FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN SÅDAN KAN DU MODTAGE FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN SÅDAN KAN DU MODTAGE FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER"

Transkript

1 FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN SÅDAN KAN DU MODTAGE FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER

2 2 Udgivet af: DANSK Center FLYGTNINGEHJÆLP for udsatte Flygtninge CENTER FOR / DFH UDSATTE FLYGTNINGE Ansvarshavende red: Mette Blauenfeldt Redaktion: Anja Weber Stendal / Mathilde Boye Dansk Flygtningehjælp Borgergade København K Telefon udsatte@drc.dk Guiden er gratis og kan rekvireres ved at kontakte Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp på telefon: eller udsatte@drc.dk Oplag: 6000 ISBN: Layout: Lenny Larsen / Design Now Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Juni 2016

3 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 3 Indhold Om guiden...4 Dagplejen kan fremme flygtningebørns trivsel...5 Flygtninge og traumer...6 Mange flygtninge har traumer...8 Traumer rammer også børn...8 Traumer kan smitte...10 Børn er ekstra udsatte...11 Robusthed beskytter mod traumer...12 Dagplejens rolle...13 Aktive børn med ressourcer...13 STROF Sådan gør du i praksis...15 S Struktur...15 T Tale og tid...17 R Ritualer...18 O Organiseret leg...19 F Forældresamarbejde...22 Pas på...27 Pas på dig selv du er ikke terapeut...27 Pas på barnet det er ikke tolk...27 Rammerne om den gode modtagelse...28 Informationsfolder på arabisk...28 Pædagogen deltager i besøgsrunden...28 Flygtningebørn tæller dobbelt...28 Netværk for dagplejerne...29 Mere viden om og for flygtninge...30 Litteratur og materialer for dig og dine kollegaer...30 Behandlingssteder og rådgivning for flygtninge...31 Nyttige hjemmesider...31 Anvendt litteratur og hjemmesider...32

4 4 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Om guiden Guiden beskriver først flygtningefamiliernes og -børnenes baggrund, herunder deres eventuelle traumer. Derefter anviser den nogle effektive redskaber, dels til den enkelte dagplejers arbejde med flygtningebørnene og deres familier, dels til rammerne om dagplejens indledende modtagelse af familierne. Formålet med guiden er at støtte dagplejen i arbejdet med at skabe et socialt miljø, der hjælper flygtningebørnene på vej mod et godt liv i Danmark. Redskaberne kan bruges til at bygge videre på de mange gode elementer i dagplejens nuværende praksis. Flygtningebørn er nemlig først og fremmest børn som alle andre. Inspiration til guiden kommer primært fra Børn og unge med flygtningebaggrund. Anbefalinger til professionelle af Edith Montgomery og Sidsel Linnet, Traumatiserede flygtningebørn i pædagogisk praksis af Teresa Jakubczyk samt Det traumatiserede barn. Symptomer, konsekvenser og behandling af Anne Bovbjerg og Espe Maria Kahler. Espe Maria Kahler har desuden bistået med at kvalitetssikre guiden. Tak til de ressourcepersoner fra dagplejen, der har bidraget med gode råd, praktiske eksempler og kritisk gennemlæsning. Tak til Anette Haudal fra Dagplejen i Odsherred, Pernille Kruse Lauridsen fra Dagplejen i Næstved og Dorthe Andersen fra Dagplejen i Odder.

5 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 5 Dagplejen kan fremme flygtningebørns trivsel Antallet af flygtninge i verden er det største siden 2. Verdenskrig. Især krigen i Syrien tvinger millioner af mennesker på flugt. Langt de fleste søger sikkerhed i nærområderne, men også Europa oplever store flygtningestrømme. Sammen med krige og kriser andre steder i verden er det årsagen til, at Danmark nu modtager ekstraordinært mange asylansøgere. Omkring flygtninge forventes at få asyl i Danmark i I 2015 var tallet Antallet af flygtningebørn, der kommer til Danmark, er også steget de seneste år. I 2015 fik flygtningebørn opholdstilladelse i Danmark, hvilket er mere end en fordobling fra året før flygtningebørn fik opholdstilladelse i 2015 Når familierne får asyl, visiteres de til en kommune, hvor de omfattes af et treårigt integrationsprogram. Børn i førskolealderen starter i dagpleje eller daginstitution inden for få uger. I Danmark går hvert tredje barn i alderen 0-2 år i dagpleje, så mange flere dagplejere vil fremover møde flygtningebørn og deres forældre. Flygtningene kommer hertil med vidt forskellige baggrunde og oplevelser i bagagen. Nogle flygtningebørn er traumatiserede, og det stiller særlige krav til dagplejens rammer og pædagogiske praksis. Det kan have alvorlige konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling, hvis der ikke sættes ind med en målrettet og intensiv indsats. Dagplejen har gode forudsætninger for at give flygtningebørn og -forældre en tryg start i Danmark. De fysiske rammer med færre børn kan give en ro og overskuelighed, som man sjældent finder i større daginstitutioner. Mange dagplejere har allerede erfaringer med at modtage børn, der har behov for et særligt trygt miljø.

6 6 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Alle dagplejere og dagplejepædagoger har desuden erfaring med at vurdere, om børn trives. Den erfaring skal anvendes i arbejdet med flygtningebørn, men den bør suppleres med viden om de særlige forhold, der gælder for flygtningebørn. Elev i 4. klasse, projekt Børn af Krig og Fred 2011 Flygtninge og traumer Flygtningene kommer til Danmark med vidt forskellige baggrunde. Alle er dog flygtet fra krig og kaos, organiseret vold eller totalitære regimer. Mange har oplevet og overlevet en langvarig og farefuld flugt, inden de nåede Danmark. Her finder de sikkerhed, men de møder også en fremmed kultur, et fremmed sprog og en fundamentalt ændret livssituation. Derudover lider mange af savn og afsavn som følge af krigen og flugten.

7 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 7 HVEM, HVOR, HVORFOR Hvem er flygtning? En flygtning er et menneske, der er forfulgt på grund af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende og som derfor har forladt sit land. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet eller tortureret, eller at få krænket sine menneskerettigheder på anden vis i hjemlandet. Forskellen på indvandrere og flygtninge? En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen fri vilje eller grundet dårlige levevilkår i hjemlandet. Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser. Hvem får asyl i Danmark? Alle kan søge om asyl i Danmark, men det er langt fra alle, der kan få deres asylsag behandlet her i landet. Hvis asylansøgere på deres vej til Danmark har været igennem et andet sikkert land, hvor de ikke risikerer forfølgelse eller at blive sendt hjem til deres hjemland, skal de, i henhold til Dublinforordningen, søge asyl i dette land. Hvor mange? I 2015 søgte personer asyl i Danmark personer fik opholdstilladelse som flygtninge. De største ansøgergrupper i 2015 var Syrien, Iran, Afghanistan og Eritrea. Hvad lever flygtninge af i Danmark? Mange arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke arbejder, kan få offentlig hjælp til forsørgelse. For at få økonomisk hjælp skal man være villig til at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning og forskellige former for beskæftigelsesfremmende tilbud.

8 8 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Mange flygtninge har traumer Mellem 30 og 45 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Ordet traume dækker følger af voldsomme oplevelser, både fysiske og psykiske. Mennesker, der lever med psykiske følger af en eller flere voldsomme oplevelser, kan få diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom, forkortet PTSD. Syndromet rummer følelser af intens frygt, hjælpeløshed og tab af kontrol, og symptomerne kan være: stressreaktioner som kommer til udtryk ved søvnbesvær, koncentrationsbesvær og følsomhed over for visse lyde genoplevelsesfænomener hvor den traumatiserede genoplever traumatiske hændelser, eksempelvis gennem mareridt og flashbacks undgåelsesadfærd hvor den traumatiserede forsøger at undgå tanker, følelser og aktiviteter, der kan fremkalde minder fra ubehagelige oplevelser. Traumer rammer også børn Præcis som de voksne flygtninge kommer børnene til Danmark med meget forskellige baggrunde og oplevelser. Nogle familier har formået at skærme deres børn mod de problemer og konflikter, som har tvunget familien på flugt, men ikke alle flygtningebørn er så heldige. Typiske årsager til traumer hos flygtningebørn er forældres eller nære slægtninges død, at være vidne til, offer for eller deltager i voldelige overgreb eller krigshandlinger, længerevarende adskillelse fra familien, fattigdom og nød samt naturligvis selve flugten. PTSD rammer både børn og voksne. Børnenes symptomer ligner de voksnes, altså stressreaktioner, genoplevelsesfænomener og undgåelsesadfærd, men børn er særligt følsomme, og traumatiske oplevelser kan få alvorlig negativ betydning for deres emotionelle og kognitive udvikling. Derfor er det vigtigt at kunne genkende symptomerne på traumer og PTSD, når man arbejder med

9 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 9 flygtningebørn, så man i tide kan gribe ind med den rigtige hjælp. Symptomerne hos børnene kan ofte grupperes i meget udadrettede reaktioner eller indadvendte reaktioner. Hyppige symptomer hos børn i førskolealderen er: Tvangspræget adfærd eller monoton leg, hvor temaer eller aspekter af oplevelsen er udtrykt (traumatisk leg) Tab af allerede opnåede udviklingsmæssige kompetencer, f.eks. renlighed, sprog og koncentrationsevne Mareridt og søvnforstyrrelser Traumespecifik frygt, der udtrykkes på sensitive tidspunkter, f.eks. når barnet skal sove Klyngende adfærd og angst for adskillelse Angst, f.eks. for at være alene Let vakt gråd, ophidselse og vrede Uro og hyperaktivitet Indlæringsvanskeligheder Indesluttethed og tavshed Reduceret tillid til sig selv og andre Kropsspændinger Generelt bør man være opmærksom på, at en pludselig reaktion med ændring af adfærd kan pege på, at noget i omgivelserne minder barnet om den hændelse eller situation, der oprindeligt udløste traumet - eventuelt på et ubevidst, sansemæssigt niveau, for eksempel gennem lyde, lugte, synsindtryk eller stemninger.

10 10 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Stillbillede fra filmen Traumer i familien, traume.dk Traumer kan smitte Flygtningebørn kan være udsat for både primær og sekundær traumatisering. Primær traumatisering hænger direkte sammen med personlige, traumatiske oplevelser. Sekundær traumatisering sker derimod, når traumer hos en person, som har været udsat for voldsomme oplevelser, overføres til andre, som ikke selv har haft de voldsomme oplevelser, for eksempel fra forældre til børn. Traumer kan altså smitte. Børns psykiske reaktioner hænger tæt sammen med deres forældres psykiske reaktioner. Børn er lette at påvirke, og de risikerer at overtage forældrenes symptomer. Børnene kan altså blive traumatiserede, fordi deres forældre er det. Er forældrene stressede og anspændte, vil børnene ofte være nervøse og vagtsomme. Forældrenes detaljerede beretninger om grusomme oplevelser kan også gøre barnet sekundært traumatiseret. Derudover vil nyhedsudsendelser fra hjemlandet præge stemningen i hjemmet og dermed påvirke både forældrenes og børnenes psykiske tilstand.

11 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 11 Stillbillede fra filmen Traumer i familien, traume.dk Børn er ekstra udsatte Det kan være svært at se, om et barn er traumatiseret. Børnene kommer med forskellige udgangspunkter, de reagerer forskelligt på traumatiske oplevelser, og de typiske symptomer varierer med barnets alder og udviklingstrin. Det er vigtigt at huske på, at ikke alle flygtningebørn er traumatiserede. Børn med flygtningebaggrund har forskellige temperamenter og personligheder, præcis som andre børn. Men flygtningebørn lever i eksil, og deres hverdag er fyldt med fremmede omgivelser, fremmede mennesker, fremmede normer og et fremmed sprog. En tilværelse i eksil kan være stressende for både børn og voksne. Alle mennesker, der lever i eksil, lever under disse vilkår. Det fører ikke nødvendigvis til traumatisering, men det kan være med til at forværre traumer, som man har fået før eller under flugten. Derfor er det særlig vigtigt, at dagplejen er opmærksom på eventuelle traumer hos flygtningebørn.

12 12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Robusthed beskytter mod traumer Børns psykiske sundhed og udvikling hænger sammen med de sociale sammenhænge og netværk, som børnene indgår i. Sociale netværk kan være børnenes forældre og familie, men også voksne og venner i for eksempel dagplejen. Konsekvenserne af traumatiske oplevelser eller situationer afhænger af de beskyttelses- og risikofaktorer, der omgiver barnet. Beskyttelses- og risikofaktorer påvirker barnets resiliens, som kan oversættes til robusthed. Børn med høj resiliens kan have det godt og klare sig godt, selv om de har oplevet svær modgang. Resiliens eller robusthed er ikke et personlighedstræk, eller en individuel evne. Barnets resiliens udvikler og ændrer sig med de menneskelige sammenhænge og fysiske omgivelser, det indgår i, men også, hvem det er som individ. Arbejdet med flygtningebørn, herunder det pædagogiske arbejde i dagplejen, kan være med til at fremme beskyttelsesfaktorerne for det enkelte barn. Hvad der er beskyttelsesfaktorer, varierer fra barn til barn. Derfor er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i det enkelte barns baggrund og behov, for at understøtte barnets ressourcer bedst muligt.

13 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 13 Dagplejens rolle Dagplejen er et pædagogisk miljø, ikke et terapeutisk miljø. Som dagplejer er du hverken psykolog eller terapeut, men gennem en tæt relation til børnene i dagligdagen og gennem forudsigelighed og nærvær kan du skabe det stabile og trygge miljø, som børnene behøver. Man kan skelne mellem tre niveauer af indsatser: 1. Forebygge problemerne: Støtte barnets beskyttelsesfaktorer 2. Bremse problemernes udvikling: Genoprette barnets beskyttelsesfaktorer 3. Når skaden er sket: Specialiseret terapeutisk intervention Det pædagogiske arbejde i dagplejen dækker de to første niveauer. Hvis barnet er ramt af alvorlige psykiske lidelser, er der behov for en specialiseret terapeutisk intervention. Aktive børn med ressourcer Børn er hverken passive eller ressourceløse. Som dagplejer kommer du tæt på barnet og dets forældre/familie. Det giver dig særligt gode muligheder for at se eksisterende ressourcer og beskyttelsesfaktorer, dels i barnet selv (indre), dels i barnets forældre/familie og omgivelser (ydre). Ved at bygge videre på dem i dit daglige arbejde, hjælper du barnet til at opnå større resiliens, altså til at blive mere robust.

14 14 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE EKSEMPLER PÅ BØRNS INDRE OG YDRE RESSOURCER Indre ressourcer Særlige talenter, for eksempel musikalske eller kunstneriske Veludviklet grov- eller finmotorik Humor Empati Opfindsomhed Pålidelighed Ydre ressourcer Kærlige forældre/omsorgsgivere Andre familiemedlemmer, kammerater og venner Socialt netværk gennem religiøse, sportslige og andre organisationer Genstande og situationer der stimulerer og beroliger sanserne, for eksempel en bamse, et tæppe eller et bestemt stykke musik Gennem deres korte liv har mange flygtningebørn allerede oplevet større magtesløshed og meningsløshed, end de fleste mennesker nogensinde kommer til. Som dagplejer kan du hjælpe barnet til igen at opleve en følelse af mening og indflydelse på egen tilværelse. Det kan du dels ved at skabe trygge rammer og rutiner, hvor barnet oplever forudsigelighed og genkendelighed. Det giver barnet et stabilt og sikkert udgangspunkt for at møde verden og livet. Dels ved at lave aktiviteter, hvor barnet oplever sig forstået og tryg i at udfolde sig. Det viser barnet, at det ikke er magtesløst, og at tilværelsen ikke er meningsløs.

15 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 15 STROF Sådan gør du i praksis STROF-modellen er udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustafsson. Modellen er god i arbejdet med alle børn og særligt god for flygtningebørn, der har været udsat for traumatiske oplevelser. Modellen sigter mod at støtte op om barnets egne ressourcer gennem socialpædagogiske indsatser på fem forskellige områder: S = struktur T = tale og tid R = ritualer O = organiseret leg F = forældresamarbejde Med afsæt i STROF-modellen viser dette kapitel en række praktiske redskaber, som du kan bruge i dit daglige arbejde med flygtningebørn ikke som en erstatning for det arbejde, du allerede gør, men som et supplement til det. S Struktur Når et flygtningebarn begynder i dagplejen, er alting fremmed: omgivelserne, dagplejeren, sproget, de andre børn. I det hele taget er flygtningebørns tilværelse præget af uro og uforudsigelige forandringer, og derfor har de stort behov for stabile strukturer i hverdagen. Som dagplejer kan du: Etablere faste rytmer og rutiner. Når dagene i dagplejen ligner hinanden, behøver barnet ikke længere at være på vagt hele tiden. Gør bestemte ting på bestemte tider, og fortæl løbende barnet, hvad der nu skal ske. Så kan barnet lettere forudse dagens aktiviteter, og det får energi og overskud til at lege og være sammen med de andre børn.

16 16 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ET GODT RÅD Brug billeder, piktogrammer eller tegninger, når du fortæller børnene om dagens aktiviteter. Det kan støtte børnenes forståelse af dagens rytme og hjælpe dem med at sætte billeder på de danske ord, du bruger. Bygge videre på rutiner og strukturer, der allerede fungerer godt i barnets hverdag med familien. Tal med forældrene om det måske er det spisetider, måske er det sovetider, måske er det noget tredje. Undgå store skift. Den første tid i dagplejen skal barnet lære at være tryg ved dagplejeren og omgivelserne. Det kræver ro og regelmæssighed, så prøv at undgå gæster, udflugter og legestue i opstarten. Forandringer bør ske i roligt tempo og med stor opmærksomhed på barnets reaktion. ET GODT RÅD At skulle i gæstedagpleje kan være en overvældende og skræmmende oplevelse for flygtningebørn, særligt den første tid i dagplejen. Det vil gøre det lettere, hvis gæstedagplejeren er et kendt ansigt, og hvis barnet tidligere har besøgt gæstedagplejeren. Husk også at tale med forældrene om ordningen, så de kender til gæstedagplejen og gæstedagplejeren. Skabe tillid mellem børn og voksne. Børn skal helst have tillid til de voksne, der indgår i deres dagligdag. Tilliden mellem barnet og dets forældre er den vigtigste, men traumer og eksilstress kan påvirke denne relation. Desto mere vigtigt er en tillidsfuld relation mellem barnet og dig.

17 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 17 Vis barnet, at du er nærværende og opmærksom på dets behov. Vis barnet, at du er en voksen, man kan regne med. Vær tydelig og stabil, også når barnet udviser problematisk adfærd. Husk at dit toneleje og kropssprog betyder ekstra meget, så længe barnet ikke forstår dansk. ET GODT RÅD Barnets Bog kan være med til at skabe tryghed og kontinuitet for barnet i dagplejen. Billeder af far, mor og søskende kan give tryghed i starten. Bogen kan også bruges, når forældre og dagplejer taler sammen om hverdagen i dagplejen. T Tale og tid Et barn, som har været udsat for voldsomme oplevelser, har brug for, at en voksen i dets hverdag tager sig tid til at lytte og snakke. I samspillet med den voksne finder barnet orden og mening i sine oplevelser og følelser. Den voksnes opgave er først og fremmest at lytte, støtte og møde barnet på dets præmisser. Være nærværende. Du støtter barnets evne til regulere sine følelser ved at vise empati og nærvær. Du kan for eksempel hjælpe barnet med at sætte ord på svære følelser. Oplever du for eksempel, at barnet farer sammen i en bestemt situation, kan du sige hov, jeg kan godt se, at du blev forskrækket. Det kan jeg godt forstå, det var også en høj lyd, tage barnet op og sige jeg passer på dig. Det betyder ikke alverden, om barnet forstår, hvad du siger. Med dit toneleje og kropssprog viser du barnet, at du er til stede og forstår det. Lad barnet udtrykke sig med eller uden ord. Det er forskelligt fra kultur til kultur, om følelser er noget, man taler om og deler med andre. Flygtningebørn kan heller ikke nødvendigvis sætte ord på deres tanker og følelser på grund af deres alder og begrænsede sprog. Giv barnet mulighed for at udtrykke sig på andre måder, for eksempel gennem handlinger eller tegninger. Vær opmærk-

18 18 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE som og vis, at du forstår, hvad barnet prøver at udtrykke. Du behøver ikke at sige noget - et blik, et smil eller et kram kan være fint. Lytte uden at presse. Som voksen kan du lytte til barnet, men uden at presse det til at tale om noget, det ikke vil. Lad barnet vise, enten verbalt eller non-verbalt, hvornår det vil snakke, og hvad det vil snakke om. Lad barnet styre samtalen og stil kun støttende spørgsmål. Du skal ikke give gode råd, men bare være nærværende og lyttende. R Ritualer Det er nyttigt med faste rutiner og ritualer, ikke bare i løbet af dagen og ugen, men også i forbindelse med fødselsdage, mærkedage, helligdage og højtider. Alle samfund har deres særlige ritualer. Spørg familien hvilke dage og højtider, de fejrer, og hvordan. Sådan viser du interesse for deres baggrund, og du anerkender noget, som kan være vigtigt for dem. Mange af de nye flygtninge i Danmark kommer fra Syrien. De fleste syrere bekender sig til islam, hvor man eksempelvis fejrer Eid som afslutning på ramadanen. Det er en højtid, der kan sammenlignes med den kristne jul. Du kan markere højtiden ved at invitere børn, forældre og søskende til en dag med mad, dans og lege. På Foreningen Nydanskers hjemmeside finder du højtidskalenderen, som giver overblik over højtider og traditioner.

19 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 19 ET GODT RÅD I Odsherred Kommune er traditioner og højtider et fast element i dialogen med nye børn og forældre i dagplejen. Dagplejeren fortæller om de danske traditioner og højtider, der bliver fejret i dagplejen. Forældrene fortæller om traditioner og højtider i deres hjemland. Dagplejeren og forældrene aftaler derefter, hvilke af forældrenes traditioner, der kan inkluderes i dagplejen. O Organiseret leg Leg og fantasi er barnets redskaber til at bearbejde voldsomme oplevelser og til at finde måder at håndtere hverdagen på. Børnenes fantasi beskytter dem på mange måder og kan være en strategi i forsøget på at skabe distance til ubehagelige oplevelser. Derfor er det vigtigt at arbejde med og understøtte flygtningebørns fantasi og leg. Et traumatiseret barn kan ikke altid lege som andre børn. For nogle skal legen læres eller genlæres. Her er den voksnes fornemmeste opgave at igangsætte konstruktive og meningsfulde lege. Noget som allerede er en naturlig del af hverdagen i dagplejen. Som voksen kan du tage styringen i de forskellige legesituationer, der opstår naturligt gennem dagen. Hvis børnene for eksempel sidder sammen i sandkassen, kan du tage styringen ved at sige Amira, vil du ikke lave sandkager sammen med Frida og Anton? eller sådan noget. Når du tager styringen og organiserer legen, bliver den tilgængelig og overskuelig, også for det traumatiserede barn. Du kan også starte strukturerede aktiviteter og lege, der passer til børnenes alder og udvikling. Nedenfor kommer en række eksempler på aktiviteter og lege, der styrker børnenes sociale og sproglige færdigheder.

20 20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Målet med legene er at gøre børnene mere bevidste om sig selv ved at sætte deres følelser, krop og fantasi i centrum. Legene er relevante for alle børn, både dem som er vokset op i trygge rammer, og dem som har oplevet dramatiske begivenheder. 1 Fange sæbebobler. Den voksne puster sæbebobler foran barnet, som fanger dem ved at prikke og punktere dem med sin ene finger. Legen starter stille, men bliver gradvis vildere, og til sidst må barnet fange sæbeboblerne med begge hænder. Sæbebobler er gode til stille kontakt med børnene. Denne leg er dog også god for børn med meget energi, da de kan øve sig i at fokusere på én sæbeboble ad gangen. Man kan også starte legen mere vildt. Lad barnet dreje rundt som en flyvemaskine og se hvor mange sæbebobler, den kan prikke. Derefter kan man sige, at det kun er albuer, der må ramme, derefter kun hænder, der må ramme, og til sidst kun én enkelt pegefinger, der lige så stille prikker en sæbeboble. For de mere tilbageholdende børn kan man starte legen stille, og lade den blive vildere og vildere. Tromme. Brug en tromme, xylofon, plastikskål, plastikspand eller lignende. Spil en rytme, som barnet skal forsøge at kopiere, eller lad barnet spille en rytme, som du forsøger at kopiere. Går det ikke så godt med at kopiere hinanden, kan I også tromme sammen. Sanglege. Sange med tilhørende fagter er en god måde at lære det danske sprog, og det er en rar måde at være sammen med andre børn. Hav gerne en lille kuffert med legetøj, der symboliserer de forskellige sange, og lad barnet sige navnet på legetøjet, inden I synger. Denne aktivitet henvender sig til de yngste børn. 1 Legene er især inspireret af Theraplay, en metode udviklet til at arbejde med at styrke barnets evne til kontakt og samspil, samt udvikle den følelsesmæssige regulering. Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi har siden beskrevet og udbygget det teoretiske fundament bag metoden.

21 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 21 ET GODT RÅD Spørg forældrene, om der er sange eller sanglege fra hjemlandet, som barnet godt kan lide. Måske kan I finde den på YouTube, eller måske kan forældrene lære dig den. Når du bruger sangen eller sanglegen i dagplejen, vækker det genkendelsens glæde og skaber tryghed hos barnet. Pakke ind i toiletpapir. Den voksne forklarer eller viser først legen selv og vikler derpå roligt barnets hænder ind i toiletpapir, mens der tales dæmpet og der holdes øjenkontakt. Den voksne holder fortsat blidt om barnets hænder, mens de sammen tæller 1-2-3, og på nu slipper den voksne barnets hænder, mens barnet sprænger toiletrullen. Legen giver barnet en tryg oplevelse af at blive holdt, uden at det bliver for overvældende og giver efterfølgende følelsen af at sprænge sig fri. Puste til fjer, dun eller bordtennisbold. Den voksne opmuntrer barnet til at få fjeren/dunet/bolden til at bevæge sig mellem sig selv og den voksne ved at puste blødt og ved at puste hårdt. Med fjeren eller dunet kan legen foregå fra den enes hænder til den andens hænder, mens man sidder tæt overfor barnet. Med bordtennisbolden kan legen foregå på bordet eller gulvet. Legen øver barnet i at holde fokus, og der opstår et nærvær omkring det at puste til bolden. Aviskarate er en leg for de større børn i dagplejen. Den voksne holder en avisside udstrakt mellem hænderne, og med sin allerbedste karatearm hugger barnet avisen midt over - men først når den voksne siger nu. Legen fortsætter, så længe avisen er stor nok. Til sidst krøller barnet avisen sammen til en kugle og smider den i skraldespanden (med sine arme former den voksne en rund cirkel foran barnet). Aviskarate er en god leg for de udadreagerende børn. Legen hjælper børnene med at bruge deres energi på en struktureret og kontrolleret måde. For de til-

22 22 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE bageholdende børn kan aviskarate være en god måde at blive vækket til live med en opfordring til at slå deres hårdeste og farligste karateslag. ET GODT RÅD Tilbageholdende børn bør mødes på deres præmisser, altså stille og roligt. Senere kan legen blive vildere. Udadreagerende børn bør tilsvarende mødes i det vilde og derefter hjælpes til at gøre legen mere rolig og mere struktureret. Derefter kan man jo altid gøre legen lidt vild igen. Hvis barnet virker uroligt og spændt eller reagerer voldsomt, kan disse beroligende og afspændende aktiviteter for sanserne være gavnlige: Dyneroulade. En beroligende aktivitet for de mindste børn kan være at blive pakket ind i en dyne eller et tykt tæppe nærmest som en roulade eller en rullepølse. Du kan vugge barnet i dynen, eller du kan give det faste tryk på kroppen gennem dynen. Gynge. Du kan bruge en hængekøje eller en såkaldt sansegynge. Pak gerne barnet ind i en dyne eller et tæppe og skub det ganske stille frem og tilbage. Musik. Brug musik til at skabe en rolig stemning. Vælg eksempelvis musik fra serien MusiCure. Sid sammen med barnet, mens I lytter, eller masser barnet med små tryk på kroppen, mens musikken spiller. F Forældresamarbejde Som dagplejer kender du vigtigheden af et godt forældresamarbejde, som bygger på dialog og gensidigt kendskab. Med flygtningebørn og -forældre gælder det samme. Forældrene bør inddrages og støttes i jeres fælles indsats for barnets trivsel.

23 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 23 Familiens møde med dagplejen også et møde med en fremmed kultur og et fremmed sprog, så det er vigtigt at være åben og anerkendende. Både barnet og forældrene skal være trygge ved dig, de andre forældre og de andre børn. Inddrag forældrene. Det er en god idé at holde et opstartsmøde med forældrene, allerede inden barnet starter i dagplejen. Lær familien at kende. Hvor kommer de fra? Hvilke sprog taler og skriver de? Hvem er barnets søskende? Hvad synes forældrene, at du bør vide om deres børn? Har børnene for eksempel haft voldsomme oplevelser eller mistet familiemedlemmer? Allerede ved dette første møde bør du begynde at skabe et tillidsforhold mellem dig og barnets forældre. Lad også gerne forældrene være i dagplejen, så de kan opleve dig sammen med børnene. Derved opnår forældrene den bedste forståelse for hverdagen i dagplejen. Gensidig viden giver gensidig forståelse. ET GODT RÅD Spørg forældrene om børnenes vaner omkring søvn, spisning og aktiviteter. Det understøtter barnets tryghed, hvis du bygger videre på nogle af familiens og barnets vaner. Det kan være vaner omkring madens smag og konsistens, om at sove inde eller ude, om at høre en bestemt sang eller have en bestemt bamse hos sig. God kommunikation. Det er vigtigt, at forældre og dagplejer forstår hinanden. Den sproglige del kan i nogle tilfælde klares med en tolk, men det er mindst lige så vigtigt, at forældrene og dagplejeren forstår hinandens baggrund og situation. Sådan en forståelse opbygges gennem en løbende dialog, der bygger på rummelighed og anerkendelse. I den daglige dialog kan billeder og symboler være en hjælp, ligesom billeder eller videoklip af barnet i dagplejen kan fremme forældrenes forståelse og tryghed.

24 24 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ET GODT RÅD Dagplejen i Næstved har god erfaring med at skrive nogle korte hverdagssætninger ned ved første samtale og med hjælp fra tolken. Sætningerne kan så bruges i sms er mellem dagplejer og forældre. Eksempler på sætninger kunne være syg i dag, kommer i morgen eller dagplejer syg. Spørg. Du skal ikke være bange for at stille spørgsmål til barnets forældre, så længe spørgsmålene tager udgangspunkt i barnet. Når børnene ikke selv kan sætte ord på deres oplevelser, er dialogen med forældrene særligt vigtig. Selv om det kan være ubehageligt, kan det være nødvendigt at spørge om tiden i hjemlandet og under flugten for at forstå barnets adfærd og behov. ET GODT RÅD Programmer, der kan oversætte, kan være en god hjælp, når du skal give små beskeder i hverdagen. Et eksempel er ipad-appen SayHi Translate. I Modtagehuset i Odder Kommune er appen en stor succes og hjælper både personale og forældre. Det anbefales dog at prøve med ord og kropssprog først. Skab sammenhæng. Beskriv din tilgang til barnet for forældrene. Fortæl dem om de rammer, rutiner, ritualer og aktiviteter, du sætter i gang for at støtte barnet. Det giver forældrene en anden forståelse af barnet, og det kan støtte dem i deres forældreskab. Husk også at spørge til rammer og rutiner, som får barnet til at trives derhjemme. En sammenhængende og fælles indsats støtter barnet bedst.

25 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 25 Sæt ord på det usagte. Det bidrager til en god dialog med forældrene, at du tager højde for det usagte og for de uskrevne regler, som præger det danske samfund og dermed også vores dagtilbud. Sig gerne det, der er underforstået eller selvfølgeligt. Måske er det ikke selvfølgeligt for alle. CASE FRA ODSHERRED Anya var efter kort tid i dagplejen begyndt at sige mig. Dagplejeren roste hende, og efter et par dage fortalte dagplejeren Anyas mor, at hendes datter allerede kunne et dansk ord. Det viste sig bare, at mig betød tørstig på barnets modersmål. Dagplejeren var derefter meget opmærksom på at nedskrive vigtige ord på barnets modersmål og på at høre forældrene udtale dem, især ord der omhandlede helt grundlæggende behov. Fortæl om dagplejen. For mange flygtningefamilier er dagpleje et ukendt fænomen. Fortæl forældrene, at dagplejen er et professionelt pasningstilbud, og beskriv jeres regler om åbningstider, privatsfære med mere. Det kan også være en god idé at aftale en skriftlig plan for opstarten, så der sker en konkret forventningsafstemning. Husk at sætte ord på dagligdags ting som mad, søvn og skiftetøj og på overordnede ting som dagplejens opgave og pædagogik. ET GODT RÅD I Odsherred ringer en koordinator til forældrene og tilbyder gæstedagpleje, hvis barnets dagplejer er syg. Men mange flygtningeforældre har svært ved at forstå, hvad opkaldet handler om, fordi koordinatorerne bruger forskellige formuleringer. Derfor har Odsherred nu nedskrevet en letforståelig formulering, som alle koordinatorerne bruger, når de kontakter forældrene.

26 26 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Vær tålmodig. Al begyndelse er svær, så forsøg at have realistiske forventninger til forældrene. Undgå at komme med formanende ord, når de glemmer halvdelen af, hvad du har sagt. Vær hellere deres guide til hverdagen i dagplejen. Fokuser på barnets tryghed og trivsel, når du snakker med forældrene, og lad praktiske ting være praktiske ting, især i starten. Glemte gummistøvler og upraktisk skiftetøj er mindre vigtigt, end om barnet sover og spiser. Når dit kendskab til barnet og familien udvides og udvikles, bygger et godt samarbejde med forældrene mere og mere på en løbende og gensidig samtale om barnets trivsel og adfærd, både i hjemmet og i dagplejen. Udgangspunktet er, at forældrene kender barnet bedst, og derfor er det afgørende, at I kommunikerer og samarbejder. Elev i 4. klasse, projekt Børn af Krig og Fred 2011

27 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 27 Pas på Pas på dig selv du er ikke terapeut Ved samtaler med børnenes forældre vil du opleve, at nogle er mere åbne om deres fortid end andre. Nogle har slet ikke lyst til at fortælle. Andre har behov for at fortælle om alle detaljer i deres fortid. Begge dele er ok. Husk bare, at du ikke er psykolog eller terapeut. Har du mistanke om, at et barn eller en forælder er traumatiseret, bør du henvise til fagfolk, der kan give en specialiseret terapeutisk behandling. Når man involveres i andres historier - glædelige eller sørgelige - er det helt naturligt at blive følelsesmæssigt berørt. Hvis du bliver berørt så dybt, at du har svært ved at håndtere dine egne følelser, er det dog vigtigt at sige stop. Professionelle kan også blive sekundært traumatiserede, så det er vigtigt, at du respekterer dine egne grænser. Husk at mærke efter hvis dine grænser overskrides, bør du henvise til en anden person, som vedkommende kan tale med. Pas på barnet det er ikke tolk Ved samtaler med forældre, der ikke taler og forstår dansk, er det absolut nødvendigt at anvende tolk. Spørg forældrene, hvilket sprog de taler. Kommunen kan skaffe en egnet tolk. Vær helt sikker på, at forældrene forstår tolken, inden samtalen starter. Ældre søskende må aldrig anvendes som tolk. Du risikerer nemlig, at børnene involveres i problemer, som ikke er for deres ører. Heller ikke i den daglige dialog med forældrene, må en storebror eller storesøster oversætte beskeder om gummistøvler, madpakker og lignende. Det virker ufarligt og uskyldigt, men det skaber forvirring om børnenes og forældrenes roller i familien.

28 28 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Rammerne om den gode modtagelse Du kan gøre meget godt for flygtningebørn og flygtningefamilier i dit daglige arbejde som dagplejer, men kommunens og dagplejens samlede tilgang til modtagelsen af flygtninge er også vigtig. I Odsherred har de arbejdet yderst aktivt med at geare dagplejen til at modtage flygtningebørn. Her er nogle af deres erfaringer. Informationsfolder på arabisk Nye forældre i dagplejen får en informationsfolder om tilbuddet. Folderen er oversat til flere sprog, herunder arabisk, så de fleste flygtninge kan læse den på deres modersmål. Folderen kan hentes på dagplejens hjemmeside www. odsherred.dk/dagplejen under menupunktet Om Dagplejen. Pædagogen deltager i besøgsrunden Det er normalt at tage på besøg hos forskellige dagplejere, når man tilbydes dagpleje. For at imødekomme vanskeligheder med eksempelvis transport tilbyder kommunen, at de ansvarlige dagplejepædagoger tager med familien på besøgsrunden. Tilbuddet sikrer, at praktiske barrierer ikke står i vejen for det rigtige match mellem dagplejer og familie. Flygtningebørn tæller dobbelt I Odsherred Kommune tæller flygtningebørn som to børn de første to måneder i dagplejen. Det giver en tryg start med langsom indkøring og mulighed for, at forældrene kan være meget til stede i starten.

29 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 29 Netværk for dagplejerne Odsherred Kommune har etableret et netværk for dagplejere med flygtningebørn. Netværket giver mulighed for pædagogisk og kollegial sparring på arbejdet med flygtningebørn og -familier. Netværkets tovholdere er to dagplejepædagoger med særlig viden om flygtninge. De holder sig ajour med aktuel viden om emnet og formidler den på møderne. Netværket mødes mindst fem gange årligt, mere hvis der er behov. Det er obligatorisk for dagplejerne at deltage, hvis de har flygtningebørn i dagplejen. ET GODT RÅD De dagplejere, vi har haft kontakt med, anbefaler en løbende dialog og refleksion over tilgangen til arbejdet med to-sprogede. Det kan ske gennem et sparringsnetværk som i Odsherred. Det kan også ske ved, at dagplejepædagogerne er opmærksomme på at: Tale med dagplejerne om fordomme og misforståelser Støtte og sparre med dagplejere, der oplever vanskelige situationer Skabe plads til dialog med og mellem dagplejerne om forskelle i opdragelse, herunder at medvirke til at sætte fokus på, at flygtningefamilier er lige så forskellige som danske familier.

30 30 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Mere viden om og for flygtninge Litteratur og materialer for dig og dine kollegaer Blauenfeldt M., Priskorn S. og Svendsen G., Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, 2013 Center for Udsatte Flygtninge, Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund, Dansk Flygtningehjælp, 2011 Glistrup K., Hvad børn ikke ved...har de ondt af. Bryd tavsheden. Hans Reitzels Forlag, 2014 Granum M. og Siem M., Ud på gulvet. Lege der styrker børns sprog og sociale færdigheder. Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp, 2013 Lyng N., Gør mig glad igen - Mødet med det traumatiserede barn i institution og skole. Forlaget Hovedland, 2004 (E-bog) Montgomery E. og Linnet S., Børn og unge med flygtningebaggrund. Anbefalinger til professionelle, Hans Reitzels Forlag, 2012 Odsherred Kommune, Velkommen i dagplejen. Folder til flygtninge og flerkulturelle familier kan hentes på hjemmesiden

31 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 31 Behandlingssteder og rådgivning for flygtninge Der er mulighed for at få traumebehandling gennem henvisning fra egen læge. Find de enkelte behandlingstilbud på: Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivning for flygtninge og indvandrere i juridiske, sociale og psykologiske spørgsmål. Find den nærmeste rådgivning på: dk/aktiviteter/raadgivning Rådgivning for professionelle Center for Udsatte Flygtninge: Telefon: , udsatte@drc.dk Institut for Relationspsykologi: Telefon: , kontakt@relationspsykologi.dk Nyttige hjemmesider Traume.dk Flygtning.dk/udsatte Integrationsviden.dk

32 32 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Anvendt litteratur og hjemmesider Ahrensburg E., Oplæg: Inddragelse og kommunikation med tosprogede forældre,flygtning.dk/udsatte, 2010 Baes-Jørgensen, Jens, Flere flygtningebørn udfordrer kommunerne, Momentum nr. 7/2016, 5. april Blauenfeldt M., Priskorn S. og Svendsen G., Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2013 Bovbjerg A. og Kahler E., Det traumatiserede barn. Symptomer, konsekvenser og behandling, 1. udgave, 1. oplag, Frydenlund, 2007 Dansk Flygtningehjælp, 25 spørgsmål og svar om flygtninge, 2015 Jakubczyk T., Traumatiserede flygtningebørn i pædagogisk praksis, 1. udgave, 1. oplag, Special-pædagogisk forlag, 2012 Lauritzen, Marianne og Nørregaard, Stinne Marie (red.), Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt en bog om børn med traumer, Special-pædagogisk Forlag, 2001 Levine, Peter A. og Kline, Maggie, Traumer set med Barnets øjne. Heling af Traumer hos børn og unge, Dansk Psykologisk Forlag, 2012 (2007) LG Insight, Traumeundersøgelse. Undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark, 2013 Montgomery E., Flygtningebørn. Traume-udvikling-intervention, 1. udgave, 1. oplag, Dansk psykologisk oplag, 2000 Montgomery E. og Linnet S., Børn og unge med flygtningebaggrund. Anbefalinger til professionelle, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2012 Odense kommune, Det ka nytte i Vollsmose nye fortællinger om børn, familier, på tværs af kulturer og om området,

33 Elev i 4. klasse, projekt Børn af Krig og Fred 2011 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 33

34 34 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE

35 GUIDE / FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN 35

36 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Telefon udsatte@drc.dk

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/ SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

FLYGTNINGEBØRN I DAGINSTITUTIONER EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER

FLYGTNINGEBØRN I DAGINSTITUTIONER EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER FLYGTNINGEBØRN I DAGINSTITUTIONER EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER 2 Udgivet af DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner? SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 DFH Integration hvem er vi 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Uledsagede mindreårige med traumer

Uledsagede mindreårige med traumer Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca, tirsdag den 7. marts 2017 DFH Integration hvem er

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

WWW.BEDREINTEGRATION.NU FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

WWW.BEDREINTEGRATION.NU FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: Familie/børn Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion WWW.BEDREINTEGRATION.NU 09.15-10.15 Forskellige syn på familie, børn

Læs mere

Uledsagede mindreårige med traumer

Uledsagede mindreårige med traumer Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca 7. marts 2017 DFH Integration hvem er vi Program Traumer

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed De blå hjerner Enhver

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

FLYGTNINGEBØRN I FOLKESKOLEN EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER

FLYGTNINGEBØRN I FOLKESKOLEN EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER FLYGTNINGEBØRN I FOLKESKOLEN EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER 2 Udgivet af DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Center for Udsatte Flygtninge / DFH Ansvarshavende

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD

MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD NAVN TLF. OG MAIL STILLLING VED NOGET OM BØRN OG UNGE AFDELINGEN: Gurli Tinggaard Nielsen Gurli.nielsen@fredericia.dk Chefkonsulent Rammer, timer, vilkår Susi Vedsted Susi.vedsted@fredericia.dk 2214 6884

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,

Læs mere

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter inden for integration af flygtninge og

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,

Læs mere

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Landsforeningen for Socialpædagoger den 10.maj 2016 Oplæg v/ Anja Weber Stendal og Marie-Louise Steen, Dansk Flygtningehjælp Eftermiddagens program 17.30 Velkommen

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Eftermiddagens program Den Globale udfordring med særligt

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Informationspjece. Modtagelse af flygtningefamilier i daginstitutionen. Forfattere Modtagehuset & Egholmgaard

Informationspjece. Modtagelse af flygtningefamilier i daginstitutionen. Forfattere Modtagehuset & Egholmgaard Informationspjece Modtagelse af flygtningefamilier i daginstitutionen Forfattere Modtagehuset & Egholmgaard Forord 3 Nyttige pædagogiske arbejdsredskaber 4 STROF-MODELLEN 4 STRUKTUR 4 TALE OG TID 4 RITUALER

Læs mere

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer Læreplan for Vuggestuen Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlighed udvikles over tid i de sociale fællesskab, som barnet indgår i. Barnet skal mødes af en omverden, hvor det trygt kan

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Børnehavens lærerplaner 2016

Børnehavens lærerplaner 2016 Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.

Læs mere

Inklusion i Dagplejen

Inklusion i Dagplejen En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart.

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere