Det kræver vilje at starte forfra. Depression og konkurs sendte Jesper Rasmussen ned med flaget: s.6. s.5 DM i Skills byder på faglig dyst i Odense

Transkript

1 s.6 Depression og konkurs sendte Jesper Rasmussen ned med flaget: Det kræver vilje at starte forfra s.5 DM i Skills byder på faglig dyst i Odense s.14 Manglende faglighed efter folkeskolen koster dyrt s.18 Fang det i tide og undgå at gå ned med flaget

2 s.2 fvu dansk og matematik for alle En ny chance for at få det lært Omkring voksne danskere har så svært ved at læse, skrive og regne, at det volder dem problemer at hjælpe deres børn med lektierne, lave dobbelt portion af en kageopskrift eller at læse brugsanvisningen til det nye tv. Forberedende Voksenundervisning (FVU) er skabt for at komme problemerne til livs og give succesoplevelser til dem, der aldrig rigtig har nydt skolebænken. Af Katrine Findsen, De er dybt optagede af matematikken i dag, og der bliver knoklet med ligninger og grafer på de ternede blokke. Men der er nu stadig tid og plads til masser af grin og venskabelige drillerier blandt de ti tidligere Lindø-ansatte. De er i gang med et femugers FVU-forløb i dansk og matematik på Syddansk Erhvervsskole, der skal gøre dem klar til det liv, der venter nu. For livet har nemlig taget en brat drejning efter lukningen af Lindøvæftet i Munkebo, hvor flere af dem har været ansat i en stor del af deres liv. De skal måske i gang med en ny uddannelse, eller have nogle kurser, der omskoler dem til en ny karriere i en anden branche. Uanset hvad, så ved de, at det kræver faglige færdigheder at skulle tilbage på skolebænken, og det får de her i de lyse lokaler på Petersmindevej. Vi er blevet kastet ud i det, og nu venter et helt nyt liv, fortæller 58-årige Alan Jones, der arbejdede 14 år som skibsbygger på Lindø. Det er sjovt at lære nyt, og det giver en god ballast. Jeg har arbejdet inden for tung industri i mange år, så nu er det rart at skulle bruge hovedet igen, fortsætter Alan Jones, der især har brug for at få pudset den danske grammatik af på grund af sin walisiske baggrund. Svært at få det ned på papir Selvom de ti alle har arbejdet på Lindø, kendte de ikke hinanden i forvejen, da Lindø som bekendt var en stor arbejdsplads med flere tusind ansatte. Man kan jo heller ikke genkende folk, når de ikke har hjelm på, griner Lars Kaa Olsen, der har arbejdet som klejnsmed på Lindø i 34 år. Han er glad for FVUforløbet, og den 57-årige klejnsmed er da heller ikke i tvivl om, at det for hans vedkommende især er det skriftlige, der skal trænes. Jeg har ikke rigtig skrevet i mange år. Jeg kan snakke fanden et øre af, men det kniber med at få det ned på et stykke papir, siger han. Lars Kaa Olsen giver gerne sin anbefaling til andre med behov for at få fagligheden set efter i sømmene. Jeg vil gerne anbefale andre at tage sådan et kursus. Der er plads til alle, uanset niveau, og vi har fået fundet noget frem, vi har lært for 35 år siden, siger han og fortsætter: Det er meget nemmere at lære det nu end tilbage i skolen, for man er her frivilligt. Og man er træt på en helt anden måde det er ikke den fysiske træthed, man har været vant til. Jeg har ikke rigtig skrevet i mange år. Jeg kan snakke fanden et øre af, men det kniber med at få det ned på et stykke papir. Styr på fremtiden Undervisningen på FVU-forløbet er tilrettelagt så virkelighedsnært som muligt, så deltagerne på den måde også får nogle helt konkrete værkstøjer med sig derfra. De lærer for eksempel at skrive jobansøgninger og at sige noget i en større forsamling og argumentere for deres synspunkter. Selvom man måske er mindre god til noget, er det aldrig ubehageligt at spørge eller bede om hjælp, siger de tre samstemmende. Det er et meget trygt forum, understreger Lars Kaa Olsen, der, som de andre, nyder at have lært nogle nye mennesker at kende. Deltagerne får undervejs hvis de ønsker det noget vejledning til hvilken vej de kunne gå, når der skal vælges ny uddannelse eller søges nyt job. Nogle har endnu ikke besluttet sig, mens andre har en klar forestilling om, hvad der skal ske i fremtiden. Fra klejnsmed til lærer 37-årige Bo Jørgensen er også uddannet klejnsmed oprindeligt, men har siden taget en HF. Den vil han gerne bruge til at starte på lærerseminariet, når nu karrieren i skibsbyggeriet er slut. Men det er nogle år siden, eksamensbeviset kom i hus, så han bruger kurset til at få repeteret den viden, han har og til at få støvet især grammatikken af. Jeg har dårlige knæ og dårlige fingre, så jeg er nødt til at prøve noget andet. Jeg er blevet meget bedre til dansk og matematik, og det er rart at få målt sig selv og få fundet ud af, hvor ens niveau er, fortæller han. Han er enig med Lars Kaa Olsen i, at det er blevet meget nemmere at lære nu. Man er det ældre, og man er mere minded for at lære noget nyt. Og så er de gode til at give nogle små pauser, når vi har brug for det og ikke kan sidde stille længere, siger han med et smil.

3 s.3 fvu fakta FVU, Forberedende Voksenundervisning, er et tilbud til voksne over 18 år, der har svært ved at læse, skrive og regne. Syddansk Erhvervsskole udbyder kurser i dansk og matematik og inden for den nærmeste fremtid også i it og engelsk. Du kan tage begge fag sammen og tage dem enkeltvis. Undervisningen foregår på små hold, hvor der tages hensyn til den enkeltes niveau. Alle FVU-forløb starter med en screening, en lille test, hvor man finder ud af, hvor ens niveau er. På den måde kan læreren tilrettelægge undervisningen efter de enkelte deltageres behov. Du kan tage FVU-forløbet på fuld tid i fem uger, og fremover kan du desuden tage fagene som fyraftensundervisning efter almindelig arbejdstid. Undervisningen foregår lige nu kun i Odense, men fremover bliver FVU også udbudt i Vejle. Det er gratis at deltage. Foto: Kasper Kamuk, Stamp Reklamefoto

4 s.4 LEDER Magasinet KOM FORAN Redaktionen afsluttet: 12. januar 2011 Oplagstal: Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Munke Mose Allé Odense C Telefon Fax sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Når man får 4 år ud af 9 års arbejde Journalist Katrine Findsen (redaktør) kaf@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design og koncept: Kontrabande Opsætning Mediegrafiker Aksel Wichmann Larsen awl@sde.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Forside: Kasper Kamuk, Stamp Reklamefoto Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og en hver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. Niels Henning Olsen Direktør Man kan næsten blive dårlig, når man tænker på, at fremtidens arbejdskraft afslutter ni års skolegang med kun at have forstået indholdet af de første fire år. Det burde ikke kunne ske, og det er tæt på at være en skandale. Men det er desværre, hvad man har konstateret blandt en del af eleverne på et af de store handelsgymnasier, TietgenSkolen i Odense. Forlader man folkeskolen med fjerdeklasses niveau i dansk og/eller matematik, rammer det hårdt i det øjeblik, den unge forsøger at starte på en hvilken som helst uddannelse. Der findes ingen uddannelse måske slet ingen beskæftigelse hvor man kan klare sig med fire års skolegang i dansk og matematik. TietgenSkolen har heldigvis taget et initiativ til at hjælpe de unge, der har store problemer med dansk og matematik. Det skal de have stor ros for. I fremtiden vil vi med al sandsynlighed få brug for al den veluddannede arbejdskraft, vi kan få. Her på Syddansk Erhvervsskole kan vi derfor kun tilslutte os bekymringen over, at der overhovedet findes unge, der efter ni års skolegang ikke forstår almindelig procentregning. På Syddansk Erhvervsskole vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at så mange som muligt kan gennemføre en uddannelse og dermed blive en aktiv del af det danske arbejdsmarked. Men selvom vi vil gøre rigtig meget for at rette op på elevernes manglende færdigheder i de tilfælde, det er nødvendigt, må vi som landets største tekniske erhvervsskole også minde om, at der trods alt er grænser for, hvilke opgaver vi skal kaste os over. Vi skal have vores fokus på erhvervsuddannelsernes faglige indhold og ikke udvikle os til at blive en forlænget folkeskole. På Syddansk Erhvervsskole vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at så mange som muligt kan gennemføre en uddannelse. Samtidig skal vi ikke glemme, at der trods alt også skal være plads til de mange dygtige unge mennesker, der både kan og vil. Derfor er jeg meget glad for, at Syddansk Erhvervsskole nu tilbyder en udvidet erhvervsuddannelse med fag på gymnasieniveau (EUX), der giver direkte adgang til en række videregående uddannelser. Og for, at Odense her sidst i januar er vært ved det første danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne, DM i Skills, hvor de dygtigste unge dyster i deres fag.

5 Har de det, der skal til? s.5 Skolens elever til DM i Skills Elever fra 34 uddannelser dyster med sav, saks og sprøjtepose, når der den januar holdes DM i Skills i Odense Congress Center. Syddansk Erhvervsskole stiller naturligvis med et stærkt hold på 17 deltagere. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Det er intet mindre end Danmarks dygtigste elever fra erhvervsuddannelserne, der deltager i DM i Skills sidst i januar. DM i Skills er det første samlede danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser i modsætning til tidligere, hvor der har været en lang række danmarksmesterskaber rundt omkring i de enkelte fag. Men denne gang samler man altså alle uddannelserne under festlige forhold i Odense Congress Center (OCC), og Syddansk Erhvervsskole har selvfølgelig et hold dygtige og spændte elever med fra otte forskellige uddannelser. Deltagerne fra Syddansk Erhvervsskole er for størstedelens vedkommende, ligesom de andre skolers deltagere, fundet ved de lokale skolemesterskaber, hvor eleverne har dystet mod kammeraterne om at komme med. De fleste uddannelser har desuden skullet gennem et regionsmesterskab, hvor eleverne dystede mod elever fra andre erhvervsskoler i området, før billetten til OCC var sikret. En del af vinderne vil gå videre til World Skills, erhvervsuddannelsernes verdensmesterskab, der afholdes i London til efteråret. Kom og støt skolens elever Hele centeret vil summe af aktivitet, konkurerencer og god stemning. Udover danmarksmesterskabet er folkeskoler i hele Region Syddanmark inviteret til at deltage i deres egen konkurrence, hvor de dyster i små opgaver med fagligt indhold på tid. En del af fagene viser desuden deres evner på en række stande og gør dermed DM i Skills til én stor og særdeles levende uddannelsesmesse. Forhåbentlig vil DM i Skills trække en masse mennesker. Arrangørerne håber på op mod besøgende i løbet af de tre dage, DM i Skills løber over. Det er gratis at komme ind, og alle er meget velkomne, så hermed en opfordring til alle om at være med til at heppe på vores elever og lad dem mærke, at vi er på hjemmebane i år! Her er Syddansk Erhvervsskoles stærke hold Maler Janni Høyer Sørensen Malermester Dorthe Nielsen Krengerup, Glamsbjerg Murer Nicolaj Kruse Olsen E.A. Byg, Give Møbelsnedker Max Malcho Olsen Gesten Bådadaptering ApS, Gesten Slagter Laura Josefine Nielsen Føtex, Nordre Fasanvej, København Slagter Anni Andreasen Bilka, Esbjerg Ernæringsassistent Cecilie Øbro Ceres Centret, Horsens Ernæringsassistent Tania Laursen Sygehus Lillebælt, Vejle Frisør (herre) Birgitte Schjødt Nielsen Salon De Luxe, Bogense Frisør (herre) Anne Petersen Trend of Hair, Odense Frisør (dame) Simon Rasmussen V-Design, Årslev Frisør (dame) Maria Skovbo Mortensen Afrodite Hair Design, Odense Kosmetiker Katja Birch Nielsen Kosmetiker Lisa Gervin Kosmetiker Gabriella Louise Dam Kosmetiker Michelle Petersen Mediegrafiker Jannick Asmus Pedersen Format Reklame, Odense PR Media A/S, Odense Mediegrafiker Mia Fremmelevholm Syddansk Erhvervsskole, Odense

