UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Århus Produktionsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_2011_

Transkript

1 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Århus Produktionsskole Dato:_ Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_2011_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen UMV en er tilgængelig på skolens hjemmeside (indsæt link) og på Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( ja X nej UMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Peer Mortensen Claus Bentsen Undervisningsmiljørepræsentant/Sikkerhedsrepræsentant Skolens ledelse Side 1 af 26

2 Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Værkstøjer og metoder: Termometeret er et gratis, elektronisk spørgeskema til kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Målgruppen for Termometeret er alle elever og studerende på landets skoler og uddannelsesinstitutioner Foregår over internettet Med Termometeret foregår alle dele af spørgeskema-undersøgelsen over internettet lige fra opsætning af den enkelte undersøgelse, over elevernes/de studerendes besvarelser, til den automatiske sammentælling og visning af resultaterne. Værktøjet blev anvendt med det formål at undersøge undervisningsmiljøet på Århus Produktionsskole Tidsramme: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset af periode. Undersøgelsen blev oprettet 30. november og afsluttet i december Hvem er med i undersøgelsen? 114 elever fra følgende hold på Århus Produktionsskole indgår i resultatvisningen (deltagelsen var frivillig): bygge, care, fotografisk, murmaler, musik, reception, spisehus, teater, tekstil, træ. Side 2 af 26

3 Søjlediagram over pointtal for hvert emne Her ser I et søjlediagram over pointtal for hvert emne (fx "mobning" og "sikkerhed") i jeres undersøgelse. Pointtallet viser, hvordan I klarer jer på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. (Læs mere om point: Diagrammet viser også særskilte pointtal for "underspørgsmål". Underspørgsmål er spørgsmål, der er udløst af bestemte svar på andre spørgsmål. Et bekræftende svar på spørgsmålet: "Har du inden for de sidste 2 måneder set en eller flere elever/studerende blive udsat for noget, som du mener, er mobning?" udløser således følgende underspørgsmål: "Har du selv eller sammen med andre gjort noget for at stoppe mobningen?". Grunden til, at underspørgsmålene ikke blot regnes med i pointtallet for de emner, de reelt tilhører, er, at det ikke er alle elever/studerende, der besvarer underspørgsmålene. Beregningsgrundlaget for de to typer spørgsmål er altså forskelligt, og respondenternes besvarelser kan derfor ikke "blandes sammen" under ét pointtal. I den elektroniske vejledning til Termometeret linkes der til en liste over, hvilke spørgsmål, der - afhængigt af respondenternes svar - kan udløse underspørgsmål: Se også vejledningen for råd om, hvad I skal være opmærksomme på, når I "læser" jeres point: I skemaet på de næste sider kan man se en oversigt over besvarelserne og de point, som er givet i undersøgelsen. Karakteren 1 er dårligst og 10 er bedst. Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen Side 3 af 26

4 Emner Point Antal besvarelser Motivation 6,8 119 Generel tilfredshed Ej besvaret Det sociale miljø 7,3 117 Underspørgsmål til det sociale miljø - om at gribe ind mod mobning 3,8 29 Lærerne/underviserne 7,6 116 Undervisningen Underspørgsmål til undervisningen - om faglige mål Underspørgsmål til undervisningen - udbytte af lektiehjælp/studiehjælp Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret Studievejledning og generel information 5,5 113 Underspørgsmål til studievejledningen - tilfredshed med støtteordning 7,0 21 Underspørgsmål til studievejledningen - tilfredshed med elevudvalg 5,8 71 Stress Ej besvaret Rammer 1 5,2 111 Aktivitetsmuligheder 4,2 111 Rammer 2 5,2 111 Sikkerhedsforhold 1 Underspørgsmål til sikkerhedsforhold 1 - skadernes omfang Underspørgsmål til sikkerhedsforhold 1 - udbytte af undervisning i sikkerhed og sundhed Underspørgsmål til sikkerhedsforhold 2 - maskiner Underspørgsmål til sikkerhedsforhold 2 - køretøjer Underspørgsmål til sikkerhedsforhold 2 - kemikalier Underspørgsmål til sikkerhedsforhold 2 - mikroorganismer Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret Kost og stimulanser 6,0 111 Helbred og generelt psykisk velbefindende 5,5 111 Underspørgsmål til helbred og velbefindende - om fravær 5,9 92 Underspørgsmål til helbred og velbefindende - handicapforhold 5,7 7 Rammerne 6,1 112 Side 4 af 26

5 Emner Point Antal besvarelser Social trivsel Ej besvar et Læring Ej besvar et Det fysisk/æstetiske miljø Sundhed 5,1 111 Ej besvar et Gennemførelse Ej besvar et Medindflydelse Ej besvar et Relation mellem elever/studerende og lærere/undervisere Ej besvar et Side 5 af 26

6 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet Dét er positivt Motivation/engagement fagligt Det sociale miljø - værkstedsånden Lokaliteter (mindre positivt mht. aktiviteter) Veltilpas (godt humør, godt tilpas) Dét kan vi forbedre (eventuelle undervisningsmiljøproblemer) Modtagerkultur Elev indflydelse Aktiviteter Fravær Egen sygdom, andre problemer, kan ikke komme op om morgenen, problemer med transporten & andet. Bedre generel velbefindende (koncentration, træthed & uoplagthed, ensomhed) Andet: Mad & hygiejne Støj-, ventilations forhold Euforiserende stoffer Handicapforhold Andre bemærkninger til resultatet af kortlægning Side 6 af 26

7 I sammenligning med landsgennemsnittet ligger mange af resultaterne tæt op ad hinanden. I 7 af resultaterne klarer Produktionsskolen sig bedre. I 6 af resultaterne klarer Produktionsskolen sig dårligere og i 3 af resultaterne er værdierne den samme. Reelt kan sammenligningen med andre produktionsskoler/landsgennemsnittet ikke bruges til noget, idet for få skoler var med i undersøgelsen. Vi må derfor forholde os til vore egne tal og forbedre dem til næste undersøgelse. Resultaterne på hhv. Underspørgsmål til det sociale miljø om at gribe ind mod mobning 3,8 og Aktivitetetsmuligheder 4,2 springer i øjnene, idet de ligger under middel! Der gives fra 1-10 point, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Den største værdi er markeret med fed i forholdet ml. AAPS og Landsgennemsnittet Emner Point AAPS Point Landsgennemsnit Motivation 6,8 6,6 Det sociale miljø 7,3 7,7 Underspørgsmål til det sociale miljø om at gribe ind mod mobning 3,8 2,6 Lærerne/underviserne 7,7 7,7 Studievejledning og generel information 5,5 6,4 Underspørgsmål til det studievejledning - tilfredshed med støtteordning 5,8 6 Rammer 1 5,2 5 Aktivitetsmuligheder 4,2 4,2 Rammer 2 5,2 5,8 Kost og stimulanser 6 6 Helbred og generel psykisk velbefindende 5,5 6 Underspørgsmål til helbred og velbefindende om fravær 5,9 5,7 Underspørgsmål til helbred og velbefindende handicapforhold 5,7 5,1 Rammerne 6,1 6,6 Det fysisk/æstetiske miljø 5,1 5 Side 7 af 26

8 Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne Deltagerrådet mødtes på Restaurant Navigator d , hvor resultaterne blev gennemgået af Claus Bentsen. Tilstede var følgende: Byggeservice: Malad Care: Max Foto/Grafisk: Metal: Nikolaj Murmalerne: Iman Musik: Malte Reception: Maya Spisehus: Teater: Melissa Tekstil: Maria O.C. Træ: Nuur Bassam Forstander: Claus Bentsen Flyvevikar: Søren Bulman-May Trivsels-medarbejder: Peter Lund Arnbjerg Sekretær: Anne Bluhm Svensson Vi fandt følgende punkter som indsatsområder: Modtagerkultur Elev indflydelse Aktiviteter Fravær Mad & hygiejne og andet. Formålet med indsatsområderne er at eleverne tager hånd om skolen og dermed sig selv. Eleverne tager ansvar og bruger deltagerrådet som talerør til ledelsen. Værksteds repræsentanterne tager eget initiativ i samarbejde med andre elever. Eleverne skal i større udstrækning gå til lærerne, når de har problemer på og udenfor skolen. Side 8 af 26

9 Fase 3: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet og miljøet på AAPS (Her fokuserer vi positivt på at ændre de negative sider beskrevet s. 5). Peter tager løbende punkter med til dagsordenen for deltagerrådet. Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave/ tiltag Ønsket mål Start/slut Ansvar Modtagerkultur: 'De fem bud' på måden vi omgås hinanden Et mere åbent møde ml. eleven og faglæreren, Start: Vendt på Promovering: Claus på/møder hinanden i dagligdagen. som gør, at eleven føler sig mødt og dermed kan værksteder i April. og Peter udfolde sig professionelt. Tages op på hyttetur Bedre kommunikation ml. faglærer imellem E2011. fra faglærer til elever. Der gøres et forsøg på Metal- og Tilknytning til 'gl. elev' i indkøringsfasen. Start: E2011 Peter tager rundt på Byggeservice-værkstederne håndværkstederne. Elev indflydelse: Valg af deltagerråds formand. Formanden skal i større grad skabe synlighed om deltagerrådets arbejde, fremlægge deltagerrådets bestemmelser og initiativer og over tid sidde med ved bestyrelsesmøder. Vælges for ½ skoleår ad gangen. Formand er valgt primo april. Ændringer af retningslinjer før sommerferien Claus ser på ændring af retningslinjer for elev deltagelse mhp. At en formand kan sidde med ved relevante punkter på bestyrelsens dagsorden. Side 9 af 26

10 Større indflydelse på maden. Samlet start på middagsmad m. 2xbuffet, hvor man fast tager fra samme buffet medio juni. I samarbejde med Anders. Indflydelse på årsplanen. Reelle repræsentanter - på værksteder ifht. Nye elever, men også ifht. ledelsen. Aktiviteter Hyggekroge inden- og udendørs. Der etableres nyt udendørs område Sommeren Claus Motionsrum og rum for motion i 'dagligdagen/ugen'. Flere aktiviteter/mødesteder på tværs af værksteder - herunder hold konkurrence på tværs af værksteder/værksteder imod hinanden bryde grupper/kulturer/værksteder op, så den enkelte udfordres på sin 'comfortzone'. Start 4 april forsøg med hold-boksning om mandagen for Træ- og Byggeservice værkstedernes drenge og zumba for pigerne om fredagen før middag. Én Produktionsskole vs. forskellige værksteder. Side 10 af 26

11 Flere fester hvor alle involveres. Flytning af tidspunkter for fester til senere ml /24. Fravær Mere dialog vedr. sygefravær og for sent fremmøde (blive mødt som voksen?) Mulighed for 'Off-dag'? Individuel behandling af elever. Årsagerne vendes på værkstederne i samråd med værkstedslærer og deltagerrådsrepræsen tant medio Juni. Andet: Mad og hygiejne Mere variation/lande-temaer. Bord med tilbehør. Der snakkes med Peter snakker med Anders om dette. Anders. Frugt i formiddagspause Mere frugt og dessert. Der serveres frugt Peter snakker med mm. I den fælles Anders. pause om formiddagen, når mer-mad-prisen er hævet med 1 kr. pr. person. Madvagt - skilte med x-antal pr. person. Vegetarmad. Ændrer sig ved fællesstart på middagen. Bedre kø-kultur. Der skal være nok mad (kød) og hygiejnen i Side 11 af 26

12 Iværksætteri: køkkenet kunne højnes med spritning af hænder, brug af handsker og hårnet. Penge udlånes til iværksætteri!? Start? Processen med en gruppe iværksættere er under udvikling. Jørgen arbejder med projekt med mulighed for at prøve iværksætteri/proces fra start til slut mht. salg af produkt/starte firma op. Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Hvem var med? Claus Bentsen og Peter Arnbjerg udarbejder løbende punkter til dagsorden for deltagerrådets møder i samarbejde med Søren Bulman- May fra de ovenstående indsatsområder: Modtagerkultur, elev indflydelse, aktiviteter, fravær og mad & hygiejne. Fremgangsmåde: Deltagerrådet er det organ på AAPS, hvor eleverne kan bringe egne ideer og indflydelse i spil og dermed tage medansvar/skabe ny kultur vdr. disse indsatsområder. Deltagerrådsmøderne har til formål at styrke den demokratiske proces på skolen for den enkelte elev, hvor dennes indflydelse kan gøres gældende gennem og ved deltagelse i deltagerrådet (elev repræsentant fra hvert værksted). Side 12 af 26

13 Dagsordenen laves med muligheder for input til en drøftelse i deltagerrådet Deltagerrepræsentanten tager dernæst relevante punkter med tilbage til sit værksted og får input med tilbage til deltagerrådet. Dernæst kan punktet måske umiddelbart blive vedtaget eller en ny dato, undersøgelse eller handleplan udarbejdes for, hvornår og hvordan det vedtagne sættes i værk. Relevante drøftelser og diskussioner præsenteres for eleverne - gerne fremlagt af deltagerrepræsentant morgen eller middag i plenum dernæst bliver tingene sat i værk med inddragelse af relevante personer fra lærerstab og deltagerråd. Med tanke på den demokratiske proces vælges en formand for deltagerrådet blandt deltagerrepræsentanterne et ½ år ad gangen, for hhv. at styrke deltagerrådets synlighed overfor skolens elever og indflydelse på skolens drift. Verificerbart resultat: Resultatet af disse tiltag og en øget vægtlægning på deltagerrådets indflydelse og synlighed skulle gerne kunne ses i den kommende trivsels undersøgelse Peter snakker med DCUM om muligheden for at få lavet en mini-undersøgelse til afslutning på sommersemesteret med fokus på social og psykisk-arbejdsmiljø. Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen (emner under fokusområderne, som direkte involverer deltagerrådet). Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan? Fokus på inddragelse af elever: Hvordan bringe deltagerrådet i spil? Præsentation af omgangstonen til nye elever Peter Fortløbende Turnus ml. værkstedernes på intro forløb af deltager repræsentant. med start? deltagerrepræsentanter. Side 13 af 26

14 2 fra deltagerrådet kommer med Forklare om gensidig respekt (hvordan ser evaluering af intromøderne med fokus på, det ud fra elevens side: -hidse sig op, hvor de gerne ser mere elev inddragelse. åbenhed, -bande mm. Tilknytning af gl. elev (deltagerrepræsentant) Medarbejdere/del Medio april Spørge ind til 'Hvordan befinder du dig til nye elev 1 mdr. tagerråd her?/hvordan har du det? Der udarbejdes undervisnings materiale Ringes op ved fravær af mentor-elev. mhp. At give værktøjer til mentorerne. Indflydelse på årsplan: Tilknytning af elever til lægning af fester/ture/eftermiddags arr. program/formidling. Elev indflydelse på ledelsen? Formidling i Formidle tiltag offentligt evt. af elev fra plenum deltagerrådet. Hvad er der stillet forslag om, medio/ultimo hvordan har man haft indflydelse på udfaldet april. mm. Valg af Deltagerråds repræsentant i AAPS bestyrelse. deltagerrådsformand april Aktiviteter, motion og pauser. Claus på Sammenlægning I April/Maj diskusteres om sammenlægning af foranledning af af 2 pauser til én 2 formiddagspauser til én ml deltagerrådets pause om beslutning. formiddagen. Drøftes i Oprettelse af motionsrum i 'Afrika'. Side 14 af 26

15 Peter Schandorff står for opstart primo april med værkstederne Træ og Byggeservice og den senere inkorporering mhp. Alle værksteder. deltagerråd og med Claus Overdækket boldbane produceret af træværksted. Udarbejdelse af mini-golf bane på matriklen produceret af metal-værksted. Mulighed for flere pause-aktiviteter i form af Wii, bordtennis, pool (måske i dagligstue?). Herunder sammenlægning af formiddags pause til én pause på ½ time. Godkendes af deltagerråd. Motion for hele skolen i f.eks. 2 timer pr. uge fordelt over et par dage med skiftende 'parring' af værksteder. Deltagerråd laver skema/hold/turnering? Fester Elevrepræsentant i udvalg vdr. Planlægning af fester. Elevindflydelse på 'fredagsarr.' - de kan allerede nu snakke med vejlederne og få deres idéer igennem! Det behøver ikke være en Side 15 af 26

16 fredag! Fravær Mad & hygiejne Drøftes på deltagerrådsmød er i april/maj og sættes i værk om ikke før primo august. Start kl. 12 sharp! Høre deltagerråd i Hvordan værkstedslederne griber dette bedst an. Hvordan eleven skal agere. Snakke med køkken om muligheder for: frugt, bord med tilbehør, skilte med x-antal pr. person, madvagt, evt. starte alle kl. 12, bedre kø-kultur f.eks. bordvis. Kontakten til køkkenet tages i samarbejde med elevrepræsentant. Fællesstart på middagsmad. Fælles beskeder inden manden. Introduktions til maden af Anders. Man kan gå, når man er færdig med maden. Side 16 af 26

17 Sådan lavede vi retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet I handlingsplanen beskrevet nedenfor går mange af initiativerne fra fase 3 og fase 4 igen. Nedenstående er den handlingsplan, som vi har sendt til Undervisningsministeriet. Århus Produktionsskole - Demokratisk dannelse og trivsel Effektskema Start Marts 2011 Kort sigt april 2011 Mellemlang sigt september 2011 Lang sigt december 2011 Aktiviteter Tovholder: Claus og Peter. På baggrund af møde d blev der udarbejdet følgende indsatsområder: Modtagerkultur Elev indflydelse Initiativer udvikles, tages, besluttes og sættes i værk på foranledning af deltagerrådet. Modtagerkultur: Gl. elev fra hhv. metalog byggeservice Flere punkter fra DCUMundersøgelsen og løbende punkter bragt på banen af elever og deltagerråd tages op og initiativer sættes i gang på foranledning af deltagerrådets Evaluering, tilpasning og forankring af elev indflydelse og demokrati. Beskrivelse af indsatsens forløb og resultat. DCUM undersøgelser 2x årligt. Side 17 af 26

18 Aktiviteter Fravær Andet: Mad & hygiejne, euforiserende stoffer, støjog ventilations forhold og handicap-forhold mm. værkstederne tilknyttes ny elev. (der arbejdes på at give eleverne værktøjer for at kunne varetage mentoring.) En høring på værkstederne om 'de fem bud' på hvordan vi omgås og møder hinanden i dagligdagen (værdier for omgangstonen på AAPS). 1. Tal ordentlig til hinanden (herunder kropssprog og attitude), vis omsorg og hensyn! 2. Sig fra, hvis du føler dig generet. Respektér andre når de siger fra over for dig. 3. Mød andre med åbenhed, ligeværd og gensidig respekt. 4. Tag ansvar for egen og andres læring. 5. Se positivt på autoriteter, regler, etik og normer og gå i konstruktiv dialog, når du vil have ændret noget. Der udarbejdes beslutninger. Her kan bl.a. nævnes mad-kultur og fælles start på middagsmaden og sammenlægning af 2 formiddagspauser til én. Side 18 af 26

19 handleplan for promovering af de vedtagne værdier. Elev indflydelse: Der vælges en formand, som skal skabe synlighed omkring deltagerrådets arbejde ved at fremlægge deltagerrådets bestemmelser og initiativer på skolen og hen over foråret sidde med ved bestyrelsesmøder ml. forstander og bestyrelsesformand. Vælges for ½ år ad gangen. Aktiviteter: Der etableres nyt udendørs område foråret Aktiviteter på tværs af værksteder herunder hold konkurrence på tværs af værksteder og imod hinanden med det formål at bryde grupper/kulturer/værkst eder op, så den enkelte udfordres på sin 'comfortzone'. Start 4 april forsøg med hold- Side 19 af 26

20 boksning om mandagen for træ- og byggeservice drengene og zumba om fredagen for pigerne før middag. Andet: Mad: bord med tilbehør ved middagsmaden. Frugt i formiddagspausen. Der tages en snak om sammen-lægning af de to formmiddagspauser til én i deltagerrådet. Der tages en snak i deltagerrådet om fælles start på middagen med intro til maden af Anders, beskeder før middag og mulighed for at gå, når man er færdig. Iværksætteri: Jørgen står for proces med opstart for iværksættere. Er under udvikling. Indikatorer Beslutninger sat i værk på Det tilstræbes at vedtagne Der fortsættes med skabe Notat om evaluering og erfaringer Side 20 af 26

21 på at aktiviteterne gennemføres foranledning af vedtagelser i deltagerrådet. beslutninger i deltagerrådet bliver fremlagt af deltagerråds repræsentant ved middagsmaden og sættes i værk med inddragelse af deltagerrådets repræsentanter. Der bliver færre punkter fra DCUM-undersøgelsen, som ikke er blevet vendt i deltagerrådet. synlighed for deltagerrådets indflydelse på elevernes dagligdag overfor elever og lærere. Beslutninger i deltagerrådet får effekt på skolens hverdag. Flere beslutninger bliver taget op i bestyrelsen af deltagerråds formanden. Effekt 1. Øget elev indflydelse og dermed en styrkelse af den demokratiske proces og dannelse på AAPS. 2. Målet er at styrke elevernes velbefindende og udbytte af at gå på skolen gennem medindflydelse på skolens drift. Plan for beslutningerne træffes af Claus og Peter i samråd med deltagerrådet og Søren. Større inddragelse af elverne i processer der vedrører den daglige gang og drift på AAPS, herunder også forbedrede produktions- og læringsopgaver for etniske minoritetselever gennem initiativer med indflydelse på fællesskabet og skolens drift. Eleverne afklares med hensyn til deres udbytte og dannelse ved indskrivningen på AAPS gennem ny trivsels undersøgelse på DCUM efteråret Resultatet skulle gerne vise en øget tilfredshed på det sociale miljø og aktivitetsmuligheder mm. Og viden om mulighederne for elevindflydelse gennem bl.a. eget initiativ og gennem deltagerådet. Der overvejes, om eleverne skal deltage i undersøgelse 2x årligt, da det primært er sommer og vinter den største udskiftning sker. Side 21 af 26

22 Illustration ovenfor viser hvor trivsel og demokratisk dannelse udfoldes indenfor hhv. 8 centrale begreber i virksomhedsplan/fundament, hvor Trivsel er en af dem herunder Arbejdsmiljøinstituttets 6 centrale faktorer og under 4 af dem hhv. Indflydelse, social støtte, belønning og krav udfoldes de 6 bud /værdier, for måden vi omgås hinanden på i fællesskabet på AAPS. Side 22 af 26

23 Effektskema for Trivsel, demokrati og dannelse i dagligdagen på AAPS Effektskema Dagligt Månedligt Kvartal Årsbasis Aktiviteter På værkstederne holdes der dagligt møde med eleverne kl Her vendes dagens opgaver og tidligere situationer på værkstedet tages op. Hvordan dagen og ugen tages op er individuel for det enkelte værksted. Om mandagen sættes der individuelle mål for, hvordan den enekeltes færdigheder udfordres ud fra RKAskemaet. 1 Om fredagen evaluerer eleverne deres egen indsats i løbet af ugen i samspil med faglæreren. Her kan eleven også få luft for egne problemer, hvis det har præget vedkommendes professionelle indsat. Yderligere samarbejdes der med ADHD/ADD vejleder, når behovet er der ifht. Elever med denne problemstilling, så forløbet på AAPS bliver så udbytterig og gnidningsløst som mulig. Hver 2. uge holdes deltagerrådsmøde, hvor vi ønsker at sætte fokus på elevens trivsel og demokratiske dannelse gennem indflydelse på skolens dagligdag og økonomiske prioriteringer. Der bringes løbende overordnede emner op ud fra gennemgangen af Trivselsundersøgelsen november/december Følgende overordnede emner blev vedtaget som indsatsområder: 1. Socialt fællesskab 2. Omgangstone 3. Motivation og fravær 4. Aktiviteter 5. Mad nok!? Hygiejne!? Misbrug!? 6. Deltager demokrati Derudover tages der ting op, som deltagerrådsrepræsentan- terne finder vigtigt i samråd med deres værksted. ca. 2-3 x hvert halve år afholdes et fredags arrengament for skolens elever, hvor temaerne er af dannende karakter (højskole arr.) ofte med assistance udefra f.eks. En foredragsholder, repræsentanter fra de lokale partier i forbindelse med valg mv. Som en del af skoleåret afholdes der indsamlinger til forskellige projekter i og uden for landets grænser, for også at sætte fokus på det almene sociale ansvar. Dette foregår som regel i forbindelse med sommerferien hhv. Før og efter. Gennem proces med at sætte tiltag i gang, sættes der forkus på vision, mission, formidling, producere, mm. til mennesker i nød. I interaktionen om et sådant projekt lærer eleverne, hvordan man søsætter et Der holdes halvårligt et skole arrengament af social karakter som afslutning på et halv års skolegang hhv. Før sommerferien og før juleferien. Selve dagen tilsigtes at have et tema, hvor eleven ikke kun skal undervises og evaluere sig selv og skolen og slutte af med en fest om aftenen, men også bringe sin krop i spil på tværs af værksteder og fællesskaber. Ligeledes tager hele skolen på hyttetur i starten af efteråret, for at "ryste sammen og skabe fællesskab på tværs af værkstederne. 1 RKA-skemaet tager udgangspunkt i følgende: Kvalificering, selvbetemmelse og uadrettethed herunder temaerne Faglig kompetence og Social kompetence og de mere personlige kompetencer under emnerne Kvalificering, selvbetemmelse og uadrettethed herunder temaerne valgkompetence/personlig kompetence og selvkompetence/personlig kompetence. Side 23 af 26

24 projekt, producerer og følger det til dørs. Indsamlingerne er oftest af en sådan karakter, at eleven mere eller mindre kan engagere sig i det enkelte projekt alt efter ønske dog vil der ofte pålægge det enkelte værksted et miniumum af deltagelse, idet hele skolen arbejder med på et givent projekt. Indikatorer på at aktiviteterne flytter noget hos den enkelte elev. Elverne vokser på et fagligt plan, fraværet mindskes og eleven får færdigheder rettet imod kommende erhverv eller uddannelse. Herunder ønsker man fra skolens side, at forbedre produktions- og læringsopgaver for etniske minoritetselever og etniske danskere. Deltagerrådsrepræsentan-terne har læst dagsordenen og referat fra forrige møde og vendt det med sit værksted. Ligeledes er repræsentanten med i drøftelsen af dagsordenens punkter og med til at bakke op om et givent emne med forslag og fuldmagt, så emnet umiddlebart kan sættes i værk eller bringes med ved møde i rette indstands f.eks. Lærerrådet, bestyrrelsesmøde eller forstanderens møde med bestyrrelsesformand (og formand for deltagerrådet). Gennemførelse af projekter/aktiviteter med engagement, kreativitet og initiativ fra elevernes side. Der tilstræbes at eleverne bringer deres egne evner, person og initiativ i spil det være sig 'højskole' foredrag gennem spørgelyst og produktivitet, når det f.eks. Gælder indsamling af penge til et givent projekt. Eleverne udfordres på deres sociale kompetencer og danner nye relationer til elever og lærere. Eleverne styrkes i at indordne sig under de sociale rammer, som en hyttetur sætter for den enekelte og det program som er lagt følges. Deltagerrådet får ført ændringer igennem eller diskuteret et givent emne og når til 'enighed' så vidt Side 24 af 26

25 det er muligt i et repræsentativt demokrati! Det tilsigtes at der er et repræsentativt deltagerråd med både piger og drenge, efterkommerer af indvandrere og etniske danskere. Et givent deltagerråd er selvfølgelig afhængig af indskrivningen og sammensætningerne på de forskellige værksteder og at personen kan være demokratisk valgt eller nødt til det af værkstedslæreren pga. Vedkommendes person, historie, kultur og sygdomsproblematik mm. Effekt Ønske om at kunne formidle metoder, modeller og empiri til brug for andre institutioner og produktionsskoler. Styrkelse af elevernes indflydelse på hinanden, skolen, skolens medarbejdere og ledelse. Skolen ønsker at eleven hhv. Oplyses, tager del i drøftelse af emner af alment dannende karakter som respons på et foredrag og at de lærer at se det naturlige i at tage del i socialt arbejde/engagement og at det er en måde at tage ansvar for egne og andres levevilkår.. Fællesskabet styrkes med effekt på kommende trivselsundersøgelse 1. x årligt og delundersøgelse 1. årligt med fokus på socialt og psykisk miljø. Side 25 af 26

26 Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( den Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste UMV November 2011 Side 26 af 26