Fertilitetsklyngen i Danmark
|
|
- Dagmar Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fertilitetsklyngen i Ferring Lægemidler 14. marts 2013
2 Forfatter: Christian Jervelund Stine Larsen
3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 4 1 Lægemiddel- og medicoindustrien 6 2 Den danske fertilitetsbranche Forskningsintensiv International konkurrencedygtig En egentlig klynge 14 3 Faktorer afgørende for succes Et globalt marked i vækst Rammevilkår 24
4 Oversigt over tabeller 1 Copenhagen Economics Fertilitetssurvey 12 2 Den danske fertilitetsbranche 13 3 Forskningssamarbejder på tværs af værdikæden 20
5 Oversigt over figurer 1 Eksport af medicinske og farmaceutiske produkter 6 2 Industriens bidrag til BNP og beskæftigelse i Elementernes rolle i fertilitetsbehandlingen 9 4 H-Indeks benchmarking: reproduktiv biologi og teknologi 11 5 Sammenligning med andre stærke fertilitetsområder 12 6 Hyppigste tidligere ansættelsesforhold for nye medarbejder 15 7 Andel ansatte akademikere, der også forsker udover at behandle, pct De private klinikkernes vurdering af hvilken aktører der er vigtigst at have samarbejde med i forhold til nyudvikling af ydelser 17 9 Andel af virksomheder og klinikker som svarer at én eller flere af de tidligere ansatte har startet egen virksomhed, klinik eller andet inden for fertilitetsområdet Virksomhedernes vurdering af hvilken aktører det er vigtigst at have samarbejde med i forhold til nyudvikling Procentdel hvor ejeren/ direktion/medarbejdere er medejere af andre virksomheder, klinikker mm., pct Fertilitetsbranchen klynger sig sammen typisk for en klynge Udviklingen i alder på førstegangsfødende Gennemsnitlig alder for kvinder ved fødsler Tilgængelighed assisterede reproduktionsteknologier i
6 Sammenfatning har en særlig niche inden for fertilitetsbehandling. Den består af alt fra forskning i nye behandlinger og medicin til specialiseret apparatur og medier til selve fertilitetsbehandlingen. Fertilitetsbranchen omsatte i 2011 for 1,1 mia. kr. og beskæftigede knap personer, hvoraf mange er højtuddannede. De private klinikker stod for ca. 135 mio. kr. af omsætningen, mens virksomhederne, der producerer apparatur, medicin mv. stod for ca. 840 mio. kr. De offentlige klinikker gennemførte behandlinger svarende til en omsætning på 125 mio. kr. Samtidig havde virksomhederne i branchen en meget høj eksport i 2011 i alt eksporterede de for næsten 700 mio. kr. Dermed er virksomhederne globalt orienterede, men med det danske marked som centralt for deres succes. Eksportandelen fra de private klinikker, der udfører selve behandlingerne var også høj, svarende til hele 25 procent af omsætningen. De høje eksportandele indikerer, at nichen er international konkurrencedygtig. Fertilitetsbranchen i udviser tegn på at være en egentlig klynge. En branche kan karakteriseres som værende en klynge, hvis den er international konkurrencedygtig og blandt andet aktivt anvender forskning og tæt samarbejde inden for klyngen til at udvikle nye metoder, produkter og ydelser. Vi finder, at fertilitetsforskningen i hurtig bliver omsat til nye metoder, produkter og ydelser fordi forskning og behandling ofte udføres af de samme personer på hospitaler og privatklinikker. Derudover er det ikke unormalt, at forskere på et tidspunkt vælger enten at starte egen privat klinik eller virksomhed, eller at blive medejer af disse, ligesom det også ses, at aktørerne ofte sammenfinansierer forskning. De forhold bidrager til, at ny viden bliver omsat i nye og bedre metoder, produkter og ydelser så hurtigt og effektivt som muligt. Den globale efterspørgsel efter fertilitetsbehandlinger er stigende, blandt andet drevet af højere alder for fødende kvinder. En stigning, som den danske klynge kan udnytte, fordi virksomhederne og de private klinikker er konkurrencedygtige og har erfaring med at eksportere. Vi vurderer, at de liberale danske regler for behandling samt beslutning om gratis behandlinger i offentligt regi har været en vigtig faktor for klyngens opstart. Årsagen er, at det har været med til at sikre og fortsat sikrer en bund under det danske hjemmemarked. Det har muliggjort og muliggør en betydelig offentlig forskning og har givet erfaring med at gennemføre behandlinger, som kommer hele klyngen til gode - også de virksomheder, som udvikler medicin og udstyr til klinikkerne. Inden for fertilitetsområdet har formået at skabe en erhvervsmæssig styrkeposition, der skaber økonomisk værdi, jobs og eksport ud fra et helt uafhængigt ønske om et velfærdssamfund, hvor alle skal have lige og gratis adgang til fertilitetsbehandlinger i 4