6 s.6 Interview Jesper Rasmussen Endnu et offer for Tarzan-syndromet Det kræver vilje, mod, et fantastisk bagland og først og fremmest en brændende lyst til at drive virksomhed, fortæller Jesper Rasmussen. Efter en konkurs og en depression, som sendte ham helt ned under gulvbrædderne, er han i gang med at starte en ny virksomhed op helt fra bunden. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Han kunne alt, firmaet kørte på skinner, han havde flere lækre biler i indkørslen, en dejlig familie, og livet var i det hele taget rigtig godt for Jesper Rasmussen. På overfladen. For inden i var han ved at gå i stykker, og det opdagede han først alt for sent. Han blev ramt af det, han selv kalder Tarzan-syndromet når rigtige mænd kan klare det hele og mener, at det kun er kvinder og tøsedrenge, der går ned med en depression. Han har måttet revurdere den opfattelse siden. Men lad os starte helt ved begyndelsen. Året er Jesper Rasmussen starter Centrumskilte sammen med en kollega efter en del års ansættelse inden for marketing og skiltning. Det går slag i slag, og efter ti år har Jesper Rasmussen og hans kompagnon banket en solid forretning op. Men med forskellige syn på, hvilken vej firmaet skal udvikle sig i, skilles de to i Jesper Rasmussen køber medejeren ud og fortsætter i Centrumskilte, der udvikler sig til at være en stor forretning med omkring 30 medarbejdere og en omsætning på 30 millioner. Og så ramler det hele. Stirrede ud i luften Jesper Rasmussen er stadig ikke sikker på, hvornår det går op for ham, at han har et problem. Han er jo vant til at have travlt, og han arbejder bare en time længere og møder en time tidligere for at få det hele til at hænge sammen. Men i maj 2008 siger hans krop fra første gang. Jeg blev hasteindlagt med det, lægerne først troede var en blodprop. Det var stress, og jeg blev sendt hjem med beskeden om at slappe af, fortæller Jesper Rasmussen. Han slapper da også af i en weekend. Og så kører toget igen. Jeg vidste nok egentlig godt, at det ikke kunne blive ved med at gå, men jeg blev alligevel med at presse mig selv. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive mærkelig. Jeg kunne bare sidde og stirre ud i luften, og det eneste, jeg tænkte på, var at komme tilbage på arbejde, siger han eftertænksomt. Men trods mavefornemmelsen fortsætter Jesper Rasmussen altså med at leve, som om der er væsentlig mere end 24 timer i døgnet og som om han er udødelig. Det hele strammer til Sideløbende med, at Jesper Rasmussen får det værre og værre, går det pludselig heller ikke så godt for Centrumskilte. Telefonerne stopper simpelthen med at ringe, som han beskriver det. Jeg er autodidakt inden for mit fag, så måske manglede jeg nogle værktøjer, der kunne få mig og medarbejderne igennem. I stedet gjorde jeg det hele selv og pressede mig selv mere og mere for at få økonomien til at hænge sammen, konstaterer han her efterfølgende. Krisen rammer Centrumskilte som så mange andre virksomheder. Jesper Rasmussen synker dybere og dybere ned i sin depression, og i marts måned 2009 kan han ingenting han kan ikke engang stå op af sengen. Han forsøger at finde hjælp hist og pist, men kan slet ikke tænke klart, og Centrumskiltes økonomi bliver ikke bedre. Konkursen er en realitet Da det hele ser mest sort ud, melder nogle private venner sig som investorer, og Jesper Rasmussen takker ja til hjælpen. Investorerne køber Centrumskilte, og de nye ejere vælger at lade virksomheden gå konkurs for at få styr på økonomien. Jesper Rasmussen har ikke kræfter til at bremse det. Han ser til fra sidelinjen, fuldstændig passivt. Hvis jeg skulle ændre noget, ville jeg aldrig have accepteret en konkurs. Det er slet ikke min stil bare at give op. Men jeg var ikke i stand til at gøre det anderledes, fortæller han og fortsætter: At have en depression er som at være levende død. Du kan sagtens se, hvad der foregår omkring dig, men du kan ikke gøre noget som helst ved det. Jesper Rasmussens hustru får omsider tvunget ham til læge. Her får han noget medicin, der langsomt hjælper. En dag i august måned er det som om, at nogen fjerner en osteklokke om Jesper Rasmussens hoved. Sådan føler han det. Rigtige venner kan ej købes for penge Jesper Rasmussen starter på arbejde igen og får til opgave at få Centrumskilte tilbage på sporet. Men han oplever, at de nye ejere bliver mere og mere kritiske over for ham, efterhånden som han begynder at blive sig selv igen. Han kan godt mærke, at det ikke er godt for ham, og hen over julen går det helt i hårknude, og Jesper Rasmussen ender med at sige op i starten af Mine børn bad mig om at stoppe. De var bange for, at jeg skulle blive syg igen. Det gjorde stort indtryk, og jeg kendte faresignalerne og vidste, at jeg ville ende nede i et hul igen, hvis jeg ikke stoppede. Jesper Rasmussen har ingen ansættelseskontrakt. Han tror som altid på det bedste i andre mennesker det er jo hans private venner, han arbejder for. Det viser sig at være en stor fejl. Rygterne og beskyldningerne løber hurtigt, Jesper Rasmussen bliver bortvist, og pludselig er der flere af vennerne, der vender ham ryggen. Det gjorde virkelig ondt, at der kørte de rygter og især, at nogen troede på det. Man får mange venner, når det går godt og når det går galt igen, får man sorteret godt ud i omgangskredsen. Næste gang vi holder en fest, bliver det da lidt billigere, konstaterer han med et skævt smil. Der er ingen tvivl om, at det har været et utrolig hårdt forløb for Jesper Rasmussen

7 personligt. Men det, der piner ham mest, er, at det gjorde så ondt på hans familie. I nogle henseender savner jeg den gamle Jesper, der kunne alt. Til gengæld er jeg meget mere for min egen familie. Jeg levede i overhalingsbanen og glemte at se mig tilbage og se, hvad jeg gik glip af. Fokus på de åbne døre Jesper Rasmussen har tænkt sig selvom det har været den hårdeste periode i hans liv at bruge det hele konstruktivt ellers har det jo været spildt, som han siger. Han har startet Dividan Skilte & Marketing ApS, et firma, der tilbyder skiltning og anden markedsføring præcis som han gjorde det i Centrumskilte, selvom konceptet er rettet lidt til. Jeg er startet fra scratch med at bygge en virksomhed op. Det handler om at have fokus på de døre, der åbnes i stedet for dem, der lukkes og at tro på det, man laver og på, at man er god til det, man laver, siger han og fortsætter: Jeg har accepteret, at træerne ikke vokser ind i himlen. Vi skal ikke være så store og løbe så stærkt i Dividan, som vi gjorde i Centrumskilte. Jeg har lært at sætte tæring efter næring, og jo mindre tallene er, jo nemmere er det, siger han. Fang det i opløbet Jesper Rasmussen har lært, at det vigtigste er at have det godt. Helt basalt. Han opfordrer andre til at være meget mere opmærksomme på faresignalerne, og geare ned noget før. Jesper Rasmussen håber, at hans historie kan hjælpe andre, der er på vej direkte mod afgrunden, til at stoppe, før jorden forsvinder under dem. Mit bedste er råd er at fange det i opløbet. Hvis du kan mærke, at du begynder at blive åndsfraværende eller ikke kan komme ud af sengen, så søg hjælp. Det er et tabu for mange at tale om depression. Jeg har måttet revurdere mit syn på dem, der går ned, slår han bestemt fast. Jesper Rasmussen har også taget den læring med, at man ikke dør af at satse hele butikken heller ikke selvom man ender med at tabe hele butikken. Det værste, der kan ske, er, at du mister nogle penge. Alle overlevede jo. Man løber jo altid en risiko også, når man sætter sig op på cyklen. Det er kun historikerne, der kan leve af, hvad der skete i fortiden. Vi andre må lære af vores fejl og op på hesten igen, konstaterer han ligner det, han er. En mand, der igen har noget at smile af, selvom livet i en periode viste tænder. Læs mere om, hvordan du undgår stress på side Foto: Kasper Kamuk, Stamp Reklamefoto

