Gymnastik og opdragelse
|
|
- Oliver Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gymnastik og opdragelse af Else Trangbæk Gymnastikken er i dag en stor bevægelsesaktivitet, som især dyrkes af mange kvinder og piger. Aktiviteten defineres på mange måder forskelligt fra anden idrætsaktivitet, p.g.a. de forskellige prioriteringer af kvaliteter, såvel bevægelsesmæssigt som udtryksmæssigt. Gymnastikken opprioriterer det smukke, det æstetiske, det harmoniske og det sunde i bevægelserne og fremviser sig oftest i form af mange på et hold, som gør øvelser i takt eller i en relativ fastlagt koreografi. Dette gælder dog ikke for konkurrencegymnastikken, som her bliver opfattet som idræt og sport. Gymnastikken er således i sit indhold og sin form modsætningsfyldt ved på den ene side at vægte sanselighed og opmærksomhed i det bevægelsesmæssige udtryk og på den anden side arbejde med former, der er tilrettelagte og forudsigelige. Gymnastikken udøves i mange forskellige miljøer, skolen, de frivillige foreninger, de politiske oplysningsforbund og i kommercielle institutter,. Indhold og form svarer på mange måder til hinanden, men de ydre rammer lokaler, faciliteter, beklædning, økonomi m.m. er forskellige, og oplevelsen og prægningen af den enkelte deltager hænger sammen med en kombination af indhold, form og ydre rammer. Gymnastikken i 1800-tallet undergik store og væsentlige forandringer, som rummer mange muligheder for perspektiveringer omkring gymnastikken i d-sg; så her er valgt at tage udgangspunkt i 1800-tallets ideer, indhold og arbejdsformer i gymnastikken samt betydningen af de ydre rammer, og herunder den påvirkning, som gymnastikken fik fra de andre gymnastikmiljøer. Gymnastikkens idéverden Den moderne gymnastiks opståen omkring 1800 skal ses i tæt tilknytning til oplysningspædagogernes ideer om, at den legemlige opdragelse skulle være en del af den samlede opdragelse. Forskellige pædagoger tog med hver sit udgangspunkt fat på at vurdere gymnastikkens muligheder i opdragelsen. De opstillede forskellige mål. I Danmark blev man, som i andre lande inspireret fra Tyskland og senere fra Sverige, og forholdet mellem de svenske og tyske opdragelsesidealer blev centrale i forbindelse med gymnastikkens brydninger i Danmark. Tysk gymnastik ^^^ Tysk gymnastik er ikke nogen entydig størrelse, som umiddelbart lader sig beskrive, men en gymnastik, der udfra nogle af filantropismens opdragelsesidealer udviklede sig i 1800-tallet i forskellige retninger, påvirket af den kulturelle og samfundsmæssige udvikling. Udgangspunktet var en humanistisk, rationalistisk og naturalistisk tankegang, med menneskelivet og troen på den fysiske opdragelses betydning i centrum. To tyske pædagoger satte udfra forskellige ideer deres præg på begrebet tysk gymnastik. 5
2 Den hunian-pædagogiske målsætning udgav J.C.F. Gutsmuths den første håndbog i gymnastik»gymnastik fur die Jugend«. Bogen kom til at danne grundlaget for den moderne gymnastik, og Gutsmuths havde en human-pædagogisk målsætning, hvor barnets hele udvikling blev sat i centrum. Udfra disse synspunkter forsøgte han at opbygge et system, der var medicinsk begrundet, pædagogisk gennemtænkt og udført. Han valgte en alsidig gymnastik med legen i naturen og de naturlige bevægelser, som løb, spring og kast som det bevægelsesmæssige udgangspunkt. Man kan ikke tale om et egentlig øvelsessystem, men i højere grad et opdragelsessystem, hvor kernen var, at mennesket blev dannet af både krop og sjæl. Hans idé var, at der til et»legemligsgode«svarede en»sjælsgode«. 1) Legemlig sundhed sjælsklarhed 2) Hærdning mandighed 3) Styrke og dygtighed åndsværværelse og mod 4) Legemlig virketrang sjælelig virketrang 5) Legemsdannelse sjælsskønhed 6) Skarpe sanser - tankekraft Idealet var at skabe hele mennesker. Den samfunds-pædagogiske målsætning Inspireret af de nationalromantiske ideer i Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet og under påvirkning af fransk overherredømme formulerede J.F.L. Jahn i»deutsches Volkstum«målet frihed og enhed for de tyske stater. Han så folkeopdragelsen som et centralt middel, og heri indgik foruden historie og sprog også legemsøvelser, som han gav navnet»turn«. Han arbejdede videre med Gutsmuths øvelsesstof, men dertil kom, at han begyndte at systematisere det gymnastiske miljø i turnpladsen, som var en øvelsesplads med redskaber, foredragsplads m.m. Han gav endvidere indholdet en anden opdragelsesmæssig ramme, idet han foretog en tvedeling af træningstideri i en obligatorisk og en fri del. I den obligatoriske del indgik fælles kropsøvelser, mens turnerne i den frie del arbejdede selvstændigt i de redskaber, der fandtes på turnpladsen. Han opfandt redskaberne barre og reck, men øvelserne fremkom gennem gymnasternes eksperimenter. Ideen bag den frie del var at opdrage turnerne til selvstændige og initiativrige personer, som i givet fald ville kunne tage hurtige beslutninger i pressede situationer. Idealet var at skabe handlende mennesker. Svensk gymnastik I lighed med tysk gymnastik kan man ikke tale om svensk gymnastik som et entydigt begreb, idet systemet undergik forandringer, men udgangspunktet var P.H. Lings nationalromantiske tanker, som kom til udtryk gennem hans digtning ogj^jnmasiikpædagogiske arbejde. P.H. Ling fik kun i begrænset omfang nedskrevet sine øvelser, hvilket derimod hans søn Hjalmar Ling gjorde. Den fysiologisk-pædagogske målsætning P.H. Ling begyndte i begyndelsen af 1800-tallet at systematisere det gymnastiske øvelsesstof udfra en anatomisk og fysiologisk tankegang. I forlængelse heraf udviklede 6
3 man i Sverige i løbet af 1800-tallet et øvelsessystem, der som mål havde at sikre kroppens rationelle træning. P.H. Lings ideal var, i lighed med f.eks. Gutsmuths, menneskets hele udvikling, men den begyndende rationelle tankegang medførte en opsplitning mellem opdragelsen af kroppen og sjælen. Idealet var at træne kroppen rationelt. De idealer, som de førende gymnastikpædagoger fremførte i begyndelsen af tallet strakte sig fra en helhedsopfattelse til en rationel opfattelse af forholdet mellem kroppen og sjælen. Helhedsopfattelse: Rationel opfattelse: Krop Sjæl Begrebernes foranderlighed i 1800-tallet Gymnastikbegrebet ændrede sig i Danmark, som i de fleste andre lande i løbet af 1800-tallet, fra at være alsidigt aktivitetsbegreb, omfattende sammensatte bevægelser indenfor forberedende øvelser, løbe-, springe-, kaste- og svømmeøvelser, udtrykt gennem den tyske pædagogiske gymnastik, til ved århundredets afslutning af have udskilt sig som et område udelukkende med konstruerede, formgivende øvelser, i form af svensk gymnastik. Gymnastikbegrebets ændring ca ca leg forberedende øvelser boldspil atletik svømning konstruerede bevægelser 7
4 Pædagogikkens forandring I takt med denne ændring forandredes opfattelsen af, hvad der var pædagogisk i gymnastisk sammenhæng. Den tyske pædagogiske gymnastik tog udgangspunkt i, at den bedste målstok for gymnastikken skulle være elevernes egen lyst, hvorimod man i den svenske gymnastik tog udgangspunkt i, at mennesket skulle lære at sætte sin krop under sin egen vilje gennem arbejdet med rigtige øvelser. For at kunne styre øvelsernes rigtige udførelse blev kommandoerne i den svenske gymnastik helt centrale. Man kan tale om et brud i pædagogikbegrebet fra at tale om en rigtig undervisning til at tale om rigtige øvelser. Teorien i den tyske gymnastik i 1800-tallet blev søgt i såvel human-pædagogiske som national-pædagogiske ideer med udgangspunkt i legens betydning for opdragelsen, hvorimod den svenske gymnastik gennem»naturvidenskabelige«øvelser fortalte, hvad der var rigtigt og forkert og sikrede øvelsernes gennemførelse med fast og hård disciplin via kommandoerne. Gymnastikken var hermed også blevet moralskopdragende og militært disciplinerende. Den tyske gymnastiks uforudsigelige muligheder var blevet erstattet af den svenske gymnastiks forudsigelighed m.h.t. såvel indhold som form. Miljøernes forandring Udover at gymnastikkens indhold og arbejdsform ændrede karakter i 1800-tallet blev der skabt nye og andre miljøer for gymnastisk udfoldelse. Gutmuths havde taget udgangspunkt i børnenes leg i den»ægte«natur. (Kobberstik taget fra Gymnastik fiir die Jugend Schnepheltall793).
5 * -VW. f?s mm Wm?må fmé wmw v fmi IM Pllfl 9R11 IBSjiÉ'É i Kil l^iif-iihinm (Illustration fra turnpladsen på Hasenheide. Fra Else Trangbæks undersøgelse af FL Jahns nationale og gymnastikpædagogiske virksomhed i speciale på Historisk Institut Københavns Universitet 1979). Jahn forsøgte at systematisere naturen som miljø for hans turnere, mens den svenske gymnastik førte gymnastikken indendørs og udviklede her nye typer af redskaber, eks. rudestiger, ribber, flytbare bomme. (Illustration af svensk gymnastik fra Ove Korsgård,»Kampen om kroppen«, København 1982 s. 228). Gymnastikkens rammer blev således ændrede fra den fri natur, via den dresserede natur og til indendørs miljøer. 9
6 Dansk udvikling Man kan ikke tale om dansk gymnastik som et system, men derimod som den gymnastik der inspireret udefra udviklede sig i Danmark gennem 1800-tallet. Franz Nachtegall blev den initiativtager, der forsøgte at organisere gymnastikken i privat, skole og militært regi. Udviklingen af dansk gymnastik i 1800-tallet kan opdeles i 3 perioder udfra såvel organisering som de centrale problemstillinger. 1. Gymnastikkens etableringsfase. Ca til Gymnastikken blev i denne periode institutionaliseret i skole og militært regi, hvoraf kun skolen her vil blive omtalt. Faget blev indført som et alment dannende fag, både for drenge og piger, men blev i 1828 indskrænket til kun at omfatte drenge. En indskrænkning, der varede til 1899, hvor pigerne fik mulighed for at dyrke gymnastik, og 1904, hvor faget endelig blev gjort obligatorisk også for pigerne. På trods af at faget i etableringsfasen var blevet obligatorisk for drenge, og havde fået en faginspektion, som via årlige indberetninger fra skoledirektionerne fortalte, at det gik godt, var det reelle billede noget anderledes. Faget havde vanskeligt ved at leve op til lovens human-pædagogiske idealer p.g.a. de ydre forhold, mangelen på lærerkræfter, lokaler, og en helt naturlig skepsis fra befolkningens side om fagets nytte for landalmuens børn. Skolegymnastikkens mangelfulde udvikling var medvirkende til, at der i 1858 i folketinget blev stillet forslag om fagets bortfald. Forslaget blev vedtaget i folketinget, men nedstemt i landstinget, og dermed var faget fortsat med i fagkredsen. Den gymnastik man dyrkede var inspireret af Gutsmuths tyske pædagogiske gymnastik, der bestod af sammensatte bevægelser som løb, spring, kast og forskellige lege. Øvelserne blev suppleret med de specielle»danske«smidighedsøvelser, en øvelsesgruppe som siden har været karakteristisk for dansk gymnastik. Øvelserne svarer nærmest til vore dages springøvelser på måtte, f.eks. kraftspring, flik-flak, hovedspring. De pædagogiske principper bag undervisningen tog udgangspunkt i børnenes lyst som vigtigste drivkraft i arbejdet. 2. Gymnastikkens stabiliserings- og udviklingsfase. Ca Fra ca og frem til 1880 blev der etableret nye gymnastikmiljøer, højskolerne, skytteforeninger, private gymnastikinstitutter og frie gymnastikforeninger, som udfra forskellige mål tog gymnastikken op. Gymnastikkens organisering: ca ca Skole Højskoler Skytteforeninger Private gymnastikmstitulter Militær Frie gymnastikforeninger Skole Militær 10
7 Højskolernes mål var primært folkelig oplysning, og det faldt ikke umiddelbart naturligt at optage gymnastikken i fagkredsen. Alligevel var gymnastikken med helt tilbage til de første højskoler og indgik for at adsprede og more eleverne, mellem det meget stillesiddende arbejde. Den nationale rejsning i begyndelsen af 1860'erne kom gennem gymnastikken til at knytte højskolerne og skytteforeningerne sammen udfra ideen om, at»ægte Høj skolesag og den ægte Skyttesag«her kunne forenes. Samarbejdet kom også til udtryk ved, at højskolerne allerede i 1878 engagerede sig i uddannelsen af delingsførere til skytteforeningerne. Et arbejde, der skulle vise sig at få stor betydning for gymnastikkens udbredelse. Skytteforeningernes mål var af nationalpædagogisk karakterbog midlet blev skydning og eksercits. Gymnastikken kom dog meget tidligt med for bl.a. at sikre sammenholdet i vintermånederne, hvor skydningen måtte ophøre. I begge disse miljøer valgte man de øvelser, som man kendte fra skolen, d.v.s. de af Gutsmuths inspirerede øvelser suppleret med de danske smidigheds- og springøvelser. Fælles for højskoler og skytteforeninger var, at de primært henvendte sig til ungdommen på landet. De private gymnastikinstitutter opstod tilbage til 1860, og henvendte sig som det eneste af miljøerne især til kvinder. Man forsøgte her, gennem fysisk aktivitet, at danne en modvægt mod svækkelsestendenser, i form af skæve rygge og svagt udviklet muskulatur. Man begyndte nu for første gang i Danmark at vurdere de forskellige gymnastiksystemers mulighed for at forbedre sundheden som det primære mål. Valget faldt her på blandingssystemer eller svensk gymnastik. Institutternes største fortjeneste skal ses i deres indsats i forbindelse med uddannelsen af kvindelige lærerinder. De frie gymnastikforeninger, som i lighed med de private gymnastikinstitutter opstod i byerne, tog for første gang i Danmark fat på at arbejde med de tyske turnøvelser inspireret fra Jahn. Jahns nationalpolitiske målsætning blev ikke overført til Danmark, men kun de af ham inspirerede øvelser. Målet blev i foreningerne at underholde, adsprede og give børn og unge sunde kropsøvelser som kompensation for kedsomhed og for meget stillesiddende arbej de. Fælles for alle miljøerne blev, på trods af store forskelle forårsaget af meget forskellige muligheder m.h.t. økonomi, lokaler og lærerkræfter, at de gav deltagerne gode og sammenhængende oplevelser. Gymnastikken blev her en del af en helhed på linie med de forskellige miljøers fester, præsentationer, foredrag og andet foreningsliv. Skolegymnastikken blev i denne periode stabiliseret. De problemer, der opstod, omhandlede dog fortsat de meget vanskelige ydre vilkår, faget led under. Faget blev i denne periode præget af det nationalpolitiske ønske om revanche overfor Tyskland. De militære øvelser, som stort set ikke havde været anvendt tidligere, blev nu en del af den obligatoriske undervisning, og det blev tilladt, at militært uddannede gymnastiklærere nu kunne undervise på de civile seminarier. De pædagogiske regler bag faget tog fortsat udgangspunkt i tysk gymnastik med lysten som drivkraften i arbejdet. Gymnastikken blev i denne periode etableret i alle de nye miljøer udfra forskellige mål. Det gymnastiske indhold svarede i stor udstrækning til hinanden, dog var der forskelle mellem land og by, især forårsaget af de ydre rammer. Tysk gymnastik var fortsat hovedinspiratoren til det gymnastiske arbejde i Danmark, men den svenske gymnastik blev i perioden kendt indenfor kvindegymnastikken på højskolerne, de private gymnastikinstitutter, og i de frie gymnastikforeninger. Sålænge målet var hele og handlende 11
8 mennesker henvendte gymnastikken sig primært til mænd, men på det tidspunkt lægerne begyndte at registrere, at kvindens krop led under en manglende fysisk opdragelse, og kvindens sundhed var truet, begyndte man, i privat regi, at tage kvindegymnastikken op. Diskussionerne og problemerne i denne periode handlede stort set aldrig om det gymnastiske indhold, men derimod de ydre rammer, især lokaler og mangelen på kvalificerede lærerkræfter. Også på dette område udgør kvindegymnastikken en undtagelse, idet man her forsøgte at analysere sig frem til det mest effektive system til at løse de fysiske problemer. 3. Gymnastikkens brydningsfase. Ca (h I modsætning til den tidligere periode kom det gymnastiske indhold nu i fokus. Stridighederne, som de udspillede sig fra ca og århundredet ud, omhandlede forholdet mellem»dansk«og svensk gymnastik. På baggrund af det mangeårige kendskab i de forskellige gymnastikmiljøer kan det være vanskeligt at forstå, hvorfor det netop fra midten af 1880'erne (som det oftest er blevet formuleret: efter en opvisning på Vallekilde Højskole i 1884) skulle lykkes den svenske gymnastik at vinde indpas i Danmark. Det lader sig også kun gøre i relation til den politiske situation i landet mellem Højre og Venstre. Stridighederne kom til at omhandle flere forhold, de politiske, de skolepolitiske og de uddannelsespolitiske. Den politiske, som tog sin begyndelse under riffelprovisionerne, var primært en intern strid i skytteforeningerne, men kom til at danne udgangspunktet for stridighederne på de andre områder. Allerede inden striden var afsluttet, blev den overført til det skole- og uddannelsespolitiske område, hvor der blev nedsat to kommissioner, hvis arbejde bar præg af de politiske modsætninger. Resultatet af kommissionernes arbejde blev den til skolen autoriserede Håndbog, der udkom i Håndbogen havde taget udgangspunkt i principperne for den svenske rationelle gymnastik. Det pædagogiske idégrundlag havde ændret karakter fra det humanpædagogiske til det fysiologisk-pædagogiske, fra at tage udgangspunkt i barnets lyst og behov til at sætte kroppens krav og pligter i centrum. Den svenske gymnastik var i disse politiske stridsår med til at sikre sammenholdet i skytteforeningerne, og blev her en del af landbefolkningens politiske bevidsthed. Den svenske gymnastik blev modstykket til dansk gymnastik og fremhævet som demokratisk overfor den danske militære gymnastik. Systemets gennemslagskraft er ofte blevet knyttet til»indførelsen«af det rigtige system, den svenske gymnastik, men det hang i langt højere grad sammen med de politiske forhold i landet, de svenskvenliges enorme begejstring, deres taktiske manøvrer og deres gode kontakter til især venstrepolitikere. Bymiljøerne var i befolkningens bevidsthed og reelt nærmere knyttet til Højre, og dermed blev by gymnastikkens tilknytning bevidsthedsmæssigt også til Højre i modsætning til gymnastikken på landet, som blev opfattet som en demokratisk venstregymnastik. Man må her spørge, hvori bestod det demokratiske? Var det knytteuil indholdet, arbejdsformerne eller de samfundsmæssige rammer, gymnastikken indgik i? Forholdet mellem skolegymnastikken og den frivillige gymnastik Med de nye gymnastikmiljøer, der dukkede op i sidste halvdel af 1800-tallet, fik skolegymnastikken for første gang en konkurrent. Elevernes og befolkningens bevidsthed i forbindelse med faget kunne nu lidt efter lidt skabes i relation til såvel skolen som fri- 12
9 tiden. De nye miljøer kunne, på trods af store forskelligheder, sikre sammenhængende oplevelser for deltagerne, idet aktivitet, foredrag, fester og foreningsliv gik hånd i hånd. Skolegymnastikkens ydre rammer var begrænsede, en enkelt time hist og her, uden sammenhæng med skolens øvrige liv, de andre fag og med lærerkræfter, der kun i begrænset omfang tilhørte skolens samlede liv og erfaringsbaggrund, med det resultat at deltagernes oplevelser blev vidt forskellige i skole og fritid. Når den svenske gymnastik på højskolerne og i skytteforeningerne fik så stor succes og gennemslagskraft, hang det mere sammen med den politiske bevidsthed, der blev knyttet til systemet, og de ydre rammer, den fungerede under. Men for skolegymnastikkens trange ydre rammer blev overgangen til den meget fysiologiske gymnastik, der satte kroppens behov over barnets hele udvikling og disciplin og orden over leg og spontanitet, et nederlag. Perspektiveringer for gymnastikken i dag I perioden frem til 1960 udviklede gymnastikken sig kvantitativt. Der kom mange nye medlemmer især i de frivillige foreninger, men også i de andre miljøer, som hver især blev udbyggede og undergik forandring. Gymnastikken var som begreb blevet indsnævret og idrætten blevet udskilt som et selvstændigt område. Det betød, at udover påvirkningen og dialogen mellem skolegymnastikken og den frivillige gymnastik, måtte der nu også etableres en dialog og konkurrence imellem gymnastikken og idrætten om medlemmerne i skole og fritid. Resultatet af gymnastikkens kvalitative forandring blev, at kvinderne helt tilbage fra 1930'erne begyndte at få overtaget i gymnastikken, hvilket medførte store forandringer i det gymnastiske indhold. Kropsligheden begyndte at få nye dimensioner og harmoni, rytmik og æstetik kom i focus. 1960'ernes generelle opbrud i kønsroller og idrættens voldsomme ekspansion medførte, at gymnastikken i dag næsten helt er overtaget af kvinder og børn. Hvor den politiske kamp i slutningen af 1800-tallet og dialogen mellem de forskellige miljøer var med til at indsnævre gymnastikken til fysiologisk rigtige øvelser, har 1900-tallet s gymnastik indgået i dialog og konkurrence med andre og nye miljøer, som hver på sin måde har påvirket indhold og form. Her skal kun nævnes skolens og dansens påvirkning, hvor skolegymnastikken og -idrættens idealer om treenigheden mellem fysiske, psykiske og sociale aspekter i undervisningen har været med til at sætte focus på idealet om hele og handlende individer. Dansen har også påvirket og inspireret såvel det gymnastiske indhold som dens arbejds- og udtryksformer med det resultat, at de stive og disciplinerende former og udtryk er ved at forsvinde. Gymnastikkens ideal svarer i dag bedre til Gutsmuths idéverden om hele mennesker skabt gennem fysisk aktivitet med legen og spontaniteten som inspiration i det pædagogiske arbejde. Hvor legen tidligere inddrog rekvisitter og redskaber er legen med kroppen og dens udtryksmåder i dag i centrum. Gutsmuths sagde det så smukt:»jeg er et hele ikke et fragment«. De kommercielle miljøer, som i dag dyrker gymnastik, har i høj grad ladet sig inspirere af den fysiologiske-rationelle indfaldsvinkel udfra ideen om rigtige øvelser, et rigtigt udseende og en rigtig ramme. Vi skal blot overgive os i autoriteternes vold, så skal det nok gå os godt. 13
10 Man kan, måske lidt polemisk, slutte med at stille spørgsmålet, om gymnastikken ikke har bevæget sig tilbage til Gutsmuths og Jahns idealer, mens sporten og de kommercielle miljøer har overtaget den svenske gymnastiks rationelle tankegang, i dens stræben efter den mest effektive arbejdsform for at yde den rigtige og maximale præstation? Anvendt litteratur: Artiklen er primært skrevet på baggrund af min licentiatafhandling: Gymnastikken i 1800-tallet mellem ide og virkelighed, afleveret december 1986 på Historisk Institut, Københavns Universitet. (Vil udkomme i bogform i løbet af 1987). Litteraturhenvisninger vil derfor bedst og fyldigst kunne findes deri. Else Trangbæk, cand. mag. i historie og idræt, adjunkt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Formand for Dansk Idrætshistorisk Forening- Krop og Kultur. 14
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereGymnastik og sanselighed
Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante
Læs mereOpfølgning på trænermøde. Ide katalog 20. Juni 2012
Ide katalog 20. Juni 2012 Hvad går godt i Odense Atletik? Gode Faciliteter Mandlig kastegruppe Ungdomsafdelingen Rigtig gode resultater fra et par profiler med fremtiden foran sig og flere andre på vej
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereFra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år
Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Forord 9 Kapitel 1: Idrætten i latin- og gymnasieskolen - en introduktion
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereIdrætspolitik - kommissorium
Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.
Læs mere2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:
4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs merePRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereUdtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læs mereIdræt - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil indeholde teoretisk fordybelse i idrættens historie og kulturelle betydning. Undervisningen vil veksle mellem øvelser og konkurrencer i fællesskab og individuelt. Ofte vil undervisningen
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereSå er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter
Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereÅrsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012
Årsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012 Skoleåret igennem vil eleverne møde idrætsformer, som er anderledes end de færdige spil, de ofte møder i idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Læs mereUndervisning på folkehøjskoler
Undervisning på folkehøjskoler På folkehøjskoler er der krav til undervisningens omfang, placering og brede almene indhold. Med denne vejledning vil ministeriet tydeliggøre, hvad kravene betyder i praksis.
Læs mereParkour I Parkour I Lasse Sønnichsen og Mathias Ried-Larsen
Parkour I Parkour i gymnastiksalen 1. I dette modul vil der være fokus på følgende: Teori om hvad parkour er, hvorfor det er godt at bruge når man træner spring og gymnastik, hvilke pædagogiske overvejelser
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereDansk Tennis. - fra forening til forretning? Klaus Frejo. University College T & B Sportsmanagement 2010
Dansk Tennis - fra forening til forretning? Klaus Frejo University College T & B Sportsmanagement 2010 Klaus Frejo Cand. Scient. Adm. Aalborg Universitet 1997 (Speciale om rekruttering af frivillige ledere
Læs mereVi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.
Fanø Gymnastik & Idræt glæder sig til at byde hjertelig velkommen til sæsonen 2014 2015. Vi kan tilbyde en spændende sæson med både kendte og nye aktiviteter! Vores engagerede instruktører og hjælpetrænere
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereKONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING
Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret
Læs merePrøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Delprøve 2A: Ekstremsport. Teksthæfte. Delprøve 2B: Dagligvarer på nettet
Prøve i Dansk 3 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Ekstremsport Delprøve 2B: Dagligvarer på nettet Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBørnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik
Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik Når vi arbejder med kroppen på legepladsen eller sørøverleg i gymnastiktimen, så arbejder vi med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som børnene
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereDet handler om meget mere end kraftspring og rullefald?
Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereVirksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset
1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mere_ MOBIL OG MAIL. MARKER HVOR MEGET PRESSET FYLDER Helt uenig Helt enig
TEST AF GLÆDEN - TESTSKEMAER 68 talenter har deltaget i de forskellige test af glæden. Testene er bygget op over tre primære spørgeskemaer, og testene er suppleret med interview og iagttagelser med fokus
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereReglement for TeamGym begynder-konkurrence 2012-2013
Reglement for TeamGym begynder-konkurrence 2012-2013 Vedtaget og udgivet august 2012 Med virkning til August 2012 Af Udvalget for TeamGym 2 1 Konkurrencebestemmelser 1.1 Hvad er en begynder-konkurrence
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mereLokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereCode of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen
1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereGymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Læs mere