Dagsorden Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 7. juni Kl. 16:30 i Hvalsø skole, lokale 78, Skolevej 12, Hvalsø

Transkript

1 Dagsorden Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 7. juni 2016 Kl. 16:30 i Hvalsø skole, lokale 78, Skolevej 12, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering juni BU - Skimmelsvamp Hvalsø Skole BU - Indstilling om udmøntning af anlægsmidler fra budget 2015 til Foreningen, Bramsnæs Nord Børne & Ungdomsforening BU - Frigivelse af anlægsmidler køkken Osted Børnehave BU Kvalitetsundersøgelse på det specialiserede børneområde BU graders evaluering af Lejre Kommunes inklusionsvision BU - Dagtilbudsprognose ØU - Udgiftsreducerende tiltag 2016 (15-20 mio. kr.) BU - Udpegning af politiske deltager i Alliancegruppen for +DIG-indsatsen JA - Kontanthjælpsloft og 225 timers reglen BU - Årsstatistik, Ankestyrelsens behandling af klager i 2015 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet BU - Drøftelse af fællesmøde mellem UBU og UKF om børnekultur BU - Eventuelt...31

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering juni Sagsnr.: 15/17355 Resumé: A. Brev fra KL til kommunalbestyrelserne om inklusion i folkeskolen, med overskriften Folkeskolen og status på inklusionsindsatsen Brevet vedlægges som bilag. B. Orientering om lukning af opholds- og skoledelen på Gjeddesgaard Center for Skoletilbud har den 29. april 2016 modtaget brev fra Gjeddesgaards bestyrelsesformand Simon Gjedde om, at Gjeddesgaards bestyrelse har besluttet at lukke opholds- og skoledelen på institutionen. Lukningen begrundes i institutionens negative økonomiske resultater i årets første fire måneder, som henføres til det lave antal børn/unge, samt at der ikke er udsigt til, at antallet af børn vil øges i den nærmeste fremtid. Brevet er vedlagt som bilag. C. Procedure ved bekymring for radikalisering/ekstremisme af børn og unge i Lejre Kommune Danmark har i de senere år oplevet en stigende trussel fra radikaliserede og ekstremistiske miljøer. Lejre Kommune har udarbejdet en procedure for, hvordan man handler ved bekymring for børn og unges tilknytning til ekstremistiske miljøer. Proceduren er vedlagt som bilag C. D. På skoleområdet skal ske en månedlig fokusopfølgning. Dette omfatter, at der hver måned skal udarbejdes en rapport med overordnet ledelsesinformation om budget og forbrug, herunder evt. afvigelser på området. Rapporten er vedlagt som bilag. E. Udpegning af lokalrådsmedlemmer til Midt- og Vestsjællands Politi For en periode på 2 år, fra 1. maj 2016 til 30. april 2018, er der udpeget lokalrådsmedlemmer. Lokalrådene består af repræsentanter for politiet, repræsentanter fra den enkelte kommune og repræsentanter for de øvrige lokalsamfund. Lokalrådene har bl.a. til opgave at drøfte spørgsmål vedrørende politiets kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsat i lokalområdet. De udpegede fra Lejre Kommune er: Lone Tue Hansen, Centerchef for det sociale område Helle Dydensborg, Centerchef for Skoler Lars-Henrik Schmidt, SSP-konsulent De udpegede for det øvrige lokalsamfund er: Francisco Ortega, Boligselskabet Sjælland Claus Cornelius, Uddannelsesleder på Landbrugsskolen på Ledreborg Allé Keld Nielsen, Folkeoplysningsudvalget Christian F. Andersen, Folkeoplysningsudvalget F. Status over pladssituationen for de 0-2 årige pr. 01. august 2016, i de kommunale institutioner, opdelt efter skoledistriktsområder (opgjort den 19. maj 2016).

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 1. Allerslev og Øm 5 ledige 0-2 års pladser 2. Gevninge 7 ledige 0-2 års pladser 3. Kirke Såby 2 ledige 0-2 års pladser 4. Hvalsø 1 ledig 0-2 års plads, såfremt barnet er over 15 mdr. gammel 5. Ejby 3 ledige 0-2 års pladser, yderligere 1 ledig plads såfremt barnet er over 15 mdr. gammel 6. Kr. Sonnerup Ingen ledige 0-2 års pladser 7. Kr. Hyllinge/Gershøj Ingen ledige 0-2 års pladser 8. Osted 1 ledig 0-2 års plads 9. Samlet ledige 0-2 års pladser pr. 01. august 2016 udgør 18 pladser 10. Bilag vedlagt for 0-2 års pladser G. Status over pladssituationen for de 3-5 årige pr. 01. august 2016, i de kommunale institutioner, opdelt efter skoledistriktsområder (opgjort den 27. maj 2016). 1. Allerslev og Øm 53 ledige pladser 2. Gevninge 22 ledige pladser 3. Kirke Såby 15 ledige pladser 4. Hvalsø 57 ledige pladser 5. Ejby 33 ledige pladser 6. Kr. Sonnerup 35 ledige pladser 7. Kr. Hyllinge/Gershøj 103 ledige pladser 8. Osted 30 ledige pladser 9. Samlet ledige børnehavepladser pr. 01. august 2016 udgør 348 pladser. 10. Bilag vedlagt for 3-5 års pladser H. Orientering fra KL ang. forsinkelse af Samarbejdsplatformen KOMBIT har den 27. maj klokken 13 offentliggjort en meddelelse på deres hjemmeside om forsinkelse af samarbejdsplatformen, jf. dette link:

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 Det sker efter aftale mellem KL og Styrelsen for It og Læring. Jeres BPI kontaktpersoner er i dag blevet orienteret herom. Jævnfør linket, så kan et udbud af Samarbejdsplatformen ikke sættes i gang, før der er afklaring på de sikkerhedsaspekter. KOMBIT forventer på baggrund heraf, at løsningen vil være klar til brug i august Løsningen for dagtilbud vil komme i umiddelbar forlængelse af udrulningen af løsningen på skoleområdet dvs. i Fra KOMBIT og KL s side beklager vi naturligvis forsinkelsen, men vi har vurderet, at det er nødvendigt, at vi prioriterer sikkerheden meget højt. Desuden mener vi, at det har været rigtigst at melde ændringerne i tidsplanen ud så hurtigt som muligt. Transitionsaftalen med itslearning om SkoleIntra indebærer mulighed for at forlænge kommunernes aftaler om SkoleIntra, og denne vil KOMBIT naturligvis gøre brug af. Indstilling: Beslutningskompetence: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Brev til kommunalbestyrelserne om inklusion i folkeskolen 2. Bilag C - Procedure ved bekymring for radikalisering ekstremisme af børn og unge i Lejre Kommune (2).pdf 3. Brev fra Gjeddesgaard om lukning af skole- og opholdsdel 4. FOKUS-Skoleområde Marts Børnetal - Oversigt over 0-2 årige pr pdf 6. Børnetal - Diagram over 0-2 årige pr pdf 7. Børnetal Oversigt over børnehaverne (3-5 år) pr pdf 8. Børnetal Diagram over børnehaverne (3-5 år) pr pdf

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 3. BU - Skimmelsvamp Hvalsø Skole Sagsnr.: 16/6796 Resumé: Sagen beskriver en mulig løsning på skimmelproblematikken på Hvalsø Skole samt beskriver administrationens vurdering af hvordan den videre proces skal gribes an. Sagen belyser derudover finansieringen af afhjælpningen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles en anlægsbevilling på 5,25 mio. kr til afhjælpning af problemer med skimmelsvamp på Hvalsø Skole 2. at anlægsbevillingen finansieres med 0,75 mio. kr. fra anlægsbevillingen til ejendomsvedligeholdelse og med lånefinansiering på 4,5 mio. kr. 3. at renter og afdrag som følge af lånoptagelse indarbejdes i budgetforslag 2017 og overslagsår Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling: I forbindelse med at en ansat og børn på Hvalsø Skole meldte om fysiske gener af, at opholde sig på skolen, fik administrationen primo 2016, foretaget en undersøgelse af indeklimaet på Hvalsø Skole. Det blev konstateret, at der er fundet forekomster af skimmelsvamp på nogle områder af skolen. Der blev med det samme iværksat en gennemgående og grundig hovedrengøring og udluftning, som fjernede de svampesporer, der måtte være i støv og på overflader rundt om på skolen. Skolens børn, forældre og ansatte samt kommunalbestyrelsen blev orienteret om situationen henholdsvis den 24. og 26. februar Den umiddelbare indsats har gjort, at skolen efterfølgende har været i brug uden risiko for sundhedsgener som følge af skimmelsvamp. Men der er også brug for at gennemføre mere grundlæggende afhjælpende bygningsmæssige tiltag. Administrationen har derfor rådført sig med det rådgivende ingeniørfirma Rambøll med henblik på at få udarbejdet forslag til hvilke tiltag, der kan afhjælpe problematikkerne. På baggrund af dialogen med Rambøll og administrationens vurdering i øvrigt, foreslås det, at afhjælpningen består i følgende: 1) Etablering af tilstrækkeligt luftskifte på skolen ved etablering af balanceret ventilation. En realistisk prissætning på baggrund af Rambølls rapport og administrationens bygningskendskab og kompetencer i øvrigt er mio. kr. (Sagen beregnes i resten af sagsfremstillingen ud fra maksimalpris på 4.5 millioner kroner) 2) Etablering af tilførsel af frisk luft til krybekælderen mekanisk udsugning for at sikre undertryk samt fjernelse af alt organisk materiale. Forventet pris for ventilering af kælder: kr. Forventet pris for fjernelse af organisk materiale: kr. Der er tale om en udgift, der ligger væsentligt udover de anlægssummer, som kan rummes i det afsatte anlægsbudget til Ejendomsvedligeholdelse. Samlet anlægsudgift

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 kan beløbe sig til ca. 5,25 mio. kroner. Det vil derfor være nødvendigt at finde finansiering til ovenstående arbejder. Det er nødvendigt at udføre arbejdet for at undgå yderligere skimmelsvamp. Etablering af balanceret ventilation til 4.5 millioner kroner - kan lånefinansieres, da ventilationen erstatter eksisterende anlæg. Opgaverne vedr. krybekælderen kan ikke lånefinansieres. Administrationen foreslår, at udgifterne til opgaverne vedr. krybekælderen finansieres af eksisterende bevilling til ejendomsvedligeholdelse og at der lånefinansieres til opgaven vedr. ventilation. Der foreslås derfor følgende prioritering af midler: Der anvendes 0,5 mio. kr. fra puljen til ejendomsvedligeholdelse Der benyttes 0,25 mio. kroner fra puljen til ejendomsvedligeholdelse, særligt afsat til borgernære områder. Den resterende udgift på ca. 4,5 mio. kr. lånefinansieres. Det bemærkes, at der på den samlede pulje til ejendomsvedligeholdelse er afsat 12,6 millioner kroner fordelt jf. nedenfor. Puljen dækker opgaver vedrørende udvendigt vedligehold og vedrørende tekniske installationer: 7,6 millioner til udvendig vedligeholdelse af Lejre Kommunes bygninger 4 millioner til hallerne i Lejre Kommune 1 million til de borgernære områder (skoler, dagplejer, ældrecentre mv). Af de 7,6 millioner er der disponeret eller faktureret for ca. 5 millioner kroner pr. april 2016, blandt andet til pcb-udfordringen på Trællerup Skole, der afsluttes i Hvis der skal være realistisk mulighed for, at Ejendomme kan agere på blot de mest akutte sager i resten af 2016 er det nødvendigt at have en smule frie midler. Hvis der prioriteres 0,5 mio. kroner til Hvalsø Skole, vil der være 2 millioner kroner tilbage til de udfordringer, der måtte opstå akut resten af året. Det dækker erfaringsmæssigt kun en begrænset opgavemængde, hvorfor administrationen vurderer, at der ikke kan prioriteres yderligere af denne del af bevillingen til opgaven på Hvalsø Skole. Af de 1 millioner til de borgernære områder, vurderer administrationen af ¼ af budgettet 0,25 mio. kr. kan benyttes til at finansiere udgiften til Hvalsø Skole. Administrationen kan fra denne bevilling altså afholde udgifter for 0,75 mio. kr. Det efterlader behov for at lånefinansiere 4,5 millioner kroner til at dække udgiften til etablering af balanceret ventilation. Arbejderne under punkt 2 til i alt kroner kan finansieres inden for eksisterende bevilling til ejendomsvedligeholdelse uden omprioritering jf. ovenfor. Arbejdet er derfor sat i gang sideløbende med sagsfremstillingen for at mindske risikoen for yderligere udfordringer. Såfremt Kommunalbestyrelsen tiltræder indstillingen, kan arbejdet under punkt 1 igangsættes, og det vil kun i begrænset omfang genere undervisningen på skolen, da arbejdet i vid udstrækning gennemføres hhv. i kælderen og over lofterne på skolen. Administrationens vurdering:

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at gennemføre de afhjælpende bygningsmæssige tiltag for at sikre, at der ikke igen udvikler sig skimmelsvamp på Hvalsø Skole. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering: Administrationen foreslår, at opgaverne vedr. krybekælderen afholdes inden for bevillingen til ejendomsvedligeholdelse ( ) Det foreslås, at Der benyttes 0,25 millioner kroner fra puljen til de borgernære områder Der benyttes 0,5 millioner fra de generelle midler til ejendomsvedligehold. Samlet finansieres 0,75 millioner kroner internt, mens øvrig finansiering (4,5 millioner kroner) skal lånefinansieres. Renter og afdrag indarbejdes i budgetforslag

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 4. BU - Indstilling om udmøntning af anlægsmidler fra budget 2015 til Foreningen, Bramsnæs Nord Børne & Ungdomsforening Sagsnr.: 16/6035 Resumé: I Budget 2015 blev der afsat en ramme på kr. til medfinansiering af et køkken i regi af Foreningen Bramsnæs Nord Børne og Ungdomsforening. Foreningen har fremsendt ansøgning om en bevilling på kr. I herværende sag indstilles det, at det ansøgte beløb udmøntes på baggrund af specificeret ansøgning fra foreningen i august Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der udmøntes kr. til Foreningen Bramsnæs Nord Børne og Ungdomsforening på baggrund af deres specificerede ansøgning 2. at administrationen indgår aftale med Foreningen om at tilbagebetale eventuelt uforbrugte midler, når Foreningen har lavet regnskab i forbindelse med etablering af køkkenet. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling: I forbindelse med forhandlingerne omkring Budget 2015 blev der afsat en ramme på kr. til køkken i Gershøj Børneklub. I august 2015 modtog administrationen efter anmodning en ansøgning fra Foreningen Bramsnæs Nord Børne og Ungdomsforening med deres specifikke ønsker i forhold til midler til etablering af køkken. Ansøgningen var på kr. Ansøgningen nåede ikke at blive fremmet inden regnskabet for 2015 skulle gøres færdig og har afventet anlægsoverførslerne til På bagrund af denne ansøgning (jf. bilag 1) indstilles det nu at udmønte midlerne til Foreningen. Administrationens vurdering: Der er tale om udmøntning af en politisk beslutning til et konkret ansøgt projekt, hvorfor administrationens vurdering er, at det afsatte beløb fra Budget 2015 skal udmøntes snarest. Handicappolitik: Indstilling har ikke konsekvenser i forhold til den vedtagne handicappolitik. Økonomi og finansiering: Af investeringsoversigten fra 2015 fremgår, at der er afsat en ramme på til et køkken til Gershøj Børneklub. Det er af disse midler, der anvendes til finansiering af den fremsendte ansøgning. Beløbet finansieres fra anlægsbevillingen Køkkener i dagtilbud. Det fremgår af ansøgningen, at der kan indsendes specificerede regninger efter etablering af de omtalte køkkenfaciliteter, til regnskabsbrug. Bilag: 1. Bilag 1 Ansøgning om nyt køkken fra Foreningen Bramsnæs Nord Børne &

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 Ungdomsforening.docx

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Frigivelse af anlægsmidler køkken Osted Børnehave Sagsnr.: 16/6664 Resumé: Osted Børnehave har ved madvalget i efteråret 2015 tilvalgt madordning. I sagen foreslås frigivet kroner til etablering af produktionskøkken i Osted Børnehave, med henblik på, at børnehaven kan etablere en madordning pr. 1. august 2016, i henhold til kommunalbestyrelsens beslutninger herom. Denne løsning er vurderet fordelagtig i forhold til alternativet, som er et modtagekøkken der kun er marginalt billigere, hvortil kommer udgifterne til at få leveret maden udefra. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der frigives kr. til et produktionskøkken i Osted Børnehave. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling: I forbindelse med efterårets madvalg 2015 i daginstitutionerne valgte forældrene i Osted Børnehave madordning til. I Lejre Kommune er fokus på det gode børneliv, herunder fokus på at børnene skal have et godt og sundt frokostmåltid, hvor både det økologiske og det lokale aspekt er fremtrædende. Derfor understøtter Lejre Kommune forældrenes mulighed for at vælge forældrebetalte madordninger til i børnehaverne. Vuggestuer og Dagplejere har allerede tilbuddet om mad som en integreret del af deres tilbud. Børnene skal være bekendte med gode kostvaner, håndtering af råvarer og generelle madlavningskundskaber, da det gavner deres helbred og trivsel. Det er besluttet i kommunalbestyrelsen, at såfremt en institution vælger den forældrebetalte madordning, så skal de have anlægsmidler til etablering af et køkken. Ved fremlæggelsen af status på madvalg 2015 i udvalget i marts 2016 tilkendegav administrationen, at der ville blive fremlagt et løsningsforslag vedr. Osted Børnehave medio 2016, idet der i øjeblikket pågår en vurdering af, hvorvidt hele Osted Børnehave skal have forbedret og moderniseret sine fysiske rammer generelt. Efter en konkret vurdering af de fysiske rammer, tidshorisonten for den eventuelle forbedring og modernisering af de fysiske rammer for Osted Børnehave og de eksisterende køkkenfaciliteter i Osted Børnehave, har kommunens bygherrerådgiver vurderet, at der kan etableres et produktionskøkken for kr. Et modtagekøkken vil efter rådgivers vurdering kun være marginalt billigere (ca kr.), og dette er et minimumskrav i henhold til fødevarelovgivningen når der skal serveres mad. Hertil kommer så, udgifter til at levere maden udefra. Inventar til en værdi af kr. vil endvidere kunne genbruges i nye fysiske rammer, hvis dette skulle blive besluttet. I lyset af den beskedne anlægsmæssige merudgift i forhold til et modtagekøkken, muligheden for at genbruge dele af køkkenet og horisonten for eventuelle større forbedringer og moderniseringer af Osted Børnehave, vil etablering af et produktionskøkken være, den samlet set, mest hensigtsmæssige løsning.

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 11 Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at den bedste løsning i den konkrete sag vil være at etablere et produktionskøkken i Osted Børnehave, således at den forældrebetalte madordning kan sættes i gang 1. august Det har endvidere varet tilkendegivet fra Områdebestyrelsen, at valget af madordningen i børnehaven, hænger sammen med at maden produceres på stedet, så der også indgår et pædagogisk element, og ikke bare forplejning, ift. ordningen. Handicappolitik: Der er ingen handicappolitiske konsekvenser af indstillingen. Økonomi og finansiering: Anlægget finansieres fra anlægspuljen Renovering af køkkener i daginstitutioner. Anlægsudgiften er vurderet til kr., hvoraf det er vurderet, at inventar for i alt kr. vil kunne genbruges i nye fysiske rammer, hvis dette besluttes.

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU Kvalitetsundersøgelse på det specialiserede børneområde Sagsnr.: 16/3171 Resumé: Administrationen indgik primo 2016 en aftale med kommunens revisionsfirma PwC om at undersøge kvaliteten af sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde ved at gennemgå 50 børnesager. Baggrunden for dette var blandt andet et revisionsbesøg i Center for Børn, Unge & Familie (CBUF) i efteråret 2015, som afdækkede kvalitetsproblemer i sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde, samt et antal klager fra borgere. Formålet med den ekstra kvalitetsundersøgelse er at få en mere grundig viden om problemernes omfang og karakter, med henblik på at sikre, at de ledelsesmæssige tiltag er tilstrækkelige. PwCs kvalitetsundersøgelse viser, at der trods forbedringer siden dannelsen af CBUF pr. 1. januar 2015 fortsat er alvorlige fejl og mangler i sagsbehandlingen. Ledelsen præsenterer på den baggrund sine tiltag for at forbedre kvaliteten. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at PwCs rapport tages til efterretning 2. at koncerndirektionens tiltag for forbedring af sagskvaliteten på børneområdet tages til efterretning 3. at sagen genoptages for status i august måned 2016 Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Sagsfremstilling: Baggrund Koncerndirektionen orienterede i Forventet Regnskab 1 (FR-1) om, at administrationen havde bedt kommunens revisionsfirma om at udarbejde en grundig undersøgelse af kvaliteten i sagsbehandlingen ved at gennemgå 50 børnesager. Baggrunden for beslutningen var bl.a. et revisionsbesøg i efteråret, hvor følgende blev undersøgt: Om de eksisterende interne forretningsgange og instruktioner for (sags)administrationen er hensigtsmæssige og betryggende i kontrolmæssig hen-seende. Om det interne ledelses- og kvalitetstilsyn er hensigtsmæssigt og betryggende i kontrolmæssig henseende. Om anvendelsen af it-systemer er hensigtsmæssig og betryggende i kontrolmæssig henseende.

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 13 Revisionens konklusion var, at sagsbehandlingen og den daglige administration af det specialiserede børn og unge område ikke fuldt ud er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt. Dette kombineret med mange klager dannede baggrund for Koncerndirektionens beslutning om at iværksætte en mere grundig kvalitetsundersøgelse. Udvalget for Børn og Ungdom blev orienteret om dette på sit møde den 3. marts I det følgende gennemgås hovedresultaterne fra kvalitetsundersøgelsen og ledelsens tiltag for at sikre den nødvendige kvalitetsforbedring. For nærmere information henvises til bilag. Kvalitetsundersøgelse - uddrag Kvalitetsundersøgelsen er baseret på en gennemgang af 50 sager, interviews med ledere og medarbejdere samt gennemgang af eksisterende arbejdsgange og retningslinjer. Undersøgelsen viser, at selvom der er sket en forbedring af sagsarbejdet i løbet af det seneste år siden dannelsen af Center for Børn, Unge & Familie (CBUF), er der fortsat alvorlige mangler. Sagerne er ikke tilstrækkeligt belyst og dokumenteret, og forældrenes perspektiv fylder generelt mere end barnets perspektiv i de faglige vurderinger: Der mangler børnefaglige undersøgelser, handleplaner, relevant/ajourført dokumentation og opfølgning mv. i eksisterende sager. Der handles rettidigt på de fleste underretninger, men sagsbehandlingstiden bliver efterfølgende for lang, for ufokuseret og for svagt fagligt begrundet. Der ses ikke klare kriterier for oprettelse af integrationssager og der mangler dokumentation og journalføring i sagerne. Implementeringen af DUBU er utilstrækkelig. Der er mange nye/nyuddannede sagsbehandlere med stort behov for ledelsesstøtte og sparring. De udarbejdede arbejdsgange er ikke implementeret i bund. Der mangler politisk besluttede kvalitets- og serviceniveauer. Ledelsestiltag - uddrag Ledelsens tiltag er sammenfattet under 6 temaer: 1. Der tilføres ekstra personaleressourcer 2. Den faglige ledelse og implementeringskraft samt driftsopfølgning styrkes. 3. Systematikken i sagsbehandlingsarbejdet forbedres og IT understøttes 4. Der lægges og gennemføres en struktureret plan for gennemgang af gamle sager 5. Der sikres et højt informationsniveau til samarbejdspartnere 6. Øvrige tiltag, herunder ny kvalitetsopfølgning i begyndelsen af 2. kvartal 2017.

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 14 Ad a) Der tilføres ekstra personaleressourcer Som følge af stigningen i antal underretninger og sager, en meget stor personalegennemstrømning i 2015, og efterslæb i gamle sager er der behov for i en periode at tilføre ekstra personaleressourcer. De ekstra ressourcer vil betyde, at socialrådgivernes sagstal reduceres, og der skabes mere tid til kerneopgaven. Der rekrutteres: yderligere to socialrådgivere en studentermedhjælper, der aflaster administrativt, samt en socialjurist der får ansvar for klagesagshåndtering, aktindsigtsanmodninger, juridisk vejledning af rådgivere og ledere mv. og som også skal bistå det specialiserede voksenområde. Ad b) Den faglige ledelse og implementeringskraft samt opfølgning styrkes. Med afsæt i behovet for stærk faglig ledelse og sparring til medarbejderne, dannes et driftsorienteret ledelsesteam som virker frem til udgangen af 1. kvartal Teamet skal styrke driftsledelsen, herunder skærpe de strukturer, der udøves ledelse i. Det faglige team dannes gennem intern omrokering/prioritering af ledelse og gennem midlertidig tilførsel af tung ledelseserfaring fra CAFA. Ad c) Systematikken i sagsbehandlingsarbejdet forbedres og IT understøttes Integrated Children System (ICS) er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. ICS-metoden er bygget ind i IT-systemet DUBU. DUBU er det fællesoffentlige it-system der understøtter socialrådgiverne i at arbejde efter ICS metoden, og som også sikrer korrekt dokumentation, nem adgang til statistik og ledelsesinformation m.v. DUBU er taget i brug i brug i Lejre Kommune, men skal implementeres i bund for bl.a. at forebygge fejl. Implementeringen gennemføres i forbindelse med at alle gamle sager gennemgås, jf. nedenfor. Ad d) Gamle sager gennemgås efter en struktureret plan I august og frem til forventeligt udgangen af 1. kvartal 2017 gennemgås alle eksisterende børnesager, hvor der er konstateret mangler og/eller hvor der ikke inden for det seneste halve år har været gennemført sagsopfølgning. Det sker i en struktureret arbejdsproces, hvor rådgiverne gennemgår de enkelte sager i egen sags-stamme ud fra en nærmere fastlagt metodik der skal sikre, at de lovpligtige krav til sagsbehandlingen efterleves i alle aktive børnesager, og at sager som ikke er eller bør være aktive lukkes. Børneperspektivet skal stå centralt i gennemgangen. Ad e) Der sikres et højt informationsniveau til samarbejdspartnere Administrationen ønsker at styrke information og kommunikation under implementeringsarbejdet, både internt og eksternt. Der nedsættes et forældre ekspertpanel med forældrerepræsentanter som mødes med styregruppen i en fast mødekadence med henblik på at give input til forbedringer i arbejdsgange, kommunikation og formidle brugeroplevelser som kan indgå i implementeringsarbejdet. Der nedsættes også et forum med repræsentanter for ledere og ansatte på børneområdet for at få deres tilsvarende bidrag. Endelig holdes løbende personalemøder for sagsbehandlergruppen og øvrige ansatte i CBUF for at sikre deres viden om fremdriften, behovet for justeringer mv. Ad f) Øvrige tiltag, herunder ny kvalitetsopfølgning i 2. kvartal 2017

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 15 De uddannelsestiltag, som er sat i værk vedrørende 50 undersøgelser og børnesamtaler gennemføres som planlagt. Det igangværende arbejde med arbejdsgange videreføres, herunder vil ledelsen sikre, at de besluttede arbejdsgange f.s.v.a. unge der er på vej til at blive voksne og dermed overgår til Center for Job & Social implementeres i CBUF s praksis. Der gennemføres en kvalitetsmåling til opfølgning på processen i begyndelsen af 2. kvartal Udvalget for Børn og Ungdom vil få løbende tilbagemeldinger om fremdriften i arbejdet. Administrationens vurdering: Center for Børn, Unge og Familier blev dannet 1. januar Baggrunden var arbejdsmiljø- og kvalitetsproblemer, merforbrug samt et politisk mål om større fokus på og kvalitet i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Der blev primo 2015 rekrutteret en ny Centerchef, en ny afdelingsleder for Børne- og ungerådgivningen samt en ny teamkoordinator til afdelingen. I forbindelse med Budget 2016 blev det politisk besluttet at tilføre ressourcer til at ansætte yderligere tre sagsbehandlere, og der er tidligere tilført midler til at ansætte en projektmedarbejder til DUBU. Sagstallet er voksende; fra 699 sager i 2015 til aktuelt 747 sager. Samtidig er antallet af underretninger vokset kraftigt; fra 47 i første kvartal 2015 til 123 i første kvartal Sygefraværet er faldende, og fra en meget høj personaleudskiftning i 2015 med løbende vakancer og yderligere arbejdspres for medarbejderne til følge, er der nu en mere stabil personalesituation, men også et nyt team med relativt mange nyuddannede socialrådgivere. Sammenfattende er det administrationens vurdering, at kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet og tempoet i genopretningen er utilfredsstillende. Det er administrationens vurdering, at ledelsens tiltag beskrevet i sagsfremstillingen og uddybet i bilag er nødvendige. Tiltagene sikrer et lavere sagstal for rådgiverne, fokuserer ledelsesarbejdet på driften og skaber den systematik og struktur, som medarbejderne efterspørger og som PwCs kvalitetsundersøgelse viser, der er behov for. Handicappolitik: Opfølgnings- og udviklingsplanen skal bidrage til at sikre bedre kvalitet i de sociale børnesager, herunder sager som vedrører handicappede børn. Økonomi og finansiering: Der er udgifter til eksterne konsulenter forbundet med ledelsens tiltag, da organisering af ledelsesarbejdet/dannelsen af et fagligt ledelsesteam ikke alene kan løses gennem intern omrokering. Afdelingslederen for Børne- og Ungerådgivningen går på barsel og det er Koncerndirektionens vurdering, at det ikke vil være muligt at rekruttere en vikar med tilstrækkelig ledelsestyngde. Derfor tilknyttes Susanne Katz, CAFA, som rådgiver for det faglige ledelsesteam 1½ dag om ugen frem til og med udgangen af 1. kvartal Endvidere tilknyttes Tina Kyhl, PwC, som projektleder for implementeringen af DUBU og gennemgangen af gamle sager.

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 16 Udgifterne til eksterne konsulenter finansieres af ledig lønsum til afdelingsleder under dennes barsel og af ledig lønsum til projektleder for DUBU (stillingen er vakant). Der er behov for i en periode, formentlig , at opnormere med yderligere to socialrådgivere, administrativ bistand og en social jurist (som også skal støtte det specialiserede voksenområde). Dette må forventes på den korte bane at øge merforbruget i CBUF med ca kr. i For 2017 indarbejdes merudgiften i budgettet. Ved Forventet Regnskab 1 var der vurderet et forventet merforbrug på 5,4 mio. kr i Forventet Regnskab 2 forelægges i august måned. På baggrund af en ny kvalitetsundersøgelse i begyndelsen af 2. kvartal 2017 forelægges en nærmere vurdering af det fortsatte ressourcebehov, herunder prioritering af ressourcerne på tværs af det specialiserede børne- og voksenområde. Bilag: 1. Rapporten til Lejre Kommune maj 2016 kort version 2. Lejre Kommune rapport maj Ledelsens tiltag, kort version 2 4. Ledelsens tiltag lang version

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU graders evaluering af Lejre Kommunes inklusionsvision Sagsnr.: 16/854 Resumé: På mødet den 2. februar 2016 godkendte Udvalget for Børn & Ungdom kommissoriet for en 360 graders evaluering af Lejre Kommunes inklusionsvision og dens virkning på 0-18 årsområdet. 360 graders evalueringen af inklusionsvisionen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2015 i forbindelse med budgetaftalen for Efter den endelige godkendelse af inklusionsvisionen i 2013 blev der i Center for Skoletilbud, Center for Dagtilbud og Center for Børn, Unge og Familie igangsat flere forskellige tiltag og indsatser med henblik på at understøtte inklusionsvisionen. Det er disse tiltag og indsatser, som vil blive præsenteret i denne sag. Som konsekvens af det store fokus inklusionsopgaven på skoleområdet har haft på nationalt plan, nedsatte Regeringen i november 2015 en national ekspertgruppe, som skulle foretage et eftersyn af inklusionen i folkeskolerne. En del af ekspertgruppens input til de samlede anbefalinger er en caseundersøgelse i fire kommuner og på 16 skoler udarbejdet af KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Lejre Kommune indgår som en af de fire udvalgte kommuner i KORAS rapport. Man kan dog ikke af KORA-rapporten se de konkrete bidrag, som de deltagende kommuner og skoler har budt ind med. Rapporten er skrevet uden henvisning til enkelte kommuner og skoler. Rapportens indhold vil derfor ikke indgå i 360 graders evalueringen af Lejre Kommunes inklusionsvision. Regeringens nedsatte ekspertgruppe har ud fra flere undersøgelser herunder KORAS rapport udarbejdet otte anbefalinger til forbedret inklusionspraksis. Anbefalingerne blev præsenteret den 11. maj 2016 af formand for gruppen Claus Hjortdal. 360 graders evalueringen af Lejre Kommunes inklusionsvision, KORA s rapport Inklusion i folkeskolen samt afrapporteringen af inklusionseftersynet er alle bilag til denne sag. Indstilling: Koncerndirektion indstiller: 1. at Udvalget for Børn & Ungdom tager 360 graders evalueringen af Lejre Kommunes inklusionsvision til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Sagsfremstilling: Vedlagte 360 graders evaluering af inklusionsvisionens indeholder en status på konkrete tiltag, der understøtter inklusionsvisionen. I rapporteringen er udarbejdet kort status for tiltagene og deres effekt på flere bundlinjer i forhold til børnenes faglighed og trivsel. Evalueringen indeholder ligeledes en benchmarking af inklusion i Lejre Kommune holdt op imod landstal jf. den nationale målsætning om 96 % af alle elever skal være inkluderet i folkeskolen. Endvidere vises nogle kvalitative indikatorer for vellykket inklusion dels gennem svar i brugertilfredshedsundersøgelserne i dagtilbud og skole og

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 18 dels gennem fokusgruppeinterviews med fagprofessionelle om, hvilke tegn der ses hos børn og unge, som er i risikozonen for at blive ekskluderet fra fællesskabet. Opbygning og indhold 360 graders rapporten er bygget op af fire dele: Status på konkrete tiltag Benchmarking af inklusion og nøgletal Brugertilfredshedsundersøgelser og fokusgruppeinterview Børnene og de unges oplevelse af deres trivsel i skolen Status på konkrete tiltag I afsnittet beskrives tiltag, der er igangsat i Center for Dagtilbud, Center for Skoletilbud og Center for Børn, Unge & Familie samt inklusionstiltag som går på tværs af hele 0-18 års området. Der beskrives indsatser og projekter, der på forskellig vis har understøttet og understøtter forebyggelse, inklusion og tværfagligt samarbejde, der bidrager til øget trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge i Lejre Kommune. For hver indsats er det beskrevet, hvad indsatsen omhandler, hvorfor der er denne indsats, hvordan indsatsen kobler sig til inklusionsvisionen, og hvad status er for indsatsen/hvad der er opnået. Benchmarking af inklusion og nøgletal Med afsæt i den nationale målsætning om 96 % inklusion af alle børn og unge i folkeskolen, præsenteres i dette afsnit relevante nøgletal inden for økonomi og faglighed på skoleområdet samt udviklingen i disse fra Desuden vil data fra skolernes kvalitetsrapport omhandlende relevante nøgletal inden for økonomi og faglighed på skoleområdet samt udviklingen i disse fra kort blive behandlet i afsnittet. Brugertilfredshedsundersøgelser og fokusgruppeinterview Lejre Kommune har for første gang gennemført brugertilfredsundersøgelser på både skole- og dagtilbuds området i perioden fra den 24. november til den 15. december Svarprocenten blev ikke høj 25 % for skoleområdet og 29 % for dagtilbudsområdet. I afsnittet inddrages de dele af brugertilfredshedsundersøgelserne fra både skole- og dagtilbudsområdet, som kan indkredse inklusionsarbejdet med henblik på at få forældrenes oplevelse at deres børns trivsel og læring. Lejre Kommune har via indsatsen +DIG i perioden august 2015 til januar 2016 afholdt fire fokusgruppeinterview og en række andre typer interview med fagfolk fra skoler, dagtilbud, SFO er, sundhedsplejersker, SSP, Familiehuset, PPR og UU Lejre/Roskilde. Disse havde til formål at få de fagprofessionelles oplevelse af, hvilke tegn der viser sig hos børn og unge, som er i risikozonen for at blive ekskluderet fra fælleskabet. De relevante dele af fokusgruppeinterviewene bliver præsenteret i afsnittet med særlig fokus på, hvordan fagfolk oplever mistrivsel og ensomhed blandt børn og unge i Lejre Kommune. Børnene og de unges oplevelse af deres trivsel i skolen I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en national obligatorisk trivselsundersøgelse, som alle elever i klasse på folkeskoler og specialskoler skal besvare hvert år. De overordnede resultater fremlægges i kvalitetsrapporten for

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 folkeskolerne mens de enkelte klassers resultater bliver brugt til at arbejde systematisk med trivsel lokalt på skolerne. Med afsæt i resultaterne for de to første nationale trivselsundersøgelse for skoleåret samt skoleåret , vil der i afsnittet blive præsenteret relevante nedslagspunkter i forhold til inklusion med fokus på elevernes oplevelse af egen trivsel. Øvrige indsatser i skolen I Lejre Kommunes skoler har vi blandt andet arbejdet med følgende tiltag: L-SAM Systematisk opfølgning på alle elevers trivsel og faglige udvikling via klassekonferencer Kompetenceudviklingsforløb i læringsledelse To-voksenordning på alle skoler Suveræne skolers vision om inkluderende læringsmiljøer +DIG Forældrenetværket Forældre til børn med særlige behov Stærkt fokus på forældresamarbejdet i PPR s arbejde Kompetenceløft af skolelederne til at håndtere juridiske problemstillinger Kompetenceudviklingsforløb for alle pædagoger med opgaver i skolen Ressourcer flyttet fra special- til almenområdet for at udnytte de samlede ressourcer bedre Tiltagene nævnes her idet de står i sammenhæng med de nationale drøftelser om inklusionsarbejdet. I andet halvår af 2016 arbejder Center for Skoletilbud videre med at sætte retning for det fremtidige arbejde med inklusion på skoleområdet med udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Denne indstilling har specifikt ingen konsekvenser for handicappolitikken, men inklusion af handicappede er en del af fokusområdet i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Der er ingen særskilt økonomi på denne indstilling. Bilag: 1. KORA - Inklusion i folkeskolen 2. Afrapportering af inklusionseftersynet - pixi graders evaluering af inklusionsvisionens virkning i Lejre Kommune 31. maj Inklusionsvision Lejre Kommune 2013

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Dagtilbudsprognose Sagsnr.: 16/6695 Resumé: Sagen præsenterer Lejre Kommunes dagtilbudsprognose for perioden Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget tager dagtilbudsprognosen til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom. Sagsfremstilling: Lejre Kommune får årligt udarbejdet en befolkningsprognose, som indgår som planlægningsværktøj i budgetlægningen, i planpolitikken, i erhvervspolitikken, i plads- og kapacitetsstyringen mv. I forlængelse af befolkningsprognosen udarbejdes en behovsprognose for dagtilbudsområdet, som sammenholder den besluttede kapacitet på området, med den forventede efterspørgsel på pladser. Der foreligger nu en dagtilbudsprognose, jf. vedhæftede bilag. Som det fremgår af bilaget, forventes det at behovet for 3-5 års pladser ligger stabilt i 2016 og 2017, herefter forventes behovet så små at stige frem til 2019, hvor behovet vil toppe i juli, men stadigvæk ligge under den samlede kapacitet for 3-5 års området. For 0-2 års pladserne forventes det at behovet vil være stigende de næste 4 år og behovet vil allerede i slutningen af 2017 ligge over kapaciteten for 0-2 års området. Stigningerne skyldes det forventes, at fødselstallet vil være stigende de nærmeste år, samt tilflytningen af førskolebørn. Endelig ses det, af de områdeopdelte figurer over kapacitet og behov, at der er forholdsvis stor variation imellem områderne, på hvordan relationen mellem den besluttede kapacitet og det prognosticerede behov ser ud. Som det fremgår af de områdeopdelte figurer vil der være kapacitetsudfordringer tilknyttet den forventede stigning i behovsprognosen. Administrationens vurdering: Dagtilbudsprognosen vurderes at kunne bruges som supplement til de øvrige styringsværktøjer, til fremadrettede beslutninger om pladser og kapacitet på dagtilbudsområdet. Handicappolitik: Der er ikke handicappolitiske konsekvenser af denne indstilling. Økonomi og finansiering: Der er ikke særskilt økonomiske konsekvenser af dagtilbudsprognosen. Bilag: 1. Dagpasningsprognose Lejre Kommune

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Udgiftsreducerende tiltag 2016 (15-20 mio. kr.) Sagsnr.: 16/6855 Resumé: På baggrund af den økonomiske vurdering i Forventet Regnskab anbefalede Koncerndirektionen, at der for resten af 2016 blev iværksat udgiftsreducerende tiltag i størrelsesorden mio. kr., fordelt på henholdsvis drifts- og anlægssiden. Formålet er at sikre tilstrækkelig robusthed i forhold til at overholde 2016-budgettet samt for at imødekomme et muligt likviditetsmæssigt pres. Administrationen forelægger nu forslag til udgiftsreduktioner. I alt forelægges der forslag for 20,2 mio. kr. fordelt på 4,9 mio. kr. på driftssiden og 15,3 mio. kr. på anlægssiden. Sagen forelægges alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på junimøderækken. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at de indstillede forslag til omkostningsreduktioner på driftssiden godkendes (jf. bilag 1) 2. at de indstillede forslag til omkostningsreduktioner på anlægssiden godkendes (jf. bilag 2). Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling: Der er i 2016 på nuværende tidspunkt udarbejdet to budgetopfølgninger, Forventet regnskab , forelagt politisk i februar, og Forventet Regnskab , forelagt politisk på maj-møderækken. Administrationen fremlagde med Forventet Regnskab (FR-0) en tidlig vurdering af regnskabsresultatet for 2015, som viste et betydeligt merforbrug. I FR-0 fremlagde Koncerndirektionen derfor en række tiltag for at sikre budgetoverholdelse i 2016 og frem. Tiltagene omfattede bl.a. ny økonomistyringspraksis, at de almindelige overførselsregler blev suspenderet fra 2015 til 2016 og et generelt udgiftsstop i hele organisationen. Forventet Regnskab pegede på, at der fortsat var udfordringer i forhold til at kunne overholde det vedtagne driftsbudget for Den samlede økonomiske vurdering var et merforbrug i størrelsesorden 8 mio. kr. Heraf vedrørte de 5,3 mio. kr. anvendelse af forventede overførte mindreforbrug fra 2015 til allerede disponerede og igangsatte tiltag. Det skønnede merforbrug dækkede over udfordringer særligt på de specialiserede socialområder, Velfærd & Omsorg samt på dagtilbudsområdet. Dertil kom en række bevillinger, som forventede budgetoverholdelse, men hvor det kræver en aktiv handling at nå i mål i Det gælder fx skoleområdet, hvor budgetoverholdelse alene er muligt under forudsætning af, at alle skoler såvel som Center for Skoletilbud prioriterer om og bremser op, og det gælder Økonomiudvalget, hvor der kun kan skabes et mindreforbrug ved en markant opbremsning, der også har personalemæssige konsekvenser.

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 22 På baggrund af resultatet i Forventet Regnskab anbefalede Koncerndirektionen for det første at fastholde udgiftsstoppet og de øvrige iværksatte tiltag i resten af 2016 i bestræbelserne på at sikre budgetoverholdelse i For det andet anbefalede Koncerndirektionen, at der for resten af 2016 blev iværksat udgiftsreducerende tiltag i størrelsesorden mio. kr., fordelt på henholdsvis driftsog anlægssiden. Dette for at sikre tilstrækkelig robusthed i forhold til at overholde budgettet samt for at imødekomme et muligt likviditetsmæssigt pres. Det er disse forslag til omkostningsreduktioner, som nu forelægges alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på juni-møderækken med henblik på at sikre udgiftsreduktioner i I alt forelægges der forslag for 20,2 mio. kr. fordelt på 4,9 mio. kr. på driftssiden (jf. bilag 1) og 15,3 mio. kr. på anlægssiden (jf. bilag 2). Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det vil være muligt at gennemføre de fremsatte forslag på såvel drifts- som anlægssiden. Dog vil gennemførelse af forslagene have konsekvenser for hhv. borgere og medarbejdere. Konsekvenserne er beskrevet ud for det enkelte forslag. Ved en realisering af forslagene er Koncerndirektionen af den opfattelse, at vi i tilstrækkelig grad har sikret robusthed i forhold til at overholde budgettet i Såfremt de frigjorte budgetmidler på henholdsvis drifts- og anlægssiden ikke bliver anvendt i forbindelse med yderligere økonomiske udfordringer i de kommende budgetopfølgninger, vil de kunne bidrage positivt til kommunens likviditetsudvikling. Handicappolitik: Ingen bemærkninger. Økonomi og finansiering: Såfremt forslagene realiseres vil de bidrage til dels overholdelse af det vedtagne budget 2016, dels en forbedring af kommunens likviditet. Likviditetstrækket vil således blive reduceret svarende til det beløb, som udgifterne nedbringes med. Hvis alle forslag realiseres vil likviditetstrækket blive 20,2 mio. kr. billigere. Bilag: 1. Bilag 1 - Udgiftsreducerende tiltag (drift). 2. Bilag 2 - Udgiftsreducerende tiltag (anlæg)

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Udpegning af politiske deltager i Alliancegruppen for +DIG-indsatsen Sagsnr.: 16/6983 Resumé: Projektet +DIG nedsætter en Alliancegruppe bestående af borgere, erhvervsfolk, repræsentanter for kommunens institutioner og administrationen, eksterne partnere og repræsentanter for SUS og Helsefonden. Administrationen anbefaler, at fagudvalgene Udvalget for Børn & Ungdom og Udvalget for Kultur & Fritid udpeger 1-2 politiske medlemmer hver til Alliancegruppen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom hver udpeger 1-2 medlemmer til Alliancegruppen. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom Sagsfremstilling: +DIG-projektet er på vej ind i en ny fase, hvor samarbejdet mellem mange forskellige aktører i samfundet skal konkretiseres. Den administrative koordinationsgruppe, som udgøres af Inger Marie Vynne, Jan Dehn, Helle Dydensborg, Erik Barfoed, Sine Jung Gormsen fra Lejre Kommune og Elsebeth Kirk Muff og Anna Mollerup fra SUS, har derfor besluttet at nedsætte en Alliancegruppe, som skal samle lokale aktører, eksterne partnere og samarbejdspartnere omkring indsatsen. Dette er en central del af den Collective Impact-metode, som indsatsen bygger på, og som Helsefondens finansiering forudsætter. Tanken bag Collective Impact er, at problemer som ensomhed blandt børn og unge kun kan løses ved en fælles indsats blandt mange aktører i samfundet, og skal være datadrevet, hvorfor også SFI er tilknyttet arbejdet. Den administrative koordinationsgruppe anbefaler, at Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom udpeger 1-2 politiske deltagere til Alliancegruppen, som repræsentanter for den politiske vinkel. Listen over, hvem der i øvrigt bliver inviteret til Alliancegruppen er besluttet af koordinationsgruppen. Målet har været at få en bred repræsentation af forskellige aktører i samfundet både lokalt og fra nationale aktører. Listen over, hvem der er inviteret til Alliancegruppen er vedlagt. Den invitation, som er sendt til de kommende medlemmer, er ligeledes vedlagt. Hvad er +DIG? Med +DIG ønsker vi at samle alle aktører i lokalsamfundet, som har lyst til at tage aktivt ansvar for at bekæmpe mistrivsel og ensomhed blandt børn og unge i Lejre Kommune: Både unge der kender til problemet, forældre, borgere, engagererede i lokale foreninger og organisationer, erhvervsdrivende i kommunen eller noget helt tredje. Mange gør allerede en indsats. Men ofte gør vi det hver for sig - i børnehaven, i skolen, i klubben eller derhjemme. Og selv om der er gang i mange gode initiativer, kommer det ikke alle til gode. Der er fortsat børn, som ofte føler sig ensomme og ikke trives. Der er ikke én enkel løsning på, hvordan vi kommer ensomheden til livs og får flere med i fællesskabet. Så der er brug for at arbejde mere sammen på tværs i hele kommunen og brug for at koordinere vores initiativer og indsatser bedre.

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 24 +DIG opfordrer til en helt ny måde at arbejde sammen om et komplekst socialt problem. Det vil her sige problemer, der ikke kan løses af én sektor alene, men kræver at flere sektorer som kommune og civilsamfund arbejder tæt sammen om at knække koden og trække i den samme retning efter fælles mål og vision. Hvad er målet med +DIG? Visionen for +DIG er, at alle børn og unge i Lejre Kommune skal føle sig set, hørt og anerkendt og som en del af fællesskabet. Vi kan alle være med til at skabe øget trivsel for børn og unge i Lejre. Vi kan blive bedre til at få øje på de ensomme børn og unge, bedre til at invitere dem med i fællesskabet og bringe deres ressourcer i spil. For at det skal lykkes, er der brug for en koordineret indsats med en fælles målsætning. Vi ved, at et sådant forpligtende samarbejde, hvor alle, der er en del af børnene og de unges liv, sidder med om bordet, kan gøre en varig forskel og være med til at skabe nye løsninger. Hvem er +DIG? +DIG er et samarbejde mellem Lejre Kommune, Helsefonden og Socialt Udviklingscenter SUS. Helsefonen har bevilget 15 mio. kr. til at afprøve arbejdsmetoden "Collective Impact" i henholdsvis Lejre og Helsingør Kommuner. Det overordnede mål at mindske den negative sociale arv, i Lejre har vi valgt at sætte fokus på ensomhed i Helsingør handler det om børn og overvægt. Initiativet løber over fire år ( ). Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at Alliancegruppen vil blive væsentligt styrket af politisk repræsentation fra de to centrale fagudvalg i projektet. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser Bilag: 1. Invitation til Alliancegruppen i +DIG.pdf 2. Bruttoliste Alliancegruppe maj 2016.docx 3. Alliancegruppe +DIG kommissorium Maj 2016.pdf 4. +DIG UBU og UKF Juni 2016.pptx

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side JA - Kontanthjælpsloft og 225 timers reglen Sagsnr.: 16/6014 Resumé: Folketinget besluttede 17. marts 2016 stramninger for modtagere af integrationsydelse, kontanthjælp samt integrationsydelse. Der sættes et loft over ydelserne og der er økonomiske konsekvenser for målgruppen, såfremt de ikke opnår ordinært job minimum 225 timer inden for et år. Økonomiske konsekvenser kan være, at flere borgere i målgrupperne ikke har mulighed for at betale deres husleje, elregning og varmeregning. Endvidere vil familier med børn få svært ved at understøtte børnenes behov for deltagelse i aktiviteter. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at orientering om kontanthjælpsloft samt 225 timers reglen tages til efterretning Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Familier. Sagsfremstilling: Folketinget har den 17. marts 2016 vedtaget lovforslag 113, som betyder stramninger på kontanthjælpsområdet i form af kontakthjælpsloft, skærpet rådighedskrav og afkortning af uddannelses- og kontanthjælpsmodtageres ret til ferie. Endvidere Lovforslag L 111, som indebærer en udvidelse af personkredsen for integrationsydelse. Kontanthjælpsloftet Det nye kontanthjælpsloft får virkning pr. 1. oktober Loftet gælder både for nuværende og nye modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Loftet er en grænse for, hvor meget man samlet kan modtaget i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Loftet gælder også for integrationsydelse og uddannelseshjælp. Loftet omfatter ikke tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse, børnetilskud m.v. Loftet virker på den måde, at hvis de samlede ydelser overstiger loftet, reduceres først i særlig støtte og dernæst i boligstøtte. Der bliver dermed ikke skåret i selve integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, men alene i den særlige støtte og boligstøtten. 225-timers reglen 225-timers reglen har virkning fra 1. oktober 2016 og berører alle, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp timers reglen betyder, at alle der har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år skal have haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Det svarer til godt 6 ugers fuldtidsarbejde eller 5 til 6 timers arbejde om ugen i et helt år. Visse grupper af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse, vil være undtaget fra 225-timersreglen. Konsekvenserne ved ikke at opfylde kravet om 225 timers arbejde inden for 12 måneder:

28 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 26 For ægtepar: Hvis den ene person i et ægtepar ikke opfylder kravet om 225 timers arbejde, vil vedkommende ikke være berettiget til kontanthjælp. Hvis begge personer i ægteparret ikke opfylder kravet, bortfalder kun den ene kontanthjælp. Så snart begge ægtefæller har arbejdet 225 timer, vil ægteparret igen være berettiget til fuld kontanthjælp Ugifte personer der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp på voksensats vil få reduceret deres kontanthjælp med 1000 kr. pr. måned Ugifte personer, der modtager mindre end voksensatserne, får reduceret hjælpen med 500 kr. om måneden Ugifte personer der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse er ikke omfattet af 225-timers reglen. Der vil i perioden fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 være overgangsregler, således at 225-timers reglen får fuld virkning fra 1. april ugers ferie i stedet for 5 Hvis du har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder har du nu kun ret til 4 ugers ferie i stedet for de nuværende fem uger. Du skal stadig aftale ferien med Jobcentret og en ferieperiode må maksimalt vare 2 uger. Denne bestemmelse træder i kraft 1. april Konsekvenser: Boligomkostningerne i Lejre Kommune ligger forholdsvis højt, hvilket betyder, at lovændringerne vil ramme en stor del af målgruppen i Lejre Kommune, hvor flere vil få svært ved at klare boligomkostningerne og andre fornødne daglige udgifter så som mad. Gruppen af aktivitetsparate, der ikke kan friholdes for 225 timers reglen, forudses at blive særlig ramt, da de vil få svært ved at kunne klare 225 timers ordinært arbejde. Sårbare familier og borgere med krydspres af udfordringer vil opleve et yderligere økonomisk pres og det kan forventes at niveauet for deltagelse i almene aktiviteter for målgruppen børn vil dale. Der fremsendes partshøringsbreve ud til over 400 borgere i slutningen af maj måned. Der henvises til medsendte bilag med relevante cases. Administrationens vurdering: Ingen Handicappolitik: Målgrupperne der er omfattede er blandt andet også handicappede. I forhold til denne målgruppe vil handicappolitikken blive anvendt. Økonomi og finansiering: I takt med, at niveauet for kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp nedsættes, vil kommunens udgifter blive mindre. Bilag: 1. Oversigt over kontanthjælpsloftet for de enkeltemågrupper.pdf 2. Cases på virkningen af lovændring jf. lov om aktiv socialpolitik

29 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Årsstatistik, Ankestyrelsens behandling af klager i 2015 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Sagsnr.: 15/4894 Resumé: Sagen præsenterer en kort oversigt over Ankestyrelsens behandling af klager i 2015 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Sagen fremlægges parallelt i Udvalget for Børn & Unge, Udvalget for Social Sundhed & Ældre, og Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen tages til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Sagsfremstilling: Ankestyrelsen har fremsendt statistik over antallet af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområderne, som styrelsen har behandlet og afgjort i Ankestyrelsen har i 2015 afgjort 130 sager og har i samme periode modtaget 110 klagesager (som behandles senere). I 2014 afgjorde Ankestyrelsen 135 sager og modtog i samme periode 104 klagesager. Klagerne vedrører Lejre Kommunes afgørelser i relation til: LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Lov om social pension og Lov om højeste, mellemste m.v. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (f.eks. særlig støtte, hjælpemidler, magtanvendelse m.v.) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering m.v. Klagestatistikken er opdelt i fire kategorier: Afvist: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også skyldes, at klageren opgiver klagen Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse Ændret/ophævet: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse Hjemvist: Sagen sendes tilbage til kommunen. Kommunen skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Det kan også være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen.

30 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 28 Lejre Kommunes omgørelsesprocent set i forhold til landstotalen Omgørelsesprocenten er andelen af sager inden for hvert lovområde - eksklusiv de afviste/bortfaldne sager - der enten er blevet hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen. For mange kommuner kan der være få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Omgørelsesprocenten kan derfor svinge meget fra den ene opgørelse til den anden. Omstødelsesprocent højere en landstotalen Lov om aktiv socialpolitik: Lejre Kommune 37 % Landstotal 31 % Serviceloven: Lejre Kommune 36 % Landstotal 33 % Lov om aktiv beskæftigelse: Lejre kommune 40 % Landstotal 17 % Pensionsloven: Lejre kommune 14 % Landstotal 9 % Lov om sygedagpenge: Lejre Kommune 29 % Landstotal 16 % Omstødelsesprocent lavere end landstotalen Retssikkerhedsloven: Lejre kommune 25 % Landstotal 52 % Omgørelsesprocenten for de øvrige lovområder, baserer sig for Lejre Kommunes vedkommende, på behandlingen af ganske få sager (6 i alt), hvorfor disse omgørelsesprocenter ikke er fremhævet særskilt. Hvordan arbejder vi med kvaliteten i vores afgørelser og sagsbehandling? Der er på tværs i Lejre Kommunes administration iværksat et større projekt med fokus på at højne kvaliteten i borgerbetjeningen og sagsbehandlingen. Projektet omfatter en række delindsatser bl.a. med fokus på: Omorganisering og styrkelse af myndighedsarbejdet på det specialiserede socialområde for børn og for voksne At udarbejde vejledninger, der skal støtte medarbejderne i at foretage korrekt og effektiv myndighedsbehandling og afgørelser Information på der skal gøre det nemmere for borgerne selv, at finde svar og sikre forventningsafstemning At udvikle samarbejdet mellem Lejre Kommunes administration og borgerrådgiveren til gavn for borgerne At skabe sammenhængende borgerforløb, der styrker samarbejdet på tværs af organisationen bl.a. i relation til: Unge og voksne borgere og familier, hvis sager går på tværs af den kommunale organisation Børn med behov for støtte ud over det, der kan tilbydes indenfor rammerne af dagpleje, børnehave eller skole. Ankestyrelsens fremsendte årsstatistik for 2015 er vedlagt som bilag. Udtalelser: Ankestyrelsens årsstatistik 2015 fremlægges for handicaprådet. Administrationens vurdering: Resultater af arbejdet med Bedre kvalitet i borgerbetjeningen påvirker sagsbehandlingsforløb og organisatoriske arbejdsgange i de dele af organisationen, hvor delindsatserne er forankret. Handicappolitik:

31 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 29 Økonomi og finansiering: Ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: 1. Ankestatistik 2015, Lejre kommune

32 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Drøftelse af fællesmøde mellem UBU og UKF om børnekultur Sagsnr.: 16/5427 Resumé: 1. juni 2016 blev der afholdt et fællesmøde mellem Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn og Ungdom. Dagsordenen for mødet var at sætte fokus på, hvordan udvalgene kan samarbejde omkring børnekultur i Lejre Kommune. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen drøftes. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Sagsfremstilling: Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom ønsker at fremme børnekulturen i Lejre Kommune. På den baggrund blev der 1. juni afholdt et fællesmøde, hvor børnekulturen i Lejre Kommune blev sat på dagsordenen. Foruden en række oplæg, skulle udvalget drøfte mulighederne for at fastlægge en arbejdsvision for udvalgenes arbejde med børnekultur. Herudover skulle udvalgene forholde sig til den proces-og tidsplan for visionsarbejdet med børnekulturen i Lejre Kommune. I denne sag skal Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom drøfte resultaterne fra fællesmødet på deres respektive udvalgsmøder. Administrationens vurdering: Fællesmødet er en vigtig politisk pejling for administrationen og de respektive aktører i deres videre arbejde med børnekulturen i Lejre Kommune. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering:

33 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

34 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 32 Underskriftsside Carsten Rasmussen (A) Villy Hauritz (F) Carsten Helles Rasmussen (V) Julie Hermind (F) Henning Nielsen (V) /Jan Dehn

35 Bilag: 2.1. Brev til kommunalbestyrelserne om inklusion i folkeskolen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 39635/16

36 Til kommunalbestyrelsen Folkeskolen og status på inklusionsindsatsen Ministeren for børn, undervisning og ligestilling igangsatte i efteråret 2015 et inklusionseftersyn. Der blev nedsat et ekspertudvalg af kommunale ledere og medarbejdere, der skulle afdække kommunernes inklusionsindsats og komme med praksisnære anbefalinger. Ekspertudvalget, med formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i spidsen, har den 11. maj 2016 overleveret sin rapport til minister Ellen Trane Nørby. Dato: 11. maj 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 KL har på forskellig vis bidraget med viden til ekspertudvalgets arbejde herunder med fakta om kommunernes ressourceforbrug i folkeskolen og forskellige måder at tilrettelægge inklusionsindsatsen på../. KL har den 11. maj 2016 udsendt denne pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen. Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om, at 96 pct. af eleverne i 2016 skal være en del af det almene fællesskab i folkeskolen. Aftalen blev indgået for at vende en uheldig udvikling, hvor skolerne ekskluderede flere og flere elever. Kommunerne brugte en meget stor andel af de samlede ressourcer til specialtilbud, uden at eleverne der og i folkeskolen fik tilstrækkeligt gode resultater. Det er aftalt, at regeringen og KL skal drøfte inklusion og ekspertgruppens arbejde som led i økonomiforhandlingerne. Her vil vi også drøfte status på arbejdet med folkeskolereformen. For KL er det vigtigt, at der skabes enighed om, at målet fortsat er, at flest mulige børn skal være en del af det almene fællesskab. Folkeskolereformen med mere tid til at lære, afvekslende og motiverende undervisning, hjælp til faglig fordybelse, åben skole og motion og bevægelse er gode elementer til at styrke læring og trivsel for alle børn. Også for børn med særlige behov. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger spiller en vigtig rolle. Kommunerne er nået langt, men er endnu ikke i mål. Det er naturligvis en lang proces, som kommunerne og skolerne også har grebet forskelligt an. Der arbejdes målrettet på, at alle elever skal lære så meget, de kan og samtidig trives. Det gælder uanset, om de er i det almene fællesskab i folkeskolen eller i et specialtilbud.

37 KL vil gerne opfordre til, at alle kommuner tager positivt imod ekspertudvalgets rapport, og at kommunalbestyrelsen bruger anledningen til i den kommende tid at gøre status på arbejdet med reformen og en inkluderende skole. KL udsender i næste uge en række aktuelle nøgletal til alle forvaltninger: Tal for folkeskolen. Sammen med nøgletallene vedlægges et materiale om, hvordan nøgletallene kan bruges i kommunens videre arbejde med at skabe en skole for alle. I dette arbejde kan kommunen drage god nytte af inspirationen fra ekspertudvalget. Dato: 11. maj 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 I forlængelse af drøftelserne med regeringen om folkeskolen vil KL udsende yderligere information om, hvordan KL vil understøtte kommunernes fortsatte arbejde med at omstille skolen../. Ekspertudvalgets rapport kan findes via dette link: Rapport Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe

38 Bilag: 2.2. Bilag C - Procedure ved bekymring for radikalisering ekstremisme af børn og unge i Lejre Kommune (2).pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 40542/16

39 Maj 2016 Procedure ved bekymring for radikalisering/ekstremisme af børn og unge i Lejre Kommune Danmark har i de senere år oplevet en stigende trussel fra radikaliserede og ekstremistiske miljøer. En central del af den danske forebyggelsesindsats løftes af fagpersoner i kommunerne og politiet som led i det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme blandt børn og unge varetages af det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi det såkaldte SSPsamarbejde. Radikalisering forstås som en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af antidemokratiske eller voldelige midler, herunder terror, i et forsøg på at opnå et bestemt politisk og/eller ideologisk mål. Det skal understreges, at radikalisering skal opfattes bredt, hvorfor det kan optræde i ekstremistiske miljøer, f.eks. blandt højre- og venstreekstremister, militante dyresagsaktivister m.v. Lejre Kommune har med afsæt heri udarbejdet nedenstående tværgående procedure til kommunens fagpersoner ved bekymring for børn og unge. Der ytres bekymringer relateret til radikalisering/ekstremisme et sted i kommunen Kontakt Lejre Kommunes SSP-konsulent, der er repræsentant i Radikaliseringsnetværket Midt- og Vestsjælland Fremsend underretning til Frontteamet på underretning@lejre.dk med kopi til SSP-konsulent (rep. i radikaliseringsnetværket) på petj@lejre.dk Efter modtagelse af underretningen påbegyndes nedenstående proces:

40 Aktivitet Ansvarlig Deltagere Tidsramme 1. Ved modtagelse vurderer Frontteamet, hvorvidt henvendelsen kræver øjeblikkelig handling. Ved akutte henvendelser ringes til 114. Hvis ikke indkaldes SSP-konsulenten til internt møde med henblik på videre koordinering. Frontteam Orientering fra Frontteam til afdelingslederen, Centerchefen for CBUF, Centerchef for CS, direktøren samt eventuelt primær sagsbehandler 1. Frontteam 2. SSP-konsulenten Ved henvendelse der vurderes at kræve øjeblikkelig handling, kontakter Frontteamet politiet med det samme. Frontteamet indkalder SSPkonsulenten til internt møde indenfor 24 timer fra modtaget underretning. 2.Fremsendelse af politianmeldelse med angivelse af kontaktperson fra både Frontteam samt SSP-konsulenten via Antiradikaliseringshotline på tlf Koordinering og planlægning af bekymringssamtale med Politiet i Midt- og Vestsjælland Frontteam Koordinationen forestået af Frontteam og SSP-konsulenten SSP-konsulenten 1. Frontteam 2. SSP-konsulenten 3. SSP-konsulenten 4. Midt- og Vestsjællands Politi Indenfor 24 timer fra modtaget underretning Dagen efter fremsendelse af politianmeldelse 4. Videre koordinering og planlægning af bekymringssamtalen herunder indkaldelse af relevante parter til samtalen. Frontteam 1. Frontteam 2. SSP-konsulenten 1-2 dage efter politianmeldelsen er afsendt 5. Bekymringssamtalens afholdelse 1-2 timers varighed 6. Efterbearbejdning af bekymringssamtalen herunder videreformidling/koordinering til alle relevante parter herunder afdelingslederen, Centerchefen for CBUF, Centerchef for CS samt direktøren Frontteam = mødeleder SSP-konsulent = referent Frontteam 1. Frontteam 2. Evt. tolk 3. SSP-konsulenten 4. Midt- og Vestsjællands Politi 5. Barnet/den unge/familien 6. Andre relevante parter 1. Frontteam 2. SSP-konsulenten 2-3 dage efter modtagelse af underretningen Efter behov 2 S i d e

41 Bilag: 2.3. Brev fra Gjeddesgaard om lukning af skole- og opholdsdel Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 41397/16

42

43 Bilag: 2.4. FOKUS-Skoleområde Marts 2016 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 41877/16

44 Fokusopfølgning Skoleområdet pr Formål 1 Økonomiudvalget har besluttet, at der på skoleområdet skal ske en månedlig fokusopfølgning. Dette omfatter, at der hver måned skal udarbejdes en rapport med overordnet ledelsesinformation om budget og forbrug, herunder evt. afvigelser på området. Rapporten der udarbejdes af KØA, sendes til skolechefen samt Koncerndirektionen. Rapporten skal endvidere indgå i det fælles skoleledermøde en gang om måneden. Økonomiopgørelse I det følgende gives et fokusoverblik over skoletilbuds økonomi pr. 31/ De viste tabeller er: 1. Økonomiopgørelse 2. Konstateret merforbrug (-) og mindreforbrug (+) 3. Lønudvikling og udvikling i antal ansatte - januar 2015 til januar FLIS nøgletal Nedenstående tabel viser forbruget pr. 31. marts 2016 for politikområdet skoletilbud. Forbrugsprocenten for samme tid sidste år angiver forbruget for perioden til i forhold til de samlede udgifter i Hvis alle udgifter og indtægter falder ligeligt i årets 12 måneder vil forbrugsprocenten efter 3 måneder være 25 %. Tabel 1: Økonomiopgørelse pr Oprindeligt budget 2016 Økonomiopgørelse (mio. kr.) Korrigeret budget 2016 Forbrug pr. 31/ Forbrugspct. Pr. 31/ Forbrugspct. Samme tid sidste år Uden overførsel 82,5 81,3 4,1 5,0% -5,4% Fælles udgifter og indtægter 21,6 20,7 3,0 14,5% 8,7% Forældrebetaling SFO -24,8-24,8-6,7 27,1% 24,9% Fripladser, søskenderabat m.v. 8,6 8,6 2,3 27,2% 22,7% Bet til/fra stat og kommuner skoler og SFO 36,0 36,0-0,3-0,9% 1,2% Specialundervisning m.v. 41,1 40,7 5,8 14,2% 0,0%

45 Økonomiopgørelse (mio. kr.) Oprindeligt budget 2016 Korrigeret budget 2016 Forbrug pr. 31/ Forbrugspct. Pr. 31/ Forbrugspct. Samme tid sidste år Med overførsel 195,9 195,8 54,1 27,6% 26,2% Allerslev skole 35,5 35,5 9,4 26,4% 26,5% Bramsnæsvig skole 23,3 23,3 6,3 26,9% 26,2% Hvalsø skole 39,4 39,3 10,9 27,7% 25,0% Kirke Saaby skole 19,3 19,3 5,5 28,6% 28,1% Kirke Hyllinge skole 25,4 25,4 6,7 26,4% 30,2% Osted skole 12,8 12,8 4,3 33,6% 26,6% Trællerup skole 19,9 19,9 5,1 25,8% 24,3% Firkløverskolen 15,5 15,5 4,7 30,3% 23,4% Ungdomsskolen 4,8 4,8 1,2 25,4% 26,8% 2 I alt 278,5 277,1 58,2 21,0% 21,0% Kilde: OPUS pr Drift Forbrugsprocenten for hele skoletilbud er på 21 % og ligger under den lineære forbrugsprocent på de 25 %. Det er dog mere relevant at sammenligne med forbrugsprocenten fra sidste år frem for den lineære forbrugsprocent. Forbrugsprocenten ligger på niveau med sidste år, hvor regnskabsresultat var et merforbrug på 10 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at mindreforbruget udelukkende er på centrale konti, hvor der kan være væsentlige periodeforskydninger. Tabel 2 -Konstateret merforbrug (-) og mindreforbrug (+) i januar til marts samt skolernes aktuelle forventninger til merforbrug (-) og mindreforbrug (+) i resten af 2016 opgjort pr. 29. april Merforbrug Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Saaby Skole Kirke Hyllinge Skole Osted Skole Trællerup Skolen Firkløverskolen Ungdomsskolen I alt Kilde- Styringsark - KLARHED Skoleområde Ovenstående viser afvigelsen på den enkelte skole i forhold til budget og forbrug i de enkelte måneder. Ovenstående medtager den fremtidige forventning i forhold til tilretning af budgetterne.

46 I nedenstående er vist udviklingen i den akkumulerede afvigelse set i forhold til prognose primo 2016 og ny prognose til Akkumulerede forventninger til regnskab Jan feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Prognose primo 2016 Faktisk afvigelse 2016 Ny prognose 2016 Økonomioverblik, der ligeledes fremlægges som bilag til månedsopfølgning, indeholder kun de politisk vedtaget korrigeret budgetter på de enkelte skolebevillinger. I fokus notatet tages der også højde for fremtidige forventet budgettilpasninger, som ikke er politisk godkendt. Dette er f.eks. i forhold til tillægsbevillinger til specialundervisning svarende til visitationen for skoleåret (i alt for de 8 skoler 14,1 mio. kr.), mindre forventede tillægsbevillinger til SFO pga. regulering af børnetal og mindre forventede tillægsbevillinger pga. regulering af elevtal. I ovenstående er skolernes indberetninger, at der i årets første 6 måneder forventes et merforbrug. Modsat forventer skolerne i åres anden halvdel et mindreforbrug, således der i alt forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. Kr. i Hertil skal lægges tilbagebetaling af gæld vedrørende merforbrug 2015, der ikke på nuværende tidspunkt er indregnet i budget 2016 eller i ovenstående. De iværksatte initiativer på skoleområdet for at sikre budgetoverholdelse i 2016 er: På skolerne igangsætter man ikke nye aktiviteter og holder i øvrigt igen på udgiftsniveauet. Der foregår målrettede personaletilpasninger i forhold til ressourcetildelingen. Dette betyder at skolerne lige nu undersøger og gennemfører alle muligheder for personaletilpasninger herunder mulige klassesammenlægninger, mindre vikarforbrug. mv. Ledige stillinger genbesættes ikke umiddelbart. Iværksatte indskrænkninger vil først have effekt i de kommende måneder, hvorfor forbruget forventes at falde fremadrettet Der sker en tæt månedlig opfølgning imellem skoleleder og centerchef om skolens forbrug og fremadrettede forventninger

47 Der er udarbejdet forbedrede økonomiopfølgningsredskaber i samarbejde mellem KØA og CS Tabel 3 -Lønudvikling og udvikling i antal ansatte januar 2015 til januar 2016 Overenskomstområde Fuldtid jan-2016 Løn ialt jan-2016 Fuldtid jan-2015 Løn ialt jan-2015 Fuldtid stigning Løn ialt stigning Ialt 451, ,5 460, ,6-2,1% 4,3% Administration og it mv., KL 11, ,4 12, ,5-6,9% 3,0% Akademikere, KL 1, ,6 0, ,3 142,3% -14,5% Ledere m.fl., undervisningsområdet 21, ,7 24, ,1-12,5% 5,8% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 277, ,3 270, ,3 2,5% 4,5% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 84, ,6 94, ,1-11,1% 2,9% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 2, ,8 2, ,7 0,0% 6,4% Pædagogisk uddannede ledere 9, ,0 8, ,7 12,5% 2,9% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 34, ,1 35, ,7-2,8% 1,4% Rengøringsassistenter, KL 0, ,2 0, ,9-5,9% 1,9% Teknisk Service 9, ,5 11, ,2-18,2% 3,1% Kilde: KRL Kommunernes og Regionernes Løndatakontor 4 I ovenstående fremgår udvikling fra januar 2015 til januar 2016 i forhold til såvel antal ansatte som udviklingen i den gennemsnitlige løn.

48 Nøgletal Tabel 4 - FLIS nøgletal for februar 2016 jan-16 Lejre Kommune Landsgenn emsnit 5 mest sammenlig nelige landsplan - Skole området Hedensted Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Ringkøbing -Skjern Kommune Syddjurs Kommune Udg. pr. elev (alle skoletyper) Udg. pr.elev spec.skoler og reg. Tilbud Gennemsnitlig skolestørrelse Klassekvotient, klasse Segregeringsprocent, klasse Kilde FLIS nøgletal

49 Bilag: 2.5. Børnetal - Oversigt over 0-2 årige pr pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44857/16

50 Samlet Kapacitet 0-2 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Allerslev Røglebakken Indmeldte Røglebakken Udmeldt normering Røglebakken Difference Røglebakken Venteliste Egebjeget Indmeldte Egebjeget Udmeldt Normering Egebjeget Difference Egebjeget Venteliste Lærkereden Indmeldte Lærkereden Udmeldt Normering Lærkereden Difference Lærkereden Venteliste Fuglereden pulje Indmeldte Fuglereden pulje Udmeldt Normering Fuglereden pulje Difference Fuglereden pulje Venteliste Dagplejen Lejre Indmeldte Dagplejen Lejre Udmeldt Normering Dagplejen Lejre Difference Dagplejen Lejre Venteliste Dagplejen Øm/Glim Indmeldte Dagplejen Øm/Glim Udmeldt Normering Dagplejen Øm/Glim Difference Dagplejen Øm/Glim Venteliste Allerslev samlet Indmeldte ialt Allerslev samlet Kapacitet ialt Allerslev samlet Difference Allerslev samlet Venteliste Allerslev samlet Behovs Prognose

51 Samlet Kapacitet 0-2 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Gevninge Solsikken Indmeldte Solsikken Udmeldt Normering Solsikken Difference Solsikken Venteliste Myretuen Indmeldte Myretuen Udmeldt Normering Myretuen Difference Myretuen Venteliste Dagplejen Gevninge Indmeldte Dagplejen Gevninge Udmeldt Normering Dagplejen Gevninge Difference Dagplejen Gevninge Venteliste Gevninge samlet Indmeldte ialt Gevninge samlet Kapacitet ialt Gevninge samlet Difference Gevninge samlet Venteliste Gevninge samlet Behovs Prognose Kr. Såby Dagplejen Såby Indmeldte Dagplejen Såby Udmeldt Normering Dagplejen Såby Difference Dagplejen Såby Venteliste Tusindfryd Indmeldte Tusindfryd Udmeldt Normering Tusindfryd Difference Tusindfryd Venteliste Kr. Såby samlet Indmeldte ialt Kr. Såby samlet Kapacitet ialt Kr. Såby samlet Difference Kr. Såby samlet Venteliste Kr. Såby samlet Kapacitets Prognose Kr. Såby samlet Behovs Prognose

52 Samlet Kapacitet 0-2 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Hvalsø Avnstrup Indmeldte Avnstrup Udmeldt Normering Avnstrup Difference Avnstrup Venteliste Møllebjerghave Indmeldte Møllebjerghave Udmeldt Normering Møllebjerghave Difference Møllebjerghave Venteliste Den Grønne Kile Indmeldte Den Grønne Kile Udmeldt Normering Den Grønne Kile Difference Den Grønne Kile Venteliste Dagplejen Hvalsø Indmeldte Dagplejen Hvalsø Udmeldt Normering Dagplejen Hvalsø Difference Dagplejen Hvalsø Venteliste Hvalsø Samlet Indmeldte ialt Hvalsø Samlet Kapacitet ialt Hvalsø Samlet Difference Hvalsø Samlet Venteliste Hvalsø Samlet Kapacitets Prognose Hvalsø Samlet Behovs Prognose Ejby og Kr. Sonnerup Hyllebjerget Indmeldte Hyllebjerget Udmeldt Normering Hyllebjerget Difference Hyllebjerget Venteliste Dagplejen Ejby Indmeldte Dagplejen Ejby Udmeldt Normering Dagplejen Ejby Difference Dagplejen Ejby Venteliste Dagplejen Kr.Sonnerup Indmeldte Dagplejen Kr.Sonnerup Udmeldt Normering Dagplejen Kr.Sonnerup Difference Dagplejen Kr.Sonnerup Venteliste Møllehuset Indmeldte Møllehuset Udmeldt Normering Møllehuset Difference Møllehuset Venteliste Ejby og Kr. Sonnerup SamletIndmeldte ialt Ejby og Kr. Sonnerup SamletKapacitet ialt Ejby og Kr. Sonnerup SamletDifference Ejby og Kr. Sonnerup SamletVenteliste Ejby og Kr. Sonnerup SamletBehovs Prognose

53 Samlet Kapacitet 0-2 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Kr. Hyllinge, Såby.Gershøj og Lyndby Ammershøj Pulje Indmeldte Ammershøj Pulje Udmeldt Normering Ammershøj Pulje Difference Ammershøj Pulje Venteliste Lejregård Pulje Indmeldte Lejregård Pulje Udmeldt Normering Lejregård Pulje Difference Lejregård Pulje Venteliste Fjordly Indmeldte Fjordly Udmeldt Normering Fjordly Difference Fjordly Venteliste Dagplejen kr. Hyllinge Indmeldte Dagplejen kr. Hyllinge Udmeldt Normering Dagplejen kr. Hyllinge Difference Dagplejen kr. Hyllinge Venteliste Dagplejen Sæby Gershøj Indmeldte Dagplejen Sæby Gershøj Udmeldt Normering Dagplejen Sæby Gershøj Difference Dagplejen Sæby Gershøj Venteliste Kr. HyllingeSamlet Indmeldte ialt Kr. HyllingeSamlet Kapacitet ialt Kr. HyllingeSamlet Difference Kr. HyllingeSamlet Venteliste Kr. HyllingeSamlet Kapacitets Prognose Kr. HyllingeSamlet Behovs Prognose Osted Dagplejen Osted Indmeldte Dagplejen Osted Udmeldt Normering Dagplejen Osted Difference Dagplejen Osted Venteliste Osted Samlet Indmeldte ialt Osted Samlet Kapacitet ialt Osted Samlet Difference Osted Samlet Venteliste Osted Samlet Kapacitets Prognose Osted Samlet Behovs Prognose

54 Samlet Kapacitet 0-2 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Private Dagplejen Privat Indmeldte Dagplejen Privat Udmeldt Normering Dagplejen Privat Difference Dagplejen Privat Venteliste Privat Samlet Indmeldte ialt Privat Samlet Kapacitet ialt Privat Samlet Difference Privat Samlet Venteliste Privat Samlet Behovs Prognose Kapacitet ialt Lejre kommune Indmelte i alt Lejre kommune Kapacitet ialt Lejre kommune Difference Lejre kommune Venteliste Lejre kommune Kapacitets Prognose Lejre kommune Behovs Prognose Budget grundlag Kommunale vuggestuer Dagplejer Puljeinstitutioner Samlet budget grundlag Budget grundlag i alt Dagpleje + Privat Lejre Kommune Indmelte i alt Lejre Kommune Kapacitet ialt

55 Bilag: 2.6. Børnetal - Diagram over 0-2 årige pr pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44856/16

56 Indmeldte og kapacitet i perioden til årige Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Allerslev Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Gevninge Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Kr. Såby Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal

57 Indmeldte og kapacitet i perioden til årige Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Hvalsø Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal indskrevne børn i distrikt Ejby og Kr. Sonnerup Antal børn Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Kr. Hyllinge Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal

58 Indmeldte og kapacitet i perioden til årige Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Osted Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i Privat pasning Indmeldte Udmeldt Normering Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i Lejre Kommune Indmelte i alt Kapacitet ialt Årstal

59 Bilag: 2.7. Børnetal Oversigt over børnehaverne (3-5 år) pr pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44860/16

60 Samlet Kapacitet 3-5 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Allerslev Røglebakken Indmeldte Røglebakken Udmeldt normering Røglebakken Difference Egebjeget+Egedalen Indmeldte Egebjeget+Egedalen Udmeldt Normering Egebjeget+Egedalen Difference Lærkereden Indmeldte Lærkereden Udmeldt Normering Lærkereden Difference Højen Indmeldte Højen Udmeldt Normering Højen Difference Fuglereden Indmeldte Fuglereden Udmeldt Normering Fuglereden Difference Allerslev samlet Indmeldte ialt Allerslev samlet Kapacitet ialt Allerslev samlet Difference Allerslev samlet Behovs Prognose Gevninge Solsikken Indmeldte Solsikken Udmeldt Normering Solsikken Difference Myretuen Indmeldte Myretuen Udmeldt Normering Myretuen Difference Lindholm Pulje Indmeldte Lindholm Udmeldt Normering Lindholm Difference Gevninge samlet Indmeldte ialt Gevninge samlet Kapacitet ialt Gevninge samlet Difference Gevninge samlet Behovs Prognose

61 Samlet Kapacitet 3-5 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Kr. Såby Tusindfryd Indmeldte Tusindfryd Udmeldt Normering Tusindfryd Difference Agersøgaard Indmeldte Agersøgaard Udmeldt Normering Agersøgaard Difference Abbetved Indmeldte Abbetved Udmeldt Normering Abbetved Difference Kr. Såby samlet Indmeldte ialt Kr. Såby samlet Kapacitet ialt Kr. Såby samlet Difference Kr. Såby samlet Behovs Prognose Hvalsø Remisen Indmeldte Remisen Udmeldt Normering Remisen Difference Skovvejen Indmeldte Skovvejen Udmeldt Normering Skovvejen Difference Søpavilionen Indmeldte Søpavilionen Udmeldt Normering Søpavilionen Difference Den Grønne kile Indmeldte Den Grønne kile Udmeldt Normering Den Grønne kile Difference Møllebjerghave Indmeldte Møllebjerghave Udmeldt Normering Møllebjerghave Difference Avnstrup Indmeldte Avnstrup Udmeldt Normering Avnstrup Difference Hvalsø Samlet Indmeldte ialt Hvalsø Samlet Kapacitet ialt Hvalsø Samlet Difference Hvalsø Samlet Behovs Prognose

62 Samlet Kapacitet 3-5 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Ejby og Kr. Sonnerup Hyllebjerget Indmeldte Hyllebjerget Udmeldt Normering Hyllebjerget Difference Rollingen Indmeldte Rollingen Udmeldt Normering Rollingen Difference Møllehuset Indmeldte Møllehuset Udmeldt Normering Møllehuset Difference Ejby, kr. Sonnerup Samlet Indmeldte ialt Ejby, kr. Sonnerup Samlet Kapacitet ialt Ejby, kr. Sonnerup Samlet Difference Ejby, kr. Sonnerup Samlet Behovs Prognose Kr. Hyllinge, Såby.Gershøj og Lyndby Birken Indmeldte Birken Udmeldt Normering Birken Difference Fjordly Indmeldte Fjordly Udmeldt Normering Fjordly Difference Hyllinge Børnehave Indmeldte Hyllinge Børnehave Udmeldt Normering Hyllinge Børnehave Difference Ammershøj Pulje Indmeldte Ammershøj Pulje Udmeldt Normering Ammershøj Pulje Difference Lejregård Pulje Indmeldte Lejregård Pulje Udmeldt Normering Lejregård Pulje Difference Kr. HyllingeSamlet Indmeldte ialt Kr. HyllingeSamlet Kapacitet ialt Kr. HyllingeSamlet Difference Kr. HyllingeSamlet Behovs Prognose

63 Samlet Kapacitet 3-5 årige jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Osted Osted Indmeldte Osted Udmeldt Normering Osted Difference Fristedet Indmeldte Fristedet Udmeldt Normering Fristedet Difference Osted Samlet Indmeldte ialt Osted Samlet Kapacitet ialt Osted Samlet Difference Osted Samlet Behovs Prognose Kapacitet ialt I alt Indmelte i alt I alt Kapacitet ialt I alt Difference I alt Behovs Prognose Budget grundlag Kommunale børnehaver + selvejende Private Børnehaver Puljeinstitutioner Samlet budget grundlag NØGLETAL Børn i Kommunal institution Børn i puljeinstitutioner Børn i privatinstitutioner Kapacitet på områder Område 1 Indmeldte Indmelte i alt Udmeldt normering Kapacitet ialt Område 2 Indmeldte Indmelte i alt Udmeldt normering Kapacitet ialt Område 3 Indmeldte Indmelte i alt Udmeldt normering Kapacitet ialt Område 4 Indmeldte Indmelte i alt Udmeldt normering Kapacitet ialt

64 Bilag: 2.8. Børnetal Diagram over børnehaverne (3-5 år) pr pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44859/16

65 Indmeldte og kapacitet i perioden til årige 250 Antal indskrevne børn i distrikt Allerslev 200 Antal børn Indmeldte ialt Kapacitet ialt 0 Årstal Antal indskrevne børn i distrikt Gevninge Antal børn Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Kr. Såby Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal

66 Indmeldte og kapacitet i perioden til årige 250 Antal indskrevne børn i distrikt Hvalsø Antal børn Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i distrikt Ejby og Kr. Sonnerup Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal 300 Antal indskrevne børn i distrikt Kr. Hyllinge 250 Antal børn Indmeldte ialt Kapacitet ialt 0 Årstal

67 Indmeldte og kapacitet i perioden til årige 120 Antal indskrevne børn i distrikt Osted Antal børn Indmeldte ialt Kapacitet ialt Årstal Antal børn Antal indskrevne børn i Lejre Kommune Indmelte i alt Kapacitet ialt Årstal

68 Bilag: 4.1. Bilag 1 Ansøgning om nyt køkken fra Foreningen Bramsnæs Nord Børne & Ungdomsforening.docx Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 38180/16

69 Gershøj. August, 2015 Jan Winther Økonomiafdelingen Lejre Kommune Ansøgning til Lejre Kommunes Folkeoplysningsudvalg Bramsnæs Nord Børne & Ungdomsforening ansøger om støtte til nyt køkken Foreningen, Bramsnæs Nord Børne & Ungdomsforening søger hermed Lejre om støtte til et nyt køkken, der er nødvendigt for at skabe nye aktiviteter i området og huse områdets mange frivillige foreninger. Klubben ansøger om støtte til delvis dækning af udgifterne på, kr ,- Klubben har selv gennem frivillige aktiviteter indsamlet et beløb, der skal dække de autorisationskrævende installationer samt materialer til kloakering og ny gulvbelægning i dele af køkkenet. Det ansøgte beløb skal dække indkøb af køkkenelementer, bordplader samt div. vaske mv. (Se vedlagte budgetoverslag på det ansøgte beløb. Indkøb gøres prisbevidst i IKEA med basis køkkenelementer.) Aktive medlemmer samt brugere af huset står selv for at nedtage det gamle køkken og opsætte nyt køkken samt udføre størstedelen af de håndværksmæssige opgaver. Om Bramsnæs Nord Børne og ungdomsforening Foreningen er grundlagt i 1977 og har til huse i Gershøj. Klubben har pt. 107 medlemmer, hvor af hovedparten er børn og unge under 18 år. (Medlemmer af andre foreninger i byen, der bruger huset, er ikke nødvendigvis medlem af foreningen, men tillades alligevel at anvende lokalerne.) Foreningen er drevet af en stor gruppe meget aktive frivillige fra lokalsamfundet og foreningen spiller en væsentlig rolle i lokalsamfundet. Huset bruges ugentligt af gennemsnitligt seks forskellige brugergrupper. Dette er fx litteraturklub for seniorer i lokalområdet, kommunale dagplejere fra hele kommunen, teenagere fra lokalområdet, der mødes i klubbens netcafé, seniorer der mødes om husgerningssysler, seniorer, der spiller kort, sejlklub for børn, samlingspunkt for fritidsfiskerforeningen over vinteren, samlingspunkt for seniorforeningen osv. Her ud over arrangeres månedligt særarrangementer for at skabe netværk blandt børn og unge og deres forældre. Dette kan være fællesspisninger, kreative aktiviteter mm. Endelig bruges huset flittigt af foreningerne i byen, der holder møder i klubbens lokaler. Fælles for disse aktiviteter er, at det kræver et velfungerende køkken i klubbens lokaler. Se mere på 1

70 Gershøj. August, 2015 Baggrund for ansøgningen Brugen af lokalerne har med årene ændret sig Foreningen har efter nogle stabile år igen en tilvækst af aktiviteter, og en medlemsfremgang, der inkluderer medlemmer fra Gershøj, Lyndby, Holstensminde, Kr. Hyllinge og Sæby (og delvist fra nabokommunen, Skibby.) I 70 erne og 80 erne da børn ikke gik i SFO, blev lokalerne brugt til leg og samvær i eftermiddags-timerne. I dag bliver lokalerne typisk brugt til aftenaktiviteter og weekendaktiviteter. Huset er dermed i dag primært et hus for aktiviteter på tværs af generationer samt et samlingssted for lokalområdets mange forskellige frivillige foreninger. Det er vi glade for, men det stiller nye udfordringer til lokalerne, som vi nu forsøger at forholde os konstruktivt til. Vores køkken, der er det gamle industrikøkken fra de tider, hvor der var glasfiberfabrik i bygningen, er udtjent. Det er vanskeligt at renholde, der er ikke aflåste skabe, og da det er et tekøkken, er der langt fra nok plads, da vi ikke sjældent er flere end 30 personer på samme tid i lokalerne. Det har en stor betydning for husets anvendelse som samlingspunkt, at vi kan lave en simpel frokost, servere kaffe til 40 personer eller smøre 30 leverpostejmadder. Ligesom en række af vores populærere aktiviteter ofte kulminerer med fællesspisning. Kan vi samarbejde med kommunen om et nyt køkken? Bestyrelsen har overvejet mulighederne for at renovere det gamle køkken, men det lader sig ikke gøre. Til gengæld mener vi, at vi er i stand til at opsætte et nyt køkken, og delvist annektere de eksisterende kloakker og vandledninger, samt bringe et køkken op på niveau med de beskedne krav, som brugerne har. Vi har blot ikke økonomi til at indkøbe nye køkkenelementer. Bestyrelsen for klubben er i stand til at mobilisere frivillig kvalificeret arbejdskraft fra medlemmer og brugere af klubben. Klubben er ligeledes i stand til at bekoste en del af de nødvendige byggematerialer, der er nødvendige for at bringe lokalet i stand til nyt og større køkken. Dette er baggrunden for nærværende ansøgning, som vi håber, at Folkeoplysningsudvalget vil se positivt på. Med venlig hilsen Stine Nissen, Formand for Børne- og ungdomsforeningen Bramsnæs Nord. Mågevej 14, Gershøj. Mob

71 Gershøj. August, 2015 Budget for det ansøgte beløb IKEA Luftig Emhætte 599 Daglig kogeplader, 4 blus Metod, underskabe, div størrelser Metod, højskabe 5994 Div. sokler, ben, beklædning, lister og tilbehør til opbevaring 6000 Bredskær indbygningsvask 1899 Numeär, vask 1099 Ringskär, blandingsbatteri, stort med brus 788 Bordplade, Hällestad 3100 I alt ** ,- Yderligere mere detaljerede kommentarer til indkøbet: 1. Alle indkøb foretages i IKEA, da det vurderes at basis elementerne har den nødvendige kvalitet. Klubben har i dag dels køleskab, opvaskemaskine samt ovn og et komfur, der bibeholdes for at holde omkostningerne nede. Det nye køkken etableres således, at der er mulighed for på sigt, at etablere større og mere effektive opvaskemaskiner mv., hvis dette skulle blive nødvendigt i forhold til fremtidige brug. 2. Køkkenet skal opsættes, hvor det nuværende køkken er. Dog skal det være et åbent køkken, der inddrager arealet, hvor foreningens uhensigtsmæssige depotrum er. Dette depotrum nedrives og erstattes med højskabe, således at områdets foreninger kan få hvert deres aflåste skab til diverse materialer. Det åbne køkken skal opsættes således, at det kan betjene de mange meget forskellige brugergruppers behov. Der er tale om et åbent køkken, der integreres i det nuværende storrum, således, at man kan servere/sælge mad og kaffe fra en åben disk, men også lave mad til større grupper samtidig med, at man kan være i dialog med brugerne af rummet. Der er tale om et praktisk, simpelt køkken, der er let at renholde, robust og rummeligt. Skitsetegninger kan fremsendes efter ønske. 3. Vi leverer naturligvis gerne efterfølgende et detaljeret regnskab, der kan dokumentere brugen af støttebeløbet. 3

72 Bilag: 6.2. Lejre Kommune rapport maj 2016 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 46088/16

73 Lejre Kommune Kvaliteten af sagsbehandlingen i Center for Børn, Unge og Familier Rapport maj 2016 Revision. Skat. Rådgivning.

74 Lejre Kommune Kommunaldirektør Inger Marie Vynne Møllebjergvej Hvalsø Kære Inger Marie Vynne Hermed fremsendes som aftalt afrapporteringen på den udførte foranalyse af kvaliteten i sagsarbejdet i Lejre Kommunes Center for Børn, Unge og Familier. Rapporten er PwC s analyse af Lejre Kommunes forvaltning af de omfattede områder, baseret på de oplysninger og data, der har været tilgængelige på tidspunktet for opgavens udførelse. Med venlig hilsen Henrik Petersen Tina Kyhl director senior consultant M: M: E: hpn@pwc.dk E: tky@pwc.dk PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr Strandvejen 44, 2900 Hellerup T: , F: ,

75 Lejre Kommune - rapport PwC Indholdsfortegnelse 1. Analysens omfang og tilgang 4 2. Indledning 5 3. Sagskvalitet 1. Børn og Unge 7 2. Handicap 8 3. Front 9 4. Integration Samlet vurdering og risiko for punkt Samlede anbefalinger for punkt DUBU 1. Anvendelse af DUBU Vurdering, risiko og anbefaling Kompetencer 1. Kompetencer Vurdering, risiko og anbefaling Organisering og ledelse 1. Arbejdsgange Vurdering, risiko og anbefaling Serviceniveau Vurdering, risiko og anbefaling Samlede anbefalinger 1. Forslag til eksekvering af sikker drift 25 maj

76 1. Analysens afgrænsning, omfang og tilgang Vi har gennemført en analyse af kvaliteten af sagsbehandlingen i Lejre Kommunes Center for Børn, Unge og Familier. Analysen har fokus på eksisterende fejl og mangler i aktive sager. Det ligger ikke inden for denne analyseramme at vurdere, hvorvidt der ses en udvikling i sagsarbejdet fra før etableringen af Center for Børn, Unge og Familie og frem til nu, eller hvorvidt der er iværksat korrekte foranstaltninger i de sager, hvor der mangler dokumentation. Analysen har omfattet nedenstående elementer. Der afrapporteres i forhold til disse: Gennemgang af i alt 50 sager fordelt på: De 10 dyreste sager Sager udvalgt fra alle rådgivere. I udvælgelsen er der udvalgt i alt 3 sager pr. rådgiver. Der er i udvælgelsen lagt vægt på, at sager fordeles på henholdsvis forebyggelse, anbringelse og efterværn. Sagsgennemgangen er foretaget med henblik på at vurdere, om der: foreligger 50-undersøgelse foreligger handleplan er opstillet konkrete og målbare indsatsmål er gennemført struktureret opfølgning er sammenhæng mellem indsats, støttebehov og økonomi. Interviews er gennemført med alle rådgivere, afdelingsleder, centerchef og direktør for området med henblik på at vurdere: Faglig viden Tilstedeværelsen og anvendelsen af processer og arbejdsgange Implementeringen af DUBU Samarbejdet med daginstitutioner, skoler, PPR og Familiehuset Serviceniveauet Strategier og mål for området, herunder implementering Udfordringer for området. Gennemgang af arbejdsgange for området med det formål at vurdere, hvorvidt der eksisterer et tilstrækkeligt administrationsgrundlag, og hvad status er på dette i forhold til anvendelse og eventuelle mangler. Lejre Kommune - rapport PwC maj

77 2. Indledning Lejre Kommune har gennem længere tid stået overfor en række udfordringer i forhold kvaliteten og arbejdsmiljøet på det specialiserede børneområde. På den baggrund blev der gennemført en større omorganisering og opnormering af både ledere og medarbejdere i 2015, hvor Center for Børn, Unge og Familier blev etableret. Derudover blev en række øvrige indsatser iværksat for at forbedre den tidlige indsats, det tværfaglige arbejde, administrationsgrundlaget mv. Indsatserne vurderes som relevante, men vi må konstatere, at de ikke er implementeret i tilstrækkelig grad. Der er behov for en prioritering af indsatserne ud fra væsentlighed og risiko og efterfølgende stort fokus på implementering, før nye tiltag igangsættes. Sikker drift skal prioriteres højest. Arbejdstilsynet har i 2015 udarbejdet en rapport med påbud om stor arbejdsmængde og tidspres. Påbuddet er imødekommet, og medarbejdertilfredsheden er steget. Som en konsekvens af udfordringerne oplevede Center for Børn, Unge og Familier en større udskiftning blandt rådgiverne ca. 11 rådgivere i løbet af Afdelingen består i dag af mange nye rådgivere, hvoraf flere enten er nyuddannet eller ikke har forudgående kendskab til området. Den store udskiftning af medarbejdere har betydet ledige stillinger og effektivitetstab. Medarbejderfastholdelse er afgørende for den fremtidige stabilitet og effekt De nuværende udfordringer vedrørende kvaliteten i sagsarbejdet skal primært ses som en konsekvens af at der genenem flere år har været oparbejdet en utilstrækkelig sagsbehandling. Det har Lejre Kommune erkendt, og foretaget en række organisatoriske tiltag på området. Vi kan se, at der siden 1. januar 2015 er sket en generel forbedring af sagsarbejdet, men der er fortsat alvorlige fejl og mangler i et stort antal sager. For en stor dels vedkommende kan disse føres tilbage til den tidligere utilstrækkelige sagsbehandling. Manglerne er for en dels vedkommende kortlagt af Lejre Kommune selv i 2015, men det har ikke resulteret i, at der er udarbejdet konkrete handlingsplaner for, hvordan efterslæbet af fejl og mangler håndteres og afsluttes i de enkelte sager. Sagsefterslæbet presser rådgiverne, og hvis efterslæbet ikke håndteres, vil der være risiko for, at arbejdsmiljøet påvirkes negativt. Lejre Kommune - rapport PwC maj

78 2. Indledning - fortsat Afdelingen har i november 2015 implementeret et nyt sagsbehandlingssystem DUBU. For at sikre implementeringen var der i den forbindelse ansat en konsulent, som stoppede i februar Det har efterfølgende ikke været muligt at sikre det nødvendige fokus på implementering, hvorfor planen ikke er effektueret. Den efterfølgende rapportering skal derfor læses i lyset af, at der har været store ressourcemæssige udfordringer og at ledelsen har skruet på en lang række håndtag, men at resultaterne ikke er leveret med tilstrækkelig effekt eller helt er udeblevet. Derfor indeholder rapporteringen både en gennemgang af de problemfelter, vi har identificeret, og konkrete anbefalinger til ledelsen om nødvendige tiltag. Lejre Kommune - rapport PwC maj

79 3. Sagskvalitet Vi har valgt at analysere og præsentere områderne i rapporten enkeltvis i forhold til sagskvaliteten. Dette valg er truffet for at synliggøre områdernes forskellige vilkår i relation til opgaver, målgrupper, kompetencer og udfordringer. Analyseformen kan derfor resultere i nogle gentagelser mellem afsnittene der, hvor vilkårene er ens. Lejre Kommune - rapport PwC maj

80 3.1 Sagskvalitet Børn og Unge (31 sager) Vi har i denne del af analysen registreret, hvorvidt der foreligger børnefaglige undersøgelser, samt i hvor høj grad barnets perspektiv er inkluderet i disse. Derudover har vi set på, om sagen er tilstrækkeligt belyst, ligesom vi har haft fokus på, hvordan der arbejdes med mål i handleplanen, og om der bliver fulgt regelmæssigt op i sagerne. Vi har i denne del gennemgået 31 sager. Observationer fra sagsgennemgang I 12 af de 31 børne- og ungesager foreligger der en 50-undersøgelse, hvoraf 5 i tilstrækkelig grad belyser barnets trivsel og behov. Der er generelt en tendens til, at barnet ikke inddrages i tilstrækkelig grad, men at forældrenes behov betones; kun i 5 ud af de undersøgelser er der noteret en børnesamtale. I 15 af de 31 sager mangler dokumentation i form af samtykke, indhentning af oplysninger, vurderinger og begrundelser, handleplaner og opfølgninger. Barnets trivsel beskrives uden relevant dokumentation. Der mangler bl.a. udtalelser fra skole eller daginstitution, PPR samt børnesamtaler. I 15 ud af de 31 sager er der indhentet relevante oplysninger, og i 7 af sagerne er dokumentationen tilstrækkelig til, at en fagligt velbelyst 50- undersøgelse kan gennemføres. Der er sendt bevillingsbrev i 9 ud af 31 sager. Det er borgerens retskrav at modtage et afgørelsesbrev med klagevejledning, uanset om afgørelsen indeholder et afslag eller bevilling. I 12 ud af de 31 sager foreligger der en handleplan, men målene er generelt meget brede og ikke målbare. I 19 ud af de 31 sager er der afholdt opfølgningsmøde. Dette er dog ikke sket på regelmæssig basis. I 14 sagerne er der indhentet en status. I 3 ud af 7 anbringelsessager er der tilbudt forældrehandleplan, og i alle 7 er der tilbudt 54-støtteperson. Lejre Kommune - rapport PwC Observationer fra interviews Rådgiverne i børne- og ungeteamet er bevidste om, at der er et efterslæb på 50-undersøgelser og handleplaner, samt at der ikke er ensartethed i udarbejdelsen af disse. Rådgiverne oplyser, at de taler med både børn og forældre, men at det ofte ikke journaliseres, og derved ikke dokumenteres. Rådgiverne har ikke selv overblik over, hvordan de skal rette op på efterslæbet, idet de ikke oplever at have tid nok. De oplever, at efterslæbet og det store antal sager gør, at de ikke har mulighed for at sætte deres kompetencer og faglighed tilstrækkeligt i spil. Rådgiverne oplever, at der ikke er tid til at drøfte alle bevillinger på teammøderne, hvorfor der gives en del dørtrinsbevillinger. I forlængelse heraf efterlyser rådgiverne fastsættelse af serviceniveau og tydelige kvalitetsstandarder som rettesnor. Ledelsen oplyser, at den fulde kompetencen nu ligger hos visitationsudvalget, dette sker både for at sikre sagskvalitet og ensartethed. Derved frigives tid til fagligsparring på teammøderne, det der ikke længere skal behandles bevillinger. Særligt de nye rådgiverne oplever, at det er svært at få tilstrækkelig faglig sparring fra ledelsen og teamkoordinator på grund af manglende tilgængelighed og aflyste teammøder. Der er udarbejdet en onboardingstrategi for nye medarbejdere, herunder tilknytning af mentor til alle nye, men det har ikke været muligt at tilbyde mentor til de mange nye rådgivere på grund af manglende ressourcer. De nye rådgivere synes, det er svært at navigere på grund af fraværet af arbejdsgange, servicestandarder og nødvendig sparring. Ledelsen er bekendt med dette og forsøger at efterkomme ønsket om sparring. Rådgiverne beskriver, at de generelt har ringe kendskab til de eksisterende arbejdsgange, at der mangler arbejdsgangsbeskrivelser, og at flere af de eksisterende arbejdsgange er utilstrækkelige. maj

81 3.2 Sagskvalitet Handicap (12 sager) Vi har undersøgt, i hvor høj grad der foreligger børnefaglige undersøgelser, hvordan de er underbygget af relevant dokumentation, og hvordan der er samlet op på dette i faglige vurderinger. Vi har ligeledes haft fokus på, hvorvidt der foreligger handleplaner og opfølgninger på sagerne. Denne del af undersøgelsen bygger på 12 handicapsager. Observationer fra sagsgennemgang I 5 ud af de 12 handicapsager er der registeret en 50-undersøgelse. Ingen af disse indeholder en børnesamtale eller begrundelse for, hvorfor samtalen ikke er gennemført. Der er ligeledes her en generel tendens til, at barnets perspektiv ikke belyses eller inddrages tilstrækkeligt i sagsbehandlingen, idet det primært er forældrenes behov, der belyses i undersøgelsen. Der er indhentet relevante oplysninger i 3 sager, og der foreligger den nødvendige dokumentation i 6 sager. Der er tydelig journalføring i 3 sager. Det er en generel tendens i alle 12 sager, at der ikke foreligger dokumenterede faglige vurderinger af støttebehov eller faglige begrundelser for de iværksatte foranstaltninger. I 7 af sagerne er der ikke foretaget en relevant faglig vurdering. Der er sendt afgørelsesbrev vedrørende bevillingen i 6 af sagerne. Det er borgerens retskrav at modtage et afgørelsesbrev med klagevejledning, uanset om afgørelsen indeholder et afslag eller bevilling. I 5 ud af de 12 sager foreligger der en handleplan. Der er generelt opstillet få overordnede mål, som ikke er målbare. I nogle tilfælde skyldes det et ringe udviklingspotentiale hos barnet, hvor der kun i ringe grad kan opstilles konkret udviklingsmål. Der er gennemført opfølgningsmøder og indhentet statusudtalelser i 6 af sagerne. Dette sker dog ikke på regelmæssig basis, og ofte er selve opfølgningsmødet ikke dokumenteret på sagen. Observationer fra interviews Rådgiverne oplever generelt et højt serviceniveau i eksisterende bevillinger. De oplever, at der ikke er sket opfølgning i sager, og at serviceniveauet er højt, hvorfor indsatsen reelt kan nedjusteres i forbindelse med revurdering. Rådgiverne efterlyser serviceniveauer og tydelige kvalitetsstandarder til at kvalificere deres argumenter og justeringer. Rådgiverne oplever, at det er svært at fastholde revurderingen, idet forældrene er stærkt organiseret i kommunen, og der er kort afstand mellem borgerne og kommunens ledelse. Ledelsen har etableret ekstern sparring på handicapområdet, idet denne viden ikke i tilstrækkelig grad er tilstede i afdelingen. Rådgiverne oplever, at det ugentlige teammøde på en time udelukkende går til behandling af bevillinger, hvorfor der mangler tid til faglig sparring. Ledelsen har nu flyttet den fulde kompetence til visitationsmødet, hvorved der frigives til fagligsparring på teammøderne. Rådgiverne oplever, at der ofte forekommer ventetid med at få en sag på visitationsmødet, fordi der er mange sager til behandling. Det er muligt at få sager behandlet akut hos ledelsen, hvor sagen altid lægges til efterretning hos visitationsudvalget. Handicapteamet modtager sager, som reelt ikke hører til hos dem, idet frontteamet mangler kompetencer til at foretage korrekte målgruppevurderinger i nye sager. Sagerne får derfor et unødvendigt sagsbehandlerskifte. Der er 4 anbringelsessager ud af de 12 sager, hvoraf der er tilbudt 54- kontaktperson i 2 sager og forældrehandleplan i 1 sag. Lejre Kommune - rapport PwC maj

82 3.3 Sagskvalitet Front (6 sager) PwC har gennemgået 6 sager i front-teamet. Vi har haft fokus på underretninger, hvorvidt disse er behandlet rettidigt, om der er sket en vurdering af sagens behov for handling, om der er afholdt underretningssamtaler, og om der efterfølgende er iværksat foranstaltninger i henhold til vurderingen. Front-teamet blev etableret i starten af 2015 og er fortsat under opbygning. Observationer fra sagsgennemgang DUBU er taget i brug i november 2015, og det ser ud til, at alle nye henvendelser/underretninger oprettes her. Der ses fin brug af systemelementerne beskrivelse, type, notat og dokument i frontteamet. I 4 ud af 6 sager handles rettidigt på underretning med vurdering, kvittering og indkaldelse. Vurderingen tager dog udelukkende stilling til, om der er brug for akut handling uden yderligere faglig vurdering. Der er i 2 af sagerne afholdt underretningssamtale med forældrene. I 2 sager nævnes en mødeindkaldelse til underretningssamtale uden dokumentation for, at der reelt har fundet samtale sted. Ingen af sagerne indeholder en efterfølgende vurdering af behovet for indsats. Det vurderes, at 3 af sagerne burde have været visiteret videre med henblik på udarbejdelse af 50-undersøgelse. Den generelle tendens er, at sagsbehandlingstiden er for lang fra sagen indgår i Frontteamet, til der iværksættes en konkret handling. Foranstaltningerne er generelt ikke tilstrækkeligt målrettede, idet der mangler faglige begrundelser og handleplaner i nogle sager. Dette omhandler også sager med alvorlige underretninger. Observationer fra interview Front-teamet opleves af alle som et godt initiativ i forhold til hurtig handling og fordybelse i den enkelte sag. Rådgiverne oplever, at organiseringen med et front-team er en god indgang til forvaltningen. Herved sikres kontrol med tilgangen af sager, hurtig viderevisitering og igangsætning af forbyggende indsatser. Rådgiverne oplever dog, at en del samarbejdspartnere henviser til og anvender front-teamet i sager, hvor de enten selv burde handle eller ikke ved, hvordan de ellers skal løse sagerne. Dette påvirker front-teamets ressourcer negativt. Derudover opleves det, at skoler og børnepsykiatriske afdelinger ofte på forhånd udpeger foranstaltninger og lover familierne noget, som ligger udenfor deres kompetence. Det lægger et pres på rådgiverne og er med til at øge serviceniveauet. Ledelsen oplever, at front-teamet må overtage eller fastholde unødvendigt mange sager ved vakante stillinger eller sygdom, hvilket presser front-teamet i forhold til ressourcer og antal opgaver. Dokumentationen i sagerne er generelt mangelfuld. Det gælder både samtykke, indhentning af oplysninger, vurderinger og begrundelser, handleplaner samt opfølgninger. Lejre Kommune - rapport PwC maj

83 3.4 Sagskvalitet Integration (3 sager) PwC har gennemgået 3 sager fra integrationstemaet, der består af en enkelt medarbejder (som har opsagt sin stilling). Vi har haft fokus på lovmedholdeligheden i sagerne, matchet mellem den faglige vurdering og de iværksatte foranstaltninger samt organiseringen på området. Lejre Kommune har modtaget mange nye flygtninge i løbet af Området er ikke færdigtilrettelagt. Observationer fra sagsgennemgang I forhold til rådgiverne på de øvrige områder ses et højt sagsantal i integrationsteamet. PwC har åbnet en række sager for at få et overblik over integrationsområdet og har efterfølgende udvalgt 3 sager, som er gennemgået. Det er ikke muligt at identificere den egentlige integrationsindsats, ligesom det heller ikke fremgår, hvorvidt der samarbejdes med voksenområdets integrationsindsats i forhold til forældrenes integrationskontrakter. Sagsgennemgangen gør det ikke muligt at gennemskue, hvornår en sag defineres som en integrationssag. Der ses sager, der er oprettet, når Røde Kors meddeler familiens ankomst, men der foreligger ingen anden handling end denne på sagen. Derudover ligger der sager, som strækker sig langt ud over den 3-årige integrationsperiode. Observationer fra interview Der oplyses om et særdeles stort antal integrationssager, som håndteres af én rådgiver alene. Rådgiverne oplyser, at registreringspraksis i integrationssagerne ikke er i overensstemmelse med oprettelsen af sager i afdelingen. Det er endvidere uklart for de øvrige teams, hvornår en sag betragtes som en integrationssag. Det er uklart, hvornår en sag oprettes, og lige så vigtigt hvornår den lukkes i integrationsteamet og overdrages til et andet team. Ledelsen har organisatorisk valgt at placere integrationssagerne samlet. Dette giver på den ene side mulighed for ekspert viden, men er på den side sårbar. Det er en generel tendens i de 3 sager, at dokumentationen og journalføringen er mangelfuld. Sagsbehandlingstiderne er meget lange, og sagerne fremstår ofte uden dokumenteret handling af nogen art. Generelt er sagerne mangelfulde, fordi der ikke foreligger faglige vurderinger, 50-undersøgelser, handleplaner eller opfølgning. Der ses flere mundtlige underretninger, hvorpå der ikke handles i henhold til lovgivningens forskrifter på området. Der ses sporadisk godt socialfagligt arbejde bl.a. kan nævnes børnesamtale men generelt er sagsarbejdet meget mangelfuldt. Lejre Kommune - rapport PwC maj

84 3.5 Vurderinger og risiko Ud fra ovenstående 4 analyser vil vi i denne del lave en fælles vurdering af de fund, vi har gjort. Dette afsnit bygger på ovenstående sagsgennemgange af i alt 50 sager samt interviews med alle rådgiverne. Vi er bekendt med, at Lejre Kommune har indgået aftale med CAFA om udarbejdelse af 50 stk. 50-sager og overtagelse af sagsbehandlingen i 5 sager. Generelt er der op gennem 2015 og 2016 sket en forbedring af sagsarbejdet, som hovedsageligt knytter sig til implementeringen og anvendelsen af DUBU, idet systemet er et værktøj til systematisk sagsarbejde. Udviklingen skal dog ses i lyset af at udgangspunktet kvalitetsmæssigt var meget utilstrækkeligt. Der er fortsat alvorlige mangler i sagerne, som vi belyser nedenfor. Der eksisterer ingen konkrete handlingsplaner for, hvordan efterslæbet af fejl og mangler håndteres, eller hvordan det sikres, at dette ikke sker i nye sager. Der ses en tydelig tendens til, at der mangler dokumentation af de faglige vurderinger, hvilket bør være kernen i sagsarbejdet. Det er de faglige begrundelser, der giver sagen sin berettigelse. Barnets perspektiv er ikke tilstrækkelig inkluderet, idet der kun foreligger børnesamtaler i 10 ud af 50 sager. Når der i 33 ud af 50 sager ikke foreligger en 50-undersøgelse, eksisterer der ikke et dokumenteret grundlag for en faglig vurdering, hvorved der ikke er dokumentation for den afgørelse, der er truffet. Herved risikeres det, at barnets retssikkerhed tilsidesættes. Dette vanskeliggør en eventuel vurdering af hvorvidt der er korrekt match mellem støttebehov og indsats, i de sager, hvor der er handlet. Der er en tendens til, at sagerne ikke er tilstrækkeligt belyst, idet der ikke er indhentet relevante oplysninger i 17 ud af 50 sager, og der ikke foreligger den nødvendige dokumentation i 13 ud af 50 sager. Hermed er barnets støttebehov ikke tilstrækkeligt belyst, og afgørelsen træffes på et udokumenteret grundlag. I forlængelse heraf ses en tendens til, at forældrenes behov fylder meget, hvorved man risikerer at fjerne fokus fra barnets trivsel, og at afgørelserne er fundere ikke i barnets, men i forældrenes, behov. Generelt handles der meget sent i sagerne, hvorfor det forebyggende og mindst indgribende sigte udebliver i mange sager. Når sagen ikke er tilstrækkeligt belyst og dokumenteret, står den meget svagt ved en eventuel klage, ligesom det er svært at følge historikken i sagen og se, hvorfor der er handlet, som der er. Der ses en generel tendens til mangelfulde handleplaner uden målbare mål og opfølgning. Der er dermed stor risiko for, at man ikke opnår den ønskede effekt af foranstaltningen, da formålet er uklart, ligesom det besværliggør en kvalificeret løbende revurdering og eventuel justering af indsatsen. Front-teamet er en hensigtsmæssig indgang, både i forhold til kontrol af tilgangen og videre visitering til afdelingen, men umiddelbart mangler teamet specifikke kompetencer i forhold til faglige vurderinger, målgruppevurderinger og dokumentation heraf, hvorfor teamet ikke fungerer efter hensigten. Der handles generelt meget sent på de sager, som viderevisiteres fra front-teamet, hvorfor muligheden for en forebyggende indsats udebliver. Da man i integrationsteamet ikke har en klar definition af målgruppe eller praksis, risikerer man, at det bliver tilfældigheder fremfor en faglig målgruppevurdering, der afgør, hvilke sager der bliver behandlet. Der er på baggrund af manglende arbejdsgange og servicestandarder risiko for svingende sagskvalitet og manglende ensartethed i sagerne. Rådgiverne efterlyser generelt mere faglig sparring, og set i lyset af den store medarbejderudskiftning i 2015, hvorefter mange rådgivere enten er nyuddannede eller uden tidligere erfaringer fra området, er dette uhensigtsmæssigt. Arbejdsgangsbeskrivelser fungerer reelt som rettesnor i sagsbehandlingen. Det bør sikres, at rådgiverne tilbydes tilstrækkelig faglig sparring, så opgaverne kan løses lovmedholdeligt. Særligt klagesager presser rådgiverne. Her er der i høj grad behov for en beskrivelse af roller og ansvar. Nogle klagesager binder uforholdsmæssigt mange ressourcer på alle niveauer i organisationen. Lejre Kommune - rapport PwC maj

85 3.6 Anbefalinger På baggrund af ovenstående analyser og efterfølgende vurderinger har PwC identificerede følgende anbefalinger. Det er vigtigt, at der foretages en veldokumenteret faglig vurdering af barnets støttebehov, som understøtter afgørelsen om foranstaltning. Det er ligeledes afgørende, at der foreligger en handleplan med målbare mål, der afspejler barnets udviklingspotentiale, så der kan måles på progression, hvilket giver mulighed for at justere i indsatsen. Det er endvidere essentielt, at barnets perspektiv inkluderes og dokumenteres for at sikre, at barnets retssikkerhed tilgodeses. Anbefaling: For at sikre sagskvaliteten og retssikkerheden skal der udarbejdes en konkret genopretningsplan for, hvordan efterslæbet af fejl og mangler i sagerne håndteres, og for hvordan det sikres, at der ikke opstår yderligere efterslæb i nye sager. Det skal ud fra en sags alvor og karakter klart defineres, hvad sagen som minimum skal indeholde. Genopretningen skal have fokus på følgende: Udarbejdelse af 50-undersøgelser i de sager, hvor det vurderes nødvendigt Inklusion og dokumentation af barnets perspektiv Indhentning af relevante oplysninger Dokumentation af faglige vurderinger og begrundelser Udarbejdelse af handleplaner med målbare mål, der afspejler barnets udviklingspotentiale. Følgende kan anbefales specifikt for Front-teamet: Reorganisering af front-temaet, så det i højere grad fungerer efter hensigten, fx gatekeeper-rollen på de opgaver, som kommer ind i afdelingen Anvendelse af bekymringsbarometeret i faglige vurderinger og begrundelser, som kan kobles op på servicestandarder Korrekt målgruppevurdering og viderevisitering Anvendelse af tjeklister for, hvad en vurdering skal indeholde, og hvilke relevante oplysninger der skal være tilstede i underretningssager. Følgende kan anbefales specifikt for integrationsteamet: Reorganisering af integrationsteamet Definition af integrationsteamets målgruppe, opgaver og arbejdsgange, herunder registrering, overdragelse og lukning af sager Definition af samarbejde og snitflader med voksenområdet i forhold til en samlet, helhedsorienteret integrationsindsats for familien. For at opnå en vellykket implementering af ovenstående anbefales ydermere kompetenceudvikling med fokus på dokumentation, faglige vurderinger, handleplaner og inddragelse af barnets perspektiv samt tydelige arbejdsgange, hvilket vi uddyber nærmere senere i rapporten. Lejre Kommune - rapport PwC maj

86 4. DUBU Lejre Kommune - rapport PwC maj

87 4.1 Anvendelsen af DUBU Vi har her fokus på implementeringen af DUBU og den daglige anvendelse af systemet som et aktivt redskab til systematisk sagsbehandling. DUBU er implementeret i november Implementeringsplanen er justeret primo 2016 efter implementeringskonsulentens exit. Denne del af analysen tager udgangspunkt i hele sagsgennemgangen og alle interviews. Observationer fra sagsgennemgang Ved gennemgangen af de 50 sager ses der ingen ensartethed i anvendelsen af faste overskrifter for dokumenter eller journalnotater. Derudover registreres sagerne i DUBU med indsatstyper, som ikke er retvisende og sammenhængende med selve sagstypen. Der er en tendens til, at det kun er en begrænset del af DUBU, der anvendes, idet 50-undersøgelser og handleplaner mv. ligger sammen med de øvrige dokumenter under aktiviteter og ikke under de respektive faner. Gennemgående anvendes økonomidelen ikke. Der eksisterer generelt et lavt antal planlagte aktiviteter i DUBU i forhold til erindring om fremtidige handlinger i sagsarbejdet. Ikke alle relevante dokumenter er tilgængelige i DUBU. Der mangler i stort omfang både 50-undersøgelser, handleplaner, statusudtalelser og kontrakter. Der er stor divergens i sagerne, i forhold til hvilke dokumenter der er overført fra Acadra til DUBU. Der er truffet beslutning om, hvilke dokumenter som skal overføres til DUBU, men det er op til den enkelte rådgiver, hvornår dette skal ske, hvorfor det foregår meget uensartet og uden deadline for overflytningen. Observationer fra interview Efter DUBU-konsulentens exit oplever rådgiverne, at der har manglet opfølgning og fokus på implementeringen af DUBU. Rådgiverne oplever, at implementeringen er sat på pause, og superbrugerne efterlyser en afklaring i forhold til deres rolle efter konsulentens exit. Ledelsen har indkaldt til møde vedrørende afklaring af superbrugernes rolle og revurdering af implementeringsplanen. Rådgivernes oplyser, at deres kompetencer og erfaringer med DUBU er på forskellige niveauer. Rådgivere med lav kompetence og erfaring efterlyser uddannelse og sparring. Rådgiverne oplyser, at der fortsat eksisterer sager, hvor sagsdokumenterne ikke er indscannet i hverken DUBU eller Acadra, men ligger et tilfældigt sted i papirform. Generelt oplever rådgiverne, at det er vanskeligt at få et relevant overblik over sagen på grund af manglende dokumentation, stuktur og ensartethed i sagerne i forhold de dokumenter, der er overflyttet. Lejre Kommune - rapport PwC maj

88 4.2 Vurdering, risiko og anbefalinger Vurdering og risiko Der er udarbejdet plan for implementeringen af DUBU, men på baggrund af sagsgennemgangen samt interviews med ledelsen og rådgiverne vurderes det, at implementeringen af DUBU på nuværende tidspunkt ligger på et lavt niveau. Der er stor divergens mellem ledelsens fokus og plan og så det reelle billede fra sagsgennemgangen. Det er generelt vanskeligt og tidskrævende at få et relevant overblik over sagerne i forhold historik, tidligere og aktuelle bevillinger samt status på sagen. Beslutningen om, at det er op til den enkelte rådgiver, hvornår relevante dokumenter overflyttes til DUBU, gør det uklart for alle sager, hvorvidt dette er sket eller ej. Det betyder, at der altid skal bruges tid på at tjekke det gamle system for dokumenter og relevant viden. Der ses en generel tendens til, at datadisciplinen på de elementer af DUBU, som er taget i anvendelse, er meget ringe, fx anvendelsen af sagstype. Anvendelsen sker individuelt på baggrund af rådgivernes individuelle kompetencer og erfaringer. Dette har konsekvens for ensartetheden og den systematiske sagsbehandling, og der er dermed risiko for at tilsidesætte god sagsbehandlingsskik. Den manglende datadisciplin hindrer endvidere et automatisk og effektivt ledelsestilsyn via udtræk fra DUBU. Generelt udebliver gevinsterne ved DUBU i forhold til effektivisering og systematisk sagsbehandling på grund af den ringe implementering. Sammenlignet med Acadra er der dog en forbedring i sagssystematikken i de sager, som er dokumenteret. Anbefalinger Det anbefales, at der ledelsesmæssigt sættes fokus på implementering af DUBU, således at der sikres større ensartethed i sagerne og klarhed hos rådgiverne i forhold til anvendelsen. PwC er bekendt med, at der har været afholdt møde med superbrugerne, og at det videre implementeringsforløb er drøftet. PwC anbefaler, at implementeringen af DUBU i høj grad indgår i en eventuel fremtidig sagsgenopretningen. Følgende fokus elementer bør indgår i implementering af DUBU: Udarbejdelse af en detaljeret implementeringsplan med beskrivelse af handlinger, indsatsperiode, mål, opfølgning Afdækning af individuelle kompetencebehov med udarbejdelse af en kompetenceudviklingsplan. Der bør tilbydes undervisning/opsamling til de rådgivere, som har behov for dette, for at sikre det nødvendige niveau Udarbejdelse af en kommunikationsplan på både rådgiverog ledelsesniveau, hvor ledelsen kommunikerer løbende i forhold til status på implementeringen på begge niveauer Beskrivelse og tydelig kommunikation af superbrugernes roller og ansvar Implementeringen af DUBU bør fremadrettet indgå som et væsentligt element i ledelsestilsynet. Det skal på kort sigt sikre fremdrift i implementeringen og på lang sigt sikre fortsat korrekt anvendelse via stikprøvekontroller. Lejre Kommune - rapport PwC maj

89 5. Kompetencer Lejre Kommune - rapport PwC maj

90 5.1 Kompetencer Som en afledt effekt af sagsgennemgangen har vi valgt at fokusere på rådgivernes egne oplevelser af kompetencer i afdelingen. Center for Børn, Unge og Familier blev etableret primo 2015, hvor 2 nye ledere blev ansat. Derudover har der været en stor udskiftning af rådgivere i løbet af 2015 ca. 11 rådgivere. Afdelingen består derfor i dag af mange nye rådgivere, hvoraf flere er nyuddannede eller ikke har tidligere erfaringer med området. Lejre Kommune har indgået en aftale med CAFA om et kompetenceudviklingsforløb vedrørende 50-undersøgelser. Observationer fra interviews Ledelsen er opmærksom på, at de mange ny medarbejdere kræver meget ledelsessparring og kompetenceudvikling, hvilket trækker mange ressourcer, som lige nu ikke er til stede på grund af store drift- og udviklingsopgaver hos ledelsen. Der er udarbejdet individuelle introplaner. Det er ledelsens hensigt, at nye rådgivere tildeles en mentor, og at de foretager sagsgennemgang for sammen at få et overblik over opgaver. Det har dog ikke været muligt at leve op til intentionen om en mentor for alle rådgivere på grund af manglende ressourcer. I stedet for samles de nye rådgivere til et fælles kompetenceløft hver torsdag, hvor der er fokus på forskellige temaer. Rådgiverne efterspørger løbende sparring fra fx en mentor. De nye rådgivere bruger mange ressourcer på at afdække diverse arbejdsgange og viden på området noget som kollegerne nemt kunne hjælpe med, hvis de havde tid. Rådgiverne oplever ikke, at der er den nødvendige faglige sparring i dagligdagen, idet de ikke oplever, at teamkoordinator og ledelse er tilgængelige på grund af andre opgaver. Teamkoordinatoren må ofte aflyse teammøder på grund af administrations- eller udviklingsopgaver for ledelsen. Teamkoordinatoren har ikke specifikke erfaringer på handicapområdet, hvorfor der er tilknyttet en ekstern konsulent. Rådgiverne oplever ikke selv, at de mangler kompetencer, men at de derimod mangler tid til at bruge de kompetencer, de allerede har. Der er mange nye udviklingstiltag, som fylder, og der skiftes ofte kurs, hvorfor det er vanskeligt at følge med. Der er etableret flere mødefora for rådgiverne, hvor de kan drøfte deres sager og få faglig sparring. Men det erstatter efter rådgivernes oplevelse ikke behovet for daglig sparring. Ledelsen har inddraget rådgivernes bevillingskompetence, således at visitationsudvalget behandler alle bevillinger. Dette er sket for at sikre en ensartethed i sagsbehandlingen samt større kontrol med bevillinger. Dette tiltag har endvidere frigivet mere tid på teammøderne til faglig sparring i stedet for bevillinger. Lejre Kommune - rapport PwC maj

91 5.2 Vurdering, risiko og anbefalinger Vurdering og risiko Mange rådgivere er nye og flere er helt nyuddannede, hvorfor behovet for faglig og juridisk sparring er stort og væsentligt større end den nuværende kapacitet i Lejre Kommune kan klare. Det kræver mange ressourcer at modtage ca. 11 nye rådgivere på relativt kort tid. Det stiller store krav til introduktionen og den faglige sparring. Det er uhensigtsmæssigt, at der udarbejdes individuelle introduktionsplaner, som binder uhensigtsmæssigt mange ressourcer. Teamkoordinator er kun tilgængelig i et begrænset omfang, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til antallet af nyuddannede rådgivere og rådgivere med manglende erfaring fra området. Der mangler implementering og justering af de eksisterende arbejdsgange og udvikling af de arbejdsgange, som rådgiverne efterlyser. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt både i forhold til ressourcer og ensartethed at disse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes til indføring og oplæring af nye medarbejdere. Arbejdsgangsbeskrivelser er normalt et vigtigt værktøj til onboarding af nye medarbejdere. Der stilles store krav til fagligheden og kvaliteten på både familie- og handicapområdet. Den nuværende situation i Lejre Kommune er præget af et stort efterslæb i sagerne, hvor størstedelen af sagerne har alvorlige fejl og mangler, bl.a. i forhold til dokumentation, faglige vurderinger og sagsgrundlag. Det betyder, at den rådgivningsmæssige opgave er meget stor, og at der er stor risiko for, at der ikke sker den nødvendige oprydning i sagerne udover de sager, som CAFA sagsbehandler og udarbejder 50- undersøgelser på. Anbefalinger Sagskvaliteten sikres gennem tilstedeværelsen af de rette kompetencer og adgang til faglig sparring. Det anbefales derfor, at rådgivernes kompetencer understøttes via undervisning, adgang til faglig sparring og arbejdsgangsbeskrivelser. PwC anbefaler følgende: At der udarbejdes en generel onboarding-strategi for alle nye rådgivere At teamkoordinatorens ressourcer i højere grad allokeres direkte til daglig faglig sparring At der tilføres juridiske kompetencer til bl.a. klagehåndtering og sparring på tunge familie- og handicapsager At der er kompetenceudvikling, der sikrer, at rådgiverne på de specifikke områder har den nødvendige ekspertviden, hvilket igen sikrer kvaliteten. Det vurderes, at der eksisterer et stort behov for kompetenceudvikling i forhold til udarbejdelse af -50 undersøgelser samt opstilling af målbare mål og handleplaner. Håndteringen af klager fylder uforholdsmæssigt meget på grund af manglende dokumentation i sagerne, juridiske kompetencer og strategi for klagehåndtering. Lejre Kommune - rapport PwC maj

92 6. Organisering og ledelse Lejre Kommune - rapport PwC maj

93 6.1 Arbejdsgange PwC har gennemgået alle eksisterende arbejdsgange, som har været tilgængelige på O-drevet. Spørgsmål om kendskabet til og brugen af disse har indgået i vores interviews, og vi har i sagsgennemgangen søgt efter indikationer på anvendelse af procedurerne. Observationer interviews og gennemgang af arbejdsgange Der har generelt manglet arbejdsgange og retningslinjer for området, hvorfor der fra starten af 2015 har forgået et stort arbejde med udarbejdelse af disse. En opgave der primært er løftet af ledelsen og temakoordinatoren. Der er udarbejdet en række arbejdsgange, som ligger på O-drevet. Ud fra sagsgennemgangen kan det ikke ses, at de udarbejdede arbejdsgange anvendes i parksis. Fx Arbejdsgang vedrørende overgang til barn fra voksen følges ikke konsekvent og dokumenteres ikke i sagerne. Rådgiverne bekræfter denne tendens i interviews. Ledelsen oplever manglende tid til udvikling og implementering af arbejdsgange. Ledelsen er opmærksom på, at fraværet af arbejdsgange er uheldigt særligt i lyset af de mange nye rådgiver, som kunne have gavn af arbejdsgangen i forbindelse med deres oplæring. Rådgiverne oplever, at adgangen til arbejdsgangene på O-drevet er ulogisk og forvirrende, og at de eksisterende arbejdsgange ikke følger hele sagsprocessen fra henvendelse over vurdering, bevilling/afslag og opfølgning til ophør. På baggrund af gennemgang af de eksisterende arbejdsgangsbeskrivelser ses følgende: Serviceniveau og kvalitetstandarder indgår ikke som en del af arbejdsgangene. Flere led i arbejdsgangene er personafhængige (med navne) fremfor funktionsafhængige. Anbefalinger fra KL mv. træder i nogle tilfælde i stedet for arbejdsgange, der er tilpasset Center for Børn, Unge og Familier. Økonomisk indberetning, opfølgning og ophør indgår ikke i alle arbejdsgange, hvor det er relevant. Der er langt fra arbejdsgange for alle processer og paragraffer på området. Der er fx ikke en arbejdsgang for størstedelen af 52.3-foranstaltningerne eller for behandling af klagesager. Lejre Kommune - rapport PwC maj

94 6.2 Vurdering, risiko og anbefalinger Vurdering og risiko Der mangler arbejdsgange på flere relevante områder ( 52.3 foranstaltninger), hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til paragraffernes alvor. Der mangler en prioritering af, hvilke arbejdsgang der bør udvikles først. Derudover vurderes det på baggrund af interviews og sagsgennemgang at en implementering af de eksisterende arbejdsgange kun i ringe grad har fundet sted. Afdelingsleder og centerchef har ud over driftsansvaret et stort udviklings- og implementeringsansvar, hvilket bevirker, at ledelsen bliver flaskehals i forhold til opnåelse af resultater og videre udvikling. En højere grad af inddragelse af rådgiverne vil bidrage til større ejerskab og ressourcer til udarbejdelsen. Vi vurderer særligt på baggrund af centrets mange nye og uerfarne medarbejdere at der er et stort behov for disse rammer i det daglige arbejde. Uden fastsatte kvalitetsstandarder og indarbejdede arbejdsgange og retningslinjer i det daglige arbejde er risikoen for forskelsbehandling i høj grad tilstede. Dermed bringes borgerens retssikkerhed i fare. Videre er grundlaget for ledelsesmæssig styring, tilsyn og kontrol ikke i tilstrækkelig grad tilstede. Anbefalinger Vi anbefaler, at de manglende arbejdsgange identificeres, og at der foretages en samlet prioritering i samarbejde med rådgiverne i forhold til væsentlighed og risiko. Rådgiverne bør inddrages i langt højere grad både i forhold til prioritering og udarbejdelse af arbejdsgange, idet rådgiverne er primære brugere. Herved sikres endvidere en stærk ejerskabsfølelse. Rådgiverne bør inddrages i følgende spørgsmål: Hvilke arbejdsgange mangler? Hvilke oplysninger mangler i de eksisterende arbejdsgangsbeskrivelser i forhold til processen og snitflader, således at de bliver anvendelige? Hvad er vigtigt at få med i forhold til hele processen og snitflader, når der udvikles nye arbejdsgangsbeskrivelser? Hvordan skal design og form se ud, og hvor skal de placeres for at sikre høj anvendelighed? Hvordan implementeres arbejdsgangene bedst muligt? Det bør prioriteres, at der udvikles en arbejdsgang, der håndterer klager, så roller, ansvar og kommunikation fastlægges. Særligt arbejdsgangen for klagehåndtering mangler. Lejre Kommune - rapport PwC maj

95 6.3 Serviceniveau Det kommunale serviceniveau indgår som en afledt effekt af analysen og vurderingen af sagskvaliteten, idet serviceniveauer har til opgave at sikre ensartethed og lovmedholdelighed i sagerne, herunder vurdering af om bevillingerne gives ud fra hensigten med loven. Observationer fra interviews og gennemgang af arbejdsgange PwC er bekendt med, at der ikke formelt er besluttet service- og kvalitetsstandarder for området i Lejre Kommune, uformelt ses der heller ikke indikationer på et anvendt serviceniveau i praksis i sagsbehandlingen. Der er på den baggrund fundet: Uensartet serviceniveau i sammenlignelige sager. Højt service niveau særligt i handicapsagerne. Relativitet lavt serviceniveau i andre sager, særligt på børne- og ungeområdet, Det vil sige, at der er utilstrækkelige foranstaltninger. Både ledelse og medarbejdere efterlyser servicestandarder til brug for sagsbehandlingen og ledelsestilsyn. Lejre Kommune - rapport PwC maj

96 6.4 Vurdering, risiko og anbefalinger Vurdering og risiko Der ses generelt en stor forskel på serviceniveauet mellem sagerne, hvor det vurderes, at nogle sager er overkompenseret og andre underkompenseret. Områderne imellem ses der ligeledes en forskel på serviceniveauet, idet en række børneog ungesager vurderes som underkompenseres i form af manglende handling eller iværksættelse af foranstaltninger, sammenlignet med handicapområdet, hvor det vurderes, at en række sager har et højt serviceniveau. For nogle af sagerne vurderes det, at niveauet ligger højere end hensigten med loven. Anbefalinger PwC anbefaler, at Center for Børn, Unge og Familier udarbejder et oplæg til fastsættelse af serviceniveauet på centrets kompetenceområder til politisk behandling. Ligeledes anbefales udarbejdelse af et koncept for ledelsestilsyn i sammenhæng med dette, således at der på serviceniveauer skabes mulighed for sammenhængende rapportering opad samt kontrol og tilsyn nedad i organisationen. Serviceniveauet indikerer de politiske prioriteter af serviceydelserne og fastsætter de økonomiske og foranstaltningsmæssige rammer for sagsbehandlingen. Uden et fastsat serviceniveau mangler et vigtigt værktøj til at sikre ensartethed i sagsbehandlingen samt et ledelsesmæssigt styrings- og rapporteringsgrundlag. Serviceniveauet sætter rammen for rådgivernes daglige vurderinger og bevillinger. Dermed er der stor risiko for uensartet sagsbehandling og manglende økonomisk indsigt og overblik. Lejre Kommune - rapport PwC maj

97 7. Samlede anbefalinger Lejre Kommune - rapport PwC maj

98 7.1 Forslag til eksekvering af sikker drift Center for Børn, Unge og Familier har siden starten af 2015 oplevet mange ændringer i forhold til organisering, strategier, arbejdsgange, nye ledere og udskiftning af medarbejdere. Det har betydet store ressourcemæssige udfordringer. Ledelsen har skruet på en lang række håndtag, men resultaterne er udeblevet eller har ikke leveret tilstrækkelig effekt. Der har generelt manglet implementeringsplaner for nye tiltag, både på kort og lang sigt. Ved manglende implementering udebliver styringen, den forventede fremdrift og resultater, hvorfor der kan opstår mistillid og frustration på alle niveauer i organisationen, hvilket er konsekvensen i dag. PwC anbefaler, at Center for Børn, Unge og Familier fremadrettet begrænser sit fokus til sikker drift. Udvikling bør kun ske, såfremt den understøtter sikker drift. Det vurderes som afgørende, at sikker drift prioriteres og opnås, før der arbejdes videre med udvikling. Det er en forudsætning for sikker drift, at der sker en genopretningen af sagerne i Center for Børn, Unge og Familier. Der bør udarbejdes en samlet handlingsplan, der sikre driften, genopretning og den nødvendige styring heraf. Planen skal sikre korrekt indarbejdelse og håndtering af de delelementer og opgaver, der er gensidigt afhængige, og som har indflydelse på både resultat og mål for handlingsplanen og sikker drift. Derudover er det vigtigt, at der ikke fødes nye sager med fejl og mangler fremadrettet. Vi har på baggrund af anbefalingerne identificeret følgende spor, som understøtter den samlede plan for sikker drift: Reorganisering af front- og integrationsteamet Implementering af DUBU Sagsgenopretning Arbejdsgange Den samlede plan skal i høj grad inddrage medarbejderne for at sikre medarbejderfastholdelse, hvilket endvidere er en forudsætning for driften. Rådgiverne er motiveret og efterlyser en konkret plan for håndtering af sagskvaliteten fremadrettet. Derudover skal handlingsplanen styres, kommunikeres og rapporteres, således at der sikres opbakning, motivation og resultater. Lejre Kommune - rapport PwC maj

99 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

100 Bilag: 6.4. Ledelsens tiltag lang version Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 46091/16

101 Genopretning og konsolidering af faglig kvalitet i børnesager Ledelsens tiltag

102 Baggrund Lejre Kommunes revisionsfirma PwC gennemførte i efteråret 2015 en sagsrevision på det specialiserede børneområde. Den viste, at sagsbehandlingen i Børne- og Familierådgivningen i Center for Børn, Unge & Familie ikke lever op til lovgivningens formelle krav. For at få en mere grundig viden om problemernes karakter og omfang, bad ledelsen PwC gennemgå yderligere 50 børnesager. Formålet med undersøgelsen er at sikre, at de ledelsesmæssige tiltag for at bedre kvaliteten i sagsbehandlingen er tilstrækkelige. PwCs kvalitetsundersøgelse viser, at der trods forbedringer siden dannelsen af CBUF pr. 1. januar 2015 fortsat er alvorlige fejl og mangler i sagsbehandlingen.

103 Opfølgning på fremdrift Tiltagene skal sikre, at den faglige kvalitet er i orden i alle nye sager, og at der gennemføres opfølgning på og en relevant genopretning i allerede eksisterende (gamle) sager inden udgangen af 1. kvartal Der gennemføres en ny kvalitetsundersøgelse i begyndelsen af 2. kvartal Indikatorer for kvalitetsudvikling (personaleomsætning, udvikling i underretninger, sags tal, økonomiske nøgletal m.v.) overvåges løbende af ledelsen, og rapporteres til Udvalget for Børn & Ungdom.

104 Ledelsens tiltag Tiltagene er er drøftet med de faglige organisationer og på møder mellem ledelse og medarbejdere i maj måned. De retter sig mod at sikre et lavere sagstal for rådgiverne som en forudsætning for, at den nødvendige genopretning kan gennemføres, mod at fokusere ledelsesarbejdet entydigt på driften og mod at skabe den systematik og struktur, som medarbejderne efterspørger og som PwCs kvalitetsundersøgelse viser, at der er behov for. Tiltagene er: 1. Der tilføres ekstra personaleressourcer 2. Den faglige ledelse og implementeringskraft samt opfølgning styrkes. 3. Systematikken i sagsbehandlingsarbejdet forbedres og IT understøttes 4. Gamle sager gennemgås efter en struktureret plan 5. Der sikres et højt informationsniveau til samarbejdspartnere 6. Øvrige tiltag

105 Ledelsens tiltag ad 1) Der tilføres ekstra personaleressourcer Hvorfor er det vigtigt? Sagstallet for rådgiverne reduceres med tilførslen af yderligere tre socialrådgivere (politisk vedtaget i forbindelse med budget 2016) til sager med det nuværende sagstal. Den forestående intensive sagsgenopretning, jf. ad 4 i ledelsens tiltag, stiller ekstra krav til medarbejderne i en periode. Hertil kommer, at der er en markant stigning i antallet af opgaver, herunder i antallet af underretninger. Antallet af sager er vokset fra 699 sager i 2015 til aktuelt 747 sager. Samtidig er antallet af underretninger vokset kraftigt; fra 47 i første kvartal 2015 til 123 i første kvartal 2016.

106 Ledelsens tiltag ad 1) Der tilføres ekstra personaleressourcer Hvad gør vi? Der rekrutteres: Yderligere to socialrådgivere. En studentermedhjælper/administrativ hjælp. En socialjurist som har ansvar for Klagesagshåndtering, aktindsigtsanmodninger, juridisk vejledning af rådgivere og ledere i forbindelse med sagsbehandling m.h.p at forebygge klager og støtte rådgiverne. Herudover allokeres en intern konsulent til implementeringsarbejdet. Endelig tilføres der midlertidigt ekstra ressourcer gennem aftaler med CAFA om at gennemføre 50 undersøgelser og støtte med faglig ledelse, og PwC om at varetage projektledelse i forhold til implementering af DUBU.

107 Ledelsens tiltag ad 2) Den faglige ledelse og implementeringskraft styrkes Hvorfor er det vigtigt? Ledelse PwCs kvalitetsundersøgelse viser, at der er behov for en fokuseret ledelsesindsats der sikrer struktur og systematik samt implementeringskraft samt fokus på faglig driftsledelse (herunder sparring til medarbejderne). Afdelingsleder Pia Fussing Nielsen går på barsel 1. september, og kan ikke erstattes ved at rekruttere en vikar (krav til tyngde og stærk faglig profil). Samtidig er der et markant behov for faglig sparring, jf. PwC rapporten. Løsningen er ikke nu at ansætte flere ledere, men at styrke ledelsesarbejdet i en periode ved at tilføre kompetencer udefra og skærpe de strukturer der udøves ledelse i. Den nuværende ledelsesstruktur er vist på næste side. Frontfunktion Frontfunktionen blev etableret i 2015 som et resultat af et pilotprojekt. Formålet med frontfunktionen var og er at tilbyde forældre råd og vejledning (SEL 11) samt sikre en enkelt indgang, herunder vejledning, af ansatte i 1. led (dagtilbud, skoler, SFO, Ungdomsskole, hvor de fleste børn er det meste af tiden) om underretning m.v. Frontfunktionen skal endvidere vurdere bekymringsgraden i indkomne underretninger og inden for 24 timer vurdere grundlag for at iværksætte akutte foranstaltninger. Det er også Frontfunktionen som foretager evt. anmeldelse til politiet og henviser til Børnehusene m.v. Gennem sit virke skal frontfunktionen understøtte at det er de rette opgaver der kommer ind i børne- og ungeteamets sagsbehandling (effektivitet). Som det fremgår af PwCs undersøgelse er der behov for tiltag for at sikre, at frontfunktionen kan fylde rollen ud.

108 Organisationsdiagram CBUF, Familierådgivningen Jan indsætter

109 Ledelsens tiltag ad 2) Den faglige ledelse og implementeringskraft styrkes Hvad gør vi? Driftsledelsen styrkes ved i en periode at danne et fagligt fokuseret ledelsesteam med ansvar for at sikre en god faglig kvalitet i alle nye sager, herunder anvendelse af ICS/ DUBU og for faglig sparring til medarbejderne. Ledelsesteamet samarbejder tæt med frontfunktionen og tager det ledelsesmæssige ansvar for at fordele nye ikke akutte sager og dermed for ressourcestyring. Teamet udgøres af Pia Fussing, Monica Jacobsen, Vivi Anker og Susanne Katz, CAFA tilknyttes. Der sker samtidig en styrkelse og reorganisering af frontfunktionen. Dels bemandingsmæssigt ved at tilknytte en studentermedhjælper og eventuelt en SSP konsulent til teamet. Og dels ved at reducere antallet af egentlige sager, som frontfunktionens to nøglemedarbejdere løser i dag. Endvidere samles integrationsopgaverne /medarbejderen i frontfunktionen. Det faglige ledelsesteam og frontfunktionen skal arbejde tæt sammen om at sikre, at det er de rette opgaver (hverken mere eller mindre) der kommer ind i børne- og ungerådgivningens sagsbehandlingsprocesser (effektivitet og ingen unødvendige forstyrrelser) og at opgaverne fordeles på en hensigtsmæssig måde til rådgiverne. Fremover mødes det faglige ledelsesteam og frontfunktionens nøglemedarbejdere derfor ugentligt for at vurdere og fordele de sager der er kommet ind i den forgangne uge. Kun akutte sager fordeles på ugebasis alle andre sager fordeles først til rådgiverne efter det ugentlige fordelingsmøde. Herved sikres a) at sagsbehandlerne ikke hele tiden forstyrres af sager som de alligevel ikke kan få i proces alle sammen på én gang, b) at ledelsen har styr på hvor sagerne fordeles hen og hvorfor samt c) at ledelsen tager ansvar for, at der udpeges en tovholder i de sager, der kræver tværfagligt samarbejde med andre funktioner i organisationen (PPR, skole m.v.). Der dannes en styregruppe med deltagelse af direktør Jan Dehn og Kommunaldirektør Inger Marie Vynne som ugentligt mødes med ledelsesteam og centerchef, og overvåger fremdrift /træffer beslutninger undervejs. Tidsplan: Ledelsesteam og frontfunktion samt nye mødestrukturer er i gang lige efter sommerferien.

110 Ledelsens tiltag ad 3) Systematikken i sagsbehandlingsarbejdet forbedres og IT understøttes Hvorfor er det vigtigt? Integrated Children System (ICS) er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. ICS bygger på inddragelse af barnet og familien, og fokus på ressourcer. Kernen i metoden er en forståelse for, at børns og unges velfærd bliver formet i samspillet mellem barnets/den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold familie og omgivelser. DUBU er det fællesoffentlige it-system der understøtter socialrådgiverne i at arbejde efter ICS metoden, og som også sikrer korrekt dokumentation, nem adgang til statistik og ledelsesinformation m.v. På sigt vil brugen af DUBU effektivisere sagsbehandlerarbejdet forudsat at der er en korrekt og effektiv IT understøttelse.

111 Ledelsens tiltag ad 3) Systematikken i sagsbehandlingsarbejdet forbedres og IT understøttes Hvad gør vi? Der er i 2015 uddannet superbrugere, og alle medarbejdere er under oplæring i ICS og i DUBU. Den kommende tid genopfriskes kompetencerne. Ledelsen beslutter og kommunikerer fælles principper for hvordan DUBU anvendes samt sikrer i samarbejde med IT - at systemmæssige/tekniske barrierer for implementeringsarbejdet fjernes. Implementeringen gennemføres i forbindelse med, at alle gamle sager gennemgås. I samme arbejdsgang overføres relevante dokumenter til DUBU. I alle nye sager skal DUBU anvendes korrekt.

112 Ad 4) Gamle sager gennemgås efter en struktureret plan Hvorfor er det vigtigt? PwCs kvalitetsundersøgelse viser, at der stadig er et betydeligt efterslæb i sagsbehandlingen primært som en konsekvens af flere års utilstrækkelig sagsbehandling. Det fremgår således af rapporten, at generelt er sagerne ikke tilstrækkeligt belyst og dokumenteret, idet der : Ikke er indhentet relevante oplysninger i 17 ud af 50 sager Ikke foreligger den nødvendige dokumentation i 13 ud af 50 sager Kun er gennemført børnesamtaler i 10 ud af 50 sager Kun er udarbejdet -50-undersøgelse i 17 ud af 50 sager Ikke er foretaget systematisk opfølgning af sagerne.

113 Ad 4) Gamle sager gennemgås efter en struktureret plan Hvad gør vi? I sags genopretningen gennemgås alle sager hvor der ikke inden for det seneste halve år har været opfølgning. Det sker i en struktureret arbejdsproces hvor rådgiverne gennemgår de enkelte sager i deres sags-stamme ud fra en nærmere fastlagt metodik hvori indgår: - Den nødvendige dokumentation indhentes, journaliseres på sagen og indarbejdes i de faglige vurderinger - 50 undersøgelse udarbejdes i de sager, hvor det vurderes nødvendigt. Omfanget af undersøgelsen defineres ud fra bekymringsniveauet, altså ud fra behovet. - Børnesamtale, typisk i forbindelse med evt. 50 undersøgelse - Handleplan og evt. revurdering af støtte til barn /ung og familie - Korrekt indføring af sagen i DUBU og registrering i økonomisystemet. Den nærmere plan tilrettelægges af styregruppen under PwCs projektledelse og i tæt samarbejde med rådgiverne. Beslutninger om nye undersøgelser og evt. ændringer i foranstaltninger i forhold til barnet/den unge/familien træffes af det faglige ledelsesteam på baggrund af sparring med den ansvarlige rådgiver. Alle fremadrettede beslutninger, der indebærer ressourcetræk til undersøgelser og evt. ændringer i foranstaltninger træffes således i ledelsesstrengen af det faglige ledelsesteam. Tidsplan i hovedtræk: Juni: Plan for genopretning udarbejdes sammen med rådgiverne. August og frem: Genopretning inkl. implementering af DUBU. Målet er at sagsgenopretningen er færdig inden udgangen af 1. kvartal 2017.

114 Ledelsens tiltag ad 5) Der sikres et højt informationsniveau til samarbejdspartnere Hvorfor er det vigtigt? Der er for det første behov for et højt informationsniveau til forældre, som i forvejen er bekymrede for deres børn. Der vil også være behov for et højt informationsniveau med ansatte i andre dele af den kommunale organisation, som samarbejder med Børne- og Familierådgivningen. Både for at svare på de spørgsmål, samarbejdspartnerne har, og for at skærme sagsbehandlerne mod spørgsmål og klager det er muligt at forebygge, og som ellers vil tage tid fra kerneopgaven.

115 Ledelsens tiltag ad 5) Der sikres et højt informationsniveau til samarbejdspartnere Hvad gør vi? Der dannes et forældre ekspertpanel med forældrerepræsentanter som mødes med styregruppen i en fast mødekadence m.h.p at give input til forbedringer i arbejdsgange, kommunikation og formidle brugeroplevelser som kan indgå i udviklingsarbejdet. Der dannes et lignende fora med repræsentanter for dagplejere, lærere og pædagoger m.h.p. at få de kommunale samarbejdspartneres tilsvarende bidrag. Styregruppen er ansvarlig for dialogen med de to fora. Der sikres gennem skriftlig og mundtlig information et højt informationsniveau og dialog med samarbejdspartnere på børne- og voksenområderne.

116 Ledelsens tiltag ad 6) Øvrige tiltag Hvad gør vi? De uddannelsestiltag, som er sat i værk vedrørende 50 undersøgelser og børnesamtaler gennemføres som planlagt. Det igangværende arbejde med arbejdsgange videreføres og det sikres, at vigtige arbejdsgange herunder de vedtagne arbejdsgange på ungeområdet - implementeres, og at medarbejdernes adgang til besluttede arbejdsgange forbedres. Ledelsen (styregruppen) beslutter fælles principper for hvornår en sag er genoprettet, og hvad sagsbehandler rollen er (og ikke er).

117 Bilag: 6.3. Ledelsens tiltag, kort version 2 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 46856/16

118 Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager Ledelsens tiltag (kort version)

119 Indledning Lejre Kommunes revisionsfirma PwC gennemførte i efteråret 2015 en sagsrevision, på det specialiserede børneområde. Den viste, at sagsbehandlingen i Børne- og Familierådgivningen i Center for Børn, Unge & Familie ikke lever op til lovgivningens formelle krav. For at få en mere grundig viden om problemernes karakter og omfang, bad ledelsen PwC gennemgå yderligere 50 børnesager. Formålet med undersøgelsen er at sikre, at de ledelsesmæssige tiltag for at bedre kvaliteten i sagsbehandlingen er tilstrækkelige. PwCs kvalitetsundersøgelse viser, at der trods forbedringer siden dannelsen af CBUF pr. 1. januar 2015 fortsat er alvorlige fejl og mangler i sagsbehandlingen. Ledelsen præsenterer på den baggrund sine tiltag for at forbedre kvaliteten: 1. Der tilføres ekstra personaleressourcer 2. Den faglige ledelse og implementeringskraft samt opfølgning styrkes. 3. Systematikken i sagsbehandlingsarbejdet forbedres og IT understøttes 4. Gamle sager gennemgås efter en struktureret plan 5. Der sikres et højt informationsniveau til samarbejdspartnere 6. Øvrige tiltag, herunder en ny kvalitetsopfølgning primo 2. kvartal 2017.

120 Ad 1. Der tilføres ekstra personaleressourcer Der er behov for i en periode at tilføre ekstra personaleressourcer for at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen i såvel gamle som nye sager. Der rekrutteres: Yderligere to socialrådgivere. En studentermedhjælper/administrativ hjælp. En socialjurist som har ansvar for Klagesagshåndtering, aktindsigtsanmodninger, juridisk vejledning af rådgivere og ledere i forbindelse med sagsbehandling m.h.p at forebygge klager og støtte rådgiverne. Herudover allokeres en intern konsulent til implementeringsarbejdet. Endelig tilføres der midlertidigt ekstra ressourcer gennem aftaler med CAFA om at gennemføre 50 undersøgelser og støtte med faglig ledelse, og PwC om at varetage projektledelse i forhold til implementering af DUBU.

121 2. Den faglige ledelse og implementeringskraft styrkes Pwc s kvalitetsundersøgelse viser, at der er behov for en fokuseret ledelsesindsats, der sikrer struktur og systematik samt implementeringskraft tæt på driften. Afdelingsleder Pia Fussing Nielsen går på barsel 1. september, og kan ikke erstattes ved at rekruttere en vikar (krav til tyngde og stærk faglig profil). Samtidig er der et markant behov for faglig sparring, jf. pwc rapporten. Løsningen er ikke nu varigt at ansætte flere ledere, men at styrke ledelsesarbejdet i en periode ved at tilføre kompetencer udefra og skærpe de strukturer, der udøves ledelse i. Der dannes derfor foreløbig frem til udgangen af 1. kvartal 2017 et fagligt ledelsesteam som sammensættes af afdelingsleder Pia Fussing Nilsen (indtil barsel), PPR leder Vivi Anker, teamkoordinator Monica Jacobsen og Susanne Katz, CAFA. Centerchef Lone Tue Hansen varetager personaleledelse af medarbejderne under Pia Fussing Nielsens barsel. Ledelsesteam og centerchef indgår i en styregruppe som direktør Jan og Kommunaldirektør Inger Marie Vynne er direktøransvarlige for, og som mødes ugentligt med ovennævnte ledelsesgruppe for at træffe beslutninger og overvåge fremdriften. Endvidere styrkes frontfunktionen som er indgang for forældre og pårørende samt lærere og pædagoger der har behov for vejledning eller som er i tvivl om de skal underrette.

122 3. Systematikken i sagsbehandlingsarbejdet forbedres og IT understøttes Integrated Children System (ICS) er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. ICS bygger på inddragelse af barnet og familien, og fokus på ressourcer. Kernen i metoden er en forståelse for, at børns og unges velfærd bliver formet i samspillet mellem barnets/den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold familie og omgivelser. DUBU er det fællesoffentlige it-system der understøtter socialrådgiverne i at arbejde efter ICS metoden, og som også sikrer korrekt dokumentation, nem adgang til statistik og ledelsesinformation m.v. Der er i 2015 uddannet superbrugere, og alle medarbejdere er under oplæring i ICS og i DUBU. Den kommende tid genopfriskes kompetencerne, og ledelsen beslutter og kommunikerer fælles principper for hvordan DUBU anvendes samt sikrer, at systemmæssige/tekniske barrierer for implementeringsarbejdet fjernes. Implementeringen gennemføres i forbindelse med, at alle gamle sager gennemgås. I samme arbejdsgang overføres relevante dokumenter til DUBU. I alle nye sager skal DUBU anvendes korrekt. Denne publikation fra KL giver en god, hurtig introduktion til hvorfor implementering af DUBU er vigtig>>

123 4. Gamle sager gennemgås efter en struktureret plan Pwc s kvalitetsundersøgelse viser, at der stadig er et betydeligt efterslæb i sagsbehandlingen. Dette skal primært ses som en konsekvens af flere års utilstrækkelig sagsbehandling som betyder, at der er et behov for sagsgenopretning, d.v.s. en gennemgang af gamle sager for at sikre en tilstrækkelig kvalitet og dokumentation i sagerne. I august og frem til forventeligt udgangen af 1. kvartal 2017 gennemgås alle børnesager, hvor der ikke inden for det seneste halve år har været opfølgning. Det sker i en struktureret arbejdsproces hvor rådgiverne gennemgår de enkelte sager i deres sags stamme ud fra en nærmere fastlagt metodik hvori indgår: - Den nødvendige dokumentation indhentes, journaliseres på sagen og indarbejdes i de faglige vurderinger - 50 undersøgelse udarbejdes i de sager, hvor det vurderes nødvendigt. Omfanget af undersøgelsen defineres ud fra bekymringsniveauet, altså ud fra behovet. - Børnesamtale, typisk i forbindelse med evt. 50 undersøgelse - Handleplan og evt. revurdering af støtte til barn /ung og familie - Korrekt indføring af sagen i DUBU og registrering i økonomisystemet.

124 5. Der sikres et højt informationsniveau til samarbejdspartnere Informationen og kommunikationen skal styrkes under hele implementeringsarbejdet, både internt og eksternt. Kommunikationsplanen er ikke endeligt tilrettelagt og skal også afspejle samarbejdspartnernes ønsker og behov, men følgende vil indgå: Der dannes et forældre ekspertpanel med forældrerepræsentanter som mødes med styregruppen i en fast mødekadence mhp at give input til forbedringer i arbejdsgange, kommunikation og formidle brugeroplevelser som kan indgå i udviklingsarbejdet. Der dannes et lignende fora med repræsentanter for dagplejere, lærere og pædagoger m.h.p. at få de kommunale samarbejdspartneres tilsvarende bidrag. Styregruppen er ansvarlig for dialogen med de to fora. Der sikres gennem skriftlig og mundtlig information et højt informationsniveau og dialog med samarbejdspartnere på børne- og voksenområdet.

125 6. Øvrige tiltag De uddannelsestiltag, som er sat i værk vedrørende 50 undersøgelser og børnesamtaler gennemføres som planlagt. Det igangværende arbejde med arbejdsgange videreføres og det sikres, at vigtige arbejdsgange herunder de vedtagne arbejdsgange på ungeområdet - implementeres, og at medarbejdernes adgang til besluttede arbejdsgange forbedres. Ledelsen (styregruppen) beslutter fælles principper for hvornår en sag er genoprettet, og hvad sagsbehandler rollen er (og ikke er). Der gennemføres v. PwC en opfølgende kvalitetsmåling i begyndelsen af 2. kvartal 2017.

126 Bilag: 6.1. Rapporten til Lejre Kommune maj 2016 kort version Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 46860/16

127 Lejre Kommune Kvaliteten af sagsbehandlingen i Center for Børn, Unge og Familier Opsamling på rapport maj 2016 Baggrund Lejre Kommune har gennem længere tid stået over for en række udfordringer i forhold til kvaliteten på det specialiserede børneområde. På den baggrund blev der gennemført en større omorganisering og tilført ressourcer og kompetencer i 2015, hvor Center for Børn, Unge og Familier blev etableret. Der har efterfølgende været en stor udskiftning i afdelingens rådgivere det har været nødvendigt, hvorfor gruppen af medarbejdere er meget ny. Der eksisterer fortsat store udfordringer vedrørende kvaliteten i sagsarbejdet. Dette skal primært ses som en konsekvens af flere års utilstrækkelig sagsbehandling. Ledelsen har siden starten af 2015 forsøgt at implementere en række ændringer, men resultaterne er ikke leveret med tilstrækkelig effekt eller helt har udeblevet. Lejre Kommune har på den baggrund bestilt en analyse af de nuværende udfordringer med anbefalinger til den fremtidige håndtering. Metode PwC har i perioden marts til maj 2016 gennemført en kortlægning af kvaliteten i 50 sager samt gennemført interviews med alle rådgivere, ledelsen og relevante samarbejdspartnere, hvilket danner grundlag for analysen og anbefalingerne. Lejre Kommune - Center for Børn, Unge og Familier PwC maj

128 Overordnede konklusioner Vi kan se, at der siden 1. januar 2015 er sket en generel forbedring af sagsarbejdet, men der er fortsat alvorlige fejl og mangler i et stort antal sager. Generelt er sagerne ikke tilstrækkeligt belyst og dokumenteret, idet der: Ikke er indhentet relevante oplysninger i 17 ud af 50 sager Ikke foreligger den nødvendige dokumentation i 13 ud af 50 sager Kun er gennemført børnesamtaler i 10 ud af 50 sager Kun er udarbejdet -50-undersøgelse i 17 ud af 50 sager Ikke er foretaget systematisk opfølgning af sagerne. Som et gennemgående element ses barnets perspektiv ikke tilstrækkeligt inddraget, og støttebehovet er ikke tilstrækkeligt belyst. Der mangler generelt dokumentation af de faglige vurderinger og begrundelser. Det er de faglige begrundelser, der giver sagen sin berettigelse. Dermed træffes afgørelserne på et udokumenteret grundlag hvilket ikke er det samme som at indsatsen for den enkelte nødvendigvis ikke kan være rigtig og tilstrækkelig, men at sagskvaliteten er lav. Generelt er handleplanerne mangelfulde uden målbare mål. Der er dermed risiko for, at man ikke opnår den ønskede effekt af foranstaltningen, da formålet er uklart, Lejre Kommune - Center for Børn, Unge og Familier PwC ligesom det besværliggør en kvalificeret løbende revurdering og eventuel justering af indsatsen. DUBU - et nyt fagsystem - er implementeret i november 2015, som bygger på ICS-metoden. Det har ikke været muligt at sikre det nødvendige fokus på implementering, hvorfor planen ikke er effektueret. Generel er datadisciplinen på de elementer af DUBU, som er taget i anvendelse, meget lav. Anvendelsen sker individuelt på baggrund af rådgivernes kompetencer og erfaringer. Dette har konsekvens for ensartetheden og den systematiske sagsbehandling, og der er dermed risiko for at tilsidesætte god sagsbehandlingsskik. Den manglende datadisciplin hindrer endvidere et automatisk og effektivt ledelsestilsyn via udtræk fra DUBU. Ledelsen er opmærksom på, at de mange nye medarbejdere kræver meget ledelsessparring og kompetenceudvikling, hvilket trækker mange ressourcer, som lige nu ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang på grund af store drifts- og udviklingsopgaver hos ledelsen. Der mangler arbejdsgange på flere relevante områder, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre en ensartet god sagsbehandling, og i forhold til antallet af nye rådgiver. De arbejdsgange som er udarbejdet, er ikke implementeret i tilstrækkelig grad. Rammerne for sagsarbejdet bør i højre grad understøtte sagsarbejdet. maj

129 Anbefalinger Center for Børn, Unge og Familier har siden starten af 2015 oplevet mange ændringer i forhold til organisering, strategier, arbejdsgange, nye ledere og udskiftning af medarbejdere. Indsatserne vurderes som relevante, men de ikke er implementeret i tilstrækkelig grad. Der er behov for en prioritering af indsatserne ud fra væsentlighed og risiko. PwC anbefaler, at Center for Børn, Unge og Familier i en periode begrænser sit fokus til sikker drift, der sikrer sagskvaliteten. Udvikling bør kun ske, såfremt den understøtter sikker drift. Det er vigtigt, at der foretages en veldokumenteret faglig vurdering af barnets støttebehov, som understøtter afgørelsen om foranstaltning. Det er ligeledes afgørende, at der foreligger en handleplan med målsætninger, der er reelt målbare. Disse skal afspejle barnets reelle udviklingspotentiale, så der kan måles på progression, hvilket giver mulighed for at justere i indsatsen. Det er endvidere essentielt, at barnets perspektiv inkluderes og dokumenteres dels naturligvis for at sikre, at barnets retssikkerhed tilgodeses, men i lige så høj grad at sikre den nødvendige motivation. For at sikre, at sagskvaliteten og retssikkerheden på området etableres (eller genetableres), skal der udarbejdes en konkret genopretningsplan for, hvordan fejl og mangler i sagerne håndteres, og for hvordan det sikres, at der ikke opstår yderligere efterslæb i nye sager. Det skal ud fra en sags alvor og karakter klart defineres, hvad sagen som minimum skal indeholde. Det er en forudsætning for sikker drift, at der sker en genopretning af sagerne i Center for Børn, Unge og Familier. Vi har anbefalet ledelsen at forfølge en genopretning i følgende spor: Reorganisering af front- og integrationsteamet Implementering af DUBU Sagsgenopretning Arbejdsgange. Det er ydermere afgørende, at rådgiverne inddrages i stort omfang for at sikre organisatorisk forankring. Lejre Kommune - Center for Børn, Unge og Familier PwC maj

130 Bilag: 7.1. KORA - Inklusion i folkeskolen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43219/16

131 Hanne Søndergård Pedersen, Marianne Schøler Kollin og Else Ladekjær Inklusion i folkeskolen Erfaringer fra 16 folkeskoler i fire kommuner

132 Inklusion i folkeskolen Erfaringer fra 16 folkeskoler i fire kommuner Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2016 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

133 Forord Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne med inklusion på folkeskoleområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes på de enkelte skoler. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har på den baggrund bedt KORA udarbejde en undersøgelse, der kan bidrage til ekspertgruppens arbejde. Undersøgelsen afdækker erfaringer med inklusion fra praksis i skoler og forvaltninger gennem interview med skolechefer, PPR-chefer, PPR-medarbejdere, skoleledere, lærere, pædagoger og elever fra fire kommuner og 16 skoler (fire skoler i hver kommune). I udvælgelsen af kommuner og skoler har vi tilstræbt variation med hensyn til nogle af de forhold, der i særlig grad må forventes at påvirke kommunens og skolens forudsætninger og muligheder i inklusionsarbejdet. Hensigten med dette har været at få en bred erfaringsopsamling og at øge muligheden for at finde løsninger på inklusionsudfordringer, som er relevante for forskellige skoler. KORA vil gerne takke alle de personer, der velvilligt har stillet op til interview. KORA er alene ansvarlig for rapportens indhold.

134 Indhold Sammenfatning Formål Undersøgelsens design og metode Udvælgelse af kommuner og skoler Kommuner Skoler Case-undersøgelse Det pædagogiske personales arbejde med inklusion Hvordan opleves inklusion? Kompetencer Hvad indebærer inklusion i praksis Planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen Individrettede tiltag Klassens samlede trivsel De fysiske rammer Opsamling Strategier og mål Kommunernes strategier og mål Skolernes strategier og mål Opsamling Ressourcestyring De kommunale ressourcefordelingsmodeller Visitationen Skolernes prioritering af ressourcerne Opsamling Kommunernes organisering af og samarbejde om inklusionsarbejdet PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) PPR på skolerne Andre centrale støttefunktioner Opsamling Skolernes organisering af og samarbejde om inklusion AKT Ressourcecenter Teamsamarbejdet Organisering Hvordan foregår teamsamarbejdet? To-voksen-ordninger... 41

135 7.5 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Hvordan fungerer samarbejdet? Pædagogerne kan skabe en rød tråd i dagen Hvornår fungerer samarbejdet godt? Holddeling Samarbejde med forældre Den samlede forældregruppe Forældre til børn med særlige behov Samarbejde i overgange Overgang mellem børnehave og skole Overgange mellem indskoling, mellemtrin og udskoling Opsamling Litteratur Bilag 1 Forventet behov for inkluderende specialundervisning Bilag 2 Kondenseringsskemaer... 51

136 Sammenfatning Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes på de enkelte skoler. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har bedt KORA udarbejde en undersøgelse, der kan bidrage til ekspertgruppens arbejde. Undersøgelsen belyser, hvordan inklusionsarbejdet opleves og varetages i praksis på skolerne hvordan arbejdet påvirkes af rammerne for inklusionen (mål, strategier og ressourcestyring) og hvordan det påvirkes af organiseringen og samarbejdet mellem en lang række aktører. Figur 1 illustrerer undersøgelsens temaer. Figur 1 Temaer i KORAs undersøgelse af inklusionsarbejdet på folkeskoleområdet Rammerne for inklusion Mål og strategier Ressourcestyring Organisering På forvaltningsniveau På skoleniveau Samarbejde Mellem forvaltning og skole, internt på skolen, med forældre og med dagtilbud Inklusionsarbejdet i praksis Hvordan opleves inklusionsopgaven blandt de pædagogiske medarbejder på skolen, og hvordan arbejdes der i praksis? Hvilke kompetencer har medarbejderne Hvordan opleves de fysiske rammer Inklusion af alle børn i klasserne Formålet med undersøgelsen har for det første været at afdække de udfordringer, som kommunale medarbejdere på forvaltningsniveau og pædagogiske medarbejdere (dvs. lærere og pædagoger) på skolerne oplever og har erfaringer med i forbindelse med omstillingen til øget inklusion. For det andet har formålet været at få beskrevet de løsninger, de tager i brug for at håndtere de udfordringer, de møder. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på case-undersøgelser af fire kommuner og 16 skoler (fire i hver kommune). Kommunerne og skolerne er udvalgt, så de varierer i forhold til dels størrelse, dels hvor mange elever med særlige behov der kan forventes at være inkluderet. Der er gennemført omkring 120 interview i undersøgelsen, og følgende er interviewet: skolechefer, PPR-chefer, PPR-medarbejdere, skoleledere, AKT-vejledere mv., pædagoger, lærere, elever med særlig støtte og elever uden særlig støtte. Det skal bemærkes, at nærværende undersøgelse ikke er repræsentativ, og at vi næppe har fundet alle de udfordringer og alle de løsninger, som skolerne i Danmark har erfaringer med. Men de deltagende kommuner og skoler er udvalgt strategisk, så de på relevante parametre repræsenterer et bredt udsnit. Derfor kan man forvente, at de erfaringer med inklusion, der kommer frem i undersøgelsen, i høj grad afspejler de udfordringer og løsninger, som de danske skoler og kommuner oplever og har erfaringer med. 6

137 Helt overordnet peger undersøgelsen på en række udfordringer, for at inklusionsarbejdet på skolerne fungerer optimalt. Mangel på ressourcer opleves som en af de største udfordringer. Dette nævnes på næsten alle skoler og også af flere medarbejdere i PPR. De interviewede oplever typisk, at der mangler ressourcer i form af ekstra hænder i klasselokalet, men også at der mangler tid til, at der kan koordineres og samarbejdes i team omkring inklusionsopgaven. Stort set alle lærere oplever en stor udfordring i at give elever med særlige behov den støtte, de har brug for, og samtidig tilgodese resten af klassens behov. Flere udtrykker, at der er elever på deres skoler, som burde få et andet tilbud. Samarbejdet med forvaltningen kan give udfordringer. Lange ventetider på pædagogiske og psykologiske udredninger og test nævnes som en udfordring på en del skoler. Stor udskiftning i skolernes kontaktpersoner i henholdsvis PPR og socialforvaltningen opleves ligeledes som en stor udfordring for et godt inklusionsarbejde på skolerne, fordi der skal startes forfra hver gang. Derudover oplever skolerne i nogle tilfælde, at PPR mangler kendskab til skolen, læreren og eleven, og at PPR-medarbejderne kommer med råd, som skolerne for længst har afprøvet. Mange skoler oplever dog at kunne gøre god brug af PPR. Billedet er blandet med hensyn til dette. De fysiske rammer på skolerne kan også give udfordringer. På flere skoler oplever medarbejderne, at de mangler lokaler, hvor udfordrede elever kan trække hen, og at klasselokalerne er for små. Holdningen til inklusion blandt de pædagogiske medarbejdere nævnes af flere som noget, der i nogle tilfælde kan give udfordringer for inklusionen. Hvis fokus er på, at eleven skal ændre sig, og ikke på at ændre læringsmiljøet, kan inklusionen blive svær. Det skal understreges, at langt hovedparten af de interviewede gav udtryk for, at de gerne vil inklusion. Derudover fremhæves der i undersøgelsen nogle løsninger på inklusionsudfordringen eller i hvert fald på nogle af de forhold, som er medvirkende til, at inklusion lykkes. To-voksen-ordninger nævnes af rigtig mange pædagogiske medarbejdere som værende meget værdifuldt i inklusionsarbejdet, og ordningen vurderes også positivt af de elever, der har erfaringer med den. Det gælder både elever med og uden særlig støtte. Forudsætningen for en velfungerende to-voksen-ordning er ifølge interviewene, at det er pædagogiske og ikke skematekniske hensyn, der afgør, hvilke voksne der deltager i hvilke timer, og at der er tid til at koordinere, hvem der har ansvar for hvad. Da to-voksenordninger er relativt ressourcekrævende, giver det god mening at forsøge at få det bedste ud af dem. Et velfungerende teamsamarbejde nævnes af mange som helt centralt for inklusionsarbejdet, fordi det muliggør samarbejde om og koordinering af indsatsen. Det kræver, at der er fastsat tid til at mødes på en struktureret måde. Når lærerne får konkret praksisnær sparring fra enten PPR eller AKT-vejledere i forhold til konkrete situationer, hvor rådene er baseret på et kendskab til skolen, klassen og barnet (fx ved observation), opleves det som givtigt af de interviewede lærere. Klar struktur, dagsorden, tydelighed og genkendelighed fremhæves af mange lærere og AKT-vejledere. De oplever, at det har en god effekt i forhold til børn med særlige behov. På de skoler, der anvender ugeskemaer, fremhæves dette som en god måde at sikre faglig udfordring på det rette niveau for både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. 7

138 Et velfungerende forældresamarbejde både i forhold til hele klassens forældre og i forhold til forældre, hvis børn har særlige behov fremhæves som værende meget vigtigt for inklusionsarbejdet. En af måderne at opnå det på er ifølge nogle af de interviewede åbenhed over for både børn og forældre omkring særlige behov. Mange af de interviewede i såvel PPR som på skolerne fremhæver, at det er altafgørende for god inklusion at skabe og opretholde en nær relation til de børn, der har særlige behov. Det går igen flere steder, at, når inklusionen lykkes, er det, når alle de voksne omkring barnet trækker i samme retning. Det vil sige både PPR, AKT, barnets lærere, pædagoger og forældre. Undersøgelsen peger på en række opmærksomhedspunkter i forhold til inklusionsarbejdet, som fremgår af boksen nedenfor. Opmærksomhedspunkterne er målrettet henholdsvis forvaltningen, skolen og de pædagogiske medarbejdere. Opmærksomhedspunkter i forhold til inklusionsarbejdet Forvaltning Både medarbejdere på skolerne og i PPR peger på, at det er en fordel, hvis PPR-medarbejderen har kontortid på skolen, og de pædagogiske medarbejdere understreger, at det er vigtigt, dels at det er den samme PPR-medarbejder, der kommer, så de har kendskab og tillid til hinanden, dels at PPR-medarbejderen har tid til at tale med de pædagogiske medarbejdere. Nogle skoler nævner, at de selv har prøvet rigtig mange ting, før de søger hjælp hos PPR, og at PPR s råd bærer præg af, at de ikke kender den konkrete skole, læreren eller barnet. Forvaltninger og skoler Der er flere steder gode erfaringer med, at PPR eller andre inklusionsvejledere kommer fysisk ud i klassen og observerer undervisningen og på den baggrund giver konkret sparring til lærerne. Der er desuden blandt det pædagogiske personale efterspørgsel efter specialpædagogiske kompetencer såsom konflikthåndtering og psykisk støtte. Det kan give gode resultater, når hele medarbejdergruppen kommer gennem det samme kompetenceudviklingsforløb, så der etableres et fælles sprog om inklusion forudsat at der også er afsat tid til at anvende redskaberne bagefter. Skole Mange af de interviewede fremhæver, at der i skemalægningen skal prioriteres tid til at mødes i team både lærere og pædagoger. Gerne mere, men mindst 45 minutter ugentligt. Det er vigtigt for inklusionen, fordi der ofte kræves en koordineret indsats, hvor alle trækker i samme retning. Det fremhæves fra flere sider, at det er en fordel, at pædagogerne er en del af teamet, og at de kan deltage i teammøder. Det kræver ofte et særligt fokus, fordi pædagogerne har timer i SFO en om eftermiddagen. Tid til koordinering nævnes som vigtigt i forbindelse med to-voksen-ordninger. Flere skoler fremhæver, at to-voksen-ordninger har et stort potentiale i forhold til at styrke inklusionsarbejdet. Men hvis de skal udnyttes optimalt, skal det være pædagogiske ikke skematekniske hensyn, der skal være udslagsgivende for, hvem der tilknyttes den enkelte klasse i hvilke timer. 8

139 Det nævnes som vigtigt, at der er fleksibilitet i ressourcefordelingen på skolen, da nye behov hurtigt kan opstå. Pædagogiske medarbejdere Det fremhæves hyppigt, at inklusion har de bedste forudsætninger, når alle omkring barnet trækker i samme retning både PPR, AKT, lærere, pædagoger og forældre. Koordinering er derfor vigtig. Det kan fx være en fordel med prioriterede dagsordner for teammøder, så det sikres, at man når omkring de væsentligste emner. Og når der er en to-voksen-ordning, opleves det som vigtigt, at der er sket koordinering på forhånd, og at der er en klar ansvarsfordeling. Mange fremhæver, at det er nødvendigt at have et ressourcefokus på barnet, og at en god relation til barnet er afgørende for inklusionen. Klassens samlede trivsel kan påvirkes, hvis inklusionen er vanskelig. Flere har for eksempel positive erfaringer med brugen af massage og børnemøder for at styrke klassetrivslen. Mange fremhæver, at de har positive erfaringer med at etablere en klar struktur for undervisningen i form af dagsorden, tydelighed og genkendelighed. De skoler, der arbejder med ugeskemaer, ser dette som en rigtig god måde at sikre faglig undervisningsdifferentiering på til gavn for både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Et godt samarbejde med forældre til børn med særlige behov er meget centralt for inklusionen, men det kan også være en af de store udfordringer. På nogle skoler er der gode erfaringer med at inddrage forældrene i arbejdet med at finde løsninger og dermed anerkende forældrene som eksperter på deres eget barn. Der er også gode erfaringer med en tydelig rollefordeling og forventningsafstemning mellem skole og forældre. Samarbejdet med klassens samlede forældregruppe er ligeledes centralt for inklusionsarbejdet, men kan også være udfordrende. På nogle skoler arbejder man med generel information til forældrene om inklusion og deres rolle i den. På mange skoler fremhæver man, at åbenhed om elevers særlige behov er vigtigt for at skabe forståelse. Endelig fremhæves direkte og løbende kommunikation til forældrene om trivslen i klassen som værende virkningsfuldt i forhold til inklusionsarbejdet. 9

140 1 Formål Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes på de enkelte skoler. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har bedt KORA om at udarbejde en undersøgelse, der kan bidrage til ekspertgruppens arbejde. Undersøgelsen retter sig mod det praktiske arbejde med inklusion i de kommunale forvaltninger, PPR, skoleledelserne og blandt såvel lærere som pædagoger ansat på skolerne. Formålet med undersøgelsen har for det første været at afdække de udfordringer, som kommunale medarbejdere på forvaltningsniveau og pædagogiske medarbejdere på skolerne oplever og har erfaringer med i forbindelse med omstillingen til øget inklusion. For det andet har formålet været at få beskrevet de løsninger, de tager i brug for at håndtere de udfordringer, de møder. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ønsket, at undersøgelsen fokuserer på følgende: De pædagogiske medarbejderes (lærere og pædagoger) erfaringer med inklusion De pædagogiske medarbejderes kompetencer inden for inklusion Organiseringen af arbejdet med inklusion internt på skolerne og i kommunerne, herunder hvordan samarbejdet fungerer, og hvordan ressourcerne prioriteres Det eksterne samarbejde om inklusion med forældre og med dagtilbud 1 Kommunernes strategier og mål på inklusionsområdet. Undersøgelsen belyser, hvordan inklusionsarbejdet opleves og varetages i praksis på skolerne. Undersøgelsen ser også på, hvordan arbejdet påvirkes af på den ene side rammerne for inklusionen (mål, strategier og ressourcestyring), og på den anden side organiseringen og samarbejdet mellem en lang række aktører. Figuren nedenfor illustrerer undersøgelsens temaer. 1 Vi har i undersøgelsen også undersøgt overgangen til ungdomsuddannelser, men det har ikke fyldt i interviewene. Derfor er dette emne udeladt. 10

141 Figur 1.1 Undersøgelsens temaer Rammerne for inklusion Mål og strategier Ressourcestyring (Kapitel 4 og 5) Organisering På forvaltningsniveau På skoleniveau Samarbejde Mellem forvaltning og skole, internt på skolen, med forældre og med dagtilbud (Kapitel 6 og 7) Inklusionsarbejdet i praksis Hvordan opleves inklusionsopgaven blandt de pædagogiske medarbejder på skolen, og hvordan arbejdes der i praksis? Hvilke kompetencer har medarbejderne Hvordan opleves de fysiske rammer (Kapitel 3) Inklusion af alle børn i klasserne Læsevejledning I næste kapitel beskrives undersøgelsens metode og datagrundlag. I kapitel 3 går vi tæt på de pædagogiske medarbejderes erfaringer med inklusionsopgaven, Hvordan er det at arbejde med inklusion, og hvad indebærer det i praksis? Hvilke kompetencer har medarbejderne, og hvilke efterspørger de? Hvordan er de fysiske rammer for arbejdet? I kapitel 4 og 5 beskriver vi rammerne for inklusionsarbejdet. Det vil sige de mål og strategier, der bruges i kommunerne og på skolerne (kapitel 4), og vi ser på ressourcestyringen (kapitel 5). Vi ser ikke på, hvor mange ressourcer der bruges til inklusionsopgaven, men vi undersøger, hvordan kommunerne og skolerne fordeler ressourcerne. I kapitel 6 beskriver vi, hvordan samarbejdet om inklusion mellem det centrale niveau og skolerne er organiseret, og vi beskriver, hvordan organiseringen på området påvirker arbejdet med inklusion. I kapitel 7 beskriver vi, hvordan inklusionsarbejdet er organiseret på skolerne, og hvordan der samarbejdes om inklusion internt på skolerne og med forældre. Vi ser også på samarbejde i overgange mellem børnehave og skole, og mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. 11

142 2 Undersøgelsens design og metode Undersøgelsen er gennemført som en case-undersøgelse i fire kommuner og på 16 skoler (fire skoler i hver kommune). Case-undersøgelsen består af dokumentstudier og interview på skoler og i forvaltninger. 2.1 Udvælgelse af kommuner og skoler For at få tilvejebragt et bredt erfaringsgrundlag og løsninger på inklusionsudfordringer, der kan bruges af forskellige typer skoler og kommuner, har KORA i udvælgelsen af kommuner og skoler tilstræbt at vælge kommuner og skoler, der er så forskellige som muligt på parametre, der kan påvirke organiseringen af inklusionsområdet, og på parametre, der kan påvirke, hvorvidt der inkluderes relativt mange eller relativt få elever Kommuner De fire kommuner er udvalgt, så de for det første varierer på kommunestørrelse. Kommunestørrelse er en relevant parameter, fordi der er forskel på, hvilke muligheder store og små kommuner har i organiseringen af arbejdet med inklusion. I udvælgelsen ser vi bort fra de helt store og de helt små kommuner. For det andet har vi i udvælgelsen af de fire kommuner tilstræbt, at de varierer med hensyn til, hvor mange elever der inkluderes. For at opnå denne variation har vi set på: Kommunens ressourcefordelingsmodel på specialundervisningsområdet Kommunens forventede behov for inkluderende specialundervisning. Ressourcefordelingsmodellen anvendes som udvælgelsesparameter, fordi tidligere undersøgelser peger på, at økonomiske incitamenter til inklusion virker befordrende på at øge inklusionsprocenten 2. Hvis kommunen har en decentral ressourcefordelingsmodel, skal skolerne selv betale for de elever, som de segregerer til specialklasser og/eller specialskoler. Skoler med en sådan ressourcefordelingsmodel vil have et økonomisk incitament til at inkludere relativt mange elever. Skal skolerne modsat kun betale for de elever, der inkluderes, men ikke for de elever, der segregeres, har skolerne derimod et økonomisk incitament til at inkludere relativt få elever. Det forventede behov for inkluderende specialundervisning dækker over en statistisk beregnet sandsynlighed for, at de enkelte elever i hver kommune modtager specialundervisning. Den statistiske model er baseret på individdata for alle folkeskoleelever i Danmark samt elevernes forældre og inkluderer de socioøkonomiske og sundhedsrelaterede karakteristika, som har vist sig at hænge sammen med sandsynligheden for at modtage ekskluderende specialundervisning (læs uddybning af metoden i Bilag 1). Hvis en kommune både har en decentral ressourcefordelingsmodel og et højt forventet behov for inkluderende specialundervisning på skolerne, ser vi det som en indikator for, at der inkluderes mange elever på kommunernes skoler. Og omvendt, har en kommune et lavt forventet behov for inkluderende specialundervisning, og skal skolerne ikke selv betale for 2 Baviskar et al. 2015: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015, Bækgaard & Jakobsen 2011: Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? 12

143 de elever, de segregerer, tager vi det som en indikator for, at der inkluderes relativt få elever på kommunens skoler. Ressourcefordelingsmodel: Datagrundlag for udvælgelsen KORA har spørgeskemadata om kommunernes ressourcefordelingsmodeller i 69 kommuner fra Det fremgår, om skolerne selv betaler for elever, de inkluderer i normalklasser, specialklasser og på specialskoler. Disse data er anvendt i udvælgelsen af kommunerne. Det har i case-undersøgelsen vist sig, at en af kommunerne har ændret ressourcefordelingsmodel siden dataindsamlingen i 2014 og er gået tilbage til en central finansieringsmodel, hvor eventuelle merudgifter (eller et mindreforbrug) på specialområdet fordeles ligeligt mellem skolerne i forhold til skolernes andel af budgettet uden hensyntagen til i hvilket omfang den enkelte skole har segregeret relativt få eller relativt mange elever. Derfor er det kun én af de fire deltagerkommuner, der har en decentral finansieringsmodel Skoler KORA har udvalgt fire skoler i hver af de fire kommuner. Skolerne i hver kommune er udvalgt, så de varierer på skolestørrelse og på det forventede behov for inkluderende specialundervisning. Skolestørrelsen varierer, fordi det forventes, at der er forskel på, hvilke muligheder man har for at arbejde med og samarbejde om inklusion på henholdsvis store og små skoler. Det forventede behov for inkluderende specialundervisning varierer på skoleniveau, så der både medtages skoler med et forventet stort behov og et forventet lille behov, jf. Bilag 1. I udvælgelsen af konkrete skoler har vi foretaget en mindre foranalyse af alle skoler i de udvalgte kommuner på de to ovennævnte dimensioner skolestørrelse og forventet behov for inkluderende specialundervisning. På basis heraf har vi udvalgt en eller flere mulige skoler i hver af de fire kategorier (jf. figuren nedenfor). Den endelige udvælgelse af skolerne er sket i tæt dialog med de udvalgte kommuner. Kommunerne har suppleret med relevant information om skolerne. Eksempelvis kan forhold som ledelsesskift eller andre omorganiseringer betyde, at enkelte skoler ikke har været hensigtsmæssige at inddrage i case-undersøgelsen. 13

144 Inklusion Høj Lav Kommune A Skoler Kommune B Skoler Stor Høj Lav Høj Lav Stor A1 A2 Stor B1 B2 Lille A3 A4 Lille B3 B4 Størrelse Kommune C Kommune D Skoler Skoler Lille Høj Lav Høj Lav Stor C1 C2 Stor D1 D2 Lille C3 C4 Lille D3 D4 Figuren giver et overblik over den samlede case-udvælgelse for kommuner og skoler. Det skal bemærkes, at kommune C udelukkende må forventes at have et højt inklusionspres som følge af skolernes elevgrundlag, jf. boksen ovenfor. I den forbindelse er det værd at nævne, at elevgrundlaget og finansieringsmodellen ikke er de eneste relevante faktorer for, hvilket inklusionspres der opleves på skolerne. En kommune med en central finansieringsmodel, men et restriktivt visitationsudvalg, vil således også opleve et højt pres for at inkludere alle elever på skolen. 2.2 Case-undersøgelse Case-undersøgelsen baseres på et mindre dokumentstudie af hver kommune og de udvalgte skoler samt på en række semistrukturerede interview på skoler og i forvaltninger. De fire udvalgte kommuner har sendt dokumenter, der beskriver deres inklusionstiltag på forvaltningsniveau og på skoleniveau. Dokumenterne har fungeret som baggrundsviden for interviewene og indgår også stedvist som selvstændige datakilder. KORA har gennemført 20 case-besøg på henholdsvis 16 skoler, i fire forvaltninger og familieafdelinger. Hvert case-besøg er med enkelte undtagelser gennemført af to medarbejdere fra projektholdet. Der er i alt gennemført omkring 120 personlige interview i undersøgelsen. Der er gennemført følgende interview i hver af de fire forvaltninger. Disse interview er baseret på en semistruktureret interviewguide: 14

145 Hvem Hvordan Tid Temaer Skolechef Individuelt 1 time Kommunens strategier og mål PPR-chef Individuelt 1 time Organisering af inklusion på skolerne Medarbejdere i PPR (2-5 pers.) Gruppeinterview 1½ time Samarbejde om inklusion Løsninger på udfordringer Der er gennemført følgende interview på hver af de 16 skoler. Disse interview er også baseret på en semistruktureret interviewguide: Hvem Hvordan Tid Temaer Pædagoger* (1-3 pers.) Lærere (2-4 pers.) Inklusionsvejledere, AKT-lærere mv.* Gruppeinterview Gruppeinterview Gruppeinterview Ca. 1½ time Ca. 1½ time Ca. 1½ time Erfaringer med inklusion i almenundervisningen (og i fritidslivet kun pædagoger) Kompetencer til inklusion Organisering af inklusion på skolen Samarbejde om inklusion Løsninger på udfordringer (1-3 pers.) Skoleleder Individuelt interview Ca. 1 time Elever (2-4 pers.) Individuelle interview min. Trivsel Faglig udvikling Vurdering af inklusionstiltag *I enkelte tilfælde har der kun været én deltager i interviewene. I disse tilfælde er der i sagens natur ikke tale om et gruppeinterview. Der er foretaget separate interview med de forskellige (grupper af) interviewpersoner, forstået på den måde at lærere er interviewet for sig, pædagoger for sig, AKT-vejledere og andre ressourcepersoner for sig, skoleleder for sig og elever for sig, jf. opdelingen i tabellerne ovenfor. Denne fremgangsmåde er valgt med henblik på at give interviewpersonerne et frirum at udtale sig i, hvor de enkelte interviewpersoner også har haft mulighed for at ytre sig kritisk i forhold til interne samarbejdsrelationer på skolen. Med enkelte undtagelser har de lærere, vi har talt med, repræsenteret henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen (i de tilfælde, hvor skolen havde overbygning). Det er skolerne, der har planlagt case-besøget, ud fra hvad der med kort varsel var praktisk muligt for personalet. Det er således også skolerne (skolelederen eller en sekretær), der har udvalgt de lærere, pædagoger og elever, vi har interviewet. Det giver en risiko for, at de personer, vi har talt med, er nogle af dem, der giver det mest positive billede af arbejdet med inklusion, da man som skoleleder typisk ønsker at fremstå bedst muligt. KORA kan således ikke udelukke, at der er en bias i de interviewudsagn, der ligger til grund for rapporten, men vi kan konstatere, at alle vores interviewpersoner har givet et meget nuanceret billede af inklusionsarbejdet, herunder også de mindre positive sider i form af bekymringer og udfordringer. KORA har optaget interviewene og udarbejdet et referat, som efterfølgende er kondenseret i kategorier, der følger undersøgelsesspørgsmålene, og kodet i programmet Nvivo, som sikrer en systematisk analyse af de kvalitative data. Kondenseringsskemaet kan ses i Bilag 2. 15

146 Generaliserbarhed Det skal bemærkes, at nærværende undersøgelse ikke er repræsentativ, og at vi næppe har fundet alle de udfordringer og alle de løsninger, som skolerne i Danmark har erfaringer med. Men de deltagende kommuner og skoler er udvalgt strategisk, så de på relevante parametre repræsenterer et bredt udsnit. Derfor kan man forvente, at de erfaringer med inklusion, der kommer frem i undersøgelsen, i høj grad afspejler de udfordringer og løsninger, som de danske skoler og kommuner oplever og har erfaringer med. 16

147 3 Det pædagogiske personales arbejde med inklusion I de følgende afsnit beskriver vi først, hvordan inklusionsopgaven opleves af skolernes medarbejdere (afsnit 3.1), dernæst medarbejdernes kompetencer eller ønsker hertil (afsnit 3.2), og endelig hvordan inklusionen fungerer i praksis (afsnit 3.3). Hovedpointer Næsten alle medarbejdere og ledere oplever, at der mangler ressourcer til inklusionsopgaven. Generelt giver de interviewede udtryk for en positiv tilgang til inklusion, men PPR, skoleledere og AKT nævner også eksempler på lærere, hvor tilgangen til inklusion er en udfordring, fordi læreren fokuserer på, at eleven frem for læringsmiljøet skal ændre sig. Rigtig mange lærere oplever, at det er svært at inkludere alle elever. Mange oplever således, at det er svært at give elever med særlige behov den støtte, de har brug for, og samtidig tilgodese resten af klassens behov. Flere oplever, at der går elever på skolen, som burde have et specialtilbud. Nogle lærere ønsker flere kompetencer inden for specialpædagogik, men det er først og fremmest praksisnær kompetenceudvikling i form af fx observationer og feedback, der ønskes, da der efterspørges meget konkret hjælp til specifikke problemstillinger. Derfor fremhæves denne form for kompetenceudvikling frem for generelle kurser. Flere fremhæver desuden, at erfaring giver kompetencer, og at de ved, hvad de skal gøre, men mangler tid til at gøre det. Mange lærere og AKT-vejledere fremhæver, at tilrettelæggelsen af undervisningen i form af struktur, dagsorden, tydelighed og genkendelighed har god effekt i arbejdet med inklusion. De skoler, der bruger ugeskemaer, har god erfaring med dette i forhold til den faglige undervisningsdifferentiering. I arbejdet med den enkelte elev nævner rigtig mange, at det er afgørende at skabe og opretholde en nær relation til eleven. Mange fremhæver også, at det er vigtigt at alle de voksne omkring barnet arbejder sammen og trækker i samme retning. I forhold til klassens samlede trivsel nævnes åbenhed om problemer og særlige behov (fx diagnoser) som værende vigtigt. Nogle skoler har struktureret snakke om trivsel i børnemøder med faste regler for at sikre trivsel og åbenhed om problemer. Nogle skoler nævner, at de har gode erfaringer med massage. De fysiske rammer kan være en udfordring i inklusionsarbejdet. Mange skoler oplever, at de mangler lokaler, og at klasseværelserne er for små. 3.1 Hvordan opleves inklusion? I dette afsnit beskriver vi, hvordan henholdsvis det pædagogiske personale og eleverne oplever inklusionen. 17

148 Det pædagogiske personale Der er forskel på, hvordan det pædagogiske personale oplever inklusionsopgaven. Nogle italesætter i interviewene, at de bruger rigtig meget tid på inklusion. Andre oplever ikke, at de bruger særskilt tid på inklusion fordi inklusionsarbejdet er integreret i den måde, de planlægger og underviser på. Nogle medarbejdere udtrykker det med, at inklusion ikke fylder særskilt andre med, at det fylder det hele. Det er væsentligt at nævne, at langt de fleste af de interviewede fagpersoner på skolerne hvad enten der er tale om pædagoger, lærere, AKT-vejledere eller ledelsen giver udtryk for, at de gerne vil inklusion. I konkrete situationer og sammenhænge oplever de dog nogen gange, at de kommer til kort. I denne undersøgelse går vi ikke nærmere ind i en analyse af, hvor mange ressourcer der bruges på inklusionsopgaven. Men på næsten alle de interviewede skoler og på tværs af interviewene med det pædagogiske personale er der stor enighed om, at der mangler ressourcer til at løse inklusionsopgaven. Flere lærere fortæller, at de dagligt har dårlig samvittighed over for deres elever, når de forlader skolen. Lærerne har dårlig samvittighed over for børn med særlige behov, fordi de ikke altid oplever at kunne tilbyde børnene lige netop den skræddersyede tilgang, som de har brug for. Lærerne har ligeledes dårlig samvittighed over for de øvrige elever både de fagligt dygtige og de fagligt svage. Der er ikke tid nok til at hjælpe dem, der har faglige udfordringer, og der er ikke tid nok til at udfordre de elever, der er fagligt stærke. Flere lærere nævner også risikoen for, at de stille børn bliver overset, fordi andre elever stjæler opmærksomheden. Mange lærere, pædagoger og AKT-vejledere fortæller, at der mangler hænder i klasserne, og en del lærere og AKT-vejledere giver udtryk for, at de ofte godt ved, hvad der skal til for at inkludere eleverne, men at det kan være meget svært at gøre i praksis, når man som lærer er alene med en klasse, hvor mange forskellige behov skal tilgodeses. Mange medarbejdere på skolerne oplever desuden, at de ikke har tid nok til at forberede undervisningen tilstrækkeligt og til at indgå i teamsamarbejde for at løse inklusionsopgaven så godt, som de gerne ville. Dertil kommer, at der ofte opleves lang ventetid på PPR. Knappe ressourcer italesættes desuden af skoleledere og nogle PPR-medarbejdere som værende en stor udfordring. Elevgrundlaget kan spille ind på, hvordan inklusionsopgaven opleves. Flere påpeger eksempelvis, at 1-2 elever med særlige behov kan håndteres i hver enkelt klasse, mens flere end det opleves som problematisk. En skolechef påpeger dog, at det nogen gange er de skoler, der har den mest homogene og ressourcestærke elevgruppe, der oplever inklusionsudfordringerne som størst. På en skole med mange elever med særlige behov fortæller en lærer tilsvarende, at en af deres gamle kollegaer er kommet til en ny skole med en lettere elevgruppe og dér oplever, at de på den nye skole har sværere ved at håndtere elever med særlige behov. Holdningen til inklusion kan spille en væsentlig rolle for, hvordan inklusionsopgaven opleves. Langt de fleste af de interviewede hvad enten der er tale om pædagoger, lærere, AKT-vejledere eller ledelsen giver udtryk for, at de gerne vil inklusion. På nogle skoler giver ledere og lærere udtryk for, at inklusion ikke er et selvstændigt fokuspunkt, fordi selvfølgelig skal skolen rumme alle. I interviewene med forvaltninger og PPR udtrykkes det dog flere steder, at der er stor forskel på tilgangen til inklusion mellem skolerne og mellem lærerne. Nogle har taget inklusionstankegangen til sig og arbejder meget med konteksten i klassen andre ønsker i højere grad at segregere elever (se afsnit 5.2 om visitation og afsnit 6.1 om PPR). På nogle skoler italesætter især AKT og skolelederne, at der er forskel på lærernes tilgang til inklusion, og på et par skoler nævnes dette som en af de største udfordringer. Tilgangen til inklusion kan spænde fra, at man som lærer primært har fokus på at tilpasse læringsmiljøet så godt som muligt for at inkludere alle klassens elever (kontekstfokus), til at man primært 18

149 har fokus på, at det er eleverne, der skal tilpasse sig (individfokus). En AKT-vejleder beskriver: Noget af det er også, fordi de er nødt til at flytte sig i hovederne. Det her er vores vilkår. Man kan ikke køre på sådan en smal bane her og sige: Vi vil kun undervise, vi vil ikke forholde os til, hvordan børnene har det. Ifølge AKT-vejlederne kan de mange opgaver i relation til inklusionen godt clashe med lærerens faglige identitet som underviser. En PPRmedarbejder nævner også denne problematik og beskriver, at lærerne er pressede af det store fokus på elevernes faglige præstationer fx målt i de nationale test. For hvis lærerne skal inkludere, skal de starte med at have fokus på trivsel og kan blive nødt til at tilsidesætte de faglige ambitioner i en periode. Eleverne Stort set alle de interviewede elever fortæller, at de er glade for at gå i skole. Det gælder både elever med særlig støtte og elever uden støtte. De er glade for deres klasse, venner og for at lære noget nyt. Men enkelte af de interviewede elever med støtte er ikke glade for at gå i skole. De peger primært på, at det skyldes, at de er alene i frikvartererne, og at de ikke har venner i klassen. En dreng med støtte oplever for eksempel at blive drillet og slået af de andre drenge i klassen. Han fortæller, at han lige har skiftet skole, fordi han havde det dårligt på sin tidligere skole, men at han synes, det er svært at være den nye i klassen. En pige med støtte fortæller, at hun er meget ensom i skolen. Hun oplever, at lærerne råber ad hende, og at klassekammeraterne ikke gider tale med hende. På mange af skolerne fremhæves det da også, at der er elever på deres skole, som burde være i et specialtilbud for deres egen skyld og i nogle tilfælde også for de øvrige elevers skyld. Disse udsagn kommer fra både pædagoger, lærere og ledere, og de oplever det som meget frustrerende, når de ser, at eleverne går i stå og/eller ikke trives, og at det kan tage år, før eleven får et andet tilbud. En skoleleder siger: Det gode børneliv kunne blive bedre, hvis en lille del fik et andet tilbud, som ville være rigtig godt for dem. Der er også eksempler på PPR-medarbejdere, som mener, at nogle elever for sent bliver givet et andet tilbud. En PPR-medarbejder uddyber: Børn skal være en del af et fællesskab og det kan også være et fællesskab i et andet tilbud. Kollegaen supplerer: Der var en pige, som da hun kom i et specialtilbud, sagde: Det er her, jeg føler mig hjemme her er jeg normal. så hvor er det, hun er mest inkluderet? Opsamling De pædagogiske medarbejdere giver generelt udtryk for, at de gerne vil inklusion, men at de oplever, at det kan være en svær opgave. Her peger undersøgelsen på, at mangel på ressourcer kan spille en væsentlig rolle, men at holdningen til inklusion samt elevgrundlaget også har betydning. Langt hovedparten af de interviewede elever er glade for skolen og oplever, at de har venner. Enkelte af eleverne med særlig støtte trives dog ikke i skolen. På mange skoler fremhæves det da også, at der er elever hos dem, der burde være i et specialtilbud. 3.2 Kompetencer I dette afsnit beskrives det, hvilke kompetencer de pædagogiske medarbejdere efterspørger. En stor del af de pædagogiske medarbejdere giver udtryk for, at de ved meget om diagnoser særligt ADHD og om, hvordan elever med forskellige diagnoser kan støttes i hverdagen. Men mange oplever at møde udfordringer, når de står i de konkrete situationer i undervisningen og her føler, at de mangler kompetencer målrettet specifikke udfordringer for enkelte eller grupper af elever. 19

150 Både pædagoger og lærere efterspørger således specialpædagogisk viden. Især lærere føler sig klædt på til at undervise, men ikke til psykisk støtte, konflikthåndtering eller at gå ind i familieproblemer, og de ting kan fylde meget i dagligdagen på skolerne. Der efterspørges ikke specifikke kurser eller kompetenceudviklingsforløb. Primært efterspørges der specialister, der har tid til at supervisere evt. kombineret med observationer og kan give konkret feedback. Årsagen er, at det ofte er meget specifikke problemstillinger, det pædagogiske personale står med, og at det derfor kan være svært at ramme personalets behov igennem kurser. Kompetenceudviklingsforløb De lærere og pædagoger, der har været igennem et kompetenceudviklingsforløb, enten som en kommunal eller en skoleprioriteret indsats, er dog gennemgående godt tilfredse. De kurser, der virker godt, indeholder ofte erfaringsudveksling, hvor kursisterne er på kursus og modtager viden og redskaber, hvorefter de er tilbage på skolerne og kan arbejde med deres nye viden, og afslutningsvist mødes og have erfaringsudveksling. På fem skoler har man haft et forløb med fokus på inklusion. Ellers har skolerne ikke haft kompetenceudvikling målrettet inklusion men inklusion har ofte været et element blandt flere i andre kompetenceudviklingsforløb 3, som det pædagogiske personale har været igennem. Det opleves, at det har stor betydning, når eksempelvis hele lærergruppen har været igennem samme forløb, og der er opbakning til, at nu arbejder vi fx efter LP-modellen på denne skole. Derudover opleves det som en stor fordel, at en skoles personale har været igennem det samme forløb, så de efterfølgende har et fælles sprog at trække på. For både lærere og pædagoger har det betydning, hvordan kurser og kompetenceudvikling spiller sammen med deres dagligdag blandt eleverne. Ønsket er, at kurser placeres, så det får minimal betydning for elevernes hverdag eller sagt på en anden måde, at eleverne får så få vikartimer som muligt. At bruge kompetencerne Medarbejderne oplever, at udfordringen er at inddrage forskellige modeller og kompetencer i deres daglige praksis. Det fremhæves således fra flere sider, at det ikke nødvendigvis er kompetencer, der mangler i dagligdagen, men derimod tid til at bruge de kompetencer, de allerede har. Et eksempel på dette er skoler, der arbejder med og har været på kurser i LPmodellen, hvor der ikke er prioriteret tid til at mødes og bruge modellen i praksis. Klasseledelse fremhæves ligeledes som et væsentligt element i forhold til inklusion, og brug af erfaringer fremhæves som en væsentlig kompetence. På nogle skoler fortæller lærerne: Vi har set det hele. Mens lærerne på andre skoler er mere famlende over for elever med særlige udfordringer, netop fordi de ikke har erfaringer fra tidligere forløb at trække på (se afsnit 3.1). Et element er kompetencer, et andet er indstilling til inklusion. Som en lærer siger: Det er også noget med at have den rigtige holdning. At ville det. At orke det. At gide det. Og være glad ved det. 3 Her er blandt andet tale om: Lokale modeller, LP-modellen, klasseledelse, målstyring, bevægelseskurser, KRAB-uddannelse og systemisk tænkning. 20

151 Opsamling Undersøgelsen peger på, at de pædagogiske medarbejdere efterspørger meget praksisnær kompetenceudvikling gerne i form af konkret feedback på, hvordan de håndterer situationer i dagligdagen. Samtidig fremhæves det som vigtigt, at der er et fælles sprog for inklusion på den enkelte skole, hvilket kalder på fælles kompetenceudvikling i de situationer, hvor det fælles sprog mangler. 3.3 Hvad indebærer inklusion i praksis I dette afsnit beskriver vi, hvad inklusionen betyder i undervisningen. Vi beskriver både arbejdet med struktur, de individrettede tiltag samt de tiltag, der bruges for at styrke klassens trivsel. Mange af de interviewede lærere og pædagoger oplever arbejdet med inklusion som konstante prioriteringer af indsatser, der enten tilgodeser enkelte elever med særlige behov eller tilgodeser den større elevgruppe. Prioriteringer af indsatser for elever med sociale udfordringer eller indsatser for elever med faglige udfordringer. Prioriteringer af de stille eller de udadreagerende elever. Det er en stor udfordring at tilgodese alle elevers behov. En AKT-vejleder udtrykker det således: Frustrationen ligger ikke kun i, at man har nogle, der er udfordret, men også i, at man ikke når de andre. For dem, der tager tiden, det er jo de udadreagerende. På tværs af materialet fremhæves indskolingen som det område, hvor der er mest uro, og det, der er mest presset i forhold til inklusion. Flere peger på det faktum, at alle børn skal i skole det år, de fylder 6 år, som en af forklaringerne på, at flere drenge i indskolingen er udfordret. På mellemtrinet og især i udskolingen bliver det faglige skel større og mere tydeligt, så den faglige dimension af inklusionen ofte fylder mere på det tidspunkt. Samtidig får eleverne flere lærere, hvilket kan vanskeliggøre samarbejdet om inklusionen. Der er også en del af udskolingseleverne, der får brug for støtte fra AKT til at klare nogle af de udfordringer, der ofte opstår eller forstærkes i teenageårene. Det er desuden ikke kun børn med særlige behov, der fylder i de pædagogiske medarbejderes hverdag. Børn, der har en periode, hvor de er i en form for krise på grund af fx skilsmisse, dødsfald e.l. i familien nævnes som elever, de pædagogiske medarbejdere giver særlig opmærksomhed. Nogle nævner også børn, der er søskende til børn med diagnoser, som en gruppe, der skal have særlig opmærksomhed. På mange skoler omtales såkaldte ADO-elever. Forkortelsen dækker over almindeligt dårligt opdraget, eller egoistiske elever. De udgør ligeledes en inklusionsudfordring. Både i deres egen ret, men også fordi de let kan få nogle børn med særlige behov med. Her er der for størstedelens vedkommende tale om problemer, der kan håndteres, men som stadig fylder og tager tiden fra andre ting. En lærer fortæller: Der er så mange børn, som ikke kan eller vil opfylde de krav, som vi stiller i skolen: At man skal blive på sin plads, at man faktisk skal lave det, læreren siger, man skal lave. Helt basale krav. [ ] Og hvis det ikke går efter børnenes hoved, jamen så går de og smækker med døren også selvom man er lille og går i første, anden, tredje klasse, så skrider man bare, fordi det er der ikke nogen, der skal bestemme. [ ] Det, synes jeg, er en kæmpe udfordring, ja. For det var faktisk ikke et spørgsmål, om du ville det eller ej, det var det, vi skulle. 21

152 3.3.1 Planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen En afgørende tilgang i tilrettelæggelsen af undervisningen med henblik på inklusion er ifølge mange af de interviewede et klart fokus på struktur. Strukturering af skoledagen fremhæves især på indskolingsniveau, men flere arbejder ligeledes bevidst med det på mellemtrinnet samt i udskolingen. Struktur handler om faste rutiner, som for eksempel at dagen altid starter og afsluttes på samme måde (og eventuelt af den samme lærer). Brud på de daglige rutiner kan skabe store udfordringer i det daglige arbejde med inklusion. En vikartime kan på den måde få konsekvenser for resten af skoledagens forløb. En elev med støtte siger: Altså jeg har ADHD; jeg kan godt lide, at det hele det står på tavlen, hvad vi skal, når vi ligesom får en målrettet opgave. Jeg hader virkelig, når læreren står og underviser oppe på tavlen og bare står der. Det er dog ikke kun elever med støtte, der sætter pris på struktur og genkendelighed. Både elever med og uden støtte oplever det for eksempel som forstyrrende, når de har vikar. Her skrider strukturen, og der er mere uro. Modsat fremhæves de lærere, der kender klassen godt og er gode til at skabe ro i undervisningen, som gode lærere og det gælder for alle de interviewede elever (på tværs af skoler og kommuner). Flere lærere beskriver, at de i klasser, hvor der er elever med særlige behov, er nødt til at planlægge timerne meget detaljeret. Nogle beskriver, hvordan de altid tager pejling af disse elever, når de træder ind i lokalet, og forsøger at tilpasse timens forløb til deres stemning. I én klasse er alle elever placeret ved enmandsborde, fordi det er det eneste, en af eleverne fungerer med. Nogle lærere beskriver, hvordan der er aktiviteter, de ikke kan gennemføre i bestemte klasser af hensyn til elever med særlige behov. Det er godt nok blevet kedeligt, som en lærer udtrykker det. Der er også lærere, der giver udtryk for, at de ikke tænker over, at de inkluderer i det daglige, men at de, når en bestemt elev er fraværende, pludselig mærker, hvor meget energi de plejer at bruge på denne elev. Mange lærere og pædagoger giver udtryk for, at de har styr på at planlægge undervisning med dagsorden, struktur, genkendelighed og tydelighed, for eksempel med piktogrammer. Inddeling af timen i forskellige bidder med forskelligt fokus på typer af opgaver eller frihedsgrader er også udbredt. Det kan dog være en udfordring for lærere og pædagoger at ensrette deres adfærd over for eleverne. Lærere og pædagoger er alle forskellige, og selv hvis der laves aftaler om, hvordan man træder ind i klassen, hvordan timer og opgaver struktureres, og hvordan konflikter håndteres, vil der være individuelle forskelle mellem de enkelte fagpersoner, og de pædagogiske medarbejdere oplever, at de er nødt til at være meget bevidste om deres egen måde at undervise på. Det kan som nævnt også være en udfordring at få koordineret, hvordan man agerer i klasserummet (se også afsnit 7.3 om teamsamarbejde). En lærer siger: Kodeordet er, at vi skal gøre det samme. Barnet skal vide, at det er sådan, det er det er det, der er rammen. Det er godt nok svært at blive enige om det. [ ] Det er hæmmende for inklusionen af de her børn, at det ikke er de samme rammer. I den forbindelse kan det være en fordel, at så få lærere som muligt er inde over en klasse det er dog en udfordring i forhold til linjefagsdækning. Nogle af de deltagende skoler arbejder med ugeskemaer som en måde at tilrettelægge undervisningen på. Ugeskema er et system, hvor hver elev får et skema med de opgaver, der skal løses i ugen. Eleven planlægger i udgangspunktet selv, i hvilken rækkefølge opgaverne laves. De pædagogiske medarbejdere fremhæver, at ugeskema kræver meget forberedelse, men at det giver rigtig god mulighed for undervisningsdifferentiering, så både børn med særlige behov og/eller børn med faglige udfordringer kan få et løft, samtidig med at de dygtige elever udfordres. Fordi eleven selv bestemmer rækkefølgen af opgaver, giver det 22

153 desuden mulighed for et pusterum i form af fx en løbetur, lige præcis når den pågældende elev har brug for det Individrettede tiltag Indtrykket fra interviewene er, at der er meget stor forskel på, hvilke tiltag der bruges i forhold til den enkelte elev med særlige behov. Det er meget afhængigt af netop de særlige behov og konteksten, og der er ikke én tilgang, der virker på alle. Det kan være nødvendigt at prøve sig frem. Helt generelt fremhæves det, at en positiv relation mellem eleven og den voksne er meget vigtig, og at det kræver tid, engagement og vedholdenhed fra lærernes og pædagogernes side at skabe og opretholde nære relationer til børnene. Det betyder, at det kan være vanskeligt, hvis en elevs nære voksenrelation ikke er til stede. Mange fremhæver, at det er vigtigt at have et ressourcefokus i forhold til eleven, så der bliver fokus på det, eleven kan, frem for kun på det, som er svært. Det fremhæves fra mange sider, at, når alle omkring eleven lærere, pædagoger, AKT, PPR, elevens forældre, klassekammeraterne og deres forældre trækker i samme retning, har inklusionen de bedste forudsætninger for at lykkes. Forholdet mellem inklusion og eksklusion italesættes i flere interview på tværs af skoler og kommuner. På nogle skoler tilstræber man i høj grad, at alle klassens elever er i klassen hele tiden evt. skærmet i et vist omfang. På andre skoler peger man på, at det ikke nødvendigvis er god inklusion, at alle børn skal være i klassen hele tiden. Nogle gange er det rigtig godt at blive hevet ud af en kontekst og blive ekskluderet. Ikke for at være ekskluderet, men for at få lov at få det pusterum, der skal til [ ] Der skal laves et break, for at man kan komme tilbage. [ ] Nu har jeg tilfældigvis haft nogle drenge, der har ADHD, som har nogle forskellige aldre, og de har simpelthen haft det så fedt sammen. [ ] Den der respekt, den der forståelse som der kan mangle, hvis man sidder som den eneste i klassen, fortæller en AKT-vejleder. Nogle af de interviewede elever fortæller, at de får noget ud af at være i en gruppe med andre elever, der har det fagligt svært. En elev fortæller, at han lærer lidt mere på den måde, og at det er sjovt. En skole har etableret en ordning, hvor nogle elever har mulighed for at gå hen i et særligt rum, hvor der er en lærer eller pædagog, og holde spisefrikvarter. Det opleves som en god løsning for elever, der kan have svært ved at begå sig i pauserne, for her sikres det, at de får et godt frikvarter. Der er på samme skole elever, der har mulighed for at gå hen i rummet i den sidste time, hvor der også er bemanding på. Det skyldes, at man oplever, at nogle elever med særlige behov har det svært med den lange skoledag og er meget trætte på det tidspunkt. På den måde sikres der ro om eleverne, og de kan komme hjem på en god måde. Det udtrykkes af lærerne, som at man trækker i håndbremsen for inklusionen, fordi det kan være hårdt for eleverne at være inkluderet hele tiden. I elevinterviewene er det dog ikke kun elever med særlig støtte, der giver udtryk for, at den lange skoledag er trættende, og at der er larm sidst på dagen Klassens samlede trivsel I nogle situationer oplever medarbejderne, at indsatsen over for enkelte børn går ud over klassens trivsel samlet set. Det er indtrykket, at det oftest er i situationer med udadreagerende elever. 23

154 Lærere og pædagoger beskriver generelt elever som rummelige over for hinanden. Eleverne accepterer og forstår ofte, hvorfor der i nogle tilfælde skal tages særlige hensyn. Denne rummelighed kræver ofte åbenhed om diagnoser og andre særlige behov, hvilket også kræver noget af forældrene (se afsnit 7.7 om samarbejde med forældre). På en skole fortæller elever uden støtte, at de spørger læreren, hvis der er nogen, der går i timerne, og så får de at vide, hvad det handler om. Det samme gælder, hvis de har spørgsmål vedrørende læseundervisning eller apps, der kan hjælpe dem, der er ordblinde. En elev uden støtte fortæller, at hun er specielt glad for en bestemt lærer, fordi hun giver klassens to elever med ADHD et pausekort, som de kan bruge, hvis det bliver for meget. Samtidig kan klassekammeraterne, hvis de oplever, at eleverne med ADHD trænger til at køle ned, bede dem om at trække pausekortet. Åbenhed er dog ikke altid en forudsætning. En elev fortæller således om nogle elever i klassen, som har lidt andre regler: Så sidder de med deres ipads, eller også går de ud og løber en runde ude i skolegården. [ ] Det er fint nok. [ ] De har også lidt mere brug for at få en pause, end vi andre har. Fordi de har det nok sådan lidt svært, tror jeg. [ ] Interviewer: Er det noget, lærerne snakker med jer om?. Nej, det er bare noget, de har selv, men vi ved det bare, for de er tit inde, [ ] så kan vi godt regne det lidt ud. Generelt er billedet fra interviewene med eleverne, at både elever med støtte og elever uden støtte fortæller, at de accepterer hinanden i klassen og har det godt med hinanden. Der er dog enkelte undtagelser. En pige fortæller fx om en elev, der får støtte: Han er næsten ikke med til timerne, og når han så er, så er han ikke sød ved os andre, og det skaber bare en stor uro, fordi vi kan godt finde på at blive alle sammen mod ham, og han har det også lidt svært i skolen, så alle os, altså hele klassen kommer til at stå op imod ham, og det er ikke så pænt, synes jeg, så bliver man sådan lidt ked af det. Enkelte pædagoger og lærere beskriver, hvordan deres egen og børnenes tolerance i nogle tilfælde kan blive for stor for eksempel med hensyn til hvad der kan accepteres af slag, spark og grimt sprog. Her påpeges det, at man som skole stort set ikke har nogen sanktionsmuligheder over for børn, der er udadreagerende. På en af de mindre skoler i undersøgelsen laves der aftaler med forældre om, at når man fra skolens side har prøvet at gøre A, B og C, ringer man efter forældrene, som så må hente deres børn. På den måde går situationerne minimalt ud over den resterende elevgruppe. Andre skoler beskriver, at de i sjældne tilfælde tager meget udadreagerende elever ud af klassen, hvorefter de får enkeltundervisning eller kommer i en meget lille gruppe. I andre tilfælde er der klasser, som har massiv støtte, så der eksempelvis altid er to voksne til stede, støtte fra PPR mv. I det følgende beskrives nogle af de konkrete tiltag, som skolerne anvender for at højne den samlede klasses trivsel. Flere lærere og pædagoger, især fra indskolingen, fortæller, at de dagligt eller ugentligt arbejder med massage som en teknik, der ud over andre formål spiller en rolle i forhold til inklusion. Børnene masserer hinanden, og herigennem skabes der relationer mellem dem. Ligesom massage har en effekt i forhold til mobning. En pædagog siger: Dem, man rører ved, mobber man ikke. Børnemøder/klassemøder bruges også på flere skoler i forskellige kommuner. På én skole har AKT-vejledere været med til at starte møderne op og lære strukturen og spørgeteknikker fra sig. På en anden skole er det ofte AKT-vejlederne, der holder møderne i klassen, men det kan også være en lærer i klassen. På børnemøderne drøfter man eksempelvis, hvordan man taler til hinanden og opfører sig over for hinanden. En pædagog fortæller, at hun som regel har nogle beskeder eller nogle overordnede ting, der snakkes 24

155 om først. Derefter spørger hun eleverne, om der er nogen, der gerne vil sige noget. Det kan handle om alt lige fra frikvarter til nogle personlige ting, som eleven gerne vil tale om. Hvis en elev gerne vil sige noget til en anden elev, hjælper pædagogen med kommunikationen mellem eleverne. Pædagogen fortsætter: Der er en meget fast struktur og nogle regler omkring det møde. [ ] Vi er meget strukturerede omkring det, det skal ikke vare mere end 20 minutter. [ ] Og vi taler kun om noget, der er sket inden for den sidste uge. Det er desuden en fast regel, at man ikke taler om nogen, der ikke er til stede. Den åbne snak i klasserne fremhæves på tværs af interviewene som væsentlig, men det er langt fra alle steder, dette struktureres som de ovenfor beskrevne børnemøder. De steder, hvor eleverne har erfaringer med børnemøder/klassemøder, oplever de, at børnemøder hjælper på at løse konflikter og få det bedre i klassen. Det gælder både elever med og uden støtte. En dreng med støtte fortæller eksempelvis, at de første år i skolen var rigtig hårde, men at det er blevet bedre, efter at de er begyndt at snakke om det i klassen De fysiske rammer De fysiske rammer fremhæves af både AKT-vejledere, lærere og pædagoger på flere skoler som en væsentlig med- eller modspiller i deres arbejde med inklusion. På især to skoler fremhæves de fysiske rammer som gode og understøttende for arbejdet. Her er tale om små skoler med et lavt elevtal, og en af skolerne er for nylig blevet ombygget. På en af skolerne er de ved at indrette sanserum. På andre skoler omtales de fysiske rammer hverken i positive eller negative termer. Men oplevelsen på størstedelen af skolerne er, at de fysiske rammer ikke understøtter inklusion og enkelte steder ligefrem hæmmer den. Det fremhæves fra flere sider, at skolerne ikke er bygget til nutidens behov. Klasselokalerne er ofte bygget til 20 elever og ikke til børn med diagnoser. Derudover er oplevelsen flere steder, at skolerne er bygget ud fra en didaktisk tankegang, hvor børn skal sidde stille og høre efter, men sådan foregår undervisningen ikke i nutidens folkeskole. Udfordringerne med de fysiske rammer kan for eksempel være pladsmangel i klasselokalerne. Det betyder, at eleverne helt generelt er meget tæt på hinanden, og at støjniveauet kan være højt. Desuden at der kan mangle plads til at lave afskærmning i klassen for enkelte elever. Manglende lokaler giver udfordringer. Skoler uden oaser eller lignende efterspørger rum, hvor eleverne kan trække sig tilbage, og hvor det pædagogiske personale kan gennemføre samtaler med de elever, der dagligt kan have brug for det. Der kan også mangle lokaler, når der arbejdes med holddannelse. Derudover er der mange, der ønsker mindre rum i forbindelse med klasselokalerne. På en skole har en klasse med flere børn med særlige behov fået et stort klasselokale med et tilstødende depotrum, som nu er indrettet som et rum, hvor enkelte elever kan trække sig tilbage alene eller sammen med en lærer. På to skoler fremhæves det som en fordel, at specialklasser er placeret på samme matrikel som den almindelige skole. Det betyder, at elever fra specialklasser kan deltage i nogle timer af den almindelige undervisning. Dette er muligt, fordi eleverne ikke skal et andet sted hen, men blot hen ad en anden gang på den skole, hvor de har deres daglige gang. Dermed afdramatiseres skiftene, og eleverne er mere trygge, hvilket kan fremme processen med at få eleverne tilbage i den almindelige skole. 25

156 Opsamling Undersøgelsen peger på, at arbejdet med inklusion kræver en god relation mellem elev og voksen, og at det kræver et stærkt fokus på læringsmiljøet. Der arbejdes meget med struktur i form af faste rutiner, og det er indtrykket, at elever med særlige behov får stor opmærksomhed. Ikke mindst de udadreagerende elever. På nogle skoler har man fokus på, at eleverne skal være i klassen hele tiden. På andre skoler mener man, at eleverne kan have godt af et frirum for inklusionen. Undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvilken af disse tilgange der er mest virkningsfuld. Undersøgelsen peger desuden på, at inklusionen kan gå ud over klassens trivsel, men eleverne opleves ofte som rummelige. Endelig peger undersøgelsen på, at de fysiske rammer mange steder er en udfordring for inklusionen. Undersøgelsen giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter: Opmærksomhedspunkter i forhold til arbejdet med inklusion i klasserne Det kan give vanskeligheder for nogle elever, hvis arbejdet med struktur ikke er koordineret på tværs af alle klassens voksne. Det fremhæves hyppigt, at inklusionen har de bedste forudsætninger, når alle omkring barnet trækker i samme retning. Mange fremhæver, at det er nødvendigt at have et ressourcefokus på barnet, og at en god relation til barnet er afgørende for inklusionen. Klassens samlede trivsel kan påvirkes, hvis inklusionen er vanskelig. Der er flere, der har positive erfaringer med eksempelvis brug af massage og børnemøder. 3.4 Opsamling Undersøgelsen peger på, at de pædagogiske medarbejdere gerne vil inklusion, men at de oplever, at det kan være en svær opgave. Her peger undersøgelsen på, at mangel på ressourcer, holdningen til inklusion samt elevgrundlaget kan være væsentlige udfordringer. På mange skoler oplever man, at der er elever, som man mener burde have et specialtilbud. Indtrykket fra undersøgelsen er, at der ofte er fokus på at skabe struktur i undervisningen, og den gode relation mellem eleven og den voksne fremhæves også som meget vigtig i inklusionsarbejdet. Medarbejderne efterspørger praksisnær kompetenceudvikling gerne i form af konkret feedback på, hvordan de håndterer situationer i dagligdagen. 26

157 4 Strategier og mål I dette kapitel beskrives de mål og strategier for inklusion, som kommunerne og skolerne arbejder efter. Hvordan arbejder de med mål og strategier, og hvad er erfaringerne med det? Hovedpointer Ingen af de fire kommuner har en kommunal strategi på inklusionsområdet i stedet er der eksempler på arbejdsgrupper, undersøgelser, evalueringer m.m. Ingen af de fire kommuner har særskilte kommunale måltal for inklusion fokus er på det nationale mål om, at 96 % af alle grundskoleelever skal gå i en normalklasse. Der er forskel på, hvordan skolelederne oplever målet om de 96 %. Det tyder på, at det først og fremmest er skoleledere, der har mange inkluderede elever, er kritiske over for målsætningen. Det er dog ikke indtrykket, at 96 %-målsætningen er styrende på skolerne, med hensyn til om de ønsker at inkludere eller segregere elever. I de tilfælde hvor der mangler fælles retning på skolerne om inklusion, kan det give problemer i inklusionsarbejdet. 4.1 Kommunernes strategier og mål Generelt er billedet i de fire kommuner, at der ikke er udarbejdet en decideret inklusionsstrategi med særskilte kommunale mål for inklusion. I en af de store kommuner efterlyser såvel skolechef, PPR-chef og en PPR-medarbejder en kommunal strategi med kommunale mål til at skabe en mere fælles retning og hjælpe skolerne. Det skal bemærkes, at denne kommune har oplevet store strukturændringer på skoleområdet de seneste år. På forvaltningsniveauet er der i stedet fokus på det nationale mål om 96 %, og i skoleforvaltningerne følges der op på, hvordan kommunen samlet set ligger i forhold til dette. Regeringen og Kommunernes Landsforening har i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt konkrete målsætninger for en succesfuld omstilling til inklusion: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 % til 96,0 % af det samlede elevtal i folkeskolen. Andelen af elever, der får karaktereren 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og skal reduceres yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. To af kommunerne nævner, at der eksplicit følges op på inklusionen i kommunens kvalitetsrapporter. Derudover foretager flere af kommunerne en mere kvalitativ overordnet opfølg- 27

158 ning på inklusionsindsatsen i kommunen ved hjælp af undersøgelser, nedsættelse af arbejdsgrupper mv. I en af kommunerne hvor der har været budgetoverskridelser på specialområdet er inklusionsspørgsmålet jævnligt på dagsordenen på skoleledermøderne. For skolecheferne er det nationale mål et selvfølgeligt styringsmål, mens PPR-chefer og PPRmedarbejdere i nogle kommuner ikke opfatter målet som realistisk. Der er forskel på, hvordan skolelederne ser på det nationale mål. Der er skoleledere, som mener, at målet er realistisk, og der er skoleledere, der er mere i tvivl. Billedet er ikke helt entydigt, men undersøgelsen peger ikke overraskende på, at skolelederne fra skoler, der har mange inkluderede elever, er mest kritiske. Bekymringen i denne gruppe går på, hvad målet om de 96 % betyder for eleverne både de elever, som ifølge skolelederne ville være bedre tjent med et specialtilbud, og de andre elever i klassen. Målet om de 96 % opfattes i høj grad som et økonomisk mål frem for et fagligt mål, fordi det ikke indfanger, om eleverne udvikler sig og trives, eller om de blot rummes. Indtrykket fra interviewene er da også, at det ikke er målet om de 96 %, der er afgørende for, om en elev indstilles til et segregeret tilbud. 4.2 Skolernes strategier og mål Det generelle billede fra undersøgelsen er, at de deltagende skoler ikke har nedskrevet deciderede strategier med specifikke måltal for skolens inklusionsarbejde. Typisk har skolerne i stedet en samlet vision, læringsgrundlag, sådan gør vi o.l., hvori inklusionsspørgsmålet indgår mere eller mindre eksplicit. Eksempelvis optræder Alenkærs 8 bud som et arbejdsgrundlag på nogle af skolerne, andre arbejder med LP-modellen osv. Det umiddelbare fravær af nedskrevne strategier og måltal er således ikke ensbetydende med, at der ikke arbejdes systematisk med inklusion på skolerne. Undersøgelsen peger ikke på, at manglende fælles retning på skolerne generelt er en stor udfordring i inklusionsarbejdet. Men det er alligevel et tema, der fortjener opmærksomhed, for er en fælles retning ikke til stede, kan det give problemer. I den kommune, der har oplevet store strukturændringer på skoleområdet, er der således både ledere og medarbejdere på skolerne, der efterspørger en mere tydelig og ensartet retning for inklusionsarbejdet på deres skole, fordi der er brug for at smelte forskellige kulturer sammen. I andre kommuner er der medarbejdere, der nævner, at det er en fordel i inklusionsarbejdet, at de oplever, at de har et fælles sprog om inklusion. 4.3 Opsamling Undersøgelsen tyder på, at mål og strategier ikke har stor indflydelse på inklusionsarbejdet. Ingen af kommunerne har en kommunal inklusionsstrategi, og de deltagende skoler har heller ikke nedskrevne strategier på området. Skolerne har i stedet typisk en vision e.l. Erfaringerne på skolerne er ofte, at der en fælles retning. Men på de skoler, hvor en fælles retning mangler, kan det give udfordringer for inklusionen. På det kommunale niveau er der fokus på 96 %-målsætningen. Indtrykket fra undersøgelsen er, at denne målsætning ikke er styrende for, om skolerne ønsker at inkludere eller segregere en elev. 28

159 5 Ressourcestyring I dette kapitel beskriver vi, hvordan ressourcerne på inklusionsområdet fordeles. Vi beskriver kommunernes ressourcefordelingsmodeller på specialundervisningsområdet (afsnit 5.1), kommunernes visitation til den segregerede specialundervisning (afsnit 5.2) og skolernes prioritering af ressourcerne i relation til inklusionsarbejdet (afsnit 5.3). Hovedpointer Alle de fire kommuner begrænser brugen af segregering. I tre kommuner er det visitationsudvalget, der har rollen som gatekeeper. I den sidste kommune er det primært skolerne selv, der er gatekeeper, da der bruges et økonomisk incitament i form af en decentral finansieringsmodel. Alle skolerne i undersøgelsen får et rammebudget, hvilket betyder, at der ikke på forhånd er øremærkede midler til inklusionsarbejdet. Skolerne fordeler ressourcerne på forskellige måder. Nogle har en meget central model, hvor skolelederen fordeler alle timerne andre har en meget decentral model, hvor timerne fordeles på teamniveau. Andre igen har en blanding af de to modeller. Undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvilken af disse modeller der er bedst. Fleksibilitet i ressourcefordelingen på skoleniveau fremhæves som vigtig, da behovene kan ændre sig meget hurtigt. 5.1 De kommunale ressourcefordelingsmodeller På det kommunale niveau forsøger kommunerne at styre udgifterne til den segregerede undervisning. Kommunerne i undersøgelsen styrer dette enten direkte gennem et visitationsudvalg, der har beslutningskompetencen med hensyn til segregering og dækker udgiften fra en central pulje (se næste afsnit). Eller de forsøger at styre det mere indirekte gennem et økonomisk incitament, hvor størstedelen af udgiften til segregering lægges ud på den enkelte skole. Kommunerne har overordnet set to forskellige typer ressourcefordelingsmodeller. Den første model er decentral dvs. at skolerne selv dækker udgifterne til specialundervisning. Den anden model er central her finansieres specialundervisningen af en central pulje. I praksis findes der også forskellige mellemformer. Kun én af de fire kommuner, der indgår i undersøgelsen, har en model, hvor skolerne selv finansierer (en del af) udgiften til de elever, der går i specialklasser eller på specialskoler (decentral finansieringsmodel). Derudover er der en fælles pulje, hvor skolerne kan søge penge til lokale inklusionsrettede tiltag. I den kommune, der har en decentral finansieringsmodel, tildeles skolerne deres budget ud fra deres elevtal og den socioøkonomiske profil. For de øvrige tre kommuner gælder, at udgifterne til elever i specialklasserækker samt elever på specialskoler betales af en central pulje. Her tildeles skolernes budget alene ud fra elevtal (med forskellig grad af kompensation til de små skoler) uden indregning af elevernes socioøkonomiske profil. For en af kommunerne gælder, at der er forbundne kar mellem normalområdet og specialområdet, således at et mer-/mindreforbrug på specialområdet fordeles ud 29

160 på normalområdet. Fordelingen af mer-/mindreforbruget sker alene på baggrund af skolens andel af det samlede budget og er ikke påvirket af, hvor mange elever skolen har segregeret. For skolerne samlet set er der dermed et økonomisk incitament til at undlade at segregere elever til segregerede tilbud, men for den enkelte skoleleder er der ikke incitament til dette. Kommunen har dog netop vedtaget en ny ressourcefordelingsmodel, hvor der ikke længere er forbundne kar mellem special- og normalområdet. Den decentrale finansieringsmodel giver et meget stærkt økonomisk incitament til inklusion, og to af de fire interviewede skoleledere i den pågældende kommune italesætter dette incitament direkte. Det betyder, at man på skolen gør alt, hvad man kan, før man overvejer at segregere en elev, og hos såvel skoleledere, lærere og pædagoger udtrykkes også en vis bekymring for, om det økonomiske incitament betyder, at de beholder flere elever på skolen, end de burde. En skoleleder siger Vi rummer mange. Det gør vi. Men inkluderer vi dem? Det ved jeg ikke. Bekymringen for, om der er elever på skolen, som havde bedre af et segregeret tilbud, findes dog også i de øvrige kommuner. Det skyldes, at det ikke kun er finansieringen, der kan afholde skoler fra at segregere. Et visitationsudvalg i kommunerne har det afgørende ord. En kommune med en central finansieringsmodel, men et restriktivt visitationsudvalg, vil således også opleve et højt pres for at inkludere alle elever på skolen. 5.2 Visitationen Der er visitationsudvalg i alle fire kommuner også i den kommune, der har en decentral finansieringsmodel, og der arbejdes forskelligt i visitationen. I kommunen med den decentrale finansieringsmodel er det indtrykket fra interviewene, at visitationsudvalget måske i højere grad efterkommer skolernes ønsker end i nogen af de andre kommuner. Det giver god mening i forhold til, at skolerne netop har et stærkt incitament til at løse inklusionsopgaven og derfor selv må forventes at være gatekeeper. I de kommuner, hvor der ikke er et økonomisk incitament til at inkludere, har visitationsudvalget i højere grad en gatekeeper-rolle. Opgaven er grebet forskelligt an. I en af de kommuner, der har valgt en central finansieringsmodel, har man ændret hyppigheden af visitationsmøder. Tidligere har der været månedlige visitationsmøder, mens man nu afholder et årligt visitationsmøde. Ved kun at visitere én gang årligt (med enkelte undtagelser) er det hensigten at tvinge skolerne til at gøre et nyt forsøg på at inkludere eleven frem for at vente på næste visitation. I en anden kommune har man arbejdet meget med at få beskrevet nogle præcise og detaljerede visitationskriterier, som er styrende for, hvornår et barn bør gives hvilket tilbud. Arbejdet med visitationskriterierne har for skolechefen desuden været et spørgsmål om retssikkerhed, forstået på den måde at kriterierne skal sikre, at uanset hvilken medarbejder der kigger på sagen, er udfaldet det samme. Her er der møder i visitationsudvalget hver 14. dag. I den sidste kommune er visitationsudvalgets rolle som gatekeeper tydelig. Det er ikke let at segregere, og flere af informanterne fra skolerne nævner da også, at det er en tung og træg proces at komme igennem. Både lærere og forvaltningen giver udtryk for, at visitationsudvalget giver afslag. Der er møde i visitationsudvalget hvert halve år. 30

161 5.3 Skolernes prioritering af ressourcerne Fælles for skolerne i alle kommuner er, at skolerne får et samlet budget, hvor der ikke på forhånd er øremærket midler til inklusionsindsatser som fx støttetimer, to-voksen-ordninger, AKT-timer eller andre former for særlig støtte. Det er således op til den enkelte skoleleder at fastlægge og fordele ressourceforbruget til inklusionstiltag og løbende justere dette. At midlerne på budgettet ikke er øremærkede, giver mange fordele, men det betyder selvfølgelig også, at inklusionsområdet kan komme til at holde for, når skolerne er økonomisk pressede. Det gør sig generelt gældende, at der er afsat timer til AKT og et eventuelt ressourcecenter, som de selv disponerer over. AKT-vejlederne skal fx ikke spørge ledelsen, om de skal give en elev samtaler. Det styrer de selv. Men ud over timer til AKT/ressourcecenter er der ofte andre timer til rådighed på skolen til fx to-voksen-ordninger. På nogle enkelte skoler bruger man støtte til enkeltelever på andre skoler tildeler man i langt overvejende grad kun timer på klasseniveau. Disse timer vil dog ofte være tildelt på grund af elever med særlige behov i klassen, og i praksis anvendes de også i nogle tilfælde specifikt til at støtte enkelte børn. Der er forskel på, hvordan timerne fordeles. Nogle skoler (særligt små skoler) har en strengt hierarkisk model, hvor skolelederen fordeler timerne på AKT/ressourcecenter, klasser og enkelte elever Andre skoler har en meget decentral model, hvor skolelederen fordeler timerne til AKT/ressourcecenter, som fordeler timerne videre til team. Det er så op til teamet at fordele timerne på klasserne. Andre skoler har forskellige blandingsmodeller, hvor der fx fordeles timer til AKT og Ressourceteamet, som fordeler videre til klasser/enkelte elever, eller hvor støtte til enkeltelever fordeles af skolelederen. Undersøgelsen giver ikke et billede af, hvilket organisatorisk niveau der er mest velegnet til at foretage ressourcefordelingen på skolen. På en enkelt skole, der har en decentral model, hvor timerne fordeles på teamniveau, bemærkes det dog, at når timerne ikke er øremærket inklusion, risikerer de at forsvinde i fx vikardækning. Den decentrale model muliggør til gengæld fleksibel brug af ressourcerne inden for temaet. 5.4 Opsamling I undersøgelsen har tre kommuner valgt en model, hvor det er en central pulje styret af et visitationsudvalg, der finansierer segregeret specialundervisning. En kommune har valgt en model, hvor (dele af) udgiften dækkes af skolen selv. Skolerne har også forskellige modeller for ressourcestyring. På nogle skoler fordeler skolelederen alle timerne. På andre lægges timerne ud til AKT/ressourcecenter og derfra til team. Undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvilken ressourcestyringsmodel der bedst understøtter inklusionsarbejdet. I alle kommuner er oplevelsen, at det er svært at segregere elever. Opmærksomhedspunkt i forhold til fordeling af ressourcer på skolerne På nogle skoler oplever medarbejderne, at inklusionstimerne fordeles fra starten af skoleåret og måske kun revurderes en enkelt gang i løbet af året. Det opleves som problematisk, fordi behovene for ekstra støtte meget hurtigt kan ændre sig. Det er derfor vigtigt, at prioriteringen af ressourcerne er yderst fleksibel. Det betyder også, at der hurtigt skal kunne omprioriteres på tværs af klasser og team. 31

162 6 Kommunernes organisering af og samarbejde om inklusionsarbejdet Der er i alle kommuner forskellige funktioner og ordninger, som kan hjælpe de pædagogiske medarbejdere med at løfte arbejdet med inklusion. I dette kapitel beskriver vi organiseringen af de centrale støttefunktioner herunder særligt PPR og vi ser på, hvad organiseringen betyder for samarbejdet med skolerne. Hovedpointer PPR har bevæget sig i retning af at være mere konsultativ end tidligere i alle de fire kommuner. PPR oplever, at der er forskel på, hvordan samarbejdet fungerer, alt efter hvilken skole der er tale om, men også alt efter hvilken lærer/pædagog der skal samarbejdes med. Det fungerer ofte godt, men i nogle tilfælde oplever PPR, at lærernes holdning til inklusion står i vejen for samarbejdet. I andre tilfælde oplever PPR snarere, at det er mangel på tid hos lærerne, der er en forhindring for samarbejdet, og for at PPR s råd føres ud i livet. Skolerne og de enkelte pædagogiske medarbejdere har en varierende opfattelse af samarbejdet med PPR. Nogle er positive og oplever, at de får gode og brugbare råd. På andre skoler ønsker man, at PPR kommer mere ud, så PPR-medarbejderne har et bedre kendskab til skolen, klassen, læreren og eleven, inden de giver råd og sparring. I mange kommuner oplever skolerne, at der er meget lang ventetid i forhold til psykologiske test og udredninger. Det opleves som en stor udfordring for inklusionsarbejdet, fordi der dermed kan gå lang tid, før en elev får den rette støtte. 6.1 PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) PPR er en af de centrale støttefunktioner på forvaltningsniveauet, hvor skolerne kan hente hjælp i arbejdet med inklusion. For alle fire deltagerkommuner gælder, at PPR-funktionen er organiseret under børn og familie-afdelingen frem for fx under skole og dagtilbud. Det varierer imidlertid, om medarbejderne i PPR sidder fysisk tæt placeret på fx rådgiverne i børn og familie. I de tilfælde hvor medarbejderne er placeret tæt sammen, opleves det af PPR-medarbejderne som en klar fordel i forhold til det tværfaglige samarbejde på området PPR på skolerne I tre af de fire kommuner har PPR-medarbejderne en fast kontortid på de enkelte skoler, hvor de er tilgængelige for skolens medarbejdere. Det opleves som meget givende af medarbejderne både i PPR og på skolerne. Tilstedeværelsen på skolerne gør det dog ikke alene. Det er ifølge medarbejderne på skolerne også vigtigt, at PPR-medarbejderne har tilstrækkelig tid, så det er muligt at få fat på dem, uden at det er aftalt lang tid i forvejen. På nogle skoler beskriver medarbejdere således, at psykologen er pakket ind i netværksmøder. Endelig peger mange af medarbejderne på de adspurgte skoler på, at kontinuitet i samarbejdet er 32

163 meget vigtigt, da stor udskiftning betyder, at der skal startes forfra hver gang. Som en lærer fortæller: Jeg holdt helt op med at søge eksperthjælp, kan man sige, det var ligesom om, så var der den ene og så var der den anden, og så blev det hele ligesom ikke rigtig til noget. [ ] Det er bare vigtigt, at der er noget kontinuitet. Vigtigheden af, at det er den samme psykolog skolen har kontakt til, underbygges af de øvrige interview med lærere og skoleledere. Det opleves således som et stort problem for samarbejdet, hvis der er stor udskiftning eller langvarig sygdom. Udførelsen af pædagogiske og psykologiske test og udredninger PPR s traditionelle opgave har været at udarbejde psykologiske og/eller pædagogiske vurderinger af specifikke børn, hvor testkufferten er i brug. I forhold til dette arbejdsområde giver stort set alle udtryk for, at der er alt for lang ventetid på at få foretaget psykologiske vurderinger, faglige test mv., og at systemet generelt er meget trægt. Der går lang tid fra henvendelse, frem til at der træffes konkrete beslutninger og rent faktisk handles. En pædagog fortæller eksempelvis, at der blev foretaget en test i januar 2015, som de her ét år efter stadigvæk ikke har fået svar på. PPR's konsultative rolle Ud fra interviewene med PPR-chefer og PPR-medarbejdere er der et billede af, at PPR har bevæget sig i retning af at arbejde mere konsultativt eller i hvert fald har et ønske om at gøre det mere end i dag. De forebyggende konsultative opgaver indebærer vejledning, rådgivning, observation, supervision m.m., og der er fokus på konteksten, herunder lærerens undervisningspraksis. Erfaringerne med samarbejdet om det konsultative er blandede, og der er formentligt mange faktorer, der påvirker, om det fungerer eller ej. Undersøgelsen peger på, at forhold som at der er en fast psykolog tilknyttet den enkelte skole, og at der sker forventningsafstemning i forhold til PPR s rolle, kan virke fremmende for et godt samarbejde. I det følgende beskrives først samarbejdet set fra PPR s vinkel og dernæst set fra skolernes vinkel. PPR Set fra PPR s side er indtrykket, at der er stor forskel på, hvordan samarbejdet fungerer, alt efter hvilken skole der er tale om, men også alt efter hvilken lærer der skal samarbejdes med. Indstillingen til inklusionsarbejdet og modtageligheden i forhold til PPR s rådgivning varierer således, og PPR oplever ofte, at skolelederens tilgang har meget at sige for samarbejdet. PPR-medarbejdere i flere af kommunerne påpeger desuden, at forventningsafstemning med lærerne, med hensyn til hvad det er PPR kan og ikke kan, er afgørende for, at samarbejdet fungerer godt. Der er mange eksempler på et velfungerende samarbejde, men PPR-medarbejderne i to af kommunerne oplever eksempelvis i nogle tilfælde lærere, som har en forestilling om, at PPR skal komme og fjerne barnet. Den forestilling harmonerer dårligt med, hvordan de fleste PPR-medarbejdere ser deres rolle. En PPR-psykolog uddyber: Det, vi kommer med, indebærer jo altid, at der er nogle voksne, der skal gøre noget anderledes, og hvis de ikke er interesserede i det, så lykkes det ikke. Ifølge nogle PPR-medarbejdere er det således i nogle tilfælde indstillingen hos læreren, der forhindrer et godt samarbejde om inklusionen, men det er ikke et generelt problem hos lærerne. Flere PPR-medarbejdere fremhæver lærernes manglende ressourcer som en afgørende forhindring. En del af de adspurgte oplever således en høj grad af vilje og modtagelighed fra lærernes side i forhold til at modtage råd og sparring fra PPR, men også at lærerne, fordi de 33

164 føler sig pressede og har mange arbejdsopgaver, ikke altid har tid og overskud til at føre tingene ud i livet. Endelig peger PPR på vigtigheden af, at der samarbejdes på alle fronter: Den aller-allervigtigste og mest effektfulde faktor er, når vi sammen lykkes med, at alle trækker i samme retning, og det er egentlig fuldstændig ligegyldigt, hvad det er for en problemstilling, men når der er en tydelig forventningsafstemning mellem alle de voksne, der tilsammen har et ansvar, hvad er det vi arbejder med, og hvad er det for en retning, vi går i, så batter det [ ] Skolerne Der er ingen klar systematik, med hensyn til hvilke skoler og/eller kommuner der er positive eller negative i vurderingen af samarbejdet med PPR og typisk er der på hver skole både positive og negative vurderinger. Med hensyn til det konsultative arbejde giver en del af de skoler, der har en fast psykolog tilknyttet, udtryk for, at de får kompetent og brugbar sparring, observation og supervision. For de øvrige skoler varierer oplevelsen af PPR-samarbejdet i forhold til det konsultative. Nogle AKT-vejledere, lærere og skoleledere udtrykker stor tilfredshed med et tæt samarbejde og oplever at få kompetent og relevant rådgivning, og særligt i en af kommunerne fremhæves det, at PPR er god til at få forældrene med ind over. Flere lærere, pædagoger og skoleledere giver imidlertid udtryk for, at PPR mangler kendskab til eleverne, til den konkrete skole og til lærernes og pædagogernes hverdag. De oplever derfor, at PPR giver råd, som ikke kan lade sig gøre i praksis. En anden kritik, der høres på flere skoler, er, at PPR foreslår tiltag, som lærerne for længst har prøvet. Især på nogle af de skoler, der har et højt inklusionspres og har stor erfaring med elever med særlige behov, oplever skoleledere og lærere nogle gange, at skolerne er et helt andet sted i processen end PPR: Det, der er svært ved det, det er, at de [PPR] er her jo ikke, altså de ser det jo ikke i daglig praksis, og de ser ikke børnene dernede i hverdagen. Så nogle gange, noget af det de kommer med, altså der er vores egne AKT-folk så dygtige, at der har vi været. [...] Det er noget med at forstå, at når vi kalder på dem, så er det fordi, vi er nået til et eller andet trin, vi ringer ikke til dem som det første, vi har prøvet, hvad vi kunne. I en af deltagerkommunerne har man som supplement til PPR ansat inklusionsvejledere med pædagogisk baggrund. Inklusionsvejlederne varetager konsultative opgaver med rådgivning og sparring, hvor de kommer ud i klasserne og observerer børnene, giver feedback og supervision. På de adspurgte skoler opleves det som positivt, at inklusionsmedarbejderne kan rykke relativt hurtigt ud, at de ser børnene og giver konkrete forslag til læreren. 6.2 Andre centrale støttefunktioner Fælles for de fire deltagerkommuner er, at skolerne foruden PPR kan trække på andre støttefunktioner i familieafdelingerne: tale-høre-konsulenter, sundhedsplejersker, socialrådgivere m.fl. Samarbejdet med fx socialrådgivere kan være vigtigt i situationer, hvor der er behov for at give sociale indsatser. Det har skolen ikke mulighed for, men det kan være centralt i nogle situationer, hvis inklusionen skal lykkes. I hvilket omfang og hvordan de centrale støttefunktioner inddrages, varierer meget både mellem kommunerne og mellem skolerne inden for samme kommune. I en af de mindre kommuner afholdes der faste månedlige tværfaglige møder på hver skole med socialrådgivere, sundhedsplejersker, psykologer, ergoterapeuter og en pædagogisk konsulent, hvor lærere og pædagoger kan vende forskellige problemstillinger. Der er stor forskel 34

165 på, hvor meget skolerne benytter denne mulighed. En af de mindre skoler med et lavt inklusionspres oplever sjældent behov, mens andre skoler gør stor brug af de faste møder. I en af de store kommuner i undersøgelsen anvendes en såkaldt fremskudt socialrådgiver, hvor skolen har en fast tilknyttet socialrådgiver, der sidder fysisk på skolen fx en gang om ugen (afhængig af skolens størrelse). Den fremskudte socialrådgiver kan benyttes til sparring i situationer, hvor der endnu ikke er en sag på et barn, men blot en bekymring eller en tvivl om, hvorvidt der skal foretages en underretning. Generelt udtrykker såvel lærere som skoleleder på skolerne, at det er en meget stor fordel, at det er den samme socialrådgiver, der kommer på skolen, fordi det giver arbejdsro og rykker noget. Muligheden for at bruge socialrådgiveren i bekymringstilfælde fremhæves primært på skolerne med et relativt lavt inklusionspres. I de to sidste kommuner er der ikke fastlagte tidspunkter på skolerne, hvor lærere og ledelse kan mødes med socialrådgivere eller øvrigt personale fra familieafdelingerne. Her er møderne behovsbestemte, så når skolerne henvender sig med et konkret problem, bliver der sat et møde op, hvor de fagpersoner, der er relevante i det givne tilfælde, deltager. 6.3 Opsamling Undersøgelsen peger på, at en organisering, hvor der er kontinuitet i samarbejdet mellem centrale støttefunktioner (særligt PPR) og skolerne er mest frugtbart. Det sikrer kendskab til skole, lærere og elever og dermed kontekstspecifikke råd. Det fremmer desuden tillid og lydhørhed hos de pædagogiske medarbejdere. PPR oplever dog nogle gange, at lærernes holdning til inklusion står i vejen for et godt samarbejde. Andre gange mangler lærerne tid til at følge de råd, PPR kommer med. Opmærksomhedspunkter i forhold til samarbejde mellem PPR og skolerne Både medarbejdere på skolerne og i PPR peger på, at det er en fordel, hvis PPR-medarbejderen har kontortid på skolen, og de pædagogiske medarbejdere understreger, at det er vigtigt, at det er den samme PPR-medarbejder, der kommer, så de har kendskab til hinanden, og at PPR-medarbejderen har tid til at tale med de pædagogiske medarbejdere. Et godt kendskab til eleverne, lærerne og skolerne fremhæves som vigtigt for, at PPRmedarbejderne kan give brugbare råd og bidrage med noget nyt. Nogle skoler nævner eksempelvis, at de selv har prøvet rigtig mange ting, før de søger hjælp hos PPR. Der er flere steder gode erfaringer med, at PPR eller andre inklusionsvejledere kommer fysisk ud i klassen og observerer undervisningen og på den baggrund giver konkret sparring til lærerne. 35

166 7 Skolernes organisering af og samarbejde om inklusion I dette afsnit beskriver vi, hvordan skolerne har organiseret inklusionsarbejdet, og hvordan organiseringen påvirker samarbejdet. Først ser vi på AKT og ressourcecenter, dernæst på teamsamarbejdet, på brugen af to-voksen-ordninger og holddeling. Til sidst ser vi nærmere på samarbejdet med forældre og børnehaver. Hovedpointer Der er generelt tilfredshed med AKT-ordningerne på skolerne. AKT-vejlederne løser forskellige opgaver herunder individuelle samtaler med elever, sparring med pædagogiske medarbejdere og brandslukning i forbindelse med akutte udfordringer. AKT-vejlederne ønsker generelt mindre brandslukning og mere fokus på det forebyggende arbejde. To-voksen-ordninger fremhæves af mange informanter som meget værdifuldt i inklusionsarbejdet, da mangel på hænder i klasselokalet opleves som en af de helt store udfordringer. Det fremhæves dog, at det skal være gennemtænkt, hvilken voksen der er med i hvilke timer, hvis den relativt ressourcekrævende ordning skal fungere optimalt. Teamsamarbejdet fremhæves som meget centralt i forhold til at sikre den vigtige koordination af indsatsen. Mange steder oplever medarbejderne dog, at det kan være svært at få tid til at mødes. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere fungerer godt de fleste steder ikke mindst når der er tid til at koordinere arbejdet, jf. ovenfor. Samarbejdet med forældrene fremhæves som væsentligt for inklusionsarbejdet. Det gælder både samarbejdet med forældre, der har børn med særlige behov, og samarbejdet med de øvrige forældre. Forældresamarbejdet nævnes både som en væsentlig del af løsningen i forbindelse med inklusion og som en stor udfordring i nogle situationer. Samarbejdet med børnehaverne har en vis betydning for inklusionsarbejdet, men opfattes ikke som et centralt element i dette arbejde. 7.1 AKT Alle skolerne i undersøgelsen har en eller flere lærere og/eller pædagoger, som har enten alle deres timer eller nogle timer dedikeret til AKT Adfærd Kontakt Trivsel. AKT-vejledere beskrives generelt af de pædagogiske medarbejdere som væsentlige ressourcepersoner i forhold til inklusion både når det gælder det individuelle arbejde med enkelte børn, og i arbejdet med hele klasser og konteksten for undervisningen. I dette afsnit ser vi først på organiseringen af AKT og derefter på, hvilke opgaver AKT løser, og hvornår samarbejdet fungerer bedst. 36

167 Organisering Blandt AKT-vejlederne er der forskelle på baggrund. Mange AKT-vejledere er lærere, men der indgår også AKT-vejledere med pædagogbaggrund i undersøgelsen. Mange har gennemført AKT-uddannelsen, men nogen har ikke, og de efterspørger dette. Mange af AKT-vejlederne har desuden andre erfaringer fx fra specialskoler, uddannelse som psykoterapeut, kognitiv terapi mv. På nogle skoler, primært store skoler, er der AKT-vejledere, der ikke indgår i den almindelige undervisning. På de fleste skoler har AKT-vejledere dog nogle timer målrettet AKT-arbejdet, og i nogle timer indgår de i undervisningen. Sidstnævnte påpeges af mange lærere som en udfordring. De oplever, at når de har brug for hjælp til at håndtere en konkret udfordring her og nu, er det ikke muligt at inddrage AKTvejlederen, fordi vedkommende selv har undervisning i en klasse. En fordel ved, at AKTvejlederne også varetager almindelig undervisning, kan være, at de på den måde indgår i teamsamarbejdet, og så har samarbejdet gode forudsætninger for at fungere godt. Hvilke opgaver løser AKT? AKT inddrages typisk, når en udfordring er for stor for den enkelte lærer, når læreren ikke selv kan finde en løsning, eller når læreren er bekymret over en elevs udvikling. AKT løser i den forbindelse en række forskellige opgaver lidt varieret fra skole til skole. For det første tilbyder AKT individuelle samtaler til eleverne. En lærer fortæller: De individuelle samtaler, som AKT har mulighed for at tage med eleverne, kan virkelig rykke noget. [ ] Det rykker både for den enkelte og for klassen som helhed. Der er oftest tale om forløb med elever, der har særlige behov eller i en periode har brug for ekstra støtte. Derudover tilbyder AKT sparring med lærerne og pædagogerne. Det kan være svært at få tid til at holde møder, så derfor foregår sparringen ofte i pauser. Denne sparring kan eksempelvis handle om, hvordan eleverne motiveres, eller hvordan bestemte situationer håndteres. Den daglige kommunikation fremhæves som givende og essentiel, for at samarbejdet med AKT fungerer. Nogle lærere fremhæver, at det er vigtigt, at man kan få en smule sparring uden at skulle booke et møde om 14 dage. På flere skoler går alle møder mellem AKT og de øvrige pædagogiske medarbejdere fra forberedelsestiden, hvilket skaber frustrationer. AKT har ofte en brandslukningsrolle, dvs. at de rykker ud, når der akut opstår en konkret udfordring. Denne rolle kan vanskeliggøres, når AKT-vejlederen selv har undervisning, jf. ovenfor, og mange lærere påpeger, at de oplever, at AKT-vejlederne ikke har tid nok til at hjælpe i de situationer, hvor de har brug for støtte. Nogle AKT-vejledere oplever, at brandslukningsarbejdet spænder ben for det forebyggende arbejde, som de også ønsker at udføre. AKT tilbyder nogle steder længere forløb med observationer i timerne af elever eller lærere. Dette fylder helt generelt mindre i samarbejdet. På en skole kører AKT supervision med nyuddannede lærere. De nye lærere mangler erfaring med det relationelle og klasseledelsen, og igennem samarbejde med AKT er det forventningen, at de kan nå et stykke af vejen. AKT-vejlederne har ofte et tydeligt ressourcefokus i forhold til både elever og lærere/pædagoger. Der er fokus på at fortælle om alle de ting, der går godt, for typisk er der meget fokus på de negative ting i forhold til eleven. Det er også vigtigt for lærerne at se, at noget af det, de gør og prøver, rent faktisk virker. 37

168 Både pædagoger og lærere peger desuden på AKT som et afgørende talerør til ledelsen, i forhold til at få faglig opbakning til nogle af de problemstillinger, som de føler er for store til, at de kan klare dem uden ekstra hjælp. Hvornår fungerer samarbejdet bedst? På tværs af materialet er både pædagoger og lærere generelt glade for AKT-vejlederne og samarbejdet med dem. I de fleste tilfælde vil de gerne have mere samarbejde og ønsker, at AKT-vejlederne havde mere tid både til enkelte elever og til observation og sparring med deres kollegaer. AKT-vejlederne er generelt ligeledes positive med hensyn til deres samarbejdsrelationer med lærere og pædagoger. De oplever typisk lærerne som modtagelige for deres vejledning. Nogle lærere stejler dog over for sparring med AKT, især i forhold til observation og supervision. AKT-vejlederne oplever stor forskel på, om lærerne helst arbejder bag en lukket dør eller er villige til at åbne dørene ind til deres undervisning. AKT-vejlederne er generelt opmærksomme på at lade efterspørgslen efter deres kompetencer gro nedefra. Nogle AKT-vejledere har en strategi, der går ud på at lade de lærere, der er interesserede i det, modtage coaching, og på den måde lade de gode historier og erfaringer spredes mellem lærerne. På den måde håber de, at der løbende kommer større efterspørgsel efter coaching og ikke blot funktionen som tilkaldevagt, når det brænder på. Både lærere og AKT-vejledere oplever, at de fleste lærere lærer af samarbejdet med AKT, så ud over at blive mere åbne for at inddrage AKT på et senere tidspunkt, får lærerne løbende redskaber, som de prøver af. På den måde kan lærerne selv løse flere mindre udfordringer og kun inddrage AKT, når det er nødvendigt. Ifølge flere AKT-vejledere fungerer deres indsats bedst, når den kan bygge videre på et godt teamsamarbejde om en klasse. På den måde kan byrden deles mellem AKT og teamet. Opsamling Undersøgelsen peger på, at det pædagogiske personale oplever AKT-vejlederne som væsentlige ressourcepersoner, uanset hvordan ordningen er organiseret, og at der er generel tilfredshed med ordningen og samarbejdet på skolerne. Det er erfaringen blandt mange AKTvejledere, at det er fremmende for samarbejdet, at efterspørgslen efter AKT s sparring kommer fra de pædagogiske medarbejdere selv. 7.2 Ressourcecenter I dette afsnit beskrives organiseringen af ressourcecentre på skolerne. Godt en tredjedel af de deltagende skoler nævner, at de har oprettet et ressourcecenter på skolen, som samler de forskellige inklusionsindsatser, og omtrent en tredjedel af de deltagende skoler oplyser, at de er i gang med at opbygge et ressourcecenter eller har planer om at gøre det. Der er forskellige forståelser af, hvad et ressourcecenter er. På nogle skoler er indholdet af ressourcecentret stort set svarende til indholdet af de tidligere specialundervisningscentre, mens det på andre skoler i høj grad også har fokus på det forebyggende, konsultative inklusionsarbejde, hvor man arbejder med konteksten, observationer i klassen m.m. Når skolerne i denne undersøgelse omtaler ressourcecentre, er der for hovedpartens vedkommende tale om en forståelse af ressourcecentre som noget, der giver andet og mere end specialundervisning. Det varierer imidlertid meget fra skole til skole, hvilke konkrete tilbud der er til 38

169 rådighed i ressourcecentret med hensyn til både omfanget af tilgængelige ressourcer og bredden i de ydelser, der tilbydes. På de skoler, hvor den mest udbyggede version af ressourcecentrene findes, er ressourcecentret et tilhørssted for AKT-vejledere, læsevejledere og andre ressourcepersoner i inklusionsarbejdet, hvor både lærere og elever kan få hjælp. Læreren kan få supervision, sparring og rådgivning, eventuelt efter observation i klassen eller hjælp til akutte situationer. Eleverne kan for eksempel få hjælp ved at blive undervist i ressourcecentret, få en snak med AKTvejlederen eller deltage i fx skilsmissegrupper. Ressourcecentret kan desuden fungere som et pusterum for de elever, der ind imellem har behov for at trække sig væk fra klassen. Sådanne såkaldte pusterum eller oaser findes også på nogle af de skoler, der ikke har oprettet et egentligt ressourcecenter. Der er ingen klar systematik i, hvilke kommuner eller skoler der har oprettet et ressourcecenter. Dog er der en tendens til, at det er startet på en af de store skoler i kommunen, hvorefter andre skoler har ladet sig inspirere. En af de mindre skoler planlægger at oprette et ressourcecenter i samarbejde med en af de store skoler for bedre at kunne løfte opgaven med at tilbyde flere forskellige ydelser. På én af de store skoler i undersøgelsen er der udnævnt en decideret inklusionsleder, som er særskilt ansvarlig for inklusionsindsatsen, og som er nærmeste leder for AKT-vejledere og andre ressourcepersoner. På en anden af de store skoler, som har specialklasserækker, er lederen af disse ifølge skolelederen en vigtig spiller i forhold til inklusionsindsatsen i skolens normalklasser i kraft af vedkommendes viden om specialpædagogik. Opsamling Undersøgelsen peger på, at der er ressourcecentre på vej på flere og flere af skolerne. Nogle ressourcecentre har primært fokus på specialundervisning, mens andre samler alle skolens inklusionsspecialister og tilbyder en lang række ydelser til elever og lærere. Undersøgelsen har ikke afdækket, hvordan de forskellige organiseringer påvirker inklusionsarbejdet på skolerne. 7.3 Teamsamarbejdet Mange af de interviewede fremhæver et velfungerende teamsamarbejde som meget vigtigt for arbejdet med inklusion. De fremhæver, at det er vigtigt, at man som team ser en fælles opgave også når det gælder inklusion ligesom det er væsentligt, at man er enige om, hvordan vi gør, så man trækker i samme retning. Når teamsamarbejdet bliver prioriteret, oplever både ledere, lærere, pædagoger og PPR-medarbejdere gode effekter både når det gælder elevers trivsel og medarbejdernes arbejdsglæde. Teamet er helt afgørende. [...] Man kan altid hente hjælp i teamet, det er der tradition for, siger en lærer. I det følgende beskriver vi først, hvordan teamsamarbejdet er organiseret, hvordan det foregår i praksis, og hvad der fremmer, at teamsamarbejdet understøtter inklusionen Organisering Team fungerer og eksisterer på flere forskelige måder og niveauer på skolerne i undersøgelsen. Der er eksempler på klasseteam, årgangsteam, storteam (som er team på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling), derudover nævnes fagteam og årgangsmøder. I det 39

170 følgende er der primært fokus på læreres og pædagogers nærmeste team, som er klasseeller årgangsteam. På enkelte små skoler er storteam det nærmeste team. Organiseringen af teamsamarbejdet er ligeledes forskelligt rundt om på skolerne. På en stor del af skolerne er der sat tid af i skemaet til at mødes i team 45 minutter ugentligt. Men det er ikke på alle skoler, at det er muligt for pædagoger at deltage i møderne. På den måde bliver pædagogerne ikke en integreret del af teamsamarbejdet, og væsentlige informationer må videregives mellem lærere og pædagoger i pauserne (se afsnittet om samarbejde mellem lærere og pædagoger nedenfor). På de skoler, hvor der er prioriteret tid til at mødes ugentligt, opleves dette som meget positivt, især de steder hvor pædagogerne har mulighed for at deltage. På en del skoler er teamsamarbejdet ikke prioriteret på skemaet, og her oplever lærerne det mange steder som værende nærmest umuligt at mødes på tværs. Det giver især udfordringer på skoler med et relativt højt inklusionspres Hvordan foregår teamsamarbejdet? Det kræver både en rammesætning fra ledelsen og en indsats af lærere og pædagoger selv at få teamsamarbejdet til at fungere godt. Teammøderne varer typisk 45 minutter. Møderne skal bruges til både at informere hinanden om forløb og at planlægge og tale om, hvordan det går med eleverne. Mange oplever, at de 45 minutter går meget hurtigt, og flere nævner, at planlægning kommer til at fylde for meget på teammøder frem for elevernes trivsel og kollegial sparring på konkrete udfordringer. Ud over møderne tages pauser ofte i brug for at briefe hinanden, og der foregår meget ad hoc-snak og koordinering, når man mødes på gange og i lærerværelset. En skoleleder betoner også, at det hos dem forventes, at teamets medlemmer mødes ud over de fastlagte teammøder. Der er dog også lærere, der påpeger, at de efter folkeskolereformen fra 2014 er så pressede på tid, at de oplever sparring med kollegaer som noget, der går ud over forberedelsen. Derfor er nogle lærere meget opmærksomme på, dels hvad de tilbyder, dels hvad de efterspørger hos deres kollegaer. Klasselæreren er ofte drivkraften i teamsamarbejdet, og med hensyn til inklusion kan teamsamarbejdet som nævnt sikre en koordineret indsats. Et velfungerende teamsamarbejde opleves da også som en løsning, der giver et helhedsblik på de enkelte elever samt hele klassen. Desuden sikrer det, at man er enige om, hvordan man gør tingene, og at man gør det på samme måde hver dag i hver eneste time. Det er svært at ensrette sin adfærd, især hvis man ikke har tid til at mødes og erfaringsdele. Nogle af de interviewede nævner, at de bruger klasselog meget til for eksempel at skrive, at der er lavet en aftale med X om Y. Opsamling Undersøgelsen peger på, at et velfungerende teamsamarbejde er vigtigt for inklusionsarbejdet. Det opleves som vigtigt, at hele teamet har mulighed for at mødes fast, og at møderne struktureres, men det kan være svært at finde tiden til det. Undersøgelsen peger derfor på følgende opmærksomhedspunkter i forhold til teamsamarbejdet. 40

171 Opmærksomhedspunkter i forhold til teamsamarbejdet Mange af de interviewede fremhæver, at der i skemalægningen skal prioriteres tid til at mødes både lærere og pædagoger. Gerne mere, men mindst 45 minutter ugentligt. Det er en fordel med prioriterede dagsordner for teammøder, så det sikres, at der nås omkring de væsentligste emner. 7.4 To-voksen-ordninger Mangel på hænder i klasselokalet fremhæves på næsten alle skoler som en stor udfordring i inklusionsarbejdet (jf. kapitel 3). En to-voksen-ordning betyder, at der enten er to lærere eller en lærer og en pædagog tilknyttet en klasse i samme time, og det opleves af mange som en meget stor hjælp i forhold til at få inklusionen til at lykkes. Det er sådan set den allerstørste gave, man kan få som lærer og som klasse, at vi har den mulighed, også fordi det ikke er spørgsmål om, hvem der er der. Vi indgår som et team. [...] Jeg oplever to-lærerordningen som det allermest værdifulde, vi kan give! De interviewede elever er på tværs af skoler og kommuner glade for de forskellige typer af to-voksen-ordninger, de har oplevet. Det gælder både de elever, der har særlige behov, og deres klassekammerater. Blandt elever uden særlige behov fremhæves det blandt andet som positivt, at elever, der har brug for det, får ekstra hjælp af en voksen, blandt andet fordi det kan skabe ro for hele klassen. Derudover nævner flere, at de også selv får hjælp hurtigere, fordi den ekstra voksen hjælper alle i klassen. Nogle elever oplever en tydelig forskel mellem timer med henholdsvis en og to voksne, mens andre blot påpeger, at det er rart, de ikke skal vente så længe på hjælp. En elev fortæller: Der er mange, som måske ikke når at få hjælp, hvis der kun er én lærer, og det er ret dårligt. Så sidder de også og kalder. [ ] Der kommer måske lidt mere larm, når det er, at der kun er én lærer. To-voksen-ordningen bruges nogle gange til at dele klassen op i grupper, andre gange deltager begge i undervisningen af hele klassen, og andre gange sætter den ekstra voksne sig måske hos en eller to elever, der har særlige behov. (Se nedenfor for en nærmere beskrivelse af to-voksen-ordninger, hvor det er en lærer og en pædagog, der er sammen om klassen.) Det er dog ikke nok, at der er to voksne til stede i klassen. De interviewede medarbejdere nævner især to forudsætninger, der skal være opfyldt. For det første er det ikke ligegyldigt, hvem de to personer er. På nogle skoler opleves det hos lærerne som et problem at få udnyttet to-voksen-ordningerne optimalt, da valget af timer og valget af voksen også er et resultat af, hvad der kan lade sig gøre i skemaplanlægningen. Det kan for eksempel betyde, at hvis man har to støttetimer i engelsk i en klasse, kommer der måske to forskellige personer i de to timer. Det kan også være personer, der ikke kender eleverne, eller personer, der ikke har de faglige kompetencer til fx at hjælpe med matematik i udskolingen. Særligt i indskolingen er der stor opbakning til princippet om, at det er vigtigt, at den ekstra voksne kender børnene, da relationen opleves som helt central i inklusionsarbejdet. At det er rart med en voksen, der kender klassen godt, nævnes også i elevinterviewene. På mellemtrinnet og i udskolingen kan hensynet til de faglige kompetencer vægtes højere. Pointen er, at det er vigtigt for to-voksen-ordningens succes, at det er pædagogiske og ikke skematekniske hensyn, der lægges til grund, når den ekstra voksne udvælges. For det andet fremhæves det, at det er vigtigt, at begge voksne tager ansvar for timen. Det betyder, at der skal være tid til at koordinere, så den faste lærer ikke oplever, at den ekstra voksne kommer ind i klassen sammen med eleverne og spørger Hvad skal jeg i dag? 41

172 Opsamling Undersøgelsen peger på, at to-voksen-ordninger er en af de løsninger, som de fleste pædagogiske medarbejdere og elever peger på som virkningsfuld. Det er dog ikke nok, at der er to voksne til stede i klassen. Undersøgelsen peger derfor på to opmærksomhedspunkter i forhold til brug af to-voksen-ordninger. Disse punkter er ikke mindst relevante, fordi det er ressourcekrævende at have to voksne i den samme klasse, og fordi en optimal udnyttelse af ordningen derfor er vigtig. Opmærksomhedspunkter ved to-voksen-ordninger Det fremhæves på flere skoler, at hvis to-voksen-ordningerne skal udnyttes optimalt, skal pædagogiske ikke skematekniske hensyn være udslagsgivende for, hvem der tilknyttes den enkelte klasse i hvilke timer. Det opleves som vigtigt, at de to voksne i klassen har mulighed for at koordinere inden timerne, og at der en klar ansvarsfordeling. 7.5 Samarbejde mellem lærere og pædagoger I dette afsnit beskriver vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger især i forbindelse med to-voksen-ordninger, og vi belyser, hvad der skal til, for at samarbejdet fungerer godt. Pædagogerne på skolen anvender overvejende deres tid i indskolingen, enten i to-voksenordninger, eller hvor pædagogen alene varetager undervisningen, for eksempel som børnehaveklasseleder eller udfører den understøttende undervisning i indskolingen. Pædagogerne inddrages i mindre grad på mellemtrinet og i udskolingen. Enkelte pædagoger varetager dog understøttende undervisning på mellemtrinet og også opgaver i lektiecafeen, hvilket af nogle opleves som en udfordring på grund af manglende faglige kompetencer i de konkrete fag, der ydes lektiehjælp i. Flere lærere fra mellemtrinnet og udskolingen efterspørger og vil gerne have pædagoger ind som led i to-voksen-ordninger især hvor der er pædagogiske udfordringer i klassen. De fleste steder er pædagoger i udgangspunktet tilknyttet bestemte klasser. De arbejder således ikke på tværs af klasserne ligesom lærerne Hvordan fungerer samarbejdet? Det er især med hensyn til samarbejde i to-voksen-ordninger, at det er relevant at se nærmere på samarbejdet mellem lærere og pædagoger i forhold til inklusionsopgaven. På de fleste skoler er dette samarbejde en konsekvens af skolereformen. I en af de deltagende kommuner har der været heldagsskole i indskolingen gennem flere skoleår, og her fungerer samarbejdet mellem pædagoger og lærere godt. På flere andre skoler er det tydeligt, at der her er tale om et område, der stadig er under udvikling. De fleste lærere og pædagoger er dog glade for muligheden for at arbejde sammen. Mange lærere har positive erfaringer fra samarbejdet med pædagoger. Flere lærere fremhæver således, at de har lært noget af at have pædagoger i klasserne også selvom de indledningsvist var skeptiske. Mange af lærerne oplever, at pædagogerne gerne vil deltage og bidrage i undervisningen, samt at de har gode ting at byde ind med. En lærer siger: Jeg synes, de [pædagoger] har en masse gode ting at byde ind med. [ ] De har en brille på, som ikke er fagfaglig. Problemet for lærere er, at vi har sådan en faglighedsbrille på, og 42

173 pædagoger tænker i andre baner Jeg synes også, jeg prøver at tænke i trivsel, men jeg har hele tiden også en masse ting, vi skal nå, vi skal nå det her inden året er slut. Det ligger dybt i mig, og det gør, at jeg får et utroligt fagligt fokus og meget lidt socialt fokus. De har et fantastisk socialt fokus Enkelte lærere oplever dog, at de bliver en form for arbejdsgiver for pædagoger, og de oplever ikke, at pædagogerne kan supplere med relevante tilgange. En lærer siger: Det virker stadig, som om pædagogerne er på besøg. I den sammenhæng er det igen relevant at henvise til, at pædagogerne i flere tilfælde ikke er en del af teamsamarbejdet, hvilket ifølge de interviewede i høj grad påvirker muligheden for, at lærere og pædagoger kan samarbejde om tilrettelæggelsen af de timer, hvor pædagogen er med som ekstra voksen, eller om den understøttende undervisning. Der er også pædagoger, der oplever, at det er svært at finde en meningsfuld faglig rolle i skolekonteksten. I skolen skal det pædagogiske personale sige til børnene: Jeg vil have, mens tilgangen i SFO er: Vil du?. Der er stor forskel på at håndtere det tvungne og det frie og lystbetonede Pædagogerne kan skabe en rød tråd i dagen Både pædagoger og lærere fremhæver betydningen af, at pædagoger på nogle skoler i indskolingen tilbringer så meget tid sammen med eleverne, som de gør. Herigennem opnår pædagogerne en forståelse for stemningen i klassen, som kan være afgørende for den faglige undervisning, når en ny lærer træder ind ad døren. Flere lærere fremhæver pædagogernes tilstedeværelse og arbejde som noget, der bidrager med stabilitet og forudsigelighed for klasserne. Ligesom en fast tilknyttet pædagog til klasserne kan være med til at sikre, at der på tværs af fag arbejdes ud fra den aftalte struktur eller rammesætningen for undervisningen, som beskrevet i afsnit Derudover kan pædagogernes tid sammen med elever i både skoletid og SFO-tid være både en fordel og en ulempe. Det er en fordel at kunne møde eleverne i SFO og på den måde have et bredere kendskab til deres liv end blot i skolekonteksten. Samtidig er det en fordel i forhold til børn med særlige behov, at pædagogerne kender forhistorien til, hvorfor barnet har en god eller en dårlig dag. Ulempen er, at pædagogrollen er meget forskellig i de to kontekster. Det kan være udfordrende for eleverne at forstå, og det opleves af nogle pædagoger som svært at navigere i, fordi man går direkte fra én rolle til en anden Hvornår fungerer samarbejdet godt? Lærere og pædagoger er enige om, at når det lykkes at løfte inklusionsopgaven i klasser, hvor mange børn har brug for ekstra hjælp, er det, fordi der har været et godt tværfagligt samarbejde. Det understreges dog også, at dette samarbejde ikke kommer af sig selv. På tværs af alle skoler fremhæves det af både lærere og pædagoger, at det er afgørende, at de har tid til at mødes med hinanden. Det skal helst være skemalagt og ikke være ad hoc, som det fungerer på flere skoler nu. Det er ikke nok at sige 2 ord til hinanden i døren, at snakke 5 minutter i en pause eller på p-pladsen. Mulighederne for at mødes er udfordret af, at pædagogernes tid ofte er delt mellem skole og SFO. Pædagogerne har derfor ikke mulighed for at mødes med lærerne efter skoledagen. Formålet med møderne er at vidensdele, erfaringsdele samt at planlægge undervisningen og bestemte forløb. Her spiller skoleledelsen og pædagogernes ledere en væsentlig rolle i forhold til at planlægge medarbejdernes arbejdstider, så det er muligt at mødes fx ugentligt. 43

174 Opsamling Undersøgelsen peger på, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger generelt fungerer godt, og flere fremhæver, at det tværfaglige samarbejde er godt for inklusionsarbejdet. Den store udfordring i den forbindelse er også her muligheden for at mødes og koordinere. Undersøgelsen peger derfor på følgende opmærksomhedspunkt. Opmærksomhedspunkter i forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger Det fremhæves fra flere sider, at det er en fordel, hvis pædagogerne er en del af teamet, og at de kan deltage i teammøder. Dette kræver ofte et særligt fokus, fordi pædagogerne har timer i SFO en om eftermiddagen. 7.6 Holddeling Holddeling hvor der etableres hold på tværs af klasser og årgange bruges i inklusionsarbejdet på nogle skoler. I dette afsnit beskriver vi nærmere, hvordan dette foregår. På nogle af skolerne arbejder man med niveaudeling, og her kan der være et lille hold, hvor man har elever med særlige behov fagligt og/eller adfærdsmæssigt. I den faglige niveaudeling vil sværhedsgraden således variere mellem holdene, men der er også en skole, som beskriver, at holddelingen bruges til at inddele efter, hvilken undervisningsform eleverne arbejder bedst i (fx i grupper eller individuelt). Typisk vil man på et af holdene være færre elever pr. lærer. Nogle af de interviewede lærere beskriver, at det faglige udbytte kan blive lavt, fordi der skal arbejdes meget med det sociale på det lille hold. Samtidig har eleverne på holdet ikke de andre kammerater at spejle sig i, hvilket også kan komplicere undervisningen. Andre beskriver, at niveaudeling på tværs af fx en årgang eller på tværs af flere årgange fungerer rigtig godt, når de, der har det svært, får flere lærere. De elever, der har erfaringer med holddeling i undervisningen, synes overvejende, at det er positivt, fordi de bliver udfordret på deres eget niveau, og fordi der er mere ro i undervisningen, når de ikke er så mange, og læreren har bedre tid til at hjælpe. En elev fortæller, at parallelklassen generelt larmer meget, men at den ikke gør det i fællestimerne. Der er dog eksempler på elever, som oplever det som mindre positivt. En elev fortæller eksempelvis, at hun som ny elev på skolen i 7. klasse ikke tør sige noget i de timer, hvor de også er sammen med elever fra 8. klasse, fordi hun er bange for at sige noget dumt. En anden elev fortæller, at hun synes godt om holddelingen, men at de elever fra hendes klasse, som var på holdet med de nemmeste opgaver, ikke brød sig om det, fordi de syntes, niveauet var for lavt. Som et alternativ til holddeling er der skoler, der på nogle årgange har en stor og en lille klasse. Den lille klasse samler de elever, der har særlige behov. Her kan der opstå de samme udfordringer med, at det kan være meget vanskeligt at rumme alle de mange behov, og ordningen er på sin vis en form for segregering inden for skolens egne rammer. Der er eksempler på, at der er flydende overgange mellem de to klasser, så eleverne kan flyttes frem og tilbage, alt efter hvem der har størst behov for at være i den lille klasse. Denne løsning opleves på skolen som god. Opsamling Undersøgelsen peger på, at flere skoler bruger holddeling ofte niveaudelt som en del af inklusionsarbejdet. Her vil elever med særlige behov ofte være på et hold, hvor der er færre 44

175 elever pr. lærer. Erfaringerne med niveaudelingen er blandede. Nogle pædagogiske medarbejdere og elever oplever, at det fungerer godt. Andre det modsatte. Undersøgelsen har ikke afdækket, hvilke forhold der betinger de forskellige erfaringer. 7.7 Samarbejde med forældre Et velfungerende samarbejde mellem skole og forældre fremhæves fra alle sider som et centralt element i inklusionen. Samarbejdet er vigtigt i forhold til både den samlede forældregruppe og forældre med børn, der er i en situation, hvor de har behov for, at der tages særlige hensyn. I dette afsnit beskriver vi først samarbejdet med den samlede forældregruppe, og hvilke tiltag nogle skoler har brugt for at styrke dette. Dernæst beskriver vi samarbejdet med og tiltag i forhold til forældre til børn med særlige behov Den samlede forældregruppe Det nævnes fra flere sider, at den samlede forældregruppes holdning til inklusion er meget vigtig: Der er ingen tvivl om, at de bedst inkluderende klasser og de bedst fungerende klasser er der, hvor forældrene siger: Vi skal være her alle sammen, siger en lærer som beskriver, at det er tydeligt at mærke på klassefællesskabet, hvordan holdningen til inklusion er hos forældrene. En inkluderende tankegang er dog ikke altid så let at få etableret. En skoleleder nævner, at forældrene ideologisk bakker op om inklusionen, men at det i praksis ikke nødvendigvis er sådan, når det kommer til stykket, og der er udfordringer i deres egne børns klasser. Andre skoleledere og lærere nævner samarbejdet med den samlede forældregruppe som en udfordring i inklusionsarbejdet. Skolerne har brugt forskellige tiltag for at styrke samarbejdet med den samlede forældregruppe. Generel information til forældrene om inklusion kan gøre en forskel. På en skole har der som en del af et kompetenceforløb omhandlende systemisk tænkning været et foredrag/oplæg for forældre for at indvie dem i tankegangen. For eksempel blev forældre gjort opmærksom på betydningen af den dominerende historie om et barn. Handler denne historie om, hvor besværlig barnet er, eller handler den om noget, barnet er god til? Skolens erfaring er, at dette tiltag har reduceret forældrehenvendelser om segregering af bestemte børn. Derudover introduceres alle nye forældre til den systemiske tilgang. En anden skole beskriver, hvordan de allerede inden skolestart informerer forældrene om inklusion, så der ikke er tvivl om, at vi skal inklusion, og at forældrene har et medansvar. Åbenhed om elevers særlige behov fremhæves fra mange sider som helt centralt for samarbejdet med den samlede forældregruppe især på skoler, hvor der er mange elever med særlige behov. Åbenheden giver forståelse for både reaktioner og særregler, og når forældrene bliver mere forstående, kan de også lettere forklare deres børn, hvorfor nogle børn opfører sig anderledes end gennemsnittet, og hvorfor der ikke skal være samme regler for alle. En forudsætning for denne åbenhed er, at forældrene til barnet med særlige behov er indforståede med kommunikationen, og flere steder er der også gode erfaringer med, at forældrene selv medvirker til at fortælle om deres børns udfordringer. Det kan være en udfordring, når forældrene ikke forstår eller ved, hvad der foregår i klassen. Direkte og løbende kommunikation til forældrene om trivslen i klassen frem- 45

176 hæves som virkningsfuldt. Eksempelvis via ugentlig kommunikation om, hvad der arbejdes med i forhold til trivslen. Det kan betyde, at snakken om trivsel spreder sig mellem forældrene Forældre til børn med særlige behov Samarbejdet med forældrene til børn med særlige behov er også meget centralt. Det fremhæves på flere skoler, at det er vigtigt, at medarbejderne og forældrene står skulder ved skulder i arbejdet med børnene, så eleverne oplever, at der er opbakning i hjemmet. Der skal typisk også arbejdes meget derhjemme med barnet. 80 % af arbejdet, det ligger jo nok derhjemme, siger en AKT-vejleder. I særligt svære sager eller situationer inddrages skoleledelsen ofte i kontakten med forældre. I mange tilfælde fungerer samarbejdet med forældrene godt, men der er også situationer, hvor medarbejderne oplever, at forældrene trækker i den forkerte retning. Samarbejdet kan være en udfordring i nogle situationer, hvor forældre og skole for eksempel ikke har samme syn på barnets behov, hvis det er nødvendigt at lave underretninger, eller hvor forældrene har nogle vanskeligheder som kan gøre samarbejdet udfordrende. En AKT-vejleder efterlyser eksempelvis værktøjer til relationsarbejde med forældrene og specifikt kompetencer til at arbejde med psykisk syge forældre. Flere fremhæver, at det kan være svært at kommunikere skriftligt om inklusionsudfordringer, og enkelte nævner, at de nye arbejdstidsregler i lærernes arbejdstidsaftale fra 2014 betyder, at de ikke kan tale i telefon med forældrene om aftenen. Hvad de små elever angår, har pædagogerne ofte en tættere kontakt til forældrene end lærerne, fordi de møder forældrene fysisk i SFO en. Her nævner flere pædagoger, at det er en fordel i forhold til kommunikationen, fordi pædagogen har mulighed for at fortælle det til forældrene direkte, hvis der har været udfordringer i løbet af dagen. Informanterne i undersøgelsen peger på nogle løsninger, som de har oplevet har gjort en forskel i deres arbejde med forældrene. På nogle skoler fremhæver AKT-vejledere og lærere, at de har gode erfaringer med at anerkende forældrene som eksperter på deres eget barn og inddrage dem i arbejdet med løsninger. Det virker fremmende på samarbejdet og kan give inspiration til at finde de rigtige løsninger. En lærer fremhæver, at det er vigtigt med et tæt samarbejde, hvor der er en tydelig rollefordeling mellem skole og forældre, som indebærer, at forældrene bakker op derhjemme. Flere af de pædagogiske medarbejdere fortæller, at de har løbende kontakt over intra med forældre til børn med særlige behov. Andre børn har en bog, hvor der eksempelvis dagligt følges op på barnets mål ved hjælp af fx stjerner eller smileys, som barnet tager med hjem til forældrene hver dag. En AKT-vejleder nævner, at det i nogle situationer kan være en fordel med fagpersoner udefra (fx fra PPR), fordi de eksterne fagpersoners faglighed kan veje tungere for forældrene end AKT-vejlederens. Opsamling Undersøgelsen peger på, at et velfungerende forældresamarbejde er centralt for inklusionsarbejdet, men at det kan være udfordrende at få etableret. Hvad angår den samlede forældregruppe, peger man på mange af skolerne på åbenhed i forhold til de særlige behov som 46

177 værende helt afgørende for at få forståelse i klassen for særregler mv. Med hensyn til forældre til børn med særlige behov peges der på mere forskelligartede tiltag, hvilket formentligt skyldes, at samarbejdsformen er individuel i forhold til forældrene. 7.8 Samarbejde i overgange Børnene står over for en række overgange i forbindelse med deres skoleforløb. I det følgende beskriver vi samarbejdet om inklusionsopgaven i disse overgange dels fra børnehave til indskoling, dels fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til overbygning Overgang mellem børnehave og skole Der bruges overordnet set tre virkemidler i overgangen: distriktsmøder, førskoletilbud og overdragelsesmøder. I en af de fire kommuner holdes der månedlige distriktsmøder, hvor skoleleder, dagtilbudsledere, sundhedsplejerske og socialrådgiver deltager. Det sikrer blandt andet overordnet viden om inklusionsudfordringer i børnehaverne, og hvis der er samtykke fra forældrene, drøfter man også af og til konkrete børn på møderne. Det giver skolelederen et indtryk af de fremtidige behov. I to af de besøgte kommuner (begge med relativt mange elever med særlige behov) bruger man førskoletilbud, og her er der både SFO-pædagoger og børnehavepædagoger tilknyttet, hvilket giver mulighed for overlevering. Der afholdes generelt overdragelsesmøder mellem skoler og børnehaver. Nogle steder holder man et møde, hvor alle børn gennemgås, og andre steder er det kun børn med særlige behov, der holdes møde om. Der er forskel på, hvem der deltager på overdragelsesmøderne. Oftest får skolen en mundtlig overlevering, men nogle steder følger der sommetider skriftligt materiale med. Nogle skoler fremhæver dog, at selvom de er opmærksomme på et barn, der har fået særlig støtte i børnehaven, kan de ikke regne med, at støtten følger med over i skolen. Mens mange af interviewpersonerne efterspørger så mange oplysninger om børnene som muligt, er der også pædagoger, der nævner, at det er vigtigt ikke at være forudindtaget om børnene, når de starter. Derfor ønsker de for eksempel ikke skriftligt materiale, men foretrækker at observere børnene selv frem for at få information på et overdragelsesmøde. Flere forskellige informanter nævner, at selvom man er grundig i overleveringen, vil der være børn, der på grund af kontekstskiftet får brug for særlig støtte, og dem har man ikke nødvendigvis kunnet identificere på forhånd Overgange mellem indskoling, mellemtrin og udskoling Overgangene fra indskoling til mellemtrin til udskoling nævnes af flere interviewpersoner som tidspunkter, der kan være udfordrende i forhold til inklusion. Mellem indskoling og mellemtrin sker der ofte lærerskift. Det kan give udfordringer. Relationen mellem den voksne og de enkelte elever nævnes af mange som helt afgørende for, at inklusionen kan lykkes. Denne relation skal bygges op med de nye lærere, som skal lære klassen og de enkelte elevers behov at kende samt finde måder at håndtere det på. På nogle skoler fortsætter klassens pædagog med op i fjerde klasse, hvilket pædagogerne fremhæver 47

178 som noget, der sikrer en vis kontinuitet. Ofte er pædagogen dog kun i klassen i ret få timer om ugen for eksempel i forbindelse med understøttende undervisning. Overgangen fra mellemtrin til udskoling kan også give udfordringer. Ikke mindst når eleverne skal flytte til en overbygningsskole. Det kan for eksempel betyde, at elever med særlige behov, der har været inkluderet, bliver nødt til at skifte til specialklasse/specialskole. Miljøskiftet kan dog også være positivt for eleverne. En af de interviewede elever forklarer for eksempel, hvordan hun har rykket sig tre klassetrin på 1,5 år efter et skift til en overbygningsskole. Så nu tror jeg på, at jeg godt kan få en uddannelse. Opsamling Undersøgelsen peger på, at overgangen mellem børnehave og skole har en vis betydning for inklusionsarbejdet, og der er generelt fokus på dette arbejde i alle kommuner og på alle skoler. Det er dog ikke indtrykket, at overgangsarbejdet opfattes som et centralt element i forhold til inklusion. Undersøgelsen peger på, at der kan opstå udfordringer for inklusionen i overgange på skolen primært fordi relationerne mellem de voksne og eleverne brydes, og der ofte skal startes forfra på mange måder. Undersøgelsen peger ikke på løsninger på den problematik. 7.9 Opsamling Der er på alle skolerne forskellige funktioner og ordninger, som kan hjælpe de pædagogiske medarbejdere med at løfte arbejdet med inklusion. Disse støttefunktioner/-ordninger nævnes af mange af de interviewede som værende meget vigtige, hvis inklusionsopgaven skal lykkes. Organiseringen af disse funktioner og ordninger kan have stor betydning for, hvordan de fungerer i praksis, og dermed hvordan de understøtter inklusionsarbejdet på skolerne. Undersøgelsen peger på, at et velfungerende teamsamarbejde og gennemtænkte to-voksenordninger opleves som helt centrale for inklusionsarbejdet på skolerne. Begge dele kræver, at der er afsat tid til samarbejde og koordinering om inklusionsopgaven. Derudover peger undersøgelsen på, at et velfungerende forældresamarbejde er meget vigtigt for inklusionen. Alt i alt peger undersøgelsen på, at inklusionen har de bedste forudsætninger for at lykkes, når alle omkring eleven trækker i samme retning: PPR, AKT, lærere, pædagoger og forældre. 48

179 Litteratur Baviskar, S.; C. B. Dyssegaard, N. Egelund & C. de Montgomery (2015). Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, København. Bækgaard, M & S. T. Jakobsen (2011) Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? KREVI, Aarhus. Finansministeriet (2012). Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for Finansministeriet, København. Tilgængelig på: 49

180 Bilag 1 Forventet behov for inkluderende specialundervisning Der eksisterer ikke valide data for, hvilke elever der modtager inkluderende specialundervisning kun data for, hvilke elever der segregeres. Derfor tager vi udgangspunkt i en statistisk model, der estimerer sandsynligheden for, at den enkelte elev segregeres til enten en specialklasse eller en specialskole. En elevs sandsynlighed for at blive segregeret anvendes dermed som indikator for elevens behov for inkluderende specialundervisning. Det afspejler en forventning om, at det med enkelte undtagelser er de samme forhold, som påvirker en elevs sandsynlighed for at modtage henholdsvis inkluderende og ekskluderende specialundervisning. Modellen anvendes dernæst til at beregne hver enkelt af de danske normalklasseelevers sandsynlighed for at modtage inkluderende specialundervisning i lyset af deres socioøkonomiske og sundhedsrelaterede karakteristika. Disse individuelle sandsynligheder benyttes til at opgøre en gennemsnitlig sandsynlighed for at modtage inkluderende specialundervisning i hver enkelt kommune i skoleåret 2013/2014. Sandsynlighederne estimeres kun for elever i normalklasser, da vi dermed opnår et godt mål for det forventede specialundervisningsbehov netop blandt de børn, som er inkluderet i den almene undervisning. 50

181 Bilag 2 Kondenseringsskemaer Følgende skema er brugt i kondensering af interview med henholdsvis elever og øvrige informanter. Elever Social inklusion Kan du lide at gå i skole? Hvorfor (ikke)? Er der noget, der kunne blive bedre? Glad for klassen? Noget, der kan blive bedre? Venner på skolen? Ofte hånden oppe? Kan du lide gruppearbejde? Frikvartererne Efter skoletid Faglig inklusion Yndlingsfag hvorfor? Hadefag hvorfor? Hvad har du lært/ har du lært noget nyt? To-lærer-ordning Hvordan foregår det? Hvad laver han/hun? Hvad synes du om det? Kan du mærke forskel? Holddannelse Hvordan foregår det? Hvad synes du om det? Kan du mærke forskel? Specialundervisning (Undervisning uden for klassen) Hvordan? Hvornår? Hvilke fag? Hvad synes du om det? Kan du mærke forskel? Betyder det noget i forhold til de andre i klassen? Om segregerede tilbud Hvad synes du om det? Hvad kunne være bedre? Hvordan foregik det? Hvem besluttede du skulle gå der? Hvorfor skulle du gå der? Hjalp det? Nye venner? Hvordan at komme tilbage? Vejledning Indhold af samtaler Mødeform: Hvor ofte? Hvor? Hvem tager initiativ? Eksempel på svær situation på skolen 51

182 Beskrivelse af situationen Nogen/noget, der hjælper? Hvem/hvad? Forældre Samarbejde mellem forældre og lærere og/eller vejledere? Evt. Hvad betyder inklusion? Andre vigtige emner Opmærksomhedspunkter Andre Mål Udarbejdelse, opfølgning, ejerskab Kommunale mål Nationale mål (96 %) Udfordringer De største udfordringer, inkl. hvordan de tackler/ løser dem Hvordan arbejder de med inklusion? Organisering (inkl. de forskellige aktørers roller/opgaver), metoder/tilgange Metoder/tilgange (Fx didaktiske metoder, LP-model, anerkendende dialog) Organisering? (Fx holddannelse, to-lærer-ordninger, ressourcecenter, oaser, supervisionsteam m.m.) Eleverne Hvordan følges deres faglige/sociale udvikling, hvordan tager de imod inklusionstiltag? Opfølgning på elevernes faglige/sociale udvikling Hvordan tager eleverne imod inklusions-indsatserne? Løsninger/noget der fungerer særlig godt? Inkl. forudsætninger for, at det kan lykkes Konkrete eksempler på forløb Særlige tilgange/metoder eller særlige tiltag/indsatser Visitation til ekskluderende tilbud Proces/organisering: Hvem? Fx udvalg? Hvor ofte mødes? Skemaer/kriterier? Aktørernes holdninger til proces og resultat Visitation til inkluderende tilbud på skolen Proces/organisering: Hvem? Hvor ofte mødes? Skemaer/kriterier? Aktørernes opbakning til proces og resultat 52

183 Samarbejde mellem skole og andre aktører Organisering, hvem, hvordan, hvor ofte, indholdet (hvad udbydes/efterspørges?), hvordan fungerer det, hvad betyder det for inklusionen, forudsætninger, forbedringsforslag? Mellem skole og dagtilbud Mellem skole og ungdomsuddannelse Mellem skole og SFO Mellem skole og forældre Mellem skole og PPR Mellem skole og skoleforvaltning Mellem skole og andre centrale aktører (socialforvaltning, SSP, sundhedspleje m.fl.) Samarbejde på skolen Organisering, hvem, hvordan, hvor ofte, indholdet (hvad udbydes/efterspørges?), hvordan fungerer det, hvad betyder det for inklusionen, forudsætninger, forbedringsforslag? Mellem lærere og pædagoger Teamsamarbejde Mellem lærere og vejledere/akt Mellem lærere og skoleledelse Mellem vejledere/akt og skoleledelse Mellem vejledere/akt og pædagoger Vejledere/AKT med hinanden Mellem pædagoger og skoleledelse Økonomi Ressourcefordeling til skolerne Ressourcefordeling på skolerne Kompetencer Hvem har fået hvad og af hvem? Var det brugbart? Hvad efterspørges? Andre vigtige emner Opmærksomhedspunkter 53

184

185 Bilag: 7.2. Afrapportering af inklusionseftersynet - pixi Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43218/16

186 Afrapportering af inklusionseftersynet Et overblik over den samlede afrapportering

187 Kolofon Afrapportering af inklusionseftersynet Et overblik over den samlede afrapportering Udgivet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, maj 2016 Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Anna Sofie Weigaard Jørgensen, Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Fuldmægtig Maj Blankenberg, Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Specialkonsulent Ulla Skall, Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Fuldmægtig Rune Hejlskov Schjerbeck, Afdelingen for Kvalitet og Viden ISBN (trykt udgave) (elektronisk udgave) Fotos Ulrik Jantzen Colourbox Grafisk tilrettelæggelse Presse- og kommunikationssekretariatet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Eventuelle henvendelser vedrørende publikationen kan rettes til Grundskolekontoret, Anna Sofie Weigaard Jørgensen, i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling via Anna.Sofie.Weigaard.Joergensen@uvm.dk.

188 Afrapportering af inklusionseftersynet Et overblik over den samlede afrapportering Som led i inklusionseftersynet var ekspertgruppen på studietur. Her blev gruppen præsenteret for en elastikbold som et billede på arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Hver elastik i bolden repræsenterer et tiltag i forhold til dette arbejde. Der ligger ikke nødvendigvis noget nyt i det enkelte tiltag, ofte er de kendte i forvejen. Det særlige ligger i kombinationen af de mange gode indsatser, der tilsammen fletter sig sammen til den gode og helhedsorienterede indsats repræsenteret ved elastikbolden.

189

190 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Resumé 9 3. Udfordringer og anbefalinger Et bedre sprog og begrebsbrug - væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever og særlig elever med særlige behov Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev og en større sikkerhed for, at elever med behov får den støtte, de har brug for Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer, samtidigt skal elevperspektivet være omdrejningspunktet Bedre prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer Fokus på en tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser En bedre adgang til viden og hjælp Styrket praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning af medarbejdere Styrket forældreinddragelse og -ansvar 33 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 5

191 Ekspertgruppen Fra venstre: Karina Abildgaard Leisin, Claus Hjortdal, Ann Rytter Westerberg, Lars Hende Svenson, Mads Brix Baulund, Mette Grønvaldt, Rikke Smedegaard Hansen, Mads Løjtved Rasmussen, Jacob Stenholt-Jacobsen, Henrik Beyer (ikke på billedet). 6 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

192 1. Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført en lovændring om inklusion af elever i den almindelige undervisning, og den daværende regering efterfølgende indgik en aftale med kommunerne om, at 96 pct. af eleverne i folkeskolen skal gå i den almene folkeskole. Dette satte gang i en udvikling, hvor elever fra specialtilbud i specialklasser og -skoler, blev overført til almenundervisningen i folkeskolen, samtidig med at færre elever blev visiteret til specialtilbud. Målet med inklusion er, at alle elever også elever med særlige behov skal have mulighed for at være en del af folkeskolens sociale og faglige fællesskab. Inklusion er dog ikke blevet opfattet sådan af alle. Historier om elever, der ikke får den nødvendige støtte i undervisningen, har præget mediebilledet og påvirket den generelle forståelse af omstillingen til øget inklusion. Samtidig har undersøgelser af omstillingen til øget inklusion vist, at lærere, pædagoger og forældre i høj grad oplever, at inklusion er en udfordring, ligesom derfra flere sider er udtrykt tvivl om, hvorvidt de nødvendige ressourcer er fulgt med i processen. 1 Dette er baggrunden for, at regeringen i sit regeringsgrundlag Sammen om Danmark fra juni 2015 ønskede et eftersyn af inklusionen i folkeskolen og i november 2015 nedsatte en ekspertgruppe bestående af en række praktikere. Ekspertgruppen Formand Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen Medlemmer Mads Brix Baulund, formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap Mads Løjtved Rasmussen, politisk næstformand i Danske Skoleelever Henrik Beyer, direktør for Børne- og Ungeforvaltningen, Herning Kommune Lars Hende Svenson, skolechef, Aabenraa Kommune Mette Grønvaldt, tidligere skolechef i Brøndby Kommune Jacob Stenholt-Jacobsen, PPR-leder i Solrød Kommune Ann Rytter Westerberg, AKT-vejleder på Glostrup Skole Afdeling Skovvang Karina Abildgaard Leisin, lærer og AKT-vejleder på Hyltebjerg Skole Rikke Smedegaard Hansen, pædagog på Birkhovedskolen Ekspertgruppen har haft til opgave at afdække proportioner i omstillingen til inklusion, identificere hovedproblemer og komme med anbefalinger til den praktiske implementering. Nærværende publikation er en sammenfatning af ekspertgruppens samlede afrapportering, som indeholder en samlet kortlægning. Afrapporteringen indeholder en beskrivelse af udfordringer og alle anbefalinger og begrundelserne herfor i fuld længde. Ekspertgruppen vil gerne takke alle, der har bidraget til dens arbejde, herunder særlig tak til referencegruppen for inklusionseftersynet, de mange organisationer og interessenter, som har bidraget i form af interviews og skiftligt materiale, samt til de kommuner og skoler, som ekspertgruppen har besøgt på deres studietur rundt om i Danmark. 1 Baviska, Siddharta m.fl. (2015): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015, Aarhus Universitet og SFI (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 7

193 Forståelse af inklusion Ekspertgruppen for inklusionseftersynet lægger sig op ad Rådet for Børns Lærings treledede definition af inklusion i skolemæssig sammenhæng: 1. Fysisk inklusion: Betingelserne for det fysiske ophold 2. Social inklusion: Samspil, værdi og tilhørsforhold i det medmenneskelige felt 3. Faglig inklusion: Uddannelse og udvikling af kompetencer. Ekspertgruppen har en forståelse af, at inklusion retter sig mod alle elever, men har i arbejdet med inklusionseftersynet haft fokus på elever med særlige behov, da der i opdraget til ekspertgruppen har været fokus herpå. 8 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

194 2. Resumé Ekspertgruppens kortlægning af proportionerne i inklusionsindsatsen viser, at omstillingen til øget inklusion har betydet, at flere elever er blevet en del af almenundervisningen. Tidligere har der været en overrepræsentation i de segregerede specialtilbud af drenge, elever af anden etnisk herkomst og elever af forældre med kort eller ingen uddannelse, og den overrepræsentation er blevet mindre. Samtidig er der positive tendenser i forhold til elevernes trivsel, ligesom langt hovedparten af eleverne oplever, at skolen er et godt sted at være. Desuden ser det ikke ud til, at omstillingen til øget inklusion har påvirket elevernes faglighed. Der er således tale om en generel positiv udvikling. Ekspertgruppen er dog også blevet bevidst om en række udfordringer i inklusionsindsatsen. Der er nogle steder usikkerhed om, hvorvidt de elever, der har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig fagligt, får støtte. Der er desuden indikationer på, at støtten ikke i alle tilfælde imødekommer elevernes behov. Ekspertgruppen er også blevet bevidst om, at sammenfaldet af omstillingen til øget inklusion, folkeskolereformen og ændringerne i lærernes arbejdstid giver mange dagsordner i kommunerne og på skolerne og at disse mange og indimellem modsatrettede krav ofte ender hos lærere og pædagoger. Ekspertgruppen har erfaret, at det mange steder er en udfordring at arbejde inkluderende og skabe inkluderende læringsmiljøer. Det kan i en vis udstrækning skyldes de ovenfor beskrevne udfordringer, men ekspertgruppen erfarer også, at der flere steder mangler en grundlæggende forståelse af, hvad et inkluderende læringsmiljø er og forudsætter. En af iagttagelserne er, at potentialet i samarbejdet mellem pædagoger og lærere ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Kommunikationen i forhold til både elever og forældre er også en udfordring. Det gælder både arbejdet med at sikre en tydelig kommunikation om, hvilke indsatser der sættes i gang, og hvordan ressourcerne anvendes. Kortlægningen viser også, at skolens ledere og medarbejdere mange steder oplever, at der mangler ressourcer til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø. Det er dog ikke muligt at sige, hvorvidt der er tale om en generel ressourcemangel, eller der i højere grad er tale om manglende eller uhensigtsmæssig prioritering af ressourcerne til den almene undervisning og støtte til elever med særlige behov. Hertil kommer, at der mangler gennemsigtighed i forhold til, hvad ressourcerne er blevet brugt til. Ekspertgruppen har ikke kunnet følge ressourcerne direkte fra segregerede specialundervisningstilbud til almenundervisningen, men gruppen vurderer, at der i vidt omfang er fulgt ressourcer med fra specialtilbud til almenundervisningen. Dette skal dog ses i lyset af, at der mange steder er gennemført generelle effektiviseringer og eventuelle besparelser, der i praksis kan betyde, at de medfølgende ressourcer er mindre synlige på skolerne. Samlet set har udgiftsudviklingen på det samlede folkeskoleområde dog været forholdsvis stabil over de senere år. Ekspertgruppen bemærker dog også, at de gennem deres arbejde har kunnet se, at der er stor forskel kommunerne i mellem, og at der er mange forskelligartede udviklinger i gang. Om ekspertgruppens anbefalinger Det er samlet set ekspertgruppens vurdering, at folkeskolen udgør et godt fundament for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, bredere fællesskaber og faglig udvikling og trivsel for eleverne. Ekspertgruppen ser en række indsatser, der både kan bidrage til at imødegå flere af de udfordringer, som gruppen har identificeret, og bidrage til, at så mange elever som muligt bliver en del af almenmiljøet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 9

195 Det er vigtigt at understrege, at ekspertgruppens anbefalinger er rettet til ministerier, kommuner og skolernes ledelse og ikke direkte til lærere og pædagoger. Anbefalingerne skal i høj grad hjælpe med til at skabe rammerne for, at frontpersonalet kan lykkes med at udvikle eleverne fagligt og skabe gode vilkår for trivsel. Ekspertgruppen understreger samtidig, at der ikke er nogen quick-fixes i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og i forhold til, at så mange elever som muligt bliver en del af almenmiljøet. Det kræver tid og vedholdenhed, hvor alle i og rundt om skolen arbejder i samme retning. For det første er det ekspertgruppens vurdering, at der mange steder i folkeskolen er et uudnyttet potentiale i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og skolens fællesskaber. Det aktuelle sprogbrug om inklusion vidner om, at der mange steder mangler et grundlæggende skift i tilgangen til inklusion som et grundlag for at udvikle den pædagogiske praksis. Inklusion er i høj grad blevet et synonym for at føre elever tilbage fra specialtilbud til almentilbud. Begrebet inklusion har på den baggrund fået en negativ omtale. Når nogle elever i folkeskolen omtales som inklusionsbørn, mangler forståelsen af, at alle elever er en del af skolen, og at hvordan omgivelserne møder dem, har betydning for, hvordan de udvikler sig. Der er behov for et opgør med sådanne udtryk.fremad skal der i stedet være fokus på, at inklusion handler om en folkeskole med en bred elevsammensætning, og det skal være langt tydeligere, hvordan almenmiljøet skal understøtte elevernes forskellige behov. For det andet mener ekspertgruppen, at der skal være en større opmærksomhed på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel. Det inkluderende læringsmiljø og skolens fællesskaber er langt hen ad vejen den måde, skolen skal arbejde på, mens elevernes faglige udvikling og trivsel er målet for skolen. En større bevidsthed om elevernes faglige udvikling og trivsel skal også understøtte, at alle elever med særlige behov får den støtte, som de har brug for. For det tredje skal fokus på faglighed og trivsel suppleres med fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer, da forskningen peger på, at netop disse kompetencer er centrale for, hvordan eleverne klarer sig i livet fremover. I den sammenhæng skal elevernes eget perspektiv i højere grad være omdrejningspunktet og en del af løsningen. Det fjerde element, som ekspertgruppen fremhæver som centralt, er en bedre prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer. Ledelsen på både kommunalt og skoleniveau skal tage stilling til og prioritere, hvilke indsatser der skal arbejdes med, så der skabes det nødvendige rum til at kunne arbejde med læringsmiljøer, og så det ikke er den enkelte lærer eller pædagog, der i praksis kommer til at skulle prioritere. I den sammenhæng er det også vigtigt, at der i en tid med knappe ressourcer følges løbende og systematisk op på de ressourcer, der er. Dette gælder både forvaltningen i forhold til skoleledelsen og skoleledelsen i forhold til skolens medarbejdere. For det femte har ekspertgruppen særligt fokus på, at kommunerne i langt højere grad end i dag prioriterer en tidlig indsats, både i forhold til generelt at styrke almenmiljøet og i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser. Disse indsatser skal forebygge eksklusion og sikre, at flere elever optages i den almene folkeskole. Jo tidligere der sættes effektivt ind, jo bedre vil det hjælpe eleverne, og på længere sigt være ressourcebesparende i forhold til dyrere og mere omfattende støtteindsatser eller specialtilbud. Samtidig er det vigtigt, at man lokalt på skolerne understøtter et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagog, så alle kompetencer bringes bedst muligt i spil i arbejdet med at sikre inkluderende læringsmiljøer. For det sjette mener ekspertgruppen, at der skal være hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller aflastning. Der skal være en almenkendt struktur og rollefordeling, i forhold til hvordan lærere og pædagoger henter viden og hjælp. Et syvende element, som ekspertgruppen fremhæver, er den praksisnære kompetenceudvikling, som skal styrkes. Denne direkte sparring og supervision er central i arbejdet med at underbygge et inkluderende læringsmiljø. Endelig mener ekspertgruppen også, at der er behov for at styrke forældreinddragelse og -ansvar. Dette skal i høj grad underbygges af arbejdet med det inkluderende læringsmiljø, så alle forældre bidrager til skolens fællesskab og bakker op om det. Nedenfor gennemgås hovedkonklusionerne fra ekspertgruppens kortlægning af proportionerne i inklusionsindsatsen. Resumé af kortlægningen Nedenfor beskrives resumé af den samlede kortlægning. Det er i parentes angivet, hvilke afsnit i den samlede afrapportering, der resumeres fra. Omstilling til øget inklusion i tal (afsnit 3.1) Overordnet har kommuner og skoler arbejdet sig hen imod målsætningen på nationalt plan om at øge andelen af elever i den almene undervisning til 96 pct. Andelen af elever, der går i en almen folkeskoleklasse, er således steget fra 94,2 pct. i skoleåret 2010/11 til 95,2 pct. i skoleåret 2014/15. Stigningen dækker over, at flere elever optages direkte i den almene undervisning, og at en række elever er blevet ført tilbage fra specialskolerne. Sideløbende 10 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

196 med denne udvikling er der sket en nedgang i antallet af segrerede specialundervisningstilbud. Desuden dækker den samlede nationale udvikling over, at henholdsvis flere drenge, flere elever med anden etnisk herkomst end dansk samt flere elever, hvis forældre har en kort eller ingen uddannelse, er blevet en del af den almene undervisning. Lærerne vurderer, at støtten er tilstrækkelig for størstedelen af de elever, som modtager støtte. Kortlægningen viser dog samtidig, er der er en gruppe elever, hvor lærerne ikke mener, at støtten er tilstrækkelig. En række adspurgte lærere vurderer således, at støtten til 20 pct. af elever med støttebehov i klasse i lav grad er tilstrækkelig, mens støtten for 14 pct. af eleverne vurderes som i meget lav grad eller slet ikke at være tilstrækkelig. Støtte til elever med særlige behov (afsnit 3.2) Elever med særlige behov (afsnit 3.3) Der ser ud til at være en gruppe elever, der vurderes at have behov for støtte, men som ikke modtager støtte i øjeblikket. En kortlægning fra SFI peger på, at denne gruppe vurderes at udgøre 6 pct. af eleverne i de undersøgte udskolingsklasser (7.-9. klasse). 2 Derudover er én pct. af eleverne under udredning. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen kun dækker 7. til 9. klasse og derfor ikke umiddelbart kan generaliseres til de øvrige klassetrin. Gruppen af elever, der modtager støtte i klasse udgør 8 pct., og i forhold til karakteren af støtte kan det konkluderes, at de fleste elever i denne gruppe får både faglig og social støtte. Igen skal det nævnes, at kortlægningens design betyder, at gruppen nok er lidt større end på landsplan. Den hyppigste form for social støtte er tilknytning af en pædagog eller anden ressourceperson. Den hyppigste form for faglig støtte er støtte i dansk samt tildeling af it-rygsæk, CD-ord og lignende hjælpemidler. Samlet set kan det konkluderes, at der er stor variation i, hvilken form for støtte elever med særlige behov modtager. Kortlægningen viser, at ordblindhed er den begrundelse, som lærerne hyppigst giver som forklaring på, at en elev får støtte i 7. til 9. klasse. Dernæst kommer andre former for læse-/skrivevanskeligheder og generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppen af elever med forskellige udviklingsforstyrrelser samt kommunikations- og adfærdsvanskeligheder udgør også en relativ stor gruppe af elever. Elever med udadreagerende og indadreagerende adfærd stiller krav til skolens ledelse, lærere og pædagoger på forskellig vis, og det er en udfordring at have fokus på begge gruppers udfordringer samtidig. Det stiller krav til skolens inkluderende læringsmiljøer og den pædagogiske tilgang, hvis alle elever skal udvikle sig hensigtsmæssigt og opleve progression. 2 Skov, Peter Rohde og Chantal Pohl Nielsen (2016): Støtte til elever i den almene undervisning (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 11

197 I arbejdet med inklusion er det væsentligt at have øje for, at børn og unge møder forskellige udfordringer alt afhængigt af, om de er i dagtilbud, skole eller ungdomsuddannelse. Børnenes udfordringer afhænger i høj grad af deres alder, men også af, hvilke forventninger der er til dem gennem opvæksten - både fagligt og socialt. Ekspertgruppen har identificeret en række tidspunkter i børns udvikling, hvor der er større risiko for at opleve vanskeligheder. Det gælder særligt, når der sker større skift for eksempel i overgangene fra dagtilbud til skole og fritidstilbud samt præpuberteten og teenageårene, hvor gruppen, der viser tegn på marginalisering, øges betydeligt. Derudover kan den tredelte organisering på mange skoler med indskoling, mellemtrin og udskoling også være en udfordring for nogle børn. Status på elevernes faglige resultater og trivsel (afsnit 3.4) Overordnet er det for tidligt at drage endelige konklusioner om, hvorvidt omstillingen til øget inklusion har haft en betydning for elevernes faglige resultater. Det er endnu tidligt i omstillingsprocessen, og der er endnu ikke gennemført effektanalyser. Overordnet ses en tendens til, at elever, der er blevet ført tilbage til almenundervisningen, har dårligere faglige resultater end de øvrige elever. Omvendt har de elever, der er blevet ført tilbage, bedre faglige resultater end de elever, som fortsat er i specialklasser eller på specialskoler. De elever, der er flyttet fra et specialtilbud til almenundervisning, kommer i signifikant højere grad ind i en klasse, hvor elevernes faglige resultater i gennemsnit er lavere end landsgennemsnittet. Både dette og at elever, der er ført tilbage, generelt har dårligere faglige resultater indikerer samlet set, at omstilling til øget inklusion kan have medført en større diversitet både på tværs af almene folkeskoler og mellem forskellige klasser. Det ser ud til, at der er sket en væsentlig forbedring af trivslen hos elever, der er blevet tilbageført. Det ser også ud til, at elever med klassekammerater, der er ført tilbage fra et specialundervisningstilbud, i gennemsnit trives lige så godt som elever, der går i klasser uden elever, der er tilbageført. Trivslen er bedre for eleverne i klasser med elever, der modtager støtte i undervisningen, end for elever i klasser, hvor der ikke er elever, som modtager støtte. Inkluderende undervisningspraksis og læringsmiljøer (afsnit 3.5) Folkeskolen er i høj grad et godt sted for elevernes læring og udvikling, og de samlede resultater peger på, at folkeskolerne har gode læringsmiljøer for langt hovedparten af eleverne. Størstedelen af eleverne har en god relation til lærerne og synes at have en god oplevelse af undervisningen. Det må dog samtidigt konstateres, at der er en relativ stor spredning i elevernes oplevelse af undervisningen. Der ser generelt ud til at være en mindre fremgang i elevernes faglige deltagelse, mens der er en beskeden tilbagegang i den sociale deltagelse. For gruppen af elever, der modtager støtte eller er flyttet fra et specialtilbud til almenundervisningen, er der signifikant forskel på både deres faglige og sociale deltagelse i forhold til de øvrige elever. Det indikerer, at de i mindre grad end deres klassekammerater er inkluderet i læringsmiljøet. Det gælder både i undervisningen, og når der spørges ind til pauser og fritiden. Resultaterne tyder desuden på, at støtte til elever med særlige behov, ifølge lærerne, i mange tilfælde kan løfte hele klassens læringsmiljø. Samarbejdet med forældrene kan bidrage til bedre læringsmiljøer. Det fremhæves, at hvor skole og forældre står skulder ved skulder i samarbejdet, er det nemmere at etablere gode løsninger, da eleven oplever, at der både er opbakning til det, der sker på skolen og i hjemmet. Forældresamarbejdet er imidlertid ofte fyldt med dilemmaer, og der opstår ofte udfordringer, når forældre og skole ikke har samme syn på barnets behov. Inklusion fylder relativt meget i skolebestyrelsernes arbejde, og skolebestyrelsesformændenes vurdering af skolens indsats over for elever med særlige behov er generelt bedre på de skoler, der har etableret principper for skolens arbejde med inklusion. Elevperspektivets betydning kan ses i mange varianter. Det handler om elevrådsarbejde, deltagelse i klasserumsbeslutninger, elevfeedback til undervisningen, peer tutoring, elevernes betydning for hinandens personlige og sociale kompetencer samt inddragelse af elevernes hverdagsperspektiv i visitationsprocessen, hvis elevernes læring og trivsel skal styrkes. 12 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

198 Organisering, teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde (afsnit 3.6) Det ser ud til, at mange kommuner og skoler opfatter inklusion forskelligt. Opbakningen til ambitionerne om at øge inklusion i folkeskolen er forskellig, alt efter om man spørger politikere og medarbejder i kommunerne, skolelederne og de pædagogiske medarbejdere på skolerne. De pædagogiske medarbejdere er betydeligt mere kritiske. Der er ligeledes stor forskel på, hvorvidt skoleledere opfatter indsatsen over for elever med særlige behov som effektiv og hurtig. Skolelederne vurderer i højere grad, at elever med særlige behov får den hjælp, de har brug for, når lederne oplever, at indsatserne til elever med særlige behov kommer hurtigt, og lærere og pædagoger relativt nemt og hurtigt kan hente faglig sparring. Der er generelt opbakning til de nationale initiativer, der er sat i gang for at understøtte kommuners og skolers omstilling til inklusion med vejledning og viden, men der efterspørges mere viden, der i højere grad er praksisnær og direkte kan udvikle praksis. Derudover er det en forholdsvis.udbredt bekymring for, om ekspertisen kan opretholdes i forhold til mindre handicapområder, når flere specialskoler lukkes. Omstilling til øget inklusion ser generelt ud til at have medført en række kommunale initiativer til at understøtte skolernes omstilling. Gennemgangen viser imidlertid store forskelle mellem kommunerne. Der ses særligt en stor forskel hos pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), hvor det er meget forskelligt, hvor meget henholdsvis udredninger og konsultative opgaver fylder. Der er også en relativ stor forskel på medarbejdersammensætningen i PPR, som kan påvirke kommunernes mulighed for at understøtte skolerne med faglig rådgivning. Der er en meget udbredt brug af ressourcepersoner og ressourceteams/-centre på skolerne. Det betyder blandt andet, at langt de fleste lærere vurderer, at de kan få hjælp fra en kollega med ekspertise, når de møder elever i vanskeligheder. Der efterspørges dog i høj grad faglig og tværfaglig sparring på skolerne, herunder særligt med fokus på teamsamarbejdet. Teamsamarbejdet er ret udbredt på skolerne, men der har de seneste år været et fald i antallet af forskellige former for teams på de respektive skoler. Flere undersøgelser problematiserer den måde, som teamsamarbejdet og i særlig grad det tværprofessionelle samarbejde mange steder fungerer på i dag. Sammenlignet med andre lande er det tværfaglige samarbejde i Danmark ikke i top. 3 Der peges også på, at der ikke altid er tid og res- 3 EVA (2014): TALIS 2013 (Se alle kilder i den samlede rapport) sourcer til de tværprofessionelle samarbejder. Desuden tyder en række undersøgelser på, at der generelt synes at være forskelle på lærernes ønske om at samarbejde. Nogle lærere ønsker at holde fast i en struktur, hvor de mest af alt underviser bag en lukket dør, og der er eksempler på, at lærere har en forventning om, at PPR primært hjælper med at få elever med særlige behov segregeret til et specialtilbud. Derudover er der eksempler på, at lærerne har svært ved at finde tid til at indgå i udviklingsforløb om elever med særlige behov. 4 En øget inddragelse af pædagoger i skolen kan styrke elevernes udbytte. Det gælder særligt, hvor pædagogerne komplementerer lærernes kompetencer, for eksempel ved at både lærere og pædagoger er med i undervisningen. Ressourceanvendelse og styringsmodeller (afsnit 3.7) Overordnet kan det konkluderes, at det ikke er muligt krone for krone at følge de specifikke ressourcer, men på baggrund af ekspertgruppens arbejde er det dog ekspertgruppens samlede vurdering, at der i vidt omfang er fulgt midler med. Dette skal dog ses i lyset af, at der mange steder er foretaget generelle effektiviseringer og eventuelle besparelser, der i praksis kan betyde, at de medfølgende midler er mindre synlige på skolerne. Samlet set har udgiftsudviklingen på det samlede folkeskoleområde dog været stabil over de senere år. Det er ekspertgruppens vurdering, at skolernes pædagogiske medarbejdere mange steder oplever, at manglende ressourcer er en af de største udfordringer i inklusionsindsatsen. Ud fra den gennemførte kortlægning er det dog ikke muligt at sige, hvorvidt der er tale om en generel ressourcemangel, eller der i højere grad er tale om manglende synlighed om prioritering af ressourcerne til den almene undervisning og støtte til elever med særlige behov. Mange steder kan nogle ressourcer formentlig bruges bedre, særligt hvis kommuner og skoler formår at arbejde mere forebyggende og foregribende. I forhold til antallet af pædagogiske medarbejdere er der sket en stigting i andelen af voksne per elev. Det er dog vurderingen, at stigningen først og fremmest hænger sammen med folkeskolereformen og indførelsen af den længere skoledag. Samtidig omfatter denne udvikling ikke alene lærere men dækker også over, at der er kommet flere pædagoger og andre pædagogiske medarbejdere i folkeskolen. 4 Søndergaard Pedersen, Hanne m.fl. (2016): Erfaringer med inklusion. Caseundersøgelse i fire kommuner og på 16 skoler (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 13

199 14 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

200 3. Udfordringer og anbefalinger Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i de identificerede udfordringer og er struktureret ud fra de målgrupper, som anbefalingerne henvender sig til. Anbefalinger samler sig om en række virkemidler, som gruppen gentagende gange har set, læst og hørt er afgørende for en bedre folkeskole, hvor flere elever lærer og trives. Det drejer sig om: Et bedre sprog og begrebsbrug - væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever og særligt elever med særlige behov. Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev og en større sikkerhed for, at elever med behov får den støtte, de har brug for. Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer. Elevperspektivet skal være omdrejningspunktet. Bedre og mere synlig prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer. Fokus på en tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser. En bedre adgang til viden og hjælp. Styrket praksisnær kompetenceudvikling. Styrket forældreinddragelse og -ansvar. Ekspertgruppens anbefalinger skal ses som et katalog af muligheder og er rettet mod henholdsvis ministeren for børn, undervisning og ligestilling, kommunalbestyrelsen og skolernes ledelse, henholdsvis skolelederen og/eller skolebestyrelsen. Det skal her bemærkes, at både kommunalbestyrelsen og skolens ledelse i praksis kan uddelegere sine opgaver, men målgrupperne er lavet for at tydeliggøre, hvor ansvaret for initiativet er placeret. anser ekspertgruppen for at være afgørende for at skabe inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen. Det er anbefalinger, der har central betydning for inklusion i folkeskolen. Det er disse anbefalinger nogle af dem i forkortet version der præsenteres i denne pixiudgave. Andre anbefalinger har til hensigt at understøtte inklusion i folkeskolen, men er samtidig kendetegnet ved, at de vil have en vis variation af relevans i forhold til de enkelte kommuner og skoler i sin implementering. Endelig har ekspertgruppen identificeret anbefalinger, som kommuner og skoler kan lade sig inspirere af. De anbefalinger kan primært bruges, hvis en kommune eller skole står med en udfordring og gerne vil vide, hvor man kan hente inspiration. De understøttende anbefalinger og anbefalinger til inspiration er i udgangspunktet oplistet i bokse i nedenstående afsnit. Enkelte er også fremhævet i denne publikation. De fremgår med henholdsvis (U) og (I) i den samlede rapport under afsnittet om anbefalinger. I den samlede rapport findes desuden beskrivelse af udfordringer, alle anbefalinger og og begrundelserne herfor i fuld længde. I nedenstående afsnit er der ud for hver anbefaling angivet en parentes med nummer på anbefalingen i den samlede afrapportering, ligesom der henvises til de afsnit i den samlede rapport, hvor udfordringerne beskrives i indledningen af hvert afsnit. Ekspertgruppen anerkender, at det ikke i sig selv løser udfordringerne at fremlægge disse anbefalinger. Det kræver tid og arbejde lokalt på skolerne og i kommunerne at omsætte de muligheder og løsninger, som anbefalingerne peger på. Ekspertgruppen er desuden opmærksom på, at der er forskel på både anbefalingernes væsentlighed og på, hvordan anbefalingerne skal gennemføres. Nogle anbefalinger Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 15

201 3.1 Et bedre sprog og begrebsbrug - væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever og særlig elever med særlige behov Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med, at inkluderende læringsmiljøer er en grundlæggende værdi for grundskolen (se afsnit ), almenundervisning som inkluderende læringsmiljøer og børnefællesskaber i praksis (se afsnit ), sammenhæng mellem skole og fritid (se afsnit ) og at teamsamarbejdet skal styrkes (se afsnit ). Ekspertgruppen finder, at: Der er en helt grundlæggende udfordring i, at forståelsen af inklusion er blevet for snævert knyttet til et spørgsmål om at flytte nogle elever fra specialtilbud til almenundervisningen. Der har i for høj grad været fokus på at opnå et bestemt tal: 96 pct.-målsætningen, fremfor målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn og målet om, at alle børn skal udvikle sig fagligt og socialt. En anden væsentlig udfordring er opfattelsen af, at særlige behov alene er knyttet til den enkelte elev, og hvis denne elev flyttes, løser det alle problemer. Med hensyn til at etablere en fælles kultur har ekspertgruppen identificeret udfordringer, der drejer sig om at sikre en fælles tilgang til eleverne og undervise inkluderende, ligesom der mangler et fælles sprog og en fælles forståelse for at arbejde inkluderende. Hertil kommer, at problemer opfattes som indlejret i eleverne med særlige behov. Der er en række udfordringer i forhold til at styrke almenundervisningen. Disse retter sig særligt mod undervisningsdifferentiering og tilrettelæggelse af undervisningen, herunder klasseledelse og struktur, en manglende viden om didaktiske tilgange til elever, hvilke indsatser der har effekt, samt hvornår de har effekt. Hertil kommer, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger mange steder er en udfordring. Den faglige og professionelle sparring er også en væsentlig forudsætning for at kvalitetsudvikle undervisningen og styrke en kontekst- og helhedsorienteret forståelse og løsningstilgang. Ekspertgruppen vurderer, at: Folkeskolen består af grundlæggende læringsfællesskaber, der kan rumme alle elever det gælder både fagligt svage og stærke, indadreagerende og udadreagerende elever, drenge og piger, tosprogede, flygtninge mv. Alle elever skal mødes af læringsmiljøer, der fremmer faglig udvikling og trivsel, uanset om de går i et almen- eller specialtilbud. Derfor bør inklusion fremadrettet ses som en grundlæggende værdi for hele folkeskolen. I stedet for at se på inklusion, som en gruppe elever fra specialtilbud, der flyttes til almentilbud, skal man se på en folkeskole med en bred elevsammensætning, hvor læring, trivsel og gode udviklingsmuligheder for eleverne er i centrum. I de sammenhænge er det også vigtigt at have blik for mangfoldigheden blandt eleverne. At arbejde med inkluderende læringsmiljøer forudsætter et fokus på kontekst- og helhedsorienterede forståelser af særlige behov. Målet er fællesskaber, der favner et bredere elevoptag og en større mangfoldighed, hvor alle elever kan indgå, deltage og udvikles. Heri indgår også, at elever understøttes i at mestre de fællesskaber, som de indgår i. Det inkluderende arbejde baserer sig i høj grad på at være i stand til at analysere de læringssituationer, man er i som lærer og pædagog. I disse sammenhænge udgør teamsamarbejdet et centralt element. Et velfungerende teamsamarbejde giver en fælles forståelse mellem de pædagogiske medarbejdere, ligesom det giver mulighed for større kontinuitet for eleverne, uanset hvilke voksne de møder i hverdagen. Elevfællesskaberne og elevernes muligheder for at deltage skal styrkes gennem større og bedre inddragelse og dialog med fritidstilbud og fritidsaktiviteter, herunder styrke inkluderende fælleskaber i SFO og fritidsklubber. Pauser skal i højere grad ses som en integreret del af skoledagen, og denne tid skal bruges til at styrke deltagelsesmuligheder, understøtte arbejdet med socialudvikling og forebygge konflikter. Ekspertgruppen anbefaler, at: Alle i og omkring folkeskolen anvender begrebet inklusion/inkluderende læringsmiljøer bredt, så de refererer til skolens praksis i forhold til alle elever og deres diversitet (5.1.1.a). Ekspertgruppen anbefaler, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Tager initiativ til en ændring af folkeskolelovens formålsparagraf, så det fremgår, at folkeskolen skal tilbyde inkluderende læringsmiljøer, hvor eleverne udvikler sig i samspil med omgivelserne (5.1.1.b). 16 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

202 Nedsætter en gruppe af parter, interessenter, forskere og praktikere m.m., der skal høres og iværksætter understøttende initiativer i forhold til at implementere ekspertgruppens anbefalinger og inkluderende læringsmiljøer generelt (5.1.1.d). Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Arbejder for øget brug af co-teaching ved at få lærere og pædagoger med særlige undervisnings- og pædagogiske kompetencer for eksempel fra specialskoler og eventuelt undervisere fra professionshøjskolerne til at planlægge og gennemføre undervisningen sammen med lærere og pædagoger, og arbejder for at øge prioriteringen af to-voksenordninger, hvor der er behov for et styrket læringsmiljø i en klasse (5.1.3.c). Prioriterer almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, og at de gennem sådanne prioriteringer sikrer et rum for dette arbejde (5.1.3.d). I samarbejde med skolerne, herunder SFO og øvrige fritidsstilbud, i højere grad søger at inddrage de ressourcer, der er i det omgivende samfund. Det drejer sig både om ungdomsskolen, klubber og lokale frivillige kræfter, blandt andet ved åben skole, og om en åbenhed i forhold til forældresamarbejde i mere bred forstand (5.1.5.c). Ekspertgruppen anbefaler, at: Skolelederen i samarbejde med medarbejderne udarbejder en strategi og handleplan for, hvordan principperne for skolens inkluderende læringsfællesskaber kan realiseres med tæt inddragelse af medarbejdere, forældre og elever, herunder hvordan der skabes ejerskab til principperne, og hvordan de konkret omsættes i skolens læringsmiljøer og samarbejdet herom (5.3.2.e). Skolelederen udarbejder en tydelig opgave- og rollebeskrivelse af pædagogernes arbejde som del af skolen (5.1.3.g). Skolelederen i samarbejde med medarbejderne arbejder for en gennemgående pædagogik, kultur og børnesyn, der omfatter både SFO og skolen, herunder at mål og strategier også omfatter SFO. (5.1.5.e) Skolelederen sørger for, at der arbejdes med indholdet i og organiseringen af pauser, så skolens medarbejdere som helhed tager ansvar for denne tid, og alle kender rammerne mv. for denne tid (5.3.2.d). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: Forskningsresultaterne i forhold til stigmatisering og fraværet af at sætte mærkater på eleverne viser, at dette har stor betydning for deres faglige resultater. Sat på spidsen er udtryk som inklusionselever med til at understøtte en række negative processer, som betyder, at disse elever har en mindre fremgang i forhold til deres klassekammerater, som svarer til effekten af cirka 18 måneders undervisning. Folkeskoleloven beskriver formålet med folkeskolen, og hvad eleverne skal opnå i skolen. Det fremstår efter ekspertgruppens vurdering ikke tydeligt nok, at folkeskolen er et inkluderende læringsfællesskab, og at alle i og omkring folkeskolen har en forpligtelse i forhold til læringsfællesskabet. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at det tydeliggøres, at folkeskolen er et inkluderende læringsfællesskab. Det er samtidig væsentligt, at der sikres ressourcer tæt på eleverne og gerne i undervisningen. Forskningen peger særligt på, at co-teaching er effektivt. Co-teaching indebærer, at underviserne og andre indgår og supplerer hinanden i undervisningen og på den måde udnytter, at man har forskellige kompetencer. 5 Desuden viser forsøg med tolærerordninger, at to voksne i klassen giver bedre faglige resultater, øget trivsel, og at eleverne kommer mindre i kontakt med politiet (mindre kriminalitet). 6 Det peger på, at det er vigtigt med en god voksenkontakt. Elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter, herunder i SFO'en, har stor betydning for, hvorvidt eleverne opbygger venskaber og oplever, at de er socialt deltagende. Derudover er det vigtigt, at de principper, der er gældende i løbet af skoledagen om opmærksomhed på elevernes deltagelse, læring og trivsel, også er gældende i fritidstilbuddet. Derudover viser en nyere undersøgelse, at der blandt ledere, lærere og pædagoger ses et potentiale ved, at pædagogerne er en mere integreret del af skoledagen, men der er samtidigt en usikkerhed om pædagogernes opgaver, roller og kompetencer. 7 Flere praktikere og forskere har peget på, at der ofte er et uudnyttet potentiale i kommunens og skolens samarbejde med det omgivende samfund. 5 Hansen, Janne Hedegaard Hansen, Bente Bro Andersen, Andy Højholdt og Anne Morin (2014): Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde. Dyssegaard, Camilla m.fl. (2013): Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. 6 Calmar Andersen, Simon m.fl. (2016): The Effect of Teacher s Aides in the Classroom: Evidence from a Randomized Trial 7 Bjørnsholt, Bente (2015): Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 17

203 I sammenligning med andre elever er der betydeligt flere elever med særlige behov, som oplever, at de har svært ved at etablere venskaber i pauser og fritiden. 8 Organiseret leg og struktureret samvær kan bidrage til, at de elever, der kan have det svært socialt, kan få mulighed for at etablere venskaber. Det er afgørende for reformers og forandringers succes, at der blandt nøglemedarbejderne er opbakning, viden og forståelse for forandringerne. Det viser en række internationale undersøgelser om reformer på grundskoleområdet. Derudover viser flere forskningsresultater, at en væsentlig del af dette arbejde er, at der på alle niveauer er fokus på det, der har positiv betydning for elevernes læring og trivsel. 9 Med til dette billede hører, at der også på nationalt niveau er behov for viden om, hvilke forandringsprocesser der sker i praksis, og at der tages hånd om der, hvor nuværende regler er uhensigtsmæssige. Der har hidtil været nedsat en følgegruppe til at følge omstillingen til øget inklusion. Ekspertgruppen foreslår, at der fortsat er en lignende gruppe til at følge inklusions- og specialundervisningsområdet, men at gruppen får mulighed for at beslutte og iværksætte understøttende initiativer. Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Inddragende processer i kommuner og skoler om at realisere ekspertgruppens anbefalinger i kommuner og skoler (5.1.1e og f). Udvikling af materialer til EMU en (5.1.3.a). Skolelederen sikrer en større tydelighed om, hvordan almenmiljøet understøtter elevernes forskellige behov (5.1.3.e). Vejledning eller et pædagogisk udviklingsarbejde skal understøtte, at pauser i højere grad støtter elever med særlige behov i at navigere socialt (5.1.5.a). Elever, der har behov for social støtte og udviklingsmuligheder, får mulighed for at udvikle deres kompetencer i andre fællesskaber (5.1.5.b). Vejledning til teamsamarbejde via reflekterende teams og ekstern sparring med ressourcepersoner fra specialskoler, professionshøjskoler og andre vejledere (5.3.2.a). Styrket samarbejdet med specialskoler, skoler med specialklasserækker, professionshøjskoler, faglige vejledere mv. (5.3.2.b). Skolelederne har de nødvendige kompetencer og værktøjer til at udvikle skolens teamsamarbejde (5.3.2.c). Teamsamarbejdet styrkes yderligere ved et øget fokus på pædagogiske udfordringer, som klassen eller eleven står med (5.3.2.d). 8 Christensen, Christiane Præstgaard & Chantal Pohl Nielsen (2014): Statusnotat 2. Lynggaard, Mikkel & Mette Lausten (2014): Statusnotat 1. (Se alle kilder i den samlede rapport) 9 Desimore, Laura (2002): How Can Comprehensive School Reform Models Be Succesfully Implemented? Leithwood, Kenneth m.fl. (2004): How leadership influences student learning. Leithwood og Jantzi (2008): Linking Leadership to Student Learning: The Contributions of Leader Efficacy. McKinsey & Company (2010): How the worlds most improved school systems keep getting better. OECD (2011): Strong Performers and Succesful Reformers ind Education. Lessons from PISA for the United States. (Se alle kilder i den samlede rapport) 18 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

204 3.2 Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev og en større sikkerhed for, at elever med behov får den støtte, de har brug for Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med elevernes faglige udvikling og trivsel (se afsnit ). Ekspertgruppen finder, at: En væsentlig gruppe af elever har behov for støtte, men får det ikke. Denne gruppe er generelt kendetegnet af, at flere har koncentrationsbesvær, og flere har sociale og personlige problemer. Det er blevet et spørgsmål om det konkrete mål for andelen af elever i almenundervisningen, fremfor målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab til gavn for alle børn, og målet om, at alle børn skal udvikle sig fagligt og socialt. Ekspertgruppen vurderer, at: Nogle elever udvikler sig fagligt og trives i store fællesskaber, mens andre udvikles fagligt og trives i mindre fællesskaber. Det er vigtigt fortsat at fastholde et fokus på, at flest mulige elever skal være en del af det almene fællesskab. En målsætning eller et tal alene sikrer dog ikke et fokus på elevernes faglige udvikling, trivsel og et fælles dannelsesaspekt for alle elever. Der skal derfor også sikres et særskilt fokus på, at alle elever uanset skole eller kommune udvikler sig fagligt og trives. Ekspertgruppen anbefaler, at ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling: Tager initiativ til en ændring af folkeskoleloven, så det fremgår, at alle elever skal udvikle sig fagligt og trives. Såfremt en elev ikke udvikler sig fagligt eller ikke trives, skal der reageres ved, at der opstilles kortsigtede mål for den faglige progression og trivsel og løbende følges op på elevens udvikling (5.1.2.a). Nedsætter et selvstændigt udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan trivsel og faglig progression sikres for elever med flygtningebaggrund. (5.1.2.d). Ekspertgruppen anbefaler, at: Skolelederen i dialog med lærerne, pædagogerne og øvrige medarbejdere tager beslutning om, hvordan skolen følger elevernes progression, herunder hvordan der følges op på de elever, der ikke ser ud til at være i en positiv udvikling (5.1.2.e). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: Begrundelse for anbefalingerne er, at inklusion først og fremmest handler om, at eleverne skal trives og lære at indgå i et fællesskab. Det er ekspertgruppens vurdering, at der ved omstillingen til øget inklusion i for høj grad har været fokus på organiserings- og støtteformer og ikke i tilstrækkelig grad på elevernes læring og trivsel. Ekspertgruppen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med en ændring af folkeskoleloven, så forpligtelsen til at fokusere på elevernes læring og trivsel gøres tydelig. Der er flere forskningsresultater, der viser, at fokus på tidlig identifikation af eventuelle vanskeligheder og fokus på elevernes progression kan reducere de udfordringer, som eleverne måtte få gennem skolegangen og forbedre elevernes læring. Det løfter ifølge forskningsresultaterne hele elevgruppen, men er særligt væsentligt for de elevgrupper, som traditionelt klarer sig dårligere, for eksempel udsatte børn og unge og tosprogede elever. Det er ikke hensigten, at det øgede fokus på progression og tidlig identifikation af elevernes behov skal medføre, at der går uforholdsmæssigt meget tid fra de pædagogiske medarbejderes tid til test og evalueringsredskaber. Pointen er snarere, at der sker en systematisering af de redskaber, som lærere og pædagoger allerede i dag i stort omfang benytter og har til rådighed. Internationale forskningsresultater tyder endvidere på, at det på længere sigt er besparende, fordi det styrker skolens læringsmiljøer, færre elever kommer i problemer og der i mindre grad er behov for indgribende indsatser. 10 I lyset af den seneste tids stigende antal flygtninge, der får opholdstilladelse, vurderer ekspertgruppen, at der er behov for et særskilt fokus på disse elevers trivsel og faglige progression. 10 Mitchell, David (2014): Hvad der virker i inkluderende undervisning evidensbaserede undervisningsstrategier. Bleses, Dorthe m.fl. (2013): Forskningskortlægning om læseindsatser over for tosprogede elever. Dietrichson, Jens m.fl. (2015): Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. En systematisk forskningskortlægning og syntese. (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 19

205 Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Udvikling af nødvendige redskaber til identifikation af elevernes faglige udvikling og trivsel (5.1.2.b). Et pædagogisk udviklingsprogram om en styrket anvendelse af relevante data på både skole- og forvaltningsniveau i forhold til elevernes udvikling og progression (5.1.2.c). 20 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

206 3.3 Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer, samtidigt skal elevperspektivet være omdrejningspunktet Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med betydningen af socio-emotionelle kompetencer (se afsnit ) og børneperspektivet børnene som en del af løsningen (se afsnit ). Ekspertgruppen finder, at: Elevernes sociale og personlige kompetencer har stor betydning for deres chancer for uddannelse, job og livskvalitet som voksne, men der er ikke ret meget fokus på det i sammenligning med for eksempel faglige resultater og trivsel. Der er også for lidt opmærksomhed på, at eleverne ofte selv er de nærmeste til at se både problemer og løsninger. Den manglende eller ikke tilstrækkelige inddragelse betyder, at vigtig viden om, hvad der for eksempel motiverer eleven, går tabt. Ekspertgruppen vurderer, at: Elevernes personlige og sociale kompetencer er afgørende for, hvordan de klarer sig videre i livet. Der er derfor behov for, at skolen også arbejder mere systematisk med at styrke disse kompetencer. Mange gange er inddragelse af elevernes perspektiv på deres egen situation fraværende. Mange elever har konkrete ønsker til deres situation, til hvilke fællesskaber, de gerne vil være en del af, og hvilke kammerater de skal omgive sig med. Det kan dog være svært at få ord på disse ønsker og forventninger. Derfor skal det pædagogiske personales nysgerrighed styrkes i forhold til den enkelte elev. Og alle elever skal have mindst en voksen, som de både har tillid til og en positiv relation til. Samtidig skal klassen og de øvrige elever mestre at tage imod elever med særlige behov. En vanskelighed må aldrig blive et tabu. Ekspertgruppen anbefaler, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Tager initiativ til at tydeliggøre og beskrive mål for elevernes sociale og personlige kompetencer, der kan supplere og indgå som en del af de faglige Fælles Mål samt udvide opmærksomhedspunkterne. Dette vil kræve en lovændring (5.1.3.b). Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: I samarbejde med skolerne tilstræber, at eleven om muligt deltager i visitationsprocessen og/eller iværksættelse af indsatser udover, hvad der direkte følger af lovgivningen i forbindelse med henvisning til specialundervisning og samarbejdet mellem lærer og elev (5.1.7.c). Ekspertgruppen anbefaler, at: Skolelederen sikrer, at lærere og pædagoger kender til elevernes særlige behov og er rustet til at forholde sig til dem. I samarbejde med lærere og pædagoger sikrer, at hele klassen kender til de særlige behov, der eksisterer i klassen, og at der kan tales om forskelligheder og forskellige behov på en åben og respektfuld måde, og at eleverne har mulighed for at ytre sig (5.1.7.e). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: Begrundelse for disse anbefalinger er, at ekspertgruppen vurderer, at der de senere år er kommet et øget fokus på elevernes faglige resultater og trivsel. Ekspertgruppen ønsker, at der kommer et tilsvarende fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer (også kaldet socio-emotionelle kompetencer), da de er afgørende for, hvordan man klarer sig i skolen og om man får uddannelse og fodfæste videre i livet. Styrkede læringsmiljøer vil sammen med et øget fokus på sociale og personlige kompetencer være med til at få flere gennem uddannelse, få flere til at klare sig godt på arbejdsmarkedet og mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. 11 Ifølge internationale forskningsresultater har sociale og personlige kompetencer (såsom elevernes kompetencer i forhold til selvkontrol, ihærdighed og at kunne arbejde efter mål) større betydning for videre uddannelse end intelligens. Samtidig har skolen stor betydning for udviklingen af elevernes sociale og personlige kompetencer. 12 Et ensidigt fokus på faglig kunnen er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, hvis børn og unge skal gøres klar til resten af livet. 11 Diamond, Adele & Lee, Kathleen (2011): Interventions Shown to Aid Executive Function Development in Children 4 to 12 Years Old. Science, vol. 333, 959 (2011). Almlund, Mathilde m.fl. (2011): Personality Psychology and Economics. OECD (2015): OECD Skills Studies. Skills for Social Progress: The Power of Social and Emotional Skills. 12 Almlund, Mathilde m.fl. (2011): Personality Psychology and Economics. OECD (2015): OECD Skills Studies. Skills for Social Progress: The Power of Social and Emotional Skills. (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 21

207 Det er vigtigt, at elevens hverdagsperspektiv medtænkes i forhold til de løsninger, der etableres for elever med særlige behov. Det er derfor afgørende, at eleven høres for at sikre, at den støtte eller anden form for løsning, der etableres for eleven ikke giver utilsigtede problemer i forhold til elevens hverdag. Derudover er det centralt, at den enkelte elev har gode voksenrelationer. Det har betydning for både faglige resultater, for social accept af klassekammerater og formentlig også i forhold til problematisk adfærd uden for skolen, for eksempel hvorvidt eleven gør noget kriminelt. 13 Voksenrelationen er formentlig også afgørende for, om eleven trives på skolen og derved på skolevægring. Det er også afgørende, at eleven selv er en del af løsningen i forhold til de behov, eleven står med. Det følger af lovgivningen og internationale konventioner, at børn og unge skal inddrages, men der er også behov for at styrke den mere uformelle og daglige inddragelse af barnets løsningsforslag. Manglende kendskab til en elevs særlige behov eller handicap kan være en stor hindring, når undervisningen og et konstruktivt skole-hjem-samarbejde skal tilpasses. Manglende kendskab og forståelse kan føre til uhensigtsmæssige reaktioner og stigmatisering. Det er naturligt, at alle lærere og pædagoger ikke kender til alle former for handicaps og behov, som elever på skolen har. Det er derfor afgørende, at skolelederen tager ansvar for, at de lærere og pædagoger, der er i kontakt med elever og deres forældre, har det fornødne kendskab til elevens behov. Det er desuden vigtigt, at skolelederen er opmærksom på, hvilken dialog der er med andre forældre og elever om eleven, så der etableres en åben og respektfuld tilgang til eleven med særlige behov. Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Skolelederen i samarbejde med lærere og pædagoger gerne i form af klassens team løbende og systematisk gennemgår deres relationer til samtlige elever for at sikre, at alle elever har en positiv relation til en voksen (5.1.7.d). Udvikling af redskaber og inspirationsmateriale, der kan bruges til at skabe inkluderende læringsmiljøer og en forståelse hos klassens elever for de elever, der har særlige behov (5.1.7.a). 13 Calmar Andersen, Simon m.fl. (2016): The Effect of Teacher's Aides in the Classroom: Evidence from a Randomized Trial. Nordahl, Thomas m.fl. (2010): Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefaglig lærings-udbytte og sociale kompetencer. Roorda, Debora L. m.fl. (2011): The Influence of Affective Teacher-Student relationships on Students School Engagement and Achievement: A Meta-Analytic Approach.. Hughes, Jan N. og Oi-man Kwok (2006): Classroom engagement mediates the effect of teacher-student support on elementary students peer acceptance: A prospective analysis. (Se alle kilder i den samlede rapport) 22 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

208 3.4 Bedre prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med inkluderende målsætninger (se afsnit ), klare mål og prioriteringer i hele styringskæden (se afsnit ), almenundervisning som inkluderende læringsmiljøer og børnefælleskaber i praksis (se afsnit ), større gennemsigtighed og tydelig procedure og prioritering af ressourcer (se afsnit ) og teamsamarbejdet skal styrkes. Ekspertgruppen finder, at: I forhold til den overordnede politiske rammesætning og styring er det særligt blevet fremhævet, at ambitionen om inklusion er blevet for snævert knyttet til 96 pct.-målsætningen. Det er blevet et spørgsmål om det konkrete mål for andelen af elever i almenundervisningen fremfor målet om at styrke folkeskolens inkluderende læringsmiljø til gavn for alle elever, og målet om, at alle elever skal udvikle sig fagligt og socialt. En sammenhængende styringskæde fra det kommunale niveau til skoleniveau er afgørende for arbejdet med at skabe succesfuldt inkluderende læringsmiljøer. På det kommunale niveau har ekspertgruppen identificeret udfordringer i forskellen mellem, hvordan forvaltningen, skolelederne og medarbejderne oplever omstillingen til øget inklusion. Tæt dialog mellem skoler og forvaltning udgør et centralt element i at skabe en fælles forståelse for skolernes arbejde med at skabe et inkluderende læringsmiljø. Hertil kommer, at der mangler viden om, hvilke modeller der kan virke bedst, når der tildeles midler til inkluderende læringsmiljøer og uanset metode er det afgørende, at indsatserne er synlige, og at ledelsen går forrest og sikrer prioritering og opfølgning. På skoleniveau er det afgørende, at der er et ledelsesmæssigt fokus på at kommunikere skolens arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Dette gælder både over for medarbejdere og forældre. Det er ikke alle steder tydeligt, hvilke indsatser der iværksættes for at understøtte elever med særlige behov. Det ledelsesmæssige fokus omfatter både skolens leder, den øvrige ledelse og skolebestyrelsen. Ekspertgruppen finder, at der nogle steder mangler en ledelsesmæssig rammesætning af arbejdet, tæt dialog med skolens pædagogiske personale og synlighed om prioritering af indsatsen. Både skolens medarbejdere og forældre oplever manglende gennemsigtighed i prioriteringen af ressourcer til inklusion. Ekspertgruppen vurderer, at: Alle elever har ret til at være en del af inkluderende fællesskaber uanset, hvor de går i skole. Alle elever skal være en del af almenundervisningen, hvis de her har mulighed for at opnå både faglig progression og trives. Det er der gode muligheder for. Målet har frem til 2015 været, at 96 pct. af eleverne skal være en del af almenmiljøet. Fremadrettet bør der særligt være fokus på at sikre faglig progression og trivsel for alle elever og på at øge andelen af elever i almenundervisningen i de kommuner, der er udfordret ved at have en lav andel i forhold til deres socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Der skal samtidig være plads til mangfoldigheden i elevgruppen, både hvad angår behov og fagligt niveau. Derfor skal de mål, der opstilles for folkeskolen, også afspejle dette. Der er behov for tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Der skal derfor sikres en tydeligere sammenhæng i prioriteringerne gennem hele styringskæden. Lokalt i kommunerne skal politikerne fastsætte klare mål for et sammenhængende børne- og ungeområde, hvordan der arbejdes inkluderende og med fælleskaber i skolen. Dette skal følges op af en tydelig ledelse på forvaltningsniveau, herunder rammesætning og opfølgning i forhold til skoleleder og skolebestyrelser. Der er nogle steder usikkerhed om, hvorvidt ressourcerne er til stede til at sikre en styrket almenundervisning og inkluderende læringsmiljøer, og at elever med særlige behov faktisk lærer noget og trives. Der er derfor behov for en større gennemsigtighed i forhold til de prioriteringer, der foretages. I denne sammenhæng skal koblingen mellem strategi og ressourcer tydeliggøres i handleplaner, ligesom der skal større ledelsesfokus på bedst muligt at udnytte de eksisterende ressourcer og kompetencer. Prioriteringer, strategier og handleplaner skal kommunikeres til forældre. Det er vigtigt med dialog mellem forældre og skolens pædagogiske ledelse og medarbejdere. Ekspertgruppen anbefaler: En ambition om, at alle elever skal være en del af almenmiljøet vel vidende, at ikke alle elever kan være en del af den almene folkeskole. Der er elever, der har behov for et særligt tilpasset undervisningsmiljø eller en specialpædagogisk indsats, der ikke kan imødekommes i almenmiljøet (anbefaling a). Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 23

209 Ekspertgruppen anbefaler, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Tager initiativ til at indgå en aftale med kommunerne om nationale målsætninger om faglig progression og trivsel. Disse mål skal ses i sammenhæng med de eksisterende nationale mål for folkeskolen, ligesom der herudfra også vil kunne udarbejdes kommunale målsætninger (5.2.1.b). Tager initiativ til at nuancere de nuværende måltal, herunder de nationale mål for reformen og øvrige målsætninger, der bruges nationalt og i kvalitetsrapporterne, med yderligere oplysninger. Det skal sikre, at måltallene ikke giver incitamenter til at segregere elever (5.2.1.c). I samarbejde med kommunerne udvikler en model for, hvordan det i kommunernes kvalitetsrapporter kan tydeliggøres, hvor mange personalemæssige ressourcer den enkelte skole har til rådighed, og hvilke kvalitative tiltag der iværksættes for at styrke almenundervisningen og inkluderende læringsmiljøer (5.2.3.a). Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Sætter tydelige mål og strategier for kommunens børne- og ungeindsats, herunder hvordan der arbejdes inkluderende i folkeskolen. Disse mål og strategier skal udvikles i samarbejde med og kommunikeres bredt fra kommunalt niveau til skoleledere og videre til lærere og pædagoger. Samtidig skal de udmøntes i handleplaner og styrings- og tildelingsmodeller, der sikrer, at ressourcerne kan følge behovene (5.2.2.b). Tydeligt prioriterer almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, gennem eksempelvis en børne- og ungestrategi med tilhørende handleplan. Dette skal sikre et rum for skolernes arbejde med almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, og det skal muliggøre, at skolelederne kan iværksætte en hurtig og fleksibel indsats (5.1.3.e). Løbende følger op på skolernes arbejde med elever med særlige behov, når der er usikkerhed om, hvorvidt de kan få deres undervisningsbehov opfyldt i almenundervisningen. Kommunen skal i den sammenhæng have et beredskab til at kunne støtte skoler i tilfælde af akutte og uforudsete behov (5.2.3.b). Ekspertgruppen anbefaler, at: Skolelederen sætter tydelige mål og strategier for skolen, herunder hvordan der arbejdes inkluderende på skolen. Disse mål og strategier skal udvikles i samarbejde med lærere og pædagoger og kommunikeres bredt til forældre og elever. Samtidig skal de udmøntes i handleplaner og i et ressourceoverblik, der sikrer synlighed omkring, hvordan ressourceprioriteringen afspejler strategien, handleplanerne og behovene. De opsatte mål og strategier skal afspejle målene i folkeskolereformen og ambitionen om, at flest mulige elever skal undervises i den almene folkeskole. Målopfyldelsen og den løbende opfølgning skal danne grundlag for en dialog med medarbejderne (5.2.2.e). Skolelederen tydeligt prioriterer de pædagogiske medarbejderes tid og arbejdsindsatser i dialog med medarbejderne (5.1.3.f). Skolebestyrelsen via principper og skolelederen via en samlet inklusionsstrategi og handleplan tydeliggør for både medarbejdere, forældre og elever, hvordan indsatsen prioriteres, hvor mange personalemæssige ressourcer, skolen har til rådighed til at sikre en styrket almenundervisning, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger på skolens budget (5.2.3.c). Skolelederen løbende prioriterer skolens ressourcer efter behov og med sparring fra kommunale ressourcepersoner, herunder særligt PPR og skolens egne ressourcepersoner (5.2.3.d). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: Baggrunden for disse anbefalinger er, at ambitionen og idealet må være, at alle elever skal være en del af almenmiljøet, have mulighed for at udvikle sig fagligt, trives og kunne deltage i fællesskabet. Ekspertgruppen er dog bevidst, om at en sådan ambition aldrig fuldt ud vil kunne indfries. 96 pct.-målsætningen, som har været gældende fra 2012 til 2015, har haft en styringsmæssig god effekt i forhold til at inkludere flere elever i almenundervisningen. Men målsætningen har også haft et for snævert fokus på organisering og er blevet knyttet til omstillingen til øget inklusion. Samtidig er målsætningen ikke rettet mod de grupper af elever, der er overrepræsenteret i specialskoler og specialklasser, som også har ret til et inkluderende læringsmiljø. Fokus skal være på at skabe de inkluderende læringsmiljøer med udgangspunkt i en større mangfoldighed, samtidig med at der ikke sker en større segregering af elever til specialtilbud. Det er ekspertgruppens vurdering, at overgangen til øget fokus på faglig progression og trivsel er i gang, men at den tager tid. Dette arbejder bør understøttes yderligere og være et fokusområde for både ministerium og kommuner. Ekspertgruppen ønsker, at man i den fremadrettede dialog mellem regering og kommuner har fokus på elevernes progression og trivsel. De nuværende målsætninger og den måde, der følges op på målsætningerne, betyder, at skolerne bliver målt på elevernes faglige niveau, og i mindre grad på, hvilke skoler der lykkes med elevernes udvikling og progression. Skolerne har incitamenter til at fastholde de elever, der allerede gør det godt og ikke incitamenter til at fastholde elever med særlige behov og herved arbejde for, at flest muligt lykkes i skolen. Baggrunden er, at det kan påvirke skolerne negativt i forhold til deres måltal og placering på ranglister mv., hvis de holder fast i eleverne med særlige behov på trods af at de rent faktisk lykkes med at løfte disse elevers 24 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

210 niveau. Disse incitamentsstrukturer kan også ligge i den kommunale styring i forhold til resultatkontrakter mv. Ekspertgruppen ønsker et fokus på den enkelte skoles evne til at skabe læring og trivsel. Både forskere og parter har peget på, at det er vigtigt, at skolerne formår at være fleksible i deres konkrete ressourcetildeling ude på skolerne, så der sættes ind der, hvor der er størst behov. Der bør dog være opmærksomhed på, at fleksibiliteten ikke må hindre, at der er en god planlægning for den enkelte klasse. Kommunernes mulighed for at holde fast i de kommunale mål, strategier og prioriteringer kan være udfordret af mange dagsordner og reformkrav. Der har med omstilling til øget inklusion været en udvikling, hvor store dele af både det økonomiske og faglige ansvar er flyttet til den enkelte skole. Det er væsentligt, at dette ikke fører til, at kommunen ikke følger op på udvikling af elever med særlige behov og ikke træder til, hvor der er tydelige tegn på, at skolen af forskellige årsager ikke lykkes med at hjælpe eleven til læring og trivsel. Derudover er det afgørende for opbakningen til omstillingen til inklusion i folkeskolen, at det er gennemskueligt for forældre og medarbejdere, hvordan der prioriteres. Bl.a. dokumentationsprojektet viser, at skolelederens dispositioner er svære at gennemskue for de pædagogiske medarbejdere, herunder hvad der prioriteres af arbejdsopgaver på skolen. Det ser ud til, at det er en barriere for medarbejdernes opbakning til øget inklusion, at de ikke kan gennemskue, hvad ressourcerne bruges til, og hvorfor de bruges, som de gør. Der er behov for større gennemsigtighed og prioritering af ressourcer. Derfor skal kommuners og skolers ressourcer og indsatser beskrives i kvalitetsrapporterne og via skolens inklusionsstrategi og handleplan. 14 Desuden er det blevet fremhævet, at en tæt opfølgning fra forvaltningen på skolernes arbejde og resultater er et centralt element i at understøtte skolernes udvikling og sikre en succesfuld dialog mellem skole og forvaltning. Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Vejledningen af kommuner og skoler i forhold til de obligatoriske 9. klasses prøver som skal sikre kendskab til de gældende regler i forhold til prøveformer (5.2.1.d). Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer prioriteres i ligeså høj grad som arbejdet med elevernes faglige udvikling, herunder i form af samme fokus i opfølgning og honorering (5.2.1.e). Via for eksempel den årlige aftale om kommunernes økonomi sætter fokus på/prioriterer implementeringen af et bestemt tema på tværs af alle kommunerne. Dette vil evt. kunne indgå i kommunernes kvalitetsrapporter (5.2.2.a). Kommunalbestyrelsen følger løbende op på skolernes økonomi og deres elevers progression samt sikrer en indsigt i skolens konkrete udfordringer gennem eksempelvis samtaler mellem skolechef og skoleleder (5.2.2.d). Skolelederen udarbejder i samarbejde med medarbejdere en strategi og handleplan for, hvordan principperne for skolens inkluderende læringsfællesskaber realiseres (5.2.3.e). Skolerne styrker brugen af forebyggende elementer i læringsmiljøerne med klar struktur, overskuelighed og tydelige forventninger til elever og for forpligtende forældresamarbejde, og understøtter skolens medarbejdere (5.2.3.f). 14 Baviskar, Siddharta m.fl. (2015): Kommunernes omstilling til øget inklusion - marts (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 25

211 3.5 Fokus på en tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med styrkelse af tidlig indsats og forebyggende og foregribende indsatser (se afsnit ) og at styrke sammenhænge og overgange mellem dagtilbud og skole, i skolen og mellem skole og ungdomsuddannelser (se afsnit ). Ekspertgruppen finder, at: Indsatser over for elever med særlige behov vil være mere effektiv og have en større positiv betydning for eleverne, hvis de sættes tidligt ind, herunder med fokus på forebyggelse eller foregribelse af elevernes udfordringer. Der er for stort fokus på løse akutproblemer, og det tager opmærksomheden væk fra de forebyggende indsatser. Overgangen mellem dagtilbud og folkeskole er i ekspertgruppens arbejde blevet nævnt som en væsentlig udfordring. Det handler særligt om at sikre, at støtte til en elev videreføres, og at viden om barnets udfordringer og de gode løsninger overdrages. Udover de institutionelle overgange mellem dagtilbud og folkeskole fremhæves også overgange inden for skolen som en udfordring. Det er overgange, der ikke er betinget af institutionsskift eller krav i lovgivningen. Ekspertgruppen finder, at kommunerne ikke har et tilstrækkeligt velfungerende samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Samarbejdet mellem særligt social- og børne- og ungeforvaltningen opleves mange steder som en udfordring. Udfordringer ses bl.a. i forhold til den forebyggende og foregribende indsats. Hvis den forebyggende indsats skal styrkes, betyder det også en omfattende omprioritering af ressourcer. Der er særligt blandt lærerne en udbredt oplevelse af mangel på fornødne praksisnære kompetencer og redskaber. Det er endvidere en væsentlig udfordring, at både eksisterende og ny viden ikke er kendt og omsættes i praksis. Eftersynet efterlader et indtryk af en vis afmagt hos lærere og pædagoger i forhold til indsatsen for elever med særlige behov. Ekspertgruppen vurderer, at Overgange spiller en afgørende rolle for børnene. Derfor er der behov for et større fokus på planlægning og videndeling i forbindelse med overgange, herunder særligt for elever med særlige behov. Der er behov for et styrket fokus på at skabe sammenhænge, når børnene overgår fra dagtilbud til skole, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling og endelig fra skole til ungdomsuddannelse. Ekspertgruppen anbefaler, at: Alle i og omkring folkeskolen understøtter, at almenmiljøet i højere grad har fokus på forebyggende og foregribende indsatser i forhold til elever med særlige behov, eller elever der på anden vis kan komme i vanskeligheder (5.1.4.a), elever med særlige behov, eller elever der på anden vis kan komme i vanskeligheder (5.1.4.a). Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelserne: Tager initiativ til at udarbejde en samlet strategi og konkret handleplan for overgangen mellem dagtilbud og skole (5.1.4.d). Prioriterer forebyggende og foregribende indsatser. Det skal stå tydeligt for skolernes ledelse (skoleleder og skolebestyrelse), hvad der har højst prioritet og skal gennemføres, og hvilke indsatser det er muligt at gennemføre senere. Prioriteringen skal afspejle de langsigtede strategier med delmål og give mulighed for løbende evaluering. Den forebyggende og foregribende indsats skal endvidere styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skoler. Dette skal blandt andet ske ved en plan for afdækning af elever, der er i risiko for marginalisering eller for at få et mindre udbytte af skoletiden, og ved bedre brug af data til at identificere elever, der er i mistrivsel eller i risiko for faglig og/eller social marginalisering (5.2.2.c). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: Det, der virker tidligt i elevens liv, virker betydeligt bedre, end hvis der sættes senere ind. Det er der flere undersøgelser, som bekræfter. 15 Der er endvidere en række undersøgelser, der peger på, at det har gavnlig effekt for eleven og for klassekammeraterne på skolen, hvis der sættes ind tidligt i forhold til at identificere og tage hånd om elever, der viser tegn på særlige behov. Desuden viser en række forskningsresultater, at en kontinuerlig opfølgning på elevernes læring og trivsel understøtter skolens positive betydning for eleverne. 16 Der er altså al mulig grund til at arbejde forebyg-gende og foregribende. 15 Heckman, James (2008): Schools, Skills and Synapses 16 Mitchell, David (2014): Hvad der virker i inkluderende undervisning evidensbaserede undervisningsstrategier. Bleses, Dorthe m.fl. (2013): Forskningskortlægning om læseindsatser overfor tosprogede elever. Udarbejdet for Undervisningsministeriet i forbindelse med forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning. Dietrichson, Jens m.fl. (2015): Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. En systematisk forskningskortlægning og syntese. (Se alle kilder i den samlede rapport) 26 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

212 Sammenhænge mellem institutioner, herunder særligt genkendelighed og tryghed til at udvikle sig, der hvor man er, er gang på gang blevet udpeget som helt afgørende for særligt den gruppe af elever, der kan have det svært i skolen. Hertil kommer, at sammenhænge på tværs af institutioner er en stor hjælp for børnene. Mange kommuner arbejder målrettet for at forbedre overgangen fra dagtilbud til folkeskole, herunder med tværprofessionelt samarbejde samt fælles sprogbrug og genkendelighed for eleverne. Ekspertgruppen bemærker, at meget kan løses med enkle løsninger, for eksempel med en fast struktur for, at medarbejdere mødes i foråret inden skiftet og igen i efteråret for at følge op på overgangen til skole og SFO. Dette arbejde bør understøttes fra nationalt hold, så det spredes og indgår i alle kommuners arbejde. Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Igangsættelse af et arbejde, der skal se på, hvordan man kan understøtte et bedre samspil i praksis i kommunerne mellem lovgivningerne på skole- og socialområdet (5.2.4.a). Udarbejdelse af vejledninger til kommuner i forhold til, hvordan de bliver bedre til at igangsætte en tidlig forebyggende indsats (5.2.4.b). Kommunal prioritering af en forebyggende og tidlig indsats i almenmiljøet til fordel for alle elever og ikke kun de elever, der har særlige behov. (5.2.4.c). Tilvejebringe viden om og udarbejde modeller for tidlig indsats i dagtilbud og indskoling med fokus på forebyggende indsatser rettet mod alle grupper af børn og forebyggende og foregribende indsatser for enkelte børn (5.1.4.b). Udvikling af et digitalt værktøj en Barnets bog eller lignende der understøtter bedre videns-overdragelse mellem dagtilbud og skole (5.1.4.c). Styrket arbejdet med uddannelsesplanen i forbindelse med udskolingen og overgang til ungdomsuddannelse (5.1.4.e). Udarbejdelse af en samlet strategi for overgange internt på skolen (5.1.4.f). Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 27

213 3.6 En bedre adgang til viden og hjælp Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med adgangen til viden og hjælp, teamsamarbejdet (se afsnit ) og specialundervisning tættere på almenmiljøet (se afsnit ). Ekspertgruppen finder, at: Der er udfordringer i forbindelse med viden og kompetencer om konkrete handicap. Det er i denne sammenhæng blevet fremhævet, at den specialviden, som specialskolerne råder over, risikerer at forsvinde i takt med, at flere specialtilbud lukkes. Samtidig mangler den specialpædagogiske viden ofte i almenundervisningen. Ekspertgruppen er også stødt på en række konkrete udfordringer i forhold til elever med specifikke diagnoser og handicap. Mangfoldighed og forskellighed blandt eleverne udfordrer også skolens indretning og organisering. Der er ikke tilstrækkelig viden om muligheden for og adgangen til mere fleksible former for organisering mellem special- og almenundervisning. Samtidig tyder det på, at de aktuelle organiseringsformer er af meget forskellig kvalitet. Ekspertgruppen vurderer, at: Specialundervisning og specialpædagogisk støtte skal tættere på den almene undervisning. Dette gælder både eleverne, så vejen fra et specialtilbud til almenskolen reduceres, og det gælder i forhold til at sikre, at den specialiserede viden også kan spille ind i almenområdet, ligesom viden fra almenområdet kan styrke specialtilbuddene. Samtidig skal den nødvendige fleksibilitet sikres, så skoler kan arbejde kvalificeret med inkluderende læringsmiljøer. Der er behov for en fælles forståelse af, hvilke grundlæggende kompetencer og hvilke mere specifikke specialpædagogiske kompetencer, der skal til i forhold til elevernes forskellige undervisningsbehov. Herudover skal der være en tydelighed om, hvor og hvordan lærere og pædagoger kan få adgang til nødvendig viden, rådgivning og sparring på både nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Der skal være en tydelig rollefordeling mellem de forskellige ressourcepersoner. Ekspertgruppen anbefaler, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: I samarbejde med kommunerne sætter som et mål, at specialtilbuddene som udgangspunkt skal have sammenhæng til almentilbuddene (5.1.8.b). I samarbejde med kommunerne udvikler en model (efter inspiration fra Ontario og Finland), der synliggør, hvordan der arbejdes med mere intensiverede indsatser i klassen og i forhold til enkeltelever. Modellen skal sikre en systematik på tværs af niveauerne i forhold til, hvilke initiativer der er afprøvet, og hvilken viden der er etableret om barnet og læringsmiljøet. Modellen skal medvirke til, at der udvikles en mere ensartet og gennemsigtig model for indsatser til at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Det gælder i særlig grad faglig sparring fra teamet og ressourcepersoner på skolen, inddragelse af vidensenhed/ressourcecenter samt eksterne eksperter. Derudover skal der være fokus på en tydelighed i forhold til de nuværende muligheder for støtte, herunder folkeskolereformens muligheder for understøttende undervisning, friere rammer for holddannelse m.m. (5.3.5.b). Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Sikrer en nem og hurtigtvirkende vidensenhed/ressourceteam, så skolerne enkelt og nemt kan få adgang til kommunale ressourcepersoner, for eksempel PPR (5.3.5.g). Ekspertgruppen anbefaler, at: Skolelederen etablerer en vidensenhed/ressourceteam på skolen for eksempel i form af et ressourcecenter med faglige vejledere, lærere og pædagoger med specialpædagogiske kompetencer og pædagoger med særlig indblik i at arbejde med inkluderende læringsmiljøer mv. (5.3.5.h). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: Begrundelse for disse anbefalinger er, at det er væsentligt, at specialtilbuddenes ekspertise kommer tættere på og inddrages i almindelige folkeskolers praksis. Det er ekspertgruppens vurdering, at fysisk afstand forhindrer udvikling af dette samarbejde, herunder særligt at få oparbejdet gode erfaringer. En undersøgelse af specialklasser peger på, at en tæt fysisk placering af specialklasser på almenskoler understøtter inklusion og overgange mellem specialklasse og almenklasse og kan styrke gensidig sparring mellem almen- og specialmiljø, og dermed også styrke det faglige fundament i specialtilbuddene. 17 En af de største udfordringer ekspertgruppen har identificeret i forhold til inklusion i den danske folkeskole er, at lærere og pædagoger ofte giver udtryk for, at de har svært ved at få hjælp til konkrete udfordringer i undervisningen. 17 EVA (2013): Specialklasser i folkeskolen. På vej mod mere inkluderende læringsmiljøer (Se alle kilder i den samlede rapport) 28 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

214 Det er påfaldende, at denne udfordring ikke er gældende i Ontario og Finland. Forskellen ser ud til at være, at der i Finland og Ontario er et kvalificeret beredskab på den enkelte skole og en tæt dialog mellem skolerne og det kommunale niveau. 18 Det er altså forholdsvist nemt at få adgang til den nødvendige ekspertise, hvis der er behov for sparring, supervision eller støtteforanstaltninger. Noget der ifølge flere forskningsresultater er ret væsentligt for at etablere et godt læringsmiljø og bedre inklusion. 19 Det vurderes at være afgørende, at der på og omkring hver enkelt skole oparbejdes et godt videns- og støtteberedskab, hvor rollefordelingen er tydelig, herunder hvad det forventes, at medarbejderne kan klare på egen hånd eller sammen med teamet, og hvor der er behov for en kvalificeret vejledning og ressourcepersoner med særlig ekspertise. Skolelederne vurderer, at elever med særlige behov i højere grad får den hjælp, de har brug for på de steder, hvor der er mulighed for, at lærere og pædagoger hurtigt kan få rådgivning og sparring. 20 Et sådant beredskab findes allerede mange steder, og mange steder fungerer det godt. Men det skal lykkes alle steder og på alle skoler. Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Tydeliggørelse af muligheder, der allerede eksisterer for større lokal fleksibilitet til at kunne arbejde inkluderende (5.1.8.a). Mål om, at specialtilbuddene som udgangspunkt skal have sammenhæng til almentilbuddene (5.1.8.b). Placering af specialtilbud og normaltilbud i fysisk nærhed af hinanden (5.1.8.c). Et forsøgs- og udviklingsprogram, der skal udvikle en national strategi for viden om forskellige lærings- og undervisningsmæssige behov (5.3.5.a). Styrket adgang til viden på nationalt og kommunalt niveau (5.3.5.c). Ændringer, som ekspertgruppen anbefaler indarbejdes, i læringskonsulenternes arbejde (5.3.5.d). Indsamling af kendte redskaber og metoder, der kan være gavnlige for elever med bestemte handicap, og samle det i egentlige nationale og helhedsorienterede videns- og handlingsberedskaber inden for udvalgte handicaps (5.3.5.e). Etablering af et bedre samarbejde mellem kommunerne og Børne- og Ungepsykiatrien (5.3.5.g). Fastlæggelse og kommunikation af ressourcepersonernes mandat og understøttelse af deres legitimitet bl.a. gennem kompetenceudvikling (5.3.5.i). 18 EVA (2013): Specialklasser i folkeskolen. På vej mod mere inkluderende læringsmiljøer 19 Hansen, Janne Hedegaard Hansen, Bente Bro Andersen, Andy Højholdt og Anne Morin (2014): Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde. Dyssegaard, Camilla m.fl. (2013): Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. Calmar Andersen, Simon m.fl. (2016): The Effect of Teacher's Aides in the Classroom: Evidence from a Randomized Trial. Calmar Andersen, Simon m.fl. (2014): Resultater af forsøg med tolærerordninger 20 Epinion (2016): Surveys om omstillingen til inklusion. (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 29

215 3.7 Styrket praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning af medarbejdere Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med styrkelse af lærere og pædagogers praksisnære kompetencer (se afsnit ), kompetencer til forebyggende indsatser i forhold til konflikter og problematisk adfærd (se afsnit ) og rammerne for den pædagogiske, psykologiske rådgivning (se afsnit og ). Ekspertgruppen finder, at: Der er en række udfordringer med visitationsprocesserne, når det gælder henvisning til specialundervisning, hvad enten det er inden for skolens rammer eller i en specialskole eller specialklasse på en anden skole. Dette drejer sig blandt andet om, at skolelederne som følge af omstillingen til øget inklusion har fået betydeligt større ansvar i visitationsprocessen, men ikke altid er blevet klædt på til det medfølgende juridiske ansvar. Hertil kommer et behov for en mere dialogbaserede visitationsproces. Ekspertgruppen har identificeret en række styringsudfordringer i forhold til PPR. De væsentligste handler om rammerne for PPR s arbejde, både til at fastlægge kerneopgaver og til muligheden for at løse dem, herunder PPR s kompetencer og vilkår for samarbejde med skolen og dens medarbejdere. Der er desuden grund til at se på, hvordan medarbejdernes kompetencer til at varetage konsultative opgaver fastholdes, ligesom PPR i mange kommuner ikke arbejder ret konsultativt. Hertil kommer udfordringer, der handler om PPR s kompetencer og rolle som ressourcepersoner i forhold til at styrke almenundervisningen, skolens fællesskab og indsatsen for elever i vanskelige læringssituationer. Der er også en række udfordringer om det forebyggende arbejde versus den indgribende indsats, som er blevet fremhævet. Det drejer sig blandt andet om håndteringen af udadreagerende adfærd, der fylder meget i skolen, og at alt for mange ressourcer bruges på brandslukning. Der mangler de fornødne kontekst- og helhedsorienterede tiltag, herunder at styrke struktur og overblik. Lærere og pædagoger skal have alternativer til konsekvenspædagogik og rustes til at kunne identificere konfliktudløsende elementer i elevernes miljø. Ekspertgruppen har identificeret en række udfordringer, der handler om, hvilke grundlæggende kompetencer og viden, der er til stede i lærer og pædagogteamet, og hvilke kompetencer og viden der skal hentes hos ressourcepersoner. Der mangler klarhed over, hvornår der bør være et vidensberedskab lokalt, kommunalt eller centralt, og der mangler beskrivelser af ressourcepersonernes opgaver og deres mandat og råderum. Ekspertgruppen vurderer, at: Konflikter, udadreagerende adfærd og brandslukning ofte fylder for meget i skolen. Også derfor skal den fælles tilgang til inkluderende læringsmiljøer og praksis på skolerne styrkes. Dette skal blandt andet ske ved at udvikle de praksisnære kompetencer, jvf. også ekspertgruppens anbefalinger i forhold til kompetencer. Pauserne kan inddrages i arbejdet med at styrke læringsmiljøerne. Ligesom teamsamarbejdet, supervision og faglig sparring skal være med til at styrke medarbejdernes forståelse af kontekst og blinde vinkler, når det gælder egne reaktionsmønstre. Dette handler både om at give de pædagogiske medarbejdere bedre redskaber og støtte til at arbejde med elever med udadreagerende adfærd, men også at sikre et fokus på blandt andet elever med indadreagerende adfærd, så de fastholdes i fællesskabet og ikke marginaliseres. Der er gode forudsætninger for at arbejde med inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen. Langt hovedparten af eleverne giver udtryk for, at de har et godt forhold til deres lærere, trives i skolen og oplever, at de er deltagende både socialt og fagligt. Der er mange dygtige lærere og pædagoger i skolen, der grundlæggende har de nødvendige faglige forudsætninger for at arbejde inkluderende, men de kan udfordres af situationer, hvor elever med særlige behov skal lære og deltage konstruktivt i undervisningen. Kompetenceudvikling er en forudsætning for skolens udvikling og arbejdet med inklusion, men der peges på, at der i langt højere grad er behov for praksisnær sparring om den inkluderende praksis, forebyggelse af konflikter og problematisk adfærd. Der er også behov for at styrke ligeværdigheden mellem de forskellige pædagogiske og socialfaglige kompetencer i skolen og styrke tværprofessionelt samarbejde mellem blandt andet lærere og pædagoger. PPR skal spille en mere central rolle for at kunne styrke både almenundervisningen og de inkluderende læringsmiljøer. Det drejer sig både om at understøtte udviklingen af praksis samt sikre, at særlige undervisningsbehov opfyldes hos eleverne. PPR skal sikres som en central kompetencepartner for alle skoler. PPR skal fungere som bindeleddet i forhold til elever i vanskelige læringssituationer og derudover have kontakten til og viden om forskningen og nationale videnscentre. 30 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

216 Ekspertgruppen anbefaler, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Kommunikerer tydeligere, om de muligheder, der eksisterer for, at sparring og supervision fra en faglig vejleder, lærer eller pædagog med specialpædagogiske kompetencer, ressourcepersoner mv. kan finansieres via den ene milliard kroner, der er afsat til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen (5.3.1.a). Tager initiativ til, at en del af de afsatte midler til efteruddannelse målrettet anvendes til at styrke lærere og pædagogers kompetencer via gensidig faglig sparring i praksis (5.3.1.b). Samarbejder med Uddannelses- og Forskningsministeriet og professionshøjskolerne om, at lærer- og pædagoguddannelserne understøtter, at de kommende lærere og pædagoger kan arbejde inkluderende og samarbejde om at skabe et inkluderende læringsmiljø, herunder at skabe meningsfuld deltagelse for alle elever (5.3.1.c). Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Sikrer, at PPR har et detaljeret indblik i den enkelte skoles praksis. Det medfører, at PPR enten fast er på skolen eller løbende kommer på skolen, således at PPR-medarbejderne er en integreret del af skolens liv (5.3.4.h). Gennem en vedvarende og systematisk efter- og videreuddannelsesindsats sikrer, at der er de fornødne specialiserede kompetencer tilstede i kommunen (5.3.1.f). Arbejder for, at visitation i højere grad bliver dialogbaseret, så de personer, der indgår i visitationen, også indgår i realisering af indsatsen (5.3.4.g). Ekspertgruppen anbefaler, at: Skolelederen i samarbejde med medarbejderne udarbejder en strategi og konkret handleplan for håndtering af konflikter og problematisk adfærd, herunder med tydelig angivelse af ressourcepersoners mv. roller og opgaver i strategien (5.3.3.b). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: Baggrunden for disse anbefalinger er, at ekspertgruppen oplever, at der er et behov for konkret sparring og supervision til at arbejde inkluderende og håndtere konkrete situationer i forhold til dette. Der er desuden et uhensigtsmæssigt stort fokus på linjefagskompetencer i den nationale kompetenceudviklingsstrategi, hvor der er afsat en milliard kroner til at opkvalificere lærere og pædagoger. Flere praktikere, interessenter og forskere har gentagende gange peget på, at kompetenceudvikling i højere grad bør være praksisnær og gerne foregå i og omkring undervisningen. Derudover peger flere forskningsresultater på, at vejledning og supervision i undervisningen har særlig stor effekt, hvis der indgår elever med forskellige behov. 21 Derfor anbefaler ekspertgruppen, at en væsentlig andel af ressourcerne til opkvalificering af lærere og pædagoger målrettes praksisnær kompetenceudvikling ude på skolerne. Formålet med indsatsen bør være at løse konkrete udfordringer, som skolens medarbejdere står med. Flere forskningsresultater peger på, at der både på skolen generelt og målrettet bestemte klasser kan være gode resultater ved at skabe en positiv adfærdskultur på skolen. Det er vigtigt, at der på den enkelte skole skabes en god kultur og forståelse for forskellighed. Dette indebærer, at særligt skolens ledelse understreger og arbejder ud fra en accept af forskellighed hos eleverne, kulturelle forskelle og fremhæver behovet for realistiske forventninger til alle elever. Det hører også med til den positive skolekultur, at der arbejdes for et fravær af stigmatisering af enkelte børn, hvilket har stor betydning for disse børns muligheder i skolen. Den positive kultur og bedre forståelse for elevers forskellighed ser særligt ud til at have positive effekter for udviklingen hos elever med særlige behov, mens der for den samlede elevgruppe også kan ses andre positive effekter, som for eksempel bedre sundhed og mindre stofmisbrug. 22 Det er endvidere centralt, at PPR's har den nødvendige viden og kompetencer. Der er en stor variation i PPR's formåen, når det gælder kendskab til den enkelte skoles udfordringer, samt hvilke initiativer og praksis, der er om elever med særlige behov. 23 Det er meget forskelligt, hvor meget PPR arbejder konsultativt, 24 og det har stor betydning for, hvorvidt PPR lykkes med at være et bindeled til resten af kommunen samt til forskningsviden på området. Der peges også på problemer med, at kendskabet til skolens praksis kan være en barriere i forhold til en hurtig indsats overfor elever med særlige behov Marchall, Kim (2009): Rethinking Teacher Supervision and Evaluation: How to Work Smart, Build Collaboration, and Close the Achievement Gap. Timperley, Helen, Aaron Wilson, Heather Barrar og Irene Fung (2007): Teacher Professional Learning and Development.,Keilow, Maria m.fl. (2016): Inklusionsindsatser i folkeskolen. Resultater af to lodtrækningsforsøg. Andersen, Simon Calmar (2014): Undersøgelse af effekten af tolærerordninger. Hansen, Janne Hedegaard Hansen, Bente Bro Andersen, Andy Højholdt og Anne Morin (2014): Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde. 22 Mitchell, David (2014): Hvad der virker i inkluderende undervisning evidensbaserede undervisningsstrategier. Skovbo, Pernille m.fl. (2012): Positiv adfærd i læring og samspil (PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler. Solomon et al. (2012): A Meta-Analysis of School-Wide Positive Behavior Support: An Exploratory Study Using Single-Case Synthesis. Psychology in the Schools, Vol. 49(2). 23 Se fx Søndergaard Pedersen, Hanne m.fl. (2016): Erfaringer med inklusion. Erfaringer fra 16 folkeskoler og fire kommuner. 24 Epinion (2016): Surveys om omstillingen til inklusion. 25 Søndergaard Pedersen, Hanne m.fl. (2016): Erfaringer med inklusion. Erfaringer fra 16 folkeskoler og fire kommuner. (Se alle kilder i den samlede rapport) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 31

217 Rådgivning og sparring med ressourcepersoner, der har ekspertise i elever med særlige behov, er en vigtig forudsætning for, at det lykkes at inkludere flere elever i skolernes læringsmiljø. Kommuner og skolens ledelse skal være opmærksomme på den nødvendige efteruddannelse af medarbejdere til at understøtte den tætte og nære rådgivning af lærere og pædagoger. dagoger, der kender eleven fra hverdagen, ikke er tæt inddraget i visitationsprocessen. Det er afgørende, at der er en tættere dialog både i udrednings- og visitationsprocessen, så der etableres ejerskab både i processen og til løsningerne. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at der ikke altid er et fælles ejerskab og fælles forståelse for de løsninger og den støtte, der etableres om elever med særlige behov. 26 Der er både eksempler på, at der er en dårlig eller manglende kommunikation, og eksempler på, at nogle af de lærere og pæ- Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Større ledelsesfokus og faglig supervision af pædagogiske medarbejdere og tættere samarbejde mellem skolens ledelse og medarbejdere om at forebygge konflikter og problematisk adfærd og løsninger i konkrete situationer (5.3.3.a). Udarbejdelse og synliggørelse af en strategi og konkret handleplan for at håndtere pauserne (5.3.3.c). Indsamle kendskab til god evidens om god praksis, herunder om elever med særlige behov og gode læringsmiljøer (5.3.4.a). Afsøgning af mulighederne for uddannelsestilbud og efteruddannelsestilbud, der har sigte på arbejdet i PPR, og hvor der er et styrket fokus på pædagogik og didaktik (5.3.4.b). Arbejde for, at PPR har de nødvendige kompetencer og kendskab til skolernes praksis, samt at PPR kan varetage både opgaverne om udredninger og konsultative opgaver (5.3.4.c). Sikre at kompetencer i PPR fastholdes til at gennemføre udredning om bl.a. kognitive kompetencer og opmærksomhedsforstyrrelser og kompetencer til at oversætte elevernes særlige undervisningsmæssige behov ind i en skolepraksis(5.3.4.d). Arbejde for, at PPR er bindeled og formidler viden om børn og unges skift mellem institutionerne, herunder eksempelvis fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse (5.3.4.e). Arbejde for, at PPR har kendskab til evidens om god praksis i forhold til elever med særlige behov (5.3.4.f). Arbejde for, at PPR er så uvildig en instans som muligt til både at kunne rådgive skole og forældre (5.3.4.i). Initiativ til at efter- og videreuddannelse skal i endnu højere grad tilpasse deres tilbud til det pædagogiske medarbejderes praksis (5.3.1.d). Vidensdeling i forhold til kommuner, der gør det godt (5.3.1.e). Arbejde for, at skolerne gør brug af de tilbud, som kommunen stiller til rådighed, herunder om praksisnær sparring og supervision fra specialskolelærere og øvrige faglige vejledere, herunder PPR (5.3.1.g). 26 Søndergaard Pedersen, Hanne m.fl. (2016): Erfaringer med inklusion. Erfaringer fra 16 folkeskoler og fire kommuner. Baviskar, Siddharta m.fl. (2015): Kommunernes omstilling til øget inklusion - marts (Se alle kilder i den samlede rapport) 32 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

218 3.8 Styrket forældreinddragelse og -ansvar Ekspertgruppen har i sit arbejde haft fokus på udfordringerne i forbindelse med styrket forældresamarbejde (se afsnit ). Ekspertgruppen finder, at: Der er en række udfordringer med forældresamarbejdet. Grundlæggende har ekspertgruppen mødt en kritik af, at forældresamarbejdet ikke tager højde for forældrenes forskellige forudsætninger og behov, og at forældre til børn med særlige behov kan være en særlig sårbar gruppe. Det drejer sig både om samarbejdet med forældrene til elever med særlige behov og til forældrene generelt. Desuden udgør særlig SkoleIntra og den stigende brug af it en udfordring i samarbejdet med forældrene. Ekspertgruppen vurderer, at: Der er et alt for stort fokus hos forældrene på mit barn og mit barns behov i folkeskolen i dag. Over for forældrene er der behov for tydeligere at sætte ord på skolens og klassens fællesskab og de værdier, som dette fællesskab bygger på. Alle forældre skal kunne se værdien af, at deres barn indgår i dette fællesskab også når der opstår problemer eller konflikter. Det er således en forpligtigelse for forældrene at bidrage til skolens læringsmiljøer, og skolens pædagogiske medarbejder skal have fokus på at vejlede forældrene til at understøtte læringsmiljøerne. Samtidig kræver samarbejde mellem skolen og forældrene anno 2016 en bedre dialog og bredere vifte af redskaber end de årlige forældremøder og skole-hjem-samtaler. Der er desuden behov for at styrke skolelederens kompetencer i forvaltning i forhold til begrundelser og vejledning om klagemuligheder til forældre. Ekspertgruppen anbefaler, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Nedsætter et udvalg, som skal gentænke elevplanerne og dermed danne grundlag for en revidering af elevplanerne, herunder kommuner og skolers arbejde med elevplaner. Arbejdet tager udgangspunkt i, at elevplanen i højere grad bliver elevens eget redskab til læring, trivsel og social udvikling og i mindre grad et redskab, hvor lærerne bruger tid på statusbeskrivelser. Lærernes formative rolle og fokus på elevens udviklingsperspektiver bør fylde mere, og ved særlige behov bør det medføre egentlige supplerende handleplaner for eleven efter tæt dialog med elev og forældre samt klasse-/årgangsteam og relevante ressourcepersoner (5.1.6.a). Tager initiativ til, at alle skolebestyrelser udarbejder principper for skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer, og hvilken tilgang skolen har til, at alle elever skal udvikles i skolens fællesskaber. Såfremt der gennemføres lovændring i denne sammenhæng, skal der tages stilling til, hvad der, som konsekvens af denne ændring, skal bortfalde (5.1.1.c). I samarbejde med relevante interesseorganisationer og forskere tager initiativ til at nytænke forældresamarbejdet. Denne nytænkning skal både forholde sig til samarbejdet med skolefremmede forældre og den brede forældregruppe (5.1.6.c). Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen Sikrer, at skolelederen har de nødvendige kompetencer til at varetage sine forvaltningsmæssige forpligtelser, herunder blandt andet kompetencer til at træffe afgørelser, begrunde afgørelser, foretage partshøringer og om nødvendigt give klagevejledning til forældrene (5.1.6.e). Ekspertgruppens bemærkninger til anbefalingerne: De pædagogiske medarbejderes arbejde med elevplanerne er i dag for bureaukratisk, og der bruges for lang tid på summariske beskrivelser af alle elever i alle fag, herunder nogle steder slaviske gennemgange af mål beskrevet i Fælles Mål. En væsentlig forudsætning for ændringer i elevplanerne er, at elevplanen i højere grad bliver et redskab, hvor medarbejderne har fokus på formativ evaluering. Elevperspektivet skal styrkes yderligere i elevplanen. Der bør være fokus på, at eleverne, i takt med at de bliver ældre, selv skal overtage ansvaret for egen elevplan. Ekspertgruppen bemærker, at et nyt forsøg, hvor eleverne selv har et ansvar for evaluering af egen indsats, har positive effekter i forhold til elevernes koncentrationsevne og læseresultater. 27 Det bemærkes, at det også ser ud til at styrke elever med ADHD eller elever med hyperaktivitets skolegang, men der skal selvfølgelig være opmærksomhed, hvordan elever med andre særlige behov kan få et større ansvar for sin egen elevplan. De foreslåede ændringer må ikke føre til et øget ressourcetræk på skolernes medarbejdere. Det betyder derfor, at for hver gang der sættes nye krav, bør der samtidig være overvejelser om, hvor der ikke længere er behov for krav til elevplanen. Der skal således i udvalgets arbejde være en gennemgang af, hvorvidt alle krav til mål, status og opfølgning er nødvendige. Ekspertgruppen ønsker at bemærke, at elevinddragelse i forhold til deres læringsmiljøer allerede i dag bør være en almindelig del af undervisningen. Forældre er den vigtigste faktor for deres børns læring. Derfor er det helt centralt, at alle forældre har en god for- 27 Keilow, Maria m.fl. (2016): Inklusionsindsatser i folkeskolen. Resultater af to lodtrækningsforsøg Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - Afrapportering af inklusionseftersynet 33

219 ståelse for skolens læringsmiljøer, og hvad der forventes af dem som forældre på skolen. Det er ekspertgruppens vurdering, at eksistensen af denne forståelse er særligt vigtig set i lyst af den aktuelle omstilling til øget inklusion. Det er skolebestyrelsen og skolelederens ansvar, at der er faste rammer og forventninger til alle om samarbejdet med forældrene. I inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber kan elevfællesskabet ikke ses isoleret fra forældrefællesskabet. Forældregruppen omkring hver enkelt klasse bør også arbejde med udgangspunkt i en forståelse for forskellighed og fællesskab. Der er mange muligheder og dilemmaer i samarbejdet med forældrene, 28 men det er et vigtigt område, hvis flere elever skal lykkes i skolen. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at der igangsættes et fortløbende arbejde, der har et kontinuerligt fokus på, hvordan skole-hjem-samarbejdet kan udvikles. Det medfører endvidere en opmærksomhed på, at det for nogle forældre er en udfordring, at samarbejdet i højere grad digitaliseres, herunder at digitaliseringen giver anderledes rammer for kommunikationen mellem skole og hjem. Et fælles værdigrundlag er vigtigt i forhold til elever med særlige behov. Undersøgelser viser, at hvor der er etableret et fælles værdigrundlag for skolens syn på handicap og mangfoldighed, 29 giver det bedre læring for eleverne, ligesom elever med særlige behov i højere grad er inkluderet i læringsmiljøerne på skolen. Derudover ses en sammenhæng mellem etableringen af principper for inklusion i og uden for undervisningen, og skolebestyrelsesformændenes vurdering af, hvorvidt elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for. 30 Det er derfor vigtigt, at skolebestyrelsen tager fat i at udarbejde principper for skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Ekspertgruppens anbefalinger til understøttelse og inspiration: Afdækning af eksisterende viden og udarbejder et inspirationsmateriale til skolerne om, hvordan der skabes rammer for forældrefællesskabet på skolen og i klasse- og elevfællesskabet (5.1.6.b). Forældreklasser ved skolestart kan bruges forebyggende for relevante målgrupper (5.1.6.d). Fastsættelse af rammer for fællesskabet på skolen (5.1.6.f). Fastsættelse af principper for kommunikation mellem skole og hjem (5.1.6.g). Mål for klassens trivsel, så dialogen med forældrene i højere grad tager udgangspunkt i, hvad det er for et fælleskab, man gerne vil skabe for eleverne (5.1.6.h). 28 Se fx Maja Røn Larsen (red.), Maria Ørskov Akselvoll, Vibeke Jartoft, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt & Johanne Kløvborg Raith (2014): Forældresamarbejde og inklusion (Se alle kilder i den samlede rapport) 29 Dyssegaard, Camilla (2013): Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. 30 Epinion (2016): Surveys om omstillingen til inklusion. (Se alle kilder i den samlede rapport) 34 Afrapportering af inklusionseftersynet - Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

220

221 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016

222 Bilag: graders evaluering af inklusionsvisionens virkning i Lejre Kommune 31. maj 2016 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45764/16

223 360 graders evaluering af inklusionsvisionens virkning i Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom den 7. juni 2016 J.nr.:

224 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 4 Historik... 6 Rapportens opbygning Status på konkrete tiltag der understøtter inklusion... 8 Tværgående indsatser på børne- og ungeområdet i Lejre Kommune... 8 Indsatser i Center for Dagtilbud Indsatser i Center for Skoletilbud Indsatser i Center for Børn, Unge & Familie Benchmarking af inklusion og nøgletal Inklusionsgrad i Lejre Kommune sammenlignet med landstal - UVM Karaktergennemsnit for afgangselever i Lejre Kommune sammenlignet med landsgennemsnit Brugertilfredshedsundersøgelser og fokusgruppeinterview Brugertilfredshedsundersøgelser Fokusgruppeinterview med fagprofessionelle Børnene og de unges oplevelse af deres trivsel i skolen Side 2 af 42

225 Indledning Inklusionsvisionen blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Den har sat en fælles retning for børneområdets arbejde med inklusion. Som det står beskrevet i inklusionsvisionen, har vi i Lejre Kommune fokus på det enkelte menneskes ressourcer og muligheder for at indgå i meningsfyldte fællesskaber med andre. Vi tror ikke, der er en færdig opskrift på godt inklusionsarbejde. Derfor udvikler vi løbende vores viden om, hvad der virker og bidrager til at skabe inkluderende børnemiljøer, som sikrer alle børns trivsel, læring og udvikling. Siden visionen blev besluttet, har vi arbejdet med Psykolog, Ph.d. Rasmus Alenkærs og Rådet for Børns Lærings treledede definition af inklusion - at børn skal være både fysisk, socialt og fagligt inkluderet. I budgetaftalen for blev aftalepartierne enige om at gennemføre en 360 graders evaluering af, hvilke initiativer der er iværksat på grundlag af inklusionsvisionen og deres effekt. Som en del af evalueringen skulle der gennemføres en benchmarking af inklusion i Lejre Kommune holdt op imod landstal, og der skulle afdækkes kvalitative indikatorer for vellykket inklusion dels gennem brugertilfredshedsundersøgelserne i dagtilbud og skoletilbud og dels gennem fokusgruppeinterviews med medarbejdere og forældre. Denne evaluering præsenterer tiltag, som børneområdet i Lejre Kommune har igangsat for at understøtte inklusionsvisionen. I evalueringen beskrives tiltag fra både Center for Skoletilbud, Center for Dagtilbud og Center for Børn, Unge & Familie. Evalueringen indeholder også relevante nøgletal inden for faglighed og trivsel på skoleområdet og status på Lejre Kommunes inklusionsprocent i forhold til den nationale målsætning om 96 % inklusion. Der er medtaget resultater fra brugertilfredsundersøgelser og fra fokusgruppeinterview med fokus på forældrenes oplevelse af deres børns trivsel og læring. Der indgår desuden relevante data fra folkeskolens trivselsundersøgelse. Der er foretaget en afgrænsning af evalueringen, så den dækker tiltag, nøgletal og undersøgelsesresultater på almenområdet. Beskrivelser af tiltag på det specialiserede område, for eksempel af Firkløverskolen og I-klasserne på Osted Skole, indgår ikke i rapporten. Regeringen nedsatte i november 2015 en ekspertgruppe, der har gennemført et eftersyn af inklusionsområdet. Ekspertgruppen har iværksat undersøgelser foretaget af SFI, Rambøll Management Consulting, KORA og Epinion, som gruppen har trukket på til kortlægning af området og udarbejdelse af anbefalinger. Ekspertgruppens definition af inklusion svarer til den, vi i Lejre Kommune har arbejdet ud fra. Side 3 af 42

226 Lejre Kommune har deltaget som én ud af fire kommuner i den caseundersøgelse, KORA har gennemført som en del af ekspertgruppens eftersyn. Man kan dog ikke af KORA s rapport se de konkrete bidrag, de deltagende kommuner og skoler har budt ind med, da den er skrevet uden henvisning til enkelte kommuner og skoler. I KORA s rapport er der blandt andet fokus på, hvilke udfordringer og potentialer ledere og medarbejdere oplever i arbejdet med inklusion i skolernes praksis. Det input, Lejre Kommune har givet til KORA s rapport, indgår ikke i denne 360 graders evaluering. Evalueringen giver til gengæld en status på konkrete tiltag, der er taget i kølvandet på Lejre Kommunes egen inklusionsvision fra 2013 på børneområdet og effekten af tiltagene. Sammenfatning I denne rapport beskrives den kommunale inklusionsvisions virkning i Lejre Kommune. Her følger en kort sammenfatning af rapporten. Der er igangsat indsatser i og på tværs af Center for Dagtilbud, Center for Skoletilbud og Center for Børn, Unge og Familie, der understøtter inklusion. Indsatserne bidrager til at skabe berigende fællesskaber, hvor alle børns trivsel er vigtig og prioriteres. Der arbejdes fremadrettet med forebyggelse og tidlig indsats. For at skabe sammenhæng og helhed i arbejdet omkring børn og unge er der stor opmærksomhed på at styrke det tværfaglige samarbejde samt at inddrage både børn og forældre. Lejre Kommune arbejder med kompetenceudvikling af alle medarbejdere og ledere i brugen af L-SAM (Lejre Samarbejdsmodel). Alle ansatte på dagtilbuds- og skoleområdet skal bruge den fælles analyse- og samarbejdsmodel, L-SAM, i arbejdet med pædagogisk udvikling. L-SAM udgør et fælles tværfagligt sprog og tilgang, der kan styrke samarbejdet med at sikre alle børn og unge de bedste betingelser for deltagelse, udvikling, læring og trivsel. Modellen skal bidrage til fælles systematisk refleksion over praksis og hjælpe til at finde nye handlemuligheder. Inklusionsgraden i Lejre Kommune har de sidste tre år ligget stabilt på knap 95%. I regeringens eftersyn af inklusion i folkeskolen lægges der op til at droppe målsætningen på 96% og i stedet have fokus på, at det enkelte barn har ret til at udvikle sig fagligt og trivselsmæssigt. Karaktergennemsnittet for Lejre Kommunes afgangselever ligger i de bundne prøver, i dansk og i matematik over landsgennemsnittet for skoleåret Der har fra 2011 til 2015 været et fald på knap 4% på antallet af elever, der går i specialtilbud. Der er et øget brug af egne specialtilbud. Side 4 af 42

227 Brugertilfredshedsundersøgelser på skoleområdet viser, at 85% af forældrene til børn i folkeskolen oplever, at deres barn i høj eller i nogen grad er en del af fællesskabet. 80% af forældrene oplever i høj eller nogen grad, at deres barn har mindst en fortrolig ven. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre på dagtilbudsområdet viser, at 91% af forældrene til børn i dagtilbud oplever, at deres barn i høj eller i nogen grad er en del af fællesskabet. 74% af forældrene oplever i høj eller i nogen grad, at deres barn har mindst en fortrolig ven. Der har været afholdt fire fokusgruppeinterview med fagprofessionelle på børneområdet i kommunen i forbindelse med +DIG-indsatsen. Interviewene havde til formål at få de fagprofessionelle oplevelse af, hvilke indikatorer der tegner sig for børn og unge, som er i risikozonen for at blive ekskluderet fra fælleskabet. Generelt peger fokusgrupperne på, at ensomme børn findes alle steder i kommunen og relaterer sig til alle lag i samfundet. Derfor bør indsatser ikke kun have fokus på udsatte familier. De fagprofessionelle oplever, at der er mange relevante initiativer i gang i kommunen i forhold til at spotte og hjælpe børn og unge. Vi kan med dem blive bedre til at få øje på børn og unge, der har særligt brug for at blive inviteret med i fællesskabet og få bragt deres ressourcer i spil. Med folkeskolereformen blev der indført en national obligatorisk trivselsundersøgelse, som alle elever på folkeskoler og specialskoler skal besvare hvert år. I denne rapport præsenteres relevante nedslagspunkter, i forhold til inklusion, fra den første nationale trivselsundersøgelse for skoleåret samt den nyeste trivselsundersøgelse for skoleåret På landsplan viser trivselsmålingen for skoleåret et generelt positivt billede af elevernes trivsel dette billede er genkendeligt i Lejre Kommune. Der er netop kommet resultater fra trivselsmålingen for skoleåret , der indgår i rapporten her. Der er endnu ikke foretaget en samlet analyse af den nye måling. Trivsel er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle folkeskolen og involverer både ledelse, medarbejdere, forældre og elever. Skolerne arbejder systematisk med forskellige strategier, værktøjer og redskaber, der kan bidrage til større trivsel for alle elever. Bedre trivsel øger læringen og fremmer inklusionen af det enkelte barn og øger fællesskabernes mulighed for at inddrage alle børn. Side 5 af 42

228 Historik KL s konsulentenhed KLK gennemførte i 2011 en analyse af Lejre Kommunes organisering og økonomistyring af det specialiserede børneområde herunder specialundervisningen. På baggrund af rapporten fra KLK ønskede kommunalbestyrelsen, at der blev udarbejdet og besluttet politiske målsætninger for inklusion i Lejre Kommune. Lejre Kommune formulerede i 2013 inklusionsvisionen En vision om berigende fælleskaber efter en inddragelsesproces med politikere, medarbejdere og ledere i kommunen. Visionen blev sendt i høring og på baggrund af høringssvarene tilrettet og endelig godkendt af kommunalbestyrelsen i maj I forbindelse med høringen blev der afholdt et Kick off arrangement for ledere og medarbejderrepræsentanter samt dialogmøde for politikere, bestyrelser og borgere bredt med cafédrøftelser samt oplæg ved Rasmus Alenkær. Møderne bidrog til lokale drøftelser af høringsmaterialet. Herefter blev der igangsat forskellige tiltag og indsatser som understøtter inklusionsvisionen med fokus på børn og unge fra 0-18 år i Lejre Kommune. Visionen består af en overordnet vision som uddybes i fire overskrifter, hvor det beskrives, hvordan visionen skal komme til udtryk i praksis. Den overordnede vision I Lejre Kommune møder vi alle borgere med blik for det enkelte menneskes ressourcer, udfordringer og fremtidsmuligheder Vi giver plads til mangfoldighed, og vi udfordrer fællesskaber til at favne forskellighed Vi inddrager det aktive og inkluderende civilsamfund Vi ser menneskelige fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet Vi er tydelige i vores inkluderende menneskesyn i vores adfærd og kommunikation Vi arbejder aktivt for at skabe berigende fællesskaber for alle børn, unge og voksne Uddybning af visionen i fire overskrifter Vi vil skabe sammenhæng i arbejde med inklusion Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Vi vil udvikle vores kompetencer Organisatoriske ændringer undervejs Der har i perioden siden 2013 været organisatoriske ændringer, der blandt andet er taget for at fremme arbejdet med inklusion. Formålet har været at styrke det tværgående arbejde på det samlede børne- og ungeområde med henblik på en tidlig forebyggende indsats. Side 6 af 42

229 Rapportens opbygning Rapporten består af fire dele. Første del giver status på konkrete tiltag, der understøtter inklusion i almenområdet, og anden del er en benchmarking af inklusion i forhold til landstal. Tredje del beskriver brugertilfredshedsundersøgelser og fokusgruppeinterview, mens den fjerde og afsluttende del beskriver børnene og de unges oplevelse af deres trivsel i skolen. Rapporten er bygget op i overensstemmelse med det kommissorium, der blev godkendt på møde i Udvalget for Børn & Ungdom den 2. februar Denne rapport er udarbejdet af centrene på børne- og ungeområdet i Lejre Kommune. Side 7 af 42

230 1. Status på konkrete tiltag der understøtter inklusion I dette afsnit beskrives tiltag, der er igangsat på tværs af hele 0-18 års området, i Center for Dagtilbud, Center for Skoletilbud og Center for Børn, Unge & Familie. Der beskrives indsatser og projekter, der på forskellig vis har understøttet og understøtter en tidlig indsats, forebyggelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. Tiltag der bidrager til øget trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge i Lejre Kommune. De enkelte indsatser beskrives i en kort opsummering. Tiltagene er medtaget her, da de understøtter visionens mål om inklusion. Under hvert afsnit vises hvordan indsatsen opfylder visionens overskrifter. For hver indsats beskrives: Hvad er indsatsen? Hvorfor denne indsats? Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Hvad er opnået/ status? Tværgående indsatser på børne- og ungeområdet i Lejre Kommune Alle børn og unge har ret til at være en del af et fællesskab. I Lejre vil vi inklusionen. Det er inklusion, når et barn føler sig set, hørt og anerkendt for den hun er, og det han kan - dér hvor barnet er. Vi skal have øget fokus på inklusion i praksis og i børnehøjde. Lejre Kommune har fokus på tværgående samarbejde på børneområdet med henblik på at understøtte arbejdet med inklusion og den tidlige forebyggende indsats. Lejre Kommunes børneområde skal være sammenhængende. Det sker via et tæt samarbejde mellem de personer, der er omkring barnet, og hvor barnet og familien er i fokus. Det sker gennem forebyggelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. Nedenfor er der en kort præsentation af følgende tværgående inklusionsindsatser: 1. Distriktssamarbejdet 2. Fælles Børn Fælles Ansvar 3. Det Fælles Centerudvalgsmøde 4. +DIG-indsatsen 5. Lejres samarbejdsmodel (L-SAM) 6. Samarbejde med forældrenetværk Side 8 af 42

231 Distriktssamarbejdet Hvad er indsatsen? Distriktssamarbejdet er et tværgående mødefora, som afholdes hver 6. uge med udgangspunkt i de lokale skoledistrikter med deltagelse af: skoleleder, fælles leder/dagtilbud, PPR psykolog, sundhedsplejeske, SSP konsulent, dagplejepædagoger, børn- og ungerådgiver. Distriktsmøderne er en indsats, som understøtter et stærkt fokus på tidlig indsats og forebyggelse, så problemer ikke vokser sig store, og der bliver brug for mere indgribende indsatser. Distriktsmøderne støtter de enkelte fagpersoner til i fællesskab at finde frem til den mest hensigtsmæssige opfølgning på en konkret bekymring for et barns eller en ungs udvikling og trivsel. Hvorfor denne indsats? Distriktsmøderne har til formål at understøtte tidlig afklaring om en konkret faglig bekymring for et barn eller en ung, samt at styrke samarbejdet mellem distriktets aktører for at udvikle og kvalitetsforbedre arbejdet omkring børnene i distriktet. På distriktsmøderne ses på muligheder for, om et problem kan løses inden for de eksisterende rammer, eller om problemet er af en sådan karakter, at der er behov for en underretning og særlig støtte efter servicelovens regler. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Vi vil udvikle vores kompetencer Hvad er opnået/status? Den 7. marts 2016 blev formen på distriktsmøderne evalueret på et fælles distriktsmøde. Overordnet set er aktørerne tilfreds med møderne. De er et skridt på vejen til et forbedret tværgående samarbejde på børneområdet. Opsummeringen peger på, at aktørerne oplever, at møderne bidrager til øget brobygning, en mere helhedsorienteret, kvalificeret samt tidlig indsats for børn og unge. Fælles Børn Fælles Ansvar Hvad er indsatsen? Fælles Børn Fælles Ansvar er et ledelsesforum nedsat på tværs af de tre centre på børne- og ungeområdet. Det tværgående mødeforum understøtter videndeling og Side 9 af 42

232 koordinering på virksomhedslederniveau. Initiativet blev igangsat i september Der afholdes fire møder årligt. Hvorfor denne indsats? Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde og skabe sammenhæng og helhed i arbejdet omkring børn og unge i Lejre Kommune med henblik på en tidlig forebyggende indsats. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Vi vil udvikle vores kompetencer Hvad er opnået/status? Der er opnået et større kendskab mellem ledere på hele børneområdet. Det er afsættet for et stærkere og tættere samarbejde i arbejdet med børn og forældre. Det Fælles Centerudvalg på børneområdet Hvad er indsatsen? I Det Fælles Centerudvalg deltager alle medlemmer af børneområdets tre lokale centerudvalg. Det Fælles Centerudvalg afholder møde fire gange årligt. Det fælles tværgående centerudvalg bringer tværgående mål og indsatser ind i et tværgående MED-rum. Hvorfor denne indsats? Formålet med Det Fælles Centerudvalg er at give medarbejderne mulighed for at bidrage med input til den tværgående udvikling på 0-18 års-området. Det giver en platform for dialog og bred opbakning til indsatser, der skal styrke en tidlig forebyggende indsats på tværs. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Vi vil udvikle vores kompetencer Hvad er opnået/status? Der er opnået et større kendskab mellem ledere og medarbejderrepræsentanter på hele børneområdet. Dette samarbejde er afsæt for et stærkere og tættere tværfaglig samarbejde om børnefællesskaberne, de enkelte børn og forældrene. Side 10 af 42

233 +DIG-indsatsen (ensomme børn og unge) Hvad er indsatsen? +DIG-indsatsen er en tværgående indsats, som samler alle aktører i henholdsvis lokalsamfundet og i den kommunale organisation, der har lyst til at tage aktivt ansvar for at bekæmpe mistrivsel og ensomhed blandt børn og unge i Lejre Kommune. +DIG er et partnerskab mellem Lejre Kommune, Helsefonden og Socialt Udviklingscenter SUS. Helsefonen har bevilget 15 mio. kr. til at afprøve arbejdsmetoden Collective Impact i henholdsvis Lejre og Helsingør Kommuner. Initiativet løber over fire år ( ). Hvorfor denne indsats? Det overordnede formål med +DIG er at skabe bedre trivsel for børn og unge ud fra en opmærksomhed på, om børn er ensomme og med fokus på inkluderende fælleskaber. +DIG-indsatsen skal understøtte, at alle børn og unge i Lejre Kommune skal føle sig set, hørt og anerkendt for den, de er, og det de kan i alle de forskellige sammenhænge de færdes i og de fællesskaber, de indgår i. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi inddrager det aktive og inkluderende civilsamfund Vi ser menneskelige fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet Vi arbejder aktivt for at skabe berigende fælleskaber for alle børn, unge og voksne Hvad er opnået/status? Der er indsamlet viden- og erfaringsmateriale fra Lejre Kommune gennem interviews og fokusgrupper, og opstart af samarbejde med SFI om baseline, måling og forskning er igangsat. Der er afholdt et kick off arrangement den 14. marts 2016 med aktører fra kommune, erhvervsliv, foreninger, borgere og unge samt Åbent værksted den 2. april 2016 med konkretisering af kommende indsatser. Lejre samarbejdsmodel (L-SAM) Hvad er indsatsen? L-SAM er en pædagogisk analysemodel til udvikling af læringsmiljøerne og det pædagogiske arbejde. At arbejde systematisk og ressourceorienteret er en forudsætning for at lede læring. L-SAM bidrager til dette arbejde, idet modellen stiller skarpt på både de faktorer, som er med til at fastholde børn i udsatte Side 11 af 42

234 positioner og på de ressourcer, styrker og potentialer, der er både hos barnet og i omgivelserne. L-SAM styrker et fælles sprog og sikrer systematik i det tværfaglige fællesskab i arbejdet med problemfelter for grupper af børn eller enkelte elever. Implementering af L-SAM på Lejre Kommunes skoler blev påbegyndt i foråret 2013 i samarbejde med Professionshøjskolen UCC. Hvorfor denne indsats? At understøtte målet om berigende fællesskaber, der sikrer læring, udvikling og trivsel for alle børn. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? Der har igennem de sidste tre år været afholdt kursusforløb for alle ansatte på skoleområdet med løbende opfølgning, træning og vedligehold af viden og færdigheder. PPR har været inddraget i forløbet og deltaget i flere kurser samt fælles oplæg på skolerne. For at sikre, at vi i Lejre Kommune skaber sammenhæng i arbejdet omkring inklusion på det samlede 0-18 års-område, udrulles L-SAM fra juni 2016 også på dagtilbudsområdet, i PPR og i Ressourceteamet, hvor alle ledere og medarbejdere deltager i det omfattende kompetenceudviklingsforløb. Relevante medarbejdere i Center for Børn, Unge og Familie vil ligeledes deltage i kompetenceudviklingsforløbet. Samarbejde med forældrenetværk Hvad er indsatsen? I 2015 dannede en gruppe forældre bosiddende i Lejre Kommune netværket Forældre til børn med særlige behov i Lejre Kommune. Hvorfor denne indsats? Lejre Kommune indgår i et tæt samarbejde og sparringsrum med netværket Forældre til børn med særlige behov i Lejre Kommune med henblik på en stærkere fælles ramme for samarbejdet om de børn, som har brug for særlige tilbud om støtte og aktiviteter. Sigtet er at skabe større tværgående sammenhæng og rød tråd i den kommunikation og behandling forældrene Side 12 af 42

235 (herunder børnene) får uanset hvilken del af den kommunale organisation, de møder. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi inddrager det aktive og inkluderende civilsamfund Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Hvad er opnået/status? Lejre Kommune har oplevet et godt og konstruktivt samarbejde i året, der er gået. Der er blevet afholdt møder med netværket, og repræsentanter fra Lejre Kommune har deltaget i netværkets arrangementer. Netværket har været inddraget i relevante drøftelser om organisationens udvikling, forbedringspotentialer og tiltag, der kan understøtte inklusion af børn med særlig behov. Opsamling på de tværgående indsatser Ovenstående indsatser samarbejder vi om på tværs af børneområdet med henblik på at fremme tværgående og helhedsorienteret inklusion. Vi inddrager ligeledes civilsamfundet i inklusionsarbejdet på tværs af faggrupper på hele 0-18 årsområdet. For at undgå en negativ udvikling for børn og unge prioriterer vi en forebyggende og tidlig indsats ved at skabe berigende fællesskaber for alle. Det er vores fælles ansvar at udvikle viden og redskaber, der skaber inkluderende miljøer og berigende fællesskaber. Vi understøtter dette blandt andet igennem fælles kompetenceudviklingsforløb i L-SAM for alle ledere og medarbejdere. Side 13 af 42

236 Indsatser i Center for Dagtilbud I Center for Dagtilbud arbejder man med udvikling af en inkluderende pædagogik - en tidlig og forebyggende indsats - i dagplejen, vuggestuerne og børnehaverne. Der er fokus på udvikling af en stærk refleksiv praksis, hvor personalet arbejder systematisk med observation og analyse, dokumentation og evaluering samt en vidensbaseret udvikling af den pædagogiske praksis. Institutionerne har arbejdet med at omsætte inklusionsvisionen til lokale mål, både i forhold til at alle børn skal være en del af berigende fællesskaber, et ligeværdigt forældresamarbejde omkring deres barn, at medarbejderne løbende arbejder med udvikling af praksis samt ved et fokus på den tidlige indsats og samarbejde omkring børnene internt og eksternt. Nedenfor er der en kort præsentation af følgende indsatser i Center for Dagtilbud: Inklusionspædagoger Fremtidens dagtilbud Fagligt udviklingsnetværk Ledelse af inklusion Inklusionspædagoger Hvad er indsatsen? Der er uddannet pædagoger med særligt fokus på inklusion i to dagtilbudsområder. De arbejder med børnegrupper i områdets institutioner. Inklusionspædagogerne er praktikere forankret i dagtilbudsområderne med faglig viden om inklusion. Inklusionspædagogen har et tæt samarbejde med alle pædagoger i områdets institutioner i kortere eller længere perioder og har mulighed for at yde hurtig assistance ved akutte situationer. Derudover er inklusionspædagogen med til at facilitere pædagogiske forløb, der fremmer en inkluderende pædagogik i den enkelte institution. Hvorfor denne indsats? Inklusionspædagogerne har til formål at give faglig sparring til de fagprofessionelle i de enkelte institutioner med henblik på udvikling af børnenes sociale og kognitive færdigheder. Dette samarbejde har til hensigt at etablere og udvikle gode strukturer og rammer for inklusion i forhold til enkelte børn og børnegrupper, således at alle børn trives og udvikles. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Side 14 af 42

237 Hvad er opnået/status? Inklusionspædagogerne er en naturlig del af det pædagogiske personale. Det er medarbejdere, der kan arbejde på tværs af enhederne og være med til at facilitere og kvalificere de pædagogiske indsatser. Arbejdet med inklusion i dagtilbuddene tager udgangspunkt i den aktuelle situation og udfordring i forhold til det enkelte barn og børnegruppens kompetencer og udviklingspotentiale. Fremtidens dagtilbud Hvad er indsatsen? For at få viden om hvordan man bedst understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk tilgang, deltager Lejre Kommune i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. I perioden deltager samlet 15 daginstitutioner og legestuer fra dagplejen, svarende til ca. 380 børn i Lejre Kommune, i forskningsprojektet. Der deltager grupper fra dagplejen, vuggestuer og børnehaver. I den to årsperiode forskningsprojektet løber, skal de enkelte dagtilbud arbejde ud fra forskellige læringstemaer med pædagogiske aktiviteter i større eller mindre grupper. Udviklingsprogrammet tager afsæt i nedenstående fire pejlemærker: 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Et målrettet forældresamarbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. Hvorfor denne indsats? Formålet med Fremtidens Dagtilbud er at få viden om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et målrettet forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraft. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? De involverede dagtilbud er i gang med den sidste afprøvningsperiode, som løber frem til sommeren I 2017 vil den endelige evaluering med anbefalinger til Side 15 af 42

238 målrettet indsats for at mindske den negative sociale arv og derved understøtte barnets trivsel, sproglige udvikling og evne til problemløsning foreligge. Fagligt udviklingsnetværk Hvad er indsatsen? Indsatsen er et fagligt udviklingsnetværk (FUN), som styrker fundamentet for et inkluderende miljø for alle børn uanset de udfordringer, de har. Netværket giver sparring og inspiration til en målrettet pædagogisk indsats og større gennemsigtighed om børnenes trivsel og udvikling herunder styrkelse af børnenes fællesskabsfølelse og samarbejdsevne. Alle dagtilbud har en tovholder, der i samarbejde med FUN pædagogen faciliterer indsatsen i det enkelte dagtilbud. Tovholderen og FUN pædagogen mødes en gang om måneden. Det faglige udviklingsnetværk blev igangsat i dagplejen i januar Hvorfor denne indsats? Formålet med det faglige udviklingsnetværk er kvalitetsudvikling af alle dagtilbud i Lejre Kommune herunder understøttelse af arbejdet med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. Netværket skal være med til at understøtte og samle ressourcerne omkring forskellige indsatser på tværs af eksisterende praksis og fokusområder. Netværket skal understøtte en tværgående indsats i forhold til områdets kompetenceudvikling herunder en refleksiv tilgang, som bidrager til øget bevidsthed omkring inkluderende og ekskluderende mekanismer i den pædagogiske praksis. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Hvad er opnået/status? Med udgangspunkt i erfaringer fra arbejdet i det faglige udviklingsnetværk i dagplejen, blev netværket i foråret 2016 igangsat i daginstitutionerne. Medio 2016 fremlægges en midtvejsstatus omkring, hvorvidt man har kunnet spore en effekt af de gennemførte indsatser. Ledelse af inklusion Hvad er indsatsen? Som første skridt til at omsætte inklusionsvisionen i praksis, blev det besluttet at nedsætte en udviklingsproces med lederne på dagtilbudsområdet samt dagplejens Side 16 af 42

239 ledelse og dagplejepædagoger, som mundede ud i udviklings- og refleksionsmødefora. Her fik lederne i hvert område sparring og støtte i forhold til arbejdet med at omsætte visionen i praksis - deres ledelsesopgave med at understøtte og udvikle en inkluderende pædagogisk praksis samt mulighed for videndeling. Disse udviklingsprocesser har været internt faciliteret og forløbet i perioden Hvorfor denne indsats? Ledelse af en inkluderende pædagogisk praksis fordrer, at lederne er guidende, superviserende samt skaber rum for og faciliterer refleksive samtaler i personalegruppen. Formålet med indsatsen er at sætte inklusion og ledelse af inklusionsarbejdet på dagsordenen med henblik på at udvikle en inkluderende pædagogisk praksis, der sikrer trivsel, læring og udvikling for alle børn. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Hvad er opnået/status? Forløbet har givet deltagerne konkrete værktøjer og viden, hvor der har været fokus på blandt andet pædagogisk narrativ teori hvordan fortællinger har betydning for børns udviklingsmuligheder og deltagelse i fællesskabet. Deltagerne har et godt fundament i forhold til implementering af L-SAM på dagtilbudsområdet, som igangsættes juni Opsamling på indsatser i Center for Dagtilbud Ovenstående inklusionsindsatser på Lejre Kommunes dagtilbudsområde understøtter arbejdet med bedst mulige betingelser for alle børns trivsel og udvikling i et meningsfuldt fællesskab med andre. Dagtilbudsområdet arbejder med en tidlig og forebyggende indsats i samarbejde med forældrene og andre relevante samarbejdspartnere. Der arbejdes løbende med udvikling af en refleksiv praksis, som blandt andet har til formål at øge bevidstheden om, hvad der virker inkluderende og ekskluderende. Side 17 af 42

240 Indsatser i Center for Skoletilbud Lejre Kommunes inklusionsvision er i fin sammenhæng med folkeskolereformen, som har til formål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan samt mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Lejre Kommunes vision på skoleområdet Suveræne skoler understøtter visionen for inklusion. Vi arbejder aktivt på skolerne med at skabe berigende fællesskaber for alle børn og unge, som er et af de overordnede mål i inklusionsvisionen for Lejre Kommune. Det er skolernes mål at skabe berigende fællesskaber med de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling for alle børn. I folkeskolen skal der være plads til alle, og der skal være et stærkt fællesskab, hvor alle børn mødes med respekt og opmærksomhed. Et af Suveræne skolers mål er at skabe en inkluderende folkeskole. Det enkelte barn skal udvikle kompetencer til at kunne indgå i positive og anerkendende relationer til andre, og til at påtage sig ansvar for både det nære og det store fællesskab. Dette afspejles i de indsatser, der er fokus på. Nedenfor er der en kort præsentation af følgende indsatser i Center for Skoletilbud: 1. Suveræne skoler en inkluderende folkeskole 2. Arbejde efter læringsmål 3. Læringsledelse 4. Pilotprojekt på Bramsnæsvigskolen - udvikling af ressourcecenter 5. Modtageklasser 6. Elevfravær 7. Trivsel Suveræne skoler en inkluderende folkeskole Hvad er indsatsen? Skolerne har, med implementeringen af L-SAM, arbejdet målrettet med udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, der sikrer alle børns trivsel og læring. Et fælles kompetenceløft af alle ansatte på skoleområdet blev igangsat i Lærere, pædagoger og ledere samt medarbejdere fra PPR har deltaget i fælles oplæg på de enkelte skoler samt træningsgange i teams. Der har desuden været afholdt særskilte kurser for tovholdere og årlige kurser for nye medarbejdere. Kompetenceudviklingsforløbet har bidraget med både teori og viden samt træning i praksis. Forløbet er gennemført i tæt samarbejde med Professionshøjskolen UCC. Side 18 af 42

241 Hvorfor denne indsats? L-SAM anvendes til at udvikle læringsmiljøerne og det pædagogiske arbejde. Modellen stiller skarpt på de faktorer, som er med til at fastholde børn i udsatte positioner og på de ressourcer, styrker og potentialer, der er i barnet og i omgivelserne. Modellen bidrager til at, at de fagprofessionelle får udvidet de fortællinger og forståelser, der er af børn, situationer, muligheder og begrænsninger der er et stærkt fokus på kommunikationen at gøre tynde problemmættede fortællinger tykkere og rigere på ressourcer, muligheder og håb. L-SAM styrker et fælles sprog og sikrer systematik i det tværfaglige fællesskab i arbejdet med problemfelter for grupper af børn eller enkelte elever. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi er tydelige omkring vores inkluderende menneskesyn i vores adfærd og kommunikation Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/ status? En spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger blev gennemført i juni Formålet med evalueringen var bl.a. at afdække, hvordan implementeringen forløber, og hvilken effekt arbejdet med L-SAM har. Følgende var væsentlige opmærksomhedspunkter og blev vigtige i det fortsatte arbejde: L-SAM analyserne gør en forskel for elevernes læring, udvikling og trivsel. L-SAM er med til at kvalificere sprog og samarbejde om pædagogiske problemstilling L-SAM bidrager til at udvide fortælling om og forståelser af børn, situationer, muligheder og begrænsninger L-SAM møderne organiseres hensigtsmæssigt på skolen I skoleåret er der fokus på individuelle forløb tilpasset den enkelte skoles behov for sparring i forhold til implementeringen af L-SAM i praksis. De målrettede skoletilpassede forløb varetages i samarbejde med UCC. Der arbejdes fortsat med vedligehold af viden og værktøjer, træning af tovholderfunktionen samt introduktionskurser for nye medarbejdere. Der er i forbindelse med læringsledelsesprojektet (se side 21) udviklet en L-SAM til analyse af elevernes læring. Side 19 af 42

242 Arbejde efter læringsmål Hvad er indsatsen Forskning viser, at god og effektiv undervisning er undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og tydelige læringsmål sat her ud fra, så den enkelte elev ved, hvad det er, han/hun skal lære. Alle elever undervises ud fra Fælles Forenklede Mål i de forskellige fag. De læringsmål der sættes for det enkelte forløb er ikke nødvendigvis identiske for alle. Læringsmålene kan gradueres i for eksempel 3 niveauer; begynder, øvet og ekspert - niveauer. Derved kan den enkelte elev udfordres med mål, det er muligt at opfylde. Under forløbet kigger læreren efter tegn på læring hos eleven og giver feedback, og der evalueres løbende for at se, om eleverne når deres læringsmål. For at understøtte arbejdet med at gennemføre målstyret undervisning er KMD Educa indført som digital læringsplatform. Hvorfor denne indsats? Inklusion handler om at være både fysisk, socialt og fagligt inkluderet. Når der arbejdes med tydelige læringsmål, der er gradueret efter elevernes forudsætninger, sikres det, at alle elever bliver udfordret passende. Målstyret undervisning bidrager til et inkluderende læringsmiljø, idet alle elever derved får en mulighed for at indfri de krav, der stilles i undervisningen, og de får en oplevelse af at lykkes i undervisningen. I arbejdet med Educa følges den enkelte elevs målopfyldelse tæt. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? Der har i skoleåret været afholdt kurser for lærerne i at formulere læringsmål ud fra Fælles Forenklede Mål. Læringsvejlederne har ligeledes arbejdet med dette på Læringsledelseskurset i skoleåret Alle undervisere på skolerne har været på workshops i brugen af Educa, og der er desuden etableret et Educa-netværk i Lejre Kommune, som mødes med Educaudviklerne fra KMD til sparring og videreudvikling af Educa. Efter en intensiv opstart viser de kvartalsvise Educa-netværksmøder, at de ansatte i stigende grad anvender Educa, som en naturlig del af deres undervisning. Ligeledes er Educa særlig anvendeligt i forhold til arbejdet med læringsmål og til at kunne følge elevernes progression. Side 20 af 42

243 Læringsledelse Hvad er indsatsen? Med støtte fra A.P. Møller Fonden er et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere og skolernes ressourcepersoner i læringsledelse afholdt i perioden juni 2015 juni Skolernes ressourcepersoner er i forløbet uddannet til at varetage en nøglefunktion som læringsvejleder på de enkelte skoler. Læringsvejlederne skal understøtte klasseteamets arbejde med målstyret læring ved hjælp af en coachende og faciliterende tilgang, der medvirker til refleksion over undervisningens mål, tiltag, tegn på læring og evaluering. Der har deltaget 75 på kompetenceudviklingsforløbet og ca. 360 lærere og pædagoger med timer i skolen deltog på Kick off arrangementet i august Samme deltagerkreds er med på det afsluttende Kick in den 28. juni Hvorfor denne indsats? Skolerne skal kunne følge og fremme elevernes læringsprogression bedre. At understøtte en organisatorisk udvikling på alle skolerne, som fremmer elevers trivsel og læring. Skolen bliver bedre til at forstå, hvad der skaber læring for den enkelte elev og den enkelte i fællesskabet. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? Forløbet er gennemført, og de enkelte skoler har lagt planer for, hvordan kompetenceforløbets indhold og arbejdsmetoder kan anvendes på skolen. Der vil således fortsat blive arbejdet med forankring af læringsledelse i praksis i i samarbejde med læringskonsulenter fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Pilotprojekt på Bramsnæsvigskolen - udvikling af ressourcecenter Hvad er indsatsen? Der er i samarbejde med ekstern konsulent gennemført et pilotprojekt på Bramsnæsvigskolen med henblik på udvikling af skolens eksisterende ressourcecenter. Arbejdet med udvikling af pilotprojektet blev påbegyndt i december 2014 og selve afprøvningen af den nye model blev påbegyndt september Side 21 af 42

244 Hvorfor denne indsats? Der skal skabes tydelige strukturer, rammer og gennemsigtighed for ressourcecenterets arbejde samt, at ressourcecenteret understøtter og bidrager til kvalificering af arbejdet med alle børns læring og trivsel. Ressourcecenteret skal arbejde med en tidlig forebyggende indsats, så vi undgår børn ekskluderes af klassefælleskabet. Det vil sige at løsningerne skal ske så tæt på barnet som muligt. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? Procedure og arbejdsgange er blevet tydeligere for alle fagprofessionelle på skolen. Der er udarbejdet en model for samarbejdet omkring børn med behov for en særlig indsats. Denne model styrker det interne samarbejde på skolen samt det tværfaglige samarbejde med blandt andet PPR. Bramsnæsvigskolen er i gang med at implementere modellen og omorganisering i praksis. Erfaringerne herfra bruges til implementering af modellen på de øvrige skoler i Lejre Kommune. Arbejdet forventes påbegyndt i skoleåret Modtageklasser Hvad er indsatsen? Oprettelse af modtageklasser samt udarbejdelse af indskrivnings- og overgangsprocedure til klasserne. Arbejdet blev påbegyndt februar Modtageklasser blev oprettet august 2015 på Hvalsø Skole. Folkeskolelovens 5 og Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog foreskriver at nyankommne elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen i folkeskolen kan deltage i den almindelige undervisning, skal tilbydes såkaldt basisundervisning. I Lejre Kommune foregår denne basisundervisning i modtageklasserne på Hvalsø Skole. Fokus i undervisningen er på faget dansk, og der undervises i de fire kompetenceområder: Læsning, skrivning, lytning og tale. Fælles Forenklede Mål for de andre fag skal i videst mulig omfang indgå i basisundervisningen. Når eleven vurderes til at være klar til at gå i den almindelige distriktsskole, følges den vedtagne overgangsprocedure. En elev går mest ideelt i 3-6 måneder i modtageklassen og højst 2 år. Side 22 af 42

245 Hvorfor denne indsats? Formålet med oprettelsen af modtageklasserne var at sikre, at eleverne har de nødvendige danskkundskaber til at kunne indgå i undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse. Et vist niveau af sproglige kompetencer i dansk er nødvendigt for at kunne være inkluderet både socialt og fagligt. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? Der er oprettet tre modtageklasser dækkende skoleforløbet klasse på Hvalsø Skole, som er kommet godt fra start. Ligeledes er der udarbejdet indskrivningsog overgangsprocedure. Procedurerne bidrager til at skabe overblik over, hvem der har hvilke opgaver og ansvar i Lejre Kommune, når tosprogede børn kommer til kommunen. Pr. 5. september 2015 var der 34 elever indskrevet i modtageklasserne, og i maj 2016 er der 42 elever. 1. maj blev der udsluset 3 elever til almindelig undervisning på distriktsskole. Ved skolestarten udsluses yderligere 6 elever. Elevfravær Hvad er indsatsen? En procedure ved elevfravær, som er ens for alle skoler i Lejre Kommune, og som en tidlig indsats opfanger bekymrende fravær og beskriver, hvordan vi håndterer det på skolerne. Hvorfor denne indsats? I skolevisionen for Lejre Kommunes suveræne skoler har vi fokus på nærvær og tilstedeværelse. Samtidig ønsker vi at skabe god og rettidig kommunikation mellem skole og hjem i forbindelse med alt elevfravær (lovligt, sygdom og ulovligt). Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig indsats skal der være opmærksomhed på begyndende og bekymrende fravær jo tidligere indsats, jo større mulighed for at skabe forandring. Vi ved, at fravær kan have alvorlige konsekvenser og at der er sammenhæng mellem fravær, resultater og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Fravær giver tabt læring, som er svær at indhente. To fraværsdage om måneden bliver til 20 Side 23 af 42

246 skoledage på et år, hvilket bliver til et helt skoleår over et skoleliv. Fravær marginaliserer så klassen holder op med at stole på den fraværende elev, som lukkes ude af både det faglige og det sociale fællesskab og isoleres. En analyse af fravær i folkeskolen viser, at elever, der er mere væk fra skolen, får lavere karakterer ved prøverne. Analysen viser også, at elever med højere karakterer og mindre fravær har større sandsynlighed for at begynde på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter, de afslutter folkeskolen, og samtidig har de også større sandsynlighed for fortsat at være i gang med ungdomsuddannelsen måneder efter, de er startet. Udover at være et selvstændigt problem er bekymrende skolefravær et muligt tegn på, at et barns udvikling og trivsel er i risiko. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Hvad er opnået/status? Proceduren er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Center for Børn, Unge & Familie og Center for Skoletilbud, og er i februar/ marts 2016 besluttet og iværksat. Det er for tidligt at konstatere effekten af proceduren. Trivsel Hvad er indsatsen? Det er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle kvaliteten i folkeskolen, at børnenes trivsel på de enkelte skoler følges tæt. For at understøtte dette indfører alle skoler klassekonferencer, som minimum en gang årligt, hvor relevante voksne og en ledelsesrepræsentant omkring en klasse samles til en systematisk drøftelse af alle børn i klassen. Data fra den nationale trivselsmåling indgår i klassekonferencen. På alle skolerne i Lejre Kommune udarbejder ledelsen i samarbejde med skolebestyrelse og andre relevante fora en Trivselspolitik, som sætter mål og rammer for arbejdet med trivsel på skolerne. Trivselspolitikken skal være tilgængelig på hjemmesiden. Alle skolerne i Lejre Kommune deltager desuden i den årlige nationale trivselsdag i marts måned. Hvorfor denne indsats? Et af folkeskolereformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. Elever der trives, og er en del af læringsfællesskabet, lærer bedre og mere. Klassekonferencerne er en del af skolens samlede evaluering og planlægning, hvor klassens og elevernes generelle faglige og sociale udvikling diskuteres på Side 24 af 42

247 baggrund af den daglige undervisning, resultater af trivselsmålinger og resultater fra faglige test. Klassekonferencerne skal sikre et fokus på den enkelte klasse og den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling, så undervisningen kan kvalificeres, og ressourcerne fordeles optimalt. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi arbejder aktivt for at skabe berigende fællesskaber for alle børn, unge og voksne Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/ status? Skolerne er i gang med udvikling af klassekonferencer, hvor der systematisk arbejdes med både den enkelte elev samt klassens trivsel og faglige udvikling. Arbejdet med Trivselspolitikken er ligeledes i gang på de enkelte skoler. Opsamling på indsatser i Center for Skoletilbud Ovenstående inklusionsindsatser på Lejre Kommunes skoleområde understøtter, at det enkelte barn så vidt muligt kan indgå i fællesskabet i den almene folkeskole. Der hvor det ikke kan lade sig gøre, visiteres til specialtilbud der i højere grad tilgodeser det enkelte barns særlige behov. Det prioriteres at bruge tilbud, der er så tæt på barnets bopæl som muligt, så barnet bevarer tilknytning til lokalområdet. Vi arbejder løbende med at udvikle viden og redskaber, der skaber inkluderende fællesskaber, der sikrer alle elevers trivsel og læring. Det, der virker godt, vil vi gøre mere af, og vi vil blive dygtige til at italesætte de fremskridt, vi ser for den enkelte elev. Side 25 af 42

248 Indsatser i Center for Børn, Unge & Familie Med det nye CBUF har Lejre Kommune samlet de sundhedsmæssige, pædagogiskpsykologiske og sociale tilbud til børn og unge i en afdeling. Centeret arbejder med inkluderende sammenhængende indsatser og koordinering i tæt samarbejde med børn, unge og familier og hele almenområdet. Der er etableret nye samarbejdsformer og tiltag som kan styrke indsatser for børn, unge og forældre, i retning mod rettidig indsats, læring, udvikling og trivsel, såvel i relation til myndighedsopgaver, som i relation til forebyggelse og tidlig indsats. Centrets opgave er at bidrage til udvikling af inkluderende fællesskaber for børn og unge samt forebygge fravær i skolen, kriminalitet og mistrivsel. Nedenfor er der en kort præsentation af følgende indsatser i Center for Børn, Unge & Familie: 1. Ressourcepædagogerne 2. PPR 3. Modtagelse af nyankomne flygtningefamilier 4. Børne- og ungerådgivningen - støtte til unge årige med særlige behov 5. Børne- og ungerådgivningen - Frontteamet 6. Sundhedsplejen ambulatorium for overvægtige børn og unge 7. ICS-modellen Ressourcepædagogerne Hvad er indsatsen? I Lejre Kommune har ressourcepædagogerne en væsentlig rolle i inklusionsarbejdet. Deres indsats bidrager til den forbyggende, tværgående og tidlige indsats for børn og unge i udsatte positioner. Ressourcepædagogerne arbejder bl.a. med socialtræning, legetræning og opbygning af relationer. Som led i at understøtte et mere fokuseret arbejde med inklusion af børn og unge med særlige behov i almen området nytænkte Lejre Kommune i 2015 bl.a. det daværende støttepædagogkorps. Støttepædagogerne ændrede navn i perioden til ressourcepædagoger. Hvorfor denne indsats? Ressourcepædagogernes arbejde har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen omkring det enkelte barn eller børnegruppen. De er relationsskabere og har til formål at guide børn, som er i udsatte positioner, hvor de enten allerede er ude af fælleskabet eller er på vej til at blive ekskluderet. Side 26 af 42

249 Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Hvad er opnået/status? Nytænkningen af det tidligere støttepædagogkorps har resulteret i en mere fokuseret ressourceorienteret indsats og opgave i at bidrage til et inkluderende børn- og læringsmiljø i tæt samarbejde med lærere og pædagoger på almenområdet. PPR Hvad er indsatsen? I Lejre Kommune understøtter PPR det tværgående samarbejde om at skabe berigende børne- og læringsmiljøer i kommunens skoler og dagtilbud. PPR yder konsultativ bistand til netværket omkring et barn/ung, afholder samtaleog gruppeforløb med barn/forældre/familie samt tilbyder rådgivning/udredning og supervision for enkeltpersoner såvel som i grupper. PPR har ligeledes til opgave at opkvalificere fagpersonalet i forhold til både specifikke og generelle problemstillinger omkring børn fx omkring stammen, autisme og sanser i leg og aktivitet. Hvorfor denne indsats? Idet Lejre Kommunes skoler og dagtilbud i højere grad skal udvikle bredere og differentierede lærings- og udviklingsmiljøer og i mindre grad iværksætte individualiserede indsatser over for enkelte børn, har PPR en betydende rolle i forhold til at understøtte inklusionsarbejdet. PPR understøtter udviklingen hen imod en mere inkluderende pædagogik på 0-18 års området og en styrkelse af fællesskaberne. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? Som led i afholdelse af samtale- og gruppeforløb, har PPR bl.a. tilrettelagt kurser og gruppeforløb, som afspejler borgernes aktuelle behov (fx stammenetværk og søskendegrupper). Med henblik på opkvalificering af fagpersonalet og understøttelse af deres arbejde med inklusion afholder PPR kurser og Side 27 af 42

250 undervisning ud fra aktuelle behov (eksempelvis autisme). PPR medvirker til implementeringen af L-SAM på skole- og dagtilbudsområdet og understøtter herigennem det tværfaglige og helhedsorienteret arbejde på børneområdet. Modtagelse af nyankomne flygtningefamilier Hvad er indsatsen? Der er ansat to familiekonsulenter i Familiehuset, hvis indsats målretter sig til nyankomne boligplacerede flygtningefamilier i Lejre Kommune. Formålet med denne indsats er, at sikre en hurtig integration af disse familier i Lejre, herunder at børnene allerede fra start tilknyttes dag- og skoletilbud, at familien oplyses om sociale tilbud i kommunen, hjælpes til netværksdannelse og sikres tæt opfølgning i forhold til hele familiens og særligt børnenes integration og inklusion i nærmiljøet. Familiekonsulenterne samarbejder tæt med dag- og skoletilbud, herunder giver sparring og vejledning til personale, samt understøtter indskrivning af barnet i tilbud og følger tæt op på barnets trivsel. Hvorfor denne indsats? For at sikre en helhedsorienteret og tidlig integration og inklusion af nyankomne flygtninge i Lejre, samt forebygge at disse familier marginaliseres, samt at børnenes eventuelle særlige behov opdages og støttes tidligt. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi giver plads til mangfoldighed, og vi udfordrer fællesskaber til at favne forskellighed Hvad er opnået/status? Der er skabt større tryghed og viden i dag- og skoletilbud for personalet i forhold til at modtage nyankomne flygtningebørn samt en bedre støtte til forældresamarbejdet. Der er udviklet en ensartet praksis i forhold til at dække de nyankomne flygtningefamiliers behov for hjælp til integrationen i nærmiljøet. Børne- og ungerådgivningen - støtte til unge årige med særlige behov Hvad er indsatsen? Ansættelse af to interne kontaktpersoner i henholdsvis 2015 og 2016 til at støtte unge årige med særlige behov for støtte. Side 28 af 42

251 Hvorfor denne indsats? Formålet med denne indsats er at skærpe arbejdet med unge, med særlige behov, hvor de særlige behov ofte knytter sig til manglende/sporadisk skolegang, marginalisering i forhold til deltagelsesmuligheder i fællesskaber m.v. De interne kontaktpersoner er fastansatte i Lejre Kommune og dermed tæt knyttet på strategier og visioner. Deres individuelle arbejde knytter sig til en ramme udstukket af myndighedsrådgiver, men det overordnede formål er altid, så vidt det er muligt at sikre, at den unge forankres i almensystemet i nærmiljøet, både hvad angår skoletilbud, fritidsaktiviteter samt netværksdannelse. Formålet er hjælp til selvhjælp. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion I Lejre Kommune møder vi alle borgere med blik for det enkelte menneskes ressourcer, muligheder og fremtidsmuligheder Vi ser menneskelige fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet Hvad er opnået/status? Kontaktpersonerne arbejder i miljøet med de unge og forsøger at skabe en tæt kontakt til kommunens skoler, samt yde råd og vejledning til personale i forhold til at sikre en stabil skolegang. Børne- og ungerådgivningen - Frontteamet Hvad er indsatsen? Der er i 2015 oprettet et Frontteam, hvor formålet er at yde sparring, råd og vejledning til dag- og skoletilbud i forbindelse med underretninger. Frontteamet samarbejder tæt om den nye fraværsstrategi (se afsnittet om elevfravær under Center for Skoletilbud i denne rapport), samt gør en øget indsats for at sikre en så tidlig og forebyggende indsats i familier, med udsatte børn og unge. Disse indsatser kan både være forankret i familien selv og netværket omkring, herunder også det professionelle netværk som skoler og daginstitutioner, PPR, SSP eller frivillige tilbud. Når barnets/den unges særlige behov for støtte er afdækket i børne- og ungerådgivningen, undersøges det i vides muligt omfang, hvilke ressourcer, der ligger i familien og det øvrige netværk til at afhjælpe og støtte op om disse behov. Ligeledes er der fokus på, så vidt muligt at bevare barnet/den unge i nærmiljøet også når en anbringelse ikke kan undgås. Her afdækkes familiens øvrige familie og netværk også i forhold til at sikre, at barnet så vidt muligt bevarer tilknytning til nærmiljøet. Side 29 af 42

252 Alle rådgiverne i børn og ungerådgivningen arbejder tværfagligt og samarbejder tæt med dag- og skoletilbud, PPR, Sundhedspleje, SSP og UU for at fremme en helhedsorienteret og koordineret indsats omkring barnet/den unge. Først når der har været en tæt koordinering med skole og PPR i forhold til at sikre, at alt er afprøvet, kan skole-dagbehandling jf. servicelovens 52 iværksættes. Hvorfor denne indsats? Formålet er, at sikre en tidlig, forebyggende og tværfaglig koordineret indsats, hvor barnet i videst mulig omfang forbliver inkluderet i nærmiljøet, herunder i dag- og skoletilbud. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Hvad er opnået/status? Ovenstående er en løbende proces, hvor der fortsat er plads til forbedring i forhold til et endnu tættere samarbejde med dag- og skoletilbud. Sundhedsplejen ambulatorium for overvægtige børn og unge Hvad er indsatsen? Sundhedsplejen i Lejre Kommune har udviklet et ambulatorium for overvægtige børn og unge, ud fra overlæge Jens Christian Holms metode, viden og erfaringer fra Enheden for overvægtige børn og unge på Børneafdelingen på Holbæk sygehus. Her tilbyder sundhedsplejen rådgivning til overvægtige børn og unge og deres familier i alderen 3-18 år. Det er børn og unge med et højt BMI eller børn og unge med en kraftig vægtstigning over kort tid, som kan henvises hertil. Det sker enten ved, at forældrene selv henvender sig til sundhedsplejen eller gennem den praktiserende læge, skolesundhedsplejersken, skolelærer, pædagoger i daginstitutioner eller dagplejen. Hvorfor denne indsats? Overvægtige børn kan være i risiko for at blive ekskluderet af fællesskabet blandt andet på grund af mobning. Desuden har overvægtige børn og svært overvægtige børn også meget større risiko for at udvikle livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar sygdomme, fedtlever, cancer m.v. Side 30 af 42

253 Formålet med ambulatoriet er at tilbyde familier en samlet indsats i nærområdet, så den enkelte barn/ung så tidligt som muligt får hjælp til at ændre livsstil og dermed mindske risikoen for permanent overvægt senere i livet samt for eksklusion af fællesskabet. I ambulatoriet informeres familien om betydningen af sund kost og motion, der bliver udarbejdet en individuel handleplan for den enkelte familie. Motiverende samtaler og en tæt kontakt er omdrejningspunktet for arbejdet i enheden. Børn og unge som ikke opnår positive resultater i form af vægttab eller vægtstabilisering henvises videre til børneafdelingen på Holbæk sygehus. Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi ser menneskelige fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet Hvad er opnået/status? Sundhedsplejen har løbende 30 familier igennem ambulatoriet ad gangen. Set på resultaterne igennem det sidste halvandet år, har dette tiltag i kommunen haft en positiv effekt. Langt de fleste børn og unge har formået at tabe sig, nogen hurtigere end andre. De går i ambulatoriet i gennemsnit mellem et halvt til halvandet år. Når barnet eller den unge afslutter i ambulatoriet følger sundhedsplejersken på den enkelte skole op på indsatsen i et tæt samarbejdet med forældrene. Integrated Children's System (ICS) Hvad er indsatsen? ICS-modellen er en model, der anvendes af socialrådgiverne i deres perspektiv på børns udvikling, og hvad der påvirker børns udvikling og udviklingsmuligheder i forbindelse med 50- og 51-undersøgelsen (jf. lov om social service). Modellen har fokus på beskrivelse af et barns udvikling i et interaktions- og samspilsperspektiv. Det vil sige, at barnets udvikling skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet og familien indgår i. Hvorfor denne indsats? Lejre Kommune anvender ICS-modellen for at sikre en systematisk og helhedsorienteret vurdering af et barns situation. ICS har til formål både at kortlægge barnets ressourcer og barnets behov og ser barnet i dets sociale kontekst snarere end at fokusere alene på barnets problemer. ICS-modellen understøtter de fagprofessionelles fokus på inkluderende faktorer ud fra en helhedsbetragtning af barnets situation. Side 31 af 42

254 Hvordan kobler indsatsen sig til inklusionsvisionen? Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion Vi vil udvikle vores kompetencer Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Hvad er opnået/status? Modellen anvendes i alle nye sager i forbindelse med en 50 undersøgelse. Opsamling på indsatser i Center for Børn, Unge & Familie De beskrevne indsatser i Center for Børn, Unge & Familie understøtter inklusionsarbejdet for Lejre Kommunes børn og unge med særlige behov. Dette sker både via et forpligtende samarbejde på tværs af fagområderne samt i dialog med familierne på en konstruktiv, støttende og motiverende måde, som bidrager opgaveløsningen. Der arbejdes med respekt for den enkelte families situation og støtten tage altid udgangspunkt i det enkelte barns behov. Der fastholdes ingen indsatser uden løbende dokumentation for en positiv udvikling over tid i det enkelte barns situation. Side 32 af 42

255 2. Benchmarking af inklusion og nøgletal Med afsæt i den nationale målsætning om 96 % inklusion af alle børn og unge i folkeskolen, præsenteres her relevante nøgletal på skoleområdet samt udviklingen i disse fra Kvalitetsrapport I henhold til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 skal der Lejre Kommune hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for folkeskolerne med afsæt i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem LIS. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af de nationale og kommunale mål samt en gennemgang af de vigtigste indikatorer på folkeskoleområdet. Kvalitetsrapporten skal godkendes i kommunalbestyrelsen. Inklusionsgrad i Lejre Kommune sammenlignet med landstal - UVM Undervisningsministeriet har udvalgt nogle særlige områder, som alle kommuner skal følge et af disse er inklusionsgraden. Inklusionsgraden angiver, hvor stor en andel af eleverne, som er inkluderet i den almindelige undervisning. Udviklingen i inklusionsgraden de sidste tre år har i Lejre Kommune været meget stabil og har ligget på de knap 95 %. Til sammenligning ses en svag fremgang på landsplan i perioden , hvilket ses i tabellen nedenfor. Hele Lejre Kommune landet ,6% 94,7% ,8% 95,0% ,8% 95,2% KL s nøgletal Segregeringsgrad ifølge FLIS (Fælleskommunalt ledelsesinformationssystem): Andel elever fra egen kommune, der går i specialklasser på folkeskoler og specialskoler, kommunale ungdomsskoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud, klasse. Tallet for Lejre Kommune er i ,4%, mens det på landsplan ligger på 4,84%. Med inklusionseftersynet maj 2016 lægges op til, at man dropper inklusionsmålsætningen på 96 procent og i stedet for går efter at have fokus på, Side 33 af 42

256 at det enkelte barn har ret til fagligt og trivselsmæssigt at udvikle sig. Ifølge minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), skal der fremover være mere fokus på det enkelte barns udvikling og mindre fokus på tal og målsætninger. Karaktergennemsnit for afgangselever i Lejre Kommune sammenlignet med landsgennemsnit I Lejre Kommune har karaktergennemsnittet for 9. klasses afgangselever over de sidste tre år været stigende både inden for de bundne prøver, i dansk og i matematik. Denne tendens ser man også på landsgennemsnittet dog er stigningen ikke så stor her, som i Lejre Kommune. Nedenfor ses karaktergennemsnittet i Lejre Kommune sammenlignet med landsgennemsnit. Karaktergennemsnit 9. klasse Kommunegennemsnit - bundne prøver 7,0 6,9 7,2 Landsgennemsnit - bundne prøver 6,7 6,7 6,9 Kommunegennemsnit - dansk 6,7 6,7 7,1 Landsgennemsnit dansk 6,7 6,7 6,8 Kommunegennemsnit matematik 6,9 6,6 7,5 Landsgennemsnit matematik 6,6 6,5 6,9 Lejre Kommunes elever i special- og almentilbud fra til Tabellen viser antallet af elever, der går i skole i specialtilbud. Der er et fald i tallet fra på knapt 4%. Der er et øget brug af egne specialtilbud. Specialtilbud klasse pr. 5. sept. Egne specialklasser Egne specialskoler Fremmede specialklasser Fremmede specialskoler Landsdækkende Dagbehandlingstilbud I alt Børn i skoledistrikt % i specialtilbud* ,92% ,89% ,54% ,68% ,78% *Procent af alle skolebørn i distriktet. Side 34 af 42

257 Opsamling på benchmarking af inklusion og nøgletal Lejre Kommune er tæt på det nationale mål om, at 96% af eleverne skal være inkluderet i folkeskolen. Karaktergennemsnittet for Lejre Kommunes afgangselever ligger i de bundne prøver, i dansk samt i matematik over landsgennemsnittet for skoleåret Fra har der været et fald i antallet af elever, der går i specialtilbud. Der er et øget brug af egne specialtilbud. Side 35 af 42

258 3. Brugertilfredshedsundersøgelser og fokusgruppeinterview Brugertilfredshedsundersøgelser Lejre Kommune har gennemført brugertilfredsundersøgelser på både skole-og dagtilbudsområdet. Undersøgelserne blev gennemført i perioden fra den 24. november til den 15. december 2015 med en svarprocent på 25% for skoleområdet og 29% for dagtilbudsområdet. Formålet med brugertilfredshedsundersøgelserne var at få forældrenes oplevede tilfredshed på forskellige områder med deres barns dagtilbud og skole. I nedenstående er der inddraget de dele af brugertilfredshedsundersøgelserne fra både skole-og dagtilbudsområdet, som kan indkredse inklusionsarbejdet med henblik på at få forældrenes oplevelse at deres børns trivsel og læring. Brugertilfredshedsundersøgelsen på skoleområdet I Lejre Kommune oplever 85% af forældrene til børn i folkeskolen, at deres barn i høj eller i nogen grad er en del af fællesskabet. 10% af forældrene svarer, at deres barn i mindre grad eller slet ikke er en del af fælleskabet. På spørgsmålet om forældrene oplever, at deres barn har mindst en fortrolig ven, svarer 80% i høj eller nogen grad, mens 1 % svarer i mindre grad eller slet ikke. Side 36 af 42

259 På spørgsmålet om hvor tilfreds forældrene er med lærernes og pædagogernes arbejde med at få deres barn til at føle sig tryg og glad svarer 68% i høj eller nogen grad, mens 16% svarer i mindre grad eller slet ikke. Brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet I Lejre Kommune oplever 91% af forældrene til børn i dagtilbud, at deres barn i høj eller i nogen grad er en del af fællesskabet. 5% af forældrene svarer, at deres barn i mindre grad eller slet ikke er en del af fællesskabet. På spørgsmålet om forældrene oplever, at deres barn har mindst en fortrolig ven svarer 74% i høj eller nogen grad, mens 9% svarer i mindre grad eller slet ikke. 83% af forældrene er meget tilfredse/tilfredse med personalets indsats i dagtilbuddene med at udvikle børnenes sociale kompetencer, og 4% er utilfredse med indsatsen. 76% af forældrene svarer, at de er meget tilfredse/tilfredse med personalets indsats for alle børns trivsel og udvikling, mens 5% er meget utilfredse/utilfredse. Opsamling på brugertilfredshedsundersøgelser Der er kommet besvarelser fra knap 800 forældre til elever i folkeskolen. Besvarelserne viser, at forældre til knap 80 børn svarer, at deres barn i mindre grad eller slet ikke er en del af fællesskabet og forældre til 95 børn svarer, at deres barn i mindre grad eller slet ikke kan siges at have en fortrolig ven. Der er kommet besvarelser fra 308 forældre til børn i dagtilbud. Forældrene til 5 børn svarer at deres barn i mindre grad eller slet ikke er en del af fællesskabet og 9 forældre svarer, at deres barn i mindre grad eller slet ikke kan siges at have en fortrolig ven. Side 37 af 42

260 Fokusgruppeinterview med fagprofessionelle Lejre Kommune har via indsatsen +DIG i perioden august 2015 til januar 2016 afholdt fire fokusgruppeinterview og en række andre typer interview med fagfolk fra skoler, dagtilbud, SFO er, sundhedsplejersker, SSP, Familiehuset, PPR og UU Lejre/Roskilde. Disse havde til formål at få de fagprofessionelles oplevelse af, hvilke indikatorer der tegner sig for børn og unge, som er i risikozonen for at blive ekskluderet fra fælleskabet. De relevante dele af fokusgruppeinterviewene vil her blive præsenteret med fokus på, hvordan fagfolk oplever mistrivsel og ensomhed blandt børn og unge i Lejre Kommune. Sundhedsplejerskerne Ensomhed fylder meget men er dog sjældent det, der i sig selv giver anledning til opmærksomhed Nogle børn kan gå under radaren før nogle opdager, at der er et problem Nogle børn oplever at stå udenfor fællesskabet både i skolen og i fritiden og er præget af fx familierelaterede problemer, som påvirker deres muligheder for at være med socialt set. Skolerne og SFO Kommunen har mange tiltag, der har som formål at spotte og hjælpe børn og unge, som har brug for et pusterum eller en voksen, der lytter til dem Trods mange muligheder for fritidsaktiviteter i kommunen får vi ikke altid inviteret de børn ind, der har et særligt behov for at blive en del af de inkluderende fællesskaber Klasselærerne og SFO-ledere udtrykker, at der ikke i praksis altid er de fornødne ressourcer og tiden til at hjælpe. Daginstitutionerne Nogle børn står på sidelinjen og er ikke med. De hænger eksempelvis op ad de voksne og accepterer, at de ikke er med i legen. De tuller rundt for sig selv. Det kan være udtryk for ensomhed, hvis det står på over længere tid Destruktive lege kan være et tegn på, at et barn ikke har det godt Børn der ikke har et sprog er i risiko for ikke at komme med i fællesskabet Usynlig ensomhed skal opdages tidligt Skilsmisser påvirker børnene rigtig meget på en måde, så de risikerer længerevarende periode med ensomhed der skal gives plads til sorgarbejdet for hele familien Når et barn ændrer dramatisk adfærd, kan det være udtryk for mistrivsel, som har social karakter. Side 38 af 42

261 Dagplejere Ser børn helt ned til to år, som ændrer adfærd. Det kommer til udtryk ved, at børnene har svært ved at indgå i de daglige sociale lege og aktiviteter og i højere grad leger alene. Opsamling på fokusgruppeinterview Generelt peger fokusgrupperne på, at ensomme børn findes alle steder i kommunen og relaterer sig til alle lag i samfundet. Derfor bør indsatser ikke kun have fokus på udsatte familier. De fagprofessionelle oplever, at der er mange relevante initiativer i gang i kommunen i forhold til at spotte og hjælpe børn og unge. Det er alligevel ikke altid, at vi formår at få øje på de børn og unge, der oplever at stå uden for fællesskabet. Der er børn og unge, som vi ikke formår at hjælpe i tide - helt ned i toårsalderen er der børn, som står uden for fællesskabet. Vi kan blive bedre til at få øje på de ensomme børn og unge, bedre til at invitere dem med i fællesskabet og bringe deres ressourcer i spil. Side 39 af 42

262 4. Børnene og de unges oplevelse af deres trivsel i skolen I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en national obligatorisk trivselsundersøgelse, som alle elever i klasse på folkeskoler og specialskoler skal besvare hvert år. De overordnede resultater fremlægges i kvalitetsrapporten for folkeskolerne, mens de enkelte klassers resultater bruges til at arbejde med trivsel lokalt på skolerne. Med afsæt i den første nationale trivselsundersøgelse for skoleåret , samt den nyeste trivselsundersøgelse for skoleåret , vil der her blive præsenteret relevante nedslagspunkter i forhold til inklusion med fokus på elevernes oplevelse af egen trivsel. I Lejre Kommune svarede godt 92% af eleverne i folkeskolerne og specialskolen på trivselsundersøgelsen for skoleåret , og i svarede 95% af eleverne. Der foreligger ikke tal for landsgennemsnittet for skoleåret Der er endnu ikke lavet effektmål for trivsel, da Lejre Kommune gerne vil se resultaterne af trivselsmålingerne over flere år for at kunne vurdere, hvor store udsving der forekommer fra år til år. Lejre Kommunes skolers arbejde med trivsel og med resultaterne fra den nationale trivselsundersøgelse For skolerne skal resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Alle skoler indfører klassekonferencer, som minimum en gang årligt, hvor relevante voksne og en ledelsesrepræsentant omkring en klasse samles til en systematisk drøftelse af alle børn i klassen. Drøftelsen vil både have fokus på elevernes faglige og sociale udvikling på baggrund af den daglige undervisning, resultater af trivselsmålinger og resultater fra faglige test. På alle skolerne i Lejre Kommune udarbejder ledelsen i samarbejde med skolebestyrelse og andre relevante fora en Trivselspolitik, som sætter mål og rammer for arbejdet med trivsel på skolerne. Trivselspolitikken lægges på skolens hjemmeside. Trivselsundersøgelsen består af 20 spørgsmål til eleverne i klasse og 40 spørgsmål til eleverne i klasse. Her er udvalgt tre spørgsmål, der er særligt relevante for denne afrapportering. Side 40 af 42

263 Trivselsspørgsmål klasse Er du glad for din klasse? Nej Ja, lidt Ja, meget Lejre % 30% 67% Lejre % 31% 66% Landsgennemsnit % 26% 71% Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Nej Ja, lidt Ja, meget Lejre % 40% 55% Lejre % 43% 53% Landsgennemsnit % 37% 58% Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? Nej Ja, nogle stykker Ja, de fleste Lejre % 38% 57% Lejre % 38% 56% Landsgennemsnit % 37% 57% Trivselsspørgsmål klasse Er du glad for din klasse? Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Lejre % 3% 18% 42% 38% Lejre % 3% 15% 41% 40% Landsgennemsnit % 3% 17% 40% 39% Andre elever accepterer mig, som jeg er Helt uenig Uenig Hverken Enig Helt enig enig/uenig Lejre % 5% 18% 43% 33% Lejre % 5% 18% 47% 29% Landsgennemsnit % 4% 18% 44% 32% Side 41 af 42

264 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Lejre % 3% 17% 41% 38% Lejre % 2% 15% 39% 42% Landsgennemsnit % 2% 13% 40% 44% Opsamling på trivselsmåling Trivselsundersøgelsen er gennemført over to år første gang i skoleåret Svarprocenten er steget i trivselsundersøgelsen for skoleåret Resultater af trivselsmålinger vil bære præg af at være et øjebliksbillede, så det er det daglige arbejde med trivsel på skolerne, der er afgørende for at lykkes med at sikre større trivsel for alle elever. Skolerne arbejder derfor systematisk med forskellige strategier, værktøjer og redskaber, der kan bidrage til større trivsel for alle elever. Trivsel er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle folkeskolen og involverer både ledelse, medarbejdere, forældre og elever. Skolerne indgår i +DIG-indsatsen, som har til formål at skabe bedre trivsel for børn og unge ud fra en opmærksomhed på, om børn er ensomme og med fokus på inkluderende fællesskaber. +DIG indsatsen spiller godt sammen med skolernes strategier og indsatser samt intentionerne i vision for inklusion. Se også særskilt beskrivelse om Trivsel under Indsatser i Center for Skoletilbud side 21. På landsplan viser trivselsmålingen for skoleåret et generelt positivt billede af elevernes trivsel dette billede er genkendeligt i Lejre Kommune. Der er endnu ikke foretaget en analyse at trivselsmålingen for skoleåret Side 42 af 42

265 Bilag: 7.4. Inklusionsvision Lejre Kommune 2013 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45798/16

266 Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft en oplevelse af, hvad det vil sige at stå uden for et fællesskab? Inklusion handler om stærke fællesskaber, der rummer forskellighed og mangfoldighed i kraft af de mennesker, der udgør fællesskabet også selvom disse mennesker har særlige behov. Det gavner det enkelte menneske, og det beriger fællesskabet som helhed. At arbejde inkluderende er ikke nyt. Fagpersoner på tværs af Lejre Kommune arbejder allerede med inklusion. Det nye er det fokus og den gennemslagskraft, vi ønsker at give dette arbejde: Vi vil kendes som en kommune, hvor det er tydeligt for enhver, at vi tager arbejdet med inklusion alvorligt, og vi vil arbejde for, at det inkluderende menneskesyn er tydeligt i vores professionelle adfærd og i vores kommunikation med borgerne. Inklusion er et fælles anliggende, så vi må arbejde sammen: Ansatte i Lejre Kommune, foreninger, forældre, pårørende og frivillige er vigtige i samarbejdet for at få inklusion til at lykkes. Vi vil formulere og beskrive, hvad inklusion betyder for os, for at inklusionstankegangen kan blive foldet ud i praksis: I skoler og andre uddannelsestilbud, på ældrecentre, i børnehaver, botilbud, på beskæftigelsesområdet og i kommunens forenings- og kulturliv. Det kan du læse om i denne vision, som er den overordnede ramme for inklusion i Lejre Kommune. Formålet med visionen er at skabe en fælles retning for arbejdet med inklusion. Visionen er et pejlemærke for udviklingen af inklusion i Lejre Kommune. Ud fra visionens fokusområder skal de kommende års indsatser i Lejre Kommune prioriteres, så både borgere og fagpersoner får mest mulig gavn af det. Læs med og lad os sammen skabe stærke fællesskaber. - Mette Touborg, Borgmester.

267 Vores vision I Lejre Kommune møder vi alle borgere med blik for det enkelte menneskes ressourcer, udfordringer og fremtidsmuligheder Vi giver plads til mangfoldighed, og vi udfordrer fællesskaber til at favne forskellighed Vi inddrager det aktive og inkluderende civilsamfund Vi ser menneskelige fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet Vi er tydelige omkring vores inkluderende menneskesyn i vores adfærd og kommunikation Vi arbejder aktivt for at skabe berigende fællesskaber for alle børn, unge og voksne Side 2 af 6

268 Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion I Lejre Kommune skal borgerne opleve tværgående sammenhæng og en rød tråd i den kommunikation og behandling, de får - uanset hvilken del af den kommunale organisation, de møder. Vores tilbud til borgerne skal basere sig på et helhedsorienteret menneskesyn. Vi har fokus på det enkelte menneskes ressourcer og muligheder for at indgå i meningsfyldte fællesskaber med andre. Det betyder, at: Vi samarbejder på tværs af Lejre Kommunes organisation for at understøtte inklusionsarbejdet. Det er både en ret og en pligt for os at deltage i samarbejdet om at fremme tværgående, helhedsorienteret inklusion. Vi arbejder tværfagligt i respekt for, at det menneske, vi møder, ikke nødvendigvis passer i vores organisatoriske og faglige kasser. Vi vurderer altid borgerens muligheder for at kunne være en del af både kommunale og civile fællesskaber. Det gør vi for at skabe de bedst mulige betingelser for borgerens trivsel og udvikling i et meningsfuldt fællesskab med andre. Vi understøtter, at den enkelte borger indgår i fællesskabet i en så stor udstrækning, som det kan lade sig gøre. Det gør vi for at modvirke negativ eksklusion, som har store menneskelige omkostninger. Som fagfolk i Lejre Kommune går vi i dialog med borgerne på en konstruktiv, støttende og motiverende måde. Vores afsæt er, at god dialog med borgerne udvikler vores opgaveløsning. Civilsamfundet, politikere og ansatte samarbejder omkring at styrke og udvikle inklusionskultur i alle sammenhænge. Side 3 af 6

269 Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Vi vil se på, om vi bruger pengene rigtigt, og om fagligheden og kvaliteten er tilfredsstillende. På den måde vil vi sikre, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris i de tilbud, vi giver borgerne. Det betyder, at: Vi vurderer, om udgifterne forbundet med det tilbud, vi giver den enkelte borger, står mål med kvaliteten i tilbuddet og fremdriften i borgerens udvikling. Vi er opmærksomme og handlingsparate, når en borger barn eller voksen - er på vej mod eksklusion. For at undgå en negativ udvikling for borgeren, prioriterer vi en forebyggende og tidlig indsats, der også tager højde for unødvendigt fordyrende forløb. Når vi vurderer indsatser og tilbud til den enkelte borger, tager vi udgangspunkt i, at det har værdi for det enkelte menneske at være inkluderet i almenområdet. Vi visiterer kun væk fra almenområdet, hvis det er sandsynligt, at der er udviklingsmæssige og økonomiske fordele ved denne løsning. Side 4 af 6

270 Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber I Lejre Kommune arbejder vi systematisk med at dokumentere effekten af vores inklusions-indsats. Vi vil synliggøre de fremskridt, vi ser, og vi vil reagere, når en positiv udvikling udebliver. Borgerne skal opleve, at de tilbud de får fra Lejre Kommune er baseret på vores indhentede viden og erfaring med inklusion. Det betyder, at: Når vi træffer faglige vurderinger og beslutninger, inddrager vi så vidt muligt viden, der er baseret på erfaring og dokumentation. Vi sætter ord på fremskridt og udvikling, som vi observerer i vores daglige arbejde. Dér hvor det giver mening, arbejder vi med at synliggøre og dokumentere effekter og resultater. Vi udvikler, deler og anvender viden om vores egne indsatsers effekt med henblik på at skabe en endnu bedre inkluderende praksis. Vi opretholder ingen indsatser uden løbende dokumentation for en positiv udvikling over tid i den enkelte borgers situation. Side 5 af 6

271 Vi vil udvikle vores kompetencer I Lejre Kommune tror vi ikke, der er en færdig opskrift på godt inklusionsarbejde. Vi har viden og erfaring med børn, unge og voksne i Lejre Kommune, men vi ved, at vi kan blive endnu bedre til at folde inklusionstankegangen ud i praksis. Vi skal udvikle viden sammen: Vi skal være opmærksomme og drage nytte af det, der virker godt, og undersøge om det, der ikke virker, kan udvikles eller afsluttes. Vi skal bruge den viden til at skabe endnu bedre inkluderende miljøer for børn, unge og voksne i Lejre Kommune. Vi kan lære noget af andre. Derfor vil vi hente viden ind ved at undersøge erfaringer udefra, som vi kan blive inspireret af. Det betyder, at: Vi vil arbejde med vores holdninger og tilgang til inklusion, så vi øger vores bevidsthed om, hvad der virker inkluderende og ekskluderende i hverdagen. Vi vil udvikle viden og redskaber, der skaber inkluderende miljøer og berigende fællesskaber. Vi vil videreudvikle på det, vi allerede kan se, virker. Det, der virker godt, vil vi gøre mere af. Vi vil dele viden med hinanden på tværs af fagområderne med henblik på at forbedre vores inkluderende praksis. Det er vores fælles ansvar. Vi vil indgå i forpligtende samarbejder på tværs af fagområderne, for at udvikle nye løsninger, der passer til det enkelte menneske. Løsninger, som ikke nødvendigvis skal passe ind i vores organisatoriske og faglige kasser. Side 6 af 6

272 Bilag: 8.1. Dagpasningsprognose Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43203/16

273 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kirke Hyllinge Bramsnæsvig Kirke Såby Gevninge Allerslev Hvalsø Osted Prognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Lejre Kommune, maj 2016 Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS

274 Dagpasningsprognose Lejre Kommune 1 Forudsætninger Princippet i dagpasningsprognosen er at sammenligne kapacitet og behov. Hvor mange børn skal vi passe, og hvor mange har vi kapacitet til at passe? Børnene opdeles i to aldersgrupper, dels de 0-2 årige, som passes enten i dagpleje eller i institution, og dels de 3-6 årige. Behovet beregnes ud fra befolkningsprognosen og de parametre, som i øvrigt indgår. Kapaciteten beregnes som en sum af de enkelte institutioners kapacitet tillagt eventuelle planlagte ændringer, positive såvel som negative. Ud over tal, som beregnes af befolkningsprognosen, indgår der parametre for bl.a. pasningsgrad fordelt på distrikt og alder, hvor stor en andel af børnene i Lejre Kommune passer vi? planlagte kapacitetsændringer alder ved overgang til børnehave, børnene starter i børnehave i den måned, hvor de bliver 3 år Hver årgang fordeles på 12 måneder. Der korrigeres for pasningsgraden. Kernen i beregningerne er for de 3-6 årige metoden til at fastslå, hvem der starter i skole hvert år i august. Det afhænger bl.a. af procentdelen af børn, der har udskudt skolegang (8%). Pasningsgraden er beregnet for hver alder for sig. Der er ingen systematisk forskel på distrikterne, hvorfor det er valgt at regne med ens pasningsgrader for hele kommunen. Gennemsnittet for hele kommunen fremgår af tabellen. Der er en klar tendens til, at jo ældre børnene bliver, jo flere bliver passet. Pasningsgraden er regnet ud som et gennemsnit af pasningsgraderne i januar, april, september og november måned Tabel 1 Den gennemsnitlige pasningsgrad for hele kommunen Alder Pasningsgrad 0 0,15 1 0,86 2 0,88 3 0,96 4 0,94 5 år indtil skolestart 0,94 Pasningsgraden er lav for de 0-årige, da ingen børn starter før 6 månedsalderen, og mange først starter senere. Pasningsgraden for de 5-årige er beregnet inden de starter i skole. Antallet af 6-årige i pasning ændrer sig fra måned til måned. Lige efter sommerferien er der stort set ingen på 6 år, der bliver passet, fordi alle børn, der er blevet 6 år, er startet i skole. Og lige inden sommerferien er der mange af de børn, der skal starte i skole, der er blevet 6 år. 2

275 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Ud over børn fra Lejre Kommune passer man omkring 50 børn fra andre kommuner. Det betyder, at den endelige pasningsgrad, eller dækningsgrad, bliver lidt større. Hvis man beregner dækningsgraden som et gennemsnit over hele året, inklusiv de måneder hvor mange børn er startet i skole, får man følgende tal: Tabel 2 Dækningsgrad som gennemsnit over hele året og medregnet pasning af udenbys børn Alder Dækningsgrad 0 0,17 1 0,88 2 0,90 3 0,99 4 0,97 5 0,88 6 0,21 Udgangspunktet for beregningerne er de 7 skoledistrikter, som er samlet i 3 områder, som det fremgår af figur og tabel: Kirke Hyllinge Bramsnæsvig Kirke Såby Gevninge Allerslev Hvalsø Osted Figur 1 De syv skoledistrikter og tre pasningsområder Tabel 3 De syv skoledistrikter og fire pasningsområder Område Navn A Allerslev, Osted og Gevninge B Hvalsø og Kirke Saaby C Kirke Hyllinge og Bramsnæsvig Den kapacitet, der er lagt ind, fremgår af tabellen: 3

276 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Tabel 4 Besluttet kapacitet for de enkelte institutioner, 0-2 år og 3-6 år Distrikt Navn 0-2 år 3-6 år Allerslev Egebjergets Børnehave 0 60 Allerslev Lærkeredens Børnehave 0 44 Allerslev Røglebakkens Børnehave 0 60 Allerslev Røglebakkens Vuggestue 20 0 Allerslev Egebjergets Vuggestue 26 0 Allerslev Dagplejen i Allerslev distrikt 16 0 Allerslev Puljeinstitutionen Fuglereden Allerslev Puljeinstitutionen Højen 0 9 Allerslev Private dagplejere i Allerslev distrikt 0 0 Allerslev Lærkeredens Vuggestue 8 0 Osted Osted Børnehave 0 70 Osted Dagplejen i Osted distrikt 36 0 Osted Privatinstitutionen Fristedet 0 30 Osted Private dagplejere i Osted distrikt 3 0 Hvalsø Avnstrup Børnehave 0 32 Hvalsø Møllebjerghaves Børnehave 0 54 Hvalsø Skovvejens Børnehave 0 40 Hvalsø Møllebjerghaves vuggestue 22 0 Hvalsø Dagplejen i Hvalsø distrikt 24 0 Hvalsø Private dagplejere i Hvalsø Distrikt 15 0 Hvalsø Kilens Vuggestue 24 0 Hvalsø Kilens Børnehave 0 75 Hvalsø Avnstrup Vuggestue 8 0 Kirke Såby Tusindfryd børnehave 0 54 Kirke Såby Dagplejen i Kr. Såby distrikt 24 0 Kirke Såby Puljeinstitutionen Lindholm 0 11 Kirke Såby Privatinstitutionen Abbetved 0 27 Kirke Såby Privatinstitutionen Agersøgaard 0 60 Kirke Såby Private dagplejere i Kr. Såby distrikt 0 0 Bramsnæsvig Hyllebjergets børnehave 0 20 Bramsnæsvig Møllehusets børnehave 0 60 Bramsnæsvig Rollingens børnehave 0 60 Bramsnæsvig Hyllebjergets vuggestue 14 0 Bramsnæsvig Dagplejen i Bramsnæsvig distrikt 36 0 Bramsnæsvig Private dagplejere i Bramsnæsvig distrikt 13 0 Bramsnæsvig Møllehusets vuggestue 12 0 Kirke Hyllinge Ammershøj børnehave og vuggestue Kirke Hyllinge Birkens børnehave 0 58 Kirke Hyllinge Børnehaven Fjordly 0 54 Kirke Hyllinge Hyllinge Lyndby 0 60 Kirke Hyllinge Dagplejen i Kr. Hyllinge distrikt 52 0 Kirke Hyllinge Puljeinstitutionen Lejregård 0 12 Kirke Hyllinge Private dagplejere i Kr. Hyllinge distrikt 18 0 Kirke Hyllinge Vuggestuen Fjordly 12 0 Gevninge Myretuens børnehave 0 40 Gevninge Solsikkens børnehave 0 60 Gevninge Myretuens vuggestue 8 0 Gevninge Solsikkens vuggestue 24 0 Gevninge Dagplejen i Gevninge distrikt 16 0 Gevninge Private dagplejere i Gevninge distrikt 0 0 I alt

277 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Tallene i ovenstående tabel er besluttet kapacitet. Derudover åbner Tusindfryd Vuggestue for 12 børn pr. 1. juli 2016, og Myretuens Vuggestue udvides fra 8 til 12 pladser også pr. 1. juli For de private/puljeinstitutioner samt private børnepassere gælder, at kommunen ikke råder over pladserne og derfor ikke kan være sikker på at have en kapacitet svarende til det angivne. I beregningerne indgår derfor det gennemsnitlige antal børn, som over året bliver passet i disse institutioner. Tallene fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 5 Gennemsnittet for 2015 af antal børn passet hos private børnepassere Distrikt Børn hos private børnepassere Allerslev 0 Osted 3 Hvalsø 15 Kirke Såby 0 Bramsnæsvig 13 Kirke Hyllinge 18 Gevninge 0 Tabel 6 Gennemsnittet for 2015 af antal børn passet i private institutioner og i puljeinstitutioner Navn Børn i private og pulje inst Højen 9 Lindholm 11 Fristedet 30 Fuglereden 26 Abbetved 27 Agersøgård 60 Lejregård 12 Fugleredens 26 pladser er fordelt med 10 til 0-2 år og 16 til 3-6 år. De andre institutioner er børnehaver. I Tabel 6 er puljeinstitutionen Ammershøj ikke medtaget, idet kommunen har råderet over pladserne i institutionen. Den kapacitet, der fremgår af nedenstående figurer, er derfor lidt mindre end den, der fremgår af tabellen med besluttet kapacitet. 5

278 Dagpasningsprognose Lejre Kommune 2 Resultater De enkelte årgange er forskellig i størrelse, og det afspejles i behovet. Tabellen viser den historiske udvikling for de 0-6 årige. Tabel 7 Antal børn , tal for 1. januar Alder Antallet af 0-årige har svinget meget de senere år, fra 319 i 2009 til 190 i Den forventede udvikling i antal børn til pasning afspejler bl.a. forskellene i årgangsstørrelser. De tre yngste årgange er noget mindre end årgangene for de 3-6 årige. Samtidig forventes en vis tilflytning af førskolebørn, og befolkningsprognosen forventer også en stigning i fødselstallet i de nærmeste år. Det er baggrunden for den stigning, som forventes for de kommende år. Dagpasningsprognosen er vist for kommunen som helhed og for hvert af de fire områder Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 2 Kapacitet og pasningsbehov for 0-2 årige og 3-6 årige Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for hele Lejre Kommune for perioden 2016 til 2019 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. 6

279 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at stige de næste år fra 436 børn til 565 børn i slutningen af perioden. Behovet for børnehavepladser svinger over året, som det fremgår af figuren. I august måned, når skolen starter, forsvinder der en hel årgang. Hver måned kommer der nye børn til børnehaverne fra dagplejen og fra vuggestuerne. Behovet på 3-6 års området stiger svagt og topper med børn i juli I august 2019 er behovet 857 børn. Som det fremgår ventes behovet for børnehavepladser at stige lidt de næste fire år. Nedenfor er vist graferne for de enkelte områder Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 3 Kapacitet og pasningsbehov for område Allerslev, Osted og Gevninge Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for området med Allerslev, Osted og Gevninge for perioden 2016 til 2019 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at stige fra 159 i starten af perioden til 211 i slutningen af perioden. Behovet på 3-6 års området topper med 410 børn både i juli 2016 og i juli I august 2016 er der behov for pasning af 292 børn, og i august 2019 er der behov for pasning af 323 børn. 7

280 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 4 Kapacitet og pasningsbehov for område Hvalsø og Kirke Saaby Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for området med Hvalsø og Kirke Saaby for perioden 2016 til 2019 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at stige fra 123 til 181 i slutningen af perioden. Behovet på 3-6 års området stiger også fra 290 i juli 2016 til 343 i juli I august 2016 er der behov for pasning af 213 børn. I august 2019 er der behov for pasning af 263 børn. 8

281 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 5 Kapacitet og pasningsbehov for område Kirke Hyllinge og Bramsnæsvig Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for området med Kirke Hyllinge og Bramsnæsvig for perioden 2016 til 2019 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at stige fra 154 børn til 174 børn i slutningen af perioden. Behovet på 3-6 års området er stort set ens fra år til år. I juli 2016 er der behov for pasning af 352 børn, og i august 2016 er der behov for pasning af 258 børn. I juli 2019 er der behov for pasning af 345 børn, og i august 2019 er der behov for pasning af 271 børn. 9

282 Bilag: 9.1. Bilag 1 - Udgiftsreducerende tiltag (drift). Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 46184/16

283 Bilag 1, Forslag til udgiftsreducerende tiltag i 2016 (drift) Forslag Beløb Mio. kr. Udvalg Uddybende beskrivelse af forslag og konsekvens I ALT -4,9 Udgiftsreduktion på IT-bevillingen -0,6 ØU Udgiftsreduktion KØA budgetramme -0,1 ØU Vikarpulje -0,3 ØU Besparelsen findes ved nedsat brug af konsulentbistand og prioritering af projekter. Nogle projekter udskydes eller opgives. Medarbejder går på nedsat tid 2 mdr. og der er ikke ansat vikar ifm. sygemeldt medarbejder. Samlet set reduceres de forventede udgifter på budgetrammen. Der er i FR-1 spillet ind med forventet mindreforbrug på 2 mio. kr. En ny vurdering viser, at det forventede mindreforbrug er højere pga. faldende langtidssygefravær samt mindreforbrug vedr. barselspulje og seniorjob. Planlæggerstilling -0,2 ØU Planlæggerstilling genbesættes ikke i 2016 Udgiftsreduktion på CKFs bevillinger -0,2 UKF Dagtilbud -0,2 UBU Skoler IT drift -0,4 UBU Byfornyelse -0,1 UTM IT-fagsystemer (CBM) -0,1 UTM Vintervedligeholdelse -0,4 UTM Genbesættelse af ledig stilling er udskudt i 2016, hvilket bidrager til færre udgifter på budgetrammen. Taksten på dagtilbud er i 2016 kunstigt lavt, da det forventede forbrug på området forventes at være væsentligt højere end budgetteret. Såfremt taksterne genberegnes ift. korrekt budgetgrundlag, vil de samlede indtægter stige. Takststigninger i løbet af året skal varsles min. 3 mdr. i forvejen, hvilket betyder, at taksterne kan hæves pr. 1/10. For 0-2-årige betyder takstændringen en stigning på 148 kr./måned og for 3-5-årige er stigningen 80 kr./måned. Opdatering og udskiftning af computere, netværk, tavler og lærer-pc ere udskydes. Der vil fortsat være udstyr til at undervisning kan gennemføres. Såfremt der er et uændret antal af sager i forhold til tidligere år, der skal undersøges for sundhedsskadelige forhold i boliger, vil der kunne spares kr. på bevillingen. Der er i 2015 gennemført første fase af bygningsgeokodning med henblik på overensstemmelse mellem BBR og grundkort. Anden fase var planlagt til 2016 denne udskydes. Bevillingen kan reduceres med kr med baggrund i en mild vinter i 1. halvår Besparelsen forudsætter, at vinter i 2. halvår af 2016 ikke bliver hårdere/dyrere end gennemsnitligt.

284 Forslag Beløb Bevilling Uddybende beskrivelse af forslag og konsekvens Mentorudgift -0,4 UJA Jobparate A-dagpenge -0,2 UJA På baggrund af udgiftsstoppet har der været stor mådeholdenhed med hensyn til at bevilge mentorudgift. Udgifter til eksterne er skåret ned. Der er meget lav ledighed i forhold til de jobparate A-dagpenge. Lejre Kommune har fået central pulje til kurser til forskellige målgrupper. Derudover har der været stor mådeholdenhed med at bevilge aktiveringsforløb der er i stedet forsøgt sparet ved at finde gratis praktikforløb. Politisk pulje - arbejdsmarkedsområdet -0,1 UJA Politisk pulje til særlige fokus og forsøgsprojekter. Her mangler vi at disponere kr. Plejecentre, underholdning jf. budgetaftale ,2 USSÆ Der blev v. budget 2016 budgetteret med kr. til underholdning på plejecentre. Der har ikke på nuværende tidspunkt været afholdt nogle arrangementer, og vi kan undlade at gennemføre arrangementerne. Aktivitetscentre, bortfald af brunch i ,1 USSÆ Karensperiode v. ledige stillinger (adm. omr.) -1,5 Tværgående Frivillige er de seneste år inviteret til årlig brunch-arrangement som anerkendelse af deres indsats. Hvis arrangementet ikke gennemføres i 2016 vil der kunne spares kr. Ifm. stillinger på det administrative område, som bliver ledige efter den 1. juli 2016, trækkes bevillinger 1 månedsløn. Konsekvensen er, at ledige stillinger først genbesættes 1 måned senere. Der forudsættes knap 40 nyrekrutteringer i beregningen, hvilket er knap 20 færre end i 2015, hvor der ikke var udgiftsstop

285 Bilag: 9.2. Bilag 2 - Udgiftsreducerende tiltag (anlæg) Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 46185/16

286 Bilag 2, Forslag til udgiftsreducerende tiltag i 2016 (anlæg) Anlægsprojekter efter overførsel (1.000 kr.) 2016 Reduktion i 2016 Nyt anlægsbudget 2016 Konsekvens Anlægsprojekter i alt Svømmehal 0 0 Anlæg ved samling af rådhuse Halanlæg Investeringspulje til bæredygtige børnetilbud Vedligeholdelse af kommunale ejendomme Trafiksikkerhed samt cykel-/gangsti Asfalt og slidlag Der forventes ved anlægsregnskabet et mindreforbrug på projektet. Besparelsen vedrører ikke Kirke-Hyllinge projektet, men den samlede halrenovering, der reduceres med 2 mio. kr. Besparelsen vedrører den samlede pulje til bæredygtige børnetilbud. Puljen er ikke fuldt ud disponeret på nuværende tidspunkt og vil ikke kunne nå at blive anvendt i år. Færdiggørelse af cykelstien langs Orehøjvej i Gevninge kan ikke blive realiseret. Projektet fremgår af budgetaftalen for Færdiggørelse af cykelstien ml. Nr. og Kr. Hyllinge ved Elverdamsvej kan ikke blive realiseret. Projektet fremgår af budgetaftalen for Der vil desuden ikke være en ad hoc pulje til mindre projekter i resten af Der er afholdt udbud for 5,4 mio. kr., og der vil i resten af 2016 ikke være en ad hoc pulje. Konsekvensen er, at der er færre km vej, der får ny belægning. Renovering af kommunale bygværker Byfornyelsespulje Konsekvensen er, at 1 mio. kr.-puljen, der er afsat til at finansiere tiltag i landsbyerne, ikke udmøntes til projekter i Puljen blev senest udmøntet i efteråret Udisponerede midler på bevillingen reduceres til 0,5 mio. kr. Midlerne er tiltænkt evt. anvendelse til områdefornyelse eller landsbyudvikling men ikke disponerede p.t. Allerede igangsatte byudviklingsprojekter berøres ikke

287 Anlægsprojekter efter overførsel (1.000 kr.) 2016 Reduktion i 2016 Nyt anlægsbudget 2016 Konsekvens Pulje til energioptimering Skole IT Salg af 11 grunde Baunemosen, Skat Risikostyring - etablering af ABA- anlæg Pendlerparkeringspladser ved Lejre station Anvendt borgernær teknologi Kunstgræsbane i Osted Flygtningeboliger Lindenborg kro, indretning Sammenlægning Allerslev og Hvalsø materielgårde Renovering af køkkener i daginstitutioner Opdatering og udskiftning af computere, netværk, tavler og lærer-pc ere udskydes. Der vil fortsat være udstyr til at undervisning kan gennemføres. Der vil ikke i resten af 2016 være en ad hoc pulje til finansiering af køkkener i daginstitutioner. Der er imidlertid ikke aktuelt planer i forhold til køkkener ud over Osted Børnehave, som er under planlægning, og som ikke berøres af besparelsen Nationalpark Der er ikke planlagt nye anlægsaktiviteter i Tilgængelighed i de kommunale bygninger Netdækning landsbyer Degnejorden - udvl. til boligomr Flygtningeboliger Birkely, Hvalsø Der vil ikke i resten af 2016 være en ad hoc pulje til brug for øget tilgængelighed i kommunale bygninger, men der vil fortsat være investeringsmidler på 0,6 mio. kr., hvilket er lidt højere niveau end tidligere år. Kunstgræsbane Erhvervsgrunde i Kr. Såby Styrket vedligehold græsfodboldbaner Tilbagekøb af byggegrund Baunemosen Fredning Ledreborg - erstatninger Ny institution i Hvalsø Færdiggørelse af Vestervangsudstykningen Pulje til optimering af materielgårdens drift Lys på kunstgræsbane i Hvalsø

288 Anlægsprojekter efter overførsel (1.000 kr.) 2016 Reduktion i 2016 Nyt anlægsbudget 2016 Konsekvens Ældreboliger Osted Vestervang, grund, skat Indretning til midlertidig bolig til flygtninge Byudvikling af Hvalsø 29. oktober Flygtningebolig Solhuset; kr. Saaby Skole- og faglokaler Færdiggørelse af Vestervangudstykningen Hvalsø BIo Cafe og Foyer Serviceareal Lejre (vamtvandsbasin) Klargøring af salg af ejendomme Udisponeret pulje 0 0 Flytning skulptur Lejre Museum Lys fodboldbaner Kr. Hyllinge Anlægspulje til initiativer på børne- og ungeområdet Indkøb af hjælpemidler Renovering/vedligehold Grønnehave Pulje til opgradering af stoppesteder Fjordstiprojekt Udearealer ved Ammershøj ældrecenter Sarbjerg udstykning Tilbygning til aktivitetscenter Østergade Nedrivning Søpavillionen Restaurering af Ledreborg Å Kunstgræs fodboldbane Legestuer i dagplejen Ny velfærdsteknologi Bøgebakken Vandløbsprojekter Forundersøgelse fosforvådområde Dalkilder Salg af 11 grunde i Baunemosen Storparcel Grimsager 1 Kr. Hyllinge, salg Midlerne er ikke disponeret i Skal ses i sammenhæng med Investeringspulje til bæredygtige børnetilbud, jf. ovenfor Midlerne er ikke disponeret i Skal ses i sammenhæng med Investeringspulje til bæredygtige børnetilbud, jf. ovenfor

289

290 Bilag: Invitation til Alliancegruppen i +DIG.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44390/16

291 Invitation til Alliancegruppen i +DIG Vi vil gerne invitere dig til at blive en del af initiativet +DIG i Lejre Kommune. Vi sætter barren højt Brænder du for den unge generation i Lejre? Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs indsats for at få alle børn og unge med i fællesskaberne? Og vil du være med til at beslutte og lede de initiativer, som bliver en del af løsningen? +DIG handler om, at alle børn og unge i Lejre Kommune skal føle sig set, hørt og anerkendt og som en del af fællesskabet. Vi har brug for dig til dette arbejde! Alliancegruppens opgave er at bidrage aktivt til at udvikle og gennemføre initiativet. Alliancegruppen består af centrale aktører fra erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige område. Der er brug for, at vi tænker nyt og arbejder sammen på tværs for finde de løsninger, der virker for de børn og unge, der skal hjælpes ind i fællesskaberne. Du kan læse mere om Alliancegruppen i det medfølgende kommissorium. I Lejre bor der ca børn og unge. Nogle af dem trives ikke og føler sig uden for fællesskabet. De er måske ikke med i foreningslivet, de har få eller ingen venner at dele tanker og drømme med. De risikerer et ungdomsliv i ensomhed med fatale følger ind i voksenlivet. De kan ende med et kronisk dårligt helbred, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, social eksklusion og misbrug. Det er denne alvorlige problemstilling initiativet +DIG handler om. Restaurant Herthadalen Slangealléen 1, 4320 Lejre Den 14. juni 2016 Kl. 17:30 20:30 Tilmelding til Sine Jung Gormsen på sjgo@lejre.dk eller så hurtigt som muligt Vi glæder os til at se dig!

292 Bilag: Bruttoliste Alliancegruppe maj 2016.docx Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44397/16

293 Bruttoliste Alliancegruppe +DIG maj Alle er inviteret til første møde Drøftet i koordinationsgruppen 3. maj 2016 og drøftet med Mette og Carsten Medlemmer Status 1. Sonja Dreesen, Områdeleder Center For Deltager Dagtilbud 2. Henrik Harboe (elev på Osted Skole, Deltager medlem af mediegruppen) repr. for de unge 3. Vera Nabe-Nielsen (Elev på Deltager Trællerupskolen) repr. for de unge 4. Jan Dehn direktør på Børn, Unge og Deltager Familieområdet 5. Pernille Tolderlund repr. for Afventer svar sundhedsplejen 6. Amalie Sondorp - Ungdommens Røde Deltager afventer endeligt Kors bliver evt Merete Lærke eller The navn på deltager Hass istedet 7. Mette Truesen Leder af Headspace Afventer svar Roskilde 8. Kim Kanstrup Superbrugsen Hvalsø Afventer svar 9. Hanne Jervild - Direktør i Helsefonden Deltager ikke i første møde 10. Jytte Hykkelbjerg Bruhn - skolebestyrelsesformand (Bramsnæsvigskolen) 11.Helle Dydensborg 12.Peter Holmboe Bang skoleleder på Osted Skole 13.Steen Eric Damkjær - skoleleder på Kirke Hyllinge Skole 14.Susanne Karlsen borger og foreningsaktiv i Kirke Hyllinge 15.Burak Ulucan bestyrelsesmedlem i Ungdomsskolen 16.Peter Roland Christensen Rollespilsforeningen Rollo 17.Lars Holten Sagnlandet 18.Anna Helene Mollerup SUS 19.Elsebeth Kirk SUS 20.Inger Marie Vynne kommunaldirektør 21.Erik Barfoed - projektejer Afventer svar erstattes evt. af ny formand Deltager Afventer svar Deltager ikke i første møde sender lederkollega Afventer svar Afventer svar Deltager Afventer svar Deltager Deltager Deltager Deltager 22. Carsten Rasmussen formand for UBU Deltager 23.Medlemmer fra UBU og UKF 24.Sine Jung Gormsen projektleder Afventer drøftes i udvalgene i juni Deltager

294 Bilag: Alliancegruppe +DIG kommissorium Maj 2016.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 07. juni Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44392/16

295 Alliancegruppe til +DIG: Initiativ for bedre trivsel for børn og unge i Lejre Kommune Lejre Kommune, Helsefonden og Socialt Udviklingscenter SUS har indgået et partnerskab for at styrke børn og unges fremtidige liv og trivsel. Ambitionen er, i et udviklende fællesskab, at komme bagom problemerne med børn og unge, der ikke trives og skabe bedre vilkår for børn og unge, så de får et godt og langt liv. Vi ønsker at skabe muligheder for, at alle børn og unge skal føle sig set, hørt og som en del af fællesskaberne. Partnerskabet er inspireret af tilgangen Collective Impact, som der er gode erfaringer med at bruge som ramme om indsatser overfor meget komplekse samfundsmæssige problemer i USA og Canada (se næste side). De tre partnere nedsætter en styregruppe for initiativet. Styregruppens opgave er at bidrage aktivt til at udvikle og gennemføre initiativet. Styregruppen vil komme til at bestå af centrale aktører fra erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige i området. Som medlem af styregruppen skal man bl.a. bidrage til: Vision, styring og fremdrift Udvikle og forfine en fælles ramme for initiativet. Dette består bl.a. i at: o Indkredse og tydeliggøre problemstillingen o Udvikle en fælles vision o Definere fælles mål o Definere værdier og principper for initiativet Bruge data aktivt som grundlag for udvikling af initiativets strategi og løbende læring Følge arbejdets fremdrift gennem brug af indikatorer Skabe kontakt og relationer mellem initiativets parter, arbejdsgrupper og indsatser for at sikre koordination størst mulig effektivitet Arbejde sammen med sekretariatet om udvikling af strategi samt inddragelse af lokalsamfund og øvrige aktører Lederskab Medvirke til at egen organisation spiller sammen med og er med til at styrke den fælles dagsorden for initiativet Fungere som tydelig frontfigur og leder for initiativet i alle relevante sammenhænge Proces Deltage i jævnlige møder (i starten forventeligt hver uge, senere måske mindre hyppigt) Forpligte sig til et længerevarende engagement i initiativet

296 Collective Impact Initiativet vil tage afsæt i tilgangen Collective Impact. I USA og Canada har man de senere år haft succes med at anvende denne tilgang i relation til at tackle netop større og komplekse samfundsmæssige problemstillinger. Tilgangen er udviklet gennem systematisk opsamling af vellykkede erfaringer med at skabe social forandring. Bl.a har man på få år formået at nedbringe ungdomskriminaliteten i staten New York og haft succes med at nedbringe overvægt hos børn og unge markant i staten Massachusetts gennem en massiv og koordineret indsats på tværs af sektorer og organisationer. Den grundlæggende præmis i tilgangen er, at det er nødvendigt at sætte helhedsorienteret ind og ikke tro, at man kan fikse et del-element af systemet og forvente effekt i stor skala. En forbedret indsats for trivsel i skolerne kan f.eks. ikke alene løse udfordringerne med nedarvet ensomhed eller unge, der har multidimensionelle problemer som fx diagnoser eller andre indlæringsvanskeligheder. I stedet skal der fokuseres på at skabe optimale rammer for forpligtende og systematiske samarbejder på tværs af sektorer og organisationer, som kan løse problemerne tidligere og mere effektivt, end en enkelt aktør er i stand til alene. Grundstammen i Collective Impact er en tværsektoriel alliance af organisationer, som samarbejder om at løfte og tage ansvar i fællesskab for en given problemstilling, og tilgangen fremhæves i stigende grad af både beslutningstagere og private fonde som en effektiv, systematisk og velstruktureret tilgang til at samle en række aktører om at finde varige løsninger på komplekse sociale problemstillinger. Collective Impact som ramme består af fem komponenter, som skal bidrage til at koordinere forskellige programmer og indsatser mod ét fælles mål: Fælles dagsorden Alle aktører skal dele den fælles vision om forandringen Fælles forståelse af problemet og fælles retning Gensidigt forpligtende aktiviteter Selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være koordinerede gennem fælles handlingsplan Fælles målemetoder Fælles dataindsamling og monitorering på tværs af aktører og indsatser for at skabe fælles engagement og ansvarlighed Hyppig og åben kommunikation Der skal være hyppig og åben kommunikation mellem de mange aktører for skabe tillid, sikre de fælles mål og motivation Fælles sekretariatsfunktion (backbone) For at skabe langsigtede resultater bør der være en separat organisation, som har kompetencer til at fungere som sekretariat og koordinere de forskellige aktører og indsatser