Længere godstog større kapacitet, lavere kørselsomkostninger Hans Ege, Banedanmark
|
|
- Kristian Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Længere godstog større kapacitet, lavere kørselsomkostninger Hans Ege, hejn@bane.dk Banedanmark Abstrakt Tyskland, Frankrig - og Danmark går forrest. Sverige rører også på sig. Markedet kræver det. Længere godstog øger alt i alt kapaciteten i banenettet og kan være et skridt på vej mod det politiske mål om dobbelt op på kørte godstonkilometer på banen i Der er i disse år en række initiativer og forsøg i gang i Europa på baggrund af kapacitetsmangler i det europæiske banenet og pres fra jernbaneselskaberne, som ser en mulighed for rationalisering og billiggørelse i at få øget de mulige toglængder. Aktiviteterne foregår ukoordineret og uden konkrete mål. Det kan næppe være anderledes. Der er trods alt for lidt viden og politisk commitment på området endnu, til at der kan udarbejdes en koordineret og langsigtet plan, uden at denne vil komme til at indeholde fejlinvesteringer. På længere sigt er der brug for tværgående og langsigtede mål, så jernbaneselskaber og de, der efterspørger transporter, kan disponere hensigtsmæssigt. Banedanmarks Godstransporthandlingsplan peger på midlet længere godstog - som det mest nærliggende blandt de lavthængende frugter efterfulgt af tungere tog, tog med større profil og helt nye baner. I praksis afhænger muligheden for at udnytte en større kapacitet af den konkrete køreplan. I en fastlåst og tæt køreplan kan køreplanskanalerne være for stramme til længere godstog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
2 Indhold 1. Baggrund og formål 2. Toglængder: 750 m, 835 m, m og m 3. Markeds- og infrastrukturforvalter-efterspørgsel 4. Erfaringer og aktuelle aktiviteter 5. Win-win for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere 6. Tekniske forudsætninger og tiltag 7. Perspektiv BILAG I. Fordeling af kørte godstogs længder i Danmark i dag Baggrund og formål Tyskland, Frankrig - og Danmark går forrest. Sverige rører også på sig. Markedet kræver det. Længere godstog øger alt i alt kapaciteten i banenettet og kan være et skridt på vej mod det politiske mål om dobbelt op på kørte godstonkilometer på banen i Der er i disse år en række initiativer og forsøg i gang i Europa på baggrund af kapacitetsmangler i det europæiske banenet og pres fra jernbaneselskaberne, som ser en mulighed for rationalisering og billiggørelse i at få øget de mulige toglængder. Aktiviteterne foregår ukoordineret og uden konkrete mål. Det kan næppe være anderledes. Der er trods alt for lidt viden og politisk commitment på området endnu, til at der kan udarbejdes en koordineret og langsigtet plan, uden at denne vil komme til at indeholde fejlinvesteringer. På længere sigt er der brug for tværgående og langsigtede mål, så jernbaneselskaber og de, der efterspørger transporter, kan disponere hensigtsmæssigt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
3 Banedanmarks Godstransporthandlingsplan peger på midlet længere godstog - som det mest nærliggende blandt de lavthængende frugter efterfulgt af tungere tog, tog med større profil og helt nye baner. I praksis afhænger muligheden for at udnytte en større kapacitet af den konkrete køreplan. I en fastlåst og tæt køreplan kan køreplanskanalerne være for stramme til længere godstog. Figur 1: Alternative strækningsbelægninger. Kilde DB Netz og (1). I Tyskland udarbejdedes et første kapacitetsestimat for 1000 m-tog for en sektion af den tyske del af Rhine Alpine-godskorridoren som en del af studiet 0GZ I Frankrig vistes, at et dobbelttog (2 X 750 m) behøver halvt så meget plads i nettet end to normale tog (750 m). Figur 2. Blokafsnit og toglængder i Frankrig. Selvom banetransport er den grønneste og mest effektive transportform i relation til areal- og energiforbrug og den billigste til store transporter af passagerer og gods er den overordnede situation for banesystemet i Europa ikke tilfredsstillende. Kun få godsjernbaneselskaber kører med overskud og markedsandelene har været faldende. Ikke desto mindre er der planer for og forventninger om, at godstogstransporten på banen skal øges med 80 % i Europa frem til 2050 (2). I denne artikel gives et overblik over aktuelle eksperimenter og planer i relation til indførelse af længere godstog i Europa. Der opridses et perspektiv på området, og der gives ideer til mulige langsigtede mål, ligesom behovet for nye initiativer i Danmark og Europa påpeges. En langsigtet vision kan være, at m godstog kan køre i hele Korridor 3 fra Stockholm/Oslo til Sicilien (The Scandinavian-Mediterranean Corridor) - og på de andre korridorer også. Mange initiativer for godstog i Danmark er på vej: Den nye København-Ringsted-bane, Femernbæltforbindelsen, dobbeltspor Vamdrup-Vojens, udbygning af Hirtshals havn, elektrificering i Jylland, Togfond.dk (lange overhalingsspor på Vestfyn og op gennem Jylland). I relation til EU s hvidbog Transport 2050 er det fint, men ikke nok. Længere godstog er et ekstra skridt. Spørgsmålet er, om tiden Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
