Positiv vækstspiral i EU kan skabe job i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark"

Transkript

1 Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet. Udfordringen er blandt andet, at de finanspolitiske stramninger, som EU har pålagt medlemslandene, hiver væksten ud af økonomien og lægger en dæmper på jobskabelsen. Eskalerer krisen yderligere kan op mod 2,7 millioner europæiske job være i fare i de kommende år. Omvendt er opsparingsoverskuddet og vækstpotentialet tilstede. Selv en meget beskeden finanspolitisk stimulans fra en række af de europæiske lande med de sundeste offentlige finanser vil således kunne vende udviklingen og øge tilliden i økonomien. En sådan indsats vil kunne skabe 1,1 millioner arbejdspladser i EU og 41. job i Danmark. af senioranalytiker Signe Hansen 19. april 212 Analysens hovedkonklusioner Vækstskønnene for Euroområdet i 212 har været stødt faldende gennem hele 211, og tendensen er fortsat ind i 212. Således forventes Euroområdet at være i recession i 212, og BNP forventes at falde med,4 pct. Eskalerer gældskrisen med lavere vækst i Europa og USA til følge, vil beskæftigelsen i Danmark fortsætte med at falde både i år og til næste år. Sker det, vil vi få faldende beskæftigelse i Danmark i mindst 5 år. Det er kun sket en gang før i nyere tid, at beskæftigelsen er faldet så mange år i træk. Bliver dette negative scenarie virkelighed, vil krisen samlet set have kostet mere end 2. jobs i Danmark. På EU-plan vil en forværring af gældskrisen koste 2,7 mio. job. Selv en beskeden finanspolitisk stimulans fra de lande, der har sunde offentlige finanser og opsparringsoverskud, kan vende udviklingen. En sådan indsats vil således kunne øge BNP-væksten i Danmark med 1 pct.-point i år og godt ½ pct.-point i 213. Beskæftigelseseffekterne vil samtidig være betydelige, idet der skabes 41. job alene i Danmark og 1,1 mio. job i hele EU. Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Lavere vækst hos Danmarks samhandelspartnere Siden AE s seneste internationale prognose i oktober 211 er udsigterne for international økonomi og særligt for de europæiske økonomier blevet gradvist forværret. Udlandsvæksten endte lidt lavere end forventet i 211, og de nyeste prognoser peger på, at 212 bliver præget af lav eller negativ økonomisk vækst. Samlet set er der sket en betydelig nedjustering af den forventede vækst på Danmarks største eksportmarkeder. I 212 er den sammenvejede BNP-vækst nedjusteret,8 pct.point, mens udsigten for 213 er nedjusteret,3 pct.point, jf. tabel 1. Tabel 1. Udenlandske vækstskøn bag AE s forårsprognose * 213* realvækst, pct Tyskland 3,1,6 Sverige 4,,7 2, USA,8 2,3 2,6 Storbritannien 1,7,6 1,8 Norge 1,7 2,2 1,8 Holland 1,3 -,7 1,2 Frankrig 1,7,2,9 Kina 9,3 8,5 7,9 Italien,4-1,6,1 Finland 2,9,3 1,4 Udlandsvækst st marts 212 2,6 1,2 2, Udlandsvækst oktober 211 2,7 2, 2,3 Ændring -,1 -,8 -,3 Anm.: Udlandsvæksten er et vægtet gennemsnit af Danmarks ti største handelspartneres vækstskøn. Ift. prognosen i efteråret 211 har Kina erstattet Spanien i listen over Danmarks ti største samhandelspartnere. * angiver prognoser. Kilde: AE pba. Consensus Forecasters marts 212 samt egne skøn og AE s prognose fra marts 212. Gældskrisen og uroen på de finansielle markeder tynger vækstskønnene i Euroområdet i 212, og først i 213 forventes en begrænset genoprejsning for de europæiske økonomier. Som et lyspunkt har amerikansk økonomi udvist sundhedstegn i kraft af faldende arbejdsløshed, højere privatforbrug og spirende optimisme i sidste del af 211 og starten af 212. På trods af de forbedrede tal for USA, er vækstskønnene for 212 ikke forbedret synderligt siden lavpunktet i oktober 211, jf. figur 1.A. Væksten tegner dog til at blive lidt bedre i 213, om end der stadig er et stykke vej op til de normale 3 pct. Vækstskønnene for Euroområdet i 212 har været stødt faldende gennem hele 211, og tendensen er fortsat ind i 212, jf. figur 1.B. Således forventes Euroområdet at være i recession i 212, og BNP forventes at falde med,4 pct. Det er især de gældsplagede lande, der trækker væksten i negativ. I 213 peger prognoserne på en vækst i Euroområdet omkring 1 pct., hvilket stadig er under den historiske vækst. 2

3 Figur 1.A Vækstskøn for USA Figur 1.B Vækstskøn for Euroområdet Pct. Pct. Pct. Pct. 3,5 3,5 2, 2, 3, 3, 2,5 2,5,5,5 2, 2, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar -,5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar -, Anm.: Graferne angiver den forventede vækst til hhv. 212 og 213 på det angivne tidspunkt på x-aksen. Kilde: AE pba. Consensus Forecasters. Figur 11.A og 11.B tegner et blandet billede af den økonomiske situation for hhv. den amerikanske og den europæiske økonomi. Mens der lader til at være sat gang i en vis positiv spiral i amerikansk økonomi, forekommer Euroområdet at befinde sig i en væsentligt mere ugunstig situation, hvor vejen ud af den forventede recession er fyldt med udfordringer. På trods af de negative vækstskøn for især Euroområdet er der positive tegn at finde i forskellige forventningsindikatorer, der peger i retning af mere optimisme og højere forventninger til fremtiden. Der er således mulighed for et bedre økonomisk klima i Euroområdet den kommende tid. Samtidig aftager de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) en stigende andel af dansk eksport. Disse store økonomier har igennem en længere periode oplevet meget store økonomiske vækstrater i omegnen af 5-1 pct. om året. Over en seksårig periode fra 25 til 21 voksede BRIK-landenes andel af den samlede eksport af varer og tjenester fra 4,5 pct. til 6,4 pct. Eksporten til BRIK-landene under ét er således større end eksporten til Frankrig, Holland, Italien og de øvrige sydeuropæiske lande. Den stigende betydning af netop BRIK-landene kan være med til at opveje den negative effekt, som afkølingen af de europæiske økonomier har på dansk økonomi i prognosen. Europæisk konsolidering tager pusten ud af europæisk økonomi Krisen har betydet større underskud på de offentlige budgetter og øget gæld i de europæiske lande, og også større underskud og større gæld, end hvad der ligger inden for rammerne af vækst- og stabilitetspagten, hvor landene forpligter sig til ikke at have årlige underskud, der overskrider 3 pct. af BNP og ikke at have gæld, der er større end 6 pct. af BNP. Danmarks Statistik har for nylig offentliggjort tal, der viser et offentligt underskud på kun 35 mia. kr. i 211. Det svarer til 2 pct. af BNP. Det er bedre end forventet, men på linje med det, som de mest positive indikatorer pegede på. Saldoen er 36 mia. kr. bedre end forventet i Økonomisk Redegørelse fra december 211 og hele 49 mia. kr. bedre end forventet i Økonomisk Redegørelse fra december 21. Danmark har dermed endnu ikke overskredet EU's konvergenskrav. Vi skulle derfor ikke have været inde under EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud, der tvinger os til uheldige finanspolitiske opstramninger på et tidspunkt, hvor der ikke er kommet ordentlig gang i økonomien. I den netop vedtagne finanspagt forpligter de 25 EU-lande (alle lande på nær Tjekkiet og Storbritannien) sig til ikke at have strukturelle (konjunkturrensede) budgetunderskud større end ½ pct. af BNP. I tilfælde hvor lande ikke har holdbarhedsproblemer, og hvor den offentlige gæld er mindre end 6 pct. 3

4 af BNP, tillader pagten et strukturelt offentligt underskud på op til 1 pct. af BNP. Da Danmark opfylder disse krav, må det forventes, at Danmark hører til blandt de lande, der må have et strukturelt underskud på op til 1 pct. af BNP. I så tilfælde vil den nye finanspagt, i Danmarks tilfælde, ikke være meget mere restriktiv end den eksisterende Vækst- og Stabilitetspagt. For de lande, der havde problemer med at holde sig under et offentligt underskud på 3 pct. af BNP, selv under den seneste højkonjunktur, vil den nye finanspagt være mere restriktiv, da den netop stiller krav til den konjunkturrensede saldo og dermed forhindrer, at lande kan køre med store underskud under en højkonjunktur, hvor de offentlige kasser ellers burde have medvind. Den største ændring i finanspagten i forhold til Vækst- og Stabilitetspagten er dog ikke i forhold til de økonomiske krav, men mere i forhold til, at landene nu i langt højere grad forpligter sig til at overholde spillereglerne i pagten, da de er skrevet ind i de nationale forfatninger og grundlove, og landene kan nu blive pålagt bøder på op mod,1 pct. af BNP, hvis de ikke overholder pagten. Finanspagten forventes at træde i kraft i 213. På baggrund af de gældende krav i Vækst- og Stabilitetspagten har EU givet henstillinger om opstramning til 25 af de 27 EU-lande. Fra skal EU-landene i gennemsnit stramme finanspolitikken med knap 3½ pct. af BNP. Danmark har også fået en henstilling om at stramme finanspolitikken med 1½ pct. fra Det til trods for, at Danmark ellers har relativt sunde offentlige finanser, og at det offentlige underskud endnu ikke har været under 3 pct. af BNP. Det britiske National Institute of Economic and Social Research 1 har via modelberegninger skønnet at væksten i Euroområdet kunne have været op til,9 procentpoint højere i 211 og 1,3 procentpoint højere i 212 end eller, hvis det ikke havde været for spareplanerne. Figur 2.A giver en indikation af hvilken finanspolitik, der blev ført i Europa sidste år. Helt i top ligger de gældsprægede lande som Portugal og Irland, der strammede finanspolitikken med knap 6 pct. af BNP sidste år. Danmark har med genopretningspakken ført en relativt stram finanspolitik sidste år og strammet finanspolitikken med 1 pct. af BNP, kun overgået af de sydeuropæiske lande, Irland og Storbritannien, der alle har fået meget større henstillinger fra EU end Danmark. Figur 2.B viser det gennemsnitlige opstramningskrav i EU. Det ses, hvordan de største opstramningskrav ligger i årene Sammenlignet med sidste år er der derfor ikke noget, der tyder på, at finanspolitikken i EU vil være mere lempelig i år eller til næste år. Samtidig er det endnu uvist, om den netop vedtagne finanspagt vil betyde yderligere stramninger i nogle europæiske lande fra 213 og frem. Sker det, er det ikke usandsynligt, at det samlede opstamningskrav fra 213 og frem bliver endnu større end angivet i figuren. 1 National Institute of Economic and Social Research, Focus on national monetary policies - World Overview, January

5 Figur 2.A Finanspolitiske stramninger i 211 Figur 2.B Gns. årligt opstramningskrav i EU Pct af BNP 7 Pct af BNP 7 Pct af BNP Pct af BNP ,8,8 4 4,6, ,4,4 1 1,2,2 PRT GRC IRE ESP UK DNK FIN AUT ITA BEL FRA NLD DEU SWE Kilde: AE pba. Finansministeriet Økonomisk Redegørelse december 211. Kilde: AE pba. Europakommissionens henstillinger. Negativt scenarie: Krisen eskalerer yderligere Med de usikkerheder, der er forbundet særligt med europæisk økonomi i øjeblikket, er det ikke usandsynligt, at det kommer til at gå værre i verdensøkonomien end skitseret ovenfor. Hvis gældskrisen eskalerer, eller de europæiske lande pga. bl.a. finanspagten bliver pålagt endnu voldsommere konsolideringer, kan det tage pusten ud af europæisk økonomi, og det betyder, at forbrugere og investorer bliver endnu mere tilbageholdne med at forbruge og investere, end det allerede er tilfældet. I en sådan situation vil Europa ende i en endnu dybere recession med job- og velstandstab til følge. I det følgende er der, ved hjælp af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL, regnet på, hvilke velstands- og beskæftigelsestab et sådan negativt scenarie vil medføre. Boks 1 giver en mere detaljeret gennemgang af antagelserne bag scenariet. Boks 1. Det negative scenarie Lavere vækst i Europa og USA I det negative scenarie er det antaget, at krisen eskalerer, hvilket skaber usikkerhed omkring europæisk økonomi, med lavere forbrugs- og investeringskvoter til følge. Den manglende forbrugs- og investeringslyst trækker samlet set væksten ned, således at BNP I Europa og USA er 2 pct. lavere i 213 i det negative scenarie sammenlignet med grundscenariet. Eskalerer gældskrisen med lavere vækst i Europa og USA til følge, da vil det koste arbejdspladser både i Danmark og resten af EU. Figur 3.A og Figur 3.B viser udviklingen i beskæftigelsen i de to scenarier. Ved en optrapning af gældskrisen vil beskæftigelsen i Danmark ikke stagnere men i stedet fortsætte med at falde både i år og til næste år med samlet set mere end 31. arbejdspladser sammenlignet med grundforløbet. Sker det, vil vi få faldende beskæftigelse i Danmark i mindst 5 år. Det er kun sket en gang før i nyere tid, at beskæftigelsen er faldet så mange år i træk. Sidst det skete var under de syv magre år fra Dengang faldt beskæftigelsen dog slet ikke så voldsomt, som den har gjort under denne krise. Under de syv magre år mistede Danmark godt 14. jobs svarende til godt 5 pct. af beskæftigelsen. Den nuværende krise har på 3 år allerede kostet tæt på 17. jobs, svarende til knap 6 pct. af beskæftigelsen. Eskalerer gældskrisen som skitseret i scenariet, da vil krisen samlet set have kostet mere end 2. jobs i Danmark. 5

6 Figur 3.A Jobtab i Danmark Figur 3.B Jobtab i EU 1 besk. 1 besk. Mio. besk. Mio. besk Grundscenarie Negativt scenarie Grundscenarie Negativt scenarie Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 212 og 213 er prognoseår. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 212 og 213 er prognoseår. Udviklingen på det europæiske arbejdsmarked vil også lide under en forværring af gældskrisen. I stedet for at stige de kommende to år, vil den europæiske beskæftigelse falde i år og til næste år, og den europæiske beskæftigelse vil komme ned på det laveste niveau, siden krisen brød ud. Forværringen af gældskrisen vil koste EU 2,7 mio. job sammenlignet med grundforløbet. Tabel 2 viser de akkumulerede effekter på dansk økonomi af det negative scenarie. Den lavere vækst i udlandet vil trække den danske vækst ned med,6 pct. i 212 og i 213, således at det samlede BNP niveau vil være 1,2 pct. lavere i det negative scenarie sammenlignet med grundscenariet, hvilket svarer til et velstandstab på 1 mia. kr. Eksporten bliver også hårdt ramt og vil i 213 ligge 42 mia. kr. under, hvad den ellers ville have været. Tabel 2. Effekter på dansk økonomi af lavere vækst i Europa og USA (akumulleret) BNP (pct.) -,6-1,2 Velstand (mia. kr.) Beskæftigelse (1 personer) Eksport (mia.kr.) Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Stort potentiale i realisering af private opsparingsoverskud Krisen har lagt pres på de europæiske offentlige finanser med budgetunderskud og øget gæld til følge. Men de europæiske lande havde vidt forskellige udgangspunkter for de offentlige finanser, inden krisen ramte, hvilket betyder, at ikke alle de europæiske lande er lige hårdt ramt i dag. Til trods for at mange af de europæiske lande kæmper med de offentlige finanser, har mange af landene store private opsparingsoverskud (private opsparinger fratrukket private investeringer). Figur 4 viser det private opsparingsoverskud og den offentlige saldo i 211 i en række europæiske lande. 6

7 Figur 4. Privat opsparingsoverskud og offentlig saldo 211, udvalgte europæiske lande Pct af BNP Pct. af BNP Holland Danmark Sverige Østrig Tyskland Finland Irland UK Euroområdet Frankrig Belgien Spanien Grækenland Italien Portugal Privat opsparingsoverskud (% af BNP) Offentlig saldo (% af BNP) Anm: De lande, der er markeret med rød i figuren, er lande, der har et relativt stort opsparingsoverskud samtidig med, at de ikke har store offentlige underskud eller stor offentlig gæld.. Kilde: AE på baggrund af OECD. Som det ses, har langt de fleste europæiske lande store private opsparingsoverskud, dog med undtagelse af de mest gældsprægede sydeuropæiske lande. De store private opsparingsoverskud vidner om, at likviditeten og kapitalen er til stede, men at de europæiske forbrugere og virksomheder generelt ikke har meget tillid til fremtiden og derfor hellere vil spare op og afdrage gæld end forbruge og investere. Figuren viser også den offentlige saldo i pct. af BNP. Ifølge EU s Vækst- og stabilitetspagt må de offentlige underskud ikke være større end 3 pct. af BNP. Med den netop vedtagne finanspagt bliver kravene til budgetterne skærpet yderligere, idet landene har vedtaget, at underskuddet på de strukturelle budgetter ikke må være større end ½ pct. af BNP. Som det fremgår af figuren, havde Danmark ikke et stort underskud sidste år sammenlignet med mange andre europæiske lande. Ligesom Danmark har flere af de skandinaviske lande samt Holland, Østrig og Tyskland relativt store private opsparingsoverskud, samtidig med at de hverken har meget store underskud på de offentlige budgetter eller stor offentlig gæld. Landene er markeret med rød i figuren. Disse lande har (om end begrænset) råderum til at stimulere økonomien, samtidig med at der ligger et stort potentiale gemt i de store opsparingsoverskud. Hvis stemningen i økonomien bliver vendt, og forbrugere og virksomheder igen tør forbruge og investere, kan det være det, der får europæisk økonomi tilbage på sporet. Positivt scenarie: Beskeden stimulans skaber øget tillid til europæisk økonomi Som beskrevet ovenfor, er der adskillelige af de europæiske lande, der stadig har et godt udgangspunkt, med relativt sunde offentlige finanser og et stort privat opsparingsoverskud. Med andre ord har flere af de europæiske lande, herunder Danmark, stadig, om end begrænset, råderum til at stimulere økonomien. Det store private opsparingsoverskud herhjemme og i flere andre europæiske lande, vidner om, at likviditeten og kapitalen er til stede, men at tilliden til fremtiden og frygten for yderligere 7

8 forværring af krisen gør, at virksomheder og forbrugere holder kortene tæt til kroppen og sparer op frem for at forbruge og investere. Får vi vendt situationen og skabt mere optimisme og positivitet i økonomien både herhjemme og i resten af Europa, kan det skabe en kædereaktion af positiv tillid igennem Europa. En relativ beskeden finanspolitisk stimulans kan være det, der tricker en positiv udvikling i europæisk økonomi og på den måde kommer til at fungere som katalysator til at få skabt tillid og optimisme. I det følgende er der, ved hjælp af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL, regnet på, hvilke velstands- og beskæftigelseseffekter en sådan beskeden finanspolitisk indsats vil kunne skabe, hvis stimulansen samtidig skaber positiv tillid i europæisk økonomi, og en del af det private europæiske opsparingsoverskud bliver realiseret. Boks 2 giver en mere detaljeret gennemgang af antagelserne bag af scenariet. Boks 2. Det positive scenarie - Finanspolitisk stimulans og øget tillid til økonomien I det positive scenarie er det antaget, at de europæiske lande, der har finanspolitisk råderum, stimulerer økonomien med ¼ pct. af BNP i 212 og yderligere ¼ pct. af BNP i 213. De lande, der vurderes at have råderum, er lande, der i figur 4 hverken har meget store offentlige underskud eller meget stor offentlig gæld, og samtidig har pænt store private opsparingsoverskud. Landene er markeret med rød i figuren. Det antages, at den finanspolitiske stimulans skaber positiv tillid i de økonomier, der er med i indsatsen, således at forbrugs- og investeringskvoter øges svarende til, at væksten øges med ½ procentpoint i 212 og i 213. De europæiske lande, der ikke er en del af den finanspolitiske indsats, vil også opleve højere vækst og velstand via de handelseffekter, der skabes, når efterspørgslen hos deres samhandelslande øges. Der er dog ikke medregnet tillidseffekter for disse lande. Gjorde man det, ville effekterne være større. Figur 5 viser velstandseffekterne af den finanspolitiske stimulans og øgede tillid i økonomien. Som det fremgår, vil indsatsen kunne øge BNP-væksten med godt 1 pct. point i år og godt ½ pct. i 213. På EUplan vil indsatsen kunne skabe ca. ½ procentpoint højere BNP-vækst i år og knap ¼ pct. point til næste år. Effekterne på Danmark er høje, fordi Danmark er et af de lande, der har stærke nok offentlige finanser til selv at kunne deltage i indsatsen. Til trods for at det kun er nogle få EU-lande, der deltager i indsatsen, heraf hovedparten små lande, da vil de stadig kunne skabe mærkbar højere vækst i EU samlet set. Figur 5. BNP-effekter i det positive scenarie Pct. point 2, Pct. point 2,,5, Samlet Danmark EU Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 8

9 I figur 6 er den samlede BNP-effekt dekomponeret i den del af effekten, der skyldes den finanspolitiske stimulans og den del, der skyldes den positive tillid i økonomien. Som det fremgår, er det den øgede tillid og dermed den øgede lyst til at forbruge og investere, der udgør den største del af velstandseffekten. Den finanspolitiske stimulans fungerer dermed som en form for katalysator for at få gang i forbrug og investeringer igen. Figur 6. Dekomponering af BNP-effekterne i det positive scenarie Pct point Pct point 2, 2,,5,5 Danmark EU finanspolitisk stimulans Positiv tillid Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Stimulans og tillidsløft vil kunne skabe 41. job i Danmark Figur 7.A og Figur 7.B viser beskæftigelseseffekterne af en finanspolitisk stimulans og øget tillid til europæisk økonomi. Samlet set vil indsatsen kunne skabe 41. job i Danmark og 1,1 mio. job i EU frem mod 213. Det positive scenarie med øget forbrugs- og investeringslyst i europæisk økonomi, kan dermed netop være det, der får sat gang i beskæftigelsen og får knækket den danske beskæftigelseskurve, der ellers forventes at ligge helt flad. Figur 7.A Beskæftigelseseffekter - Danmark Figur 7.B Beskæftigelseseffekter - EU 1 besk. 1 besk. Mio. besk. Mio. besk Grundscenarie Positivt scenarie Grundscenarie Positivt scenarie Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 212 og 213 er prognoseår. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 212 og 213 er prognoseår. Figur 8.A og Figur 8.B viser en dekomponering af beskæftigelseseffekterne i den jobskabelse, der skyldes den finanspolitiske stimulans og den del, der skyldes den positive tillid til økonomien. Igen ses det, at hovedparten af de job, der skabes, skyldes forbrugere og virksomheders genvundne lyst til at for- 9

10 bruge og investere. I Danmark er det godt 27. job og i EU godt 8. job, der skabes via den positive tillid det svarer til ca. 2/3 af den samlede jobskabelse. Figur 8.A Beskæftigelseseffekter - Danmark Figur 8.B Beskæftigelseseffekter - EU 1 job 1 job 1 job 1 job Danmark finanspolitisk stimulans Positiv tillid EU finanspolitisk stimulans Positiv tillid Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Tabel 3 viser velstands- og beskæftigelseseffekterne i en række europæiske lande. Som det ses, er effekterne størst i de lande, der deltager i den finanspolitiske indsats, men også lande, der står udenfor indsatsen, som fx Storbritannien, Spanien og Polen vil opleve positive økonomiske effekter, da efterspørgslen stiger i en række af de lande, der ligger omkring dem. Tabel 3. Velstands- og beskæftigelseseffekter i udvalgte europæiske lande BNP (pct.) Beskæftigelse (tusinde) Eks. på lande der er med i indsatsen: Danmark 1,8 41 Tyskland 1,7 426 Sverige 1,7 41 Finland 1,9 28 Eks. på lande der ikke er med i indsatsen: Storbritannien,2 66 Spanien,2 32 Polen,5 57 Samlede effekter: EU, Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Europas vej ud af krisen Som det fremgår af modelberegningerne, kan det gå begge veje for europæisk økonomi. Eskalerer gældskrisen og øges konsolideringskravet, kan Europa gå i en langt dybere recession end først antaget. Får europæerne omvendt mere tillid til fremtiden og større lyst til at investere og forbruge, kan det gå bedre. Det positive scenarie viser med al tydelighed, hvordan en mere nuanceret tilgang til Europas konsolideringsbehov, hvor de hårdest plagede lande fortsat konsoliderer, mens de lande med størst råderum, herunder Danmark, lemper en smule og får gang i forbrugs- og investeringslysten, kan være det, der sætter gang i økonomien igen og får skabt vækst og job. Samtidig er de europæiske lande så integrere- 1

11 de, at den øgede efterspørgsel også via handelseffekterne vil sprede sig til de lande, der fortsat må konsolidere. EU s strategi med udelukkende at spare sig ud af krisen er flere gange blevet kritiseret. Senest er 9 af eurozones 17 landes kreditvurderinger blevet nedgraderet af Standard & Poor s med den begrundelse at landene manglede vækstinitiativer. I forbindelse med Frankrigs nedgradering fra AAA til AA+ skriver Standard and Poor s i sin begrundelse at: En reformproces (i Eurozonen) udelukkende baseret på en søjle af finanspolitiske stramninger risikerer at blive selvdestruktiv, da den indenlandske efterspørgsel vil falde i takt med forbrugernes stigende bekymringer om jobsikkerhed og disponible indkomster, hvilket vil svække skatteindtægterne 2. I IMF s seneste World Economic Outlook Update fra ultimo januar 212 pointeres vigtigheden i, at ikke alle europæiske lande konsoliderer samtidigt. Der er vigtigt at alle lande ikke justerer på samme måde, i samme omfang, eller på samme tid, af frygt for at deres indsats bliver selvdestruktiv. Lande med relativt stærke finanspolitiske og eksterne positioner, bør ikke justere i samme omfang som de lande der ikke besidder disse styrker eller er udsat for pres fra de finansielle markeder. Gennem gensidigt konsistente handlinger, kan politikerne hjælpe med til at opbygge forventningerne og genetablere tilliden. Samtidig pointeres det, at der er nogle europæiske lande, der bør holde igen med konsolideringen. Blandt de lande med meget lave renter eller andre faktorer, der skaber tilstrækkelig finanspolitisk spillerum, herunder nogle lande i euroområdet, bør man genoverveje tempoet i den kortsigtede finanspolitiske konsolidering. Overdrives den finanspolitiske tilpasning på kort sigt for at modvirke konjunkturernes indtægtstab, da vil det blot dæmpe aktiviteten yderligere og mindske tilliden 3. Den tidligere amerikanske finansminister og toprådgiver for Barack Obama, Larry Summers, har også kritiseret Europas håndtering af krisen: Hvis du har denne type krise, vil du risikere at forværre den alvorlige situation ved at gøre finanspolitisk konsolidering til det primære fokus i løsningen af krisen ( ) Det centrale svar på krisen fra Obama-regeringen og centralbanken var at bruge finanspolitikken til at sætte gang i efterspørgslen og bakke op om det finansielle system ( ) Den nuværende kurs vil kun føre til en kollektiv nedtur og kollektiv stagnation 4. Men et er sikkert, de fremadrettede udfordringer for Europa er både at få sat en stopper for gældskrisen og at få skabt tillid, så der igen kan skabes vækst og job i Europa. Forhåbentligt kan den netop vedtagne finanspagt være med til at skabe ro, omend de skrappe krav til statsbudgettet kan komme til at betyde yderligere konsolideringer i Europa i de kommende år. Med den enorme usikkerhed, der er for øjeblikket både på de finansielle markeder og hos forbrugere og virksomheder, er der pæn sandsynlighed for, at et mere troværdigt og forpligtende samarbejde om finanspolitikken kan stimulere væksten. Simpelthen ved at usikkerheden i forhold til fremtiden bliver mindre på finansmarkederne og hos forbrugere og virksomheder, og det til trods for at pagten ikke indeholder stimulanser i sig selv Men den finanspolitiske koordinering bør række videre og have mere perspektiv end den netop vedtagne finanspagt, og den bør ledsages af initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse World Economic Outlook Update januar Børsen 25. januar

12 For det første bør man opdele det offentlige budget i en driftsrelateret del og i en investeringsrelateret del. Det giver god mening at have skrappe regler for den driftsrelaterede del af budgettet, men det virker ikke hensigtsmæssigt at have meget firkantede regler for investeringerne -- uafhængigt af konjunktur. En opdeling af budgettet, så kravet til budgetunderskuddet især vedrører den driftsrelaterede del, ville i den nuværende situation gøre det muligt at stimulere væksten via investeringer for flere af de lande, herunder Danmark, der i dag er begrænsede af EU s henstillinger om opstramninger, men som samtidig ikke har store budgetunderskud og høj offentlig gæld. For det andet bør der i den fremtidige finanspolitiske koordinering være langt større fokus og forpligtigelse til at stramme op og konsolidere de offentlige finanser i økonomisk gode tider. Her er kravet til den strukturelle saldo (der er konjunkturrenset) et skridt i den rigtige retning, da den modsat den almindelige offentlige saldo ikke påvirkes af konjunkturerne. Det er nemlig netop den manglende disciplin og den manglende konsolidering af de offentlige finanser op til krisen, som er hovedskurken i den omfattende økonomiske og statsfinansielle krise, vi ser for øjeblikket. Det er for lidt kun at fokusere på, om underskuddene er for store ud fra monetære hensyn. I gode tider er der ikke store problemer med offentlige underskud, men overskuddene burde i virkeligheden have været langt større og underskuddene langt mindre, end det vi så. EU skal derfor i stedet i langt højere grad fokusere på den realøkonomiske udvikling og kræve stramninger, når det går godt i økonomien, snarere end når det går dårligt. Som det fremgår af scenarierne, er der mulighed for, at det kan gå begge veje i europæisk økonomi. Men en mere positiv udvikling i europæisk økonomi kræver politiske initiativer i forhold til vækst og beskæftigelse, og uden dem tegner der sig desværre et billede af, at det negative scenarie er det mest sandsynlige. 12

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Briterne skal stemme om fortsat EU-medlemskab eller ej. Vælger briterne at forlade EU, vil det naturligvis få konsekvenser for Storbritannien, men resten af EU

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

MARKET DRIVERS VALUTA

MARKET DRIVERS VALUTA Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 6. oktober 2014 Uge 41 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere