Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet
|
|
- Benjamin Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet
2 Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500 øer
3 Størsteparten af kysten består af blødbund
4 Blødbund, levested for mange bunddyr, der lever i eller ovenpå bunden Ingen struktur Byttedyr, der enten grave sig ned eller bevæger sig ovenpå bunden Tilsyneladende bart men der kan være over ind/m 2 Fra Danmarks Natur
5 Stenrev Stor artsrigdom Stor mængder På 4 m 2 blev der fundet: 67 algearter dyr fordelt på 163 arter Dahl et al Foto: Kim Lundshøj,
6 Stor variation i saltindhold Stor variation i den vegetation og dyresamfund der findes på disse rev. Fra Dahl, Lundsteen og Helmig, Ca km 2 dækket af stenrev
7 Almindelige stenrev danner små eller større oaser af liv på havbunden. Den hårdbund fungerer som fæste for tangskovens planter. Foto: Scanpix/Svend Erik Jørgensen. Fra Dahl, Lundsteen og Helmig 2003.
8 Almindelige stenrev danner små eller større oaser af liv på havbunden. Den hårdbund fungerer som fæste for fastsiddende bunddyr. Foto: Per Dolmer. DTU Aqua
9 Havkarussen er den mest almindelig fisk på danske stenrev. Tangskoven og stenene fungerer som opvækst eller gydeområde for mange fisk. Foto: Erling Svensen Fra: Dahl, Lundsteen og Helmig, 2003.
10 Sportsfiskere kender godt disse produktive stenrev Randers fjord: Udover fiskeriet langs kanterne, kan der vades og fiskes både på nord og sydsiden af "revet". Specielt nordsiden er interessant idet bunden her er dækket med store mængder blåmuslinger.
11 Tangspræl lever i vegetationen. Tangskoven og stenene fungerer som skjulesteder for fisk og skaldyr. Foto: Steffen Lundsteen Fra: Dahl, Lundsteen og Helmig, 2003.
12 Fladfisk bruger blødbunden i mellem sten eller stenrev. Stenrev fungerer som fødekammer. Foto: DHI
13 Stenrev er enestående miljøer for planter og dyr oftest forbundet med høj biodiversitet Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon Planterne i tangskoven optager og binder kvælstof og fosfor fra havet.
14 Tangskoven skaber en kompleks struktur, der rager op over bunden. Her ses ofte mange kutlinger. Fotos: Kim Lundshøj og Steffen Lundsteen Fra: Dahl, Lundsteen og Helmig, Stenrev fungerer som områder hvor fisk søger til for at finde føde (bunddyr eller småfisk). Kultinger er byttedyr for mange fiskearter
15 Tangskovens dannelse afhænger af en stabil fasthæftningsmulighed, samt bl.a. dybden (lys) og saltindhold. Foto: Fra Dahl, Lundsteen og Helmig Stenrevene med deres tangskove i kystnære områder beskytter kysten mod havets kræfter (energi dæmpende effekt)
16 Huledannende rev er mere spektakulære stenrev. Hulrum mellem stenene kan være levested for fisk, hummer eller krabber. Hulrummene danner levesteder for mange dyr, heriblandt småfisk, fiskeyngel og hummer
17 Brunalger På huledannende rev findes de store sten; dem der især har interesse for stenfiskere Rødalger Brunalger På de store sten findes især de store brunalger. Her dannes tangskoven. Havkarusser Rødalger Rødalger med mosdyr (Foto af Karsten Dahl)
18 Sten (antal) Stenrevs struktur, påvækst og fiskesamfund i Lillebælt (NATURA 2000) Christensen, Dinesen, m.fl Fra 16 dykkertransekter af 50 m længde (dybde: m) (antal sten: 470) <20 cm >45 cm Bevoksning: Sten størrelse i diameter (cm) Mosdyr, rød- & brunalger Rød- & brunalger Brunalger Rødalger
19 De huledannende stenrev på lavt vand var især genstand for stenfiskeri. Estimeret at 40 km 2 stenrev er fjernet på 50 år. Estimeret at kun omkring 5 ha af de oprindelig huledannende revområde på lavt vand ikke er blevet berørt af stenfiskeri.
20 Fra Stig Helmig, Naturstyrelsen Natura2000 områder samt habitatområder
21 Konklusion De store sten er vigtige for at stabilisere stenrevene Hullerne mellem stenene kan være vigtige leve og skjulesteder for fisk og skaldyr Tangskoven, der vokser på stenrevene optager og binder kvælstof og fosfor Tangskoven, der vokser på stenrevene kan ligeledes være en vigtig leve og skjulested for mange dyrearter
22 Konklusion Enkelt stående sten er også vigtige som hårdbund for vegetation og fastsiddende dyr hvad betyder de i sammenhæng for et område? Enkelt stående sten kan fungerer som trædesten i havet og dermed som Blå korridorer bl.a. for mindre migrerende fisk og krebsdyr, men vi ved endnu ikke hvor store og tætte stenene skal være for at opnå en gunstig virkning
23 Konklusion Stabile stenrev er vigtige habitater i marine økosystemer fordi de: danner hårdsubstrat for fastsiddende dyr og planter betydning for biodiversiteten er vigtige gyde og opvækstområder for fisk og skaldyr
24 Konklusion Stenrev er især vigtig på lavt vand (< 10 m) her er i særlig grad levested for hårdbundsvegetation (lyset) Vegetationen kan optager næringssalte (N og P) Stenrev samt tangskoven kan have en funktion som beskyttelse mod kysterosionen
25
26
Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereLæsø Trindels nye rev i 2010. Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE REEF status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2010 Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010 AU Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Blue Reef Status for den
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereLimfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua
Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning Jon C. Svendsen DTU Aqua Email: jos@aqua.dtu.dk Twitter: @JonCSvendsen 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereStallingen en spændende laksefisk
Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereBILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI
1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs mereAnbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark
Version 1 - June 2013 Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Baggrund... 3 2. Afgrænsning og definitioner... 4 2.1
Læs mereMiljøBiblioteket. havets oaser. Stenrev. Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig. Gads Forlag
2 MiljøBiblioteket havets oaser Stenrev Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig Gads Forlag Karsten Dahl er uddannet som havbiolog og erhvervsdykker. Ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereBrug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereHvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord.
Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord. Claus Stenberg Louise D. Kristensen, Louise K. Poulsen, Helle T. Christensen, Claus Sparrevohn & Josianne
Læs mereEmne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012
Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Læs mereWWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereFisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND
ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereHAVETS NATUR. et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet. Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012. Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon
HAVETS NATUR et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012 Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet
Læs mereHavbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning
Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning Hvordan får man tilladelse? Hvilke høringssvar har indflydelse på tilladelsen? Hvilke effekter på fisk? Stig Helmig Miljøministeriet Naturstyrelsen Vandplaner
Læs mereDesign af stenrev Livø NV
Design af stenrev Livø NV Teknisk notat Marts 2017 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse bilag
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereStine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord
Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til
Læs mereNaturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:
Læs mereEffekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereDetailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk
Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereProduktion i plantelaguner
SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereProjektbeskrivelse Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav
Indhold 1. Formål med anlægget... 2 2. Baggrund for anlægget... 2 3. Lokalitet... 3 Valg af lokalitet... 3 Forundersøgelse... 3 4. Miljøoprensning og nedsænkning af fartøj... 7 5. Forventet indvandring
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereProjektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede
TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereNatura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereHolmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453
Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereFAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE
FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereStatus for udvikling af den danske bæverbestand
Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereReferat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013
Sagsnr.: 13-7400-000030 Dato: 22. august 2013 Referat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013 Mødedeltagere: Danmarks Fiskeriforening: Dansk Fritidsfiskerforbund: Dansk Amatørfiskerforening:
Læs mereBIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Læs mereHolstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 2500 m 2 på ejendommen matr. nr. 1a Lindholt Gde, Tvis.
Side 1/5 Kristian Harald Halgaard Lindholtvej 2 7500 Holstebro Dato: 24-06-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-65-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereSvendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015
Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er
Læs mereProjektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:
Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-
Læs mereScreening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon
Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold
Læs mereFor som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede
22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.
RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereTilladelse til at rørlægge del af afvandingsgrøft på matrikel 3ad Skellerup By, Linå
Louise Dyhr og Karsten Pedersen kspld@hotmail.com 18. marts 2015 Tilladelse til at rørlægge del af afvandingsgrøft på matrikel 3ad Skellerup By, Linå Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs merePlan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å
Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater
Læs mereHvis du leder efter et billigt haveskur,
Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide
Læs mereAlle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.
Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering
Læs mere30. januar Indledning, baggrund og formål
30. januar 2017 Ansøgning om tilladelse til genopretning af seks rev i farvandet omkring Als, samt etablering af fire forskningsrev på Bredgrund og to ralrev i Vemmingbund og ved Stenholt 1. Indledning,
Læs mereKystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012
Nedenstående er uddrag af materialet for havmøller redigeret, så det passer til uddraget. Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Indledning Denne
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.2 Hårdbundsfauna Steffen Lundsteen Karsten Dahl Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.2-1 Indhold 4.2 Hårdbundsfauna
Læs mere