Længere godstog større kapacitet, lavere kørselsomkostninger Hans Ege, Banedanmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Længere godstog større kapacitet, lavere kørselsomkostninger Hans Ege, hejn@bane.dk Banedanmark"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Længere godstog større kapacitet, lavere kørselsomkostninger Hans Ege, Banedanmark Abstrakt Tyskland, Frankrig - og Danmark går forrest. Sverige rører også på sig. Markedet kræver det. Længere godstog øger alt i alt kapaciteten i banenettet og kan være et skridt på vej mod det politiske mål om dobbelt op på kørte godstonkilometer på banen i Der er i disse år en række initiativer og forsøg i gang i Europa på baggrund af kapacitetsmangler i det europæiske banenet og pres fra jernbaneselskaberne, som ser en mulighed for rationalisering og billiggørelse i at få øget de mulige toglængder. Aktiviteterne foregår ukoordineret og uden konkrete mål. Det kan næppe være anderledes. Der er trods alt for lidt viden og politisk commitment på området endnu, til at der kan udarbejdes en koordineret og langsigtet plan, uden at denne vil komme til at indeholde fejlinvesteringer. På længere sigt er der brug for tværgående og langsigtede mål, så jernbaneselskaber og de, der efterspørger transporter, kan disponere hensigtsmæssigt. Banedanmarks Godstransporthandlingsplan peger på midlet længere godstog - som det mest nærliggende blandt de lavthængende frugter efterfulgt af tungere tog, tog med større profil og helt nye baner. I praksis afhænger muligheden for at udnytte en større kapacitet af den konkrete køreplan. I en fastlåst og tæt køreplan kan køreplanskanalerne være for stramme til længere godstog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 Indhold 1. Baggrund og formål 2. Toglængder: 750 m, 835 m, m og m 3. Markeds- og infrastrukturforvalter-efterspørgsel 4. Erfaringer og aktuelle aktiviteter 5. Win-win for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere 6. Tekniske forudsætninger og tiltag 7. Perspektiv BILAG I. Fordeling af kørte godstogs længder i Danmark i dag Baggrund og formål Tyskland, Frankrig - og Danmark går forrest. Sverige rører også på sig. Markedet kræver det. Længere godstog øger alt i alt kapaciteten i banenettet og kan være et skridt på vej mod det politiske mål om dobbelt op på kørte godstonkilometer på banen i Der er i disse år en række initiativer og forsøg i gang i Europa på baggrund af kapacitetsmangler i det europæiske banenet og pres fra jernbaneselskaberne, som ser en mulighed for rationalisering og billiggørelse i at få øget de mulige toglængder. Aktiviteterne foregår ukoordineret og uden konkrete mål. Det kan næppe være anderledes. Der er trods alt for lidt viden og politisk commitment på området endnu, til at der kan udarbejdes en koordineret og langsigtet plan, uden at denne vil komme til at indeholde fejlinvesteringer. På længere sigt er der brug for tværgående og langsigtede mål, så jernbaneselskaber og de, der efterspørger transporter, kan disponere hensigtsmæssigt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 Banedanmarks Godstransporthandlingsplan peger på midlet længere godstog - som det mest nærliggende blandt de lavthængende frugter efterfulgt af tungere tog, tog med større profil og helt nye baner. I praksis afhænger muligheden for at udnytte en større kapacitet af den konkrete køreplan. I en fastlåst og tæt køreplan kan køreplanskanalerne være for stramme til længere godstog. Figur 1: Alternative strækningsbelægninger. Kilde DB Netz og (1). I Tyskland udarbejdedes et første kapacitetsestimat for 1000 m-tog for en sektion af den tyske del af Rhine Alpine-godskorridoren som en del af studiet 0GZ I Frankrig vistes, at et dobbelttog (2 X 750 m) behøver halvt så meget plads i nettet end to normale tog (750 m). Figur 2. Blokafsnit og toglængder i Frankrig. Selvom banetransport er den grønneste og mest effektive transportform i relation til areal- og energiforbrug og den billigste til store transporter af passagerer og gods er den overordnede situation for banesystemet i Europa ikke tilfredsstillende. Kun få godsjernbaneselskaber kører med overskud og markedsandelene har været faldende. Ikke desto mindre er der planer for og forventninger om, at godstogstransporten på banen skal øges med 80 % i Europa frem til 2050 (2). I denne artikel gives et overblik over aktuelle eksperimenter og planer i relation til indførelse af længere godstog i Europa. Der opridses et perspektiv på området, og der gives ideer til mulige langsigtede mål, ligesom behovet for nye initiativer i Danmark og Europa påpeges. En langsigtet vision kan være, at m godstog kan køre i hele Korridor 3 fra Stockholm/Oslo til Sicilien (The Scandinavian-Mediterranean Corridor) - og på de andre korridorer også. Mange initiativer for godstog i Danmark er på vej: Den nye København-Ringsted-bane, Femernbæltforbindelsen, dobbeltspor Vamdrup-Vojens, udbygning af Hirtshals havn, elektrificering i Jylland, Togfond.dk (lange overhalingsspor på Vestfyn og op gennem Jylland). I relation til EU s hvidbog Transport 2050 er det fint, men ikke nok. Længere godstog er et ekstra skridt. Spørgsmålet er, om tiden Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 ikke er inde til, at der som for Togfond.dk for passagertrafikken opstilles en langsigtet vision og udviklingsplan for godstransport på jernbanen. 750 m, 835 m, m, m I den gældende Technical Specification for Interoperability (TSI) foreskrives, at nye togbaner skal kunne håndtere 740 m lange tog. De mulige toglængder varierer dog stærkt i dag. Figur 3. Oversigt over standard maksimal toglængde i en række europæiske lande. Kilde (1). Siden 1960 har man kunnet køre med 835 m lange godstog på det danske hovedbanenet. Da nabolandene Tyskland og Sverige ikke har kunnet håndtere disse toglængder har effekten været begrænset. Indenlandske godstog er typisk kortere. I årene har DB Netz dog opgraderet delstrækningen mellem Hamburg (Maschen) og Padborg til at kunne klare 835m godstog, og DB Schenker har i voksende grad kørt med 835 m tog mellem Hamburg og Fredericia. Der køres nu i gennemsnit med 20 % mere gods pr. tog i forhold til før opgraderingen. DB Schenker er meget interesseret i at køre togene videre til Malmø, og Trafikverket i Sverige har meddelt, at de nu teknisk har mulighed for at håndtere 2 stk. 835 m tog i Malmø pr. døgn og vil søge det indpasset i køreplanerne. Måske vil det endda vise sig muligt at køre nogle af togene videre om natten til Halsberg, idet der pt. gennemføres forsøg med m (og m) godstog netop på denne strækning. Sammenlignes med et 750 m tog kan et m tog medtage 1/3 mere gods og et m tog kan køre med dobbelt så meget gods. I m-toget (men ikke i m-toget) er det dog nødvendigt at indsætte 2 lokomotiver og formentlig foretage en radiostyring af det andet lokomotiv. Det hører dog med i billedet, Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 at sporkapaciteten falder en smule med længere tog, idet et længere tog kræver længere køretid. Men opgjort i transporterede mængder er der i gennemsnit en klar fordel, jf figur 1. Med åbning af den nye bane København-Ringsted, opgraderingen af banen mellem Ringsted og Rødby, og etableringen af den nye tunnel under Femern Bælt muliggøres kørsel med m tog igennem Danmark. Økonomi. Kørsel med længere tog vil normalt være billigere pr. transporteret enhed. Nogle udgifter er afhængige af den transporterede mængde, men et sparet lokomotiv, en sparet lokofører, sparede broafgifter (som opkræves pr. tog i Danmark) mv. repræsenterer mærkbare sparepotentialer. EU s hovedbestræbelse går pt. på at opgradere det såkaldte TEN-T-net, hvori er indeholdt 9 godstogskorridorer på tværs af Europa. Det er målet, at de skal kunne afvikle 740 m lange godstog med en aksellast på 22.5 ton fra I forordningen for godstogskorridorerne peges på, at der for at øge konkurrencekraften på banenettet bør ses på behovet for at gå videre. Men det er ikke i første omgang tænkt som en generel standard. Markeds- og infrastrukturforvalter-efterspørgsel Længere godstog giver via deres større kapacitet og effektivitet banegodstrafikken en bedre konkurrencedygtighed. Jernbaneselskaberne opnår større effektivitet og reducerede omkostninger. De stiller derfor i vidt omfang krav om at kunne køre med længere tog. Dette er senest kommet tydeligt frem i RFC3 s Transport Market Study, hvor længere godstog er det oftest nævnte forbedringsønske for godstogskørslen. Transit Market Study et kortlægger markedets behov for alternative udvidelser af godskapaciteten på banen som grundlag for en implementeringsplan og en investeringsplan. Blandt infrastrukturforvalterne lægger især Frankrig og Tyskland vægt på den mulige større kapacitet, rettidighed og konkurrenceforbedring for godstogstrafikken, mens der i Sverige især lægges vægt på miljøaspektet, idet længere godstog både giver mindre energiforbrug og mindre forurening pr. transporteret enhed. Erfaringer og aktuelle aktiviteter Der gives et europæisk overblik for status, mål og planer, herunder præsenteres forsøg og planer for og m godstogskorridorer i Frankrig, Tyskland og Sverige. Kilde er primært et CER-udvalg, som har udsendt en rapport på området (1). Der beskrives initiativer til øgning af den mulige godstogslængde. For et mere detaljeret overblik over mulige toglængder henvises til kilde 1, landenes Netredegørelser og figur 2. Tyskland. I Freight Transport and Logistics Action Plan fra det tyske transportministerium planlægges forsøg med længere godstog som et middel til at forbedre landets transporteffektivitet. Fra november 2012 har der kunnet køre 835 m lange godstog mellem Maschen (Hamburg) og Padborg. Dette krævede en lang række tilpasninger af infrastruktur og regler, herunder skulle bla. gennemføres en risikovurdering, som skulle dokumentere, at man ikke fik øget risiko for uheld ved de nye toglængder. Der må for tog længere end 741 m følges særlige procedurer. Et studie, GZ 1500, vil vurdere muligheder for at køre op til m lange godstog på korridorer med særligt højt markedspotentiale og bla. se på spørgsmål om krav til trækkraft og bremsestyring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 Figur 3 viser for DB Schenkers tog mellem Maschen og Taulov, at en successivt gennemført øgning af tilladt længde og vægt hurtigt har fået de afviklede tog til at udnytte de nye muligheder. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 Figur 4. Prikdiagrammer for kørt godstogsvægt (ton) og længde (m) Toglængden følger med, når længdegrænsen skubbes mod højre fra 670 til 835 m. Det samme gælder for vægtøgning. Frankrig Figur 5. Eksisterende og kommende korridorer til 850 m godstog i Frankring En vision om 850 m rolling motorways er under realisering. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 Siden 2012 har der været tilladt 850 m godstog på 2 lange korridorer gennem Frankrig (markeret med rødt på figur 4, 1. gennem Paris og til Marseille (1.100 km) og 2. fra Luxembourg til den spanske grænse (1.045 km). Der anvendes særlige high performance-vogne, som man rådede over i forvejen, og som kan tåle de krævede langsgående kræfter. Flere 850 m-korridorer er på vej og dette ses i øvrigt som et skridt mod endnu længere tog: m, m, m. Flere korridorer ventes i 2019 at blive opgraderet til at kunne tage m tog. Der er i vinteren 2014 med succes kørt forsøg i den sydlige Rhone-dal med m lange tog i det såkaldte Marathon-projekt. Sverige. Der er kørt tests af og m tog mellem Halsberg og Malmø. Det sidste med 2 lokomotiver. I Malmø er Trafikverket ved at forberede et forstudie om at kunne tilbyde adgang for m tog fra Danmark. I dag kan 835 m tog håndteres, teknisk set. Der forberedes kapacitet til at kunne håndtere 750 m tog til 4 forskellige destinationer. Dette er et første skridt på vej til at opnå mulighed for at køre med m-godstog. I det såkaldte ELVIS-forsøg køres med længere tog med transport af papir (730 m i stedet for 630 m). Målet med dette er primært energi- og miljøgevinster. Forsøgene anses for at have været succesrige. Der er desuden forberedelser i gang for at give mulighed for at køre med længere og tungere godstog nord i Sverige (Kiruna til Narvik i Norge). Der køres med jernmalm, der er derfor en grænse for, hvor lange og tunge togene kan blive. Men ønsket om længere tog end i dag er der. Danmark. I dag kan der på hovednettet i Danmark køres med 835 m lange godstog og i 2021 kan der i den nyåbnede Øresund-Femern-korridor via København og Ringsted afvikles m lange godstog. Men inden de lange tog kan køres, må de kunne modtages af og sendes til både Sverige og Tyskland. I Sverige ser man positivt på at sikre mulighed for at kunne håndtere m lange godstog i Malmø. Hertil kommer, at der måske bliver mulighed for at køre togene videre til Halsberg om natten. Rent teknisk kan Malmø rangerbanegård håndtere 835 m tog. Tyskland har i aftalen om Femernforbindelsen kun forpligtiget sig til at have en opgraderet bane klar senest 7 år efter forbindelsens åbning. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor lange godstog, der skal kunne køres på denne bane. Det er et dansk ønske, at der kan køres m godstog helt til Hamburg, og at dette bliver muligt så hurtigt som muligt efter Femernforbindelsens åbning. Man er i færd med at opgradere generelt til 750 m godstog på hovednettet i Tyskland. Europa Det europæiske MARATHON-studie med deltagelse af RFF (Frankrig), SNCF (Frankrig), Fret (Frankrig) og Trafikverket (Sverige) tester m lange godstog både i en el- og en diesel-udgave. Der køres en simpel udgave med 2 sammenkoblede normale 750 m tog, hver med et lokomotiv forrest, det andet (slaven) radiostyret og ubemandet. Der er kørt forsøg mellem Lyon og Nimes i Frankrig i februar og april Forsøgene anses for succesfulde. Uden for Europa Kuriosum: Kort om helt lange tog i USA, Australien mv. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

9 Tabel 1. UIC-studie af længere og tungere godstog uden for Europa, 2013 Kilde: UIC study Heavy and/or Long Trains Tabel 1 er taget med som kuriosum. På banestrækninger med tæt passagertogstrafik vil meget lange godstog være vanskelige at indpasse. De vil stille store krav til trækkraft og sammenkobling, som pt. er urealistisk i Europa, og det vil være uforholdsvis meget dyrere at etablere ranger-, og opstillingsterminalspor til rigtig lange tog. Så dette er ikke vejen frem i dag, men dog en kilde til inspiration og illustration af, at længere tog, herunder m og m kan køres. Win-win for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere Jernbanevirksomhederne får billigere transport, større effektivitet og bedre konkurrencekraft ud af at få muligheden for at kunne anvende længere godstog. Infrastrukturforvalterne får udnyttet deres net mere effektivt og vinder plads til mere togtransport. De største investeringer for, at der kan køres længere godstog ligger på infrastrukturforvalterne, som må tilvejebringer tilstrækkeligt lange vigespor, overhalingsspor, rangerspor og henstillingsspor, ligesom der må ske en tilpasning af signalsystemer mv. Tekniske forudsætninger og tiltag Før længere godstog kan køres i daglig drift skal en lang række tekniske og sikkerhedsmæssige forhold være på plads. De skal ikke gennemgås her, der skal blot nævnes: - Trækkraft, op til m tog kan trækkes med 1 lokomotiv, længere godstog kræver 2 lokomotiver eller flere - Styring af lokomotiv nr 2 via forbindelse mellem lokomotiverne kan ske via kabel eller radio - Tilstrækkeligt lange vigespor, overhalingsspor, rangerspor, læssespor, depotspor. Den maksimale, totale toglængde defineres som den maksimale længde for tog inklusiv lokomotiv. I infrastrukturplanlægningen skal der regnes med ekstra afstand for at opfylde krav til signalsynlighed samt for at tage højde for upræcise togstop. - Togdynamik ved bremsning og acceleration. Der opstår forsinkelse mellem de forreste og bageste vogne ved bremsning og acceleration. Ekstra tryk- eller trækkræfter opstår i koblingsled. - Sikkerhedssystemerne skal fungere med de længere tog - Vægtrestriktioner på broer kan begrænse togenes længde, hvis aksellasten er den samme Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

10 - Sikkerhedsgodkendelse, de gældende og forholdsvis omfattende procedurer skal følges Figur 6: Forskel mellem toglængde og sporlængde. Den teoretiske vækst i kapacitet ved øgning af tilladt toglængde reduceres som følge af lavere hastighed og accelerationsevne. Men nettoresultatet er positivt. Det skønnes, at rundt regnet 2/3 af gevinsten beholdes, kilde D B Netz AG,Tyskland. Perspektiv Antagelsen i EU s Hvidbog Transport 2050 fra 2011 om, at godstogstransport har størst potentiale på afstande over 300 km er som udgangspunkt rigtig, idet de belastende tilbringer- og omlastningsfaser her fylder relativt mindre. Der er dog eksempler (f eks i Sverige) på, at godstogtransport over kortere afstande kan være ganske fordelagtigt også. Men som hovedregel er antagelsen korrekt. Derfor er det også oplagt at standarder, systemer mv. bør være ens over lange afstande for at muliggøre, at de større potentialer kan udnyttes. Det er dog for tidligt at fastlægge en standard over f.eks. hele det europæiske RFC-net, jf. de 9 korridorer. Længere godstog er i en (lovende) udviklingsfase, og det er pt. hensigtsmæssigt, at der fortsættes med forsøg, markedsstyring og udvikling, samt at der søges standardisering af de valgte løsninger. Senere kan der formuleres en vision og udarbejdes mål og handlingsplaner for et sammenhængende længere godstogs-net i Europa med mulighed for at køre eller måske helt op til m godstog f.eks. fra Stockholm til Palermo. Kilder 1. Longer trains, Facts & Experiences in Europe. CER, maj EU hvidbog Transport 2050, udgivet Banedanmarks Godstransporthandlingsplan, Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

11 Antal tog Antal tog BILAG I. Fordeling af kørte godstogs længder i Danmark i dag Antal tog af længde, DB Schenkertog, maj-juni 2012 Antal tog Meter 300 Antal tog af længde, DB Schenkertog, første halvår 2014 Antal Meter Figur 6a og b. Fordeling af godstogslængder på Øresundsforbindelsen i maj og juni 2012 og 1. halvdel af Det bemærkes, at selv om der kan køres med 835 m godstog på hovednettet, har ingen tog denne længde. Det skyldes at såvel Sverige som Tyskland tidligere ikke har kunnet håndtere disse tog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

12 Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, 1. Tendenser og udviklingen i EU-reguleringen 2. Et eksempel fra virkeligheden ønsket om øget jernbanegodstransport

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar. Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar. Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Jernbanegods i Nordjylland - en støvet dinosaur eller fremtidens transportvalg?

Jernbanegods i Nordjylland - en støvet dinosaur eller fremtidens transportvalg? Jernbanegods i Nordjylland - en støvet dinosaur eller fremtidens transportvalg? DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 26 November 2015 5 herskende

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark. Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012

Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark. Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012 Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012 Baggrund I 2 Udvikling af gods på bane har ændret sig markant de senere år

Læs mere

Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande

Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Rejsen begynder: Stockholm banegård Status og fremtidsperspektiver v./chefkonsulent Knud Elm-Larsen, TS TØF og Trafikstyrelsen, Banegodsseminar:

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvorfor grønne transportkorridorer? - Godstrafik forventes at vokse med 80% frem til 2050 - Mål om at CO

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21.

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. februar 2006) Samrådsspørgsmål: Hvad kan ministeren oplyse omkring afviklingen af Skinnesvejseanlægget,

Læs mere

Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020

Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 Notat 06.11.2015 Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 1. Indledning Banedanmarks plan for udviklingsstrategi for jernbanen 2015-2020 er udarbejdet med henblik på at rammesætte

Læs mere

Europaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt

Europaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt Europaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 187) transportministerråd (Offentligt) Medlemmerne

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem

Læs mere

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Lasse Toylsbjerg-Petersen, oktober 2013 Der er masser af gods i Danmark på lastbiler Der kommer masser af gods ind over grænserne til Danmark Antallet

Læs mere

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre

Læs mere

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus Elektrificering af jernbanenettet i Aalborg Trafikdage 2010 24. august 2010 Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Tommy O. Jensen / Atkins Danmark 1 Jernbanenettet i Hirtshals Skagen

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark

Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Leif Brandt, COWI 1 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark 2 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark "Hovedelementer

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark Bjarke West Pedersen, Corridor Coordinator, DB Schenker Rail Scandinavia Trafikdage

Læs mere

EU-programmer for fremme af godstransport med skib

EU-programmer for fremme af godstransport med skib EU-programmer for fremme af godstransport med skib Chefkonsulent Steen Jonssen, TØF Havnekonference den 10. september 2009 Europa-Kommissionens Hvidbog af 12.9.2001 (KOM(2001)370): Den Europæiske transportpolitik

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Vækstområde Øresund. side 1

Vækstområde Øresund. side 1 Vækstområde Øresund 1 Om Vectura Dannet ved fussion af Vägverket e og Banverkets rådgivningsdivisioner 100 % ejet af den svenske stat Nordens største faglige miljø inden for trafik Mere end 1200 konsulenter

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere