2 Drøftelser i forlængelse af budgetaftalen 2016

Transkript

1 2 Drøftelser i forlængelse af budgetaftalen Bilag: Budgetaftale 2016 DokumentID:

2 Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og løsgængerne Leif Lund og Lars Munksø (fremover samlet benævnt: Parterne) indgår følgende aftale om Budgetforslag 2016 samt overslagsårene Indledning: Parterne er enige om den overordnede økonomi i budget 2016, herunder fordelingen mellem drift og anlæg. Partier og enkeltmedlemmer kan være uenige i prioriteringen af enkeltprojekter, men parterne konstaterer, at der er flertal både for det samlede anlægsbudget og for de enkelte projekter. Der er derfor enighed om at foretage følgende ændringer i Budgetforslag : Parterne er enige om at fravige den økonomiske politik, således at: Kommunen indfrier gæld i 2015, finansieret af kassen, i størrelsesordenen 46 mio.kr. Herved nedsættes den ikke-disponerede kassebeholdning til et aktuelt niveau på ca. 225 mio.kr. Det betyder, at afdrag på gælden nedsættes fra et nettoafdrag på 50 mio.kr. i 2016 til et nettoafdrag på afrundet 34 mio.kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejder derfor forslag til en revideret økonomisk politik. Såfremt kommunen ved finansloven får tilbageført en andel af omprioriteringsbidraget, vil de tildelinger af budgetbeløb, der fremgår nedenfor, blive revurderet. Budgetbalance: Der er enighed om, at udgiftsniveauet fra 2017 og fremefter skal tilpasses for at sikre budgetbalance. Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsætter i oktober 2015 opgaven med at udarbejde et forslag til at reducere driftsudgifter i overslagsårene For at sikre budgetbalance, skal der fremkomme et forslag om reduktioner i størrelsesordenen 150 mio.kr. Ordførende direktør har ansvaret for at koordinere arbejdet med forslag til reduktioner, der fremsættes til drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Direktion og koncernledelse tilrettelægger en proces, som sikrer, at medarbejdere og ledere deltager i udarbejdelsen af forslag. Der kan hentes ekstern bistand til arbejdet. Økonomi- og Erhvervsudvalget lægger et forslag til reduktioner frem på byrådets målseminar i februar Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter i Oplæg til Målaftale (rammeudmelding), hvilke af de foreslåede reduktioner, der skal indarbejdes i forslag til budget. Sikrer de valgte forslag ikke balance i budgettet, vil Økonomi- og Erhvervsudvalget indarbejde en generel reduktion af fagudvalgenes budgetrammer. 1

3 DRIFT I nedenstående anføres alle beløb afrundet til millioner med 1 decimal. Midtjysk Brand og Redning: I 2016 afsættes en pulje på 2,0 mio.kr. til Midtjysk Brand & Redning, på bevilling 16 Tværgående aktiviteter. Heraf skønnet 0,8 mio.kr. til indfasning på driften og 1,2 til investeringer. Puljen udmøntes, når budgettet for beredskabet er endeligt vedtaget. Fremover nedlægges budgettet på bevilling 13 Brand og Redning samt afsat anlægsbudget og der indarbejdes i stedet for, under Økonomi- og Erhvervsudvalget, et budget til betaling af en årlig udgift pr. indbygger til Midtjysk Brand & Redning. Uddannelse arbejdsmarked og flygtninge Uddannelse: Silkeborg Kommune har en ambition om uddannelse til alle unge, og der sættes særligt fokus på udsatte unge. Hovedparten af de unge, der står uden job, har heller ikke en uddannelse, og uddannelse er første skridt på vejen til en fast plads på arbejdsmarkedet. Parterne ønsker udarbejdet en strategi med en beskrivelse af en vifte af sammenhængende og målrettede indsatser, som støtter flere udsatte unge i at komme i gang med - og gennemføre - en ungdomsuddannelse - eller et andet kvalificeret uddannelsestilbud, hvis ordinær uddannelse ikke er en mulighed. Strategien skal favne de eksisterende aktiviteter, der bør fortsætte, og give forslag til nye aktiviteter, der kan hjælpe flere i uddannelse. Aktiviteterne kan med fordel understøtte kommunens strategi om udvikling af gode faciliteter til udendørsaktiviteter og -sport. Strategiarbejdet forankres politisk i Arbejdsmarkedsudvalget, der samarbejder med eksterne parter og vidensaktører inden for unge- og uddannelsesområdet, herunder grundskolen, ungdomsuddannelserne, produktionshøjskolen, de særlige ungdomsuddannelser, faglige organisationer, erhvervsliv mv. Desuden indgår repræsentanter fra gruppen af udsatte unge i skabelsen af nye indsatser. Strategien fremlægges til politisk godkendelse i begyndelsen af 2016, og Arbejdsmarkedsudvalget orienterer Byrådet om status i midten af Til at sætte nye aktiviteter i gang afsættes på bevilling 66 Arbejdsmarked overførselsudgifter i ,0 mio.kr. STU Til særlig tilrettelagt undervisning (STU) på bevilling 74 Handicap - voksne tilføres 3,0 mio.kr., og modsvarende reduceres bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler med 3,0 mio.kr. 2

4 Flygtninge På baggrund af den stigende tilgang af flygtninge gennem de senere år ønsker Silkeborg Kommune at styrke indsatsen for at få flere nytilkomne flygtninge i arbejde. Der arbejdes med området i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Integrationsteamet, Integrationsrådet og eksterne samarbejds-/sparringspartnere. Der er tilført økonomiske midler til opnormering på det beskæftigelsesmæssige område med medarbejdere, der skal sikre, at de lovgivningsmæssige rammer overholdes, og at der koordineres med eksterne interessenter med det formål at sikre god integration, og dermed medvirke til at flere kommer hurtigere i beskæftigelse. Der er på baggrund af fagligt samarbejde, erfaringer på tværs og anden inspiration udarbejdet en strategi på området, som er forankret og vedtaget i Arbejdsmarkedsudvalget. Strategien indeholder relevante bud på tiltag, der skal medvirke til det fortsatte arbejde med at få flere flygtninge i arbejde. Målet er at øge andelen af flygtninge, der kommer i arbejde fra de nuværende 13 procent til 26 procent. Arbejdet med strategien fortsætter, og der etableres samarbejde omkring strategien med et bredt netværk af interessenter: Erhvervsfolk, frivillige organisationer, foreningslivet og andre, for at kunne operere på en bredere pallette af muligheder; etablering af kontakt til virksomheder, mentorstøtte (både i forhold til sociale og beskæftigelsesrettede indsatser), etablering af frivillige tilbud omkring økonomi og støtte til nydanske iværksættere med videre. Strategiplanen følges tæt og forelægges løbende Arbejdsmarkedsudvalget. Derudover planlægges opfølgning på temadagen i begyndelsen af 2016, hvor også erhvervsliv, faglige organisationer og borgere inddrages. Et Advisory Board forventes etableret. Arbejdsmarkedsudvalget orienterer Byrådet om status i midten af Der afsættes i 2016 på bevilling 61 Arbejdsmarked service 1,0 mio.kr. til igangsættelse af nye aktiviteter. Serviceområderne: Ældremilliarden, hvor Silkeborg Kommunes andel udgør 15,4 mio.kr., er desuden efter aftale mellem borgmesteren og udvalgsformænd tilført bevilling 73 Ældreområdet med 14,8 mio.kr. og bevilling 52 Sundhedsområdet med 0,6 mio.kr. Til ældreområdet på bevilling 73 Ældreområdet tilføres 5,0 mio.kr. til at imødegå særlige problemstillinger. Til familieområdet på bevilling 43 Børn og Familie tilføres 3 mio. kr. til delvist at imødegå budgetudfordringer. Til vederlagsfri fysioterapi på bevilling 52 Sundhedsområdet tilføres 2,0 mio.kr. til delvist at imødegå budgetudfordringer. Til bostøtte på bevilling 51 Social Service tilføres 3,0 mio. kr., og modsvarende reduceres bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler med 3 mio.kr. 3

5 I forbindelse med arbejdet med budgettet for 2017 revurderes den nuværende demografimodel for tildeling af midler til serviceområderne, ved ændringer i befolkningstallet. Modellen tilrettes med henblik på modernisering og gennemskuelighed. Udendørsaktiviteter og fritid: Svømmeanlæg Parterne tilkendegiver, at der på sigt skal bygges et svømmecenter med et 50 m bassin på Søholt, som afløser for Svømmecenter Nordvest. Frem mod budgetseminaret i august 2016 udarbejder Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i dialog med svømmeklubben et konkret forslag, herunder om der skal være tale om et OPP-lignende projekt. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget udarbejder forslag til at renovere de nuværende søbade ved Almind sø, så standarden på omklædningsfaciliteter og toiletforhold moderniseres og sikres mod hærværk og uønsket brug. Forslaget skal være klar i maj 2016, så det kan indarbejdes i oplægget til anlægsbudgettet. Direktionen igangsætter arbejde med en videre afklaring af de planmæssige, miljømæssige, vejtekniske, parkeringsmæssige og økonomiske forhold omkring etablering af et bynært vandaktivitetsområde (primært open water swimming og leisure aktiviteter) i forbindelse med parkeringspladsen nedenfor Jyske Bank. I den forbindelse skrinlægges det foreslåede søbad på Odden. Afklaringen fremlægges på budgetseminaret i august Parterne er enige om, at der ikke fra Silkeborg Kommunes side arbejdes videre med Multicenter Silkeborg på Sanistål-grunden (svømning, cykling, idrætsaktiviteter). Andre aktiviteter Der afsættes under Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget på bevilling 34 Kultur og Fritid en årlig pulje på 1,3 mio.kr. til senere udmøntning efter aftale mellem budgetforligspartierne. Motorvejens indvielse I forbindelse med Silkeborgmotorvejens åbning i 2016 afsættes 1 mio. kr. til aktiviteter. Beløbet afsættes til at markere åbningen og fejringen af, at et rekordstort anlægsarbejde nu afsluttes med succes, samt til at lancere nogle af de nye vækstmuligheder, som SilkeborgMotorvejen giver. Klima og miljø Silkeborg Kommune har fokus på klima og miljø og ønsker i de kommende år at arbejde videre med initiativer på området, der kan bidrage til et bedre klima. ANLÆG Nordre Skole: Parterne ønsker, at der bygges en 500 m2 rå-bygning (kulturhus), hvor Nordre Skole ligger i dag. Der gives i 2015 en anlægsbevilling på 12 mio. kr. på bevilling 34 Fritid og Kultur. Den nuværende Nordre Skole rives ned, og der disponeres et areal til nye boliger til voksne med svær udviklingshæmning (3x12 boliger), som opføres i Anlægsprojektet for boliger til 4

6 voksne med svær udviklingshæmning indgår i anlægsbudgettet. Den resterende grund søges solgt til byggeri af private boliger. Kulturhuset, der opføres i samarbejde med Lokalrådet, skal så vidt muligt rumme alle (foreningsaktiviteter) aktiviteter i Alderslyst. Det betyder, at Ny Kjærsgård nedlægges og sælges enten som bygning eller som byggemulighed. De aktiviteter, som i dag naturligt er placeret på Sølystskolen ventes at fortsætte. Det gælder også Rosengårdscenterets aktiviteter. Direktionen tager initiativ til at udarbejde en projektplan, der lægges frem for Økonomi- og Erhvervsudvalget. FINANSIERING Aftalens finansiering: Nettoeffekten af de tekniske ændringsforslag (på bevilling 16 Tværgående Aktiviteter) medgår til finansiering af denne aftale, 2016: xx mio. kr. Desuden medgår positiv bundlinje samt afsatte puljer, primært ældremilliarden, i budgetforslaget fra 1. behandlingen til finansiering. Herudover medgår budgetmidler fra 2015 til finansieringen. TILKENDEGIVELSER Parterne er enige om at stemme for de tekniske ændringsforslag og egne ændringsforslag, samt stemme imod alle andre ændringsforslag. Parterne er enige om, at Silkeborg Kommune skal yde sit bidrag til, at KL kan overholde økonomiaftalen med regeringen. Parterne er derfor enige om at foretage flytninger af beløb m.v., såfremt det bliver nødvendigt af hensyn til, at KL kan overholde økonomiaftalen med regeringen. Silkeborg, den xx. september 2015 Venstre Socialdemokraterne Dansk Folkeparti.. Det Konservative Folkeparti.. Socialistisk Folkeparti Radikale Venstre Liberal Alliance Leif Lund Lars Munksø.. 5

7 3 Status på utilsigtede hændelser 2014 og orientering om læring Bilag: Patientombuddet - DPSD årsberetning bidrag fra sundhedsvæsenet DokumentID:

8 DPSD Årsberetning 2014 Bidrag fra sundhedsvæsenet! Printadvarsel: 177 sider.

9 Titel: DPSD Årsberetning 2014 Bidrag fra Sundhedsvæsenet Patientombuddet, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: Format: pdf 2

10 Bidrag til Patientombuddets årsberetning om Dansk Patientsikkerhedsdatabase Indsamling af bidrag: Ifølge Sundhedsloven skal Patientombuddet indsamle oplysninger om rapporterede utilsigtede hændelser og udarbejdede handlingsplaner, faglige udmeldinger mv. fra sundhedsvæsenets aktører. Patientombuddet har i oktober 2014 bedt regioner, kommuner og private sygehuse om at indsamle oplysninger, og sende dem til Patientombuddet i et elektronisk spørgeskema. Rapporten er således resultatet af den lovpligtige indsamling af oplysninger. Indledning Rapporten er primært tænkt som et elektronisk opslagsværk, hvor det er muligt for sundhedspersoner at søge viden om indsatsområder f. eks. på tværs af sundhedsvæsenet. Bidragene viser at en del kommuner har arbejdet med tiltag inden for medicineringsområdet, faldforebyggelse, observation af borgere, og med problemer når patienter bliver overflyttet mellem sektorer. Vores tilbagemeldinger fra sundhedspersoner viser, at der ofte kan være inspiration at hente fra andre regioner eller kommuner, der har arbejdet med samme type sikkerhedsproblem. Søger du f.eks. på brand vises resultater fra Svendborg Kommune. Søges på mobilapp har Region Midt et projekt osv. Sikkerhed i adresser Af hensyn til sikkerheden i s, er`@` erstattet med underscore `_` i alle adresser under kontaktoplysninger. Manglende bidrag Flere kommuner er ikke omtalt i rapporten. Dette skyldes at kommunen ikke har indsendt bidrag til rapporten eller haft en anden aftale. 3

11 Hyppige forkortelser: Interne forkortelser anvendt i bidragene: AMA BOS DDKM/IKAS DPSD EPJ EOJ/EPM/OPUS FAM FMK FRAM GTT ISBAR KÅA LMK MTO POB PS PSA PSK RIS/PACS RM SMK SPL SSA SSH SST TOBS TOKS UTH Akut modtageafdeling Basis Observationsskema (samme som TOKS) Den Danske Kvalitetsmodel Dansk Patientsikkerhedsdatabase Elektronisk Patient Journal Elektronisk Patient Medicinsystem Fælles akut modtagelse (samme som AMA) Fælles Medicin Kort Funktionel resonans analyse model Global Trigger Tool Gensvarsmodel (samme som SMK) Kerneårsagsanalyse Lægemiddelkomité Menneske-teknik-organisation analyse Patientombuddet Patientsikkerhed Patientsikkerhedsansvarlig person Patientsikkerhedskoordinator Røntgen IT system. Risikomanager/Riskmanager Sikker mundtlig kommunikation Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Sundhedsstyrelsen Tidlig opsporing af begyndende sygdom Tidlig opsporing af kritisk sygdom Utilsigtet hændelse 4

12 Indholdsfortegnelse Nordjylland Aalborg Kommune... 1 Brønderslev Kommune... 2 Frederikshavn Kommune... 3 Hjørring Kommune... 4 Jammerbugt Kommune... 5 Læsø Kommune... 6 Mariagerfjord Kommune... 7 Morsø Kommune... 8 Rebild Kommune... 9 Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Teres hospitalet Aalborg Region Nordjylland Midtjylland Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg kommune Skanderborg Kommune Skive kommune Syddjurs kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune AROS Ortopædisk Privathospital Aarhus Teres Hospitalet Aarhus Region Midtjylland Sydjylland og Fyn Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Faaborg -Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart kommune Nordfyns kommune Nyborg kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Varde kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vejle Kommune, Senior Ærø kommune Privat Hospitalet Mølholm Privathospitalet H.C.Andersen Klinikken Privathospitalet Mølholm Region Syddanmark

13 Sjælland Faxe kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Sorø kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Hospitalet Valdemar Skovhus Privathospital Region Sjælland Hovedstadsområdet og Bornholm Allerød Kommune Ballerup kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Københavns Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Aleris-hamlet hospitaler (Alle) Gildhøj Privathospital Kysthospitalet A/S Privathospital - Svedklinikken, Hidros Denmark ApS Privathospitalet Frederiksberg Centeret Øjenhospitalet Danmark Region Hovedstaden

14 Nordjylland Aalborg Kommune Kontaktoplysninger: Lea Sinding Mortensen Aalborg Kommune Danmarksgade Aalborg lesm-aeh_aalborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgere og pårørende kan blive informeret mundtligt om muligheden for at rapportere en utilsigtet hændelse i tilfælde, hvor kommunens medarbejdere finder det relevant. Aalborg Kommune finder det ikke relevant at producere eget skriftligt materiale om patienter og pårørendes mulighed for at rapportere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? En række områder har været genstand for særligt fokus i den centrale forvaltning, herunder bl.a.: - Medicinhåndtering på plejehjem. - Tryksår. - Utilsigtede hændelser i forbindelse med loftslifte. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Aalborg Kommunes fagforvaltninger har ansvaret for de relevante faglige udmeldinger - det kan ikke umiddelbart lade sig gøre at give en komplet oversigt. Der foregår løbende forbedringer og opdateringer af samtlige instrukser på kommunens intranet. Andet: 1

15 Nordjylland Brønderslev Kommune Kontaktoplysninger: Jonna Christiansen Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev jonna.christiansen_ dk Telefon: / Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. - Der er udleveret foldere og ophængt plakater relevante steder. - Ledere og personale har informeret borgere / pårørende om muligheden for at indrapporterer. - Der er planlagt yderligere indsats primo 2015, hvor risikomanager ved besøg hos hver afdelingsleder, vil have fokus på hvad det enkelte sted kan gøre af yderligere tiltag. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er specielt fokus på infektion, for at skabe afklaring i forhold til hvornår en infektion er en UTH. I samarbejde med hygiejnesygeplejerske er lavet definitioner af UTH og infektion. Efterfølgende er sygeplejersker og hygiejnekontaktpersoner undervist i definitionerne, hvor de efterfølgende står for at implementerer denne viden til det øvrige personale. Medicinhændelser er i særdeleshed genstand for vurdering og indsats. Der er udarbejdet materiale for udskrivelse fra sygehus til kommune, med henblik på at mindske risiko for UTH. Dette er skabt i fællesskab mellem kommune og sygehus, med udgangspunkt i sundhedsaftale og tværsektorielle UTH. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 At det er vigtigt fortsat at have fokus på UTH, for at få alle UTH indrapporteret, så der kan ske en hændelsesanalyse og heraf læring. Det er vigtigt at hændelsesanalysearbejdet prioriteres. Der skabes fokus ved hjælp af kvartalsrapporter, for alle områder, hvor der ses på type af f.eks. medicinhændelse. Årsrapport er medvirkende til at skabe fokus blandt personale, ledere og politikere. Andet: 2

16 Nordjylland Frederikshavn Kommune Kontaktoplysninger: Lene Beith Broberg Frederikshavn Kommune Rådhus alle Frederikshavn Lbbr_frederikshavn.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Kommunen har ikke gjort noget specielt i forhold til dette. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Tidlig opsporing. - Der er gjort en særlig indsat i de relevante centre overfor ledergruppen i Kommunen, der skal sætte fokus på arbejdet med utilsigtede hændelser overfor eget personale. - Der er ansat en ny Riskomanager i Frederikshavn Kommune. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Udmeldinger omkring hygieje og instrukser. Ny hygiejnesygeplejerske tilknyttet Frederikshavn Kommune. - Udmeldinger vedr. nye procedure og instrukser. Eks. vedr. medicinhåndtering. - Udmeldinger til personalet i Kommunen, om at der i 2015 skal arbejdes med det Fælles Medicin Kort. Andet: 3

17 Nordjylland Hjørring Kommune Kontaktoplysninger: Birgitte Schøn Hjørring kommune Springvandspladsen Hjørring birgitte.schoen_hjoerring.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er udarbejdet en pjece, som ligger på kommunens hjemmeside. De pårørende informeres om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Glemt medicin. - Fejlmedicinering. - Kommunikation i sektorovergange i forbindelse med indlæggelse og udskrivelser. - Infektioner - primært urinvejsinfektion. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er fortsat udfordringer internt i organisationen i forhold til medicin og infektioner. Der er store udfordringer vedr. kommunikation i sektorovergange. Andet: 4

18 Nordjylland Jammerbugt Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Bente Bertelsen Socialafdelingen Stationsvej Brovst Benteb_msn.com Telefon: ( ) Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Kommunens ansatte i social og sundhedsafdelingen vejleder borgere og pårørende, der oplever at der er sket utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været fokus på Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Risikomanager har deltaget i tværsektorielt samarbejde og klyngegruppedannelse med Region Nordjylland, Psykiatrien i Nordjylland, Præhospitalt område og Primær Sundhed i Region Nordjylland, samt Aalborg Kommune. Internt i kommunen har der været fokus på medicineringsfejl og fald. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er afholdt løbende undervisning og opdatering vedr. UTH til relevant personale. Der er oprettet et nyhedsbrev som vil udkomme 4 gange om året og rundsendes til social- og sundhedsfaglig ledelse. Andet: 5

19 Nordjylland Læsø Kommune Kontaktoplysninger: Dorte Hammerich Læsø Kommune Doktorvejen 1a 9940 Læsø dha_laesoe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Informationsmateriale er ophængt på plejehjemmet. Medarbejdere er informeret om/undervist i, at de skal oplyse borgere og pårørende om deres mulighed og ret til at indrapportere UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinering, fald, tværsektoriel kommunikation. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Årsopgørelse og status forelagt Bruger- pårørenderåd, Ældreråd og Social- og kulturudvalget. Andet: 6

20 Nordjylland Mariagerfjord Kommune Kontaktoplysninger: Hanne Thorsager Mariagerfjord Kommune, sundhed og omsorg Ndr. Kajgade Hobro haols_mariagerfjord.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der har ikke været nogen generel indsats. Patienter og pårørende er oplyst om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser, hvis det har været relevant i konkrete tilfælde. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er foretaget hændelsesanalyse af: - Hændelser, hvor alvorlighedsgraden var moderat, alvorlig eller dødelig. - Hændelser, med potentielt stor risiko for patientsikkerheden. Der er foretaget 10 hændelsesanalyser - 5 var internt kommunale, 5 tværsektorielle. Der er på baggrund af analyserne iværksat lokale handleplaner. Indsatserne har primært omhandlet kommunikation, medicinering og arbejdsgange. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har været en faglig udmelding i form af ændret medicininstruks med henblik på at øge sikkerheden omkring medicinhåndtering. Instruksen indeholdt en præcisering i forhold til mærkning af alle medicinæsker i eget hjem samt ajourføring af medicinstamdata. Andet: 7

21 Nordjylland Morsø Kommune Kontaktoplysninger: Ellen Margrethe Dybdal Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing M emd_morsoe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information til patienter/borgere og pårørende sker ved informationsfoldere placeret centrale steder som på bibliotek, borgerservice og lign. Borgere informeres yderligere i konkrete situationer, eks. hvor borgere udtrykker ønske om viden om klagemuligheder, frustration over konkrete sundhedsfaglige forhold og/eller borgere giver udtryk for ønske om at handle på utilsigtede sundhedsfaglige forhold. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinhåndtering i Sektorovergange. - Fald. - Udlevering af medicin. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 8

22 Nordjylland Rebild Kommune Kontaktoplysninger: Gitte Tougaard Center Pleje og Omsorg, Rebild kommune Hobrovej Støvring igito_rebild.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecerne er hængt op på alle kommunens ældrecentre og der beboere og pårørende informeres om muligheden for at indberette UTH ved indflytningssamtalen. Distrikterne er tilbudt deltagelse af Risikomanager på relevante møder med borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er internt udarbejdet hændelsesanalyser med involverede parter ved alle alvorlige UTH. Der er ekstra fokus på medicinadministrationsfejl og der planlægges undervisning af SSH gruppen for at minimere UTH. Der er udarbejdet nye sundhedsfaglige instrukser og faglige kompetencebeskrivelser for at tydeliggøre faggruppernes ansvar og kompetence. Tværsektionelle hændelser er blevet analyseret på Klyngemøder hver 3. måned og resultaterne fra disse hændelsesanalyser er formidlet til det plejepersonale der har været involveret i hændelsen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet status notat over UTH arbejdet i Dette er gennemgået med Distriktslederne og sendt til Centerchefen. Andet: Alle nyansatte undervises i at indberette UTH og der udarbejdes månedlige rapporter til distriktslederne på antal hændelser, hændelsesart og alvorlig som et ledelsesredskab. 9

23 Nordjylland Thisted Kommune Kontaktoplysninger: Bente Øllgaard Thisted Kommune Asylgade Thisted beo_thisted.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Da det blev muligt for patienter og pårørende at rapportere hændelser kom det på kommunens hjemmeside som en nyhed. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været særligt fokus på tryksår, fald og medicin, blandt andet fordi Thisted kommune er en del af projektet "I Sikre Hænder". Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 De faglige udmeldinger relaterer sig til materialet i forbindelse med "I Sikre Hænder". Derudover er det kun udmeldinger fra POB, der er udsendt. Andet: 10

24 Nordjylland Vesthimmerlands Kommune Kontaktoplysninger: Jørgen Fruergaard Sundhedsforvaltningen Vesthimmerlands Kommune Frederik IX Plads Farsø jfr_vesthimmerland.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle relevante medarbejdere er informeret om muligheden og skal medvirke til at udbrede kendskabet til patienter og pårørende. Samlet ældreråd informeret og de har fået udleveret pjecer om muligheden. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Faldforebyggelse: Der er uddannet faldforebyggere på samtlige plejecenter og i hjemmeplejen. Når der sket et fald, udfylder den medarbejder, som har været til stede et skema, som beskriver detaljerne i forhold til selve faldet. Dette skema afleveres efterfølgende til pågældende faldforebygger, som så har ansvaret for at udarbejde en indsatsplan og følge op på den. Vores psykiatri og handicap afdeling har ligeledes ønsket uddannet et antal faldforebyggere og det efterkommes først i Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Samtilge SSAér og plejehjemsassistenter har i 2014 været på 11uger efteruddannelse. Noget af kursusindholdet har været: Forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering som arbejdsform, tidlig opsporing, medicinadministration. Samtlige sygeplejersker har været på et 5 dages kursus i Kompetenceløft til sygeplejerskeri forhold til nye udfordringer i det nære sundhedsvæsen. Samtlige SSHér er undervist i emnet: Tidlig opsporing. Der er ansat en del specialsygeplejersker, som hver især har har til opgave at understøtte og udvikle i forhold til de enkelte specialistområder: En KOL- sygeplejerske som blandt andet arbejder med TeleCare nord projektet og underviser relevant personale i forhold til KOL-patienter. 11

25 En medicin sygeplejerske med fokus på alt omkring medicin. En dokumentationssygeplejersker. En forløbskoordinator. En palliationssygeplejerske. Andet: 12

26 Nordjylland Teres hospitalet Aalborg Kontaktoplysninger: Vivian Brix Villadsen Teres Hospitalet Aalborg J.D. Kennedy Plads 1 R 5 sal 9000 Aalborg vbv_teres.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der forefindes informationspjecer i venterum. Alle patienter informeres ligeledes hvis der opstår en utilsigtet hændelse i forbindelse med deres forløb. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I forbindelse med implementering af elektronisk sikker kirurgilister, har alle elementer af WHO s 22 trin til sikker kirurgi været gennemgået og vurderet i henhold til retningslinjer på Teres Hospitalet. I forbindelse med implementering af Fælles elektronisk medicinkort (FMK) er alle dele af medicinordination, administration og dispensering været gennemgået og vurderet i henhold til eksiterende retningslinjer. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Teres Hospitalet Aalborg har været igennem en forandringsmæssig struktur, hvor de elektroniske dokumentationssystemer har været i fokus, ligeledes sikring af de patientsikkerhedsmæssige strukturer. Ligeledes har ipmplementering af fælles standarder i forbindelse med sammenkøring af alle de danske hospitaler, været fokusområder i tilstræbelsen på at have patientsikkerhed på højeste plan. Andet: 13

27 Nordjylland Region Nordjylland Kontaktoplysninger: Tilde Jensen Kvalitetskontoret, Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø tj_rn.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patientvejlederne i regionens Patientkontor vejleder patienter, der henvender sig til dem i forhold til muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er lavet en hjemmeside specifikt målrettet til patienter og pårørende omkring muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Siden indeholder information omkring utilsigtede hændelser - definition, formål med rapportering samt oplysning om, hvad der sker med rapporterne. Derudover er der indsat link direkte til rapporteringsskemaerne for henholdsvis patienter og pårørende. Der er udarbejdet en pjece med information til patienter og pårørende omkring muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecen beskriver eksempler på utilsigtede hændelser, formålet med at rapportere samt hvorledes patienter og pårørende rapporterer utilsigtede hændelser. Pjecen er tilgængelig for patienter og pårørende på sygehusene i Region Nordjylland. På de enkelte sygehuse har der været forskellige initiativer i forhold til at informere patienter og pårørende omkring rapporteringsmuligheden. Initiativerne omhandler blandt andet undervisning af personalet samt mulighed for rapportering mens man er på sygehuset. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Tværsektorielt samarbejde Samarbejdet mellem regionale områder (sygehuse, Primær Sundhed, Specialsektoren og Præhospitalt beredskab) samt mellem regionen og kommunerne har været i fokus i 2014 med henblik på at sikre opfølgning på- og læring af utilsigtede hændelser i sektorskift. I regi af sundhedsaftalen er der etableret en organisering omkring samarbejdet bestående af 4 tværsektorielle UTH-klynger og ét overordnet UTH-forum. I de enkelte klynger er alle regionale områder og kommunerne repræsenteret, og der arbejdes blandt andet med analyse af konkrete utilsigtede hændelser. Resultatet af arbejdet i klyngerne videregives til UTH-forum. UTH-forums opgave er blandt andet at drøfte mønstre på tværs af klyngerne og formidle læring mellem klyngerne. Håndhygiejnekampagne Region Nordjylland besluttede som et led i budgetaftalen for 2014, at der i løbet af 2014 skulle igangsættes en adfærdsregulerende kampagne, som led i sygehusenes arbejde med reduktion af sygehuserhvervede infektioner. Til formålet blev der afsat 0,5 mio. kr. hvilket blev udmøntet i 14

28 afholdelse af en håndhygiejnekampagne i uge 38 på sygehusene målrettet sundhedspersonalet. Målsætningen om at reducere forekomsten af nosokomielle infektioner skal angribes på flere fronter. Der er ikke en enkelt indsats, der alene løser problemet, men et væsentligt indsatsområde er håndhygiejne, og forbedring af håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til forebyggelse af smittespredning. Uge 38 blev valgt, da der i denne uge i forvejen er en årligt tilbagevendende national hygiejneuge som afholdes af Rådet for Bedre Hygiejne. Håndhygiejnekampagnen har været bygget op omkring en række regionale aktiviteter såsom udvikling af en specialfremstillet hygiejnevogn, plakater, t- shirts, kick-off møder med buskaber såsom spritten fjerner smitten, rene hænder redder liv og vi gør dig håndtryg. Kampagnen har haft stor bevågenhed under og efter uge 38. Derudover har en efterfølgende effektmåling vist, at personalet spritter hænder i længere tid og har taget budskabet om hvor vigtigt det er at spritte i minimum 30. sekunder til sig. Lokalt på sygehusene har klinikkerne også efterfølgende været opmærksomme på at fastholde fokus på håndhygiejne, og sørger også for at udbrede budskaberne til patienter og pårørende. Mortalitetsaudit På sygehusområdet blev der ved årets start indført et fælles koncept for mortalitetsaudit. Alle patienter, der er døde under deres indlæggelse på ét af de nordjyske sygehuse har skullet vurderes i forhold til, om en utilsigtede hændelse kunne have været medvirkende årsag til dødsfaldet. Hvis en utilsigtet hændelse kunne være medvirkende årsag til dødsfaldet skal hændelsen efterfølgende rapporteres i DPSD, så de kan blive analyseret via patientsikkerhedsorganisationen. Konceptet har kørt hele 2014 og blev evalueret i slutningen af året. I 2015 vil der blive arbejdet på en justering af konceptet. De enkelte sygehuse har lokalt arbejdet med indsatser på forskellige områder. Der er blandt andet arbejdet med hændelser i forbindelse med EPJ og prøvesvar samt medicineringshændelser både internt og i overgange. Der er nedsat en ekspertgruppe for medicineringsområdet på Aalborg Universitetshospital og en medicinkomité i Psykiatrien. På sygehusene er der også arbejdet med eksempelvis kateterpakkerne fra patientsikkert sygehus, koblingen mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed, selvmordsforebyggelse samt rettidig reaktion på kritisk somatisk sygdom hos psykiatriske patienter. Endelig har tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) været et fokusområde. Der arbejdes både med arbejdsgange, opfølgning, færdighedstræning og dataindsamling mv. For det primære sundhedsområde har der i 2014 fortsat været fokus på formidling af relevant læring fra de hændelser som Primær Sundheds UTH team har modtaget. Læring formidles via læringsartikler, som kort beskriver UTH hændelsesforløb og læringspointer. Læringsartiklerne udsendes via et elektronisk nyhedsbrev til Region Nordjyllands almen praktiserende læger i regi af Nord-KAP. Flere af artiklerne tager afsæt i analyser foretaget i tæt samarbejde mellem Primær Sundhed, sygehuse og kommunale områder. Der er ligeledes udsendt læringsartikler som tager afsæt i rapporteringer fra patienter og pårørende. Primær Sundheds UTH-team udsender primo 2015 en artikelsamling med en del af de udsendte læringsartikler. Artikelsamlingen udsendes til regionens almen praktiserende læger. Artikelsamlingen vil desuden være tilgængelig online for alle som har interesse herfor. Et andet område som havde særlig fokus i 2014 var procedurer omkring sikker identifikation. En væsentlig del af UTH for det primære sundhedsområde vedrører manglende eller forkert identifikation i forbindelse med prøvetagning. Nord-KAP gennemførte i 2014 et projekt vedrørende 15

29 sikker identifikation. I projektet deltog to almene praksis samt klinisk biokemisk afdeling fra regionens største hospital. I forbindelse med projektet blev der i samarbejde med de involverede klinikker udarbejdet forskellige procedurer som kan sikre korrekt identifikation. Disse procedurer vil blive formidlet videre til almen praksis i regionen med henblik på at nedbringe identifikations UTH. Inden for det præhospitale område har der i AMK-Vagtcentralen i 2014 været fokus på, at de korrekte oplysninger om adresse for ulykkes-/skadested modtages i regionens AMK-Vagtcentral. Dette med henblik på at sikre, at ambulance og øvrige præhospitale enheder sendes til rette adresse. Der afholdes minimum to gange årligt audit af den sundhedsfaglige visitation i AMK- Vagtcentralen. Formålet med disse audits er blandt andet at monitorere om de sundhedsfaglige visitatorer får indhentet alle relevante oplysninger om den akut syge/tilskadekomne, herunder på hvilken adresse den syge/tilskadekomne befinder sig. De gennemførte audits medvirker til at sætte fokus på vigtigheden af de forskellige elementer af den sundhedsfaglige visitation, blandt andet vigtigheden af at den sundhedsfaglige visitator validerer adresseoplysningerne. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet en fælles regional årsrapport for UTH samt årsrapporter for de forskellige lokale områder. Temarapporter og andre publikationer fra POB er sendt ud til relevante modtagere i organisationen. På sygehusområdet sendes it-relaterede uth`ere til Koncern IT, der efterfølgende kommenterer hændelserne. Kommentarerne sendes ud til sygehusenes risikomanagere, der har mulighed for at videredistribuere dem til relevante parter i egen organisation. I forbindelse med håndhygiejnekampagnen på sygehusene er der udarbejdet en evalueringsrapport Evaluering af håndhygiejnekampagnen De enkelte sygehuse i Region Nordjylland har udarbejdet forskellige lokale udmeldinger f.eks. årsrapporter, artikler omkring patientsikkerhedstemaer i personalebladet samt posters. Specialsektorens tilbud har hver især fået en tilbudsspecifik rapport over deres UTH`er med spørgsmål rettet mod overvejelser om pro-aktive indsatser på de emneområder, der har været relevante for de respektive tilbud. Dette er sket i forbindelse med kvalitetsovervågningen af Specialsektorens standard for utilsigtede hændelser. Specialsektorens regionale retningslinje for UTH er blevet revideret med henblik på en optimering af tilbuddenes indsats med UTH-arbejdet. Der er oprettet en side på region Nordjyllands personale-net hvor medarbejdere fra Specialsektoren kan finde div. Informationer til arbejdet med UTH. Der er udarbejdet et forslag til skabelon for henholdsvis analyseskemaer samt handleplaner for bearbejdning af UTH som tilbuddene kan benytte sig af. Der er udarbejdet en guide til Specialsektorens tilbud, der detaljeret beskriver, hvordan man rapporterer en UTH i DPSD med særlig fokus på sager rapporteret i Specialsektoren. Følgende læringsartikler er udsendt til regionens almen praktiserende læger via Nord-KAP nyhedsbrevet: UTH i praksis 30: UTH Patientsikkerhed og UTH advarselstegn (II). UTH i praksis 29: Patientsikkerhed og akut indlæggelse med Akut Koronart Syndrom (AKS). UTH i praksis 28: Patientsikkerhed og UTH advarselstegn (I). UTH i praksis 27: Patientsikkerhed og akut indlæggelse af BPSD patienter (BPSD: Behavioral and 16

30 Psychological Symptoms in Dementia). UTH i praksis 26: Patientsikkerhed og overset appendicit. UTH i praksis 25: Patientsikkerhed og blodprøveglas. UTH i praksis 24: Patientsikkerhed og mulige tegn på meningitis. UTH i praksis 23: Patientsikkerhed og mangelfuld IT-funktion. UTH i praksis 22: Patientsikkerhed og bestilling af patientkørsel. UTH i praksis 21: Patientsikkerhed og henvisning af patienter med særlige behov. UTH i praksis 20: Patientsikkerhed og information vedrørende fravalg af livsforlængende behandling. UTH i praksis 19: Patientsikkerhed og uventede situationer. UTH i praksis 18: Patientsikkerhed og HPV vaccination. UTH i praksis 17: Patientsikkerhed og fraktur af columna cervicalis. UTH i praksis 16: Patientsikkerhed og uventede svar i forbindelse med udredning i sygehusregi. UTH i praksis 15: Patientsikkerhed omkring medicinering. UTH i praksis 14: Patientsikker kommunikation: hvem bestiller transporten? UTH i Praksis 13: Patientsikkerhed og trombolyse. UTH i Praksis 12: Patientsikkerhed og patienter med diabetes type 1. Primær Sundheds UTH-team udsendte desuden følgende læringsartikler i samarbejde med PLO Nordjylland via Månedens UTH via Dansk Selskab for Almen Medicin: Delt ansvar = Ingen ansvar - Marts Faktor 10 Fejl - Juni Andet: Der er afholdt to regionale patientsikkerheds kurser i 2014 henholdsvis ét grundkursus og ét opfølgningskursus. Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors er tilmeldt projektet Patientsikkert Flow og Sygehus Vendsyssel deltager også i projektet Sikre Fødsler. Derudover deltager Psykiatrien i projekt Sikker Psykiatri. Primær Sundheds UTH-team og Nord-KAP udsender i samarbejde UTH til de almen praksis som udpeges som hændelsessted kvartalsvis. Formålet med kvartalsudsendelsen er at gøre det muligt for klinikkerne at arbejde med læring lokalt. I forbindelse med udsendelsen af UTH tilbydes hændelsesstedet et UTH besøg, hvor klinikkerne havde mulighed for at få en nærmere introduktion til UTH og arbejdet med patientsikkerhed. UTH besøgsordningen blev evalueret i foråret 2014, og tilbagemeldingen var positiv. Det blev derfor besluttet fortsat at tilbyde klinikkerne UTH besøg. 17

31 Midtjylland Hedensted Kommune Kontaktoplysninger: Mette Hartvig Pedersen Hedensted Kommune, Staben/Myndighed Ny Skolegade Løsning Mette.h.pedersen_hedensted.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Myndighedsafdelingens visitatorer udleverer patientombuddets pjece om rapportering af utilsigtede hændelser, når de besøger nye borgere der søger hjælp efter SL 83. Alle plejehjem og bosteder udlever pjecen til nye plejehjemsbeboere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Over halvdelen af Hedensted Kommunes rapporterede UTHér, drejer sig om medicin der ikke er givet. Der bliver løbende arbejdet med at få afdækket og revideret de daglige rutiner. De utilsigtede hændelser bliver italesat på teammøderne / personalemøder, hvor der ligeledes henvises til den kommunale medicininstruks. Det er derfor svært at vurderer, hvorfor rapporteringen af uth for "medicin ikke givet" i første omgang falder, for derefter at stige meget igen. Skyldes stigning at de iværksatte handlinger ikke virker eller skyldes stigningen det øgede fokus på rapportering af "medicin ikke givet". Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Forventningerne til sagsbehandlerne for UTH er blevet synlige gjort i en funktionsbeskrivelse, som er godkendt af ledelsen. I løbet af året, sendes der et nyhedsbrev ud til kommunens sagsbehandlere for UTH. Nyhedsbrevet indeholder informationer, som vedrører de rapporterede utilsigtede hændelser i kommunen samt faglige udmeldinger fra POB og TSN. Andet: 18

32 Midtjylland Herning Kommune Kontaktoplysninger: Lisbeth Vandborg Herning Kommune Bethaniagade 3b 7400 Herning shalv_herning.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Herning Kommunes hjemmeside findes informationen "Patientsikkerhed - hjælp og at lære", Link. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering er fortsat et område som kræver en særlig indsats. Kommunes risikomanager og kommunes farmaceut har sammen analyseret UTH rapporter omhandlende fejl i medicinadministrationen. Analysen viste at der kan forebygges mange medicinfejl ved at arbejde målrettet med 4 x K'er: Kontrol + Koncentration + Kompetence + Kultur. Farmaceuten vejleder/underviser personalet i medicinhåndtering. Udsender hver måned "Medicinposten" med gode råd/ fakts m.v. Patientsikkerhed bliver i stigende grad sat på dagsordenen. Risikomanager bliver derfor booket til at undervise følgende i patientsikkerhed og utilsigtede hændelser: - Social- og sundhedsassistentelever i praktik i kommunen. - Social- og sundhedsassistenter på efteruddannelse på Social- og sundhedsskolen. - Nyansatte sygeplejersker. - Nyansatte ledere. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet Årsrapport for Denne er præsenteret for ledere og medarbejdere. Risikomanager udsender hvert kvartal et Nyhedsbrev til alle interessenter. Her skrives om sidste nyt inden for patientsikkerhed, læring og videndeling samt præsentation af statistikker. 19

33 Andet: Koordinerer kommunens patientsikkerhedsarbejde via en tværgående netværksgruppe. Holder netværksmøde 4 gange årligt med de andre risikomanagere fra Vestklyngens kommuner. Er med i Samarbejdsgruppen for patientsikkerhed i sektorovergange. Deltager i det regionale tværsektorielle netværk. Kvaliteten af UTH rapporterne er forbedret betydeligt. 20

34 Midtjylland Holstebro Kommune Kontaktoplysninger: Jørgen Refslund Poulsen Kultur og Sundhed, Holstebro kommune Kirkestræde Holstebro jorgen.refslund_holstebro.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I udbredelsen af arbejdet med utilsigtede hændelser i Holstebro kommune varetager medarbejdere og ledere opgaven i forhold til de sundhedsfaglige aspekter i indsatsen. I dette arbejde er de ansatte opmærksomme på at informere borgere og deres pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. I netværksarbejdet på tværs af sektorerne i Region Midt pågår i øjeblikket arbejde med i fællesskab, at udarbejde målrettet information om patientsikkerhed/utilsigtede hændelser til patienter/borgere og pårørende. Der er i Holstebro kommune modtaget et mindre antal rapporterede utilsigtede hændelser fra pårørende. Disse rapporter kvitteres der for modtagelse af, og de indgår i sagsbehandling og kvalitetsudvikling på området. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Det store flertal af de rapporterede utilsigtede hændelser i Holstebro kommune ligger indenfor medicinhåndtering. Det har derfor været naturligt at rette særligt fokus mod dette område. Kvalitetsudvikling med læring og forebyggelse af utilsigtede hændelser i medicinhåndteringen er i fokus på alle arbejdssteder. Risikomanager aflægger besøgsrunde på arbejdssteder, hvor også arbejdet med og håndteringen af patientsikkerhed og utilsigtede hændelser drøftes. På tværs af de sundhedsfaglige indsatsområder i Holstebro kommune er der afholdt fælles temadage med fokus på opgaven, og der er på denne baggrund til brug i praksis udviklet fælles retningslinjer, redskaber og skemaer. Der er fortsat fokus på og arbejde i gang med, på tværs af det sundhedsfaglige område, at kvalitetsudvikle medicinhåndteringen i Holstebro kommune. De tværsektorielle utilsigtede hændelser i indsatsen og samarbejdet har særlig bevågenhed i Vestklyngen i Region Midtjylland primo

35 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Det er kontinuerligt et indsatsområde at arbejde med og udbrede åbenhed, tillid og årvågenhed i forhold til at håndtere og synliggøre utilsigtede hændelser. Der foregår en indsats i Holstebro kommune på at fastholde og udvikle arbejdet med utilsigtede hændelser, og samtidig forenkle og udvikle brugervenligheden i dette arbejde for de ansatte. I Holstebro kommune arbejdes der med patientsikkerhed som en del af den løbende kvalitetsudvikling, hvor det handler om at lære af fejl, værne om det velfungerende og udvikle nyt. Andet: 22

36 Midtjylland Norddjurs Kommune Kontaktoplysninger: Line Kristensen Sundhed og omsorg Torvet Grenaa LMMK_norddjurs.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Norddjurs kommune har for at informere patienter og pårørende om patientsikkerhed, foretaget sig følgende i 2014; - Der er information om rapportering på Desuden er indsat link til kampagnen; Godt du spø r. - Der er udarbejdet pjecer som patienter og pårørende får udleveret ved kontakt med kommunens sundhedsfaglige personale. - Der er indsat annonce i lokalavisen, med henvisning til information på hjemmesiden. - Ovenstående gentages i 2015, ligesom der gives oplæg ved diverse caféarrangementer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Norddjurs Kommune har på baggrund af mønstre i rapporter for 2013 haft særlig fokus på; - Medicin; Der pr blev ansat en farmakonom for at bidrage til kvalitetsløft indenfor Sundhed og omsorg. Socialområdet har afholdt undervisning i medicinhåndtering og gennemgået medicinhåndtering med sundhedsfaglig og pædagogisk personale. - Faldforebyggelse; Der har i 2014 været ansat en projektmedarbejder der har undersøgt muligheder for fremtidig indsats for faldforebyggelse. Udvalgte anbefalinger forventes implementeret i løbet af Kommunikation i sektorovergange; Der har i forskellige regi været fokus på kommunikation og samarbejde ved overgange, både internt og eksternt. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Organisationen har haft følgende faglige udmeldinger: - Der er udarbejdet og udsendt kvartalsrapporter på baggrund af udtræk fra DPSD2. - Der er udsendt nyhedsbreve (interne og eksterne), samt relevante OBS meddelelser og temarapporter. 23

37 - Der er udarbejdet en fælles platform for medarbejdere, hvor eks. procedurer og nyhedsbreve mv. er samlet. - Der har været afholdt ERFA møder 2 gange, hvor fokus har været på optimering af rapportering i DPSD2, præsentation af vision og strategi der er udarbejdet for området inkl. metoder til arbejdet med patientsikkerhed (eks. patientsikkerhedsrunder og forbedringsmodellen). Andet: Aktiviteter i 2014; - Risikomanager har afholdt ERFA - møde med BSK og Ledelse: d og d. 19. og 20. november Kvartalsrapporter og årsrapport med udtræk af DPSD2 er fremsendt af risikomanager til Voksen & Plejeudvalg og borgersikkerhedskoordinatorer /ledelse. - Der er udarbejdet en Vision og strategi for arbejdet med patientsikkerhed for de kommende to år. Denne er godkendt på chefniveau og er udsendt til BSK og ledelse. - Information omkring arbejdet med patientsikkerhed på er opdateret og der er indsat link til kampagne fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed; Godt du spø r. - Interne og eksterne nyhedsbreve er udsendt af risikomanager kvartalsvis i Der er ansat en farmakonom indenfor Sundhed og omsorg, der skal bidrage til et kvalitetsløft på medicineringsområdet. - Der har været ansat en projektmedarbejder indenfor Sundhed og omsorg, der har undersøgt muligheder for fremtidige indsatser i forhold til faldforebyggelse. - Risikomanager har, sammen med farmakonom fra Sundhed og omsorg, deltaget i Patientsikkerhedskonference i efteråret Risikomanager har deltaget i fast mødeaktivitet: Klyngesamarbejdet og i Regionalt tværsektorielt samarbejde 2014 (jf. Sundhedsaftalerne). - Kontinuerlige opgaver for risikomanager: Sagsbehandling i DPSD2, løbende opdateringer af proceduremappe og udsendelse/reaktion på evt. OBS meddelelser mv. - Borgersikkerhedskoordinatorer og ledelse har lokalt arbejdet målrettet med rapportering, sagsbehandling og læring som følge af utilsigtede hændelser. Der er foreløbig planlagt følgende aktiviteter i 2015: Rapportering og sagsbehandling i DPSD2. Temaaften for borgere og pårørende og øvrigt informationsmateriale. Afholdelse af ERFA møder for BSK forår og efterår Opdatering af procedurebog i henhold til opdateringer i DPSD2 og DDKM. Implementering af vision og strategi for arbejdet med patientsikkerhed i Udsendelse af kvartalsrapporter og nyhedsbrev i tilknytning dertil (politisk niveau og organisatorisk 24

38 niveau). Deltagelse i patientsikkerhedskonference for Primærsektor (1 gang årligt). Deltagelse i Klyngesamarbejde (3 gange årligt) og tværsektorielt netværk (2 gange årligt) og efterfølgende videndeling organisatorisk. 25

39 Midtjylland Odder Kommune Kontaktoplysninger: Louise Nyholm Odder Ældreservice 8300 Odder louise.nyholm_odder.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I 2014 er der i kommunens interne kompetenceudvikling ved utilsigtede hændelser sat fokus på, at medarbejderne skal informere både borgerne og de pårørende, om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har Odder Kommune haft særlig fokus på sektorovergange ift at få medarbejderne til at rapportere de UTH der er i den forbindelse. UTH erne har særlig været vedr fejl i medicin, samt manglende tidstro registrering for udskrivelse, med den konsekvens at borgeren kan være i eget hjem med stadig fremgå som indlagt i EOJ systemet, med den konsekvens at borgeren ikke får besøg. Vi har taget kontakt til relevant sygehus vedr sidstnævnte, og har haft stor glæde af en tættere dialog om dette fremfor kun at rapportere hændelser da vi jo ikke får en tilbagemelding på sygehusets muligheder for at imødekomme vores ønske og ændre praksis. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 At vi i 2014 har fokus på sektorovergange. At Horsens Sygehus meget gerne vil modtage vores rapporteringer vedr sektor overgang, da det indgår i deres fokus på "Sikkert Patientflow". At få andre medarbejdergrupper som f.eks. chauffører og pedeller til at rapportere UTH er. Vigtigheden af fyldestgørende rapporteringer, så de relevante medarbejdere beskriver evt årsag, kommer med løsningsforslag samt oplysninger kontaktoplysninger ved behov for uddybende oplysninger. Andet: 26

40 Midtjylland Randers Kommune Kontaktoplysninger: Bente Juulsgaard Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers linbj_randers.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Lokalt informerer ledere og medarbejdere borger og pårørende om muligheden for at indberette hændelser i de tilfælde, hvor det er relevant. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi fokuserer især på medicinering og hændelser med fald ved borgere. Vi har lavet et samarbejde med byens apoteker, hvor rutiner, vaner og arbejdsgange vedr. medicin håndtering er behandlet. Det har ført til et øget fokus på medicinhåndtering og ændring af arbejdsgange. Vi har startet et særligt projekt, hvor fald er temaet. Registrering og forebyggelse af fald med formålet at minimere gentagelsen af fald og forebygge alvorlige hændelser ud fra en særlig implementeret procedure. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vi har fokus på UTH og hvilken læring vi kan få på baggrund af hændelserne. Derfor arbejder vi med sagsbehandling, metode og ændring af handlinger på baggrund af analyse og konklusion. Vores udmelding er, at vi skal være faglige og kunne argumentere fagligt for vores handlinger. Det arbejder vi koncentreret og målrettet med, at medarbejderne har den nødvendige viden og bruger deres viden og kompetencer i praksis ude ved borgerne. Andet: 27

41 Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Kontaktoplysninger: Kirsten Bjerg Sundhed og Omsorg Rødkløvervej Ringkøbing kirsten.bjerg_rksk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I forbindelse med opstarten af implementeringen af lovgivning omkring uth-sager blev der gennemført informationsmøder for ældreråd, bruger- pårørenderåd m.v. Efterfølgende gives information via Myndighedsafdelingen og plejepersonalet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er i 2014 især været fokus på falduheld og medicinfejl. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 I forhold til medicin: Der er udarbejdet instrukser, kontrolredskaber og lommevejledning til plejepersonalet. Emnet har været dagsordenssat på lederforum, fagmed og lokalmed. I forhold til fald: Der er igangsat et større sundhedsfremmende og forebyggende analysearbejde i forbindelse med forebyggelige indlæggelser. Der er blandt andet udarbejdet e-læringsprogrammer og organiseret nøglepersoner og netværk på faldområdet. Andet: 28

42 Midtjylland Silkeborg kommune Kontaktoplysninger: Vibeke Staack Sundhed og Omsorg Søvej Silkeborg Vibeke.Staack@silkeborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Kommunens hjemmeside. Information i konkrete situationer. Sundhedsstyrelsens udmelding. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicin Der arbejdes kontinuerligt med at kvalitetsforbedre vedr.: Den rigtige medicin, til den rigtige borger, til tiden. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Sundhed og Omsorg: Alle nyansatte plejepersoner og elever skal gennemgå introduktion til medicininstruks, ansvar og pligter samt gennemgå 1½ times medicinkursus før de må håndtere medicin. Der har været udbudt kursus i medicinadministration til sygeplejefagligt personale og plejepersonale ved udviklingskonsulenterne i områderne. Derudover er der afviklet et fem-dages medicinkursus for Social- og Sundhedsassistenter på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. Begge tilbud fortsætter i Der er i 2014 igangsat et projekt med trådløs It som arbejdsredskab. Formålet er, at dokumentere mest muligt i borgerens eget hjem, herunder udskrive medicinlister og bestille medicin via Edifact for derved at sikre en mere sikker medicinhåndtering og medicindispenseringspraksis. I et andet projekt er den praktiserende læge blevet tilknyttet plejecentrene Birkebo og Skovly, hvor en af indsatserne er en mere optimal medicinhåndtering. Det er derudover besluttet, at implementere Patientsikkerhedsrunder som et redskab til at identificere sundhedsfaglige risici. Formålet med runderne er at være proaktive i forhold til, at medarbejderne træner og støtter hinanden i at opdage hændelser før de sker og derved forebygger hændelser. Samtidig får den daglige ledelse viden om, hvorvidt deres beslutninger i organisationen sker på bekostning af patientsikkerheden. Arbejdet med at beskrive patientsikkerhedsrunder er i 29

43 fuld gang. Handicap- og Psykiatri: Der har i 2013 været arbejdet målrettet med sindslidendes borgers anvendelse af medicin. Formålet har været at støtte op om en proces, hvor brugen af medicin bliver et middel til at komme sig, frem for et mål i sig selv. Der har været fokus på at støtte op om en proces, hvor borgeren har anvendt medicin på en måde, der gav mulighed for at leve et godt hverdagsliv på egne betingelser, og hvor brugen af medicin har været en hjælp til at opnå egne mål for tilværelsen. Borgerne deltager i det omfang det er muligt i medicindosering og undervises i virkninger og bivirkninger på individuel hånd. Der har været sat særligt fokus på risikovurdering af faglighed/voldelig adfærd. Et af tiltagene har været anvendelse af medicinstafetten og tilrettede metoder af medicinstafetten. Medicinstafetten er en metode til overlevering af medicinopgaver ved fx vagtskifte. Handicap- og psykiatri arbejder systematisk med risikoprofiler i deres tilbud. Et andet tiltag har været anvendelse af medicinstafetten og tilrettede metoder af medicinstafetten. Medicinstafetten er en metode til overlevering af medicinopgaver ved fx vagtskifte. Der har også været fokus på medicinhjælpemidler til borgerne, som havde til formål både at reducere antallet af utilsigtede hændelser i forhold til ikke givet eller glemt medicin samt en øget rehabiliteringsproces, hvor borgeren har haft ansvaret for medicinindtagelse. Dette er gjort ved hjælp af hjælpemidler såsom påmindelser på mobiltelefonen og sms-service fra apoteket. Derudover har man i Handicap- og Psykiatri arbejdet med medicinpædagogik. Formålet har været at støtte op om en proces, hvor brugen af medicin bliver et middel til at komme sig frem for et mål i sig selv. Der har været fokus på at støtte op om en proces, hvor borgeren har anvendt medicin på en måde, der gav mulighed for at leve et godt hverdagsliv på egne betingelser, og hvor brugen af medicin har været en hjælp til at opnå egne mål for tilværelsen. Borgerne deltager i det omfang det er muligt i medicindosering og undervises i virkninger og bivirkninger på individuel hånd. Børn- og unge: Der er særlig opmærksomhed på, at få rapporteret utilsigtede hændelser. Risikomanageren har haft møde med alle sundhedsplejerskerne med henblik på at få genopfrisket deres viden om rapportering af utilsigtede hændelser. Rusmiddelcentret: I forhold til særlige patientsikkerhedsmæssige aktiviteter er der i 2013 beskrevet og udarbejdet procedurer i forhold til alt, hvad der vedrører klinikken, hvor der doseres samt afhentes substitutionsmedicin. Det vil sige procedurer/manualer/retningslinjer i forhold til korrekt medicinophældning, optælling af medicin, afhentning af medicin osv. Der har været, og vil fortsat være fokus på at minimere risikoen for at lave fejl i forhold til medicin. I 2014 er der stor fokus på journalskrivning. Rusmiddelcentret har mange forskellige faggrupper med forskellige opfattelser af god journalskrivning. Der er derfor stor fokus på den ensartede og standardiserede journal. Andet: 30

44 Midtjylland Skanderborg Kommune Kontaktoplysninger: Maj Brit Harding Fagsekretariater Ældre Handicap Rådhuspladsen Hørning maj.brit.harding_skanderborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. - Personalet har fokus på at informere borger og pårørende. - Der ligger materiale fremme på nogle afdelinger. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Utilsigtede hændelser i forbindelse med medicin og medicinhåndteringen generelt - Overgangen fra Region til Kommune i forbindelse med udskrivelse. - Skærpet fokus på at få indberettet utilsigtede hændelser korrekt. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Medicin og medicinhåndtering generelt: - Der er fokus på at minimere medicinfejl, og i den forbindelse kørt et pilotprojekt i et af dobbelthusene på Sølund. I hver vagt er der en medicinansvarlig i hvert hus, som er ansvarlig for at al medicinen er udleveret ved hver dosering. (en medicinstafet, hvor man noterer at medicinen er givet) Resultatet af dette gav en halvering af fejl i det hus i den periode det blev målt. Dette projekt er præsenteret for lederne, således at andre huse kunne få gavn af dette. - Der registreres, evalueres og laves handleplaner i personalegruppen - Undervisningsprogram lokalt af to timer til alle medarbejder i et område som supplement til medicininstruksen. Overgangen fra Region til Kommune i forbindelse med udskrivelse: - Der er forsat fokus på samarbejdet med Brobyggerne på Horsens Sygehus. - 2 årlige møder i Horsensklyngen, hvor risikomanager fra Horsens Sygehus medtager rapport om hver enkelt kommunes hændelser. Disse gennemgås med henblik på fælles læring. Fokus på at få indberettet utilsigtede hændelser korrekt. 31

45 - Det er et fast punkt på dagsorden på ledermøderne. - Der er i nogle områder fast en person, som er tovholder på utilsigtede hændelser og indberetningen af dem. - Der laves handleplaner og de implementeres. - Der er fokus på utilsigtede hændelser via en tavle på personalestuen, hvor der hver måned registreres antal utilsigtede hændelser. Andet: Maj Brit Harding er risikomanager pr 1 oktober 2014 i Skanderborg Kommune. 32

46 Midtjylland Skive kommune Kontaktoplysninger: Lena Haras Myndighedsafdelingen Resenvej 25, plan Skive lena_skivekommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I Skive kommune er det primært de ansatte på plejecentrene, i hjemmeplejen, på bosteder osv. der arbejder med at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi har i 2014 arbejdet på, at samle information om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser på Skive kommunes hjemmeside, og vi forventer at det er klart i foråret Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har i Skive kommune primært arbejdet med, at hændelserne bliver indberettet fyldestgørende, og at der bliver lavet handleplaner og forebyggelsestiltag. Derudover har vi i gennemgået hvilke typer hændelser der er flest af, og arbejdet med at kortlægge hvilke problemområder der kan karakterisere dem. Vi har også deltaget i samarbejdet i midt-klyngen, hvor vi har opsat rapportplaner med henblik på at øge vores viden om de tværsektorielle hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vi har i 2014 afholdt cafémøder internt i kommunen, både for at fastholde personalet i at indberettet hændelserne og for at sikre at hændelserne bliver indberettet korrekt og fyldestgørende. Vi har i samarbejde med midt-klyngen aftalt at lave en indstilling til projekt 'kom sikkert hjem/i patientens fodspor', som vi forventer at starte op i Andet: 33

47 Midtjylland Syddjurs kommune Kontaktoplysninger: Lene Vesterager Sundhedshuset Nørreport Ebeltoft lve_syddjurs.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Syddjurs kommunes hjemmeside informeres borgere om, hvordan de kan indberette en utilsigtede hændelse. Link Borgere der modtager lovpligtige forebyggende hjemmebesøg oplyses om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser og får udleveret pjecen Når noget går galt, der ikke skulle være sket. Link Sygemeldte borgere der modtager sundhedssamtaler informeres om muligheden for at indberette en utilsigtet hændelse, når de oplever, der er sket en utilsigtet hændelse. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I sociale boenheder har man ansat en sygeplejerske for at optimerer medicinhåndtering. Man har indført at al medicin ansvarligt personale undervises i Sundhedsstyrelsen medicinske retningslinjer. Der arrangeres løbende medicin cafe, hvor sygeplejerske underviser og er i dialog med medicin ansvarligt personale på bosteder vedr. medicinadministration, dokumentation, utilsigtede hændelser, observationer af bivirkninger. Ligeledes er der i sociale boenheder tilkøbt et medicin IT-modul, der skal understøtte en bedre medicinadministration. Der er blevet ansat sygeplejekonsulenter på plejecentre for at højne kvaliteten i plejen og i den forbindelse har der været fokus på medcinhåndtering og hygiejne. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udsendt OBS meddelelser og temarapport fra Patientombuddet til relevante ledere og sagsbehandler af UTH. I medarbejderavisen for Sundhed og Ældre har der været en artikel med fokus på indberetning af UTH. I 2014 har der været fokus på at få rapporteringspligten for UTH bedre implementeret i hjemmesygeplejen. 34

48 Ligeledes har der i plejecentre været fokus på at få kvalificeret indberetninger og øget udarbejdelse af hændelsesanalyser. Andet: Syddjurs kommune har iværksat en akrrediteringproces af træning, hjemmeplejen og tandplejen ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. 35

49 Midtjylland Viborg Kommune Kontaktoplysninger: Mette Bredsgaard Viborg Kommune Prinsens Alle Viborg meb_viborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patienter og pårørende vejledes og informeres af personalet vedrørende deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi oplever en stigning i indrapporteringer af utilsigtede hændelser fra patienter og pårørende. I Region Midt har kommunerne besluttet, at de vil gå sammen i 2015 om at udarbejde fælles informationsmateriale. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Anvendelse af blødt bælte i seng. - Medicindispensering og administration i forbindelse med udskrivelse. - Fald af alvorlig karakter. - Selvmordsforsøg. Der er udarbejdet fem kerneårsagsanalyser på ovenstånde hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Udmeldingerne fra kerneårsagsanalyserne kobles, hvor det et muligt med projekt "I Sikre Hænder", hvor handlinger implementeres sammen med pakkerne. F.eks. medicinpakken og faldpakken. - Fokus på projekt " I Sikre Hænder" hvor kommune har implementeret tryksårspakke, medicinpakke og opstartet på faldpakken i projektgrupperne. I 2015 og 2016 arbejdes med spredning og implementering af pakkerne til hele kommunen. - I 4. kvartal 2014 er der opstartet kvalitetsudvalg, som skal skabe et decentralt fora, hvor UTH systematisk tages op til fælles læring. - Fortsat fokus på øgning af rapportering af UTH fra sundhedsfaglig personale. Der ses en markant stigning i antallet af indrapporteringer fra 2013 til 2014 (fra 2447 til 3572 rapporter). Der har været afholdt møder med sundhedspersonalet og der er udarbejdet guidelines til, hvordan der indrapporteres UTH. 36

50 - Fokus på indrapportering af tværsektorielle hændelser. I Midt-klynen i Region Midt har vi sat rapporter op, så vi måndeligt får information om de tværsktorielle hændelser. Derved bliver vi gjort opmærksomme på, hvilke områder vi skal arbejde med på tværs. Andet: 37

51 Midtjylland Aarhus Kommune Kontaktoplysninger: Sus Freundt Strategi & Udvikling. Sundhed og Omsorg Rådhuspladsen Aarhus sof_aarhus.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Oplysninger tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside, med link til indberetningsskema. Link til indberetning er Italesat / orienteret til diverse grupper af Udvalg og Råd. Der afholdes årligt info / dialogmøder i alle lokalområder, hvor der også orienteres om, at ledelsen skal være opmærksom på at være informerende i.f.t. borgere og pårørende om denne mulighed. Lokalt er der opfordret til at opsætte oplysende flyers på opslagstavler der er tilgængelige for borgere, pårørende / besøgende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicin. UTH billedet bidrager til skærpet opmærksomhed på f.eks.. medicin instruktion, vejledninger og oplæring. E-learning. Derudover har vi obs-meddelelser fra DPSD oppe på vores møder i Den fælles medicinhåndteringsgruppe. Hygiejne. Vi har haft meget fokus på hygiejne og haft ansat en hygiejnesygeplejerske (vacant p.t.) Men vi har stadig meget fokus på hygiejne. Derudover har vi jo implementeret PPS som skulle give sundhedspersonalet en retningslinie for hvordan de sundhedsfaglige opgaver skal udføres - også med til at opnå større patientsikkerhed. Fald. Indberetninger har gjort det mere synligt hvor mange fald der er - gentagelser / tidspunkter på døgnet m.v. Dette har medført større faglig reflektion, mere stringent dokumentation, medfølgende analyse og forebyggende handlingstiltag. Sektorovergange. Specielt mellem hospital og rehabiliteringsenhed (der modtager mange borgere fra hospital) er der lavet fokuseret indsats for at opfange UTHér, m.h.p. afdækning af nødvendige indsatsområder. Foreløbige tværsektorielle sparringsmøder har bidraget til indsigt, forståelse og mulige tilretninger. 38

52 Der skal stadig arbejdes på dette. Der arbejdes med større fokus på decubitus som UTH. Generelt tages afsæt i kvantitative / kvalitative data til sagsbehandler netværksmøder der afholdes x 4 årligt. Her belyses og vidensdeles erfaringer og tiltag. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Risikomanager og farmaceut har i 2014 kørt et undervisningsforløb (tilbud til alle lokalområder) omkring UTH, for dels at gøre opmærksom på pligten til rapportering af UTH, dels for at medvirke til, at medarbejderne bliver bedre til at lære af de hændelser, der sker. Formålet med undervisningen var også at skabe et rum for dialog omkring rapportering og læring af UTH mellem plejeboliger, sundhedsenheder og hjemmepleje. Vi har også haft fokus på rapportering af UTH i medicinhåndtering i forbindelse med sektorovergang f.eks. ved indlæggelse og udskrivelse fra sygehus. Dette har medført en forbedret dialog med sygehussektoren omkring medicinhåndtering. Andet: Det er erfaret at retningsgivende dokumenter har været for svære at forstå, derfor er der iværksat et arbejde med gennemgang af alle de retnngsgivende dokumenter (som ikke findes i PPS). De revideres nu ind i en ny skabelon som er udarbejdet med støtte fra kommunikationsafdelingen og samtidig bliver de sprogligt tilrettet med en nem tilgængelig forside med det vigtigste. Med tiltaget forventes, at medarbejderne entydigt kan se hvordan de skal forholde sig i.f.t. retningslinjer og dette er forhåbentlig med at at undgå fejl. 39

53 Midtjylland AROS Kontaktoplysninger: Jette Skov AROS privathospital Skejbyparken Århus N js_arosph.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Skriftlig vejledning i vente/opholds/sengestuer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Patient lejring /operation/anæstesi. - Administration af medicin. - Administrative processer ved korrespondance. - Identifikation af patienter. - Pøvesvar. - Fejl ved utensilier/procedure. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vi har ændret i flere af vores arbejdsprocedurer og indskærpet øget omhu. Andet: 40

54 Midtjylland Ortopædisk Privathospital Aarhus Kontaktoplysninger: Lægefaglig ansvarlig Søren Deutch OPA Margrethepladsen Aarhus C opa_opa.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Mundtlig information ved hjemsendelse. Patienter gøres klar over hvad UTH er, og hvordan der anmeldes. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? De patientsikkerhedskritiske punkter i DDKM behandles ved personalemøder 4 gange årligt. Udfra indberetning af UTH (ca 20 årligt) gennemgås alle indberettede UTH ved nævnte personalemåder. Der planlægges at alle patienter skal indberette vedr. infektioner fremover. Efter besøg af Embedslægeinstitutionen i september er der udover IKAS anvisninger fra foråret 2014 (akkreditering) tilrettet yderligere i instrukser, specielt for journalføring, kontrol med udløbsdatoer og præoperativ patientinformation. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 41

55 Midtjylland Teres Hospitalet Aarhus Kontaktoplysninger: Vivian Brix Villadsen Teres Danmark tueager Aarhus N Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der forefindes informationspjecer i venterum. Alle patienter informeres ligeledes hvis der opstår en utilsigtet hændelse i forbindelse med deres forløb. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I forbindelse med implementering af elektronisk sikker kirurgilister, har alle elementer af WHO s 22 trin til sikker kirurgi været gennemgået og vurderet i henhold til retningslinjer på Teres Hospitalet. I forbindelse med implementering af Fælles elektronisk medicinkort (FMK) er alle dele af medicinordination, administration og dispensering været gennemgået og vurderet i henhold til eksisterende retningslinjer. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Teres Hospitalet Aalborg har været igennem en forandringsmæssig struktur, hvor de elektroniske dokumentationssystemer har været i fokus, ligeledes sikring af de patientsikkerhedsmæssige strukturer. Ligeledes har implementering af fælles standarder i forbindelse med sammen køring af alle de danske hospitaler, været fokusområder i tilstræbelse af at have patientsikkerhed på højeste plan. Andet: 42

56 Midtjylland Region Midtjylland Kontaktoplysninger: Risikomanager Heidi Aagaard Kvalitet og Data, Region Midtjylland Skottenborg Viborg heidi.aagaard_stab.rm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I Region Midtjylland er der i samarbejde med hospitalerne udarbejdet en pjece: Hvis der er sket noget, der ikke skulle være sket. Pjecen sammenfatter mulighederne for at rapportere en UTH, klage og søge erstatning for at tydeliggøre forskellene mellem systemerne, da det for patienterne kan være svært at gennemskue. Pjecen er tilgængelig på Patientkontorets hjemmeside sammen med øvrige oplysninger om patientrettigheder: Link Hvordan hospitaler og øvrige regionale områder anvender pjecen og i øvrigt har valgt at informere patienter og pårørende kan læses herunder. Aarhus Universitetshospital: På AUH anvendes den regionale pjece, som afdelingerne rekvirerer til opholdsrum, ambulatorier eller andre steder, hvor patienter og pårørende opholder sig. Andre informationstiltag: - Link til rapportering af en UTH på AUH`s hjemmeside. - Der er tilføjet et afsnit om rapportering af UTH i det elektroniske velkomstbrev til patienterne. - En informationsplakat er under udarbejdelse, hvorpå der blandt andet ønskes en QR-kode. Patient og pårørende kan således rapportere en UTH via QR-koden på plakaten. Plakaten skal ophænges i opholdsrum og ambulatorier. Hospitalsenheden Horsens: Der er gjort et stort arbejde for at udbrede kendskabet til den regionale pjece. Pjecerne er således tilgængelige i alle sengeafdelinger og ambulatorier, og personalet ved at de har en vejledningsopgave i forhold til patienter og pårørende. Hospitalsenheden Vest: Den regionale pjece sendes i nogle afdelinger ud til patienten med anden relevant information. I én afdeling er det væsentligste fra den regionale pjece indføjet i egen velkomstfolder. I de fleste sengeafdelinger og ambulatorier står pjecen fremme i vente- og opholdsrum. Under Midtvejsbesøget fra IKAS i efteråret 2014 var det dog kke alle de adspurgte patienter der vidste, hvad de skulle gøre, hvis de ville rapportere en UTH eller klage. Gennem kvalitetsarbejdet 43

57 påtænkes derfor at sætte mere fokus på pjecen. Hospitalsenhed Midt: HEM informerer patienter og pårørende i den generelle informationspjece om hospitalsenheden, som udleveres til alle indlagte/ambulante patienter i forbindelse med modtagelse eller indkaldelse. Det er op til de enkelte afdelinger/centre at beslutte, hvordan de anvender pjecen. Regionshospitalet Randers: På hospitalets hjemmeside sammenfattes patienternes muligheder for, at klage, søge erstatning og rapportere en UTH: Link Psykiatrien: Patienter og pårørende får ved indlæggelse/opstart i behandling udleveret informationspjece, som sammenfatter patientens og pårørendes rettigheder i forbindelse med behandlingen, herunder blandt andet information om muligheden for at rapportere en UTH. Pjecerne er målrettet henholdsvis patienter i voksenpsykiatrien og patienter i børne- og ungdomspsykiatrien samt deres forældre og kan findes på psykiatriens hjemmeside: Link Socialområdet: Der er endnu ikke gjort en særlig indsats for at informere borgere og pårørende på det sociale område om mulighederne for at rapportere en UTH. Der er behov for informationsmateriale særligt tilpasset borgere og pårørende på det specialiserede socialområde, hvilket endnu ikke findes. Medarbejdere informerer borgere og pårørende om muligheden i situationer, hvor de finder det relevant. Dette sker formentlig kun i et ret lille omfang. Præhospitalet: Præhospitalet har udarbejdet en pjece til patienter og pårørende indeholdende information om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecen hedder Din hjælp gør os bedre klage og erstatningsmuligheder for patienter og pårørende. Der er fundet inspiration i den regionalt udarbejdet pjece, der er tilpasset Præhospitalets virkelighed. Regionernes helikopterordning har ligeledes udarbejdet en pjece: Link Praksisområdet og Apoteker: Almen praksis har fået mulighed for at anvende den regionalt udarbejde pjece, som de gratis kan rekvirere hos risikomanageren. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 er der vedtaget en Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed, hvor Patientsikkerhed for første gang er et stort og selvstændigt område: Link Planen er blevet til i et samarbejde mellem hospitalsledelser og repræsentanter for patienter og pårørende. Strategispor 2 hedder Høj sikkerhed i ethvert behandlingsforløb og har som målsætning at: 1. Undgå patientskader og forebygge behandlingskomplikationer bedst muligt. 2. Udvikle en organisation, der er robust og kan sikre patientsikkerheden selv i komplekse 44

58 situationer. For at nå målsætningerne skal patientsikkerhedskulturen styrkes på tværs af regionen. Der skal blandt andet være øget fokus på opfølgning ved skader og komplikationer, en større involvering af ledelser på alle niveauer og lægegruppen. I tilknytning til Strategiplanen arbejdes i begyndelsen af 2015 med et idékatalog, der skal hjælpe hospitaler og afdelinger i gang med identificerede problemområder. FMK og medicinafstemning: Problematikker omkring FMK og medicinafstemning er sat på dagsordenen i diverse fora. Alle kommuner er opfordret til at rapportere UTH, der kan synliggøre problematikker omkring systemfejl og anvendelsen af FMK. Det viser sig ofte ved fejl og uoverensstemmelser i medicinlisterne. Der er nedsat en tværsektoriel FMK-arbejdsgruppe, der arbejder med de indkomne hændelser. I forløbet er det konstateret, at nogle af hændelserne kan spores tilbage til systemfejl i FMK, men den overvejende del handler om anvendelsen og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Funktionsfejl skal selvfølgelig rettes, men undervisning og oplæring i anvendelsen er den væsentligste og mest omfattende løsning, der skal implementeres fremadrettet. Ledelsesmæssigt fokus på UTH: I løbet af 2014 er der påbegyndt en proces med at sikre øget ledelsesmæssigt fokus på UTH. Emnet har i forskellige sammenhænge været på dagsordenen i Lederforum for Kvalitet, hvor hospitalsledelserne er repræsenteret. Endvidere er rapporterede alvorlige og dødelige UTH gennem flere måneder læst regionalt med henblik på at kunne identificere problemområder, der bør italesættes og gøres til genstand for en indsats på tværs af regionen. Der arbejdes løbende med den viden, der indhentes. Samarbejde med IT-afdelingen: Der er etableret et mere formaliseret samarbejde med den regionale IT-afdeling, der nu har fået egen sagsbehandler i DPSD. Dermed kan inddrages ekspertviden i UTH-arbejdet, der ikke tidligere har været tilgængelig, når løsninger har skullet findes og implementeres. Aarhus Universitetshospital: Læring af alvorlige UTH: I løbet af 2014 har der været 3 alvorlige hændelser, hvor patienten har fået stillet den korrekte diagnose for sent i forløbet. Dette har medført følgende indsatser på hospitalsniveau: 1. Et tværgående initiativ med henblik på at genindføre gamle dyder i lægearbejdet: Grundig anamnese og objektiv undersøgelse diagnose og mulige differentialdiagnoser. Afdelingens ledende overlæge understøtter udviklingen af differentialdiagnostiske færdigheder i egen afdeling. 2. Revurdering af uddannelsen af læger på AUH med henblik på at styrke de differentialdiagnostiske overvejelser, herunder forbedre journaloptagelsen. Fokus på mesterlæreprincippet og supervision. 3. Drøftelse af patientcases på staffmeetings på AUH ud fra spørgsmålet: Diagnose søges? Eller væk med tunnelsynet. Den akutte patient gøres til et gennemgående tema på kommende staff meetings. 45

59 Hændelser relateret til MidtEPJ: I sommeren 2014 etablerede Sundheds-IT i samarbejde med Kvalitetsafdelingen en tværfaglig UTH-gruppe bestående af en tovholder fra Sundheds-IT og kliniske repræsentanter fra medicinsk, kirurgisk og anæstesiologisk afdeling samt Hospitalsapoteket. Gruppens formål er finde ud af, hvordan EPJ relaterede hændelser kan anvendes til organisatorisk læring på AUH. Sundheds-IT modtager hvert kvartal en rapport med udtræk af hændelser relateret til MidtEPJ fra Kvalitetsafdelingen. Gruppen mødes herefter og analyserer sagerne og Sundheds-IT identificerer mønstre. Det er endnu for tidligt at konkludere på gruppens resultater, men planen er at udarbejdes et forslag til handleplan, som skal godkendes i Kvalitetsrådet. Stop i elevator med kritisk patienttransport: I foråret 2014 har der været 3 hændelser, hvor kritisk syge patienter transporteres og elevatoren pludselig går i stå. I alle tre tilfælde gik der mellem 10 og 30 minutter, inden det var muligt for Teknisk Afdeling at få elevatoren i gang. Risikoteamet har i samarbejde med Teknisk Afdeling undersøgt, hvad der kan være årsag til disse driftsstop. Leverandøren oplyste at ca. 80% af fejl, som medfører, at en elevator stopper, skyldes personalets adfærd, herunder oftest påkørsler af døre. Risikoteamet og Teknisk Afdeling arbejder nu med at få elevatorerne formålsdedikeret til henholdsvis: liggende patienttransporter, varer/ mad/ andet udstyr og de kritisk syge patienter dedikeres til en tredje elevator, som ligger tæt på intensiv afdeling og skadestuen. De pågældende elevatorer skal klart og tydeligt mærkes efter deres formål. Hospitalsenheden Horsens: Medicinadministration: Eksternt survey og rapporterede UTH har vist udfordringer i forhold til rettidigt interval for lægemiddeladministration og tidstro dokumentation. Der er behov for en algoritme for rettidig administration af IV-antibiotika. Hospitalet har arbejdet systematisk med en indsats på baggrund af månedlige monitoreringer. Ultimo 2014 viste data markante forbedringer på disse områder. Apparatur: Der er konstateret manglende systematik omkring forebyggende vedligehold af apparatur og uklarheder om hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Hele området er derfor blevet reorganiseret i 2014 med mere tydelige retningslinjer, undervisning af apparaturnøglepersoner og løbende monitorering på vores apparaturdatabase. Rengøring: Der er konstateret udfordringer i forhold til snitfladerne mellem den rengøring afdelingerne selv udfører, og den rengøring, som serviceafdelingen udfører. Det har resulteret i en målrettet indsats for at afklare snitfladerne herunder revision af og kendskab til servicekontrakter og et stort implementeringsarbejde for at sikre, at ledelser og personale kender til procedurerne og ansvarsområderne. Interne runder i afdelingerne har vist resultater og monitoreringen vil fortsætte fremadrettet. Fald: Hospitalsenheden Horsens har via Global Trigger Tool (GTT) identificeret, at fald er en af de hyppigste patientskader på hospitalet. Derfor er der i 2014 iværksat et særskilt arbejde i forhold til at sikre, at retningslinjerne på området implementeres. Der er nedsat et fald-netværk, der skal 46

60 arbejde dedikeret med området og gennemføre månedlige monitoreringer. Debriefing efter hjertestop: Fra personalets side har der længe været et ønske om, at man efter et hjertestop systematisk gennemfører en debriefing. Der gennemføres nu en kort debriefing efter hvert hjertestop under ledelse af lederen af hjertestopteamet (medicinsk mellemvagt). Formålet er: - at personkredsen, der har stået i hjertestoppet, får mulighed for at drøfte forløbet. - en kort evaluering af, om hjertestopalarmering og behandling kunne/skulle have været anderledes. Sikkert Patientflow: Hospitalsenheden Horsens oplevede i perioden en stigning i antallet af patienter. Derfor valgte man at gå ind i projekt Sikkert Patientflow. Målet er et hospital uden unødig ventetid har konstant fokus på at sikre den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt og hos det rigtige behandlerteam. Man har blandt andet indført: - Daglige kapacitetskonferencer, hvor antallet af patienter, forventede udskrivelser og eventuelle overflytninger gennemgås på hospitalsniveau. - Daglige tavlemøder i de enkelte afdelinger. Tavlemøderne skal være med til at kvalificere flowet samt estimere antallet af udskrivelser. - Flow koordinatorer holder løbende overblik over indlæggelser, overflytninger og udskrivelser på hospitalet. Kliniske koordinatorer skaber overblik over det interne flow i en specialeafdeling. Hospitalsenheden Vest: Medicineringsfejl: Andelen af medicineringsfejl er konstant omkring 25 % af alle UTH`er. Det har betydet flere konkrete tiltag: Anvendelse af patientens egen medicin under indlæggelse: Der er taget en ledelsesbeslutning om udarbejdelse af en projektbeskrivelse, som skal implementeres inden indflytningen i det Ny hospital i Vest (DNV Gødstrup) i Projektets fokus er på anvendelse af patientens egen medicin under opholdet på hospitalet, så skift imellem lægemidler undgås ved indlæggelse og udskrivelse. Desuden skal samarbejdet med patienten om medicinhåndteringen øges. Det skal foregå sammen med patienten på patientens stue. Til støtte for, at patienten husker sin medicin, skal udvikles en beholder, der kan anvendes til opbevaring i hjemmet og til transport ind på hospitalet. Patienter, der skal opereres: Der sker også en del fejl i medicineringen for patienter, der skal ind til operation. Derfor er en retningslinje under udarbejdelse for denne arbejdsgang: - Ved forundersøgelsen ordinerer den behandlingsansvarlige læge pause i den medicin, der er uønsket før indgrebet. Ordinerer hvis det er muligt relevante smertepakker samt andet medicin, der er indiceret før indgrebet. - Farmakonomer optager medicinanamnesen og afstemmer medicinen i MEM. - Ved Anæstesiologisk tilsyn tages stilling til, hvilken medicin patienten skal have morgenen før indgrebet. Ordinationen dokumenteres i SFI for anæstesiologisk tilsyn. - På indlæggelsesdagen godkender behandlingsansvarlige læge farmakonomens foreslåede 47

61 behandling i MEM. - På operationsdagen giver sygeplejersken medicinen efter MEM og SFI og dokumentere dette. Patienten informeres løbende om den planlagte behandling, der dokumenteres skriftligt i pjecen om bedøvelse til operation. Retningslinjen indeholder også en plan for medicinhåndtering ved udskrivelsen. Medicingennemgang: Retningslinjen for medicingennemgang er opdateret i forbindelse med eksternt survey. HEV foretager medicingennemgang på alle patienter og ikke kun patienter med mere end 6 lægemidler jf. den regionale retningslinje: Link Forsinkelser i patientforløb p.g.a. kommunikations- og dokumentationsudfordringer: Der har været en ophobning af utilsigtede hændelser, hvor notater afskrives forsinket og hvor patientens udredning derfor forsinkes. Hændelserne handler om: - Højt arbejdspres i sekretariater. - At lægerne ikke har fået prioriteret notatet korrekt, så det kommer til at ligge for længe og evt. yderligere undersøgelser ikke bliver bestilt. Begge typer fejl betyder, at patientens udredning forsinkes. - At notater skrives i et Standalone system til journalen, som vikarlæger, skal skrive i. Alle typer af problemer blev drøftet på kvalitetsrådsmøde dec Det er besluttet at etablere et vikarkorps for sekretærer, som man har for plejepersonale. Nogle af sekretariaterne er meget sårbare, idet få dages fravær, kan betyde en stor ophobning af notater. Desuden skal der ses på arbejdsgangen i diktering og prioritering. Mange afdelinger har fokus på at få etableret en kultur om at få skrivebordet tomt inden man går hjem. Det kan betyde overarbejde i nogle perioder, men forebygge at notater hobes op henover året. Strømsvigt og nødtelefoner: Et alvorligt strømsvigt betød udfordringer med nødtelefoner, som har været placeret i receptionerne på hospitalet. Det er besluttet, at de mobile nødtelefoner skal være ude i klinikken og ikke i receptionerne. Her skal sikres, at de altid er opladet. Visitation af patienter - Cetreatavler: En dårlig neurologisk patient blev visiteret til forkert optræningsenhed, da patientens fulde sygehistorie ikke var kendt af modtagende afdeling. Ved analysen stod det klart, at anvendelsen af Cetreatavlerne, som nu er etableret i pågældende afdeling, vil kunne give personalet de nødvendige oplysninger. Ankomst til hospitalet: Præhospitalet kan nu kalde et klinisk kald via visitationen, som betyder at speciallæger står klar ved ankomsten med patienten. Komplekse patienter bliver kastebold imellem specialer: En ophobning af hændelser med komplekse patientforløb, hvor flere specialer er involveret i diagnostikken. Stafetten bliver ikke altid overleveret sufficient, hvilket betyder forsinkelse og kritisk udvikling af patientens tilstand. Flere analyser har vist behov for en fælles konference omkring patienten, hvor tovholderen er den afdeling patienten fysisk ligger i. Hurtig læring af alvorlige og dødelige hændelser: Det er besluttet, at dødelige og alvorlige hændelser fra 2015 skal analyseres indenfor en uge. Materiale om sagen skal udsendes indenfor 2 hverdage til ledelse og relevante analysedeltagere. Der er booket fast tid i hospitalsledelsens kalender til disse møder hver uge. Kompetencer og oplæring af personale: 48

62 Et afsnit oplevede hen over sommeren 2014 store udfordringer med ikke at have tilstrækkeligt erfarent plejepersonale i afsnittet. Personalet rapporterede de forløb, der ikke gik godt. Der blev iværksat struktureret oplæring og mentor ordninger, og et af afsnittets underspecialer blev flyttet på anden matrikel. Hospitalsenhed Midt: Væsketerapi og registrering: En hændelse som blandt andet omhandler væsketerapi og registrering af væske har medført en indsats på hospitalsniveau om fælles væskedøgn. I øjeblikket pågår der en proces ift. hvor og hvordan væske registreres på papir og i EPJ. Rettidig reaktion på prøver og undersøgelser: Flere dybdegående analyser har omhandlet rettidig reaktion på prøver og undersøgelser og har medført en obs meddelelse / early warning på hospitalsniveau med sammenfatning af problemstilling, årsager og mulige forebyggende tiltag. Både den lokale og regionale IT-afdeling er involveret, idet hændelserne til dels er relateret til IT-systemer. Rekvirering og godkendelse af prøver og undersøgelser har generelt været i fokus i Der er set en tendens til stigning i antallet af hændelser relateret til IT-systemerne, der understøtter processen. Hændelserne er fordelt på såvel funktionalitet som arbejdsgange og anvendelse af IT-systemerne. I særlig fokus er blandt andet organisatoriske ændringer, der medfører ændringer af IT-logistikplanen (Sundheds-IT følger dette tæt og har blandt andet revideret drejebogen for ændring af ITlogistikken). Ligeledes er PatoWeb og arbejdsgange relateret til dette system en særlig udfordring, idet PatoWeb endnu ikke er integreret i MidtEPJ. Regionshospitalet Randers: TOKS: I forbindelse med akkreditering har der været øget fokus på tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS). TOKS er et hjælpeværktøj til opservering af patienters tilstand. Ved at forbedre dokumentation samt reaktion på forværring af patienternes tilstand kan behandling hurtigere opstartes. En bedre dokumentation vil ydermere sikre en bedre overlevering mellem fagpersonalet og forhindre at vigtige informationer går tabt. Det øgede fokus på har derfor forbedret patientsikkerheden for indlagte patienter på sygehuset. Medicingennemgang: I akkrediteringsrunden har der for lægerne været fokus på medicingennemgang, der har til formål af sikre, at patienter, der indtager mange præparater, får gennemgået deres medicin af en læge ved kontakt med sygehuset. Patienter i behandling med mange præparater har stor risiko for alvorlige bivirkninger, hvorfor det er ekstra vigtigt, at det er den korrekte medicin, der er ordineret og at patienten ikke over- eller undermedicineres. Fokus har øget opmærksomheden omkring korrekt medicinering og dermed forbedret patientsikkerheden. Psykiatrien: Anvendelse af antipsykotika: Området er udpeget som et særligt indsatsområde for psykiatrien i Region Midtjylland. Et centralt initiativ har været implementering af medicingennemgang som disciplin i psykiatrien. Psykiatriens retningslinje for medicingennemgang kan ses på: Link 49

63 Socialområdet: Langt størstedelen af rapporterede hændelser fra socialområdet omhandler medicinering, derfor er sikre medicinhåndteringsprocesser et naturligt fokusområde. Eksempler på indsatser iværksat med henblik på, at forbedre sikkerheden i medicinhåndteringsprocesserne, er: Mobilapp: Afprøvning af mobilapp på et enkelt bosted, hvormed medarbejdere kan dokumentere udlevering af medicin på stedet og samtidig med udleveringen. App`en spiller sammen med medicinmodulet i det socialfaglige IT-system og sparer tid for medarbejderne med at holde styr på om medicinen er udleveret eller ej. Når medarbejderne kan stole på den elektroniske dokumentation sikrer det borgerne mod at medicinen gives to gange eller at ordineret medicin slet ikke gives. Endelig indførelse af mobilapp`en er afhængig af, at alle oplysninger fra medicinmodulet kan tilgås i app`en. FMK-online pilottest: På hele socialområdet er adgangen til FMK-online pilottestet gennem en sammenligning af borgernes medicinkort i FMK og medicinlisten i det socialfaglige IT-system. Når der var uoverensstemmelser blev årsagen hertil undersøgt. Det blev desværre konstateret, at årsagen ofte var, at FMK ikke var fuldt opdateret. FMK alene kan derfor endnu ikke anvendes til at sikre, at de sociale bosteder og institutioner håndterer medicin efter korrekt opdaterede medicinlister. I bedste fald kan FMK anvendes som én af flere kilder til korrekt opdatering af medicinlister. Da dette er en stor udfordring for det sociale område vil vi fortsat løbende holde os orienteret om udvikling og implementering af FMK. Overgange mellem psykiatri og sociale bosteder: Samarbejdet og overgange mellem psykiatrien og de socialpsykiatriske bosteder har været i fokus på baggrund af blandt andet to utilsigtede hændelser med dødelig udgang. I analysen blev det klart, at samarbejdet om patienter/borgere med meget komplekse problemstillinger er overordentligt svært. Erfaringerne fra hændelserne er indgået i udarbejdelsen af samarbejdsaftaler mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, der har til formål at forebygge sikkerhedsbrud og sikre kontinuitet i behandlingsforløbet for beboerne på de socialpsykiatriske bosteder. Præhospitalet: Kommunikation mellem aktører/i overgange: - Der arbejdes med indførelse af den præhospitale patientjournal (PPJ), som medfører en bedre og mere sikker kommunikation mellem f.eks. en ambulance og modtageenheden (f.eks. et hospital). - Tiltag omkring radiokommunikation igennem træning og indarbejdelse af retningslinjer for at undgå fejl og misforståelser. - Closed loop på samtaler i AMK-vagtcentralen. Dette område arbejdes der kontinuerligt med og antallet af utilsigtede hændelser på området er faldende. Praksisområdet og Apoteker: Parakliniske prøver i almen praksis: Der har gennem flere år været fokus på rapportering af UTH med parakliniske prøver indsendt til laboratoriet. Det er stadig en stor udfordring for praksis at få alle parakliniske prøver sendt af sted på ret vis. Ultimo 2014 er der, sammen med en praksisspecifik opgørelse over de seneste 2 års hændelser, sendt en vejledning ud, der angiver, hvordan praksis kan sikre, at prøver sendes på den 50

64 rette måde og med rette patient-id. Det er endnu for tidligt at måle på, om det har haft en effekt. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Den vedtagne Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed er den væsentligste udmelding, der er givet i 2014: Link Den regionale patientsikkerhedsårsrapport sammenfatter det regionale patientsikkerhedsarbejde i løbet af året. Årsrapporten for 2014 vil senere på året være tilgængelig på den regionale hjemmeside sammen med links til lokale årsrapporter udarbejdet på hospitaler og øvrige regionale områder: Link Aarhus Universitetshospital: AUH s faglige udmeldinger findes på vores intranet: Link Der kan nævnes resumé af vores analyser af alvorlige UTH, handleplaner for områder indenfor patientsikkerhed og patientsikkerhedsnyhedsbreve med diverse emner og informationer fra både nationalt, regionalt og lokalt niveau AUH intranet. Hospitalsenheden Vest: Vi udsender vores egne nyhedsbreve 2-3 gange om året. Når der kommer udmeldinger fra Patientombuddet, sendes de ud i relevante afdelinger. De fleste patientsikkerhedsnøglepersoner abonnerer selv på diverse nyhedsbreve. Vores Nyhedsbreve kan ses her: Link Hospitalsenhed Midt: Flere dybdegående analyser har omhandlet rettidig reaktion på prøver og undersøgelser og har medført en obs meddelelse / early warning på hospitalsniveau med sammenfatning af problemstillingen, årsager og mulige forebyggende tiltag. Generelt bindes patientsikkerhedsarbejdet/patientsikkerhedsnetværket på HEM sammen af PS info, som er mails med udmeldinger på området og af netværksmøder. Regionshospitalet Randers: Ny organisering af monitoreringsarbejdet: I efteråret 2014 blev en ny organisering af monitoreringsarbejdet implementeret på Regionshospitalet Randers. Dette betyder at monitorering af kvalitetsarbejdet fremover vil udføres af otte ekspertgrupper, der går på tværs af hospitalet. Disse grupper består af deltagere fra Kvalitetsafdelingen, kvalitetskoordinatorer fra hospitalets forskellige afdelinger samt ad hoc deltagelse af klinikere. Hver gruppe monitorerer ét område og disse områder er; Patienten på hospitalet, Medicin, Behandling på hospitalet 1 (akut og medicinsk behandling), Behandling på hospitalet 2 (Kirurgi og anæstesi), Overgange, Hygiejne og infektion, Service og teknik samt Kvalitet, personale og RKKP. Flere af disse grupper inddrager de utilsigtede hændelser i monitoreringsarbejdet til at identificere mønstre, tendenser og fokusområder. Link 51

65 Praksisområdet og Apoteker: POB s nyhedsbreve deles med almen praksis via praksis.dk. For at få belyst nogle af de udfordringer, der er med FMK, har risikomanageren via praksis.dk opfordret almen praksis til at rapportere de hændelser, de måtte opdage. Halv- og helårsrapporter offentliggøres via praksis.dk: Link Der er lavet 3 meget korte Speakede PowerPoint præsentationer. De kan ses på: Link De indeholder: 1. Hvad er en UTH? 2. Hvordan rapporteres en UTH? 3. Hvordan kan man arbejde med en UTH? Klinikkerne er opfordret til at udpege en UTH ansvarlig, hvilket rigtig mange har gjort. Det er meningen, at der skal holdes en temaeftermiddag for de UTH-ansvarlige fysioterapeuter. Årsrapporten for 2013 er offentliggjort på fysioterapi-midt.dk, i lighed med tidligere år. Andet: Metoder og særlige tilgange til patientsikkerhed, som hospitaler m.v. i Region Midtjylland har særligt gode erfaringer med og kendskab til eller blot har igangsat, fremgår af nedenstående beskrivelser: Rapportering over sektorgrænser: Det tværsektorielle samarbejde omkring UTH søges aktuelt styrket i flere klyngesamarbejder mellem kommuner og hospitaler ved, at der oprettes planer i DPSD, der hver måned automatisk informerer den enkelte sektor om, hvad medarbejderne i egen kommune/hospital rapporterer til de andre sektorer. Dette synliggør, hvilke problematikker, der opleves i egen sektor ved modtagelse af patienter/borgere fra andre sektorer. Metoden kan potentielt styrke samarbejdet mellem sektorerne, når begge parter ved, hvilke problemer, der opleves og fokuseres på i sektorovergangene. Aarhus Universitetshospital: Medicintracer: På AUH er ca. 1/3-del af de rapporterede hændelser fortsat medicineringsfejl, og det er stadig en stor udfordring at forebygge dem. Identifikation af særligt udsatte arbejdsgange, kan blandt andet identificeres ved hjælp af medicintracere. AUH har udarbejdet en manual, som afdelingerne kan tage udgangspunkt i ved gennemgang af deres medicineringsprocesser. I medicineringstraceren kan afdelingerne også vælge at tage udgangspunkt i deres rapporterede medicineringsfejl: Hvad gik galt og hvordan undgår vi det sker igen? Fundene og erfaringer fra medicintracere har været på dagsordenen på netværksmødet for patientsikkerhedskoordinatorer, hvor afdelingerne har udvekslet indsatsområder og læring. Fundene vil ligeledes blive forelagt Kvalitetsrådet først i det nye år. Indsatserne vil hovedsageligt 52

66 være lokalt i afdelingerne, men kan også være relevant på hele hospitalet. Fælles Medicin Kort (FMK) er et indsatsområde på hospitalsniveau, da anvendelsesgraden er meget lav i hovedparten af afdelingerne. En klinikergruppe er blandt andet nedsat til at arbejde med en grundlæggende forbedring af funktionerne i FMK. Hospitalsenheden Horsens: På Hospitalsenheden Horsens gås der såvel patientsikkerhedsrunder som waste-runder begge med deltagelse af hospitalsledelsen. Hospitalsledelsens medlemmer går hver især en patientsikkerhedsrunde (dvs. 3 runder pr. måned). Runderne kan være generelle såvel som mere specifikke (f.eks. runder med fokus på medicin, TOKS, prøvesvar m.m.). Hospitalsenheden Vest: HEV har i flere år afviklet patientsikkerhedsrunder. I år er en del planlagte runder konverteret til waste-runder. Herunder kan læses retningslinjen som beskriver de almindelige runder: Link Herunder en retningslinje, der beskriver formålet med waste-runderne: Link Kvalitet og Udvikling afvikler mange interne surveys i forbindelse med forberedelserne til eksternt survey. Desuden anvendes surveymetoden til at monitorere kvalitetsarbejdet. De to risikomanagere deltager i planlægning og afvikling, så de patientsikkerhedskritiske akkrediteringstandarder er konstant i fokus. To risikomanagere og kvalitetschefen har taget kursus i FRAM-metoden, der forsøges anvendt i forhold til relevante kvalitetsbrists. For nuværende mangler imidlertid erfaringer med metoden. Hospitalsenhed Midt: Forældede UTH følges systematisk med status hver måned, idet ps-kontaktperson og afdelings- /centerledelser får påmindelser om UTHer > 90 dage i pågældende afdeling/center. Det har medført, at langt færre sager forældes. Regionshospitalet Randers: Skyggeforløb i forbindelse med Sikkert Patientflow : Sammen med 11 andre hospitaler i landet deltager Regionshospitalet Randers i projekt Sikkert Patientflow. Her er formålet at placere den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. I projektet identificeres der løbende flaskehalse, der forhindrer patienterne i at havne i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Dette gøres ved daglige kapacitetskonferencer og møder med projektets styregruppe. Som led i projektet inddrager Regionshospitalet Randers også patientoplevelser. Dette gøres ved at skygge patienter med ondt i maven fra de ankommer til Akutafdelingen til de enten udskrives eller overflyttes til et specialiseret sengeafsnit. Ved at inddrage patientperspektiver identificeres uhensigtsmæssige arbejdsgange. Ved at nedbryde flaskehalse vil patienterne hurtigere havne i de rigtige senge på det rigtige tidspunkt, hvor de rette kompetencer er til stede og herigennem højnes patientsikkerheden. 53

67 Sydjylland og Fyn Assens Kommune Kontaktoplysninger: Mette Normann Hansen Social og Sundhed, Assens Kommune Sdr. Havnevej Assens menoh_assens.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle UTH-sagsbehandlere i Assens Kommune er blevet gjort opmærksomme på, at vi også skal informere patienter/ borgere og pårørende. Pjecen Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt er sendt ud til UTH-sagsbehandlerne. Vi skal have løbende dialog med sagsbehandlere, ledere og øvrige medarbejdere for at blive mere proaktive for at informere patienter/ borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering. FMK er under implementering i Assens Kommune. Medicinadministration. UTH-sagsbehandlere og risiko manager har sammen lavet en generel analyse af de mange sager, hvor medarbejdere glemmer at udlevere eller give medicin. Der blev afdækket forskellige årsager til hændelserne, såvel latente fejlkilder som menneskelige faktorer, og fundet frem til en lang række indsatser. Disse omfatter arbejdsgange, tjeklister, undervisning, ledelse og kulturændring. Én indsats alene er ikke nok, men der er inspiration for de enkelte sagsbehandlere og ledere til at lave handleplaner med udgangspunkt i egen praksis. Medicinhåndtering på socialt botilbud: implementering af detaljeret instruks og opkvalificering af personale. Anskaffet redskaber og og indrettet til øget sikkerhed ved medicindosering. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Assens Kommune har ansat en risiko manager for social- og sundhedsområdet. UTH-sagsbehandlere/ ledere og medarbejdere har fået fornyet undervisning og drøftelse af hvad, hvorfor og hvordan indberettes utilsigtede hændelser, samt hvordan skaber vi læring i Assens Kommune. Andet: 54

68 Sydjylland og Fyn Billund Kommune Kontaktoplysninger: Gitte Hampenberg Sundhed Sydtoften Grindsted gni_billund.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Billund Kommune har en hjemmeside omkring Patientsikkerhedsarbejdet med link til pjecen "Hjælp os med at lære". Endvidere er samme pjece tilgængelig på centre, lægehuse mm. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er udarbejdet instruks for Methotrexat behandling og opgaven varetages af sygeplejersker. Der er sket revision af Instruks for Blodfortyndende tablet behandling med baggrund i OBS meddelelse om AK behandling fra POB. Opgaven varetages fortsat af sygeplejersker. Der har været fokus på reducering i antal sidedoseringer i forbindelse med dosisdispenseret medicin, da sidedoseringer ofte blev glemt. Sikring af korrekt håndtering og dokumentation af P-pille behandling. Der er sket tilretning af Sundhedsfaglig Instruks for Lægemiddelhåndtering for Sundhedspersoner og plejepersonale i Billund Kommune med baggrund i afrapporteringen af utilsigtede hændelser Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er foretaget Kvalitetssikringsrunder indenfor medicinhåndtering på alle kommunens plejecentre. Der er efterfølgende udarbejdet ledelsesafrapporteringer med anbefalede fokusområder, eksempelvis opstramning indenfor korrekt mærkning og håndtering af doseringsæsker, dokumentation af korrekt styrkeforhold, korrekt medicinering gennem sonde mm. Andet: 55

69 Sydjylland og Fyn Esbjerg Kommune Kontaktoplysninger: Lisbeth Holm Myndighed og Faglig udvikling, Sundhed & Omsorg Torvegade Esbjerg lila_esbjergkommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Ældrerådet og brugerrådene er tilbudt informationsmøder om rapportering af UTH. Desuden er visitatorer informeret omkring materialet fra Patientombuddet og Trygfondens materiale "Spørg bare". I distrikterne er medarbejdere og ledere opmærksomme på at fortælle borgere og pårørende omkring rapportering af UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har i 2014 været særlig fokus på medicinhåndtering, fald og tryksår. Desuden har Esbjerg kommune deltaget i et projekt omkring forbedring af patientsikkerheden i tværsektorielle patientforløb for patienteri AK-behandling. Projektet er startet i november 2014 og indtil videre er det indsamlig af data der har været den primære opgave. Der er samlet data på 326 borgere. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har været meget fokus på fald og udredning af fald i forhold til at iværksætte faldforebyggende træning. Der er udarbejdet en indsatsbeskrivelse på faldforebyggende træning. Der har været fokus på medicingivning og der er iværksat forskellige tiltag i distrikterne for at mindske antallet er fejl. Der er udpeget medarbejdere der arbejder på tværs af teams for at højne patientsikkerheden. Andet: Der er afholdt 3 møder med sagsbehandlere i kommunen for at inspirere og drage læring af hinanden. Desuden drøftes hvordan der lokalt læres af de rapporter der er kommet. Der er i 2014 udarbejdet en ny skabelon til læring af de analyser der er udarbejdet så der er fokus på om de sygeplejestandarder og indsatser der er beskrevet og godkent i kommunen efterleves og om patiensikkerheden er beskrevet godt nok. 56

70 Sydjylland og Fyn Fanø Kommune Kontaktoplysninger: Agnete Steffensen Sundhedshuset Skolevej Fanø as_fanoe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Individuel orientering i de enkelte situationer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicin. - Tryksår. - Fald. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 57

71 Sydjylland og Fyn Faaborg -Midtfyn Kommune Kontaktoplysninger: Dorthe Brænder Lilliendal Faaborg -Midtfyn Kommune, Pleje og Omsorg Graabjergvej 3a, 5856 Ryslinge dobli_fmk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Personalet er løbende blevet klædt på til at arbejde med utilsigtede hændelser indenfor alle parametre, heriblandt at de skal oplyse patienter/ borgere og pårørende om deres muligheder for at indberette UTH. De er tillige instrueret i at de naturligvis altid er velkomne til at henvise borgere/ patienter og pårørende til at rette henvendelse til Kommunes riskmanager ved tvivl eller behov for guiding. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi sikre løbende at vore sundhedsfaglige instrukser og procedure tager højde for at reducere antallet af uthér. Disse revideres én gang årligt hvor altid nyeste faglige viden inddrages. Senest er der udarbejdet ny procedure gældende for hvilke typer af CVKér patienter må hjemsendes med, hvilket udelukkende er tunnullerede! Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Stor fokus på medicin doseringer - skal foregå i lukkede uforstyrrede rum uden telefoner og lign. - Gennemgribende auditeringer på en række parametre der skal sikre reduktion af de utilsigtede hændelser - Ændringer i sundhedsfaglige instrukser og procedurer som sikre at de er ajourført med nyeste evidensbaserede viden og lovgiving. Eks. er der udarbejdet følgende nye procedurer der gerne skulle sikre en reduktion af de utilsigtede hændelser: Procedure i forbindelse med håndtering af fnat, procedure der sikre at borgere der frasiger livsforlængende behandling får besøg af læge der får dette noteret i journalen, procedure der sikre at kun patienter med CVKér der er tunnullerede udskrives til hjemmet. Andet: Der oplyses jævnligt på div. personale/ sygeplejemøder om hvilke tiltag er der i gang vedr. UTH. 58

72 Månedens UTH er et nyhedsbrev vi har på bedding i håb om at der drages bedre læring når noget ses og høres om flere gange. Derudover er er der ERFA grupper der jævnligt mødes og gennemgår procedure for UTHér samt drøftelser af hvad er svært hvad skal vi have fokus på etc? På alle plejehjem i kommunen er der ansat sygeplejersker som nu har ansvaret for behandling af UTHér (Sagsbehandlere), hvilket vi snarest udarbejder en evaluering i forhold til hvor meget dette har øget kvaliteten af arbejdet på plejehjem - udfra bla. påtaler i eks. embedslægerapporter og antallet af indberettede uthér. 59

73 Sydjylland og Fyn Kerteminde Kommune Kontaktoplysninger: Bodil Hellum Birkelund Plejecenter Røjrupvej Langeskov bhe_kerteminde.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Informations pjecen om UTH udleveret på Bruger og pårørenderåds møder. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - At borgerne får deres doserede medicin. - Urinvejsinfektioner. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Det er vigtigt at vi har fokus på at indberette og sagsbehandle UTH så vi kan drage fælles læring af de hændelser der sker og undgå at de gentager sig så der bliver en god borger sikkerhed. Andet: 60

74 Sydjylland og Fyn Kolding Kommune Kontaktoplysninger: Lone Hede Bisgaard Kristensen Kolding Kommune Sundhedscenter Kolding, Skovvangen 2A 6000 Kolding lhbi_kolding.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgere og pårørende kan finde information om rapportering af utilsigtede hændelser på kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har der været særlig fokus på hændelser omkring medicin og fald. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Internt til medarbejderne har der været fokus på kvaliteten af rapporteringerne, herunder korrekt markering af alvorlighedsgrad. Andet: Der har både i 2013 og 2014 været konkrete indsatser i gang på plejeboliger og i egen bolig omkring faldforebyggelse, og der er faldudredning ved visitation. 61

75 Sydjylland og Fyn Langeland Kommune Kontaktoplysninger: Marianne Larsen Rådhuset Fredensvej Rudkøbing ml_langelandkommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er i 2014 udleveret foldere til alle plejehjem, hjemmepleje og sygepleje, hvor der gives oplysning om muligheden for at rapportere en UTH af borgeren selv eller en pårørende. Der ligger ligeledes en vejledning på kommunens hjemmeside med information og link til Patientsikkerhedsdatabasen. Der vil i 2015 blive fulgt yderligere op på informationen til borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I Langeland Kommune er det stadig oftest medicinhåndteringsfejl og faldepisoder der registreres. Især glemt medicingivning og fald som dog skyldes borgerens sygdom. De utilsigtede hændelser sagsbehandles, vurderes og forebygges decentralt. Det er de enkelte institutioner der løbende tilpasser retningslinjer og arbejdsgange for medicinhåndtering og forebyggelse af fald blandt andet ved brug af velfærdsteknologi. Der igangsættes i 2015 en tværfaglig vidensdeling som skal komme alle institutioner til gode. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Ledere er blevet sagsbehandlere på sager fra deres eget område/afdeling. Dette er gjort for at øge ledernes kendskab til de indberettede UTH'er. De utilsigtede hændelser har været drøftet på ledermøder og fremover vil der blive afholdt separate UTH-møder for alle sagsbehandlere for at sætte større fokus på området. Andet: 62

76 Sydjylland og Fyn Middelfart kommune Kontaktoplysninger: Lasse Roslind Social- og Sundhedsforvaltningen, Sekretariatet Jernbanegade Middelfart lasse.roslind_middelfart.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Den grundlæggende procedure for området indebærer, at alle decentrale enheder er informeret om krav og procedurer for håndtering af utilsigtede hændelser. Ledelse og personale informerer løbende om muligheden for indrapportering af utilsigtede hændelser og informationsmateriale er tilgængeligt til udlevering herunder materiale fra Patientombuddet. Der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af målrettet pjece på ældreområdet. Pjecen forventes klar primo Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Som tidligere år er der forsat specielt fokus på medicinhåndtering og på at undgå fejlmedicinering på alle kommunale områder. Alle hændelser behandles og vurderes af personale og ledelse med henblik på optimering af procedurer på området. På Handicap- og psykiatriområdet indebærer dette også, at der arbejdes med udvikling af medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne bliver bedre til at motivere borgere til at tage medicinen. Endvidere er der forsat fokus på at undgå faldepisoder på botilbud og plejecentre. Der evalueres på episoder med henblik på forebyggelse. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 På ældreområdet er det meldt ud, at den vedtagne medicininstruks skal følges. På Plejecentrene har dette givet anledning til udarbejdelse af skemaer med en klar ansvarsfordeling for opgaven: hjælp til medicin. På handicap- og psykiatriområdet er der ligeledes fokus på, at medicininstrukser følges. Disse justeres løbende på baggrund af erfaringer fra arbejdet med utilsigtede hændelser. 63

77 Andet: På ældreområdet har daglige ledere, assistenter, herunder faglige planlægger ansvar for at utilsigtede hændelser analyseres og at resultater af dette fører til forebyggelse af hændelser. På handicap- og psykiatriområdet opsamles registrerede hændelser af sagsbehandlere, og alle hændelser gennemgås på ledermøder med henblik på at organisationen deler viden og lærer af erfaringerne. 64

78 Sydjylland og Fyn Nordfyns kommune Kontaktoplysninger: Bente Faurby Pedersen Aktiv Pleje og Omsorg Vestervænget Søndersø bfp_nordfynskommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Det er meldt ud til alle medarbejdergrupper i Aktiv Pleje og Omsorg, at borgere og pårørende nu har mulighed for selv at rapportere hændelser. Information om pjece fra Patientombuddet er sendt rundt til alle arbejdssteder med information om, at pjecen kan trækkes på så den kan udleveres. Pjece er ophængt på div. opslagstavler. Der er udarbejdet notat til kommunens hjemmeside om muligheden for rapportering. Socialudvalg og Seniorråd er orienteret om borgeres og pårørendes mulighed for at rapportere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Langt de fleste hændelser drejer sig om medicinadministration, og der har de sidste år i alle led været stort fokus på introduktion og oplæring i forhold til de emner, der er dækket af medicininstruksen: kontrol i forbindelse med medicindosering og medicingivning, skift af smerteplastre, modtagelse af ordination, dokumentation mm. I forbindelse med fald er der udvidet fokus på borgers almentilstand, overmedicinering, dehydrering og lign. Der arbejdes med emnet videredelegering for at skabe klare ansvarsforhold. I elektronisk journal udgør læsning og behandling af edifacter en udfordring. Der foreligger nu skriftlig instruks for, hvem der gør hvad. Risikoen for ulæste edifacter er minimeret. Sektorovergange fordrer stadig meget opmærksomhed. Der arbejdes konstant med dette - både i det daglige samarbejde over sektorgrænser og på mere overordnet niveau. Hjælpemidler: der arbejdes med en plan for vedligeholdelse af hjælpemidler, der befinder sig i borgers hjem. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet dokument og kompetenceskema vedrørende videredelegering af sygeplejeopgaver inden for Aktiv Pleje og Omsorg. Der er opstartet triagering mhp. tidlig opsporing af sygdom samt forebyggelse af indlæggelser og 65

79 genindlæggelser. Der er taget TOBS-redskab (tidlig opsporing af sygdom) i brug i form af scoringsskema. I den forbindelse er der taget akuttasker i brug. Der arbejdes med sygeplejefaglig udredning og opfølgende hjemmebesøg i forhold til Den Ældre Medicinske Patient mhp. at reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke kvalitet, sammenhæng og koordination i patientforløb. Der er implementeret funktionsevnescoringer udfra de nye MedCom-standarder. Forebyggelseskonsulenterne har udarbejdet materiale til borgerne ang. faldforebyggelse. Andet: 66

80 Sydjylland og Fyn Nyborg kommune Kontaktoplysninger: Dorrit Hagsholm Møllegaard Pleje- og omsorgsafdelingen Torvet Nyborg domo_nyborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Folder fra Patientombuddet til Patienter og pårørende er lagt på bibliotek. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering er den største procentdel af UTH i kommunen. Der er holdt møder med personale i hjemmepleje og centre med fokus på brug af medicinliste og tælling af tabletter. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Nyhedsbreve og OBS meddelelser fra Patientombuddet er formidlet videre i organisationen. Andet: 67

81 Sydjylland og Fyn Odense Kommune Kontaktoplysninger: Anja Lorenzen Ældre- og Handicapforvaltningen Ørbækvej Odense SØ ael_odense.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Odense.dk, som er kommunens hjemmeside som henvender sig til borgere og pårørende, har Odense Kommune lagt information om UTH samt link til DPSD databasen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Utilsigtede hændelser sagsbehandles decentralt og der gøres indsatser her. Ældre- og handicapforvaltningen har ansat 3 farmaceuter i et to årigt projekt for at belyse udfordringer i håndtering af medicin og dermed kvalitetsudvikle medicinhåndtering. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Er fokuseret på udsendelse af diverse nyhedsbreve fra DPSD, temrapporter fra patientsikkerhed og OBS-meddelelser fra læringsenheden. Andet: 68

82 Sydjylland og Fyn Svendborg Kommune Kontaktoplysninger: Louise Fejerskov Myndighedsafdelingen, Svendborg Kommune Svinget Svendborg louise.fejerskov_svendborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Svendborg Kommune har nedsat en netværksgruppe hvor Risiko Manager og sagsbehandlere jævnligt mødes for at drøfte problemstillinger og tendenser vedr. utilsigtede hændelser. Denne netværksgruppe sikrer videreformidling af viden om arbejdet med de utilsigtede hændelser til de øvrige ansatte, som derfra kan informere borgere og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Yderligere har Svendborg Kommune gjort patientsikkerhed og utilsigtede hændelser til et emne i det kommunale tilsyn på plejecentrerne. Rapporterne fra disse tilsyn offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Svendborg Kommune har efter en brandulykke på et plejecenter haft særligt fokus på brandhæmmende materialer samt procedurer vedr. rygning hos beboere på kommunens plejecentre. Der er indført særlige arbejdsgange og dokumentationsmetoder i forbindelse hermed. I 2012, 2013 og 2014 er der udført særlige audits ifht. opfølgning på de indførte arbejdsgange og dokumentations metoder ifht. brandforebyggende foranstaltninger. Der er fortsat stort ledelsesmæssigt fokus på problematikken. Derudover har der været særlig fokus på faldforebyggelse- med implementering af nye arbejdsgange og dokumentationsmetoder. Der er udover nye instrukser for arbejdet også udarbejdet vejledninger til de test der af personalet skal udføres samt skemaer til registreringerne. Der tilbydes faldforebyggende samtale til alle borgere i plejen, der har været faldet. Yderligere har der i 2014 været en øget fokus på medicinering, hvor UTH-netværket overfor kollegaer har gjort særlig opmærksom på de fejl, der ses i de indrapporterede UTHer - for at drage læring af hændelserne og øge fokus på ar-bejdsgangene. Det vil fortsat i 2015 være særlig fokus på dette område. 69

83 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Svendborg Kommune har nedsat en netværksgruppe hvor Risiko Manager og sagsbehandlere jævnligt mødes for at drøfte problemstillinger og tendenser vedr. utilsigtede hændelser. Der har i 2014 været udsendt referater fra de af-holdte netværksmøder. Disse referater formidles til UTHnetværket i kommunen og ligger tilgængeligt for alle ansatte. Yderligere udarbejdes der årligt en intern rapport vedr. rapporterede hændelser, der ledelsesmæssigt behandles. Derudover har ledelsesniveauet modtaget resultatet af den i 2014 udførte audit ifht. de brandforebyggende foran-staltninger - til videreformidling til relevante parter. Endelig er rapporterede utilsigtede hændelser løbende et emne, der behandles til personalemøder i de enkelte sekti-oner med den enkelte leder som ansvarlig. Andet: 70

84 Sydjylland og Fyn Sønderborg Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Social og Senior Ellegårdvej 25A 6400 Sønderborg hamn_sonderborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er oprettet information og folderen fra patientombuddet er uploadet på hjemmesiden. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Med deltagelse i patientsikker kommune arbejdes der med forebyggelse af tryksår, som implementeres til alle kommunens enheder på tværs af hjemmeplejen og plejecentre. Der arbejdes med at forebygge medicinfejl også i relation til patientsikker kommune I sikre hænder. Pakkens elementer afprøves både på et plejecenter, i hjemmeplejen og sygeplejen, samt på et socialpsykiatrisk og handicap botilbud. Der er forsøgsmæssigt gået patientsikkerhedsrunderinger med deltagelse af sygeplejen og et handicap botilbud. Der er afholdt en temaeftermiddag om sikker medicinering på tværs af alle afdelinger. Linda Aagaard Thomsen, repræsentant i patientombuddets rådgivende udvalg på lægemiddelområdet, kom med et oplæg om, hvordan viden om utilsigtede hændelser anvendes på nationalt niveau. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kvartalsmæssigt sendes der opgørelser til de forskellige afdelinger om antal indrapporterede hændelser og afdelingerne opgiver status på udarbejdede handleplaner og indsatsområder. Der udarbejdes årligt en intern beretning vedr. rapporterede hændelser, som videreformidles til ledelse og medarbejdere. Meddelelser fra patientombuddet er omdelt til organisationen og der er yderligere udarbejdet en lokal information om dosisdispensering. Sikker mundtlig kommunikation (ISBAR) bliver implementeret i alle enheder. Andet: Der er udarbejdet en tværgående retningslinje omkring rapportering af utilsigtede hændelser i Sønderborg Kommune. Endvidere er der udarbejdet diverse skabeloner til lommekort, analyseskemaer, handleplaner osv. 71

85 Sydjylland og Fyn Varde kommune Kontaktoplysninger: Margrete Riddersholm Afd. for Social og Ældre. Varde kommune Bytoften Varde mari_varde.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På møder i Ældre- og Integrationsråd. Som opfølgning på konkrete UTH, hvor personalet informerer patienter og pårørende ift observation af evt konsekvenser at UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Patienter i AK behandling. Fald. Medicinering. Ændring i kompetence profiler ift generet at udføre indsatser iht Sundhedsloven (Politisk behandlet). Formål: sikkerhed for borgeren. En hjemmepleje har et konkret et projekt, med henblik på at reducerer UTH. Aktuelle UTH bliver taget op på møder i de enkelte grupper, og der er tilrettelagt undervisning til personalet i medicininstruksen og forebyggelse af UTH. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Fokus i 2014 fokus særligt været: - At forbedre rapporterne. Oplysninger er blevet af bedre kvalitet i beskrivelsen. - At ledelses fokus på analyse at følge op på rapporterede UTHèr med analyser og indsatser for forebyggelse og forbedringer. Tendenser fra 2014, som skal tages med ind i 2015 At vi skal have stor opmærksomhed på tværsektorielle UTH. Det gælder såvel mellem sygehus og kommune, som mellem kommunale enheder. Hændelserne peger på, at ændringer i behandling og ordination eller flytning af patient / borger, udfordrer kommunikationsvejene, og det er ofte manglende eller ufuldstændig information, som 72

86 fører til hændelserne. Fokus i 2015 Fokus- forslag Bemærkninger og forsalg 1. Ledelsesspor - læring, kvalitet, og rapporter med ledelses information. - Materialer til hændelsesanalyser og opfølgning. - Præfabrikerede rapporter og opskrift på, hvordan de anvendes i eget ledelsesområde, bliver udarbejdet primo Trække rapporter til ledermøder hvert kvartal fordelt på antal hændelser fordelt på: - Location - Alvorlighed - WHO klassifikationer - Andet? - ønsker fra lederne 2. Innovationsspor I et generelt kvalitets perspektiv, herunder opfølgning på: - UTH rapporter. - SST tilsynsrapporter på plejecentrene. - Nyhedsbreve, temarapporter, om anden inf. fra Patient ombuddet. 3. Redskabsspor. Link til forbedringsmodellen Link Det 3 fokusområder er de samme som Dansk Patient Sikkerhed sætter fokus på bl.a i deres konference om patientsikkerhed i april Andet: PS. der har været brugt uendelig megen tid på at få systemet til at virke. Det er og har været store browser problemer. Systemkravene som er beskrevet i DPDS systemet holder ikke. de bør opdateres- Kravet er Microsoft Internet Explorer 7 og 8. Selv med Explore 11, som Varde kommune har, kan det være nødvendigt at anvende Goggle Chrome som browser. 73

87 Sydjylland og Fyn Vejen Kommune Kontaktoplysninger: Birte Schlüter Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen bisc_vejen.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgerne og pårørende er informeret gennem det sundhedsfaglige personale. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Risici på medicinhåndteringsområdet har haft særlig opmærksomhed, og vil fortsat have det. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 74

88 Sydjylland og Fyn Vejle Kommune Kontaktoplysninger: Birgit Dall Hersland Sundhdsafdelingen Vestre Engvej Vejle birda_vejle.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Rapportering fra patienter og pårørende. Det er muligt for patienter og pårørende at orientere sig om muligheden for at rapportere på Vejle Kommunes web-side Derudover informerer vi ved forskellige lejligheder borgerne om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser med henblik læring. Således hang der posters målrettet borgerne om rapportering ved åbent hus i forbindelse med indflytning i Vejle Kommunes nye sundhedshus. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Særlige vurderinger og indsatser MEDICINERING Vejle Kommune har en del hændelser indenfor medicinering. Der blev derfor i november 2014 holdt en erfaringsudveksling, hvor deltagerkredsen var resursepersoner fra ældreområdet, voksenområdet, sundhedsområdet og socialpsykiatrien. Her blev der sat fokus på medicineringshændelser og indsatser til forebyggelse af hændelserne. Medicinpakken fra projektet "I sikre hænder" blev gennemgået og drøftet. Der er endvidere specifikke tiltag indenfor de forskellige områder: I Socialpsykiatriens Centerboliger anvendes "Medicin instruks for socialpsykiatrisk center for døgn" udarbejdet og trådt i kraft i 2010 og revideret i september Medicininstruksen er udarbejdet på grundlag af Sundhedsstyrelsens vejledninger og indeholder generelle retningsanvisninger og handleanvisninger i forhold til forskellige aspekter af medicinhåndtering. Der er stor opmærksomhed på, at personalet har de rette medicinkompetencer til opgaven, og ikke fagligt personale modtager undervisning. Patientsikkerhed omkring medicinering styrkes gennem dokumentation af medicintider og medicineringsopgaver på beboernes ugeplaner og dagskemaer, og der kvitteres for udført medicingivning på et skema. Der er hver formiddag mulighed for faglig sparring ½ time, og der er her afsat 10 minutter specielt til koordinering vedrørende medicin. Her er 75

89 mulighed for at sikre sig hjælp ved behov. Der er i Voksen handicap fokus på sikker medicinhåndtering, dels i forbindelse med tilsyn, dels i forbindelse med den løbende kvalitetssikring. Indenfor børn - og unge området er der udarbejdet nye retningslinjer og procedurer, som kan have været medvirkende til et fald i medicineringshændelserne. Der afholdes her møder hver 2. måned mellem centerleder og resurseperson indenfor patientsikkerhed, hvor de utilsigtede hændelser gennemgås og analyseres; dvs. at der søges efter mønstre i hændelserne. Det har sat øget fokus på introduktionen af nye medarbejdere, ændrede instrukser vedrørende medicin mv. Der er blevet implementeret et internt sundhedsfagligt tilsyn, som indebærer at resursepersonen en gang årligt tager rundt på Bifrosts afdelinger, hvor hun overværer udlevering af medicin, optællingen og udleveringen, samt gennemgår afdelingernes medicininstrukser. Der udarbejdes i den forbindelse en rapport, ud fra hvilken afdelingerne kan arbejde videre med forbedringer. TVÆRSEKTORIELLE HÆNDELSER Der er blevet afholdt en temaeftermiddag d med temaet "Patientsikkerhed og tværsektorielle hændelser". Det var med deltagelse af riskmanageren fra Sygehus Lillebælt, som holdt et oplæg om tværsektorielle hændelser. FALD Der er i Sundhedsafdelingen påbegyndt et projekt, der arbejder med faldforebyggelse blandt borgere + 75 år, der bor i eget hjem. Projektet tager udgangspunkt i Faldpakken fra projektet "I sikre hænder". Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der udarbejdes årligt en rapport over patientsikkerhed og utilsigtede hændelser, som kommer til politisk behandling. Andet: 76

90 Sydjylland og Fyn Vejle Kommune, Senior Kontaktoplysninger: Louise Muxoll Grønhaug Senior, Vejle Kommune Skolegade Vejle lomgr_vejle.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På hjemmesiden vejle.dk har Senior udarbejdet en vejledning, hvor borgere og pårørende blandt andet kan få svar på, hvad en utilsigtet hændelse er samt hvorfor og hvordan de skal rapportere. For at gøre borgerne og pårørende bevidste om rapporterings muligheden og hjemmesiden har Senior haft et kort indlæg i Velfærdsmagasinet, som alle førtids- og folkepensionister i Vejle Kommune modtager. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering Størstedelen af Seniors utilsigtede hændelser omhandler medicinhåndtering. Med afsæt heri samt Seniors medicininstruks har der i første halvdel af 2014 været afholdt undervisning til personalet i både distrikter og på plejecentre for at optimere medicinhåndteringen. Der har været særligt fokus på ansvar og kompetencer i relation til medicinhåndtering og delegation af medicinopgaver fra en sygeplejerske til en SSA (social- og sundhedsassistent) eller fra en SSA til en SSH (social- og sundhedshjælper). Der er også været mere fokus på dokumentation af delegerede sundhedsydelser i relation til medicinhåndtering. Dette vil blive fulgt i 2015 i forhold til at etablere en mere systematisk og ensartet praksis. Rehabiliteringsenhed med akutfunktion Akutsygepleje I 2014 blev en rehabiliteringsenhed med akutfunktion etableret i Senior. Herved har borgerne i Vejle Kommune fået har adgang til tæt observation, sygepleje og rehabilitering i nærmiljøet - døgnet rundt i alle årets dage. Enheden er døgnbemandet med sygeplejersker og der er desuden fastansat en fysioterapeut. Der er iværksat en kompetenceudviklingsplan for at sikre, at personalet kan varetage den målrettede og koordinerede sundhedsfaglige indsats på et højt fagligt niveau. Tidlig opsporing Det er kendt at ældre borgere indlægges med tilstande/sygdomme, der kunne have været forebygget, hvis tegn på begyndende sygdom var blevet observeret tidligt og hvis der hurtigt havde været iværksat målrettede indsatser. I Senior har der været utilsigtede hændelser vedr. forsinket eller utilstrækkelig observation / reaktion på begyndende sygdomstegn hos borgerne, som forventes 77

91 at kunne være forebygget via arbejdsredskaberne Ændringsskemaet, Triage og TOBS. I henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger implementeres redskaberne i Senior med henblik på at systematisere personalets hverdagsobservationer og sikre relevant reaktion og opfølgning på ændringer fra borgerens habitualtilstand, herunder afvigende vitale værdier. Tre distrikter og tre plejecentre har siden oktober/november været i gang med at implementere redskaberne. Det forventes, at alle enheder anvender arbejdsredskaberne ultimo sommer Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet en tværgående vejledning for Senior, der beskriver, hvordan tidlig opsporing i distrikter og plejecentre skal foregå via Habitualskemaet, triage og TOBS. Der er udarbejdet to pjecer til Seniors medarbejdere, der dels introducerer dem til utilsigtede hændelser og dels til selve den elektroniske rapportering i DPSD. Der er desuden udarbejdet en tværgående vejledning til lederne og de lokale UTH-tovholdere, hvor det fremgår hvordan sagsbehandling og risikoanalyse af de utilsigtede hændelser skal håndteres i Senior. Andet: I Senior har en nyansat udviklingskonsulent arbejdet målrettet på at systematisere arbejdet med utilsigtede hændelser. Der er i løbet af 2014 bl.a. iværksat følgende aktiviteter med henblik på at styrke rapporteringskulturen (flere rapporteringer og større detaljeringsgrad) samt monitorering af mønstre og tendenser. - Undervisning i sagsbehandling i DPSD til alle ledere bl.a. for at sikre, at sager afsluttes og indsendes til POB indenfor de 90 dage. - To ½-årlige rapporter over Seniors utilsigtede hændelser. Fokus: afdækning af rapporteringskultur samt identificering af mønstre og tendenser mhp. prioritering af indsatsområder. - 2 årlige læringsseminarer for alle ledere (Chef for Senior, Områdeledere samt Center- og Distriktsledere). - Tilbud om lokal undervisning til medarbejdere på alle plejecenter og i alle distrikter. Fokus: hvad er UTH, hvorfor og hvordan skal de rapporteres. - Siden april udsendes hver måned UTH-rapporter via DPSDs planfunktion til alle ledere. Herved har områdelederne overblik over rapporteringskulturen på center og distriktsniveau, mens center/distriktslederen løbende kan overvåge mønstre og tendenser i deres lokale utilsigtede hændelser. Kan bruges til den løbende feedback til egne medarbejdere. - Der er planlagt undervisning i risikoanalyse til ledere og UTH-tovholdere, som afholdes i januar

92 Sydjylland og Fyn Ærø kommune Kontaktoplysninger: Sygeplejerske Ulla Bak Nielsen Ældre og Sundhedsområdet Sygehusvejen Ærøskøbing ubn_aeroekommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke informeret offentlig via medier eller hjemmesider hvordan utilsigtethændelser indebære og hvordan de indrappoteres. Der vil blive større fokus på dette i 2015 ved at der henvises på Ældre og sundhedsområdets hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har mange indberetninger på at der glemmes at give doseret medicin på korrekte tidspunkter. Dette har der været særlig fokus på og ledere på de respektive områder er informeret om problemerne og informeret på personalemøder. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udmeldt omkring hvordan medicnering kan skærpes. Derudover er ledere for de respektive områder blevet indraget for at have fokus på de indberettede sager. Andet: 2015 vil der komme specielt fokus på UTH med forskellige indsatser. Mere synligt i medier og hjemmesider for borgere. Undervisning af medarbejdere i hvad der kan/skal indberettes samt hvordan der indberettes korrekt. Vi ser mange mangeludfyldte indberetninger. Derudover har vi en pjece til indberetning af UTH. Kan dog ikke vedhæfte den til denne besvarelse. 79

93 Sydjylland og Fyn Privat Hospitalet Mølholm Kontaktoplysninger: Lena Stjernholm Nielsen Privathospitalet Mølholm Brummersvej Vejle lsn_molholm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der informeres om dette i indkaldelsesbreve, på hjemmesiden og i foldere tilgængelige i patient venterum. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 80

94 Sydjylland og Fyn Privathospitalet H.C.Andersen Klinikken Kontaktoplysninger: Jens Pilegaard Privathospitalet H.C.Andersen Klinikken Langelinie Odense M jens.pilegaard_hca-klinikken.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi orienterer patienter og pårørende om deres muligheder mundtligt og skriftligt (som vi har gjort i flere år). Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Identifikation af pt. - Ekstra kontrol i forbindelse med medicingivning mm. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 81

95 Sydjylland og Fyn Privathospitalet Mølholm Kontaktoplysninger: Ebbe Rønholm Privathospitalet Mølholm Brummersvej Vejle ebr_molholm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der informeres om ovenstående på hjemmesiden, i indkaldelsesbreve samt i foldere placeret i patientventerum. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Forebyggelse af patientskader. Ugentlig. - Mails fra risikomanager til alle medarbejdere og læger med formålet at påvirke risk kulturen på hospitalet. - Ugentlige møder i risk-organisationen med planlægning af tiltag. Løbende evaluering af patienterstatningssager mhp læring. Møder mellem riskmanager og individuelle læger med drøftelse af patientskader og forebyggelse heraf. - Forebyggelse af MRSA. - Korrekt patientidentifikation. - Korrekt håndtering af parakliniske undersøgelser. - Perioperativ hypotermi. - Korrekt ordination af lægemidler. - Optimering af hygiejnerutiner. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Ugentlig mail fra risikomanager til alle medarbejdere og læger med formålet at påvirke risk kulturen på hospitalet. Månedligt nyhedsbrev fra kvalitetsledelsen til alle medarbejdere med oversigt over sidste måneds 82

96 afvigende forløb og UTH samt evt. forbedringstiltag. Tiltag til forbedring af patient sikkerheden er drøftet og gennemgået på møder med personale og læger. Andet: 83

97 Sydjylland og Fyn Region Syddanmark Kontaktoplysninger: Michael Stæhr Center for Kvalitet P V Tuxensvej , Middelfart Michael.dyre.staehr_rsyd.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patienter og pårørende informeres om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser af personale, i indkaldelsesbreve og via de af patientombuddet udsendte pjecer, som blandt andet står fremme i venteværelser. Patienter og pårørende kan desuden få hjælp til rapportering af utilsigtede hændelser via patientvejlederne i regionen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I Region Syddanmark supplerer vi arbejdet med utilsigtede hændelser med andre tilgange og forståelser, således at fokus ikke kun er på det, som går galt. Fokus er ikke længere kun på fejl, men også de daglige variationer, som resulterer i, at det går godt i de fleste tilfælde. Eksempler på konkrete tiltag: Kvalitetsstrategi De fire indsatser vedrørende patientsikkerhed: I den regionale kvalitetsstrategi er der udpeget 7 specifikke indsatser på patientsikkerhedsområdet, som har et betydeligt volumen - dvs. i antal, størrelse, hyppighed og alvorlighed: - Tryksår - reducer og minimer hospitalsforårsagede liggesår. - Sikker kirurgi - reducer og minimer forvekslinger og komplikationer i forbindelse med operation. - Risikolægemidler - reducer og minimer alvorlige skadevoldende medicineringsfejl. - Hospitalserhvervede infektioner - reducer og minimere antallet af hospitalsforårsagede infektioner (Sepsis, KAD, VAP, CVK). Psykiatriske patienters middellevetid: I efteråret 2014 blev der gennemført 4 tracere på tværs af Psykiatri, somatisk sygehus, kommune og praktiserende læge på psykiatriske patienter, som samtidig har en diagnosticeret livsstilssygdom, Gennemførelse af tracerne er et led i overvågningen af implementeringen af den regionale strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en psykiatrisk lidelse i Region Syddanmark. Resultatet anvendes i de regionale samordningsfora til at identificere og gennemføre indsatser for at understøtte implementeringen af strategien. 84

98 Global Trigger Tool: Revidering af GTT håndbog og Trigger (somatik) i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Automatisk TriggerSøgning (ATS): Vi har færdiggjort et it-værktøj baseret på tekstmining af elektroniske patientjournaler, som kan understøtte arbejdet med brugen af Global Trigger Tool (GTT) på regionens sygehuse. Værktøjet kan screene journaler for en række at de hyppigst forekommende triggere (markører) og patientskader, og derved reducere tidsforbruget til manuelle gennemlæsninger. Det kan også bruges til registrering og kategorisering af fundne skader, og til fremstilling af oversigtsrapporter. Hospitalsstandardiseret mortalitetsration (HSMR): Vi har centraliseret modtagelsen, analyser, præsentationer og fortolkningen af data for alle sygehusene i Region Syddanmark. Der publiceres hvert kvartal en samlet rapport til sygehusledelserne, kvalitetschefer og sundhedsdirektøren. Rapporterne inkluderer sammenligninger af resultater fra Region Syddanmark med resultater fra andre regioner, og for Danmark som helhed, samt præsentationer, analyser og fortolkninger af de såkaldte risk-adjusted cumulative sum charts (CUSUM-kort) for sygehusene. Udbredelse i anvendelse af analysemetoden FRAM: Funktionel Resonans Analyse Metode (FRAM) er en metode, der kan bruges til undersøgelse af konkrete hændelser og til proaktiv analyse af kvalitet og patientsikkerhed. Anvendelse af metoden er kendetegnet ved, at bredden kommer før dybden, og er anvendt ved flere lokale og regionale analyser. Forståelsen af et systems almindelige funktion i hverdagen (bredden) er den nødvendige forudsætning for at forstå enhver konkret hændelse (dybden), uanset om den allerede er sket eller er en hypotetisk hændelse i fremtiden. Anbefalinger til håndtering af parakliniske undersøgelser: Anbefalingerne er rettet mod almen praksis og udarbejdet i samarbejde med de øvrige regioner og formidlet via sundhed.dk. Rettidig reaktion på blodprøvesvar: En afdækning af håndtering af prøvesvar på sygehusområdet i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation. Fald - afdækning af faldforebyggelse. Fald blandt indlagte patienter er et hyppigt problem, og følgerne heraf kan være alvorlige. Det er derfor relevant at holde sig opdateret i forhold til eventuel ny viden om faldforebyggelse. Center for Kvalitet har samlet seneste viden: Link Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Grundlaget for arbejdet med patientsikkerhed indgår i Regions kvalitetsstrategi, hvor kvalitet og patientsikkerhed, ses som to uadskillelige indsatsområder. Og i formidling af læring og faglige udmeldinger anvendes de eksisterende regionale kommunikationskanaler. - Udvalgte utilsigtede hændelser og mønstre og tendenser formidles til udvalgte fora, herunder Regional risikokoordineringsgruppe, arbejdsgruppe for FMK, det Præhospitaleområde samt det tværsektorielle samarbejde. - Alle fysioterapeuter, kiropraktorer, praktiserende læger, speciallæger samt apoteker i Region Syddanmark har i 2014 modtaget skriftligt informationsmateriale vedrørende rapportering og læring af utilsigtede hændelser. - Personlig kontakt i forbindelse med rapporterede utilsigtede hændelser til den regionale 85

99 primærsektor. Temadage og undervisning til understøttelse af patientsikkerhedsarbejdet lokalt. - Temaaftener omkring patientsikkerhed for apoteker, fysioterapeuter og almen praksis. - Afholdelse af regional tværsektoriel temadag om patientsikkerhed og utilsigtede hændelse. - Grundkursus i patientsikkerhed. - Anvendelse af forbedringsmodellen. - Undervisning af medicinstuderende. - Undervisning af sygeplejestuderende. - Kvalitetsdag 2014 med fokus på nye veje til forbedring af kvalitet i sygehusenes hverdag. - Undervisning i analysemetoden FRAM (Funktionel Resonans Analyse Metode), som blandt andet bruges til at analysere utilsigtede hændelser. Kurserne er åbne, dvs. at også deltagere udenfor regionen, samt kommunerne er velkomne. - Netværksmøde for deltager på SDU-E kurset om sikkerhedstænkning og risikostyring. - Undervisning i anvendelse af Global Trigger Tool. - Undervisning i Statistisk Proces Control (SPC). Andet: Publikationer - Kapitel om patientsikkerhed i Munksgaards sygeplejegrundbog Klinik. 86

100 Sjælland Faxe kommune Kontaktoplysninger: Pia Bruun Sygeplejeenheden, Faxe kommune Præstøvej Faxe pib_faxekommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet en struktureret indsats, det er meget personafhængigt om der bliver informeret til patient og pårørende om denne mulighed. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er i sommeren 2014 besluttet at der skal være øget fokus patientsikkerheds arbejdet. Ledere indenfor Sundhed og Pleje, samt Social & Beskæftigelse har afholdt møder hvor den kommunale Risikomanager har været deltagende, hvor der har været givet en brus up på patientsikkerheds arbejde i kommunen. Den kommunale risikomanager har været rundt på flere enheder i kommunen og undervise i indberetning at UTH og kvaliteten af indberetninger. Gennemgang af enhedens indberetninger af UTH generelt og givet anbefalinger til fremad rettet patientsikkerheds arbejde. Åbningen af Specialiseret aflastningspladser på Faxe sundhedscenter har gjort det muligt at give tilbud, om øget sundhedsindsatsen for de skrøbelige borger i eget hjem. Indlæggelsen skulle gerne forhindre at borger bliver så syg at der kræver hospital indlæggelse. Vi har indført Triagering af borger som gør brug af hjemmeplejen, for at får bedre overblik over de borgere, som har brug for øget opmærksomhed. Iværksætter målrettede handlinger til disse borger, så de igen kommer i habitualtilstand. Gevinsten ved indførelse af en Triage-model er, udover den direkte gevinst for borgeren, et kompetenceløft af plejepersonalet. Ved løbende at skulle observere borgerne bliver plejepersonalet mere øvede og bevidste omkring at lave gode hverdagsobservationer. På kommunens plejecenter er der blevet ansat centersygeplejersker til at øge fagligheden og patientsikkerheden. Der er frikøbt en sygeplejerske til at undervise i dokumentation til alle der dokumentere i borgerens omsorgsjournal. Der er udarbejdet nye instrukser for fald og faldforebyggelse. Disse instrukser er gennemgået med plejepersonalet og der arbejdes fortsat med implementering. 87

101 Der har været en general gennemgang af instrukser for hygiejne og medicinhåndtering. Følge - hjem/ følge - op ordningen hvor sårbare patienter følges af egen læge og sygeplejerske efter udskrivelse fra sygehus. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der skal forsat være fokus på OBS-meddelelser fra Patientombuddet. Der er i Kommunen generelt stort fokus på udbredelse af rapportering af utilsigtede hændelser. Fremadrettet arbejdes der på fortsat at udvikle evnen til at spotte og synliggøre utilsigtede hændelser. Ligeledes arbejdes der på at skabe rammer for en praktisk og kvalificeret håndtering af utilsigtede hændelser. Faxe Kommune har ønsket at højne kvaliteten i omsorg og pleje for borgerne og der er ansat sygeplejersker på samtlige plejecentre. Der arbejdet meget med at videreudvikle It systemer i plejen, ved brugen af tablets og mobiler, så der for personalet er let adgang til borgerens journal. Samt kommunikationen ved sektorovergang. Andet: Indsatser i 2015: Informerer ledere i kommunen om borgernes ret til at indberette UTH, samt have det med som punkt i undervisning af nyt personale og "gammelt" personale. Bruge Patientombuddets pjece "Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt" på Faxe kommunes hjemmeside og udleveret dem til samarbejdspartner der har, borger kontakt, så de også kan udlevere dem til borgerne. Særlig indsats i organisation for at få dem til at rapportere utilsigtede hændelser og drage læring af hændelserne. I 2015 skal der øget fokus på mønstre i de UTH der indberettes og hvilke indsatser der hjælper og har hjulpet igennem Tilretning af kommunens medarbejderportal i forhold til UTH og Faxe kommunes hjemmeside. 88

102 Sjælland Greve Kommune Kontaktoplysninger: Annette Jellesmark Kvalitetskonsulent Sundhed og Pleje Rådhusholmen Greve aet_greve.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er udarbejdet en pjece til udlevering til borgere og pårørende om muligheden for at indberette en UTH. Der arbejdes på at ligge det på Greves internet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har haft særlig fokus på dokumentation i borgerens journal og kommunikation mellem fagpersonale og med borgere. Der har været fokus på hvilke muligheder personalet har når en borgere ikke ønsker hjælp og personalet vurdere at borgeren har et stort behov for hjælp. Der har været fokus på hverdagsrehabilitering og delegeret sygepleje i hjemmeplejen. Der er udvilket et tilsynskoncept. Medicinadministration. Der er udviklet tjeklister, alarm på PDA er, medicin registreres på daglige kørelister og fast personalet har ansvaret for medicinen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der skal reflekteres mere over UTH og arbejdes systematisk med indsatsområder ved fællesfront fremfor i lokale enheder. Et fokusområde bliver medicinadministration. Ud over det arbejdes der på at implementere pakkerne fra "I sikre hænder" for tryksår og fald. DDKM er ved at blive implementeret på sygeplejepakken, hvilket blandt andet betyder større fokus på kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet. Mere samarbejde mellem faggrupper eks. sygeplejegruppen og plejegruppen. Andet: 89

103 Sjælland Guldborgsund Kommune Kontaktoplysninger: Astrid Svendsen Sundhed og Omsorg Parkvej Nykøbing F asv_guldborgsund.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. 1. Det er fokus på at den enkelte borger og pårørende bliver informerert ved indleggelse om retten til at indrapportere utilsigtede hændelser i forbindelse med pleje og behandling samt i sektorovergangene. 2. På kommunens hjemmeside oplyses og vejledes der i indrapportering af UTH for borgere og pårørende. 3. Kommunen har valgt at decentrale sagsbehandlere som har den nærmeste kontakt til borgere og pårørende formidler og vejleder borgere og pårørende om indrapporteringsmuligheden. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? 1. Fald 2. Medicin 3. Infektion 4. Tværsektorielle overgange Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen har udarbejdet en kvalitetsikkerhedsdatabase hvor bla indrapportering af UTH er et kardinal punkt i de relevante procedure. Andet: 90

104 Sjælland Kalundborg Kommune Kontaktoplysninger: Inge Jekes injk_kalundborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Hygiejne/forebyggelse af infektioner. Der arbejdes udfra SSI`s vejledninger og e-elearnings program. Medicin: der foretages medicingennemgang på plejecentrene i samarbejde med en farmaceut, samt undervisning af personalet. Dokumentatíon: Der er særlig fokus på dokumentation for alt personale som beskæftiger sig med sundhedslovsindsatser på ældre området. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Sagsbehandling foregår decentralt, der sendes OBS meddelser etc. videre til sagsbehandler, gruppelederer og sygeplejersker. Andet: 91

105 Sjælland Køge Kommune Kontaktoplysninger: Jens Kristoffersen Køge Kommune - Sundhedsafdelingen Torvet Køge jens.kristoffersen_koege.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Borgere der i forbindelse med sektorovergange har oplevet uhensigtsmæssigheder. Særligt i form af manglende kommunikation mellem enheder der resulterer i mangelfuld pleje og behandling. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Organisationen har med afsæt i de nationale udmeldinger spredt viden om: - Håndtering / opbevaring af lægemidlet Pradaxa. - Forebyggelse og håndtering af tryksår. - Håndtering og opmærksomehdspunkter i forbindelse med dosisdispensering. Andet: 92

106 Sjælland Lolland Kommune Kontaktoplysninger: Tove Hagen Kvalitet & Udvikling, stabsfunktion i Ældre & Sundhed Søndre Boulevard Maribo tovh_lolland.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgere og deres pårørende informeres på forespørgsel om hvad uth betyder. Ledere og medarbejdere er orienteret om, hvor Patientombuddets pjece kan tilgås. Ved rapporteringer fra borger/pårørende tages der i udgangspunktet ikke kontakt efterfølgende. Medarbejdere henviser til nærmeste leder, hvis borger/pårørende spørger til, hvad der kom ud af pågældendes rapportering. I særlige situationer, efter en individuel vurdering, kan det være hensigtsmæssigt at decentrale ledere kontakter en rapportør. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Gennem et nationalt demonstrationsprojekt I sikre hænder arbejdes ved hjælp af Forbedringsmodellen, med følgende problemområder: - Trykspor tryksår, herunder effektiv levering af korrekte trykaflastende hjælpemidler. - Medicinfejl; afgrænset til medicinafstemning ved udskrivelse fra sygehus, dispensering- samt administrationsprocessen. - Fald; planlægningsfase af faldforebyggelse, samt analyser af de forskellige typer af fald, i kombination med borgerens fysiske omgivelser, aktivitetssituation og helbredstilstand. Gennem projektet er der blevet sat ekstra fokus på udvalgte arbejdsgange, snitflader samt faglige og organisatoriske rutiner. Herudover kan nævnes deltagelse i: - Projekt Følge hjem Følge op - ordning: Udskrivelsesproblematikker. - Delprojekt Broen til bedre Sundhed: Medicineringsprocessen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Patientombuddets temarapporter og OBS meddelelser formidles på kommunens intranet. 93

107 - Kliniske retningslinjer revideres løbende jfr. Den Danske Kvalitets Model, med fornyet fokus på patientsikkerhedsrisici vedrørende det faglige område som retningslinjen omhandler. Dokumenterne formidles via kommunens intranet. - På kommunens intranet, Patientsikkerhedssiden vises eksempler på UTH, herunder rapportørens forslag til forebyggelse, samt sagsbehandlers opfølgning. Dette sker for at sikre vidensdeling på tværs af enheder og sektorer. Andet: - I Ældre & Sundhed (hjemmepleje hjemmesygepleje træning) er patientsikkerhedsrunder indarbejdet som fast rutine. Ved runderne er chefsniveauet med ude i praksis. Medarbejdere gennemgår arbejdsdagen med fokus på det, der fungerer sikkert, forsvarligt og med rettidig omhu. Herigennem viser erfaringerne, at medarbejdernes overvejelser vedrørende risikable tidspunkter eller situationer bliver genstand for en mere nuanceret og proaktiv tilgang. Dialogen giver medarbejdere og ledere mulighed for, at italesætte potentielle løsninger. - Private leverandører orienteres om rapporteringsforpligtigelsen, når der tegnes kontrakt med kommunen. - Der arbejdes hen mod at rapporter/automatiske udtræk fra DPSD anvendes som ledelsesinformation til driftslederniveau; fx ved medarbejdermøder. Dette er indsats for sektorer der er berørt af rapporteringsforpligtigelsen. - Fornyet introduktion til Social & Arbejdsmarked (det sociale område, botilbud m.v.) med hensyn til rapporteringsforpligtigelse med fokus på læring. - Deltagelse i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe, hvor der også har været mulighed for at planlægge analyser og dele viden omkring det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde. - Kontakt til ressourcepersoner i Region Sjælland/Patientsikkert Sygehus vedrørende Tryksår ved revision af retningslinje og procedurer. Dette for at sikre sammenhæng i patientforløbet mellem sygehus og kommune dvs. BRADEN screening indlæggelse/udskrivelser. 94

108 Sjælland Næstved Kommune Kontaktoplysninger: Dorte W. Jensen Center for Jura Teatergade Næstved dowej_naestved.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 95

109 Sjælland Odsherred kommune Kontaktoplysninger: Christine Vammen Omsorg og Rehabilitering Præstevænget Nykøbing Sj chvpe_odsherred.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Ingen særlig indsats. Det bliver kort nævnt i forbindelse med klagesager som en mulighed for en alternativ samarbejdes måde. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været samarbejde med SSI omkring HALT2,en tværsnitsundersøgelse på brug afantibiotika og forekomst af infektioner på plejecentre. Opfølgningen på denne rapport har været en gennemgang af arbejdesgange for at afbryde smitteveje på CD og MRSA. Her har der i samarbejde med MRSA enheden mikrobiologisk afd. Slagelse, HR arbejjdesmiljø konsulenter og risikomanager være et par temadage omkring CD/MRSA. Vi har haft den kommunale incontinenssygeplejerske til at gennemgå plejen på borgere som er i risiko for urinvejs infektioner. Der har været et generelt tema som vedr kulturen for at arbejde med instrukser, således at det er et levende papir og gøre det til en del af metoden til et kvalitetsløft. Dette er pågået på ledermøder og centersygeplejerskernes netværksmøder. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Der er et nyhedsbrev som omhandler hvad der sker i organisationen af patientsikkerheds tiltag og andre nyheder fra POB, SSI eller SST. - POB nyheds breve sendes videre til kontakt personer/decentrale sagsbehandlere. Andet: I 2014 var der en spæd opstart med PSR (patientsikkerhedsrunder). 96

110 Sjælland Ringsted Kommune Kontaktoplysninger: Maria Brændstrup Ringsted Kommune, Sundheds- og Omssorgscenter Amtstue Alle Ringsted mab2_ringsted.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke gjort en specifik indsats med henblik på oplysning til borgere og pårørende om muligheden for indberetning af utilsigtede hændelser. Når der er konkrete situationer, hvor det er relevant, vil personalet informere borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været fokus på administration af medicin og medicingivning. Der er etableret alarmering på telefoner på plejecentrene med henblik på en påmindelse til personalet om medicingivning. Personalet bliver løbende informeret om og vejledt i at have stort fokus på medicingivning og administration af borgerens medicin. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Som ovenfor beskrevet har der været stort fokus på medicinhåndtering i hjemmeplejen, såvel som på kommunens plejecentre. Dette område er hele tiden i fokus. Andet: 97

111 Sjælland Roskilde Kommune Kontaktoplysninger: Mette Axelsen, Risikomanager Roskilde Kommune Rådhusbuen Roskilde mettea_roskilde.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er tilgængelig information på når man søger på utilsigtede hændelser. Her ligger Patientombuddets informationsfolder til pårørende og der er et direkte link til indberetning. Patienter og pårørende der rapporterer UTH modtager en kvitteringsmail fra risikomanager, der kortfattet redegør for, hvordan UTH bruges som læringsredskab. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicineringsfejl på plejecentre. Det er erfaringen, at det er vanskeligt at lægge den samme model ud over alle plejecentre. Det afhænger bl.a. af plejecenterets størrelse, medarbejdersammensætning, plejecenterets fysiske rammer, og om der bor borgere med en specifik problemstilling, f.eks. demens. - Et plejecenter har haft succes med at have en synlig magnettavle, hvor magneten flyttes, når borger har fået sin medicin. - Et plejecenter har haft succes med, at én medarbejder har været ansvarlig for at give medicinen. Medarbejderen har ikke haft andre opgaver, som kunne skabe afbrydelser og forstyrrelser. - Erfaringsudveksling om glemt givet medicin, fald, infektioner og tværsektorielle UTH på netværkssamling af decentrale UTH sagsbehandlere og mellem ledere på Kvalitetsrådsmøder. Hændelsesanalyser på socialt bosted af flere typer af hændelser, som har medført: - Generel undervisning i regler og lovgivning vedrørende sygeplejefaglig dokumentation. - Undervisning i indgift af mad og medicin i sonde. - Undervisning i regler omkring delegation af sundhedsopgaver til pædagogisk personale. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Orientering til Sundheds- og Omsorgsudvalget i byrådet om, hvordan der arbejdes med UTH i Roskilde Kommune. - Udgivelse af 10 nyhedsbreve til alle decentrale UTH sagsbehandlere og ledere. 98

112 - Afholdelse af 2 større netværkssamlinger for decentrale UTH sagsbehandlere. - Introduktion af ISBAR blokke til alle ledere i hjemmeplejen. - Aftale med praktiserende læger om, at bruge ISBAR ved mundtlig kommunikation. - Introduktion af sygeplejetasker, som led i Tidlig Opsporing. - Introduktion af Triagering, alt plejepersonale i hjemmeplejen har været på kompetenceudvikling og arbejdsgangen er implementeret på plejecentre og i hjemmepleje. Andet: 99

113 Sjælland Slagelse Kommune Kontaktoplysninger: Lene Theill Petersen Sygeplejen, Center for Sundhed og omsorg Slagelse Kommune Linde Alle Korsør lenpe_slagelse.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Formidling på Kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinfejl. - Patientuheld herunder fald. - Hygiejne. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 For at styrke læringsdelen er antallet af sagsbehandlere i Center for Sundhed og omsorg øget betydeligt. der er nu en sagsbehandler pr. arbejdsplads. I Center for Sundhed og omsorg er der e-learning af faldforebyggelse, der er udarbjedet faldhandleplaner, tjeklister mm. I Center for Sundhed og omsorg starter læringsindsats Stop medicinfejl i uge 46. der er materiale fra I sikre hænder, plakater og ekstern underviser. der skal undervises i alle plejegrupper på plejecentre, i hjemmeplejen og i sygeplejen. læringsindsatsen skal efterfølgende spredes til Center for Handicap og socialpsykiatri. Viden om UTH og læringsindsatser er fortsat et stort udviklingområde. Som risikomanager har jeg anmodet centeret om at starte en læringsindsats målrettet medicinfejl og hygiejne. Der er udarbejdet instrukser i klinisk praksis i medicinhåndtering og håndhygiejen. der er ved at blive udarbejdet instrukser i klinisk praksis vedr. multiresistente bakterier. Der er løbende udgivet nyhedsbreve på baggrund af ny aktuel viden, obs. meddelselser er formidlet. Nyhedsbreve, instrukser mm. er tilgængelige på kommunens intranet. 100

114 Andet: Der er udarbejdet lette guidelines til rapportering af UTH. Risikomanger mødes med sagsbehandlerne 2 gange årligt og efter behov. Der er udarbejdet hændelsesanalyser, når der har været behov for det. Læring herfra er formidlet. Nye sagbehandlere uddannes efter behov. Der undervises i rapportering af UTH på arbjdespladser, der ikke har så stort et fokus på dette. 101

115 Sjælland Sorø kommune Kontaktoplysninger: Anne-Lise Hansen Sorø kommune, Fagcenter Social og sundhed Fulbyvej 4A 4180 Sorø alh_soroe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Det er ikke, den helt store indsats, der har været gjort i forhold til borgere og pårørende. Der er dog kommet enkelte rapporter fra pårørende, disse pårørende har for en stor dels vedkommende, selv været ansat i enten primær eller sekundær sundhedstjeneste. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Et af de helt store rapporteringsemner er fortsat - som tidligere år - "glemt medicin". Der har været afprøvet forskellige tjeklister, systemer m.m. Det har effekt i en periode, men på et tidspunkt ebber effekten ud, når fokus rettes mod noget andet. Vi arbejder videre med udfordringen og forsøger i størst muligt omfang at involvere borgerne. Fald, har været et andet indsatsområde. I forsøg på at minimere fald blandt de borgere, der er tilknyttet Ældreplejen, samarbejdes tæt med de nøglepersoner, som er tovholdere i kommunens faldforebyggelsesprojekt. I 2014 har vi desuden "taget hul" på en mærkning af de trykaflastende madrassser, der anvendes. Man er blevet opmærksomme på, at de forskellige typer af madrasser ikke er mærket tilstrækkeligt, på grund af, at der blev rapporteret utilsigtet hændelse vedrørende forværring af tryksår. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der bliver ikke - i tilstrækkeligt omfang - rapporteret tværsektorielle hændelser. Der har været afholdt møder vedrørende dette med kommunens gruppe af sygeplejersker og visitatorer, som må formodes at være de faggrupper, der er mest involveret i indlæggelser og udskrivelser. Der spores en spinkel effekt af møderne i form af en lille stigning i antallet af tværsektorielle indrapporteringer. Det er stadig en stor udfordring, at organisere behandlingen af de rapporterede hændelser, således at man kan drage den læring, der er meningen med indrapporteringen. Andet: 102

116 Sjælland Stevns Kommune Kontaktoplysninger: Laila Kjærulff Social, Sundhed og Ældre, Stevns Kommune Rådhuspladsen 4 St. Heddinge lailajoh_stevns.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der hvor det har givet mening og hvor der har været behov, har der løbende igennem året været informeret om patientombuddets hjemmeside og indberetningsskema. Denne vidensdeling og information foregår i alle områder i Stevns Kommune hvor der ydes en sundhedsfaglig indsats. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? På baggrund af analyser og kommunal såvel som national årsrapport fra det foregående år, har områderne med fald, medicin, infektion og tryksår været de patientsikkerhedsrisici hvor der har været særlig fokus og indsatser i Der har været udarbejdet en årsrapport for Stevns Kommune med analyser og statistikker, for at kunne arbejde videre med særlig vurdering og indsats for den kommende periode. Alle teamledere har løbende været informeret om de særlige fokus områder og ved nye tiltag samt implementering af ændret procedure. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 I 2014 blev ny procedure for faldudredning implementeret i alle berørte områder. Den nye procedure omhandler opsporing, forebyggelse samt udredning af faldhændelser og har blandt andet inkluderet nye arbejdsgange såvel som implementering af en nyt elektronisk skema i omsorgs systemet netop til håndtering af denne procedure tilgængeligt for alle medarbejdere. I 2014 blev der endvidere udarbejdet en årsrapport for utilsigtede hændelser i Stevns kommune, hvor der blev udført statistikker over det foregående års hændelser og på den baggrund ønsker for fokusområder det kommende år. Andet: 103

117 Sjælland Vordingborg Kommune Kontaktoplysninger: Charlotte Nielsen Vordingborg kommune pleje og omsorg Storegade Stege chni_vordingborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er udarbejdet pjece, bliver udleveret via apoteker, praktiserende læger, sundhedscentre mv. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Fald, medicinadministration, tryksår og tidlig opsporing af begyndende sygdom Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har været undervisning i både sygepleje og sosu grupperne omkring fokus på medicinering. Dette har også været et tiltag på psykiatri og handicap området. der er blandt andet blevet ansat en sygeplejerske i området for at højne patientsikkerheden. Alle sygeplejersker er blevet undervist i TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom), dette er blevet implementeret i alle distrikter i hjemmeplejen. Der er stor fokus på siddestillinger hos borgerne, således at blandt andet tryksår undgås Tryksårspakken fra sikre hænder er under implementering i alle distrikter Andet: 104

118 Sjælland Hospitalet Valdemar Kontaktoplysninger: Tina Hangartner Hospitalet Valdemar Haslevvej Ringsted tih_hospitaletvaldemar.dk Telefon: (arbejdstelefon) Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er opsat informationspjecer flere steder i vores venteområder. Når vi har gået Patientsikkerhedsrunder på hospitalet, har flere personaler oplyst, at de har informeret patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har haft fokus på sikkerhed postoperativt/opvågning, mht personalekompetencer, monitorering og fysisk pladsering. Rekvisition og forsendelse af præparater til patologi og mikrobiologi. Arbejdsgange og procedure er revideret og tilpasset af flere omgange. FMK: Stort fokusområde, at få dette nye tiltag til at fungere optimalt - og sammenkørt med vores journalsystem. Behov for yderligere et skyllerum i forbindelse med Endoskopifunktion og øgning i aktivitet - hvilket er blevet etableret. Sikker Kirurgi og Sikker Endoskopi. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Patientsikkerhed er på dagsordenen, og er højt prioriteret. Det er fast punkt på vores Månedsmøder, personalemøder mm. Vi arbejder med Patientsikkerhedsrunder og udarbejder handleplaner på eventuelle problemstillinger. Vi udvikler, forbedrer og tilpasser os hele tiden nye behov og krav. Andet: 105

119 Sjælland Skovhus Privathospital Kontaktoplysninger: Lisette Schmidt / Tina Bjerregaard Skovhus Privathospital Annebergparken Nykøbing Sj. liz_skovhusprivathospital.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle patienter på Skovhus Privathospital får ved opstart af ethvert behandlingsforløb information og henvisning til Patientombuddet vedrørende rapportering af utilsigtede hændelser. Vejledningen er tilgængelig på Skovhus Privathospitals hjemmeside, ligesom den kan udleveres ved henvendelse til kontorpersonalet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Igen i år har medicinadministration været genstand for særlig vurdering og indsats på Skovhus Privathospital ligesom patientidentifikation har været et indsatsområde. Der foretages analyse, opfølgning samt forebyggelse af utilsigtede hændelser løbende. En gang årligt foretages kvalitetsmonitorering og vurdering af indrapporterede utilsigtede hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Skovhus Privathospital har i henhold til Patientombuddets faglige retningslinjer haft fokus på utilsigtede hændelser samt indberetning af disse. Andet: 106

120 Sjælland Region Sjælland Kontaktoplysninger: Janet Johannessen Region Sjælland Alleen Sorø jjoh_regionsjaelland.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Region Sjælland - generelt Patienter og pårørende informeres via pjecer og foldere på alle regionens sygehuse og på relevante afdelinger. De enkelte sygehuse og Psykiatrien har ligeledes haft målrettede tiltag som for eksempel besøg af risikomanager på afdelinger, som blandt andet informerer om patienter og pårørendes mulighed for rapportering af utilsigtede hændelser. Ved alvorlige hændelser gøres der eksplicit opmærksom på muligheden for at rapportere hændelsen. Endvidere har flere sygehuse og Psykiatrien foretaget patientsikkerhedsrunder, der omfatter samtaler med personale, patienter og pårørende. Nedenfor uddybes de lokale indsatser, der har været fokus på ud over de regionale. Roskilde og Køge sygehuse I 2014 påbegyndte Roskilde og Køge sygehuse revidering af patientrettet informationsmateriale. Dette bliver et indsatsområde i Psykiatrien Ved patientsikkerhedsrunder er der fokus på, om der ligger materiale til patienter og pårørende omkring deres rettighed til at rapportere utilsigtede hændelser. Regional Primærsektor Der er etableret et fast samarbejde mellem patientvejlederne og regionens Netværk for Patientsikkerhed (risikomanagere for sygehuse, Psykiatri, Præhospitalt Center, Sygehusapotek og den regionale primærsektor). Ved månedlige møder drøftes tendenser i henvendelser fra patienter og pårørende med henblik på læring og eventuelle indsatser. Patientvejlederne får gennem samarbejdet bedre kendskab til arbejdet med utilsigtede hændelser, og kan vejlede patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Region Sjælland generelt. I 2014 har der været en række regionale tiltag, herunder: 107

121 Spredning af Patientsikkert Sygehus Region Sjælland påbegyndte i 2014 spredning af projekt Patientsikkert Sygehus til alle regionens sygehuse. Spredning og implementering foregår over en treårig periode "Sikker Psykiatri". Projekt Sikker Psykiatri blev i 2014 påbegyndt på ét sengeafsnit i Psykiatrien. Sikkert Patientflow" I Projekt Sikkert Patientflow arbejder 12 akutsygehuse fra alle regioner på at nedbringe ventetid på diagnostik og behandling. Projektet løber fra og udføres med ekspertbistand fra blandt andet Institute for Healthcare Improvement og i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I Region Sjælland deltager tre sygehuse i projektet. Sikre Fødsler / Sikker Kirurgi Sikre Fødsler og Sikker Kirurgi er to fællesregionale projekter, der fortsat har kørt i regionen i Global Trigger Tool til monitorering af patientskader I Økonomiaftale 2013, mellem Regeringen og Danske Regioner, er det aftalt, at antallet af skader på patienter skal reduceres med 20 procent over tre en treårig periode fra Regionerne har i regi af Temagruppen for Kvalitet besluttet at anvende metoden Global Trigger Tool (GTT) til at monitorere udviklingen i patientskader over tid i relation til målet i Økonomiaftalen. I 2014 har Region Sjælland kontinuerligt rapporteret GTT monitoreringen til Danske Regioner. Infektioner, herunder fokus på Clostridium Difficile (CD) I 2014 fortsatte det toårige projekt der blev i gangsat i 2013 med det formål at nedbringe antal infektioner, hindre infektionsspredning mellem primær og sekundær sektor samt udarbejde regional beredskabsplan for multiresistente mikroorganismer. Forebyggelse af tryksår Forebyggelse af tryksår er indskrevet i Økonomiaftalen i Regionen iværksatte i 2013 en række initiativer som fortsat var aktuelle i Forebyggelse af tryksår er ligeledes en del af Patientsikkert Sygehus. Mortalitetsaudit I arbejdet med at reducere dødeligheden, foretages der mortalitetsaudit på sygehusene minimum én gang i kvartalet. Her drøftes både enkelte cases samt cases og situationer, der giver generel læring på tværs af afdelinger og sygehuse. Analyse af medicineringshændelser Kvartalsvis har Patientsikkerhedsudvalget under Den Regionale Lægemiddelkomite foretaget gennemgang og analyse af alle medicinhændelser. Mønstre og tendenser er anvendt i Lægemiddelkomiteen samt i Netværk for Patientsikkerhed. Netværk for Patientsikkerhed Netværket for Patientsikkerhed mødes én gang månedligt og består af risikomanagere fra hver sygehusenhed, Præhospital Center, Sygehusapoteket samt regionale risikomanagere og 108

122 patientsikkerhedsansvarlige. Formålet med netværket er at forbedre patientsikkerheden, forebygge fejl og skader samt reducere dødeligheden gennem et bredt samarbejde og videndeling mellem netværkets medlemmer og organisationer. Netværket videndeler, rådgiver og koordinerer aktiviteter på patientsikkerhedsområdet. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering i Netværk for Patientsikkerhed: - Fokuseret arbejde med temarapporter. Arbejdet med tema- og emnerapporter er struktureret således, at netværkets medlemmer på skift fremlægger rapporterne, hvorpå der efterfølgende kan træffes beslutning om, hvilke patientsikkerhedsmæssige tiltag der kan igangsættes efterfølgende. - Seminar for nye sagsbehandlere og - patientsikkerhedsansvarlige. I april afholdte Netværk for Patientsikkerhed sit årlige patientsikkerhedsseminar for nye sagsbehandlere og patientsikkerhedsansvarlige. Seminariet indeholdte en introduktion til Sundhedsloven i en patientsikkerhedsmæssig kontekst, DPSD rapporteringssystemet, DPSD sagsbehandlingssystemet, samt ansvar og opgaver som sagsbehandler. - Patientsikkerhedsseminar for ledere og erfarne patientsikkerhedsansvarlige. I marts afholdte Netværk for Patientsikkerhed sit årlige patientsikkerhedsseminar for ledere og erfarne patientsikkerhedsansvarlige. Seminarets temaer var forbedringsprojekter og patientinddragelse. - Samarbejde med Indkøb, IT og Medicoteknik. Netværk for Patientsikkerhed har initieret et samarbejde med regionens Indkøbs-, IT- og Medicotekniske afdelinger med primær fokus på utilsigtede hændelser. Samarbejdet udvikles forventeligt yderligere i Workshop med forløbskoordinatorer. Netværk for Patientsikkerhed har på baggrund af Kræftens Bekæmpelses analyserapport af risici og patientsikkerhedsudfordringer i kræftramtes forløb afholdt en workshop med regionens forløbskoordinatorer for at afdække udfordringer i overgange. I 2015 udarbejdes der et notat om udfaldet af workshoppen. - Inddragelse af lægesekretærer i utilsigtede hændelser. Netværk for Patientsikkerhed nedsatte en arbejdsgruppe der udarbejdede et oplæg til inddragelse af lægesekretærer i arbejdet med utilsigtede hændelser. Oplægget er drøftet med formanden for Danske Lægesekretærer. Arbejdet fortsætter i 2015, hvor der vil blive holdt en regional workshop. - Genindlæggelser. På baggrund af undersøgelsen omkring genindlæggelser, udarbejdet af Patientombuddets læringsenhed, lavede Netværk for Patientsikkerhed et DPSD-træk på genindlæggelser for at se tendenserne i regionen. Tendenserne videreformidles lokalt og bliver foreslået som et fokusområde i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe. Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe mødes fire gange årligt og består af risikomanagere fra hver sygehusenhed, Præhospital Center, Sygehusapoteket, regionale risikomanagere og patientsikkerhedsansvarlige samt repræsentanter fra Falck, Roskilde Brand og hver af regionens 17 kommuner. Gruppens primære fokus er tværsektorielle 109

123 problemstillinger samt videndeling og læring på tværs af sektorer. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe: - Fokusrapport. Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe har i 2014 udarbejdet en rapport på baggrund af gruppens fokusområde 2013/2014; Behandlingssamarbejdet omkring den voksne psykiatriske patient, der bor på socialt botilbud. Rapporten kommer med en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet omkring denne patientgruppe kan styrkes på tværs af sektorerne. Rapporten forventes godkendt i starten af 2015 og forelægges herefter relevante fora. - I sikre hænder. Som et fast punkt på dagsordenen til møderne holder projektlederen for projekt I sikre hænder i Lolland Kommune oplæg omkring forskellige elementer af projektet. På sigt skal projektet spredes til regionens resterende kommuner. - Tværsektorielle input. Ved møderne inviteres ofte relevante oplægsholdere, der kan give input til det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde. I 2014 har gruppen blandt andet fået inspiration fra regionens Følg op ordning, projekterne: Styrket indsats for dobbeltdiagnostiserede, Forløbskoordinatorer optimerer medicin ved sektorovergange og Patientombuddets Temarapport om dosisdispensering v. Pia Knudsen fra Patientombuddet. Nedenfor uddybes de lokale indsatser, der har været fokus på ud over de regionale Holbæk sygehus I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Patientsikkerhedsområder som f.eks. basal observation af patienterne og forebyggelse af tryksår er en del af arbejdet med Lean og det ugentlige fokus har været med til at styrke arbejdet på disse områder. - Der har i 2014 været et fortsat fokus på forebyggelse af organsvigt og hjertestop uden for Intensiv afdelingerne ved brugen af Mobilt Akut Team (MAT). - I januar 2014 begyndte tre pilotafdelinger at arbejde systematisk med tryksårspakken, herunder en ny tryksårskalender, ugentlige audits på screening og rescreening samt ugentlige besøg fra den koordinerende sårsygeplejerske og riskmanager. I løbet af 2014 er tryksårspakken spredt til alle relevante afdelinger og i løbet af efteråret 2014 nåede flere afsnit 100 dage uden tryksår. Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - NSR-sygehus har som overordnet mål at reducere mortaliteten og reducere antallet af genindlæggelser. - Sygehuset har fokus på medicinering og der har været stort fokus på at sikre opfyldelse af medicineringsstandarderne i DDKM og på utilsigtede hændelser generelt. - Observation af og rettidig reaktion på kritisk forværring, herunder sepsisopsporing og indførelse af daglige Patientsikkerhedsbriefings på de to store matrikler i Næstved og Slagelse. 110

124 - Månedlig gennemgang af in-house hjertestop. - Læring af klage- og erstatningssager. - Alle afdelinger har patientsikkerhedstavler, hvor relevante kvalitets- og patientsikkerheds- key Point indicators (KPI) gennemgås hver uge på tavlemøder. Nykøbing F. sygehus I 2014 er der blevet arbejdet gradvist mere med FRAM metoden (Funktionel Resonans Analyse Metode), hvor de rapporterede hændelser har givet en opmærksomhed på og viden om områder med usikre arbejdsgange. Metoden tager udgangspunkt i dagligt arbejde med fokus på processer og arbejdsgange, samt at drage systematisk læring af der hvor det går godt. Formålet er robuste arbejdsgange, som kan rumme både det uventede og det komplekse. Dette har vist sig som et meget vigtigt supplement til den traditionelle metode, hvor fokus er fejl og afvigelser fra dagligt arbejde. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Utilsigtede hændelser i relation til dysfagi: Møde afholdt med de kliniske udviklingssygeplejersker og ergoterapeuter på baggrund af problemstillinger belyst i de utilsigtede hændelser. - Læring fra klage og erstatningssager: Der er indført en ny arbejdsgang i forhold til læring af klage- og erstatningssager, hvor afdelingerne kvartalsvis giver en beskrivelse af læring i forhold til faglige, organisatoriske og kommunikative aspekter. Der arbejdes med de aktuelle klager, hvor der tidligere blev taget udgangspunkt i afsluttede klager med medhold. Endvidere fokuseres ikke kun på den primære klageårsag, men på alle læringsaspekter i klagen. Indsatsområder fra klage og erstatningssager sammenholdes med læringspunkter de utilsigtede hændelser og det øvrige patientsikkerhedsarbejde. - Håndtering af prøver og rettidig reaktion på prøvesvar: FRAM analyse (Modificeret model) i proces for håndtering af prøver til patologisk afdeling på tværs af sygehuset og rettidig reaktion på prøvesvar i en afdeling. - Medicineringsfejl i overgange mellem sygehus og primær sektor: Der er på sygehuset nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på de udfordringer, der er i forhold til medicineringsfejl i overgangene mellem sygehus og primær sektor. På baggrund af rapporterede hændelser, har der været opridset en række problemstillinger, som indgår i gruppens arbejde. Roskilde og Køge sygehuse I 2014 har der fortsat været fokus på de otte patientkritiske standarder, som har været højt prioriteret i driftsaftalerne for alle afdelinger. Prioriteringen har haft til formål at sikre sygehusets generelle indsats for patientsikkerhed og sikre målopfyldelse ved ekstern survey. Det har påhvilet den enkelte afdelingsledelse at sikre, at afdelingen implementerer og efterlever akkrediteringsstandarder og retningslinjer. Der har således været en ledelsesmæssig forventning om, at standarderne opfyldes i den enkelte afdeling. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Medicinering: i ugerne 10,11 og 18 har sygehusets gennemført temauger, hvor der på alle kliniske afdelinger blev gennemført egenkontrol i medicineringsprocessen. 111

125 - Kerneårsagsanalyse: Med det formål at skabe faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet gennemfører Roskilde og Køge sygehus kerneårsagsanalyser med alvorlige og dødelige hændelser. Fremadrettet er der identificeret en række fællestræk som der skal arbejdes videre med i Samarbejde med ledende lægesekretærer: En repræsentant for lægesekretærerne modtager hver uge en liste over alle administrative utilsigtede hændelser der er indrapporteret. Derudover deltager riskmanagers på udvalgte møder med det formål at skabe fælles løsninger. - Strømlinede patientforløb: Riskmanagers har indgået et samarbejdet med IT om afprøvning af labelsprint i medicinrum, så der printes etiketter med patientdata til patienternes medicin; f. eks i. v medicin. Derudover er der indgået en aftale med Klinisk Biokemisk Afdeling og Børneafdelingen om afprøvning af patientarmbånd med QR kode. - Hygiejne: Fokus på Clostridium difficile (CD) er fortsat i Der har været afholdt CD udbrudsgruppe, hvilket har bidraget til, at der i 2014 har været færre tilfælde end i Dysfagi: Der er initieret en indsats i forbindelse med dysfagi. Problematikken har været drøftet på afdelingslederrådsmøde samt på netværksmøder for patientsikkerhedsansvarlige. Sagen har ligeledes været drøftet i Netværk for Patientsikkerhed. Der iværksættes i starten af 2015 et lokalt undervisningstilbud omkring denne problematik. Desuden dokumenterer ergoterapeuterne nu i ESD, så plejepersonalet også i forbindelse med vagtskifte bliver opmærksom på, når patienten ikke må indtage pr. os. Psykiatrien I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Medicineringsprocessen. - Screening af selvmordsrisiko. - Patientidentifikation. - Hurtig inddragelse af pårørende. - Henvisninger for patienter med dobbelt diagnoser. - Fokus på den helbredsmæssige opfølgning af patienter der bor på et bosted. Præhospital Center I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - At ambulancerne bliver genopfyldt med korrekt medicin/luftarter. - Dokumentation i forbindelse med patientbehandling (journalføring). - Korrekt håndhygiejnes betydning for patientsikkerheden (fokusuge). Regional Primærsektor I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Fokus på blodprøver i almen praksis på baggrund af flere rapporterede utilsigtede hændelser om blodprøver med høj Kalium værdi, hvor det viste sig, at prøven var omhældt fra et 112

126 blodprøveglas til et andet. Indsats i form af kontakt til laboratorie-konsulent, og indlæg om korrekt håndtering af blodprøver i laboratoriets nyhedsbrev og PraksisInfo. - Via det faste samarbejde med de øvrige regioners regionale risikomanagere er omfanget af forveksling af MFR og Gradasil vaccine afdækket. Fælles indsats i form af kontakt til Statens Seruminstitut og Temagruppen for Praksissektoren i Danske Regioner mhp. indførelse af krav om tydelig mærkning af vacciner ved udbud. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Region Sjælland - generelt Der er blevet udsendt temarapporter og OBS-meddelelser til sygehusene og Psykiatrien, der efterfølgende har videreformidlet dem i egen organisation. I maj 2014 har Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe udarbejdet en årsrapport om det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde til Den Administrative Styregruppe. Region Sjælland har i 2014 indført konceptet Tjek vores kvalitet, som skal give regionens borgere større indsigt i regionens ydelser og øge gennemsigtigheden, ved at lade kvalitetsdata være offentlig tilgængelig. Regionens borgere kan derfor på et kvalificeret og oplyst grundlag træffe valg i relation til deres behandling. Patientsikkerhed indgår i Tjek vores kvalitet, og der kan derfor findes information om patientsikkerhed og arbejdet med patientsikkerhed i regionen. Nedenfor opridses de øvrige lokale faglige udmeldinger. Psykiatrien Relevante OBS- meddelelser fra andre sygehuse i regionen er blevet udsendt. Psykiatrien har udsendt to OBS- meddelelser i 2014: - Fokus på visuel kontakt ved personlig skærmning - Medicinering ved tvang Nykøbing F. sygehus Der er udsendt til to OBS meddelelser i Juni: Tvivl omkring dosering af Pro-Epanutin (fosphenytoin). - November: Obs meddelelse vedr. sikkerhedsproblem med loftlifte og mobile lifte af mærket Liko. Derudover er der formidlet tre retningslinjer i organisationen: - Behandlingsloft - dokumentation af At sikre, at vigtige beslutninger og aftaler vedrørende patientbehandling er synlige og let tilgængelige i OPUS. - Tilsyn og lægelig assistance At lægelige tilsyn effektueres, så patienten rettidigt vurderes og der udarbejdes en tilgængelig behandlingsplan, hvor ansvarsdelingen om udførsel af ordinationer er klar. 113

127 - Ansvar for patientbehandlingen i Akutafdelingen samt tilsyn At sikre entydigt ansvar for patientbehandlingen i akutafdelingen. Bl.a. i forhold til patienter indlagt med sygdomme, hvor specialet ikke findes på sygehuset. Præhospital Center - Opmærksomhed på i videst muligt omfang at afdække om patienter, der skal transporteres fra et sted til et andet sted evt. udgør en særlig smitterisiko. Dette således at ambulancen rengøres i henhold til givne hygiejniske anvisninger, og mandskabet kan tage deres forholdsregler. - Opmærksomhed på en høj grad af omhyggelighed ved genfyldning af ambulancer med lægemidler, væsker m.v. - Opmærksomhed på situationer, der kan føre til tunnelsyn, hvilket i sidste ende kan medvirke til fejlslutninger. Regional Primærsektor - Etablering af fast samarbejde med Kvalitet i Almen Praksis Sjælland (KAP-S) om information om arbejdet med utilsigtede hændelser og tilbud om undervisning om patientsikkerhed. - Udsendelse af årsberetning om arbejdet med utilsigtede hændelser fra almen praksis til de praktiserende læger i regionen. - Møde med apotekerforeningen om utilsigtede hændelser, der involverer apoteker, med henblik på samarbejde og vidensdeling. - Undervisning på basiskurser i medicinhåndtering for personale på regionale botilbud i samarbejde med Lægemiddelenheden. - Undervisning af kiropraktorer om utilsigtede hændelser og patientsikkerhed, både lokalt i kredsforeningen og nationalt på kiropraktorens fagkongres. - Undervisning af praktiserende læger om utilsigtede hændelser ved workshop på Lægedage. - Indlæg i PraksisInfo om vigtige informationer ved henvisning til MR skanning og Kræftpakkeforløb. Andet: Nykøbing - Af andre tiltag kan nævnes arbejde med tilbagemelding til det personale, der har rapporteret UTH, om hvordan hændelsen er behandlet. Dette for at understøtte indberetningen og gøre patientsikkerhedsarbejdet mere synligt. - Der afholdes netværksmøder for DPSD sagsbehandlere med orientering om regionale og nationale tiltag, samt vidensdeling om arbejdet med patientsikkerhed i de enkelte afdelinger. - Lokalt har der været afholdt undervisning i brug af DPSD databasen for en ensrettet sagsbehandling på sygehuset. 114

128 Hovedstadsområdet og Bornholm Allerød Kommune Kontaktoplysninger: Helle Buch Ældre og Sundhed Bjarkesvej Allerød heb_alleroed.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information er lagt på Kommunens hjemmeside og på Intranettet. Folder hentet fra Patientombuddet er udleveret til nye medarbejdere i Ældre og Sundhed i Kommunen. Foldere er lagt i borger service og udleveret til praktiserende læger. Information ved kontakt med borgere som henvender sig med problematikker som er utilsigtede. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har i 2014 været mere fokus på de utilsigtede hændelser. Hovedparten af De utilsigtede hændelser drejer sig om Medicin og fald. Generelt har der været meget fokus på at få introduceret nye medarbejdere til Medicinprocedure og supervision ift medicinkompetencer. Der vil være fokus på medicinhåndtering med løbende opfølgning/undervisning/introduktion mht. dosering, udlevering, notering, tilbagemelding samt arbejde med at synliggøre dokumentationen vedrørende medicinhåndtering, sådan at den enkelte medarbejder ikke kan være i tvivl om opgaven. Utilsigtede hændelser tages f.eks. op i plenum ved teammøder, hvor der stilles reflekterende spørgsmål ift. tiltag, som kunne forebygge utilsigtede hændelser Nyt personale introduceres - dette er en integreret del af introduktionsprogram for nyansatte. Skærpet fokus blandt personalet minimerer utilsigtede hændelser og skaber en større forståelse for, hvor alvorlige fejl der kan ske ved medicinfejl. Fokus på at højne kvaliteten af medicinhåndtering både i praksis og ved dokumentation i medicinmodulet i omsorgssystemet CSC. Der udføres selv egenkontrol af medicin, og sygeplejerskerne på plejecentret laver stikprøver af dette. Der skal være fokus på medicinen hele tiden for at sikre færre utilsigtede hændelser, når der gives medicin. Ibrugtagningen af et dagligt arbejdsfordelingsskema i 2013 og 2014 og indførelsen af, at nattevagterne på første runde ser efter at al medicin er givet, har gjort at det har reduceret væsentligt på de utilsigtede hændelser. 115

129 En af succeserne har været, at personalet er blevet bedre til at klæde de nye medarbejdere på ift. Medicinhåndtering. Der er blevet iværksat tiltag med udarbejdelse af faldscreening, inddragelse af kostkonsulent, træning igennem Aktiv Hverdag og vurderet behov for hjælpemidler som blandt andet hoftebeskyttere, antiglidestrømper mm. Der er meget fokus på tiltag som for eksempel væskeskema, så svimmelhed, urinvejsinfektioner forebygges og faste toilet tider for at undgå urin på gulvet. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der udarbejdes månedlige rapporter over indrapporterede hændelser og er fast punkt på Sundhed og Velfærds Udvalget (SVU). Ved hændelser som er vurderet til at være alvorlige eller med dødelig udgang, bliver der udarbejdet hændelses analyser som er med på SVU møderne løbende. Ved utilsigtede hændelser som er kategoriseret "Alvorlig" eller "Død" informeres Sundhedschefen. Risikomanager er for det meste med til udarbejdelse af hændelses analyser sammen med den involverede Sagsbehandler og relevante personaler. Der er udpeget Sagsbehandlere fra de områder hvor der kommer flest rapporterede hændelser fra. Risikomanager møder sagsbehandlere 2 gange årligt, øvrige områder aftales møder løbende efter behov. Risikomanager udarbejder Status rapport x 1 årligt. Andet: 116

130 Hovedstadsområdet og Bornholm Ballerup kommune Kontaktoplysninger: Ea Petersen Ballerup kommune Hold-an vej Ballerup eap_balk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patientsikkerhedsansvarlige på alle decentrale enheder er informeret om at oplyse borgere og pårørende om muligheden for at rapporterer hændelsen. Nogle få ønsker at der arbejdes med en hændelse, men orker sjældent selv at rapportere den, hvorfor det ofte aftales at sundhedspersonalet rapporter og arbejder med hændelsen. Der henvises til patientombuddets vejledning samt hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Tryksår Systematisk forebyggelse af tryksår på plejecentre samt på botilbud for psykisk og fysisk handicappet. Gode resultater på området. Arbejdet er kørt som en forbedringsprojeket. Risikomanager Ea Petersen er uddannet forbederingsagent igennem Dansk selskab for patientsikkerhed. Medicinhåndtering Ny medicininstruks er under udarbejdelse - bliver gældende i hele kommunen. Nyt sygeplejeindsatskatalog, der indeholder vejledning om delegation, ansvar og opgavefordeling i forbindelse med medicinering af borgere. Planlægning af implementering af FMK. Test af metoder til forebyggelse af medicinforglemmelser og implementering af metoder der virker. Præsentationer ved risikomanager (Ea Petersen) på konferencer både i regionen, kommunerne og seneste ved året patientsikkerhedskonference for primærsektoren. Samarbejde med hospitaler i klyngen blandt andet via "Uge 12" kampagneuge: Kom sikkert frem og tilbage- sker det ikke så meld en UTH". I ugen blev der afholdt intern konference i Ballerup, hvor frontpersonale præsenterede der succes historier med medicinhåndtering. Blandt andet afkrydsningsskemaet: "Husk medicinen" ligesom prototypen på en speciel doseringsvogn blev vist frem. Flere har arbejdet videre med udviklingen af denne vogn. Risikomanager har været med til udarbejdelse af kampagnen. Flere steder i kommunen har der været testet forskellige tiltag. Test foregår flere steder efter forbedringstankegangen. 117

131 Intern medicinaudit, hvor personalet på plejecentrene byttede centre og gik "tilsyn" på 10 borgere. Resultatet bliver genarbejdet i kommunens kliniske netværk. Fokus på ledelsesmæssig involvering. Risikomanager deltager på ledermøder. Centerchef for social og sundhed skal i december gå i "patientens fodspor" med fokus på medicin. Risikomanager Ea Petersen har været med til at udarbejde manualen i samarbejde med Herlevs hospitals risikomanager Benedicte Schou. Patientsikkerhedsorganisationen internt i kommunen er ændret, således at flere tværgående medarbejder er blevet sagsbehandler f.eks. når det drejer sig om UHT'er i forbindelse med MEDCOM, dokumentationssystemet. Hygiejne Der arbejdes på at implementer hygiejnepakken, og den vej forebygge UTH'er. Patientforløb Risikomanager Ea Petersen er med i gruppen der arbejde med forebyggelse genindlæggelser og genindlæggelser. Vi ser på patientforløb over sektoren, men også internt i sektoren. Flere tiltag iværksættes i 2015, og opdateres i næste års rapport. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Nyhedsbreve indeholdende ovenstående information samt andre relevante informationer. Samtlige nyhedsbreve ect. fra patientombuddet, dansk selskab for patientsikkerhed med flere sendes ud til patientsikkerhedsansvarlige på de decentrale enheder. Evalueringsrapport fra uge Andet: 118

132 Hovedstadsområdet og Bornholm Brøndby Kommune Kontaktoplysninger: Susanne Parbst Ældrecentret Nygårds Plads Nygårds Plads Brøndby spb_brondby.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Træningscenter Brøndby har foldere hængende fremme til borgerne. Borgerne vejledes i muligheden for at rapportere UTH i de enkelte situationer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I hele Socialforvaltningens område, samt i tandplejen: Hygiejnekampagne i den landsdækkende kampagneuge. På et ældrecenter: Hygiejnekampagne i tre uger. På de tre ældrecentre og i Hjemmeplejen: Kampagne om forebyggelse af urinvejsinfektioner På et ældrecenter: Fokus på øget forekomst af tryksår, efter ny indkøbsordning med indførelse af nye hjælpemidler til trykaflastning. På de tre ældrecentre og i Hjemmeplejen: Fokus på forebyggelse af UTH ved medicinadministration. Hhv. Opgaven medicindosering, egenkontrol på medicindosering, opbevaring af medicin, at huske medicin på skæve tider, og at give medicin til tiden. Samarbejdet mellem Amager-Hvidovre og Glostrup Hospitaler, samt kommunerne i optageområderne: Fokus på udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Nylig indgået aftale om at udveksle rapporter om de tværsektorielle hændelser, og hændelser rapporteret til hospitalet fra kommunen og omvendt. Drøftelse af disse UTH mhp. læring Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Inddragelse af cafe-gæster, ved opslag og informationsmateriale, i forbindelse med hygiejnekampagnen Andet: 119

133 Hovedstadsområdet og Bornholm Dragør Kommune Kontaktoplysninger: Susan Andreasen Omsorgscenteret Enggården Engvej Dragør susana_dragoer.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. - Pårørende er orienteret om den nye folder fra POB Hjælp os med at lære. - Der orienteret om at der er en sundhedsfaglig og pårørende indberetning på - Vi har i afdelingerne anvendt opslagstavlen til at informerer om UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinhåndtering specielt dosering og administration - Fald - Infektioner Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Vi har fortalt i det centrale Bruger og pårørende råd om UTH. - Vi har fortalt om medicinhåndteringens fire trin. - Vi har informeret om vores nye tiltag for at reducerer afbrydelser og dermed reducerer antallet af doseringsfejl stillerummet. - Vi har informeret om pilotprojektet med signaltavlen i den skærmede enhed. - Der udsendes opgørelser på UTH i et lærende perspektiv. Andet: - Vi har ansat en sygeplejefaglig vejleder til undervisning af både medarbejdere og elever. - Vi har ændret den faglige sammensætning. - Vi sender assistenterne afsted på medicinkursus. 120

