2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014

Transkript

1 2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober Bilag: Bilag bevilling 51 DokumentID:

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014 Opfølgning på bevillingsmål Øget inddragelse af frivillige. Handlinger: Fokus på øget inddragelse af frivillige i arbejdet med socialt udsatte. Succeskriterium: Det er målet at der implementeres et tiltag med frivillige for en udvalgt gruppe udsatte borgere i Rusmiddelcentret samt yderligere et tiltag med inddragelse af frivillige indsatsen med en udvalgt gruppe unge, der har behov for støtte. 31/3 30/6 31/10 31/12 Status: Der er udarbejdet en plan for inddragelse af frivillige. Støtte-og vejledningsteamet har selv ansat koordidnator, og der er indtil videre tilknyttet tre frivillige. De indgår i første trin, hvor 12 borgere, der har modtaget bostøtte, og som skal udsluses, modtager eller er på vej til at modtage frivilligindsats. Modellen udvides herefter i foråret 2015 til at omfatte størstedelen af brugere, der modtager bostøtte fra Socialsektionen. De frivillige rekrutteres henholdsvis gennem Silkeborg Kommunes brugere (omvendt frivillighed), og blandt øvrige interesserede borgere i samarbejde med Frivilligcentret. Fokus på socialt udsatte unge. Handlinger: Med henblik på at bringe indsatsen for socialt udsatte unge (18-30 år) særligt i fokus, skal der etableres en tværfaglig og styrket forebyggende indsats overfor unge i risikogruppen med henblik på nedbringelse af misbrug og kriminalitet. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Indsatsen skal foregå i samarbejde med borgere og Socialsektionen i et konkret boligområde for en konkret udvalgt gruppe unge. Status: Planlægningen af initiativer er i gang på tværs i Silkeborg Kommune og Socialsektionen er aktiv i samarbejdet. Der er søgt midler og etableret et forebyggende projekt

3 mellem Rusmiddelcenter Silkeborg og Ungecenter Silkeborg. ( Vend om- stofmisbrugsbehandling for unge.) Der er iværksat Projekt "Way in", som sigter mod at fastholde udsatte unge der er i fare for at miste tilknytningen til uddannelsesstedet pga. hashmisbrug. Projekt er et samarbejde på tværs mellem socialsektionen og erhvervsskolerne Endvidere blev der i august 2013 iværksat et 1-årigt projekt finansieret af midler til fastholdelse af unge, der er i fare for at ophøre uddannelsesforløb. Projektet er iværksat i samarbejde mellem Ungestrategi-samarbejdet i Silkeborg Kommune og Silkeborg Teknisk Skole. Fastholdelsesprojektet i samarbejde med Teknisk Skole og Silkeborg kommune har vist fine resultater i skoleåret 2013/14, og Ungestrategi-samarbejdet har godkendt videreførelse af projektet i efteråret Projektet slutter med udgangen af året med fine resultater, hvor det er lykkedes at fastholde 45 af 47 unge i uddannelse mod tidligere 50% frafald. Projektet udbygges i 2015 til at omfattte garantiskolen. Socialsektionen er desuden samarbejdspartner i flere tværfaglige projekter der arbejder med forebyggelse - blandt andet et stort familie-projekt i samarbejde med Familiesektionen og Jobcentret, hvor der er fokus på kontanthjælpsmodtagere med familieproblematikker. Samling af Rusmiddelcentret. Handlinger: Rusmiddelcentret samles i en enhed på Kejlstruplund, hvilket forventes at give synergi-effekter, der skal medvirke til at højne kvaliteten og styrke økonomien. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Der forventes en afkortning af den gennemsnitlige behandlingstid i 15 % af sagerne på stofbehandling. Status: Samling af Rusmiddelcentret er gået planmæssigt med indflytning på Kejlstruplund pr. 1. september Pr. 1. november 2014 er der foretaget en ændring i organisering, der betyder, at der fremadrettet vil blive arbejdet målrettet med behandlingstiden. Vi forventer, at der først kan påvises en effekt på behandlingstiden i Velfærdsteknologi. Handlinger: Med nye reformer forventes en stigning i antallet af borgere, der har brug for bostøtte. Som led i arbejdet med, at udsatte borgere bliver mere selvhjulpne, er det et mål, at der arbejdes med implementering af velfærdsteknologi. En sådan 31/3 30/6 31/10 31/12

4 implementering vil på kort sigt kræve en større investering til indkøb af teknologi, hvilket vil modsvares af, at borgere på lang sigt forventes at kunne klare sig selv i højere grad. Succeskriterium: Det er et mål, at teknologien i 2014 kan bruges til nedbringelse af bostøttetimer for 25% af unge, der har behov for bostøtte. Status: Der arbejdes med innovationsprojekt på bostøtteområdet for unge, der skal implementere brug af ipads i behandlingsindsatsen. Der har været såvel juridiske samt ITmæssige aspekter, der har medført udskydelse af implementeringen. IT har oplyst, at der atter har været problemer, der gør, at projektet er udskudt på ubestemt tid. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Beboelse Driftsikring af boligbyggeri Andre sundhedsudgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107)

5 Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Øvrige sociale formål Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 51 Social service i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Beboelse -145 Merforbrug skyldes, at det har været nødvendigt at udvide antallet af midlertidige boliger til boligplacering af flygtninge på grund af det øgede antal, der er ankommet i år Indtægter fra Den Centrale Refusionsordning 171 Der er 2 personer i botilbud, hvor der i 2014 kan hjemtages statsrefusion. Den ene ophørt

6 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109 og 110) -349 Prognosen er usikker, da borgerne kan lade sig indskrive af egen drift. Set i forhold til årets forbrug hidtil, har 1 årsperson mere end budgetteret ladet sig indskrive, ligesom landets forsorgshjem som noget nyt opkræver borgernes logibetaling hos betalingskommunerne. Borgere som samtidig afholder huslejeudgift andet steds, kan ikke pålægges egenbetaling for logidelen. Der er 50% statsrefusion på opholdsbetalingen Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Der har været mindre efterspørgsel på døgnbehandling end budgetteret. Der forventes en besparelse på 456 t.kr. i forhold til det korrigerede budget. I det korrigerede budget indgår en overførsel af mindreforbrug fra 2013 jfr. institutionsaftalen. på 764 t.kr. Heraf er afsat 310 t.kr. til finansiering af et nyt tiltag "støtte-kontaktperson for særligt socialt udsatte og hjemløse", som er redegjort under Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og Sundhedslovens 142) 630 Der forventes et mindreforbrug på 630 t.kr. En nedgang i antallet af medicinpatienter har betydet færre udgifter til substitutionsbehandling. Herudover har der været en vakant stilling i en del af året Botilbud til længerevarende ophold -849 Der er overført et merforbrug på 1.4 mio. kr. fra 2013 på denne funktion. Merforbruget skulle have været fordelt på flere funktioner, dette vil ske inden regnskabsudarbejdelsen. I forhold til oprindeligt budget er der et væsentlige mindreforbrug på området Botilbud til midlertidigt ophold Merforbruget har været forventet, idet blandt andet kontanthjælpsreformen har betydet, at der har været flere unge med behov for bostøtte. Flere netværksgrupper (forældre, oganisationer mv) er også blevet mere opmærksomme på muligheden for bostøtte, og dette har også øget efterspørgslen Kontaktperson- og ledsageordninger -380 Der er oprettet et nyt tilbud til særligt udsatte og hjemløse i form af støtte- kontaktperson. Merudgiften på ca. 310 t.kr. afholdes af mindreforbrug på Alkohol Beskyttet beskæftigelse 212 Mindreforbrug skyldes, at der har været færre personer end forventet ved budgetlægningen, der har ansøgt om beskyttet beskæftigelse.

7 Øvrige Sociale Formål -264 Merforbruget kan henføres til husleje på frivilligcentret, som der ikke har været afsat særskilte midler til i budgettet. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 51 Social service i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

8 3 Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 31. oktober Bilag: Bilag bevilling 59 DokumentID:

9 Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 31. oktober 2014 Opfølgning på bevillingsmål God kvalitet. Bemærkning fra sidste runde: Handlinger: Borgerne skal opleve fortsat god kvalitet. For at sikre at kvalitet og økonomi er forenelig udarbejdes en analyse, der skal skabe overblik over indsatser og målgrupper. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Analysen skal bruges fremadrettet til at optimere indsatsen på 110-området. Status: Der er foretaget analyse af indsatser og målgruppe til bruge ved etablering af fremadrettet tilbud på 110-området. Implementering af forsorgstilbud efter housing-first principper er som planlagt i gang, og der forventes snart at kunne etableres de første akut-pladser. Fokus på opholds-og handleplaner. Bemærkning fra sidste runde: Handlinger: Der arbejdes med sammenhæng mellem Silkeborg kommune og institutionerne på området omkring såvel opholds- og handleplaner for at optimere den samlede indsats på området. 31/3 30/6 31/10 31/12 Det er et mål i 2014, at dette vil kunne give en generel mindre indskrivningstid på institutionen for den enkelte bruger. Succeskriterium: Som følge heraf er målet, at indskrivningstiden reduceres med 5 % i Status: Der udarbejdes opholds-og handleplaner på alle borgere i forsorgstilbud. Dette sker i sammenhæng med implementering af eget tilbud på 110-området med henblik på hjemtagelse til eget tilbud. Der forventes dermed en reduktion i indskrivningtiden og højnelse af kvaliteten. Der er en sammnhæng mellem etablering af forsorgstilbud og fokus

10 på opholds- og handleplaner. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 59 Social service - institutioner i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

11 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 3 Landlyst - en institution under Godrumgruppen. Prognosen er usikker, da driftsoverenskomsten med Godrumgruppen er ophørt pr og man i øjeblikket er ved at afslutte konteringerne, der måtte vedrøre Silkeborg kommune. De afsluttende konteringer vedrører takstreguleringer og uafklarede regninger. Endeligt resultat foreligger ved årsafslutningen Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109 og 110) Godrum og Lysbro. Forsorgstilbud under Godrumgruppen. Prognosen er usikker. Driftsoverenskomsten med Silkeborg ophørte pr og man er i øjeblikket ved at afslutte bogføringer, der måtte vedøre Silkeborg kommune. Der er tale om bl.a. takstreguleringer og uafklarede regninger. Endeligt resultat foreligger ved årsafslutningen. Den væsentlige del af afvigelsen vedrører overført underskud fra Behandling af stofmisbrugere efter servicelovens 101 og Sundhedslovens Det har været et overført mindreforbrug fra 2013 op 172 t.kr. Hvis vi kigger isoleret på 2014, så har det været et merforbrug på 130 t.kr. på grund af ledige pladser en del af året. Det samlede mindreforbrug forventes at udgøre 42 t.kr. Overskud for 2013 indregnes i taksten for 2015 og underskud for 2014 indregnes i taksten for 2016.

12 Botilbud til længerevarende ophold Huset - et tilbud under Godrumgruppen. Prognosen er forholdsvis sikker. Der er 2 pladser, som har været besat hele året. Begge pladser er solgt til borgere fra andre kommuner. Da Godrumgruppen ikke længere har overenskomst og i øjeblikket er i gang med de sidste bogføringer, der måtte vedrøre Silkeborg kommune, vil endeligt resultat dog først foreligge ved årsafslutningen.

13 4 Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 31. oktober Bilag: Bevilling 53, budgetopfølgning pr. 31. oktober 2014 DokumentID:

14 Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 31. oktober 2014 Opfølgning på bevillingsmål Der gives mulighed for et aktivt medborgerskab igennem beskæftigelse til gruppen af sårbare og udsatte borgere. Der er igangsat en afdækning af mulighederne for opstart og drift af socialøkonomiske virksomheder - med særlig vægt på målgruppen af sindslidende borgere. 31/3 30/6 31/10 31/12 Styrkelse og udvidelse af de faglige kompetencer på området og videre udvikling af organisationens rummelighed. Kompetencescreening er under udarbejdelse og vil indgå i arbejdet med en samlet specialiseringsstrategi for handicapog psykiatriområdet. Der er etableret en arbejdsgruppe der samarbejder med Center for Kompetenceudvikling om at planlægge og gennemføre uddannelsesaktiviteter i psykiatrisk basisviden. 31/3 30/6 31/10 31/12 I 2014 er der gennemført uddannelse indenfor spiseforstyrrelse og KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik). Desuden har alle medarbejdere modtaget brand- og førstehjælpskurser. At understøtte, at psykisk sårbare borgere får mulighed for at (gen)etablere og opretholde et sundt og aktivt liv. Et nyoprettet netværk af medarbejdere på tværs af socialpsykiatrien har til formål at uddanne og igangsætte sundhedstovholdere og idrætsinstruktører. Sundhedstovholderne har i 2014 bl.a. igangsat rygestop- og motionskurser, mens idrætsinstruktørerne har iværksat aktiviteter i alle tilbud i løbet af /3 30/6 31/10 31/12 Der anvendes ny teknologi på en innovativ måde med henblik på at tilbyde et uændret serviceniveau med færre ressourcer/forbedret arbejdsmiljø. Der arbejdes fortsat med implementering af forskellige velfærdsteknologiske projekter. Senest er der igangsat pilotprojekt vedr. virtuel bostøtte. 31/3 30/6 31/10 31/12

15 Den planlagte implementering af nyt IT system på tværs af kommunens afdelinger er afbrudt, idet leverandøren ikke har kunnet opfylde den indgåede kontrakt. Der arbejdes i øjeblikket på en afklaring af handlemulighederne fremadrettet. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Driftsikring af boligbyggeri Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 53 Socialpsykiatri i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

16 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Forebyggende indsats for ældre og handicappede Den forventede afvigelse skyldes primært øget fokus på forebyggelse og recovery, der medfører at flere borgere tilbydes forebyggende indsatser, herunder støtte i eget hjem. Derudover har der været medhold i to ankesager som har medført ikkebudgetteret indtægt. Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Den forventede afvigelse skyldes primært øget fokus på forebyggelse og recovery, der medfører at borgere i højere grad tilbydes forløb af kortere varighed samt mindre indgribende tilbud og dermed færre og kortere ophold i botilbud til længerevarende ophold ( 108). Derudover er der oprindelig budgetteret med to særligt dyre enkeltsager, som Silkeborg Kommune mod forventning kun har finansieret en del af året. Det forventes at Silkeborg Kommune vil bære den fulde omkostning i Botilbud for midlertidige ophold ( 107) Den forventede afvigelse skyldes primært overførsel af udforbrugte midler fra Der er således overført 5,3 mio. kr. fra Derudover har det øgede fokus på forebyggelse og recovery generelt medført at flere borgere visiteres til midlertidigt ophold ( 107). Uden overførslen fra 2013 ville der således have været et merforbrug på 2,7 mio. kr. Beskyttet beskæftigelse ( 103) 641 Den forventede afvigelse skyldes primært, at flere borgere indeholdes i den økonomiske ramme for 103 og 104-området.

17 Aktivitets- og Samværstilbud ( 104) Den forventede afvigelse skyldes primært, at flere borgere indeholdes i den økonomiske ramme for 104 og 103-området. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 53 Socialpsykiatri i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Nyt socialpsykiatrisk botilbud Den forventede afvigelse skyldes, at projektet har afventet endelig beslutning om placering. Projekteringen forventes igangsat i 2015, hvorfor de ikke frigivne anlægsmidler ønskes overført til 2015.

18 5 Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. oktober Bilag: Bilag 1 bevilling 52 DokumentID:

19 Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. oktober 2014 Opfølgning på bevillingsmål Sundhed og det nære sundhedsvæsen: Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på den sociale ulighed (internt fokus). Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus). Silkeborg Kommunes Byråd har vedtaget en række sundhedsinvesteringer, som bl.a. har til hensigt at forbedre sundhedstilstanden i Silkeborg Kommune. Der er implementeret initiativer inden for følgende områder: IV-medicin Akut-funktion Proaktiv visitation Faldforebyggelse Proaktiv planlægning af palliative forløb Semispecialiserede palliative pladser Der følges løbende op på sundhedsinvesteringerne, både i forhold til de faglige og økonomiske succeskriterier. Der bliver etableret akutpladser på de midlertidige pladser på Fuglemosen og på Gødvad Plejecenter ved udgangen af Ud over disse initiativer har Silkeborg Kommune ansøgt og fået tildelt 15,1 mio. kr. fra Ældrepuljen til at skabe et varigt løft af ældreområdet. Midlerne blev tildelt i marts måned og umiddelbart herefter begyndte initiativerne at blive igangsat. I 2014 er der igangsat ni initiativer, som der løbende bliver fulgt op på og fremlægges for udvalget. I efteråret 2014 er der ansøgt om, at de seks initiativer kan fortsætte i 2015 og finansieres af Ældrepuljen for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som uddeler Ældrepuljen har endnu ikke givet tilsagn om midlerne for Ligesom sundhedsinvesteringerne er der en forventning om, at initiativerne finansieret af ældrepuljen, ligeledes forbedrer udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Særligt relaterer projektet Tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn og funktionsnedsættelse sig til Det nære Sundhedsvæsen. Projektet handler om hverdagsobservationer og tidlig opsporing foretaget af frontmedarbejderne. Sideløbende arbejdedes der med implementering af TOBS som værktøj til kvalificering af hverdagsobservationer. Kvalificeringen af hverdagsobservationerne foretages af sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter. Værtøjerne til tidlig opsporing forventes implementeret med udgangen af Værtøjerne skal it-understøttes, ligesom medarbejderne vil modtage kompetenceudvikling. 31/3 30/6 31/10 31/12

20 Sundhedsfremme og forebyggelse: Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde internt i Sundhed og Omsorg og på tværs af afdelinger og sektorer i Silkeborg Kommune. Der arbejdes målrettet med implementering og videreudvikling af initiativerne inden for Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som kredser om følgende emner: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad og Måltid Mental sundhed Overvægt Rygning Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer 31/3 30/6 31/10 31/12 Alle forebyggelsespakker er kortlagt, og der har været dialog på tværs af forvaltningsområderne. Kortlægningen viser, at Silkeborg Kommune er langt med implementeringen af pakkerne. Silkeborg Kommune har implementeret alle indsatser på grundniveau i pakkerne om: Mad og måltider, fysisk aktivitet, mental sundhed og tobak. Efter kortlægningen er der iværksat særlige indsatser på alkohol-, mental sundheds-, børn og unge- og hygiejneområdet. Der samarbejdes på tværs af afdelinger, og der er blevet skabt en tværgående organisering på chefniveau. I forhold til Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi er der lavet et samarbejde med Frivilligcenter Silkeborg om Regeringens "Sundere liv for alle" til partnerskabsprojekter mellem kommuner, foreninger og firmaer. Der er borgernetværk i forhold til ufrivillig ensomhed. Erhvervet hjerneskade: Styrke koordineringen og samarbejdet mellem relevante afdelinger og sektorer. Palliation: Borgere med behov for palliation i den sidste fase skal i videst mulige omfang selv bestemme, hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid. Erhvervet hjerneskade: Det tværgående hjerneskadeteam er i drift, hvor særligt komplekse sager behandles. Teamet laver en tværfaglig behovsvurdering, som baggrund for sammensætning af indsatserne til borgerne. Borgerne er inddraget i denne proces. 31/3 30/6 31/10 31/12 I forhold til samarbejde med hospitalerne er arbejdsgangen, at alle henvendelser fra hospitalet, i forbindelse med udskrivelse altid rettes til visitationen i Sundhed & Omsorg. Visitationen i Sundhed og Omsorg sikrer herefter henvisning til rette sagsbehandler, hvilket fremmer en hurtigt og effektiv sagsbehandling. Silkeborg Kommune har fået midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering. I 2013 og indtil nu har der været afholdt 3 kursusforløb for

21 pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade. Parallelt hermed har der også være afholdt pårørendearrangementer på Jobkompagniet. Derudover har der været afholdt et pårørendearrangement ved en neuropsykolog. Indsatserne bliver evalueret ultimo Palliation: Borgere i Silkeborg Kommune kan tilbydes palliative ophold. De palliative tilbud i Silkeborg Kommune retter sig mod alle borgere med livstruende sygdom som kræft, hjerte- og lungesygdomme og neurologiske sygdomme som f.eks, sklerose og demens. Kompetenceudviklingen af personalet på de midlertidige pladser til palliativ pleje og behandling fortsætter i resten af 2014 og Der er oprettet et palliationsnetværk bestående af en sygeplejerske og en fysioterapeut med nøglefunktion indenfor palliation på midlertidige pladser i Gødvad og Fuglemosen samt de fire hjemmesygeplejersker med specialfunktion i palliation. Dette netværk mødes 2-3 gange årligt. Ombygningen af palliationspladserne på Fuglemosen er færdig, så de fysiske rammer er med til at skabe tryghed og ro. Mestring/rehabilitering: Den rehabiliterende tilgang styrkes så borgeres mestringspotentiale altid søges afprøvet og styrket. Mestringsteamets funktion retter sig primært mod borgere i eget hjem, hvor der ydes en afklarende og rehabiliterende helhedsindsats i en tidsbegrænset periode. Borgere med behov for varig eller længerevarende indsats overdrages derefter til personalet i hjemmeplejen/plejecentre, som nu alle kan arbejde med mestring. Over halvdelen af de borgere, som gennemgår et forløb i Mestringsteamet bliver selvhjulpne på de aktiviteter, som borgeren bliver trænet eller vejledt i. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der er et øget fokus på mestring i forbindelse med flere af projekterne finansieret af ældrepuljen et løft af ældreområdet - hvor Silkeborg Kommune i alt har får 15,1 millioner i Der er et øget fokus på mestring i forbindelse med projekt Styrket rehabilitering i hjemmeplejen, Mestring af egen sundhed, Mere sammenhængende forløb for de mest plejekrævende ældre, Bedre livskvalitet og trivsel på plejecentrene samt projekt Styrke livsglæden og funktionsniveauet for demente på daghjem. Velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed- og Omsorgsafdelingens brugere og økonomi. Nedenfor er nævnt en række af de større projekter, som pt. er igang: 31/3 30/6 31/10 31/12 SINAS (Digital platform der omfatter single sign-on, så den enkelte medarbejder kun skal anvende én adgangskode til alle systemer)

22 Der er udviklet et ensartet design for Sundhed og Omsorgs informationer til borgere og medarbejdere, informationstavler til plejecentre, gruppetavler og personlige pc er. Informationstavlerne har været i test og er bl.a. taget i brug på Remstruplund. Desuden arbejdes der med demonstration og udvælgelse af systemer til e-learning, virtuel træning og telesundhedsløsninger, som tages i brug i Telesundhed Sår: Der arbejdes videre med den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering herunder arbejdes der med et e-learningsprogram for plejepersonalet. Virtuel konsultation: Der arbejdes med løsninger på virtuel konsultation til beboere på de midlertidige pladser, når egen læge har stor afstand hertil. Virtuel sundhed: Der arbejdes med virtuelle løsninger til udredning af tidlig opsporing, TOBS, forløbsprogrammer KOL, alkohol og hjertekarsygdomme mm. Virtuel træning: Der arbejdes med virtuelle løsninger til vedligeholdelsestræning og den specialiserede træning både til brug i borgenes hjem og på træningscentrene. Forsøgsbolig Boligen er opført. Der er udviklet forskellige unikke løsninger med hensyn til installation af loftslifte, sideværts forskydelige toiletter, integration mellem lys og sensorløsninger. Boligen danner nu grundlag for udbuddet af plejeboligerne på Marienlund. Der er fortsat stor interesse for at se og få rundvisning i forsøgsboligen, både fra foreninger, studerende, medarbejdere i Silkeborg Kommune og fagfolk fra landets øvrige kommuner. Fælles mål for bevilling 41 og 52: En god start på livet og på forældreskabet. Familieiværksætterne startede med det første hold med forældrepar i maj. Der er stor opbakning fra de 1. gangs fødende i hele kommunen til indsatsen og alle udbudte hold fyldes løbende op. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift

23 Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Voksen-, ældre- og handicapområdet Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 52 Sundhedsområdet i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

24 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 770 Funktionen indeholder udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning herunder udgifter til specialiseret ambulant genoptræning til patienter, hvor genoptræning er så specialiseret, at den foregår på hospitalet. Udgifterne omfatter således også den kommunale medfinansiering af genoptræning varetaget på hospitalerne. Mindreforbruget dækker forskellige mindreforbrug på de forskellige områder. Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Funktionen dækker udgifter til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter eller tilbud i kommunalt regi. Det er de privatpraktiserende læger, der henviser til tilbuddet. Det er den privatpraktiserende læge, der sammen med de privatpraktiserende fysioterapeuter og patienten fastsætter ydelsesniveauet. Det er Silkeborg Kommune der betaler. Der forventes ligesom i 2013 et merforbrug i Forventningen er ligesom i 2013, at der i forhold til tidligere år vil være en stigning i antal borgere, der får vederlagsfri fysioterapi og antallet af ydelser borgerne får. Generelt er udgifterne til vederlagsfri fysioterapi lavest i først kvartal og højest i sidste kvartal, hvor også udgifterne for december afholdes. For de øvrige måneder konteres udgifterne en måned bagud. Silkeborg Kommune følger og analyserer løbende udviklingen i vederlagsfri fysioterapi, og er løbende i dialog med privatpraktiserende læge og privatpraktiserende fysioterapeuter om bl.a. udgiftsniveauet for vederlagsfri fysioterapi.

25 Sundhedsfremme og forebyggelse Det forventede mindreforbrug på godt 2 mio. kr. stammer fra overført mindreforbrug fra Oprindeligt er der overført et langt større mindreforbrug fra 2013, men som stort set forventes anvendt i Det overførte mindreforbrug dækker over en række mindre beløb på bl.a. kostområdet, patientsikkerhed og fysisk aktivitet for demente. Herudover er der overført et større mindreforbrug fra den tidligere bevilling 71 vedrørende sundhedsfremmende tiltag. Mindreforbruget skyldes primært vakante stillinger, forsinkelser i nogle af Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker, samt midler til flereårige projekter. Andre sundhedsudgifter Andre kommunale udgifter dækker de kommunale udgifter til hospiceophold og døgntakst for færdigbehandlede patienter (somatik og psykiatri). Forbruget på hospiceophold, som er den største post på funktionen, har de otte første måneder af 2014 været forholdsvist lavt, men svinger erfaringsmæssigt meget i løbet af året. Det forventede mindreforbrug på t. kr. er under forudsætning af, at forbruget i den resterende del af året fortsætter i et lavt eller normalt leje. Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 396 På funktionen ligger udgifter til patientsikkerhed, sygeplejedepot og tilskud til pensionistforeninger. Det forventede mindreforbrug skyldes bl.a. et overført mindreforbrug fra 2013 på tilskud til pensionistforeninger. Derudover en forventning om et mindreforbrug på patientsikkerhed. Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -305 På funktionen ligger udgiften til drift af hjælpemiddeldepotet. Det forventede merforbrug i 2014 dækker primært over et overført merforbrug fra 2013 på kr., som skyldes en opnormering af personalet for at nedbringe ventetiderne. Voksen-, ældre- og handicapområdet På funktionen ligger udgifterne til Hjælpemiddelsektionen (sagsbehandling, visitation og administrative opgaver). Det forventede merforbrug skyldes dels et overført merforbrug fra 2013 på kr. Dels at der i 2012, 2013 og 2014 har været fokus på at nedbringe sagsbehandlingstider. På det kropsbårne område var sagsbehandlingstiden på de ikke akutte sager i slutningen af 2012 steget til ca. 21 uger (sagsbehandlingstid er ventetid samt behandlingstid, - fra ansøgning til afgørelse). I 2013 blev der brugt ekstra medarbejderressourcer, hvorved sagsbehandlingstiden faldt støt til 7-8 uger i december Men sagsbehandlingstiden på de ikke akutte sager er stigende og er nu oppe på uger. Merforbruget skyldes ansættelse af administrativ sagsbehandler og bevilligende terapeuter for at nedbringe ventelisterne på ansøgninger om hjælpemidler (både kropsbårne og genbrugshjælpemidler). Det kan tilføjes at sagsmængden på det kropsbårne område er sager pr. år, hvor hver sag indeholder 6-7 dokumenter. Endvidere forventes et merforbrug til lægeerklæringer ca Som korrigerende handling er der gennemført en ekstern gennemgang af sagsgange, som i løbet af 2015 skal omsættes til et reduceret tidsforbruget.

26 Tjenestemandspensioner Afvigelsen skyldes overførsel fra 2013 til 2014.

27 6 Budgetopfølgning for bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 31. oktober Bilag: Bilag 1 bevilling 56 DokumentID:

28 Budgetopfølgning for bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 31. oktober 2014 Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter 0 Øvrig drift Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet I alt øvrig drift Bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

29 Aktivitetsbestemt medfinansiering Region Midtjyllands prognoser for Silkeborg Kommunes aktivitetsbestemte medfinansiering har haft kraftige udsving i løbet af Administrationen i Sundhed og Omsorg har derfor udarbejdet en prognosemodel, der i højere grad baserer sig på Silkeborg Kommune data og ikke som Region Midtjylland, der bruger regionsgennemsnit. Begge prognosemodeller er beskrevet i det vedhæftede bilag 2, sammen med prognosernes resultater. Detaljerede opfølgning på økonomi kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Ambulant psykiatri Ambulant somatik Genoptræning under indlæggelse Praksissektoren (Sygesikring) Stationær psykiatri Stationær somatik I alt Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

30 6 Budgetopfølgning for bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. 31. oktober Bilag: Bilag 2 bevilling 56 DokumentID:

31 Bilag 2. Prognoser på kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Nærværende notat giver en kort beskrivelse af Region Midtjyllands prognosemodel for Silkeborg Kommunes kommunale medfinansiering. På baggrund af udsvingene i Region Midtjyllands prognoser har administrationen i Sundhed og Omsorg udarbejdet en prognosemodel, der i højere grad baserer sig på Silkeborg Kommune data og ikke som Region Midtjylland, der bruger gennemsnit fra hele regionen. Begge prognosemodeller er beskrevet i det efterfølgende, sammen med begge prognosers resultater. Hvordan foregår kommunal medfinansiering? Hver måned betaler Silkeborg Kommune kommunal medfinansiering af sygehusvæsenet for den foregående måneds aktivitet på sygehusene. Betalingens størrelse afhænger af, hvor meget aktivitet de enkelte sygehuse, har registreret inden månedens udgang. Sygehusene får dog ikke registreret alt deres aktivitet inden månedens udgang og har faktisk mulighed for at efterregistrere aktivitet hele året. Det betyder, at aktivitet der er udført i januar måned, godt først kan blive registreret i december måned, hvorefter Silkeborg Kommune så betaler medfinansiering for disse efterregistreringer. Hvor stor en andel disse efterregistreringer udgør, svinger fra måned til måned og fra sygehus til sygehus. Hvis ikke sygehusene foretog efterregistreringer, ville det være forholdsvist simpelt, at lave prognoser for medfinansieringen, da man dermed ville have reelle januar tal allerede i marts måned. På grund af efterregistreringerne er der først helt valide januar tal, når slutopgørelsen foreligger i marts måned året efter. Størrelsen af efterregistreringer er derfor helt central i forhold til at lave validt skøn for Silkeborg Kommunes medfinansiering. Region Midtjyllands metodevalg Region Midtjylland udarbejder prognoser for den aktivitetsbestemte medfinansiering for hver enkelt kommune i regionen. Region Midtjylland har baseret den seneste prognose for 2014 på kommunernes betalinger fra januar til september Betalingerne til Region Midtjylland for perioden januar til september er fremskrevet med en procentsats, der afspejler den andel, som udbetalingerne for januar til september 2013 kom til at udgøre set i forhold til slutopgørelsen for Det betyder, at Region Midtjyllands indtægter for januar til september 2014 er opskrevet med en faktor 1,38, for at tage højde for den forventede efterregistreringsandel, for at få en prognose for den forventede aktivitet og dermed afregning for Region Midtjylland oplyser i øvrigt følgende forhold: Datasituationen ser aktuelt stabil ud, og der er ikke informationer om væsentlige nye udfordringer. Der ses enkelte dataproblemer på røntgenområdet. For Hospitalsenhed Midt er der muligvis data som ikke overføres korrekt til esundhed, men det vides ikke med sikkerhed, og den økonomiske betydning antages at være lille. Region Midtjyllands prognosemodel anvendes bredt på alle 19 kommuner i regionen. Det betyder at den faktor, aktiviteten opskrives med, for at tage højde for efterregistreringerne, er et gennemsnit for hele regionen. Region Midtjyllands prognose tager derfor ikke højde for, om der eksempelvis efterregistreres mere eller mindre på de sygehuse, som Silkeborg Kommunes borgere primært bruger, end regionsgennemsnittet. Herudover tager prognosen heller ikke højde for, at der er markante forskelle på andelen af efterregistreringer på eksempelvis stationær og ambulant somatik. Der er eksempelvis langt flere efterregistreringer på det ambulante område end på det stationære område. Administrationen i Sundhed og Omsorg har på baggrund af store udsving i Region Midtjyllands model for Silkeborg Kommune derfor udarbejdet en model, der forsøger at tage højde for nogle af disse faktorer.

32 Silkeborg Kommunes prognosemodel Silkeborg Kommunes prognosemodel baserer sig udelukkende på medfinansieringsdata for Silkeborg Kommune, hvilket i udgangspunktet bør gøre den mere præcis. Hermed tages der nemlig højde for eventuelle særlige forhold for Silkeborg Kommune der gør, at Silkeborg Kommune adskiller sig fra det regionsgennemsnit, som regionen bruger i deres prognosemodel. Det er fortsat ukendt, hvor meget sygehusaktivitet der viser sig, at blive efterregistreret i løbet af Det bedste udgangspunkt, for at forudsige efterregistreringsprocenten er historiske data, hvorfor modellen (ligesom regionen) bruger tal fra Konkret er der trukket data, som de så ud for samme periode sidste år (jan.-okt.). disse tal er sammenholdt med lukketal for 2013, hvorved den specifikke efterregistreringsprocent for Silkeborg Kommune kendes. Dette gøres inden for de seks hovedgrupper der afregnes indenfor: Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Genoptræning under indlæggelse Praksissektoren Prognosen jan.-okt er dannet ved at se på hvor stor en del af hver måneds medfinansiering, der var afregnet på samme tidspunkt sidste år. Dette kan gøres helt eksakt fordi lukkedata for 2013 er kendt. Den procentuelle forskel på afregningen i januar 2013 kendt i data i september 2013 sammenholdt med lukkedata er den efterregistreringsprocent der lægges til for januar. Samme procedure foretages på samtlige måneder. Herudover forudsætter modellen, at sygehusenes månedsvise aktivitet overfor Silkeborg borgere, falder i samme mønster som i Det betyder, at der er mere aktivitet i starten af året, hvorefter aktiviteten flader ud. Den kendte aktivitet i de første ti måneder af 2014, hvor der er tage højde for de forventede efterregistreringer er derfor fremskrevet i overensstemmelse med mønsteret fra Med udgangspunkt i denne prognosemodel bliver Silkeborg Kommunes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet følgende: Tabel 1. Sammenligning af Region Midtjylland og Silkeborg Kommunes prognosemodeller for Silkeborg Kommunes medfinansiering Budget 2014 I 1000 kr. og 2014-priser RM s skøn for 2014 baseret på jan.-sep SK s skøn for 2014 baseret på jan.-okt Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Genoptræning under indlæggelse Praksissektoren I alt

33 7 Drøftelse af ny beskæftigelsespolitik Bilag: Beskæftigelsespolitik , 2. udkast DokumentID:

34 2. udkast Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken vil vi sætte en fælles retning, der skaber de bedst mulige betingelser for at matche virksomhedernes efterspørgsel med de lediges kompetencer. Vi vil fremme, at borgerne får eller bevarer varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil skabe udvikling i Silkeborg Kommune med en veluddannet arbejdsstyrke og et erhvervsliv i vækst. Beskæftigelsespolitikken danner sammen med erhvervs- og uddannelsespolitikken kommunes samlede arbejdsmarkedspolitik. Vision Beskæftigelsespolitikken tager sit afsæt i Silkeborg Kommunes overordnede vision: I Silkeborg Kommune skaber vi et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. Dette følges op af Arbejdsmarkedsudvalgets vision om, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Borgere, som kommer i kontakt med Jobcenter Silkeborg har vidt forskellig baggrund, behov og muligheder. I kontakten skal de opleve fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder og tilbydes målrettede og tilpassede indsatser. I erhvervspolitikken for Silkeborg Kommune beskrives nogle af kommunens udfordringer og styrker. Fremtidens virksomheder befinder sig på den lokale, regionale og globale bane, hvor kravene til beskæftigelsespolitikken ikke kun er lokalt funderet. Ud over fokus på bedre uddannelse og opkvalificering er der behov for tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede medarbejdere. Mission Michael Anderson (15236) Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

35 Silkeborg Kommune skal være med til at skabe gode rammer og vilkår, så ledige, unge og udsatte grupper kan få varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Silkeborg Kommune har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder. Indsatsen skal primært være baseret på tillid frem for kontrol. Fem fokusområder som sikrer en aktiv beskæftigelsesindsats 1. Borgere skal hurtigst muligt være i stand til at forsørge sig selv 2. Virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger 3. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet 4. De unge skal sikres uddannelse og job 5. Et fælles ansvar, opgaven skal løftes i samarbejde 1. Borgere skal hurtigst muligt være i stand til at forsørge sig selv De konkrete indsatser skal løbende tilpasses konjunkturerne og lokale beskæftigelsesforhold. Det er vigtigt at nedbringe ledigheden blandt borgere, som kan arbejde. Derfor sætter vi fokus på jobformidling og opkvalificering af ledige, der mangler de efterspurgte kompetencer. Barrierer i forhold til sygdom og fravær, som indebærer risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, skal nedbrydes. Selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen. Vi vil et fleksibelt arbejdsmarked, der giver mulighed for at borgere får eller bevarer fodfæste på arbejdsmarkedet. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at borgerne efter en kvalitativ kompetenceafklaring og eventuel kompetenceløft sikres muligheden for at forsørge sig selv der skabes det rigtige match mellem borger og virksomhed for at sikre den langsigtede fastholdelse anvende virksomhedsrettede tilbud så som virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation ressourcerne bruges på de svageste men ingen må blive glemt i indsatsen tage initiativer til handlinger så forsikrede ledige ikke falder ud af dagpengesystemet Side 2

36 skabe samarbejdsaftaler mellem jobcentret og arbejdsløshedskasserne fastholde fokus på en tidlig indsats i forhold til ledige og sygemeldte Vores forventninger til borgerne er, at de i videst muligt omfang bidrager aktivt til at sikre deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 2. Virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger Silkeborg Kommune ønsker at understøtte erhvervspolitikken ved at nye og eksisterende virksomheder i kommunen kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det skal realiseres ved at have fokus på kompetenceudvikling og uddannelse. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at virksomheder finder Silkeborg Kommune som en seriøs og relevant samarbejdspartner Jobcentret og andre aktører på området har konstant fokus på at koordinere henvendelser til virksomheder med henblik på, at der sker en så effektiv kommunikation som muligt være på forkant og løbende afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft og nye virksomheders vækstmuligheder i samarbejde med det regionale arbejdsmarkedsråd og regionale vækstforum have fokus på opkvalificering og uddannelse i tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, VEU-center og det regionale kompetencecenter virksomheder og borgere sikres overblik og relevant information om uddannelsesog videreuddannelsesmulighederne blandt andet i forbindelse med jobrotation minimere bureaukrati og skabe fleksible løsninger for virksomheder og samarbejdspartnere Vores forventninger til virksomhederne er, at de er villige til at prioritere uddannelsesaftaler, efteruddannelse og lærlingeog praktikpladser. Silkeborg Kommune kan understøtte og vejlede i indsatsen. 3. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet Alle borgere skal have mulighed for at deltage i arbejdslivet, men der er borgere, hvor muligheden for at deltage er begrænset. Disse borgere skal også have en chance for at indgå i fællesskabet på arbejdsmarkedet. Side 3

37 Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at borgere med midlertidige eller varige begrænsninger af arbejdsevnen støttes på deres vej i job fremme ledige borgeres mulighed for at vedligeholde eller udvikle deres helbred fysisk og mentalt gøre brug af mulighederne for revalidering, fleksjob og skånejob være medvirkende til at nedbryde barrierer i forhold til sygdom og fravær, som indebærer risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet udvikle virksomhedscentre samt sikre tilbud og støtte til mentorer på virksomheder afprøve helt nye organiseringer, metoder og samarbejdsformer, der kan give beskæftigelsesmuligheder til de mest udsatte grupper som f.eks. psykisk og fysisk handicappede Vores forventninger til virksomhederne er, at de er villige til at prioritere det sociale ansvar. Silkeborg Kommune kan understøtte og vejlede i indsatsen. 4. De unge skal sikres uddannelse og job Silkeborg Kommune har som mål, at 95 pct. af de unge får en erhvervs- eller videregående uddannelse. Indsatsen starter i folkeskolen og bygger på et tæt samarbejde mellem de relevante afdelinger i kommunen, de mange uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, virksomhederne og faglige organisationer. Silkeborg Kommune vil bidrage til, at den enkelte unge kan sikres de bedst mulige rammer for at kunne håndtere kravene til at indgå i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der er et stort behov for en særlig indsats og fokus på de unge, der ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse, mangler et job eller har påbegyndt en erhvervsuddannelse og mangler en praktikplads. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at være aktiv i samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer om fremtidens uddannelsesbehov, og skabe sammenhæng i unge- og uddannelsesindsatsen styrke samarbejdet, i forhold til at skaffe praktikpladser, med Handelsskolen, Teknisk skole, Social- og Sundhedsskolen, Erhverv Silkeborg, erhvervsorganisationer og de enkelte virksomheder Side 4

38 bruge uddannelsesklausuler ved kommunale udbudsopgaver, hvor det er relevant Vores forventninger til de unge er, at de tager ansvar for eget liv og egen uddannelse 5. Et fælles ansvar, opgaven skal løftes i samarbejde Kun gennem dialog og samarbejde med virksomhederne og deres interesseorganisationer, de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og Jobcenter Silkeborg kan målene i beskæftigelsespolitikken gennemføres. Der skal handles aktivt og visionært på de udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at have fokus på egen, tværgående indsats foregå med det gode eksempel og i samarbejde med de faglige organisationer aktivt bruge muligheden for ansættelse i fleksjob, brugen af jobrotation, etablering af praktikpladser, virksomhedspraktik og løntilskud bruge sociale klausuler i Silkeborg Kommunes aftaler, hvor det er relevant. Side 5

39 8 Drøftelse af nye initiativer for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Bilag: Idekatalog DokumentID:

40 Idékatalog Lighed i sundhed Innovationscamp 2014 Silkeborg Kommune

41 »Innovation skal være med til at knække fremtidens udfordringer og skabe løsninger«indhold Hvordan får vi lighed i sundhed? Det er visionen for Sundhedsog Forebyggelsesudvalget i Silkeborg Kommune. Dette idékatalog er resultatet af en innovationscamp i Kolding med fokus på den overordnede vision. Deltagerne var 45 ildsjæle; primært ledere, fagfolk og udviklere fra Silkeborg Kommune krydret med deltagere fra bl.a. Kolding Kommune, Gladsaxe Kommune, Region Midtjylland, socialøkonomiske iværksættere samt borgere. Idékataloget indeholder 33 idéer fordelt på 4 temaer: Tema 1. Hvordan bliver sindslidende til en eftertragtet ressource i samfundet i 2025? (6 idéer) Tema 2. Hvordan får kronisk syge og multisyge et godt liv i 2025? (8 idéer) Tema 3. Hvordan bliver de svageste borgere de sundeste i 2025? (9 idéer) Tema 4. Hvis det nære sundhedsvæsen ikke fandtes, hvordan ville vi så designe det? (10 idéer) 2 3

42 Indhold TEMA 1: Hvordan bliver sindslidende en eftertragtet ressource i samfundet i 2025? 8 Selvværd er mere end velfærd 8 Rette støtte til rette tid 10 Alle kan 11 Guld i partnerskab 12 Én indgang 13 Ultimativ nærhed 14 TEMA 2: Hvordan får kronisk syge og multisyge et godt liv i 2025? 15 Service- chok 15 Sundhedsdetektiv Ram plet 16 Hvor er du? - Dating med ligestillede kronisk syge 17 Sammenhængende forløb 18 Håb og drømme 19 Needed -> jeg er en del af samfundet, og jeg kan og vil bidrage 20 Kontaktannoncen 22 TEMA 3: Hvordan bliver de svageste borgere de sundeste i 2025? 23 Ulige børn leger bedst 23 Én indgang flere fagligheder 24 Det lange lys på når vi investerer 25 Vi gør det, der virker 26 Rigtige venner 27 Den nemme vej til sundhed 28 Hverdagens helte aktive medborgere 28 Medvandrer 29 Håb, drømme og mening en måde at tænke på i relation til borgeren 30 Tema 4: Hvis det nære sundhedsvæsen ikke fandtes, hvordan ville vi så designe det? 31 Mere tværfaglighed og stærkere generalistkultur 31 Bedre overblik/overskuelighed 32 Silkeborgmodellen Psykiatriens Hus 34 Kassetænkningen er afskaffet 35 Spender nu tjen senere 35 Sikker udredning 36 Borgerdøren er åben 36 Fælles sundhedsdata 37 Borgernes beslutninger og mål 37

43

44 TEMA 1: Hvordan bliver sindslidende en eftertragtet ressource i samfundet i 2025? Tema1 Idé 1 Selvværd er mere end velfærd Kort beskrivelse af idéen At formulere en ny strategi i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Den sindslidende skal opleve: Der er et job til mig, som jeg kan mestre. Det handler om støttet beskæftigelse i stedet for beskyttet beskæftigelse. Borgerne skal bestride et job i en normal ramme. Implementering af CSR strategi (Corporate Social Responsibility). Hvorfor er det en god idé? Det er videnskabeligt dokumenteret, at beskæf tigelse har en række positive effekter for psykisk sårbare. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Først og fremmest spørger vi borgerne, hvad de ønsker. Der er behov for formulering af en helt ny strategi i forhold til at finde beskæftigelse til psykisk sårbare: Fra beskyttet til støttet bes kæftigelse. Det lokale erhvervsliv er afgørende for en ny strategi. De skal inviteres inden for. Informeres om den opgave vi som kommune står over for, og de skal have rig lejlighed til at definere og beskrive opgaven, som de ser den. Det skal undersøges: Under hvilke præmisser kan de tage del i opgaveløsningen? Hvad har de brug for hjælp til? Hvordan kan vi som kommune hjælpe Virksomhederne med at løfte opgaven? Gensidig aftale. Hvad er et job? Hvilke jobs kan varetages? Opgaven skal løses af medarbejdere, som er tætte på den enkelte borger. Der skal etableres et tæt samarbejde på tværs af afdelinger. Alternativt skal der etableres en ny enhed under Handicap & Psykiatri, som udelukkende skal løfte denne opgave. Idé 1 Selvværd er mere end velfærd Hvem skal involveres? Borgeren Erhvervslivet Handicap & Psykiatri Job & Borgerservice Interesseorganisationer Hvad kan vi selv bidrage med? Vi bryder med den beskyttede beskæftigelse i sin nuværende forfatning. Vi introducerer i stedet støttet beskæftig else og arbejder langt mere målrettet med, at den enkelte kan komme videre. Indsatsen skal foregå i en så normal kontekst som overhovedet muligt. Et frivilligt job i et værested kan også give mening og det man i en periode kan bidrage med. Støtte til borgeren i en gnidningsfri overgang til støttet beskæftigelse. Vi byder virksomhederne indenfor med henblik på fælles opgaveløsning. Vi redefinerer vore kerneopgaver. 8 9 Kontaktoplysninger: Henrik Vind, Handicap og Psykiatri, mobil:

45 Tema1 Idé 2 Idé 3 Rette støtte til rette tid Alle kan Kort beskrivelse af idéen Vi skal skræddersy løsninger, så borgeren få den hjælp, borgeren har behov for. Vi skal være mere målrettede i den hjælp, som vi giver. Støtten skal gives med afsæt i det enkelte individs ønsker, behov, formåen mv. Hvorfor er det en god idé? Den individuelle tilgang til borgeren sikrer målrettet hjælp og skal afdække de ressourcer, som den enkelte har. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Paradigmeskifte i vores tilgang til borgen: Mere borger, mindre system. Revurdering af vores ydelseskatalog opmærksomhed på lovgivning. Revurdering af måden myndighed arbejder på. Reformulering af bostøtte fortsættelse og udvikling af vores tænkning omkring rehabiliteringsforløb. Målrettet støtte med start, arbejde og afslutningsfase. Hvem skal involveres? Borgere Pårørende Frivillige Silkeborg Kommune Hvad kan vi selv bidrage med? Vi kan indrette vores system i forhold til at styrke den enkeltes chancer for at komme sig og få en normal tilværelse. Mere intensiv og målrettet fokus på rehabilitering og netværksunderstøttende aktiviteter. Kort beskrivelse af idéen Vi skal understøtte et paradigmeskifte i samfundet, hvor alle deltager med det de kan. Hvorfor er det en god idé? Fordi der er behov for et paradigmeskifte. Ikke blot af hensyn til kommunernes slunkne pengekasse, men fordi det er det bedste for den enkelte. Hvordan kunne vi komme videre med idéen? Borgerne SKAL inddrages mere formelt. Formulering af fælles strategi for hele kommunen. Idéen om Den ansvarsfulde borger (med kollektiv ansvarsfølelse) italesættes og dagsordensættes. Grundlæggende opgør med Serviceniveau. Kommunen er IKKE et serviceorgan, men en støttende medspiller. Ny sagsbehandling og nye tilbud/aktiviteter inden for eksisterende lovgivning. Vores kerneopgaver/kerneindsatser skal i langt større omfang indrettes efter borgernes ønsker og ikke omvendt. Udgangspunkt i borgerens hjem/nærmiljø. Alle skal involveres Vi kender borgerne Sammensatte individuelle forløb (helhedsorientering). Kontaktoplysninger: Henrik Vind, Handicap og Psykiatri, mobil: Kontaktoplysninger: Henrik Vind, Handicap og Psykiatri, mobil:

46 Tema1 Idé 4 Idé 5 Guld i partnerskab Én indgang Kort beskrivelse af idéen Fælles temauge i Silkeborg Kommune. Kort beskrivelse af idéen Hvem skal involveres? Vi skal indgå nye partnerskaber. Guldet ligger i patnerskabet mellem de frivillige, det private og det offentlige. Hvorfor er det en god idé? Fordi de kan understøtte hinanden i en komplet og målrettet indsats over for de borgere, som har brug for puf, støtte eller mere indgribende hjælp. Hver især har de kernekompetencer, som de andre IKKE har. Hver især kan de løse opgaver, som de andre IKKE kan. I fællesskab supplerer de hinanden optimalt. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Hvordan kan vi som kommune inspirere og fremdyrke socialt iværksætteri? Kan vi levere startkapital (i det omfang lovgivningen tillader det), juridisk bistand, erhvervsvejledning etc. for at tiltrække sociale iværksættere? Det Sociale Højland eller Social Valley vi markedsfører os på området. Formulér en række målsætninger. Tiltræk 10 sociale vækstvirksomheder. Hvem skal involveres? Erhvervsliv Interresse-organisationer Medierne Der skal være en indgang til en samlet koordineret indsats. Hvorfor er det en god idé? En samlet og koordineret indsats er nød vendig for at borgeren kan komme sig hurtigere. Godt for borgeren og for Silkeborg Kommune. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Etablering af Borgerhus for alt og alle Henvendelser foretages ét sted. Erhvervsliv/ frivillige etc. er også repræsenteret under samme tag. Én gennemgående borgerblæksprutte varetager kontakten til den enkelte borger. (Fordeling efter CPR). Alle involveres. Hvad kan vi selv bidrage med? Handicap & Psykiatri kan lave udkast til rammen. Kan kommunale kerneopgaver løses bedre under inddragelse af frivillige og den private sektor? (f.eks. beskæftigelse). Fokus på socialt iværksætteri. Silkeborg Kommune Hvad kan vi selv bidrage med? Vi kan selv sparke i gang og holde den sociale profil gennemgående. Etablering af tværfaglige enheder med bredt fagligt snit til drøftelse og iværksættelse af helhedsorienterede forløb i tunge (og dyre) sager. (Inspireret af Diagnostisk Center på regionshospital Silkeborg). Én afdeling Fra vugge til krukke. Kontaktoplysninger: Henrik Vind, Handicap og Psykiatri, mobil: Kontaktoplysninger: Henrik Vind, Handicap og Psykiatri, mobil:

47 Tema1 TEMA 2: Hvordan får kronisk syge og multisyge et godt liv i 2025? Idé 6 Ultimativ nærhed Kort beskrivelse af idéen Borgere skal have mulighed for behandling i eget hjem. (Social Hjem-IS) Hvorfor er det en god idé? Fordi vi har gode erfaringer med det, vi allerede gør. Ordningen skal blot udvides (betragteligt). Fordi nogle borgere, af forskellige årsager, ikke møder frem. Borgeren er på hjemmebane og trives i vante rammer. Flere vil modtage nødvendig behandling, som ellers vil forværre tilstanden. Indsatsløft. Økonomisk rationale. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Vi kan arbejde videre med: Hvilke nødvendige indsatser kan afvikles/ gennemføres i borgerens eget hjem? Er der umiddelbart økonomisk rationalei idéen? Hvilke betingelser er afgørende (teknologi, hjælpemidler etc.) Etablering af enhed til udbringning af sociale og medicinske ydelser. Hvem skal involveres? Borgere Pårørende Naboer Almen praksis Sundhedsområdet Silkeborg Kommune Idé 1 Service- chok Kort beskrivelse af idéen Flere tværfaglige High Performance teams med mandat til at handle (Myndighedsfunktionen skal ligge her). Interessentanalyse. Tilgængelighed 24/7. Teamet skal have et mandat til at gå på tværs. Hvorfor er det en god idé? Minimere ventetid for borgerne. Hurtig, effektiv sagsbehandling med høj faglig kvalitet (plejefaglig, terapeutfaglig, socialfaglig, lægefaglig). En indgang flere fagligheder. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Kontaktoplysninger: Henrik Vind, Staben, Handicap & Psykiatri Mobil: Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed og Omsorg Mobil:

48 Tema2 Idé 2 Sundhedsdetektiv Ram plet Kort beskrivelse af idéen Vi skal tage detektivbrillerne på og sammen med borgeren gå på opdagelse i borgerens håb og ønsker. Hvad giver mening for borgeren -> Hvilke mål/drømme har borgeren for fremtiden? Vi skal forstyrre borgeren tilpas med de rette spørgsmål, så borgeren kommer i centrum for indsatsen. Hvorfor er det en god idé? For at kunne lave en målrettet indsats, som borgeren selv er medvirkende til. For at borgerne kan agere og navigere i det kaos og håndtere det ændrede liv, han eller hun er kommet i. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Vi skal lære at stille de rigtige spørgsmål. Øge den tværfaglige grundvide. Hvor er du? - Dating med ligestillede kronisk syge Kort beskrivelse af idéen: At ligestillede mødes; fysisk, virtuelt, lokalt/globalt Erhvervsudveksling, træningsudveksling. Hvordan lever man med kronisk sygdom? Det er en selvfølge at tilbyde kronisk syge selvhjælpsgrupper. Arrangementer. Kontaktannoncer. At etablere mestringsvenner, parløb til mestring (på linje med motionsvenner). Medarbejdere skal være opmærksomme på muligheden for at bringe folk sammen. Hvorfor er det en god idé? Kontakt mellem ligestillede øger muligheden for netværk, venskaber, støtte mv. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Sæt et pilotprojekt i gang. Kompetenceløft på en fælles skolebænk for ansatte. Idé 3 Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed & Omsorg Mobil:

49 Tema2 Idé 4 Sammenhængende forløb Kort beskrivelse af idéen Borgeren skal opleve en sammenhæng mellem indsatserne. Der skal sikres gode overgange og opfølgninger. f.eks. fra regionalt tilbud til kommunalt tilbud til eget liv. Herunder overgange mellem offentlige og foreningsmæssige tilbud. Kunne man få patientforeninger til at arbejde sammen? Kunne man ved udskrivningssamtaler spørge borgeren, om han eller hun vil kontaktes af netværk/foreninger? Hvorfor er det en god idé? Det samlede ressourceforbrug reduceres. Borgerne falder ikke ud undervejs. Tidlig indsats sparer på lang sigt. Begynd med slutningen. Hav det endelige mål for øje fra begyndelsen af behandlingen uanset kassefordelingen. Idé 5 Håb og drømme Kort beskrivelse af idéen Indsatser skal skræddersys til den enkelte borger. Udgangspunktet er borgerens håb og drømme, og at borgeren skal støttes i at få klarhed over sit eget liv. Det er en forudsætning for, at borgeren selv (med støtte) kan definere sine egne behov. Hvorfor er det en god idé? Borgerinddragelse er grundlaget for varige forandringer (minimere fejlslagne forandringer). Hvordan kan vi komme videre med idéen? Vi kan give medarbejderne kompetence og mandat til at gøre det nødvendige. Arbejde med at skabe de nødvendige kultur- og strukturændringer. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Inviter relevante parter til dialog om mulighederne for samarbejde lokalt/regionalt, på tværs af myndigheder og udførere samt patientforeninger/erfa-grupper mv. Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed & Omsorg Mobil:

50 Tema2 Idé 6 Needed -> jeg er en del af samfundet, og jeg kan og vil bidrage Kort beskrivelse af idéen Borgeren skal have støtte til selvhjælp. Motivation/kærligt puf/samspil mellem gulerod/pisk. De små skridts vej. Hvorfor er det en god idé? Fordi det skaber værdi for flere parter: Mestring til selvhjælp -> det gode liv og øget livskvalitet. Uafhængighed. Stolthed. Godt for økonomien. Idé 7 Teknologi - velfærd Kort beskrivelse af idéen Vi skal indgå partnerskaber med private professionelle om udviklingen af velfærdsteknologier til enkelte borgere eller grupper af borgere. Se og udvikle sammen flere ser noget forskelligt. Hvorfor er det en god idé? Fordi vi som professionelle kan være blinde på nye muligheder. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Vi kan invitere andre fagligheder ind i vores hverdag. Vi kan afholde workshops. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Vi skal udvikle og udbrede gode erfaringer i endnu højere grad. Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed & Omsorg Mobil:

51 Tema2 TEMA 3: Hvordan bliver de svageste borgere de sundeste i 2025? Idé 8 Kontaktannoncen Kort beskrivelse af idéen Idéen handler om at skabe relationer på trods af, at nogen ikke ønsker en relation, fordi de har oplevet, at de ikke er blevet forstået, værdsat, anerkendt og hørt. At kunne få kontakt med de allerdårligste borgere. At kommunikere med mange forskellige borgere. At have et varieret og bredspektret repertoire af værktøjer til handling og forståelse. Hvorfor er det en god idé? Idé 1 Ulige børn leger bedst Kort beskrivelse af idéen At få familier til at blande sig med hinanden uanset baggrund hele livet. Hvorfor er det en god idé? Fordi der opstår gensidig læring. Ressourcer kommer i spil og bliver udfordret; det skaber inklusion, rummelighed og handling. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Byplanlægning, videreudvikling af Familieiværksætterne. Fordi det er en kommunal kerneopgave. Man skal kunne sælge sig selv. Hvad kan jeg/kommunen være behjælpelig med? Hvad kan jeg tilbyde, så du synes, at tilbuddet er attraktivt? Hvordan kan vi komme videre med den? Medarbejdere skal have mulighed for at være opsøgende. Matche borger/medarbejder relationen. Kontaktoplysninger: Martha Højgaard, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil:

52 Tema3 Idé 2 Én indgang flere fagligheder Kort beskrivelse af idéen Metodisk tilgang og struktur på systemniveau der: Tager udgangspunkt i borgerens ønske, håb og drømme Består af et flerfagligt forum Giver borgeren én kontaktperson Udvikler én handleplan for borgeren, som tilgodeser en tværfaglig indsats Hvorfor er det en god idé? Fordi indsatser koordineres og beskrives i en fælles handleplan. Det sikrer at de relevante fagligheder kommer i spil. Tager afsæt i borgerens ressourcer og motivation, hvilket skaber ejerskab for borgeren. Fordrer alternative løsninger, fordi afsættet er borgerens håb og drømme. Hvordan kan vi komme videre med idéen Idé 3 Det lange lys på når vi investerer Kort beskrivelse af idéen Forebyggelse og ændringer af sundhedstilstanden for en hel population kan tage tid. Ofte er den kommunale investeringslyst i langsigtede strukturelle ændringer lav. Derudover er der et perspektiv i at samtænke ressourcer og investeringer på tværs af politikområder og sektorer. Hvorfor er det en god idé? Vi skal i højere grad gøre det rigtige og turde gøre det selv om det har et sigte, der strækker sig ud over en budgetperiode. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Vi afsætter en pulje i de kommende års budgetter til investering mod et langt sigte Vi puljer midler på tværs af kommunale politikområder og sammen med regionen Vi investerer i det der virker også på sigt Vi afsætter også midler til innovation, da vi ikke kender alle løsninger endnu. Ikke udfyldt. Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil:

53 Tema3 Idé 4 Vi gør det, der virker Kort beskrivelse af idéen Vi øger fokus på vores egne muligheder som kommune for ikke alene at bidrage til forskning, men også at bestille/udføre forskning, evt. mellemkommunalt. Hvorfor er det en god idé? Jo mere målrettede vi kan gøre vores indsatser, des mere effektive bliver de og des større impact vil de få på borgernes/familiernes liv. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Drøfte modeller for øget forskning i vores samarbejdsaftale med Aarhus Universitet mv. Allokere ressourcer til forskning. Få flere ErhvervsPhD er i kommunen. Idé 5 Rigtige venner Kort beskrivelse af idéen At etablere alternative boformer, hvor alle tager sig af hinanden. Omvendt frivillighed at være noget (som udsat) ved at være noget for andre. Arbejdsfællesskaber at være sammen om et fælles tredje. Reserve-bedsteforældre. Meningsfulde relationer. Hvorfor er det en god idé? Det forebygger ensomhed Hjælper ensomme. Ressourcer bruges på flere. De ressourcestærke hjælper de mindre ressourcestærke. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil:

54 Tema3 Idé 6 Den nemme vej til sundhed Kort beskrivelse af idéen Alle officielle institutioner udelukkende giver sunde valg. Afgiftsfrihed på sunde varer. Tårnhøje priser på cigaretter. Hvorfor er det en god idé? Gøre det sunde valg til det nemme valg. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Idé 7 Hverdagens helte aktive medborgere Kort beskrivelse af idéen Udbyde en pulje til frivillige, så de kan varetage mindre aktiviteter. Hvorfor er det en god idé? Fordi vi dermed viser tillid og motiverer den enkelte frivillige. Vi gør mest muligt for at undgå klientgørelse. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ved at tænke foreninger, erhvervsliv og civilsamfund ind. Idé 8 Medvandrer Kort beskrivelse af idéen: Mentorordning. Mentoren: Er faglig kompetent. Er god kommunikator. Har overblik og skaber sammenhæng for borgeren. Giver støtte og omsorg. Faciliterer. Understøtter borgerens håb og drømme. Har fokus på udvikling. Hvorfor er det en god idé? Fordi den både rummer forebyggelse og sundhedsfremme. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Via direktion og koncernledelse. Ved at tænke foreninger, erhvervsliv og civilsamfund ind. Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil:

55 Tema3 Tema 4: Hvis det nære sundhedsvæsen ikke fandtes, hvordan ville vi så designe det? Idé 9 Håb, drømme og mening en måde at tænke på i relation til borgeren Kort beskrivelse af idéen Borgerens værdier bruges som ramme for indsatsen. Borgeren bevarer ejerskab og kan se mening med indsatsen. Det tvinger den ansatte til at tænke ud over faggrænser og sædvanlige løsninger. Hvorfor er det en god idé? Fordi det giver bedre resultater. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Organisatorisk og personalemæssig udvikling. Idé 1 Mere tværfaglighed og stærkere generalistkultur Kort beskrivelse af idéen: Lær af almen praksis - én personlig kommunal hjemmesygeplejerske (særligt til den ældre medicinske patient og udsatte ). Stop den kommunale specialisering med svære specialer, som kan resultere i mange forskellige sygeplejersker omkring den enkelte patient. Klart definerede generalistkompetencer, roller og fælles sprog er en forudsætning for tillidsfuld og patientsikkert tværfaglighed. Hvorfor er det en god idé? Mere kontinuitet for borger. Mere/bredere viden hos få professionelle -> bedre kvalitet. Klare roller -> færre konflikter og misforståelser. Øgede faglige kompetencer. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Kontaktoplysninger: Mia Butler, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Knud Callesen, Sundhed & Omsorg Mobil:

56 Tema4 Idé 2 Bedre overblik/overskuelighed Kort beskrivelse af idéen Start i det små hvad kan du selv gøre? Fej for egen dør kan du finde rundt på jeres egen hjemmeside? Tag kommunikationen alvorligt overlad det aldrig til sundhedsfaglige (alene!). Aldrig fagsprog og organisationssprog til borgerne - fx senhjerneskaderehabilitering, visiteret tid. Gør det logisk at finde rundt fx cancer@gladsakse.dk i stedet for direkte mailadresse på enkeltpersoner. Ledelse skal følge borgeren ikke hierarkier: ses du med de rigtige? Hvorfor er det en god idé? Ikke udfyldt. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Idé 3 Mere rotation/praktik/uddannelse på tværs (uddannelsesgrupper, organisationer, sektorer mv.) Kort beskrivelse af idéen Gå forrest: walk and talk Kræv det af dine egne internt, eksternt. Vælg med omhu den du tænker værst om/deler flest patienter med. (rotation, praktik, fælles uddannelse, møder). Bliv skarp på formål og forventninger til outcome. Hvorfor er det en god idé? Det afliver fordomme. Skaber forståelse for andres præmisser. Understøtter det tværfaglige samarbejde. Giver et mere fleksibelt uddannelsessystem (fx hvis alle plejeuddannelser var modulopbyggede). Skaber færre konflikter: tal med i stedet for om. Mere rotation/praktik/uddannelse på tværs (uddannelsesgrupper, organisationer, sektorer mv.) Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Kontaktoplysninger: Knud Callesen, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Knud Callesen, Sundhed & Omsorg Mobil:

57 Tema4 Idé 4 Silkeborgmodellen Psykiatriens Hus Kort beskrivelse af idéen Psykiatriens Hus (regional og kommunal psykiatri) har stor succes med enstrenget psykiatri en fusion af det regionale og det kommunale tilbud. En organisation En ledelse En økonomi En kultur Et sprog Forsøget gøres permanent og udbredes til hele landet. Hvorfor er det en god idé? Borgerne får et mere sammenhængende forløb Stordriftsfordele Idé 5 Kassetænkningen er afskaffet Kort beskrivelse af idéen Tillid og risikovillighed på tværs af sundhedsaktørerne sikrer patienterne optimal behandling. Samlet udgiftsniveau er uændret (det går lige op på den lange bane). Hvorfor er det en god idé? Ikke udfyldt. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Idé 6 Spender nu tjen senere Kort beskrivelse af idéen: Tidlig investering / forebyggende indsats betaler sig på længere sigt både økonomisk og livskvalitetsmæssigt. Fokus på fysiske, psykiske og sociale forhold. Forebyggelse udenfor (før) sundhedsvæsnet (skoler, byplanlægning etc.) Hvorfor er det en god idé? Ikke udfyldt. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Hvordan kan vi komme videre med den? Ikke udfyldt. Kontaktoplysninger: Knud Callesen, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Knud Callesen, Sundhed & Omsorg Mobil:

58 Tema4 Idé 7 Idé 8 Idé 9 Idé 10 Sikker udredning Borgerdøren er åben Fælles sundhedsdata Borgernes beslutninger og mål Kort beskrivelse af idéen Kort beskrivelse af idéen Kort beskrivelse af idéen Kort beskrivelse af idéen: Bruge hele viften af muligheder: Lokalt. Fælles indgang til sygehus, praktiserende læge og kommune. Deling af udvalgte data. Fælles journalsystem. Sparring. Involvering. Tværsektoriel udredningsenhed. Hvorfor er det en god idé? Målrettede indsatser. Ligeværdighed. Virtuelle muligheder og løsninger. Telemedicinske løsninger. Geriatriske kompetence tilknyttes. Hvorfor er det en god idé? Ikke udfyldt. Ikke udfyldt. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Hvorfor er det en god idé? Ikke udfyldt. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Dialog der giver borgerne beslutningskompetence og grundlag for at udvikle relevante mål. Hvorfor er det en god idé? Ikke udfyldt. Hvordan kan vi komme videre med idéen? Hvordan kan vi komme videre med idéen? Ikke udfyldt. Ikke udfyldt. Kontaktoplysninger: Knud Callesen, Sundhed & Omsorg Mobil: Kontaktoplysninger: Knud Callesen, Sundhed & Omsorg Mobil:

59

60 40

61 8 Drøftelse af nye initiativer for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Bilag: Afrapportering Skotland DokumentID:

62 November 2014 Afrapportering. Silkeborg Kommunes site visit tur til Skotland, oktober Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt relevante administrative ledere. 1

63 1.0 Baggrund og formål Silkeborg Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg gennemførte i dagene oktober 2014 en studietur til Skotland. Såvel Grampian regionen med Aberdeen som Tayside regionen med Dundee blev besøgt. Formålet med studieturen var at opnå inspiration til de videre indsatser i det danske sundhedssystem gennem indsigt i den skotske strategi for sundhedsvæsenets fremadrettede udvikling og den driftsmæssige praksis i det skotske sundhedssystem. Der var i udgangspunktet interesse for alle dele af den samlede sundhedsopgave således var både det somatiske område samt området med psykiske lidelser væsentlige fokusfelter. Der var særlig interesse for frivilligområdet hvordan det er tilrettelagt, og hvordan frivillige inddrages i sundhedsindsatser. Nedenfor gennemgås kort og overordnet turens program. Derefter beskrives udvalgte og mere væsentlige inspirationspunkter i mødet med det skotske sundhedsvæsen idet der her trækkes på indspil og inspiration fra såvel Grampian som Tayside. Afslutningsvis gøres der nogle bemærkninger omkring de nye Health and Social Care Partnerships og basis og perspektiver i tilknytning til disse partnerskaber. 2.0 Studieturens program I Aberdeen (Grampian regionen) gik studieturen først til Aberdeen Royal Infirmary Hospital til hospitalets Emergency Care Center (akutmodtagelse, inkl. skadestue). Efter en kort introduktion ved hospitalets moderniseringsdirektør, Graeme Smith, gennemgik hospitalets geriatriske leder forskellige udviklingstendenser på området med den ældre medicinske patient. Efterfølgende var der en kort rundvisning på geriatrisk afdeling samt på udvalgte øvrige dele af hospitalet, herunder den centrale sengekapacitetsstyring samt alarmcentral. 2

64 Studieturen gik videre til Drug Rehab Centre (center for støtte til misbrugere såvel stoffer som alkohol) samt til Aberdeen Health Village et samfinansieret joint venture (50/50) mellem Aberdeen City Council (kommunen) og NHS Grampian (regionen) med forskellige former for primærsektorielle sundhedstilbud, men også sundhedstilbud i grænsefladen mellem regionale og lokale ansvarsområder. I Aberdeen Health Village blev det skotske koncept for Health and Social Care Partnerships (et koncept, Aberdeen Health Village i sig selv afspejler) gennemgået - med fokus på integration mellem sundhedsindsatser og sociale indsatser samt mellem hospitalsindsatser og primærsektorindsatser via kommune og/eller praksislæge (GP). Dagen sluttede med en 1½ times intern dialog vedrørende dagens program og inspirationspunkter og vedrørende sammenhænge mellem skotske og danske udfordringer samt virkemidler. Programmet i Tayside (Dundee) omfattede en række forskellige indlæg vedrørende bl.a. patientsikkerhed, innovations- og forbedringskoncepter samt sundhedsteknologi/ehealth og (igen, som i Grampian) med udgangspunkt i Health and Social Care Partnership konceptet samt målsætningerne om i væsentligt omfang at ændre the balance of healthcare towards community healthcare and integrated health and social care samt imod øget omfang af hjemmebehandling og hjemmemonitorering. 3