7 offentligt regi. Fertilitetsområdet er dermed et eksempel på, at offentlig service kan gå hånd i hånd med vækst- og erhvervspolitik, i stedet for at være hinandens modsætninger. Det mål sigter regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger efter på hele sundhedsområdet med sine 15 anbefalinger til større privat behandlingssektor og mere kommercialisering af forskning. Det mål er altså allerede nået på fertilitetsområdet. 5
8 Kapitel 1 Lægemiddel- og medicoindustrien har en komparativ styrke inden for lægemiddel- og medicoindustrien. Danske forskere inden for lægemiddelforskning er de næstmest citerede blandt OECD-landene kun overgået af forskere fra Schweiz 1. Denne styrkeposition giver anledning til høj eksport - i 2011 blev der eksporteret for næsten 60 mia. kr. medicinske og farmaceutiske produkter, svarende til omkring 20 procent af den samlede industrieksport. Figur 1 Eksport af medicinske og farmaceutiske produkter Mia. kr s statistik, SITC2R3Y og SITC2R4Y Lægmiddelindustrien i er i høj grad værdiskabende. I 2011 stod lægemiddelindustrien for 14 procent af den samlede værdi i hele industrien, svarende til ca. 24 mia. kr. Samtidig beskæftigede den ca personer, hvilket udgjorde omkring 6 procent af den samlede beskæftigelse i hele industrien jf. Figur 2. 1 se Forsknings- og innovationsstyrelsen (2010) 6
9 Figur 2 Industriens bidrag til BNP og beskæftigelse i 2011 Bruttoværditilvæksten i Industrien 2011 Møbel og anden industri mv.; 8% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri; 14% Andet; 4% Maskinindustri; 16% Elektronikindustri og Fremst. af elektrisk udstyr; 10% 167 mia. kr. Medicinalindustri 14% Træ- og papirindustri, trykkerier; 6% Kemisk industri; 6% Metalindustri; 11% Plast-, glas- og betonindustri; 9% Beskæftigelsen i Industrien 2011 Transportmiddelindu stri; 2,7% Møbel og anden industri mv.; 9,9% Maskinindustri; 18,5% Fremst. af elektrisk udstyr; 3,5% Elektronikindustri; 5,5% Metalindustri; 12,6% personer Plast-, glas- og betonindustri; 8,6% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri; 18,8% Tekstil- og læderindustri; 2,0% Træ- og papirindustri, trykkerier; 7,7% Olieraffinaderier mv.; 0,3% Kemisk industri; 3,9% Medicinalindustri; 6,1% Note: Bruttoværditilvækst er stort set identisk med Bruttonationalproduktet (BNP) s statistik, NAT07N, RASA1 7
10 Eftersom lægemiddelbranchen står for en større andel af værdiskabelsen end af beskæftigelsen, kan vi sige, at lægemiddelindustrien har en høj arbejdsproduktivitet altså en høj værdiskabelse per beskæftiget. Det er, sammen med den høje eksport, en indikation på et konkurrencedygtigt erhverv. Den danske medicoindustri er også godt med. I 2010 eksporterede den for omkring 18 mia. kr. og beskæftigede mere end medarbejdere i. 2 2 Se 8
11 Kapitel 2 Den danske fertilitetsbranche Ud af den komparative styrke inden for lægemiddelindustrien er vokset en nichebranche inden for fertilitetsbehandling. Branchen består af hele værdikæden fra forskning i nye behandlinger over specialiseret apparatur og medier til selve fertilitetsbehandlingen, jf. Figur 3. Figuren viser den stiliserede vej for et par, der påbegynder en fertilitetsbehandling og de klinikker og virksomheder, der leverer deres produkter undervejs i processen: Først kommer parret ind på den private eller offentlige klinik; derefter modtager kvinden hormoner, der stimulerer modningen af adskillige æg; derefter tages æggene ud i laboratoriet og insemineres med sæd fra donoren; endelig lægges et befrugtet æg tilbage i kvinden som forhåbentligt udvikler sig til et sundt og raskt barn. Figur 3 Elementernes rolle i fertilitetsbehandlingen Copenhagen Economics egen fremstilling Flere af virksomhederne er opstået i. Eksempler er sædbankerne Cryos og Nordic Cryobank og producenterne af laboratorieudstyr Fisher Scientific (oprindeligt Nunc) og Unisense FertiliTech. Den eksisterende lægemiddel- og medicoindustri har været medvirkende til, at nogle af fertilitetsvirksomhederne er placeret i, jf. Boks 1. 9
