Transkript

1 Horsens Ny Teater og Stø eforeningen for Gudenå Hospice præsenterer i fællesskab: Chris MacDonald på Horsens Ny Teater, Lørdag d. 29. august kl Nyhedsbrev, Juni 2015 Bille er á 200,- Kr incl. gebyrer købes via Pladserne er nummererede. Hør et inspirerende foredrag, med et meget inspirerende og energisk menneske. Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret l Stø eforeningens arbejde. 12

2 En hilsen fra formanden De e er så det første nyhedsbrev i hæ eform. Her vil vi gerne give vore stø emedlemmer, pårørende og andre et lille indblik i hverdagen på Gudenå Hospice, samt lidt om det arbejde bestyrelsen laver. I første udgave er der sat fokus på de oplevelser der har været i opstarten af Hospice. Det har været meget spændende at følge hele processen med at fylde kultur og sjæl i de fine nye bygninger. Nyhedsbrevet udgives af Stø eforeningen for Gudenå Hospice og omdeles l alle medlemmer af Stø eforeningen for Gudenå Hospice, endvidere er det lgængeligt ved henvendelse på Hospice. Redak on: Ole Dahl Kristensen Foto: Michael Dahl Knudsen (forside), Ella Nielsen (øvrige), Anders Hviid (bagside) Nyhedsbrevet trykkes af Jyske Medier A/S Det er, en rig g god oplevelse at mærke, hvordan alle brænder for at løse deres opgave som ansat. Det har da også betydet flere posi- ve lkendegivelser fra de pårørende. Tak l alle der bidrager l de e hæ e. Håber det bliver l glæde for læseren. Venlig hilsen Torkild Ski er (formand for Stø eforeningen) Lidt økonomi: Tusind tak for de bidrag som Stø eforeningen modtager fra medlemmer og fra andre. Stø eforeningen samlede ind l egenkapitalen for Den Selvejende Ins tu on Gudenå Hospice. Gudenå Hospice skulle have en egenkapital på kr. for at kunne etableres. Nu har stø eforeningen bidraget l hjælp af møbelkøb med yderligere kr kr. Så alle de bidrag som stø eforeningen modtager, store som små, gør virkelig en forskel for Gudenå Hospice. Fakta Boks: Anne e Vinter Hedensted, 51 år. 22 år som sogne- og sygehuspræst i Aabenraa, 14 måneder i Ebelto Siden 1. november 2014: Horsens sygehus og Gudenaa Hospice Gi, 3 børn: 25, 21, 18. Elsker sin familie, sit arbejde, at cykle Danmark rundt og komme ud at holde foredrag, om det liv vi lever med hinanden. Der var mange spørgsmål, som de godt kunne tænke sig at tale med ham om, og det var svært at lade som om, det hele nok skulle gå, når nu de vidste, at det gjorde det ikke. Jeg hjalp Connie l en dag at tage skridtet overfor Leo og fortælle ham om sin store kærlighed l ham, og at hun var så inderligt ked af, at hun skulle miste ham. Og for en stund, fortalte Connie mig e erfølgende, så de to ægtefæller hinanden, og Connie fik svar fra Leo om, at det hun selv ville, når hun engang skulle dø, det ville Leo også. Og Jesper gik ind l sin far og viste ham, hvor ked af det, han var, og også far og søn nåede at se hinanden uden at tale uden om, og jeg ved, det har stor betydning for Jesper. Leo selv var ikke troende i den forstand, at han ønskede at drø e tro med mig, men Connie og jeg bad sammen, og jeg ved, at det hjalp hende l at give slip på Leo, og vi talte om, at kærligheden overvinder alt, også døden. Mit virke på Gudenå Hospice er kun lige startet, og jeg tænker, at der i de kommende år venter mange mennesker på mig, hvis skæbne jeg for en stund skal slå følge med. I den sammenhæng er jeg glad for at være præst, for min tro fortæller mig, at jeg kun kan gøre, hvad der menneskeligt set er mig muligt resten er op l Gud. Søren Ulrik Thomsen har skrevet et digt, der slu er med de to linier: Det bedste er at give op omsider og pludselig mærke det hele begynde. De linier følger mig al d, for de handler om afmagt, om alt det vi ikke kan gøre noget ved, og hvor vi e er den forgæves kamp slu eligt ender med at give op, og måske der mærker roen og visheden: at det hele begynder, når det hele slu er! Historien her er fortalt med Leo s families lladelse. 2 11

3 At man, naar det i sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen l et bestemt sted, først og fremmest må passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der (Søren Kierkegaard) Lige e er påske åbnede Gudenå hospice for de første pa enter. E er en måned med intense forberedelser og undervisning glædede jeg mig l, at min s lling nu for alvor tog form. Den 1. november 2014 begyndte jeg som hospitalspræst ved Horsens sygehus og i det pallia ve team i Horsens og nu kom de sidste 25 % på: s llingen som præst ved Gudenå Hospice. På hospice hører jeg l i en tæt sammenhæng med alt det andet personale. Og jeg skal særligt prøve at imødekomme pa enternes åndelige behov. Jeg bruger det meste af min d på at tale med pa enterne og deres pårørende om alt mellem himmel og jord. De tanker, som fylder i dem, og som særligt har at gøre med det levede liv, der nu er kort set fra sygdommens perspek v, fortvivlelsen over, at nu er det snart d l at forlade livet og miste. Jeg ser det som min opgave at møde det andet menneske der, hvor 10 det er og rumme og hjælpe videre, når smerten og sorgen bliver for stor, og det kan lykkes, synes jeg. En af de første pa enter, vi modtog på Gudenå Hospice var Leo. Han var hos os i ca. 3 uger, og han kom, fordi der var for mange plejeopgaver omkring ham l, at hans hustru og søn kunne klare det derhjemme. Leos hustru hedder Connie, og hans søn hedder Jesper, og de var de sidste 14 dage omkring Leo både dag og nat og gjorde alt, hvad de kunne for at berige Leos sidste dage og hjælpe ham i hans sygdom. Deres kærlighed l Leo var og er stor. Connie og Jesper havde jeg mange samtaler med. De havde bl.a. brug for stø e, fordi Leo ikke gerne ville tale om sin situa on, og han blev utryg så snart de begge forlod stuen. Leo blev svagere og svagere, og det blev sværere og sværere for Connie og Jesper, at de ikke kunne tale med Leo om hans sygdom og forestående død. Sygeplejerske på Gudenå Hospice. Af Sygeplejerske Marita Dalsenni Rask, Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen for Gudenå Hospice For mig har det været en meget spændende opgave at få lov l at starte op og være med l at sæ e præg på Gudenå hospice. Vi startede alle sam dig uden at have kendskab l hinanden og med meget forskellig baggrund. Den første d gik med introduk on l hospice arbejdet, og hvor vi skulle starte med at opbygge de rammer, som vi vil arbejde under. Sam dig fik vi også bedre kendskab l hinanden. Allerede nu, e er 2 måneder, synes jeg, at vi er godt i gang. Selvfølgelig er der fortsat nye udfordringer og lre elser i hverdagen. Vi har alle et stort ønske om 3 at Gudenå hospice skal være et godt sted at være både for pa enterne, de pårørende og personalet. At arbejde på hospice er ikke nyt for mig. Jeg har 9 års erfaring fra Sct. Maria Hospice i Vejle. O e bliver jeg spurgt om, hvordan jeg kan klare at arbejde på hospice. Her må jeg svare, at selvfølgelig er der situa oner, hvor jeg bliver berørt. Det kan både være af at opleve en svær afsked, men lige så o e af intense øjeblikke, "stjernestunder", sammen med pa enten alene og/ eller sammen med de pårørende. Nogen gange føler jeg mig privilegeret fordi at jeg får lov l at følge et menneske på den sidste rejse og får lov l at være en stø e og hjælp i svære situa oner.

4 Fakta Boks: Marita Dalsenni Rask, sygeplejerske Født og opvokset på Færøerne. Uddannet sygeplejerske Arbejdet som hjemmesygeplejerske i Egtved Kommune i 14 år og 9 år på Sct. Maria Hospice Center i Vejle. Bor i Silkeborg Gi= og har 3 børn på 19, 24 og 25 år. Er valgt blandt medarbejderne som repræsentant i bestyrelsen for Gudenå Hospice At arbejde på hospice giver os mulighed for at yde den gode sygepleje, som rummer det hele menneske. Vi har /d, ro og rammer /l at lindre fysiske, psykiske, sociale og åndelige/ eksisten/elle behov. Her er den enkelte pa/ents behov udgangspunkt for dagligdagen. Derudover vægter vi også, at de pårø- de jeg har. At opleve døende forældre tage afsked med deres små børn rører mig meget. Men o=e bliver jeg dybt forundret over den styrke, forældrene har. O=e formår de bl. a. at skrive breve /l deres børn, som de skal have senere i livet. At arbejde på et hospice minder mig jævnligt om, at vi ikke skal tage livet for givet. At hver dag er en gave. På hospice yder vi ikke ak/v dødshjælp, men ak/v livshjælp. Vi forsørende føler sig set og hørt. ger e=er bedste evne, at opfølge For mig er noget af det sværeste at pa/enternes ønske på forskellig vis. se, hvordan sygdommen kan forvandle den syges krop. Det er svært at forstå, at nogle pa/enter skal igennem så meget. Her skal vi som professionelle turde og ville være sammen med pa/ent og pårørende. Min erfaring viser mig, at også her opstår tæ$e bånd og /llid /l sygeplejersken, som overbeviser mig om, at det er det rig/ge arbej4 er på kost, dvs. at vi alle betaler et fast beløb, som trækkes fra vores løn hver måned, og så spiser vi sammen med de pa/enter, pårørende og andre gæster, som har lyst at være med i fællesskabet omkring mål/derne. Vi har ansat en kok og to køkkenassistenter og den ene laver bedre mad end den anden, med fokus på års/dernes råvarer og gode sanseoplevelser. Det er slet ikke usædvanligt at vi er mennesker /l middag, hvor stemningen er let og hvor der o=e grines en del. Jeg synes at det fungerer godt, for selv om et hospice er et sted hvor man kommer /l livets afslutning og hvor sorgen kan være stor, har flere pa/enter og pårørende givet udtryk for, at de fælles mål/der er et lille frikvarter fra det der må$e være sorgfuldt. Vores hverdagsru/ner består i øvrigt af fælles morgengymnas/k, som man kan deltage i hvad enten man er hoppende eller siddende i kørestol, fælles morgensang og a=enshygge e=er a=ensmaden. Vi plejer at sige at Gudenå Hospice er en lille forkælet ins/tu/on og det er også rig/gt. Gudenå Hospice bliver forkælet af rig/g mange mennesker, som på hver deres måde yder en helt uvurderlig stø$e /l glæde for pa/enter pårørende og andre der gæster huset. Det drejer sig om stø$e fra private gavegivere, fonde og foreninger, som bidrager med økonomisk stø$e. Den nabo, som lige hjælper med at sy vasketøjsposer /l pa/entstuerne. Quilte-kvinderne, som syede de smukke sengetæpper sidste vinter. KunsMoreningen, der sørger for at der er ski=ende uds/llinger. Stø$eforeningens bestyrelse, som gør et kæmpe arbejde. De frivillige, som på hver deres måde bidrager med prak/sk hjælp, underholdning og menneskeligt nærvær. Og ikke mindst alle stø$eforeningens medlemmer, der er medvirkende /l at der kan indkøbes blomster /l krukkerne på terrasserne, udsmykning /l stuerne, osv. Alt sammen noget der gør en kæmpe forskel for de mennesker der gæster Gudenå Hospice. Det har været et kæmpe arbejde for os alle at sparke det her hospice i gang, og havde jeg vidst på forhånd hvad jeg gik ind /l, havde jeg nok gjort det alligevel! Der er stadig masser af arbejde der venter forude, men lige nu tager jeg et lille pusterum og nyder at vi er nået så langt. Kirsten Ørom Larsen 9

5 Når jeg ly er l snakken i fælleskontoret uden for døren kan jeg høre sygeplejerskerne og fysioterapeuterne der taler om hjælpemidler l en pa ent: Hvordan hjælper de bedst pa enten med forflytningerne uden at han træ es unødigt, for han skal gerne gemme sine sparsomme kræ er l besøgene af familien? I et velindre et fælles kontor trives det tværfaglige miljø, alle personalegrupper kan mødes her. Jeg hører e er med et halvt øre og glæder mig over, at de forskellige faggrupper kommer så fint i spil i det tværfaglige samarbejde og at vi har ansat en håndfuld mennes med meget høj faglighed og begge ben på jorden. Lyden af stemmer overdøves af vores pedel der er ved at hænge hylder op i kontoret ved siden af. Hans boremaskine larmer gevaldigt, men lyden er e erhånden så velkendt at jeg knap registrerer den, for S g har de sidste par måneder brugt ca skruer og raw-plugs rundt omkring i det 1800 kvadratmeter store hus, hvor han har monteret hylder, galleriskinner, reoler, spots l det trådløse internet osv. Jeg 8 ved at han glæder sig l at borearbejdet snart er overstået, så han kan komme lidt mere i gang udenfor! Da jeg ltrådte som hospicechef den 1. oktober sidste år var der rig g mange spekula oner om alt fra funk onsbeskrivelser l ansæ elser, lønbudget, møbelindkøb, leje af linned, leasing af kopimaskine, indkøb af PCere, osv., osv. Meget kunne jeg heldigvis dele med bestyrelsen og det var guld værd, men jeg må indrømme, at tankerne myldrede både dag og nat ind l min gode kollega Kirsten Dahl Knudsen ltrådte 1. december. Det var en stor le else at få en at drø e al ng med! De første måneder havde vi kontor i Vejle og da vi begge bor i Århus området, fulgtes vi ad og havde god d l snak i bilen hver dag. Noget af det vi talte om var, at vi gerne ville skabe et hospice som inviterer de mennesker der færdes i huset ind i et fællesskab. Invita onen skulle gælde både pa enter, personale, pårørende, frivillige og andre gæster. Vi ønskede at skabe nogle hverdagsru ner, der minder om det, som de fleste af os kender fra en familie, hvor de daglige ru ner og gøremål skaber fællesskab, struktur og tryghed. Vi drø ede det med personalet i introduk onsmåneden, inden de første pa enter og pårørende fly ede ind, og jeg synes fak sk at vi i fællesskab er kommet langt med den vision. Jeg oplever, at noget af det der skaber rig g god energi i hverdagen, er mål derne: Alle ansa e på Gudenå Hospice Uddrag af formandens beretning på generalforsamlingen den 24 marts blev så året, hvor det endeligt blev synligt, hvorledes det nye Hospice vil komme l at se ud. I dag er det præcis et år siden, at vi modtog bygge lladelse fra Horsens kommune. Altså den Første spades k blev taget 22 april Første mursten blev lagt den Bygningen er på ca kvm. + et orangeri på 70 kvm. Der hører lige knap 1 hektar med l grunden. Det samlede budget er i runde tal 34.5 mill. Ved etablering af et Hospice bidrager Staten l byggeriet med kr ,00 pr. sengeplads d.v.s. 4.5 mill. De sidste 30 mill. skal lånefinansieres var også året, hvor vores repræsentanter i byggeudvalg og bestyrelse havde rig g mange opgaver der skulle løses. Der er holdt mange byggemøder, samt møder om valg af møbler. Nu har vi et ny bygget hospice, hvor rig g mange ønsker er opfyldt. Et enkelt men gedigent byggeri, med en varm og hyggelig atmosfære. Lyse og venlige beboerstuer med egen lille terrasse ud mod parken. De pårørende er der også tænkt på med små fælles dagligstuer. Der l kommer, at der er gode arbejdsforhold for personalet. 5 Stø eforeningen kørte i 2014 i en periode en hvervekampagne for at oplyse flest mulig om det lbud Gudenå Hospice vil kunne give. Mange foreninger har også ønsket at høre om Gudenå Hospice og stø eforeningen har naturligvis mødt op l disse møder. Det har således e erfølgende bevirket flere indmeldelser samt dona oner af penge. E er ansæ elsen af Hospicechefen har Kirsten o e deltaget i disse møder. Det har været rig g godt, at vi på den måde har lært hinanden bedre at kende og Kirsten kunne jo så bidrage med den professionelle viden på området. Stor tak l Kirsten for det. Ud over de kontante dona oner som stø eforeningen har modtaget, har stø eforeningen været formidler af en dona on fra A.P.Møllers Familiefond på kr l et orangeri på hospice. Et medlem af stø eforeningen har doneret et flygel l hospice. En særlig juleindsamling som stø eforeningen iværksa e, resulterede også i at Gudenå Hospice på sin gave -konto har modtaget dona oner. Samlet har stø eforeningen i årets løb modtaget kr. Det må siges at være særdeles lfredss llende. Der l kommer gaver som malerier, tæpper, lamper m.v. Den 1. oktober ltrådte vores nye hospicechef Kirsten Ørom Larsen (fortsæ es)

6 Et fornemt flygel doneret af ét af stø eforeningens medlemmer har fundet den helt rig ge placering i foyeren Orangeriet i det sydvendte hjørne af hospice er en helt særlig oplevelse. 6 (fortsat) Mødet med Kirsten har været en posi v oplevelse. Stø eforeningens bestyrelse er ikke i tvivl om, at Kirsten Ørom Larsen er den helt re e person l at løse den store opgave, det er at være chef for et hospice; rig g hjertelig velkommen l dig Kirsten. Den 1 december ltrådte Kirsten Dahl som souschef, også en vig g post på Gudenå Hospice. Velkommen l dig Kirsten Dahl. Den ltrådte så de sidst ansa e medarbejdere. Stø eforeningens bestyrelse blev inviteret l at hilse på. Det må siges at være en meget posi v oplevelse. Rig g hjertelig velkommen l Jer. At arbejde på et Hospice er noget helt specielt, der er ingen tvivl om at ens personlighed betyder meget. Man skal hver dag være meget l stede som et helt menneske. Biskop i Ribe har udtrykte det nogenlunde sådan: Hvis nogen har brug for at betro sig l et andet menneske, er det vig gt at være fuldt l stede som et helt menneske. I virkeligheden er det største man kan give et andet menneske sig selv med sit nærvær. Jeg oplever at I der nu bliver de første ansa e på Gudenå Hospice brænder så meget for opgaven, at I slet ikke kan lade være med at give jer fuldt ud i den opgave i har valgt. Torkild Ski er (hele beretningen kan læses på hjemmesiden) 7 Så er vi nået så langt! Af Hospicechef Kirsten Ørom Larsen Siddende ved mit skrivebord med udsigt ud af vinduet i mit kontor på Gudenå Hospice en ganske almindelig onsdag i juni: Jeg kan se forsiden af det nye byggeri og indkørslen, der runder sig ud mod Sygehusvej med et kik ned l hovedgaden. Det er en ret god udsigt, for her kan jeg holde øje med hvem der kommer og går, sam dig med at jeg arbejder. Det er mest de pårørende og andre besøgende der går ud og ind af hoveddøren, men også frivillige, medarbejdere og pa enter færdes i indkørslen. Nogle gange er gangen let, andre gange er gangen lidt tungere og der er måske en trøstende arm omkring en skulder. Jeg kan mærke at jeg begynder at føle mig hjemme her. For et halvt år siden var Brædstrup en ukendt by for mig og nu genkender jeg flere af menneskerne i bybilledet og bliver glad, når de kommer ind ad indkørslen -hvad enten det er Vagner fra Brædstrup Vaskeri der kommer for at hente vasketøj, den frivillige Lonni som har sin lille søn Leo med i barnevognen, Erling fra Kunstudvalget som parkerer sin cykel uden for vinduet, Inger fra Stø eforeningen, eller et af de mange andre dejlige mennesker, som jeg har lært at kende det seneste halve år.