Formidlingstekster til Danmarks Museum for Lystsejlads

Transkript

1 Formidlingstekster til Danmarks Museum for Lystsejlads Connie Svabo Udarbejdelse af udstillingstekster ud fra eksisterende oplæg Tekst til højre er min tekst, tekst til venstre er allerede foreliggende tekst. Fire tekstforløb: Før sejlsporten kom til Danmark Sejlsportens første år i Danmark Sejlsporten i Danmark Sejlsporten i Danmark

2 Før sejlsporten kom til Danmark Der har vel altid været sejlet lyst- og kapsejlads under en eller anden form, men vi ved, at sporten blev dyrket helt tilbage i 1500tallet, i det dengang meget rige Holland. Det var selvfølgelig kun konger, adel og rige købmænd, der havde disse muligheder. Fra Holland kom interessen til England, da Kong Charles II ( ) fik en lystyacht forærende af hollandske købmænd. Fartøjerne på den tid kan vel nærmest betegnes som forfinede orlogsfartøjer. Søfartsudtryk og begreber stammer i stor udstrækning fra Holland og til dels England. Ordet Yacht er f.eks. hollandsk og kommer af jagen at jage. Oprindelig var det altså betegnelsen for et hurtigt fartøj, men bruges nu som et internationalt udtryk for et lidt større lystfartøj. Egentlig organiseret sejlsport bredte sig først omkring af midten af tallet til Frankrig, Tyskland og Skandinavien. Den ældste sejlsportsklub i verden kan spores helt tilbage til Irland i 1720, hvor Cork Harbour Water Club blev stiftet. I dag hedder den Royal Cork Yacht Club. Kungliga Svenska Segel Sällskabet i Stockholm blev som den første klub i norden, stiftet i Lyst og kapsejlads altid Der har nok været lyst- og kapsejlads i en eller anden form, så længe man har kunnet sejle, men de første beviser på sejlsport findes fra tallets dengang meget rige Holland Sejlsport starter i Holland, gave bringer sporten til England I tallets meget velhavende Holland sejlede konger, adel og rige købmænd for sportens skyld. Interessen for sportssejlads bringes til England, da hollandske købmænd forærer den engelske konge Charles II ( ) en lystyacht i gave Verdens ældste sejlsportsklub er i Irland Den første sejlsportsklub i verden findes i Irland i 1720, og hed Cork Harbour Water Club. I dag hedder den Royal Cork Yacht Club Sejlsport breder sig i Europa Organiseret sejlsport breder sig i midten af tallet til Frankrig, Tyskland og Skandinavien. Den første klub i Norden er i Stockholm i 1845, og hed Kungliga Svenska Segel Sällskabet.

3 Engelsk yachtdesign suverænt England var temmelig urørlig overfor andre nationer, når det drejede sig om herredømmet på havet og denne overlegenhed smittede af på alt der havde med søen at gøre. Engelsk yachtdesign dannede skole for andre nationer. Derfor var det et chok, at USA parallelt med eliten i Europa, havde udviklet deres egne idéer om, hvordan en yacht skulle se ud og sejles. America, et chok for Europa I 1851 sendte New York Yacht Club en helt anderledes konstruktion til England for at udfordre den engelske elite, nemlig skonnerten America tegnet af George Steers. Den slog klart alle de engelske fartøjer, som turde møde den i kamp. Hvor man normalt brugte meget hule sejl, der ikke var lidset til bommen og syet af hør, brugte amerikanerne flade sejl, der var lidset til bommet og syet af bomuld. Hvor skrogene normalt havde et fyldigt forskib, med største bredde længst fremme, havde America en skarp stævn, med største bredde midtskibs Engelske både er hurtigst Engelske både er i første halvdel af tallet klart de hurtigste i verden. Andre landes bådebyggere lærer derfor af engelsk yachtdesign Ny amerikansk båd overrasker Pludselig i 1851 slår en amerikansk båd America alle engelske fartøjer. Båden er bygget på en helt ny måde, hvor båden er bredere på midten end fortil. Båden har desuden flade bomuldssejl, der sidder fast på bommen, i stedet for hule løsthængende sejl lavet af hør. Alt dette viste sig at være indlysende rigtigt, men på trods af de mange tæv, tog man først ved lære mange år senere. Det eneste der kom ud af amerikanerbesøget, var stiftelsen af den navnkundige Americas Cup, hvor USA i de næste 100 år slog Storbritannien hver eneste gang de mødtes.

4 Sejlsporten i Danmark De første år De første kapsejladser i Danmark blev afholdt ved Aabenraa i september i Det har sikkert overvejende været brugsbåde, der stillede op, men vi ved, at skibsbygmester Eggert Benzon, Nykøbing Falster deltog med sin første lystbåd Cosak. Den havde han selv tegnet og bygget i 1854 (længde 26 fod). Der skete det sørgelige at båden kuldsejlede i en byge og tre mand omkom. Cosak blev bjærget og deltog senere i flere kapsejladser med godt resultat. Den næste kendte kapsejlads blev afholdt i Øresund 1858 på foranledning af Foreningen til Søfartens Fremme. Sejlads for udvikling af sunde bådtyper Sejladsen var ikke tænkt som det vi i dag kalder lystsejlads eller sejlsport, men for at fremme udviklingen af sunde bådtyper til brug for erhvervssejlads og særligt til fiskeri. Skibsbygmester Eggert Benzon Nykøbing F stillede med to både, hvoraf den ene var Cosak, der ikke måtte stille op fordi den kun egnede sig som lystfartøj. Eller måske var det fordi den var kuldsejlet i Aabenraa. Der deltog 14 fartøjer, hvoraf de fleste var fiskefartøjer. Vinder blev bådebygger Bonnesens Erik og nr. 2 blev Benzons Kaliffen Årene sejlsporten kommer til Danmark Årene kommer sejlsporten til Danmark. Den første danske kapsejlads holdes i 1855, og den første danske kapsejlads for lystfartøjer finder sted i I perioden stiftes 10 sejklubber, og den første danske lystbåd udvikles og kuldsejler Første danske kapsejlads 1855 I Danmark foregår de første kapsejladser fra 1855 og frem. De første kapsejladser er ikke tænkt som det vi i dag kender som sejlsport: Kapsejladserne skal fremme udviklingen af sunde bådtyper til fiskeri og erhvervssejlads Første lystbåd kuldsejler Den første kendte lystbåd Cosak bygges af skibsbygmester Eggert Benzon i Båden deltager i de første kapsejladser i Danmark i Aabenraa i september Desværre kuldsejler Cosak i en byge og tre mænd omkommer. Båden bliver bjærget og deltager senere i flere kapsejladser med godt resultat.

5 Første kapsejlads for rene lystfartøjer i Danmark 1866 En kreds af fremsynede mænd indkaldte til en kapsejlads ved Nyborg for lystfartøjer den 2. juli Marineministeriet ville assistere og handelsforeningen i Odense udsatte en præmie i erkendelse af kapsejladsens betydning for den maritime udvikling. 22 fartøjer af meget uens størrelse og konstruktion var tilmeldt. Disse blev delt op i to kategorier, en for dæksfartøjer og en for åbne fartøjer. Som handicap enedes man om at benytte det gamle engelske drægtighedsmål fra 1819 Thames Measurement. Det gik kort fortalt ud på, at jo større længden og bredden var, desto mere kunne den laste og dermed jo større båd, desto hurtigere kunne den sejle. Retfærdigt kunne det aldrig blive og lige siden denne primitive regel, har man under store diskussioner udviklet regler, for til sidst at gøre dem så indviklede, at kun en computer kan udregne den enkelte båds måltal Lystbåde med store forskelle Den første kapsejlads kun for lystfartøjer bliver holdt i Nyborg 2 juli 1866, hvor 22 både af meget uens størrelse og konstruktion stiller op. Bådene er så forskellige, at man må finde en måde at omregne forskellene: Man bruger et omregningstal, kaldet et mål, der tager højde for, at store både har større sejl og dermed større fremdrift. Blandt vinderne var det igen Eggert Benzon der gjorde sig bemærket ved at vinde første gruppe med sin kutter Caroline.

6 Første sejlklubber i Danmark 1866 De første sejlklubber i Danmark blev dannet umiddelbart efter den første kapsejlads 2 juli 1866 i Nyborg. De første sejlklubber var Svendborg Sunds Sejlklub og Dansk Forening for Lystsejlads (senere kaldet Kongelig Dansk Yachtklub fra 1918 ). Sidstnævntes hensigt var at skabe en landsdækkende forening til gavn for dansk sejlsport. Dansk Forening for Lystsejlads blev stiftet ved et møde d. 3. juli i Nyborg, altså dagen efter sejladsen. Dette gør sandsynligt at denne forening var den første sejlklub i landet. Kort efter kapsejladsen i Nyborg blev der af Svendborg- sejlere udsendt en indbydelse til kapsejlads på Lunkebugten den 29. juli 1866 for åbne lystjoller. 19 både tilmeldtes. Det er sandsynligt at den lokale sejlklub blev stiftet i samme forbindelse. I en avis kaldte man den et par år senere Svendborg Lystsejlads- Forening, så det har Svendborg Sunds Sejlklub måske heddet i de første år Dansk sejlsport skydes i gang juli 1866 Den første kapsejlads for lystfartøjer 2 juli 1866 bliver startskuddet for organiseret dansk sejlsport. Der indkaldes til flere sejladser i løbet af juli og flere sejlklubber stiftes rundt i landet. Den første sejlklub i Danmark er Dansk Forening for Lystsejlads. Den bliver stiftet 3 juli 1866, dagen efter den første kapsejlads. Med jævne mellemrum blev der i perioden frem til 1890 afholdt kapsejladser flere steder i landet, heraf de 42 afholdt af Dansk Forening for Lystsejlads. I hele perioden blev følgende i dag eksisterende sejlklubber stiftet: 1866 Dansk Forening for Lystsejlads, København 1866 Svendborg Sunds Sejlklub 1869 Sejlforeningen Vikingen, Nykøbing Falster 1877 Randers Sejlklub 1879 Aarhus Sejlklub 1879 Horsens Sejlklub 1881 Kolding Sejlklub 1881 Sejlklubben Neptun, Vejle 1887 Sejlforeningen Enighed, København 1888 Frederikshavns Sejlklub Yachtflaget Dansk sejlsports smukke splitflag har været med lige fra starten. Skibsredder H.P. Prior havde i 1864 købt den netop afdøde Frederiks VIIs yacht, dampskonnerten Falken. I 1865 afsejlede den til Middelhavet, som en lysttur for Priors to sønner og så regnede han med at kunne sælge den til Kong Georg af Grækenland. Prior ansøgte om, at Falken måtte føre orlogsflaget, da det betød gratis havneafgifter på den lange tur.

7 Denne tilladelse blev givet ved kongelig resolution i august 1865, dog skulle der, i flagets øverste højre hjørne, nærmest stangen, være vist bogstaverne YF for Yacht Flag. Men det ret utrolige ved denne sag var, at denne tilladelse også skulle gælde for alle danske lystfartøjer. Dette flotte flag har vi værnet om lige siden.

8 Lystfartøjerne Det var helt naturligt at der i sportens barndom, blev sejlet med de fartøjstyper, der var kendt i forvejen som fornuftige og sødygtige både. Her var der en god grundstamme i de bestående lods- og fiskefartøjer af kragejolletypen. Disse fik dog straks konkurrence fra den engelske ligestævnede kutter, som havde rod i den traditionelle nordsø- fiskekutter. Kragejollen Kragejollen var en særlig dansk specialitet, glimrende egnet til de danske farvande inden for Skagen. Det har indtil nu været umuligt at finde ud af hvorfor typen hedder en kragejolle. Den lidt lettere byggede smakkejolle var i samme familie og var mest anvendt i vore fjorde, sunde og bælter. For at være en ægte kragejolle skal den have disse kendetegn: 1. klinkbygget 2. spidsgattet med roret hængslet på agterstavnen 3. stor bredde i mellem rælingerne, men en smal vandliniebredde 4. buttet, men udfaldende bov, der kan sparke søerne væk 5. lille dybdegående, så der kan sejles på lavt vand Efter størrelsen blev de opdelt i dæksbåde (fuldt dæk med lille styrehul og evt. kahyt), halvdæksbåde (kun fordæk og agterdæk) og åbne både (uden dæk evt. med et smalt sidedæk) To typer lystfartøjer behagelige og ubehagelige I slutningen af tallet sejler man mest med to typer af lystfartøjer: den danske kragejolle og den engelske ligestævnede kutter. Kragejolle er behagelig at sejle. Den smider vandet godt fra sig og løfter sig fint over søerne. Ligestævnet kutter er også i starten fornuftig at sejle, men efterhånden som konkurrencerne tager til, begynder man at udnytte målreglerne, hvor fartøjer straffes point- mæssigt for deres bredde. Man gør bådene smalle og høje. Det udvikler sig så ekstremt, at bådene kaldes planke på kant. Bådene skærer sig igennem bølgerne uden at løfte sig, så vandet vælter ind over dækket og er meget ubehagelige at være ombord i, når det blæser hårdt. Riggen var overvejende spydrig, men blev efterhånden overhalet af gaffelriggen (på de større både). Ballasten kunne være sandsække, som blev flyttet fra side til side efter hver vending på kryds, eller simpelthen sten lagt ned i bunden af båden. Det varede dog ikke længe inden mange benyttede mere effektive jern- eller blybarer. Kragejolle var meget behagelig at sejle. Den smed vandet godt fra sig og løftede sig fint over søerne. Den ligestævnede kutter

9 Den ligestævnede kutter var af engelsk oprindelse og nogle af de første blev importeret af de mange engelske jernbaneingeniører, der dengang var beskæftiget her i landet. De var i starten smukke og fornuftige fartøjer, da de havde en naturlig bredde i forhold til længden og havde et moderat sejlplan. Da alle jo gerne ville vinde kapsejladserne, begyndte man at udnytte de gamle måleregler (Builders Old Measurement og Thames Measurement), der jo var beregnet for erhvervsfartøjer. Det gjaldt om at få et så lavt mål som muligt. Da bredden blev straffet hårdt, gjorde man selvfølgelig bådene smalle og da længden blev målt fra stævnen i dæksplan til agterstævnen ved kølen, fremelskedes den lodrette stævn og den lange udfaldende hæk. Selv om nye regler skulle råde bod på dette (kaldet Yachttons YT) i 1872 og 1886, hjalp det ikke meget og da slet ikke da sejlarealet ikke blev straffet. Det helt ekstreme yderpunkt blev dog kun til virkelighed i England, hvor racerne blev så smalle, at der kun var plads til køjer i bådens længderetning. Bådene blev uhyggeligt overriggede og for at bære dette blev kølen meget dyb, med jern eller bly boltet neden under. De blev kaldt Plank on Edge (Planke på Kant). De mere ekstreme kuttere var meget ubehagelige at være ombord i, når det blæste hårdt. Båden skar sig igennem bølgerne uden at løfte sig, så vandet væltede ind over dækket. Dette sammen med en meget stor krængning gjorde dem tillige livsfarlige. Men hvis kapsejladsen blev vundet, var det det hele værd. De eneste danske så outrerede både, var den lille Muriel købt fra England 1883 og Gay bygget og konstrueret af Sophus Weber Den ligestævnede kutters kendetegn var disse: 1. Lodret stævn 2. Slank hæk med agterspejl 3. Temmelig smal 4. Stort dybgående 5. Ofte en høj beskyttende lønning 6. Gaffelrig med topsejl, fok og klyver Kuttere med klipperstævn var også temmelig almindelige. Navnet er taget fra de berømte Theklippere. Fartøjerne lignede moderate ligestævnede kuttere, bortset fra den elegante indadbuede stævn.

10 Dansk bådbyggeri Interessen for sejlsport voksede støt herhjemme og der startede som følge heraf mange bådeværfter. Selvstændige danske konstruktører tegnede lystbåde og var gode til at følge med udviklingen. De mest kendte var E. Benzon, Bonnesen, Brammer, Weber, Lautrup og Alfred Benzon. Bådenes liggepladser Egentlige lystbådehavne fandtes ikke, så bådene måtte om sommeren ligge for svaj (for anker eller ved udlagte bøjer). Det var derfor nødvendigt at finde pladser hvor der var nogenlunde læ for vejret. I København lå bådene ud for Langelinie ved de mange badeanstalter, men særligt ved østlige og nordlige vinde var der meget udsat og det skete da også, at både forliste når det rigtigt kulede op Voksende bådebyggeri men manglende liggepladser Interessen for sejlsport vokser og der bliver i stigende omfang bygget både på danske værfter i slutningen af tallet, men infrastrukturen er ikke helt på plads: der findes ikke egentlige lystbådehavne og bådene må derfor om sommeren ligge for anker eller ved bøje med risiko for forlis, når det blæser kraftigt.

11 Sejlsporten i Danmark Ekstreme fartøjer og internationalt samarbejde Traditionerne blev smidt over bord og der blev eksperimenteret som aldrig tidligere set. I USA konstruerede Nathaniel Herreshoff ( ) i 1891 en stor 70 fods kutter GLORIANA, som kom til at betyde meget for udviklingen. Den havde store overhang og der var skåret så meget af undervandsskroget, at vandmodstanden formindskedes betydeligt og den vandt alle kapsejladserne. Dette blev hurtigt plagieret overalt, også i Danmark. Nye mere indviklede måleregler blev til for at skabe mere retfærdighed i kapsejladserne, men også for at gøre bådene mere sødygtige og rummelige. I 1898 skabtes den såkaldte Københavnerregel som Alfred Benzon havde stor andel i. Måletallet kaldtes Sejllængde (SL) og havde den virkning, at man straffede det store sejlareal og den fartgivende vandlinielængde. Der blev skabt mange gode fartøjer ud af dette, men der blev også hurtigt gået til yderligheder. Reglen fristede til at give bådene ekstreme overhang (forskellen mellem dækslængden og vandlinielængden), stor bredde - og skære mere og mere af undervandsskroget. En sådan flynder var på mange måder lige så ubehagelig at sejle som den gamle, smalle, ligestævnede kutter. I stedet for at skære sig igennem søerne, bankede den sin flade stævn ned i søen med et brag og sendte kaskader af røgvand ind over cockpittet. Årene : Ekstreme fartøjer og internationalt samarbejde Årene er en tid hvor sejlsporten breder sig i Danmark. Der eksperimenteres med fartøjernes udformning og der bruges mange penge på at udvikle nye både som ikke altid er holdbare. Et gennembrud sker med entypebåden. I årene gøres der en stor indsats for at finde en fælles måde at omregne bådenes forskelligheder, så de alligevel kan konkurrere retfærdigt. Både udvikles i dyre domme I slutningen af tallet forsøger man at udvikle både, som er sødygtige, rummelige og hurtige. Det er meget dyrt at eksperimentere med bådenes udformning, og det er derfor kun velhavende mennesker, der har råd til sejlsport i denne periode. Det var ikke alle der gik til yderligheder, og der blev også skabt mange smukke både med harmoniske linier. De helt små racere blev der virkeligt eksperimenteret med. Lavt fribord, med åbent cockpit, flad bund med sænkekøl eller bulbkøl og med spaderor, gav god sport. Men de forsvandt lige så hurtigt som de var kommet. De kunne ikke holde ret længe, så det var ikke sagen, at lade båden hugge op efter to sæsoner. Alle disse idéer dukkede op igen i vor tid, men nu var teknikken i orden til at bygge så lette både.

12 Det er klart at alle disse eksperimenter var dyre, og det var også kun den absolutte overklasse, der havde råd til at være med i legen. Måleregler udvikles I sejlsport bruges en omregner, kaldet et mål, for at sikre retfærdig konkurrence mellem både af forskellig størrelse og udformning. I slutningen af tallet arbejder man videre med måleregler, der skal skabe retfærdighed i kapsejladserne, og som samtidig også gør bådene mere sødygtige og rummelige. Kortlivede, uholdbare både Der udvikles flere nye typer både, og mange af dem er gode, men der udvikles også fartøjer, som slet ikke er holdbare nok. For eksempel eksperimenteres med små hurtige racere, som viser sig at måtte hugges op allerede efter to sæsoner.

13 Entypebåde Hvordan skulle den lille mand få råd til at være med? Det første reelle tilbud kom, da man begyndte at bygge entypebåde. Det vil sige flere ens både bygget efter den samme tegning. Herved kunne prisen holdes nede. Alfred Benzon tegnede den lille Ælling i 1898, Ternen i 1902 og Mågen i Ado von Lindholm tegnede Havlitten i Til kapsejlads var det pludselig besætningen, der konkurrerede og ikke bådenes konstruktører for bådene var jo ens. Dette princip har lige siden haft succés og i dag er langt de fleste både bygget i serier, som entypebåde. For at give alle en chance for at sejle, købte Kjøbenhavns Amatør- Sejlklub i tre ens spidsgattere fra Norge, tegnet af Sinding. Disse kunne bruges til at lære unge mennesker at sejle og de kunne udlånes efter endt uddannelse. Senere kom der andre og flere både til, så denne klub var en foregangsklub på dette område. Ny, ikke så dyr bådtype Man begynder i starten af tallet at bygge entypebåde. Entypebåde er når flere ens både bygges efter samme tegning. Det gør det billigere at udvikle båden. Denne type bådbyggeri udbredes i starten af tallet. Også i dag er langt de fleste både bygget i serier, som entypebåde. Kapsejlads konkurrence mellem besætning Entypebådene ændrer på konkurrenceformen i kapsejlads. Pludselig er det vigtigt, hvordan menneskerne ombord sejler, og mindre bådens konstruktion. Bådene er ens. Sejlsport udbredes For at give flere mennesker adgang til at sejle, køber sejlsportklubber fartøjer, som kan bruges til at lære unge mennesker at sejle, og som kan lånes, når man havde lært at sejle. En af de første klubber der gør det, er Kjøbenhavns Amatør- Sejlklub i 1891.

14 De internationale Meter R- både Denne regel blev til efter et møde i London i 1906, fordi det måtte være oplagt at samle alle sejlende nationer om den samme regel, så bådene kunne sejle lige op mod hinanden, på tværs af landegrænser. Samtidig ville man komme de tidligere mere eller mindre lokale regler til livs, da de ikke gav tilstrækkelige sødygtige og rummelige fartøjer. Alverdens konstruktører tegnede straks til denne temmelig indviklede formel, der indeholdt mange af bådens mål, som udregnet skulle give tallet 6, for seksmeterens vedkommende. Af andre klasser var der og 23 meter R. Som det kan forstås har tallene intet at gøre med bådens længdemål. I Danmark var det kun de mindste af disse klasser der vandt fodfæste. Efter 1. verdenskrig ændrede man formlen til det bedre i 1919, da den gamle hurtigt (som sædvanligt) blev udnyttet, bort fra den oprindelige hensigt. Da Norden ikke var med i krigen og derfor ikke kunne have international kontakt, ændrede vi selv den gamle regel til den såkaldte S- regel (S for Skandinavien) i Det var særligt den dygtige nordmand Johan Ankers idéer der medvirkede hertil. Den førnævnte R- regel af 1919 kom til at ligne S- regelen meget og denne forsvandt da også lige så hurtigt som den var kommet. Udvikling af internationale omregningsmål Sejlsport bliver mere udbredt omkring århundredeskiftet og der er stigende interesse for at kunne konkurrere internationalt. Man må have et fælles mål for omregning af bådenes forskellighed i konkurrence. I 1906 enes man om et fælles internationalt mål. Udvikling af internationale kapsejladsregler På en konference i London i 1906 forhandler sejlernationerne om at skabe internationale kapsejladsregler, så det er de samme regler der bruges overalt. Det er et stort fremskrift for international kapsejlads. Konstruktørerne Det kunne ikke lade sig gøre at leve af at være yachtkonstruktør, så de havde erhvervet som et bijob eller som en ren hobby. De mest kendte i perioden var Alfred Benzon, Ado von Lindholm, Sophus Weber og Werner Hansen. Sidstnævnte specialiserede sig i at tegne Meter R både. Der var mange flere, men disse gjorde sig knapt bemærket. Kragejolle/spidsgatter konstruktioner var ikke længere så almindelige. Kuttertyperne havde overtaget. Men dog havde A. Witt tegnet nogle enkelte kragejoller og Aage Utzon lagde grunden til spidsgatteren senere succes ved sine konstruktioner i Egentlige jolleklasser fandtes ikke i Danmark, men kom først til senere. Bådeværfterne Disse havde gode tider og bådebyggernes flid og dygtighed betød, at en jævn strøm af fine både blev søsat. Men det blev efterhånden klart, at der på trods af den sædvanlige nøjsomhed, var alt for mange om opgaverne. For eksempel var der alene i Københavns- området 12 værfter, hvoraf halvdelen måtte dreje nøglen om ved krigens udbrud, for aldrig at dukke op igen. Opfindelser

15 Når vi i dag ser på vores fartøjer, er der en masse gode idéer på skrog, rig, sejl, og udstyr, som de fleste tror er nyere opfindelser. Meget ofte er det gamle idéer, som i en periode har været glemt. Årsagen har mest været, at man i fortiden ikke havde den fornødne teknik eller materialer til at holde fast i opfindelserne, men også fordi sejlernes konservatisme spillede en rolle. Omkring år 1900 var for eksempel disse ting opfundet og afprøvet: Todelt undervandskrog, Bulbkøl, Finnekøl, Sænkekøl, Spaderor, Balanceror, Negativt agterspejl, Hule master, Trimliner fra mast til cockpit. Gennemgående sejlpinde. Selvslående fok og rulle fok. Spilersætning men knækgarn. Sejlklubberne I perioden blev disse sejlklubber stiftet: 1891 Kjøbenhavns Amatør- Sejlklub 1895 Nyborg Sejlforening 1897 Øresunds Sejlklubben Frem 1899 Aalborg Sejlklub 1899 Haderslev Sejl- Club 1900 Fredericia Sejlklub 1901 Nakskov Sejlklub 1901 Sejlklubben Sundet Kbh Kalundborg Sejlklub 1904 Sønderborg Yacht Club 1905 Roskilde Sejlklub 1908 Assens Sejlklub 1910 Middelfart Sejlklub 1911 Odense Sejlklub 1911 Skanderborg Sejlklub 1912 Nysted Sejlklub 1912 Ringkøbing Sejlklub 1913 Sejlklubben Bugten Aarhus 1913 Sejlklubben Limfjorden 1914 Faaborg Sejlklub 1915 Hellerup Sejlklub 1919 Skælskør Sejlklub 1920 Holbæk Sejlklub 1920 Svendborg Amatør Sejlklub Den faste mand De mange sejlere, der dengang hørte til den velhavende del af sejlerfolket, havde alle en eller flere professionelle folk (kaldet den faste ) til at passe båden, at være mandskab og i nogle tilfælde, være skipper. Det var gerne fiskere eller andre søfolk der til en lav hyre blev ansat om foråret og gerne afskediget om efteråret. Disse folk blev ikke regnet for særligt meget, på grund af de store sociale forskelle. Dette kan forstås af, at de gerne blev omtalt helt anonymt som ham eller manden og hvis navnet nævnes, da altid kun fornavnet. Hvis han havde det fulde ansvar for sejladsen, blev han dog kaldt skipper.

16 Efterhånden som der kom flere og flere sejlere fra alle samfundslag, forsvandt denne nedladenhed og efter 2. verdenskrig, var der ikke så mange der havde råd til at holde professionelle folk. Kapsejlads og tursejlads Alle sejlklubber havde deres egne lokale kapsejladser, som vakte stor interesse. Pressen skrev om begivenhederne og byernes handlende og kommuner udsatte præmier, for eksempel flot sølvtøj med fine graveringer. Landsdækkende stævner fandt sted hvert år i en udvalgt by, gerne organiseret af Kongelig Dansk Yachtklub. På en maratonkonference i London i 1906 forhandlede sejlernationerne om at skabe internationale kapsejladsregler, så det var de samme regler der blev brugt overalt. Det er en selvfølge i dag, men dengang var det virkeligt et sort fremskridt. Sejladserne blev gerne sejlet på trekantsbaner af varierende størrelse og tilpasset forholdene. Dommerskibet blev udlagt uden at bekymre sig om vindretningen, så starterne kunne lige så godt være på læns, halv vind, som på kryds. I dag startes næsten altid på kryds, men den nævnte metode holdt lige frem til olympiaden i Tursejlads var meget ualmindelig, da de fleste kun havde søndagen til rådighed og kun få egentlig ferie. Det vakte derfor stor opmærksomhed, da lystkutteren RUNA (længde 9.72 meter) stod ud fra Langelinie og sejlede til England og tilbage igen på tre uger i RAN, der var en lille kutter, sejlede til Rügen i en påske i 1907, er et andet eksempel. I 1912 sejlede to både op til Stockholms skærgård og fik megen omtale for dette, og fra den tid fik sejlerne øjnene op for denne del af sejlsporten. Når der ses bort fra søndagsture og sejladser frem til en kapsejlads, er tursejlads altså kommet senere til, end kapsejlads. Landsdækkende stævner, flot sølvtøj og graveringer Der er stor interesse for kapsejlads. Landsdækkende stævner finder sted hvert år i en udvalgt by. Det er ofte organiseret af Kongelig Dansk Yachtklub. Pressen skriver om begivenhederne, og byernes handlende og kommuner giver præmier, for eksempel flot sølvtøj med fine graveringer. Tursejlads ualmindeligt Kapsejlads er den almindelige form for sejlads. Tursejlads er helt ualmindeligt, bort set fra søndagsture og sejladser frem til en kapsejlads. Det vækker stor opmærksomhed, da enkelte lystkuttere sejler længere fornøjelsesture. For eksempel da en lille kutter Ran sejler til Rügen i en påske i Det er opsigtsvækkende.

17 Sejlsporten i Danmark: folkelighed og lystsejlads Krigen var slut og nye tider begyndte Selv om den forfærdelige 1. verdenskrig ikke blev udkæmpet i Danmark, havde den dog mange eftervirkninger for hele befolkningens levevilkår og syn på tilværelsen. Fra en enorm klasseforskel på rig og fattig, blev dette mere udlignet og der opstod en middelklasse, der også fik muligheden for at nyde sejlsportens glæder. Kapsejlads var stadig en vigtig del af sejlsporten, men nu sejlede man også afslappende sejlture med venner og familie, blot for at nyde det at sejle. Søndage var fridage og alle havde mindst en uges ferie. Motorbådene blev også en del af sejlerlivet, selv om de, der sejlede med sejl så lidt ned på motorbådsfolket, for det var jo ikke rigtige sejlere. Men de var gode nok, når de lå i vindstille, og gerne ville have en ende hjem, for at nå på arbejde næste dag. Mange kapsejladsbåde fra før krigen blev købt til en rimelig pris og indrettet som turbåde. Gaffel- og gunterriggen blev ombyttet med den mere håndterlige bermudarig, men der var dog mange der holdt fast i den gamle rigform, fordi den trods alt havde visse fordele. Fotografier fra den tid viser helt tydeligt en stilforvirring af rigtyper. Kapsejlads Medens de almindelige fritidssejlere førte en anonym tilværelse, var det kapsejlerne der stjal billedet. Ikke fordi vi i Danmark gjorde det særlig godt internationalt, men det var dog mere spændende at fortælle om kapsejlads, end at familien var på tur med øl, snaps og termokaffe. Alle de eksisterende bådtyper var pludselig forældet til kapsejlads. De gamle både kunne dog fortsætte, men sejlede så efter handicap, hvor man benyttede den såkaldte NL regel af Der måtte noget nyt til, så man kunne sejle lige op mod hverandre uden handicap. 6 meter R båden kom i fokus Årene : sejlsporten bliver folkelig og lystsejlads vokser frem Årene bliver sejlsport folkelig i Danmark. Det bliver mere almindeligt at sejle for fornøjelse. Der bygges lystbådehavne rundt omkring i de danske byer og der er en stor vækst i antallet af sejlklubber. Der er stadig stor interesse for kapsejlads: der udvikles standardiserede både, som gør det muligt at konkurrere internationalt. Interessen for motorbåde breder sig Lystsejlads udbredes Sejlsport breder sig til en voksende middelklasse. Kapsejlads er stadig en vigtig del af sejlsporten, men man sejler nu også afslappede ture med venner og familie, blot for at nyde det at sejle. Søndage er fridage og alle har mindst en uges ferie. Mange kapsejladsbåde fra før 1. verdenskrig købes til en rimelig pris og indrettes som turbåde Kapsejlads med 6- meterbåd Den stigende interesse for at konkurrere også internationalt gør det nødvendigt at udvikle mere standardiserede både. Svaret er 6- meteren. Der udvikles flere af denne type båd, og i international kapsejlads vinder Danmark sølv ved OL i 1924 og 1928.

18 Svaret blev den mindste type til Meter- R regelen af 1919, nemlig 6- meteren. Selvom det efter fortidens forhold var en lille båd, var det dog kun den velhavende del af sejlerne der havde råd til at købe den. Der blev straks bestilt en serie hos Abeking og Rasmussens værft i Tyskland. Her var der i efterkrigsårene en uhyrlig inflation, som gjorde den danske krone stærk og bådene kunne derfor fås billigt. Hvert år kom der flere nye seksere til flåden, dog nu bygget i Danmark, Norge, Sverige og England. I 1930 var der indregistreret 40 både. Her kunne der sejles international kapsejlads og de bedste resultater var sølvmedaljer ved OL i 1924 og Den hårde tid i 1930erne efter det store børskrak i New York, betød en almindelig afmatning også herhjemme. Der blev dog bygget et par seksere hvert år, så man i 1940 var nået op på 59 registrerede 6- metere. Disse elegante og smukke bådes æra var herefter uigenkaldeligt forbi. Andre bådtyper For at holde priserne nede og alligevel få god sport, blev der anerkendt mange nye entypebåde i perioden. Nogle mente dog, at der var for mange, fordi sejlerne nok burde koncentrere sig om nogle få gode bådtyper. De vigtige typer var: SSA, SSB, Nordisk 22m2, Skærgårdskrydseren, Dragen, Nordisk Krydser og W båden. Hertil kom juniorbåden fra 1927, der i 50 år herefter dannede grundlaget for unge menneskers sejlsportsuddannelse. Som noget nyt, blev der i mange klubber oprettet særlige juniorafdelinger. Den danske spidsgatter Kun få bådtyper var egnede til familie- og tursejlads. Dette kunne den buttede, sødygtige spidsgatter råde bod på. Her var der efter tidens forhold masser af plads i kahytten og så sejlede de forbløffende godt. Det var helt anderledes både, end de elegante kapsejladstyper og de fik hurtigt en trofast tilhængerskare. Et stort antal blev bygget overalt i landet og deres solide bygning, er årsag til, at der i dag er virkelig mange tilbage i fin stand. Der var særligt tre konstruktører der specialiserede sig i spidsgattere. Deres både havde hver deres særpræg. Det var Georg Berg, M.S. J. Hansen og Aage Utzon Lystbådehavne bygges Enhver by med respekt for sig selv bygger en lystbådehavn, så bådene ikke længere er tvunget til at ligge for anker med risiko for forlis, når det blæser Stor vækst i sejlklubber Der er stor vækst i antallet af klubber, som holder til ved de nybyggede lystbådehavne. Der stiftes 29 nye klubber i perioden , så Danmark har i alt 66 sejlklubber i Klubhus, årlig kapsejlads og ugentlig aftenmatch Klubberne holder mindst en stor kapsejlads om året og en gang om ugen er der aftenmatch med fin deltagelse. De fleste sejlklubber får også bygget klubhus, hvor man holder møder, fest og undervisning.

19 Sejlklubberne Nu var det slut med at ligge for svaj, da enhver by med respekt for sig selv byggede lystbådehavne. De fleste sejlklubber fik også bygget klubhus, hvor medlemmerne kunne samles til møder, undervisning og fest. Klublivet var meget populært i disse år. Klubberne afholdt mindst en stor kapsejlads om året og en gang om ugen blev der arrangeret aftenmatch med fin deltagelse. Nye sejlklubber : 1921 Frederikssund Sejlklub 1922 Dragør Sejlklub 1922 Hvidovre Sejlklub Suset 1922 Lemvig Sejlklub 1922 Silkeborg Sejlklub 1922 Skovshoved Sejlklub 1922 Thisted Sejlklub 1922 Aabenraa Sejl Club 1923 Sejlklubben Snekken, Vordingborg 1923 Sundby Sejl- Forening 1924 Sejlklubben Fjorden, Odense 1925 Bandholm Sejlklub 1925 Struer Sejlklub 1926 Korsør Sejlklub 1926 Sejlklubben Øst, København 1927 Sejl- og Mortorbådsklubben Fjorden, Odense 1927 Yachtklubben Furesøen 1927 Kastrup Sejlklub 1929 Gråsten Sejlklub 1929 Morsø Sejlklub 1931 Rønne Sejlklub 1931 Aarhus Sejlklub 1932 Præstø Sejlklub 1933 Skive Sejlklub 1934 Helsingør Amatør Sejlklub 1935 Hobro Sejlklub 1935 Køge Motor- og Sejlklub 1939 Tårbæk Sejlklub 1940 Sejlklubben Triton, København Motorbåde Interessen for motorbådssport vokser hurtigt, og der bygges mange motorbåde. Motorbådene bruges mest til fritidsture og familiefornøjelse Havets kolonihavehuse En særlig gruppe af motorbåde kaldes havets kolonihavehuse. Det er ombyggede redningsbåde fra ophuggede dampere. Redningsbådene får sat en kahyt på og kan så fungere som kolonihavehus på vand. Danmark havde i 1940 i alt 66 Sejlklubber Nogle danske yachtkonstruktører Vi havde ikke særligt mange konstruktører der gjorde sig internationalt bemærket. I 1920erne tegnede veteranerne Lindholm og Weber stadig nogle både, men de havde passeret deres bedste

20 tid. Veteranen A. Witt var stadig i fin form og tegnede f.eks. SSA og SSB både. Han gav gode råd til 1930ernes Ernst Wedell- Wedellsborg. Denne tegnede mange fine 6metere og den smukke entypebåd W- båden, i det er måske den smukkeste sejlbåd der nogensinde er tegnet i Danmark og så var den lynhurtig. Også nogle lækre motorbåde kom fra hans hånd i 1930erne. Den mest betydende konstruktør i 1920erne var Ove Dahlstrøm, der tegnede flere succesrige 6metere og mange kapsejlads- og turbåde på bestilling. Men det største internationale navn var Knud Reimers. Han var dansk, men havde overtaget konstruktøren Estlanders tegnestue i Stockholm. Herfra kom der en strøm af flotte konstruktioner af alle typer i 1930erne og 1940erne. Spidsgatterkonstruktørerne er nævnt tidligere. Motorbådene Disse førte en mere beskeden tilværelse. I perioden blev der bygget mange gode både og interessen for motorbådssporten var hastigt voksende. I alle havne lå der en gruppe motorbåde, som mest blev benyttet til familie-, aften- og søndagsture. En særlig gruppe var de mange ombyggede klinkbyggede redningsbåde fra ophuggede dampere. De fik sat en kahyt på og kunne for små penge tjene som en slags havets kolonihavehuse. Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne, og en for sejlsporten lykkelig epoke var slut men vendte eksplosivt tilbage, da den 2. verdenskrig var slut.