Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Transkript

1 Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe på 3-4 studerende med det afsluttende PBP, hvor I skal udvælge, tilrettelægge og gennemføre et udviklingsarbejde indenfor det bioanalytiske arbejdsområde med anvendelse af relevant videnskabelig tilgang. Forløbet omkring PBP et tilrettelægges og udføres i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske uddannelsessteder. I kan vælge at udføre PBP et inden for et/en enkelt laboratoriemedicinsk speciale/afdeling eller på tværs af flere forskellige specialer/afdelinger. PBP et udmunder i én skriftlig rapport pr. gruppe, som danner udgangspunktet for en ekstern mundtlig prøve. Efter prøven præsenterer I PBP et på professionsbachelorseminaret (VUFseminar), hvorved I får mulighed for at formidle jeres arbejde videre til repræsentanter fra klinikken, øvrige studerende og andre interessenter. Projektarbejde vil undervejs blive kvalificeret, dels gennem samarbejde med vejledere, dels ved fokusseminarerne, hvor projektprocessens forskellige elementer som fx udarbejdelse af projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign (valg af materialer og videnskabelig metode), forsøgsplanlægning, resultatbehandling samt skriftlig og mundtlig projektformidling bearbejdes i fællesskab sammen med underviserne. Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. 3. Niveau a. Forudsætninger Viden, færdigheder og kompetencer svarende til læringsudbyttet af de foregående moduler. Uddannelsens foregående moduler skal være bestået, inden den studerende kan gå op til PBPeksamen. b. Formål Modulet kvalificerer den studerende til selvstændigt at kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre et udviklingsarbejde indenfor det bioanalytiske arbejdsområde med anvendelse af relevant videnskabelig tilgang. c. Emne/fag, læringsudbytte, indhold, litteratur Emne/fag, læringsudbytte og indhold er beskrevet i skemaform se til sidst. Til projektet opgives litteratur valgt ud fra projektets problemfelt. Det er et krav, at den valgte litteratur omfatter originalarbejder. Senest revideret d af TEL og MERA 1

2 4. Obligatorisk eller valgfrit Obligatorisk modul. Projektemnet er valgfrit inden for studieordningens rammer. 5. Undervisere Undervisere ved bioanalytikeruddannelsen Kliniske undervisere fra laboratoriemedicinske afdelinger I særlige tilfælde vil eksterne undervisere med særlig ekspertise inden for bestemte områder blive inddraget. 6. Varighed og periode Modulet forløber fra uge 41 til uge 4, svarende til 20 ECTS. Der må påregnes en del forberedende aktiviteter forud for denne periode. 7. Undervisnings- og læringsformer Projektarbejde, herunder laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, vejledning samt formidling 8. Bedømmelse og godkendelse Påbegyndelse af projektets praktiske del kan først påbegyndes, når projektbeskrivelsen er godkendt. For at få godkendt modulet skal den studerende aflevere et skriftligt gruppeprojekt (PBPrapporten), bestå den efterfølgende mundtlige eksamination samt formidle projektet ved det afsluttende professionsbachelorseminar. Prøvens form Prøven består af et skriftligt projekt og en efterfølgende mundtlig prøve. Prøven kan enten afholdes som en individuel prøve eller gruppeprøve, afhængigt af hvilket valg, den enkelte studerende har angivet i projektbeskrivelsen. Formkrav til prøvebesvarelsen og prøvens forløb Den skriftlige projektrapport afleveres i uge 2. Rapporten har et omfang svarende til normalsider, ekskl. referenceliste og bilag, og opbygges efter samme retningslinjer som en videnskabelig artikel. Til projektet opgives litteratur valgt ud fra projektets problemfelt. Det er et krav, at der anvendes peer-reviewed litteratur. Hver gruppe skal aflevere én projektrapport, Tidsramme og forløb ved individuel prøve: Ved individuel prøve holder den studerende et valgfrit oplæg på 10 min. Oplægget kan indeholde en videopræsentation af 3-4 minutters varighed. Oplægget efterfølges af en uddybende eksamination på ca. 25 minutter med udgangspunkt i projektrapporten og det mundtlige oplæg. Ved eksaminationen kan der stilles spørgsmål til alle dele af projektet. Votering og tilbagemelding er 10 min., i alt 45 min. Tidsramme og forløb ved gruppeprøve: Ved eksamination i gruppe holder de studerende et fælles oplæg på max. 25 min. efterfulgt af gruppeeksamination (15 min. pr. studerende). Ved eksaminationen kan der stilles spørgsmål til samtlige studerende til alle dele af projektet. Votering og tilbagemelding er 10 min. pr. studerende. - 3 studerende (25 min + 45 min + 30 min): 100 min (1 time og 40 min) Senest revideret d af TEL og MERA 2

3 - 4 studerende (25 min + 60 min + 40 min): 125 min (2 timer og 5 min) De studerende fordeler selv oplæggets emner mellem sig og giver I- & K-vejlederne besked herom senest en uge inden prøven. Ved uenigheder i gruppen fordeles emnerne af I-vejlederen (i samarbejde med K-vejlederen) ved hjælp af lodtrækning. De studerende afleverer ved prøvens start en disposition for oplægget, med angivelse af hvilke studerende, der fremlægger hvilke emner. Bedømmelse af prøven Bedømmelsen er individuel. I bedømmelsen indgår den individuelle mundtlige præstation samt projektrapporten (Jf. BEK nr af 16/12/2013, 12 stk. 4). På baggrund af BEK nr. 114 af 03/02/ skal bedømmelsen ske på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v. Genindstilling til prøven Bestås prøven ikke, afholdes omprøve ifølge BEK nr af 16/12/2013, 6, stk. 2. Den studerende er automatisk tilmeldt omprøven, og 2. prøveforsøg bruges. Nyt prøvetidspunkt samt tidspunkt og vilkår for aflevering af eventuel ny rapport fastlægges af uddannelsesinstitutionen i samråd med vejledere, censor og den studerende. Følgende muligheder foreligger: 1. Den skriftlige besvarelse fastholdes uændret, og der afholdes fornyet prøve på baggrund af denne. 2. I særlige tilfælde kan der vælges en ny problemstilling, og hele projektforløbet gennemføres på ny. 9. Sprog Undervisningssproget er dansk. Litteratur på andre sprog vil forekomme 10. ECTS-fordeling Modulet omfatter 20 ECTS dækkende over de centrale fagområder, der er indeholdt i bioanalytikeruddannelsen: Biomedicinsk laboratorieanalyse, 12 ECTS Natur- og sundhedsvidenskab, 7 ECTS Samfundsvidenskab ½ ECTS Humaniore ½ ECTS Projektet tilrettelægges og udføres i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen (15 ECTS) og de kliniske uddannelsessteder (5 ECTS) Senest revideret d af TEL og MERA 3

4 3.c Niveau: Emne/fag, læringsudbytte, indhold Emne/fag Læringsudbytte Eksempler på indhold Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kvalitetsvurdering og - sikring kan den studerende selvstændigt planlægge, udføre, dokumentere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser har den studerende kompetence til at gennemføre laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser kan den studerende selvstændigt foretage kvalitetsvurdering og sikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde de valgte handlinger og løsninger kan den studerende deltage i udvikling af vurderings- og sikringssystemer til styring af laboratoriemedicinske undersøgelsers og analysers kvalitet Videnskabsteori har den studerende viden om relevant videnskabsteori, herunder forståelse af teoriernes metodologiske aspekter, der sætter den studerende i stand til selvstændigt at vurdere og perspektivere egne metodologiske problemstillinger Biomedicinske perspektiver kan den studerende begrunde de valgte handlinger og løsninger i forhold til deres profylaktiske, diagnostiske og behandlingsmæssige relevans og i forhold til teknologiske, etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold har den studerende kompetence til refleksivt at kombinere bioanalytiske færdigheder med viden og forståelse inden for faglige, etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og Senest revideret d af TEL og MERA 4 valg af laboratoriemedicinsk undersøgelse og analyse analyseudstyr og materialer udføre laboratoriemedicinske undersøgelse og analyser databehandling kvalitetsvurdering, -sikring, udvikling sensitivitet/specificitet, validitet, reliabilitet, præcision, akkuratesse, generaliserbarhed, reproducerbarhed videnskabelighed metodiske overvejelser forsøgsplanlægning, herunder statistisk forsøgsplanlægning teknologisk perspektiv patientperspektiv organisatorisk perspektiv økonomisk perspektiv

5 organisatoriske forhold. Denne kompetence kan anvendes i forbindelse med planlægning, udvikling, implementering, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring og -kontrol af biomedicinske analyser Videnanvendelse har den studerende viden om de centrale kundskabsområder inden for bioanalyse, biomedicin og sundheds- og naturvidenskab, herunder eksisterende laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og deres kvalitetsvurdering og sikring på et niveau, der sætter den studerende i stand til selvstændigt at vurdere og perspektivere denne viden blandt andet i forhold til profylaktiske, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge kan den studerende selvstændigt opsøge, tilegne sig og kritisk vurdere ny viden i relation til bioanalytikerprofessionen og tilgrænsende områder kan den studerende anvende ny viden, dels i arbejdsmæssige sammenhænge dels til aktiv deltagelse i forskning og udvikling, implementering og evaluering af nye laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser har den studerende kompetence til at skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge med henblik på at kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for det biomedicinske område har den studerende kompetence til at identificere generelle og specifikke bioanalytikerfaglige problemstillinger og analysere og fortolke disse med anvendelse af relevant teori og bidrage konstruktivt til udvikling af bioanalytikerprofessionen informationskompetence: litteratursøgning litteraturvurdering litteraturanvendelse udviklingsorienteret arbejde inden for det bioanalytikske virksomhedsfelt Senest revideret d af TEL og MERA 5

6 Formidling kan den studerende mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt fagsprog projektrapport professionsbachelorseminar Ansvars- og samarbejdskompetence har den studerende kompetence til at udvise ansvarlighed og professionalisme samt etisk forståelse i arbejdet omkring patienten og dennes pårørende, ved laboratoriemedicinske forsøg samt i forhold til det tværfaglige samarbejde med øvrige sundhedsgrupper har den studerende kompetence til at indgå i samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund har den studerende kompetence til at videreudvikle egen viden, færdighed og kompetence samt identificere egne læringsbehov etisk refleksion personlig udvikling Senest revideret d af TEL og MERA 6