN GULD, BEST. FMD. STRAATAGETS KONTOR Efterhånden som Straatagets kontor får gjort arkitekter og projekterende interesserede i nybygninger med stråtag - og vi får nedsat afstandskravene - så vil kravet til effektiv isolering og tynde(re) tagkonstruktioner stige. Vi mærker allerede nu, at spørgsmålet om hvorfor stråtaget ikke tæller med i isoleringstykkelsen fylder hos arkitekterne. Vi må svare, at det kun kan lade sig gøre med tækning med lukkede konstruktioner, hvor stråtaget så tæller med som 5 cm isolering. Selv om der er plads nok oppe i luften, er konstruktioner på 70 cm tykkelse nok i overkanten, og det er, hvad vi skal køre med nu for at opfylde lovens krav til isolering. I fremtiden bliver kravene skærpede, og vi må samtidig forvente at kundernes pres for at opfylde isoleringskravene på eksisterende ejendomme vil stige. Så det er passende at se på, hvilke muligheder vi har. På eksisterende ejendomme kan vi i øjeblikket fraskrive os ansvaret for at opfylde kravet om 35 cm isolering i tagkonstruktionen på grund af manglende eller utætte dampspærrer og dermed følgende fugtvandring ud gennem konstruktionen. ØDELAGT IDYL Isoleringstykkelsen i skråvægen følger normalt spær tykkelsen og er højest 10 til 12,5 cm Dette kræver så udluftning mellem stråtag og isolering, og dette klares ved en luftspalte under stråtaget. Hvis du skal opfylde isolerings-kravene her, vil din underkonstruktion skulle forøges med 15 til 20 cm. Det vil ødelægge idyllen i mange bindingsværk huse. Men kravet til at opfylde isoleringsstandarden findes hos kunderne, og vi løber oftere og oftere ind i kravet om at opfylde den i forhold til ønsket om mere bæredygtigt og energivenligt byggeri. På nybyggede ejendomme er der en åbenbar mulighed for at konstruere lukkede konstruktioner. Her er der ingen luftspalte under stråtaget, men skruetækningen har muliggjort, at man kan tække direkte på en tagkassette. Den indeholder tæt dampspærre, god damptæt isolering, som er pakket ind i skruefast plade til at tække på. Den samlede tagtykkelse kan hermed nedsættes til med 20 cm. Dette giver bedre, hurtigere og billigere byggerier. For at komme problemerne i forkøbet og lære af andres erfaringer drog vi til Holland for at høre om deres erfaringer med at tække på lukkede konstruktioner. Hollænderne kom relativt hurtigt i gang med at tække på lukkede konstruktioner efter tækkeskruens udbredelse. BOOM SKUBBET I GANG Den lukkede konstruktion var med til at skubbe det hollandske boom af tækninger af nye arkitekttegnede ejendomme i gang. Som bekendt blev tækkeskruen opfundet af tækkemand Jens Greve fra Mariager tilbage i 1986, så allerede i det forrige årtusinde startede hollænderne med tækning på lukkede konstruktioner. På en lukket konstruktion er bagsiden af stråtaget dækket, enten fordi man tækker på en krydsfinerplade eller f.eks., som vi kender det, brandsikrer med gips og rockwool mellem lægterne. Indvendig brandmur mellem rækkehuse er et andet eksempel. Hollænderne startede med tækning på plader med dampspærre mellem strå og plade, med luft på bagsiden. Siden da har de været udsat for stigende isoleringskrav lige som os og er så begyndt at tække på isolerede tagkassetter i dette årtusinde. Fra venstre: Ruud Conijn, den hollandske tækkemand Gert van Wincoop, Finn Guld, Henrik Henriksen og Sebastian van der Meer. GODE ERFARINGER Lad det være sagt med det samme: Hollænderne har rigtig gode erfaringer med tækning på isolerede, lukkede konstruktioner. De har kun negative erfaringer med den lukkede konstruktion i de få tilfælde, hvor den har været utæt f.eks. mellem to kassetter, så indefra kommende vanddamp får taget til at rådne væk indefra på ganske få år. Konstruktionen duer kun, hvis den er 100 % tæt. Det store problem er udluftning af den vanddamp, som produceres inde i ejendommen. Hvis konstruktionen ikke er tæt vil vanddampen som sagt finde vej igennem de mindste åbninger i konstruktionen. Da husene skal være så tætte, er det nødvendigt at sørge for udluftning, så man ved, hvordan vanddampen bliver ledt væk. Her kan bruges flere løsninger. En af dem var udluftninger i kip for ca. hver femte meter eller et rør i kippen under teglene. En anden er mekanisk udluftning eller genvækst. Alle de stråtage vi besigtigede var veltækkede med lavt tab på hældningen i stødet og meget lille zone med biologisk nedbrydning. Ingen havde synlige tegn på for tidlig eller hurtig nedbrydning. < 16 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 17

10 Stort fremmøde af tækkesvende TEKST OG FOTO: JAN NIELSEN, FORMAND, TÆKKESVENDENES LANDSBRANCHEKLUB, 3F Tækkesvendene har lige afholdt den årlige konference fra d maj I de forgangne år har der deltaget mellem 7 10 tækkemænd, men i år kom vi op på 20 tækkemænd. Det hele startede med en værkstedsdag på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten. Vi havde i den forbindelse fået lov til at låne et værksted på skolen og en af deres tagmodeller. Det var første gang, vi gjorde det på den måde med også at prøve ting af i praksis, så det var lidt spændende, om det nu ramte ind hos deltagerne. Der skulle denne gang arbejdes med de såkaldte modificerede tagrør, kunstrør, som vi havde indkøbt hos Carlo F. Christensen og tang, købt fra Ib Ungermand på Bogø. To vidt forskellige produkter, som blev vel modtaget. Der var stor interesse for at prøve materialerne. Som en af deltagerne udtrykte det: Det skal da prøves, for det har vi ikke i hænderne hver dag. UNDGÅ SPAGHETTI Der var en del, der lærte meget denne dag - alt fra hvordan man starter på et tang tag og til, hvordan de modificerede rør skal håndteres. De var noget anderledes at arbejde med end det traditionelle Kristoffer Andersen i gang med at tække med kunststrå. strå. De skulle virkelig bindes godt, ellers var der risiko for, at det lignede en gang spaghetti. En dejlig dag, hvor tækkesvende og lærling var på hjemmebane i Hadsten. Vi sluttede med en middag og socialt samvær. Fredagen fortsatte på Comwell i Kolding. Dagen startede med, at de fremmødte fik en t-shirt som tydeligt viser, at de er tækkemand. Der blev kigget tilbage på dagen i Hadsten, og der kom megen ros for arrangementet med ønske om, at der igen laves noget lignende næste år. Sådan en konference er også sammen med 2 andre småfag i 3F, nemlig glarmestre og gulvlæggere, så der er ind i mellem lidt fælles information og oplæg. DEN DANSKE MODEL Et af oplæggene handlede om Den Danske Model og nej, det var ikke hende fra nr. 69 eller side 9 pigen Derimod var det hele grundlaget for, hvor vi er i dag og ikke mindst, hvorfor vi er fælles med arbejdsgiverne om nogle emner. Et af dagens sidste punkter var livet på arbejdspladsen. Anders Der var opbakning bag dette års konference for tækkesvendene i 3F, og der blev tækket med både kunstige rør og ålegræs Thyge kom med et glimrende oplæg, krydret med erfaringer, overenskomst, velfærd og ikke mindst for og imod. Der blev sammenlignet mellem dem som har en overenskomst og dem, som ingen har. Fredag aften var tækkesvendene samlet med de 2 andre fag til socialt samvær, musik, fest og morskab. PRESSET FRA UDLANDET Lørdagen bød på de traditionelle valg og beretning fra bestyrelsen aflagt af formanden. Ingen tvivl om, at emnet udenlandsk arbejdskraft vakte mest interesse og debat. Der var stor enighed om, at branchen og dens uddannelse står overfor store udfordringer de næste år: Kan vi holde os selv i gang eller bliver vi presset ud af den udenlandske arbejdskraft. Til de svende som er lykkelige læser af dette blad og gerne vil deltage i denne årligt tilbagevendende konference: Gå ned i den 3F-afdeling og få dem til at registrere dig som tækkemand eller henvend dig til formanden. De, der ikke er medlem, men gerne vil være det: Det er nemt, tag ind i den nærmeste 3F-afdeling og meld dig ind som tækkemand, det koster kun almindeligt fagforeningskontingent. < Per Jørgensen arbejder på et tangtag. SØRENS VAND FRA EN UKENDT KANT HJØRNE Pas på det vand som kommer nedefra! De fleste tager sig i agt for det vand, som kommer oppe fra himlen, men der kommer også vand nede fra jorden. Ikke mindre end 6 mm vand stiger hver dag op fra jorden - også når solen skinner! Så når du har afdækket din rørstak med en presenning, der når helt ned til jorden, så har du i realiteten lavet en kogekasse, hvor svampene får optimale vækstbetingelser. Du skal afdække dine rør med en presenning. Du skal bare gøre det rigtigt: Først lægger du et eller andet ud på jorden så rørene bliver løftet 15/20 cm op over jordfladen. Så spænder du dit overdækken godt ud til siderne, så luften kan blæse ind under presenningen. Det mest optimale er selvfølgelig, at du har et større lager, en lade måske, hvor du opbevarer dine materialer tørt og godt. Og at du så kun tager den mængde med på arbejde, som du skal bruge på en dagsproduktion. Tækkemester Søren Vodder har skrevet en bog om materialelære og teknik, og mens vi venter på, at den udkommer, har TÆK aftalt med Søren, at han i hvert nummer skriver en lille klumme til tækkemændene om materialer og tækketeknik. Her er nr. 3 i rækken: 18 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 19

11 Miljøstyrelsen ser på stråtag Miljøstyrelsens rådgivende udvalg for Økologisk Byggeri var i Holland de sidste dage i april for at se på forskellige bud på bæredygtigt byggeri - fordi Holland på det område er længere fremme end Danmark. Den ene af Miljøstyrelsens to medarbejdere, Signe Kromann- Rasmussen, havde bedt om, at udvalget også skulle se stråtage, fordi hun har været med til at bevilge penge til projektet, populært kaldet, Beskyt grundvand dyrk stråtag, beskrevet andet sted i bladet. Derfor havde Straatagets Kontor fået arrangeret et besøg ved det bemærkelsesværdige rådhus i Schiepluiden, hvor de etagemeter har tækkede sider og grønt tag på toppen. Midden-Delflands kommunes mange overvejelser om miljø og energivenlighed, knyttet an til rådhusets imponerende stråtag, gjorde indtryk på udvalget for Økologisk Byggeri, som også var fascineret over selve stråtaget. Et naturligt produkt TØRRET ÅLEGRÆS sælges til rygninger og isolering Leveres i rundballer eller på bestilling i småballer IB UNGERMAND JENS WEDELE Miljøstyrelsens rådgivende udvalg for Økologisk Byggeri var ganske imponerede over det tækkede rådhus i Midden-Delfland kommune. Ejere af ejendomme med tangtag skal nu sammen med Læsø kommune og Kulturstyrelsen søge Danmarks store fonde om støtte til at redde den globalt set enestående kulturarv. Tangtage for 80 millioner Ejere af ejendomme med tangtage var til et møde, alle øvrige interesserede til et andet, da Kulturstyrelsen og Center for Bygningsbevaring lige før påske informerede om en omfattende kortlægning af Læsøs tangtage. Der blev også sat pris på, hvis alle 36 bygninger med helt eller delvis tangtag skal have lagt nyt ålegræs op. 80 millioner kr. er prisen i så fald. Nu er det planen, at Læsø Kommune, ejerne og Kulturstyrelsen sammen udarbejder en plan for, i hvilken rækkefølge og hvornår der skal tænges. Næste skridt på den lange vej imod at redde denne globale kulturarv er at søge nogle af Danmarks største fonde om støtte til projektet. Både Læsøs borgmester, Tobias Johansen og Kulturstyrelsens repræsentant, kontorchef Jesper Dahl, var på borgermødet i Læsø Bio ret optimistiske på projekt Red Tangtagenes vegne. Jørgen Søndermark fra Realdania Byg fortalte levende om, hvordan historien om Det moderne Tanghus, opført af Realdania Byg, er gået hele verden rundt, især på arkitekturinteresserede hjemmesider. Der er en kæmpestor interesse for det her, sagde Realdania Bygs arkitekt. Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen, var optimistisk og tror på, at det nok skal lykkes at skaffe penge til tangtagene. 20 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 21

12 Bindedag og bogudgivelse forude Årets bindedag holdes på Frilandsmuseet og byder på faglig snak, møde med gode kolleger, sightseeing og en gratis bog: Naturens eget Tag præsenteres på bindedagen 6. september TEKST: JØRGEN KAARUP Der er lagt op til en dag, som også koner, kærester og børn kan deltage i, når Sjællands Tækkemandslaug i samarbejde med Jydsk inviterer til årets bindedag på Frilandsmuseet i Lyngby lidt nord for København. Det faglige input bliver holdt på maks. to timer om formiddagen, hvorefter der bydes på mad og drikke og en gratis bog til alle fremmødte tækkemænd. Det er Straatagets Kontor, der er den glade giver ved en lille minireception kl. 13, hvor bogen præsenteres. Dagen starter kl. 9, hvor der bydes på kaffe, rundstykker og basser frem til klokken 10, hvor den officielle velkomst vil lyde. Dernæst er der faglige oplæg og debat, igen om kvaliteten af arbejde og materialer, som jo er fundamentet for en succesfuld branche. Fra er der frokost - og kl. 13 inviterer Jørgen Kaarup og Straatagets Kontor til et lille glas og præsentation af den helt dugfriske bog, som bliver hentet på trykkeriet i Vallensbæk dagen før bindedagen. Resten af dagen er der rundvisning, fri leg og mulighed for at få talt med kolleger fra hele landet. MØDETID & -sted: Mellem kl. 9 og 10, lørdag 6/9, Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby Yderligere info om dagens program kan søges på & fra 18/8 og vil desuden blive sendt ud til alle medlemmer af de to laug. < Kunderne vil have tækkemænd med Byg garanti I 2011 viste en undersøgelse foretaget af YouGov Zapera, at 76 % af dine potentielle kunder foretrækker håndværkere med Byg Garanti. Er du medlem af Dansk Byggeri og Dansk Tækkelmandslaug er dit arbejde dækket af Byg Garanti. Det betyder, at du kan bruge Byg Garantis logo og kampagnemateriale i markedsføringen af din egen virksomhed. Er du ikke medlem, så skynd dig at blive det - det betaler sig! Læs mere om fordelene ved at kunne tilbyde Byg Garanti på byggaranti.dk byggaranti.dk Naturens eget Tag Der har været travlt på Straatagets Kontor med at skrive en ny inspirations-bog, som forhåbentlig kan give flere lyst til stråtag Arbejdet med bogen Naturens eget Tag begyndte for alvor, da Brebølfonden sagde ja til at betale for alle omkostninger, dvs. tryk, layout, fotos samt en stor del af rejseudgifterne. Det var 1. marts 2013, at pengene blev bevilget, og siden er både Danmark og Holland rejst tyndt for at tage fotos med professionel fotograf. Der er adskillige tusinde fotos, der har skullet udvælges og behandles. Bogens i alt 35 kapitler er nu næsten skrevet. Faktisk mangler kun et, nemlig kapitlet om stråtagets miljøfordele, som afventer konklusionen fra en livscyklus-analyse, Teknologisk Institut er ved at gøre færdig i samarbejde med Straatagets Kontor. Grafisk tilrettelægger Signe Thur, der også designer bladet Tæk, jonglerer nu rundt med ord, citater og især fotos for at gøre bogens 176 sider så indbydende som muligt. I august trykkes og indbindes Naturens eget Tag af Knudtzon Graphic, som trods det udenlandsk klingende navn er pæredansk, Danmarks ældste trykkeri. Bogen kommer til at koste 299 kr. i udsalg, men kan købes af tækkemænd for 210 kr., hvoraf momsen på 42 kr. jo kan trækkes fra. Første eksemplar uddeles som nævnt gratis til dem, der kommer til bindedag 6. september. < Jørgen Kaarup Jensen NATURENS EGET TAG HER ER TEKSTEN FRA BOGENS BAGSIDE: Stråtaget står foran en renæssance. Det er nemlig smukt, brandsikkert og det mest miljørigtige tag, der findes. Holland har introduceret stråtaget i moderne byggeri, nu er det Danmarks tur. Naturens eget Tag giver inspiration og viden om det tækkede tag, der har års erfaringer bag sig og er udbredt over hele verden. Rigt illustreret med mere end 200 farvefotos, som viser hvor forskellige og formbare, disse klimavenlige tage er. Jeg anbefaler stråtag til alle, der tænker økologisk og bæredygtigt. Strået indeholder alle elementer af sund fornuft. Frank Erichsen, DR s Bonderøv, hvis byggeri af nyt hus med stråtag udgør to kapitler i denne bog. Brandimprægnering problemer med afstand til skel Her kan magma-firestop typisk hjælpe til en dispensation. Vi har rigtig meget erfaring med manglende afstand til skel. ring for hjælp. tlf.: JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 23

13 VINDUER TIL ENHVER SMAG Standard kvistvinduer lagerføres med 32 mm standard sprosser eller 25 mm pålimede sprosser Optoglasvinduer det moderne forsatsvindue. Specialvinduer i Fyr, Eg og Sipo mahogni fremstilles efter mål. Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : Internet: Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : Internet: Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) Marantivinduer med indadåbning. Valmvinduer fremstilles efter mål. Carlo F. Christensen A/S Kastbjergvej 15 Hedegaard 8585 Glesborg Tlf.: Rygningsvinduer efter mål. We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: 24 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 25 Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Contai ner mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direktliefe rung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Med venlige hilsner, Fam. Prosman Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.

14 Danmarks mest solgte Fra 13 hk 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland Fyn Sjælland JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR 27

15 tæk STRAATAGETS KONTOR NorthSide musikfestivallen løb af stablen i Aarhus fra juni, og her kunne publikum få nærkontakt med tang som materiale, fordi den nyuddannede arkitekt Pi Fabrin havde lavet flere forskellige udgaver af ting at sidde i og på. Et halvt tons ålegræs blev brugt, og der er begrundet håb for, at nogle af de 300 journalister fra ind- og udland, der berettede om NortSide, også fik plads til at vise, at vi i Danmark har fokus på at bruge tang til en del ting, herunder til tage. 28 JULI 2014

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Referat Formand for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen bød velkommen til generalforsamlingen

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen DTL beretning 2015 Selv om vi er et lille fag, ja måske et Micro fag så fylder vi mere og mere i medierne og dermed folks bevidsthed. Tækkefaget har aldrig været mere synligt end i det forgangne år. Og

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup.

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 11. marts 2006, kl. 14.00 Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 20 virksomheder Michael H. Nielsen (dirigent)

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik?

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? www.vitusbering.dk Tagdækker Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? Vil du have hele verden som din arbejdsplads? Tagdækker -et job

Læs mere

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE T RADITIONEN TRO De ægte håndlavede tagsten fra Falkenløwe viderefører århundreders erfaring og traditioner. Tagstenene bliver lufttørret og kulbrændt i en gammel kulfyret

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia.

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. dan sl< t æk l< e m an ds I auq M Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 22 virksomheder Michael

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. 14. marts 2013 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning til godkendelse 4. Fremlæggelse

Læs mere

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 Birkerød Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 DK-Birkerød 4021 7270 4814 3101 fleming@groefte.dk www.stråtag.nu 1. Virksomhedsbeskrivelse.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013

Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013 Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013 Kære alle Nu har I hørt om QLF og hæftet, men for de af Jer, som måske ikke kender os tre heroppe så godt, vil jeg starte

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Lærevejledning Tagfod og energioptimering

Lærevejledning Tagfod og energioptimering Lærevejledning Tagfod og energioptimering På vores skole har vi en model i naturlig størrelse som vi kan bruge til flere efteruddannelseskurser. Denne model kan udmærket også anvendes i grunduddannelsen.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år. Beretning 2014-15 Vi har netop sluttet sæson nr. 21 og alle hold er afsluttet. Sjovt nok har vi en slags 50 års jubilæum, idet Hanne har været instruktør i 21 år, Hans i 19 år, og Birthe i 10 år. Det er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1

ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1 ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1 INTRODUKTION En bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref... : KIMPL

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref... : KIMPL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref.... : KIMPL R E F E R A T af møde om Lokalplanforslag 256 Fortunbyen Mødedato : 22.06.2015 Mødenr...

Læs mere

Skumsprøjten. Juli 2015

Skumsprøjten. Juli 2015 Skumsprøjten Juli 2015 Formanden skriver. Første halvår har været præget af optakten til DM og VM, som vi lige er vendt hjem fra. Det foregik i Brøndby på stadion og i hallen. P.g.a. VM var det et meget

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 61 November 2010 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber.

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Preben S. Christensen Rådhusgade 6 6200 Aabenraa Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2010. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Cappello Salonen er en del af min sjæl

Cappello Salonen er en del af min sjæl Cappello Salonen er en del af min sjæl Elisabeth Cappello har lagt al sin sjæl og al sin personlighed i indretningen af sin nybyggede salon i Grenå. Og stilen er enkel men med et tvist, for Elisabeth har

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1 KNL DtP s ARTIKLER Opløsning - det om DPI, PPI og LPI opløsning - det om DPI, PPI og LPI I takt med at flere og flere køber digitalkameraer, og begynder at bruge computeren til at redigere deres billeder

Læs mere

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport År 2015 - sydfacaden Sommeren 2016 - Uldgaardens tangtag renoveres Vores smukke, 300 år gamle tangtag er udtjent - ligesom

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere