Evaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog"

Transkript

1 Evaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2, ResumØ s M lgruppe s Evalueringsmodellen s Beskrivelse af tildelingsmodellen s Sprogbroen s Spłrgeskemaundersłgelse blandt l rere og stłttepersoner s Fokusgruppeinterview med for ldre s Fokusgruppeinterview med skoleledelser s vrige konsekvenser som fłlge af den nye organisering s Konklusion s Fokuspunkter s. 20 2

3 1. Indledning Błrn og skoleudvalget vedtog d. 22. september 2009 en politik for tosprogede błrn og unge. Af politikken fremg r det, at tosprogede błrn og unge skal v re i deres n rmiljł, og at der skal etableres fleksible undervisningsforlłb for tosprogede elever med behov for intensiv undervisning i dansk, - og at disse undervisningsforlłb p sigt har til form l at erstatte modtagerklasserne i kommunen. Som led i at understłtte politikken for tosprogede błrn og unge blev der, med virkning fra skole ret 2010/11, vedtaget en ny organisering af undervisningstilbuddet til błrn og unge med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Det betyder, at eleverne siden august 2010 er blevet indskrevet i distriktsskolen eller den valgte skole frem for i en modtagerklasse p Kristrup Skole, Słndermarkskolen eller Tirsdalens skole. Det blev vedtaget, at den nye organisering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk skal evalueres i slutningen af Hermed forel gger resultatet af evalueringen. 2. ResumØ Overordnet er der tilfredshed med den nye organisering af undervisningstilbuddet i dansk som andetsprog, idet det sikrer łget inklusion for hovedparten af eleverne. Tankegangen i modellen understłtter s ledes tankerne om łget og hurtigere inklusion, og sikrer at eleverne bliver i n rmiljłet, som fremh vet i politikken for tosprogede błrn og unge. Samtidig er der dog en mindre gruppe af elever, hvor inklusionen er yderst vanskelig, idet eleverne har andre problemstillinger end sproglige. Disse elever er ofte fra 3. verdenslande og kvote to flygtninge. Nogle af disse elever har aldrig g et i skole og kan v re st rkt traumatiserede. Denne gruppe af błrn kan ikke altid inkluderes p lige fod med de andre elever i normalklasserne trods den ekstra stłtte, og her er der behov for et łget samarbejde mellem Błrn og familiedistrikterne (P dagogisk Psykologisk R dgivning), Sprogbroen og Familiehuset med henblik p at afklare barnets konkrete behov for stłtte. Dette for at sikre unłdvendige skoleskift for barnet samt den rette stłtte s tidligt i forlłbet som muligt. Den nye organisering af undervisningstilbuddet tr dte fłrst i kraft i skole ret 2010/11, og har s ledes kun kłrt i ca. halvandet skole r. Det er en ny stor og udfordrende opgave, og det er klart, at modellen skal have tid til at rodf ste sig p skolerne. Efterh nden ans ttes der flere l rere med linjefag i dansk som andetsprog, skolerne f r lokale erfaringer med at h ndtere den nye opgave, og den samlede vurdering er, at modellen overordnet set understłtter kommunens inklusionsstrategi og ligger godt i forl ngelse af tankerne bag decentraliseringen af specialundervisningsressourcerne. Der er imidlertid en r kke fokuspunkter, som det anbefales, at i s rdeleshed Familiehuset, Sprogbroen, P dagogisk Udvikling og P dagogisk Psykologisk R dgivning arbejder videre med at konkretisere. 3

4 3. M lgruppe Der skelnes i forhold til undervisningsdelen mellem tosprogede elever, der er fłdt og opvokset i Danmark og elever, som kommer til Danmark. For s vidt ang r den fłrste gruppe af tosprogede elever, der er fłdt og opvokset i Danmark indg r de, som udgangspunkt, ikke i fłlgende evaluering af undervisningstilbuddet. Ressourcerne til disse elever er decentraliseret via midlerne i den inkluderende skole. Det er undervisningstilbuddet til elever der kommer til Danmark, og som har behov for basisundervisning eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog, der evalueres i indev rende rapport. Her fłlger ressourcerne den enkelte elev i henhold til den nye fordelingsmodel, der understłtter, at eleverne optages p distriktsskolen eller den valgte skole. Til at understłtte opstarten af basisundervisningen i dansk som andetsprog og arbejdet med at inddrage andetsprogsp dagogikken i den łvrige undervisning p den enkelte skole, er der etableret et ressourceteam Sprogbroen (mere herom senere). Skolerne benytter sig derfor af betegnelsen sprogbro-elever i forhold til de elever, der kommer til Danmark med behov for basisundervisning i dansk. I det fłlgende refererer sprgbro-elever s ledes til elever med behov for intensiv basisundervisning i dansk som andetsprog. Figur 1: Tosprogede elever i Randers Kommune 2010/11 Tosprogede elever fłdt og opvokset i Danmark. Heraf har 11 % behov for intensiv undervisning svarende til ca. 72 elever i 2010/11 7 % tosprogede błrn og unge i RK med andet modersm l end dansk Ingen s rskilt tildeling til skolerne har f et ressourcerne via Den inkluderende skole Tosprogede elever der kommer til Danmark med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog = sprogbro-elever. Ressourcerne fłlger barnet. Overgangen fra basisundervisningen i dansk som andetsprog til fuld deltagelse i den almindelige klasse sker lłbende Fokus for evalueringen Yderligere initiativer der understłtter indsatsen til Sproggrupper Modersm lsundervisning 4

5 tosprogede (udover Den inkluderende skole) er sproggrupper (0. 2. klasse) + modersm lsundervisning 4. Evalueringsmodellen I det fłlgende beskrives den valgte evalueringsmodel i indev rende rapport. Udgangspunktet har v ret at inddrage brugerperspektivet i videst mulig udstr kning, hvorfor b de Sprogbro medarbejdere, for ldre til tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog, l rere og stłttepersoner tilknyttet Sprogbroen, samt en r kke skoleledelser er blevet spurgt om deres vurdering af undervisningstilbuddet til tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Figur 2: L rere og For ldre stłttepersoner Evaluering Sprogbroen Skoleledelse Temaer i evalueringen Evalueringen har blandt andet til form l at s tte fokus p fłlgende spłrgsm l i forhold til den nye undervisningsmodel. o o o Bliver de tosprogede elever, med behov for basisundervisning, hurtigere inkluderet i klassen? Hvordan fungerer samarbejdet med Sprogbroen f r l rerne den hj lp de har brug for? Fungerer takstmodellen? Ovenst ende spłrgsm l vil blive behandlet som en del af evalueringen. 5

6 5. Den nye tildelingsmodel N r błrn og unge kommer til Danmark og skal starte i et skoletilbud, vil de oftest have behov for enten basisundervisning eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Udgangspunktet vil altid v re, at hvis barnet eller den unge har g et i skole i udlandet, placeres barnet eller den unge p det klassetrin, som svarer til deres alder. Det vil i de fleste tilf lde v re nłdvendigt, at barnet eller den unge tilbydes basisundervisning eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Barnet eller den unge bliver indskrevet p distriktsskolen eller den valgte skole og vil efter behov blive tilbudt basisundervisning i dansk som andetsprog for senere at kunne fłlge den almindelige undervisning i klassen. Basisundervisning Basisundervisning i dansk som andetsprog er for elever, som kommer til Danmark og ikke har de sproglige foruds tninger for at kunne deltage i klasseundervisningen med et rimeligt udbytte. Basisundervisning kan ske i hold med op til syv elever, og der er ingen begr nsning i forhold til aldersforskel mellem eleverne. Basisundervisningen p hold m ikke forveksles med den supplerende undervisning, idet denne danner grundlag for elevens undervisning p samme m de, som en klasse. Sigtet med basisundervisningen er at bibringe eleverne de basale dansksproglige foruds tninger og głre dem i stand til at fłlge undervisningen i en almindelig klasse. Hensigten er, at basisundervisningen i videst muligt omfang skal koordineres og integreres med de łvrige fag og den klasse, som eleven eller eleverne forventes placeret i. Eleven deltager fra starten i den almindelige klasse i fag som eksempelvis idr t, billedkunst, h ndarbejde, musik og i fag, hvor eleven vil f et rimeligt udbytte af undervisningen eksempelvis engelsk, matematik m.v. Overgangen fra basisundervisningen til fuld deltagelse i undervisningen i den almindelige klasse sker lłbende. N r eleven deltager i undervisningen i den almindelige klasse, vil det ske med supplerende undervisning i dansk som andetsprog efter behov. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Organisering af supplerende undervisning i dansk som andetsprog kan ske p eksempelvis ved: flere m der o o Undervisningen i dansk som andetsprog kan tilrettel gges som en integreret del af undervisningen i klassen, hvor der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog tilrettelagt efter skoledagens ophłr. Undervisningen i dansk tilrettel gges som en integreret del af undervisningen i klassen, hvor der ligeledes gives supplerende undervisning uden for klassen. Det er af stor betydning, at dansk som andetsprog indg r som en dimension i undervisningen i alle fag, s ledes alle l rere omkring de tosprogede elever er opm rksomme p at stłtte eleverne i dansktilegnelsen sidelłbende med den faglige tilegnelse. Ligesom det er vigtigt, at l rerne differentierer undervisningen i overensstemmelse med andetsprogs-p dagogiske metoder. konomien i tildelingsmodellen Hensigten er, at skoler, der modtager elever, som kommer til Danmark og har behov for 6

7 basisundervisning eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog, vil blive tildelt ekstra ressourcer til undervisningen i en periode p 2 r. Herefter skal skolerne selv finansiere den supplerende undervisning inden for tildelingen til den inkluderende skole, s fremt det vurderes nłdvendigt. Timetildelingen til basisundervisningen og den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, der skal foreg ude p distriktsskolerne, tildeles efter 2 takster, hvor takst 1 er rettet mod elever, der kommer fra 3. verdenslande, mens takst 2 er rettet mod elever, der kommer til Danmark som fłlge af for ldres arbejde eller i forbindelse med familiesammenfłringer, hvor den ene for lder er dansk statsborger. Tildelingen af ressourcer til basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog sker i forhold til den enkelte elev. Tildelingen af rlige timer gradueres i forhold til antallet af elever, der kommer til skolen. Tildelingsmodellen blev oprindeligt udarbejdet p baggrund af antallet af elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog i skole rene 2007/08, 2008/09 og 2009/10. I 2010/11 skete der en markant stigning i antallet af elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog i forhold til de foreg ende skole r, hvorfor det var nłdvendigt at justere tildelingsmodellen, for ikke at overskride den łkonomiske ramme p omr det. Nedenfor skitseres den justerede tildelingsmodel pr. marts Tabel 3: Fordeling af timer til basis og supplerende undervisning i dansk som andetsprog Antal elever Takst 1- rlige timer Takst 2 rlige timer elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr elev nr Med hensyn til undervisningsmidler og łvrige materialer fłlges den normale tildeling efter elevantal. S rligt tilbud til unge mellem r, der kommer til Danmark Unge, som ankommer til Danmark, efter de er fyldt 14 r, vil i mange tilf lde have sv rt ved at tilegne sig dansk p et niveau, hvor de kan fłlge undervisningen i en almindelig klasse i alle fag. Det er derfor nłdvendigt, at der tilrettel gges s rlige forlłb for disse unge. Det skal tilstr bes, at de unge i lłbet af 3-4 r tilegner sig kundskaber og f rdigheder, s ledes at de i videst muligt omfang kan afl gge folkeskolens afgangsprłve. Ligesom de unge gennem forlłbet skal have indsigt i de uddannelses-, erhvervs- og arbejdsm ssige forhold i Danmark. Hensigten er, at unge, som kommer til Danmark og vurderes til at kunne starte i 8. klasse 7

8 indskrives p den skole, som har et 10.klassecenter, s ledes den eller de unge har mulighed for at f et sammenh ngende forlłb fra 8. til 10. klasse. Det er ligeledes hensigten, at timer til basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog tildeles i en 2 - rig periode, s ledes der gennem hele forlłbet er timer til at understłtte den eller de unge i at tilegne sig dansk kundskaber og en dansk begrebsforst else. Med hensyn til de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsorientering skal de i samarbejde med en UU-vejleder have udarbejdet en uddannelsesplan, der tager hłjde for, at de har behov for den intensive og supplerende undervisning i dansk som andetsprog, samt den usikkerhed omkring, hvorvidt de gennemfłrer folkeskolens afgangseksamen i alle fag. De unge skal ligeledes deltage i praktik- og brobygningsforlłbene i klasse. Til at understłtte den nye organisering af undervisningstilbuddet til tosprogede błrn og unge, der kommer til Danmark er etableret et ressourceteam Sprogbroen, der har et s rligt kendskab til undervisning i dansk som andetsprog. 6. Sprogbroen Ressourcetemaet Sprogbroen blev etableret i forbindelse med implementeringen af den nye undervisningsmodel for tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk. Sprogbroen best r af to medarbejdere samt en koordinator (der er ansat ved P dagogisk Udvikling). Ressourceteamet f r tildelt rlige timer. Sprogbroen har til form l at understłtte opstarten af basisundervisningen i dansk som andetsprog efter behov p distriktsskolen. Ligesom de skal vejlede og hj lpe skolerne med at planl gge og tilrettel gge undervisningen, s ledes eleven eller eleverne hurtigt f r en tilknytning til sin klasse og deltager i de fag i det omfang, det er muligt, i klassen. Ressourceteamet skal ligeledes v re med til at opkvalificere og understłtte klasseteamet, s teamet f r indsigt i, hvordan andetsprogs-p dagogik kan inddrages i undervisningssammenh ng. Sprogbroen skal ligeledes give de enkelte skoler sparring og vejledning i forhold til konkrete situationer, samt medvirke til at opstarte og understłtte det udvidede for ldresamarbejde. Błrn, unge og deres for ldre, der kommer til Danmark enten som flygtninge, i forbindelse med familiesammenfłringer eller p grund af arbejde st r i en situation, hvor de skal etablere et netv rk. Skolen og Sprogbroen har i denne sammenh ng stor betydning i forhold til etablering af netv rk omkring barnet eller den unge og for ldrene. Det er derfor vigtigt, at skolen i starten afs tter ressourcer til at l re familien at kende, til at v re medspiller i netv rksetableringen, samt til at samarbejde med andre afdelinger og faggrupper i forhold til familien med henblik p at skabe sammenh ng. Sprogbroen har etableret et netv rk for de skoler, der har elever, som har behov for basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Netv rket best r af kontaktpersoner, der har en ekstra viden om tosprogede, andetsprogs p dagogik eller linjefag i dansk som andetsprog. Sprogbroen er tovholder for netv rket og słrger for, at skolernes kontaktpersoner lłbende bliver opdateret i forhold til den nyeste viden og f r mulighed for at erfaringsudveksle. For en uddybende oversigt over Sprogbroens arbejdsfunktioner, henvises til bilag 1. Der har v ret afholdt et fokusgruppeinterview med Sprogbroens 2 medarbejdere samt koordinator. 8

9 Fokusgruppeinterview med Sprogbroen Af interviewet fremg r det, at det er ret forskelligt i hvilket omfang Sprogbroen er involveret, n r der starter nye elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog. S fremt skolerne allerede har erfaring med modtagelsen af denne type af elever, inddrages Sprogbroen ikke nłdvendigvis fra starten af. Der er ikke udarbejdet faste procedurer for, hvordan samarbejdet mellem skole og Sprogbro konkret skal fungere, og i praksis er det op til skolerne, hvorvidt de inddrager Sprogbroen. Sprogbroen oplever, at stłttepersonerne p skolerne, der ofte er l rere med linjefag i dansk som andetsprog, meget gerne vil samarbejde med Sprogbroen omkring opgaven. De oplever imidlertid samtidig, at det kan v re vanskeligt at etablere et samarbejde med andre end stłttepersoner og klassel rere. S ledes er det vanskeligt at f samarbejdet med klasseteams til at fungere. Sprogbroens medarbejdere głr opm rksom p, at der er stor forskel p de błrn og unge, der kommer til Danmark. Nogle er langt mere ressourcest rke end andre, og is r i forhold til flygtningebłrn, er der andre problemer end de sproglige, der spiller en rolle. Her fremh ver Sprogbroen i łvrigt, at de har et meget velfungerende samarbejde med Familiehuset i forhold til denne gruppe af błrn. Der er lavet en aftale med Błrn og familiedistrikterne om, at hvis en ny elev vurderes at have andre problemer end sproglige, s kan der tages kontakt til psykologerne hos distrikterne. I praksis oplever Sprogbroen imidlertid, at det er vanskeligt at f udredt og henvist de tosprogede elever til et specialtilbud. Sprogbroen fremh ver endvidere, at for ldresamarbejdet er meget vigtigt. Ofte kan kulturelle forskelle medvirke til, at for ldrene ikke altid forst r, at det er et f lles ansvar for for ldre og skole, at błrnene trives og udvikles. Frihed under ansvar er vanskeligt at forst for mange af for ldrene, og derfor er det vigtigt at forklare den danske mentalitet og det danske skolesystem, hvis błrnene skal have en god start. Opsamling fokuspunkter p baggrund af interviewet med Sprogbroen - Udarbejdelse af procedurer for, hvordan samarbejdet mellem skole og Sprogbro konkret skal fungere - Styrkelse af samarbejdet med klasseteams - Styrkelse af modtagelsen af błrn, hvor der er andre problemstillinger end sproglige - Prioritering af for ldresamarbejdet i Sprogbroen og stłttepersonernes arbejde 7. Spłrgeskemaundersłgelse blandt l Sprogbroens netv rk rere og stłttepersoner involveret i Som led i evalueringen er der udsendt et elektronisk spłrgeskema til samtlige af l rerne og stłttepersonerne, der indg r i Sprogbroens netv rk, svarende til ca. 54 personer. Heraf har 30 personer (svarende til 55 %) besvaret spłrgeskemaet. Her fłlger hovedkonklusionerne fra spłrgeskemaundersłgelsen, og s bilag 2 for en uddybende gennemgang af spłrgsm l og svar. henvises der i łvrigt til 63 % svarer, at de synes undervisningen af sprogbro-eleven i klassen fungerer godt, mens 33 % synes, at undervisningen af eleverne enten fungerer mindre godt eller slet ikke fungerer. 9

10 Figur 4: Hvordan fungerer undervisningen for sprogbro-eleven i din klasse ift. det faglige indhold? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0,13 Det fungerer rigtig godt 0,5 Det fungerer godt 0,2 Det fungerer mindre godt 0,13 Det fungerer slet ikke Pct. Af de 33 % der ikke synes undervisningen fungerer, vurderer 36 % af dem, at det skyldes, at eleven, udover sproglige problemer, ogs har andre problemer. Et vigtigt parameter i forhold til evalueringen af det nye undervisningstilbud til tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk er inklusionsperspektivet. Hensigten med den nye model er at sikre, at eleven kan blive i n rmiljłet, og s hurtigt som muligt inkluderes i klassen. Af nedenst ende spłrgsm l belyses inklusionsperspektivet s rskilt: Tabel 5: Hvordan fungerer sprogbro eleven set ud fra et socialt og inkluderende perspektiv? Abs. Pct. Sprogbro eleven fungerer godt i klassen og ser ud til at trives p lige fod med de andre elever i klassen (er inkluderet i klassen) 11 37% Sprogbro eleven fungerer godt i klassen, men ser ikke ud til at have de samme sociale relationer i klassen som ikke sprogbro eleverne 6 20% Jeg har sv rt ved at vurdere, om sprogbro eleven indg r socialt p lige fod med de andre elever i klassen 1 3% Sprogbro eleven har det lidt sv rt i klassen og indg r ofte ikke socialt p lige fod med de andre elever i klassen 4 13% Sprogbro eleven i min klasse er ikke inkluderet og falder udenfor i forhold til det sociale perspektiv i klassen 3 10% NotØr andet: Hvis eleven trives i klassen, kan du kort begrunde hvorfor du tror, det er tilf ldet: 2 7% Ubesvaret 3 10% Basis 30 10

11 Hovedparten af de adspurgte (57 %) vurderer, at eleven fungerer godt i klassen, men dog er der en del heraf der vurderer, at eleven ikke ser ud til at have de samme sociale relationer i klassen som ikke sprogbro-eleverne. 23 % tilkendegiver, at sprogbro-eleverne skłnnes at have det sv rt og ikke fuldt er inkluderet i klassen. Hovedparten af de adspurgte tilkendegiver, at samarbejdet mellem stłtteperson og l rer fungerer godt. De f rreste har haft brug for hj lp fra Błrn - og familiedistrikterne. Samarbejdet har i videre udstr kning involveret Sprogbroen og Familiehuset. 76 % tilkendegiver samarbejdet med Sprogbroens medarbejdere som positivt. Langt hovedparten af l rerne/stłttepersonerne tilkendegiver, at de opfatter stłtteopgaven i forhold til sprogbro-eleverne som vanskelig, og at hovedparten af undervisningen foreg r udenfor klassen. 42 % mener, at inklusionen af sprogbro-eleven har haft konsekvenser for den generelle undervisning i klassen, hvilket blandt andet begrundes med, at der skal tages s rskilte hensyn b de fagligt men ogs kulturelt til sprogbro-eleven. En l rer formulerer det s ledes: Jeg har v ret nłdt til at organisere undervisningen p en anden m de end med almindelige elever med indl ringsproblemer. Eksempelvis ved at inddrage klassens andre stłttel rere mere. Det fjerner selvfłlgelig generel hj lp til andre svage elever i et ikke n rmere defineret omfang. Hovedparten af de adspurgte łnsker kompetenceudvikling for at kunne h ndtere undervisningsopgaven bedre. Og sammenholdt med de łvrige tilkendegivelser i forbindelse med spłrgeskemaundersłgelsen er det tydeligt, at der b de er fordele og ulemper ved den nye undervisningsmodel. Her et lille udpluk af kommentarer, og ellers henvises der som n vnt til bilag 2. Hvordan h ndterer jeg at have en ikke-dansk talende elev med i alle mine timer? Hvordan underviser man f.eks. i dansk? Hvilke gode erfaringer er der? Jeg st r helt alene og uden erfaringer overhovedet, - de to dage vi havde en stłtteperson med i starten battede ligesom ikke rigtigt. Der gik flere m neder fłr vi fik en anden stłtteperson tilknyttet. Hvordan skal jeg h ndtere elevens reaktion p kulturforskelle? Hvordan sikrer jeg, at de łvrige elever form r at optage en kammerat, de ikke forst r, i klassens f llesskab. For min elev har det v ret en gevinst at blive inkluderet i en helt almindelig klasse. Han er en intelligent dreng med masser af mod og god vilje. Men det har alts v ret et meget h rdt arbejde (og somme tider dybt frustrerende) at inkludere et barn med absolut ingen sprogkundskaber andet end sit modersm l. Der burde fłlge flere stłttetimer til s dan en elev Vi synes, modellen fungerer meget godt. Men der er MEGET stor forskel p, hvilke elever man modtager. Nogle af vores flygtningebłrn har et meget stort behov for hj lp b de fagligt og menneskeligt, og det n r man ikke p 2 r Jeg har v ret heldig at modtage en elev, som var meget dygtig fagligt i sit hjemland. Desuden er eleven meget ben og har en rigtig god selvtillid. Eleven har desuden v ret meget opsłgende (p en positiv m de) i sit forhold til de andre elever i klassen. Jeg vil mene, at det er disse egenskaber der er hoved rsagen til, at det er forlłbet s godt 11

12 Jeg synes, at det er en urimelig opgave og enormt synd for eleven, der ikke kan sproget, at blive placeret i f.eks. en 6. klasse. Jeg mangler redskaber/ undervisningsmidler til et kunne opbygge et nyt og fremmed sprog for en enkelt elev. Denne udfordring kr ver for mig at se meget individuel tid mellem l reren og den p g ldende elev, samtidig med at den łvrige elevgruppe har krav p kvalificeret undervisning p deres niveau. P Lang Skole har man valgt at tilrettel gge undervisningen til tosprogede p en anden m de, end p de łvrige skoler i kommunen, idet de igennem de sidste par r har modtaget en forholdsvis stor gruppe af elever med behov for basisundervisning i dansk. Derfor er ressourcerne brugt p at oprette en s rskilt international klasse Klasse I til modtagelse af eleverne. Eleven starter i I-klassen og udsluses herefter gradvist til undervisningen i den klasse, som eleven skal tilhłre. For en s rskilt beskrivelse af tilrettel ggelsen af undervisningstilbuddet p Lang Skole henvises til bilag 3. Generelt oplever medarbejderne den nye undervisningsmodel som velfungerende, men medarbejderne fra Lang Skole głr s rskilt opm rksom p, at den stłrste udfordring er i forhold til flygtningebłrnene, der kommer med andre problemstillinger end de sproglige. Flygtningebłrnene har m ske aldrig prłvet at g i skole, de kan v re st rkt traumatiserede af deres oplevelser og kan v re meget pr get af det, de har oplevet, inden de kommer til Danmark. Opsamling fokuspunkter p baggrund af spłrgeskemaundersłgelsen med l rere og stłttepersoner: - Elever med andre problemer end sproglige hvordan imłdekommes deres behov? - Skal l rerne have yderligere stłtte anden stłtte? - Konsekvenser for den generelle undervisning i klassen - Kompetenceudvikling 8. Fokusgruppeinterview med for dansk som andetsprog ldre til błrn med behov for basisundervisning i Der er foretaget fokusgruppeinterview med to grupper af for ldre henholdsvis polske og nepalesiske for ldre, og tilbagemeldingerne fra młderne fremg r nedenfor. Der var endvidere tilrettelagt et młde med for ldre fra Mellemłsten, hvor der var indkaldt tolk, der kan tale farsi, men desv rre dukkede ingen af for ldrene op til dette młde. Polske for ldre: To polske familier deltog i fokusgruppeinterviewet. Begge familier oplevede en god start, hvor fłrste kontakt involverede Sprogbroen. Fłrste młde med skolen virkede ogs positivt. For ingen af familierne var der inviteret en tolk med, idet familiemedlemmer kunne overs tte fra enten dansk eller engelsk til polsk. Begge for ldre oplevede en god modtagelse af błrnene. Den ene polske familie udtrykte imidlertid, at der har v ret en r kke misforst elser i forhold til skolevalg til hendes dreng. Efter tre m neder i startskolen blev han flyttet til specialklasse p stervangsskolen, hvor kontakten ikke var s god. Drengen er nu flyttet igen til et specialtilbud p Tirsdalens skole, og her g r det godt. Kommunikationen til for ldrene er meget vigtig. I s rdeleshed i de situationer, hvor der er problemer udover de sproglige, er det vigtigt, at der skabes f lles forst else for de beslutninger, der tr ffes. For ldrene er generelt tilfredse med indl ringen af dansk, og finder samarbejdet med l rer og 12

13 p dagoger godt. Błrnene har venner i klassen, men er ikke sammen med klassekammeraterne efter skoletid. For den ene elevs vedkommende er forklaringen blandt andet, at han ikke bor i skoledistriktet. For ldrene efterspłrger fritidstilbud til de store błrn i forl ngelse af skoledagen, hvor de kan dyrke deres fritidsinteresser. For ldrene oplever det som dyrt at v re medlem af en forening. Nepalesiske for ldre: For de nepalesiske błrn var det fłrste młde med det danske skolesystem ogs Sprogbroen, Nogle kunne med det samme f at vide, hvilken skole de skulle starte p, mens andre m tte vente op til 25 dage med at f besked. For ldrene oplevede, at skolen var forberedt p at tage imod dem, og at de fik udleveret de nłdvendige informationer. Efter błrnene var startet p skolen, var der ikke megen kontakt til Sprogbroen herefter. For ldrene har til geng ld v ret i kontakt med familiestłtten og konsulenterne i Familiehuset. Is r kontakten til Familiehuset vurderer for ldrene at v re meget vigtig. For ldrene er generelt tilfredse med udviklingen af deres błrns dansk kundskaber. De har ikke selv megen kontakt til p dagoger og kun lidt til l rerne. De forklarer det med sprogbarrierer. De oplever imidlertid, at deres błrn er trygge p skolen i mods tning til for ldrene selv, der kan have det det lidt vanskeligt ved at skulle til młde p skolen. To af for ldrene siger, at błrnene har kontakt med nogle danske kammerater. Błrnene er r gamle. Et andet for ldrepar siger, at deres barn ikke har kammerater med hjem, men inviteres hjem til kammerater. De nepalesiske for ldre synes, der mangler tilbud til błrnene, hvor de kan dyrke sport eller andre fritidsinteresser. Familiehuset hj lper for ldrene og błrnene med at f kontakt til Ungdomsskolen, idr tsforeninger eller andre lokale foreninger. Oplysning om hvordan skolehjemsamtaler afvikles i Danmark er vigtig at give, da błrnene tror, at samtalerne afvikles p samme m de som i Nepal. Det vil v re en god ide, at l rere og p dagoger forud for skolehjemsamtaler besłger hjemmet, og fort ller lidt om hvad der skal ske ved en s dan samtale. Opsamling fokuspunkter p baggrund af fokusgruppeinterview med polske og nepalesiske for ldre: - Elever med andre problemer end sproglige hvordan imłdekommes deres behov? - Kulturelle forskelle forst else af den danske folkeskole fokus p for ldresamarbejdet. - Elevernes sociale relationer i fritiden 9. Fokusgruppeinterview med tre skoleledelser p henholdsvis Lang skole, Vestervangsskolen og Nłrrevangskolen. For at f belyst ledelsesperspektivet og opgaven i forbindelse med den nye tilrettel ggelse af undervisningstilbuddet til tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk, er der afholdt tre samtaler med skoleledelserne p henholdsvis Lang Skole, Vestervangsskolen og Nłrrevangsskolen. De tre skoler er valgt ud fra, at de er forskellige i forhold til dels beliggenhed, hvor mange tosprogede elever med behov for basisundervisning, de har, samt hvordan de har valgt at organisere opgaven. Til młderne med de respektive skoleledelser var der udarbejdet et opl med en r kke temaer /spłrgsm l, som skulle drłftes. Temaerne fremg r af bilag 4. g Lang Skole: P Lang Skole, har man som tidligere n vnt, valgt at oprette en international klasse, hvor eleverne fra starten modtages. Ledelse og medarbejdere vurderer, at den internationale klasse 13

14 fungerer godt, idet I-klassen er medvirkende til at skabe identitet og tilhłrsforhold blandt de nye tosprogede elever. De sm elever (0. 3. klasse) starter typisk fra starten af i normalklassen, da de hurtigere kan fłlge med i undervisningen p dette niveau. I-klassen fungerer i praksis som en slags mellemlłsning mellem den gamle model med modtagerklasser og den nye model, hvor eleverne starter i normalklassen fra start. Det fungerer godt, da I-klassen jo er placeret p barnets distriktsskole og bner mulighed for, at eleven gradvist kan indsluses i den almindelige klasse. Det kan kun lade sig głre i Lang, fordi der er s mange elever med behov for basisundervisning, der kan samles i Øn gruppe. Det er meget individuelt, hvor hurtigt eleverne kan sluses ind i den almindelige klasse. Is r for flygtningebłrnene hvor der er andre problemer end de sproglige, er der brug for at s tte ekstra ressourcer ind (ogs flere end der er tildelt via stłttemidlerne til skolen). Ledelsen vurderer, at inklusionsopgaven lłses med succes i Lang. Men det skyldes i hłj grad ogs de p g ldende medarbejdere, der er tilknyttet I-klassen, og som głr meget ud af for ldresamarbejdet, lektiehj lp mv. I łvrigt fremh ver ogs Lang Skole samarbejdet med Familiehuset som meget givende og positivt. Vestervangsskolen: Vestervangsskolen har typisk ikke s rligt mange elever med behov for basisundervisning i dansk, pt. (skole ret 2011/12) drejer det sig om fire elever. Skolen har to l rere, der har dansk som andetsprog i linjefag. Og i praksis er det i vid udstr kning disse l rere, der varetager opgaven p skolen. Vestervangsskolen oplever at f fin stłtte fra samarbejdspartnerne. Sprogbroen yder generel stłtte i forhold til undervisningsdelen, mens Familiehuset yder stłtte i forhold til det familiem ssige og kulturelle. Ledelsen fremh ver imidlertid, at der kan v re behov for at skabe bedre kontakt mellem klassel reren / stłttepersonen og for ldrene, da samarbejdet med for ldrene hidtil typisk er g et igennem skoleledelsen og Familiehuset. I den forbindelse fremh ver skoleledelsen, at Familiehuset har gjort en fantastisk indsats i forhold til deres elever. Generelt oplever ledelsen, at inklusionsopgaven lłses. De fremh ver dog, at der er behov for en bedre visitation. Der skal laves en s rskilt vurdering af hvert enkelt barn, da ikke alle de tosprogede med behov for basisundervisning kan integreres i en normalklasse. Det vedrłrer eksempelvis kvote to flygtningebłrnene og błrn med v sentlige problemstillinger udover sproget. Konkret har skolen oplevet, at et barn trods massiv stłtte ikke kan integreres i klassen heller ikke p lang sigt, og det medfłrer unłdvendige skoleskift for et s dant barn, n r det ikke visiteres rigtigt fra start. I den forbindelse efterspłrges der et t ttere samarbejde med P dagogisk Psykologisk R dgivning (PPR) i forhold til udredningen af den tosprogede elev. P Vestervangsskolen har man med stłtte fra Integrationsministeriet iv rksat et projekt med skole/hjem- samarbejde, og de kan m rke, at projektet har en meget positiv effekt i forhold til for ldresamarbejdet. Her er der afsat de nłdvendige ressourcer til at kunne fłlge op, og projektet skaber ogs et t ttere samarbejde til de tosprogede familier p skolen. Endvidere kan etableringen af fremskudte socialr dgivere p skolen ogs give et lłft i den rigtige retning, da socialr dgiveren kan yde stłtte og vejledning b de til l rerne og familierne i forhold til konkrete problemstillinger udover de sproglige. Nłrrevangsskolen: Nłrrevangsskolen har den stłrste andel af tosprogede elever p skolerne i Randers Kommune. Skolen har derfor stor erfaring med inklusionsopgaven i forhold til de tosprogede błrn og unge. 14

15 Generelt udtrykker ledelsen tilfredshed med den nye organisering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk. I forhold til de almene velfungerende błrn og unge, der bare ikke kan dansk, fungerer modellen s ledes efter hensigten og medvirker til en hurtig inklusion i klassen. Men for den mindre gruppe af błrn, der har andre problemstillinger end sproget, fremh ver ogs Nłrrevangsskolen, at organiseringen ikke fuldt tilgodeser disse błrns behov. De skłnner, at p Nłrrevangsskolen vedrłrer det m ske en % af de tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk. P spłrgsm let om, hvorvidt de kan se en lłsning for denne gruppe af błrn, der har andre problemstillinger end de sproglige, fremh ver skolen, at de łnsker et t ttere samarbejde omkring opgaven med PPR (P dagogisk Psykologisk R dgivning). De ser en udfordring i forhold til, at der ikke er de nłdvendige kompetencer i PPR-regi til at vurdere og screene denne gruppe af błrn, og deres s rlige behov for stłtte. En af rsagerne til dette er formentlig de sproglige barrierer, og der błr i videre udstr kning benyttes tolk i forbindelse med samarbejdet. Konkret efterspłrger Nłrrevangsskolen kompetencer i et tv rsnit mellem Sprogbroen og PPR. En medarbejder der kan tr kkes p fra alle skoler, der har elever med behov for basisundervisning og gerne allerede i forbindelse med visitationen af eleven, s han/hun undg r unłdvendige skoleskift. De mangler r dgivning i forhold til, hvordan der samles op p de enkelte elever, og r dgivning i forhold til om eventuelle vanskeligheder er almindelige vanskeligheder, kulturelle forskelle eller helt andre barrierer. Nłrrevangsskolen nyder gavn af, at Sprogbroen fysisk holder til p skolen. Det giver en positiv sideeffekt i forhold til, at medarbejderne kan varetage en r kke af opgaverne p skolen b de i forhold til undervisningen af nye elever, der kommer (opstarten af nye hold for elever med behov for basisundervisning) og i forhold til den s rlige opgave, der ligger i forbindelse med udskolingen af de tosprogede elever. 10. klassecenter er placeret p Nłrrevangsskolen, og der er netop med den nye organisering lagt op til, at der skal v re s rligt fokus p de unge tosprogede (14-18 rige), som kommer til Danmark, idet de i mange tilf lde vil have sv rt ved at tilegne sig dansk p et niveau, hvor de kan fłlge undervisningen i en almindelig klasse i alle fag. Derfor er det nłdvendigt, at der tilrettel gges s rlige forlłb for denne gruppe, og at der sikres et t t samarbejde med UUR (Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers) i forhold til udarbejdelsen af en uddannelsesplan for den unge. Nłrrevangsskolen har de seneste r oplevet en fortsat stigning i andelen af tosprogede elever. Kun en vis andel af stigningen kan dog direkte henfłres til nedl ggelsen af modtagerklasserne. Nordbyen er typisk kendetegnet ved en hłjere andel af tosprogede end resten af kommunen, og stigningen i antallet af tosprogede elever i visse boligomr der, er en tendens der er set i hele landet de seneste r. Dette głr sig ogs g ldende i forhold til Nłrrevangsskolen, hvor der pr. august 2011 kun var fire błrn i indskolingen med behov for basisundervisning i dansk. Stigningen i antallet af tosprogede elever behłver ikke at v re et problem, men n r der eksempelvis kan v re 12 elever ud af 19 som er tosprogede i en klasse, s kan det have en konsekvens, hvis projektet er integration. Da opgaven med at modtage elever med behov for basisundervisning i dansk er ny (tidligere havde eleverne f et to rs undervisning i modtagerklasserne, inden skolerne modtog eleverne), s foresl r ledelsen p Nłrrevangsskolen, at opgaven bliver en del af arbejdet i det p dagogiske r d p de skoler, der modtager elever med behov for basisundervisning. Opsamling fokuspunkter p baggrund af samtaler med udvalgte skoleledelser: - Elever med andre problemer end sproglige hvordan imłdekommes deres behov? - Bedre visitation / screening af eleverne fra start, s de placeres rigtigt og undg r skoleskift łget samarbejde med PPR omkring opgaven 15

16 - - - Behov for łget sparring og kompetenceudvikling i forhold til elever med andre problemstillinger end de sproglige Fokus p for ldresamarbejdet Błr v re en del af arbejdet i det p dagogiske r d p de skoler, der modtager elever med behov for basisundervisning 10. vrige konsekvenser som fłlge af den nye organisering I det fłlgende głres der opm rksom p de konsekvenser, som den nye organisering af undervisningstilbuddet i łvrigt vurderes at have. Som n vnt har Nłrrevangsskolen oplevet en stigning i andelen af tosprogede elever. Udviklingen i fremg r af nedenst ende tabel 6. Som det fremg r, har indskolingen i indev skole r en tosprogs-procent helt oppe p 48 %, hvilket m siges at v re meget hłjt. Til sammenligning var landgennemsnittet for tosprogede elever i 2009/10 ca. 10 %. 1 rende Stigningen i antallet af tosprogede elever, kan dog kun i begr nset omfang, henfłres direkte til nedl ggelsen af modtagerklasserne. Det er dog klart, at p lang sigt, har nedl ggelsen af modtagerklasserne den effekt, at andelen af tosprogede p Nłrrevangsskolen stiger yderligere end i tiden med modtagerklasserne. Tabel 5: Udviklingen af elever med andet modersm l end dansk p Nłrrevangsskolen: 27. august oktober august 2011 klasser elevtal to-spr. to-spr. % elevtal to-spr. to-spr. % elevtal to-spr. to-spr. % , , , , , , , , , kl , kl , kl ,10 I henhold til en undersłgelse foretaget af AKF (Anvendt KommunalForskning), er der en tendens til, at den lokale folkeskole frav lges, selv om der er f rre end 50 % tosprogede. S fremt andelen er lavere end %, kan der ikke p vises nogen direkte sammenh ng mellem fravalg af den lokale folkeskole og skolens elevsammens tning. Er koncentrationen derimod hłjere end %, łges sandsynligheden for, at for ldre med dansk baggrund frav lger skolen, betydeligt. 2 Holder ovenst ende antagelse stik, er der s ledes en risiko for, at den hłje andel af tosprogede elever p Nłrrevangsskolen medfłrer et fravalg af skolen. Til geng ld skal det sammenholdes med den gevinst, der opn s ved, at dels de velfungerende błrn og unge (hovedparten af gruppen) hurtigere integreres, og at eleverne kan blive i deres n rmiljł. Som en af medarbejderne p Lang Skole udtrykte det: Hvad er betydningen af at kunne tage sin cykel og cykle i skole frem for at skulle transporteres i taxa til en anden del af byen?. Herudover er det blevet synligt i indev rende evaluering, at de to skoler, der har hovedparten af eleverne, nemlig henholdsvis Nłrrevangsskolen og Lang Skole har udviklet s rlige kompetencer og lłsninger til modtagelsen af błrnene, - hvilket netop kun har kunnet lade sig głre, fordi de modtager stłrre grupper af błrn. Hermed kan der tilrettel gges s rlige lłsninger i form af holddannelser mv., som tilgodeser de tosprogede błrns behov. F lleslłsningerne er 1 Ministeriet for Błrn og Unge 2 AKF (Beatrice Schindler Rangvid (2007): School choice, universal vouchers and native flight out of local public schools) 16

17 medvirkende til, at de tosprogede błrn og unge oplever en identitet og et f der heller ikke taler dansk. llesskab med andre, Nedenfor i figur 6 fłlger en oversigt over fordelingen p skoler af de elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Som det fremg r, er der i alt 53 elever, der modtager basisundervisning i dansk i indev rende skole r. Figur 6: Oversigt over elever der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog i skole ret 2011/ Nłrrevangsskolen Lang Skole stervangsskolen Vestervangsskolen Vorup skole Tirsdalens Skole Słndermarkskolen Hadsundvejen Nyvangsskolen Munkholmskolen Kristrup Skole Hornb k Skole Hobrovejens skole Havndal Skole F rup Skole Blicherskolen Den nye organisering af undervisningstilbuddet, hvor ressourcerne fłlger barnet skabte ny opm rksomhed hos skolerne p opgaven. Fra at have et antal p elever de foreg ende skole r steg antallet til 41 elever i starten af skole ret 2010, og dette tal steg yderligere til 72 ved udgangen af skole ret i 2011, jf. tabel 7. Tabel 7: Antal elever med behov for basisundervisning i dansk Antal elever med behov Skole r for basisundervisning i dansk som andetsprog 2007/08 opgjort 21* 2008/09 28* 2009/10 24* 2010/11 41 / 72** 2011/12 53 * elever i modtagerklasser ** 41 elever opgjort i september 2010 (ved skole ret start) efterfłlgende kontrol sidst p skole ret juni 2011 viste en stigning op til 72 elever, hvoraf en del dog kun modtager undervisning et par m neder af Efterfłlgende regulering af tildelingsmodellen samt stabilisering i elevantallet har medfłrt, at den łkonomiske ramme p.t. holder. Da udgifterne til tosprogede er rammebelagt medfłrte stigningen i antallet af elever, at tildelingsmodellen blev reguleret med virkning fra skole ret 2011/12. Dette sammenholdt med en tilsyneladende stabilisering i antallet af elever har medfłrt, at den łkonomiske ramme holdes. 17

18 Der er dog fortsat en stigning i antallet af elever, hvis sammenholdes med tiden i modtagerklasserne. En af rsagerne til dette kan v re, at elever der tidligere typisk blev inkluderet i normalklasseregi uden ekstra stłtte (udover ressourcerne i den inkluderende skole) som f.eks. grłnl ndere nu vurderes at have behov for yderligere intensiv stłtte. Som det fremg r af nedenst ende figur 8, der viser fordelingen p nationaliteter i skole ret 2010/11, er grłnl ndere (sammen med afghanere) faktisk den nationalitet, der tildeles flest stłttetimer. Det skal dog bem rkes, at ogs grłnlandske błrn kan have s rlige sociołkonomiske forhold, der głr, at de har ekstra behov for stłtte. Billedet er s ledes ikke entydigt. Dog er det tydeligt, at behovet for stłtte har v ret vurderet som stigende siden tiden med modtagerklasserne. Figur 8: Fordelingen p nationaliteter i skole ret 2011/ Mexico Kosovo Rusland Moldavien Letland Korea Rum nien Ukraine Kina Congo Zambia I henhold til tilbagemeldingerne fra l rere, stłttepersoner og ledelse er der meget, der tyder p, at tildelingsmodellen er under pres, - forst et p den m de, at der is r mangler stłttetimer til den svageste gruppe af błrn og unge, der ofte kommer fra 3. verdenslande og m ske har andre problemer end sproglige. Der er s ledes noget der tyder p, at der er behov for en skarpere visitering efter iv rks ttelsen af den nye organisering, s timerne i s rdeleshed tilbydes til de elever, der har stłrst behov. S fremt den samlede andel af elever med behov for stłtte falder til ca. 25 igen, som i tiden med modtagerklasserne, vil det s ledes kunne medfłre en tilsvarende stigning af timetaksterne og stłtte til de visiterede błrn indenfor samme łkonomiske ramme. Iran Kenya Tjekkiet Thailand Nepal Polen Afghanistan Grłnland Af ovenst ende 53 elever kommer 18 af eleverne fra 3. verdenslande herunder er hovedparten kvote to flygtninge fra Congo, Nepal, Afghanistan og Iran. En del af disse elever kan i vid udstr kning v re i risiko for at v re i m lgruppen af błrn og unge med andre problemstillinger end de sproglige (de andre nationaliteter kan ogs sagtens have andre problemstillinger end sproglige, men eleverne fra 3. verdenslandene vurderes af skolerne at v re i en s rlig risikogruppe). 14 af de 18 elever er imidlertid tilknyttet enten Nłrrevangsskolen eller Lang Skole. De resterende fire elever er fordelt p tre forskellige skoler i kommunen. Udgifter: I 2011/12 belłb den samlede udgift til stłttetimer til elever med behov for basisundervisning sig til 2,8 mio. kr. samt herudover udgifterne til timerne til Sprogbroen. 18

19 Udgiften til taxakłrsel til tosprogede elever var i fłrste halv r kr. Herefter er eleverne med virkning fra august 2010 startet p distriktsskolen eller den valgte skole frem for i modtagerklasserne. Udgifterne til taxakłrsel er hermed sparet, dog er der fortsat udgifter til kłrsel til den gruppe af tosprogede elever, der modtager et specialklassetilbud p anden skole end distriktsskolen. Opsamling fokuspunkter p baggrund af łvrige konsekvenser som fłlge af den nye organisering - Behov for udarbejdelse af kriterier for, hvorn r en elev er en sprogbro elev = skarpere visitering 11. Konklusion Overordnet tilfredshed dog en mindre gruppe af błrn, hvor der er behov for et bedre tilbud Overordnet er der tilfredshed med den nye organisering af undervisningstilbuddet i dansk som andetsprog, idet det sikrer łget inklusion for hovedparten af eleverne. Tankegangen i modellen understłtter s ledes tankerne om łget og hurtigere inklusion, og sikrer at eleverne bliver i n rmiljłet, som fremh vet i politikken for tosprogede błrn og unge. Samtidig fremh ver alle de adspurgte (Sprogbro, for ldre, medarbejdere og ledelse) uafh ngigt af hinanden problematikken i forhold til den svageste gruppe, svarende til ca. 15 % af eleverne. Disse elever der ofte kommer fra 3. verdenslande og er kvote to flygtninge kommer med andre problemstillinger end blot de sproglige. Nogle af disse elever har aldrig g et i skole og kan v re st rkt traumatiserede. Disse błrn kan ikke altid inkluderes p lige fod med de andre elever i normalklasserne, og her er der behov for, at der foretages en vurdering af barnet i samarbejde med PPR med henblik p at afklare om barnet fra start har behov for et specialtilbud. Dette for at undg unłdvendige skoleskift for eleven. Familiehuset fremh ves som en s rdeles st rk samarbejdspartner i forhold til den gruppe af błrn, og der kan med fordel etableres et formaliseret samarbejde mellem Błrn og familiedistrikterne (PPR), Familiehuset og Srogbroen i forbindelse med modtagelsen af netop kvote to flygtningebłrn eller andre błrn, hvor der kan v re tegn p andre problemstillinger end de sproglige. S rligt i forhold til Sprogbroen: Stłttepersoner og l rere er generelt tilfredse med den sparring og vejledning, der yderes fra Sprogbroens medarbejdere, og de oplever, at de altid er villige til at hj lpe. Dog er der udfordringer i forhold til at vurdere om en elev, er en sprogbro-elev. Stigningen i antallet af elever, for eksempel grłnlandske elever der fłr ofte blev inkluderet i klassen uden s rlig stłtte udlłser nu mange stłttetimer. Det kan tyde p, at der er behov for at f pr ciseret nogle retningslinjer / kriterier for, hvorn r en elev kan modtage stłtte til intensiv undervisning i dansk som andetsprog og hvorn r eleven modtager stłtten via den inkluderende skole. Begrundelsen er, at der kan v re andre elever (i s rdeleshed kvote to flygtningene), der har et stłrre behov for ressourcerne. S rligt i forhold til Nłrrevangsskolen og Lang Skole Organiseringen af undervisningstilbuddet fungerer efter hensigten p Lang Skole og Nłrrevangskolen, der er de to skoler med flest elever med behov for basisundervisning i dansk. Her er der nok elever til at danne s rskilte lłsninger (grupper, holddeling, I-klassen mv.), og eleverne f r Øn identitet og et f llesskab, idet der er andre elever i samme b d. Antallet af elever medvirker endvidere til s rskilt fokus blandt medarbejderne, der ogs lettere kan tilegne 19

20 sig de nłdvendige kompetencer, n r der er flere elever p skolen. P Nłrrevangsskolen er der endvidere, som tilsigtet, en stor gevinst ved den fysiske t tte tilknytning til Sprogbroen, der holder til p skolen. Dette er blandt andet medvirkende til, at opgaven i forhold de ldre elever (14-18 r) i udskolingen f r det s rskilte nłdvendige fokus. Fordele og ulemperne ved modellen bliver s rlige tydelige p Nłrrevangsskolen, der har hovedparten af eleverne. P den ene side bliver eleven i n rmiljłet og hovedparten af de tosprogede inkluderes hurtigere. P den anden side har Nłrrevangsskolen oplevet en markant stigning i andelen af elever med andet modersm l end, hvilket kan afstedkomme fravalg af skolen med dertil hłrende konsekvenser. Som n vnt kan stigningen i antallet af tosprogede elever p skolen dog ikke blot henfłres til den nye undervisningsmodel. Hvad s med de andre skoler? Tilbage st r skoler med kun ganske f elever, svarende til 1-4 elever (bortset fra Tirsdalens skole). Tilbagemeldingerne lyder, at inklusionsopgaven er stor, og der efterspłrges kompetenceudvikling og et t ttere samarbejde med PPR. Igen, for de velfungerende elever fungerer inklusionsstrategien, mens det for den svageste gruppe af błrn ikke er nok med de to r. En opgłrelse viser, at der i indev rende skole r kun er fire elever fra 3. verdenslande p andre skoler end Nłrevangsskolen og Lang Skole, og at de er fordelt p tre forskellige skoler. Det indikerer, at selvom problematikken er reel, s er omfanget i en s dan stłrrelsesorden, at der kan tales for, at stłtten błr kunne rummes indenfor skolens eksisterende ramme og med tildelingen af ekstra stłttetimer. Udover eleverne fra 3. verdenslande er der selvfłlgelig ogs andre elever med behov for basisundervisning, der kan have andre problemstillinger end de sproglige. For alle eleverne g lder, at de skal have samme tilbud om stłtte og specialundervisning, som alle andre elever i kommunens folkeskoler. Dette understreger behovet for en mere pr cis vurdering af det enkelte barn i forbindelse med afklaringen af stłttebehovet. De fłrste erfaringer Den nye organisering af undervisningstilbuddet tr dte fłrst i kraft i skole ret 2010/11, og har s ledes kun kłrt i ca. halvandet skole r. Det er en ny stor og udfordrende opgave, og det er klart, at modellen skal have tid til at rodf ste sig p skolerne. Efterh nden ans ttes der flere l rere med linjefag i dansk som andetsprog, skolerne f r lokale erfaringer med at h ndtere den nye opgave, og den samlede vurdering er, at modellen overordnet set understłtter kommunens inklusionsstrategi og ligger godt i forl ngelse af tankerne bag decentraliseringen af specialundervisningsressourcerne. Der er imidlertid en r kke fokuspunkter, som det anbefales, at i s rdeleshed Familiehuset, Sprogbroen, P dagogisk Udvikling og P dagogisk Psykologisk R dgivning arbejder videre med at konkretisere. 12. Fokuspunkter Her fłlger en r kke anbefalinger til det videre arbejde med at optimere foruds tningerne i den nye organisering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning. Sprogbroen udpeges som tovholder for koordineringen og arbejdet med fłlgende temaer. Prim a. rt fokusomr de: Styrkelse af modtagelsen af błrn, hvor der er andre problemstillinger end sproglige (tidligere afklaring og vurdering af barnets behov for stłtte i samarbejde med PPR udviklingen af et mere formaliseret samarbejde om opgaven) vrige centrale fokusomr der: 20

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune

Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune Marts 2012 Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur 1. Indledning Ifłlge folkeskolelovens 5 stk. 7 er Randers Kommune forpligtet til at tilbyde undervisning

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

LITTERATURSTUDIE OM MODTAGELSESTILBUD FOR NYANKOMNE ELEVER INFORMATIONSMØDE PÅ TOSPROGSOMRÅDET D. 10/ MARIE BILDE, RAMBØLL

LITTERATURSTUDIE OM MODTAGELSESTILBUD FOR NYANKOMNE ELEVER INFORMATIONSMØDE PÅ TOSPROGSOMRÅDET D. 10/ MARIE BILDE, RAMBØLL LITTERATURSTUDIE OM MODTAGELSESTILBUD FOR NYANKOMNE ELEVER INFORMATIONSMØDE PÅ TOSPROGSOMRÅDET D. 10/3 2016 MARIE BILDE, RAMBØLL OPLÆGGETS INDHOLD Litteraturstudiets formål samt lovgivning i en dansk kontekst

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet

Læs mere

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet 2018-2020 Indledning Dagtilbud i Ringsted Kommune bygger både et lovmæssigt og værdimæssigt grundlag. Det betyder konkret, at den pædagogiske praksis sker

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,

Læs mere

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar

Læs mere

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center

Læs mere

Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær

Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær Punkt 5. Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær 2017-016624 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at handlevejledning godkendes og implementeres at PPR s drop-out

Læs mere

Nøgletal til resultatdokumentation

Nøgletal til resultatdokumentation Nøgletal til resultatdokumentation Vejledningsmateriale til opgørelse og anvendelse Netværksinddragende metoder Indholdsfortegnelse Introduktion til nøgletal... 3 Om nøgletallene... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet Omr de Lovgrundlag: Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Stłtte fra familiekonsulent-teamet

Læs mere

Infanterivej 33 - familier

Infanterivej 33 - familier Infanterivej 33 - familier AFTALE 2011 2012 23. NOVEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018

Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018 Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018 Kontraktens parter og gyldighedsperiode Resultatlønskontrakten er udarbejdet med baggrund i bemyndigelse fra Ministeriet for Børn

Læs mere

Notat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold

Notat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold Notat Metoder og virkemidler Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn Indhold Formål...

Læs mere

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget Mødetidspunkt 08-11-2017 17:05 Mødeafholdelse Hellerupvej 22 Indholdsfortegnelse Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 08-11-2017 17:05

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E V e s t e r v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. revideret sep. 2011 1 Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet Omr de Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat unktionsevne 2 Lovgrundlag: Stłtte

Læs mere

Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED

Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 12. juni 2019 Side 1. Mødedato: 12. juni 2019 Mødet påbegyndt: kl. 14:30 Mødet afsluttet: kl. 15:60 Mødested: Lokale 469 Fraværende: David Nordstrøm,

Læs mere

Status over udmøntning af integrationspolitikken i Odense Kommune

Status over udmøntning af integrationspolitikken i Odense Kommune Resume af Status over udmøntning af integrationspolitikken i Odense Kommune Det aktive medborgerskab 2007 Tema: Sammenhængen mellem Beskæftigelse og Sundhed 1 - Udmøntningen af integrationspolitikken 2007

Læs mere

VISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET

VISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET SOCIAL OG SUNDHED Hjælpemidler og Visitation Dato: 30. oktober 2014 VISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET INDHOLDSFORTEGNELSE: VISITATIONSREGLERNES ANVENDELSESOMRÅDE:...2 LOVGRUNDLAG:...2 KRITERIER FOR GODKENDELSE

Læs mere

Udkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst

Udkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst Udkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst Nedennævnte vedtægt erstatter Love for Mandøforeningen underskrevet 28.7.

Læs mere

Skolerapport Svarprocent: 73,6% Antal besvarelser: 546 Kirkebakkeskolen

Skolerapport Svarprocent: 73,6% Antal besvarelser: 546 Kirkebakkeskolen FORÆLDRETILFREDSHED 2019 Skolerapport Svarprocent: 73,6% Antal besvarelser: 546 Kirkebakkeskolen LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds

Læs mere

Monitorering af tvang i psykiatrien

Monitorering af tvang i psykiatrien Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2016 30. JUNI 2017 2017 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Havndal Skole AFTALE JUNI 2010

Havndal Skole AFTALE JUNI 2010 Havndal Skole AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

Formålet med Fritidspas er at give børn og unge flere lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet.

Formålet med Fritidspas er at give børn og unge flere lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Model for Fritidspas Formål Formålet med Fritidspas er at give børn og unge flere lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Udsatte Børn og unge i alderen 0-17 år i Varde Kommune kan søge om

Læs mere

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm 7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm På baggrund af de fire undersøgelser og andre relevante undersøgelser skal vi her i det sidste afsnit give forslag til, hvordan idrætsfaciliteterne

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 6. juni 2017 Stillet af: Anna Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 6. juni 2017 Stillet af: Anna Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017 Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok C Afsnit 1. sal Telefon 38 66 50 00 Direkte 3866 5998 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk

Læs mere

Tilbud til p rłrende. - til senhjerneskadede i Randers Kommune

Tilbud til p rłrende. - til senhjerneskadede i Randers Kommune Tilbud til p rłrende til senhjerneskadede i Randers Kommune Udarbejdet af: Tina Bruhn og Lone Aagaard Juni 2009 2 Rehabiliteringsenheden Baggrund P rłrende til senhjerneskadede har et behov for viden og

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Reduktion af ressourcetildeling til fritidshjem (fritidsdelen błrn 6-9 r)

Reduktion af ressourcetildeling til fritidshjem (fritidsdelen błrn 6-9 r) Reduktion af ressourcetildeling til fritidshjem (fritidsdelen błrn 6-9 r) (besparelsesforslag 2113) 1. Indledning Det er i forbindelse med budgetforliget 2011-2014 besluttet, at der skal ske en reduktion

Læs mere

Vejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af Bleer med bevilling

Vejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af Bleer med bevilling Vejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af 50.96 Bleer med bevilling Indholdsfortegnelse Hvem er SKI?... 2 Udbud af bleer... 2 Inddragelse af repræsentanter

Læs mere

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Note: Opgłrelserne for 7-byerne

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Trindvold

Uanmeldt tilsyn Trindvold 6. januar 2009 J.nr. 09/1594 Uanmeldt tilsyn 2009 Trindvold Uanmeldt tilsyn foretaget den 6. januar 2009. Tilsynsførende: Mette Zierau Kudsk (socialfaglig konsulent) og Hege Margrethe Ekberg (AC-medarbejder).

Læs mere

Frivillig musikundervisning. Sct. Ibs Skole

Frivillig musikundervisning. Sct. Ibs Skole Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2019-2020 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2019-2020. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik

Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik 2018-2021 - Politikken Introduktion til Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitikken for Tønder Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget formulerede i november 2016

Læs mere

gning af tilbud til tosprogede błrn og unge i Randers Kommune

gning af tilbud til tosprogede błrn og unge i Randers Kommune Kortl gning af tilbud til tosprogede błrn og unge i Randers Kommune Indledning Kortl gningen af tilbuddene til tosprogede błrn og unge 0-18 r i Randers Kommune er opdelt i 2 afsnit, hvor tilbuddene til

Læs mere

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE 2017 1. INDLEDNING Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. 1 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Omr de Ledsagerordning til personer mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv

Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv Dato 10. juli 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv Erhvervsstyrelsen sendte den 14. juni 2017 udkast

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau. Vestermarkskolen Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau. Vestermarkskolen Odder Uddannelsesplan 1. praktikniveau Vestermarkskolen Odder Sidst redigeret september 2015 Dokumentnr.: 727-2014-108798 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Vestermarkskolen - Odder Kultur og særkende: Odder Kommune

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det

Læs mere

Projekt åbne rådgivningstilbud i Randers. 1. Projektresumé. Arbejdstitel: Projektperiode

Projekt åbne rådgivningstilbud i Randers. 1. Projektresumé. Arbejdstitel: Projektperiode Arbejdstitel: Projekt åbne rådgivningstilbud i Randers Projektperiode 01.07.2017-31.12-2019 1. Projektresumé Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem har i mere end 100 år udviklet tilbud til udsatte børn,

Læs mere

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

Der kan v re flere form l med en kontaktperson.

Der kan v re flere form l med en kontaktperson. Kvalitetsstandard for personlig r dgiver og kontaktperson for błrn og unge p handicapomr det Omr de Lovgrundlag: Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig r dgiver

Læs mere

Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet

Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet Dorte Gram Nybroe, chef for SMV & Iværksætteri dgny@di.dk, 3377 3769 APRIL 19 Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet Denne kortlægning har til formål at belyse, hvordan betalingsfrister udfolder

Læs mere

1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI

1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI Indhold 1. Baggrund... 2 2. Indsatser... 2 2.1. TOPI... 2 2.2. Elevtrivsel... 4 2.3. Faglig progression i dansk... 9 2.4. Faglig progression i matematik... 10 3. Status for fokusområder 2016... 12 3.1.

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

Ansøgningsskema: Udvikling af særlige autismepædagogiske indsatser i den almindelige klasse (dok: /18)

Ansøgningsskema: Udvikling af særlige autismepædagogiske indsatser i den almindelige klasse (dok: /18) Ansøgningsskema: Udvikling af særlige autismepædagogiske indsatser i den almindelige klasse (dok: 132124/18) Indsatsområder 2018-2019, som der kan søges økonomisk støtte til Udviklingspuljen sigter mod

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Evaluering af indskolingsordningen i Randers Kommune

Evaluering af indskolingsordningen i Randers Kommune Evaluering af indskolingsordningen i Randers Kommune Juni 2012 Indledning I forbindelse med budgetforliget for 2009-12 blev der afsat 21,6 mio. kr. til en udvidet indskolingsordning. Alle skoler fik tildelt

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Til Skolestyrelsen 8. februar 2010

Til Skolestyrelsen 8. februar 2010 Błrn og Skole Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 89 15 11 02 www.randers.dk Til Skolestyrelsen 8. februar 2010 I forl ngelse af jeres brev af 21. december 2009 vedrłrende UNI-C Statistik og Analyses

Læs mere

Status p Skole-it 2010.

Status p Skole-it 2010. Status p Skole-it 2010. I Byr dets młde den 27. oktober 2008 besluttedes nedenst ende investeringsplan. Fig. 1. Infrastruktur Servere Tr dlłst net 1000kr. Antal IWB PC Drift I alt IWB PC 2008 1.390 2.527

Læs mere

Ebeltoft i udvikling Organisering og Samarbejde uddybende beskrivelse

Ebeltoft i udvikling Organisering og Samarbejde uddybende beskrivelse Ebeltoft i udvikling Organisering og Samarbejde uddybende beskrivelse Med afsæt i Byrådets beslutning om at arbejde målrettet på en samlet udvikling af Ebeltoft jf. Visions- og udviklingsplan for Ebeltoft

Læs mere

Forslag til ny organisering af stłtteindsatsen błrn 0-5 r

Forslag til ny organisering af stłtteindsatsen błrn 0-5 r Forslag til ny organisering af stłtteindsatsen błrn 0-5 r Indledning I forbindelse med budgetforliget 2011-14 og vedtagelsen af den nye dagtilbudsstruktur blev det besluttet, at der skal ses p en ny struktur

Læs mere

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser NOTAT 4. november 206 Initiativ : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser J.nr. 2065000348 Metoder og Virkemidler (MV) TR og Data og analyse (ADA) PLJ og KCA Indhold Resume...3 Indledning...7

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer på Landsmødet 2008

Forslag til vedtægtsændringer på Landsmødet 2008 Forslag til vedtægtsændringer på Landsmødet 2008 A. Forslag om nedlæggelse af afdelingsbegrebet (bortset fra ungdomsafdelingen) 1. 2 affattes således: 2. Landsforeningens formål er at arbejde for bøssers,

Læs mere

Familiehuset AFTALE NOVEMBER 2010

Familiehuset AFTALE NOVEMBER 2010 Familiehuset AFTALE 2011 2012 23. NOVEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Pulje til forebyggelse og håndtering af mobning

Pulje til forebyggelse og håndtering af mobning Vejledning om Pulje til forebyggelse og håndtering af mobning Ansøgningsfrist: 16. november 2017, kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om puljen... 3 1.1. Puljens baggrund og formål... 3 1.2. Hvem

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens brug af konsulenter

Rigsrevisionens notat om beretning om statens brug af konsulenter Rigsrevisionens notat om beretning om statens brug af konsulenter August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens brug af konsulenter (beretning nr. 20/2013) 7. august 2017

Læs mere

Budget 2018 orientering skole og dagtilbud 31. oktober 2017

Budget 2018 orientering skole og dagtilbud 31. oktober 2017 Indhold 1 Skole og dagtilbud budget 2018...2 2 Budgetforlig 2018 drift...2 2.1 Folkeskolen friholdes for nye besparelser...2 2.2 Investeringer i bedre uddannelsesparathed...2 2.3 Styrkelse af mad i skoler...3

Læs mere

Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job?

Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Senior markedsleder Helle Engelund, COWI 1 Problemstillingen I de senere år er der kommet stigende politisk

Læs mere

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 2

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 2 Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 2 Uanmeldt tilsyn November 2017 INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 samlede vurdering 2 1.2 anbefalinger 2 2.0 Indledende oplysninger

Læs mere

FINANS- UDDANNELSEN. Uddannelsen giver dig et solidt fundament og er et godt afsæt til din fremtidige karriere i den finansielle sektor.

FINANS- UDDANNELSEN. Uddannelsen giver dig et solidt fundament og er et godt afsæt til din fremtidige karriere i den finansielle sektor. FINANS- UDDANNELSEN FINANS- UDDANNELSEN Finansuddannelsen er en 2-årig uddannelse, der veksler mellem praktik og teori. Den praktiske del (80%) foregår i en finansiel virksomhed, og den teoretiske del

Læs mere

Ankestyrelsens brev til Læsø Kommune. Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018

Ankestyrelsens brev til Læsø Kommune. Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018 Ankestyrelsens brev til Læsø Kommune Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018 15. maj 2019 A (borgmester i Læsø Kommune og medlem af bestyrelsen i Færgeselskabet Læsø K/S), B (medlem af kommunalbestyrelsen

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Nyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget

Nyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget 3. januar 2013 Nyhedsbrev Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget en ny konkurrencelov, som indfører mulighed for fængselstraf i kartelsager

Læs mere

Bilag A Tilbudsevalueringen

Bilag A Tilbudsevalueringen Bilag A Tilbudsevalueringen 1. TILDELINGSKRITERIET Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ordregiver vil i den forbindelse lægge følgende underkriterier til grund: 1) Kvalitet 45

Læs mere

Asferg Skole AFTALE JUNI 2010

Asferg Skole AFTALE JUNI 2010 Asferg Skole AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

BOLIGFORENINGEN VIBO

BOLIGFORENINGEN VIBO BOLIGFORENINGEN VIBO RÅDERET AFDELING 827 SAMUELS HUS STANDARDRÅDERET Råderet Afdelingsmødets beslutning Den enkelte afdeling har kompetence til, på et afdelingsmøde at fastsætte regler for råderetsforbedringer

Læs mere

Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling

Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling Hłringssvar vedr. ny styrelsesvedt gt for de kommunale dagtilbud 0-5 r samt forvaltningens indstillinger Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling Antal repr

Læs mere

Visitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85

Visitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85 Visitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85 Ved henvendelse vurderes hvilken m lgruppe pgl. borger tilhłrer og sagen placeres hos

Læs mere

Persondatapolitik for Handelsfagskolen 4. juni 2019

Persondatapolitik for Handelsfagskolen 4. juni 2019 Persondatapolitik for Handelsfagskolen 4. juni 2019 Handelsfagskolen Rådhusgade 56-58 Postboks 181 DK-8300 Odder Telefon 8654 1700 handelsfagskolen.dk kontakt@handelsfagskolen.dk Introduktion For at kunne

Læs mere

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn 1 Indledning 1.1 Budgetansvar I punkt 3.4 i Kasse- og regnskabsregulativ er de budgetansvarlige tillagt ansvaret for, at der tilrettelægges et tilstrækkeligt ledelsestilsyn med udmøntningen og administrationen

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Omr de Randers kommune skal yde d kning af hel eller delvis

Læs mere

Sønderborg Kommune Salg af Sønderborg Kaserne UDBUDSVILKÅR SALG AF SØNDERBORG KASERNE UDBUDSVILKÅR NOVEMBER 2017

Sønderborg Kommune Salg af Sønderborg Kaserne UDBUDSVILKÅR SALG AF SØNDERBORG KASERNE UDBUDSVILKÅR NOVEMBER 2017 SALG AF SØNDERBORG KASERNE NOVEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 SØNDERBORG KASERNE 3 1.2 RETSGRUNDLAG OG UDBUDDETS TILRETTELÆGGELSE 5 1.3 UDBUDSMATERIALET 5 1.4 TIDSPLAN 6 2. PRÆKVAFIKATIONSBETINGELSER

Læs mere

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps Vikard kning p ldreomr det - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps 22. december 2009 Indledning ldreomr dets brug af vikarer er meget forskellig fra omr de

Læs mere

Forslag. Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Til lovforslag nr. L 118 Folketinget

Forslag. Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Til lovforslag nr. L 118 Folketinget Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. april 2017 Forslag til Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond

Læs mere

Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009. Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte

Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009. Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte Notat Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009 Błrn og skole J.nr.: Br.nr.: 7. december 2009 Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Fastl ggelse af serviceniveau p omr det błrn

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail:

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 64%

FORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 64% Randersvej beelser: 396 FORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 64% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 Kommune har i perioden oktoberdecember 2013 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ansøgningsskema for puljen 14.69.01.10 Etablering af kommunalt forankrede koordinerende sikkerhedskonsulenter. Ansøgningsskemaet findes på ministeriets hjemmeside http://uim.dk/puljer/. Skemaet skal sammen

Læs mere

REFERAT for møde i det koordinerende lederforum (udvidet gruppe)

REFERAT for møde i det koordinerende lederforum (udvidet gruppe) REFERAT for møde i det koordinerende lederforum (udvidet gruppe) Placering: Tønder Rådhus, lokale 108 Videolink: 9560070010@vrsyd.dk Dato og tid: Mandag d. 26. november 2018 kl. 08.00 09.30 Deltagere:

Læs mere

Lions Vuggestue. aftale 2009 2010. 23. oktober 2008

Lions Vuggestue. aftale 2009 2010. 23. oktober 2008 Lions Vuggestue aftale 2009 2010 23. oktober 2008 1 2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION EF-Sortsmyndigheden

DEN EUROPÆISKE UNION EF-Sortsmyndigheden DEN EUROPÆISKE UNION EF-Sortsmyndigheden AFGØRELSE TRUFFET AF ADMINISTRATIONSRÅDET FOR EF-SORTSMYNDIGHEDEN af 25. marts 2004 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001

Læs mere

Bopladsen AFTALE NOVEMBER 2010

Bopladsen AFTALE NOVEMBER 2010 Bopladsen AFTALE 2011 2012 23. NOVEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Der skelnes overordnet set mellem flere former for gadeplansarbejde:

Der skelnes overordnet set mellem flere former for gadeplansarbejde: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Et samarbejde på gadeplan mellem BUF og SOF Baggrund I budgetaftaleteksten for 2013 indgår følgende: Parterne er

Læs mere

UngeBasen En forebyggende indsats for błrn og unge mellem 11 og 17 r i Randers Kommune

UngeBasen En forebyggende indsats for błrn og unge mellem 11 og 17 r i Randers Kommune UngeBasen En forebyggende indsats for błrn og unge mellem 11 og 17 r i Randers Kommune 1 1. UngeBasen...3 1.1 Indledning...3 1.2 M lgruppen...3 1.3 Tilbudsviften...5 1.4 UngeBasens samarbejdsparter...5

Læs mere

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Uanmeldt tilsyn December 2015

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Uanmeldt tilsyn December 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Dragør Kommune Sundhed og Omsorg Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Uanmeldt tilsyn December 2015 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget

Læs mere

Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016.

Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016. LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2016 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016. EKSISTERENDE VISION, VÆRDIER, MÅL OG RESULTATFORVENTNINGER Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond

Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond LOV nr 384 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/010167 Senere ændringer til

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0267 (NLE) 13535/17 UD 238 CID 5 TRANS 425 FORSLAG fra: modtaget: 20. oktober 2017 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere