Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter i den understøttende undervisning, dels forslag til organisering af lektiecafé. Hertil knytter sig en række opmærksomhedspunkter / forslag ift. organisering m.m. Opmærksomhedspunkter / forslag til organisering m.m Den understøttende undervisning skal Indeholde målsætning for elevernes pauser (bearbejde læring, øve sociale relationer, indre styring etc.) Sikre elevens medinddragelse, elevens refleksion over egen læring og motivation - eleverne skal kende målet med deres læring. Sikre sammenhæng mellem mål for fagopdelt undervisning og mål for understøttende undervisning. Ramme børnene hvor de er lærer de f.eks. bedst i naturen skal der være mulighed for det. OBS! Alle aktiviteter i den understøttende undervisning skal være knyttet op på de faglige mål, så skolen til enhver tid kan besvare spørgsmålet hvordan understøtter denne aktivitet faget og elevernes læring? Forslag til skolens organisering mhp. at kunne gennemføre understøttende undervisning indenfor dels de økonomiske, dels de fysiske rammer. Skolen kan Have en fleksibel og inspirerende indretning af klasselokaler / læringsmiljøer både ude og inde Organisere lærerne i teams (udviklingsteams) med stort fokus på teamsamarbejde, bl.a. for at sikre sammenhængen til den fagopdelte undervisning. Give teams ene mulighed for at trække på ressourceteam / ressourcepersoner. Gøre sig grundige overvejelser omkring skemalægning hvilke understøttende aktiviteter skal være for den enkelte klasse og hvilke skal gå på tværs af årgangen / årgange og skal de ligge samtidig. Placere ansvaret for den understøttende undervisning i årgangsteamet. Bruge elevers (og forældres) kompetencer og viden i det omfang det er muligt f.eks. kan ældre elever undervise de yngre i brugen af IT. Skabe mulighed for holddelinger på tværs af f.eks. klasser, køn og alder. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på

2 Overveje hvordan timerne til understøttende undervisning eventuelt kan samles, så der kan laves komprimerede forløb indenfor et bestemt emne frem for, at en klasse f. eks. har én time hver tirsdag og torsdag året rundt.. Det vil gøre det nemmere / mere økonomisk at trække på ressourcepersoner ude fra, ligesom det vil give større mulighed for at lave forløb på tværs af klasser. Være opmærksom på, at des flere ressourcepersoner, der trækkes ind ude fra, des færre timer vil der være til lærere og pædagoger. Som en del af materialet om understøttende undervisning og lektiecafé er desuden sat en række pejlemærker herfor. Pejlemærkerne er et redskab for lærere og ledelse til at sikre, at intentionerne med understøttende undervisning, lektiecafé og faglig fordybelse indfries. Sammen med pejlemærkerne er lavet forslag til hvordan de kan evalueres. Pejlemærker for den understøttende undervisning Eleverne.. 1. oplever en tydelig sammenhæng mellem den fagopdelte og den understøttende undervisning. De oplever at den understøttende undervisning helt konkret understøtter fagene, og giver dem mulighed for at arbejde med fagene på andre måder end ved traditionel klasserumsundervisning. 2. oplever at den understøttende undervisning er med til at løfte deres faglige niveau, og at den understøttende undervisning giver dem mulighed for at arbejde med fagene på deres eget individuelle niveau. 3. oplever gennem den understøttende undervisning, at deres sociale kompetencer bliver trænet. De oplever at den understøttende undervisning øger trivslen hos både dem selv og hos hele klassen. Lærerne.. 4. oplever at den understøttende undervisning er medvirkende til at løfte elevernes faglige niveau i de enkelte fag. 5. oplever at den understøttende undervisning forøger både den enkelte elevs sociale trivsel samt klassens. Evaluering af pejlemærkerne: - Klasselæreren laver en mundtlig evaluering med eleverne klassevis efter hhv. første og andet skoleår (ud fra forventning om, at effekten af den understøttende undervisning ikke nødvendigvis slår 100 % igennem første år.) 2

3 - Lærerne laver efter hhv. første og andet skoleår en mundtlig evaluering på lærermøder e. lign. ift. om det opleves, at elevernes faglige niveau er blevet løftet 1. - Elevernes trivsel evalueres via det nye statslige evalueringsværktøj for undervisningsmiljø. Pejlemærker for lektiecafé og faglig fordybelse Eleverne 1. benytter alle tilbuddet om lektiecafé aktivt. 2. oplever at de får den nødvendige hjælp og støtte til deres lektier. 3. oplever, at de via faglig fordybelse bliver stillet overfor udfordringer, som er passende for den enkeltes niveau. Lærerne 4. oplever, at lektiecafé og faglig fordybelse er med til at styrke elevernes faglige niveau. Evaluering af pejlemærkerne: - Statistisk undersøgelse af hvor mange elever, der har benyttes tilbuddet om lektiecafé det første år (ikke muligt derefter, når tilbuddet bliver obligatorisk). - Mundtlig evaluering blandt hhv. lærere og elever lig evaluering af pejlemærker for understøttende undervisning. God fornøjelse med materialet! På arbejdsgruppens vegne Christina Skarving Børn og Ungeforvaltningen 1 Det er svært at lave statistisk undersøgelse heraf, da et eventuelt løft af elevernes karakterniveau kan tilskrives flere forskellige elementer: Flere undervisningstimer, understøttende undervisning mv. 3

4 Idekatalog til aktiviteter i den understøttende undervisning Udarbejdet af arbejdsgruppen foråret 2014 Aktivitet Tilknytning til faglig aktivitet / fag Forslag til organisering Læsebånd Dansk - Samling af flere klasser / årgange - Fast kadence, f.eks. 20 min. hver morgen på udvalgte dage Sprogstimulering Dansk - Udvalgte elever med behov, eventuelt på tværs af klasser / årgange Motorik Idræt - Samling af flere klasser / årgange - Alternativt udvalgte elever med behov for ekstra indsats - Kan ske udendørs, på legeplads eller i naturen Emneuger / sundhedsuge, uge 6 Klassens tid Forskellige fag afhængigt af emnet F.eks. idræt, hjemkundskab - Samling af flere klasser / årgange - Tilrettelægges sammen med et eller flere fag - Rydder det almindelige skema / samler en række af de timer eleverne har krav på at få i et eller flere fag henover året Bemærkninger / opmærksomhedspunkter - Skal planlægges så det passer sammen med, at øvrige elever i klassen / klasserne har andre understøttende aktiviteter samtidig. - evt. samarbejde med fys/ergo fra PPR - Kan eventuelt ske i samarbejde med foreninger, erhvervsliv e.a. iht. Den Åbne Skole. - Fokus på udvikling af sociale kompetencer, når elever er samlet på tværs af klasser og årgange Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på

5 Aktivitet Tilknytning til faglig aktivitet / fag Forslag til organisering Bemærkninger / opmærksomhedspunkter Elevsamtaler Understøtter alle fag ift. at arbejde med elevens individuelle faglige mål - Kan ske samtidig med læsebånd eller andre aktiviteter, hvor samling af flere klasser / årgange betyder, at der er frigivet lærere / pædagoger, som kan afholde samtalerne Byggelegeplads Sløjd, matematik, design - Foregår udendørs og kan både bruges af skole og fritidstilbud - Kan eventuelt være for de elever, der har svært ved at koncentrere sig i de almindelige matematiktimer Virksomhedsbesøg Førstehjælp Mindfullness / massage / Tankefeltsterapi, TFT Afhænger af emnet for besøget, f.eks. understøtter besøg på Fynsværket de naturvidenskabelige fag Biologi viden om hvordan kroppen fungerer? Idræt øger bevidstheden om kroppen? - Kan ligges i forlængelse af fagundervisning mhp. den sammenhængende skoledag - Samling af flere klasser / årgange. Træner de sociale kompetencer, når man skal øve sig på hinanden. - Kan eventuelt laves sammen med elever, som er urolige - Kan organiseres samtidig med at de øvrige elever i klassen laver andre understøttende aktiviteter - Hænger sammen med Den Åbne Skole Seksualundervisning Et af de traditionelle timelø- - Samling af flere klasser / årgan- - Kan varetages af konsulenter fra fx sex & 5

6 Aktivitet Færdighedstræning i forlængelse af klasseundervisning Rollespil Skolehaver Skolebod / madbod Tilknytning til faglig aktivitet / fag se fag Afhænger af emnet for træningen Kan bruges i forbindelse med socialtræning, samarbejdstræning. I madkunst, fra jord til bord. Natur/teknik Madkunst, matematik. Socialtræning, tage ansvar, planlægge osv. Forslag til organisering ge - Evt. i forbindelse med Uge 6 - Organiseres for den enkelte klasse - Organiseres for den enkelte klasse, eller for elever med et særligt behov - Foregår udendørs og kan både bruges af skole og fritidstilbud - Kan eventuelt være for de elever, som lærer bedst ved praktiske ting - Enkelt elever som har behov og interesse. Trin-for-trin Socialtræning - Klassevis Kreative værksteder Supplement til de lovpligtige - Klasse eller holddeling fag Færdsel Et af de traditionelle timeløse - klassevis fag Hygiejnekurser I forbindelse med madkundskab, natur/teknik, skolebod eller enkeltarrangementer - Kan både være en del af fagundervisningen, eller som et supplement i den understøttende del. Ture ud af huset Alle fag - Klasse eller holdvis Udeskole (for elever der Bemærkninger / opmærksomhedspunkter samfund jf. Den Åbne Skole - Organiseringen handler meget om skolestørrelse og fysiske muligheder 6

7 Aktivitet slår sig på den almindelige undervisning Musik / teater / drama Skolekor Skoleband IT-hjælp til ældre (større elever) Venskabsklasser Mentorer, elever imellem Tilknytning til faglig aktivitet / fag Supplement til de lovpligtige fag Supplement til musikundervisningen Supplement til musikundervisningen Alle fag, til styrkelse af IT faglige kompetencer Alle fag, til styrkelse af sociale kompetencer Alle fag, til styrkelse af sociale og faglige kompetencer Forslag til organisering - Klassevis, holdvis eller enkeltelever - Elever kan vælge - Elever kan vælge - Udvalgte elever med særlige kompetencer, hjælper, underviser, mindre elever. - Kan have faste venskabsklasser, både fysisk, men også virtuelt - Elever med særlige stærke kompetencer, enten fagligt eller socialt, tilknytte andre og yngre elever med særlige behov Morgensang Dansk og styrkelse af det - Dagligt eller ugentligt dannende og sociale aspekt. Fortællekreds Dansk - Gammeldags fortælletime Bemærkninger / opmærksomhedspunkter - Skal planlægges så det passer sammen med, at øvrige elever i klassen / klasserne har andre understøttende aktiviteter samtidig. - Skal planlægges så det passer sammen med, at øvrige elever i klassen / klasserne har andre understøttende aktiviteter samtidig. 7

8 Forslag til organisering af lektiecafé som frivilligt tilbud Udarbejdet af arbejdsgruppe og forvaltning 1. Rammer for lektiecafé Børn og Ungeforvaltningen Grønvej Langeskov Tlf Fax April 2014 Det første år er tilbuddet om lektiecafé frivilligt, og skal være placeret i ydertimerne af skoledagen. Skolen er forpligtet til at tilbyde fornødent pædagogisk opsyn uden forældrebetaling til de elever, som ikke ønsker at være i lektiecaféen. Organiseringen af lektiecaféen vil således være særligt udfordrende det første år. Det er forventningen, at lektiecaféen efter næste folketingsvalg vil blive obligatorisk. Dermed vil skolen få frie rammer til at organisere lektiecaféen, og der skal ikke være tilbud om gratis opsyn. Lovmæssige rammer for det gratis opsyn Forpligtelsen til at tilbyde gratis pædagogisk opsyn gælder for elever i klasse, som er indmeldt i et fritidstilbud SFO eller klub. Forpligtelsen indebærer ikke, at fritidstilbuddet skal åbne tidligt og være gratis indtil skoledagen er slut. Det er op til skolens ledelse, hvordan det gratis opsyn skal organiseres og hvad det skal indeholde. Nationale krav til indholdet i lektiecaféen (fra Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Faglig træning Den faglige træning har fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring. Faglige udfordringer Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i det pågældende fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og at motivere deres lyst til at lære. Turboforløb Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på

9 Eleverne kan gennem intensive fag- eller opgavespecifikke turboforløb nå et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Skolerne skal også indenfor den tilbudte lektiehjælp tilbydes varierende og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt mindre stærke elever. Lektiecaféen skal således være organiseret og indrettet på en måde, som opfylder ovenstående krav, og som giver den fornødne ro til fordybelse og mulighed for støtte for alle elever uanset deres faglige niveau. En særlig udfordring i organiseringen af lektiecaféen og det gratis opsyn er, at eleverne kan melde til og fra, fra dag til dag. Det kan derfor blive svært at planlægge hvor mange ressourcer, der skal afsættes til hhv. lektiecaféen og det gratis opsyn. 2. Forslag til model for organisering af lektiecafé Overordnet organisering Lektiecaféen inddeles i indskoling, mellemgruppe og udskoling for at sikre et kvalificeret tilbud til alle elever. Samtidig skal faglærere for de forskellige fag så vidt muligt være repræsenteret i lektiecaféen. Arbejder man til dagligt med undervisningsstoffet, er det hurtigere at få et overblik over problemtyper, som eleverne sidder med, og dermed kan man hurtigere samle små grupper til gennemgang. Med fordel nok flere naturfaglige og danskfaglige lærere, idet den største lektiemængde ofte er i disse fag. Videre kan man også med fordel udbyde særlige ugedage, hvor faglærere med linjekompetence i smalle fag som tysk og fysik har lektiecafetid. Der vil ofte for disse lærere være et sammenfald med bredere fag som dansk og matematik. Det er i den forbindelse vigtigt, at lærerne i undervisningen er opmærksomme på hvilke faglærere, der er til stede hvornår i lektiecaféen, så eleverne får de rette lektier for. Timefordeling i lektiecaféen Indskoling: to timer / uge Mellemtrin: tre timer / uge Udskoling: to timer / uge Brug af frivillige i lektiecaféen Frivillige lektiehjælpere kan være til stor gavn i lektiecaféen, fordi de understøtter lektiehjælpen og giver større mulighed for individuel hjælp til den enkelte elev. Frivillige lektiehjælpere bruges eksempelvis i Røde Kors lektiecaféer i Odense. Der er dog samtidig også en række dilemmaer omkring brugen af frivillige lektiehjælpere, bl.a. spørgsmål omkring ansvar og stabilt fremmøde, når man ikke er aflønnet af skolen. Andre skoler har haft succes med at bruge frivillige i lektiecaféer, bl.a. Nordenskov Skole i Vestjylland. ( g%20lektiehjaelp%20og%20faglig%20fordybelse.ashx) 9

10 En anden form for frivillighed kan være, at ældre elever hjælper til i lektiecaféen for de mindre elever. Det højner de ældre elevers kompetencer at skulle lære fra sig på den måde, og de kan forklare tingene på en anden måde end lærerne kan. Det vil samtidig være med til at skabe tryghed og fællesskaber på tværs af årgange. Forslag til den konkrete organisering Indskolingen De mindste elever har svært ved at koncentrere sig en hel time ad gangen. Det foreslås derfor, at lektiecaféen i indskolingen afholdes fire dage om ugen af 30 minutters varighed. Fagligheder til stede i indskolingen Dag 1: dansk, matematik Dag 2: dansk, matematik Dag 3: dansk, matematik Dag 4: dansk, matematik Samtidig kan der oplagt være pædagoger til stede, som kan understøtte lektiehjælpen. Muligheder for den konkrete organisering af lærere og pædagoger afhænger af, hvordan skoleledelsen i øvrigt har tilrettelagt brugen af de tildelte medarbejderressourcer i den understøttende undervisning. I forbindelse med lektiecaféen foreslås en række pædagogiske værkstedstilbud, som børnene kan benytte hvis de ikke ønsker at være i lektiecaféen (gratis opsyn). Samtidig kan børn i lektiecaféen sive til værkstedstilbuddene, når de er færdige med deres lektier. Værkstederne kan eventuelt fortsætte som en del af fritidstilbuddet (SFO) om eftermiddagen. Værkstederne skal være med til at binde dagen sammen for børnene, så de får lyst til at blive i fritidstilbuddet når skoledagen er slut frem for at gå hjem. Børn, der ikke er indmeldt i fritidstilbuddet, har ikke krav på at få lov at bruge værkstederne som alternativ til lektiecafé. Børnene skal i stedet gå hjem hvis de ikke ønsker at benytte lektiecaféen. Mellemtrinnet og udskolingen De ældre elever kan godt koncentrere sig én time ad gangen. Det foreslås derfor, at lektiecaféen på mellemtrinnet afholdes tre dage om ugen af én times varighed. I udskolingen afholdes lektiecaféen to dage om ugen af én times varighed. 10

11 Der kan eventuelt laves en form for bookingsystem, hvor eleverne har mulighed for at booke en bestemt lærer til f.eks. en fysiskrapport, engelsk stil osv. Det kan eksempelvis gøres over Skoleintra. Fagligheder til stede på mellemtrinnet Dag 1: Dansk, matematik, engelsk Dag 2: Dansk, matematik, tysk Dag 3: Dansk, matematik Elever på mellemtrinnet, der er indmeldt i klub, har krav på gratis opsyn som alternativ til lektiecaféen. Det kan eventuelt ske ved, at de har adgang til de samme værksteder, som eleverne i indskolingen, f.eks. filmværksted. Attraktive værksteder eller anden form for aktivitet kan samtidig medvirke til, at flere elever ønsker at benytte klubtilbuddet, fordi de oplever en spændende sammenhæng mellem skoledagen og klubben. Fagligheder til stede i udskolingen Dag 1: Dansk, matematik, fysik, tysk Dag 2: Dansk, matematik, engelsk, tysk I perioder med projektopgaver o. lign. rettes timerne i lektiecaféen mod disse. Ulempen ved ovenstående organisering kan være, at eleverne ikke har lektiecafé hver dag. De vil derfor også skulle lave dag-til-dag lektier derhjemme. Afhængigt af om skolens ledelse ønsker, at lektiecaféen som udgangspunkt skal kunne afholde alle elevernes lektier, kan det derfor overvejes at organisere timerne til lektiehjælp anderledes, så der er lektiecafé hver dag. Eksempler på værkstedsaktiviteter Læringsspil Ipad/computer, div. brætspil. Filmværksted Social miljøer hvor der kan leges rollelege fx købmand. Øve informationssøgning. Læsehjørne elevers egen læsetræning a la læsebånd/højtlæsning Motorik/motoriske aktiviteter. Værksted i sløjd, billedkunst, musik mv. Socialiseringsforløb for en større eller mindre gr. elever. Hjælpe nogle elever med at få styr på tasken Yderligere information om regler og inspiration til lektiecafé og grats tilsyn kan findes på 11

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde: Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn. Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg. Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Orienteringsmøde Skolereformen på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Retning og mål Mødetider Kørsel Undervisningen Skoledagen Lektiehjælp Skole-hjemsamarbejde Kommunikation SFO Samarbejde Den åbne skole

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

Skema for skoleåret 2014 2015

Skema for skoleåret 2014 2015 Skema for skoleåret 2014 2015 Følgende lærere nævnes i skemaet: Kristine Rolskov Charlotte Birkeland Søren Petersen Pernille Jørgensen Sofie Sandahl Rasmussen Solveig Arneborg Lars Hansen Møller Klaus

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011 Skibet Skole i bevægelse Præsentation for forældrene 12. maj 2011 Program Velkomst 5 min. Økonomisk tilpasning / besparelser 5 min. Baggrund for skolen i bevægelse 5 min. Vejle Kommunes projekt for skolerne

Læs mere

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013 Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen Indhold: Indledning... 3 Formål... 3 Metode... 3 Tema 1... 4 Personlighedsudvikling og sociale kompetencer.... 4 Tema 2... 5 Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer....

Læs mere

Velkommen. til Fjelsted Harndrup Skole

Velkommen. til Fjelsted Harndrup Skole Velkommen til Fjelsted Harndrup Skole Opdateret nov. 2015 Kreativitet Faglighed Inklusion Engagement/ejerskab Trivsel Kultur/traditioner Værdier Visioner Vi vil være kendt for: At være et godt sted at

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

HØNG SKOLES SFO TREKLØVEREN består p.t. af 3 teams/huse:

HØNG SKOLES SFO TREKLØVEREN består p.t. af 3 teams/huse: HØNG SKOLES SFO TREKLØVEREN består p.t. af 3 teams/huse: Høng Odinsvej 18 tlf. 58853620 Stjernehuset Tingvej 2 tlf. 58853740 Laden Kulbyvej 18A tlf 58850480 Trekløverens e-mail adresse: sfo.trekloveret@kalundborg.dk

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. 12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen

Læs mere

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen 1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle

Læs mere