Naturen. i kommunerne

Transkript

1 Nature i kommuere Side 2007 har Damarks kommuer sørget for at pleje og beskytte ature. Med dee udgivelse vil KTC vise eksempler på, hvorda kommuere værer om ature, og får borgere med ud i det grøe

2 Nature i kommuere april 2012 Redaktør Ja Skriver aturskriver@gmail.com Redaktio Ae Marie Clause, KTC. Aase Østergaard, Aaberaa. Søre Bradt, Herig. Morte Horsfeldt Jesperse, Silkeborg. Bidragydere Ida Søkilde Jeles, Asses. Ole Hertz, Borholm. Louise Lyg Bojese, Borholm. Mads A. Sørese, Esbjerg. Mariae S. Kristiase, Frederikshav. Elisabeth Holst, Furesø. Aita Pederse, Guldborgsud. Jakob Christia Lause, Halsæs. Has Lasse, Gribskov. Kristia Søgaard og Jeff Rasmusse, Hillerød. Lise Kjær Poulse, Herig. Laus Gro-Nielse, Hjørrig. Margrethe Hejlskov, Hjørrig. Bete Meeha, Holbæk. Jakob Larse, Holstebro. Naa Wibladh, Koldig. Jes Peter Neergaard Rasmusse, Mariagerfjord. Palle P. Mysse, Næstved. Søre Madse, Næstved. Birgit Bjerre Laurse, Odese. Joh Møsted Jese, Rebild. Per Søby Jese, Rigkøbig-Skjer. Klaus Kevi Kristese, Rigkøbig-Skjer. Michael Wessig, Rudersdal. Bete Sørese, Silkeborg. Peer Rav, Slagelse, Raa-Cosult. Stee Roed, Stevs. Heriette Mørck, Svedborg. Dorit Fruergård, Svedborg. Are Bruu, Svedborg. Sally Hutigford, Veje. Stefa Skov, Vordigborg. Carste Horup Bille, Vordigborg. Flemmig Kruse, Vordigborg. Hella Klidt Hüerse, Aaberaa. Has Harald Hase, Aaberaa. Gitte Ramhøj, Aalborg. Keld Herikse, Aarhus. Poul Rasmusse, foto. Susae Kierstei, foto. Erik A. Thomse, foto. Helge Sørese, foto. Christoph Herde, foto. Carste Hudig, foto. Ja Skriver, foto. Forsidefoto Bo Bojse Larse. Layout Jør Rasmusse Tryk KLS Grafisk Hus A/S Udgiver Idhold Forord Oprustig i det grøe 04 Sud foruft i det fri 04 Overblik over ære aturværdier 05 Flammehav baer veje for hede 06 Klipig af Hovedet på Kudshoved Odde 08 Leg med og i ature 10 Gratis fiskeri fra hadicapvelige fiskeplatforme 11 Borgerhjælp til betrægte fiskebestade 12 Øget sikkerhed for oddere 14 Hjælp til havøres privatliv 15 Pas-på kort sikrer sjælde arter 15 Kløverstier skal spire ladet over 16 Mere atur, bedre bøffer og større sudhed 18 Pleje af de lille privatejede atur 20 Natur sikrer byes drikkevad 21 Biere på Borholm får bidrag fra kommue 22 Rørdrumme pauker på y 24 Mødre i det fri 26 De tusid orkideers brakmark 27 Lilje der blev et våbe 28 Guldborgsuds ege er guld værd 30 Skov med sjælde svampe fredet 31 Samarbejde sikrer sjælde overdrev 32 Kommualt samarbejde sikrer truet padde 34 På opdagelse uder åes overflade 35 Lakse tilbage i Storå 36 Lyset tilbage over soldug og rosmarilyg 38 Til kamp mod bjøreklo og gylderis 39 Kudepukt på kate 40 Fåree er fri på hede 41 Vigesus fra vikigeres historie og fra fuglee 42 Klokkefrøe skal rige over ladet ige 43 Kogelige udsigter åbes lags Kogeåe 44 Ny atur på kate 46 På sporet af ature og sudhede 47 Grå okser til aturpleje 48 Sjællads sjælde ørreder 49 Tjek på tilsyet 50 Mii-varae på kate af klite 51 Naturbeskyttelse bygger på egagemet, iteresse, oplevelser og atursy Jeg sidder i mit fritidshus i Fyrpasserbolige ved Møs Klit og skal skrive e leder om, hvorfor det er vigtigt, at kommuere fortsat har asvaret for atur og miljøområdet. Det hadler om politikere, iteresseorgaisatioer og miljømedarbejdere. Det hadler om egagemet. Og dybest set hadler det om forholdet mellem atur og meeske. Hvorfor har vi overhovedet e aturbeskyttelseslovgivig? Fordi vi har brug for de som meesker. Vi har brug for e tur i skove; vi syes det er spædede at fide fossiler på strade; vi ser efter de første aemoer; ogle fisker, adre går på jagt; e fiskehejre kommer forbi; måske ma i kajak ka komme tæt på e sæl. God aturbeskyttelse hadler dybest set om egagemet, iteresse, oplevelser og atursy. Det er ikke e videskab, eller oget for specialister. Derfor er det vigtigt med de tre parter: politikere, iteresseorgaisatioer og atur- og miljømedarbejdere. Og jo flere der er om at passe på ature desto bedre bliver beskyttelse. Derfor er 98 eheder bedre ed 5. Kommualpolitikere er vigtige, fordi de med deres magfoldighed repræseterer befolkige i almidelighed. Det er ikke alle kommuer, der har lige aktive politikere, me ofte er der lokale ildsjæle, der er gået id i politik, fordi de bræder for det. Iteresseorgaisatioere er både grøe orgaisatioer som Damarks Naturfredigsforeig (DN), sportsfiskere, jægere, Dask Oritologisk Foreig (DOF), Friluftsrådet, kao- og kajaksejlere samt ladbrugs- og skovbrugsorgaisatioere. De er uvurderlige parter i det lokale aturarbejde. Der foregår både e daglig kotakt til forvaltigere, og der er mere orgaiserede møder i de Grøe Råd, hvor politikere, atur- og miljømedarbejdere og iteresseorgaisatioer mødes og står samme om lokale atur- og miljøopgaver. Her er der dialog, og der sker e gesidig påvirkig af hiade. Miljømedarbejdere er et af de største aktiver i de kommuale verde. Vi fik fra amtere mage dygtige medarbejdere, og i dag er atur- og miljøforvaltigere i kommuere bemadet med mage specialiserede og kompetete atur- og miljømedarbejdere, der både ka det faglige og forvaltigsmæssige. De har også lært at begå sig i politisk styrede orgaisatioer. Som chef er det e forøjelse at arbejde samme med dee type medarbejdere. På mi væg hæger e opsats af e råbuk, mi oldefar edlagde, da ha var skovfoged i Kliteskove her på Mø. Jeg selv er født og opvokset i storbye, me har altid haft drømme om egag selv at blive skytte. Jeg tog jagtteg sidste år. Rige er sluttet. Vi har alle e historie, der er begydt på ladet, og vi har et behov for at kede til og mærke ature. Kommualpolitikere, iteresseorgaisatioere og vore atur- og miljømedarbejdere er de vigtigste spillere. Me også de tekiske chefer er vigtige parter, og derfor er KTC gået aktivt id i tilrettelæggelse af dette skrift. Torbe Nøhr Formad for KTC Tekik- og Miljødirektør i Køge 38 Kommualtekisk Chefforeig, KTC Papirfabrikke Silkeborg T ktc@ktc.dk Oplag 4500 eksemplarer ISBN: Nature i kommuere 03

3 Oprustig i det grøe Kommuere har økoomisk set de seeste 3-4 år øget deres idsats på aturfrote med 40 procet. I dag bruger Damarks 98 kommuer til samme mere ed 100 millioer kroer årligt på at forbedre ature til glæde for både faua, flora og folk Kommueres samlede udgifter til aturområdet Mio. kr Kokrete projekter: Naturbeskyttelse 80,4 84,2 102 Natura ,8 4,1 3,8 I alt 84,2 88,3 105,8 Ade aturbeskyttelse: Fredigserstatiger 0,3 4,3 0,6 Skove 70,5 73,3 55 Sadflugt 10,2 13,9 9,1 Admiistratio vedr. aturbeskyttelse 72,9 96,9 112,7 I alt 153,9 188,4 177,5 Naturbeskyttelse i alt icl. admiistratio 1 283,1 276,6 283,3 Kilde: Damarks statistik. Udtræk fra de kommuale regskaber Oplysiger for 2011 forelå ikke ved redaktioes slutig. 1 Excl. udgifter til lokale aturfredigsæv. Overblik over ære aturværdier Ved kommualreforme i 2007, der edlagde amtere og gjorde kommuere til aturmydigheder, blev der fra state overført 62,9 millioer kroer i aturforvaltigsmidler pr. år til aturpleje og projekter. I 2009 var det beløb, som de daske kommuer hvert år afsatte til brug for atures bedste, vokset til 84,2 millioer kroer. Og i 2010 lød det samlede beløb til gode geriger i det grøe på kap 104 millioer kroer. Trods krisetider har de daske kommuer valgt at opprioritere idsatse for at forbedre deres atur- Det er sud foruft at bruge kommuale pege på at forbedre ature og borgeres adgag til de. Pegee og idsatse gaver ikke ku dyr, plater, padder og fisk, der er også e god chace for, at befolkige får større sudhed i kraft af ature. Det fastslår Marti Damm (V), der er formad for Tekik- og Miljøudvalget i Kommueres Ladsforeig (KL) og borgmester i Kaludborg. Der går e sudhedstred over ladet, og de falder fit i tråd med, at vi i kommuere har øget vores aturidsats i kroer og ører med 40 procet i løbet af få år, siger Marti Damm. områder og give befolkige øgede muligheder for at opleve værdiere i det fri. Pegee til ature kommer fra det statslige bloktilskud, som er frie midler. Det vil sige, at kommuere selv vælger at fordele disse pege på deres magfoldige opgaver. Her har de daske kommuer så valgt at opprioritere kraftigt, år det hadler om at sætte pege af til pleje af sårbar, sjælde atur, geopretig af tabt atur og formidlig samt etablerig af rekreative faciliteter til glæde for hele befolkige. Sud foruft i det fri Ivesteriger i mere atur og bedre adgag for borgere kaster reter af sig i form af øget folkesudhed Ladet over er der skabt e lag række faciliteter i ature for borgere, og de pege, som kommuere har ivesteret på dé koto, ka komme tilbage i form af større folkesudhed. Jeg oplever i det hele taget, at iteresse for at færdes i ature og bruge de, er vokset gaske betydeligt. For mig at se hæger det samme med de kedsgerig, at det er blevet lettere at få idflydelse på aturidsatse i kommuere for de almidelige borger. Naturbeskyttelse er blevet mere folkelig og ikke bare e debat for specialister og elite, siger Marti Damm. Kommuere giver sammehæg i aturforvaltige og bidrager til borgeres foremmelse for medejerskab til ature I Holstebro Kommue skulle et område byggemodes, så der kue etableres et biogasalæg. Me i dele af det plalagte område levede de store vadsalamader, der er e såkaldt bilag IV art, som kræver e særlig beskyttelse, fordi de er sjælde på EU-iveau og sårbar. Historie edte med, at der både blev plads til biogasse og salamadere, ja de lille padde fik ove i købet flere ye vadhuller som følge af byggeriet. Eksemplet er med til at sætte e streg uder fordelee ved kommuere som aturmydighed, siger Flemmig Lehbert Sørese, der er atur- og miljøchef i Holstebro Kommue og formad for KTC s faggruppe Natur- og Overfladevad. Det at vi så at sige havde byggesagsbehadlige og aturforvaltige i samme hus betød, at vi kue lave e smidig og hurtig plalægig og beslutigsproces, der edte med, at alle parter blev tilgodeset og tilfredse. Vi etablerede biogasprojektet, så det tog det fulde hesy til salamadere, som efter de ekstra fokus fik e halv ses flere gravede små vadhuller at leve i. Biogasprojektet betalte så at sige for bedre forhold til salamadere. Et lokalt kedskab til aturværdiere og et godt overblik i forvaltige resulterede i e god løsig, siger Flemmig Lehbert Sørese. Det er aturchefes erfarig, at aturbeskyttelse med kommuere som mydighed er itegreret i de fysiske plalægig bedre ed tidligere. Det medfører e større sammehæg mellem hesyet til ature og øsket om e fortsat vækst i kommuere. Jeg oplever, at kommuere har et solidt overblik over deres aturværdier, ete det er vadløb, moser, småsøer eller grøe ege, vi sakker om. Der er kommet godt styr på de lille atur, der er juridisk beskyttet af paragraf 3 i Naturbeskyttelseslove. Mage kommuer har e formuleret aturpolitik, fordi vi i dag er bevidste om, at det betyder oget for borgere, at de har aturværdier i ærområdet. Vil kommuere have flere og egagerede tilflyttere, må de også gøre oget ekstra for aturværdiere i deres område, siger Flemmig Lehbert Sørese. Faggruppeformade i KTC fider, at kommuere er blevet mere tilbøjelige til at tæke ature id i deres plalægig. Og borgere kvitterer ved at deltage i de lokale debat. Det er mi erfarig, at borgere de seere år har fået e større foremmelse af medejerskab over mage aturområder. Vi oplever, at flere og flere seder os forslag om stort og småt på aturfrote. Der er kommet mere sammehæg mellem by og lad, siger Flemmig Lehbert Sørese. 04 Nature i kommuere Nature i kommuere 05

4 Flammehav Silkeborg Herig baer veje for hede Hedes atur kræver tørre tærsk og udpiig, og i Silkeborg sætter ma ild til store hedearealer for at sikre dem for eftertide N år foråret kommer, stiger store røgskyer til vejrs, og for ogle sigalerer det måske ulykke, me flammer må der til, hvis hedeature skal sikres. Afbrædige giver hedelyge mulighed for at foryge sig, så hedere bevarer deres karakteristiske plate- og dyreliv. Naturpleje hadler i bud og grud om at efterlige de gamle driftsformer i ladbruget, som har skabt vores åbe, beskyttede aturtyper som overdrev, ege, stradege og heder. Græsig og høslæt er de gægse plejemetoder på overdrev, ege og stradege, mes det forholder sig lidt aderledes med hedere. Her ka græsig også fit bruges som vedligeholdede metode, så uøsket tilgroig med træer og buske udgås, me i det lage løb er det ikke ok. Hede er i særlig grad afhægig af, at der med års mellemrum fjeres større mægder af ærigsstoffer, som ellers bliver ophobet i lygtørve og daer grobud for mere ærigskrævede arter ed de egetlige hedeplater. Hedebode høstede de uge lyg til viterfoder og brædte de gamle, træagtige lyg, år de skulle foryges. På de måde udpite ha jorde og bevarede hede. I sesommere 2009 blev store dele af de jyske heder agrebet af lyges bladbille, som afløvede lyge med det resultat, at lyge de følgede sommer stod askegrå og død på de ee hektar efter de ade. Det fik Silkeborg Kommue til at fremskyde plaere om forygelse af hedelyge. Derfor var 06 Nature i kommuere det om at slå til med afbrædig, da de rette vejrforhold viste sig i foråret Rotatiosafbrædig kalder ma det, år ma med jæve mellemrum afbræder midre dele af et areal, så ma i løbet af for eksempel 20 år har brædt hele det samlede areal. Arealstørrelse ka variere fra et par tusid kvadratmeter til cirka tre hektar. Metode har flere fordele ed ulemper. Fordelee er, at 5-7 persoer med braddaskere samt traktor og tågesprøjte ka styre afbrædige ude at blade bradvæset eller Beredskabsstyrelse id i det. Færre dyr, plater, svampe og laver går tabt og de ka lettere geidvadre over korte afstade. Ulempe er, at det tager lægere tid at bræde e hektar. I lykkedes det at bræde 30 hektar. Med lag vej ige har Silkeborg Kommue fremover sat hedeafbrædig på programmet og har på forhåd gjort et atal arealer klar med slåig af bradbælter og idhetet de forøde tilladelser hos Brad og Redig, så det blot er at stryge tædstikke, år de rette forhold byder sig Hedeafbrædig må foretages i periode 1. ovember 31. marts. Vejret skal være tørt og det samme skal de vegetatio, som skal brædes. Til gegæld skal lygtørve være fugtig. Er de for tør, bræder alle de gamle, me edu spiredygtige frø. Vide skal være jæv til frisk, hverke mere eller midre. Fåree er fri på hede 250 får skal gumle sig igeem 60 hektar hede i Herig Kommue. Fåree færdes frit uder opsy af e fårehyrde og hedes hude I Herig Kommue skal e y metode til pleje af hedearealer prøves af. Bevæbet med stok og hude leder de vadrede hyrde Berit Kiilerich si fåreflok over hede. Resultatet skal gere være et velplejet hedeareal ude opvækst af træer og adre uøskede arter, og med et tæppe af lyg så edbidt, at ye friske skud ka skyde på y. Der er ikke oget yt i at pleje ature med får. Me det er yt, at arealere ikke bliver heget id. Fåree skal gå frit, dog vil de være uder kostat opsy af de uddaede hyrde og hedes hude, så pleje foregår kotrolleret på de arealer, der er udpeget til projektet. Der er tale om et forsøg, der i første omgag skal fugere i Viser det sig at være e succes, vil projektet fortsætte. Herig Kommue prøver metode af for at få afgræsset områder, som er uegede til maskiel pleje eller for små og upraktiske til at blive idheget. Projektet omfatter cirka 60 hektar hedearealer i de ordvestlige del af kommue. Der er afsat kroer til projektet i 2012, og pleje forvetes at foregå over et par måeder. Nature i kommuere 07

5 Klipig af kudshoved odde Hovedet på Kudshoved Odde Ude rydiger og pleje ville Kudshoved Odde gro til i tætte krat, så sjælde plater og dyr ville forsvide. Vordigborg Kommue har med et rydigsprojekt sørget for at bevare de magfoldige aturværdier på de fredede og aturbeskyttede odde Kudshoved Odde strækker sig fra Sjællad 14 kilometer vestpå ud i Småladsfarvadet. De yderste del af odde kaldes Hovedet, og ladskabet her er et af de få æste uberørte aturområder i Damark. Nature på Hovedet er uik. Det er store uopdyrkede græsigsoverdrev, ree vadhuller med klokkefrøer, vådområder, stradege, gamle partier med løvskov og kystkliter, der veksler imellem hiade. Området er udpeget som habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområde, og det idgår i det samlede Natura 2000-område r. 169: Havet og kyste mellem Karrebæk Fjord og Kudshoved Odde. Hovedet er omfattet af e fredig fra Formålet med fredige er at bevare et overdrevsladskab og de biologiske værdier. Med fredige blev et af de sidste større græsigsoverdrev i Østdamark bevaret. Hovedet på Kudshoved Odde har geem e lag årrække været afgræsset af dyr. Trods det har opvækst af træer og buske bredt sig på bekostig af lysåbe aturtyper som ege og overdrev. Kort efter kommualreforme i 2007 tog Vordigborg Kommue kotakt til ejere af området, Rosefeldt Gods. Det resulterede i e aftale om e omfattede rydig, der geskabte 40 hektar med lysåbe aturtyper. Med udgagspukt i luftfotos fra 1950 ere blev områder, der i 2008 fremstod tilgroet, udpeget og efterfølgede ryddet maskielt. I de efterfølgede år er gevækste holdt ede geem årlige afpudsiger. Idsatse, der udelukkede har været bekostet af kommuale aturforvaltigs-midler, har sikret, at arealet lever op til fredigsbestemmelsere fra 1952 og kravee i Natura 2000-plae om sikrig af gustig bevarigsstatus for lysåbe aturtyper. De øvrige del af Kudshoved Odde rummer også store aturværdier. 450 hektar er omfattet af e trepartsaftale mellem Damarks Naturfredigsforeig (DN), Rosefeldt Gods og Vordigborg Kommue. Aftale har til hesigt at bevare, forbedre og pleje de ladskabelige værdier i området. Aftale har bladt adet udmøtet sig i kommual iværksættelse af stævig af ellesump, yetablerig og forbedrig af klokkefrø-vadhuller samt et parterskabsprojekt om skovgræsig og formidlig. Derudover har Vordigborg Kommue egageret sig i Kudsskov Græsigsforeig og i 2012 forbedrer kommue formidlige af seværdige fortidsmider i området ved opsætig af ye iformatiosskilte. uder Natur, vadløb, grøe områder Nature i kommuere Nature i kommuere 09

6 Leg med og i ature odese Gratis fiskeri fra hadicapvelige fiskeplatforme asses I Asses Kommue er fiskerette i fire af kommues søer blevet frigivet til glæde for borgere og besøgede. Hadicapvelige fiskeplatforme giver også gagbesværede og hadicappede mulighed for at fiske gratis Odese har e lag traditio for at itegrere by og atur. Byes borgere bliver iviteret ud i ature af mage stier og udflugtsmål. Aktiviteter i det grøe giver velvære til både krop og sjæl Det yeste iitiativ i Odese Kommue er et tilbud til virksomheder om at igagsætte aktiviteter i byes grøe områder. Politikere øsker at give et økoomisk tilskud til ytækig, der ka få flere meesker ud i ature. Og i foråret 2012 bliver projektet Let s play outdoors sluppet fri uder åbe himmel. Et af de vigtigste aktiver i Odese til sikrig af borgeres sudhed er de mage stier og specielt de stier der går i aturområder. Bye er privilegeret med mage ådale, hvor ma ka løbe eller gå og opleve vadets foraderlighed i åe, høre fuglee og følge træer og urters årlige forvadlig. E fredelig aturoplevelse midt i e storby. De fleste meesker i Odese har uder 300 meter til et grøt område. Det er et mål i miljøpolitikke, at dette skal forbedres, så alle har uder 300 meter. Cyklig på moutaibike bliver mere og mere populært. På Stige Ø, som er e gammel losseplads, hvor affald fra 1967 til 1994 blev hældt direkte i Odese Fjord, er der etableret y atur ved at dække affaldet med e meter jord. Øe er omdaet til rekreativt område, hvor moutaibikere har fået mere eller midre frit spil. I dialog med brugere er der afmærket et spor, me det var ikke svært ok for alle, så de har selv kørt et spor, som de øsker at afmærke. Stige Ø er et eksempel på, at e skamplet ka blive til e perle. Råjorde på bakkere på Stige Ø får lov til at ligge, og der vokser e magfoldighed af plater, som giver livsgrudlag for mage fugle og isekter. Samtidig er der plads til, at moutaibikere og adre aktiviteter ka udfolde sig. Odese Byråd bevilgede 15 millioer kroer over fire år fra 2007 til udviklig af området. Odese Reovatio er e vigtig samarbejdsparter og bidrager aktivt til formidlig af øe. Fode Fys Egergi og Friluftsrådet har givet tilskud til formidlig af eergi og atur på Stige Ø. I Odese er e række adre særlige legepladser udviklet specielt til det kokrete sted. I byes hjerte er der e meget populær legeplads udformet som e sø, hvor e af de mest brugte aktiviteter er fageleg på åkadeblade, hvoraf ogle ka vippe. Elemeter fra ature er forstørret op og blevet til legetig. Ligeledes ligger der i e forstad til Odese store polle som har e foruderlig form og samtidig ka klatres på. Ved side af er der e musiklegeplads, hvor bør og vokse ka forsøge sig med alle mulige lyde. Temalegepladsere fugerer som mål for e udflugt ligesom de gode atur- og parkområder. Når der ligger e særlig legeplads i Frues Bøge, som i sig selv er et populært sted til udflugte, er det særdeles attraktivt at komme på besøg med familie, klasse med forældre eller istitutioe. Her smelter leg og aturoplevelser samme. Er det tilladt at fiske her? Hvad koster det? Det er u slut med at stille de slags spørgsmål ved fire søer i Asses Kommue, hvor fiskerette er blevet frigivet. Det er blevet gratis at fiske ved de fire søer Afgrude ved Vissebjerg, søe ved Truderup-skove, bredarealer lags dele af Asses Mølledam og bredarealer lags dele af Haarby Mølledam. Ved at frigive fiskerette i søere, sedes der et positivt sigal til såvel borgere som besøgede om, at Asses Kommue øsker at fremme mulighedere for aktive friluftsoplevelser. Ved udpegige af søere med gratis fiskeri blev der taget højde for, at der skulle være gode adgagsmuligheder for hadicappede samt gode parkerigsmuligheder. Idtil videre har Asses Kommue etableret to hadicapvelige fiskeplatforme. Platformee fides ved Mølledamme i Haarby og ved Møllesøe ovefor Afgrude i Vissebjerg. E tredje fiskeplatform er sat op ved søe i Truderup-skove, me der magler edu e rampe ed til platforme, så adgage til kørestolsbrugere sikres. Platformee er etableret for at blive brugt af borgere og besøgede samt istitutioer, skoler og børehaver. I forbidelse med etablerig af platformee er der i særlig grad tækt på, at de også skal kue avedes af kørestolsbrugere. Platformee er derfor udformet med et forsæket gelæder ud mod vadet, så også kørestolsbrugere ka fiske fra platforme med fiskestag. På hver platform er der desude lavet to midre bord-bæke-sæt, hvor madpakke ka ydes eller hvor ma bare ka sidde og betragte udsigte. Der er plads til é kørestol for ede af hvert bord-bæke-sæt. Ved de fire søer er der opsat iformatiostavler med agivelse af, hvor fiskerette er blevet frigivet dog skal alle mellem år huske at have det obligatoriske fisketeg. Fisketeget ka bladt adet købes på posthuset og på Nature i kommuere Nature i kommuere 11

7 Borgerhjælp æstved til betrægte fiskebestade Kommue og borgere samarbejder om at tælle og forbedre gydebaker og høste reter i form af flere fisk Side 2008 har Næstved Kommue i et tæt samarbejde med aktive borgere og Rigsted Produktioshøjskole skaffet y afgørede vide om ørrederes liv i 14 større vadløb. Målet er at magedoble atallet af ørreder. Systematiske udersøgelser viser, at atallet af ørreder i de kommuale vadløb ikke er så stort som vetet, og for at hjælpe de betrægte ørredbestade har kommue de seeste år edlagt fiskespærriger, geemført geslygiger og geåbet rørlagte vadløb. Mage steder er der udlagt gydegrus og ste, som skal øge overlevelse af ørredygel og uge ørreder i de bedst egede vadløb. De frivillige borgere er fudet geem kotakt til lokale lystfiskerforeiger og aocerig i lokalaviser. De frivillige iviteres årligt til et arragemet med ispirerede oplæg og dialog om de idsamlede resultater og om kommede aktiviteter. De aktuelle borgeridsats fra specielt lystfiskere betyder, at kommue fører e direkte dialog til e del af befolkige, som iteresserer sig meget for deres omgivede miljø. Borgeres lokale kedskab gør, at fejl og magler hurtig ka udbedres. Samarbejdet kaster også uvurderlige data af sig, så der ka høstes erfarig til seere brug i forbidelse med samarbejdet. Erfariger og y vide giver et solidt grudlag for yderligere idsatser, som ka blive et krav i states kommede vadplaer, år fisk tages id som miljøparameter. Hver viter side 2008 er der som et led i samarbejdet mellem borgere, produktioshøjskole og kommue registreret gydegraviger i e lag række vadløb. De frivillige har gået lags åer og bække i december og jauar og spottet de lyse steder på stebude, hvor steee er samlet i e buke. Heri har ørredere etop lagt deres æg. Ved at tælle gydebaker ka ma udrege atallet af havørreder, der gyder. På de måde ka ma følge udviklige af ørredbestade. De frivillige borgere bliver løbede uddaet til at kue registrere og kortlægge havørreders gydig. De tager ud i ature to og to til på forhåd tildelte vadløb. Hjælp fra frivillige er også helt ødvedig, år Næstved Kommue sætter e fiskefælde op for at registrere atallet af uge ørreder, der trækker ud i havet ige. Fra starte af april og frem til starte af jui har der de seeste to år været sat fælder op i udvalgte vadløb. Disse fælder fager alle slags fisk, der prøver at svømme ed igeem de edre dele af vadløbee. Fældere tømmes dagligt på skift af aktive borgere heruder lystfiskere, Produktioshøjskole i Rigsted og kommues åmæd. Alle fiskearter tælles og måles, for efterfølgede ige at blive sat ud i vadløbet edefor fælde. Tømige koordieres af kommues kosulet. Formålet med udersøgelsere er først og fremmest at fastslå, hvor mage uge havørreder, smolt, der vadrer til havet det pågældede forår. 12 Nature i kommuere Nature i kommuere 13

8 Øget sikkerhed for oddere aaberaa Hjælp til havøres privatliv skjer Et samarbejde mellem e skovejer, fuglekiggere og kommue giver havøre ved Skjer Ege sikkerhed mod forstyrrelser i deres redeområde Aaberaa Kommue har de seere år i et samarbejde med Damarks Naturfredigsforeig (DN) og vifirmaet Barock Statio etableret 22 fauapassager for oddere og adre smådyr ved vejbroer, så færre dyr omkommer på ladeveje Aaberaa Kommue har som é af de sydligste kommuer med fælles græse til Tysklad været iteressat i relatio til odderes spredig og geerobrig af tabt lad. Det gælder ikke midst i et iteratioalt perspektiv, hvor de voksede daske bestad af oddere har æret håbet om, at de vesteuropæiske bestad af oddere ka få yt blod. Syd for de dask-tyske græse har ma med iteresse fulgt odderes voksede udbredelse ordfra geem de seeste par årtier. I 1980 ere så det ellers skidt ud, da formetlig ku et par hudrede dyr var tilbage af e bestad, der e- gag var vidt udbredt i hele Damark. Fra midte af 1990 ere begydte ma at registrere oddere ude for det ordvestjyske Limfjordsområde, der var artes sidste kereområde, og side er det bare gået fremad. På grud af Søderjyllads store potetiale i form af god atur samt e beliggehed lægst væk fra de egag så lille kerebestad af daske oddere, er der i to tilfælde sat opfostrede odderuger ud i de søderjyske atur. Samme med idvadrede oddere ordfra er der u registreret oddere mage steder i Søderjyllad. Med sikre fud af odderspor i Krusåe ka ma u med æste 100 procet sikkerhed sige, at de gamle drøm om, at oddere ville brede sig sydpå til Tysklad, er gået i opfyldelse. I 2007 fik Aaberaa Kommue e hevedelse fra Damarks Naturfredigsforeig, som havde e sposor, der gere ville gøre e ekstra idsats for oddere. Sposore viste sig at være de australske viproducet Barock Statio, som har sposoreret aturprojekter over hele klode. Når Aaberaa Kommue blev valgt, var det etop for at hjælpe oddere i dee yderste bastio mod syd. Resultatet af sposoraftale blev etablerige af 14 fauapassager uder broer med de mest trafikerede veje. Opgave blev plalagt og udført af Aaberaa Kommue med økoomisk støtte til forudersøgelser og alæg fra DN s sposor, der har betalt kroer til projektet. Seere har Aaberaa Kommue fortsat arbejdet, og i 2010 blev der etableret yderligere 8 fauapassager, og brugt kroer til odderes bedste. Damarks største aturgeopretigsprojekt ved Skjer Ege i Rigkøbig-Skjer Kommue har bidraget til fie aturområder med et stort potetiale for et rigt fugleliv. Området har tilmed fået foremt besøg af de sjælde havør, som de seeste to år har yglet i e lokal skov. Havøre er Europas største rovfugl med et vigefag på op til to e halv meter. I kommue er ma sit asvar over for havøre bevidst. Arte er vigtig at passe på. Problemet er, at havøre er meget sky på si ygleplads, hvor de ikke tåler forstyrrelse omkrig rede. Derfor er det afgørede, at de yglede havøre får ro både før og efter æglægige, og idtil ugere er fløjet fra rede. På det tidspukt, da havøree havde påbegydt deres redebygig i skove, blev der hurtigt etableret et tæt samarbejde mellem kommue, lokale fuglekiggere og de private skovejer. Det skete allerede i Pas-på kort sikrer sjælde arter Plot id og pas på. Såda lyder mottoet for de såkaldte pas-på-kort, som Frederikshav Kommue beytter i bestræbelsere på at beskytte sjælde plater, padder, pattedyr og fugle. For hver af de arter, som kommue skal passe særligt godt på, fides der et elektroisk kort, der med små symboler viser, hvor de pågældede art er registreret i kommue. Naturgruppes medarbejdere har asvaret for at vedligeholde kommues pas-på -kort i samarbejde med iteresseorgaisatioer, park- & vej- folkee og de øvrige medarbejdere i forvaltige. Projektet begydte i 2010, og der kommer løbede ye oplysiger til. Medarbejdere i forvaltige fider for eksempel orkideer ved besigtigelser af paragraf 3 beskyttet atur, tilsy med bekæmpelse af kæmpebjøreklo, foråret Skovejere var begejstret og ville gere idstille al skovigsarbejde og jagt idtil ygleperiode var slut. I fællesskab fik ma derfor sat skilte op med færdsel forbudt ved idfaldsvejee til e del af skove. Forbuddet blev tilmed aoceret i de lokale aviser. Øree skulle have absolut fred og ro. De første vestjyske havøreuger kom på vigere i sommere 2010 til stor begejstrig for mage aturiteresserede. Så godt gik det desværre ikke i 2011, da rede blæste ed i forbidelse med et kraftigt blæsevejr. Æggee var kust. Desværre havde fuglee ikke valgt at beytte e kustig redeplads, som kommue og ejere havde etableret. Nu håber alle så, at yglesæsoe 2012 på y vil blive succesfuld. tilsy med vadløbee eller med pleje af de fredede arealer. Fud af særlige arter registreres så efterfølgede på kortee. Iteresseorgaisatioer og midre grupper af særligt iteresserede borgere bidrager også med værdifulde registreriger af bladt adet orkideer og flagermus med oplysiger om fudsted, arter og atal. Kommue behadler sager hele året rudt, medes orkideere viser væk om vitere, og flagermus ka have viterhi et adet sted ed der, hvor de opholder sig om sommere. Derfor er kokret vide om forekomste af sjælde arter vigtig for fremtidige afgørelser og forvaltig af kommues aturarealer. Samtidig giver det et overblik over udviklige i bestadee og pas-på-kortees betydig vil ku vokse i takt med atallet af oplysiger. frederikshav 14 Nature i kommuere Nature i kommuere 15

9 Kløverstier skal spire ladet over aaberaa Med firkløvere som symbol står daske kommuer samme om at få borgere ud uder åbe himmel på ture i by og lad Aaberaa er bladt de første 10 kommuer i ladet, der har etableret e kløversti. Kløverstie skal skabe gode muligheder for, at lokale borgere og turister let ka foree motio, frisk luft og aturoplevelser. E kløversti består af fire stiruter budet samme af et let gekedeligt firkløver. I Aaberaa udspriger de fire ruter fra Storetorv midt i bye. Rutere i projektet har fire lægder og hver si farvekode som e skiløjpe. Grø er i regle 2,5 kilometer, blå er 5 kilometer og rød 7,5 kilometer, mes de sorte er på midst 10 kilometer, der passer til de lokale by og opladets idhold af atur, kulturmiljø og friluftsoplevelser. I Aaberaa har hver rute deres eget tema. De grøe by- og kulturrute viser rudt i de gamle bydel med de mage historiske bygiger heribladt Sct. Nicolai Kirke fra omkrig De blå kustrute går forbi byes kulturseværdigheder og skulpturer, der pryder byes gader og pladser. E tur i det fri ka for eksempel kombieres med et besøg på kustmuseet Brudlud Slot. De røde atur- og biologirute er især for de aturiteresserede. Udervejs ka ma opleve moræeladskabet med fjorde, stejle skræter, tueldale og aturoplevelser med skøe skovområder, rislede bække og blomstrede overdrev. I fjorde ka ma være heldig at se marsvi og sæler. De sorte sudheds- og motiosrute er for de seje. Det kuperede ladskab giver store udfordriger for motioistere og veje går forbi udedørs fitessredskaber for vokse og e legeplads for bør. Rutere forløber mest på allerede eksisterede veje og stier, og de er tilrettelagt, så ma som lokal bruger, borger og turist ka opleve de stille atur, flotte udsigtspukter, kust og kultur og de spædede faciliteter, som området har at byde på. Aaberaa Kommue har deltaget i projektet, fordi de øsker at bidrage til at styrke borgeres og turisteres muligheder for at opleve rigdom af kultur og atur i bye og des abolag. Ambitioe er at få folk ud i de friske luft og få aturoplevelser. Formidlig er et bærede elemet for kløverstiere, og de skal foregå via kommues hjemmeside, trykte foldere og via e applikatio til smartphoes. Plalægig af Kløverstie er sket på baggrud af borgeriddragelse, hvor lokale orgaisatioer, foreiger og ildsjæle har givet deres besyv med. Kommuere Aaberaa, Brødby, Høje-Tåstrup, Koldig, Middelfart, Norddjurs, Odsherred, Rebild, Rigkøbig- Skjer og Vejle er pilotkommuer i Kløversti-projektet. De første stiforløb blev idviet i efteråret Kløverstiere i Damark er blevet til i et samarbejde mellem Damarks Idræts-forbud, Daske Gymastik- og Idrætsforeiger, Dask Firmaidrætsforbudet, Friluftsrådet og de 10 pilotkommuer. Udviklig af stiere er fiasieret af Nordea-fode, Tips- og Lottomidlere til Friluftsliv. Parterskabet håber, at alle ladets kommuer vil være iteresseret i at etablere Kløverstier de æste år. Projektet er fiasieret af Nordeafode og Tips- og Lottomidlere til Friluftsliv med 6,5 millioer kroer. Alle kommuer, der etablerer e kløversti, ka få et tilskud på kroer til skilte og stolper samt økoomisk tilskud til idvielsesarragemeter og foldere. Aaberaa har brugt godt kroer til si kløversti. 16 Nature i kommuere Nature i kommuere 17

10 Mere atur, orø bedre bøffer og større sudhed På Orø er stejle, tilgroede skræter blevet ryddet, så veje u er baet for græssede dyr og e bæredygtig pleje af overdrevets sårbare atur. Kommue har været katalysator for projektet Ehver, der har arbejdet med aturplejeprojekter, har ok oplevet det: Et rydigs/græsigsprojekt, der tegede lyst og lovede, går i stå i løbet af ogle år, fordi dyreholdere ikke mere vil eller ka sætte dyr på. Og så er der ikke oge, der vil gøre det i stedet. Ide læge er området ved at gro til ige, og mage pege er spildt. Me hvorda sikrer ma, at et projekt bliver bæredygtigt? Det har Holbæk Kommue erfariger med. På Orøs ordkyst ligger Børrehoved, et fredet område, der omfatter e stradeg med fjorde på de ee side og stejle kystskræter på de ade. Ovefor ligger sommerhusee gemt mellem træer og buske, så de ikke ses fra strade. Området rummer et eeståede dyre- og plateliv, der er et resultat af mage års afgræsig. I 1990 var området ved at gro til, og Vestsjællads Amt tog iitiativ til rydig, hegig og afgræsig, me dyreholdere sprag fra efter få år. I 2011 kue Holbæk Kommue kostatere, at træer og krat ige havde bredt sig voldsomt på skræter og dele af stradege på bekostig af de flora, som græsige havde fremmet så fit. Områdets ejere, et ældre ægtepar, kue ikke selv stille oget op, me var positivt idstillet overfor et aturplejeprojekt, hvis adre ville påtage sig opgave. De samlede omkostiger til aturpleje på Orø har været på kroer. Heraf har Holbæk Kommue betalt kroer, Nordeafode har støttet med kroer og Lokale grøe Parterskaber har ydet kroer i støtte. Kommue, havde belært af amtets erfariger igeem lægere tid haft kotakt med lokale kræfter, bladt adet e istitutio for bør med særlige vaskeligheder. Skole ville gere arbejde med aturpleje og aturformidlig på øe samme med kommue og tilse heg og kreaturer, hvis ma altså kue fide oge, der ville levere dyree. Kommue kotaktede e dyreholder på fastladet, og hu var iteresseret. Ide læge kom et offetligt møde i stad på kroe, kommue gav kaffe og kage, og så var Orø Kogræsserlaug e realitet. På mødet kue kommue fortælle om Børrehovedprojektet, hvor det var take, at lauget skulle stå for græsige. Medlemmer af Børrehoved Grudejerforeig, som med stor etusiasme har samarbejdet med kommue om aturplejeprojektet, mødte også op og kom med i lauget. Motivatioe var alt fra udervisig af bør, smag for godt kød, iteresse for botaik, friluftsliv og lyst til at møde ye meesker. Projektet viste sig hurtigt at kue blive kostbart på grud af terræets beskaffehed med stejle skræter og mage store ste for fode af dem. Løsige blev derfor e kombiatio af mauel rydig og maskikraft. Kommue idhetede tilbud og søgte Nordeafode og Naturstyrelses Lokale grøe Parterskaber om tilskud, hvilket i begge tilfælde gav pote. E y plejepla er u vedtaget, området er ryddet, og heget delvist sat op. Der er idgået plejeaftale med lodsejer og e brugeraftale med Orø Kogræsserlaug, som har lavet e aftale med dyreholder. Græsige begyder i maj Kommue og dermed borgere har fået e permaet pleje af et uikt aturområde og et bæredygtigt projekt geem stort, lokalt egagemet og mage iteresseter. Til gegæld har kommue ydet hjælp til papirarbejde, støttesøgig, tid til møder og et økoomisk tilskud. Kort sagt så har kommue været katalysator for et folkeligt aturplejeprojekt. 18 Nature i kommuere Nature i kommuere 19

11 Aalborg Pleje af de lille privatejede esbjerg Natur sikrer byes drikkevad atur Privatejede aturområder, der ikke er med i Natura 2000-udpegigere, ka rumme meget store aturværdier, kulturværdier og store rekreative iteresser Esbjerg Kommue har valgt at sætte særlig fokus på dee lille atur. Pleje af de privatejede aturarealer, der ikke er med i Natura 2000-udpegigere, ka let falde mellem to stole. Arealere er ikke omfattet af atur- og vadplaere, og de ligger ofte isoleret fra større aturområder, hvorfor de let kommer ud af fokus for de daglige forvaltig af ature. Tit ligger områdere i kulturladskabet som glemte pletter eller igemadslad, og pleje er ofte utilstrækkelig. I 2010 blev der i Esbjerg Kommue afsat kroer pr. år i fire år til plejeplaer og aturpleje på de privatejede arealer ude for atura 2000-områdere. De arealer, der ka plejes, er valgt på baggrud af arealeres uværede tilstad. De arealer, der har de højeste aturværdi, er prioriteret højest, og der er lagt vægt på, at der er mulighed for offetlig adgag til arealere. Der er taget højde for mulighe- dere for e fremtidig pleje, så ivesterigere i førstegagspleje ikke bliver spildt. Erfarigere fra de første to år har været bladede. Det har været e betigelse for geemførelse af projektere, at lodsejere har øsket at deltage. I de fleste områder er der mage lodsejere, der skal give deres accept af plejetiltagee og mulighede for offetlig adgag. Flere projekter er blevet idstillet på grud af modstad fra ekelte lodsejere. Derfor arbejder kommue med flere projekter sideløbede. Der er geemført et aturplejeprojekt på et fredet hedeareal ær ladsbye Lustrup syd for Ribe. Lustrup Fællesjord er e aturperle på 2,7 hektar mellem itesivt dyrkede marker. Hedearealet er præget af tidligere tiders mergelgravig, som har skabt et sammesat ladskab med 17 vadhuller, e bakkekold med mergel og ærigsfattige hedepartier. Arealet har e meget rig flora, og der er e stor bestad af padder, heribladt e stabil yglebestad af løgfrøer. Arealet ejes af ladsbyfællesskabet i Lustrup-Damhus og admiistreres af beboerforeige. På grud af maglede ressourcer til pleje er området uder kraftig tilgroig. Efter et øske fra beboerforeige udarbejdede Esbjerg Kommue e detaljeret plejepla, som er godkedt af fredigsævet. Med udgagspukt i plejeplae er der i 2011 geemført e omfattede rydig af arealet, og fra 2012 bliver områder afgræsset. Naturpleje er geemført i tæt samarbejde med beboerforeige. De æste år er der i Esbjerg Kommue udsigt til e plejepla for et område på 40 hektar eg, og det idledede arbejde med plejeplaer for to forskellige egekrat på 80 hektar og 30 hektar er sat i værk. Få kilometer fra Aalborg dyrker kommue så at sige ret drikkevad, hvor der tidligere var dyrkede marker, som blev gødsket og giftsprøjtet. Som e sidegevist til det ree vad har borgere fået y skovatur og et byært fritidsladskab Drastrup pilotprojekt, der blev idledt i 1986, har vist markate resultater både uder og over jordes overflade. Cirka to tredjedele af projektområdet på rudt reget 900 hektar er ædret fra et overvejede ladbrugsområde til y skov, ege, overdrev og efterbehadlede grusgrave med et voksede aturidhold. Med et udbygget stisystem er e stor del af Drastrupområdet blevet et attraktivt, byært fritidsladskab ku cirka 7 kilometer fra cetrum i Aalborg. Og udvaskige af kvælstof er faldet markat, mes sprøjtige er stoppet, så kommue u dyrker ret drikkevad. Omlægige er sikret varigt geem tiglyst fredskovspligt og deklaratioer om vedvarede græsarealer. Tilgægelighede for alle til det ye byære atur- og skovområde har haft e overordetlig positiv sigalværdi. Borgere kræver byær atur, og friluftslivet kræver ye stier og støttepukter. Truede arter, kulturspor og grudvadet kræver beskyttelse. I Aalborg Kommue har der været politisk vilje til at geemføre Drastrup pilotprojekt, så alle disse krav ka idfries. Resultatere er bladt adet opået på grudlag af e helhedsorieteret, aktiv plalægig og e vedholdede idsats. Målsætige i projektet er at øge det byære skovareal, øge biodiversitete, øge de byære rekreative muligheder og sikre ret drikkevad for fremtide. Projektet viser, at det tager lag tid fra projektstart, til resultatere kommer. Nu er der platet skov på de højtbeliggede moræeflader. Kotrastere i ladskabet er forstærket. Kvæg, heste og får laver aturpleje på egee og de gamle kystskræter. Fire råstofgrave er omdaet til et fritidsladskab med aturpræg. Efterhåde som gødskig og sprøjtig er stoppet, klarer blomstere kokurrece fra græssere, og der er kommet flere fugle og sommerfugle. Dask Oritologisk Foreig og e botaiker overvåger og kortlægger løbede udviklige i ature. Pilotprojektet i Drastrup har dokumeteret e samfudsøkoomisk gevist ved at bruge de helhedsorieterede model. Mage parter har bidraget til de gode resultater. Aalborg Kommue har i periode bidraget med 12,6 millioer kroer til plalægig, formidlig, forskig, jordfordelig, jordkøb, skovrejsig, stiet og retablerig af råstofgrave. Side 2011 har byrådet afsat to millioer kroer om året til jordkøb, skovrejsig og grudvadsbeskyttelse i hele kommue. Grudvadssamarbejdet med vadværkere har bidraget med tiglysig af deklaratioer med forbud mod sprøjtig og påbud om edsættelse af gødigsforbruget eller forbud mod gødig. Naturstyrelse har side 1997 bidraget med jordkøb, skovrejsig og støttepukter. EU LIFE- og Iterregprogrammere har bidraget til forskig, formidlig, moiterig, skovrejsig og retablerig af råstofgrave Nature i kommuere Nature i kommuere 21

12 Borholm Biere på Borholm får bidrag fra kommue Et skovbiprojekt på Borholm skal sikre, at der er bier ok til bestøvig i regioskommues og states skove. På grud af syltede varroamider er der ige vilde bifamilier, der ka klare sig selv i skovee i mere ed et par år. I projektet på Borholm er der udsat 60 bistader med bier i skovee. De passes af biavlere fra Borholms Biavlerforeig. Biavlere får hoige, mes skove får bestøvige. Bistader og rammer er fremstillet på et af kommues beskyttede værksteder. Biere i skove idgår i aturvejlederes og skovhjælperes programmer. Der er idrettet to oplysigscetre med det ødvedige biavlsudstyr, så skoleelever og adre besøgee ka se bifamilier tæt på og være med til hoighøst afhægigt af årstid og vejr. Borholm er det første sted i Damark, hvor regioskommue og Naturstyrelse er gået samme om at medvirke til sikrig af bestøvige i skovee. Biere er af uvurderlig betydig for opretholdelse af skovees økosystem og biodiversitet. Løvskovee var opridelig hoigbieres aturlige levested. Her kue de fide ektar og polle og hule træer at bygge bo i. De fleste blomstrede urter og buske og mage af skoves træer er afhægige af bieres bestøvig for at kue producere frugt, bær og frø. Det giver føde til skoves vildt og fugle. Biere samler ikke ku ektar i blomstere, de samler også blomsterpolle, som er deres proteifoder. Når e hoigbi flyver fra blomst til blomst, har de polle i pelse til æste blomst, som på de måde bliver bestøvet. Hoigbier er de mest effektive bestøvere. E god bifamilie bestøver omkrig 60 millioer blomster på e dag. Daske træer og skovplater som ahor, lid, fuglekirsebær, roser, hestekastaie, pil, kirsebær, slåe, hidbær, blåbær, mirabel, vilde æbler og skovjordbær er afhægige af bieres bestøvig. Ku hoigbiere overvitrer i store familier, så de tidligt er klar til at bestøve forårets plater. Det er e af grudee til, at hoigbier er de vigtigste bestøvere for frugtavl, frø og bærproduktio. Værdie af hoigbieres bestøvig i Damark er skøet til at ligge mellem 1 og 3 milliarder kroer om året. Med bieres bestøvig blades geer fra e plate til e ade, så alle bliver lidt forskellige. Derfor er der hele tide ogle plater, der bliver bedre til at tilpasse sig og overleve foradriger ed adre. På de måde er biere med til at sørge for, at der er e stor magfoldighed af forskellige plater, som ige er føde for mage forskellige dyr og meesker. I mage år har de daske stats- og kommueskove været drevet på e måde, der ikke efterlod gamle hule træer som bifamilier kue bruge til bolig. På grud af boligmagel og varroamider, der er idslæbt fra Asie, er der i dag ige vilde hoigbifamilier, der ka klare sig i flere år ude hjælp fra biavlere. Midere suger blod på bilarvere, så biere forkrøbles og spreder virussygdomme, der får bifamilier til at bryde samme. De vilde bifamilier i skovee er forsvudet, og det er et problem for bestøvige. Ku hvis biere behadles e gag om året med orgaiske syrer ka midere holdes ede. Cirka halvdele af Nordeuropas hoigbier og vilde bier er i tilbagegag og truet. Ladbrugets og haveejeres brug af sprøjtemidler har medført, at ku 10 procet af de opridelige ukrudtsflora er tilbage, vilde heg er blevet fældet, grøfter er fyldt op og idførte syltere gør at biere har fået dårligere livsbetigelser. Skovprojektet er støttet af Naturstyrelse, Borholms Regioskommue, Damarks Naturfredigsforeig, Tipsmidlere og Borholms Biavlerforeig. Et eeståede projekt sikrer bestøvige og biodiversitete i de borholmske skove Nature i kommuere Nature i kommuere 23

13 Rørdrumme pauker på y skekel sø Skekelsø Sø ved Ølstykke har været tørlagt og opdyrket side 1950 ere. Nu er de geopstået som rig atur tæt på bye og borgere Huuh, huuh, huuh. Lyde mider om de, der opstår, år ma blæser i e tom viflaske, me det er rørdrummes pauke, som ma ka høre i april og maj over egee ved Skekelsø Sø og lagt op i Ølstykkes villahaver. Få meesker har set de perfekt camouflerede fugl i rørskove. Til gegæld er der stort set garati for rørhøg, gråstrubet lappedykker og mægder af ade- og vadefugle. Hele vådområdet koger af fugleliv på e forårsdag. På egee græsser 40 Agus- og Herefordkvier godmodigt, og her vokser sjælde plater som maj-gøgeurt, e af Damarks orkideer. Skekelsø Sø er lavvadet. Geemsitsdybde er bare 30 cetimeter, og det dybeste sted er ku cirka halvade meter. Det giver e mosaik af vadflader, rørskove og ege, som daer e palet af aturtyper og levesteder. Det har fået både almidelige og mere sjælde arter til at myldre til i stort tal. Hvis kommuere skulle måles på idsatse for at å biodiversitetsmålee om at stoppe tilbagegage ide 2020, ville Egedal Kommue have e god del på kotoe alee på Skekelsø-projektet. E af de største aturgevister ved Skekelsø Sø er egee, hvor Egedal Kommue koordierer plejeidsatse. Der er etableret et græsigsfællesskab, som ivolverer kommuale arealer og otte private lodsejere. Der er sat meter heg op omkrig de 53 hektar vådområde, der u afgræsses og aturplejes af kvier. Kommue har brugt omkrig kroer til heg, klaplåger og drikkefaciliteter. Kviere har adgag til både søe og des bredder, så tagrøree bides ed, og der opstår e fi overgag fra egee og ud til det lave vad. Med søes beliggehed op ad Ølstykke og St. Rørbæk får borgere helt ye muligheder for store aturoplevelser lige ude for døre. Adgage er fri på de kommuale arealer. De u to år gamle Skekelsø Sø er geskabt som led i Vadmiljøpla II primært for at reducere udledige af kvælstof til vadmiljøet. Det 83 hektar store vådområde fjerer årligt 13,8 tos kvælstof. Projektet har kostet cirka 7 millioer kroer til udersøgelser, erstatiger og alæg. Egedal Kommue har betalt 3,8 millioer kroer, Frederikssud Kommue 0,7 millioer kroer, Frederiksborg Amt 0,5 millioer kroer, mes state har bidraget med 2 millioer kroer Nature i kommuere Nature i kommuere 25

14 hjørrig Mødre i det fri koldig De tusid I Koldig kobler ma bruge af ature samme med OutdoorMums Naa Wibladh er biolog og aturvejleder i Koldig Ådal. Naturvejlederstillige er støttet af Friluftsrådet og et samarbejde mellem Koldig Kommue, Fode Harteværket og Ladbomuseet Koldig. OutdoorMums er bare et af de tilbud Naa har til borgere i Koldig Kommue, der også tæller aturvejledig for skoler, grupper og foreiger, gør-det-selv aktiviteter, udlejig af GPS til geocachig. Naa laver også meget skriftlig formidlig via foldere og kortborde og eksperimetere med digtalformidlig med mobiltelefoer. Ige Støvrig har i mage år arbejdet med sudhed og træig. Som sygeplejerske, fitessistruktør, pilatesistruktør, zoeterapeut og massør og har kliikke Ige Støvrig. Ige er hyret id som fagperso til at stå for e forsvarlig træig af deltagere på OutdoorMums holdet. Naturvejleder i Koldig Ådal projektet Naa Wibladh er gået samme med pilates- og fitessistruktør Ige Støvrig og tilbyder uder avet OutdoorMums e aderledes måde at komme i form efter fødsle. OutdoorMums er efterfødselsgymastik i ature, der kombierer opstrammede træig krydret med frisk luft og gode historier om ature. Idee er at mødree ka være i cetrum, mes deres små poder sover trygt og godt i barevoge. E ade gevist er at kombiatioe af frisk luft, træig, hyggelig sak og et godt gri efter e tur på liggeuderlaget i skovbude giver godt humør og overskud i hverdage med småbør. Træige foregår i de lokale byære skov, og er e kombiatio af e god tempofyldt gåtur og fuktioel træig af hele kroppe, hvor skoves mage muligheder udyttes. Træstammer, trapper og bæke tages i brug, år Ige, der står for øvelsere sørger for at alle får oget ud af træige på rette iveau. Ige er meget opmærksom på, hvad mødree ka klare og øvelsere er målrettet de områder, hvor der er ekstra behov for opstramig efter e fødsel. Samtidig fokuserer Ige også meget på, at mødree får løset op i de muskler, der belastes ekstra meget, år ma ammer og bærer rudt på de små. Naa, der er aturvejleder og idékvide bag koceptet, sørger for uderholdige udervejs. Med historier om skoves kulturhistorie som gammel romatisk have og sjove og foruderlige oplysiger om det sjælde og det helt almidelige dyre- og plateliv, får mødree e ade oplevelse i skove og får ature id uder eglee, Naas håb er selvfølgelig, at mødree vil blive ved med at komme i skove med deres bør og reste af familie. Derfor sørger hu også for at fortælle om alle de adre fatastiske aturområder i kommue og deler gere foldere og tilbud og aturarragemeter ud. OutdoorMums er blot starte på Koldig Kommues tilbud idefor atur og sudhed. På social- og sudhedsområdet har ma plaer om målrettet at iddrage ature til aktiviteter i forbidelse med kommede og uværede sudhedsfremme- og bevægelsesidsatser. Bladt adet bevægelsesidsatser på hadicap- og psykiatriområdet og uddaelse af sudhedsøglepersoer på beskæftigelsesområdet. Dette vil foregå i tæt samarbede med miljø- og aturområdet og dermed også aturvejledere i Koldig Ådal. orkideers brakmark Priklæbet gøgeurt blev første gag registreret i Damark i 1977 i det vestlige Himmerlad. Voksestedet er ærigsrige ege og kær. De er ligeledes registreret på kustigt alagte lokaliteter såsom iddæmmede arealer og edelig er de fudet på brakmarker. Hovedudbredelse er i Eglad, Wales, Beelux og det ordlige Frakrig. Derudover har de spredte forekomster i Nordvesttysklad og Damark. Blomstrer fra medio jui til medio juli. Hvad gør e kommue, år tusidsvis af priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt i forme Vedsyssel gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt og skovgøgelilje som pioerarter koloiserer et bortforpagtet kommualt ejet ladbrugsareal, der ligger ide for bygræse og i stor stil avedes som hudelufter område? Arealet er ikke beskyttet på oge måde. Hjørrig Kommue gik i dialog med de imødekommede forpagter og gjorde arealet klar til hegig. Forpagtere satte og betalte selv et heg på arealet og lader u arealet afgræsse af kreaturer. Kommue satte et par låger i heget og etablerede e slået sti rudt om idhegige for at tilgodese hudeluftere og adre motioerede på arealet. Kommue blev gjort opmærksom på forekomste af de mage orkideer heruder priklæbet gøgeurt i sommere 2009, me e beboer i området havde holdt øje med orkideere i flere år ide da. Både i 2009 og 2010 lavede forpagtere hø på arealet, der blev slået etop i orkideeres blomstrigstid, mes vejret var godt. I 2011 var arealet så udpit, at det ikke kue svare sig at lave hø. Forpagtere ville derfor også gere prøve at satse på græsig kombieret med afpudsig, primært for at holde pil ede. De uheldige praksis i to år med at slå hø i orkideeres blomstrigstid ser imidlertid ikke ud til at have skadet orkideforekomstere, da atallet af orkideer ku er forøget i periode. Kommue tror dog ikke på, at dee praksis er holdbar i lægde og efter at have kosulteret flere orkide-eksperter har ma valgt i samarbejde med forpagtere at forsøge med afgræsig på arealet. Nu står heget der på ade sæso. Arealet er på cirka fire hektar, der må afgræsses i periode 15. juli 15. ovember med cirka e dyreehed pr. hektar. Supplerede afpudsig må ske i periode 15. august til 1. april. Nu er det spædede, om det er de rette pleje for orkideer, der idfider sig som pioerart. Vil orkideere overhovedet blive på arealet, eller vil de udelukkede være der i pioerstadiet? Damarks Naturfredigsforeig (DN) i Hjørrig har været meget aktive omkrig beskyttelse af arealere med orkidefud og har velvilligt bidraget med kostruktive idspark. Idefor Hjørrigs bygræse er det ikke ku brakmarker, hvor orkideere idfider sig som pioerer i meget stort atal. På et par ubebyggede erhvervsgrude har priklæbet gøgeurt også holdt sit idtog i hudredvis. Hjørrig by er aktuelt e af ladets vigtigste lokaliteter for priklæbet gøgeurt hvis ikke de vigtigste, så måske er veje åbet for et yt brad for bye. Hjørrig orkideeres by. 26 Nature i kommuere Nature i kommuere 27

15 Lilje der blev et våbe halsæs De europæiske sjældehed greet edderkopurt blev avedt i Halsæs Kommues byvåbe. Det satte ekstra fokus på pleje af kommues særkede, det magfoldige liv ved de solbeskiede kystskræter Da de y Halsæs Kommue efter strukturreforme i 2007 skulle desige yt byvåbe, blev der efterlyst dyr eller plater, som i deres form kue gøre sig godt som e såkaldt heraldisk figur i et våbeskjold, me samtidig også kue formidle oget særligt karakteristisk for kommue. Valget faldt på de fredede og rødlistede greet edderkopurt, der i lag tid blev reget til liljeslægte og e lilje i et våbeskjold gør sig godt. Samtidig formidlede arte på bedste vis historie om et helt særligt kystært og solbeskiet liv i Halsæs. Der var dog ikke mage, der i Halsæs Kommue kedte til greet edderkopurt før 2007, me de iteresse som kommues ye byvåbe afstedkom i form af politisk debat, avisartikler, læserbreve og ikke midst forvaltiges eftersøgig og pleje af des voksesteder, åbede bogstaveligt talt for Halsæs Kommues smukke kyststrækiger. Adgage til kystere kom i fokus, og iteresse for at opleve og sikre aturværdiere på de lysåbe kystskræter blev øget markat. Greet edderkopurt vokser primært i Sydeuropa og fides i Norde ku ekelte steder i Sverige og så ved Roskilde/Isefjord Fjord i Damark. Arte er sjælde i hele Europa. I Halsæs Kommue er der sydvestvedte kyststrækiger præget af meter høje skræter af kalkrigt sad med dramatiske fald. De skaber et levested for særligt varmekrævede plater og dyr bladt adet greet edderkopurt, der er e god idikator for særlig værdifuld atur. I 2007 var der ku e god hådfuld kedte lokaliteter for greet edderkopurt tilbage i Damark. Frederiksborg Amt i Nordsjællad havde overvåget artes to bestade i Halsæs Kommue, me pleje var ble- Syv skrætlokaliteter på mellem 0,2 og 0,5 hektar er plejet målrettet for at fremme greet edderkopurt i periode Lokalitetere ligger primært i sommerhusområder og de gægse støtteordiger uder EU s laddistriktsprogram ka derfor ikke avedes (ej «ladbrugsjord»). Pleje består af rydig af træer og buske. På de to største lokaliteter er der etableret heg og idgået græsigsaftaler. Medlemmer af Damarks Naturfredigsforeig (DN) og kommues aturafdelig optæller i fællesskab årligt de ekelte bestade. I periode bliver der opsat diskrete skilte ved tre af lokalitetere. Skiltee formidler områdets særlige aturværdier. Projektet er alee fiasieret via kommues aturforvaltigsmidler, og har i periode kostet cirka kroer vet edprioriteret. Lokalitetere var derfor i 2007 stærkt tilgroede, og der var ikke mage eksemplarer af greet edderkopurt tilbage. Som direkte følge af debatte om byvåbet iværksatte kommues aturteam umiddelbar pleje på de to gammelkedte lokaliteter. Mage borgere hevedte sig omkrig evetuelle ye voksesteder. E målrettet eftersøgig blev idledt og resulterede i at yderligere fem ye lokaliteter blev opdaget, og de er u idlemmet i plejeprogrammet. Lodsejere med forekomster af greet edderkopurt er stolte over at huse byvåbeblomste, og samtlige har været iteresseret i at artes levesteder bliver plejet optimalt. Alle voksesteder er stejle skrætlokaliteter direkte på kyste. Pleje, som består af førstegagsrydig og efterfølgede årlig afpudsig, ka ku udføres mauelt med buskrydder og motorsav. Det kræver særlige pigsko at holde sig ståede på skrætere. Me tygdekrafte er med til at miimere omkostigere til trasport af ryddet materiale, for de trasporterer let og elegat kvas ed på stestrade, hvor det lægges i buker og brædes på stedet. I dag huser Halsæs Kommue hovedparte af de samlede daske bestad af greet edderkopurt og arte og des sjælde følgearter stortrives på lokalitetere i kommue. Læs mere om pleje af greet edderkopurt og de øvrige aturforvaltig i Halsæs Kommue i rapporte Naturforvaltig Status og mål Nature i kommuere Nature i kommuere 29

16 himmerlad Guldborgsuds ege er guld værd Tilfredse lodsejere, glade køer, flere frøer og vadefugle og e sikrig af de eeståede biodiversitet lags stradegee i Guldborgsud Kommue har været målet i et projekt, der har kastet fire millioer kroer af sig i tilskud til atures bedste I sommere 2010 satte Guldborgsud Kommue sig for at bidrage til at skaffe ekster fiasierig til e øget aturpleje på stradegee lags Guldborgsud. Formålet var at geskabe de åbe stradege, da kystere i dag ofte er helt tilgroet i tagrør. Når stradegee gror til i rørsump og krat, forsvider orkideere, vibere, stradeges fugle og mage adre arter af plater samt dyr. Natur- og Miljøprojektpulje uder NaturErhverv giver 75 procet fiasierig til rydig samt edtagig og opsætig af heg. Over tre asøgigsruder har Guldborgsud Kommue u været i direkte dialog med alle lodsejere i e række udvalgte områder. I alt er der taget kotakt til cirka 600 lodsejere. Formålet har været at etablere e dialog for herigeem at udersøge, om der var iteresse i at lave aturpleje, etablere heg og ye vadhuller. Arbejdet gav kotakt til rigtig mage lodsejere, der øskede at få tilskud til forskellige projekter. Kommue har bidraget med hudredvis af timer på at hjælpe lodsejere med at udarbejde asøgigere, lave kort og så videre. Kommue gik samtidig i gag med at skaffe diverse private fodsmidler til de forskellige typer af projekter. Fodsmidlere idgår på forskellig vis som hel eller delvis fiasierig af projektere. I begydelse var der ervøsitet for, om der var ok dyr, me via kotakt til alle i husdyrregisteret, er der u opstået e veteliste med lodsejere, der søger græsigsarealer. Det har resulteret i et samarbejde med Dask Ladbrug Sydhavsøere, der samme med kommue er på vej med e datig-græsigshjemmeside, hvor husdyrejere ka søge ledige græsigsarealer og omvedt. I processe er der udviklet et kocept i samarbejde med kosuletfirmaet VANAS ved Thomas Møller. Koceptet er godkedt af NaturErhverv og går ud på, at lodsejere samles i fællesasøgiger, der fremsedes via e foreig, som VANAS samarbejder med. Selvom lodsejere idgår i e fællesasøgig, ka de ekelte lodsejer selv vælge si etrepreør på de måde har kommue ikke valgt oget for lodsejere. VANAS er garat for at projektere geemføres i hehold til støtteorigeres bekedtgørelse, gældede lovgivig og idgået lodsejeraftale. Det positive har været, at mage ikke ku har sagt god for græsige, me også har øsket at etablere e sø. Ma ka opå 75 procets fiasierig til ye søer. Det har vist sig, at dialog om mulige aturprojekter idtil videre har affødt tilskud for mere ed 4 milllioer kroer både fra private fode og NaturErhverv. Hermed har Guldborgsud Kommue tilgodeset ature samtidig med at lodsejere har fået geemført projektere. Modelle med direkte kotakt til lodsejere aveder Guldborgsud Kommue også i forbidelse med Natura 2000-hadleplaere guldborgsud Skov med sjælde svampe fredet Biodiversitete fik e hådsrækig i Himmerlad, da e skov med bævreasp og barksvampe blev sikret for fremtide med e fredig Natur- og Miljøklageævets afgørelse om fredig, 21. december 2011: Natur- og Miljøklageævet afgjorde i 2011, at 23 hektar aturskov på Fredrup Hede ved Øster Horum i Himmerlad skulle fredes. Fredigssage var rejst af Rebild Kommue med støtte fra Damarks Naturfredigsforeig (DN). Målet var at sikre e eeståede svampeflora i e skov opstået ved tilgroig af hede. Baggrude for fredige var et privat projekt for rydig og opdyrkig af dele af skove, der ikke er beskyttet af skovlove eller aturbeskyttelseslove, me som alligevel er værdifuld.. De uge skov er domieret af løvtræer, især bævreasp. De opvoksede skov har i vid udstrækig passet sig selv og rummer af de grud mage udgåede og væltede træer, hvor der har idfudet sig e usædvalig rig vækst af især pore- og barksvampe. Flere arter er ku kedte fra gaske få eller slet ige adre steder i Damark. Skove vurderes at rumme ladets rigeste svampeflora kyttet til bævreasp. Med fredige beskyttes e mere upåagtet del af biodiversitete i Damark, og sikrige af aturskove uderstøtter på bedste vis EU s mål og de atioale daske mål om at bremse tilbagegage i biodiversitete ide Det vetes, at fredige vil øge skoves aturkvaliteter betragteligt. På kort sigt begustiges svampeflorae af ye vedmasser på vej til jordkotakt efter stormfald. I skoves virvar af edfalde gree og væltede stammer vetes svampevækste fortsat at myldre frem. Skoves øvrige plate- og dyreliv afspejler skoves uge alder. Ud over svampee er der ikke registreret usædvalige plate- og dyrearter. Skove ligger isoleret i forhold til ældre skove, hvorfor idvadrig af karakteristiske skovarter sker lagsomt. Skoves domierede pioertræer vetes med tide fortrægt af lægerelevede træer, bladt adet stilk-eg. Hvis skove som vetet bliver domieret af egetræer vil skove byde på gode vækst- og levevilkår for e magfoldighed af plate- og dyrearter. Fredige sikrer også offetlig adgag til skove, og kommue vil etablere e trampesti i området. E lokal borgergruppe arbejder sideløbede for at få de ye sti optaget i et omfattede et af Kløverstier og Spor i ladskabet. Stiprojektet støttes af bladt adet Friluftsrådet og Rebild Kommue. Kommue har betalt 25 procet af fredigserstatigere og alle publikumsfaciliteter er kommualt fiasieret. 30 Nature i kommuere Nature i kommuere 31

17 Samarbejde svedborg sikrer sjælde overdrev Her har Damarks Naturfredigsforeigs lokalkomite taget e tør og klippet ye skud ed, mes kommue har fjeret materialet. På Bregige Bakker har områdets ejer Tåsige Folkemidesamlig i samarbejde med frivillige geem flere år passet e flok geder. Selvom gedere gere spiser gyvel, har de ikke kuet bide de store gyvelbuske ed. I 2011 har frivillige fra museet og adre ildsjæle derfor skåret gyvel ed, og kommmue har fjeret materialet. Nu forveters det så, at gedere vil holde gyvele ede ved at spise de ye skud. Der er også her adgag til hele arealet. De sadede bakker er ige lysåbe, så overdrevs- plater som bakketidsel, almidelig mælkeurt og lide fugleklo, der alle er ualmidelige på Fy, ige ka trives. De artsrige flora er samme med åbe pletter med sad med til at give e rig isektfaua, som ige daer fødegrudlag for smådyr og fugle. I 2012 vil kommue sætte markfirbe ud på arealet. Overdrevee er oget af vores mest artsrige atur med op til 50 platearter pr. kvadratmeter. Der går stadig e årrække, hvor udviklige må følges tæt og evetuelt støttes af supplerede tiltag, før aturtilstade på overdrevee er god. Jo lægere tid et område ligger ude drift, jo større idsats skal der til for at få ature tilbage. Sadede ærigsfattige overdrev hører til e af de mest artsrige typer af atur i Damark. I Svedborg giver ma overdrevee e hjælpede håd bladt adet på Casaovabakkere På toppe af Tåsige ved Bregige Kirke ligger Løkkekærs Bake eller bedre kedt som Casaovabakkere. Lige ved side af ligger Bregige Bakker. Begge overdrev lå i e årrække he ude drift og groede til i krat. Tidligere farvede hedelyg dele af området lilla i september. Et godt samarbejde med ejere og lokale borgere har sikret, at overdrevee u ige blomstrer og summer af liv, og at mage besøgede ka få glæde af områdere. Hele højdedraget er sadet, og e midre del af Casaovabakkere har æppe ogeside været opdyrket. Dyrkige ophørte helt i 1960 ere, og hedelyg og adre overdrevsplater spredte sig på arealet. Området blev afgræsset frem til 1980 ere. Da drifte hørte op, groede overdrevet til i tjør, brombær, birk og rø. Bregige Bakker har ligget udyrket i mere ed 60 år. Tidligere idvidig af sad har efterladt stejle skræter på arealet. Bregige Bakker har været groet til med gyvel. I 2008 blev der idgået e aftale med ejere af Casaovabakkere om at geskabe områdets otte hektar store overdrev og åbe det for offetlighede. Kommue geemførte e omfattede rydig af træer og buske. Da overdrev er meget følsomme over for tilførsel af ærigsstoffer, blev alt det fældede materiale fjeret fra området. Områdets vadhul, der bladt adet er levested for stor vadsalamader, blev reset op. Der blev sat kreaturheg op, og e lokal kvægholder afgræsser u området med skotsk højladskvæg. Dee race er meget robust og ka klare sig på det ærigsfattige areal. Ejere har budt alle iteresserede velkomme. Faldlåger i heget sikrer besøgede fri adgag til at gå på opdagelse over hele arealet. Det har kostet kroer at komme dertil. Det kræver imidlertid e lægerevarede idsats at udvikle overdrevet. De fældede træer og buske skyder ige, og det kræver flere efterrydiger, selvom de laghorede dyr gør deres arbejde godt. 32 Nature i kommuere Nature i kommuere 33

18 Kommualt samarbejde sikrer truet padde ordsjællad På opdagelse uder åes overflade Rigkøbig-Skjer Kommue giver borgere og besøgede mulighed for at få et tørskoet kig på fiskelivet i Gaer Å i udkate af Skjer Gaer Å Tre ordjsælladske kommuer baer vadveje for løgfrøe, så de ka sprede sig i ladskabet Kommuere Halsæs, Gribskov og Hillerød har iværksat e koordieret idsats for at styrke de samlede bestad af løgfrø. De tre kommuer er cetrale for bestade i de østlige del af Damark, hvor situatioe for arte ser skidt ud. I år 2000 tegede Hillerød sig for e ses vadhuller med forekomst af løgfrøer. Det svarer til cirka 28 procet af alle forekomster i Østdamark. E bestad på Arreæs i Arresø er sadsyligvis forsvudet idefor de seeste år. Bestade er u opdelt på flere idbyrdes isolerede delbestade. Derfor tog de tre kommuer i 2009 fat på at skabe sammehæg mellem bestadee og give et løft til de eksisterede levesteder. Nye vadhuller blev etableret som trædeste mellem isolerede bestade. Vadhuller, der var uder kraftig tilgroig, og som rummer eller har rummet løgfrøer idefor de seere år, blev opreset, og der blev opformeret æg fra e meget lille isoleret bestad i Halsæs. Bestadsstørrelse vil forhåbetlig øges og idivider sprede sig til ærliggede vadhuller. De mulige virkemidler blev vurderet og prioriteret i fællesskab. I alt har idsatse omfattet ygravig af 12 vadhuller og pleje af 43 eksisterede lokaliteter i de tre kommuer. Der er brugt omkrig e millio kroer, hvor EU har bidraget på projekter i Natura 2000 områder. Sideløbede er askaffet udervadslytteudstyr og foretaget registreriger i feltet i fællesskab. Lytteudstyret har også været avedt til e offetlig aftetur: Lyt e Løgfrø. Med e tilkoblet højttaler fik deltagere lejlighed til at høre løgfrøes karakteristiske udervadskvække og efterfølgede se et eksemplar i levede live. I et vadhul blev der faget ekstremt mage haletudser i 2010, som teg på pleje havde gavet yglesuccesse. I et adet vadhul, der hidtil har været ueget for løgfrøe, blev der faget haletudser, som teg på at vadhullet var koloiseret. Fælles tværkommual fokus koordierig og samarbejde på tværs af kommuegræsere har været og er helt cetralt i arbejdet med at skabe sammehæg mellem bestadee af de truede løgfrø. Løgfrøprojektet er støttet af EU s LIFE+ fod. da.wikipedia.org Ma ka se talrige fiskearter som hudestejle, skalle og ørred. Og der er gode chacer for at opleve midre kedte fisk som grudlig og helt. Hvis ma er rigtig heldig, svømmer e torpedo af e gedde måske forbi på jagt. Såda lyder ogle af mulighedere, hvis ma begiver sig uder vadets overflade og spadserer ed i de udkigskasse, som kommue har etableret ved Gaer Å som et led i et aturgeopretigsprojekt og e formidligsstrategi tæt på Skjer. Betokostruktioe, der udgør udkigskasse på bredde af Gaer Å, er de eeste af si art i de frie daske atur. Særligt om sommere, hvor sole står højt på himle og kaster lys over livet ede i åe, er der gode chacer for at få fiskekotakt i det ferske vad. Naturgeopretigsprojektet ved Gaer Å blev afsluttet i 2010 efter omkrig fem års forløb. Cirka otte kilometer af de edre vadløbsstrækiger af Gaer Å og Kirkeåe er i flere etaper blevet restaureret og aturgeoprettet. De samlede projektudgifter løber op i rudt reget 9 millioer kroer. State og EU har støttet projektere med cirka 4,5 millioer kroer, mes Rigkjøbig Amt og Rigkøbig-Skjer Kommue har betalt et tilsvarede beløb. Som e del af geopretige af Gaer Å og Kirkeåe er Kloster Ege lavet til et yt aturområde til glæde for ature og borgere i området ved Skjer by. Der er alagt et tre kilometer lagt stisystem rudt i området, som er let tilgægeligt for alle. Og så er der gratis fiskeri på mage af kommues arealer Nature i kommuere Nature i kommuere 35

19 Holstebro Kommue har i samarbejde med stat og dambrugere de seeste fem år geemført e række større vadløbsprojekter i Storåsystemet. Laksebestade er u tæt på at være gerejst på strækige fra Nissum Fjord til Holstebro Vadkraftsø med store perspektiver for lokale lystfiskere og fremtidig lakseturisme. storå Lakse tilbage i Storå Lakse forsvadt æste helt fra Storåsystemet i periode , da der blev bygget vadkraftværk ved Holstebro og etableret e række dambrugsopstemiger i sidevadløb til Storå. Det ødelagde lakses gyde- og opvækstmuligheder. Lakse kue hverke komme frem eller tilbage. Før 1940 blev der erhvervsmæssigt faget omkrig 10 tos laks årligt i Nissum Fjord. I 2004 udarbejdede Miljømiisteriet Natioal forvaltigspla for laks og Fødevaremiisteriet udviklede æste samtidig et kocept for særlige modeldambrug, der aviste e mere bæredygtig vej for dambrugserhvervet, der hidtil havde overbelastet vadløbee. Det blev vedepuktet. Holstebro Kommue har side kommualreforme desiget og geemført syv større restaurerigsprojekter ved dambrug i vadløbee Råsted Lilleå, Gryde Å og Ellebæk. Fem dambrug er blevet edlagt og fire dambrug er ombygget til modere alæg med lille vadbehov, god vadresig og fordoblet produktio. Der er ivesteret millioer kroer i de fire ombyggede modeldambrug. Samtidig med fjerelse af dambrugees gamle stemmeværker er vadløbee blevet geslyget på lage strækiger, og der er udlagt stemateriale til laksees gydebaker. Vadløbee har fået deres opridelige faldforhold tilbage, og laksee ka u vadre i frit i vadløbee. De ye dambrug reser vadet så godt, at de retvadskrævede vadløbsfaua er vedt tilbage og vadløbees målsætig er opfyldt for første gag i 50 år. Lakse er trækplaster, me der er positive afledte effekter for e lag række dyr og plater. Det ka u kostateres, at de aturlige lakseygel optræder i stort tal på de yrestaurerede strækiger. De samlede årlige opgag er i øjeblikket cirka laks. Det er kommues mål, at lakse skal kue klare sig helt ude udsætiger. Det er også målet at skabe tilfredsstillede fiskepassage forbi vadkraftværket og vadkraftsøe, som det er beskrevet i kommues vedtage aturpolitik, hvor lakse er udpeget som særlig asvarsart. Vadløbsprojektere er blevet geemført med midler fra Miljømiisteriet, NaturErhverv og Holstebro Kommue, me også geem depoerede midler fra Rigkjøbig Amt. I alt er der efter kommualreforme brugt omkrig 8-9 millioer kroer til vadløbsprojekter i Storåsystemet idefor Holstebro Kommue, hvoraf cirka e tredjedel er avedt som erstatig til dambrugere. I forbidelse med vadplae for Nissum Fjord skal Holstebro Kommue fjere de to resterede dambrugsspærriger i Idom Å og Vege Å, hvor der i dag er etableret ikke helt optimale løsiger. Ud over de store restaurerigsprojekter udlægger kommue gydegrus på e række lokaliteter ofte i samarbejde med lokale lystfiskerforeiger. Der er store perspektiver i lakseprojektere. Lokalbefolkiges lystfiskere yder godt af de geskabte rekreative muligheder og omkrig 400 af kommues borgere heter hvert år et gratis fiskekort til de kommuale strækiger lags Storå. På lagt sigt er der store perspektiver i at etablere lakseturisme i e periode forår og eftersommer, der ligger udefor de ormale højsæso for turisterhvervet Nature i kommuere Nature i kommuere 37

20 Lyset tilbage over præstemose Til kamp mod furesø soldug og rosmarilyg bjøreklo og gylderis Hægesække i Præstemose ord for Farum Sø var på vej til at forsvide i rødel og birketræer, og ude e idsats ville edu é af vores små, sårbare aturperler have været væk på få år. Furesø Kommue gav området e asigtsløftig, og u blomstrer rosmarilyge på y Furesø Kommue og frivillige borgere har på få år opået stor succes med at bekæmpe bjøreklo og gylderis. Opskrifte er et godt samarbejde, e god plalægig, og at alle parter vil det også i praksis Der er ikke mage moser af type fattigkær med hægesæk, især ikke på Sjællad, og de er alle meget udsatte for ærigspåvirkig og tilgroig. I Præstemose ved Farum fadtes i 2008 dog stadig ogle få rester af lysåbe hægesæk med sjælde arter som rosmarilyg, trådstar og soldug. Furesø Kommue overvåger derfor hægesække i fællesskab med DN Furesø. I foråret 2008 blev der talt fem blomstrede skud af rosmarilyg. Det var ved at være sidste udkald, hvis hægesække og de sidste rester af platesamfudet skulle have e chace, fordi tilgroig er e selvforstærkede proces. Træbevoksige udtørrer hægesække og gør de edu mere sårbar overfor yderligere tilgroig. Da Furesø Kommue i 2007 overtog asvaret for aturbeskyttelse og aturpleje, blev det hurtigt klart, at her var et aturområde, som trægte til e idsats. Præstemose er e del af det øvre Mølleåsystem, der også omfatter Farum Sø og Furesø. Da Mølleåsystemet blev et af idsatsområdere uder de særlige vad- og aturidsats, besluttede Furesø Kommue at bidrage til projektet ved at gøre e idsats i Præstemose, der derfor kom med i projektbeskrivelse for Mølleåprojektet. Kommue betalte selv for idsatse, me fik altså plalægige forærede. Plejeprojektet gik i gag i efteråret Alt blev fældet med motorsav, fordi det ikke var muligt at få maskier ed til mose. For at skåe selve hægesække mest muligt, blev alt det fældede materiale trukket ud med spil. Hele projektet lagde beslag på cirka 400 madetimer, 200 maskitimer og resulterede i 240 kubikmeter flis. Idsatse i Præstemose øgede arealet af lysåbe hægesæk fra 400 til kvadratmeter, og allerede i 2010 blev der talt mere ed 200 blomstrede skud af rosmarilyg på 1 kvadratmeter. Der er også skabt udsy til moseflade fra stie rudt om mose, og projektet har derfor både gavet biodiversitete og de rekreative iteresser. Furesø Kommue har forpligtet sig til at vedligeholde hægesække fremover og har derfor udarbejdet e plejepla for Præstemose for at sikre, at førstegagspleje bliver fulgt op med tilbagevedede, årlig pleje. Der er også udfordriger i de vedligeholdede pleje, bladt adet med yspiret birk, som ogle steder æste har dækket hægesække. Kommue har fulgt udviklige tæt, og det har bladt adet ført til overvejelser om et yt projekt til ædrig af vadstade i mose, som Furesø Kommue vil arbejde videre med i de kommede tid. Efter de første to vækstsæsoer står det dog klart, at projektet ige har skabt plads til moses magfoldighed af liv, og at soldug og rosmarilyg har fået lyset og livet tilbage. Furesø Kommue vil have bugt med ivasive plater, der ikke hører aturligt hjemme i de daske atur. Over fem-syv år er det målet at udrydde bjøreklo i hele kommue og komme af med gylderis på kommualt ejede aturområder. Det er ambitiøst, me realistisk i Furesø Kommue, fordi kommue samarbejder med aktive borgere, der gere giver e håd med i aturpleje, og fordi kommue har e idsatspla for bekæmpelse af bjøreklo. Frivillige borgeres praktiske arbejde er afgørede for de gode resultater i Furesø Kommue. Når de første bjøreklo skyder op af jorde i marts, skriver formade for arbejdsgruppe, De Ivasive til ildsjælee fra sidste sæso. Ha mailer et kort, der agiver hvor og hvorår gruppe skal mødes, og ha beder kommue om at sætte spader og redskabskasse ud på lokalitete. Først på aftee kommer der måske tre, måske femte, aktive, som går i gag med arbejdet. De, der ikke har prøvet det før, får to miutters vejledig, så er de udlærte i at rodstikke bjøreklo. De småsakker, lytter til fuglee, mærker lufte, mes de får sved på pade af at skære platere over med spade, to-tre cetimeter uder jorde. Efter e lille time er der pause. I redskabskasse er der ikke bare hadsker, sæbe, vad og hådklæder. Kommue sørger for kager og saft, som de frivillige hygger med, ide de giver de e sidste skalle i tusmørke. Det getager de cirka hver fjortede dag, ofte akkompageret af attergalesag i soledgage. Flere tager også e ekstra tør på ege håd. Bekæmpelse af ivasive plater kræver omhu og tålmodighed. Bare é overset plate ka blive til mage det følgede år. I de ordlige del af kommue har Bjørebade side 1999 bekæmpet bjøreklo effektivt med mauel bekæmpelse. Der er stadig e opgave at udføre, me de ser år for år, at der bliver færre plater. Furesø Kommue fortæller, via biografspot, lokalaviser, foldere og miljødage, om ulempere ved ivasive arter, og hvorda vi effektivt kommer af med dem. Og kommue tilbyder lodsejere praktisk vejledig. Me samme med iformatiosidsatse har det været vigtigt at vedtage e idsatspla, der juridisk forpligter lodsejere, der har bjøreklo på deres grude, til at bekæmpe platere, så de ikke sætter frø. Furesø Kommue har 60 får og 15 køer, der spiser bjøreklo og udfører e vigtig opgave i aturpleje. Kommue har opsat heg på udvalgte arealer, og giver hjælp og vejledig til lokale aturplejeforeiger, der har græssede dyr på private og offetlige områder. Ivasive arter er e væsetlig trussel mod biodiversitete, de æststørste efter byvækst. Furesø Kommue er samme med frivillige og lodsejere på vej til at udrydde bjøreklo i hele kommue, og i gag med at slå gylderis kraftigt tilbage på de kommuale aturområder. Det ka lade sig gøre i kraft af e koordieret idsats, et byråd der fokuserer på biodiversitet og bekæmpelse af ivasive arter og et tæt samarbejde med frivillige og lodsejere Nature i kommuere Nature i kommuere 39