12 Boks 1 Betydningen af et stærkt life science-miljø Netop s komparative styrke inden for lægemiddel- og medicoindustrien har haft stor betydning for, at en del af de virksomheder som i dag beskæftiger sig med fertilitet, er vokset frem her. Søren Østergaard fra Origo kunne fortælle, at man tilbage i 1987 blandt andet valgte at placere virksomheden i frem for i Norge pga. det stærke danske Biotekmiljø, som allerede eksisterede. Origos amerikanske ejere har i dag valgt at placere hovedsædet for fertilitetsdivisionen i. Unisense FertiliTech er opstået tilbage i 2003 som et spin-off af den allerede eksisterende virksomhed Unisense. Jens Gundersen fra Unisense FertiliTech fortalte, at han havde skabt Unisense (ikke FertiliTech-delen) flere år forinden som udspring af egen dybhavsforskning. Produkterne anvendtes i medicinal- og medicoindustrien. Unisense FertiliTech opstod herefter som et spin-off fra Unisense, da Jens af en forsker inden for veterinær reproduktion, blev anbefalet at lave produkter til human reproduktion. Unisense FertiliTech opstod altså ud af en anden niche inden for medicinal- og medicoindustrien i. I dag er Unisense FertiliTech langt større end den oprindelige virksomhed, Unisense. 2.1 Forskningsintensiv er international konkurrencedygtig inden for 9 af 13 områder, der er relevante for fertilitetsbehandling i forskningsmæssig sammenhæng. Det fremgår af Figur 4 som sammenligner forskningsmæssig betydning via det såkaldte H-indeks (mere om indekset i Boks 2) på tværs af stærke områder inden for fertilitet. Den danske fertilitetsbranche ligger primært i hovedstadsområdet også kaldet Medicon Valley. Figuren viser en stærk forskningsmæssig position for Medicon Valley, når farven er grøn. Det er den for 9 ud af de 13 områder som analysen udpeger som værende forskningsmæssigt relevante for fertilitet. 10
13 Forsknings Område Menneskets fertilitet Obstetrik og gynækologi Reproduktiv teknologi Reproduktiv farmakologi Veterinær reproduktion In vitro befrugtning Reproduktiv biologi Ovarievæv transplantation Udviklingsbiologi Gn. snit Figur 4 H-Indeks benchmarking: reproduktiv biologi og teknologi Medicon Valley Cambr. UK Lon don Ber lin Boston Silicon Valley Uppsala Zurich Tokyo Sydney Melb. Eding burgh Genetik Fysiologi Molekylær Biologi Biologi Chicago > 0 % -20 % til 0 % < - 20% Note: Farverne indikerer det relative H-indeks for Mecicon Valley sammenlignet med gennemsnittet af førende Life Science Klynger BCG (2012), Evaluation of Future Opportunities in Medicon Valley Boks 2 H-indekset H-indekser er nyttigt til at måle videnskabelig ekspertise da præstationsmålet kombinerer produktivitet og gennemslagskraft i ét tal. Et H-indeks på n indikerer: mindst n publikationer med mindst n citationer. PÅ trods af, at denne metode har visse faldgrupper såsom, at der ses bort fra forfatterplacering eller antallet af forfattere per artikel, så har H-indekset opnået global anerkendelse. For at kunne beregne H-indekset, gennemsøges artikler ved at specificere forskningsområder ved brug af Web of Science kategoriudtryk. BCG (2012), Evaluation of Future Opportunities in Medicon Valley Fertilitetsbranchen forsker intensivt. Det har givet sig udslag i næstflest patenter sammenlignet med andre stærke fertilitetsområder, jf. Figur 5 nedenfor. 11
14 Figur 5 Sammenligning med andre stærke fertilitetsområder Antal Patenter, Silicon Valley Medicon Valley Boston Berlin Tokyo London Cambridge Stokholm Zurich BCG (2012), Evaluation of Future Opportunities in Medicon Valley 2.2 International konkurrencedygtig I dette afsnit sætter vi tal på den danske fertilitetsbranche og analyserer hvad, hvad der kendetegner den danske fertilitetsbranche. Vi har udsendt en survey til branchens aktører med spørgsmål om omsætning, eksport, antal medarbejdere mv. Nogle af deltagerne har ikke ønsket at opgive disse oplysninger, ligesom andre har valgt slet ikke at deltage. For disse har vi anvendt regnskabstal fra Experian kombineret med en række antagelser om, hvor stor en andel af omsætningen, der kommer fra fertilitet disse antagelser beror på ekspertudtalelser og viden, som vi har tilegnet os fra survey et. Tabel 1 nedenfor viser svarprocenten på vores survey. Bemærk at svarprocenten for virksomhederne er forholdsvis lav. Konklusioner om virksomhederne er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 1 Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Aktør Antal udsendte survey's Antal besvarede Svarprocent Offentlige klinikker Private klinikker Virksomheder Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Branchens aktører omsætter i dag for ca. 1,1 mia. kr. og beskæftiger op i mod 960 personer. 12
15 Omsætningen er overvejende drevet af virksomhederne inden for lægemidler og laboratorieudstyr, som står for langt over halvdelen af virksomhedernes omsætning. Eksporten er betydelig, på ca. 0,7 mia. kr. Et tegn på en international konkurrencedygtig branche er en høj eksportandel. Tabel 2 Den danske fertilitetsbranche Offentlige klinikker Omsætning (mio. kr.) behandlinger i offentlig regi (svarer til 125 mio. kr.) Eksport (mio. kr.) Beskæftigelse ~ Klinikker 135 mio. kr. 33 mio. kr. 170 Virksomheder 840 mio. kr. 680 mio. kr. 570 I alt Note: mio. kr. (Inkl. off. klinikker) 713 mio. kr. eksport Tallene er beregnet med udgangspunkt i Copenhagen Economics fertilitetssurvey. Da der ikke er kommet svar fra alle aktører i branchen har det for nogen været nødvendigt at estimere tal. Dette er gjort med udgangspunkt i offentlige tilgængelige regnskabstal fra Experian og på baggrund af egne vurderinger af, hvor store markedsandele, der vedrører fertilitet. Det skal derfor understreges, at tallene for virksomhederne er behæftet med en betydelig grad af usikkerhed. Estimatet for omsætningen i de offentlige klinikker er antal behandlinger gange med stykprisen som estimeret for de private klinikker. Omsætning for virksomhederne afspejler produktionen i hvoraf noget eksporteres samt importen. Omsætningen for private klinikkers indeholder kun den omsætning, der kommer fra privat finansiering, ikke fra sygesikringen, som i visse tilfælde kan finansiere insemination på private klinikker. Copenhagen Economics Fertilitetssurvey og Experian regnskabstal De private klinikker eksporterer hele 25 procent af deres omsætning. Det vil sige, at 25 procent af omsætningen kommer fra behandling af patienter, der rejser hertil fra udlandet. Dette er en meget høj andel for behandlinger. Til sammenligning er eksporten fra danske privathospitaler omtrent nul. Mange udlændingen kommer hertil for at blive insemineret på de jordemoderdrevne klinikker, som har formået at skabe sig et marked hos patienter, der ønsker at anvende ikke-anonym donorsæd. I dag er det muligt for en donor at være anonym, åben og kendt. Det er en liberal tilgang i forhold til mange andre lande. Formentligt har denne liberale holdning til fertilitetsbehandling og sæddonation været medvirkende til, at to globale sædbanker Cryos og Nordic Cryobank netop er danske. Interview med aktører i branchen understreger den betydelige eksportandel, jf. Boks 3. 13
16 Boks 3 Eksport At der er tale om en branche, der har en meget høj grad af eksport kom også tydeligt til udtryk i vores interviews. Dette gælder både for virksomhederne og for de private klinikker. Fx fremgik det af interviews med virksomhederne Unisense FertiliTech og Origo, at deres omsætning primært gik til eksport for begge over 90 pct. Karsten Petersen, der er ejer af den private klinik Ciconia Aarhus Privathospital, fortalte også i vores interview, at eksport (behandling af kunder fra udlandet) allerede udgjorde en væsentlig del af behandlingerne, da virksomheden startede op i Der er flere årsager til, at klinikken har haft succes med eksport. Karsten fortalte, at da klinikken startede op, var der meget lange ventelister på at blive behandlet i offentligt regi (ventetider på op til 5 år). Ciconia gjorde det fra starten til en prioritet at tilbyde hurtig behandling, hvilket i høj grad også tiltrak patienter fra udlandet. Karsten vurderer, at klinikkerne i er foran sin nordiske nabo, Norge, i forhold til effektivisering af behandlingsforløbet. Det gør at danske klinikker kan tilbyde endnu hurtigere behandling. Bl.a. har man i Ciconia effektiviseret behandlingsprocessen ved at lade gynækologer lave de indledende undersøgelser til fertilitetsbehandlingen med at scanne osv. På denne måde har man kunnet lade norske gynækologer lave den indledende del af arbejdet, hvorefter Ciconia så har kunnet afslutte forløbet. Karsten fortalte, at 1/3 af hans patienter i dag kommer fra udlandet, og han vurderer, at denne andel vil være stigende fremover. Copenhagen Economics interview. 2.3 En egentlig klynge En branche siges at være en klynge, hvis aktørerne aktivt bruger hinandens viden og erfaring på tværs af branchen gennem forskning og samarbejde til at udvikle nye metoder, produkter og ydelser. I en klynge ser man således ofte, at 3 : Forskningen er central for at udvikle nye og bedre metoder, produkter og ydelser hos de forskellige aktører, der skaber mere værdi Der eksisterer et samarbejde og kendskab aktørerne imellem på tværs af værdikæden i branchen, som ligeledes understøtter udviklingen af nye metoder, produkter og ydelser. De ligger ofte tæt geografisk på hinanden for lettere at kunne høste disse fordele Vi har i vores survey bedt deltagerne om at besvare forskellige spørgsmål omkring samarbejde, forskning, placering mm. Vi har fundet, at fertilitetsbranchen i udmærker sig på disse områder, som er karakteristiske for en klynge. En specialiseret branche Der er tale om en højtuddannet branche. Af de beskæftigede har over halvdelen 60 procent ifølge vores survey en akademisk uddannelse. Samtidig er specialiseringen høj. Udover nyuddannede kommer de fleste nyansatte fra stillinger indenfor fertilitetsbranchen, jf.figur 6. For private klinikker kommer knap 70 pct. fra en anden klinik (den første, høje sorte stolpe), mens 40 pct. af de nyansatte på offentlige klinikker kommer fra 3 Se fx definition på en klynge i Oxford Research (2007), Oxford--klyngehåndbogen 2007 En indføring i teori og praksis 14
17 En klinik Nyuddannede Et forskningsmiljø En organisation som beskæftiger sig med en anden del af fertilitetsområdet En konkurrende virksomhed Andet Fertilitetsklyngen i andre klinikker (stolpen ved siden af). For virksomhederne er det mere ligeligt fordelt, men kun godt 10 pct. kommer fra andet, dvs. uden for fertilitetsbranchen. Figur 6 Hyppigste tidligere ansættelsesforhold for nye medarbejder Pct Private klinikker Offentlige Klinikker Virksomheder Note: I vores survey bad vi aktørerne angive, hvilken type organisation, nye medarbejdere typisk kommer fra. Aktørerne har kunnet angive flere forskellige organisationer. Vi har på baggrund af disse svar, fundet de mest sandsynlige/hyppige tidligere arbejdspladser Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Vi finder, at mange af de ansatte på hospitaler og private klinikker både forsker og behandler. I alt er det op imod 90 procent af det akademiske personale på hospitalerne, der også forsker, jf. Figur 7. Det betyder, at nye viden fra forskningen meget let kan anvendes til at forbedre behandlingerne. Samtidig kan forskningen også lettere målrettes konkrete forbedringer i behandlingsmetoder. Dermed bliver forskningen mindre grundforskning og mere anvendt forskning/udvikling drevet af behovet for bedre behandlinger. 15
18 Figur 7 Andel ansatte akademikere, der også forsker udover at behandle, pct. Pct Private klinikker Offentlige klinikker Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Forskningen er central for at udvikle nye metoder. De private klinikker anvender forskningen til at forbedre deres behandlinger. Det kan være privat (altså egen) forskning eller det kan være anvendelser af forskningsresultater fra de offentlige forskningsmiljøer. Således svarer 80 procent af de private klinikker, at forskningsresultater er den vigtigste kilde til udvikling af behandlingsmetoder, jf. Figur 8. 16
19 Figur 8 De private klinikkernes vurdering af hvilken aktører der er vigtigst at have samarbejde med i forhold til nyudvikling af ydelser Pct Private eller offentlige forskningsmiljøer/ universiteter Kunder Underleverandører, samarbejdspartnere og serviceudbydere Note: I undersøgelsen bad vi klinikkerne angive, hvilken betydning samarbejdet med følgende aktører har for udviklingen af nye produkter/ydelser eller forbedringer af eksisterende produkter/ydelser? Klinikkerne blev bedt om at prioritere fra 1-3. Figuren ovenfor viser, hvor stor en andel af klinikkerne der angav den pågældende aktør, som vigtigste samarbejdspartner (altså 1. prioritet) Copenhagen Economics Fertilitetsurvey Regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger understreger netop vigtigheden af, at viden fra forskningen bliver til nye og bedre produkter for at opnå øget vækst på sundhedsområdet: Anbefaling 4: Øget kommercialisering af viden. Teamet understreger, at hvis skal bevare og udvikle sin styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsområdet, så er der behov for flere nye succesfulde virksomheder. Dette kræver bl.a. et tidligt fokus på kommercialisering af f.eks. forskningsresultater. Vækstteamet understreger, at det er vigtigt kunne omsætte forskningen til nye produkter og virksomheder for at kunne skabe vækst. 4 Dette fungerer ikke godt nok på det generelle sundhedsområde, men gør det altså på fertilitetsområdet. En del af forskningen i fertilitetsbranchen er privatfinansieret af virksomhederne, som dermed spiller en rolle i forhold til udvikling af behandlingerne. Endelig er det ikke atypisk, at en medarbejder på hospitalerne vælger at starte en klinik eller anden privat virksomheden inden for fertilitetsområdet, jf. Figur 9. Det betyder igen, at viden fra den offentlige forskning kommer ud og bliver til ydelser i den private sektor. 4 Vækstteamet for sundheds-og velfærdsløsninger (2013), Anbefalinger. 17
20 Figur 9 Andel af virksomheder og klinikker som svarer at én eller flere af de tidligere ansatte har startet egen virksomhed, klinik eller andet inden for fertilitetsområdet Pct Virksomhed Private klinikker Offentlige klinikker Note: I undersøgelsen blev respondenten bedt om at angive om én eller flere af klinikkens tidligere medarbejdere i dag driver egen virksomhed, klinik eller andet inden for fertilitetsområdet. Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Samarbejde på kryds og tværs i klyngen Det andet karakteristika for en klynge er, at aktørerne bruger hinanden til at produktudvikle. I fertilitetsklyngen peger virksomhederne på, at de offentlige og private klinikker spiller en central rolle for virksomhedernes produktudvikling, jf. figuren nedenfor. 18
21 Figur 10 Virksomhedernes vurdering af hvilken aktører det er vigtigst at have samarbejde med i forhold til nyudvikling Pct Kunder Underleverandører, samarbejdspartnere og serviceudbydere Private eller offentlige forskningsmiljøer/ universiteter Note: I undersøgelsen bad vi virksomhederne angive, hvilken betydning samarbejdet med følgende aktører har for udviklingen af nye produkter/ydelser eller forbedringer af eksisterende produkter/ydelser? Virksomhederne blev bedt om at prioriterer fra 1-3. Figuren ovenfor viser hvor stor en andel af virksomhederne, der angav den pågældende aktør som vigtigste samarbejdspartner (altså 1. prioritet) Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Derudover er det ikke ualmindeligt, at der er krydsejerskab på tværs af aktørerne, jf. Figur 11. Det styrker kendskabet til andre dele af branchen, hvilket igen gør det lettere at produktudvikle gennem samarbejde. Det fremgår, at forskere, direktionsmedlemmer og i mindre grad klinikejere, er medejere af andre virksomheder inden for fertilitetsbranchen. 19
22 Figur 11 Procentdel hvor ejeren/ direktion/medarbejdere er medejere af andre virksomheder, klinikker mm., pct. Pct Offentlige klinikker Private klinikker Virksomheder Note: I undersøgelsen blev respondenten bedt om at angive om ejerne, lederne/medarbejderne var medejere af andre virksomheder, klinikker eller andet, der også beskæftiger sig med fertilitetsområdet. Andelen af ejerskab for ejerne eller direktionen i virksomhederne synes meget høj. Dette er formentligt skævt vurderet, som følge af, at vi har relativt få virksomheder, der har svaret på vores survey Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Mange af aktørerne har desuden forskningssamarbejder på tværs af værdikæden. Flere virksomheder, klinikker og hospitaler har siden 2010 skudt penge i mindst ét forskningsog udviklingsprojekt sammen med andre virksomheder/forskningsmiljøer eller andet med det formål at frembringe noget specifik viden, udstyr eller andet. 75 pct. af virksomhederne tilkendegiver dette, mens 43 pct. og 38 pct. af de private henholdsvis offentlige klinikker har gjort et. Det understreger klyngens evne til at skabe ny viden, der kan bruges i nye og bedre produkter, metoder og ydelser, jf. Tabel 3. Tabel 3 Forskningssamarbejder på tværs af værdikæden Andel Virksomheder 75 % Privat klinik 43 % Offentlig klinik 38 % Copenhagen Economics Fertilitetssurvey Den store grad af forskningssamarbejde kan flere af interviewpersonerne nikke genkendende til, se Boks 4. 20
23 Boks 4 Interviews om samarbejde på tværs af værdikæden I de interviews vi har gennemført, var netop også forskningssamarbejde imellem de forskellige aktører (altså mellem private og offentlige klinikker og virksomheder), noget af det, som blev fremhævet som værende særligt godt i den danske fertilitetsbranche. Blandt andet fortalte Jens Gundersen fra Unisense FertiliTech, at de i virksomheden har meget og tæt forskningssamarbejde med både offentlige og private klinikker, universiteter og andre virksomheder. Her er man strategiske samarbejdspartnere og forsker i alt, lige fra bedre behandling til udvikling af produkter mm. Også Karsten Petersen fra Klinikken Ciconia Aarhus Privathospital kan nikke genkendende til dette billede af et stort forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af de forskellige aktører i fertilitetsbranchen. Karsten mener, at dette netop er noget af det, der er særligt karakteristisk for det danske fertilitetsmiljø - at aktørerne, samtidig med, at de er rutinerede i deres fag, har et stort fokus på at bruge deres kompetencer til at samarbejde og rådgive på tværs af branchen. Ciconia har fra starten ønsket at forske. Ciconia forsker også inden for andre områder end fertilitet i snæver forstand. Særligt beskæftiger klinikken sig med forskning indenfor stamceller, som bl.a. giver Ciconia mulighed for at være leverandør af celler, i følge Ciconia. Copenhagen Economics interview. Regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger 5 understreger netop vigtigheden af, at man samarbejde på tværs af blandt andet offentlige og private aktører for at kunne skabe nye og bedre produkter. Dette kommer blandt andet til udtryk i teamets anbefalinger 2 og 7: Anbefaling 2: Styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning. Vækstteamet skriver, at gode rammer for kliniske forskning og udvikling er en central drivkraft for lægemiddelindustrien samt en fortsat pipeline for nye innovative virksomheder og udvikling af et sundhedsvæsen af høj kvalitet. Klinisk forskning i høj international klasse kan tiltrække og fastholde midler til forskning, udvikling og innovation og kan samtidig gøre det attraktivt at placere yderligere forskning og produktion tæt på de relevante kliniske forskningsmiljøer. Vækstteamet vurderer, at man bør styrke samarbejdet om forskning og udvikling mellem det offentlige sundhedsvæsen og de private aktører. Herigennem kan danske virksomheder innovativt bidrage til løsningen af danske og globale sundhedsudfordringer. Vækstteamet mener derfor, at det er centralt, at det danske sundhedsvæsen indbyder private aktører til samarbejdet om at løse udfordringerne, så nye produkter og løsninger reelt løser konkrete udfordringer ved både at mindske omkostninger og hæve kvalitet. Anbefaling 7: Styrket offentlig-privat samarbejde om udvikling af markeder. Vækstteamet vurderer, at der er behov for et styrket offentlig-privat samarbejde om markedsudvikling af sundheds- og velfærdsområder på de områder, hvor der i 5 Vækstteamet for sundheds-og velfærdsløsninger (2013), Anbefalinger 21
24 dag ikke er private leverandører. Herigennem kan man omsætte den store viden, som har opbygget på disse områder, til erhvervsmæssige potentialer, fx på de nye vækstmarkeder. Rammerne for dette marked skal bl.a. skabes ved, at virksomhederne får mulighed for at få adgang til at benytte den offentlige viden og erfaring for at udvikle og afprøve nye forretningskoncepter. Vækstteamets vurdering er, at udviklingen skal accelereres i retning af flere kommercielt orienterede virksomheder på sundheds- og velfærdsområdet, hvis de erhvervsmæssige potentialer skal høstes. Disse anbefalinger er altså nogen som allerede fungerer rigtig godt inden for fertilitetsbranchen. Et andet karakteristika for en klynge er, at aktørerne vælger at lokalisere sig tæt op af hinanden. Dette er også tilfældet for den danske fertilitetsbranche, som klynger sig sammen på forholdsvis tætte områder i. Dette kan ses af kortet i Figur 12. Figur 12 Fertilitetsbranchen klynger sig sammen typisk for en klynge Copenhagen Economics egen fremstilling 22
25 Kapitel 3 Faktorer afgørende for succes I dette kapitel ser vi på den globale efterspørgsel efter fertilitetsbehandling, som er en væsentlig faktor for, at den danske fertilitetsklynge kan opnå international succes. Og vi ser på hvilke rammevilkår i der ligeledes er centrale for klyngens succes. 3.1 Et globalt marked i vækst For at klyngen skal kunne videreudvikle sig og udnytte sine styrker til at skabe vækst, arbejdspladser og eksport må den fortsætte med at gøre det, den allerede gør godt i dag: Altså anvende forskning og samarbejde til at skabe nye produkter, metoder og ydelser. Derudover er der behov for et stigende globalt marked for fertilitetsbehandling, som kan aftage nye produkter, metoder og ydelser. Dette må siges at være tilfældet, eftersom fertiliteten allerede nu er faldende på både nationalt og globalt plan. En central forklaring på dette er en stigning i alderen for kvinder, der får børn, jf. Figur 13 og Figur 14 nedenfor. Figur 13 Udviklingen i alder på førstegangsfødende - Alder s statistik 23
26 Figur 14 Gennemsnitlig alder for kvinder ved fødsler Alder Belgien Greece Italy Hungary Netherlands Finland Sweden Norway Czech Republic Eurostat. De to figurer ser kun på industrialiserede lande, men udviklingslandene er formentligt også et voksende marked. For det første fordi alderen for fødende kvinder vil stige i takt med at velstanden stiger i disse lande. For det andet fordi reproduktiv teknologi og metoder ikke har været anvendt i høj grad, men kan forventes at være på vej. 3.2 Rammevilkår De indenlandske danske rammevilkår er afgørende for klyngens hidtidige og fortsatte succes. Vi vurderer, at fertilitetsklyngens succes bl.a. har og vil være drevet af liberale regler for behandling og gratis behandling i det offentlige. Det har styrket efterspørgslen og dermed muliggjort forskning og erfaringsopbygning på hospitalerne og efterspørgsel efter medicin og udstyr hos virksomhederne. er et af de lande der har den højeste tilgængelighed af assisterede reproduktionsteknologier per indbygger, jf. Figur
27 Figur 15 Tilgængelighed assisterede reproduktionsteknologier i 2001 Cyklusser pr. mio. i befolkningen Holland Storbritannien USA OECD (2005) Trends and Determinants of fertility rates in OECD Countries: the Role of Policies. På behandlersiden har fertilitetsbranchen en stor andel private klinikker modsat resten af sundhedsområdet, hvor private alternativer spiller en lille rolle. En stor privat sektor er en forudsætning for at udnytte den globale efterspørgsel, eftersom private virksomheder eksporterer; det gør offentlige virksomheder ikke. Det forhold, at det offentlige sygehusvæsen ikke medfinansierer private klinikker, har formentligt spillet en rolle for, hvorfor den private sektor har fået lov at blomstre 6. Boks 5 Hjemmemarkedet er fortsat afgørende Selvom det danske hjemmemarked i dag ikke fylder meget i Unisense FertiliTechs omsætning i forhold til deres store eksportandel, så understregede virksomheden, at man endelig ikke måtte undervurdere hjemmemarkedets betydning for virksomhedens mulighed for at opstå, udvikle sig og få succes. Særligt fremhævede Jens Gundersen fra Unisence FertiliTech vigtigheden af at kunne sælge på hjemmemarkedet for at finansiere den tidlige udvikling af selskabet. Netop de gode forhold på hjemmemarkedet har været helt afgørende for, at virksomheden i dag har kunnet opbygge en succesfuld og eksporterende virksomhed. 6 Bemærk at medicintilskud i følger patienten. Det er også tilfældet for den medicin, patienten anvender ved fertilitetsbehandlinger på private klinikker. 25
Up-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereOxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige
Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereNotat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.
Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mere"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereVejledning til læseren
OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereDanske virksomheder i europæisk kvalitetselite
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 NOVEMBER 2017 Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter for 300 mia. kr., og der laves dansk kvalitet
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereErhvervsstruktur og erhvervspolitik
Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereMaskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd
Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Det har længe været kendt, at der er et stort uudnyttet eksportpotentiale i Sydtyskland set med danske briller. Dansk Metal satte fokus
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereInternationale virksomheder
Internationale virksomheder Februar 2011 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland, februar 2011-02-09 REDAKTION Regional udvikling, Region Sjælland i samarbejde med Væksthus Sjælland Lars Tomlinson, ltom@regionsjaelland.dk
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereIndgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.
1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk
Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE
Læs mereAJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereKort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereEffekter af frihandelsaftaler for Danmark
Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs merebørn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner
Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereKRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010
CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.
Læs mere2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY. Januar 2016. Side 1 af 8
2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY Januar 2016 Side 1 af 8 Om FSR survey FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereHovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011
Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur
GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereIT-erhvervene i tal 2009
IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks
Læs mereHvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?
Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede
Læs mere