Et tilværelsespsykologisk forløb med unge i socialpsykiatrien
|
|
- Sara Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et tilværelsespsykologisk forløb med unge i socialpsykiatrien - social og personlig recovery Preben Bertelsen, Professor MSO, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Louise Harboe, Psykologistuderende, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Pernille Pinderup Jeppesen, Psykologistuderende, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Rasmus Jølberg, Psykologistuderende, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Frank Lundum, Cand. Psych. Chef for socialpsykiatri og misbrug, Mariagerfjord Kommune Denne artikel handler om et pilotprojekt, der tager sigte på at hjælpe unge socialt udsatte brugere af socialpsykiatrien til at udvikle og danne deres almene menneskelige tilværelseskompetencer og dermed få et godt nok greb om tilværelsen. Socialt udsatte kan være svære at hjælpe Socialt udsatte har svære problemer i tilværelsen af sundhedsmæssig, psykologisk, social eller økonomisk art. De har vanskeligt ved selv at løse eller håndtere deres problemer; men det, der gør dem særligt udsatte, er, at de har vanskeligt ved at modtage hjælp fra omgivelserne 1. Derfor er de også truet af eksklusion fra det menneskelige fællesskab med risiko for at miste de fællesmenneskelige kvaliteter i en god nok tilværelse. Hele denne problemstilling omkring det at være socialt udsat ligger faktiske i kernen af FN s Handicapkonvention. Den drejer sig i det væsentlig om social inklusion. Et af konventionens centrale principper er menneskets ret til at træffe egne valg. Valg, som kan sikre fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet. Sådan sagde Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann, da Folketinget i 2009 tilsluttede sig FN s Handicapkonvention. Udtalelsen er samtidig essensen i recovery, som Folketinget har vedtaget at gøre til det overordnede princip i indsatser over for sindslidende socialt udsatte mennesker. Recovery betyder, at den enkelte kommer sig på en eller anden måde. Ikke nødvendigvis sådan, at man kommer sig fuldstændig fra sin sindslidelse (kaldet total recovery). Social og personlig recovery, derimod, betyder at komme sig i en dybere menneskelig forstand: At blive i stand til at klare sig selv i dagligdagen samt at deltage i hverdagslivet og samfundslivet på lige fod med alle andre. Men hvordan hjælpes den udsatte til et sådant socialt inklusions-greb om egen og fælles tilværelse? Hvor velmenende, medmenneskeligt og demokratisk recoveryprincippet end er, så er et centralt problem som sagt, at socialt udsatte har svært ved at tage imod og aktivt tage del i den hjælp, samfundet kan/vil yde. 1 Svarer til den definition man finder hos Rådet for Socialt Udsatte 1
2 Generiske tilværelseskompetencer Nye studier (jf. f.eks. Nyklícek et al. 2010) har vist, at en almen psykologisk mindedness øger evnen til at håndtere tilværelsen. Psykologisk mindedness betyder at tænke i psykologiske baner. Det skal ikke forstås sådan, at man er særligt optaget af psykologiske teorier og begreber; men blot at man har en almindelig opmærksomhed på de psykologiske sider af tilværelsen: Hvad tænker man selv, hvad føler man, hvad vil man gerne og hvad får man rent faktisk gjort. Det er netop et sådant mindset, der er kernen i dette at have gode nok tilværelseskompetencer. Andre nye studier (jf. f.eks. van der Gaak 2011) har påvist, at forløb, der udvikler og danner sociale kompetencer og forståelse for egen situation, har fine kosteffektive resultater mht. trivsel og symptomreduktion i forhold til behandling som sædvanligt (indlæggelse, medicinering, samtaler med personale etc.) Tilværelsespsykologien, der er udviklet på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, tager handler netop om den psykologiske mindedness og de grundlæggende generiske tilværelseskompetencer med hvilke mennesker i almindelighed har et godt nok greb om tilværelsen. Tilværelseskompetencer er generiske i den forstand, at de ligger til grund for, at den enkelte alt efter situation og opgave kan udforme specifikke kompetencer til at håndtere tilværelsens mange forskellige psykosociale, økonomiske og sundhedsmæssig sider. Tilværelsespsykologien handler også om hvordan socialt udsatte, blandt andet i socialpsykiatrien, får et godt nok greb om en tilværelse der også har form af inkluderende social og personlig recovery. Den centrale tilværelsespsykologiske pointe i denne sammenhæng er derfor også, at udsattes herunder også socialt og sindlidende udsattes inkluderende recoveryprocesser ikke i udgangspunktet skal forstås med særlige diagnostiske eller kliniske begreber, men derimod netop på baggrund af nøjagtig samme generiske tilværelseskompetencer som alle andre. Mangler en person de specifikke kompetencer, har vedkommende svært ved at få tilværelsen til at fungere. Men har personen trods alt de generiske kompetencer, så har vedkommende gode muligheder for at udvikle og danne de fornødne specifikke kompetencer i konkrete opgavespecifikke lærende, samspil med omgivelserne. Men har en person end ikke de fornødne generiske kompetencer, vil sådanne konkrete lærende, udviklende og dannende forløb kun vanskeligt eller slet ikke kunne sættes i værk i det hele taget. Og så er personen med hensyn til sit agency-structure-forhold i alvorligt grad udsat og i eksklusionsbevægelse. Den særlige tilværelsespsykologiske pointe er derfor i denne sammenhæng at udvikling og dannelse af de generiske tilværelseskompetencer hjælpe den enkelte til at få et godt nok greb om egen tilværelse uanset baggrund, livshistorie eller diagnose. Den anvendelsesorienterede del af tilværelsespsykologien handler om forløb der kan iværksætte et sådant udviklings- og dannelsesforløb. Tilværelsespsykologiske forløb Det tilværelsespsykologiske forløb 2, der blev afprøvet i pilotprojektet, kan kort karakteriseres ved følgende almenmenneskelige tilværelseskompetencer (se også figur *): 2 Tilværelsespsykologi og teorien bag er nærmere behandlet i Bertelsen
3 Vores greb om tilværelsen drejer sig nogle fundamentale dimensioner i tilværelsen: (a) At kunne deltage som aktør i forhold til egen og fælles tilværelse, (b) at kunne reflektere over og evaluere egne og andres deltagelse, væremåder og handlinger, samt (c) mentaliserende at kunne sætte sig ind i både egen og andres tanker, følelser og hensigter. Endvidere også at kunne se meningen og hensigter i og med det samfundsmæssige liv og de sociale institutioner og foranstaltninger omkring én (se hertil skema 1). Grebene i sig selv drejer sig om at kunne og ville håndtere disse opgaver. Endvidere at kunne få øje på og gribe de foreliggende muligheder og betingelser for en god nok tilværelse, samt at kunne se og modtage den hjælp og støtte, der ydes fra omgivelserne. Og i sidste ende: At handle, dvs. at få gjort noget ved sin tilværelse. Positionerende greb om tilværelsen - om at deltage Tre tematiseringer der drejer sig om: at være del af nære netværk, at have styr på rammerne om og interesserne i sin tilværelse, at kunne deltage i noget der rækker lidt ud over eget privatliv. Reflekterende greb om tilværelsen - om at evaluere Tre tematiseringer der drejer sig om: at kunne være umiddelbart tilstede, at vurdere nytten af det man foretager sig i forhold til sine mål, at vurdere om det, man foretager sig, er i orden i forhold til egne og andres normer og værdier. Perspektiverende greb om tilværelsen - om at mentalisere Fire tematiseringer der drejer sig om: at sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og vil, at mærke efter hvad man selv gerne vil, at forstå hensigterne og meningen med de systemer, man indgår i, i det hele taget at kunne være opmærksom på sine omgivelser. Skema 1 viser de overordnede bestemmelser af de tre dimensioner i en tilværelsespsykologisk indsats, samt de underkategorier der er knyttet til hver dimension. I alt er der, som det fremgår, 10 tilværelsespsykologiske temaer. På det grundlag er der udarbejdet et standardiseret forløb over 12 sessioner 3. Den første session består af en generel introduktion samt et tilværelsespsykologisk assessment med assessmentredskabet TPG got. I de følgende 10 sessioner arbejdes der med de 10 tilværelsestematikker og kompetencer. Én for hver session. Til hver tematik og session knyttes en hjemmeøvelse, som klienten selv udarbejder i samarbejde med behandleren. Den 12. og sidste gang udføres igen et assessment med TPG got med henblik på at kunne pege på forandringer i grebet om tilværelsen (og dermed fås også et effektmål). Alt efter tid, ressourcer og formål kan der suppleres med andre tests og assessments. Det tilværelsespsykologiske forløb guides af et forløbsmateriale. Forløbsguiden er en udførlig manual til hver af de 12 sessioner, som det standardiserede forløb består af Assessmentsystemet TPG got afklarer med 50 spørgsmål, hvordan det står til med klientens almene greb om tilværelsen. Udviklet på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (Bertelsen 2010a, 2010b*). Klientens arbejdsbog er et hæfte, hvor klienten i hver session arbejder med sin øvelse. Følgebog som er behandlerens redskab til at vurdere arbejdet i hver af sessionerne.. 3 I pilotprojektet var der tale om 11 sessioner, idet to af tilværelsestematikkerne var slået sammen til én. 3
4 Pilotprojektet i Mariagerfjord Kommune Det konkrete pilotprojekt blev gennemført med 5unge mellem xx og yy år tilknyttet socialpsykiatrien i Mariagerfjord Kommune og bosiddende i eller i nærheden af Hobro. Klinisk set var de unges diagnoser fordelt over hhv. skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse og svær social angst. Selve forløbet blev gennemført af tre behandlere, der alle var psykologistuderende fra Psykologisk Institut, AU. De havde forinden gennemgået et grundigt kursus over 4 x 3 timer i tilværelsespsykologiens teori og metode. De fik under hele forløbet ugentlig supervision, og de lavede hver uge skriftlige rapporter, ligesom de udfyldte følgebøgerne. Hver ugentlig sessions startede med en gruppedel, hvor de unge deltagere og behandlerne snakkede om, hvordan det var gået siden sidst. Dernæst præsenterede en af de psykologistuderende dagens tilværelsestema i et kort oplæg. Dette blev fulgt op af en fælles snak om hvilken rolle dette tema helt konkret spillede for de unge. Gruppedelen tjente to formål: Dels at de unge kunne opleve, at temaet faktisk var fælles for dem alle (altså almenmenneskeligt og ikke symptom på deres sindslidelse). Dels tjente det som opvarmning til den individuelle del. I den individuelle del arbejdede deltagerne hver for sig samme med deres psykologistuderende med dagens tilværelsestema. Det var også her, de evaluerede øvelsen fra den forløbende uge, ligesom de konstruerede en ny øvelse til dagens tema. Gruppens forløb De unge deltagere var indledningsvist meget motiverede for at være med i forløbet. De var ligefrem stolte over at være blevet udvalgt til at deltage i, hvad de havde fået introduceret som en ny type forløb. Men de var også, forståeligt nok, nervøse: Hvem var de andre? Hvordan ville det være at skulle arbejde med det her? Ville deres deltagelse og bidrag og ikke mindst udfyldelsen af assessmentskemaet få konsekvenser får deres situation? De var jo vant til, at tests og spørgsmål fra professionelle som oftest udløser eller blokerer for adgang til samfunds- og tilværelsesressourcer. Det øgede motivationen betydeligt, efterhånden som det gik op for deltagerne, at der ikke var noget på spil, og at forløbet helt og holdent var deres eget. Et tilværelsespsykologisk forløb er meget anderledes, end det de unge er vant til: Det er, som det fremgår, ikke diagnostisk/psykoedukativ orienteret og i det hele taget ikke sygdomsorienteret. Tvært imod snakkes der om helt almindelige ting, som vedrører deres tilværelse i dagliglivet. Det tog deltagerne lidt tid hen over nogle gange at knække koden. De opdagede, at de tilværelsesopgaver, de tumlede med ikke bare var endnu et symptom på deres egen sygdom, men tværtimod var noget helt almenmenneskeligt, som alle mennesker i grunden står over for. De oplevede det især givtigt at se, at de andre unge tumlede med og arbejdede med de samme problematikker. De gav udtryk for, at de netop savnede jævnaldrende at snakke helt almene tilværelsesproblematikker med. De havde mistet mange af deres tidligere venner, som måske også var rejst til andre byer. Desto mere rart var det, at være i denne gruppe af jævnaldrende, hvor det netop var de almene livstemaer, der var på dagsordenen. 4
5 De understregede det vigtige og gode i, at de havde fået snakket om tilværelsestemaerne i deres eget sprog. Noget som de også mente skyldtes, at det var jævnaldrende unge psykologistuderende, der stod for forløbet. Endvidere at de selv skulle formulere øvelser i deres eget sprog og knyttet til deres helt konkrete hverdagsliv lige her og nu. Ved afslutningen gav de unge også samstemmende udtryk for, at de gerne ville have fortsat. Dels med hinanden som gruppe, som de nu følte stor tryghed ved som en del af et nyvundet (centreret) socialt netværk. Dels ville de gerne have fortsat med forløbet som sådan, som de fik meget ud af. De ville gerne have haft tid til at dvæle måske 2-3 gange ved nogle af de tilværelsestemaer og tilværelseskompetencer, som var særligt vigtige for dem, og de ville gerne have fortsat nogle gange med nogle mere almene overordnede samtaler om dette i det hele taget at have greb om egen tilværelse. To af deltagerne gav udtryk for, at de sammen med deres bostøtter selv ville gentage hele forløbet igen på grundlag af deres arbejdsbøger. Tinas 4 forløb De unge havde på hver deres måde et godt forløb. I det følgende har vi blot udvalgt et af forløbene som illustration. Tina var fra begyndelsen af forløbet den af brugerne, der deltog og sagde mindst, og vi havde vores tvivl om, hvorvidt hun ville fortsætte i hele forløbet. Ingenting synes at fange Tina interesse, og hun bidrog ikke aktivt med overvejelser omkring sit liv og sine ønsker for fremtiden. Tina ville også helst have, at det var den psykologistuderende, der konstruerede øvelserne for hende. Sådan var det de første gange. Men så skete der noget. Tina udtrykte over for den psykologistuderende, at hun altid havde det dårligt og var nervøs, når hun skulle møde op til forløbet og gruppen. Hun følte, at alle de andre tænkte, at hun bare sad og lurepassede i gruppedelen, fordi hun var for nervøs til at sige noget. Den psykologistuderende og Tina fik en god snak om, at Tina deltagelse i projektet, og at der på ingen måder var nogle forpligtelser til at skulle tale foran de andre, hvis hun ikke havde lyst til det. Efter den snak, var det som om alt tog en positiv drejning for Tina. Derfra var hun meget mere snakkesalig og delte ud af personlige erfaringer på gruppedelen. Ligeledes åbnede hun mere op på tomandshånd, og endelig var det hende selv, der begyndte at komme med ideer til gode øvelser. Tinas forløb afspejles via vurderingsskemaer, som blev udfyldt efter hver session (jf. ovenfor: Arbejdsbogen og Følgebogen ). Af tabel 1 ses tydelig en markant stigning i Tinas aktive deltagelse i forløbet fra de første tre gange over de næste tre gange og til de sidste tre gange. Tina Første tre gange Midterste tre gange Sidste tre gange Selv aktivt deltagende 3,6 4,8 5,8 Tabel 1: Udvikling i Tinas deltagelse i sessionerne vurderet på en 7 punkts Likert skala, hvor 1= slet ikke og 7=i høj grad. 4 Tina er, som de andre navne i det følgende, et pseudonym 5
6 Assessmentskemaet TPG got giver et ganske fint udtryk for Tinas bevægelse og udvikling af tilværelseskompetencer. Som det fremgår af tabel 2, har hun i løbet af projektet fået et bedre greb som sådan om sin tilværelse. Hun oplever i højere grad at hun vil og kan forholde sig til vigtige tilværelsesopgaver. I kombination med at hun også oplever bedre at kunne få øje på sine muligheder samt hjælp og støtte, får hun rent faktisk gjort noget ved at få realiseret nogle af sine tilværelsesprojekter. F.eks. boede hun ved starten af forløbet hos sine forældre. Hun magtede ikke at bo og have en dagligdag i sin egen lejlighed (som hun dog havde beholdt). Ved slutningen af forløbet fik hun i høj grad mod på at flytte tilbage til lejligheden, og hun havde mod på at starte på en VUC-uddannelse. Tabel 3 viser tilsvarende overalt en udvikling af grebet om tilværelsen på grundlag af de centrale kompetencer mht. at deltage (position), at evaluere (refleksion) og at mentalisere (perspektiv). Tina Før Efter ændring Kommentar Vil (interesser, ønsker, motivation) Kan (knowhow, knowthat) Mulighed (ydre materielle muligheder og betingelser) Støtte (samarbejde, hjælp, anerkendelse) Gør (løsninger, handlinger, realiseringer) Tina oplever, at hun er bedre motiveret til at få greb om tilværelsen. Tina oplever, at hun i højere grad kan og ved, hvad der skal til for at få et godt nok greb om tilværelsen. Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se de faktisk foreliggende mulighedsbetingelser omkring hende. Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se den faktiske støtte og hjælp der foreligger som mulighed for hende. Tina får i højere grad rent faktisk realiseret nogle af sine projekter i tilværelsen. I alt Alt i alt har Tina fået et forbedret greb som sådan Tabel 2. Tinas oplevelser af eget greb som sådan om tilværelsen bedømt med assessmentskemaet TPG got. Assessmentet er foretaget før påbegyndelsen af forløbet og igen ved afslutningen. Tallene er gennemsnit fra vurderinger på en 7- punkts Likert-skala (1= slet ikke, 7=i høj grad). 6
7 Tina Før Efter ændring Kommentar Centreret Tina oplever, at hun er blevet bedre til at tiltage i det nære sociale fællesskab Tina oplever, at hun er blevet bedre til at få styr på Position Decentreret rammerne omkring sit eget liv (deltagelse) Tina oplever at hun er blevet bedre til at deltage i Individueret det noget, der rækker lidt ud over hendes eget privatliv Hengivelse Refleksion (evaluering) Perspektiv (mentalisering) Pragmatisk Moralsk pp pp pp pp hengive sig til noget stoppe op og tænke over forholdet mellem indsats og mål Tina oplever at hun er blevet bedre til at stoppe og tænke over værdispørgsmål iagttage med sanserne mærke efter, hvad hun selv tænker, føler og vil Tina oplever at hun er blevet bedre i stand til at sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler og vil sætte sig ind hensigter bag og mening med tingene i verden omkring hende Tabel 3. Tinas oplevelser af eget greb om tilværelsestemaerne bedømt med assessmentskemaet TPG got. Assessmentet er foretaget før påbegyndelsen af forløbet og igen ved afslutningen. Tallene er gennemsnit fra vurderinger på en 7-punkts Likert-skala (1= slet ikke, 7=i høj grad) Tilværelsestemaerne er vinduer med udsigt Ved slutevalueringen gav deltagerne som sagt udtryk for, at de gerne ville have haft et længere forløb, så de kunne have dvælet ved nogle af de temaer, der var særligt vigtige for dem. I det korte standardiserede forløb er der kun én session til hvert af temaerne. Det er tilstrækkeligt til, at der kan skabes en opmærksomhed, som deltagerne så kan arbejde videre med i deres dagligdag. Men det er også klart, at den enkelte session åbner op for yderligere fordybelse. Temaerne og de enkelte sessioner er på den måde vinduer ud til mere udsyn og fordybelse i egen og fælles tilværelse. Dorthe, f.eks., kommer fra en meget religiøs familie, for hvem psykiske forstyrrelser er ikkeeksisterende familiekodekset drejer sig om at tage sig sammen! Så hun har, som hun selv siger, tidligt lært at skjule, hvad hun tænker, føler og vil. Øvelsen mht. den centrerede position gik derfor ud på at lære at give udtryk for sine følelser. Afstemt med hendes nærmeste udviklingszone skulle det ikke være over for forældrene, men derimod i et brev til en god veninde. Veninden gav rigtig fin og anerkendende respons tilbage og skrev tilbage, at hun også selv ville skrive et lignende brev til Dorthe. Dorthe tog dette med sig som et tema, hun vendte tilbage til igen og igen: At øve sig på at gøre sig mere synlig over for de andre i gruppen, bostøtten og andre. Bjarne led en hel del under at høre stemmer. For ham blev temaet om at kunne give sig hen til noget i umiddelbare oplevelser og aktiviteter vigtigt. At høre musik, løbe, slå græs osv. I det hele taget blev det at kunne mærke sin krop og sanse omgivelserne vigtige gennemgående øvelser i hans hverdag. Under forløbet fandt han faktisk mere ro i forhold til stemmerne. 7
8 For Lise blev særligt mentaliseringstemaet omkring at sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler og vil betydningsfuldt. I den individuelle del, hvor hun fordybede sig i temaet, brød hun grædende sammen. Hun oplevede, at hun altid misfortolkede, hvad folk selv gode venner sagde og gjorde, og nogle gange blev hun sur på sine forældre, selv når de egentlig havde forsøgt at være søde ved hende. Hun frygtede, at det skulle blive ved sådan hele livet. Den psykologistuderende besluttede, at der ikke skulle laves nogen øvelse til næste gang, men at det var selve samtalen om dette svære og sårbare emne, der var øvelsen. Sammen gennemgik de nogle af de situationer, som Lise havde oplevet og hjalp hinanden med at finde en andre tolkningsmuligheder mht., hvad de andre egentligt havde tænkt og ment. Det blev fremover et gennemgående tema for Lise i første omgang blot at stoppe op og i det hele taget bare blive opmærksom på, om hun måske havde en mentaliseringsopgave i den situation, hun var i. Det decentrerede tema fyldte meget for alle deltagerne. De havde alle store problemer med selv at skabe gode rammer omkring deres dagligliv: Indkøb, oprydning, tøjvask, aktiviteter mht. det offentlige, arbejde, uddannelse etc. For Peter var det faktisk sådan, at hvis hans hjem var uordentligt og alt flød, så kunne han ikke overskue at forholde sig til andre ting. Det var vigtig for ham at lære måder at få styr på sine rammer. En ting ad gangen i overskuelige bidder. Det kunne måske også tage lidt overhånd. For Dennis fyldte den art af aktiviteter så meget, at han ikke rigtig kunne finde plads til også at slappe af. Afrunding Det er ingen tvivl om, at det tilværelsespsykologiske forløb for de unge udsatte var et både meningsfuldt og givtigt forløb. Forløbet blev i stigende grad meningsfyldt og motiverende for dem efterhånden som de knækkede koden. I og med, at de arbejdede med helt konkrete temaer fra deres eget dagligliv, kunne de begynde at se, at de faktisk var aktører i egen tilværelse. Der er heller ingen tvivl om, at de unge fik udviklet og dannet deres egne almenmenneskelige tilværelseskompetencer. Det skete i og med at de fik (deres egne) ord og begreber for de almene tilværelsesopgaver, de stod over og øvede sig i forhold til. Det videre perspektiv for denne form for tilværelsespsykologisk indsat er for det første yderligere at få dokumenteret disse i grunden selvindlysende effekter med hensyn til, at tilværelsespsykologiske forløb i sig selv øger livskvaliteten for socialt udsatte mennesker. For det andet at dokumentere effekten over for en bred vifte af forskellige slags social udsathed, ikke kun inden for socialpsykiatrien, men også inden for uddannelsessystemet, kriminelle miljøer, radikaliseringstruede miljøer m.m. Et arbejde der i skrivende stund er godt i gang. For det tredje at undersøge den mulige mediator-/moderator-effekt af tilværelsespsykologiske forløb: At kunne se sig selv som aktør i egen tilværelse må alt andet lige antages at understøtte andre mere specifikke interventioner og tiltag, og på den måde også være med til at bidrage til at løse problemet om, hvordan vi når de socialt udsatte. Referencer Bertelsen, P. (2010): Aktør i eget liv. Om at hjælpe mennesker på kanten af tilværelsen. København, Frydenlund 8
9 Nyklicek, I., Poot, J.C., & Opstal, J. van (2010). Psychological mindedness in relation to personality and coping in a sample of young adult psychiatric patients. Journal of Clinical Psychology, 66(1), van der Gaag, M., Stant, D., Wolters, K., Buskens, E. & Wiersma. Cognitive behavioural therapy for persistent and recurrent psychosis in people with schizophrenia-spectrum disorder: cost-effectiveness analysis. The British Journal of Psychiatry 2011 (198),
»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereBostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro
Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereProjekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen
Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereVærktøj 2 Personlige strategier Evaluering
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereForebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune
Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015
Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 På Elsesminde Odense Produktions-Højskole prioriterer vi undervisningsmiljøet højt. Vi ved at det har en væsentlig betydning for
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller
Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereChristian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere
Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereRecoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog
Recoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog Forår/sommer 2016 Velkommen til Recoveryskolen Hvad? Recovery handler om, at man kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom. Recovery handler
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mere