8 Gode veje og hurtige tog gør det ikke alene. I et lille land som vores kan det ikke nytte noget, at vi vil lidt af det hele. Foto: LASSE HYLDAGER FOTOGRAFI

9 synspunkt Carl Holst s.9 Vejen til vækst AF CARL HOLST, Regionsrådsformand, Region Syddanmark timer spildte københavnerne hver eneste dag på at sidde fast i trafikken i 2004, fastslår Infrastrukturkommissionen. I dag skønnes det at koste samfundet op mod 8 mia. kr. om året alene i Hovedstadsområdet og hvis vi ikke gør noget ved tingene nu, vil tallene støt og rolig kravle endnu højere op. År efter år. Det er da spild af tid og penge. Og hvad værre er: Det koster os vækst og arbejdspladser, og det er naturligvis noget, man som studerende på Syddansk Erhvervsskole ikke kan undgå at være optaget af i disse krisetider. Danmark glider i disse år stille og roligt ned ad ranglisterne over verdens rigeste lande, og er nu blot nummer 11 i verden. Der er naturligvis mange årsager til den kedelige deroute, men en af de vigtige er manglende investeringer i vores infrastruktur. Netop derfor er jeg glad for, at én region, 22 kommuner og et hav af erhvervsvirksomheder og andre interessenter for første gang nu står samlet i ønsket om fem helt konkrete fremtidige investeringer i vores infrastruktur. I Region Syddanmark arbejder vi nu på en udvidelse af motorvejene på Fyn, i Trekantområdet samt en tilstrækkelig kapacitet over Lillebælt. Vækst skabes af mobilitet, og en velfungerende infrastruktur vil både binde Danmark bedre sammen og skabe forbindelse til Europa. Men vi skal ikke kun satse på nye og bedre veje. Lige så vigtigt er det at få hurtigere tog mellem de større byer herhjemme og Hamborg. Vi forestiller os, at DSB-Harry i fremtiden kan køre mellem Århus eller Esbjerg til Odense på en time og fra Odense videre til København på en time. Vejnettet skal sammen med hurtige, direkte tog fra Fyn og Jylland til Hamborg samt hyppige flyafgange til Paris, London og Frankfurt sikre, at Syddanmark bindes sammen med omverdenen og får del i den vækst, der er til gavn for hele Danmark. Gode veje og hurtige tog gør det ikke alene. I et lille land som vores kan det ikke nytte noget, at vi vil lidt af det hele. Tidligere på året lancerede jeg derfor ønsket om mere strategisk planlægning i form af de fire F er: Fokus, Forankring, Finansiering, Fastholdelse. Fokus handler om at koncentrere os om vores styrkepositioner i stedet for at bruge krudtet på at holde kunstigt liv i brancher uden fremtid. I Region Syddanmark har vi valgt at satse entydigt på at løse to store problemer nemlig opgaven med en stadigt stigende gruppe ældre, der har behov for hjælp samt den verdensomspændende indsats mod klimaforandringer. Derfor satser vi benhårdt på velfærdsteknologi og energieffektivisering, som tillige kan blive store eksporteventyr. Forankring er den anden pind. Det nytter ikke at have en masse virksomheder, der producerer uafhængigt af hinanden. Vi skal have dem til at arbejde sammen i klynger og samarbejde med det offentlige, som jo er den efterspørgende part i forhold til produkterne. Finansiering er livsnødvendig. Uden midler kan iværksætteri, forskning og produktudvikling ikke finde sted. Her støtter vi projekter gennem Syddansk Vækstforum og har desuden netop oprettet en ny lånefond til vækstvirksomheder i udkantsområdet, der har haft svært ved at låne penge i de etablere finansieringsinstitutter. Fastholdelse handler om modet til at holde fast, selv om resultaterne ikke viser sig umiddelbart. Det tager tid at opbygge styrkepositioner, og så duer det ikke at ændre kurs i tide og utide på grund af manglende tålmodighed. Jeg ved, at vi i Region Syddanmark tør holde fast hele vejen mod at skabe nye videnstunge arbejdspladser. Og vi tør også holde fast i vores ønsker om hurtige togforbindelser og mindre kø på vejnettet, så vi forhåbentlig får en fremtidssikret infrastruktur, der matcher vores fremtidssikrede arbejdspladser. For det er vejen til vækst. Nye kurser i Vejle I 2011 udvider Syddansk Erhvervsskole aktiviteterne inden for efteruddannelse i Vejle. Inden for ejendomsservice og rengøring kan man tage kurser i blandt andet installationer i ejendomme og vedligeholdelse af grønne områder. Grafiske kurser er et andet nyt område, der kommer på banen i Vejle. Her er det muligt at dygtiggøre sig i for eksempel billedbehandling, webdesign og layout. Kurserne koster kun 118 kr. om dagen, hvis man er i job, og er gratis for ledige. De aktuelle udbud kan som altid ses på skolens hjemmeside sde.dk/kurser. Kurven er knækket De nyeste tal fra Undervisningsministeriet over, hvor mange unge der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, viser nu for 2009-årgangen, at kurven er knækket og peger positivt i retning mod de ambitiøse 95 pct. Erhvervsskolerne håber, at det er udtryk for, at alle de bestræbelser, skolerne har iværksat på grundlag af handlingsplaner for fastholdelse, nu bærer frugt. Kilde: Danske Erhvervsskoler Foto: Kasper Kamuk, Stamp Reklamefoto Foto: Colourbox

10 s.10 bagere FØR OG NU 1950 erne/ erne/2010 Bager før, 1950 erne Kælderetagen i Munke Mose Allé i Odense, der i dag er skolens hovedadresse, husede bager- og konditorlærlingene. De leverede som i dag ofte lækkerier til resten af skolens lærlinge og ansatte. Foto: Odense Stadsarkiv bager nu Det er stadig det solide håndværk og den gode smag, der i centrum på uddannelsen til bager på Syddansk Erhvervsskole. Uddannelsen tages i dag på Boulevarden 36 i Vejle. Foto: Stamp Reklamefoto

11 biblioteker FØR OG NU 1950 erne/2010 s erne/2010 Bibliotek før, 1950 erne Man kan næste fornemme bibliotekaren tysse på de studerende, der sidder fordybet i bøgerne, mens hun selv holder orden på kartotekskortene. Foto: Odense Stadsarkiv bibliotek nu I dag er et bibliotek en moderne vidensbank, hvor bibliotekaren hjælper de studerende med at finde informationer om alt mellem himmel og jord både elektronisk og på tryk. Foto: Stamp Reklamefoto

12 s.12 tandklinikken almera Årets Læreplads 2010 Det var en glad og stolt medarbejderstab fra Tandklinikken Almera i Kerteminde, der modtog prisen som Årets Læreplads 2010 ved den årlige prisoverrækkelse. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Snak, grin og masser af rosende ord fyldte for en stund mere end lyden af bor og metal mod tænder i Tandklinikken Almera i Kerteminde. Der var lukket for patienter en eftermiddag, så klinikken kunne modtage prisen som Årets Læreplads Som at vinde i lotteriet Det er den 43-årige voksenelev Mette Kristensen, der i al hemmelighed indstillede sin læreplads til konkurrencen, og hun er ikke i tvivl om, at hun er ansat på en fantastisk arbejdsplads. Tandklinikken Almera er Årets Læreplads, i hvert fald for mig. Jeg har vundet i lotteriet ikke penge, men en dejlig arbejdsplads, skrev Mette Kristensen i sin indstilling til Årets Læreplads Jeg hører ofte på skoleophold om de dårlige oplevelser, andre har haft det kan jeg slet ikke genkende herfra. Derfor ville jeg gerne fortælle en god historie, sagde hun ved overrækkelsen og roste alle kollegaerne for at være så hjælp- somme og imødekommende. Der bliver sat pris på hver en funktion her på klinikken. Vi er alle lige, her er en god ånd, og alle hjælper hinanden. Vi hører fra mange patienter, at de fornemmer en god stemning her. Der er smil og grin, og vi kan godt sige noget pjat til hinanden. Patienterne synes faktisk, her er rart at komme, selvom det er en tandklinik, fortalte Mette Kristensen, der er færdig som tandklinikassistent til sommer. Når selv patienterne kan lide at komme her, må det være et rart sted at være. Og man fornemmer den gode stemning her med det samme. Jeg får faktisk næsten selv lyst til at hoppe i stolen, sagde Syddansk Erhvervsskoles bestyrelsesformand Torben Andersen med et grin i sin tale. En holdpræstation Der er ti ansatte i klinikken, alle kvinder, og det er deres fortjeneste, at klinikken modtager den fornemme pris, slog ejer Pierre Hintze fast i sin tale. Det er en holdpræstation, at vi har vundet den her pris. Det er alles ære og et stort skulderklap for det arbejde, vi gør med vores elever i dagligdagen, sagde han. Klinikken modtog, foruden æren, et billede af kunstneren Frank Hammershøj. Motivet var en høne, men det skulle egentlig hellere have været en hane, sagde Torben Andersen og refererede til ejer Pierre Hintzes status som eneste hane i hønsegården. Pierre Hintze var naturligvis glad for og stolt af sin elevs indstilling, og han understregede samtidig vigtigheden af, at man som virksomhed tager elever ind og som en selvfølge behandler dem ordentligt. Vi har en forpligtelse til at tage elever ind, selv i krisetider. Vi vil jo gerne have ansatte senere hen, og det får vi kun, hvis vi er med til at uddanne dem, pointerede Pierre Hintze, inden der blev gået om bord i den lækre og sunde buffet. Tillykke til Tandklinikken Almera. Foto: Katrine Findsen Den glade tandlæge Pierre Hintze (tv) med eleven Mette Kristensen og skolens direktør, Niels Henning Olsen (th.) og bestyrelsesformand Torben Andersen.

13 s.13 Nu kan I som virksomhed få en kontant bonus på kroner for en praktikplads. Bonusordningen udspringer af en lov vedtaget i Folketinget her i efteråret, der blandt andet indeholder: En bonus på op til kroner for indgåede uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne. Det er et løft på kroner i forhold til den nuværende ordning. Virksomheder vil for uddannelses - aftaler på erhvervsuddannelserne kunne få kroner i præmie for hver måned, eleven har gennemført af prøvetiden. Det samlede præmiebeløb er højst kroner per elevansættelse. Virksomheder vil for praktikaftaler (erhvervsgrunduddannelse) kunne få løntilskud på 30 kroner i timen i de første syv måneder af praktikaftalen. Foto: istockphoto.com kr. for en ny praktikplads Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer ordningerne. De kroner Foto: Katrine Findsen udbetales i fire lige store rater på kroner. De første tre rater udbetales med tre månederes intervaller efter prøvetidens udløb, det vil sige tre, seks og ni måneder efter prøvetidens udløb. Fjerde rate udbetales 21 måneder efter prøvetidens udløb. Bonussen gælder ikke for voksenelever, som allerede modtager tilskud fra Jobcenter efter 68 stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Den gode læreplads Som virksomhed er der en række gode råd og idéer til, hvordan I sikrer, at jeres elev får det optimale ud af sin læretid og samtidig får det bedste ud af jeres elev. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Sørg for en god start for den unge. Lav en forventningsafklaring mellem jer. Fortæl om rollefordeling og regler på værkstedet. Sørg for at fortælle, hvem og hvor lærlingen må/skal spørge om råd. Tilpas arbejdsopgaver til lærlingens niveau og indhold på skoleophold. Giv klare tilbagemeldinger, ros og konstruktiv kritik. Spørg regelmæssigt til lærlingens arbejde og udvikling, både på arbejdspladsen og på skolen. Din lærling kender ikke alle svar og procedurer endnu. Din lærling er en gevinst for dit firma. Vær interesseret i skoleophold og resultater. Præsenter firmaet og firmaets værdier.

14 s.14 lav faglighed giver udfordringer Unge kan ikke regne den ud TietgenSkolen endte for nylig i noget af en mediestorm, da det kom frem, at der var elever med dansk- og matematikfærdigheder på 4. klasses niveau. Problemet er desværre ikke ukendt andre steder, heller ikke på Syddansk Erhvervsskole. Af Lars Havelund, lhj@sde.dk Der gik et gys gennem salen, da bestyrelsesformanden for TietgenSkolen, Peter Zinck, fortalte om handelsskoleelevernes færdigheder i dansk og regning. På et debatmøde om folkeskolen løftede Peter Zinck sløret for en undersøgelse, skolen havde fået lavet blandt HG-eleverne på Tietgen Erhverv, skolens linje for elever, som har vanskeligt ved det boglige. Resultatet var, at cirka halvdelen kunne læse på klasses niveau, og 80 pct. klarede matematik på klasses niveau. Det er altså en undersøgelse blandt elever, der skal stå i butik eller sidde på kontor. Berlingske Tidende tog sagen op og lavede en videodokumentar til nettet om problemerne med de unge menneskers færdigheder i dansk og regning. 9 x 5? Det siger mig ikke noget I videodokumentaren stiller journalisten fra Berlingske et par elever nogle simple spørgsmål: Hvad er det du ikke kan med regning og matematik? Der er mange ting, for eksempel gange og procentregning Jeg kan ikke rigtig se mig ud af det, siger Kasper, 19 år. Hvad med 9 x 5? Nej, det kan jeg ikke, svarer Kasper uden at gøre forsøget. Bedre bliver det ikke da journalisten fra Berlingske spørger Cecilie på 18 år. 70 pct. af 1.000? Det ved jeg ikke, det kan jeg ikke finde ud af, svarer Cecilie. Jamen hvad så med 1/3 i procent? Det siger mig ikke noget. Jeg vil svare 25 pct. men det er forkert. Måske 22 eller 23, svarer Cecilie. Nok ikke et svar man ville forvente af en, der lige har afsluttet ni års skolegang. TietgenSkolen har nu taget konsekvensen af folkeskolens resultater og har oprettet den særlige linje for 100 af de elever, der har sværest ved de boglige færdigheder. Når eleverne starter her, laver de for eksempel fejl, når de skal skrive 5.000, der kun bliver til 500, fortæller lærer Cecilie Diederichsen til Berlingske. Professor i specialpædagogik Niels Egelund kalder situationen for katastrofal: Det er trods alt ikke værre end for 15 år siden. Men dengang gjorde det ikke noget, for da var der masser af manuelle job og ufaglærte stillinger. De job er væk, job kræver uddannelse, og uddannelse kræver, at man kan regne og læse, udtaler Niels Egelund til berlingske.dk. Han tilføjer desuden, at hvis den katastrofale udvikling fortsætter, vil vi ikke have råd til velfærd og folkepension i fremtiden. Erhvervsuddannelser kræver højt niveau På Syddansk Erhvervsskole møder uddannelses- og erhvervsvejleder Karin Steffensen også elever, der ikke har fået fuldt udbytte af ni års undervisning i folkeskolen. Her har man ikke ligesom TietgenSkolen lavet en systematisk undersøgelse af elevernes kundskaber i dansk og matematik. Men der er ikke tvivl om, at problemet også findes her. Karin Steffensen arbejder i Afdelingen for Transport & Logistik, der blandt andet uddanner elever inden for chauffør- og lagerområdet. Inden eleverne starter her, tilbydes de screening for eventuelle boglige vanskeligheder og ordblindhed. Det sker med henblik på at stille en såkaldt it-rygsæk med tilbud til ordblinde til rådighed. Hvis eleven ikke vil screenes og alligevel har problemer, så vil vedkommende få rigtig svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er næsten umuligt at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis ens færdigheder ligger på klasses niveau, siger Karin Steffensen. Mange erhvervsuddannelser har nemlig et meget højere teoretisk niveau end tidligere. Hvor man før hen kunne blive mekaniker eller bager, hvis man ikke var så god til det med bøgerne, så kræver det i dag et væsentligt niveau i dansk, matematik og engelsk at tage en erhvervsuddannelse. Det er derfor meget vigtigt at sætte ind så tidligt i uddannelsen som muligt over for de unge, som ikke fik det lært i folkeskolen. Karin Steffensen oplever som vejleder, at virksomheder kontakter hende for at høre specifikt til en elevs færdigheder. Det er ikke noget, vi som skole må oplyse om uden om eksamenspapirerne. Jeg kan derfor kun opfordre virksomhederne til selv at spørge ind til det, når de ansætter lærlinge, siger Karin Steffensen. Hvis man har en ansat, der har problemer med dansk og matematik, kan der være gode muligheder for at få gjort noget ved det. Også et problem for voksne Problemerne med manglende læse- og regnefærdigheder kan forfølge de unge gennem hele livet. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at op mod danskere på arbejdsmarkedet har problemer med at begå sig i hverdagen. Det er således ikke kun de unge, der kan have problemer med dansk og matematik, og derfor er mange virksomheder begyndt at sende deres medarbejdere på kursus i netop disse fag. Vi oplever meget ofte, at kursister ikke kan bestå den teoretiske del af et kursus, med mindre de forinden har genopfrisket deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik, fortæller afdelingsleder Michael Clement fra Syddansk Erhvervsskoles kursusafdeling. På FVU (Forberedende Voksenundervisning) tilbydes kursisterne grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Kursisterne testes, så kurset tilpasses deres niveau, og der er plads til alle. Ifølge

15 s.15 Michael Clement har FVU-kursisterne typisk haft et praktisk job med indøvede rutiner. Når der sker forandringer i virksomheden, og medarbejderen skal løse opgaverne på en anden måde eller får helt nye jobfunktioner, får de behov for at kunne læse og regne igen. Både blandt de helt unge og blandt de erfarne fra arbejdsmarkedet er man ikke længere så blufærdige omkring sine manglende færdigheder. Tidligere var det et tabu, hvis man havde problemer med almindelig dansk og regning. I dag vil de fleste bare gerne have gjort noget ved problemet. Vi hører ofte fra vores kursister, at de ville ønske, at de havde gjort noget ved det noget tidligere, fortæller Michael Clement, der i øvrigt opfordrer lederne rundt om i virksomhederne til at spørge ind til det, når man har medarbejdersamtale. Foto: Colourbox Læs mere om FVU på side 2-3. Så galt står det heldigvis ikke til, men en del unge har meget vanskeligt ved at regne og skrive, når de starter på en ungdomsuddannelse. Mentor, lektiehjælp og særlige forløb På Syddansk Erhvervsskole har en del elever problemer med det boglige. Men skolen har en række tilbud til elever, der har brug for en hjælpende hånd. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Manglende faglighed er en stor udfordring, når man starter på en uddannelse. Der kan være utallige årsager til, at tallene driller, eller ordene slår knuder, men hvis ikke forudsætningerne er der, kan det blive vanskeligt at følge med i undervisningen. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få en uddannelse. På Syddansk Erhvervsskole er der en række tilbud til de elever, der har behov for en ekstra håndsrækning. Behovet spænder fra få timers lektiehjælp til særlig forløb, der er tilrettelagt til en mindre elevgruppe. Her ses nogle eksempler på de mange tiltag, skolen har for fagligt svage elever. It-rygsæk: En it-rygsæk er ikke som sådan en rygsæk, men består af en række teknologiske hjælpemidler, der gør livet nemmere for ordblinde elever. Eleven får blandt andet en markeringspen, der hjælper med at læse enkelte ord højt, en funktion, der læser indscannet tekst højt, et program, der kommer med ordforslag, når man selv skriver og en diktafon, så der kan tages noter fra undervisningen. Grundforløbspakker: Når en elev starter på et grundforløb her på skolen, er der mulighed for at vælge en særlig grundforløbspakke. Pakkerne kan både være målrettet de stærkeste og de svageste elever, men også bare elever, der ved, hvad de vil, eller elever, der måske ønsker en international vinkel på uddannelsen eller et større fokus på innovation. Grundforløbspakker til de svageste elever kan for eksempel være et særligt forløb til unge med dansk som andetsprog eller en pakke, der ganske simpelt giver mere tid til de elever, der har svært ved teorien og hellere vil bruge hænderne. Mentorordninger: Hvis man af den ene eller den anden grund kunne bruge lidt ekstra hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen, kan man få tildelt en mentor eller en buddy mentor. En mentor er en voksen, der er ansat på skolen i en anden afdeling, og mentoren kan hjælp med at løse små som store problemer i forbindelse med skole og fritid. En buddy mentor er en anden elev, der hjælper med lektierne, det sociale eller noget helt femte. Lektiehjælp: Syddansk Erhvervsskole tilbyder lektiecafé for alle elever på skolens adresser i Odense og Vejle. EGU: Bogligt svage elever kan tage en EGU, Erhvervsgrunduddannelse. Uddannelsen er bygget op omkring meget praktik og knap så meget teori. Eleverne kan søge job på baggrund af deres kvalifikationer fra EGU en eller bruge uddannelsen som et springbræt ind på for eksempel en erhvervsuddannelse.

16 DM i SKILLS januar 2011 Odense Congress Center Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne Landets bedste unge fagfolk fra smede til ernæringsassistenter og fra tømrere til mediegrafikere mødes for første gang til et fælles DM. Oplev 200 dygtige fagfolk og prøv selv kræfter med de forskellige håndværk. For folkeskolerne er der konkurrencer og en chance for at opleve erhvervsuddannelserne i aktion. Gratis adgang.

17 anne Baastrup ny i bestyrelsen s.17 Foto: Folketinget.dk Ny ildsjæl i bestyrelsen Syddansk Erhvervsskole får endnu en ildsjæl i toppen. Folketingsmedlem Anne Baastrup (SF) er indtrådt i bestyrelsen for Syddansk Erhvervsskole, hvor hun afløser Carsten Hansen (S). Han udtræder, fordi han er udpeget som statsrevisor. Af Lars Havelund, lhj@sde.dk Anne Baastrup får gennem bestyrelsesarbejdet på Syddansk Erhvervsskole mulighed for at følge, hvordan det går de unge, når de udfordres på en ungdomsuddannelse. Noget af det, der i første omgang fik Anne til at gå ind i politik, var netop børns vilkår og børns muligheder for at udvikle sig på lige fod med deres jævnaldrende. Der er slet ingen tvivl om, at det er de unge, som vi skal leve af i fremtiden. Deres uddannelse er vigtigere end nogensinde før, og det er vigtigt, at alle unge får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Jeg glæder mig over at få udbygget min tilknytning til mit fynske bagland, siger Anne Baastrup. På Syddansk Erhvervsskole glæder man sig også over, at Anne Baastrup er indtrådt i skolens bestyrelse. Det er flot, at et folketingsmedlem vil engagere sig i uddannelsesverdenen og følge med i, hvor stor en opgave det er at sikre, at så mange som muligt får gennemført en ungdomsuddannelse, siger bestyrelsesformand Torben Andersen. Anne Baastrup, 58 år, har siden 1994 siddet i Folketinget for SF, hvor hun er trafikordfører og handicapordfører. Hun har desuden gennem årerne været ordfører for blandt andet uddannelsespolitik og arbejdsmiljø. Anne Baastrup er opstillet og valgt på Fyn, hvor hun også har sit fritidshus. Anne Baastrup er kendt for sit store engagement i de ting, hun involverer sig i. Hendes mærkesager på Christiansborg er job og uddannelse, kollektiv trafik og handicappedes vilkår. Som trafikordfører kæmper jeg for at udbygge den kollektive trafik. Danmark har brug for flere og bedre busser og tog, så vi også i yderområderne kan komme rundt i landet uden bil. Det kan være en forudsætning for at få hverdagen til at hænge sammen, ikke mindst for de mange unge, der skal i gang med en uddannelse, siger Anne Baastrup.

18 s.18 Stress gå ikke ned med flaget Foto: Colourbox Det behøver ikke ende galt En periode med stress skader ikke. Men hvis ens livsstil betyder, at man konstant har for meget om ørerne, risikerer man, det ender galt. Der er heldigvis en del, man kan gøre for at undgå, at det hele ramler. Af Lars Havelund, Stress er efterhånden blevet både en folkesygdom og et begreb, der er blevet lidt slidt i kanten. Men det er afsindig vigtigt, at man er opmærksom på kroppens signaler. For fanger man det ikke i opløbet, kan det være invaliderende. De typiske signaler på stress er, at man har svært ved at slappe af og ikke kan finde ro. Søvnproblemer og koncentrationsbesvær kan være nogle af de typiske tegn på stress, og ofte kan man overhøre signalerne i meget lang tid. Den stressede vil ofte begynde at lave flere fejl og få sværere ved at strukturere hverdagen. Mange stressramte vil ikke selv bemærke, at de langsomt kommer ud, hvor de ikke kan bunde, og deres tilstand bliver en naturlig del af deres liv. En farlig livsstil Som psykolog møder Tue Toft dagligt folk, der har haft svært ved at passe på sig selv og derfor har brug for hjælp til at komme tilbage i en velfungerende hverdag. Man kan vanskeligt sige noget om, hvor lang tid man kan tåle at være stresset. Det kan være en dag, en uge eller

19 s.19 et år. Men kroppen skal bruge cirka tilsvarende tid på restitution for at komme tilbage igen. Får man for travlt i tre måneder, så skal man altså leve omkring en lignende periode i et noget lavere tempo, fortæller Tue Toft. Det ender derfor galt, hvis man gennem lang tid overhører kroppens signaler om, at den ikke har det godt. Et velkendt nytårsforsæt er, at man i det nye år vil have mindre travlt. Eller når man bare lige får færdiggjort næste byggeprojekt, bliver det hele meget bedre. Men hvis det udvikler sig til at være en del af ens livsstil, hvor man konstant har for mange ting, der optager ens tanker og energi, kan det være starten på noget, der kan udvikle sig meget alvorligt. Langvarig sygemelding og depression kan blive resultatet af stress. Nogle vil forsøge at tage sig sammen og rydde op i bunkerne. Det kan hjælpe på kort sigt, men hvis ens livsstil ikke ændrer sig, vil problemerne fortsætte. Den eneste sikre måde at løse problemerne på er at reducere de belastninger, man udsættes for både psykisk og fysisk, understreger Tue Toft og forklarer: Hvis man overbelaster kroppen ved at løbetræne for meget, så vil man blive skadet. Det samme sker, når man overbelaster sig psykisk, og ligesom ved en sportsskade kræver det tid til restitution for at komme over skaden. Lærer man ikke af skaden, vil den ofte komme tilbage med fornyet styrke. Pressede kunder stresser Hos Nova Bank Fyn, der er afviklingsselskabet efter Fionia Bank, kender man alt til stressramte medarbejdere. Vores medarbejdere arbejder under et usædvanligt stort pres. De har store arbejdsmængder og en højst usikker fremtid, hvor ingen kender deres jobsituation, siger personaledirektør Thorkild Christiansen. Medarbejderne hos Nova Bank Fyn oplever desuden ofte, at mødet med de økonomisk pressede kunder ender i en konflikt. En af vores medarbejdere fik at vide, at nu kunne kunden lige så godt gå hjem og hænge sig, og vi har eksempelvis oplevet en telefonopringning med en beskyldning om, at vi er skyld i, at en i familien har fået en blodprop, fortæller Thorkild Christiansen. De færreste kan undgå at blive påvirket af sådanne situationer. Derfor tog Nova Bank Fyn i foråret 2010 initiativ til at skabe fuld åbenhed om, hvordan den enkelte medarbejder havde det. Det skabte en fælles opfattelse af stress og gjorde det let at tale sammen om det. Lysten til at sige, at man ikke havde det godt, var ikke ret stor. Blandt andet frygten for, at det kunne medføre, at man så var den næste, der blev afskediget, gjorde, at mange gik stille med deres problemer. Det var ligesom lidt tabuagtigt at tage hul på, siger Thorkild Christiansen. Åbenheden gjorde, at langt flere fik taget fat om problemerne med arbejdspresset. Når en medarbejder beder om hjælp, kan man for eksempel ændre kundeporteføljen hos den pågældende medarbejder. Vedkommende går måske ned i tid og får andre opgaver. Langsomt kan medarbejderen så vende tilbage til den normale situation igen. Indsatsen har betydet en stor omsorgsfølelse blandt medarbejderne. At nogle slipper med mindre arbejde giver ingen skæve blikke fra kollegaerne. Tværtimod vil man gerne hjælpe hinanden. Med en ekstra opmærksomhed på stressproblemerne undgår Nova Bank Fyn, at medarbejdere går helt ned. Det kan selvfølgelig stadig gå galt. Nogle får derfor hjælp af en psykolog, og det kan blive nødvendigt med sygemelding for en tid. Men vi har nu langt bedre mulighed for at hjælpe vores medarbejdere, inden det går helt galt, siger Thorkild Christiansen. Kan ramme alle Alle kan blive syge af stress, hvis ikke de passer på sig selv. I dag skal vi konstant omstille os og effektivisere vores samfund. Alle steder skal tingene gøres klogere og smartere. Det er der ikke noget i vejen med. Men vi skal passe på, fordi vi ikke altid er gode nok til at styre de menneskelige faktorer. I en tid med konstante forandringer, så har man i virksomhederne en meget stort ledelsesopgave, siger Tue Toft. Efter hans mening har nogle ledere misforstået, at stress kan være positivt. Det handler derimod om at lægge sig midt mellem to yderligheder. Stress er positivt, for det er den egenskab, der får os til at stå op om morgenen. Havde vi slet intet stress, ville vi slet intet kunne foretage os, ligesom vi til sidst heller ikke kan foretage os noget, hvis vores stressniveau kommer alt for højt op i for lang tid, siger Tue Toft. Men nogle ledere misforstår det og tror, at de roligt kan presse medarbejderne mere og mere. Derfor taler vi psykologer helst ikke om positiv stress. Vi siger hellere, at det handler om at være i flow. Det vil sige, at man trives med det, man laver, også selvom man har travlt. Når belastningen bliver for voldsom, og man begynder at mærke de klassiske stresssymptoner, så er det, at man skal reagere, siger Tue Toft. Tue Toft, psykolog Psykologhuset Hvor stresset er du? Er du stresset på jobbet eller privat? Det er vigtigt at vide, for stress er ikke alene ubehageligt. Hvis det får lov at udvikle sig, kan det på lang sigt medføre alvorlige fysiske og psykiske sygdomme. Hvis du har mistanke om, at din stress er arbejdsrelateret, bør du, ifølge psykolog Tue Toft: Tage en snak med dine kolleger og leder om, hvad der kan gøres. Herunder om du kan blive aflastet, eller om arbejdet kan tilrettelægges på en anden måde. Tag din sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant eller fagforening med på råd. Tro ikke, at det er dig, der er noget galt med. Kan der ikke findes en løsning, så overvej at finde et andet job. Du bør kontakte din læge, hvis du har alvorlige stressproblemer. Det gælder, hvad enten din stress skyldes job eller forhold i privatlivet. Kilde: Psykologhuset Foto: Kasper Kamuk, Stamp Reklamefoto Foto: Colourbox

20 Har du spørgsmål? Syddansk Erhvervsskole har en lang række medarbejdere, der er klar til at hjælpe din virksomhed. Du kan altid kontakte Salgsafdelingen på eller hvis du har spørgsmål til kurser og efteruddannelse. Skolens virksomhedskonsulenter ved alt om praktik, regler, tilskud etc. i forhold til erhvervsuddannelserne. Du kan altid finde en opdateret liste over kontaktpersoner inden for hvert enkelt område på sde.dk/virksomhedskonsulent Kom foran i dit fag nu AMUkurser KURSER OG EFTERUDDANNELSE FOR ALLE Håndværk Service Medarbejder- og Lederudvikling Bedre til dit job eller bedre Job? SE mere på sde.dk