4 ikke er inde til, at der som for Togfond.dk for passagertrafikken opstilles en langsigtet vision og udviklingsplan for godstransport på jernbanen. 750 m, 835 m, m, m I den gældende Technical Specification for Interoperability (TSI) foreskrives, at nye togbaner skal kunne håndtere 740 m lange tog. De mulige toglængder varierer dog stærkt i dag. Figur 3. Oversigt over standard maksimal toglængde i en række europæiske lande. Kilde (1). Siden 1960 har man kunnet køre med 835 m lange godstog på det danske hovedbanenet. Da nabolandene Tyskland og Sverige ikke har kunnet håndtere disse toglængder har effekten været begrænset. Indenlandske godstog er typisk kortere. I årene har DB Netz dog opgraderet delstrækningen mellem Hamburg (Maschen) og Padborg til at kunne klare 835m godstog, og DB Schenker har i voksende grad kørt med 835 m tog mellem Hamburg og Fredericia. Der køres nu i gennemsnit med 20 % mere gods pr. tog i forhold til før opgraderingen. DB Schenker er meget interesseret i at køre togene videre til Malmø, og Trafikverket i Sverige har meddelt, at de nu teknisk har mulighed for at håndtere 2 stk. 835 m tog i Malmø pr. døgn og vil søge det indpasset i køreplanerne. Måske vil det endda vise sig muligt at køre nogle af togene videre om natten til Halsberg, idet der pt. gennemføres forsøg med m (og m) godstog netop på denne strækning. Sammenlignes med et 750 m tog kan et m tog medtage 1/3 mere gods og et m tog kan køre med dobbelt så meget gods. I m-toget (men ikke i m-toget) er det dog nødvendigt at indsætte 2 lokomotiver og formentlig foretage en radiostyring af det andet lokomotiv. Det hører dog med i billedet, Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
5 at sporkapaciteten falder en smule med længere tog, idet et længere tog kræver længere køretid. Men opgjort i transporterede mængder er der i gennemsnit en klar fordel, jf figur 1. Med åbning af den nye bane København-Ringsted, opgraderingen af banen mellem Ringsted og Rødby, og etableringen af den nye tunnel under Femern Bælt muliggøres kørsel med m tog igennem Danmark. Økonomi. Kørsel med længere tog vil normalt være billigere pr. transporteret enhed. Nogle udgifter er afhængige af den transporterede mængde, men et sparet lokomotiv, en sparet lokofører, sparede broafgifter (som opkræves pr. tog i Danmark) mv. repræsenterer mærkbare sparepotentialer. EU s hovedbestræbelse går pt. på at opgradere det såkaldte TEN-T-net, hvori er indeholdt 9 godstogskorridorer på tværs af Europa. Det er målet, at de skal kunne afvikle 740 m lange godstog med en aksellast på 22.5 ton fra I forordningen for godstogskorridorerne peges på, at der for at øge konkurrencekraften på banenettet bør ses på behovet for at gå videre. Men det er ikke i første omgang tænkt som en generel standard. Markeds- og infrastrukturforvalter-efterspørgsel Længere godstog giver via deres større kapacitet og effektivitet banegodstrafikken en bedre konkurrencedygtighed. Jernbaneselskaberne opnår større effektivitet og reducerede omkostninger. De stiller derfor i vidt omfang krav om at kunne køre med længere tog. Dette er senest kommet tydeligt frem i RFC3 s Transport Market Study, hvor længere godstog er det oftest nævnte forbedringsønske for godstogskørslen. Transit Market Study et kortlægger markedets behov for alternative udvidelser af godskapaciteten på banen som grundlag for en implementeringsplan og en investeringsplan. Blandt infrastrukturforvalterne lægger især Frankrig og Tyskland vægt på den mulige større kapacitet, rettidighed og konkurrenceforbedring for godstogstrafikken, mens der i Sverige især lægges vægt på miljøaspektet, idet længere godstog både giver mindre energiforbrug og mindre forurening pr. transporteret enhed. Erfaringer og aktuelle aktiviteter Der gives et europæisk overblik for status, mål og planer, herunder præsenteres forsøg og planer for og m godstogskorridorer i Frankrig, Tyskland og Sverige. Kilde er primært et CER-udvalg, som har udsendt en rapport på området (1). Der beskrives initiativer til øgning af den mulige godstogslængde. For et mere detaljeret overblik over mulige toglængder henvises til kilde 1, landenes Netredegørelser og figur 2. Tyskland. I Freight Transport and Logistics Action Plan fra det tyske transportministerium planlægges forsøg med længere godstog som et middel til at forbedre landets transporteffektivitet. Fra november 2012 har der kunnet køre 835 m lange godstog mellem Maschen (Hamburg) og Padborg. Dette krævede en lang række tilpasninger af infrastruktur og regler, herunder skulle bla. gennemføres en risikovurdering, som skulle dokumentere, at man ikke fik øget risiko for uheld ved de nye toglængder. Der må for tog længere end 741 m følges særlige procedurer. Et studie, GZ 1500, vil vurdere muligheder for at køre op til m lange godstog på korridorer med særligt højt markedspotentiale og bla. se på spørgsmål om krav til trækkraft og bremsestyring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
6 Figur 3 viser for DB Schenkers tog mellem Maschen og Taulov, at en successivt gennemført øgning af tilladt længde og vægt hurtigt har fået de afviklede tog til at udnytte de nye muligheder. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
7 Figur 4. Prikdiagrammer for kørt godstogsvægt (ton) og længde (m) Toglængden følger med, når længdegrænsen skubbes mod højre fra 670 til 835 m. Det samme gælder for vægtøgning. Frankrig Figur 5. Eksisterende og kommende korridorer til 850 m godstog i Frankring En vision om 850 m rolling motorways er under realisering. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
8 Siden 2012 har der været tilladt 850 m godstog på 2 lange korridorer gennem Frankrig (markeret med rødt på figur 4, 1. gennem Paris og til Marseille (1.100 km) og 2. fra Luxembourg til den spanske grænse (1.045 km). Der anvendes særlige high performance-vogne, som man rådede over i forvejen, og som kan tåle de krævede langsgående kræfter. Flere 850 m-korridorer er på vej og dette ses i øvrigt som et skridt mod endnu længere tog: m, m, m. Flere korridorer ventes i 2019 at blive opgraderet til at kunne tage m tog. Der er i vinteren 2014 med succes kørt forsøg i den sydlige Rhone-dal med m lange tog i det såkaldte Marathon-projekt. Sverige. Der er kørt tests af og m tog mellem Halsberg og Malmø. Det sidste med 2 lokomotiver. I Malmø er Trafikverket ved at forberede et forstudie om at kunne tilbyde adgang for m tog fra Danmark. I dag kan 835 m tog håndteres, teknisk set. Der forberedes kapacitet til at kunne håndtere 750 m tog til 4 forskellige destinationer. Dette er et første skridt på vej til at opnå mulighed for at køre med m-godstog. I det såkaldte ELVIS-forsøg køres med længere tog med transport af papir (730 m i stedet for 630 m). Målet med dette er primært energi- og miljøgevinster. Forsøgene anses for at have været succesrige. Der er desuden forberedelser i gang for at give mulighed for at køre med længere og tungere godstog nord i Sverige (Kiruna til Narvik i Norge). Der køres med jernmalm, der er derfor en grænse for, hvor lange og tunge togene kan blive. Men ønsket om længere tog end i dag er der. Danmark. I dag kan der på hovednettet i Danmark køres med 835 m lange godstog og i 2021 kan der i den nyåbnede Øresund-Femern-korridor via København og Ringsted afvikles m lange godstog. Men inden de lange tog kan køres, må de kunne modtages af og sendes til både Sverige og Tyskland. I Sverige ser man positivt på at sikre mulighed for at kunne håndtere m lange godstog i Malmø. Hertil kommer, at der måske bliver mulighed for at køre togene videre til Halsberg om natten. Rent teknisk kan Malmø rangerbanegård håndtere 835 m tog. Tyskland har i aftalen om Femernforbindelsen kun forpligtiget sig til at have en opgraderet bane klar senest 7 år efter forbindelsens åbning. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor lange godstog, der skal kunne køres på denne bane. Det er et dansk ønske, at der kan køres m godstog helt til Hamburg, og at dette bliver muligt så hurtigt som muligt efter Femernforbindelsens åbning. Man er i færd med at opgradere generelt til 750 m godstog på hovednettet i Tyskland. Europa Det europæiske MARATHON-studie med deltagelse af RFF (Frankrig), SNCF (Frankrig), Fret (Frankrig) og Trafikverket (Sverige) tester m lange godstog både i en el- og en diesel-udgave. Der køres en simpel udgave med 2 sammenkoblede normale 750 m tog, hver med et lokomotiv forrest, det andet (slaven) radiostyret og ubemandet. Der er kørt forsøg mellem Lyon og Nimes i Frankrig i februar og april Forsøgene anses for succesfulde. Uden for Europa Kuriosum: Kort om helt lange tog i USA, Australien mv. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
9 Tabel 1. UIC-studie af længere og tungere godstog uden for Europa, 2013 Kilde: UIC study Heavy and/or Long Trains Tabel 1 er taget med som kuriosum. På banestrækninger med tæt passagertogstrafik vil meget lange godstog være vanskelige at indpasse. De vil stille store krav til trækkraft og sammenkobling, som pt. er urealistisk i Europa, og det vil være uforholdsvis meget dyrere at etablere ranger-, og opstillingsterminalspor til rigtig lange tog. Så dette er ikke vejen frem i dag, men dog en kilde til inspiration og illustration af, at længere tog, herunder m og m kan køres. Win-win for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere Jernbanevirksomhederne får billigere transport, større effektivitet og bedre konkurrencekraft ud af at få muligheden for at kunne anvende længere godstog. Infrastrukturforvalterne får udnyttet deres net mere effektivt og vinder plads til mere togtransport. De største investeringer for, at der kan køres længere godstog ligger på infrastrukturforvalterne, som må tilvejebringer tilstrækkeligt lange vigespor, overhalingsspor, rangerspor og henstillingsspor, ligesom der må ske en tilpasning af signalsystemer mv. Tekniske forudsætninger og tiltag Før længere godstog kan køres i daglig drift skal en lang række tekniske og sikkerhedsmæssige forhold være på plads. De skal ikke gennemgås her, der skal blot nævnes: - Trækkraft, op til m tog kan trækkes med 1 lokomotiv, længere godstog kræver 2 lokomotiver eller flere - Styring af lokomotiv nr 2 via forbindelse mellem lokomotiverne kan ske via kabel eller radio - Tilstrækkeligt lange vigespor, overhalingsspor, rangerspor, læssespor, depotspor. Den maksimale, totale toglængde defineres som den maksimale længde for tog inklusiv lokomotiv. I infrastrukturplanlægningen skal der regnes med ekstra afstand for at opfylde krav til signalsynlighed samt for at tage højde for upræcise togstop. - Togdynamik ved bremsning og acceleration. Der opstår forsinkelse mellem de forreste og bageste vogne ved bremsning og acceleration. Ekstra tryk- eller trækkræfter opstår i koblingsled. - Sikkerhedssystemerne skal fungere med de længere tog - Vægtrestriktioner på broer kan begrænse togenes længde, hvis aksellasten er den samme Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
10 - Sikkerhedsgodkendelse, de gældende og forholdsvis omfattende procedurer skal følges Figur 6: Forskel mellem toglængde og sporlængde. Den teoretiske vækst i kapacitet ved øgning af tilladt toglængde reduceres som følge af lavere hastighed og accelerationsevne. Men nettoresultatet er positivt. Det skønnes, at rundt regnet 2/3 af gevinsten beholdes, kilde D B Netz AG,Tyskland. Perspektiv Antagelsen i EU s Hvidbog Transport 2050 fra 2011 om, at godstogstransport har størst potentiale på afstande over 300 km er som udgangspunkt rigtig, idet de belastende tilbringer- og omlastningsfaser her fylder relativt mindre. Der er dog eksempler (f eks i Sverige) på, at godstogtransport over kortere afstande kan være ganske fordelagtigt også. Men som hovedregel er antagelsen korrekt. Derfor er det også oplagt at standarder, systemer mv. bør være ens over lange afstande for at muliggøre, at de større potentialer kan udnyttes. Det er dog for tidligt at fastlægge en standard over f.eks. hele det europæiske RFC-net, jf. de 9 korridorer. Længere godstog er i en (lovende) udviklingsfase, og det er pt. hensigtsmæssigt, at der fortsættes med forsøg, markedsstyring og udvikling, samt at der søges standardisering af de valgte løsninger. Senere kan der formuleres en vision og udarbejdes mål og handlingsplaner for et sammenhængende længere godstogs-net i Europa med mulighed for at køre eller måske helt op til m godstog f.eks. fra Stockholm til Palermo. Kilder 1. Longer trains, Facts & Experiences in Europe. CER, maj EU hvidbog Transport 2050, udgivet Banedanmarks Godstransporthandlingsplan, Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
11 Antal tog Antal tog BILAG I. Fordeling af kørte godstogs længder i Danmark i dag Antal tog af længde, DB Schenkertog, maj-juni 2012 Antal tog Meter 300 Antal tog af længde, DB Schenkertog, første halvår 2014 Antal Meter Figur 6a og b. Fordeling af godstogslængder på Øresundsforbindelsen i maj og juni 2012 og 1. halvdel af Det bemærkes, at selv om der kan køres med 835 m godstog på hovednettet, har ingen tog denne længde. Det skyldes at såvel Sverige som Tyskland tidligere ikke har kunnet håndtere disse tog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
12 Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereStatus og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet
Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, 1. Tendenser og udviklingen i EU-reguleringen 2. Et eksempel fra virkeligheden ønsket om øget jernbanegodstransport
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereMuligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk
Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,
Læs mereForbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar. Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereGods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren
Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)
Læs mereInformationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBaneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010
Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs mereDry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs mereJernbanegods i Nordjylland - en støvet dinosaur eller fremtidens transportvalg?
Jernbanegods i Nordjylland - en støvet dinosaur eller fremtidens transportvalg? DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 26 November 2015 5 herskende
Læs meretransportplaner I NTN-korridoren
Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereKundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger
Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merefor syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereDen fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark. Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012
Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012 Baggrund I 2 Udvikling af gods på bane har ændret sig markant de senere år
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereJernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereGodstransporten er livsnerven i et moderne samfund
Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEn grøn transportpolitik 2009
En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs merePlan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020
Notat 06.11.2015 Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 1. Indledning Banedanmarks plan for udviklingsstrategi for jernbanen 2015-2020 er udarbejdet med henblik på at rammesætte
Læs mereKystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen
Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering
Læs mereKorridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande
Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Rejsen begynder: Stockholm banegård Status og fremtidsperspektiver v./chefkonsulent Knud Elm-Larsen, TS TØF og Trafikstyrelsen, Banegodsseminar:
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereTrafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt
Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvorfor grønne transportkorridorer? - Godstrafik forventes at vokse med 80% frem til 2050 - Mål om at CO
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereDagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereFremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark
Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Leif Brandt, COWI 1 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark 2 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark "Hovedelementer
Læs mereIndledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21.
Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. februar 2006) Samrådsspørgsmål: Hvad kan ministeren oplyse omkring afviklingen af Skinnesvejseanlægget,
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs mereEuropaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt
Europaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 187) transportministerråd (Offentligt) Medlemmerne
Læs merePorten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereElinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner
Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem
Læs mere02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur
Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen
Læs mereJernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg
Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Lasse Toylsbjerg-Petersen, oktober 2013 Der er masser af gods i Danmark på lastbiler Der kommer masser af gods ind over grænserne til Danmark Antallet
Læs mereTransport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1
Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereJernbanen nord for Århus
Jernbanen nord for Århus Elektrificering af jernbanenettet i Aalborg Trafikdage 2010 24. august 2010 Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Tommy O. Jensen / Atkins Danmark 1 Jernbanenettet i Hirtshals Skagen
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereStøjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereTrafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.
Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereKapacitet udbud og efterspørgsel
Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereAnalyse udført for Region Syddanmark
Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,
Læs mereDobbelt så mange personkilometre i 2030
100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere
Læs mereVækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport
Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereEU-programmer for fremme af godstransport med skib
EU-programmer for fremme af godstransport med skib Chefkonsulent Steen Jonssen, TØF Havnekonference den 10. september 2009 Europa-Kommissionens Hvidbog af 12.9.2001 (KOM(2001)370): Den Europæiske transportpolitik
Læs mereForbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar
Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark Bjarke West Pedersen, Corridor Coordinator, DB Schenker Rail Scandinavia Trafikdage
Læs mereOplæg til Syddansk banestrategi
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKOMBINEREDE GODSTRANSPORTER
REGION NORDJYLLAND KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund og metode Region Nordjylland har
Læs mereBanegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.
Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.dk 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereVækstområde Øresund. side 1
Vækstområde Øresund 1 Om Vectura Dannet ved fussion af Vägverket e og Banverkets rådgivningsdivisioner 100 % ejet af den svenske stat Nordens største faglige miljø inden for trafik Mere end 1200 konsulenter
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mere