Hvad laver vi? REPRODUKTION

Transkript

1 Dyrlægerne Lars Nielsen - Terkel Kjær - Michael Hansen Rikke Munk Jonas Rasmussen Martin Hjorth - Jannie Spanner Louise Laustsen - Søren Ladefoged Lynette Ramsey Lars Bak

2 Hvem er vi? 12 dyrlæger 1 radiograf 1 anæstesisygeplejerske 5 veterinærsygeplejersker 3 dyrepassere 2 staldmænd 2 kontordamer 1 skolepige 3 weekendafløsere (dyrlægestuderende) 1 Smed

3 Hvad laver vi? Udkørende praksis på hele fyn Røntgen (digitalt) Scanning (led og sener) Tandbehandling Endoskopi Laser behandling Kiropraktik og Akupunktur Medicinske lidelser Vagt akut arbejde REPRODUKTION Hospital Haltheder Handelsundersøgelser Nedsat præstation Medicinske udredninger Operationer

4 Reproduktionsafdeling Stutteri Laser

5 Profil AS med 6 aktionærer Klienter fra hele landet, Tyskland, Norge, Sverige konsultationer om året Nøgleområder Handel 700 stk Halthed 2700 stk Ridemæssige problemer Operation 550 stk 200 reproduktions hopper Embryotransfer 50 hopper Bonus Foredrag Kurser Forsikringsrådgivning Undervisning Landsholdsdyrlæge

6

7 Efteruddannelse Diplomat Kirurgi, SLU Erhvervs Phd, AU 2 x master i billeddiagnostik SDU 1 x master i træning og rehabilitering SDU 3 x certificate Equine medicine, Liverpool 1 x certificate Equine Stud medicine, Liverpool 1 x ISELP certificering 1 x luftvejsspecialisering

8 Martin Hjorth

9 Jannie Spanner

10 Lidt om mig Dyrlæge i 1997 Dyrlægerne i Lendum Stutteri Viegård Goulburn Valley Equine Hospital, Australien Willesley Equine Clinic, England

11 Primært reproduktion og præstationsoptimering Fagdyrlæge hest Erhvervs Phd studerende Master rehabilitering (idræt og sundhed) Certificate internal medicine IVAS Akupunktur Kiropraktik

12 Erhvervs PhD

13 Sport og Fritid

14 Avl Motto; Ingen føl i år!

15 Flest føl for færrest penge! PROVOKATION

16 Fra føl til ridehest uden dyrlæge udgifter

17 Flest føl for færrest penge! Anskaffelse af hoppe Bedæknings pris? Dyrlæge omkostninger Opstaldning drægtig hoppe x 11 Opstaldning føl 0-3 år x Tilridning x

18 Den store forskel..

19 Kan man avle sig til præstation? Der er fundet 220 gener for exercise og fitness hos mennesker Arvelighed kan grupperes i lav ( H2 under 2) < moderat ( H2 under 4) < høj ( H2 over 4)

20 Kendt arvelighed galop 0,15-0,55 pace / trav 0,17-0,26 eventing / springning 0,05-0,28 dressur 0,11 Arvelige fitness traits; V200 0,46 V4 0, % af variation i racing performance skyldes genetik Arvelighed hos travere Stride frequency 0,4 Gait tempo 0,4 Stride lenght 0,36

21 Hvad ved vi om arvelighed mælkesyretærskel < muskelfiber sammensætning < hjerte kapacitet skridt < eksteriør < trav < galop < spring kapacitet Der ses en negativ korrelation på 0,1 mellem god præstation i springning og god præstation i dressur. Ved en gen test på 2 føl kan man med 10 % sikkerhed sige hvilket føl der bliver den bedste præstationshest. Efter 2 års springning stiger sikkerheden til 50 %. Amerikanske studier har ikke fundet nogen korrelation mellem det dyreste fuldblodsføl solgt på auktion og senere præstation.

22 Arvelighed og præstation 20 % arvelighed 80 % andet Rytter Fodring Udstyr Sundhed Træning

23 Aftenens program Rikke Merethe Fodring Pause Rikke

24 Hvad ved i allerede? Hvor lang er hoppens brunst interval? Hvor store er hoppens æg når de får ægløsning? Hvor mange dage viser hoppen brunst? Hvornår er det bedst at drægtighedsscanne? Hvornår er det optimale bedæknings tidspunkt? Hvor mange gange skal man helst inseminere? Hvad gør Regumate? Hvad er det hyppigste problem for hopper som ikke kommer i fol? Er det godt eller skidt at give hoppen hormon indsprøjtninger? Hvorfor skal nogle hopper syes i skeden? Hvor lang tid går der før hoppen kommer i brunst når man sprøjter den i brunst?

25 Hvad vil i gerne høre noget om? Hoppens brunstcyklus? Problemhopper? Hingsten? Sæd? Drægtigheden Tvillinger Embryo transfer

26 Hoppens Reproduktions Organer Ydre kønsorganer med Uterus = Livmoder Indre kønsorganer, ovarier = Æggestokke ovidukt = æggeleder Externe organer som er regulerende; epifyse, hypofyse og hypothalamus

27 Hoppens Indre Reproduktions Ovarie = æggestok Inaktiv er ca 2x2x1,5 cm Aktiv som en knytnæve Bønneformede Ovidukt = æggeleder Udgår fra bør horn Adsluttes med tragtformet munding ved ovariet cm snoede rør organer

28 Uterus = livmoder Et hult organ bestående af 2 horn, et corpus og livmoderhalsen Væggen består af et ydre lag, et muskellag og et indrelag= endometriet I endometriet findes blodkar og uterine kirtler

29

30 Uterus=Livmoder Uterus er ophængt i ligamenter med blæren liggende under sig og endetarmen over. I uterus ligamentet går de store blodkar som giver næring til fostret Ovarierne er ophængt i ligamenter fra bughulens loft

31 Den Østrale Cyklus eller Brunst Cyklus Brunst cyklus er det sammenfald af fysiologiske og adfærdsmæssige hændelser kontrolleret af hormoner, der danner basis for sexuel aktivitet og befrugtning. Cyklus har en gennemsnitlig varighed af 21 dage regnet fra en brunsts begyndelse til begyndelsen af den næste. Cyklus er opdelt i 2 perioder, Østrus som varer 5-7 dage og diøstrus som varer dage Cyklus starter normalt omkring 1,5 års alderen og til hoppen er år 80% har nedsat eller manglende cyklisk aktivitet i vintermånederne, Anøstrus perioden

32 Endokrinologi

33

34 Lysets indvirkning på hormonerne 16 timers lys, 8 timers mørke fra 1dec giver brunst i feb.

35 - Sørger for at folliklen ovulerer Hormoner FSH= Follikel Stimulerende Hormon LH=Luteniserende Hormon - begge dannes i hypofysen - Begge reguleres af GnRH FSH: - stimulerer væksten af folliklerne - Udskillelse hæmmes af Inhibin som produceres af den dominante follikel LH: - samarbejder med FSH om follikel modning

36 Hormon aktivitet gennem hoppens cyklus Progesteron ( ikke drægtige hopper) Dannes af CL hos ikke drægtige hopper LH stimulerer dannelsen af CL Nøglehormon i hoppens reproduktion Forhindrer hoppen i at komme i brunst Øger tonus i uterus og cervix så disse er svært tilgængelige Hæmmer LH stimulerer FSH

37 Hormon aktivitet gennem hoppens cyklus Østrogen ( ikke drægtige hopper) Dannes af folliklerne Er ansvarlig for hoppens brunst opførsel Afslapper cervix så der er adgang til uterus Hæmmer FSH afgivelse Øger LH afgivelsen

38 FSH LH og østrogen

39 Progesteron

40 Østrogen/Progesterons indflydelse på uterus

41 Hormon aktivitet gennem hoppens cyklus Prostaglandin Dannes af uterus overflade hvis denne ikke er drægtig på dag 14 efter ovulation Ødelægger CL og hæmmer dermed dannelsen af progesteron Medfører sammentrækning af uterus

42 Hormon aktivitet gennem hoppens cyklus

43 Hormonsprøjters Virkningsmekanisme

44 Follikelvækst Hoppen har ca anlæg til follikler siddende fra fødslen og der kommer ikke nye til Øget GnRH som øget FSH gør at små follikler vokser frem i bølger Når en follikel bliver mm danner den Inhibin som hæmmer væksten af de andre. Selektion af den dominante follikel begynder 7 dage før ovulation Hopper har en eller 2 follikelbølger Hos hopper med 2 follikelbølger sker der regression eller diøstral ovulation af den dominante follikel fra første

45 Follikelvækst

46 Den Præovulatoriske Follikel Den daglige vækst af en follikel er 2-3 mm Folliklen bliver mellem mm 24 timer før ovulation bliver follikelvæggen tykkere Mange ændrer form og bliver ovale og pæreformede Der ses fibrin prikker i folliklen Der ses ømhed ved

47 Oocyten er optimal befrugtnings dygtig i 12 timer og herefter aftager levedygtigheden Ovulation / Ægløsning Der ses maximum ydre brunst timer før ovulation Der ses maximum indre brunst timer før ovulation ( ødem i uterus) 90% af hopperne har ovuleret inden de går ud af brunsten Dobbeltovulation ses hos 15-25% af hopperne og kan ske med 0-3 dages mellemrum Ved frigivelse er oocyten klar til befrugtning

48 Corpus Luteum=Det gule legeme Efter ovulation opfanges oocyten af ovidukten og granulosaceller begynder at vandre ind i follikelhulen som enten er klappet sammen eller fyldes med blod Granulosacellerne påvirkes af LH til at danne et CL fra dag 0 til dag 5. I denne periode kan CL ikke ødelægges med prostaglandin Dag 5-14 producerer CL progesteron som holder hoppen i diøstrus eller drægtighed (luteal vedligeholdelse) Fra dag 14 til begyndelsen af østrus sker en tilbagedannelse af CL som følge af prostaglandin frigivelse hvis

49 Corpus Hæmoragium Efter ovulation fyldes follikel hulen sommetider med blod Blodet organiseres i et koagel Granulosacellerne vandrer ind i koaglet Producerer progesteron som et normalt CL

50 Ovarie abnormaliteter

51 Funktionelle abnormaliteter i ovariet Multiple præovulatoriske follikler Primære; max 2 dages forskel på ovulationsdag Splitcyklus; ovul. med 4 dages mellemrum Diøstrus ovulationer Follikelbølger med ovulation, diøstrus dannet CL Betydning pga forlænget luteal aktivitet og nonresponsiv på pgf. Ovarie inaktivitet Kromosom abn., male pseudohermafroditter, anabolske steroider, pituitær adenom. Follikler i transitions/overgangs fasen

52 Unormale forhold i æggestokken Transitions/overgangs fasen Styres af lys, melatonin, GnRH, LH, FSH Ca 60 dage før første ov.går ovariet fra anøstrus til MSF fra mm follikler Folliklerne gror og svinder Kan se brunst opførsel Kan ikke behandles i tidlig fase GnRH, HCG, progesteron, pgf.

53 Unormale forhold i æggestokken Luteinized unruptured follicles LUF Frigiver ikke ægget Ligner follikel tæt på ovulations tidspkt. Fibrinstrenge Ikke fertile Kan respondere på pgf Hæmoragiske Follikler Fyldes med blod Frigiver ikke ægget

54 Unormale forhold i livmoderen Uterine cyster Cyster kan hæmme fosterblære motilitet Cyster kan forhindre sæd i at nå æggelederen Cyster kan hæmme fostrets optagelse af næring Cyster reflekterer senilitet eller er associeret med endometritis Behandling

55 Brunst tegn Ydre brunst tegn -ændret opførsel -urinerer for hingst og vallak ødematøs -blinker Indre brunst tegn -cervix flyder ud -uterus bliver -der er en stor follikel -Afgiver slim fra skeden

56 Hoppen, et problem?? Normale hopper -regelmæssig brunster -unge/ uden historie -normal drægtighed Evt. problemhopper -ureglmæssige brunster -ældre/ med problem historie -hopper der har kastet -vanskelig foling -udslæt på skamlæberne -tilbageholdt efterbyrd -omløbere -goldhopper -dårlig bygnings form

57 Problem Hopper Defineret ud fra brunstinterval Forlænget brunst Overgangsperioden Disponerende infektioner Hvinskhed Ovariel Centralt Forlænget brunstinterval Persisterende Corpus Luteum Diøstrale ovulationer Forkortet brunstinterval Endometritis (livmoderbetændelse)

58 Problem Hopper Hvorfor viser hoppen ikke brunst? Anøstrus Vinter Laktation Pyometra Ovarietumorer Fosterdød > dag 36 Hæmorahagiske follikler Utrivelig Alder Hormon forstyrrelse

59 Problemhopper Kan være hopper som har et anatomisk problem der kan korrigeres ved kirurgisk indgreb -Caslic -urinpooling -udrivning af cervix

60 Intrauterin væske Ses især hos ældre hopper Skyldes dårlig sammentrækning af uterus Kan skyldes stiv cervix Er skadeligt for sædcellerne Er skadeligt for embryet når det kommer ned i uterus Kan være forårsaget af inseminering Problemhopper Væske i livmoderen

61 Problemhopper væske i livmoderen identifikation af væske i livmoderen har stor værdi ved Evaluering af postpartum (hopper efter foling) hopper Diagnose og behandling af endometritis Effekt på drægtigheds rate og EED( tidlig embryon død) Væske i østrus Spermiecidal samt godt vækstmedie Væske i diøstrus Indikerer inflammation Kortere interovulatorisk interval Prematur luteolyse eller EED

62 Skyldes uterint miljø Problemhoppen Endometritis=livmoderbetændelse Infektion er en almindelig grund til nedsat fertilitet Bedækning medfører ofte smitte Normale hopper eliminerer denne infektion indenfor 96 timer Hos unge hopper er drægtighedsraten i ovidukten 96% Generelt er drægtighedsraten per cyklus 50-60% Dvs. 20 % tabes omkring 2 uge

63 Akut endometritis Kronisk endometritis Problemhopper Endometritis Inseminerings provokeret endometritis Forskellen på frugtbare og ikke frugtbare hopper er hastigheden og effektiviteten af de uterine forsvars mekanismer Hvis inflammation varer 5-6 dage efter ovulation. Vil embryet chance for overlevelse være minimal Mange modtagelige hopper vil kun have tegn på inflammation efter inseminering/bedækning

64 Problemhopper Endometritis = livmoderbetændelse Behandling af modtagelige hopper Før bedækning Bekæmpelse af bakterie infektion Efter bedækning Sigter mod hurtig fjernelse af væske Uterine lavage før 8 timer Oxytocin efter 2 timer Efter frostsæd Større reaktion pga frigivelse af enzymer fra døde sædceller

65 Problemhopper Endometritis Intrauterine terapi Lokalt inficeret væv der bedst økonomisk behandles lokalt Ab bør vælges efter sensitivitets test Volumen ml Daglig behandling / flere gange daglig Uterine lavage før antibiotika behandling Fjerner mekanisk bakterier og debris Stimulerer uterus kontraktioner Stimulerer migration af neutrofile til lumen

66 Management af problemhopper Negative i >2 sæsoner Klinisk undersøgelse Ydre kropsbygning Rektal us. og scanning Vaginal undersøgelse Fjernelse af evt. cyster Biopsi Svaber prøve cytologi

67 Hoppens forberedelse Svaberprøve -tages fra uterus slimhinden i brunst -der dyrkes for at se om der er en bakterie infektion (hoppen er uren) -der kigges på celler i mikroskop -undersøgelsen tager minimum 24 timer

68 Mikroskopi af svaberprøve

69 Hoppens forberedelse Svaberprøve for CEM Undersøges for smitsom børbetændelse Tages ved klitoris Tages kun i forbindelse med eksport

70 Hoppens Forberedelse Uterus biopsi Der tages en bid af uterus slimhinden Der undersøges for bakterier Der undersøges for akutte sygdomme Der undersøges for kroniske forandringer

71 Hingstens anatomi

72 Hingstens anatomi Testiklen Foregår spermieproduktionen Er placeret uden for bughulen da sædproduktion er maximal 3grader under kropstemp. Producerer testosteron Kryptorkide testikler kan ikke producere sædceller men hormon produktionen er ikke nedsat Ligger vandret i pungen parallelt med længdeaksen Drejning kan forekomme og kan påvirke blodforsyningen Sædproduktion er afhængig med testikkel størrelse

73 Hingstens Anatomi Bitestiklen (epididymis) Består af et hoved en hale og et legeme Ligger på oversiden af testiklen Halen er et depot for sædceller Sædcellerne skal være i bitestiklen i 48 timer for at modnes

74 Hingstens Anatomi Sædlederen Bitestiklens hale fortsætter i sædlederen Slutter sig til et karbundt og disse udgør sædstrengen Ved indmundingen til bughulen, bøjer sædlederen ind i bækkenet Sædlederen løber over blæren og munder ud i urinrøret

75 Bulbourethral kirtlen Blærehalskirtlen Sædlederens ampul Sædblærerne Hingstens Anatomi De sekundære kønskirtler Består af 4 kirtler som er placeret mellem enden af sædlederen og roden af penis Er ansvarlige for udskillelsen af sædplasma Sædplasma befordrer modning og transport af sædceller Sædplasma er også energikilde for sædcellerne Udskiller gel som er med til at forhindre tab af sæd fra hoppens vagina

76 Hingstens Fysiologi Hingsten kan anvendes til avl hele året Aktivitet begynder i puberteten 1-2 år gl. og fortsætter hele livet Sæd produktionen er en kontinuerlig proces modsat hoppens ægproduktion Sæd produktionen er oppe på fuldkapacitet i 5 års alderen Årstiden har dog indflydelse på Sædvolumen Sædcelle koncentrationen Antal sædceller per ejakulat

77 Hingstens Fysiologi Hingsten kan anvendes til avl hele året Aktivitet begynder i puberteten 1-2 år gl. og fortsætter hele livet Sæd produktionen er en kontinuerlig proces modsat hoppens ægproduktion Sæd produktionen er oppe på fuldkapacitet i 5 års alderen Årstiden har dog indflydelse på Sædvolumen Sædcelle koncentrationen Antal sædceller per ejakulat

78 Sæd Dannelse og opbevaring Dannelsen af sædceller sker i testiklerne sker efter testosteron stimuli sker kontinuerligt ca 8 milliarder per døgn af en sædcelle tager ca 60 dage Opbevaring Finder sted i bitestiklen indtil ejakulation

79 Sæd Kapacitation af sædcellerne Den afsluttende modning Biokemiske og morfologiske forandringer Kapacitationsprocesserne finder sted i hele forløbet af kønsorganerne Sædplasmaet fjernes i uterus En vis kontakt periode med oviduktepithelcellerne er nødvendig for kapacitation Kapacitations tiden hos hest er ukendt men hos tyr tager det 6 timer Kapaciterede sædceller er hypermotile

80 Sæd Akrosomreaktionen(AR) AR er ikke det samme som kapacitation Ved AR smelter 2 membraner sammen og der frigives enzymer Disse enzymer gør det muligt for sædcellen at trænge ind i ægget Ved frysning kan ske akrosomskader

81 Erektion/Ejakulation Penis er bulbokavernøs og skal fyldes med blod Hingstens erektion er 2 faset da den sætter hoved inde i hoppen Der afsættes gelfraktion for at hindre sædens tilbage løb Koitusbevægelsens varighed er ca 1 min Ejakulationen varer 10-15

82 Ejakulatet Ejakulatet består af sædceller og sædplasma Først afgives tyndt væske som renser urinrøret Så afgives sæden mellem ml fra udvokset hingst Sidst afgives gel til at forsejle uterus Der kan opsamles ca 6 ejakulater per uge Antallet af sædceller i et ejakulat ligger mellem 3-20 milliarder

83 Ufrugtbarhed hos hingsten Dårlig sædkvalitet Egentlig norm i relation til fertilitet kan ikke defineres. Fertiliteten afhænger bla. af hvor intensivt hingsten benyttes Mulige faktorer kan være Forhøjet legemstemperatur Anaboliske steroider Overforbrug af hingsten Ernæringsmæssige faktorer Infektioner Fysiske abnormiteter Psykologiske problemer Ureglmæssig brug af hingsten

84 Hvornår på året kan hingsten bedække? Kan anvendes til avl hele året Den daglige sædproduktion er dog påvirket af årstiden især for hingste mellem 6-20 år Ændringer i hingstens sædkvalitet, mængde og sexuelle opførsel vil stimuleres af lysere dage Lysinduktion kan også bruges til hingste

85 Hvor mange gange om dagen kan hingsten bedække? Nogle hingste skal klare 5-6 hopper om dagen, det kan den dog ikke klare i længere tid med tilfredsstillende resultat Det daglige antal bedækninger har ingen indflydelse på den daglige Sæd produktion Forskel i sæd koncentration mellem 1 og andet spring er 50% Efter pause kan han klare flere hopper et par dage pga sæd reserver Vigtigt at hingsten bedækker regelmæssigt Bedste resultat fås hvis hingsten bedækker hver eller hver anden dag Hingste med god produktion og optimale forhold kan bedække 3 x dagligt med 8 timers intervaller hele sæsonen

86 Hingstens alder og dens indflydelse på bedækningsevnen Alder er en af de vigtigste faktorer for sædproduktionen Sædproduktionen er afhængig af testikkelstørrelse og testikkelstørrelse er afhængig af alder Sædreserver hos en 3 årig hingst til 1 hoppe om dagen Oftest libido der er den begrænsende faktor hos voksne

87 Generelt om hingstens sæd Antallet af sædceller i en sædportion varierer fra 25 til 200 millioner per milliliter En sædportion udgør fra 30 til 150 milliliter Det samlede antal sædceller i en sædportion varierer således fra 5 til 15 milliarder Kvaliteten af sæden måles i hvor mange procent af sædcellerne som bevæger sig målrettet fremad Antallet af abnorm formede sædcellere må være 15 %

88 Overvejelser inden bedækning Når hingsten vælges vælger man ofte også befrugtnings metode Nogle avlsforbund har særlige regler Nogle hingste ejere har præferencer Specielle EU regler Økonomiske overvejelser Sundheds og sikkerhedsmæssige

89 Bedækning Forberedelse af hingsten før sæson Sædprøver Bakteriologiske prøver Svaberprøver EVA prøver Rengøring af forhud

90 Bedækning Forberedelse af hingsten før bedækning Opvarmning så hingsten skafter ud Vask af penis Tørring af penis

91 Bedækning Forberedelse af hoppen før naturlig bedækning Beskyttelse af hingst Slåtøj Bremse Hovbeskytter Halebind Afvaskning af hoppen

92 Naturlig Bedækning Håndbedækning Fordele Hingsten er medhjælper ved brunstkontrol Der spares penge på tapning og transport af sæd Sæden er udsat for minimal påvirkning fra omgivelserne Dyrlægens tilstedeværelse er ikke påkrævet Ulemper Personrisiko forbundet med omgangen med hingste og hopper Risiko for at hoppen påfører hingsten skade Risiko for at hingsten påfører hoppen skade Øget risiko for spredning af smitte og sygdom Ikke optimal udnyttelse af hingstens sædmængde

93 Naturlig Bedækning Stod bedækning Fordele Hingsten og hoppen laver selv brunstkontrol Ingen person indblanding Ingen dyrlæge udgift Der kræves minimal viden om reproduktion da hingsten klarer det hele selv Ulemper Mange hopper kan være for stor arbejdsbyrde Risikobetonet for heste at færdes i stor flok Øget risiko for smitte spredning Risiko for at hingsten forvolder skade på hoppens organer Problemhopper opdages og behandles for sent

94 Naturlig Bedækning Hvilken risiko er der for indre skader på hopper? Der er altid en risiko for, at hingsten forvolder skade på hoppen. Hingste er meget forskellige når de bedækker, og nogle hingste kan være ret voldsomme. Nogle af de skader, der kan forekomme er: Rifter i skeden. Perforation af skeden. Perforation af endetarmen. Ødelæggelse af livmodermunden.

95 Naturlig Bedækning Hvad er symptomerne på indre skader? Hvis hoppen kort tid efter en naturlig bedækning viser tegn på uro, der minder om kolik, skal man være opmærksom på, at der under bedækningen kan være sket skade på hendes indre kønsorganer. Hoppen kan vise følgende tegn på sådanne skader: Trængninger Ømme sig under urinering Piske med halen Kigge sig om mod bagenden Rulle sig eller ligge meget ned I nogle tilfælde kan man se blod eller betændelse fra

96 Tapning af hingsten Kan foregå på fantom eller brunstig hoppe Fantom kræver træning men er mere sikkert for alle jump mare

97 Tapning af hingsten Skedetyper AV. Forberedelse af skeden Vandtemp gr. Temp i skeden gr. Vandvolumen 2-6 liter Skede indtræk Steril creme eller vaseline Opsamlingsbeholder Termojakke

98 Tapning af hingsten Opvarmning af hingst Antal spring Indføring i skeden Sædafgang Bider i manken Hale flagring Ro!

99 Sæd undersøgelse Gel fraktionen tages fra Mængden af ejakulat måles normalt mellem ml Farven noteres Koncentrationen af sædceller bestemmes Optælling i Makler kammer Brug af fotometri

100 Sæd undersøgelse Motiliteten = Bevægelse bestemmes Massebevægelsen Enkeltbevægelse Sædportionen fortyndes 1:1 Abnorme sædceller Farvning Mikroskopi

101 Abnorme sædceller

102 Abnorme sædceller

103 Hingste, hvornår er en sædundersøgelse vigtig? Fertilitets vurdering Køb/salg Før bedækningssæson Fastsættelse af hoppe antal Hvis lav fertilitet forventes Hvis det ønskes at øge antallet af hopper Ved abnormal sexuel opførsel Løbende evaluering af sædkvalitet Mistanke om patogen Før udsendelse af køle og frostsæd

104 Behandling af sæd Temperatur er meget vigtigt Sæd er levedygtigt mellem 37 og 25 grader i ca 1 time Temperatur skift under 20 grader skal være nøje kontrolleret Alle ting som sæden kommer i kontakt med skal have samme temp. Som sæden Sæden er mere holdbar med fortynder i Fortyndningen skal helst være 1:4

105 Sædfortynder Gør sæden mere holdbar Giver sædcellerne næring Giver den rette mængde sæd Indeholder antibiotika

106 Behandling af sæd Forskellen mellem fersk/køle/frost sæd Fersk sæd Ufortyndet Fortyndet 1:1 Kølesæd Fortynding minimum 1:4 Opbevaring ved 5 grader i ca 48 timer Frostsæd Centrifugering Fortynding

107 Forskel i insemineringsdosis Ved naturlig bedækning får hoppen en hel sædportion Til en fersk sæds dosis kræves 500 millioner PMS Til en køle sæds dosis kræves 1 milliard PMS Til en frost sæds dosis kræves 300 millioner PMS

108 Artificiel Inseminering AI Fordele Færre bedækninger med de gode hingste Aflastes Ulemper Holder længere Undgår bedækningstræthed Bedre brunstkontrol kræves for at undgå infektioner Umiddelbart fordyrende Ingen risiko for at få hingsten inficeret Sæd af passende kvalitet er nødvendigt Flere afkom efter de gode hingste Kontrol af sæd

109 Inseminering med frisk sæd Sæden anvendes til inseminering umiddelbart efter tapning. Kaldes også sædfordeling Fordele Mindre risiko for hingst og hoppe Flere hopper kan betjenes fra en sædportion Hingsten spares Smitte overførsel minimeres Inseminerings dosis kan være fordelagtig for problemhopper Der kan sideløbende fremstilles køle og frostsæd

110 Inseminering med køle sæd Fordele ved kølesæd Optimal mulighed for valg af hingst i ind og udland Hoppen skal ikke flyttes til hingstestation( transportskader, føl i vante miljø) Kontrol med sæddosis og kontrol på hopper Normal drægtighrds resultat Ulemper ved kølesæd Øgede omkostninger til sædforsendelse Øgede omkostninger til follikel kontrol og inseminering Fremstilling Tapning, sædevaluering, fortynding Evt centrifugering, insemineringsdosis Nedkøling, forsendelse. Dvale i 2-3 dage Tilfredsstillende sæd: mindst 50 % PMS. Det meste sæd overlever 4-5 dage og minimum i 2 dage

111 Inseminering med frostsæd Frysning er en metode til at langtidsopbevare levende sædceller Frysning ved 196 minus grader i 100 år Fordele ved frostsæd Hingsten kan tappes uden for sæson Mulighed for flere hopper til en populær hingst Sæden kan transporteres over store afstande Sæden kan opbevares på stedet indtil hoppen er klar til inseminering Hingsten kan stadig få føl ved skader eller død Ulemper Kostbar at fremstille Bekosteligt for hoppeejeren Optøet sæd holder sig kun befrugtningsdygtigt i hoppen i 6-8 timer Nogle sædceller overlever ikke frysning

112 Inseminering med frostsæd Vigtigt for et godt resultat Udvalg af hingst velegnet til frysning Udvalg af frugtbar hoppe Tilstrækkelig mange motile sædceller per insemineringsdosis Inseminering så tæt på ægløsning som muligt Eneste mål for sædens kvalitet er tidligere drægtigheds procent

113 Frysning Frysning/ optøning af hingstesæd Sædcellerne skal beskyttes under nedfrysning Koncentrering Fortynder Påfyldes små plasticrør Flydende kvælstof Optøning Nøje kontrolleret temperatur kurve Forskellig for strå type 37/50 grader i sekunder

114 Inseminering Optimalt tidspunkt for hoppen 12 til 24 timer før ægløsning Hoppens hale rulles op Hoppens ydre kønsorganer rengøres Utensilier Steril uteruskateter Steril explorationscreme Engangshandsker Sæd deponeres i livmoderen

115 Faktorer, der har betydning for forståelse af den rutinemæssige gynækologiske kontrol Jo nærmere ægløsning bedækningen sker jo større chance for drægtighed Jo færre bedækninger per brunst jo bedre drægtighedsresultat Brunsten er af forskellig længde og intensitet, evt. skjult Ægget lever ca 12 timer i æggelederen Sæden er befrugtningsdygtig i ca 48 timer i livmoderen

116 Drægtighedsprocenter Fersk og køle sæd ca 60 % Frost sæd ca 35 %

117 Følbrunsten bakterier og væske Følbrunsten nedsat frugtbarhed og øget tidlig fosterdød 33% drægtige hvis væske i uterus Scanning på 3 dag og 9 dag Uterus ok, ovulation 11<<; bedækning Hopper med CL; shortcycle pgf Hopper med væske; behandling og pgf Alternativ; progesteron beh. fra foling

118 Tidlig fosterdød Early embryonic death EED Frugtbarhed er ens hos unge og ældre hopper EED fra fertilization til dag 14 er 9 % for unge EED fra fertilization til dag 14 er 70 % for ældre EED fra dag 15 til dag 50 er 18 % Embryotab dag skyldes uterus miljø Ødelæggelse af C lsom følge af livmoderbetændelse er hyppigste årsag til EED Hos ældre hopper også forandringer i livmoder slimhinden Væske i uterus samt cyster også en væsentlig faktor Andre grunde; stres, ernæring, følbrunst, hingst

119 Befrugtningen

120 Drægtighed dag 1 til dag 8

121 Tvillinger Tvillinger er en katastrofe og bør ikke forekomme i denne scannings tid!!!! Skyldes altid dobbelt ovulation hos hest Undersøg altid for 2 corpus luteum Identiske tvillinger forekommer ikke pga kapslen fra dag 6 Hver ovulation har samme chance for at blive til et dag 11 foster Der er set op til 5 dages alders forskel efter asynkrone ovulationer Vesiklerne vokser med 3-4 mm/24 timer, mindre kan skyldes Ovulation lang tid efter bedækning Defekt embryo Uterus miljø er ikke optimalt for overlevelse

122 Tvillinger 12 dage 14 dage 14 dage + 16 dage

123 Prefixation Sandsynligheden for at hoppen mister begge fosterblærer dag er minimal og = risiko for EED Tvillinger Ingen intervention Sandsynligheden for at få 2 levende fødte føl er < 15 % Postfixation Dag Vanskeligt tidspunkt at dx. Dag bør flere fostre og membraner give mistanke De fleste reduktioner sker mellem dag Ved unilat fix og størrelses forskel er sandsynligheden for reduktion størst Sandsynligheden for at få hoppen i fol det efterfølgende år og få et levende født føl er 23 %

124 Tvillinger Klemning

125 Pre fixation Manuel knusning Postfixation Dag Dag Evt beh. NSAID, regum GVEH 3032/245 tab = EED Bilat; manuel knusning Unilat; 85% chance naturlig reduktion Bilat; knusning Unilat; intet foretages for skrøbelige Tvillinger intervention Dag Dag Forsøger at slå på den ene blære for at lave snowflake effekt = afgivelse af celler fra membranerne Endometriecup dannelse. Svært at få hoppen tilbage i brunst hvis begge mistes Slår på blæren, 48 timer efter ses stop Dag Dag % succes skal evt forsøge flere dage Samme procedure men svært Transabdominal U/S. mindste foster intra injektion af penicillin el KCl. Succes rate 60 %

126 Embryo transplantation Embryonet Søgning aldersbestemmelse Graduering Afvask Transport

127 Skylning Embryo skylning

128 Embryo transplantation Embryonet Søgning aldersbestemmelse Graduering Afvask Transport

129 Recipient/forsøgs gruppen Ca 140 hopper gennem sæsonen Gruppering Potentielle recipienter Drægtige hopper Forsøgs grupper

130 Embryo transplantation Rugehopper

131 Embryo transplantation Rugehoppen Den ideelle rugehoppe Alder Cyklus status livmoder livmoderhalsen

132 Corpus Luteum=Det gule legeme Dag 5-14 producerer CL progesteron som holder hoppen i diøstrus eller drægtighed (luteal vedligeholdelse) Fra dag 14 til begyndelsen af østrus sker en tilbagedannelse af CL som følge af prostaglandin frigivelse hvis der ikke kommer besked fra uterus om at der er en embryonal vesikel tilstede

133 Motilitet af fosterblæren Fostrets signal til hoppen

134 Cervix = Livmoderhalsen Diøstrus Tidlig østrus Østrus -cervix er ca 7 cm lang og 4 cm i diameter -Epithelet producerer meget slim i østrus -I diøstrus og under drægtighed er slimen meget sej og virker som et sejl

135 Embryo transplantation Overførsel af embryo Kirurgisk vaginalt Management af recipient Succesrate 72 hopper 153 skylninger 75 embryoner 72 % drægtige recipienter

136 Donor hopper Embryo transplantation

137 Donorhopper

138 Følgende chancer for at finde et embryo ved en skylning kan i teorien påregnes, forudsat at der er optimal ifolingschance med hensyn til sædkvalitet og insemineringsrutiner: Unge hopper uden problemer % Hopper med ifolings problemer % Ældre hopper med kroniske livmoderproblemer under 20 %

139 Succesrate Overflyttede egnede embryos har en overlevelses chance på % til 30 dage, herefter som ved en normal drægtighed.

140 Muligheder for inseminering Hoppen står på Højgård Hestehospital under hele forløbet Hoppen kommer på Højgård Hestehospital i starten af sin brunst, færdig insemineres og går hjem hvorefter den kommer ambulant til embryoskylning 7 dage senere. Hoppen insemineres hjemme hos ejer af egen dyrlæge som fastlægger ægløsnings tidspunktet. Herefter kommer hoppen ambulant på Højgård Hestehospital 7 dage senere til embryo skylning.

141 Pension Boks 85 Priser og vilkår Priserne er eksklusiv hingsteomkostninger, der iblandt udgift til forsendelse af sæd, samt behandling af unormale forhold, svaberprøver og forebyggende behandlinger. Follikelkontrol, inseminering, nødvendige hormonbehandlinger per brunst; Kølesæd 1300 Frostsæd 1800 Embryo skylning ( incl. Materialer) 1200 Overflytning af embryo ( incl. materialer) 800 Forsendelse af embryo 800

142 Muligheder for rugehopper Egne rugehopper Opstaldet hjemme Pakkeløsning per brunst incl skylning og synkronisering Pris 5000 per brunst

143 Muligheder for rugehopper Egne hopper på Højgård Private rugehopper som er opstaldet på Højgård Hestehospital Pension 100 kr Pakkeløsning med donor hoppe 5000,- per brunst

144 Rugehopper fra Højgård Ved 50 dages drægtighed kr Hoppen leveres tilbage efter fravænning Køb af hoppe evt. muligt efter individuel aftale

145 Donor og Rugehopper Drive inn Embryo skylning ( incl. materialer) 2500,- Overflytning af embryo ( incl. materialer) 800,- Omkostninger ved egen dyrlæge

146 Egne rugehopper opstaldet andet sted Guldmedaljehoppen Tørveslettens Stamina sejrede i den indledende klasse for de 4- års heste

147 Rugehopper i Belgien DRF Championat 4-års Finale Dressurprogram DRF 4-års heste Blue Hors Dressage TAILORMADE TEMPTATION - DV Stallion\dBay\2005\Tuschinski\ Michael GRONNE CHRISTENSEN (DEN) 10, SIEGER HIT - OS Stallion\Bay\2005\Sandro Hit\ Andreas HELGSTRAND (DEN) 7, TAILORMADE LANCELOT - DV Stallion\dBay\2005\Lordanos\ Silje BAKKEN (DEN) 5, TAILORMADE RED REBEL - DV Stallion\dCh.\2005\Blue Hors Romanov\ Carina RESLOW KRüTH (DEN) 3, UNO DON DIABLO - HANN Stallion\Black\2005\Blue Hors Don Schufro\ Thomas LASSEN (DEN) 1, ATTERUPGAARDS ORTHILIA - OS Mare\Bay\2005\Gribaldi\ Katrine SANDHOLT MOLLER (DEN) 1,

148 Rugehopper i Belgien Straks efter skylning fragtes embryonet til Belgien/Østrig/tyskland hvor en flok rugemødre venter. Når rugehoppen er 50 dage drægtig hentes den hjem. Hoppen er lejet indtil fravænning af føllet hvorefter den returneres til Belgien/Østrig/tyskland Pris 3000 euro per hoppe + transport Gratis hvis det ikke lykkes

149 Muligheder for rugehopper Heide Ask opnåede i alt 2532 point i springning, inden hun i år 2000 indgik i avlen. Hun har fået 13 føl ved ægtransplantation i sin aktive periode i sporten og 4 føl selv, efter hun blev avlshoppe.

150 Follikel aspiration Hopper hvis æg aldrig når ned i æggelederen til befrugtning Brug af dødt sæd

151 Follikel aspiration

152 Reproduktions teknikker Freezing embryos Splitting embryos 1/6 succes Dag 6 Identiske tvillinger til research

153 Recipient/forsøgs gruppen Kloning Teori Forberedelse af hopper Follikel aspiration Oocyt manipulation Succes!!