Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

2 Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade København K Tlf Illustrationer: Niels Poulsen Layout: Thulin Design Forord Fleksible fagfolk og selvstændige samfundsborgere Almene fag giver succesoplevelser Faglig bredde hører hjemme i uddannelsen Teori og praksis bør gå hånd i hånd Mulighed for at tiltrække flere unge Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Tryk: Elbo Grafisk A/S Pjecen kan også hentes som pdf-fil på Arbejdsgruppen om ungdomsuddannelse - nedsat af Dansk Teknisk Lærerforbunds hovedbestyrelse 2008: Michael Jørgensen, Hotel- og Restaurantskolen, København Arne Christensen, Københavns Tekniske Skole Eva Klixbüll, tidligere Roskilde Tekniske Skole Jørgen Staun, Erhvervsskolerne Aars Sekretær: Elise Andsager, uddannelsespolitisk konsulent

3 Forord Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet Jan Hjort, næstformand for Uddannelsesforbundet Moderne håndværkere og faglærte har i stigende grad brug for gode almene kundskaber. Elektrikeren skal kunne læse en manual på engelsk, og tømreren skal kunne læse beskrivelser af nye materialer eller nye sikkerhedskrav. Arbejdsmarkedet kræver, at håndværkere udover at være fagligt dygtige også er omstillingsparate og fleksible, kan kommunikere og tænke selv, er selvstændige og rige på initiativ. At de forstår forretningsgange og orienterer sig mod løsninger, samt at de er i stand til at tilegne sig og anvende ny viden, skriver Globaliseringsrådet (2006). Men siden 2004 har de almene fag i erhvervsuddannelserne været under pres. Bekendtgørelsen om grundfag blev den gang revideret ud fra et politisk ønske om større erhvervsrettet faglighed og øget fleksibilitet i uddannelserne. Hermed forsvandt pligten til at lade de almene fag være en del af uddannelserne. Dansk, matematik, fremmedsprog, naturfag og samfundsfag samt elementer af grundfag i arbejdsmiljø og informationsteknologi svinder ind. På flere skoler er fagene helt forsvundet fra læreplanen, mens de på andre skoler bliver stærkt beskåret. Det er en helt forkert vej at gå. Vi bør i stedet gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og udvikle de almene grundfag på erhvervsuddannelserne for de unges såvel som for samfundets skyld. Før bekendtgørelsen om grundfag blev revideret i 2004 var der pligt til, at grundfag skulle udgøre en tredjedel af uddannelsernes indhold, men som situationen ser ud nu, så vurderer Uddannelsesforbundet, at undervisningen i de almene grundfag er væsentligt reduceret. Det bekymrer os, fordi vi frygter, at den mindskede undervisning vil begrænse de unges muligheder for at modsvare det globaliserede arbejdsmarkeds krav til håndværkere og faglærte generelt. Uddannelsesforbundet anser de almene fag som absolut nødvendige for, at de fremtidige håndværkere og faglærte skal kunne blive i stand til at opfylde de mangeartede krav, som arbejdsgivere og håndværksmestre rask væk stiller til dem. Erhvervsuddannelserne bør være kendetegnet af faglig bredde og et alment sigte som fuldgyldige ungdomsuddannelser. Det er vores synspunkt, og derfor engagerer Uddannelsesforbundet sig som faglig organisation i debatten om erhvervsuddannelser som ungdomsuddannelser og opfordrer hermed arbejdsmarkedets parter til at holde fast i, at eleverne også skal undervises i eksempelvis dansk, engelsk og matematik, når de uddanner sig til et fag eller et håndværk. 03

4 Set med vores øjne omfatter de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser tre aspekter: Håndværksfaget: Den faglige bredde i teori og praksis i uddannelsen sætter eleven i stand til at anvende og overføre viden fra et område til et andet. Uddannelsen giver eleven mulighed for at lære faget at kende, at føle stolthed over det, at realisere sine drømme om et svendebrev og for at kunne begå sig som faglært på såvel det hjemlige som det globale arbejdsmarked. Videreuddannelsen: Uddannelsen giver eleven mulighed for at give sig i kast med efter- og videreuddannelse og sikrer den faglige fleksibilitet og personlige mobilitet. Samfundsborgeren: Uddannelsen udvikler eleven som samfundsborger og udvider personens mulighed for et godt liv efter fyraften samt mulighed for at agere og give sit besyv med som borger. Fleksible fagfolk og selvstændige samfundsborgere Vi hører ofte den påstand, at erhvervsuddannelserne bliver akademiserede på grund af undervisningen i almene grundfag. Men den udgave af virkeligheden ligger meget langt fra, hvad lærerne på de tekniske skoler observerer i det daglige. Tværtimod så ser vi i hverdagen, at undervisningen bliver mere og mere rettet mod udelukkende at oplære eleverne i specifikke arbejdsfunktioner og i mindre og mindre grad mod at udvikle eleven til et helt menneske og en konstruktiv samfundsborger. Selvfølgelig er formålet med erhvervsuddannelserne at sikre arbejdsmarkedet herunder både de små, de mellemstore og de store virksomheder fagligt stærke, kompetente, fleksible og omstillingsparate håndværkere. Men set fra vores synspunkt er formålet i lige så høj grad at give de unge en undervisning, der sætter dem i stand til at begå sig på et globaliseret arbejdsmarked. 04

5 Almene fag giver succesoplevelser Der eksisterer en myte om, at de almene fag fører til frafald. Modsat denne myte viser lærernes erfaringer, at ingen bliver bremset af de almene fag på erhvervsskolerne. Derimod skyldes elevernes eventuelle frafald, at de kæmper med personlige problemer, manglende motivation samt ensomhedsfølelse som følge af den stigende En undersøgelse af frafaldet på erhvervsskolerne i Sønderjylland (EUC Syd), som er foretaget af Center for Ungdomsforskning på DPU(Katznelson, 2007), viser, at det i høj grad er personlige og sociale problemer, der tynger de unge, som er på kanten til at droppe ud. Undersøgelsen peger også på høje klassekvotienter og lærerfri timer, som et urimeligt vilkår overfor unge, der har behov for ekstra støtte og tæt kontakt til voksne. På EUC Syd har man sat en række initiativer i gang for at forbedre de unges chancer for at kunne gennemføre en uddannelse. Det er blandt andet psykologhjælp, botilbud og skåneforløb, hvor eleven bliver tildelt mere tid og flere lærere under uddannelsen. Undersøgelsen viser, at skolen har opnået at mindske frafaldet betydeligt ved at sætte ind med disse initiativer. Noget tyder altså på, at det generelt er støtteforanstaltninger til de udsatte unge, der er brug for på skolerne, frem for nedskæringer og reduktioner i undervisningen. Kilde: Center for Ungdomsforskning på DPU, 2007 individualisering i uddannelserne, og at eleverne kæmper med høje klassekvotienter og lærerfri timer på skolerne. Samtidig mangler nogle elever de nødvendige forudsætninger fra grundskolen for at gå ind i og gennemføre en uddannelse. Derudover omfatter frafaldet også de bogligt stærke elever, som dropper ud, fordi de mangler faglige udfordringer. Vores erfaring er, at eleverne rent faktisk opnår succesoplevelser med de almene fag og kan se fagenes nytteværdi på erhvervsskolerne. Blandt andet kan fagene rette op på den for nogle elever noget mangelfulde baggrund fra grundskolen. Hvis de almene fag bliver et valgfrit tilbud, vil konsekvensen heraf være, at disse elever aldrig får fat på de almene kompetencer. 05

6 Vi mener, at arbejdsmarkedets parter har et ansvar for at leve op til erhvervsuddannelseslovens formålsparagraf. Særligt 1, stk. 2: Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling. Faglig bredde hører hjemme i uddannelsen Erhvervsuddannelserne er en ungdomsuddannelse, der skal udvikle den enkelte elev både som faglært håndværker, som privatperson og som medborger. Men den aktuelle tendens er en ensidig udvikling af eleven, hvor erhvervsuddannelserne nu i højere grad baserer sig på en udelukkende erhvervsrettet og fagspecifik læring. Eleverne i erhvervsuddannelserne bør udover undervisning i fagrettede fag også undervises i alment dannende fag og dermed få mulighed for at kvalificere sig til fortsat uddannelse, ligesom erhvervsuddannelserne også skal danne basis for livslang uddannelse af den enkelte. For at udbygge sine kompetencer i et livslangt uddannelsesforløb, er det en forudsætning, at deltagerne har et vist basisniveau af almen og teknisk karakter. Fordi en solid basisuddannelse med faglig bredde er et springbræt til efter- og videreuddannelse, der udvikler en mere fleksibel arbejdskraft og samtidig åbner en bred vifte af valgmuligheder for den enkelte. 06

7 Teori og praksis bør gå hånd i hånd I stedet for at fjerne de almene fag fra undervisningen, må vi forbinde fagenes teori og praksis på en måde, så der både er et løft til de praktisk stærke elever, og udfordringer til de bogligt stærke elever. Integration af fagene altså den metode at lade almene grundfag indgå i undervisningen i værkstedsfag sikrer sammenhængen mellem teori og praksis. Som et eksempel på fagintegration kan vi nævne følgende situation: Efter et jordskælv i Pakistan, har eleverne på tømreruddannelsen fået til opgave at udforme et modulopbygget træhus. I matematik beregner eleverne forbrug af materialer. I samfundsfag sætter de sig ind i kulturelle og samfundsmæssige forhold i Pakistan. I engelsk formulerer eleverne arbejdsbeskrivelser og samlevejledninger til brug for de jordskælvsramte pakistanere. Undervejs benytter eleverne sig af it, da al kommunikation med de pakistanske brugere foregår via mail og internet. En forudsætning for en vellykket fagintegration er at lærerne har den fornødne faglige kompetence også indenfor det almene område. Men med den nye bekendtgørelse for erhvervsuddannelser er en del almene grundfag blevet ændret til områdefag. Det burde i sig selv ikke ændre ved indholdet i undervisningen, men konsekvensen af ændringen betyder nu, at skolerne i højere grad selv kan vurdere, om en lærer har de fornødne forudsætninger for at undervise i et fag. > 07

8 > Fagligheden er vigtig for en lærer, uanset om man har en baggrund fra universitetet eller som faglært smed. Uddannelsesforbundet frygter, at fagligheden i forhold til de almene kompetencemål står for fald, hvis lærerne mangler de fornødne forudsætninger. Vi ser en risiko for, at de almene elementer falder bort, hvis eksempelvis metalfaglæreren skal undervise i de kompetencemål, der tidligere for eksempel lå i grundfaget dansk. Det er urimelige krav at stille til den specifikke områdefaglærer, og sandsynligheden for at de almene elementer vil blive tonet ned ligger lige for. Skolerne bør få fagene til at hænge naturligt sammen, så almene og fagspecifikke fag er ligeværdige. Dette kan motivere eleverne på en anden og bedre måde, end de måske er vant til fra folkeskolen. På erhvervsuddannelsen kan det almene indhold sagtens tilrettelægges sammen med det mere faglige indhold i undervisningen, så eleverne oplever sammenhængen i fagene og dermed også relevansen for håndværket. På længere sigt danner undervisningen i almene fag et afsæt for håndværkere og faglærte for at efter- og videreuddanne sig. Med en bredere almen uddannelse i rygsækken bliver de altså en mere fleksibel arbejdskraft, og de opnår et fundament af muligheder for at udvikle sig videre frem i livet. 08

9 Mulighed for at tiltrække flere unge En større bredde i erhvervsuddannelserne vil også styrke uddannelsernes status og evne til at tiltrække de unge også dem, som i dag vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. Uddannelsesforbundet betragter de almene fag som nyttige redskaber for eleverne. Redskaber, der sætter dem i stand til at tilegne sig og anvende viden på et abstrakt niveau. Undervisningen i almene fag udvikler sprogfærdigheder, og sætter eleverne i stand til at forstå den kultur, samfundsorden og de livsvilkår, der er gældende både i Danmark og i andre lande, hvilket indlysende er en fordel for såvel den faglærte håndværker som for de virksomheder, der sender medarbejdere på opgaver i udlandet. Globaliseringen stiller krav til den enkelte borgers kvalifikations- og kompetenceniveau såvel som til de personlige kvalifikationer samt til de sociale og professionelle kompetencer. Håndværksrådet tegner i analysen Globaliseringen og de faglærte (2006) et billede af, at der er brug for følgende forskellige typer af faglærte: De fleksible faglærte er kendetegnet ved at kunne løse komplekse og vanskelige opgaver samt ved globale kompetencer, som for eksempel evne til at hente inspiration udefra. Industrihåndværkeren er for eksempel smeden, der tilser maskinerne på fabrikken, og som skal kunne læse manualengelsk. De globalt orienterede tæller en mindre gruppe af rejsende faglærte, som skal have både kulturelle kompetencer og kunne fremmedsprog. De logistisk faglærte er en noget større gruppe blandt de globalt orienterede. For eksempel tekstildesigneren, som styrer komplicerede produktionsprocesser udenfor landets grænser. Han eller hun skal kunne fremmedsprog og have internationalt flair og åbenhed. Kilde: Håndværksrådet, 2006 Faglig bredde og almene kompetencer gør det nemmere at opretholde mobilitet på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Desuden bidrager faglig bredde til øget fleksibilitet og mobilitet, når det gælder en ændret jobfunktion eller et brancheskift, som følge af globaliseringen. 09

10 Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Med globaliseringen følger et mere komplekst samfund, hvor ungdomsuddannelserne har pligt til at sikre, at de unge udvikler både de personlige og de almene kompetencer, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet igennem et helt liv. På længere sigt er det samfundet, der betaler prisen for et snævert fagspecifikt fokus, der fører til mangel på fleksibilitet og mulighed for at omstille sig på arbejdsmarkedet, hvilket også indebærer en risiko for fysisk og psykisk nedslidning for mange medarbejdere. De almene fag er nødvendige for at eleven kan tilegne sig den faglige viden. Derfor skal de almene fag fordeles jævnt hen over hele uddannelsesforløbet. Elever, der i højere grad er praktisk frem for bogligt orienterede, og som overvejer at begynde på en erhvervsuddannelse skal vejledes bedre. Gennem vejledningen skal det gøres klart for eleverne, at en erhvervsuddannelse også indebærer at beskæftige sig med boglige fag. Vi bør som sagt gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og udvikle de almene grundfag på erhvervsuddannelserne for de unges såvel som for samfundets skyld og derfor opfordrer Uddannelsesforbundet arbejdsmarkedets parter til at fastholde og udbygge de almene grundfag i erhvervsuddannelserne. 10

11 Til egne noter

12 Med globaliseringen følger et mere komplekst samfund, hvor ungdomsuddannelserne har pligt til at sikre, at de unge udvikler både de personlige og de almene kompetencer, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet igennem et helt liv. Moderne håndværkere og faglærte har i stigende grad brug for gode almene kundskaber. De skal udover at være fagligt dygtige også være omstillingsparate og fleksible, selvstændige og rige på initiativ. Men siden 2004 har de almene fag i erhvervsuddannelserne været under pres. På flere skoler er fagene helt forsvundet fra læreplanen, mens de på andre skoler bliver stærkt beskåret. Det er en helt forkert vej at gå. Vi bør i stedet gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og udvikle de almene grundfag på erhvervsuddannelserne for de unges såvel som for samfundets skyld. Uddannelsesforbundet anser de almene fag som absolut nødvendige for, at de fremtidige håndværkere og faglærte skal kunne blive i stand til at opfylde de mangeartede krav, som arbejdsmarkedet stiller til dem. Denne pjece er tænkt som oplæg til debat om erhvervsuddannelser som ungdomsuddannelser. Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade København K

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

10. KLASSE GRUNDFORLØB

10. KLASSE GRUNDFORLØB 10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

HB Cafe TR tema 2016

HB Cafe TR tema 2016 HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Omdrejningspunktet for kampagnen er, at EUD og EUX kommer med i mors og fars samtaler med de unge, der skal til at træffe et uddannelsesvalg

Omdrejningspunktet for kampagnen er, at EUD og EUX kommer med i mors og fars samtaler med de unge, der skal til at træffe et uddannelsesvalg Forældre kampagne Omdrejningspunktet for kampagnen er, at EUD og EUX kommer med i mors og fars samtaler med de unge, der skal til at træffe et uddannelsesvalg Danmark har brug for dygtige faglærte. Mennesker,

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Fagretning Mekanik, transport og logistik

Fagretning Mekanik, transport og logistik Fagretning Mekanik, transport og logistik Fra idé til udformning og drift Fællesskab mellem fagene hvad har mekanikere, chauffører og lagerfolk egentlig til fælles? Brainstorm vi var LANGT omkring! Men

Læs mere

Handelsgymnasiet HHX. Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Klar til livet. Velkommen til

Handelsgymnasiet HHX. Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Klar til livet. Velkommen til Handelsgymnasiet HHX Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Klar til livet Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Handelsgymnasiet HHX Velkommen på handelsgymnasiet HHX Tættere på virkeligheden

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Forslag om EUD10 Aarhus

Forslag om EUD10 Aarhus Forslag om EUD10 Aarhus 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Hovedforløbet Godschauffør LUP Hovedforløbet Godschauffør LUP EUC Sjælland Køge, Haslev, Næstved Administrativ adresse: Jagtvej 2, 4700 Næstved Telefon 55 75 33 00. Fax 55 75 33 50 E-mail eucsj@eucsj.dk Undervisningsplanen er fastsat

Læs mere

BRUG DINE MULIGHEDER SOM LEDIG

BRUG DINE MULIGHEDER SOM LEDIG JUNI 2013 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E BRUG DINE MULIGHEDER SOM LEDIG Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag 2 FOA FAG OG ARBEJDE BRUG DINE MULIGHEDER SOM LEDIG Forord Den forkortede

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Landets erhvervsskoler har store problemer med kvaliteten. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af virksomhedernes

Læs mere

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som:

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som: Hvad er en Teknisk Designer? Teknisk designer er en moderne udgave af teknisk assistent betegnelsen, som længe har været anset for forældet til tekniske assistenters funktionsområder. Det er den tidligere

Læs mere

Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden

Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden indhold Forord... 3 Opskrift 1: Ambassadørkorpset... 4 Opskrift 2: Vejledere på virksomhedsbesøg...

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere