Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Transkript

1 Bilag H - Søren Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014 Benjamin: Ja 0014 Søren: Ja, men det er jo. Der indgår arbejde jo ligeså meget med at jeg har tre børn og familie fylder jo også meget. Så det er jo sådan et helt forløb ik. Det er noget med at skulle op om morgenen og en masse praktiske ting og få afleveret nogle børn og afsted på arbejde og arbejde det er jo sådan en stor blok for sig, hvor jeg ligesom sidder ret uforstyrret og ikke tænker på familie osv. Og så hjem igen og måske hente eller få noget aftensmad osv. Og alle de praktisk ritualer der er der, så sådan min hverdag er rimelig skemalagt, på en eller anden måde. Men skal du ha mere sådan detaljeret, hvad jeg gør eller Benjamin: Det behøver jeg ikke, hvis du ikke synes at der er mere 0104 Søren: Altså. Nej men sådan en standard hverdagsdag er jo sådan og så er der et samspil mellem arbejde og familie og lidt fritid, men det er en sådan. Det er en samlet blok, eller hvad man kan sige. Det kan godt være at når jeg går på arbejde, så går jeg på arbejde og ikke er så, så kan jeg ligesom ikke gøre så meget ved familiesituationen, men det er nogle blokke der afløser hinanden hele tiden. Og det flyder selvfølgelig også lidt sammen en gang imellem, men eller er det sådan en streng af sekvenser og praktisk gøre mål Benjamin: Jamen kan du så fortælle mig om en ændring i din hverdag. En ændring du har oplevet i hverdagen der ligesom har fået indflydelse på resten af skemaet? 0157 Søren: Ja. Jamen altså selvfølgelig det der med at gå fra ikke at have børn, til at have børn. Det er noget af det der har fyldt meget i mit liv de sidste fire år. Det der med at man har tid til ligesom at fordybe sig. Fra at have sådan et forholdsvist frit liv og ret spontant, til at, pga. at man får børn, så skal man jo, altså så bliver ting meget skemalagte. Det er det nødt til at blive for at kunne fungere. Så man ligesom. Lige nu er jeg i den der klassiske børnefamilie mønster og rolle, hvor der er de der praktiske ting og man vil gerne nå også at have noget kvalitetstid og nogle, altså i weekenderne går det meget ud på at man får brugt maksimalt tid sammen med familien og sådan. Så, som sådan en enkeltstående ændring eller skift. Altså der er sket et stort skift i mit arbejdsliv. Ikke til det nødvendigvis mindre effektive eller mindre arbejdende, fordi der er også sket skift karrieremæssigt, altså jeg er jo stadigvæk ligesom i gang med. Altså jeg har syv års erfaring

2 ik, så det er klart på sådan en periode er der nogle skift i ens arbejdsopgaver og ansvarsområder der bliver mere sådan krævende, men der er også mere, altså man finder ligesom sit eget ståsted og hvor meget man vil investere i det ene og i det andet. Så er det klart at der kommer sådan familiedelen jo så lige pludselig meget ind over og tvinger en til at vælge det. Det er ikke alle der vælger det selvfølgelig, men det synes jeg nu nok jeg vil sige jeg gør. Så det er i hvert tilfælde et skift jeg sådan kan mærke ik. Sådan et livsstilsskift Benjamin: Du har jo måske i virkeligheden kommet med konkret eksempel, men et konkret eksempel hvor du sådan selv har været nødt til at genoverveje din hverdag eller din situation, sådan Søren: Ja. Jamen det er egentlig. Det er jo i forlængelse af det ik. Det er jo sådan noget, som at gå fra at få et barn, til at få tre børn. Så er det klart, at få tvillinger det er jo ligesom en ret konkret situation, der virkelig sætter tingene på spidsen ik. Og hvor man ligesom også må gøre op med sig selv, hvordan skal det fungere ik. Så det er jo i hvert tilfælde sådan en konkret ting der gør det ik. Der er selvfølgelig også andre ting, men det er nok den største ændring, som sådan en påvirkning af ens liv. Nu har mit arbejde været rimelig konstant de sidste fire år, altså i sådan, det jeg laver ik. Så jeg vil ikke sige der er noget i det, den sfærer der har tvunget nogen ændringer, men det er klart, hvis man lige pludselig blev forfremmet eller et eller andet og skulle gøre et eller andet, andet. Så ville det også være en påvirkning, jeg kunne forestille mig, havde en eller anden effekt. Det er ikke sikkert at det ville få en til hverken at arbejde mere eller mindre eller prioritere anderledes, men det er jo en udefrakommende ting. Men der er det [familien] suverænt den væsentligste ting der er sket Benjamin: Hvis nu. Hvad tror du der skulle til for at få dig til at prioritere anderledes eller hvad kunne få dig til at. Hvad kunne udfordre dine prioriteringer? Søren: Jamen selvfølgelig er tiden helt generelt jo bare sådan en faktor, som er så ekstremt knap at man hele tiden slås lidt om de der 24 timer, i døgnet. Jeg er i en situation hvor jeg egentlig godt vil prioritere det. Altså jeg synes det jeg laver er rimelig spændende, både arbejdsmæssigt, men også familie og fritidsmæssigt, så jeg er sådan set lidt fanget af det og have sådan friere foki. Og det trives jeg egentlig meget godt med, men det gør også bare at, det er sådan hele tiden lidt en balance og ligevægt. Så lad os sige jeg fik 25 timer i døgnet, pludselig, så ville de nok også blive fordelt sådan nogenlunde jævnt ud. Altså jeg ville nok. Ja en tredjedel til hver. Måske med en overvægt til familie. Men det kommer også an på hvad der kræves. For det er klart, omvendt hvis jeg pludselig fik et eller andet vanvittigt tilbud fra arbejdet om at blive direktør for det hele, jamen så ville jeg nok også prioritere det en smule, altså efter aftale med familien ok. Eller hvis der nu kom nogen og sagde jeg blev udnævnt til minister eller et eller andet. Så ville man. Så ville jeg også være typen der ville vokse med den opgave og så gå på kompromis med de ting. Det kunne også være hvis jeg pludselig blev rockstjerne i mit fritidsliv, at jeg ville prioritere anderledes. Det ville jo så nok være mere i forhold til arbejdet at jeg ville nedprioritere det. Men der har man jo sådan en eller anden form for prioriteret rækkefølge der er også nogen hændelser der er sådan mere sandsynlige sker, end andre. Omvendt hvis en af mine børn blev syge f.eks. eller der skete et eller andet, så ville jeg også rykke tættere på familien og bruge den tid der krævedes der, som sådan, trods alt er det det vigtigste ik

3 Benjamin: Hvad ville drømmescenariet være, i den forbindelse, altså i det her sådan meget skemalagte liv? Søren: Ja. Det er et godt, rigtig, rigtig godt spørgsmål. Altså det er jo lidt sådan, hvis jeg nu vandt 10 mio. i lotto, f.eks. men også deroppe omkring. Så tror jeg ikke jeg ville holde op med at arbejde, men jeg ville nok arbejde på en helt anden måde, selvfølgelig. Men jeg arbejder jo også til dels og primært på grund af behovet for en indtægt, men samtidig er det jo også og blevet mere og mere en hobby eller passion. Altså Det er i hvert tilfælde så tilpas spændende, at jeg godt kan lide ad være der. Så jeg tror ikke jeg ville. Jeg ville ikke nødvendigvis ændre noget sådan fuldstendig. Jeg ville nok arbejde en lille smule mindre, fordi. Altså det ville trods alt være rart. Altså, men det ville jo så også være fordi, at så ville indtægtsdelen af det falde helt bort, eller næsten helt bort. Så på den måde, så ville jeg nok, trods alt hellere. Hvis jeg kunne vælge og leve af, så kunne det godt være jeg hellere ville leve af at spille musik, eller lave et eller andet, andet. Jeg ville ikke trives med, ikke at arbejde f.eks. det ville være en dårlig ting synes jeg. Altså fordi, så kan det godt være man ikke ville kalde det arbejde, men så ville jeg dyrke nogle andre, så ville jeg fiske eller lave et eller andet, bygge et skur eller noget andet, som var noget praktisk arbejde også ik. Eller hjernegymnastik eller kald det hvad du vil Benjamin: Hvis du skulle præsentere dig selv over for en fremmed? Søren: Så ville jeg præsentere mig selv sådan i en eller anden prioritere rækkefølge i virkeligheden ik. Jeg ville fortælle mit navn, min alder og måske hvor jeg boede og hvor mange børn jeg havde og en kone osv. Præsentere. Det er sådan typisk sådan man gør synes jeg. Og så ville man måske sige jamen hvad laver du, jeg arbejder i en bank og laver det og det. Det gider folk som regel ikke at snakke særlig længe om vel. Og så, afhængig af hvem det er selvfølgelig, men det er jo så det og så hvis man kommer dybere lag ned i det, så ville det være fritidsbeskæftigelser eller politisk overbevisning eller et eller andet, andet sådan lidt mere holdningsbaseret. Men det ville være sådan en forgrening, hvis man skulle sige hvem man var, som person. Det ville nok være indsnittet til det. Jo og så kunne der være alt muligt, nu tænker jeg sådan en 50 års fødselsdag eller sådan noget ik. Hvis jeg snakker med en på arbejdet f.eks. så ville man nok mere sidde og snakke om hvilken funktion man sad med. Så det kommer meget an på hvor det er Benjamin: Hvor meget fylder arbejdet i din hverdag, sådan hvis du skulle sætte nogle procenter på? Søren: Jeg tror jeg er helt klasisk 1/3, 1/3 og 1/3. Sådan ca. Det passer meget godt. 11:38 Benjamin: Jamen er der noget du er kommet til at tænke på, mens vi har siddet og snakket, som du har tænk, det kunne man måske også godt, det var måske væsentligt at tage med i den her betragtning, som jeg ikke har fået spurgt ind til? 11.54

4 Søren: I forhold til arbejdsliv og med familieliv osv. Hmm, der er jo altid ting der kan gøre ens hverdag nemmere. Nu tænker jeg bare højt ik, altså og ret konkret på vores egen situation. Jamen det er jo sådan noget som hvis man kan, har noget hjælp f.eks. hvis man havde en der kom og gjorde rent eller. Men det er det der med hvis man kunne vinde en ekstra time om dagen f.eks. på en eller anden måde. Så er det altid noget der. Altså det ville bare være kærkomment ik. Det kunne man altid bruge. Og hvis man i perioder, buen er spændt hårdt, sådan at de der 24 timer virkelig er begrænse, så ville det være en rigtig god ting, men ellers så har jeg ikke sådan nogen sådan konkrete bud. Jeg kunne sagtens bruge flere timer i døgnet ik og jeg kunne sagtens se mig selv i en situation, hvor jeg både arbejde mere og arbejde mindre, men så skulle der også. Så jeg kunne sagtens forestille mig, i hvert tilfælde i nogle nuancegrader, anderledes setup og prioritering, men det kommer meget an på hvad der, i gåseøjne, kræves af en ik Benjamin: Hvis du sådan rimelig seriøst skulle snakke om at arbejde enten mere eller mindre, hvad skulle der så til, for at du ligesom kunne sige nå men så arbejder jeg mere og hvad skulle der eventuelt til hvis du skulle sig, så kan jeg arbejde mindre? Søren: Hvis jeg skulle arbejde mere, så skulle det være et ønske fra arbejdsgivers side, altså så ville jeg ikke, det var ikke nødvendigvis noget jeg ville gøre selv. Så der skulle enten noget i lønningsposen, sådan helt konkret, eller også skulle der noget ansvar til og det er jo sådan ud fra en betragtning af, jo mere ansvar man har, jo mere kan man også være nødt til at arbejde og selvom jeg har et arbejde hvor jeg har en del ansvar, så kan jeg alligevel også, jeg har en specifik funktion, så der kan jeg også godt klare rigtig meget i almindelig kontortid og, ikke at det ikke er fuldstændig delt op, jeg bruger også masser af tid uden for, hvis jeg ikke arbejder, på at tænke på arbejde. Og det er jo reelt også arbejde, men det er jo mere rent praktisk at ting, de er inde i hovedet på en. Men det gør det også mere effektivt, fordi så kan det godt være jeg egentlig reelt er lidt færre timer på kontoret, en 37 timer om ugen, men at jeg så bruger nogle timer rundt om til at, altså hvis man slås med et eller andet problem, eller et eller andet der skal løses, så er cykelturen som regel den bedste vej til at løse det. Eller forberede sig på et møde eller et eller andet, andet. Og hvad var det helt spørgsmålet var Benjamin: Hvis du så skulle peget på nogle faktorer i dit liv eller dine omgivelser, som betød at du kunne arbejde mindre hvad skulle det så være? Søren: Jamen hvis jeg kunne bevare samme indtægtsgrundlag, så ville jeg ikke have noget imod at arbejde mindre, altså og jeg tror også sagtens jeg ville kunne arbejde mindre. Altså forstå mig ret, antal timer mæssigt, men jeg ville også skulle være mere effektiv, altså hvis jeg skulle lave det samme. Jeg tror godt jeg kunne spare en eller anden, ikke nærmere betegnet, procentdel, men, lad os bare sige 10 % eller måske endda 20 %, altså en dag om ugen. Det tror jeg godt jeg kunne arbejde mindre, reelt. Men det er også et spørgsmål om at jeg har et arbejde, hvor der også er noget [ tivitet], altså der er nogle tidspunkter hvor du har pres på, så kan det godt være man også skal arbejde meget mere, men der er også masser af tidspunkter hvor der ikke er helt lige så meget. Men omvendt, hvis jeg ikke sad derinde, så ville man, der er måske også nogle ting der ikke ville opstå. Altså det er jo også det, tit så sidder man jo. Man kan godt sidde en dag og tænke at man ikke laver noget og nogen dag der bliver det, altså der er det også bare ufrugtbart, ligesom hvis man skal skrive en opgave på universitetet, man kan sagtens have nogle dage hvor man sidder

5 og stirrer blankt ud i luften eller laver en masse overspringshandlinger, men det at man har siddet og gjort det, det kan nogen gange godt ha født et eller andet, i en. Så det er også. Men jeg tror godt jeg kunne arbejde mindre, hvis jeg havde samme levestandard. Det er vel det det handler om, men jeg kunne også sagtens arbejde mere. Altså det ville slet ikke genere mig at arbejde 60 timer om ugen, hvis det så eller kunne fungere. Fordi det er jo ligesom, hvis man laver noget der er sjovt, så har man lyst til at lave det hele tiden, eller man bliver grebet i en periode og så er det lige det vigtigste, når man sidder i det. Så det kunne jeg også sagtens, lige så godt og det behøvede ikke at være marginalt mere i løn, det er lige så meget, hvis det er det der krævedes af det. Så der kan man sige at der også er noget passion bag Benjamin: Hvad tror du det vil betyde for din præsentation af dig selv at du arbejdede 60 timer, eller 25 timer? Hmm, Altså sådan i den der helt, hvis jeg er til 50 års fødselsdagen, tror jeg ikke det vil betyde noget, men det kan godt være at hvis man i en årrække havde arbejdet væsentlig mere, at det ville ændre perspektivet. Det kunne godt være og det kunne også godt være, at hvis man havde arbejde væsentligt mindre, at det ville fylde mindre. Det der jo er risikoen, hvis man nu arbejde, ja hvis man kunne sige begge veje, hvis man arbejde mere, så er risikoen for at det andet ryger i baggrunden og omvendt, hvis du arbejder mindre så er der også en risiko for at, jamen netop det der med at det kan godt være du kan nå mange af de samme ting, men den der sådan overhead-tid, eller spildtid, i gåseøjne, man så har, at det på en eller anden måde, man ville bruge mindre. Jeg tror meget på det der med, at der hvor man skaber noget sådan kreativt og laver noget rigtig værdi og ikke bare løser en eller anden sådan rugbrødsopgave, som man først får at vide du skal gøre sådan og så skal du gøre sådan, der hvor man virkelig giver noget nyt til det man laver og skaber rigtig meget værdi det er når man går og tænker over tingene. Når man f.eks. har fri, altså hvis man så går der hjemme og hygger sig og hugger brænde, altså så arbejder med det, men hvis man ikke bliver holdt til ilden og hvis man ikke. Altså man kan godt komme til at arbejde så lidt med noget at det så ikke, at så er det ikke det man går og tænker på vel. Så man skal også hele tiden have sådan en, ikke en pisk, men en awareness, eller hvad man kan sige. Man skal hele tiden være opmærksom på de man laver, tror jeg, før man. Altså ellers glider det ud. Så er det noget andet der tager over, fordi der er jo, der er mange ting at slås med ens opmærksomhed, så går man måske mere og bruger tiden på at tænke på hvordan vi skal indrette vores nye badeværelse, eller et eller andet, andet. Fordi badeværelset får en eller anden super fed løsning, eller meget gennemtænkt, fremfor en opgave på arbejdet. Så det kan jeg også godt forestille mig, men i forhold til hvem jeg ville præsentere mig som. Det kan godt være over tid at det ville skride, men på kort tid så tror jeg ikke det ville ændre min prioritering, som hedder familie arbejde fritid. Det ville være, men det kan godt være, som sagt, hvis jeg var økonomisk uafhængig, at det ville kunne vippe lidt rundt sådan ar arbejdet ville glide lidt i baggrunden. Men jeg er egentlig ikke sikker på det Benjamin: Jamen jeg tror faktisk ikke jeg har flere spørgsmål lige nu.