Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Transkript

1 Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo

2 Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

3 Hvad kan vi forvente? Lise Tingleff: Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet Funktionalitetslogik og familiekultur Martin Blok Johansen: Intimitetsdiskurs og lærerprofession Intimitetsdiskurs TALIS 13 (eva.dk) samarbejde mellem lærere i Danmark, ikke bliver brugt til at skabe fælles standarder for evaluering og bedømmelse af elevernes faglige udvikling eller til at drøfte udviklingen af elevernes læring.

4 Projektets metode i. 6 folkeskoler i Københavns Kommune i foråret 2014 ii. iii. iv. Interview med og observation af 6 skoleledere Interview med 11 lærere Samtaler mellem leder og lærere

5 Hvordan ser teknologien Lederens observation af undervisning ud? Aftale om fokuspunkter under observationen Observation af én eller flere lektioner Samtale mellem leder og lærer OBS mange lokale og situationsbestemte variationer

6 Hvad præsenterer vi i dag? Temaer vi fylder de hvide bobler ud Subjektpositioner vi farvelægger figurerne

7 Hvad tales der om? - i feedbacksamtalerne

8 Hvad tales der om - i feedback samtalerne? Undervisning Fokus på klasseledelse som ro/uro, som struktur, som variation, som metoder og som flow Læring Elevaktivitet og læringsmål Specifikke (fag)didaktiske områder Genrepædagogik; faglige begreber i matematik; visuelt læringsmiljø Relationer Lærer-klasse; lærer-enkelte elever; elev-elev Lærerrolle og lærerpersonlighed Lærerens og lederens oplevelse og vurdering af egen (lærerens) praksis Organisatoriske udviklingsperspektiver Læringsmålstyret undervisning, teamsamarbejde

9 Hvad er vores interessefelt? Hvilke relationer skabes imellem leder og medarbejder igennem observation af undervisning? Hvilke subjektpositioner står åbne for leder og medarbejder?

10 Subjektpositioner i samtalerne Hvad er subjektpositioner?

11 Subjektpositionering Når læreren træder ind på lederens kontor til en feedbacksamtale, etableres relationelle positioneringer, som tager sig anderledes ud, end når lederen møder sine medarbejdere på lad os sige lærerværelset. Positionering defineres som den proces, hvorigennem den enkelte i en interaktionel kontekst lokaliserer sig selv i forhold til den anden på grundlag af de eksisterende diskurser, der præger konteksten. (Khawaja 2005)

12 Hvilke subjektpositioner står åbne for leder og medarbejder i LOU-samtalerne? Vejleder Kollega Bedømmer 24. oktober 2014 Genvej til Viden

13 Vejlederen

14 Vejleder Lederen positionerer sig som den der ved bedst ved at træde ind i positionen som rådgiver, supervisor, alvidende. Den rådgivende vejleder: Men jeg tænker et sted, hvis jeg skal give dig sådan lidt feedback på det, så tænker jeg at et sted, hvor du måske kunne bruge flere ord, det er omkring det med begreber. Der kan jeg godt sidde lidt med en fornemmelse af at: Gad vide om de fangede det, egentlig? Du forklarer det, men du forklarer det, tænker jeg, måske med færre referencer, færre hverdagsbilleder, eller hvad man kan sige, end de måske kunne have behov for.

15 Hvad kendetegner den rådgivende vejleder? Svagheds- og styrkemarkører i sproget: Med hvilke sproglige styrker og svagheder markerer og fremfører lederen sine påstande med? Med svage markører fremhæver lederen sin egen nedtoning og budskabet bliver af mindre overbevisende karakter. Lederen overlader større spillerum til lærerens egen faglige vurdering.

16 Den vej-ledende vejleder Lærer: Man kunne også bare prøve sådan som et lille forsøg og så tage det kaos, der måtte komme og bytte dem om, så de stille sad og fyldte hele klassen oppe foran. Leder: Ja, ja Lærer: Altså bare som et lille Leder: Forsøg ja Lærer: For de er vant til at rykke rundt. Leder: Ja, ja det kunne da være interessant. Lærer: Ja, og så se hvad det gør ved klassemiljøet, altså i det hele taget. Leder: Ja, og hvad ville det gøre ved din rolle?

17 Hvad kendetegner den vej-ledende vejleder? Vejlederen stiller åbnende spørgsmål, og generelt er sproget præget af en tentativ beskrivelse af den oplevede situation. Med en sådan undersøgende åbning fra lederens side, oprettes der en vejleder/vejledt positionering, som giver læreren mulighed for at tilføje egne oplevelser og vurderinger af situationen, og måske endda for at være uenig med lederen.

18 Vejleder positioneringen Mindre hyppig forekommende positionering i vores materiale Lederen i disse samtaler positionerer sig på forskellige måder, som den der ved bedst, men stiller som oftest undersøgende og åbnende spørgsmål Positioneringen åbner op for at læreren kan være uenig med lederen

19

20 Kollega

21 Kollega Lærer: Men Dan, hvilke erfaringer har du fra den skole, du var på før, med netop det der med at arbejde mere sådan her? Leder: Vi var enormt tæt sammen, altså eleverne undrede sig ellers, nu havde vi også lige hm, vi havde kun to klasser på trinnene og jeg havde så matematik og natur/teknik og det havde jeg så en kollega, der også havde, og så var der to dansklærere ik, så vi var rigtigt vi lavede altid årsplaner sammen og så havde vi en masse fælles forløb undervejs. Og så havde vi parallellagte timer.

22 Kollega Dialogen i disse samtaler bærer præg af at lederen gennem bl.a. egne praksiserfaringer møder læreren i øjenhøjde. Lederen træder løbende ind i samtalen i positionen som kollega og medarbejderen svarer ved selv at indtage positionen som kollega. Lærerprofessionen er karakteriseret ved at lederne på skolerne meget ofte er tidligere lærere og de lange passager, som domineres af en kollegarelation, kendetegnes ved en form for symmetri. Den symmetriske relation opstår både ved at lederen anvender sin undervisningserfaring, og ved at lederen identificerer sig med lærerrollen.

23 Positionering som kollega Skoleleder: Men det sjove er jo, Peter, at A-klassen, de er jo sådan... Deres klassemiljø er jo præget af mange regler, mange strukturer. Hvis du tænker på, hvordan de er opdraget af deres hovedlærer, så er de jo skolede. Lærer: Stensikkert, ja. Skoleleder: Og derfor syntes jeg, det interessante var at se, at de børn, de er meget skolede, og de er vænnede til at bede om lov, men inde i dit rum er det anderledes... Lærer(afbryder): Lige præcis. Men det er jo børn, som sagtens kan gå fra rum til rum.

24 Kollega Ligeværdighed og symmetri Særligt når lederen observerer en af skolens ressourcepersoner, som selv har erfaringer med observation og efterfølgende samtale, ser vi tendens til ligeværdighed og symmetri mellem samtaleparterne. Lederen og læreren stiller spørgsmål til hinanden. Lederen inviterer læreren (ressourcepersonen) ind i en form for ledelsespostionering

25 Kollegapositionering sagt i fortrolighed Lederen: Det er relationen? Læreren: Det er relationen. Og det, det synes jeg er et problem. Og så synes jeg, det er også et ansvar som klasselærer, men jeg synes det, altså der Lederen: Vil du gerne have jeg handler på det? Læreren: Ja jeg ved bare ikke lige hvordan, for jeg jeg er enormt konfliktsky på den måde. Læreren: Ja det er bare svært at se vejen derude, men det er lidt et problem. Det er det bare. Lederen: Nogle gange kan det være hårdt at være vidne til noget man ikke har lyst til at se.

26 Kollega Hvad har man som leder/vejleder ikke lyst til at se? Positioneringen fanger samtalens parter i en fortrolighed og en usikkerhed om hvilken fortrolighed der kan være imellem dem omfatter den også kolleger? Vil positioneringen kollega som i ovenstående tilfælde, hæmme eller fremme at komme tættere på undervisning?

27

28 Bedømmer

29 Bedømmer Leder: Det jeg tænker, det er, at nu går vi over til den nye folkeskolereform, og en af de store ting er jo, at vi går fra at fokusere på undervisningen til at kigge på outputtet, altså på læringen hvor jeg godt kunne tænke mig at udfordre dig. Det er øhm, hvor ser du forskellen på undervisningsmål og læringsmål?

30 Bedømmer (fortsat) Læreren: Uha, nå ja. Leder: ( )hvis jeg sådan prøver at oversætte de der undervisningsmål du havde i forhold til det jeg så, så ved jeg ikke om det rammer overens med det du siger; det er noget med en sikkerhed og noget, det at kunne mestre Uni log in eller have afprøvet at arbejde med Uni log in. Og så få kendskab til eller tryghed ved deres system. Det er sådan set de to ting jeg ser at du arbejder med. Læreren: a ja. Altså, det er jo det der sådan ligesom er mine mål, men det altså, det ville jeg ikke skrive ned Leder: Hvorfor? Lærer: Fordi det synes jeg ikke det jo det kunne jeg måske også godt.

31 Bedømmer - udfordrer Lederen udfordrer læreren i forhold til det nye organisatoriske indsatsområde Lederen venter på at læreren indskriver sig i organisationens nye mål

32 Bedømmer Læreren: Det kan jeg godt fortælle dig, jeg havde det helt dårligt, jeg synes, at det var en hård time med megen uro. Skoleleder: Jeg synes faktisk, at du er lidt hård ved dig selv, så jeg tror ikke, at du selv ved det, men du er så hård ved dig selv jeg synes, at der er en rigtig rar stemning. Jeg synes, at det er så imponerende, du hævet ikke stemmen og du bliver ikke irriteret og du bliver ikke sur. Jeg var sprunget i luften, tror jeg, jeg synes virkelig, at det var imponerende, at du var så tålmodig Du er super god til at lægge mærke til alle. Læreren: Altså, jeg vil sige, at de to øh nogen gange er der altså ballade, det er sådan noget impuls halløj, så de snakker bare hele tiden konstant.

33 Bedømmer underkender og overser Lederen anvender sine observationer til at fastholde sin bedømmelse af læreren observationerne bliver gyldig viden Læreren fastholdes som lærende gennem lederens bedømmerposition Læreren ønsker sig sparring på klasseledelse, men skal i stedet forstå sig selv som tålmodig og dygtig Lederen anlægger en vurdering der er udfoldet rosende, men som ikke anerkender lærerens egen oplevelse og behov for udvikling

34 Bedømmer Lederen: Ja. Ja. Og stillede du krav til at det var eventyrgenren, så der var nogle ting Læreren: Ja det skulle være eventyr men der løste jeg lidt op for nogen af dem og sagde bare skriv en lille historie fordi det var for svært for dem. Og nogle af dem der bare kører, de skrev jo fine eventyr, ikk. Lederen: Hvor måske dem der havde meget svært ved det, hvis de får stukket nogle rammer ud; der skal være, det skal starte der var engang hvis det var Læreren: Det måtte de ikke. Lederen: Det måtte det ikke? Læreren: Det måtte lige præcis ikke starte med det [griner] men Lederen: Men der skal være de og de ting med, altså på en eller anden måde så de andre kunne få lov til at " Læreren: Altså, jeg endte jo med bare at sige til dem der havde svært ved det; bare beskriv hvad du ser og fortæl hvad der er på den statue hvem er det og hvad hedder de og hvor bor de og sådan noget, så var det bare mere en beskrivelse af statuen, ikk. Og det fik nogen af dem så lavet. Lederen: Er du ikke lidt hård ved dig selv i starten, hvor du sagde det var halvdelen du oplevede ikke lavede noget; oplevede du at halvdelen nu, jeg har jo ikke været rundt og se det selvfølgelig, men oplevede

35 Bedømmer brud på forventninger Hvad sker der når lederen fremstår som uvidende? Både leder og lærer tilstræber at genindtage sin egen position som henholdsvis bedømmer/bedømt

36

37 Hvad får de fundne subjektpositioner jer til at overveje ift. jeres egen praksis? Vejleder Kollega Bedømmer 24. oktober 2014 Genvej til Viden