134 Hovedstadsområdet og Bornholm Egedal Kommune Kontaktoplysninger: Pia Leiholm Egedal Kommune Dronning Dagmars vej Ølstykke pia.leiholm_egekom.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information af patienter/borger/pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser Indrapporterings muligheden er beskrevet på kommunens hjemmeside. Vi har endvidere foldere til omdeling i kommunen, hvor borgerne og de pårørende informeres om denne mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har i 2014 været fokus på medicin/medicinering lokalt og tværsektorielt. Lokalt. - Oplæring af sagsbehandlere med henblik på at komme tæt på medicinerings hændelserne samt håndtering af disse i forhold til læring og udvikling. - Ugentlig optælling af utilsigtede hændelser ift medicinering med henblik på øget fokus og læring. - Kvalitetssikringsredskab udviklet lokat med henblik på audit på tværs af enheder i Center for Sundhed og Omsorg. Tværsektorielt. - Deltagelse i "Fokus uge 12". En uge arrangeret i klyngen med henblik på øget fokus på tværsektorielle hændelser herunder ligeledes medicinerings hændelser og samtidig med henblik på læring på tværs med udgangspunkt i hændelserne. Medicindispensering og administration. - Retningslinje for medicinhåndtering er revideret og sendt ud. - Vejledninger til Vitae-journal er reviderede for medicinmodul og fokusområder og meldt ud. - Borgermapperne er reviderede og vejledning sendt ud pr mail til sygeplejersker og teamledere. - Ny arbejdsgang ift. Marevandosering og herunder dokumentation. - Sygeplejersker og assistenter har været repræsenteret i udarbejdelsen af ny indholdsfortegnelse og dokumentationsmateriale i borgermappen. Sygeplejersker og assistenter, samt aftenteam er 121

135 præsenterede for ny borgermappe ved møder. Øvrige er informerede af deres teamleder. Fravalg af livsforlængende behandling. - Vejledning i forbindelse med fravalg af livsforlængende behandling er udarbejdet plejefaglige retningslinjer D Sygeplejersker er informerede ved møde, samt at de har fået retningslinjen tilsendt pr mail. - Teamledere har fået retningslinjen tilsendt pr mail, med aftale om at de skulle sætte retningslinjen i mappen og informere medarbejderne. Hygiejne - Der er udarbejdet retningslinjer for håndtering af smitterisiko ved MRSA, Clostridier, ESBL/VRE m.fl. - Retningslinjerne er sendt ud til placering i mappen "Plejefaglige retningslinjer". - Der er udarbejdet kort til brug i praksis, når der er aktuel smitterisiko. - Der er oprettet depot for remedier til brug ved smitteregime. - Dokumentation i fokusområde- borgermappe. - Retningslinjerne er implementeret i praksis i plejecentrene. - Mål for 2015: Implementering af retningslinjerne i hjemmeplejen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Punktet er delvist beskrevet ovenfor. Publikationer og OBS-meddelelser fra patientombuddet udsendes/videndeles via teamlederne. Stort fokus i Center for Sundhed og Omsorg i forhold til tværsektorielle hændelser. "Fokus uge 12" - herunder plakater - foldere - samt afholdelse af flere temadage både i kommunen, men også medarbejderdeltagelse på hospitalerne i klyngen. Andet: 122

136 Hovedstadsområdet og Bornholm Frederiksberg Kommune Kontaktoplysninger: Merete Larsen Frederiksberg Kommune Smallegade 1, 2. sal, lokale Frederiksberg mela03_frederiksberg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Det fremgår af Frederiksberg Kommunes hjemmeside at borgere og pårørende kan rapportere utilsigtede hændelser. Risikomanageren nævner rapporteringsmuligheden ved enhver given lejlighed blandt andet på netværksmøder med kommunens risikokoordinatorer og ved direkte kontakt med de pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? De forskellige enheder i kommuner melder tilbage at de, på baggrund af de rapporterede hændelser i 2014 bl.a.har arbejdet med følgende områder: Medicinområdet: - Kvalitetskontrol hvert halve år af medicinskemaer, udløbsdato, korrekt opbevaring etc., hvor afdelingerne kontrollerer hinanden. - Medicinen håndteres på færre hænder for at sikre kontinuitet og erfaring. - Undervisning i medicin til den ældre medicinske beboer af farmaceut fra apotek. - Opstart af planlægning af 10 ugers medicinundervisningsprogram, der afsluttes med eksamen for nyansatte social- og sundhedsassistenter. - Nye lokale retningslinjer og instrukser inden for medicinområdet. Patientuheld/ fald: - Ressourcerne er kommet tæt på beboerne, dvs. terapeuter træner nu også de mest svækkede borgere. - Mere fokus på brug og tilpasning af hjælpemidler, via ergoterapeuter, der kommer på alle afdelinger. - Fokus på bedre belysning i elevatorer, opgange samt længere gelænder før trappen. - Sikre træningsrum ved at samle ledningscyklerne op mod væggen, så man ikke kan falde over ledningerne. Herudover er der afholdt Hændelsesanslysemøder om hændelser, hvor læringen skal ske på tværs af 123

137 de enkelte områder, når flere af kommunens aktører har del i en hændelse. Formålet er at afklare om eksisterende samarbejdsaftaler mellem interne aktører i kommunen (hjemmesygeplejen, plejeboliger, rehabiliteringsenheden, visitationen) er sikre og sammenhængende. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen har udsendt en Guideline med vejledning og link til, hvor man kan finde yderligere oplysninger om patientsikkerhedsarbejdet i forhold til at kommunens enheder får en ensartet tilgang til læring fra utilsigtede hændelser. Heri nævnes, at der på bagrund af den månedligt udsendte Listerapport fra risikomanageren over forrige måneds utilsigtede hændelser, skal ske en erfarings- og læringsopsamling, der skal spredes til hele organisationen lokalt og om nødvendigt kommunalt. Risikomanageren udsender OBS meddelelser til egen organisation, når der modtages utilsigtede hændelser, som har læringsværdi for alle. Har også videressendt til POB for at høre om der nationalt var interesse for hændelsen. Andet: 124

138 Hovedstadsområdet og Bornholm Frederikssund Kommune Kontaktoplysninger: Bente Groth Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund bgrot_frederikssund.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Medarbejderne er, i forbindelse med konkrete hændelser, blevet informeret i at opfordre borgere og pårørende til at rapportere. Der annonceres om UTH, og heraf muligheden for at rapportere på kommunens hjemmeside. Information om UTH kan fremsøges på kommunens Kviksvar. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Forebyggelse af infektioner: For at reducere infektioner hos borgerne, har kommunen i 2014 ansat en Hygiejnesygeplejerske, der systematisk opkvalificerer medarbejdere indenfor den generelle, som specifikke infektionshygiejne. Vejledninger og instrukser følger de nationale infektionshygiejniske retningslinjer og anbefalinger fra SSI og Sundhedsstyrelsen. Hygiejnesygeplejersken vurderer også arbejdsprocesser, værmemidler, rumindretning, tjenestebiler mv. Kommunen er påbegyndt en reorganisering af Hygiejneorganisationen, primært i Ældre og Sundhed, med etablering af et decentralt netværk i Forebyggelse tryksår: Der har været afholdt undervisning for medarbejdere i forebyggelse af tryksår og anvendelse af rette hjælpemidler. der er udarbejdet retningsleinjer for anvendelse ad Bradenskalaen. Forebyggelse af fejl ved medicinering: En sundhedsfaglig fælles instruks for medicinhåndtering er påbegyndt i Der er planlagt undervisning til medarbejderne i Sammenhæng i udskrivelsesforløb: Frederikssund kommune har deltaget i et Nordisk Læringsnetværk, som omhandler systematisering af sammenhæng i borgerforløb og borgerinddragelse. Forebygge genindlæggelser. Tidlig opsporing: Fokus på medarbejdernes observation af ændringer i borgerens tilstand, som kan muliggøre en tidligere indsats. Der er afholdt undervisning. Hjemmeplejen har indført Triagering, så nye arbejdsgange er indført i hjemmepleje og hjemmesygepleje. 125

139 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Det er meldt ud at indsatsen på patientsikkerhedsområdet skal styrkes i forhold til analyser af UTH, bedre forankring og indvolvering af ledelser i patientsikkerhed. Ligeledes skal selve organisering af UTH/patientsikkerheds organisationen revurderes. Andet: 126

140 Hovedstadsområdet og Bornholm Furesø Kommune Kontaktoplysninger: Helene Wulf-Andersen og Nicolai Kjems Furesø Kommune, Center for Social & Sundhed Stiager Værløse hwa_furesoe.dk / nika_furesoe.dk Telefon: / Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der oplyses generelt, f.eks. ved visitationsbesøg, om mulighederne at indberette utilsigtede hændelse. Ligeledes opfordrer borgere og pårørende om mulighederne for at indrapportere f.eks. ved udskrivelse fra hospital. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har der været særligt fokus på fald, medicinområdet som kommunikation (primært internt mellem kommunale funktioner). Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vidensdeling på ledermøder og netværksmøder mellem risikomanager og risikokoordinatorer om hvilke tiltag, der er blevet gjort for at minimere UTH med især medicin ej givet - På vores største plejecenter er der indført kørelister med alle de sygeplejeydelser, der er i afdelingen. Videresendelse af relevante OBS meddelelser til de enkelte arbejdspladser. Andet: 127

141 Hovedstadsområdet og Bornholm Gentofte Kommune Kontaktoplysninger: Ann-Kathrine Fog Gentofte kommunes hjemmepleje Søndersøvej Gentofte aks_gentofte.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi har ikke haft en direkte indsats på at informere patienter og pårørende. Det har været ved mundtlige overleveringer når patienter og pårørende har ringet og undret sig over en behandling eller manglende behandling at de er opfordret til at rapportere en UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Det er typisk at medicin gentagene gange ikke er givet eller den givet forkert. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har ikke været en generel udmelding til hele kommunen. Indsatsen har været på social psykiatriske område, hvor hele patientsikkerheden er relanceret og der er afholdt temadage omkring patientsikkerhed generelt. Endvidere har der været fokus på hygiejne og patientsikkerhed på det sociale område. Andet: 128

142 Hovedstadsområdet og Bornholm Gladsaxe Kommune Kontaktoplysninger: Jannie Kilsmark Sundhed og Frivillighed Rådhus Alle Søborg jankil_gladsaxe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Gladsaxe Kommunes hjemmeside kan borgere og pårørende finde information om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. På hjemmesiden kan man læse om, hvad en utilsigtet hændelse er, hvorfor de skal rapporteres, og hvad der sker med rapporterne. På siden er der også et link til rapporteringsskemaet på dpsd.dk. Gladsaxe Kommune har også udarbejdet en pjece til borgere og pårørende, som informerer om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecen er udarbejdet med udgangspunkt i materiale fra Patientombuddet og beskriver, hvad en utilsigtet hændelse er, og hvordan man rapporterer hændelsen. Pjecen ligger fremme på offentlige steder f.eks. biblioteker, træningscentre mm. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Fokus på læring: Kerneårsagsanalyser ved utilsigtede hændelser med alvorlig skade og dødelig skade. Trænings- og plejeafdelingen har i 2014 gennemført kerneårsagsanalyser på utilsigtede hændelser med alvorlig og dødelig skade. Flere af disse analyser har påpeget manglende kommunikation og samarbejde mellem forskellige faggrupper i organisationen samt manglende eller utilstrækkelig dokumentation af observationer hos borgerne. På baggrund af analyserne er det blandt andet blevet besluttet, at hele hjemmeplejen i 2015 på ny skal undervises i, hvornår og hvordan man dokumenterer samt pligter og ansvar i forhold til at overdrage informationer mellem faggrupper. I 2014 startede Trænings- og Plejeafdelingen på at implementere tidlig opsporing som tankesæt og metode. Det er organisationens forventning, at indførelse af en elektronisk platform til tidlig opsporing samt afholdelse af triageringsmøder vil bidrage til at styrke samarbejde og videndeling mellem de forskellige faggrupper - til gavn for borgerne og til gavn for arbejdet med at nedbringe antallet af utilsigtede hændelse og uhensigtsmæssige indlæggelser. Fokus på medicinering: Lokale hændelsesanalyser på utilsigtede hændelser med mindre skader eller ingen skader. 129

143 Der har i kommunens Trænings- og plejeafdeling været et fokus på forbedring af patientsikkerheden omkring medicinering, fordi langt hovedparten af de utilsigtede hændelser netop vedrører medicin: Flere Seniorcentre (plejehjem) har gennemført hændelsesanalyser på utilsigtede hændelser med mindre skader eller ingen skader, f.eks. i forhold til medicin, der er forkert doseret. En hændelsesanalyse har resulteret i, at beboernes medicin på to store Seniorcentre nu kun doseres til en uge ad gange, hvor medicinen tidligere blev doseret til to uger ad gangen. Sundhedsstyrelsens anbefaler ligeledes, at der doseres medicin til en uge, da undersøgelser viser, at jo længere en periode man doserer til, jo større risiko er der for fejldosering. I 2014 har farmaceuter fra kommunens apoteker gennemgået samtlige beboeres medicin på kommunens Seniorcentre samt Træningscenter. I 2013 gennemførte farmaceuterne en tilsvarende gennemgang. Resultatet af den seneste gennemgang viser generelt betydeligt færre medicinske utilsigtede hændelser. Trænings- og Plejeafdelingen har i hele 2014 gennemført en handleplan med fokus på nedbringelse af utilsigtede hændelser og denne handleplan har givet et godt resultat. Farmaceuterne har nogle bud på, hvordan Trænings- og Plejeafdelingen yderligere kan forbedre kvaliteten i medicinhåndteringen, som organisationen vil arbejde aktivt på at implementere i Fokus på tværsektorielle hændelser: Gladsaxe Kommune har sammen med Herlev Hospital og Gentofte Hospital samt klyngekommunerne omkring de to hospitaler gennemført en kampagneuge med fokus på tværsektorielle hændelser. En lignende kampagneuge afvikles i uge 12 i 2015, hvor fokus vil være på medicin i overgange. Resultatet af kampagneugen er blandt andet et styrket regionalt-kommunalt samarbejde omkring utilsigtede hændelser i sektorovergangen. Aktører fra de enkelte sektorer har blandt andet været på studiebesøg og har på den måde fået bedre indblik i hinandens arbejdsprocesser med henblik på at styrke samarbejdet omkring borgere, der indlægges på hospital eller udskrives fra hospital. Fokus på ensretning af arbejdsgange og kommunikation omkring patientsikkerhed Der har i 2014 været fokus på ensretning af arbejdsgange på patientsikkerhedsområdet, f.eks. klare retningslinjer for hvordan, hvornår og med hvilket formål der udarbejdes kerneårsagsanalyser samt klar kommunikation både internt og eksternt på blandt andet intra- og internet om utilsigtede hændelser og indberetning. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen er organiseret med 3 risikomanagere på hhv. børneområdet, trænings- og plejeområdet (+65), og social- og handicapområdet (herunder socialpsykiatrien). Derudover har kommunen en tværgående koordinerende risikomanager. Temarapporter, OBS-meddelelser og nyhedsbreve udsendt af Dansk Selskab for Patientsikkerhed drøftes i kommunens interne risikomanagergruppe og i tovholdergruppen for utilsigtede hændelser i Trænings- og Plejeafdelingen. Det sker for at sikre, at ny viden spredes i organisationen og best practice indarbejdes i kommunens arbejdsgange. Andet: 130

144 Hovedstadsområdet og Bornholm Glostrup Kommune Kontaktoplysninger: Susanne Elbæk Glostrup Kommune Rådhusparken Glostrup susanne.pedersen_glostrup.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 131

145 Hovedstadsområdet og Bornholm Gribskov Kommune Kontaktoplysninger: Gitte Widmer Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge gwidm_gribskov.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke iværskat en særlig indsats på dette område i indeværende år. Der er et link på kommunens hjemmeside: Forside -> Borger -> Pleje og Træning -> Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. I linket står kort om hvad en UTH er, hvor man rapporterer og hvem der er kommunens Risikomanager: Link Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har ikke været defineret særligt udvalgte områder. Patientombuddets rapporter og oplysningsmaterialer er blevet videreformidlet. Der har ved kommunale tilsyn i hjemmeplejen været et særligt fokus på hjemmeplejens håndtering af AK-behandling. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Patientombuddets rapporter og oplysningsmaterialer er blevet videreformidlet til leverandører af hjemmepleje og sygepleje samt til botilbud. Andet: 132

146 Hovedstadsområdet og Bornholm Herlev Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Solveig Røge Lille Birkholm Center Sennepshaven Herlev solveig.roge_herlev.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Indtil nu underviser risikomanager alle elever og studerende i hjemmeplejen om UTH og samtidig informeres om, at både patienter og pårørende kan rapportere UTH og at der ikke er nogen "forældelsesfrist" for disse to grupper. Risikomanager informerer om det samme på alle møder med de lokale sagsbehandlere af UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinområdet har fortsat stort fokus og der er nedsat en arbejdsgruppe i efteråret i samarbejde mellem hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og risikomanager med henblik på at optimere sikkerheden omkring patienter/borgere, der får hjælp til deres medicin. Denne gruppe arbejder videre i Helev Kommune deltog i kampagneuge i uge 12 omkring sektorovergange "Kom sikkert frem og tilbage - sker det ikke så meld en UTH". Kampagnen var et samarbejde mellem Gentofte og Herlev Hospitaler og de 9 kommuner i planområde midt, Region Hovedstaden. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Alle OBS-meddelelser, nyhedsbreve, temarapporter og relevant information fra Sundhedsstyrelsen er sendt videre til alle lokale sagsbehandlere og relevant ledelsesniveau. Risikomanager udsender nyhedsbreve, diverse vejledninger m.m. 3-4 gange årligt eller ved behov. Risikomanager har fået sin egen "mappe" i kommunens IT-system, hvor alle oplysninger, vejledninger, evt. undervisningsmateriale m.m. fremadrettet kan/skal findes. Der oprettes link til denne mappe fra kommunens intranet og fra det elektroniske omsorgssystem, så de private leverandører kan få adgang til samme information om UTH som kommunens egne ansatte. Andet: Kommunen gennemgik en stor organisationsændring i foråret og hen over sommeren foregik flere rokeringer i den nye centerstruktur inden det nye Center for Omsorg og Sundhed fandt sin fremtidige struktur. Det har også indflydelse på organiseringen af arbejdet med UTH og det vil fortsætte langt ind i

147 Hovedstadsområdet og Bornholm Hillerød Kommune Kontaktoplysninger: Jeanette Hjermind Hillerød Kommune Axel Jarlsvej Hillerød jeah_hillerod Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Orientering ved diverse møder og fora, hvor borgere deltager. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Borgere der bliver dårligere uden der efterfølgende er tilstrækkelig opfølgning/indsats. Der er indført triageringskoncept, der understøtter at også små forandringer i borgerens tilstand bliver drøftet og efterfølgende handlet på. Der er stor begejstring blandt medarbejdere og ledere dels fordi det øger patientsikkerheden, men også fordi det øger fokus på kerneopgaven. - Medicinprocessen. Der arbejdes lokalt med at optimere denne gennem nye vejledninger og stort fokus på området. Arbejdsgange der sikrer ro i forhold til dispensering også i borgerens egen bolig i stedet for kontor, hvor der er mange afbrydelser. Indkøb af rulle bord Flere steder kontrolleres doseret medicin efterfølgende af kollega Anvendelse af billeder i forbindelse med identifikation af borgere Overgangen til FMK har budt på en del udfordringer. Centralt vil medicinområdet få særligt fokus i Evidensbaserende vejledninger screening og opfølgning efter faldepisode under implementering. - Fokus på tamponoptælling før og efter kirurgisk indgreb. - To decentrale enheder arbejder efter konceptet stop tryksår. - Fokus på bedre mundhygiejne i samarbejde med tandplejen. - Fokus på konkret og umiddelbar læring af de indrapporterede utilsigtede hændelser ved at udpege sygeplejersker som særlige aktører ifht opfølgning og handling efter de utilsigtede hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: Der har været særligt fokus på, at de enkelte decentrale enheder anvender hændelsesanalyser til forhold til læring af de utilsigtede hændelser. Det kan ses at der udføres flere hændelsesanalyser. 134

148 Hovedstadsområdet og Bornholm Hvidovre Kommune Kontaktoplysninger: Morten Blicher-Hansen Sundheds- og Bestillerafdelingen Hvidovrevej Hvidovre mbh_hvidovre.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. De lokale ledere af institutioner med sundhedsfaglige ydelser er blevet underrettet om muligheden for, at patienter og pårørende kan indberette. Kommunen har ikke prioriteret at informere yderligere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har Hvidovre Kommune igen haft særligt fokus på medicinhåndtering og sikkerhed, da langt størstedelen af de utilsigtede hændelser, der indberettes fra kommunen vedrører medicinering. Indsatsen har været orienteret mod læring og forebyggelse med hensigten om at skabe en mere tryg hverdag, både for borgeren og for det sundhedsfaglige personale. De utilsigtede hændelser har blandt andet været en del af faste personalemøder og øvrige møder på kommunens institutioner med sundhedsfaglige ydelser, hvor hændelserne vendes og eventuelle forebyggende tiltag diskuteres. Ved hjælp af denne metode er der mulighed for at udvikle gruppens samlede kompetencer i forhold til opgaveløsningen. Nogle institutioner har valgt at supplere dette med egentlig undervisning af relevante personalegrupper med henblik på at forebygge de utilsigtede hændelser med medicinering. Derudover har kommunen haft fokus på håndteringen af tværsektorielle hændelser, i særdeleshed udskrivning fra hospitaler. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen har ikke selv forfattet publikationer etc. til eksternt brug på baggrund af arbejdet med patientsikkerhed i Internt udarbejdes der blandt andet et halvårligt statusnotat over alle utilsigtede hændelser i kommunen med fokus på hændelsestyper, -steder, alvorlighed og forebyggelsestiltag. Formålet med notatet er videre drøftelse og læring på tværs af kommunens institutioner med sundhedsfaglige ydelser. Andet: 135

149 Hovedstadsområdet og Bornholm Høje-Taastrup Kommune Kontaktoplysninger: Merete Müller Sundheds- og Omsorgscenteret Bygaden Taastrup meretemu_htk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information om borgere og pårørendes mulighed for at rapporterer utilsigtede hændelser er lagt på kommunens hjemmeside. Patientombuddets informationspjece "Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt" findes på kommunens biblioteker samt i borgerservice. Borgerrådgiver er informeret om borgere og pårørendes mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Desuden informeres borgerne, af kommunens medarbejdere,om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser når situationen lægger op til det. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 blev følgende områder gjort til genstand for en særlig indsats: - Manglende medicingivning; indsamling af erfaringer med gode arbejdsgange der sikrer at borgerne får deres medicin. - Rapportering af utilsigtede hændelser gøres til en naturlig del af pleje- omsorgsydelserne. - Systematisering af arbejdet med utilsigtede hændelser, her under særligt fokus på sagsbehandlerfunktionen der er for eksempel undervist i sagsbehandling i DPSD2, udarbejdelse af opgavebeskrivelse for sagsbehandlere osv. - Kvartalsmæssig afrapportering til ledelsen. Desuden er der taget initiativ til en særlig indsat i forhold til tværsektorielle hændelser. Der er aftalt regelmæssig udveksling af datatræk fra DPSD2 mellem de enkelte kommuner og hospitalerne Planområde Syd. Hændelser gennemgås ved kvartalsmæsssige møder, generelle problemstillinger og mønstre drøftes med henblik på at forebygge/mindske patientsikkerhedsrici i overgangene mellem hospital og kommune. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er fokus på kvalitetssikring. Arbejdet med Patientsikkerhed er styrket og der er sat resultat- og effektmål for dette. 136

150 Modtagne informationer fra Patientombuddet sendes ud i organisationen. Kommunens retningslinjer og instrukser gennemgås og opdateres systematisk, hvorefter der sker en videreformidling ud i organisationen. Andet: 137

151 Hovedstadsområdet og Bornholm Hørsholm Kommune Kontaktoplysninger: Lisbet Rostgaard Andersen Hørsholm Kommune Ådalsparkvej Hørsholm lan_horsholm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi har en folder, som blev lavet i Denne uddeles til patienter og pårørende, hvis vi skønner det nødvendigt. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der kan være udfordringer i forhold til borgere, der er udstyret med GPS. Dette er der lavet en større analyse på - og der er lavet tværgående handleplaner i forhold til dette Der er lavet 2 kerneårsagsanalyser i Hørsholm Kommune i 2014 Rapporteringer af utilsigtede hændelser på fald bliver brugt, både til at lave generelle tiltag omkring sikkerhed - og til at lave individuelle tiltag for borgeren; f.eks. er der lavet særlig vurdering af nogle borgere, der fortsat er faldtruede På et plejecenter har ny procedure for medicingivning mindsket UTH i forhold til glemt medicin. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 I 2014 har der ikke været specifikke, faglige udmeldinger i hele kommunen. Der arbejdes løbende med rapporterings- og læringsdelen i forhold til utilsigtede hændelser. Andet: 138

152 Hovedstadsområdet og Bornholm Ishøj Kommune Kontaktoplysninger: Lise Jørgensen Ishøj Kommune Ishøj Store Ishøj lgj_ishoj.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der sikres information gennem opslag. Sårbare borgere opfordres og støttes af personale til at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Det største fokus har været på medicinområdet. Et område, som måske har et lille alvorlighedsgrad, men for stor hyppighed. Der er gennemført kompetenceudvikling både på institutioner og i hjemmeplejen. Skoletandplejen har været opprioriteret. Der er lavet lokal undervisning utilsigtede hændelser, og dette er sat i fokus på personalemøder. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Ishøj Kommune har organiseret sig med meget kompetente sagsbehandlere på alle driftssteder. Information fra Patientombuddet eller fra andre som påpeger risici bliver sendt til de enkelte relevante sagsbehandlere (det sikres at den rette information kommer, til den rette person, på det rette tidspunkt). Sagsbehandlerne er tæt på personalet, som informationen kommer ud til alle, og der bliver reageret hurtigt. Ligeledes indsamles respons på disse udmeldinger. Andet: 139

153 Hovedstadsområdet og Bornholm Lyngby-Taarbæk Kommune Kontaktoplysninger: Charlotte Dorph Lyng Lyngby-Taarbæk Kommune Toftebæksvej 12, cdly_ltk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle sundhedsfaglige medarbejdere og ledere informerer borgere om muligheden for at indberette UTH. På kommunens hjemmeside er der ligeledes lagt information om patientsikkerhed og hvordan man indberetter. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicin: Der er udarbejdet instrukser, der løbende opdateres og der undervises i farmakologi af farmaceuter, medicin audit, ligeledes udført af farmaceuter. På baggrund af et par alvorlige hændelser, er der udarbejdet analyser, der efterfølgende har dannet grundlag for fokus i den øvrige organisation. Sundhedsfaglig kommunikation om borgerens opholdssteder/ flytning imellem kommunens egen institutioner. Der er udarbejdet nye arbejdsgange med udgangspunkt i patientsikkerhed, som er ved at blive implementeret. Som en del af kampagnegruppen i Planområde Midt har vi haft skærpet fokus på medicin, kommunikation på tværs og de øvrige tværsektorielle hændelser, ligesom der er gennemført "I patientens fodspor". Læringen af dette er allerede implementeret og der viderudvikles fortsat på områderne. I 3-kommunesamarbejde er der udviklet 8 standarder, som samlet skal medvirke til at understøtte patientsikkerheden. Derudover arbejder kommunen også med tidlig opsporing, som forebyggende indsats. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kampagneuge 12 "Kom sikkert frem og tilbage - hvis ikke så meld en UTH". Tværsektoriel kampagne i Planområde Midt, Region H. Besøg på tværs af sektorer, kommunikationsaftalens indhold, medicin. Udarbejdelse af vejledninger til hhv indberetning samt sagsbehandling af UTH sager. 140

154 Stort netværk af decentrale sagsbehandlere, der sikrer lokal læring. Alle udmeldinger fra Patientombuddet rundsendes og drøftes i relevante fora, herunder også ledelsen. Med et formål om at hindre spredning af infektioner er der givet politisk accept til etablering af hygiejneorganisation. Andet: På baggrund af evaluering af patientsikkerhedsarbejdet, er organisationen omkring patientsikkerhed styrket. Denne organisation involverer både socialpsykiatri, tandpleje, sundhedstjeneste, borger/ patientrettet forebyggelse, træning samt ældreområdet. Begge Risikomanagere indgår i et stærkt netværk med de øvrige RM i Planområde MIdt Region H, der mødes 4-6 gange årligt. RM ere fra denne gruppe er ligeledes repræsenteret i andre tværsektorielle og tværkommunale arbejdsgrupper, hvor patientsikkerhedens fokus altid medtænkes. RM sidder desuden i det Kommunale Lægeudvalg, hvor dialogen om patientsikkerhed også er fremtrædende. 141

155 Hovedstadsområdet og Bornholm Rudersdal Kommune Kontaktoplysninger: Mette Pontoppidan Rudersdal Kommune Ældreområdet Statinsvej Birkerød mpo_rudersdal.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vejledning til borgere og pårørende er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Tværsektorielle patientsikkerhedsrisici: Rudersdal Kommune har som en del af Tværsektorielt Patientsikkerhedsforum i Planområde Midt, Region Hovedstaden, deltaget i Kampagneuge "Kom sikkert frem og tilbage". Formål: At få sikre patientforløb på tværs af sektorerne Mål: At skabe fokus på og styrke rapportering af utilsigtede hændelser i sektorovergange for at skabe læring og forebygge utilsigtede hændelser i at gentage sig. Udover de tværsektorielle fælles tilrettelagte aktiviteter, havde Rudersdal Kommune udarbejdet en pjece med oversigt over temaer og aktiviteter for ugen: Temaer med fokus på mulige sikkerhedsbrister: 1. Kommunikationsaftalen de 4 MEDCOM standarder. Lever vi op til aftaler om arbejdsgang i forbindelse med de 4 MEDCOM standarder? 2. Dokumentation. Lever vi op til de aftalte krav til dokumentation? Aktiviteter: 1. Fællesmøde med repræsentanter fra Gentofte Hospital med fokus på: - Kommunikationsaftalen og de 4 MEDCOM standarder - Et typisk indlæggelses- og udskrivningsforløb - Dialog om de udfordringer, vi hver især møder. 2. Derudover lokale daglige aktiviteter med fokus på: 142

156 - Dokumentation og registrering, herunder sygeplejevisitation. - Manuel opdatering af indlæggelsesrapport. - Den gode rapportering. - Sikker identifikation. - Opsamling på ugens UTH. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Temarapporter: - Behandling med insulin - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. - Medicinering i botilbud og øvrige tilbud til borgere med handicap. OBS meddelelser: - Risiko for massiv blødning ved behandling med de nye orale antikoagulantia (NOAK) hos ældre med nedsat nyrefunktion. - Tvivl omkring dosering af Pro-Epanutin (fosphenytoin). - Risiko for forveksling af Digoxin og Marevan Andet: Ældreområdet har udarbejdet en 3-årig strategi for arbejdet med patientsikkerhed, hvor visionen er: At patientsikkerhed og borgerinddragelse medtænkes og indskrives i alle borgerrettede instrukser, arbejdsgange og indsatser. At der kontinuerligt arbejdes på at udvikle og fremme robuste arbejdsgange og fagligt kompetente løsninger. At vi som en naturlig ting altid stiller spørgsmålet, om vi kan gøre det bedre og mere sikkert og med mere kvalitet ved at gøre det på nye måder, eller gøre noget helt andet. At vi har fokus på fremadrettet forebyggelse og risikostyring. Formålet er: At styrke fokus på - og arbejdet med risikostyring, læring og kvalitetsudvikling i hele Ældreområdet i forhold til patientsikkerhed. At fastsætte rammer for arbejdet med patientsikkerhed, hvor arbejdet med utilsigtede hændelser risikostyring tænkes ind i en bredere sammenhæng med en både reaktiv og proaktiv tilgang. Strategien indeholder indsatsområder og patientsikkerhedsmål, der systematisk indtænkes / indarbejdes i de faglige kvalitetsmål, for at sikre synergi og rationelle arbejdsgange. 143

157 Hovedstadsområdet og Bornholm Rødovre Kommune Kontaktoplysninger: Karen Enghøj Hjemmeplejen Egegårdsvej 39A 2610 Rødovre sohkae_rk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er i tandplejen lagt pjecer fra Patientombuddet til borger og pårørende. Ingen øvrige strukturerede tiltag. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinhåndtering på de enkelte enheder (plejehjem, hjemmepleje, sociale bosteder, socialpsykiatri). - Undervisning af Sociale bosteder i medicinhåndtering. - Fokus på overgange for borgerne i egen kommune mellem hjemmepleje og plejehjem, rehabiliterings afdelinger og hjemmepleje i forhold til dokumentation. - Indsats i forhold til infektioner, særlig urinvejsinfektioner til den ælde medicinske patient. - Etablering af faldforebyggelses team. Et samarbejde mellem træningscenteret og forebyggende sygeplejersker i hjemmesygeplejen. - Opstart af projekt til forebyggelse af tryksår. - Kampagne uge 12 i Plan Midt: "Kom sikkert frem og tilbage" - "Den gode indlæggelse" Hvilke informationer leveres fra kommunen til region i MEDCOM standarderne. Hvem læser dem og hvordan kan de bruges. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Fortsat fokus på hygiejne og forebyggelse af utilsigtede hændelser på infektion. Nedbringe antallet af fald ved etablering af faldteam. Sikre sektorovergange i kommunen og mellem kommune og region. Andet: 144

158 Hovedstadsområdet og Bornholm Københavns Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Marie Thorning Sundheds- og omsorgsforvaltningen Sjællandsgade København N cs9k_suf.kk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I forlængelse af kommunens kampagne Hjælp os med at lære! i 2013, arbejdes der kontinuerligt for, at borgere og pårørende informeres om muligheden for at indrapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering: Mobilt medicinrum Projektet er gennemført i hjemmesygeplejen for at forbedre medicinsikkerheden. Baggrunden for projektet er, at hjemmesygeplejens arbejdsbetingelser ikke altid understøtter medicinsikkerheden. Dette har Københavns Kommunes sundhedsforvaltning valgt at adressere gennem udvikling af et mobilt medicinrum til medicinhåndtering i borgerens hjem. Det mobile medicinrum er udviklet i et samarbejde mellem frontmedarbejdere, en designer og centralforvaltningens konsulenter. Det mobile medicinrum er en kasse til opbevaring af borgerens medicin, der samtidig fungerer som et underlag til medicindosering og guider medarbejderen til en hensigtsmæssig arbejdsgang. Det mobile medicinrum adresserer flere forskellige udfordringer omkring medicinhåndtering i borgerens hjem: Opbevaring af medicin, hygiejne omkring medicinhåndtering, adskillelse af aktuel og ikke-aktuel medicin, sikkerhed i arbejdsprocessen omkring medicindosering, og forstyrrelser og afbrydelser i medicindoseringsprocessen. Medicinrummet professionaliserer medicinhåndteringen i borgerens hjem, understøtter patientsikkerheden og sikrer at medarbejderen har de nødvendige remedier til rådighed i hjemmet. Medicinhåndtering: Risikosituationslægemidler På baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over risikosituationslægemidler har Københavns kommunes sundhedsforvaltning fra 2013 systematisk organiseret medicinhåndteringen i hjemmepleje- hjemmesygepleje og på plejecentre, udfra en en overordnet faglig vurdering af, hvilke medicinhåndteringsopgaver der skal varetages af hhv. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, vurderet udfra lægemidlet og opgavens kompleksitet. Sundhedsforvaltningen sikrer på denne måde kontinuerligt at risikosituationslægemideler håndteres af fagligt kvalifierede medarbejdere og minimerer derfor risikoen for skader for borgerne. 145

159 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Andet: Forsøgsordning Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning blev i 2014, af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, forsøgsvis og i en toårig periode, fritaget for dele af rapporteringsforpligtelsen i forbindelse med utilsigtede hændelser. Følgende hændelser er omfattet af forsøgsordningen, og skal ikke indrapporteres i forsøgsperioden: Fald, når alvorlighedsgraden er Ingen skade eller Mild. Medicin, når alvorlighedsgraden er Ingen skade eller mild og hændelserne omhandler, at borgeren ikke har fået sin medicin, eller ikke har fået den til tiden, på grund af en forglemmelse fra medarbejderens side. Formålet med forsøget er at frigøre ressourcer, som tidligere blev brugt på indrapportering af allerede kendte problemstillinger, og bruge disse ressourcer til at sætte øget fokus på læring og forebyggelse af utilsigtede hændelser. Forsøgsperioden trådte i kraft d. 1. april 2014 og varer til udgangen af 2015, hvorefter den evalueres. 146

160 Hovedstadsområdet og Bornholm Tårnby Kommune Kontaktoplysninger: Centerleder for Ældrecentret Per Fruerled Tårnby Rådhus/Ældrecentret Amagerlandevej Kastrup pfr.as_taarnby.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Ved konkrete behov oplyst om muligheden for at rapportere en hændelse. Beboere og pårørende inddrages i det omfang, det er muligt og relevant ift. indberetning af UTH i den konkrete situation. Når der sker en UTH orienteres beboeren og evt. pårørende -de får ligeledes at vide, at det indberettes som en UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Fald og medicin er de to områder som der har været særlig fokus på. Medicinadministration, især at borgeren ikke får den doserede medicin, og fald er de største kategorier i UTH, derfor også dem, der har været særligt fokus på. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Alle UTH hændelser indberettes og efterfølgende følges det op af afdelingslederne, der drøfter hændelsen med medarbejderne med henblik på læring.. Der er fortsat særlig fokus på fald og medicin. Instrukser revideres løbende, bla. i forhold til UTH indberetninger. Der er fokus på optimering af dokumentation og implementering af Fælles Medicin Kort. Andet: 147

161 Hovedstadsområdet og Bornholm Vallensbæk Kommune Kontaktoplysninger: Susan Kildsgaard Jørgensen CFS, Vallensbæk kommune Vallensbækstationstorv Vallensbæk Strand skj_vallensbaek.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vallensbæk Kommune har fået ny hjemmeside og processen har herfor været forsinket. Der arbejdes på at der primo Januar 2015 lægges oplysninger på hjemmesiden til borgere og pårørende om indberetning af UTH. Folder "Hjælp os med at lære,hvis noget går galt" bliver omdelt til Pleje- og Ældrecentre og til borgere og pårørende i Hjemmeplejen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vallensbæk Kommune har i samarbejde med Privatpraktiserende læger og Glostrup sygehus haft fokusområde på faldforebyggelse via "Projekt Fang faldet". Indenfor sikker medicinering arbejdes der i kommunens 2 plejecentre med gennemgang og kontrol af medicinskemaer en gang i kvartalet. Opgaven varetages af Hjemmesygeplejerske. På et af kommunens plejecentre, er der nyligt indført regel om at social- og sundhedsassistenter checker hinandens medicindoseringer ved hver medicindosering. Medicinstatus gennemgås med borgers læge en gang årligt. Hygiejneansvarlig sygeplejerske i Vallensbæk Kommune samarbejder med andre hygiejneansvarlige sygeplejersker i Region Hovedstaden og med hospitaler for at begrænse infektionsrisici og forebygge nye infektioner. Indenfor dokumentation arbejdes der via udviklingssygeplejerske på at udvikle og forbedre overblik og arbejdsgange omkring kommunens omsorgssystem. Instruksfil er udarbejdet. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vallensbæk Kommune er i gang med at opbygge ny organisation indenfor patientsikkerhed. Der pågår, via Temadage, uddannelse i UTH arbejdet for ledere, hjemmesygeplejersker og basispersonale. Andet: 148

162 Hovedstadsområdet og Bornholm Aleris-hamlet hospitaler (Alle) Kontaktoplysninger: Selma Friis Overgaard Aleris-hamlet hospitaler Brendstrupgårdsvej Aarhus N. sov_hamlet.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Informationsmaterialet: Hjælp os til at lære, hvis noget er gået galt, udgivet af Patientombuddet står tilgængelig for patienter og pårørende i venteværelser. Informationsmaterialet findes desuden på vores hjemmeside. Personalet udleverer informationsmaterialet til patienter og/ el. pårørende ved behov. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Forsvundet prøve i posten, da den blev sendt til analyse. Der er rettet opmærksomhed på, om dette er en generel problematik med henblik på, om der skal ændres i, hvordan prøver sendes. Forveksling af patienter ved beskrivelser af billeddiagnostiske billeder. Det skyldes, at PAC og EPJ skal være åben samtidig. Der arbejdes på en optimering af det nuværende EPJ, hvor denne problematik tages med i kravspecifikationen. Procedure ved akut bestilling af blod er blevet ændret og retningslinjen er blevet ændret, så der ikke er usikkerhed ved bestilling af blod. Arbejdsgange og samarbejde ved fund af suspekte forhold ved billeddiagnostiske undersøgelser er blevet optimeret. Retningslinje vedrørende arbejdsgangen ved håndtering af billeddiagnostiske undersøgelser er ændret. Arbejdsgangen ved patientidentifikation på billeder er ændret, alle billeder skal indeholde CPR.- nummer, for at minimere risikoen for forveksling af billeder. Måden, hvor der sikres sideangivelse ved røntgen, er blevet analyseret for at minimere risici for forkert sideangivelse. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 På kvartårlige møder i kvalitetsstyregruppen drøftes alle alvorlige UTH er og andre UTH`er som kan være til læring for organisationen. Der besluttes evt. organisatoriske ændringer og med udgangspunkt i UTH`er gives efterfølgende faglige udmeldinger til organisationen. F.eks. skal alle billeder af patienter indeholde CPR.-nummer, for at minimere risikoen for 149

163 forveksling af billeder. Der er sket en faglig udmelding til alle læger om korrekt journalførelse, efterfulgt af månedlige journalaudits og fokus på den individuelle journalførelse og månedlige møder, hvor faglige udmelding og korrekt journalførelses implementeres. Andet: Dette skema er udfyldt for alle fem Aleris-hamlet hospitaler. 150

164 Hovedstadsområdet og Bornholm Gildhøj Privathospital Kontaktoplysninger: Marianne Lauritzen Gildhøj Privathospital Brøndbyvester Boulevard Brøndby ml_gildhoj.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Såfremt en patient bliver udsat for en utilsigtet hændelse, informeres de om det og der tages hånd om dem og evt. pårørende. Folderen er tilgængelig i venteværelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Sikker kirurgi - Enstrenget medicin Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 151

165 Hovedstadsområdet og Bornholm Kysthospitalet A/S Kontaktoplysninger: Charlotte Dupont Kysthospitalet A/S Skodsborg Strandvej 125 A 2942 Skodsborg charlotte_kysthospitalet.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. De får udleveret patientrettigheder i en skrivelse, inden de kommer sammen med deres indkaldelse. Vi har Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt" tilgængeligt i venteværelset. Alt personale er informeret om rapporteringen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? For ud for en TURIS operation tages en type. Denne blev ikke taget. Der indføres en ny procedure, for at sikre, at der findes en type på patienten inden en TURIS operation. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Opfordringer til alt personale, at indberette UTH. Der afholdes kvalitetsmøder ca. 1 gang om md., hvor de handle planer der udarbejdes godkendes og iværksættes. Andet: Vi har heldigvis ikke så mange UTH. Dem vi har, bliver der lavet en procedure på, for at undgå lignede tilfælde. 152

166 Hovedstadsområdet og Bornholm Privathospital - Svedklinikken, Hidros Denmark ApS Kontaktoplysninger: Margot Madsen Svedklinikken, Hidros Denmark Hedegaardsvej 88, 1 sal 2300 København S margot.madsen_svedklinikken.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. 1. I forbindelse med behandlingen af klinikkens patienter, henviser personalet generelt patient/pårørende til DPSD hjemmeside. 2. I forbindelse med konkrete uheld/utilsigtede hændelser henviser til DPSD s hjemmeside, og tilbyder at hjælpe efter behov. 3. Svedkliknikkens diverse pjecer informeres om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. 4. Informationen ligger også på Svedklinikkens hjemmeside Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? 1. Medicinering af patienter i forbindelse med behandlingen. 2. Brug af Intravenøs regional anæstesi (IVRA) - for at forhindre forbytning af ledninger! Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Svedklinikken tilbyder behandling af private, som offentlige patienter, der lider af Hyperhidrose - alle steder på kroppen. Derfor arbejder klinikkens personale på at forbedre patienternes livskvalitet ved at tilbyde individuel injektionsbehandling med botulinumtoxin alternativt en medicinsk behandliing. Det offentlige tilbyder patienter med Hyperhidrose behandling af armhuler og hænder, hvorfor klinikken har aftaler med Danske Regioner om denne behandling. Men derudover er det muligt at behandle patienter, der også lider af svære svedninger på alle andre steder på kroppen. Svedklinikken har derfor arbejdet med oplysning til Borgerne om sygdommen Hyperhidrose, da ca. 2-3% af befolkningen lider af sygdommen. Det gøres dels igennem diverse medier dels ved udsendelse af pjecer til apotekere m.fl. Patienterne kontaktes ca. 3 uger efter behandlingen med henblik på behandlingens effekt, og for at 153

167 få patienternes tilbagemelding på patientforløbet. Personalet opdateres fagligt løbende, og i forbindelse med at der foreligger forskningsresultater tilpasses behandlingen, således at den får størst og længst mulig effekt. Andet: Svedklinikkens overlæge og specialist, underviser og samarbejder med nogle af de offentlige sygehuses hudklinikker (overlæger) om patienter, der lider af Hyperhidrose. 154

168 Hovedstadsområdet og Bornholm Privathospitalet Frederiksberg Centeret Kontaktoplysninger: Morten Dalsgaard Frederiksberg Centeret Nordre Fasanvej 57, vej 10 opgang Frederiksberg md_frederiksbergcenteret.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle patienter får udleveret skriftligt materiale om rettigfheder og klageadgang, herudenr UTH ved opstart i forløbet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Andet: - 155

169 Hovedstadsområdet og Bornholm Øjenhospitalet Danmark Kontaktoplysninger: Gustav Muus Øjenhospitalet Danmark Jægersborg Allé Charlottenlund gm_ohd.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke foretaget nye tiltag for at gøre patienter eller pårørende opmærksomme på rapportering af utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vores skriftlige patient materiale i forbindelse med grå stær Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 At virksomheden styrer arbejdsprocesserne ind efter DDKM. Andet: 156

170 Hovedstadsområdet og Bornholm Region Hovedstaden Kontaktoplysninger: Elisabeth Dehn Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød elisabeth.dehn_regionh.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I efteråret afholdt Region Hovedstaden Sundhedsdage Arrangementet blev besøgt af borgere - børn og voksne. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og patientvejlederne havde stand ved siden af hinanden, hvilket viste en god sammenhæng i, hvordan vi arbejder sammen. Enhedens stand indeholdt Patientombuddets pjece Hjælp os med at lære, hvis noget går galt, Dansk Selskab for Patientsikkerheds materialer Spørg løs, Godt du spø r og Klædt på som pårørende. Desuden var der et børnebord med en opgave, hvor børnene skulle prøve at kende forskel på slik og medicin. 500 borgere deltog i en quiz, hvor de udfyldte en tipskupon om patientsikkerhed, her iblandt en skoleklasse der udviste stor interesse og forhåndsviden om patientsikkerhed. Quizzer, uddeling af pjecer mm. blev alle brugt som afsæt for en snak om utilsigtede hændelser og om, hvordan man kan rapportere disse. På hospitalerne er personalet informeret om at henvise patienter og pårørende til patientvejlederne, hvis de har brug for hjælp til at rapportere utilsigtede hændelser. Patientvejlederne oplyser om klagemuligheder og om muligheden for at rapportere en utilsigtet hændelse. De informerer endvidere om, hvordan de oplevede hændelser anvendes til læring. Patienter og pårørende får alle svar på baggrund af deres rapportering. På hospitalernes internet findes information om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser samt hjælp til at udfylde og indsende en rapport. Pjecen Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt findes på fællesarealer og i mange afdelinger sammen med pjecer om patientrettigheder. Regionens pjece om patientrettigheder, der sendes ud med indkaldelser, udleveres ved indlæggelse og ligger fremme fx i afdelinger, ambulatorier, fælles arealer og hos patientvejlederne, er ved at blive revideret i forbindelse med digitalisering af indkaldelser. I revisionen indgår i forhold til patientsikkerhed, at afsnittet om utilsigtede hændelser, klage og erstatning omskrives, så det fremstår enklere, sammenhængende og mere nærværende for patienterne. Med revisionen ønskes at understøtte, at patientens stemme høres. Den reviderede pjece søges valideret af patienter for at sikre, at den er forståelig og brugbar. Pjecen vil, så snart den er klar, også være at finde på regionens hjemmeside regionh.dk. Kontaktperson: risikomanager Ann Lyngberg, Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) har igen i 2014 udsendt pjece og opslag fra Patientombuddet Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt. Opslagene er ophængt på alle centre i RHP. 157

171 Muligheden for, at patienter og pårørende kan rapportere utilsigtede hændelser er drøftet med kvalitetskoordinatorerne. Kontakt: risikomanager Karen Ørnebjerg, Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Amager og Hvidovre Hospitaler Der er arbejdet målrettet med Rettidig reaktion på prøvesvar, hvor der er udarbejdet en analyse fra en af hospitalets afdelinger med mange afsnit. Der er arbejdet indgåendende med forvekslinger af ilt og atmosfærisk luft, specielt når patienter er flyttet fra det ene sted til det andet. Der har været undervisning af portørerne omkring iltbehandling ved overflytninger, og den gældende instruks er blevet revideret. Der er arbejdet med identifikation af patienter. Specielt i forbindelse med undersøgelser. Der er arbejdet målrettet med EWS, PDA og stregkodescanning af medicin ved dispensering (månedlige opgørelser lægges på intranet). Ved flere møder er Ikke-tekniske Færdigheder blevet drøftet. Gennem 2014 har kvalitets- og patientsikkerhedsenheden arbejdet med at inddrage afdelingsledelserne i det daglige arbejde med patientsikkerhed. Direktionen orienteres hver uge med tilsendelse af en rapport, som indeholder ugens alvorligste hændelser og efterfølgende tiltag. Kontaktpersoner: risikomanager Bente Dich, og risikomanager Michael Nielsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Der arbejdes, ligesom alle andre steder, med de nationale og regionale indsatsområder. Apoteket Medicinservice har periodisk medicinrumskampagner med fokus på patientsikkerhed, fx regler vedrørende håndtering af lånemedicin, håndtering af patienters medbragte medicin, sikring af at få lagt blisterpakninger korrekt tilbage i originalemballage Kontaktperson: farmaceut Asta Haahr Nielsen, Hospitalet har haft en indsats på baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser og observation på tracere for sikring af udfyldt label på medicin i optrukne sprøjter og korrekt udfyldt label på infusionsflasker. Kontaktperson: risikomanager Karin Brems, På baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser, hvor breve/epikriser etc. med persondata er sendt til forkerte personer, er der udarbejdet breve fra regionens juridiske afdeling, som sendes til såvel modtager af korrespondance som til den person, hvis data er gået forkert. Tiltaget er efterfølgende formidlet via risikomanagernetværket til alle regionens virksomheder. Kontaktperson: risikomanager Karin Brems, eller enhedschef, sundhedsjurist Anna Murphy, Håndhygiejnekampagne, observation af håndhygiejne i praksis samt kampagne og observation af korrekt uniformering. Kontaktperson: hygiejnesygeplejerske Marie Stangerup eller hygiejnesygeplejerske Jette Bjørn Houlind. Der er i efteråret/vinteren 2014 gået patientsikkerhedsrunder på 19 afdelinger på hospitalet. Der har været fokus på, hvad der er gået godt og hvilke problemområder, der skal arbejdes med. Problemområderne er især FMK/EPM, medicineringsprocessen, håndtering af kritiske prøvesvar, anvendelse af PDA, mærkning af prøver/forsinkede eller forsvundne prøver, overgange, IT- 158

172 systemer samt travlhed. Der er udført fejlkildeanalyse på Prøvens vej: prøver fra operationsgangen til Patologiafdelingen. Kontaktperson: risikomanager Karin Brems, Bornholms Hospital Vi har haft fokus på medicinering i det tværsektorielle samarbejde, hvor der løbende foretages forbedringer for at optimere processer, der er med til at sikre, at patienten / borgeren får den rigtige medicin og til den rigtige tid i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Der er udarbejdet materiale til brug ved udskrivelsen. Kontaktperson: udskrivningskoordinator, sygeplejerske Merete L Jensen, tlf Der er implementeret simulationstræning for sygeplejestuderende, som er tilrettelagt i forhold til de forskellige modulbeskrivelser. Desuden starter første praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever med introduktionsforløb til praktikken. Dette foregår i simulationsenheden, inden eleverne starter i afdelingen. Kontaktpersoner: instruktører og kliniske undervisere Annette Sjølander Holm og Britt Sommer, instruktør og koordinator for simulationsenheden, Bente Houtved Rasmussen, Gentofte Hospital På hospitalsniveau har vi arbejdet særligt med: - Faldforebyggelse. - Medicin ved udskrivelse. - Forsinket diagnostik. - Håndtering af parakliniske undersøgelsesresultater. - Ny antibiotikapolitik. - Tværfagligt projekt Kom sikkert frem og tilbage sker det ikke så meld en utilsigtet hændelse i samarbejde med Herlev Hospital og de tilhørende ni klyngekommuner. - Halvårlig tracer på de 8 patientsikkerhedskritiske standarder. På hospitalet har der i alle specialer og tværgående afdelinger været gennemført patientsikkerhedsrunde med direktionsrepræsentation, hvor lokale og tværgående patientsikkerhedsrisici afdækkes og handleplaner gennemføres efterfølgende lokalt eller via kvalitetsrådet. Kontaktperson: HR og kvalitet, kvalitetschef Sabina Holm Larsen, Glostrup Hospital Generelt på hospitalet har der været fokus på arbejdet med tryksår. Kontaktperson: kvalitetschef, risikomanager Torben Sejr, Neurologisk afdeling har arbejdet med fald: Afdelingen har holdt to tværfaglige undervisningsseancer omkring deres lokale faldvejledning. Afdelingen har skiftet patientskoene i skum ud med skridsikre sokker på alle afsnit. Kontaktperson: afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen, Klinisk Neurofysiologisk afdeling har arbejdet med vejledninger til håndtering af: - risikofaktorer i 159

173 forbindelse med elektromyografi (EMG) undersøgelser: - Pneumothorax. - Magnetisk evokerede potentialer (MEP). - EMG i forbindelse med at en patient er i blodfortyndende behandling med fx Marevan eller lignende. - Vasovagal reaktion i forbindelse med nålestik. - Håndtering af epileptiske anfald hos patient med ophold på Klinisk Neurofysiologisk afdeling - lumbalpunktur. - Håndtering af kataplektiske anfald hos patient med ophold i Klinisk Neurofysiologisk afdeling. - At der er en vejledning om, hvilke undersøgelser en patient med pacemaker kan få foretaget. Kontaktperson: sygeplejerske Ditte Katrine Nørrestrand, Der er i forbindelse med patientsikkerhedsanalyser arbejdet særligt med Ikke-tekniske færdigheder. Desuden er der undervist og lavet case-arbejde på afdelingerne i dette. Kontaktperson risikomanager Anne Marie Krag, Herlev Hospital Der har i 2014 generelt været fokus på nedenstående patientsikkerhedsrisici, der er udvalgt på baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser, auditresultater og resultatet af Region H s interne survey i september 2014: Utilsigtede hændelser i sektorovergangen Patientsikkerhedsområdet i Sundhedsloven blev i 2010 udvidet til også at omfatte primær sektor og rapportering af utilsigtede hændelser fra patienter og pårørende. Den administrative styregruppe (DAS) udarbejdede en rammeaftale med fokus på tværsektorielle utilsigtede hændelser. Samordningsudvalget i område midt, Region H, tilsluttede sig patientsikkerhedsforums ønske om at udarbejde et projekt for de to hospitaler og ni kommuner med fokus på sikre patientforløb i sektorovergangen gennem rapportering af tværsektorielle utilsigtede hændelser. Der blev afholdt en kampagneuge i uge 12 med fokus på læring af tværsektorielle utilsigtede hændelser. Der var særligt fokus på rapportering af alvorlige utilsigtede hændelser, medicin og kommunikation i sektorovergangen. Projektet er fulgt i 2014 med kvalitative og kvantitative data. Resultatet viser, at antallet af rapporterede tværsektorielle utilsigtede hændelser er steget med 50 %, og at indholdet i den enkelte utilsigtede hændelse fremgår tydeligere. Konklusionen er, at det er muligt at foretage relationel koordinering på tværs af sektorerne. Det er netop besluttet at afholde endnu en patientsikkerhedskonference i uge 12 i 2015 med fokus på tværsektoriel medicinering. Kontaktperson: risikomanager Benedicte Schou, , Herlev Hospital, risikomanager Ea Petersen: Ballerup kommune, Risikomanager Charlotte Dorph Lyng, Lyngby-Taarbæk kommune og risikomanager Kristina Bartholin: Gentofte Hospital. Medicineringsfejl Der er foretaget medicinaudit i uge 36 med besøg på 15 sengeafdelinger. Der er foretaget interview med 27 sygeplejersker/sosuass., 22 læger og 29 patienter. Der er auditeret på 28 medicineringsspørgsmål. Resultatet var identifikation af patientsikkerhedsrisici, hvor nogle udfordringer straks kunne løses, andre krævede indsats på afdelings-, hospitals- og regionalt niveau. 160

174 Kontaktperson: risikomanager Benedicte Schou, De 8 patientsikkerhedskritiske standarder Der er foretaget en audit i uge 46 på de 8 patientsikkerhedskritiske standarder fra DDKM efter en spørgeguide udarbejdet i et samarbejde med Gentofte Hospital. Ved besøget deltog områdeledelser og koordinatorer og/eller koordinerende patientsikkerhedsrepræsentanter. Resultatet af audit blev straks efter besøget formidlet til afdelingerne, og som opfølgning gennemføres audit igen i uge 10 i Særlige patientsikkerhedskritiske områder blev udvalgt til en fokuseret indsats. Sikker patientidentifikation Kvalitets- og Udviklingsafdelingen har udarbejdet kampagnemateriale, der i afdelingerne kan bruges til undervisning, inkl. dialog og refleksion over ansvar og arbejdsgange. Formålet er at sikre patientidentifikation med fulde navn og cpr-nummer, samt entydig identifikation af nyfødte. Kontaktpersoner: kvalitetskonsulent Karina Rahbek Axelsen, kvalitetskonsulent Stine Krat Nielsen eller risikomanager Benedicte Schou, Identifikation af kritisk syge patienter samt rettidig handling på observationsfund (EWS) EWS har siden 2012 været implementeret på Herlev Hospital, men utilsigtede hændelser og erfaringer fra internt survey viser, at der fortsat er behov for at forbedre personalets EWS kompetencer. Mere specifikt skal der arbejdes med følgende: - Scoringshyppigheden er ikke altid fulgt, og der tages ikke altid fuld EWS. Erfaringer fra Patientsikkert Sygehus viser, at læger ved kald til patient skal efterspørge EWS, og at dette skal gøres systematisk ud fra ISBAR. Det samme gælder ved overflytning af patienter, inkl. interne overflytninger. - Flere læger oplyser, at de ikke adviseres ved høj EWS score, mens EWS heller ikke er en integreret del af kommunikationen på afdelingerne. - De kroniske værdier er ofte ikke nulstillet eller revurderet ved ny indlæggelse. - Dokumentationen kan med fordel forbedres. Lægen skal dokumentere handlinger i OPUS og sygeplejersken skal dokumentere handlinger i KISO Status Plan med reference til ABCDE optimering. Kvalitets- og Udviklingsafdelingen har i samarbejde med styregruppen for EWS henstillet til, at der for at undgå dobbeltdokumentation reduceres i dokumentationsfelterne i KISO skemaet. Kontaktpersoner: risikomanager Alice Harrestrup, , kvalitetskonsulent Karina Rahbek Axelsen, eller kvalitetskonsulent Stine Krat Nielsen. Håndtering af kritiske prøvesvar Det elektroniske ordinationsskema i KISO skal i første omgang implementeres for de indlagte patienter på Herlev Hospital mandag den 5. januar Flere afdelinger har lavet en arbejdsgangsanalyse og har på denne baggrund beskrevet samarbejdet omkring brug af det elektroniske ordinationsskema i en lokal vejledning. Arbejdsgangsanalyserne har givet mulighed for at kortlægge gældende arbejdsgange og få aftalt nogle nye og sikre arbejdsgange. Hovedformålet med det elektroniske ordinationsskema er at få overblik over det samlede forløb fra prøver ordineres, bestilles, og håndteres, til der gives svar til patienten. Da begrundelsen for at implementere det elektroniske ordinationsskema er, at det vil give overblik over patientens samlede prøve- og undersøgelsesforløb på tværs af vagter og afdelinger og sikrer en rettidig reaktion på prøvesvar, er det vigtigt at fastholde en fælles brug af det elektroniske 161

175 ordinationsskema på de tværgående afdelinger som Akutmodtagelsen, operationsgang og dagkirurgisk afsnit. Det styrende princip for den fælles brug er at tilrettelægge så enstrengede arbejdsprocesser som muligt. Det vil fx sige, at den der ordinerer også bestiller, med mindre der aftales andet i det tværfaglige samarbejde i den specifikke situation. Kontaktpersoner: udviklingskonsulent Hans Wested, risikomanager Alice Harrestrup, eller projektleder Sigrit Bilsted Pedersen. Administrative processer i forbindelse med prøver fra operationsgangen til Patologiafdelingen (fejlkildeanalyse) På et halvt år er der genereret 11 utilsigtede hændelser (UTH), hvor der er fejl i mærkning, rekvisition og emballering og opbevaring samt transport af prøvemateriale fra operationsgang til Patologiafdelingen. Konsekvenserne af disse fejl har medført ekstra arbejde for personalet på operationsgangen og i Patologiafdelingen. I to af hændelserne er operationspræparatet blevet væk, og patienterne får ikke svar på den histologiske undersøgelse, men skal gå til hyppige kontroller. Analyseresultatet har vist, at de grundlæggende årsager til at fejlene sker, skyldes nye nødvendige arbejdsgange på operationsgangen på grund af ny teknologi (IT) og et stort flow i arbejdet for operationspersonalet. Der er afdækket udfordringer med ORBIT, specielt vedrørende Tjek ind og Tjek ud, og der er udfordringer med OPUS/Rekvisition Patologi. Udfordringerne går på tid og på arbejdsfordeling. Der er samlet afdækket et svigt i efterlevelse af de gældende vejledninger for Sikker kirurgi samt sikker ID og mærkning af prøver og emballering af prøver samt opbevaring af prøver. Der er et gab imellem, hvad personalet skal gøre, og hvad personalet rent faktisk gør. Der er behov for, at ovenstående krav til sikre arbejdsprocesser bliver beskrevet i en lokal instruks. Operationspersonalet har et særligt ansvar for mærkning af diagnostisk prøvemateriale. I ORBIT dokumenteres for korrekt mærkning af prøvemateriale, men personalet ønsker også, at der vil være mulighed for at dokumentere i ORBIT, at prøver er rekvireret og sendt. Resumé med handleplaner kan fås ved henvendelse til kontaktperson: risikomanager Alice Harrestrup, Forebyggelse af kateterrelaterede urinvejsinfektioner Gennem de sidste 3 måneder af 2014 er der arbejdet med at implementere kateterpakken fra Patientsikkert Sygehus på alle relevante afdelinger på Herlev Hospital. Engagementet har været stort hos de implementeringsansvarlige på alle afdelinger, der har haft et besøg fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen med det formål at sikre den nødvendige støtte til processen. Der er fx blevet designet plakater, registreringsskemaer og spørgeskemaet samt eksempel på patientinformation, som er formidlet på Intranettet. De første trin i implementering af kateterpakken har været en analysefase med afdækning af de nuværende personalekompetencer og arbejdsgange omkring dokumentation af ordination og løbende opfølgning på anlæggelse. På baggrund af dette er der lokalt iværksat undervisning af personalet i de hygiejniske principper for anlæggelse samt pasning og pleje af patienter med KAD. Alle afdelinger har haft fokus på de to elementer i kateterpakken: 1. Relevant indikation ved anlæggelse og 2. Daglig vurdering af fortsat relevant indikation. Nogle afdelinger har endvidere arbejdet med procesindikatoren antal KAD med relevant indikation i % og gjort tiltag til dokumentation af dette. Enkelte afdelinger har haft emnet på Kvalitetstavlemøder. Alle afdelinger har været meget interesseret i at kende deres baseline i forhold til at kende problemets størrelse. Endvidere har enkelte afdelinger lavet en journalaudit på patienter med KAD og undersøgt, om patienterne efterfølgende har haft en urinvejsinfektion. De fleste afdelinger på Herlev Hospital har patienter med KAD i korttidsbehandling, hvilket i sig selv reducerer problemets størrelse. Resultatindikatoren skal vise en reduktion i kateterrelaterede urinvejsinfektioner. Klinisk Mikrobiologisk afdeling kan levere data på urinvejsinfektioner, der evt. kan suppleres med 162

176 journalaudit. Kontaktpersoner risikomanager Alice Harrestrup, eller udviklingskonsulent Hans Wested. Hospitalerne i Nordsjælland Nordsjællands Hospital deltager i det nationale Projekt Sikkert Patientflow. Projektet er organiseret i regi af de fem regioner, Danske Regioner, Tryg Fonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hovedformålet med projektet er at nedbringe unødig ventetid for patienterne på diagnostik og behandling samt at øge forudsigeligheden af indlæggelser og udskrivelser. Forskning viser, at overbelægning medfører øget ventetid samt øger risikoen for fejl. Overbelægning på hospitalet opstår ofte tidligt på dagen, hvor det akutte indtag er stort, og dagens udskrivninger endnu ikke har fundet sted. Ved daglig Kapacitetskonference forsøges den tilstedeværende kapacitet udnyttet mest muligt ud fra oplysninger om forventede indlæggelser og udskrivninger. I projektet afdækkes og forsøges elimineret eventuelle flaskehalse for flow. Flaskehalse kan opstå i hele indlæggelsesforløbet. Fx arbejdes der med at fremrykke tidspunktet for, at der i den initale akutte fase foreligger svar på blodprøver og en behandlingsplan. I den sidste del af indlæggelsesforløbet kan blodprøvesvar være afgørende for, at patienten kan udskrives. Ved at arbejde på at få disse svar tilgængelige tidligere, kan udskrivningen finde sted tidligt til fordel for både patienten, evt. kommunen og for hospitalets kapacitetssituation. Flaskehalsene forsøges elimineret ved hjælp af forbedringsmetoden. Projektperioden løber til ultimo Kontaktperson: økonomikonsulent Camilla Runliden, Mobilt Akut Team (MAT) Frederikssund I 2014 har vi involveret Kvalitetsafdeling/Hjertestopkoordinator i implementering og synliggørelse af et nyetableret MAT på Frederikssund. Der har været oplysningskampagne på hospitalsniveau og oplæg på alle afsnits konferencer, ligesom de første MAT-kald blev fulgt op af gennemgang i afsnittet med lokal ledelse. Samtidig har der været sat ansigt på, hvem der lokalt og på hospitalet har været kontaktperson ved udfordringer med brugen af MAT. Der har siden været en stor stigning i brugen af MAT, Frederikssund: Fra januar til og med juli havde FRS 9 kald, august 9 kald, september 22 kald og oktober 24 kald. Kontaktperson: hjertestopkoordinator Casper Okkels, In-Situ træning: Simulationsenheden SimNord har været involveret i In-Situ træning i flere kliniske afdelinger og gennem denne træning leveret konkret træning og opbakning til hospitalsindsatser, som fx MAT, EWS, ISBAR kommunikation og ABCDE optimering. Gennem træningen får personalet desuden blik for styrke og svagheder i forhold til, hvordan afdelingen er struktureret og organiseret ift. optimal håndtering af akutte patienter. Eksempler herpå spænder bredt lige fra ændret placering af akut udstyr til dialog om modtagelse/involvering af tilkaldt personale i en akut situation etc. Træningen er kort og komprimeret og velegnet til at træne specifikke problemstillinger/kompetencer. Typisk gennemgår personalet 2-3 scenarier med cases, der er typiske for afdelingen. Kontaktperson: hjertestopkoordinator Casper Okkels, Diagnostisk Samarbejdspartner Et antal bioanalytikere har en delfunktion som Diagnostisk Samarbejdspartner. De er tilknyttet en bestemt afdeling/afsnit på hospitalet og er tænkt som bindeled mellem KBA og den pågældende afdeling. Deres opgaver kan bl.a. bestå af følgende: - At få hjælp til rekvirering af blodprøver og evt. tolkning af svar. - At få hjælp til udarbejdelse af relevante prøveprofiler. 163

177 - At få vejledning i blodprøvetagning på de afdelinger der ind imellem selv tager prøver. - At tage blodprøver primært på denne kontaktafdeling (morgenrunde). Funktionen er endnu ikke etableret på alle afdelinger. Formålet er bedre kontakt mellem de kliniske afdelinger og KBA og derved bedre patientforløb med relevante og færre blodprøvetagninger på den enkelte patient. Dette skulle gerne give mulighed for hurtigere udredning af patienter og dermed også øge patientsikkerheden. Kontaktperson: laboratoriekonsulent Inge Lykke Pedersen, Kapacitetsrunder på hele Nordsjællands Hospital Direktionen på Nordsjællands Hospital har i efteråret/vinteren 2014 gået Kapacitetsrunder på godt 50 afsnit og ambulatorier på tværs af hospitalet. På kapacitetsrunderne har der været fokus på de forhold, som forhindrer et godt patientforløb og skaber forsinkelser i patienternes behandling. Forsinkelser og barrierer i forløbene kan have stor betydning for patientsikkerheden, kvaliteten og resultatet af behandlingen og ikke mindst patienternes oplevelser af forløbet. På runderne er Værktøj til identifikation af spild blevet anvendt, og der er taget udgangspunkt i forløbene for de patienter, som lå i sengene eller havde været i ambulatoriet på tidspunktet for runden. En kapacitetsrunde giver dermed et øjebliksbillede, og der har været opmærksomhed på, om de enkelte fund var usædvanlige eller noget afdelingerne ofte oplever. På baggrund af de problemstillinger som er identificeret på runderne, beslutter direktionen, hvilke forbedringsindsatser hospitalet kan gøre. Læs nærmere om" Værktøj til identifikation af spild" fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Link Kontaktperson: specialkonsulent Bodil Bjerg, Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) Region Hovedstadens Psykiatri deltager i det nationale projekt Sikker Psykiatri, med henblik på at sikre markante og varige forbedringer af patientsikkerheden. I Region Hovedstaden er det hele Psykiatrisk Center Glostrup, som er udvalgt til at deltage i projektet, hvor det i andre regioner er et afsnit, der er udvalgt. Sikker Psykiatri anvender forbedringsmodellen, som er en international anerkendt metode til kvalitetsudvikling, som blandt andet har skabt gode resultater og styrket patientsikkerheden i projektet Patientsikkert Sygehus. Første indsatsområde, Sikker medicinering, har forløbet i hele 2014 på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor forbedringsmodellen har medvirket til at justere indsatsen, og Sikker medicinering er klar til at blive implementeret i de øvrige centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Projektet løber frem til udgangen af 2016 og er tænkt sammen med de kvalitetsinitiativer, som Region Hovedstadens Psykiatri allerede arbejder med. Kontaktperson: risikomanager Karen Ørnebjerg, Region Hovedstadens Psykiatri arbejder løbende med selvmordsforebyggelse, herunder sikring af stuer, badeværelser, haver, mv. Projekt- og driftsafdelingen har identificeret risikofyldte indretninger, bygningsdele og installationer og har oparbejdet erfaring om eksisterende bestykning og udvikler selv bestykning til badeværelser, som er best practice på området. Ud over at leve op til at være selvmordsforebyggende, arbejdes der med, at bestykningen fremstår æstetisk og meget lig almindelig bestykning. Link til retningslinjer, katalog og selvmordsforebyggende foranstaltninger på badeværelser. Kontaktperson: civilingeniør Caroline Hansen,

178 Region Hovedstadens Psykiatri har i 2014 søgt og fået midler fra satspuljemidlerne til ansættelse af farmaceuter i akutmodtagelserne på centrene i Region Hovedstadens Psykiatri. Erfaringer fra forsøgsprojekt med ansættelse af farmaceut på Psykiatrisk Center Nordsjælland har været positive og viser, at ansættelse af en fast farmaceut i centret optimerer patienternes medicinering. Farmaceuten bidrager med fagligt input, både ved optagelse af medicinanamneser og ved medicingennemgange. Derudover indgår farmaceuten i en faglig dialog med personalet og bidrager således til at optimere medicineringsprocesserne samt til at løse lægemiddelrelaterede problemstillinger. Projektet starter januar 2015 og varer i 3 år. Kontaktperson: farmaceut Katrine Overballe, Region Hovedstadens Psykiatri har i 2014 forsat det tværfaglige samarbejde med Klinisk Farmakologisk afdeling Bispebjerg omkring de kliniske farmakologiske dialoger, som blev startet op i Der afholdes årligt tre møder på hvert center. Ved mødet deltager en klinisk farmakolog og det pågældende centers læger. Møderne er af 45 minutters varighed, hvor der drøftes to udvalgte patientcases. Det er typisk komplekst medicinerede patienter, hvor der er behov for drøftelse af den samlede medicinske behandling. Kontaktperson: farmaceut Katrine Overballe, Rigshospitalet På Rigshospitalet er der sidste år foretaget 11 kerneårsagsanalyser, som involverede Risikomanager. Alle Centre foretager patientsikkerhedsstuegange. Derudover er der arbejdet med: Analyser og prøvemateriale. Der er foretaget analyser af prøvemateriale der forsvinder under transport og der er arbejdet med følgende for at undgå disse hændelser: - Ny vejledning vedrørende mærkning og transport af prøver. - Problematikken er blevet beskrevet i Indenrigs (lokal personale publikation). - Uge 50 blev der foretaget en basismåling med henblik på at dimensionere det fortsatte problem. - Piccolinetjenesten har indført et trackingsystem. De patientsikkerhedskritiske standarder. Der er løbende foretaget opgørelser og analyser på UTH involverende de øvrige patientsikkerhedskritiske standarder med henblik på at sikre optimal implementering af disse standarder: - Utilsigtede hændelser involverende de patientsikkerhedskritiske standarder opgøres. o kvartalsvis og resultaterne har været diskuteret i Rigshospitalets kvalitetsråd og lægemiddelkomite. - Kvalitetssekretariatet har foretaget ca. 200 afsnitsbesøg fordelt på foråret og efteråret, hvor afsnittenes resultater og handlingsplaner på forbedringer er blevet gennemgået. I samarbejde med lægemiddelkomiteen på Rigshospitalet foretages der kvartalsvise opgørelser og analyser af utilsigtede hændelser på medicineringsområdet. Medicingennemgange 165

179 Der har været gennemført et projekt, hvor neurologisk afdeling blev udarbejdet som testafsnit. Formålet var at beskrive et fælles grundlag og indikationer for medicingennemgang på regionens hospitaler med henblik på at øge kvaliteten i medicineringen, herunder at understøtte sundhedspersonalets opmærksomhed på udvalgte risikopatienters behov for en grundig gennemgang af den samlede lægemiddelbehandling. Patientgruppe med flere samtidige sygdomme blev lokaliseret og deres medicin forbrug, ordinationer samt ordinationsbegrundelse blev gennemgået af læge og farmaceut. Resultatet har dannet grundlag for en handlingsplan, der vil blive præsenteret for Rigshospitalet kvalitetsråd med henblik på, hvordan vejledning på området skal implementeres. Kontaktperson: risikomanager Mark Krasnik, Center for IT-Medicoteknik-Telefoni (CIMT) Næsten alle sektioner i Center for it, medico og telefoni er besøgt af risikomanager med henblik på forståelse og dialog omkring patientsikkerhedsmæssig risikoadfærd i og omkring systemer, netværk mm. Fokus har været, hvilke overvejelser skal man have, når man arbejder med bagvedliggende it, og hvilken læring kan drages ud af de hændelser, der er rapporteret. I forbindelse med re-implementering af FMK i Region H var der meget stort fokus på patientsikkerheden. I samarbejde med Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed blev alle utilsigtede hændelser analyseret med det samme de kom ind, og der var et nært samarbejde med de implementeringsansvarlige med henblik på en hurtig offensiv i forhold til korrektion af evt. systemfejl eller forkert anvendelse af FMK i klinikken. I forlængelse af aggregerede og særligt potentielle alvorlige utilsigtede hændelser er der uddraget læringspunkter, som er formidlet til relevante dele af CIMT s organisation. Her kan nævnes sikring af bedre test tværsektorielt, således at man ved at borger modtager det, der sendes ud, opmærksomhed på kvitteringssvar, undervisning omkring FMK, e-cpr osv. Der er arbejdet grundigt med henvisningernes vanskelige vej ind til afdelingerne, både tværsektorielt og omkring den interne omvisitering samt håndtering af henvisninger generelt. Der er afholdt møder, undervisning, re-implementeret henvisningsmodul, lukket ikke-aktive afdelinger, forbedret lister over afdelinger, der modtager henvisninger, undervist i egenkontrol og daglige listeprint osv. Både beredskabsplanen og proces for Major Incident (alvorlige hændelser omkring vores tekniske systemer) er blevet revideret og patientsikkerhed er skrevet ind i processerne. Kontaktperson: risikomanager Helle Burkal, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Patientsikkerhed og læring af utilsigtede hændelser har været centralt for Den Præhospitale Virksomhed. Ugentlig orienteres ledergruppen om den foregående uges utilsigtede hændelser, og ved alvorlige hændelser orienteres ledergruppen omgående, så de relevante tiltag straks kan identificeres og iværksættes. Risikomanager og konsulent gennemgår ugentligt Akutberedskabets rapporterede hændelser med sektionslederne fra de enkelte enheder, så viden og læring hurtigt bringes videre i organisationen. Pr. 1. januar 2014 startede Akuttelefonen 1813, hvilket øgede antallet af patientkontakter betragteligt. Kvalitetsopfølgningen i Akutberedskabet skulle organisatorisk forankres, hvorfor der den 1. juli 2014 blev etableret en kvalitetsorganisation. 166

180 Ud fra såvel enkeltstående analyser som aggregerede analyser har Akutberedskabet identificeret en række læringsområder, som har givet anledning til følgende tiltag: Kompetenceudvikling af medarbejderne ved Akuttelefonen Der er udviklet et 2- dages kursus med fokus på at optimere struktur og samtaleproces samt korrekt brug af beslutningsstøtteværkstøjet Visitationsguide Kurset indeholder endvidere træning og feedback i konkret opgaveløsning. - Ansættelse af en udviklingskonsulent til varetagelse af supervision og coaching af medarbejdere samt til gennemførsel af uddannelsesprogram og løbende individuel opfølgning. Afholdelse af statussamtaler med personalet. - Disse samtaler afholdes med den enkelte sundhedsfaglige visitator og læge henholdsvis fire og to gange årligt. Samtalen har fokus på systematisk udspørgeteknik og anvendelse af beslutningsstøtteværktøj samt den enkeltes kompetencer i forhold til brug af IT- redskaber, vejledninger og instrukser. I samtalen indgår temaer udledt af kvartalets utilsigtede hændelser og klager. - Løbende opdatering og justering af Visitationsguide 1813 og relevante VIP- vejledninger (retningslinjer). - Løbende opdatering af Akuttelefonen 1813 s IT-system. Den sidste store opdatering af ITsystemet blev foretaget i august 2014, hvor patientjournalen blev samlet til et fortløbende dokument. Der blev desuden åbnet mulighed for at se en oversigt over patientens tidligere kontakter til Akuttelefonen 1813, ligesom der bliver skrevet automatisk signatur, tid og dato for notatet. Afsendelse af epikriser er automatiseret således, at der afsendes epikrise på alle lægekontakter, og for sundhedsfaglig visitatorer på alle kontakter, hvor der er aftale om en konkret opfølgning hos egen læge. Dette kan fraviges, såfremt det aftales med patienten, eller der findes anden lovgivningsmæssig hjemmel for dette. - Månedlige audit på medicinordinationer. Da FMK-online gemmer oplysninger i to år, og der er krav om opbevaring af medicinordinationer i 10 år, er det nødvendigt at ordinere både i journalen og FMK-online, og ved audit følges der op på kvaliteten heraf. Kontaktperson risikomanager Inge Lise Foli Danig, Den Sociale Virksomhed I den Sociale Virksomhed er der foretaget 3 kerneårsagsanalyser, som samlet har medført indsatser i forhold til: - Revision af instrukser og vejledninger. - Optimering af arbejdsgange vedr. registreringer af medicinændringer og medicineringsproces - Kommunikation mellem medarbejdere i vagtskift (overlap). - Forbedring af introduktion til vikarer. - Træning for medarbejdere i hensigtsmæssig reaktion i krisesituationer. - Risikovurdering. - Optimering af sikkerhed på en sikret afdeling, vedr. indsmugling af genstande. 167

181 Kontaktperson: risikomanager Lisbeth Bust Hansen, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed I det følgende er refereret en række regionale tiltag, der er udgået fra Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed: Ikke-tekniske Færdigheder undervisning for ledere og risikomanagere Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har i 2014 fortsat haft fokus på udvikling af patientsikkerhedsarbejdet, herunder inddragelse af de Ikke Tekniske Færdigheders betydning for patientsikkerheden i klinisk praksis set fra et lederperspektiv. Ikke-tekniske færdigheder (ITF) omfatter de kognitive og sociale egenskaber, der danner grundlaget for den fulde anvendelse af de teoretiske og tekniske færdigheder hos fagprofessionelle. De opdeles i situationsbevidsthed, beslutningstagning, samarbejde samt opgavestyring og ledelse og er nødvendige for at sikre god kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har i 2014 fortsat det gode arbejde med ITF som påbegyndtes i 2012 og Sammenlægningen d. 1. januar 2014 mellem Enhed for Patientsikkerhed og Enhed for Kvalitet har bevirket, at flere medarbejdere har kompetencer indenfor ITF og kan bidrage positivt i undervisning og facilitering af grupper. Enheden deltager med en underviser i regi af Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) i emnet Defusing, som er den del af patientsikkerhedsarbejdet, hvor der bliver draget omsorg for personalet. I relation til regionens risikomanagere har 2014 budt på en opfølgning af det påbegyndte arbejde i Der er i 2014 således afholdt et heldags seminar for risikomanagernetværket, hvor gruppen kvalificerede ITF og kom et skridt videre i forståelse og integration. Seminaret blev samtidig startskuddet til et nærmere samarbejde med DIMS, som nu har fast sæde i risikomanagernetværket. Endelig har Enheden bidraget med udbredelse af forståelsen af ITF og patientsikkerhed i relation til mellemlederens ansvarskompetence, idet enheden har stået for undervisning på Region Hovedstadens kursus for ledere, hvor ledelse i relation til patientsikkerhed og Ikke-tekniske færdigheder blev drøftet og kvalificeret. Kontaktperson: specialkonsulent Helle Bak, Tryksår Alle regionens hospitaler inklusiv psykiatrien har siden 2012 arbejdet med at reducere forekomsten af hospitalserhvervede tryksår, som en af flere tværregionale kvalitetsindsatser. Regionen har de seneste tre år gennemført prævalensundersøgelser af tryksårsforekomsten på alle indlagte patienter i en given periode. Fra 2012 til 2013 fandt man en reduktion i forekomsten af tryksår regionalt på 32 % (fra en prævalens på 24,1 % i 2012 til 16,4 % i 2013). Data for 2014 er indsamlet, men endnu ikke bearbejdet. Udover prævalensundersøgelser er der oprettet et struktureret elektronisk tryksårsskema i den elektroniske sygeplejejournal, der skal understøtte dokumentation og rettidig vurdering og revurdering af patientens risiko for at udvikle tryksår og for en struktureret beskrivelse af allerede udviklede tryksår. Det er i 2014 blevet muligt at trække data fra den elektroniske sygeplejejournal vedrørende tryksår og den forebyggende indsats. Hospitalsspecifikke rapporter tilgår hospitalsledelserne månedligt. Der blev i 2012 nedsat et regionalt tryksårsudvalg og udarbejdet en regional tryksårsvejledning. Denne er revideret i Tryksårsudvalget har blandet andet stået for uddannelse af de regionale tryksårsspecialister i forbindelse med prævalensundersøgelsen. Udvalget har udarbejdet understøttende materiale til den lokale monitorering, og løbende drøftet indsatsen omkring 168

182 reduktion af tryksår, herunder rapportering af utilsigtede hændelser. Kontaktpersoner: chefkonsulent Dorte Bagger, , specialkonsulent Lise Bonnevie, Ordinationsskema til parakliniske undersøgelser. Der er i 2014 udviklet et struktureret elektronisk ordinationsskema for at understøtte et samlet overblik over ordinerede, bestilte, udførte og håndterede parakliniske undersøgelser i patientens elektroniske journal. Ordinationsskemaet er taget i brug på hospitalerne i efteråret 2014 og anvendes af læger, øvrigt sundhedspersonale og sekretærer, der er involveret i dokumentation af ordination, rekvisition og håndtering af parakliniske undersøgelser. I tilslutning til det elektroniske ordinationsskema, er der udarbejdet en regional vejledning. Skemaet skal medvirke til, at klinikerne får et bedre overblik over ordinerede prøver og opsamling på disse og medvirke til at opfylde vejledning fra Sundhedsstyrelsen samt nationale akkrediteringsstandarder herom. Kontaktpersoner: chefkonsulent Dorte Bagger , specialkonsulent Ina Rønberg Mangelfuld funktionalitet ved nye injektionssprøjter. BD (Becton, Dickinson and Company) er en global medicoteknisk virksomhed, som bl.a. leverer injektionssprøjter til Region Hovedstaden. I foråret 2014 lancerede firmaet en ny type sprøjte (BD Emerald), som erstattede en del af det hidtidige sortiment. Kort efter ibrugtagningen kom der en række utilsigtede hændelser rapporteret via DPSD foruden henvendelser direkte til BD fra de kliniske brugere. Problemerne var utæthed ved injektion via PVK samt, at stemplet i visse tilfælde bevægede sig ujævnt med den konsekvens, at det bl.a. kunne være svært at dosere tilstrækkeligt præcist. På denne baggrund tog Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og regionens indkøbsfunktion kontakt til BD. Ved et møde præsenteret ved de tre instanser indkredsede og demonstrerede vi problemerne. Lignende problemer var rapporteret fra andre brugere rundt omkring i det globale marked, men BD gjorde klart, at de danske rapporter var meget detaljerede og konsistente. BD gik hjem med den opgave at ville løse problemerne. Ved en intern udviklingsproces lykkedes det BD at modificere produktet og fremstille en ny type. Gennem en systematisk brugertest i Region Hovedstaden fandt vi, at problemerne i al væsentlig hed var løst. Konklusion: Systematisk og detaljeret rapportering af udstyrsfejl via DPSD og konstruktivt samarbejde med producent/leverandør kan lede til hurtige forbedringer i udstyr. Systematiske brugertests kan medvirke til at afgøre om skift i produkt er en klinisk forbedring. Kontaktperson: risikomanager Jacob Nielsen, Regional audit Region Hovedstaden har i regi af Sundhedsfagligt Råd for Kirurgi afholdt regional audit på resultaterne i årsrapport 2013 fra Dansk Kolorektal Cancer Database. Data viste markant stigning i antallet af anastomoselækager efter elektiv operation for endetarmskræft. Samtidig blev andelen med lækager efter operation for kræft i tyktarmen, fundet høj. En auditgruppe med ekstern deltagelse har derfor gennemført analyse af alle disse patientforløb med opgørelse af i alt 99 variable på alle patienter med lækage efter elektiv operation. Konklusionen er, at der ikke fandtes specifikke årsager. Mest sandsynlige forklaring er udbredt brug af CT-scanning i den postoperative fase, hvorfor asymptomatiske/symptomfattige lækager diagnosticeres og indberettes. Gennemgangen viser, at observation og behandling af anastomoseinsufficiens sker hurtigt og effektivt, og at mortaliteten er lav. Data fra 2014 viser markant fald i lækagefrekvensen, og standarden er nu opfyldt i alle afdelinger i Region Hovedstaden. Task Force for halvering af infektioner 169

183 Undersøgelser har vist, at 8-10 % af patienter, der indlægges på et hospital, erhverver sig en infektion under deres indlæggelse, og at de i gennemsnit forlænger deres hospitalsophold med 11 dage. Det anslås, at hospitalserhvervede infektioner medfører en ekstra udgift på 2. mia. kr. årligt på landets hospitaler. Dette svarer til ca mio. kr. på Region Hovedstadens Hospitaler. Det er Region Hovedstadens mål at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner i de kommende år. Der er udvalgt følgende otte indsatsområder: - Bakteriæmi (bakterier i blodet). - Ventilatorassocieret pneumoni (VAP). - Centralt venekateter. - Postoperative sårinfektioner. - MRSA. - Clostridium difficile. - Antibiotika & resistens. - Urinvejsinfektioner. På hvert område er nedsat en arbejdsgruppe med en formand. Arbejdsgrupperne er sammensat af hygiejnesygeplejersker, mikrobiologer og klinikere samt datamanagere med specialviden om infektionsregistrering og -forebyggelse inden for det enkelte indsatsområde. Task Force styregruppen består af repræsentanter fra regionens kvalitetsorganisation, de mikrobiologiske afdelinger, den regionale lægemiddelkomite, Projekt Patientsikkert Sygehus og hygiejnesygeplejerskerne. Resultaterne på de enkelte områder offentliggøres løbende på regionens intranet: Link. Nogle af de områder man allerede har nået målet om en halvering af infektionerne er de ventilationsassocierede pneumonier og Clostridium difficile. Det forventes, at resultaterne er tilgængelige på en hjemmeside som kan tilgås af offentligheden ca. 1. marts Kontaktperson: overlæge Jan Utzon, Hospitalsrengøring Region Hovedstaden har siden 2009 systematisk anvendt standarderne INSTA 800 til vurdering af rengøringskvalitet og DS til vurdering af hygiejnen på samtlige 12 somatiske hospitaler og 16 psykiatriske centre. To gange årligt gennemføres audits, hvor dels et eksternt firma, dels uddannede auditorer fra hospitalerne foretager den intern eksterne audits med henblik på vurdering af kvaliteten af rengøring og hygiejne. Regionen har sat standarder for de enkelte områder. Således skal operationsstuer og intensivstuer godkendes 100 % og øvrige lokaler skal godkendes 70 % efter de to standarder. Rengøringsauditeringerne er en del af infektionsforebyggelse, som regionen har stort fokus på. Det betyder derfor, at der skal iværksættes undervisning af personalet. Således har: - Samtlige serviceleder været på et 10 dages kursus omhandlende kvalitetssikring og grundig indførelse i de anførte standarder mv. - Serviceledere, der skal være auditorer ved den intern eksterne audit, været på et intensivt kursus af fem dages varighed i brug af standarderne. 170

184 - Rengøringspersonalet et fem dages kursus i brug af standarderne i praksis. Som det ses, er der gennemført megen undervisning, der vil være kontinuerlig på alle tre niveauer. Den store uddannelsesaktivitet skyldes, at rengøring ved Region Hovedstadens hospitaler betragtes som en specialistopgave, som man ikke kan sætte hvem som helst til. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Anne Lichtenberg, Håndhygiejne Forebyggelse af infektioner har Region Hovedstadens store bevågenhed. Et af de meget vigtige elementer i forebyggelse af infektioner er håndhygiejne. Således har Regionen gennemført to håndhygiejne kampagner på alle hospitalerne Den første fandt sted i 2009 med brug af WHO s 5 situationer, hvor der skal udføres håndhygiejne Rene hænder lad os huske hinanden på det. Den sidste kampagne fandt sted i 2014 med sloganet Stop Smitten. Denne kampagne var målrettet både personale, patienter og pårørende. En undersøgelse ved et par regionens hospitaler viste, at ca. 80 % af personalet vasker hænder efter toiletbesøg mod mindre en 50 % af patienter og pårørende. Ud over kampagnen og det materiale der er blevet udviklet, så er der udviklet et e-learning kursus i håndhygiejne til behandlings og plejepersonalet samt til rengøringspersonalet. Dette kursus skal gennemgås af den enkelte i målgruppen én gang årligt. Dokumentation for gennemført kursus skal medbringes til medarbejderudviklingssamtalen. WHO s 5 situationer, hvor der skal udføres håndhygiejne, er nu udviklet til et elektronisk medium, hvor det er muligt at registrere i hvilke af de fem situationer, der er foretaget håndhygiejne og af hvilken faggruppe. Desuden skal der i vejledning i håndhygiejne nævnes, idet det her beskrives, at personalet, som har patientkontakt og har med rene og urene opgaver at gøre, skal bære uniform med korte ærmer. Begrundelsen herfor er, at håndvask kun kan udføres korrekt, når der ikke er lange ærmer, der kommer i Klemme. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Anne Lichtenberg, Den kliniske børnedatabase Børns Sundhed I 2002 blev den kliniske børnedatabase Børns Sundhed grundlagt af Københavns Amt og de 18 kommuner i amtet. Databasen er videreført af Region Hovedstaden. Det er Region Hovedstadens mål, at alle kommuner indgår i denne database. Regionen støtter databasen økonomisk. Placeringen af databasen er på Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Databasen ledes af en tværfaglig sammensat bestyrelse. Formand og næstformand er altid en ledende sundhedsplejerske fra en af de deltagende kommuner. I 2000 blev databasen pilottestet, og data blev lagt i en forskningsdatabase. Denne database har dannet og danner stadig baggrund for forskning inden for det børnepsykiatriske område. Formålet er at: - Monitorere børns sundhed. - Monitorere ydelser fra Den kommunale sundhedstjeneste. - Skabe grundlag for videreudvikling af Den kommunale sundhedstjenestes ydelser. - Skabe basis for videnskabelige projekter. Da databasen blev grundlagt var alle 18 kommuner i Københavns Amt deltagere, men i takt med indførelse af elektroniske sundhedsplejerskejournaler blev antallet reduceret, idet der var to it- 171

185 systemer (TM Sund og NOVAX), som ikke registrerede samme data. TM-Sund indeholder samtlige data, der skal indgå for at kunne beskrive indikatorerne. Fokus for sundhedsplejerskearbejdet er en præcis beskrivelse af virksomheden samt børnenes sundhed og udvikling. På krav fra sundhedsplejerskeordninger i bl.a. Region Hovedstaden har det betydet, at NOVAX nu er ved at tilpasse dette journalsystem, så data kan indgå i Børns Sundhed. Aktuelt deltager tre kommuner i Region Hovedstaden i en pilottest. I 2015 deltager 13 kommuner fra Region hovedstaden, 2 kommuner fra Region Sjælland og 1 kommune fra Region Syd. Alle kommuner i DK kan deltage, blot deres journalsystem kan levere data. Der udkommer årligt to rapporter, der beskriver børnesundheden i den enkelte kommune samt i hele populationen på aldersgruppen 0 12 måneder og Børn ved indskoling. Fra 2015 vil der indgå data om børn ved udskoling. Desuden skal SIF i hver valgperiode udarbejdes tre temarapporter om børn. Emnerne drøftes med regionen. En af disse rapporter er altid en profil af de enkelte aldersgrupper. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Anne Lichtenberg, Praksisområdet Region Hovedstaden har i 2014 fået opbygget en organisering, der har skabt mulighed for et godt samarbejde mellem patientsikkerhedskonsulenter i KAP-H og risikomanager for almen praksis. Der afholdes månedlige driftsmøder, hvor alle rapporterede utilsigtede hændelser gennemgås med henblik på læring, lægefaglig sparring fra almen praksis og planlægning af indsatsområder på baggrund af de rapporterede utilsigtede hændelser, herunder udvælgelse af månedens UTH til DSAM og Praksisnyt. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed deltager med Stand på Store Praksisdag for praktiserende læger og introduktionsdag for ny-etablerede praktiserende læger. I samarbejde med patientsikkerhedskonsulent fra KAP-H og risikomanager fra Region Sjælland underviste risikomanager fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed på lægedage i Bellacenteret om patientsikkerhed i almen praksis. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Patientsikkerhedsråd Patientsikkerhedsrådet i Region Hovedstaden har eksisteret i tre år og blev etableret med henblik på at følge og vejlede implementeringen af patientsikkerhedsarbejdet i praksisområdet. Patientsikkerhedsarbejdet er nu grundlæggende etableret i de enkelte yderområder, og da der er tydeligt overlap i forhold til patientforløb mellem næsten alle ydergrupper, er ønsket nu, at patientsikkerhedsrådets arbejde fremover skal fokusere mere på det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde mellem praksissektor og kommuner og hermed fremme erfarings- og vidensdeling på tværs. Følgende ydergrupper er repræsenteret i Patientsikkerhedsrådet: Almen praksis, praktiserende speciallæger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, fodterapeuter, praktiserende psykologer, apoteker og kommuner. Vicedirektør for Center for Sundhed er rådsformand og Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed varetager mødeledelse og sekretariatsbetjening af Patientsikkerhedsrådet. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Kortlægning af Kvalitets- og Patientsikkerhedskulturen og identifikation af Kimcentre i Region Hovedstaden Kvalitet i Almen Praksis i Region Hovedstaden (KAP-H) har i efteråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om kvalitets- og patientsikkerhedskulturen, som den opleves af alment praktiserende læger i Region Hovedstaden. Formålet med undersøgelsen har været at belyse 172

186 patientsikkerhedskulturen, som den opleves af praktiserende læger i Region Hovedstaden samt at identificere kimcentre. Kimcentre defineres her som almen praktiserende læger, der ønsker at deltage i netværksaktiviteter med det mål at skabe dialog, afprøve nye metoder og sprede viden om effektive metoder til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i almen praksis. Der blev anvendt en dansk version af spørgeskemaet Medical Office Survey on Patient Safety Culture, der indeholder 60 items og måler på 14 dimensioner af patientsikkerhedskulturen læger blev inviteret til undersøgelsen og 502 (49 %) svarede. Undersøgelsesresultaterne forventes offentliggjort i februar 2015 og vil bidrage med et indblik i, hvordan praktiserende læger i Region Hovedstaden oplever kulturen. Kontaktperson: sundhedsfaglig konsulent Pernille Binder, Patient- og pårørendeinddragelse i patientsikkerhedsanalyser Hvor det er relevant, bliver patienter og pårørende også i praksisområdet kontaktet direkte og inddraget i analyse og sagsbehandling af hændelsen. Alle rapporteringer fra patienter og pårørende analyseres med hændelsesanalyse. Der er foretaget en dyberegående patientsikkerhedsanalyse på en rapporteret utilsigtet hændelse. Klinikken har selv rapporteret hændelsen og taget kontakt til risikomanager for praksissektoren med ønske om facilitering af en patientsikkerhedsanalyse. Der blev foretaget et semistruktureret interview med patienten inden analysemødet med klinikken med henblik på at få alle aspekter med. Der fremkom tydelige områder, som patienten ønskede, vi skulle gå videre med i analysen. Efterfølgende blev patient informeret om udfaldet af analysen og hvilke handlingsplaner, der iværksættes på baggrund af analysen, hvilket patient udtrykte megen tilfredshed med. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Cervixskrab i gynækologisk speciallægepraksis. Utilsigtede hændelser rapporteret fra patologiafdeling viste problemer i form af relativ hyppig forekomst af indsendte prøver efter cervixskrab fra praktiserende speciallæger i gynækologi, hvor prøverne indeholdt insufficient eller manglende materiale. En benchmarking blandt alle speciallægerne viste stor variationsbredde. Der blev gennemført en aggregeret analyse i samarbejde mellem speciallægerne, patologiafdelingen og Region Hovedstadens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. I denne proces kontaktede vi de speciallæger, som havde bemærkelsesværdig høj forekomst af sufficiente prøver og bad dem beskrive deres teknik. På denne baggrund udformede vi en vejledning Den gode prøvetagning, cervixskrab. Herefter fulgte en informationskampagne og udsendelse af omtalte vejledning. Målinger af antallet af indsendte prøver med insufficient materiale faldt i den efterfølgende periode. Konklusion: Benchmarking og fremhævelse af særligt gode teknikker og håndteringer kan være et væsentligt udviklingsredskab i praksissektoren Kontaktperson: risikomanager, overlæge Jacob Nielsen, Vaccinationsnotat patientsikkerhedsperspektiv er nødvendigt i Statens Serums Instituts fremtidige udbudspolitik Region Hovedstaden har modtaget utilsigtede hændelser om forveksling af Gardasil- (HPV) og MFR-vacciner. Et eksempel på en af hændelserne er et barn på 15 måneder, som skal have MFR-vaccination, men pga. lighed mellem forpakningerne tages i stedet den forkerte Gardasil-vaccine. Udbud af vacciner til anvendelse i praksissektoren varetages af Statens Serums Institut. Region H har været i kontakt med firmaet Sanofi, der producerer vaccinerne med henblik på at indtænke patientsikkerhed i produktudviklingen, herunder lave tydelige forskelle i forpakningerne, så det er let at tage den rigtige vaccine. De fandt det spændende, men det var ikke overbevisende, om de vil handle på det. Region H har i samarbejde med DSAM foretaget en spørgeskemaundersøgelse om 173

187 problemstillingen med forveksling af de to vacciner. Samlet besvarelse var 225 sundhedspersoner med bred repræsentation fra alle regioner. 19 % har taget fejl af Gardasil og MFR vaccine en eller flere gange. Region H har endvidere forespurgt risikomanagere for praksissektoren i de fire andre regioner, om de modtager lignende forvekslingshændelser af vaccinerne. Tre andre regioner tilkendegiver, at de har modtaget lignende hændelser. Der har tidligere været problemer med Di-Te-Ki-Pol vacciner og de tidligere forpakninger af MFR vacciner. En proaktiv tilgang, hvor fejlvaccinationer forudses ud fra hidtidige erfaringer, vil være stor hjælp for brugerne (læger og sygeplejersker) og mindsker gener og ubehag for patienterne. Region Hovedstaden har derfor sendt en sagsfremstilling til Danske Regioners Teamgruppe for Praksissektoren med indstilling om at Temagruppen går i dialog med Statens Serums Institut om, at Statens Serums Institut fremover inddrager patientsikkerhedsperspektivet i sin udbudspolitik og kravspecifikation, så risikoen for forveksling minimeres. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Praktiserende fysioterapeuter og kiropraktorer Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har i samarbejde med praksiskonsulenterne for fysioterapi og kiropraktik initieret et projekt omkring patientsikkerhed med deltagelse af fem klinikker. Projektet har til formål at sætte fokus på patientsikkerhed, identificering og læring af utilsigtede hændelser, og hvordan kulturen omkring rapportering af utilsigtede hændelser forbedres i kiropraktikken og i fysioterapiklinikker. Fremgangsmetoden har været, at hver klinik fik besøg af en risikomanager fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, hvor klinikken blev introduceret til begrebet patientsikkerhed og efterfølgende lavede runde i klinikken med henblik på identificering af mulige utilsigtede hændelser. Klinikkerne blev introduceret for anvendelse af kvalitetscirklen som det værktøj, klinikken kan bruge, når de skal arbejde med læring af den utilsigtede hændelse og planer for at undgå fremtidige lignende hændelser. Der blev udpeget en tovholder fra hver klinik, og de har efterfølgende været samlet til en opfølgningsworkshop med fokus på læringsperspektiver i forbindelse med arbejdet med patientsikkerhed i de forskellige klinikker. De vigtigste pointer fra workshoppen oversættes til inspirations- og informationsmateriale til regionens øvrige klinikker. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Tværsektorielt Der har været afholdt to møder i det tværsektorielle netværk for risikomanagere fra hospitaler, praksissektor og kommuner. Der er ved at være etableret et godt samarbejde mellem hospitaler og kommuner om de utilsigtede hændelser i klyngerne. De mødes således i tværsektorielle fora nedsat under samordningsudvalgene for at arbejde med de tværsektorielle utilsigtede hændelser. I 2015 deltager hospitalspraksiskonsulenterne som repræsentant for de praktiserende læger i disse fora. Risikomanager har udarbejdet en patientsikkerhedsrunde med fokus på medicineringsområdet på et plejehjem i samarbejde med plejehjem og praktiserende læge, som er læge for 90 % af beboerne på plejehjemmet. Runden blev foretaget ved alle medicineringssituationer i både dag og aftenvagt og resulterede i en rapport med sikkerhedsrisikovurderinger og anbefalinger. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Emner fra tværsektorielle kerneårsagsanalyser dosisdispensering. Der har været gennemført en tværsektoriel kerneårsagsanalyse om en fejlmedicineret borger med 174

188 dosisdispenseret medicin. Fællesnævner for kerneårsagerne var et manglende overblik over medicin, manglende viden om dosisdispensering, manglende reaktion på opfølgning samt manglende IT-styrede kommunikationskanaler. Kerneårsagsanalysen har resulteret i en vejledning for dosisdispensering, der er i høring. Handleplanerne er ligeledes, at Den Administrative Styregruppe (DAS) i samarbejde med KAP-H skal undersøge, hvordan kendskab til inklusionskriterier for dosisdispensering udbredes. Anvendelse af FMK og kommende dosisdispenseringsmodul i FMK skal udbredes. Det skal afdækkes, hvilke mulige kommunikationsveje almen praksis har til kommunerne. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Amager og Hvidovre Hospitaler Amager og Hvidovre Hospitaler har formidlet alle relevante temarapporter og meddelelser fra Patientombuddet ud i organisationen. Kontaktpersoner risikomanager Bente Dich, og risikomanager Michael Nielsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Analyse af forløb for patient med Hyponatriæmi, revideret vejledning samt lommekort er udarbejdet. Kontaktperson Nils Knudsen, overlæge endokrinologisk afdeling. Kaldekriterier for Mobilt Akut Team samt kriterier for udflytning til højere behandlingsniveau. Kontaktperson (John)Asger Petersen, overlæge anæstesiologisk afdeling. Herlev Hospital Alle OBS-meddelelser fra Patientombuddet, Sundhedsstyrelsen, Regionale Lægemiddel Komité, Region H m.fl. er videreformidlet gennem afdelingsledelserne og patientsikkerhedsrepræsentanterne. Kontaktperson: risikomanager Benedicte Schou, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed En medarbejder har som medlem af International Advisory Board on transitions in elderly health and care services været medforfatter på publiceret artikel: Quality in transitional care of the elderly: Key challenges and relevant improvement measures. Link. Abstract: Studiets mål var, via 41 observationer ved to forskere at etablere viden om kvaliteten af plejen og behandlingen i sektorovergange hos ældre (75+) i Norge. Seks faktorer med indflydelse på sektorovergangen blev identificeret: - Pårørende (bl.a. deres evner til at bakke op om patienten). - Patient-karakteristika (bl.a. usikkerhed, tilfredshed). - Klinikernes kompetencer (bl.a. bevidsthed om andres roller). - Informationsudveksling (mundtlig, skriftlig og elektronisk). 175

189 - Konteksten (bl.a. antal overgange). - Vurderingen af patienten (bl.a. kompleksitet af sygdomsbilledet). Disse seks faktorer bør alle medtænkes for at forbedre kvaliteten i sektorovergange, hvorfor løsninger skal findes i bl.a. at sikre godt information til patienter og pårørende i sektorovergange, etablering af undervisning af personalet i overgangene samt gennemføre tværsektorielle møder. Kontaktperson: specialkonsulent Inger Margrethe Siemsen, Seponering af medicin Polyfarmaci er en velkendt risiko for interaktioner og bivirkninger med nedsat livskvalitet til følge. Ligeledes kan polyfarmaci være forbundet med, at patienten ikke tager medicinen som foreskrevet af lægen. Særligt hos ældre patienter kan polyfarmaci give anledning til utilsigtede hændelser, hvis de behandles med et eller flere risikolægemidler (fx blodfortyndende medicin, gigtmidler og vanddrivende medicin). Patienternes medicinlister bør derfor jævnligt gennemgås for fx at vurdere, om der fortsat er indikation for behandlingen. Som en hjælp til almen praksis i forhold til at screene patienternes medicinlister for kandidater til seponering har Medicinfunktionen i samarbejde med Lægemiddelenhederne i de øvrige regioner, Institut for Rationel Farmakoterapi og Københavns Universitet udarbejdet følgende materialer: Seponering af medicin, IRF s månedsblad Rationel Farmakoterapi, september 2014 Forslag til seponering af lægemidler hos voksne, november 2014 Kvalitet i lægemiddelbehandlingen sådan kan det organiseres, november Materialet kan ses på under emnet Medicingennemgang. Materialet er markedsført på Lægedage den november 2014 og i regionens elektroniske nyhedsbrev PraksisNyt i december Materialet markedsføres også på Store Praksisdag i januar 2015, ligesom materialet allerede anvendes i regionens indsats Styrkelse af rationel farmakoterapi i Region Hovedstaden. Kontaktoplysninger farmaceut Lone Due, lone.due_regionh.dk. Nyhedsbrev: Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Nyhedsbrevet, som blev sendt til ca. 460 praktiserende speciallæger, havde til formål at formidle information om patientsikkerhed og inspirere speciallægerne i praksis til at arbejde med det. Nyhedsbrevet behandlede emnerne: Hvordan man registrerer en utilsigtet hændelse, hvilke typer af hændelser, der ses i speciallægepraksis indenfor medicinområdet, hvorledes data fra Dansk Patient Sikkerheds Database anvendes, og hvordan praktiserende speciallæger kan få støtte til arbejdet med patientsikkerhed. Nyhedsbrevet blev sendt til speciallægerne per mail, og der var få, men positive tilbagemeldinger. Nyhedsbrevet findes desuden på sundhed.dk under speciallægepraksis/lægemidler/projekt om rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis: Link. Kontaktperson: farmaceut Liv Askaa, liv.askaa_regionh.dk Månedens UTH til PraksisNyt, Region H og DSAM s hjemmeside Udarbejdet af Patientsikkerhedskonsulenter i KAP-H og risikomanagere for almen praksis. - Marevan-overdosering på grund af manglende kommunikation mellem sektorerne. - Parakliniske undersøgelser. - Forbytning af MFR og Gardasil, hvor ofte sker det? - Forsinket diagnosticering af recidiv af prostatakræft. 176

190 - Langvarig behandling med nitrofurantoin og lungefibrose. - Pneumothorax efter akupunktur Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Andet: 177

191 3 Status på utilsigtede hændelser 2014 og orientering om læring Bilag: Det tværsektorielle netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange DokumentID:

192 Det TværSektorielle Netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Kvalitet og Data Strategisk Kvalitet

193 Titel: Det tværsektorielle netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange. Årsrapport 2014 Region Midtjylland. Kvalitet og Data. Strategisk Kvalitet. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Udgivet April 2015 Region Midtjylland Skottenborg Viborg URL:

194 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Sammenfatning...4 Indledning...7 Sektorovergangshændelser...8 Definitioner...8 Fordeling af de rapporterede hændelser på sektorer Hvem rapporterer om hvem? 9 Fordeling på alvorlighedsgrader og hvortil rapporteres hændelser med en patientskade?...11 Fordeling på hændelsestyper - Hvilke mønstre og tendenser kan identificeres?...13 Fokus i det Tværsektorielle netværk i Samarbejdet i det TværSektorielle Netværk...19 Aarhusklyngen...19 Læring og forandring...19 Arbejdet med patientsikkerhed...20 Planlagte tværsektorielle aktiviteter for Midtklyngen...20 Læring og forandring...20 Arbejdet med patientsikkerhed...20 Planlagte tværsektorielle aktiviteter for Randersklyngen...21 Læring og forandring...21 Arbejdet med patientsikkerhed...22 Planlagte tværsektorielle aktiviteter for Horsensklyngen...22 Læring og forandring...22 Arbejdet med patientsikkerhed...23 Planlagte tværsektorielle aktiviteter for Vestklyngen...23 Læring og forandring...24 Arbejdet med patientsikkerhed...25 Planlagte tværsektorielle aktiviteter for Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland...25 Læring og forandring...25 Arbejdet med patientsikkerhed...26 Planlagte tværsektorielle aktiviteter for Det fremadrettede tværsektorielle samarbejde omkring patientsikkerhed...27

195 Sammenfatning Det TværSektorielle Netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange (TSN) er veletableret og alle 19 kommuner er nu deltagende. Samsø Kommune har stadig store udfordringer i at deltage på møderne grundet logistik. Det håbes, at der kan findes en god løsning. På netværkets møder diskuteres primært overordnede nationale og regionale emner, men der tages også konkrete problemstillinger op, som kræver et større arbejde for at få klarlagt. Eksempler herpå er drøftelse af problematikker omkring: Vejledningen vedr. fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning udenfor sygehuse, når svært syge patienter udskrives fra hospitalet og Fokuseret rapportering af utilsigtede hændelser vedrørende Fælles Medicinkort (FMK). Af overordnede emner har Serviceeftersynet af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, samt hvordan netværket kan bidrage til udviklingen og den offentlige debat på patientsikkerhedsområdet, været i fokus. Netværkets rolle i forhold til den nye Sundhedsaftale, har også været drøftet. Denne drøftelse vil fortsætte i Der blev i 2014 rapporteret 2396 hændelser med relation til sektorovergange. Der er således sket en lille stigning i antallet, som var 1689 i Stigningen skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af rapporteringer fra hospitaler til almen praksis, hvor det er laboratoriernes rapporteringer af forkert mærkede prøver, der tæller i stort antal. Hospitalerne har i 2014 rapporteret 77 hændelser til kommunerne mod 30 i 2013 og samlet set er der rapporteret 133 hændelser til kommunerne i 2014 mod 41 hændelser i Selv om der er en stigning i rapporteringerne til kommunerne fra de andre sektorer, betyder det begrænsede antal sektorovergangshændelser fortsat, at der er begrænset viden på området. På grund af stigningen er det dog alligevel i år for første gang forsøgt at beskrive mønstre og tendenser i de kommunale hændelser. Sammen med beskrivelsen af de kommunale hændelser, er det også mere intensivt forsøgt at beskrive mønstre og tendenser i de hyppigst forekommende hændelsestyper i afsnittet Fordeling på hændelsestyper - Hvilke mønstre og tendenser kan identificeres? Medicineringshændelser og indlæggelses- og udskrivelsesproblematikker fylder i den sammenhæng mest. Kommunikation såvel internt som eksternt er en væsentlig faktor hændelser afspejler ikke det reelle antal hændelser, der opleves i den kliniske hverdag på tværs af sektorerne, men det er glædeligt, at antallet af rapporteringer er stigende, da overgange imellem sektorer er en af de store udfordringer i patientsikkerhedsarbejdet. Gennem analyser af de tværsektorielle hændelser får sektorerne større kendskab til hinandens arbejdsgange og kan i fællesskab udarbejde de gode og patientsikre løsninger, der sikrer et sammenhængende sundhedsvæsen.

196 Der er derfor stadig et behov for, at de tværsektorielle hændelser bliver rapporteret og analyseret, da læring derfra er vigtig. Det er samtidig vigtigt, at temagrupperne under sundhedsaftalen har de utilsigtede hændelser for øje, og bruger læringen derfra i deres fremtidige arbejde. Netværket opfordrer derfor til, at temagrupperne diskuterer denne årsrapport på et kommende møde samt afklarer, hvordan netværkets viden og erfaringer på patientsikkerhedsområdet fremadrettet kan tænkes ind i temagruppernes arbejde. Der er stadig forskel på, hvor langt man er kommet i klyngesamarbejdet i de enkelte lokale klynger. Klyngerne er forskelligartede i forhold til organisering og anvendte metoder. Alle klynger 1 arbejder med analyser af tværgående hændelser, og de fleste klynger arbejder med aggregerede analyser. 2 Flere af klyngerne har for alvor fået gang i samarbejdet og igangsætter forebyggende initiativer. I flere klynger udsendes månedlige planer med rapporter over de rapporterede hændelser i de forskellige sektorer. Dette giver større indsigt i, hvad der rapporteres fra egen sektor til de andre sektorer Problemstillingerne, der arbejdes med i klyngerne er de samme som i Der bliver dog iværksat flere og flere parallelle initiativer for at håndtere disse problemer, herunder i arbejdet omkring Sundhedsaftalen, og det fornemmes, at det tværgående samarbejde er blevet styrket yderligere i Udskrivelser fra hospitalet I klyngerne er udskrivelser fra hospitalet forsat et stort indsatsområde. Alle har initiativer i gang eller på vej for at styrke udskrivelserne. Den gode udskrivelse kræver et stærkt samarbejde mellem kommune, hospital og praksis. Et par kommuner har udskrivningskoordinatorer tilknyttet hospitalet. Kommunikation Kommunikation er en konstant udfordring, og der har også været børnesygdomme med korrekt anvendelse af de nye Medcom standarder (tekniske problemer og kendskab til hvem der modtager hvad hvornår). Der arbejdes i klyngerne på at identificere huller i den elektroniske kommunikation, så disse huller kan blive lappet. Der er således stadig en udfordring med modtagelse af informationer fra hjemmesygeplejen på hospitalerne i forbindelse med indlæggelser, især ved akutte indlæggelser. 1 En klynge er betegnelsen for samarbejdet mellem en hospitalsenhed og de omkringliggende kommuner som hospitalet er optageområde for ved indlæggelse af patienter. Et hospitals patienter forventes hovedsageligt at komme fra kommunerne i optageområdet. 2 En aggregeret analyse er en analyse, hvor man på udvalgte søgeord udtrækker hændelser fra databasen og efterfølgende analyserer disse hændelser i forhold til mønstre og tendenser. Side 5

197 Fejl i medicin ved udskrivelser Den fulde implementering af FMK lader endnu vente på sig. I efteråret 2014 implementerede de første kommuner i Region Midtjylland FMK. Det affødte et øjeblikkeligt behov for at styrke implementeringsindsatsen på hospitalerne. For at synliggøre hvilke alvorlige konsekvenser uafstemte medicinlister kan have for borgeren, iværksatte netværket en fokuseret rapportering af FMK-hændelser. Netværket håber med denne fokuserede rapportering at kunne være med til at synliggøre behovet for, at FMK anvendes korrekt og i forhold til alle patienter. FMK kan dog ikke alene sikre, at der ikke sker medicineringsfejl i sektorovergangene. Der er i høj grad også brug for fokus på arbejdsgange og rutiner i almindelighed. Aarhus Universitetshospital har i samarbejde med Aarhus Kommune fået støtte af Task Force -gruppen i Region Midtjylland til at iværksætte en undersøgelse vedr. medicin i sektorovergangene. 5 patientforløb blev fulgt og der viste sig visse problemer med de tekniske løsninger, men også mangler i anvendelsen af systemerne hos personalet, der understøtter konklusionen om behov for fokus på arbejdsgange og kompetenceudvikling. Side 6

198 Indledning I henhold til sundhedsaftalerne for Region Midtjylland er der oprettet et tværsektorielt netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange. Regionen og alle kommuner i regionen er medlemmer af netværket. Regionen dækker over de somatiske hospitaler, psykiatri- og socialområdet, praksissektoren, apoteker og præhospitalet. Formandskabet i netværket varetages af regional risikomanager Heidi Aagaard, Kvalitet og Data, Region Midtjylland og en kommunal medformand: Risikomanager Mette Bredsgaard, Viborg Kommune. Kvalitet og Data sekretariatsbetjener netværket. Det TværSektorielle Netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange (TSNnetværket) har i 2014 afholdt 2 møder, hvor fokus bl.a. har været på netværkets rolle i forhold til den nye sundhedsaftale og det Fælles Medicinkort (FMK). Denne rapport er TSN-netværkets fjerde årsrapport og indeholder som tidligere år informationer om de rapporterede hændelser i sektorovergangene og beskriver arbejdet i regionen og kommunerne. Bidrag til årsrapporten er indsamlet fra sektorerne i TSN-netværket i januar Bidragyderne har leveret dels kvalitative beskrivelser af deres arbejde i 2014, dels trukket tal og beskrivelser af utilsigtede hændelser fra DPSD til belysning af de rapporterede hændelser i sektorovergangene. Kvalitet og Data har analyseret tal og kvalitative hændelsesbeskrivelser med henblik på at beskrive mønstre og tendenser i sektorovergangshændelserne i Region Midtjylland og de tilhørende 19 kommuner. Foruden TSN-netværket, er der dannet 5 klynger i regionen, én for hver hospitalsenhed, som arbejder målrettet med de lokale utilsigtede hændelser i sektorovergangene. Psykiatri- og socialområdet samt præhospitalet er ikke tilknyttet de enkelte klynger, men deltager i klyngesamarbejdet efter behov. Hospital, kommuner, praksissektor og apoteker er de faste deltagere på klyngemøderne. Klyngesamarbejdet omkring patientsikkerhed har den store fordel, at risikomanagerne i sektorerne kender hinanden, hvilket styrker samarbejdet omkring både analyser og læring af hændelser i overgangene. Samarbejdet i klyngerne og netværket skaber en bedre forståelse for 2 eller flere komplekse verdener, hvor der i fællesskab skal arbejdes på at skabe gode forløb for borgerne på tværs af sektorerne. Side 7

199 Sektorovergangshændelser Definitioner Hændelser, der rapporteres på tværs af sektorer, kan kategoriseres på to forskellige måder i patientsikkerhedsdatabasen: Som en egentlig tværsektoriel hændelse. Som en hændelse med andet opdagelsessted. Under ét kan begge typer af hændelser betegnes som sektorovergangshændelser. Definitionen på en tværsektoriel hændelse er ikke endeligt fastsat, men er ofte diskuteret. Overlæge i Patientombuddet Jørgen Hansen havde følgende formulering: En tværsektoriel hændelse er en hændelse, der nødvendigvis vil skulle analyseres og konkluderes i fællesskab, da ingen af parterne selv vil have det samlede billede af hændelsen, dens konsekvens og især af mulige effektive tiltag til forebyggelse. I sundhedsaftalerne for Region Midtjylland er beskrevet to typer af hændelser med relation til sektorovergange. Den ene type svarer til det, der karakteriserer en tværsektoriel hændelse: Den utilsigtede hændelse er opstået i samarbejdet, hvor begge sektorer/parter er involveret og rapporteret af en af parterne, og hvis hændelsen er af en sådan karakter, at den umiddelbart kan skabe læring og forbedring af patientsikkerheden i begge sektorer. Hændelser med andet opdagelsessted er hændelser, der opdages et andet sted end der, hvor fejlen opstod, f.eks. af en kommune i forbindelse med udskrivelse af borgeren fra hospitalet. Dette svarer til den anden type af hændelser, der beskrives i sundhedsaftalerne: Den utilsigtede hændelse er rapporteret af en af sektorerne/parterne, som er blevet opmærksom på en utilsigtet hændelse begået af den anden sektor/part, og hvis hændelsen er af en sådan karakter, at den umiddelbart kun kan skabe læring og forbedring af patientsikkerheden hos denne part/sektor. Uanset hændelsens placering i den ene eller den anden kategori, handler hændelserne ofte om mangler ved overlevering af ansvaret for patienten/borgeren til en anden sektor. Det er meget forskelligt og kan virke lidt tilfældigt, hvorvidt en hændelse er markeret som tværsektoriel eller andet opdagelsessted. I sundhedsaftalernes definitioner lægges der vægt på læringsperspektivet for parterne/sektorerne, men det kan i mange tilfælde være vanskeligt at afgøre, hvorvidt det kun er én af parterne, der kan opnå læring af en opstået utilsigtet hændelse. Der er derfor ikke mange gode grunde til at holde de to typer af hændelser adskilt, idet begge typer er lige relevante i det tværsektorielle samarbejde. Derfor er tallene samlet under betegnelsen sektorovergangshændelser. Side 8

200 Fordeling af de rapporterede hændelser på sektorer Hvem rapporterer om hvem? Der er i alt behandlet 2396 sektorovergangshændelser 3 i 2014 i Region Midtjylland og de tilhørende kommuner. Én hændelse kan imidlertid have mere end 2 involverede parter, hvorfor der reelt er 2382 hændelser. I 14 af hændelserne var der minimum 3 involverede parter. Det kan f.eks. være, at en hændelse involverede både hospital, kommune og almen praksis. Tabel 1 Sektorovergangshændelser 2014 Involveret Lokation 4 (opdagelsessted / involveret tværsektoriel part) Lokation 5 (Hændelsessted) Offentlige Sygehuse Psykiatrien Regionale botilbud Præhospital og ambulancer Praksissektoren Apoteker Privathospitaler og hospice Kommuner Anden Region 6 I alt Offentlige Sygehuse Psykiatrien Regionale botilbud Præhospital og ambulancer Praksissektoren Apoteker Kommuner I alt Alle data, der danner baggrund for de analyserede mønstre og tendenser er på sager afsluttet i 2014, da alvorlighedsgraden og hændelsestypen først kan betragtes som endelig når sagen afsluttes, idet angivelsen kan ændres i forbindelse med sagsbehandlingen undervejs. 4 Kolonnerne viser, hvem der har rapporteret hændelsen eller på anden måde er involveret som tværsektoriel part. 5 Rækkerne viser, hvem der er rapporteret til. Hændelsesstedet er således der, hvor hændelsen er sket. Det er her sagen udredes og behandles. Hvis den rapporterende part (involveret lokation) også har en reel andel i sagen, fordi der også er begået fejl her, så er det hændelsesstedets pligt at inddrage denne part i forbindelse med sagsbehandlingen hændelser under anden region er rapporteret fra hospitaler i andre regioner. 2 hændelser er rapporteret af apoteker og 1 hændelse fra en almen praksis i andre regioner. 7 Praksissektoren dækker: almen praksis, speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer samt privatpraktiserende tandlæger og vagtlæger i Region Midtjylland. Side 9

201 Antallet af rapporterede hændelser er større end i 2013, hvor der var 1689 hændelser, men samlet set er antallet af sektorovergangshændelser fortsat ret lille i forhold til det samlede antal rapporterede hændelser på de forskellige områder i Region Midtjylland og de tilhørende kommuner. Når man ser nærmere på Tabel 1, er der et klart billede af, at der sker en rapportering mellem sektorerne og der er tilsvarende nogle mønstre og tendenser i forhold til, hvem der rapporterer om hvem. Rapporteringerne mellem sektorerne sker hyppigst mellem somatiske hospitaler, praksisområdet og kommunerne, hvorfor det alene er disse rapporteringer, der undersøges i dette afsnit. Generelle mønstre og tendenser analyseres i et senere afsnit, hvor der indholdsmæssigt beskrives eksempler på, hvad der reelt går galt i sektorovergangene. Rapporteringer til og fra hospitalerne: Hospitalerne har i alt behandlet 967 hændelser i 2014, der er sket på hospitalerne og som enten er rapporteret fra andre sektorer eller hvor de andre sektorer på anden vis har været involveret. Rapporteringerne involverer hovedsageligt andre hospitaler (187 hændelser) og kommunerne (571 hændelser), om end praksissektoren også er pænt repræsenteret (97 hændelser). Aktuelt ved vi fortsat mest om, hvad der går galt i overgangene på hospitalerne, fordi der rapporteres flest hændelser hertil fra de andre sektorer med det mest varierede udvalg af problemstillinger. Det kunne samlet set se ud som hospitalerne også er bedst til at rapportere om de andre sektorer, men de 1206 hændelser dækker for en stor del over rapporteringer til praksisområdet, hvor det hovedsageligt er parakliniske prøver, der kontinuerligt rapporteres, jf. om hvad der rapporteres til praksissektoren herunder. Imidlertid rapporteres en del hændelser om, hvad der går galt i overgangene mellem hospitalerne (187 hændelser). Rapporteringer til og fra praksissektoren: Rapporteringerne til praksissektoren udgør 1133 hændelser, hvorfor området har modtaget flest sektorovergangshændelser i Det er imidlertid rapporteringer fra hospitalerne, der udgør langt det største antal af disse hændelser (905 hændelser). Her er langt over 800 af hændelserne rapporteret af de parakliniske afdelinger på hospitalerne, idet flere af afdelingerne har fokus på at rapportere alle fejlmærkede præparater og blodprøver, der modtages fra almen praksis og speciallæger i regionen. Derfor er der reelt alene en god viden om, hvad der går galt, når praksisområdet rekvirerer prøver. I forhold til praksisområdet generelt, mangler der imidlertid fortsat viden om, hvad der går galt i sektorovergangene. Praksisområdet har omvendt rapporteret eller været involveret i 149 hændelser, der er sket i én af de øvrige sektorer. Her er det hospitalerne (97 hændelser) og kommunerne (30 hændelser), der er genstand for rapporteringerne. Side 10

202 Rapporteringer til kommunerne: I årsrapporten for 2013 blev efterspurgt flere rapporteringer til kommunerne fra de andre sektorer, da der alene var rapporteret 41 hændelser fra de øvrige sektorer. Der er lidt flere hændelser i 2014, idet 133 hændelser er rapporteret til kommunerne. Det er hovedsageligt hospitalerne, der rapporterer (77 hændelser) efterfulgt af praksisområdet (30 hændelser). Selv om det er bedre end sidste år mangles der imidlertid forsat viden om hvilke problematikker, der ses, når en kommune f.eks. indlægger en borger på hospitalet eller har kontakt til almen praksis på vegne af en borger. Antallet er imidlertid stort nok i år til at forsøge en analyse af de 133 hændelser med henblik på at afdække mønstre og tendenser, jf. senere afsnit med analyse af mønstre og tendenser. Kommunerne er omvendt bedst til at rapportere hændelser til de andre sektorer, når de oplever problemer i koordineringen mellem sektorerne f.eks. i forbindelse med udskrivelser fra hospitalet. Det er oftest hospitalet, som kommunerne rapporterer om (571 hændelser), men praksissektoren modtager også hændelser fra kommunerne (101 hændelser). Fordeling på alvorlighedsgrader og hvortil rapporteres hændelser med en patientskade? Alvorlighedsgraden angives som den faktuelle skade som patienten blev påført ved hændelsen. Den potentielle skadevirkning skal ikke tages i betragtning. Til årsrapporten trækkes data på afsluttede sager i 2014, når fordelingen på alvorlighedsgrader vises i tabellen herunder. Rapportørerne tager ofte den potentielle skadevirkning i betragtning. Men sagsbehandlerne har pligt til at ændre Side 11

203 alvorlighedsgraden, hvis rapportøren ikke har scoret hændelsen efter den faktuelle skadevirkning. Derfor bør billedet være mere retvisende, når kun afsluttede sager medtages i årsrapporten. Med stigningen i antallet af rapporterede hændelser i sektorovergangene, vil der også rapporteres flere moderate, alvorlige og dødelige hændelser, der er kendetegnet ved, at der forekom en patientskade, idet hændelsen som minimum gav anledning til en øget behandling af patienten. Derfor er det ofte mere sigende at se på fordelingen mellem alvorlighedsgrader, der hidtil ikke har ændret sig meget fra år til år. Den procentuelle fordeling på henholdsvis alvorlige og dødelige hændelser har ikke ændret sig nævneværdigt. Både antallet og andelen af moderate hændelser er imidlertid steget fra 200 hændelser i 2013 svarende til 12 % og til 365 hændelser svarende til 15,3 % i Tabel 2 Alvorlighedsgraden af sektorovergangshændelser 2014 (Antal afsluttede sager: 2382) Lokation Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Offentlige sygehuse Psykiatrien Regionale botilbud Præhospital og ambulancer Praksissektoren Apoteker Kommuner Alle sektorer i % 43,5 % 38,7 % 15,3 % 2,2 % 0,3 % At de alvorlige og dødelige hændelser hovedsageligt sker på hospitalerne er nok ikke så overraskende, da det ofte er her, der er kontakt med de alvorligt syge patienter, hvor det kan have ret alvorlige konsekvenser, når noget går galt. På tilsvarende vis ses alvorlige og dødelige hændelser i psykiatrien, der oftest handler om selvmord og selvskadende adfærd hos patienterne. De bagvedliggende data på de 167 moderate hændelser på hospitalerne, der er vist i Tabel 2, viser, at hændelserne hovedsageligt rapporteres fra eller foregår i overgangen til: en kommune, hvor det f.eks. handler om, at der er mangler i forbindelse med udskrivelsen fra hospitalet (97 hændelser). i overgangen mellem 2 hospitaler, hvor der f.eks. mangler informationer ved overflytning af en patient mellem to hospitaler (32 hændelser). i overgangen mellem hospital og praksissektor. Et eksempel herpå kunne være, at der f.eks. ikke er sendt en epikrise rettidigt (19 hændelser). Side 12

204 Hvad de 13 alvorlige hændelser i kommunerne omhandler, undersøges nærmere i næste afsnit om identificerede mønstre og tendenser. Det samme gælder de 18 moderate hændelser rapporteret til kommunerne, hvoraf 14 er rapporteret fra hospitalerne eller er foregået i overgangen mellem hospital og kommune. Det kan give anledning til undring, når 151 moderate hændelser er rapporteret til praksissektoren. Igen er det imidlertid hospitalernes parakliniske afdelingers rapporteringer vedr. fejlmærkning af præparater og blodprøver, der udgør langt størstedelen af hændelserne. En hændelse markeres ofte som moderat, når en fejlmærkning eller fejlhåndtering betyder, at patienten skal have taget prøven om, fordi fejlen i så fald har givet anledning til øget behandling. Fordeling på hændelsestyper - Hvilke mønstre og tendenser kan identificeres? Fordelingen af hændelser er nogenlunde ens fra år til år. I 2014 er der imidlertid indført en ny hændelsesklassifikation. Denne ændrer ikke på fordelingen af hændelser, omend de nye kategorier kan få visse hændelsestyper til at fremstå mere tydeligt. Hændelsestypen angives fra 2014 af rapportøren, men kan tilrettes af sagsbehandleren undervejs. Derfor gennemføres dataudtræk til årsrapporten på sager afsluttet i 2014, da det bør give et mere retvisende billede af, hvordan hændelserne reelt fordeler sig på hændelsestyper. Det betyder, at sagerne kan være rapporteret i både 2013 og 2014 under henholdsvis WHO- og DPSD-klassifikationen. Mange af kategorierne i de to klassifikationer svarer imidlertid til hinanden. Derfor er kategorierne sammenlagt i tabel 3 på næste side, hvor det har været muligt. Kun kategorierne Administrative processer og Kliniske processer fra den gamle WHO-klassifikation er bevaret, da de dækker over flere forskellige kategorier i den nye DPSD-klassifikation. De hyppigst rapporterede hændelser er markeret med henholdsvis orange og gult i tabel 3 på næste side. Disse er i rækkefølge: Prøver, undersøgelser og prøvesvar. Medicinering herunder væsker. Overlevering af information, ansvar og dokumentation. Administrative processer (WHO-klassifikation). Henvisninger, ind/udskrivelse og medicinlister. Kliniske processer (WHO-klassifikation). Side 13

205 Tabel 3 Hændelsestyper - afsluttede sager 2014 Hændelsestyper (Afsluttede sager: 2382) Antal sager %- fordeling Anden utilsigtet hændelse 50 2,1% Ambulancer, akutbiler, helikoptere mv. 2 0,1% Behandling og Pleje 67 2,8% Blod og blodprodukter 3 0,1% Gasser og luft 0 0,0% Henvisninger, ind/udskrivelse og medicinlister ,0% Infektioner 7 0,3% IT, telefoni, infrastruktur, bygninger mv. 43 1,8% Kirurgisk behandling herunder ECT, anæstesi mv. 3 0,1% Medicinering herunder væsker ,7% Medicinsk udstyr, hjælpemidler, Røntgen mv. 17 0,7% Overlevering af information, ansvar, dokumentation ,8% Patientidentifikation 108 4,5% Patientuheld herunder bl.a. fald og brandskader 5 0,2% Præhospital behandling 3 0,1% Prøver, undersøgelser og prøvesvar ,5% Selvskade og selvmord 12 0,5% Sundhedfaglig visitation, telefonkonsultation 48 2,0% Teknisk disponering 1 0,0% Administrative processer (WHO) ,1% Kliniske processer (WHO) 235 9,9% Totalt antal klassifikationer ,4% Mønstre og tendenser i en del af de hyppigst rapporterede hændelsestyper er i det efterfølgende afsnit undersøgt nærmere og resultaterne er beskrevet under overskrifter, der tænkes at kunne give et overblik over emner i de rapporterede hændelser. Relevante mønstre og tendenser i de kommunale hændelser beskrives særskilt under de enkelte afsnit, da det er første gang, der ses nærmere herpå i forbindelse med årsrapporten. Analysen omfatter og omtaler i varierende grad: Hvilke processer under hændelsestyperne, der hyppigst giver anledning til rapportering. Hvor alvorlige hændelserne indenfor de enkelte processer er. Det giver god mening at skele til både antal og andel rapporterede patientskader, når det skal identificeres, hvilke områder, der er risikable for patienterne. Hvilke sektorovergange de hyppigst forekommende og/eller alvorlige hændelser omhandler. 8 Det totale antal klassifikationer overstiger antallet af afsluttede sager fordi hændelser rapporteret i 2013 blev klassificeret efter WHO-klassifikationen, hvor én hændelse kunne kategoriseres under mere end én hændelsestype. Side 14

206 Fejlmærkning af prøver: Mere end 500 af hændelserne omkring prøver, undersøgelser og prøvesvar er rapporteret til praksisområdet fra de parakliniske afdelinger på hospitalerne. Flere af disse afdelinger har, som tidligere omtalt, fokus på at rapportere alle fejlmærkede præparater og blodprøver. Disse hændelser omhandler hovedsageligt håndtering/behandling af prøvemateriale og mærkning af prøver samt patientidentifikation relateret til fejlmærkningerne, idet patienten ikke kan identificeres, når cpr-nummer mangler eller er forkert. Alvorlighedsgraden er maksimalt moderat, hvilket næsten udelukkende skyldes, at patienten skal have taget en blodprøve eller et celleskrab igen. Modtagelse og manglende opfølgning/reaktion på prøve-/undersøgelsessvar: Rapporteringer til hospitalerne vedrører oftest modtagelse og manglende opfølgning og reaktion på prøve-/undersøgelsessvar, om end nogle af disse hændelser også er rapporteret til praksisområdet. Det er her de mere alvorlige hændelser vedrørende prøver og undersøgelser ses i sektorovergangene. Det handler ofte om manglende koordinering mellem to hospitaler eller mellem hospital og praksis. Den ene part opdager typisk, at den anden part ikke har handlet på et prøve- eller undersøgelsessvar. Men det handler også om, at der f.eks. ikke er gennemført kontrol og justeret medicin ved egen læge efter udskrivelse. Det ses f.eks.: At blodfortyndende medicin (marevan), der er risikomedicin, ikke kontrolleres og justeres over kortere eller længere tid. At kræftdiagnoser forsinkes væsentligt. At patienter udskrives til kommunal pleje uden færdigbehandling, fordi der ikke er handlet på de sidst modtagne prøvesvar på hospitalet. Følgerne er bl.a. hjertestop, indlæggelse og nyresvigt samt manglende mulighed for helbredelse af kræft. Medicinering: Når der ses bort fra de parakliniske afdelingers rapporteringer omkring fejlmærkede prøver m.v., rapporteres der flest sektorovergangshændelser på medicineringsområdet. Heraf er 12,9 % markeret med en patientskade; 7 hændelser er angivet som alvorlige. De hyppigst rapporterede processer er: 1. Ordination/receptkontrol: Der er rapporteret 242 hændelser. Det er også her der er flest moderate og alvorlige hændelser, men ikke når antallet af rapporteringer tages i betragtning. 2. Dispensering (dosisdispensering og ophældning): Der er rapporteret 127 hændelser, hvoraf nogle få er alvorlige eller moderate. 3. Administration (udlevering, indgift, indtagelse): Der er rapporteret 75 hændelser, hvoraf forholdsvis mange er moderate eller alvorlige, når henses til antallet af rapporteringer. Mønstre og tendenser viser mange problematikker omkring ordinationer og seponering af medicin i alle overgangene både mellem flere hospitaler, mellem hospital/psykiatri Side 15

207 og kommune samt mellem almen praksis/hospital/kommune. Der er flere eksempler på: Ordinationer trods CAVE, f.eks. morfin eller penicillin, eller hvor ordination er kontraindiceret pga. anden sygdom. Det gælder f.eks. sygdomme med nedsat nyrefunktion, hvor der er grund til opmærksomhed. Ordinationsændringer ved udskrivelse, hvor der bl.a. ordineres en for høj dosis risikomedicin, herunder Marevan og antipsykotisk medicin samt depotmedicin, der i forbindelse med ændringen gives med for kort interval. Manglende medicinafstemning ved indlæggelse, hvor de medgivne oplysninger ikke anvendes, gamle ordinationer fra en tidligere indlæggelse genoplives eller hvor antipsykotisk medicin mistænkes overdoseret under indlæggelsen. Manglende medicinafstemning ved udskrivelse eller at kommunen ikke gives besked om medicinændringer. Dette medfører forvirring omkring dosisdispensering, at borgeren ikke får nødvendig medicin eller fejlmedicineres. Fejlagtig seponering eller manglende seponering. Herunder ses, at behandling med blodfortyndende medicin seponeres uhensigtsmæssigt i forhold til risikoen for apopleksi, at behandling for patientens kroniske sygdom seponeres under indlæggelse på andre specialafdelinger. At nyligt ordineret medicin i akutte tilfælde ikke administreres inden overflytning til andet hospital, hvilket medfører væsentlig forværring af patientens tilstand. At smerteplastre giver anledning til problemer, idet de ikke skiftes eller overdoseres under en indlæggelse, fordi der påsættes flere ad gangen. Hændelserne rapporteret til kommunerne omkring medicinering vedrører bl.a.: At smerteplastre ikke skiftes. At vigtig medicin ikke er administreret gennem længere tid, herunder psykofarmaka og medicin for borgerens kroniske sygdomme. At der ikke er styr på risikomedicin, der ikke justeres eller administreres i rette dosis. Herunder rapporteres hyppigst om blodfortyndende medicin (marevan). I nogle tilfælde medfører det indlæggelse. At ændringer i ordinationer overses ved udskrivelse eller at borgeren overdoseres som følge af forvirring omkring den medgivne medicin eller ordinationer i mg frem for stk. Dette medfører i nogle tilfælde forgiftning og indlæggelse. Nogle af problemerne i de kommunale hændelser har tråde til samarbejdet med almen praksis og hospitalet i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse, men kommunikationsproblematikker internt i kommunen er i mange tilfælde en væsentlig faktor. I nogle tilfælde opdages problemerne med medicinen først, når borgeren indlægges eller har kontakt med hospitalet af anden årsag. Indlæggelse og udskrivelse: Det er et fåtal af de rapporterede hændelse om indlæggelse og udskrivelse, der giver anledning til en patientskade. Hændelserne forekommer (uanset om der er en Side 16

208 patientskade eller ej) hyppigst ved overdragelse af ansvaret i forbindelse med udskrivning til kommunen eller overflytning til andet hospital, om end der også rapporteres om indlæggelsesproblematikker. Ved udskrivelse fra hospitalet handler hændelserne f.eks. om, at hospitalet ikke giver besked til kommunen, når en dårlig borger udskrives eller at der mangler beskrivelser af den videre pleje og behandling, herunder genoptræningsplaner. Endvidere handler det om manglende medicinafstemning og at der ikke er bestilt medicin eller medgivet medicin ved udskrivelse op til en weekend. I nogle tilfælde er der mangler vedr. hjælpemidler, fordi de ikke er bestilt eller fordi borgerens funktionsniveau ikke svarer til det hospitalet har beskrevet. Herunder udskrives borgeren til vanlig hjælp, selv om funktionsniveauet er væsentligt forandret. I sammenhæng hermed ender det nogle gange med, at borgeren genindlægges og dermed opstår spørgsmål om, hvorvidt borgeren er udskrevet for tidligt? I forbindelse med indlæggelse ses en del eksempler i rapporteringerne til kommunen på, at der ikke er medgivet informationer om patienten. Det handler om medicinoplysninger, kontaktoplysninger på pårørende, oplysninger omkring indlæggelsesårsagen og i en del tilfælde handler det om manglende ID-armbånd eller lignende, hvor patienten ikke er i stand til selv at oplyse sin identitet. Ved udskrivelse ses tilfælde rapporteret til kommunen, hvor: Visitationen ikke har videreformidlet aftalerne med hospitalet til plejen. Aftalerne mellem hospital, almen praksis og visitationen ikke er tilstrækkeligt klare i forhold til den videre behandling og genoplivning ved hjertestop m.v. Visitationen ikke følger hospitalets anbefalinger, hvorved plejepersonalet oplever den tildelte hjælp som utilstrækkelig. Behandling og pleje: Hændelserne handler bl.a. om samarbejdet mellem kommune og hospital, hvor kommunen ikke føler sig hørt, når de fortæller om særlige forhold hos en borger. Det resulterer bl.a. i tryksår fra en støvle og at et kateter anlægges uden bedøvelse selv om det var aftalt med kommunen. Der rapporteres også om tilfælde, hvor en borger udskrives uden, at venflon er fjernet eller at en anlagt sonde ikke fungerer efter udskrivelsen med genindlæggelse til følge. Der er omvendt ikke mange rapporteringer til kommunerne vedrørende behandling og pleje. Men der rapporteres også her om alvorlige tryksår, der opdages på hospitalet samt om manglende kateterskift og problemer omkring blæretømning. Endvidere rapporteres om tilfælde, hvor hospitalets anvisninger omkring pleje, ernæring eller genoptræning ikke er fulgt, hvilket resulterer i genindlæggelse eller forlænget behandlingsforløb. Side 17

209 Fokus i det Tværsektorielle netværk i 2014 På netværkets møder drøftes fortrinsvist overordnede emner, men lejlighedsvis kan netværket også tage mere konkrete problemstillinger op. Et eksempel herpå er drøftelsen af genoplivning af svært syge patienter efter udskrivelse, som har vist sig at være en kompleks sag med uklar lovgivning. Der søges forsat en afklaring af, om udskrivende læge skal og bør tage stilling til genoplivning ved udskrivelsen, så hjemmeplejen ikke skal lave nytteløs genoplivning af terminalt syge borgere. Netværket gav i maj 2014 et samlet input til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med ministeriets Serviceeftersyn af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. En af anbefalingerne fra netværket var en større ledelsesmæssig forankring af patientsikkerhedsarbejdet. Herudover anbefalede netværket, at alle tværsektorielle hændelser forsat skal rapporteres og analyseres, men at der på lokalt niveau er et ønske om muligheden for bunkerapportering. Se den endelige rapport på Der var på forårets møde en drøftelse af, hvordan netværket kan bidrage i forhold til udviklingen og den offentlige debat på patientsikkerhedsområdet. Netværket besidder en unik viden om, hvad der går galt i samarbejdet i det tværsektorielle felt og netværket finder, at det er vigtigt, at denne viden kommer frem i de relevante fora. Det er vigtigt, at netværket bidrager til at skabe følelser hos ledelser og medarbejdere, da det er gennem følelser, at motivationen fødes. På baggrund af disse overvejelser har netværket i dette års rapport valgt at beskrive flere eksempler på hændelser, end i de tidligere årsrapporter. Netværket har i efteråret 2014 lavet en fælles indsats omkring fokuseret rapportering af utilsigtede hændelser vedrørende Fælles Medicinkort. Formålet er at synliggøre, hvilket konsekvenser det har for borgerne, når FMK ikke er korrekt afstemt. Endvidere er det også et ønske at afklare, hvorvidt fejlbehæftede medicinlister i FMK skyldes tekniske fejl eller brugerfejl. Netværket er indskrevet i Sundhedsaftalen, og har derfor haft et ønske om at bidrage med viden til udarbejdelsen af den nye Sundhedsaftale. Desværre er netværket ikke blevet inddraget i udarbejdelsen af den nye sundhedsaftale, eller i nogle af de nynedsatte temagrupper. Netværket frygter derfor at den betragtelige viden, som netværket besidder ikke udnyttes i tilstrækkelig grad i samarbejdet om den nye sundhedsaftale. Side 18

210 Samarbejdet i det TværSektorielle Netværk I dette afsnit præsenteres klyngerne og deres arbejde. Psykiatrien og det regionale socialområdet har imidlertid bidraget med et selvstændigt afsnit. Aarhusklyngen Aarhus Kommune, Praksisområdet og Apoteker, Præhospitalet, Socialområdet, Psykiatrien og Aarhus Universitetshospital. Læring og forandring Klyngenetværket og møderne er det, der skaber grobund for vidensdeling og et bedre samarbejde på tværs. Dette ses både i hverdagen, når der er tale om den enkelte hændelse, men også på selve møderne, hvor generelle problematikker drøftes. Samarbejdet i klyngen er vigtigt, netop fordi der er tale om de tværsektorielle hændelser, som fra start af er kompliceret af overgangene. På Aarhus Universitetshospital (AUH) er antallet af rapporterede tværsektorielle utilsigtede hændelser faldet i Det er især rapporteringer fra plejeboliger og -centre, der er faldet markant. Mønstrene og tendenser er, som de tidligere år, primært relateret til medicinering og udskrivelse af patienten: Manglende medicinafstemning. Manglende medicinbestilling og/eller medsendelse af recepter og medicin. Mangelfuld information om patientens tilstand og behov for hjælp. AUH har i samarbejde med Aarhus Kommune fået støtte af Task Force gruppen i Region Midtjylland til at iværksætte en undersøgelse om Medicin i sektorovergange. Undersøgelsen er foretaget af en udpeget arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Kommune og AUH. Gruppen har fulgt fem patienter igennem deres forløb fra indlæggelse til udskrivelsen til hjemmeplejen. Fokus har været på patientens medicin, ændringer under indlæggelsen, information om medicinen og medicinordinationer i forbindelse med udskrivelsen. De fem forløb viser, at der er rigtig mange overgange, hvor der i forhold til medicinområdet er grund til at være på vagt. Undersøgelsen viser, at de tekniske løsninger (journaler) ikke fungerer optimalt, men de bruges heller ikke optimalt af personalet. Der mangler kompetenceudvikling af personalet i kendskab og udvikling af systemernes funktionalitet. I 2015 ønsker arbejdsgruppen at arbejde videre med patientforløb med særlig fokus på udskrivelsen med inddragelse af den praktiserende læge. Der arbejdes blandt andet på en ide om at lave en videofilm om det gode patientforløb med særlig fokus på overgange. Side 19

211 Arbejdet med patientsikkerhed Aarhus klyngen har planlagt to møder årligt. I 2014 har det kun været muligt at mødes en gang. Klyngens kommissorium er nu blevet udarbejdet. Der har ingen tværgående alvorlige analyser været afholdt i klyngen. Planlagte tværsektorielle aktiviteter for 2015 I 2015 er der planlagt to møder, og der vil blive arbejdet med følgende: Udsendelse af månedlige planer med rapporter over de rapporterede hændelser i de forskellige sektorer. Dette skal give større indsigt i, hvad der rapporteres fra egen sektor til de andre sektorer. På møderne vil mønstre og tendenser i hændelserne blive drøftet med henblik på eventuelle anbefalinger af tværgående indsatser i klyngen. Vidensdeling omkring planlagte/iværksatte tværsektorielle tiltag i relation til patientsikkerhedsarbejdet. Midtklyngen Hospitalsenhed Midt, Viborg Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Praksisområdet og Apoteker, Præhospitalet, Psykiatri- og Socialområdet. Læring og forandring Vi har i midtklyngen gennemgået hvilke typer hændelser, der er flest af dvs. hændelser relateret til udskrivelse og hvilke problemområder, der karakteriserer dem. Derudover har vi drøftet en kerneårsagsanalyse omhandlende udskrivelse som eksemplificer flere af de problemområder, der er i hændelser relateret til udskrivelse. Det har givet bedre indblik i primær/sekundærs forskellige arbejdsgange og dokumentations praksis i forbindelse med medicinhåndtering. Arbejdet med patientsikkerhed Det tværsektorielle samarbejde foregår dels i forskellige netværk og dels i forbindelse med sagsbehandling af de enkelte utilsigtede hændelser. Fire gange årligt afholdes møde i det regionale patientsikkerhedsnetværk. To af disse møder holdes sammen med det tværsektorielle patientsikkerhedsnetværk. Ca. seks gange om året mødes det tværsektorielle netværk i Midtklyngen som består af den regionale risikomanager, risikomanagerne fra Skive, Viborg og Silkeborg kommune, praksis- og speciallægeområdet samt hospitalsenheden. Desuden inviteres risikomanager fra praksis- og speciallægeområdet med til møder i hospitalsenhedens medicineringsgruppe. Skive Kommune har i sommeren 2014 fået ny risikomanager, der sammen med en sygeplejerske fra visitationen har ansvaret for patientsikkerhedsarbejdet i kommunen. Vi har desuden haft fokus på hvordan vi i midtklyngen bliver en mere handlingsorienteret gruppe, og vi har drøftet gruppens formål med henblik på mere skarp profil i Side 20

212 Planlagte tværsektorielle aktiviteter for 2015 Det er fortsat nødvendigt at have fokus på at fremme det tværsektorielle samarbejde omkring patientsikkerhed. Det sker bl.a. ved at vi har opsat rapportplaner med henblik på øget viden om, drøftelse af og evt. fælles tiltag på de tværsektorielle hændelser. Det er vores opfattelse at utilsigtede hændelser underrapporteres fra hospitalet til kommunerne og praksis. Derfor vil vi i 2015 også arbejde med at få hospitalerne til at indrapportere mere. Vi vil også have fokus på kompetencer og kommunikation i forbindelse med udskrivninger. Især hvor der er risikomedicin, f.eks. insulin og marevan, hvor fejlhåndtering virkelig kan gøre skade. Vi forventer, at Fælles Medicin Kort (FMK) i 2015 vil hjælpe med til at sikre korrekt opdaterede medicinlister ved både udskrivelse og indlæggelse. Vi vil følge implementeringen af FMK tæt samt løbende diskutere status og drøfte hvordan kan vi støtte op om implementeringen. Derudover har vi aftalt at lave en indstilling til projekt kom sikkert hjem/i patientens fodspor i midtklyngen, som vi forhåbentligt kommer i gang med i Projektet anses for at være en metode der kan bidrage med øget indsigt i arbejdsgangene i de to sektorer i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Ved hjælp af indsigt i hvor hver sektor slipper patienten kan vi sikre en høj grad af kontinuitet over sektorgrænsen, og iværksætte forebyggende tiltag samt opsætte et sikkerhedsnet op mellem sektorerne. Målet er at minimere antallet af utilsigtede hændelser i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Randersklyngen Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Favrskov Kommune, Praksisområdet og Apoteker, Præhospitalet, Psykiatri- og Socialområdet samt Regionshospitalet Randers (risikomanager samt hospitalets konsulent, der varetager det kommunale samarbejde på hospitalet). Læring og forandring I 2014 er der afholdt to møder i Randersklyngen. På møderne bliver de forskellige sektorers gode ideer og erfaringer delt, og der orienteres gensidigt om det lokale arbejde med utilsigtede hændelser. På årets første møde blev udviklingssygeplejerske og sagsbehandler fra Medicinsk Afdeling inviteret med for at drøfte, hvad der på nuværende tidspunkt fungerer godt ved de utilsigtede hændelser, der indberettes fra de andre sektorer. Her blev bl.a. pointeret, at det er godt, at der kun er få anonyme indberetninger og at der ofte Side 21

213 forekommer cpr-numre på hændelserne. Dette er med til at optimere sagsbehandlingen. Herudover rapporteres UTH erne tæt på hændelsestidspunktet, hvilket fremmer læringen ved det personale, der er inddraget i sagsbehandlingen, da hændelserne stadig er frisk i hukommelse. Der blev herudover også drøftet udfordringer såsom, at medicin, der doseres fra hospitalet, kan have et andet navn end det, der står på medicinlisten, da der er tilbagesubstitution. På hospitalet skal der anvendes medicin fra standardsortiment. En anden udfordring er, at medicinlisterne ved indlæggelse ikke altid er opdateret eller med ved indlæggelsen. Det forventes, at FMK på sigt vil løse denne problemstilling. Herudover kan indlæggelsesrapporterne være mangelfulde, så man på hospitalet ikke kan se om der er hjælp til medicindispensering ved hjemmeplejen. Arbejdet med patientsikkerhed I klyngen er der oprettet tværsektorielle rapporter, således at kommunerne nu modtager en listerapport hver måned med informationer om hændelser, der rapporteret fra de respektive kommuner til hospitalet og praksis- og speciallægeområdet. Planlagte tværsektorielle aktiviteter for 2015 Der er i 2015 planlagt to nye møder i Randersklyngen. Herudover er der planlagt en eftermiddag i januar, hvor de forskellige risikomanagere er inviteret til at deltage i en fælles øvedag i at udarbejde rapportskabeloner i DPSD. Det overvejes desuden, at risikomanagere kan følge processen omkring en kerneårsagsanalyse hos en anden risikomanager, for at skabe læring og dele erfaringer. Horsensklyngen Hospitalsenheden Horsens, Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Odder Kommune, Skanderborg Kommune, Praksisområdet og Apoteker, Præhospitalet samt Psykiatri- og Socialområdet. Læring og forandring I det tværsektorielle samarbejde i Horsens, har vi arbejdet med de fællestræk vi alle oplever. Vi har delt den læring der er opnået, og de gode initiativer til ex at imødekomme UTH vedrørende medicin. Langt størstedelen af de sektorhændelser, der rapporteres på tværs i Horsens Klyngen vedrører medicin typisk manglende/forkerte medicinkort og/eller manglende medicinafstemning ved udskrivelse. Disse udfordringer påhviler primært Hospitalsenheden Horsens, der arbejder intenst med dette område bla. føres der månedlige monitoreringer på området, der drøftes på højeste ledelsesniveau. Side 22

214 I forbindelse med medicinområdet oplever klyngen endvidere særskilte udfordringer omkring FMK, der ikke gør arbejdet med medicinområdet lettere. FMK og hensigtsmæssig brug af FMK arbejdes der derfor intenst med ikke kun på hospitalet, men også ved de øvrige parter i klyngen. I Horsens og Skanderborg Kommuner har man brobygger/udskrivningskoordinator funktioner på hospitalet. Et af målene med disse funktioner er at sikre bedre overgange fra region til kommune. For begge kommuners vedkommende gælder, at man arbejder på at tilpasse og styrke ordningen. Ultimo 2014 har Hospitalsenheden Horsens gennemført en kerneårsagsanalyse sammen med Hedensted Kommune. Hændelsen viser, at der er kommunikationsmæssige problemer i overgangen mellem kommune og hospital, da rapporterne fra plejehjem ikke tilgår hospitalet elektronisk, men kun i papir (hvis overhovedet). Praksis er forskellige fra de forskellige kommuner. Resultatet er, at hospitalet kan have svært ved at danne sig et indtryk af patienten eksempelvis i forhold til dennes habituelle tilstand. Denne kommunikation skal der arbejdes videre med i klyngen i Arbejdet med patientsikkerhed I Horsens Klyngen har vi opnået et utrolig godt samarbejdsklima, hvor vi hjælper hinanden i de sager, vi er involveret i. Klyngen mødes to gange årligt, og forud for disse møder trækkes der rapporter over de hændelser, der er rapporteret på tværs af sektorer i klyngen. Rapporterne og det gode samarbejdsklima på tværs gør, at man kan få en tilbagemelding på evt læring og iværksatte ændringer hos den enhed vi rapporterer til (dette er ellers ikke muligt) eksempelvis har kommunerne et behov for tidstro registrering af udskrivelsestidspunkt, da borgeren ellers stadig vil stå som indlagt i deres EOJ system, med den konsekvens at borgeren ikke modtager besøg. Som rapportør af sektorhændelser er det vigtigt at kunne følge sagen helt frem til implementering af eventuelle tiltag. Klyngen har en ambition om, at disse rapporter automatiseres, således at de automatisk udsendes på månedsbasis. Dette vil kunne bringe arbejdet i klyngen fremad, da det vil give bedre overblik over, hvad der rapporteres på kryds og tværs. Desværre har denne funktionalitet været ude af drift i Dansk Patientsikkerhedsdatabase i de seneste måneder. Planlagte tværsektorielle aktiviteter for 2015 Klyngen har planlagt to møder i 2015 Der er planlagt to møder i det regionale tværsektorielle netværk (TSN) i 2015 Vestklyngen Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Struer Kommune, praksiskoordinator, risikomanager for Side 23

215 praksisområdet og apoteker, udviklingskonsulent fra psykiatrien og Hospitalsenheden Vest. Læring og forandring Samarbejdsgruppen har brugt lang tid på at finde en god arbejdsfacon. Den beskrives under arbejdet med patientsikkerhed En del af den faste dagsorden er, at der indsamles temaer fra både hospital, kommune og almen praksis samt psykiatrien. Herunder ses nogle af de diskuterede temaer: Somatisk behandling af psykiatriske patienter Orientering fra den tværsektorielle arbejdsgruppe nedsat blandt kommunerne og region hvor der arbejdes med en fælles indsats for sikre korrekt patientidentifikation af patienter, der ingen pårørende kan have med ind ved akut indlæggelse. En fælles instruks er på vej. SST vejledningen om livsforlængende behandling har givet anledning til forskellige drøftelse af opgaver vi har hver især. På hospitalerne skal være mere fokus på lægeansvaret i overgange til primærområdet. Der skal være et fælles fokus på blanketten til ambulancereddere og Falck vedr indsats under transporten. MRSA positive patienter har fyldt meget i 2014, derfor blev MRSA enheden inviteret til at give et oplæg. Det hjalp på utrygheden ved at håndtere disse patienter at høre, at almindelig håndhygiejne forebygger overførslen af smitte. Det er vigtigt med dialog og kommunikation omkring patienter der er screenet MRSA positiv, og godt at vide der findes en livline til MRSA enheden. Kommunikation er en konstant udfordring, og der har også været børnesygdomme med korrekt anvendelse af de nye Medcom standarder (tekniske problemer og kendskab til hvem der modtager hvad hvornår) Akutafdelingen har udfordringer fordi de ikke kan få Medcom oplysninger på ikke indlagte patienter. At have adgang til informationer er lige så stort behov i hurtige patientforløb, som i de længere forløb og her er endda bedre tid til at indsamle den nødvendige viden. Der har været en tværsektoriel analyse i 2014 og en anden blev planlagt og afvikles i I den første var temaet, at hospitalet ikke havde modtaget opdateret indlæggelsesrapport, så kendskab til patientens hjemlige forhold var ikke optimal. Patienten ville udskrives til hjemmet, og da de hjemlige forhold ikke var forsvarlige, blev patienten genindlagt. Der manglede også opmærksomhed imod behovet for laksantia ved længerevarende brug af morfika. Hændelse 2 handler om udvikling af alvorligt tryksår. Medicinområdet drøftes i en tværsektoriel Medicinhåndteringsgruppe. Referaterne fra disse møder kan læses her: teringsgruppen Side 24

216 Arbejdet med patientsikkerhed 3 møder er afholdt i Desuden har tre forskellige risikomanagere fra kommunerne deltaget sammen med hospitals risikomanager i de tre samarbejdsgrupper der arbejder med; træning, hjælpemidler og indlæggelses- og udskrivning. Her drøftes mønstre og tendenser af de tværsektorielle hændelser. I samarbejdsgrupperne sidder ledelser, der kan drage læring og sikre gen organisation ændrer praksis pga hændelserne. Dette har samarbejdsgruppen for patientsikkerhed ikke haft mandat til. Der har været besøg af et midlertidigt politisk udvalg med interesse for tværsektoriel patientsikkerhed. Det var et konstruktivt og positivt møde, men vi kender ved ikke hvilke initiativer, der sker pba af mødet. Planlagte tværsektorielle aktiviteter for 2015 Evt. I patientens fodspor når vi har hørt om Hospitalsenhed Midts erfaringer med konceptet. Der foretages audit på genindlæggelser i andet regi, der skal sikres videndeling og læring af konklusionerne. Møde mellem medicinhåndteringsgruppen og risikomanagere fra kommuner og praksis samt psykiatri pba af fælles indrapporteringer om medicineringsfejl i en given periode i Fokusuger med indrapporteringer i temaer. Videndeling om medicinprojektet som igangsættes i Indsats i 2015 for de hurtige patientforløb i akutafdelingen og den dokumentation der skal ud i kommunen. Kontinuerligt fokus på at få flere indrapporteringer fra hospitalet til kommuner og praksis. Involvering af patienter/pårørende i overgange. - Kan vi gøre det bedre i 2015? Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland Læring og forandring Der er i 2014 gennemført en aggregeret analyse af alle hændelser rapporteret til psykiatrien fra en anden sektor - 35 hændelser i alt i Medicineringshændelser udgør den største kategori (16), efterfulgt af kommunikationsbrud (9) og kontinuitetsbrud (5). Viden og læring fra analysen er bragt med ind i forberedelsen til udarbejdelsen af sundhedsaftalerne for Der er i psykiatrien gennemført en dybdegående analyse af en tværsektoriel hændelse vedrørende afklaring af indlæggelsessted for patient med komplekst behandlingsforløb. Læring fra hændelsen og analysen resulterede bl.a. i revision af retningslinjer for akutte indlæggelser i psykiatrien, samt etablering af en arbejdsgruppe til analyse af behandling og rehabilitering af patienter med svær spiseforstyrrelse. Arbejdsgruppen omfatter somatikken, praksiskoordinator, kommunerne, psykiatrien m.fl. Side 25

217 I samarbejde mellem psykiatrien og socialområdet er der gennemført dybdegående analyser af to hændelser, hvor beboere på socialpsykiatriske bosteder gjorde skade på henholdsvis en medbeboer og sig selv. Begge beboere, som havde komplekse problemstillinger, var samtidig patienter i psykiatrien og var kendte for at udgøre en sikkerhedsrisiko. Analyseresultaterne er blevet anvendt i udarbejdelsen af konkrete samarbejdsaftaler mellem de enkelte regionale socialpsykiatriske bosteder og de relevante psykiatriske afdelinger. Arbejdet med patientsikkerhed Det regionale sociale område og psykiatrien dækker hele regionen og er derfor ikke tilknyttet en bestemt klynge, men hører principielt til i alle klynger. Der deltages i klyngemøderne efter behov og der eksisterer i øvrigt et godt bilateralt ad-hoc samarbejde mellem risikomanagere i det regionale sociale område og psykiatrien og risikomanagerne i de øvrige sektorer. En repræsentant for Regionspsykiatrien Vest indgår desuden fast i Vestklyngens samarbejdsgruppe for patientsikkerhed. Psykiatrien og det regionale sociale område indgår i et tæt og løbende samarbejde, dels fordi de to områder indgår i den samme organisation og dels fordi der er mange beboere på socialpsykiatriske bosteder, som har komplekse problemstillinger og som samtidig modtager behandling i behandlingspsykiatrien. Planlagte tværsektorielle aktiviteter for 2015 Tværsektorielle hændelser monitoreres og aggregeres kvartalsvis med henblik på at afdække mønstre og tendenser. Der oprettes i DPSD (TSN-mappen) rapportskabelon over hændelser rapporteret til psykiatrien og det regionale sociale område fra andre sektorer og opsættes planer i DPSD, som månedligt sender rapporter over hændelser rapporteret i de forskellige sektorer. Hensigten er at give et indblik i, hvilke hændelser egen sektor rapporterer til de øvrige sektorer. Side 26

218 Det fremadrettede tværsektorielle samarbejde omkring patientsikkerhed Det tværsektorielle netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange og patientsikkerhedsklyngerne er indskrevet i den nye Sundhedsaftale. Det er dog ikke tydeligt beskrevet, hvordan netværkets viden og erfaringer skal viderebringes til temagrupperne. Håbet er, at eksemplerne i denne rapport kan bidrage til at synliggøre de betydningsfulde problemstillinger som netværket får kendskab til gennem UTH-analyserne, men netværket ønsker tillige en mere direkte kontakt til temagrupperne. Netværket har iværksat en analyse af de fokuserede rapporteringer om FMK, og det er netværkets forhåbning, at analysen kan bidrage til implementeringen af FMK på hospitalerne, så den alvorlige sikkerhedsbrist, der er i fejlbehæftede medicinlister forhåbentligt snart kan reduceres betragteligt. Klyngerne spiller en vigtig rolle i at udtænke nye løsninger og afprøve dem. Det tilstræbes at sprede erfaringerne mellem klyngerne på netværksmøderne, men det er også vigtigt at sikre, at der sker et tæt samarbejde med de øvrige tværsektorielle tiltag, der er i gang eller planlægges. Igen er det vigtig med tæt kontakt til temagrupperne. Netværket opfordrer til, at det afklares, hvordan netværkets viden og erfaringer tænkes ind i temagruppernes arbejde. Der er forsat behov for flere rapporteringer mellem sektorerne. Der sker mange fejl og selvom fejlene er velkendte for personalet i dagligdagen, er det vigtigt, at de rapporteres, så der også kan komme et mere overordnet organisatorisk fokus på problemstillingerne. Der opfordres derfor endnu en gang til at sætte øget fokus på rapportering af tværsektorielle hændelser. Side 27

219 Regionshuset Viborg Kvalitet og Data Strategisk Kvalitet

220 4 Drøftelse af om- og udbygningsplanen - Ældreområdet Bilag: Om- og Udbygningsplan på ældre- og sundhedsområdet DokumentID:

221 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Om- og udbygninger på ældre- og sundhedsområdet Ældre- og Sundhedsudvalget 2013 Forår

222 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Indhold 1 Nuværende struktur på plejeboligområdet Pleje- og ældreboliger i Silkeborg Kommune Kriterier for at få tildelt forskellige typer af boliger Visitationskriterier for plejeboliger Visitationskriterier for ældreboliger Visitationskriterier til boenheder for borgere med demens Midlertidige pladser Plejeboliggaranti Energivurdering af nuværende plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger Silkeborg Kommunens model Udbygningsmuligheder og renoveringsbehov Det fremtidige behov for ældreboliger Planlægning og udformning af fremtidens plejebolig Driftsudgifter ved forskellige plejehjemsstørrelser Beboere i plejeboliger i fremtiden Plejebolig som ramme om den sidste del af livet Støtte til hjemlighed Demens Teknologi i plejeboliger Indretning af leve-bo miljøer Udformning af fremtidens plejeboliger Alternative driftsformer for plejeboliger Friplejehjem Udbud og udlicitering af pleje og omsorgsopgaver Ændring af den eksisterende fritvalgsordning Anlægsøkonomi og finansiering Plejeboliger Det nære sundhedsvæsen og kommunens rehabiliteringsindsats midlertidige pladser Daghjem/aflastningspladser Hjemmepleje og hjemmesygepleje Rehabilitering Træning Hjælpemidler Sundhedshuset Opsamling Bilag 1. Oversigt over boliger på ældreområdet Bilag 2. Tidsplan for ud- og ombygning af Silkeborg Kommunes Plejecentre

223 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Indledning Danmark står overfor en demografisk udfordring i de kommende år, hvor der forventes en stor vækst i antallet af 80+årige. Der er dog flere ting der tyder på, at fremtidens ældre i stigende grad vil have flere ressourcer og et bedre helbred end i dag (KL, 2010). Derfor har Byrådet i Sundheds- og Ældrepolitikken fra 2011 udstukket målet for kommunens indsats i forhold til plejeboliger, centre og det liv der leves. Målet er, at skabe rammer, hvor ældre borgere bliver understøttet i at mestre de daglige gøremål og dermed mulighed for at få en meningsfyldt hverdag. Ældre- og Sundhedsudvalget i Silkeborg Kommune ønsker at fylde en del af rammen fra Sundheds- og Ældrepolitikken ud med nærværende om- og udbygningsplan. Planen er samtidig en opdatering af om- og udbygningsplanen fra I processen omkring tilblivelsen af rapporten, har de fem LokalMED i Sundhed og Omsorg, bidraget med deres syn på fremtidens udfordringer. Disse bidrag er indarbejdet i rapporten. Ældre- og Sundhedsudvalget ønsker at placere plejeboligerne hvor borgerne bor og dermed sikre en bred dækning i hele kommunen, hvor et plejecenter får en minimumsstørrelse på 24 boliger. Eksisterende plejecentre på mindre end 24 boliger ombygges derfor til 24 boliger. Ved nybyggeri bygges der endvidere plejecentre med 24 boliger decentralt og plejecentre med boliger centralt i Silkeborg Kommune. Planen indebærer, at der frem mod 2020 bygges 2 nye plejecenter samt at en række plejecentre renoveres og ombygges, og ingen plejecenter således lukkes permanent. Herudover øges antallet af midlertidige pladser i forbindelse med at Remstruplund omdannes til genoptræningscenter. Den demografiske udfordring er ikke den eneste udfordring som Silkeborg Kommune står overfor. Der kan på sundhedsområdet konstateres en udvikling hvor kommunerne i stigende grad løser mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Denne udvikling medfører et behov for et vedvarende fokus på den akutte indsats i kommunerne, herunder indsatsen på træning og genoptræning. Denne indsats styrkes i Silkeborg Kommune ved oprettelse af et Rehabiliteringscenter på Remstruplund, samt en udvidelse af de midlertidige pladser og genoptræningspladserne fra 69 til 95. Ældre- og Sundhedsudvalget har herudover bl.a. igangsat en lang række initiativer, som skal imødegå udviklingen og udfordringen med det nære sundhedsvæsen gennem en række sundhedsinitiativer. 3

224 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Nuværende struktur på plejeboligområdet Afsnittet indeholder en gennemgang af den nuværende struktur og kapacitet på plejeboligområdet. Denne vil danne grundlag for analysen i afsnit 2 vedrørende det fremtidige behov for plejeboliger. 1.1 Pleje- og ældreboliger i Silkeborg Kommune Der sondres mellem forskellige former for boliger til ældre. En ældrebolig er en almindelig bolig, som med hensyn til indretning og adgangsforhold er egnet til ældre og personer med handicap. Almene ældreboliger skal være forsynet med selvstændigt bad og toilet og som udgangspunkt også eget køkken. Almene ældreboliger omfatter alle boliger til ældre, der er tilvejebragt og hjemlet i henhold til almenboligloven. En plejebolig er en bolig for ældre, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. Til kategorien hører alle almene plejeboliger, alle plejehjemsboliger (efter serviceloven). Dvs., at de almene plejeboliger har tilknyttet arealer, der anvendes til omsorgsog servicefunktioner, som normalt ikke ville foregå i en selvstændig bolig. Der kan eksempelvis være tale om arealer som træningsrum og velfærdsfaciliteter for personalet, kontorer, grupperum, vagtrum, vicevært-værksted. Kommunen ejer eller lejer disse arealer (Lov om almene boliger m.v.). Servicearealerne er indrettet i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger. De almene plejeboliger kan alene anvises til personer med et særligt behov. En demensplejebolig er en almindelig plejebolig, som den ovenfor beskrevne, men hvor personalet har specielle kompetencer i forhold til borgere med svær demens. Derudover er personalenormeringen til en demensplejebolig betydelig højere end til en almindelig plejebolig. En friplejebolig er en udlejningsbolig udenfor den kommunale forsyning. Til den samlede friplejeboligbebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje. Loven om friplejeboliger fastsætter rammer for borgerens frie valg mellem kommunale og private plejeboliger, udenfor den kommunale boligforsyning. Fonde, herunder selvejende institutioner og andre private leverandører, har gennem loven adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud. Det er udelukkende leverandører, der er certificerede af Servicestyrelsen, der kan etablere og drive friplejeboliger. En midlertidig plads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro- 4

225 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 blemer i en periode har et særligt behov for hjælp, behandling, støtte, omsorg, genoptræning eller pleje. Ophold på en midlertidig plads er, som navnet antyder, midlertidigt, og borgeren opretholder selvstændig bolig ved siden af. Som noget forholdsvist nyt tilbydes der målrettet palliation på de midlertidige pladser. I Silkeborg Kommune er der i alt 365 ældreboliger, 594 plejeboliger og 53 midlertidige pladser. Af de 594 plejeboliger er de 54 plejeboliger demensplejeboliger. På de følgende sider er først plejecentrenes geografiske placering vist og dernæst ældreboligernes placering vist. 5

226 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Plejeboliger i Silkeborg Kommune Kortnummer Plejecenter Plejehjemspladser Midlertidigt ophold Daghjem Alm. Alm. Alm. Demens Demens Demens Område Nord Fuglemosen Ballelund 49 3 Bakkegården 16 5 Kragelund Plejecenter 24 6 Lysbro Plejecenter Malmhøj 24 8 Sandgårdsparken 40 9 Solgården Søvangen 16 Område Syd Remstruplund Birkebo Funder Plejecenter Skovly Toftevang Virklund Plejecenter 24 Område Øst Rødegård Fårvang Ældrecenter Gødvad Plejecenter Karolinelundscentret Daghjemmet Dybdal Sejs Plejecenter 31 Antal pladser i alt

227 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Ældreboliger i Silkeborg Kommune Kortnummer Adresse Antal pladser Område Nord 56 1 Blichersvej 20A 20F, Thorning, 8620 Kjellerup 6 2 Broparken 5-17, 8620 Kjellerup 7 3 Fredensgade 59B - 69B, 8620 Kjellerup 12 4 H. C. Branners Vej 1A 1N, 8600 Silkeborg 12 5 Vestergade 14A 16D, 8620 Kjellerup 9 6 Resdal Bakke 11A 11N, 8600 Silkeborg 0 7 Ægirsvej 2A 8B, 8600 Silkeborg 10 Område Syd Aldersrovej 2, 8600 Silkeborg 24 9 Birkelyvej 2-16, 8654 Bryrup 8 10 Egelyvej 2 12 og 22 32, 8654 Bryrup Chr. D. 8.s vej 9, 8600 Silkeborg Drewsensvej 28 30, 8600 Silkeborg Gartnervænget 9 29, 8653 Them Præstemarken 2A-10A og 2B 10B, 8653 Them Hostrupsgade 26, 8600 Silkeborg Solbakkevej 18 28, 8600 Silkeborg Vestergade 51, 8600 Silkeborg Østervang 5 7, 8654 Bryrup 6 Område Øst Bomholts Plads 13, 8600 Silkeborg 9 20 Borgergade 50A 56F, 8600 Silkeborg Færgevej 3, 8600 Silkeborg Grønbækvej 18A 18E, Grauballe, 8600 Silkeborg 5 23 Haraldsvej 2, Voel, 8600 Silkeborg 8 24 Karolinelundsvej 19, 8883 Gjern 0 25 Kastanievej 1, 8641 Sorring Kastanievej 5 19, 8641 Sorring 8 27 Lærkevej 25A 33B og 35A 35H, 8882 Fårvang Skovvejen 8 20, 8883 Gjern 7 Antal pladser i alt 365 7

228 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Kriterier for at få tildelt forskellige typer af boliger For at få tildelt en bolig skal borgeren opfylde kommunens visitationskriterier. Kommunens visitationskriterier er meget afgørende for dimensioneringen af kapaciteten, ligesom hjemmeplejens fleksibilitet og dimensionering samt kommunens forpligtigelse om pladsgaranti har stor betydning Visitationskriterier for plejeboliger En borger kan tilbydes en plejebolig, hvis borgeren: ikke kan klare sig i en selvstændig bolig og borgeren i betydelig grad har behov for pleje, omsorg, struktur, tryghed og samvær døgnet rundt, f.eks.: - Borgere med betydelige fysiske plejebehov. - Borgere der er præget af betydelig psykisk ustabilitet (angst, nervøsitet etc.) og som ikke er i stand til at klare sig i en selvstændig bolig. - Borgere med en kombination af betydelig fysisk plejebehov og betydelig psykisk funktionsevnenedsættelse. - Borgere med demens hvor adfærden kan rummes i en almindelig plejebolig med fast struktur i et tæt miljø og hvor adfærden er problemfri eller blot medfører lettere besværligheder og ubehag Visitationskriterier for ældreboliger En borger kan tilbydes en ældrebolig, hvis borgeren: er i stand til at klare sig i en selvstændig bolig med eller uden hjælp fra hjemmehjælpen -, men som ud fra en individuel vurdering har behov for et særligt boligtilbud, f.eks.: - Borgere med en moderat fysisk funktionsnedsættelse, hvor eksempelvis nuværende bolig giver begrænsninger i mestringsevnen og aktivitet og deltagelse og - Hvor ældreboligen helt eller delvis kan bidrage til at kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed øge borgerens selvstændige mestringsevne og forbedre borgerens mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagen. - Borgeren skal kunne medvirke til indgåelse af aftaler på frit valgs området. Alder er ikke et selvstændigt kriterium for at få en ældrebolig. 1 Betegnelserne/kategoriseringerne stammer fra Styrelsen for Social service: Redskab afdækning af demensadfærd 8

229 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Visitationskriterier til boenheder for borgere med demens En borger kan tilbydes en plads på en boenhed for borgere med demens, hvis borgeren med demens har en udfordrende adfærd, der ikke kan rummes i en almindelig plejebolig, og hvor adfærden er til svær ulempe 2 eller fare 3 for sig selv eller sine omgivelser. Det er adfærden og ikke diagnosen, der er bestemmende for, om der skal ske visitation til en boenhed for borgere med demens. - Den udfordrende adfærd vil oftest forekomme hos med borgere med f.eks. frontaltemporaldemens eller psykiatriske symptomer ved demens. - Borgere med demens, der får gentagne delirtilstande (konfus, manisk, sengeflygtig og meget vanskeligt at trænge ind til) Midlertidige pladser Formålet med de midlertidige pladser er: - Tilbud om pleje og omsorg hele døgnet. - Medvirke til, at borgeren igen bliver i stand til at klare hverdagen i eget hjem. - Aflaste pårørende i en tidsbegrænset periode. - Varetage pleje og omsorg, mens borgeren venter på en permanent plejebolig, hvis alle andre muligheder er udtømte. - Gennemføre observation og behandling, som ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres i eget hjem. - Varetage terminal pleje. - Vejledning og støtte til afklaring af fremtidig boligform. - Palliation 1.3 Plejeboliggaranti Plejeboliggarantien medfører, at kommunen skal tilbyde en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem senest to måneder efter, at behovet er konstateret og borgeren er visiteret til en plejebolig. Boligen skal være indflytningsklar senest to uger efter udløbet af fristen på to måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en plejebolig. Fristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældre får tilbudt en bolig. Kommunen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe afgørelse om behovet, efter at den har modtaget en anmodning. Hvis borgeren afslår et tilbud om plejebolig, slettes man ikke på den generelle venteliste. Men beregningen af fristen på to måneder 2 Betegnelserne/kategoriseringerne stammer fra Styrelsen for Social service: Redskab afdækning af demensadfærd 3 Betegnelserne/kategoriseringerne stammer fra Styrelsen for Social service: Redskab afdækning af demensadfærd 9

230 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 annulleres og ny frist løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens afslag. Ønsker borgeren kun at bo i en bestemt plejeboligbebyggelse, gælder garantien på de to måneder ikke. Silkeborg Kommunen overholder i dag plejeboliggarantien. 1.4 Energivurdering af nuværende plejeboliger Af bilag 1 fremgår energimærkningen for Silkeborg Kommunes plejeboliger. Mærkningen varierer fra C til E. Hver bygning får et mærke fra A til G. Skalaen svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer. Energimærkningen foretages på baggrund af energistyrelsens retningslinjer, og udfærdiges i en rapport. Energimærkning skal synliggøre det samlede energiforbrug og de muligheder, der er for at spare på energien i offentlige bygninger. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer. Energimærkning er et vigtigt bidrag til effektiv energiledelse, fordi den giver et samlet overblik over mulighederne for rentabel energiforbedring. Ved at gennemføre rapportens forbedringsforslag sikrer man, at bygningen er i god stand rent energimæssigt, og at energiomkostninger til bygningens drift bliver lavest mulige. A er et lavenergi byggeri, mens B svarer til et byggeri bygget efter gældende krav til nybyggeri. G er en ejendom med et meget stort energiforbrug. 2 Det fremtidige behov for plejeboliger Vurderingen af det fremtidige behov for plejeboliger i Silkeborg Kommune og hvilken geografisk placering plejeboligerne bør have, estimeres ved hjælp af en model, der har været brugt i Silkeborg Kommune gennem flere år. Modellen opdateres hvert år i forbindelse med at befolkningsprognosen opdateres. Modellen tager både højde for den geografiske placering af de ældre borgere internt i silkeborg Kommune, men også forskellige dækningsgrader. Dækningsgraden dækker over andelen af 80+ årige, som skønnes at have behov for en plejebolig. Der findes ikke noget entydigt tal for hvilken dækningsgrad, der opfylder behovet for boliger. Gennem de senere år har dækningsgraden dog været stødt faldende i Silkeborg Kommune, hvilket betyder at de ældre bor længere tid i eget hjem. 10

231 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Man kan dog finde en god indikation for, om det nuværende antal plejeboliger er tilstrækkeligt ved at kigge på de aktuelle ventelister. Der udarbejdes kvartalsvist ventelister og i nedenstående tabel ses ventelisterne for 2011 og 2012: Tabel 1. Venteliste til plejeboliger opgjort ved udgangen af hvert kvartal Plejeboliger 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Antal borgere på venteliste ved udgangen af kvartalet Heraf borgere, der er omfattet af plejeboliggarantien Heraf borgere, der ønsker bolig i en anden kommune Heraf borgere, der står på intern venteliste¹ Gennemsnitlig ventetid i dage² For borgere der er omfattet af plejeboliggarantien For øvrige borgere Antal borgere, der er tilbudt bolig i perioden³ Borgere der er omfattet af plejeboliggarantien Øvrige borgere Borgere i en plejebolig, som ønsker en anden plejebolig 2. Den gennemsnitlige ventetid er beregnet på baggrund af de borgere, der har fået tilbudt en plejebolig 3. Antal borgere, der har sagt ja til en plejebolig i Silkeborg Kommune Ældresagen anbefaler at kommunerne har en dækningsgrad på 20 % (Ældresagen, 2012). Anbefalingen tager blandt andet udgangspunkt i, at landsgennemsnittet for dækningsgraden ligger på netop 20 %. I 2012 er der i Silkeborg Kommune en dækningsgrad på plejeboliger på 17,5 %. I dækningsgraden tælles kommunens midlertidige pladser ikke med, da det ikke er en permanent bolig eller borgerens egen bolig. Dog spiller antallet af midlertidige pladser ind på behovet på permanente plejeboliger. Sundheds- og Ældrepolitikken for Silkeborg Kommune, som blev vedtaget i efteråret 2011, beskriver et af målene for hjemmeplejen til at kunne sikre den nødvendige hjælp til de mest sårbare og at understøtte de borgere, som ønsker at blive i eget hjem. Sammen med målet om at bevare, styrke og udvikle de ressourcer, der skal til for at tage ansvar for eget liv og klare sig længst muligt uden hjælp, peger målene for politikken i retning af en dækningsgrad, der i fremtiden er lavere end den nuværende. I samme retning peger den generelle sundhedstilstand blandt de ældre, som gennem længere tid er blevet markant forbedret. Flere og flere ældre lever længere og er på mange måder sundere i den sidste del af livet end tidligere generationer var. Det betyder, at begge køn lever flere år uden funktionsnedsættelse. Danmarks Statistik laver løbende opgørelser over middellevetiden. Udviklingen over tid for mænd og kvinder er indsat i nedenstående tabel. 11

232 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Tabel 2. Forventet restlevetid for mænd og kvinder på forskellige tidspunkter Kilde: Danmarks Statistik Ifølge sundhedsstyrelsens rapport Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre fra 2010 tegner der sig følgende udviklingstendenser for den ældre befolknings sundhedstilstand: De ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbedret markant siden 1989, og udviklingen forventes at fortsætte. Ligeledes er der sket forbedringer i sundhedsadfærden med fald i andelen af rygere, stigning i andelen af fysisk aktive og lidt forbedrede kostvaner. De ældre er også blevet bedre til at udnytte tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelse. De ældres sociale netværk er forbedret det gælder kontakten til familie og venner, muligheden for at få hjælp i tilfælde af sygdom og fald i andelen, der uønsket er alene. De ældre har et bedre selvvurderet helbred end tidligere og føler sig frisk nok til at gøre hvad de har lyst til. På den negative side tæller, at sygeligheden er steget gennem de sidste 20 år. Folkesygdommene fylder meget, skaber dårlig livskvalitet og belaster sundhedsvæsenet både hospitalsvæsenet og den primære sundhedstjeneste. Med den stigende sygelighed følger også et stigende medicinforbrug. Negativt er også stigningen i andelen af svært overvægtige ældre og stigning i andelen af ældre, der overstiger genstandsgrænsen for alkoholindtag. Der er fortsat klare forskelle i mænds og kvinders sundheds- og sygelighedstilstand, og der er fortsat klare sociale forskelle i de ældres helbredsrelaterede livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet. En af forklaringer på den positiv udvikling kan være den stigende sports og motionsdeltagelse blandt voksne. Især den ældre del af befolkningen er mere fysisk aktive end tidligere. Fysisk aktivitet og træning har en veldokumenteret forebyggende effekt, der holder en biologisk ung i 12

233 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 længere tid. Fysisk aktivitet og træning forlænger ikke alene livet, det øger i endnu højere grad antallet af år med god funktionsevne hvor ældre evner at håndtere dagligdagens gøremål. En anden forklaring er at vi er blevet bedre til at diagnosticere så den enkelte hurtigere får den rette behandling. En tredje forklaring kan være, at de store generationer, der nu bliver ældre, har haft bedre opvækstvilkår. Nutidens ældre er vokset op med økonomisk medvind og materiel fremgang. 2.1 Silkeborg Kommunens model Befolkningsprognosen for Silkeborg Kommune opdateres hvert år til maj. I forbindelse hermed er det muligt at opdatere vurderingen af det fremtidige behov for nye plejeboliger. I modellen tages der udelukkende udgangspunkt i det forventede behov for antal boliger i forhold til hvor mange boliger Silkeborg Kommune råder over i Der tages altså ikke hensyn til nødvendigheden af at renovere eller nedlægge plejehjemspladser. Det forudsættes at der opføres erstatningsbyggeri af lukkede utidssvarende plejeboliger. I 2012 disponeres der i Silkeborg Kommune over 594 plejeboliger. I nedenstående tabel er det opgjort hvordan dækningsgraden falder frem til 2024, hvis der ikke bygges yderligere plejeboliger. Tabel 3. Fremtidigt plejeboligbehov ved fastholdelse af den nuværende dækningsprocent (17,50 %) År Antal 80+ årige jf. befolkningsprognose fra foråret 2012 Plejeboligbeh ov ved fastholdelse af nuværende dækningsgrad (17,50) Forskel mellem nuværende antal plejeboliger og fremtidigt behov

234 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Som tidligere nævnt ligger Silkeborg Kommunes dækningsgrad pt. på 17,5 % og har været faldende over de senere år uden venteliste til følge. Behovet for yderligere plejeboliger er derfor opgjort ved henholdsvis 16, 18 og 20 % i den nedenstående tabel. Tabel 4. Behov for plejeboliger ved en dækningsgrad på 16, 17 og 18 % År Antal 80+ årige jf. befolkningsprognose fra foråret 2012 Antal plejeboliger ved en dækningsgrad på 16 % Difference i forhold til nuværende antal plejeboliger Antal plejeboliger ved en dækningsgrad på 17 % Difference i forhold til nuværende antal plejeboliger Antal plejeboliger ved en dækningsgrad på 18 % Difference i forhold til nuværende antal plejeboliger Modellen giver derudover mulighed for at se i hvilke områder af Silkeborg Kommune, der har den største tilvækst i antallet af ældre borgere. Modellen opdeler Silkeborg Kommune efter planområder og giver derfor mulighed for at vurdere hvor behovet for plejeboliger er størst, såfremt plejeboligerne skal placeres i det område hvor de ældre bor i forvejen. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af 80+ årige fordelt på planområder ud fra befolkningsprognosen fra

235 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Tabel 5. Udvikling i antal 80+ årige fordelt på planområder jf. befolkningsprognosen Planområde Antal 80+ årige i 2012 Antal 80+ årige i 2018 I ovenstående tabel 4 er der fokuseret på de områder, hvor tilvæksten i 80+ årige vil være størst frem til I tabellen er de områder, hvor der vil være en tilvækst på over årige borgere, blevet markeret med gult. Markeringen er sat ved 120 borgere, fordi der med en dækningsprocent på 20 og en tilvækst på 120 borgere på 80+ år vil være behov for 24 plejeboliger, hvilket svarer til 2 leve-bo enheder. Antal 80+ årige i 2025 Ændring fra 2012 til 2025 Ændring fra 2012 til 2018 Ændring fra 2018 til 2025 Balle/Hvinningdal (122%) 85 (27%) 191 (61%) Skægkær (23%) -5 (-5%) 23 (32%) Kragelund (26%) 3 (5%) 12 (20%) Thorning (44%) 10 (7%) 45 (33%) Vinderslev (42%) 6 (12%) 13 (25%) Kjellerup (43%) 51 (13%) 96 (25%) Sjørslev-Demstrup (0%) -5 (-9%) 5 (9%) Ans (96%) 46 (27%) 73 (43%) I alt Område Nord (61%) 191 (15%) 458 (37%) Silkeborg midt- og sydby (62%) 122 (16%) 263 (35%) Funder (48%) 20 (12%) 51 (31%) Them/Salten (56%) 21 (13%) 59 (36%) Virklund (80%) 49 (24%) 72 (36%) Bryrup - Højlund (35%) 2 (2%) 34 (32%) Gjessø (247%) 17 (50%) 25 (74%) I alt Område Syd (62%) 231 (16%) 504 (36%) Alderslyst (18%) -17 (-4%) 102 (22%) Gødvad (120%) 75 (34%) 102 (46%) Grauballe (94%) 9 (20) 25 (56%) Fårvang (33%) 18 (20%) 6 (7%) Gjern (29%) -2 (-3%) 25 (33%) Voel (80%) 10 (18%) 27 (48%) Resenbro (66%) 9 (12%) 35 (46%) Sorring (88%) 15 (26%) 23 (40%) Linå (12%) -6 (-17%) 11 (31%) Sejs/Svejbæk og Laven (70%) 32 (19%) 64 (38%) I alt Område Øst (49%) 143 (11%) 420 (32%) I alt Silkeborg Kommune (57%) 565 (17%) 1382 (35%) Tabel 5 viser derfor, at der kommer et behov for yderligere plejeboliger frem mod 2025 følgende steder: - Balle/Hvinningdal - Kjellerup/Ans - Silkeborg midt- og sydby 15

236 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Virklund - Gødvad Som nævnt ovenfor er forudsætningen for at bruge modellen, at plejeboligerne skal placeres i det område, hvor der kommer til at bo flest ældre i fremtiden. Denne forudsætning viser sig at stemme meget godt overens med den seneste undersøgelse af ældres ønsker til deres fremtidige boligplacering i forhold til deres nuværende placering. Rapporten Ældres Boligforhold fra 2012, som er udarbejdet af Boligøkonomisk Videncenter beskriver boligsituationen for ældre over 70 år og hvordan deres ønsker om boligforhold ser ud i fremtiden. Undersøgelsen, der blev gennemført i perioden juni til august 2011, baserer sig på en stikprøve på ældre over 70 år, hvor personer har svaret. Undersøgelsen koncentrerer sig bl.a. om hvor de ældre gerne vil bo i fremtiden i forhold til deres nuværende bolig, hvis deres funktionsevne nedsættes. En af konklusionerne i undersøgelsen er, at de ældre ønsker at deres eventuelle fremtidige bolig skal være placeret i deres nuværende omgivelser, samtidig med at boligen ikke må koste ekstra. Konklusionen støttes af det forhold, at et klart flertal af de ældre er tilfredse med deres nuværende bolig og næromgivelser og ikke ønsker at flytte (Boligøkonomisk Videncenter). Samtidig udtrykker de ældre ikke noget ønske om at bo mere centralt eller nærmere på familien, og eftersom mange generelt er tilfredse med deres nuværende område, så kan besvarelserne tolkes sådan, at mange ældre gerne vil flytte til en mindre bolig beliggende i det område, hvor de bor i dag, og som de er bekendte med og trygge ved. Det betyder at Silkeborg Kommunes befolkningsprognose, som er opdelt i planområder, giver et meget godt billede af hvor de ældre ønsker at bo i fremtiden, da de i høj grad ønsker at bo i det nærområde, hvor de bor i dag. Udover at den fremtidige befolkningssammensætning har betydning for behovet af plejeboliger, så er der også eksterne faktorer, der har en påvirkning. Eksempelvis påvirkes behovet for midlertidige pladser, daghjemspladser og træningspladser af de opgaver, som kommunen forventes at have i fremtiden. Se mere herom i afsnit Udbygningsmuligheder og renoveringsbehov I anlægsbudgetaftalen for 2013 er der enighed om, at der afsættes midler i årene senest 2016 til etablering af et plejecenter på pladser på Stadiongrunden i Silkeborg, inkl. cafe og daghjem (flyttes fra Remstruplund). 16

237 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 På baggrund af nærværende om- og udbygningsplan, samt tilsvarende planer fra Socialudvalget tager partierne endelig stilling til anlægsbehovet for og fordeling af plejehjemspladser til de enkelte målgrupper (sindslidende, udviklingshæmmede og demente). I budgetaftalen for budgetåret 2012 blev det aftalt mellem de deltagende partier, at der skulle forankres en undersøgelse i Ældre- og Sundhedsudvalget, som bl.a. skulle undersøge muligheden for byggeri af boliger for plejekrævende borgere, herunder ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere. Denne undersøgelse blev foretaget i løbet af foråret 2012 i samarbejde mellem Ældre- og Sundhedsudvalget og Socialudvalget og blev præsenteret i en samlet rapport på Byrådets temamøde den 14. maj I bilag 2 ses Ældre- og Sundhedsudvalgets forslag til en tids- og handleplan for om- og udbygninger af plejeboliger. Tids- og handleplanen er blevet til med udgangspunkt i nærværende rapport, budgetaftalen for 2013 og de deraf affødte drøftelser med Socialudvalget. 3 Det fremtidige behov for ældreboliger Som illustreret i afsnit 1.1 Pleje- og ældreboliger i Silkeborg Kommune er der 365 ældreboliger i Silkeborg Kommune, som er jævnt fordelt over hele kommunen, dog med lidt færre ældreboliger i Område Nord. I Silkeborg kommune er der stor forskel på standarderne af ældreboligerne. I forhold til den boligmasse, der er til rådighed, er der en del af boligerne, som det er vanskeligt at udleje. På grund af den manglende søgning til ældreboligerne i kommunen er der ikke et behov for at oprette nye boliger. Det er dog fortsat hensigten at ældreboligerne skal ligge jævnt spredt rundt i Silkeborg Kommune. 4 Planlægning og udformning af fremtidens plejebolig I forhold til planlægning og udformning af fremtidens plejeboliger de ældre borgere lever i plejeboligerne og i de tilhørende centre, har Sundheds- og Ældrepolitikken fra 2011 opstillet et mål og en række handlinger, der arbejdes ud fra. Målet er, at skabe rammer, hvor ældre borgere bliver understøttet i at mestre de daglige gøremål og dermed mulighed for at få en meningsfyldt hverdag. 17

238 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Derfor vil Byrådet: - Sikre åbne centerfunktioner på plejecentrene, som giver mulighed for fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter og aktive frivillige - Bygge fremtidige plejeboliger som leve-bomiljøer, hvor borgeren har mulighed for på egne betingelser at leve et godt hverdagsliv, og hvor der er rammer for madlavning - Inddrage det nære netværk og de frivillige i det daglige liv, videreudvikle den gode indflytning og afstemme gensidige forventninger - Indtænke ny teknologi i nybyggeri og modernisering af plejecentre. Ældre- og Sundhedsudvalget vil: - At alle typer af plejeboliger har samme størrelse og skal have en størrelse på m 2, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til at udnytte plejeboligerne til forskellige formål (midlertidige pladser, plejeboliger mv.). Boligarealet incl. fællesarealer bør maksimalt være 75 m 2. Plejeboligerne bør som udgangspunkt være 2-rumsboliger, men med fleksible vægge/ skydedøre, så plejeboligen hurtigt kan ændres til en 1-rumsbolig. - Tankegangen om leve-bomiljøer er grundprincippet for plejeboligerne. De enkelte leveboenheder bør bestå af 12 plejeboliger. - Plejeboligerne placeres hvor borgerne bor med en bred dækning i hele kommunen med plejecentre af en minimums størrelse på 24 boliger. Det betyder, at eksisterende plejecentre på mindre end 24 boliger ombygges til 24 boliger. Ved nybyggeri bygges der plejecentre med 24 boliger decentralt og plejecentre med boliger centralt i Silkeborg Kommune 4. Planen indebærer, at der frem mod 2020 bygges 2 nye plejecenter samt at en række plejecentre renoveres og ombygges, og ingen plejecenter således lukkes permanent. - Antallet af midlertidig pladser, genoptræningspladser og døgngenoptræningspladser øges i 2016 med 26 pladser (fra 69 pladser til 95 pladser) i forbindelse med at Remstruplund åbner som genoptræningscenter og nyt plejecenter åbner på Stadiongrunden. Den præcise fordeling mellem nye midlertidige pladser, genoptræningspladser og døgngenoptræningspladser bestemmes ud fra det konkrete behov i Gangarealer minimeres så meget som muligt. - Der skal være personalefaciliteter af passende størrelse. Der kalkuleres i alt med 1 medarbejder pr. plejebolig. Alle medarbejdere er ikke på arbejde på samme tid. - Der skal være udearealer, der har en oplevelsesmæssig værdi for beboerne. Udearealer kan eksempelvis forstås som altaner, grønt tag og hængende haver. Orangerier mv. 4 Bygger bl.a. på en undersøgelse af forskellige plejehjemsstørrelser i relation til driftsudgifter og andre hensigtsmæssigheder, som ses i afsnit

239 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Der skal være parkeringsmuligheder, som svarer til det faktiske behov (der er nye parkeringsstandarder under udarbejdelse). - Tilstræbe en dækningsgrad på 17% frem til udgangen af 2017, hvorefter dækningsgraden nedsættes til 16%, hvilket begrundes i den aktuelle venteliste og længden på ophold i plejebolig, forventningerne til den forbedrede sundhedstilstand og den rehabiliterende tilgang samt bolig behov og antallet af daghjem og midlertidige pladser. 4.1 Driftsudgifter ved forskellige plejehjemsstørrelser Der er lavet en form for benchmark mellem driftsudgifterne på de enkelte plejehjem i Silkeborg Kommune. Sammenligningen udfordres dog af den budgetmodel, der anvendes. Udgangspunktet for budgetmodellen er, at udgifterne pr. plejehjemsplads er de samme uanset størrelse af plejehjemmet. Variationerne i pladspriserne følger derfor i høj grad af tildelingen pr. plads. Visse forskelle kan der dog være mellem de enkelte plejehjem, som gør at det enten er lettere eller sværere, at overholde det tildelte budget. Der er derfor ikke fundet nogen entydig konklusion i det økonomiske talmateriale, men der er dog en række faktorer, som kan påvirke driftsudgifterne til de forskellige plejecentre. Eksempelvis følgende: - Opbygningen af plejehjemmet (eksempelvis: Længde af gangarealer, afstand fra køkken til beboere, etagebyggeri mv.) - Placeringen af de plejetunge borgere i forhold til hinanden. - Hvor stor udskiftning er der blandt beboerne. Ved stor udskiftning/ændring i pakkerne bliver det vanskeligere hele tiden at have et passende niveau af medarbejdere og medarbejderkompetencer. - Ledelse. Hvordan prioriteres opgaver mv. - Variation i sygdom og sygdomstidspunkter. Rammer sygdommen i spidsbelastningsperioder (tidspunkt med mange tunge borgere), vil der skulle købes mange dyre vikartimer. - Herudover kan størrelse også være en faktor, som nedenstående rapport fra KL indikerer: Der leveres den samme service på alle kommunens plejecentre uanset størrelse, hvor der tages udgangspunkt i, at den enkelte lokalleder skal overholde budgettet. Der kan laves interne budgetomplaceringer, for at sikre sammenhæng i driften og fastholde serviceniveau. Der er derfor ikke tale om faste omfordelinger, men en omfordeling, der kan finde sted på baggrund af konkret vurdering og dialog. Små plejecentre kan eksempelvis - når specielle forhold gør sig gældende udlignes hvis der eksempelvis er sygdom eller stor beboerudskiftning på et enkelt plejecenter, og plejecentret derfor bruger flere midler end der er budget. Budgetomplaceringerne betyder ikke noget for 19

240 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 det samlede forbrug i området, men bruges som et redskab til at signalere, at der eksisterer et økonomisk fællesskab i området. KL Rapport KL konsulentvirksomhed har foretaget en benchmark af pladsprisen på udvalgte plejecentre i syv kommuner, som viste, at pladsprisen på de udvalgte plejecentre varierede fra den laveste pris på kr. for en plads til den højeste pris på kr. om året for en plads. Forskellen kan for en stor dels vedkommende forklares ved forskelle i størrelsen på plejecentrene, idet de største plejecentre i undersøgelsen havde de laveste pladspriser, mens de mindste plejecentre i undersøgelsen havde de højeste pladspriser. 4.2 Beboere i plejeboliger i fremtiden Der er en generel tendens til at borgere bliver boende længst muligt i eget hjem og først kommer i en plejebolig, når det ikke længere er muligt at opretholde egen bolig (Ældre sagen, 2012). Fremtidens beboere i plejeboliger vil derfor i stigende grad være karakteriseret ved at have et stort pleje- og omsorgsbehov som følge af tab af fysisk og psykisk funktionsevne. Samtidigt vil andelen af borgere med demens stige, hvilket vil få indflydelse på sammensætningen af beboere på plejecentrene. Udarbejdelsen af modelprogrammet, som bygger på stor videnindsamling samt inddragelse af brugere, pårørende og medarbejdere, peger på betydningen af oplevelsen af hjemlighed som et meget væsentligt aspekt. Det er derfor centralt, at planlægning af nyt plejeboligbyggeri tager udgangspunkt i en grundig analyse og prioritering af hvordan fremtidens plejeboliger bedst muligt understøtter ønskerne til hjemlighed balanceret med andre ønsker, herunder hensynet til at plejeboligen også er en arbejdsplads for plejepersonalet. I Skanderborg Kommune har demenskoordinatorerne fortaget en undersøgelse på kommunens plejecentre, som viser at op mod 80 % af beboerne lider af demens i en eller anden udstrækning. Samme undersøgelse er ikke foretaget i Silkeborg Kommune, men vurderingen er, at niveauet er nogenlunde tilsvarende for Silkeborg Kommune. Den aktuelle aldersfordeling for beboere i plejeboliger i Silkeborg Kommune er at 75,5 % er over 80 år. Andelen er stort set uændret siden 2008, hvor den var 76,9 %. 20

241 Procent Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Tabel 6. Aldersfordeling i plejeboliger i procent % fordeling pr. aldersgruppe Juli 2008 Juli 2009 Juli 2010 Juli 2011 Juli år 2,7 2,6 2,1 1,7 2, år 2,7 3,4 3,5 3,5 2, år 5,3 5,7 5,8 6,0 7, år 12,2 12,2 11,3 10,4 11, år 19,3 19,7 19,2 21,0 18, år 29,5 29,4 30,1 27,4 26, år 17,6 16,8 19,6 22,8 23, år 9,2 9,0 7,2 5,8 6,5 100 år og ældre 1,3 1,1 1,1 1,5 1,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 6 viser, at aldersfordelingen i kommunens plejeboliger ikke har ændret sig væsentligt siden Nedenstående figur 1 viser derfor blot en grafisk illustration af aldersfordelingen i plejeboligerne i Figur 1. Aldersfordelingen i plejeboliger i procent i ,2 23, , ,8 10 7,4 6,5 5 2,5 2,9 1, år år år år år år år år 100 år og ældre Tabel 7. Boperiode på borgere der bor på plejecentrene pr. 1/ Dage Gennemsnitlig tid beboerne bor i plejebolig på 7 af kommunens plejecentre (268 boliger) ,0 År 21

242 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Plejebolig som ramme om den sidste del af livet Plejeboligen er for beboeren ofte den sidste bolig. Boligen er rammen om den sidste del af deres liv, men det er vigtigt at italesætte indflytningen på et plejecenter, som et almindeligt boligskifte og ikke som endestationen. Aktuelt er den gennemsnitlige tid en borger beboere en plejebolig i Silkeborg kommune 2,96 år, mens den i 2010 var 2,73 år. Nedenstående tabeller viser fordelingen af hvor længe en beboer opholder sig i en plejebolig. Tabel 8. Længden af ophold i plejebolig i 2012 Antal år Antal borgere under ½ år 44 21,1 0,5-0,9 år 29 13,9 1-1,9 år 28 13,4 2-2,9 år 35 16,7 3-4,9 år 29 13,9 5-9,9 år 36 17, år 8 3,8 % % I alt ,0 100 Baseret på fraflyttede/døde borgere 1/ / Tabel 9. Længden af ophold i plejebolig i 2010 Antal år Antal borgere under ½ år 45 21,4 0,5-0,9 år 26 12,4 1-1,9 år 41 19,5 2-2,9 år 24 11,4 3-4,9 år 39 18,6 5-9,9 år 30 14, år 5 2,4 % % I alt ,0 100 Baseret på fraflyttede/døde 1/ / Støtte til hjemlighed Ofte bliver idéen om hjemlighed slået i stykker eller vendt på hovedet, når man rykker i en plejebolig fra et hjem opbygget gennem et langt liv. Et vigtigt fokus for planlægning af plejeboligbyggeri er derfor, hvordan den gode plejebolig kan bistå beboerne med at skabe oplevelsen af hjem og hjemlighed og på samme tid være en sund og velfungerende arbejdsplads. Hjem 22

243 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 dækker dels over en fysisk ramme omkring private eller hjemlige gøremål, dels over de sociale aktiviteter, der fylder rammen ud. I forbindelse med indflytning er det vigtigt, at der afholdes indflytningssamtale med borgeren, så der kan tages individuelle hensyn. Indflytningssamtalen er også vigtig i forhold til at forventningsafstemme, så der er sammenhæng mellem borgernes forventninger og de ydelser der kan leveres Plejeboligen skal altså dels kompensere de ældres funktionstab, dels udgøre en ny ramme om deres sociale aktivitet. I forlængelse heraf kan de behov, der knytter sig til at flytte i plejebolig, beskrives som følger: 1. Støtte til at overkomme funktionstab. Hvor stort er den ældres fysiske eller psykiske funktionstab? Graden af funktionstab stiller krav til plejeboligens fysiske indretning, som skal hjælpe den ældre til at overkomme det, vedkommende ikke længere selv kan. På tilsvarende vis stiller graden af funktionstab krav til den støtte, som den ældre har brug for i form af pleje og praktisk hjælp. 2. Orientering mod eksisterende eller nye sociale fællesskaber. Hvordan er den ældres orientering mod sociale fællesskaber? I hvilken udstrækning ønsker den ældre at indgå i nye sociale fællesskaber? På tilsvarende vis har den sociale orientering betydning for den omsorg og sociale støtte, som den ældre oplever behov for Demens Beboere i fremtidens plejebolig vil i høj grad være karakteriseret ved at være fysisk og/eller mentalt svækket med stort behov for personlig pleje og omsorg. Antallet af beboere med demens på plejecentrene forventes fortsat at stige markant. Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet den skønnede forekomst af demens for alle landets 98 kommuner. Baggrunden for beregningerne er folketal fra Danmarks Statistik fra juli 2011 samt data fra en række europæiske befolkningsundersøgelser vedrørende den procentvise forekomst af demens i forskellige aldersgrupper fra perioden 1998 til Demens rammer især ældre borgere. Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i Silkeborg Kommune. 23

244 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Tabel 10. Forventede udviklingen af borgere med demens i Silkeborg Kommune Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens Fremskrivning af ældrebefolkning (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens Procentdel af ældrebefolkningen 6,4 6,4 6,6 7,0 7,5 8,1 8,6 I alt Teknologi i plejeboliger Velfærdsteknologi og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe beboerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og til at frigøre tid og lette arbejdsbyrden hos medarbejderne. Fremtidens velfærdsteknologi vil give mulighed for i et vist omfang at erstatte manuel hjælp med teknologi. Det kan på samme tid medvirke til at øge beboernes følelse af selvstændighed og til mindre nedslidning af medarbejderen. For at kunne imødegå og understøtte de forskelligartede behov, som den kommende ældrebefolkning vil have i Silkeborg Kommune, er det vigtigt, at der ved etablering af nye plejeboliger såvel som ved renovering af eksisterende plejeboliger skabes mulighed for en stor fleksibilitet i indretningen af boligerne. Her tænkes på fleksibilitet i indretningen/tilpasning af boligen, når den enkelte borger flytter ind i plejeboligen, men også således at boligen løbende kan tilpasses den enkeltes behov i forhold til de fysiske rammer, de sociale aktiviteter og ønsket om at boligen skal understøtte borgerens ønske om hjemlighed i boligen. Med det sigte bør plejeboligerne ikke monteres med alskens velfærdsteknologiske vidundere fra starten, men der skal forberedes hertil med grundinstallationer, således at det kan til passes den enkeltes behov ved indflytning og løbende under opholdet. Nedenfor nævnes en række grundinstallationer, som vil være relevante. I forhold til plejen arbejdsaflastende og -besparende funktioner: - Rumdækkende skinneforløb til loftlift, der integrerer hele boligen - soveværelse, badeværelse og stuen det kræver nytænkning og produktudvikling men kan også give mulighed for mere fleksibel indretning af rummene fleksible vægge. - Forberedelse til montering af højdeindstillelige bidettoiletter 24

245 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 I forhold til borgerens sikkerhed - Sensorsystem monteret under gulvbelægningen, således at der efter behov kan monteres faldalarm i gulvet. Sensorsystemet vil udover borgerens sikkerhed også betyde ressourceoptimering for personalet, da de får besked om behov hos borgeren og ikke skal anvende tid på unødvendige rutine tjek. For den demente vil det ydermere betyde forbedret livskvalitet, hvis de ikke bliver forstyrret af de unødige tjek I forhold til Kommunikation og Mestring - Forberede installationer til skærm ved/i boligen, hvor borger, pårørende og personalet kan informeres om relevante oplysninger i forhold til den pågældende borger fx o Aktiviteter for borgeren fx træning, frisør, fodpleje o Medicinering, plejeplan o Træningsprogram o Sociale netværk med andre ældre, venner og pårørende o Aktiviteter generelt i plejecentret, daghjem mv - Forberede installationer trække rør til montering af smarthome løsninger, så borger efter behov med stemmestyring selv kan betjene o Åbne/lukke døre, vinduer, skabslåger o Tænde/slukke for, radio, TV, lys mv. I selve plejecentret kunne der med fordel for hver eller hver anden boenhed etableres et wellness rum med - Forskellige badekarsløsninger o siddebadekar med sideåbning, så borger selv kan gå ind i karret o højdeindstilleligt kar, hvori borger kan sænkes med liftbadevogn o bruser med massage dyser - Forskellige former for fitness redskaber, som kan betjenes på egen hånd eller med hjælpere 4.3 Indretning af leve-bo miljøer I leve-bo miljøer er det tanken at skabe et aktivt liv i den enkelte boenhed, hvor trivsel, samvær og glæde er vigtigt. Grundtanken i leve og bomiljøer er respekt for de hverdagsrutiner, som beboerne havde inden de flyttede ind i deres plejebolig. Leve- bomiljøer er betegnelsen for det fysiske og de sociale miljøer i plejeboliger, der henvender sig til beboere, der er afhængige af omfattende støtte/ hjælp for at kunne opretholde tilværelsen. Det er et ønske, at beboerne kan bevare mest muligt af deres mønstre fra privatlivet, og videreføre deres livsform og livsstil efter indflytning i en plejebolig. Silkeborg Kommune tager udgangspunkt i at beboer- 25

246 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 ne får mulighed for at leve det hverdagsliv de ønsker og magter, hvor de i videst muligt omfang tilbydes mulighed for at vælge/deltage efter eget ønske i hverdagsgøremål. Et leve-bo miljø er under konstant forandring, idet det skabes af og tager hensyn til de personer, der er til stede i hverdagen. Derfor vil der være forskelle mellem de enkelte leve-bo miljøer i boenhederne. Der findes ingen fast og entydig model, men et fælles udgangspunkt er at leve-bo miljøer bygger på med- og selvbestemmelse, og respekten for den enkelte beboer. Til hvert leve- bomiljø med 12 boliger hører der en række fællesfaciliteter til som beboerne i de 12 boliger benytter. Der er tale om spise- og opholdsområde, samt eventuelt en altan eller terrasse. Derudover er der et fællesrum eller opholdsstue, samt et køkken og tilhørende depotrum. 4.4 Udformning af fremtidens plejeboliger I forhold til den specifikke indretning af plejeboligen og plejecentret kan der hentes inspiration i følgende udgivelse: Modelprogram for plejeboliger Modelprogrammet er udarbejdet i 2010 af Bascon, Domus Arkitekter, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, KL, Servicestyrelsen, Finansministeriet, Socialministeriet, RUMarkitekter og Institut for Arkitektur, Design & Media Teknologi, Aalborg Universitet. Herudover peger LokalMED bl.a. på vigtigheden af, at skabe liv på plejecentrene. Liv på plejecentrene er ikke nødvendigvis et spørgsmål om bygningsindretning, men i høj grad et spørgsmål om at skabe de rette relationer til lokalområdet og frivillige. Samtidig er det vigtigt, at der skabes et passende niveau for aktiviteten, som er afstemt til beboernes behov og formåen. Flere har svært ved at rumme for meget aktivitet omkring sig. Generelt ønskes der derfor en mere kreativ tilgang til bygninger. Man skal turde tænke nyt og tænke et plejecenter ind i lokalmiljøet. Det kunne eksempelvis være gennem et samspil med skoler og daginstitutioner, som kan skabe liv og aktivitet. Det er også vigtigt med fokus på impulser og sanser for beboerne. Det er godt at udfordre sanserne med farver, smag m.m. Haver og udeområder giver gode muligheder for masser af frisk luft (masser af ilt), hvilket gør noget godt for alle mennesker. 26

247 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Ældrerådet er medspiller i udformningen af fremtidens plejeboliger, både som høringspart i om- og udbygningsplanen og herudover med en repræsentant i ide- og programudvalget, når der bygges eller ombygges plejeboliger. 5 Alternative driftsformer for plejeboliger Dette afsnit vil belyse alternative driftsformer for et plejecenter og der vil være fokus, på hvorledes private aktører kan inddrages i opgaven. I Udbudsstrategi for Silkeborg Kommune (5. december 2011) bemærkes bl.a. følgende: Silkeborg Kommune ser positivt på anvendelse af konkurrenceudsættelse og er af den opfattelse, at der er et potentiale i at anvende konkurrenceudsættelse som en blandt flere veje til kvalitetsudvikling, effektivisering og besparelser. I de tilfælde, hvor det efter nærmere analyse vurderes, at konkurrenceudsættelse vil kunne bidrage positivt til udviklingen af Silkeborg Kommune, vil kommunen tage værktøjet aktivt i anvendelse. I forlængelse heraf er det Ældre- og Sundhedsudvalgets holdning, at styrke samarbejdet med andre aktører for derigennem at kunne udvikle sundheds- og omsorgsområdet og skabe nye muligheder (Sundheds- og Ældrepolitik Silkeborg Kommune, 2011). Dette afsnit vil beskrive drift af plejecentre i friplejehjemsregi og derefter gennemgå mulighederne for udbud og udlicitering af pleje og omsorgsopgaver. 5.1 Friplejehjem Et flertal i Folketinget vedtog i januar 2007 Lov om friplejeboliger. Loven giver private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i fri konkurrence med de kommunale tilbud. Ved en friplejebolig forstås en privat udlejningsbolig udenfor den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Det frie valg til at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeleverandør kan begrænses i og med, at den enkelte friplejeboligleverandør har mulighed for at afvise ældre borgere, der vurderes til ikke at passe ind i tilbuddet, eftersom alene friplejeboligleverandøren har anvisningsret til friplejeboligerne. Samtidig kan friplejeboligleverandøren vælge at tildele en plejebolig til en borger, der blot har været på venteliste i nogle få dage, på bekostning af en borger, der har ventet i væsentlig længere tid. En friplejeboligleverandør afregnes efter offentlige fastsatte takster. 27

248 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 En friplejeboligleverandør kan til enhver tid udvide (efter ansøgning om kvote ved Socialministeriet) antallet af friplejeboliger, uden hensynstagen til den kommunale plejeboligmasse. Dette forhold skal derfor medtages i den samlede planlægning. Derfor skal der altid ved planlægning af nye plejeboliger indhentes oplysninger om fremtidige planer for etablering af friplejeboliger. Friplejehjem drives af selvejende institutioner, som leverer den personlige og praktiske hjælp til beboerne. For som friplejeboligleverandør at kunne drive et friplejehjem skal man certificeres hertil af Servicestyrelsen. Det vil sige, at Servicestyrelsen ud fra et ansøgningsskema skal vurdere om leverandøren besidder forudsætningerne for, at kunne levere den nødvendige hjælp til borgeren. Ansøgningsskemaet der skal udfyldes kan ses via følgende link: Ansøgningsskema Kommunen har visitationsretten til friplejehjem. Er en borger visiteret til en plejebolig eller lignende boligform, kan borgeren vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør. Retten til at vælge en friplejebolig gælder både i og uden for opholdskommunen. Ansvaret for visitation til friplejeboliger ligger hos den kommune borgeren bor i, mens tilsynet føres af den kommune, hvori friplejeboligen ligger. Hjælp og pleje i friplejeboligerne skal ydes efter serviceloven og i henhold til kommunens serviceniveau. Betaling af pleje mv. fra kommunen til friplejehjemmet sker efter nationale takster, som ses i tabellen nedenfor: Tabel 11. Takster for serviceydelser pr. 1. januar 2012 jf. friplejeboligloven Takst Serviceydelser Kr. pr. år 1 - Færre end 35 timers hjælp pr. 4 uger: Maksimumbeløb timers hjælp pr. 4 uger: Maksimumbeløb Mere end 106 timers hjælp pr. 4 uger: Maksimumbeløb Træning i henhold til lov om social service * *Er opgjort i kroner pr. time Til sammenligning er Silkeborg Kommunes priser forsøgt opgjort efter samme model som friplejeboligloven anvender. Som det fremgår af nedenstående tabel, arbejdes der i Silkeborg Kommune med en del flere kombinationsmuligheder i forhold til leverede timers hjælp end der afregnes efter på friplejeboligpladser. 28

249 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Tabel 12. Takster for serviceydelser i 2012 for Silkeborg Kommune Svarer til takst efter friplejeboligl oven Serviceydelser Kr. pr. år * Er opgjort i kroner pr. time Der er anvendt en brugertidsprocent på 65 Pga. opgørelsesmetoden er der ikke medtaget udgifter til ledelse, administration og bygningsdrift i ovenstående tabel, hvilket må forventes at være indregnet efter friplejeboligloven. Procentdel af samlet antal pakker (oktober 12) 1-33 timers hjælp pr. 4 uger (P1 pakke) , timers hjælp pr. 4 uger (P1 + P3 pakke) , timers hjælp pr. 4 uger (P1 + P5 pakke) , timers hjælp pr. 4 uger (P1 + P4 pakke) , timers hjælp pr. 4 uger (P1 + P3 + P5 pakke) , timers hjælp pr. 4 uger (P1 + P4 + P5 pakke) , timers hjælp pr. 4 uger (P1 + P3 + P4 + P5 + P6 pakke) Træning i henhold til lov om social service 86 (P6 pakke) 353* 3,9 Eksempel på friplejehjem Et eksempel på et friplejehjem er den selvejende institution friplejehjemmet Himmelev gl. Præstegård, som blev bygget i 1969 og ligger i udkanten af Roskilde. Plejehjemmet har 40 boliger fordelt på 2 afdelinger. Friplejehjemmets hjemmeside kan ses via følgende link: Himmelev gl. Præstegård 5.2 Udbud og udlicitering af pleje og omsorgsopgaver Flere kommuner er begyndt at udbyde opgaver på ældreområdet. Udbud af driften af et kommunalt plejecenter er derfor ikke længere helt nyt og uafprøvet i en dansk sammenhæng. I dag har bl.a. Kolding, Gribskov, Solrød, Syddjurs og Vejle kommuner valgt at udbyde driften af et eller flere plejecentre. Der ligger forskellige motiver til grund for udbuddene. Nogle kommuner har ønsket at konkurrenceudsætte et kommunalt plejecenter og prøve det på markedet, andre har haft fokus på pris og andre har haft et ønske om at kunne sammenligne og skabe grobund for læring på tværs. Der kan således være mange grunde til, at en kommune vælger at konkurrenceudsætte driften af plejecentre, ligesom der kan være mange måder at konkurrenceudsætte området på, fx: - Hele kommunen - Et eller flere plejecentre - En del af et plejecenter Ved et udbud er det derfor vigtigt at baggrund og formål med udbuddet beskrives. 29

250 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Er det økonomiske overvejelser der ligger bag? - Er det et ønske om at afprøve markedet i forhold til kommunens opgavevaretagelse? - Er det ønsket om at styrke udviklingen af området, fx ved at have flere leverandører? Formålet med udbuddet fastlægger i høj grad rammerne for udbuddet. Både i forhold til proces og involvering, men også i forhold til rammer og udbudsbetingelser. I forhold til opgaveløsningen på sundheds- og ældreområdet i Silkeborg Kommune kan der arbejdes med forskellige modeller for konkurrenceudsættelse. 5.3 Ændring af den eksisterende fritvalgsordning Der behandles pt. et lovforslag, der vedrører ændringer for frit valg på hjemmeplejeområdet. Lovgivningen vil gøre det nemmere at anvende udbudsmodellen. Herved vil leverandører skulle byde ind med pris, på kommunens beskrevne udbudskriterier. Dette i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmodellen betyder, at leverandører godkendes og afregnes til den kommunale pris. Godkendelsesmodellen vil dog stadig kunne anvendes. Derudover ligger der en mulighed for, at anvende såkaldte fritvalgsbeviser. Detaljerne omkring disse er dog endnu ikke på plads. De nye regler antages at give kommunen en mulighed for at opnå en besparelse, igennem en konkurrenceudsættelse af ydelser, og dermed en forventning om en bedre pris på de ydelser, der leveres af private leverandører. 6 Anlægsøkonomi og finansiering Dette afsnit vil belyse anlægsøkonomi og finansiering ved byggeri af nye plejeboliger, samt de økonomiske regler der for kommuner er forbundet med at leje bygninger. 6.1 Plejeboliger Plejeboliger er i denne forbindelse kommunalt ejede almene ældreboliger med tilhørende serviceareal. Etablering af plejeboliger kan finansieres ved: - 10% af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital - 2% finansieres ved beboerindskud, og 30

251 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår % finansieres ved optagelse af lån Grundkapital Grundkapital på 10% af anskaffelsessummen er et kommunalt lån, der er afdragsfrit i 50 år og rentefrit i hele lånets løbetid. Boligafdelingen skal således først efter 50 år påbegynde tilbagebetalingen af lånet til kommunen. Beboerindskud Beboerindskuddet på 2% betales af beboeren ved indflytningen. Indskuddet henstår til sikkerhed for boligtagerens forpligtelser overfor udlejeren ved fraflytning. Optagelse af lån Der kan optages et lån på 88% af boligernes godkendte anskaffelsessum. Lånet optages af kommunen, og finansieres/afdrages via beboernes huslejeindbetaling samt den statslige ydelsesstøtte. Låntagers betaling på lånet udgør et beløb på 2,8% af byggeriets anskaffelsessum. Derudover betaler beboerne via huslejen et mindre gebyr for långivers administration af lånet, svarende til ca. 0,08% af hovedstolen (pålydende). Ydelsesstøtten fra staten beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriet afslutning. Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers betaling. Pr. 1. januar 2004 er der indført et maksimumsbeløb for støttet byggeri. Maksimumsbeløbet er differentieret på boligtype og geografi, og reguleres én gang årligt pr. 1. januar. Maksimumsbeløbet fastsættes på byggeriets påbegyndelsestidspunkt (tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af skema B). Maksimumsbeløb for alment boligbyggeri med tilsagn givet efter den 1. juli 2009 er i 2012 i Silkeborg Kommune fastsat til kr. pr. kvadratmeter. Hertil kommer et energitillæg til maksimumbeløbet, som følge af skærpede energikrav ved etagebyggeri på kr. pr. m 2 og 940 kr. pr. m 2 ved lavt byggeri. Ved byggeri af 48 boliger på hver 75 m 2 opført som etagebyggeri, vil den maksimale økonomiske ramme derfor være 48 x 75 x ( ) = kr. 31

252 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Servicearealer Servicearealer er arealer, som anvendes til funktioner, der normalt ikke foregår i en bolig, men i en institution eller i en klinik. Servicearealer er fx lokaler til genoptræning, sygepleje, personalelokaler eller vagtcentral. Det kan også være centralkøkken, cafeteria, kiosk eller lokaler til fx fodpleje eller frisør. Servicearealer opføres og drives med hjemmel i serviceloven. Servicearealerne skal finansieres af kommunen. Staten yder et engangstilskud til etablering af servicearealer tilknyttet almene ældreboliger på maks kr. pr. tilknyttet almene ældrebolig. Ved byggeri af 48 boliger bliver statens engangstilskud til etablering af servicearealerne på 48 x = kr. Deponering ved leje af lokaler Kommunens indgåelse af aftaler om benyttelse af ejendomme, herunder lejeaftaler, henregnes til kommunernes låntagning. Kommunens indgåelse af aftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler mv., herunder leje og leasingaftaler eller driftsaftaler med institutioner opfattes som lån, når disse erstatter en kommunal anlægsudgift. Hvis f.eks. en daginstitution etableres i lejede lokaler, skal værdien (som opgjort i 5, stk. 1 i Den Kommunale Lånebekendtgørelse) af det lejede fra det tidspunkt, hvor der indgås kontrakt om det lejede, belaste kommunens låneramme. Deponering skal således finde sted, medmindre kommunen har ledig låneramme eller har fået dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aftaler om leje af lokaler, der kun gælder inden for ét regnskabsår, kræver dog ikke deponering. Værdien af de indgåede aftaler Ved indgåelse af lejeaftaler og lignende skal det deponerede beløb eller kursværdien af de deponerede obligationer svare til den højeste af følgende værdier: - opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme, lokaler m.v. inklusive moms, jf. 5, stk. 1, nr. 1 (Den Kommunale Lånebekendtgørelse) - værdien af de benyttede ejendomme, lokaler m.v. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse, jf. 5, stk. 1, nr. 2 (Den Kommunale Lånebekendtgørelse) Ombygningsomkostninger, der er aftalt med udlejer, skal medregnes i opgørelsen, jf. 5, 32

253 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 stk. 3. (Den Kommunale Lånebekendtgørelse) 7 Det nære sundhedsvæsen og kommunens rehabiliteringsindsats De fremtidige behov i kommunerne hænger tæt sammen med den udvikling, der er i gang inden for det nære sundhedsvæsen. Udviklingen beskrives af den Kommunale Sundhedsstyregruppes, som har lavet et debatoplæg om udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Derudover har KL i marts 2012 offentliggjort et bud på fremtidens sundhedsvæsen i rapporten Det Nære Sundhedsvæsen. Både KL og den Kommunale Sundhedsstyregruppe forudser, at der er et paradigmeskift på vej i det nære sundhedsvæsen i forhold til løsningen af sundhedsopgaver. Tendensen er at hospitalerne bliver stadig mere specialiserede, at forløbene accelereres og at der arbejdes med at omlægge indsatsen fra indlæggelser til ambulant behandling. Samtidig er der en forventning om, at sundhedspersonalet i kommunerne kan løse stadig flere komplekse opgaver, fordi det vurderes at være samfundsmæssigt mest fordelagtigt og bedst for borgerne at indsatsen foregår på det lavest effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Det nære sundhedsvæsen, forstået som kommunerne, praksissektoren og til dels hospitalernes udgående funktioner, vil derfor i fremtiden skulle varetage størstedelen af alle ydelser i sundhedsvæsenet, og hospitalerne vil skulle ses som et supplement på det særlige specialiserede område. Nogle af de udviklingstrends, vi kan forvente at se de kommende år, er: - Udvikling af nye former for regionale/kommunale arbejdsdelinger og sundhedstilbud - Involvering af praksissektor og kommuner i forbindelse med konkretisering af de nye akutmodtagelser på hospitalerne - Hurtige akutforløb og hurtig udskrivning fra akutmodtagelse. - Sygehustilbud inden for rammerne af lægehuse og kommuner - Øget andel af ydelser i eget hjem og en reduceret andel af plejehjemstilbud. - Accelereret rehabilitering i kommunal regi, fx korte, intensive forløb - Behov for palliative forløb i hjemmet eller på midlertidig plads De accelererede forløb på hospitalerne med tidligere udskrivelse eller omlægning fra stationær til ambulant behandling øger efterspørgslen på akutfunktioner i kommunerne. Det kan være løsning af komplekse opgaver i borgerens eget hjem, men det kan også være midlertidige pladser. Herudover stilles der løbende øgede krav til de kompetencer personalet i kommunerne bør have. De fremtidige behov for midlertidige pladser, træning, og daghjemspladser, hænger nært sammen med det nære sundhedsvæsen og den fremtidige arbejdsdeling med hospitaler- 33

254 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 ne og praktiserende læger. Det er en udvikling som allerede er i fuld gang og som ifølge KL og den Kommunale Sundhedsstyregruppe vil fortsætte i årene fremover. I det følgende gives der derfor et estimat for det fremtidige behov for midlertidige pladser og palliationspladser, døgngenoptræningspladser, træningsfaciliteter og daghjemspladser. Det skal dog understreges, at der er tale om usikre estimater, da det fremtidige behov hænger nøje sammen med udviklingen i den regionale del af sundhedsvæsenet, samspillet med almen praksis og det generelle kompetenceniveau i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og hos terapeuterne. Derudover hænger behovet også i meget høj grad sammen med effekterne af den døgndækkende kommunale specialfunktion, som kan tage hjem til borgerne og løse en række opgaver. 7.1 midlertidige pladser Et midlertidigt ophold er et tidsbegrænset tilbud til borgere med behov for pleje og omsorg, som ikke kan varetages betryggende i eget hjem og til borgere, hvor ægtefællen har brug for aflastning. Et midlertidigt ophold kan derfor betragtes som et plejehjemsforebyggende tilbud. Herudover kan de midlertidige pladser fungere som palliative pladser. Det skyldes at mange palliative borgere ønsker at dø i eget hjem, men ofte bliver den palliative indsats så kompleks, at den ikke kan varetages i borgerens eget hjem, og i stedet tilbydes en plads på hospice eller i hospitalsregi. Nogle af disse borgere vil med et palliativt kompetenceløft på de midlertidige pladser - særligt i forhold til den sundhedsfaglige indsats - i stedet kunne tilbydes et kortere ophold på en midlertidig plads. Silkeborg Kommune tilbyder også midlertidigt ophold på døgngenoptræningspladser på Remstruplund. På Remstruplund er der større fokus på genoptræning end på de almindelige midlertidige pladser. Ophold på døgngenoptræningspladserne er typisk af noget længere varighed pga. den større træningsindsats der foregår. De midlertidige ophold er målrettet som: - Tilbud om pleje og omsorg hele døgnet. - Medvirke til, at borgeren igen bliver i stand til at klare hverdagen i eget hjem. - Aflaste pårørende i en tidsbegrænset periode. - Varetage pleje og omsorg, mens borgeren venter på en permanent plejebolig, hvis alle andre muligheder er udtømte. 34

255 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Gennemføre observation og behandling, som ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres i eget hjem. - Varetage terminal pleje. - Vejledning og støtte til afklaring af fremtidig boligform. - Palliative forløb Behov i forhold til midlertidige pladser Da opholdene på midlertidige pladser oftest ikke er planlagt i god tid, kan der komme til at stå stuer tomme i få dage. Ligeledes kan en stue stå tom enkelte dage, hvis der er varslet en udskrivelse fra sygehuset. I Silkeborg Kommune er der 53 midlertidige pladser, og 18 døgngenoptræningspladser og er typisk placeret i forbindelse med plejehjem/plejecentre. Er den nuværende kapacitet dækkende Der udarbejdes ikke ventelister på de midlertidige pladser, fordi der kan finde adskillige ændringer sted dagligt. Derfor vil et øjebliksbillede ikke give et retvisende billede af de generelle tendenser. I stedet arbejdes der med belægningsprocenter af de midlertidige pladser. Der er fortsat høje belægningsprocenter på de midlertidige pladser. Der kan i særlige spidsbelastningsperioder, eksempelvis op til ferierne, hvor hospitalerne udskriver mange patienter, være ventelister på de midlertidige pladser. I forhold til patienter i de midlertidige pladser, som venter på en plejehjemsplads, er det ikke umiddelbart muligt helt at undgå ventepatienter, da der ellers ville skulle opbygges en overkapacitet på plejehjemspladser for at sikre at der altid er en ledig plads uden varsel. Hvordan vil efterspørgslen blive påvirket af udviklingen Vurderingen er, at omfanget af opgaveoverdragelse og opgaveglidning fra sygehusene som følge af accelererede forløb og LEON-princippet over de næste år medfører et øget behov for midlertidige pladser. Dog vurderes det også, at det delvist er muligt at imødekomme behovet for yderligere midlertidige pladser ved at få lavet et generelt kompetenceløft i hjemmesygeplejen og hos lokalterapeuterne. Ved etablering af nye midlertidige pladser er det vigtigt med god plads omkring de nye pladser, så der kan oprettes forskellige faciliteter, som er en nødvendighed med den øgede behandling og pleje som udviklingen af det nære sundhedsvæsen kræver. Det kan eksempelvis dreje sig om skyllerum mv. 35

256 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Daghjem/aflastningspladser Et daghjemsophold er et dagtilbud til borgere, som har vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Det kan være meget ensomme borgere eller borgere med stort behov for motivation, støtte, omsorg og pleje. Samtidig vurderes det, at borgeren kan få udbytte af det samlede daghjemstilbud og/eller den pårørende har behov for aflastning. I silkeborg Kommune er der pr. august almindelige daghjemspladser og 28 såkaldte demensdaghjemspladser, som er forbeholdt borgere med demens. Ophold på daghjem er målrettet som: - at støtte borgeren i at blive boende i eget hjem, så længe det ønskes, - at give mulighed for socialt samvær, - at skabe tryghed i hverdagen, - at aflaste pårørende Er kapaciteten dækkende i dag Ultimo november 2012 er der venteliste på daghjemspladserne. Der findes ikke gennemsnitstal for ventelistens længde, men kun øjebliksbilleder. Nedenstående tabeller viser et øjebliksbillede over ventelisterne på de tre daghjem pr. 26. november 2012: Remstruplund (daghjem): - 25 borgere søger om et daghjemstilbud Kæret, Dybdal og Funder (demensdaghjem): - 27 borgere søger om et demensdaghjemstilbud Borgerne på ventelisten er i adskillige tilfælde borgere, som allerede har et tilbud på demensdaghjem/daghjem, der søger om yderligere dage. Hvordan vil udviklingen påvirke kapacitetsbehovet Antallet af borgere med demens påvirker i særligt grad efterspørgslen efter demensdaghjemspladserne. Antallet af borgere med demens vil ifølge Videnscenter for Demens blive fordoblet i Silkeborg Kommune inden for de kommende 25 år. Efterspørgslen på tilbud til demente må således også forventes at stige til det dobbelte, alt andet lige. 7.3 Hjemmepleje og hjemmesygepleje De tre områder har personalefaciliteter for hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, hvor medarbejderne møder ind. I forhold til antallet af indmødesteder i de tre områder er der en afvejning 36

257 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 imellem af have forholdsvis flere indmødesteder og dermed være placeret geografisk tæt på borgerne eller have forholdsvis færre indmødesteder og dermed høste de stordriftsfordele, der er ved større enheder. Konkret er afvejningen, at det driftsmæssigt og geografisk er optimalt med to indmødesteder i hvert af de tre områder. Indmødestederne er placeret følgende steder i de tre områder: Område Nord: - Sandgårdsparken - Resdallund Område Syd: - Toftevang - Frydensgade og Fredriksberggade (mulighederne for at samle de to indmødesteder på samme adresse er ved at blive undersøgt nærmere) Område Øst: - Alderslyst (der er truffet beslutning om en flytning på Kejlstruplund) - Gormsvej i Voel Udover indmødesteder for hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er de ovennævnte lokaliteter også indmødested for lokalterapeuterne. Terapeuterne udfører almindelig ambulant genoptræning efter Sundhedsloven på plejecentrene, de midlertidige pladser og i borgernes eget hjem. 7.4 Rehabilitering Nedenfor beskrives træningen som den pt. er organiseret i Silkeborg Kommune Træning Overordnet set er der tre former for træning: 1. Genoptræning efter Sundhedsloven (efter sygehusindlæggelse). Sygehuslægen visiterer genoptræningsplanen og målgruppen er alle aldre. Genoptræningsplanen kan deles i 3 kategorier: - Egentræning (borgeren skønnes at kunne mestre egen genoptræning) - Specialiseret genoptræning som foregår på sygehuset. Kan ordineres, når genoptræning kræver tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau eks. I forbindelse med et ambulatorium eller pga. patientsikkerhed eksempelvis ved risiko for hjertestop eller ved behov for helt særligt udstyr. - Almen genoptræning (alt andet genoptræning udover ovennævnte, som foregår i kommunen) 37

258 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Vedligeholdende træning og genoptræning efter Serviceloven (uden sygehusindlæggelse). Det er fortrinsvis ældre borgere som visiteres gennem visitationsenheden. - Træningen foregår på plejecentre, midlertidige pladser og i borgernes hjem (534 unikke borgere har modtaget træningspakker i 2011 efter Serviceloven) 3. Forløbsprogrammerne er udarbejdet af repræsentanter fra hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne i Region Midtjylland for borgere med henholdsvis kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Træningen foregår i særligt tilrettelagte forløb. Nedenstående figur viser den del af træningen, som foregår efter sundhedsloven, herunder forløbsprogrammerne. 38

259 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Figur 2. Sundhedslovstræning og forløbsprogrammer Sundhedslov Servicelov Efter sygehusindlæggelse Alle aldre - sygehuslægen visiterer en genoptræningsplan Region Specialiseret ambulant genoptræning på sygehus Uden sygehusindlæggelse Fortrinsvist ældre borgere visitationsenheden visiterer K O M M U N E Decentral træning K O M M U N E Almindelig ambulant genoptræning Øvrige: - Dybkær videnshus - Private (bufferfunktion) Forløbsprogrammer Døgn (Remstruplund): - Tværfaglig indsats - 81 planer i 2011 Kjellerup og Remstruplund Ambulant (Remstruplund): - Tværfaglig indsats planer i 2011 Lokalteams: - Plejecentre - Midlertidige pladser - Borgerens hjem planer i 2011 Ambulant (Kjellerup Sygehus): - Monofaglig indsats planer i 2011 Decentral træning: - Plejecentre - Midlertidige pladser - Borgerens hjem planer i 2011 Note: Én genoptræningsplan svarer til ét cpr. nr., men der er betydelig forskel i personaleforbruget til at løse de enkelte genoptræningsplaner. Således kræver det en betydeligt større indsats at løse de nuværende opgaver op på Remstruplund (både døgn og ambulant) end opgaverne på Kjellerup Sygehus. 39

260 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 I Silkeborg kommune tilrettelægges genoptræningen ud fra LEON princippet (Laveste Effektive Omkostnings Niveau), hvilket betyder at der er følgende muligheder (uanset diagnose): 1. Borgeren vurderes at være i stand til selv at tage vare på en stor del af træningen. Der laves træningsprogram som borgeren følger, der justeres løbende på programmet indtil borgeren afsluttes. 2. Borgeren vurderes at have behov for at møde op til træning og træningen kan varetages på hold. 3. borgeren vurderes at have behov for individuel træning, men kan godt være en del af et hold med sit eget program. Borgeren vurderes at have behov for individuel træning, hvor terapeuten er tilstede. Nuværende og fremtidigt behov Der opleves ikke ventelister på træningsområdet, men de nuværende lokalefaciliteter er ikke tidssvarende. Der forventes at være en fortsat stigende efterspørgsel efter træningsydelser og dermed træningsfaciliteter, ligesom der er en klar forventning om at antallet af forløbsprogrammer stiger. Hvis forløbsprogrammerne samtidig tænkes ind i dagtræningsfaciliteterne i et rehabiliteringshus, vil det give et behov for større lokaler på sigt. Dog vil en samling af træningsfunktioner ( 86, 140, forløbsprogrammer) medføre en bedre udnyttelse af faciliteterne. Der er truffet beslutning om, at genoptræningsopgaven skal samles på Remstruplund efter endt ombygning i I den mellemliggende periode flyttes den ambulante opgav i videst muligt omfang til afdeling Kjellerup Hjælpemidler Hjælpemiddeldelen af rehabiliteringssektionen har i dag til huse på Lyngbygade 50. Hjælpemiddelenheden består af genbrugshjælpemidler, hjælpemiddelhus og hjælpemiddeldepot med hjælpemidler og medarbejdere, sagsbehandlere, administration og ledelse. Hjælpemidlers placering på Lyngbygade 50 er i sin tid oprettet som en midlertidig løsning, hvorfor der arbejdes seriøst på at finde en mere permanent løsning og placering. 40

261 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår Sundhedshuset Sundhedshuset er et gratis tilbud til borgere i Silkeborg kommune. Sundhedshuset har tilknyttet fire medarbejdere og der er mulighed for følgende aktiviteter: - sundhedssamtale - rygestop - vægtvejledning - motionsvejledning Sundhedshuset er placeret på 1. sal på Østergade 9 i Silkeborg. Sundhedshusets lokaler er gode, tidssvarende og fungerer efter hensigten. Der vil være en række synergieffekter forbundet med på sigt, at sammentænke Sundhedshusets aktiviteter med andre aktører på sundhedsområdet. Det kan både være interne og eksterne samarbejdspartnere og hænger bl.a. sammen med den generelle udvikling inden for det nære sundhedsvæsen. 8 Opsamling - Plejeboligerne placeres hvor borgerne bor med en bred dækning i hele kommunen med plejecentre af en minimums størrelse på 24 boliger. Det betyder, at eksisterende plejecentre på mindre end 24 boliger ombygges til 24 boliger. Ved nybyggeri bygges der plejecentre med 24 boliger decentralt og plejecentre med boliger centralt i Silkeborg Kommune. Planen indebærer, at der frem mod 2020 bygges 2 nye plejecenter samt at en række plejecentre renoveres og ombygges, og ingen plejecenter således lukkes permanent. - Antallet af midlertidig pladser, genoptræningspladser og døgngenoptræningspladser øges i 2016 med 26 pladser (fra 69 pladser til 95 pladser) i forbindelse med at Remstruplund åbner som genoptræningscenter og nyt plejecenter åbner på Stadiongrunden. Den præcise fordeling mellem nye midlertidige pladser, genoptræningspladser og døgngenoptræningspladser bestemmes ud fra det konkrete behov i Der tilstræbes en dækningsgrad på 17 % frem til udgangen af 2016, hvorefter dækningsgraden nedsættes til 16 %, hvilket begrundes i den aktuelle venteliste og længden på ophold i plejebolig, forventningerne til den forbedrede sundhedstilstand og den rehabiliterende tilgang samt bolig behov og antallet af daghjem og midlertidige pladser. 41

262 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Bilag 1. Oversigt over boliger på ældreområdet Tabel 13. Teknisk vurdering af plejeboligerne i Silkeborg Kommune Placering Adresse Antal boliger Område Ejerforhold opført/omb ygget Teknisk vurdering Prioriteret orden Energimærke Fuglemosen Fuglemosevej 5 18 Nord SK 2004 Nej C Søvangen Vestre Langgade Nord SK 1995 Ja 7 C Bakkegården Blichersvej Nord SK 1991 Ja 4 F Malmhøj Malmhøj 1 24 Nord SK 2000 Nej C Solgården Solgården 23 Nord SK 2000 Nej E Sandgårdsparken Sandgårdsparken 1 40 Nord SK 1998 Ja 9 D Kragelund Kragelund Møllevej Nord SK 2009 Nej - Ballelund H.C. Branners Vej 1 P 49 Nord SK 1977 Ja 2 E Lysbro Lysbrogade Nord SK/AB 1996 Ja 5 D Virklund Virklundvej 17C-17D 24 Syd SK/SB 1999 Nej D Remstruplund Gudenåvej 1 B 26 Syd SK/AB 2003 Nej C Skovly Egelyvej 14B-14J 10 Syd SB 2005 Nej - Toftevang Silkeborgvej 31B + 31C + 31D 25 Syd SK/SB 1998 Ja 6 E Birkebo Hovedgaden Syd SK 1990 Ja 1 F Funder Funder Bygade 2B 41 Syd SK/MJ 1997/2006 Ja 8 E Sejs Lyngvej 2 31 Øst SK/AB 1999 Nej C Rødegård Skærbækvej Øst SK/AB 2004 Nej D Gødvad Kongsbergvej Øst SK 2006/2011 Nej D Karolinelundcentret Karolinelundsvej 15, 17,19 37 Øst SK/SB 2001/2010 Nej C Fårvang Ældrecenter Lærkevej Øst SK 1989 Ja 3 D Fårvang Ældrecenter Markedsgade 7 12 Øst SB 1999 Ja 3 D Boliger i alt 594 Nedenstående viser en den byggetekniske gennemgang af de tre højst prioriterede på ovenstående liste fra Derudover er der indsat en økonomisk vurdering fra 2012, som er blevet til i samarbejde med Ejendomme. Birkebo: Birkebo er opført i 1949 og ombygget i Bygningen er hovedsagelig i 2 etager og tæller 15 plejeboliger samt servicearealer og centerfunktion. Byggeteknisk vurdering fra 2008: Boligerne er utidssvarende med for små toiletter og dårlige interne forbindelser dog er 2 boliger fine og store. Der er for langt fra den enkelte bolig til fællesopholdsareal. Teknisk er bygning i normal standard for en bygning der er ca. 60 år gammel. I forhold til at skulle ombygge til nuværende standard, såvel indretningsmæssigt, arbejdsmiljømæssigt som teknisk er bygningen imidlertid ikke velegnet af flere grunde. For det første vil være nødvendigt at skulle sammenlægge boliger, hvorved bærende konstruktioner skal ændres i stort omfang. For det andet vil en totalombygning medføre krav om overholdelse af gældende Bygningsreglement, hvilket blandt andet vil medføre at de skærpede energikrav skal overholdes, 42

263 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 hvilket er bekosteligt i en eksisterende bygning. Endelig vil de skærpede energikrav sammen med en ny disponering af bygningen medføre at alle installationer skal udskiftes. Økonomisk vurdering fra 2012: Af ejendomsstabens vedligeholdelsesplaner fremgår at der i årene forventes anvendt 1,5 mio. kr. til Diverse renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Ejendommen har ved udgangen af 2011 et opsamlet driftsunderskud på ca. 1,4 mio. kr. Ejendommens driftsøkonomi er under udredning i et samarbejde mellem Ejendomme og Sundhed & Omsorg. Ballelund: Anlægget er opført i Byggeriet er opført i ét plan og tæller 49 boliger, fællles- og servicearealer samt dagcenterfunktion. I den nordøstligste fløj ligger et delvist privat produktionskøkken som leverer mad til mange institutioner rundt i landet. I 1992 er der opført 12 ældreboliger i ét plan som ligger nordvest for anlægget. En overdækket sti forbinder de 12 boliger direkte med centeret. Byggeteknisk vurdering fra 2008: Boligerne er små og utidssvarende med for små toiletter og dårlig intern forbindelse mellem bad og soveværelse. Produktionskøkkenet ligger yderst uhensigtsmæssigt. Der er dårlige til- og frakørselsforhold, pladsmangel og problemer med støj fra køleanlæg m.v. der generer de omkringliggende parcelhuse. Bygningen har mange gode arkitektoniske elementer. Den er opført i gode materialer, har gode proportioner og har et klart og gennemført formsprog. Der er spændende rumligheder og lysindtag, specielt i kraft af den karakteristiske tagkonstruktion. Materialer, arkitektur og konstruktioner udgør en samlet helhed. Teknisk er bygning i god stand og i normal standard for en bygning der er ca. 30 år gammel. I forhold til at skulle ombygge til nuværende standard, såvel indretningsmæssigt, arbejdsmiljømæssigt som teknisk er bygningen imidlertid mindre egnet af flere grunde. For det første vil det være nødvendigt at skulle sammenlægge boliger, hvorved bærende konstruktioner skal ændres i stort omfang, specielt med den eksisterende tagopbygning. For det andet vil en totalombygning medføre krav om overholdelse af gældende Bygningsreglement, der vil medføre at de skærpede energikrav skal overholdes, hvilket er bekosteligt i en eksisterende bygning. En- 43

264 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 delig vil de skærpede energikrav sammen med en ny disponering af bygningen medføre at alle installationer skal udskiftes. Økonomisk vurdering fra 2012: Af ejendomsstabens vedligeholdelsesplaner fremgår at der i årene forventes anvendt ca. 0,2 mio. kr. til diverse renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Fårvang Ældrecenter: Anlægget er opført i 1967 og ombygget i De 12 nyere boliger, der ligger nord for gammel bygning er opført i Byggeriet er hovedsagligt opført i ét plan, dog med en mindre del i 2 plan pga. terrænspring og tæller 16 plejeboliger, centerfunktion. Byggeteknisk vurdering fra 2008: De 12 nyere boliger er fine dem røres der ikke ved. Den ældre bebyggelse (16 plejeboliger) er utidssvarende i forhold til baderum, servicearealer og niveauforskelle i huset. Arkitektonisk har anlægget ikke nogen nævneværdig værdi, men skæmmer heller ikke området nærmest lidt anonym. Bygningen vil kunne shines op med maling/udskiftning af lette facadematerialer. Andre større indgreb som tilbygning, ombygninger og enkelte ændrede vinduespartier vil også kunne hæve byggeriets visuelle udtryk. Teknisk er bygning i god stand og i normal standard for en bygning der er ca. 40 år gammel. I forhold til at skulle ombygge til nuværende standard, såvel indretningsmæssigt, arbejdsmiljømæssigt som teknisk er bygningen rimelig at gå til. Da der vil være tale om en totalombygning medfører det krav om overholdelse af gældende Bygningsreglement, hvilket blandt andet vil medføre, at de skærpede energikrav skal overholdes, hvilket vil medføre, at en del installationer skal udskiftes. Økonomisk vurdering fra 2012: Af ejendomsstabens vedligeholdelsesplaner fremgår at der i årene forventes anvendt ca. 0,4 mio. kr. til diverse renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. 44

265 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Bilag 2. Tidsplan for ud- og ombygning af Silkeborg Kommunes Plejecentre Forudsætninger: arbejdes der med en dækningsgrad på 17 %. Fra 2018 og fremadrettet arbejdes der med en dækningsgrad på 16 % Bemærk: Hver farve i nedenstående skema henviser til et bestemt plejecenter, således at udviklingen i om- og udbygningen kan følges overskueligt. År Plejecenter Uddybende beskrivelse Start byggeri Ibrugtagning byggeri Ændring i antal pladser Antal plejebolig er 1. januar Forventet dækningsgrad 1. januar Antal plejeboliger jf. forudsætninge rne - Der bygges 96 boliger på stadiongrunden, med byggestart i Når byggeriet står færdig i 2016 tilbydes de 26 beboerne på Remstruplund en bolig i Stadionplejecentret, idet Remstruplund omdannes til træningscenter med midlertidige pladser. Antal midlertidige pladser, gor, demens, alm. - I 2016 påbegyndes en ombygning/nybygning af Skovly/Birkebo, dette forventes at kunne ske uden en midlertidig nedlukning. Antal 80+ årige jf. befolkningsprognose fra foråret ,4% Karolinelundcentret ,5% ,3% Nyt plejecenter - stadiongrunden ,9% ,4% Nyt plejecenter - stadiongrunden åbner Remstruplund til stadiongrunden ,8% Skovly/Birkebo ombygges/nyt plejecenter ,8% Fårvang ombygges ,4% Nyt plejecenter Borgergade ,4% ,9% Forudsætningerne ændres fra en dækningsgrad på 17% til 16% 2018 Ombygget Skovly/Birkebo åbner ,3% Ombygget Fårvang åbner ,6% Nyt Plejecenter Borgergade åbner Ballelund ombygges/nyt plejecenter ,0% Bakkegården ombygges ,0% Søvangen ombygges ,0% Ombygget Bakkegården åbner ,7% Ombygget Søvangen åbner ,9% Ombygget Ballelund åbner ,4%

266 Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår I 2016 igangsættes en renovering af Fårvang, dette forventes at kunne ske uden en midlertidig nedlukning, i stedet stoppes midlertidigt for visitation fra 2014/ I 2016 igangsættes yderligere byggeri af et nyt plejecenter på Borgergade. Dækningsgraden vil i 2016 være på 17,4 %. - I 2018 forventes Skovly/Birkebo og Fårvang at være færdigrenoverede plejecentre med 24 boliger i hver. 12 borgere kan derfor flytte ind på den nyrenoverede del af Fårvang. - I 2019 kan et nyt plejecenter på Borgergade stå klar, hvor beboere fra Ballelund tilbydes plads, idet der i 2019 påbegyndes ombygning af Ballelund. Dækningsgraden vil i 2019 herved ramme 16,0 %. - I 2019 planlægges en renovering og udbygning af Bakkegården og Søvangen, således at disse to plejecenter udvides fra 16 til 24 pladser. Denne ombygning forventes klar i 2020, mens ombygningen af Ballelund forventes færdig i 2021, og en dækningsgrad på 16 % kan herved fastholdes. 46

267 7 Orientering om ventelister på plejecentre Bilag: Venteliste DokumentID:

268 Ventelister til pleje- og ældrebolig i 2014 og 2015 Status på venteliste til plejeboliger i Silkeborg Kommune Plejeboliger 1. kvartal 2. kvartal kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Antal borgere på venteliste ved udgangen af kvartalet Heraf borgere, der er omfattet af plejeboliggarantien Heraf borgere, der ønsker bolig i anden kommune Heraf borgere, der står på intern venteliste Gennemsnitlig ventetid i dage fra 1/1 til udgang af kvt For borgere der er omfattet af plejeboliggarntien For øvrige borgere Antal borgere, der er tilbudt bolig i perioden Borgere der er omfattet af plejeboliggarntien Øvrige borgere Antal borgere, der er tilbudt bolig i udenbys kommune ) Intern ventelsite = Borgere i plejebolig i Silkeborg Kommune, som ønsker en anden plejebolig i Silkeborg Kommune 2) Gennemsnitlig ventetid er beregnet på baggrund af de borgere, der har fået tilbudt en plejebolig i Silkeborg Kommune 3) Antal borgere der har sagt ja tak til en plejebolig i Silkeborg Kommune i det enkelte kvartal (måned) Status på venteliste til ældreboliger i Silkeborg Kommune Ældreboliger 1. kvartal 2. kvartal kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Antal borgere på venteliste ved udgangen af kvartalet Heraf borgere der ønsker bolig i anden kommune Heraf borgere, der står på intern venteliste Gennemsnitlig ventetid i dage Antal borgere, der er tilbudt bolig i perioden Antal borgere, der er tilbudt bolig i udenbys kommune ) Borger i ælrebolig som ønsker en anden ældrebolig 2) Gennemsnitlig ventetid er beregnet på baggrund af de borgere, der har fået tilbudt en ældrebolig i Silkeborg Kommune 3) Antal borgere der har sagt ja tak til en ældrebolig i Silkeborg Kommune i det enkelte kvartal (måned)

269 8 Samarbejdsaftale - Kjellerup Friplejehjem Bilag: Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Danske Diakonhjem,Kjellerup Friplejehjem 2015 DokumentID:

270 Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Danske Diakonhjem/Kjellerup Friplejehjem September 2015 Godkendt af Ældre- og Handicapudvalget xx.xx.xxxx

271 Indhold 1. Baggrund Formål Aftalens anvendelsesområde Visitering Boligvisitering Tildeling af ydelser Visitering til træning efter serviceloven Revisitering Kvalitetsstandarder Sygepleje og sygeplejeartikler Sygepleje Special funktioner Sygeplejeartikler Hjælpemidler Hjælpemidler efter serviceloven APV hjælpemidler efter arbejdsmiljøloven Træning Træning efter serviceloven Træning efter sundhedsloven Vederlagsfri fysioterapi Afregning Afregning for personlig og praktisk hjælp Afregning for delegerede sygeplejeydelser Tilskud til mad Afregning for træning efter serviceloven Afregning for borgere fra andre kommuner Elektronisk Kommunikation Tilsyn Magtanvendelse Tilbudsportalen Utilsigtede hændelser Samarbejdet i øvrigt Side 1 af 14

272 15.1. Samarbejdet Klager Socialt ansvar Elever Studerende Underskrifter Bilag 1: Model: En borger en plan... 0 Side 2 af 14

273 1. Baggrund Lov om friplejehjem blev vedtaget i januar Loven udvider den øgede valgfrihed for borgerne inden for plejeområdet og medfører konkret at borgere, der er visiteret til en plejebolig kan vælge frit mellem en kommunal plejebolig og en friplejebolig. I denne samarbejdsaftale beskrives konkrete samarbejdsrelationer mellem Silkeborg Kommune og Kjellerup Friplejehjem. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre et godt og smidigt samarbejde. Samarbejdsaftalen vil beskrive en række procedurer og arbejdsgange, hvor det er vurderet hensigtsmæssigt og hvor lovgivningen ikke giver en tilstrækkelig præcis beskrivelse. Samarbejdsaftalen skal dermed være medvirkende til at sikre en forventningsafstemning mellem Silkeborg Kommune og Kjellerup Friplejehjem vedrørende de beskrevne procedurer. 3. Aftalens anvendelsesområde Samarbejdsaftalen indgås mellem Silkeborg Kommune ved Sundheds- og Omsorgschefen og Danske Diakonhjem/Kjellerup Friplejehjem. Aftalen kan løbende justeres efter anmodning fra en af parterne. Aftalen træder i kræft pr. 1. november Visitering 4.1 Boligvisitering Udgangspunktet for en boligvisitering er en henvendelse fra en borger, der er interesseret i at flytte i en plejebolig. Visitationen til en plejebolig i Silkeborg Kommune kan ske, hvis borgeren har et omfattende og varigt behov jf. Silkeborg Kommunes kvalitetsstandard på området. Når en borger i Silkeborg kommune ønsker at søge en plejebolig kontaktes en visitator, som aflægger borgeren et besøg i hjemmet. Visitator laver en funktions- og helhedsvurdering af og sammen med borgeren og gerne dennes pårørende. På baggrund af denne helhedsvurdering foretages en eventuel visitation til en plejebolig. Hvis den pågældende borger visiteres til en plejebolig oplyses om muligheder for frit at vælge mellem en kommunal plejebolig og en friplejebolig. Visitationens afgørelse dokumenteres i journalen og borgeren vil modtage et brev med afgørelsen. Såfremt Kjellerup Friplejehjem har flere ansøgere til en ledig bolig, prioriterer Kjellerup Friplejehjem selv mellem disse, ligesom Friplejehjemmet kan afvise ansøgere til Friplejebolig. Hvis borgeren har ansøgt om bolig på Kjellerup Friplejehjem, sendes der Side 3 af 14

274 samme dag som borgeren visiteres til pladsen besked til Kjellerup Friplejehjem om, at borgeren er godkendt, og at de må tilbyde borgeren en bolig. Visitationen giver besked til Kjellerup Friplejehjem, hvis en ansøgning ikke længere er aktuel f.eks. som følge af, at borgeren vælger en anden plejebolig. På samme måde skal det meddeles Visitationen, hvis en borger flytter ind i en friplejebolig, og dermed ikke længere er ansøger til en kommunal plejebolig. Silkeborg Kommune skal som hovedregel have besked om indflytning i friplejebolig 5 hverdage forud for indflytning også ved beboere fra andre kommuner. Besked om indflytning mailes til: visitationsgruppen@silkeborg.dk 4.2 Tildeling af ydelser Hvis en borger fra Silkeborg Kommune vælger en friplejebolig skal Visitationen foretage visitation til ydelserne personlig og praktisk hjælp jf. servicelovens 83 samt fastlægge hvilken kategori friplejehjemmet skal afregnes efter. For at sikre, at visiteringen til personlig og praktisk hjælp afspejler borgerens reelle behov sker visiteringen for borgere fra Silkeborg Kommune inden for 4 uger efter indflytning i friplejeboligen. Visitationen følger Silkeborg Kommunes mål om: En borger en plan (se bilag 1). For at sikre kontinuitet i samarbejdet vil Silkeborg Kommune tilknytte faste visitatorer til friplejehjemmet, der vil være ansvarlig for visitationen til friplejehjemmet. Forudsat at Kjellerup Friplejehjem har modtaget nye borgere aftales et fast møde hver måned mellem ledelsen på Kjellerup Friplejehjem og visitatorerne fra Silkeborg Kommune. Personalet på Kjellerup Friplejehjem tildeler ydelser inden for de tildelte rammer, fastsætter delmål og laver handle- og døgnrytmeplaner Visitering til træning efter serviceloven 86 Visitationen i Silkeborg Kommune visiterer på baggrund af en konkret individuel vurdering, borgere til ydelser efter serviceloven 86, stk. 1 og stk. 2 i henhold til Silkeborg Kommunes kvalitetsstandarder Revisitering Såfremt der senere sker væsentlige ændringer i borgerens funktionsniveau, er det Kjellerup Friplejehjem, der er ansvarlig for at kontakte Visitationen for en revisitering. Dette gælder både Silkeborg kommunes borgere og borgere fra andre kommuner. Revisitationen finder sted, når det er dokumenteret i journalen, at borgeren har en ændring i funktionsniveau. Side 4 af 14

275 Visitering til ydelser til borgere bosat i Silkeborg Kommune sker på baggrund af Silkeborg Kommunes kvalitetsstandarder serviceniveau på plejeboligområdet. Dette gælder også ved revisitering af borgere, der er flyttet hertil fra andre kommuner. 5. Kvalitetsstandarder Kjellerup Friplejehjem skal levere ydelser, der er i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes kvalitetsstandarder på området. 6. Sygepleje og sygeplejeartikler 6.1 Sygepleje Kjellerup Friplejehjem skal varetage den grundlæggende sygepleje og almindeligt forekommende sygeplejeopgaver. Når sygeplejeopgaver delegeres til Kjellerup Friplejehjem, er det Silkeborg Kommune, der har ansvaret for dels at Kjellerup Friplejehjem lever op til Silkeborg Kommunes faglige standard (jf. Silkeborg Kommunes Faglig Håndbog) for opgavens udførelse, dels at føre tilsyn med at opgaven løses korrekt (jf. KL s notat vedr. delegation). For Silkeborg Kommune er det derfor afgørende, at der forefindes de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer blandt Kjellerup Friplejehjems ansatte, og at det sygeplejefaglige ansvar på Kjellerup Friplejehjem er beskrevet og skal dokumenteres. Kjellerup Friplejehjem har ansvaret for, at det tydeligt fremgår, hvilke medarbejdere, der kan/skal udføre hvilke delegerede ydelser i henhold til Silkeborg Kommunes kompetenceprofil og gældende instrukser og vejledninger på området jf. Silkeborg Kommunes bekskrivelse af Sygeplejen i Sundheds- og Omsorgsafdelingen (i Silkeborg Kommunes Faglig håndbog). Ydelsen skal leveres af uddannet sundhedspersonale efter grundig vejledning og instruktion fra sygeplejersken, og der skal føres sygeplejefaglige optegnelser i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. På fastlagte møder følges der op på Kjellerup Friplejehjems embedslægerapporter. Med patientsikkerheden for øje følger Risikomanageren på vegne af Sundheds- og Omsorgschefen op på sundhedslovsydelser. 6.2 Special funktioner Kjellerup Friplejehjem er forpligtiget til at kontakte Silkeborg Kommune i de tilfælde friplejehjemmet ikke har de fornødne kompetencer og har brug for specialfunktioner. Silkeborg Kommune kan kontaktes via visitationsgruppen@silkeborg.dk På dette område ligestilles friplejeboligerne med øvrige plejeboliger i Silkeborg Kommune. Akutteamet kan kontaktes ved behov for akut indsats, rådgivning, vejledning, i.v.- Side 5 af 14

276 behandling, blodprøver og andet som kan bidrage til god kvalitet samt at forebygge indlæggelser. Silkeborg Kommune kan kontaktes ved behov for råd og vejledning inden for følgende specialfunktioner: Sår Demens Palliation Erhvervet hjerneskade KOL Diabetes 6.3 Sygeplejeartikler Er der behov for nødvendige sygeplejeartikler i forbindelse med udførelsen af de delegerede sygeplejeydelser leveres dette af Silkeborg Kommunes depotansvarlige hjemmesygepleje. Kjellerup Friplejehjem forpligter sig dermed til at anvende de produkter, som Silkeborg Kommune har indgået indkøbsaftaler omkring. Se vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber i Region Midtjylland. 7. Hjælpemidler 7.1 Hjælpemidler efter serviceloven Silkeborg Kommune yder støtte til og råd og vejledning om hjælpemidler til borgere på Kjellerup Friplejehjem på lige fod med øvrige borgere i Silkeborg Kommune. Hjælpemidler tildeles efter en konkret individuel vurdering. Personalet på Kjellerup Friplejehjem kan, på vegne af borgerne, ansøge om hjælpemidler via en advis i Care. Advisen skal indeholde en faglig beskrivelse af behovet. 7.2 APV hjælpemidler efter arbejdsmiljøloven Redskaber som anvendes af hensyn til medarbejderens arbejdsmiljø betragtes ikke som hjælpemidler efter Serviceloven, men som arbejdsredskaber efter Arbejdsmiljøloven. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, som er ansvarlig for at tilvejebringe nødvendige arbejdsredskaber. For hjemmeplejesenge er langt hovedparten at betragte som APVhjælpemidler, sådan er det for ca. 95 procent af sengene, at de er APV-hjælpemiddel. Side 6 af 14

277 8. Træning 8.1 Træning efter serviceloven Visitationen Sundhed & Omsorg visiterer, på baggrund af en konkret individuel vurdering, borgere til ydelser efter servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 i henhold til Silkeborg Kommunes kvalitetsstandard. Tilbuddene om genoptræning og vedligeholdende træning forudsættes koordineret med øvrige indsatser i forhold til borgerens samlede behov. Den rehabiliterende tankegang anvendes i forhold til at medinddrage borgerens egne ressourcer i henhold til servicelovens 83 a. Kjellerup Friplejehjem er certificeret til at varetage træning efter serviceloven 86 og ønsker at varetage træningen efter servicelovens 86 fra 1. januar Kjellerup Friplejehjem afregnes efter gældende takst fastsat i bekendtgørelse herom Træning efter sundhedsloven I de tilfælde, hvor der foreligger en genoptræningsplan fra hospitalet vil Silkeborg Kommunes træningsenhed varetage træningen. Træningsenheden vil tage kontakt til borgeren og Kjellerup Friplejehjem med henblik på igangsætning af træningen Vederlagsfri fysioterapi Silkeborg Kommunes træningsenhed tilbyder vederlagsfri fysioterapi efter henvisning fra egen læge. Borgeren har mulighed for selv at vælge leverandør. 9. Afregning 9.1 Afregning for personlig og praktisk hjælp Silkeborg Kommune og Danske Diakonhjem har drøftet afregningsmulighederne i forhold til den nye og gamle lov. Danske Diakonhjem ønsker, at følge den gamle lov og de dertilhørende takster. Danske Diakonhjem fremsender hver måned elektronisk regning til Silkeborg Kommune på de pakker, som borgerne er visiteret til. Fakturaen skal indeholde oplysninger om navn, cpr.nr., kommune som borgeren kommer fra, indflytningsdato, kategori på takster, beløb på pakke, administrationsbeløb, antal dage og et i alt beløb for den pågældende borger. Ved indflytning afregnes der efter den midterste takst, hvorefter det kan justeres med tilbagevirkende kraft, hvis visitationen viser, at borgeren skal afregnes efter en anden pakke. Danske Diakonhjem fremsender hver måned elektronisk regning til Silkeborg Kommune på de pakker, som borgerne er visiteret til. Side 7 af 14

278 Regning fremsendes inden den 10. i hver måned. 9.2 Afregning for delegerede sygeplejeydelser Silkeborg Kommune betaler for levering af sygeplejeydelser. Silkeborg Kommune har på baggrund af sygeplejedækningen på et plejehjem af tilsvarende størrelse udregnet, at udgiften til sygepleje her i gennemsnit er 75,86 kr. pr. døgn. Taksten fremskrives med KL s almindelige reguleringstakst. Der afregnes pr. måned og efterreguleres en gang årligt i forhold til faktisk belægningsprocent. Begge parter er indstillet på at lave en aftale om en fast årlig pris baseret på 75,86 kr. for 2015 for, at Kjellerup Friplejehjem leverer den grundlæggende sygepleje og almindeligt forekommende sygeplejeopgaver. Dette er baseret på en forudsætning om en belægningsprocent på 95 %. Kjellerup Friplejehjem fremsender ved hver års afslutning, dokumentation på den faktiske belægningsprocent det forgangne år. Er belægningsprocenten under 95 % for Kjellerup Friplejehjem, skal der ske en regulering svarende til forskellen mellem de fakturerede plejedage og de faktisk realiserede plejedage. For meget opkrævet sygeplejeydelse tilbagebetales til Silkeborg Kommune senest 1. marts året efter. Friplejehjemmet varetager den grundlæggende sygepleje og almindeligt forekommende sygeplejeopgaver døgnet rundt. Herudover skal friplejehjemmet på samme vis som de kommunale plejecentre anvende Silkeborg Kommunes hjemmesygepleje i akutte situationer aften og nat samt i weekenden. Kjellerup Friplejehjem fremsender hver måned elektronisk regning til Silkeborg kommune på døgntaksten x antallet af friplejeboliger. 9.3 Tilskud til mad Ifølge Bekendtgørelse om takster for egenbetaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger er en kommune, der yder et tilskud til mad til kommunens borgere i plejebolig forpligtet til at yde samme tilskud til borgere i friplejeboliger i kommunen. Silkeborg Kommunes produktionspris på mad, er højere end det beløb som må opkræves hos borgeren. Derfor er Friplejehjemmet Kjellerup berettiget til et tilskud på forskelsbeløbet. Dette gælder både borgere fra Silkeborg Kommune og borgere fra andre kommuner. Afregning sker ud fra foreløbigt beregnede takster, når endelige takster kendes, sker efterregulering. Side 8 af 14

279 Oversigt over antal borgere omfattet af tilskud fremsendes månedsvis til: 9.4 Afregning for træning efter serviceloven Afregning for træning for Silkeborgs Kommunes borgere efter servicelovens 86 uddelegeret til og leveret af Kjellerup Friplejehjem sker ud fra takst i bekendtgørelse om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen. Kjellerup Friplejehjem fremsender faktura på baggrund af visiteret tid. Der afregnes månedsvis på baggrund af visiteret tid. Fakturaen skal indeholde cpr-nummer og den bevilgede tid på den enkelte borger. 9.5 Afregning for borgere fra andre kommuner For borgere fra andre kommuner, der flytter ind på Kjellerup Friplejehjem skal der ske afregning direkte mellem friplejehjemmet og borgerens hjemkommune. Kjellerup Friplejehjem skal derfor fremsende refusionstilsagn og oversigt over den bevilgede pakke for den pågældende borger til Silkeborg Kommune. Ovennævnte oplysninger sendes til: visitationsgruppen@silkeborg.dk 10. Elektronisk Kommunikation Kjellerup Friplejehjem anvender samme system som Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune stiller ikke elektronisk udstyr til rådighed for Kjellerup Friplejehjem. Alle medarbejdere skal have adgang til KMD Care og personligt dokumentere i KMD Care. Kjellerup Friplejehjem skal have en superbruger, der skal fungere som kontaktperson i hverdagen, hvis der er problemer i forhold til omsorgssystemet. Kjellerup Friplejehjem afholder selv udgifter til etablering af omsorgssystemet, den årlige drift herunder teknisk support, samt til uddannelse af medarbejdere. Kjellerup Friplejehjem er forpligtede til at følge den gældende dokumentationsinstruks, som er udarbejdet af Silkeborg Kommune. Ved kontaktstart anvender Silkeborg Kommune Fælles Sprog 1. Kjellerup Friplejehjem underskriver i forbindelse med undervisning i Care, en samarbejdsaftale om IT sikkerhed. Side 9 af 14

280 11. Tilsyn Ifølge lov om friplejeboliger 89 har Silkeborg Kommune pligt til at føre tilsyn med friplejeboliger beliggende i kommunen jf. Silkeborg Kommunes tilsynspolitik. Silkeborg Kommune vil én gang årligt foretage et tilsyn på Kjellerup Friplejehjem. Tilsynet vil omfatte de elementer, der også indgår i tilsynet på kommunens øvrige plejecentre. Ved tilsynsrapporter, hvor der kræves fornyet tilsyn udarbejdes en handleplan senest 3 dage efter tilsynet. Rapporterne fra Kjellerup Friplejehjem indgår som en del af Silkeborg Kommunes samlede rapporter og udgives derfor også på Silkeborg Kommunes hjemmeside. 12. Magtanvendelse Kjellerup Friplejehjem søger om og indberetter magtanvendelse i KMD Care jf. Silkeborg Kommunes vejledning om magtanvendelse (jf. Silkeborg Kommunes Faglige håndbog). 13. Tilbudsportalen Kjellerup Friplejehjem indberetter oplysninger om tilbuddet. 14. Utilsigtede hændelser En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, fejl eller mangel, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. En sundhedsfaglig virksomhed relaterer sig ikke kun til ydelser efter sundhedsloven men også ydelser efter fx serviceloven. Det afgørende er, om ydelsen er sundhedsfaglig. I den kommunale sundhedssektor er alle utilsigtede hændelser, som opstår i forbindelse med medicinering, fald, ulykker og ved sektorovergange (udskrivninger) rapporteringspligtige. Derudover er patientuheld og infektioner rapporteringspligtige, uanset den faktuelle konsekvens for borgeren. Er der tale om andre utilsigtede hændelser, gælder følgende, at det er rapporteringspligtigt, hvis konsekvensen af hændelsen er, at borgerne dør, får varige mén, der skal ske lægeopkald, indlæggelse eller betydelig øget udrednings- eller behandlingsintensivitet samt ved øget plejebyrde, eller hvor der skal foregå lettere øget udrednings- eller behandlingsaktivitet. Utilsigtede hændelser er ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 67 af 14/7 2010, pkt dog ikke som udgangspunkt rapporteringspligtige. Utilsigtede hændelser skal indrapporteres i Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD) under eksempelvis Plejecentre Silkeborg Kommune med specifikt stednavn, eksempelvis firmanavn. Kjellerup Friplejehjem skal til rapportering have en udpeget sagsbehandler, der skal være i dialog med Silkeborg Kommunes risikomanager. Silkeborg Kommunes Side 10 af 14

281 risikomanager visiterer sagerne til leverandørens sagsbehandler. Leverandørens sagsbehandler skal herefter analysere hændelserne og udarbejde eventuelle handleplaner og sagsbehandle sagerne i DPSD, herudover skal der altid dokumenteres i KMD Care. Silkeborg Kommune tilbyder Kjellerup Friplejehjem undervisning om utilsigtede hændelser ved Silkeborg Kommunes Risikomanager. Kjellerup Friplejehjem har derudover mulighed for at deltage i netværket omkring utilsigtede hændelser. 15. Samarbejdet i øvrigt Samarbejdet Silkeborg Kommune forventer, at Kjellerup Friplejehjem indgår i kurser og projekter, som begge parter finder relevant. Silkeborg Kommune har et samarbejde med Social og Sundhedsskolen vedrørende uddannelse Sundhedsakademiet her har personalet på friplejehjemmet også mulighed for at deltage i de aktiviteter der udbydes Klager Klager over afgørelser om personlig pleje eller praktisk bistand skal inden 4 uger ankes til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til Silkeborg Kommune, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Modtager friplejehjemmet eller en medarbejder klagen mundtligt, henvises borgeren til at henvende sig til Kommunens Sundheds- og Omsorgsafdeling. Klager over udførelsen af friplejehjemmets opgaver, herunder konkrete driftsforhold og hændelser, og klager over manglende udførelse af friplejehjemmets opgaver, besvares snarest muligt af friplejehjemmet. Skriftlige klager besvares skriftligt. Modtager friplejehjemmet sådanne klager skriftligt, skal friplejehjemmet underrette Kommunen herom straks, og når friplejehjemmet besvarer klagen, skal friplejehjemmet sende kopi af svaret til Kommunens Sundheds- og Omsorgsafdeling. Modtager Kommunen en sådan klage, videresender Kommunen straks klagen til friplejehjemmet. Klager over friplejehjemmet eller dennes medarbejdere besvares af Kommunen efter indhentelse af udtalelse fra friplejehjemmet. Modtager friplejehjemmet sådanne klager skriftligt, videresender friplejehjemmet straks klagen til Kommunens Sundheds- og Omsorgsafdeling. Modtager friplejehjemmet eller en medarbejder klagen mundtligt, noterer friplejehjemmet klagen og videresender notatet. Klager af generel eller principiel karakter, herunder om det generelle serviceniveau, kvalitetsstandarderne eller kvalitetskravene til friplejehjemmet, besvares af Kommunen, om nødvendigt efter samråd med friplejehjemmet. Modtager friplejehjemmet en sådan klage skriftligt, videresender friplejehjemmet straks klagen til Kommunens Sundheds- og Omsorgsafdeling. Modtager Leverandøren eller en medarbejder klagen mundtligt, henvises borgeren til at henvende sig til Kommunens Sundheds- og Omsorgsafdeling. Side 11 af 14

282 Friplejehjemmet skal medvirke til behandlingen af klagesager og andre henvendelser bl.a. ved videregivelse af nødvendige oplysninger og om nødvendigt udarbejdelse af en redegørelse til sagen Socialt ansvar Friplejehjemmet ønsker i samme omfang som kommunen at tilbyde ansættelse på særlige vilkår (fleks- og skånejobvilkår, arbejdsoptræning, arbejdsprøvning og revalidering) efter det sociale kapitel i aftalen mellem KL og KTO. Antallet skal tilstræbes at svare forholdsmæssigt til det antal medarbejdere, som kommunen har ansat på særlige vilkår. I Silkeborg Kommunes plejeboliger er 8 procent af årsværkene ansat på særlige vilkår Elever Kjellerup Friplejehjem ønsker at blive godkendt som praktiksted til elever via Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune er derved forpligtet til at føre tilsyn. Kjellerup Friplejehjem hører under Silkeborg Kommunes dimensionering. De 36 boliger vil kunne rumme 3 elever i fuldt forløb. Silkeborg Kommune sender regning til Kjellerup Friplejehjem på udgifter til elevens løn Studerende Silkeborg Kommune ønsker, at Kjellerup Friplejehjem på sigt opretter 1-2 pladser for sygeplejestuderende. Det vil primært være gældende for sygeplejestuderende på modul 4, hvor der er fokus på den grundlæggende sygepleje. Optaget af sygeplejestuderende vil på sigt kræve, at Kjellerup Friplejehjem har uddannede kliniske vejledere med mindst 10 ECTS point. Silkeborg Kommune vil kunne være behjælpelig med en klinisk vejleder indtil Kjellerup Friplejehjem har uddannet relevant personale. Forløbet aftales nærmere med Silkeborg Kommune. 16. Underskrifter Dato: Dato: For Danske Diakonhjem/Kjellerup Friplejehjem For Silkeborg Kommune Side 12 af 14

283 Bilag 1: Model: En borger en plan Det gode borgerforløb i Sundhed & Omsorg Modellen Borgerforløb i Sundhed & Omsorg er beskrevet og vedtaget af Lederforum i januar Udgangspunktet for modellen er tanken om én borger, én plan. Hensigten er, at modellen skal bidrage til, at borgeren oplever indsatsen som smidig og sammenhængende og som tværfaglig og velkoordineret, når situationen er kompleks. Modellen viser de fem typiske faser i forløb, som borgerne har i deres kontakt med Sundhed& Omsorg. Faserne er: Vurdering af henvendelser, Udredning og Rehabilitering, Side 13 af 14

284 Bevilling og Bestilling, Levering af indsatser samt Opfølgning og Revisitering. Borgeren kan bevæge sig gennem få faser og gennem alle, og forløb kan bevæge sig frem og tilbage mellem faserne. Modellen viser desuden, at der i alle borgerforløbets faser kan være behov for råd og vejledning, henvisning til sundhedstilbud og opmærksomhed på de muligheder, der eksisterer i samarbejdet med de frivillige. Side 14 af 14

285 11 Orientering om effekt af initiativer finansieret af Ældrepuljen Bilag: Ældrepuljeinitiativer 2015 DokumentID:

286 20. september 2015 Initiativer finansieret af Ældrepuljen 2015 Initiativ Formål Indhold Effekt Styrket rehabilitering i hjemmeplejen Mere praktisk hjælp Mere sammenhængende forløb for de mest plejekrævende At styrke borgernes selvstændighed og livsglæde, at give en mere helhedsorienteret tværfaglig indsats samt at styrke arbejdet med mestring og rehabilitering At hæve standarden for praktisk hjælp efter Serviceloven 83 At sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i borgerens aktuelle ressourcer og behov samt forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser Hjemmeplejen bruger primært den ekstra tid på aktiv og reel borgerinddragelse blandt andet ved at bruge redskabet Borgerhjulet i afklarende samtaler med borgeren. Alle nyvisiterede borgere til praktisk hjælp får nu automatisk praktisk hjælp hver anden uge. Ydelsen er den samme som den, der tidligere blev leveret hver tredje uge. Målgruppe 1 Indsatsen er rettet mod borgere, hvis tilstand er præget af angst og hyppige kontakter til blandt andet hjemmeplejen, sygeplejen og/eller hospitalerne. Hjemmesygeplejersker og trænende terapeuter er blevet opnormeret i forbindelse med indsatsen. Den mere kvalificerede afdækning af borgerens behov: Medvirker til at sætte struktur på opgaverne i hjemmet og lave fælles mål for det i samarbejde med borgeren Understøtter borgerens mestringsevne Giver mulighed for en mere koordineret indsats i forhold til andre faggrupper og overgange ved eksempelvis indlæggelse på hospital. Borgere, der er visiteret til praktisk hjælp, får ydelsen hver anden uge i stedet for hver tredje. Målgruppe 1 Medarbejderne er mere opsøgende og aflægger for eksempel oftere besøg hos borgere, der udskrives tidligt fra hospitalet. I forhold til borgere med angst arbejder medarbejderne med blandt andet med at forebygge angstanfald og derved at forebygge (gen)indlæggelser. Birthe Thoft Knudsen (22864) Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

287 Tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn og funktionsnedsættelse Bedre trivsel blandt ældre der er uønsket alene At sikre rettidig iværksættelse af pleje og behandling, øge kvaliteten af omsorgen, reducere risikoen for svære sygdomsforløb samt reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser At styrke og målrette indsatsen i de forebyggende hjemmebesøg, at identificere ældre, der er uønsket alene samt at understøtte og videreudvikle den sociale indsats Målgruppe 2 Målgruppen er den psykisk svage borger uden netværk, som har svært ved at overskue tilværelsen, og som ofte lever i kaotiske tilstande. Medarbejderne arbejder i dette på stedet, hvor det sker med at bringe håbet tilbage. De handler hurtigt og proaktivt med sundhedsløsninger i det nære. Borgeren får tildelt en omsorgspakke, som finansierer den tid, medarbejderne bruger. Indsatsen giver mere tid til hverdagsobservationer og til at dokumentere dem. Der er indkøbt et it-system til at understøtte observationerne, så ændringer i sundhedstilstanden registreres systematisk. Det giver overblik over, hvilke borgere der er mest truet i forhold til deres sundhed, så den rette indsats kan sættes ind tidligt. Der er opnormeret med 37 timer fordelt med 32 timer til nyansat ergoterapeut og resten fordelt blandt de øvrige i det forebyggende team. Initiativet er døbt Borgernetværket i fællesskab mod ensomhed. Borgernetværket afholder halvårlige møder med pensionistforeninger, venneforeninger, ældreråd, ældre sagen, præster, menighedsråd, sognemedarbejde- Målgruppe 2 I foråret 2015 er der gennemført evaluering af projektet i Område Øst. Den er beskrevet i rapporten Evaluering af projekt Mere sammenhængende forløb (særskilt bilag). Systematisk registrering af borgerens tilstand: Øger borgersikkerheden Kvalificerer de handlinger, der foretages på baggrund af ændringerne Sikrer tydelig ansvarsfordeling i forhold til, hvilken faggruppe der gør hvad Understøtter dokumentationsindsatsen. Endelig deltager afdelingen i en ansøgning til digitaliseringsstyrelsen om midler til evaluering af indsatsen. I teamet af forebyggende medarbejdere har opnormeringen betydet: Bredere faglig viden og erfaring i teamet Større tværfagligt samarbejde omkring borgerne Diplomuddannelse i forebyggende hjemmebesøg for to medarbejder, som har givet et samlet kompetenceløft i teamet Tid til at hjælpe Selvhjælp Silkeborg og Høreforeningen med at finde deltagere til en gruppe af borgere med dårlig hørelse. Side 2

288 re, frikirker, selvhjælp, grå pantere, Sind, Kirkens korshær, loger, Centre rådet, Rosengårdscentret, Brugerrådet, Grauballelund, lokalråd. Fokus er på information omkring, at medborgerskab kan skabe forandring i forhold til ensomhed. For borgerne betyder det, at: Flere borgere får et forebyggende hjemmebesøg Der ved hvert besøg spørges ind til ensomhed, og der efterfølgende bliver registreret og handlet ud fra ud fra et rødgul-grøn system, hvor rød betyder høj risiko for ensomhed. De medarbejdere, der yder indsatser i borgerens hjem, henvender sig oftere for at få sparring omkring ensomme borgere, og hvordan de bedst kan bidrage til at afhjælpe dette Der er oprettet to spisegrupper Der er oprettet en samværsgruppe og i søndagsspisning på Rosengårdscentret. Fælles borgerfokus som metode er implementeret som en del af den måde, plejecentrene nu arbejder på. Nedenfor er der eksempler på, hvilken betydning det har fået for borgerne: Et tæt samarbejde mellem borger, kontaktperson og terapeut har betydet, at borgeren har fået en sidde-cykel, rollatoren er skiftet ud med en høj rollator, og behovet for smertestillende medicin er reduceret væsentligt. Et plejecenter har fokus på at finde aktiviteter, der giver hver enkelt borger større livskvalitet. Det har betydet, at flere aktiviteter foregår i små grupper. For eksempel har fire borgere været på bondegårdstur og se hestene komme på marken. Det blev efterfølgende startskuddet til et varmt venskab mellem to af borger- Bedre livskvalitet og trivsel på plejecentrene At styrke livskvalitet og trivsel blandt borgere blandt andet ved at forebygge og bryde følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, ved at involvere nærmiljøet i højere grad i hverdagen på plejecentrene samt ved at vedligeholde deres funktionsevne og evne til at mestre livet Under overskriften Fælles borgerfokus arbejder plejecentrene med et systematisk tværfagligt samarbejde med borger og pårørende, hvor Borgerhjulet bruges som redskab i processen. Terapeuterne er desuden mere systematisk en del af samarbejdet og deltager enten ved indflytningssamtalen, eller foretager så tidligt som muligt en funktionsvurdering hos borgeren. Funktionsvurderingen afdækker blandt andet hvilken træning og aktivitet, borgeren har lyst til og gavn af. Side 3

289 Side 4 ne. På et andet plejecenter har en beboer fået en medvandrer, der tager borgeren med på bytur. Samme beboer er tilkoblet borger kommer på bibliotek. En anden borger har genoptaget sin store interesse for at male og har desuden fået sig en motionsven. Medarbejderne oplever generelt, at borgerne deltager mere i daglige gøremål som eksempelvis personlig hygiejne og af- og påklædning.

290 11 Orientering om effekt af initiativer finansieret af Ældrepuljen Bilag: Evalueringsrapport 'Mere Sammenhængende forløb' DokumentID:

291 Evaluering af projekt Mere sammenhængende forløb Man kan nogle gange spørge sig selv, hvordan man har kunnet undvære O pakken? Der må være tabt nogle borgere? Nu er der mange pårørende, der oplever en stor lettelse ved, at nogen går ind og tager hånd om det her menneske. Ofte har der jo været problemer i rigtig mange år, og de pårørende kan snart ikke kapere mere. V. projektleder Louise Bæk Nielsen i samarbejde med Ruth Kjær

292 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Baggrund for projektet Mere sammenhængende forløb... 2 Formål med evalueringen... 3 Projekt Mere sammenhængende forløbs succeskriterier:... 3 Rapportens opbygning... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 7 De metodiske overvejelser... 8 Analyse Karakteristika ved målgruppen Tværgående karakteristika for indsatsforløbene Indsatser der lykkes Indsatser der ikke lykkes Arbejdsgange Metodevalg Samarbejdsformer Arbejdet i at skabe mere sammenhængede forløb Øget brugertilfredshed og selvoplevet livskvalitet Organisering og samarbejde Introduktion Tværfagligt samarbejde Samarbejdet med visitationen De økonomiske aspekter Forøgelse i den visiterede hjemmehjælp En subjektiv vurdering af ressourceforbruget for målgruppen Forebygger indlæggelser: Cases sammenhængende forløb Medarbejdernes tilfredshed med eget arbejde efter indførslen af O-pakkerne Bedre arbejdsmiljø Faglig udvikling Arbejdet bliver meningsfuldt Tid til at give en omsorgsfuld pleje Bilag Side 1 af 36

293 Introduktion Baggrund for projektet Mere sammenhængende forløb Mere sammenhængende forløb er et pilotprojekt finansieret af puljen Løft til Ældreområdet fra 2014 og Ideen til projektet opstod på baggrund af erfaringer med udvikling og afprøvning af et koncept for proaktiv sundhedsstyring i Formålet var at stratificere og identificere grupper af borgere med særlige behov for støtte og omsorg, som er karakteriserede ved at have mange og ofte ukoordinerede kontakter til sundhedsvæsenet på tværs af almen praksis, kommune og sygehus samt ved at have lav selvoplevet livskvalitet. Hensigten med projekt Mere sammenhængende forløb er at se de kommunale indsatser i en helhed og rette fokus på sammenhæng for borgeren fremfor på enkelte ydelser. Medarbejderne skal have bedre mulighed for at tage udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og øge fokus på borgerens sundhedstilstand og mestringsevne. Projektets målgruppe er indkredset til at omfatte den psykisk svage borger uden netværk eller med et problematisk netværk, som har svært ved at overskue eller koordinere sin tilværelse (lav egenomsorgsevne). Formålet med projektet er at; - Indsatsen hos borgeren er helhedsorienteret og sammenhængende - Borger og evt. pårørende involveres aktivt i indsatsen - Der tages udgangspunkt i borgerens aktuelle ressourcer og behov - Borgerens selvstændighed og livsglæde styrkes - Uhensigtsmæssige indlæggelser forebygges Mere sammenhængende forløb blev igangsat i april 2014 og rettede sig fra starten mod borgere tilknyttet Hjemmeplejen i Område Øst. Siden september 2014 er projektet bredt ud til hele kommunen. Denne evaluering beskæftiger sig kun med de erfaringer, der er gjort i Område Øst, fordi dette område har haft den længste prøveperiode. For at kunne dokumentere brugen af Ældrepuljemidler i projektet er der etableret en Omsorgspakke (læs fremover O-pakke), der giver den medarbejder, der har kendskab til en borger indenfor målgruppen, tid til at gøre det, borger og medarbejder oplever der er brug for. Formålet med dette er at styrke borgerens selvstændighed, livsglæde og mestring af eget liv. Borgere i målgruppen identificeres lokalt, og på baggrund af cpr-numre tildeles O-pakker af varierende omfang, hvilket giver medarbejderen mulighed for at tage udgangspunkt i borgerens aktuelle behov for at tilrette indsatsens indhold derefter. I slutningen af april 2015 er 138 borgere blevet tildelt en O-pakke i område Øst. Mange af disse borgere lever i kaotiske tilstande uden styr på økonomi, breve osv. De har mistet overblikket over eget liv og lader stå til. Medarbejderen arbejder hurtigt og proaktivt midt i alt dette på stedet, hvor det sker. Side 2 af 36

294 Formål med evalueringen Der er allerede gjort mange erfaringer i projektet siden projektets start i april 2014, og læring kan opnås ud fra både succeshistorier og af viden omkring indsatser, der ikke lykkes. En erfaringsopsamling og vidensdeling vil være til gavn for medarbejderne i Sundhed & Omsorg, for kollegaer i de afdelinger, der samarbejdes mest med og i sidste ende også borgerne. Der er derfor brug for en systematisk opsamling af de indsamlede erfaringer, hvilket er hensigten med denne evaluering. Formålet med evaluering af projekt Mere sammenhængende forløb er mere specifikt at få viden om: - Målgruppen (karakteristika) - Konkrete karakteristiske indsatsforløb (case-beskrivelser og karakteristika på tværs) - Hvordan medarbejderne skaber mere sammenhængende forløb for borgeren (for den psykisk svage borger uden netværk eller med et problematisk netværk, og borgeren som har svært ved at overskue eller koordinere sin tilværelse) herunder hvordan borger og evt. pårørende inddrages, og hvordan der arbejdes med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov - Hvad der kendetegner de forløb, der lykkes herunder om kendetegnene knytter sig til borgermålgruppen, faggrupper, metodevalg, samarbejdsformer og arbejdsgange eller andet - Hvad der kendetegner de forløb, hvor indsatserne ikke lykkes herunder om kendetegnene knytter sig til borgermålgruppen, faggrupper, metodevalg, samarbejdsformer og arbejdsgange eller andet - Hvordan projektet påvirker medarbejdernes tilfredshed med eget arbejde - Hvordan projektet påvirker borgernes tilfredshed med kommunen Projekt Mere sammenhængende forløbs succeskriterier: Ligeledes vil det med evalueringen blive forsøgt at give svar på, hvorvidt projekt Mere sammenhængende forløb giver: - Stabilitet i borgerens liv og ydelsesprofil - Højere brugertilfreds og især en forbedret selvoplevet livskvalitet - Øget medarbejdertilfredshed det bliver endnu mere meningsfuldt at støtte disse borgere - Reduktion i det samlede ressourceforløb for målgruppen, gennem justering og koordination af indsatserne (optimal udnyttelse af ressourcer) - Reduktion i indlæggelsesfrekvensen og antal sengedage Det er ikke muligt at indhente data om borgernes indlæggelsesfrekvens og antal sengedage, hvorfor dette succeskriterie kun kan blive belyst på baggrund af interview og på case niveau. Rapportens opbygning I første del af rapporten findes konklusion og anbefalinger, hvor styrker, udfordringer og potentialer vil blive behandlet. I anden del vil evalueringens metodiske overvejelser blive beskrevet. I sidste og tredje del af rapporten vil analysen af det indsamlede datamateriale blive behandlet. Side 3 af 36

295 Konklusion I alt er 138 borgere blevet tildelt en omsorgspakke i Område Øst fra 1. maj 2014 til 23. april Karakteristika ved målgruppen O-pakkens målgruppe er karakteriseret ved at være psykisk svage borgere uden netværk eller med et problematisk netværk, som har svært ved at overskue og koordinere deres tilværelse. Borgerne er ofte misbrugere, psykisk belastede eller hjerneskadede. Borgerens situation er ofte kompleks, med mange kontakter til sundhedsvæsenet og tilknytning til mange forskellige kontaktpersoner. Borgerne beder sjældent selv om hjælp. Målgruppen er både mænd og kvinder, som oftest er over 60 år. Hvad kendetegner de forløb der lykkes Borgermålgruppen er ofte karakteriseret ved at borgerens situation er kompleks, med mange kontakter til sundhedsvæsenet og tilknytning til mange forskellige kontaktpersoner. Vigtigt er det, at borgeren er motiveret for at blive hjulpet. For at indsatsen skal lykkes er det afgørende, at medarbejderen har en relation til borgeren, der bygger på tillid, respekt og tryghed. Idet borgeren ofte har mange forskellige kontaktpersoner tilknyttet, får det tværgående samarbejde mellem interne såvel som eksterne aktører en central rolle. Hvad kendetegner de forløb der ikke lykkes Kendetegnende for de forløb, der ikke gennemføres, er borgere, som ikke ønsker hjælp, enten fordi de ikke kan rumme hjælpen, eller ikke erkender deres eget behov for den ekstra omsorg. Medarbejderne fortæller i interviewene, at de ikke oplever, at der er forløb, som ikke lykkes, men nærmere at motivation og timing er afgørende for, om borgeren er modtagelig for den ekstra omsorg. Hos de borgere, hvor O-pakken må lukkes ned, har medarbejderen trods alt fået skabt en kontakt og afklaring i forhold til borgeren. Kendetegn der knytter sig til arbejdsgange, metodevalg og samarbejdsformer. Arbejdsgangene i forbindelse med O-pakkerne er præget af kontinuitet i hjælpen i forhold til, at det ofte er den samme medarbejder, der kommer hos den enkelte borger, fleksibilitet i forhold til borgerens behov samt ekstra tid. Arbejdsmetoden er med udgangspunkt i borgerens aktuelle behov med øget fokus på borgerens sundhedstilstand og mestringsevner. Medarbejderne fortæller, at deres arbejdsmetode både indeholder motivationsarbejde, idet de støtter borgeren til at finde motivationen til at opnå deres mål, samt detektivarbejde da de skal skabe sig et overblik over borgerens situation. Med O-pakken brydes vanetænkning fra pakketænkning til en mere helhedsorienteret tankegang. Med O-pakken har det tværgående samarbejde fået en central rolle. Mere sammenhængende forløb Med O-pakken har det for medarbejderne været muligt at yde en mere helhedsorienteret og sammenhængende hjælp, idet medarbejderne nu har tiden, fleksibiliteten og kompetencerne til at betragte og yde den hjælp, borgeren har behov for. Med O-pakken er samarbejdet med pårørende blevet styrket. Medarbejderne har nu både mulighed for at inddrage de pårørende, men også aflaste de pårørende, hvis der er behov for det. Øget bruger tilfredshed og selvoplevet livskvalitet Bærende for indsatsen er relationsarbejdet mellem medarbejder og borger, som generelt styrker tilliden til systemet. Relationsarbejdet mellem medarbejder og borger skaber struktur, tryghed og tillid. Borgerne oplever at blive lyttet til og har dermed en større tillid til medarbejderne og systemet. Med O-pakkerne har medarbejderne kunne sætte fokus på Side 4 af 36

296 forebyggelse og mestring, hvilket har bedret borgernes sundhedstilstand og livskvalitet. Borgerne har fået det både fysisk og psykisk bedre, og nogle bliver så selvhjulpne, at de kan begynde at tage vare på deres eget liv. De økonomiske aspekter Internt i afdelingen Sundhed og Omsorg, er der i løbet af den periode O-pakken har været i drift, sket en forøgelse på 30 pct. i den visiterede hjemmehjælp (Pakke D1, D2, D3 og D4) til de borgere, som har fået tildelt en O-pakke. Det kan være svært at vurdere den økonomiske effekt af O-pakkerne allerede et år efter, pakkerne er trådt i kraft. Alle de interviewede parter har en klar forventning om, at der på sigt med denne indsats kan spares penge samfundsøkonomisk. De interviewede parter fortæller også, at de allerede nu oplever, at O-pakkerne har en ressourcebesparende effekt både internt samt eksternt på tværs af kommunale og regionale sektorer. Medarbejderne fortæller, at de med O-pakken får mulighed for: at arbejde forebyggende, have mere tid til mestring, lave færre fejl på grund af det større kendskab til borgeren og har et bedre tværgående samarbejde. Alt sammen faktorer, som medarbejderne og ledelsen mener, kan give besparelser i sidste ende. Større tilfredshed med eget arbejde efter indførsel af O-pakkerne. De interviewede medarbejder er mere tilfredse med eget arbejde og oplever generelt en større arbejdsglæde efter indførslen af O-pakkerne. Årsagen til dette er, at medarbejderne overordnet oplever et bedre arbejdsmiljø. Efter indførslen af O-pakkerne oplever medarbejderne at arbejdet er blevet mere meningsfuldt, fordi de har en mulighed for at gøre en forskel for de mest udsatte borgere. Ligeledes oplever medarbejderne med O-pakken, at der er mere tid til omsorgsfuld pleje samt en større kvalitet i den ydelse, de leverer. Med O- pakken er der også blevet større mulighed for faglig udvikling, hvilket medarbejderne vægter højt. Styrker, udfordringer og potentialer ved O-pakken: Samlet set peger evalueringen både på klare styrker ved O-pakken og på udfordringer og potentialer. Styrker i form af en generel opbakning til O-pakken blandt ledelsen, medarbejdere og borgere samt stor tilfredshed med omsorgspakkens muligheder og relevans. Medarbejdere og ledelsen har en klar opfattelse af, at O-pakkerne generelt: øger borgernes livskvalitet og sundhedstilstand, giver en reduktion i det samlede ressourceforløb for målgruppen samt øger borgernes tilfreds med systemet, og medarbejders tilfredshed med eget arbejde. Medarbejderne finder stor mening i de individuelle O-pakker. Den ekstra tid og pakkens fleksibilitet gør, at medarbejderne kan rumme den udsatte borger med særlige behov for støtte og omsorg. Systemet kan nu rumme den psykisk svage borger med et problematisk netværk eller intet netværk og mange ukoordinerede kontakter til sundhedsvæsnet, hvilket systemet ikke før har kunnet rumme i samme grad. Medarbejderne kan med O-pakkerne tage udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og øge fokus på borgernes sundhedstilstand og mestringsevne. Den ekstra omsorg medvirker til en styrket relation mellem borger og medarbejder, hvilket skaber den tillid, daglige struktur og kontinuitet i hjælpen, der er behov for hos den psykisk svage borger. Borgerne har med O-pakken fået en øget stabilitet i deres hverdag og en forbedret selvoplevet livskvalitet og trivsel. Med O-pakken skaber medarbejderne en mere sammenhængende og helhedsorienteret hjælp med fokus på den enkelte borger fremfor fokus på enkelte ydelser. Side 5 af 36

297 Medarbejderne har med O-pakken mulighed for at gøre brug af deres tillærte faglighed, hvilket øger medarbejdertilfredsheden og deres egen oplevelse af et meningsfuldt arbejde. Udfordringer og potentialer i form af tydeligere formidling af O-pakken og en gennemsigtighed i forhold til, om O-pakken på sigt giver en reduktion i det samlede ressourceforbrug for målgruppen. Udgifter til indsatser rettet mod udsatte borgere skal ses som langsigtede investeringer frem for kortsigtede udgiftsposter, hvorfor de økonomiske effekter af projektet ikke er muligt at måle på nuværende tidspunkt. Det har været udfordrende at bryde vanetænkningen fra den minutstyrede hjælp til O-pakkens fleksible og skræddersyede løsninger. Med O-pakken tages der udgangspunkt i en helhedstænkning frem for pakketænkningen, hvilket tager tid at implementere på alle niveauer; både horisontalt og vertikalt. Samme værdigrundlag som Sundhedsaftalen: Sundhedsaftalerne mellem Region Midtjylland og de i alt 19 kommuner sætter retningen for det samarbejde, der skal sikre, at patienterne/borgerne får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs af sektorer. Da der i sundhedsaftalen sættes rammer for det kommunale arbejde med borgerne, er det vigtig at se på sammenhængen mellem Projekt Mere sammenhængende forløb og sundhedsaftalen. Projekt Mere sammenhængende forløb hviler på samme værdigrundlag som den nye Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne. Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser, sundhedsløsninger tæt på borgeren og mere lighed i sundhed, er de klare visioner i den nye sundhedsaftale. Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Projekt Mere sammenhængende forløb giver mulighed for at indsatsen foregår på borgerens præmisser. Borgere og pårørendes ressourcer bringes i spil, og borgeren får mulighed for aktivt at deltage i eget forløb. Projektet understøtter, at borgeren på sigt kan klare mest muligt selv og tage ansvar for egen sundhed. Samtidig giver det mulighed for at have øje for hele borgerens livssituation. Sundhedsløsninger tæt på borgeren Projektet understøtter, at borgere med sygdom så vidt muligt kan fastholde deres hverdag og undgå indlæggelser ved at forebygge. Der er med projektet bedre mulighed for at samarbejde på tværs af relevante aktører, hvor den grundlæggende præmis er, ikke at gå på kompromis med kvaliteten uanset, hvor kerneopgaven foregår. Med det formål, at borgeren får et mere sammenhængende forløb. De fleste borgere i målgruppen har svært ved at overholde aftaler med sundhedssystemet, de kan ikke overskue aftalerne og overskuer ikke transporten til behandler systemet. Styrken ved O-pakken er at indsatsen netop leveres tæt på borgeren. Mere lighed i sundhed Budskabet er, at der i dag er for stor social forskel på hvilket udbytte borgeren får af sundhedsvæsenet. Hvis det skal sikres, at alle får samme udbytte af sundhedsvæsenets ydelser, er det nødvendigt at behandle borgere forskelligt, så sundheden løftes for de mere sårbare og udsatte borgere. Projektet Mere sammenhængende forløb tager udgangspunkt i en præmis om, at det er nødvendigt at behandle borgere forskelligt for at skabe mere lighed i sundhed. Mindre ressourcestærke borgere har behov for mere støtte og mere koordinering af indsatsen. Side 6 af 36

298 Anbefalinger I forhold til fremtidige udviklingspunkter for Projekt Mere sammenhængende forløb anbefaler evaluator følgende: Introduktion til O-pakken Medarbejderne: At introducere og informere om O-pakken, så medarbejderne er i stand til at skelne mellem O-pakke og de øvrige pakker, de arbejder med. Dette skal fremme, at O- pakken bliver anvendt med den rette forståelse i praksis. For de medarbejdere, der ikke arbejder med O-pakken er det ligeledes vigtigt at skabe en forståelse af O-pakken, således at der internt vil være en forståelse for, hvorfor medarbejdere der arbejder med en O-pakke har et andet tidsmæssigt råderum i forholde til plejepakken. Lokallederne: At gøre det klart for lokallederne, at det er deres ansvar at introducere medarbejderne for O-pakken og følge op på medarbejdernes forståelse og anvendelse af O- pakken. Visitationen: For at visitatorerne har en forståelse for, hvorfor det netop giver mening, at medarbejderne med daglig kontakt til de sårbare borgere har visiteringen af O-pakken, kræver det, at visitationen har en generel informering om O-pakken. At der kommer et større fokus på samarbejdet mellem visitationen og hjemmeplejen, med fokus på, at få skabt nogle samlede retningslinjer for dokumentation af O-pakkerne. Kompetenceudvikling Kompetencer og erfaringer: At have fokus på at styrke medarbejdernes faglige kompetencer i forhold til at arbejde med psykisk sårbare borgere. At have medarbejdernes personlige kompetencer og begrænsninger for øje i arbejdet med O- pakken og de udsatte borgere, for at ruste medarbejderne til at varetage borgernes komplekse livssituationer. At styrke medarbejderne i, at blive bedre til at åbne O-pakken, når der er et behov og lukke O-pakken, når det ikke længere giver mening at sætte ind. Og efterfølgende at udlede erfaringer af de indsatser, hvor O-pakken ikke lykkedes til at styrke medarbejdernes kompetencer og have fokus på den faglige og personlige erfaring i arbejdet med O-pakken. Motivation og tværfagligt samarbejde: At udvikle på de erfaringer medarbejdere har gjort sig i forhold til at sætte O-pakken ind, der hvor borgeren er motiveret for den ekstra omsorg og hjælp. At have fokus på det tværfaglige samarbejde med andre interne og eksterne aktører, hvor det er vigtigt at sætte ind med en O-pakke, når der fra andre samarbejdspartnere opstår mulighed for et samarbejde omkring den sårbare borger. At der ledelsesmæssigt sendes et tydeligt signal til medarbejderne i alle sektioner, om vigtigheden i at invitere andre faggrupper ind i de komplekse forløb, så vi skaber sammenhæng for borgerne og undgår at flere faggrupper arbejder ukoordineret og dermed ineffektivt. Side 7 af 36

299 De metodiske overvejelser I det følgende afsnit beskrives fremgangsmåden for valg og fravalg af metode, indsamling af data og bearbejdning af data. Evalueringen er efter aftale med projektgruppen blevet designet som en evaluering bestående af både kvalitative og kvantitative elementer. Særligt den kvalitative del i form af en større interviewundersøgelse blandt ledelsen, medarbejdere og borgere, udgør en stor del af evalueringens datagrundlag. Data trukket i Care udgør evalueringens kvantitative del. I databasen er der trukket systematiske oplysninger om antal borgere, der har modtaget en O-pakke fordelt på køn og alder. I forhold til O-pakkerne er der også trukket data i Care på leveret tid - registreret i sygepleje-, trænings- og hjemmehjælpsmodulet. Den kvalitative evaluering bidrager gennem fokusgruppeinterviews med viden på gruppeniveau, hvor data er socialt konstrueret i samspillet mellem gruppens interviewpersoner. Med enkeltinterviewene er det muligt at tilvejebringe viden om de erkendelser, der er hos den enkelte borger på individniveau. Det kvantitative supplement i evalueringen kunne med fordel have bestået i en spørgeskemaundersøgelse til indsamling af data, der tilvejebringer viden på det generelle niveau. De tværgående kvalitative temaer, der udledes af interviewene, kunne forfølges ved brug af den kvantitative metode. Fordelen ved brug af begge tilgange er, at de hver især bidrager med forskellig brugbar viden. Den kvantitative metode tillader indsamling af en stor mængde data på en effektiv måde, hvor de kvalitative interviews er mere tidsmæssigt ressourcekrævende. Ulempen ved et spørgeskema er, at selvrapportering er associeret med subjektivitet og usikkerhed, idet respondenterne ikke har mulighed for at få spørgsmål omformuleret eller selv at stille spørgsmål til spørgeskemaet. Derfor er det centralt med de kvalitative interviews, at evaluator skaber sig en forståelse af indsatsen før et spørgeskema med forhåndsbestemte spørgsmål og svarmuligheder udvikles. Da tidsaspektet omkring evalueringen ikke gav plads til at gøre brug af både en interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse er dataindsamlingen gennem spørgeskemaundersøgelse fravalgt. Den kvalitative tilgang er valgt til at skabe en nuanceret og dybdegående forståelse af karakteristika for målgruppen, indsatsforløbene, arbejdsgangen, medarbejdertilfredsheden og borgertilfredsheden. Dette betyder, at det med de semistrukturerede interviews er muligt at tilvejebringe viden om den kompleksitet, der eksisterer hos de sårbare borgere med behov for støtte og omsorg samt viden om den individuelle og fleksible hjælp, der ydes med O-pakkerne. Den kvalitative analyse har bidraget med viden om erfaringer og oplevelser med projekt Mere sammenhængende forløb. Denne viden blev skabt igennem fokusgruppeinterviews med lokalledere, medarbejdere, visitatorer og projektgruppe samt enkeltinterview af borgere. På baggrund af fokusgruppeinterviews med medarbejdere blev case-beskrivelser indhentet på udvalgte borgere, der modtager O-pakken. Interviewpersonerne har med deres forskellige indgangsvinkeler og profession i projektet bidraget med forskelligartede perspektiver. Medarbejdere og lokalledere er fra forskellige distrikter i Område Øst, den østlige del af Silkeborg Kommune, så der blev skabt den mest optimale dynamik og interaktion i fokusgruppeinterviewene. I tabel 1 ses en oversigt over de forskellige interviews. Side 8 af 36

300 Tabel 1: Oversigt over interviews Antal interviews Form Med hvem Antal personer 1 Fokusgruppeinterview Lokalledere 4 personer 2 Fokusgruppeinterview Efterfølgende udvalgte case-beskrivelser Medarbejdere: Sygeplejerske, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere 4 Case-beskrivelser Sygeplejerske, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere 6 personer pr. fokusgruppeinterview 1 person pr. casebeskrivelse. 1 Fokusgruppeinterview Visitatorer 4 personer 4 Enkelt interview Borgere 1 person pr. interview 1 Fokusgruppeinterview Projektgruppen 2 personer - Fokusgruppeinterview med lokallederne havde til formål at tilvejebringe viden omkring informanternes erfaringer og oplevelser med projektet med fokus på eventuelle strukturelle udfordringer. - Fokusgruppeinterview med medarbejdere havde til formål at tilvejebringe viden omkring informanternes erfaringer og oplevelser med projektet samt de sårbare borgere, de har arbejdet med. - Case-beskrivelser fra enkelte medarbejdere havde til formål at beskrive konkrete indsatsforløb til at skabe en dybdegående forståelse af de sårbare borgeres livsituation, og hvad O-pakken i de konkrete tilfælde har bidraget med. - Enkeltinterview med borgere der har modtaget O-pakken havde til formål at belyse borgernes egne oplevelser og erfaringer med den ekstra omsorg i forbindelse med projektet. - Fokusgruppeinterview med visitationen havde til formål at tilvejebringe viden omkring informanternes erfaringer og oplevelser med visitation af O-pakker med fokus på eventuelle driftsmæssige udfordringer. - Fokusgruppeinterview med projektgruppen havde til formål at tilvejebringe viden omkring informanternes erfaringer og oplevelser med projekt med fokus på eventuelle organisatoriske udfordringer. Interviewene var semistrukturerede ud fra tematikker, der var defineret på forhånd. Det er dermed muligt at tilvejebringe viden ud fra de teoretisk funderede tematikker, mens metoden også giver plads til uforudsete tematikker, der kommer til syne undervejs i interviewene, såsom f.eks. organisering af introduktionen af O-pakkerne. I tabel 2 ses en oversigt over de temaer og undertemaer, der blev forsøgt afdækket i interviewene. Tabel 2: Oversigt over temaer og undertemaer, der blev forsøgt afdækket i interviewene Temaer - Stabilitet i borgernes liv og ydelsesprofil - Involvering af borgerne og evt. pårørende - Helhedsorienteret og sammenhængende forløb - Medarbejdertilfredshed - Brugertilfredshed og selvoplevet livskvalitet - Tværgående samarbejde - Organisering og strukturering - Fremtidig drift Den kvalitative evaluering bidrog gennem fokusgruppeinterviews med viden på gruppeniveau, som er social konstrueret i sammenspillet mellem gruppens interviewpersoner. I enkeltinterviewene var det muligt at tilvejebringe viden om den enkelte borgers oplevelser og erkendelser på individniveau. Man kunne, som tidligere nævnt, med fordel supplere den kvalitative analyse med en kvantitativ analyse ved at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse om medarbejdernes oplevelser og erfaringer ud fra de tilvejebragte tematikker i fokusgruppeinterviewene for at skabe et mere generelt billede af projektet. Side 9 af 36

301 Analyse I analysen vil Projekt Mere sammenhængende forløbs formål og succeskriterier blive behandlet på baggrund af det indsamlede datamateriale. De kvalitative data er interviews med medarbejdere, lokalledere, borgere, visitatorer samt projektgruppen. De kvantitative data er data trukket fra Care. Karakteristika ved målgruppen I det følgende afsnit beskrives, hvor mange borgere der har fået tildelt en omsorgspakke i Område Øst, antal leveret samt målgruppens karakteristika. I alt har 138 borgere fået tildelt en O-pakke i Område Øst fra 1. maj 2014 til 23. april Da nogle af borgerne er blevet visteret til en O-pakke mere end en gang, er O-pakken i samme periode visteret i alt 167 gange pct. af de borgere, der har fået tildelt en O-pakke, er kvinder, mens 43 pct. er mænd (Tabel 3) - Der er næsten leveret lige mange timer til både mænd og kvinder (Tabel 4). - Størstedelen af de borgere, der har fået tildelt en O-pakke, er 60 år eller ældre. For hjemmehjælp gælder det, at 77 pct. er over 60 år. For sygepleje gælder det, at 83 pct. er over 60 år, og for Træning har 92 pct. været over 60 år (se Tabel 3 for nærmere fordeling). - I alt er der tildelt 1781 timer i den pågældende periode (Tabel 4). - Det er borgerne mellem 60 og 69 år, der har fået leveret flest timer gennem O-pakken (se Tabel 4 for nærmere fordeling af de tildelte timer). Tabel 3: Antal borger der har fået tildelt O-pakken Antal borgere Kvinde Mand Antal i alt Antal i procent Hjemmehjælp % Under 20 år ,6 % år ,3 % år % år ,1 % år ,5 % 80 år og ældre ,5 % Sygepleje % Under 20 år % år ,1 % år ,9 % år ,5 % år ,4 % 80 år og ældre % Træning % Under 20 år % år % år ,3 % år ,7 % år ,3 % 80 år og ældre ,7 % Antal visiterede borgerforløb 96 (57 %) 71 (43 %) 167 (100 %) Som nævnt er der i alt leveret 1781 timer på O-pakken til borgerne i Område Øst i perioden 1. maj 2014 til 23. april Der er leveret flest timer i hjemmehjælpsmodulet på i alt 1140 timer, i Sygeplejemodulet er der leveret 596 timer i perioden. For træningsmodulet 1 er der ikke leveret mange timer på O-pakken, i alt er der leveret 45 timer (Tabel 4). 30 pct. flere 1 Registrering af træning jævnfør serviceloven 86 samt mestring Side 10 af 36

302 borgere har fået tildelt en O-pakke i sygeplejemodulet i forhold til hjemmeplejemodulet (Tabel 3). Men der er leveret næsten dobbelt så mange timer via hjemmehjælpen i forhold til sygeplejen (Tabel 4). Den gennemsnitlige O-pakke i hjemmehjælpsmodulet indeholder altså flere leverede timer i forhold til den gennemsnitlige O-pakke i sygeplejemodulet. Tabel 4: Antal leverede timer på O-pakken Leverede timer Kvinde Mand I alt Hjemmehjælp Under 20 år år år år år år og ældre Sygepleje Under 20 år år år år år år og ældre Træning Under 20 år år år år år år og ældre Antal visiterede timer O-pakkens målgruppe er karakteriseret ved at være psykisk svage borgere uden netværk eller med et problematisk netværk, som har svært ved at overskue eller koordinere deres tilværelse (lav egenomsorgsevne). Borgergruppen er ifølge de interviewede fra hjemmeplejen ofte karakteriseret ved at være misbrugere, psykisk belastede eller hjerneskadede. Et tværgående tema er, at borgeren er uden socialt netværk (ofte grundet misbrug). Medarbejderne og ledelsen beskriver O-pakkens målgruppe på følgende måde: - Dårligt netværk: Borgerne har et dårligt eller intet netværk, og for mange borgere er medarbejderen deres nærmeste relation: det er borgere, der virkelig ikke har andet netværk, hvor vi går ind og hjælper. Der hvor der ikke er andre der kan tage med, der tager vare om de her opgaver. Det er dem, der ikke har noget netværk, hvor vi går ind og yder hjælpen. - Psykisk svage borgere: Det er typisk svage og sårbare borgere, det kan være borgere med misbrugsproblematikker, hjerneskadede, socialt belastede og/eller psykisk belastede: folk, der er meget ensomme, med depression eller fejler 17 forskellige ting og har svært ved at overskue deres hverdag. - Har kontakt til mange aktører: Borgeren har ofte mange forskellige kontaktpersoner tilknyttet. Der er ofte mange kommunale aktører inde over, eksempelvis hjemmepleje, psykiatrien, socialt teamet, rusmiddelcenteret og bo-støtte. Ligeledes har borgeren ofte mange kontakter til sundhedsvæsenet, eksempelvis sygehus og praktiserende læge. - Presser ikke systemet: Borgerne beder sjældent selv om hjælp. Borgerne er nogle gange så svage, at de ikke har ressourcerne til at se deres egne behov og ikke lægger mærke til, hvilke ydelser de får. Side 11 af 36

303 Tværgående karakteristika for indsatsforløbene I nærværende afsnit beskrives de tværgående karakteristika for indsatsforløbene og herunder kendetegn for indsatser der lykkedes, indsatser der ikke lykkedes, arbejdsgange, metodevalg og samarbejdsformer. Indsatser der lykkes Kendetegn for de forløb, hvor indsatsen lykkes, knytter sig hovedsagligt til borgermålgruppen. Når medarbejderen møder den sårbare borger med behov for støtte og omsorg på det tidspunkt, hvor borgeren er motiveret for at blive hjulpet, lykkes indsatsen. En lokalleder beskriver i fokusgruppeinterviewet: Det er med relationen, at der begynder at ske noget. O-pakken har skabt muligheden for at bruge relationsarbejde til at gøre noget i de hjem, hvor vi ikke før kunne hjælpe. Ledelsen og medarbejderne fortæller, at når borgeren selv er motiveret, er det muligt at opbygge en relation mellem den faste medarbejder og borgeren, hvilket giver medarbejderen en vigtig indgangsvinkel til borgerens livsverden. Relationsarbejdet gør, at det er muligt at opbygge den tillid, respekt og tryghed, der er vigtige elementer for, at indsatsen lykkedes. En lokalleder fortæller: Det er noget med at tage dem i hånden og få de forskellige instanser til at arbejde sammen, udfylde papirer, tage med til undersøgelser. Borgermålgruppen er, ifølge medarbejderne, ofte karakteriseret ved at borgerens situation er kompleks, i det borgeren ofte har mange kontakter til sundhedsvæsnet og mange forskellige kontaktpersoner tilknyttet. Mange borgere har ikke overblik over deres egne behov. En medarbejder fortæller: Det er de svage, der ikke ligger mærke til hvilke ydelser, de får, det er dem, der mangler omsorgen. Et kendetegn for de forløb, hvor indsatsen lykkes særlig godt, mener projektgruppen, er, når borgeren er motiveret samtidig med, at det tværgående samarbejde mellem eksterne aktører, såsom bostøtte, misbrugscenter og terapeuter lykkes, og indsatsen dermed bliver mere sammenhængende, beretter projektgruppen. De gange, hvor vi lykkes rigtig godt, det er der, hvor vi rammer ind med vores indsats, der hvor borgeren er motiveret for en indsats sammen med, at der er lidt åbent i de andre sektioner Der er behov for andre aktører, og når de giver gensvar, så er det det lykkes. Det er mønstret i forløb der lykkes. Indsatser der ikke lykkes Medarbejderne fortæller, at kendetegn for de forløb, hvor indsatsen ikke lykkes knytter sig hovedsagligt til borgere, der ikke tager imod O-pakken. Borgere, der ikke ønsker hjælpen, er ofte karakteriseret ved at være misbrugere eller psykiske syge gennem flere år. De borgere der afviser O-pakken, er ofte ude af stand til at rumme hjælpen eller erkender ikke deres eget behov for den ekstra omsorg. Som en medarbejder beskriver det: De borgere der ikke tager imod O-pakken, er ofte grundet misbrug. De kan ikke rumme at åbne op. Eller borgere, hvor der foregår noget, som medarbejderen ikke skal se. Det kan være borgere, som ikke anerkender deres eget behov for hjælpen. I følge medarbejderne opstår udfordringer ligeledes i forhold til sårbare borgere der ikke overholder aftaler, hvor det særligt er misbrugere, der kan være svære at holde kontakten Side 12 af 36

304 med på trods af den ekstra tid og ressourcer, de tilbydes. Nogle gange er medarbejderne nødt til at erkende, at borgeren ikke er klar til at blive hjulpet, hvilket en medarbejder beskriver således: Det er ikke succeshistorier alle sammen men når de er i gode perioder, er det meningsfuldt. Medarbejdere beskriver i fokusgruppeinterviewet, at de ikke oplever, at der er forløb, som ikke lykkes, men nærmere at motivation og timing er afgørende for, om borgeren er modtagelig for den ekstra omsorg. Hos de borgere, hvor O-pakken må lukkes ned, har medarbejderne trods alt fået skabt en kontakt og afklaring i forhold til borgeren. Der er jo nogle steder, hvor det bare ikke kan lade sig gøre. Men så har man fået det afklaret. Så på en eller anden plan lykkes det altid. Der er ingen forløb, der ikke lykkes. Men hvis O-pakkerne bliver trukket tilbage, så har man i det mindste forsøgt at etablere en kontakt og fået afklaring. Netop erfaringerne med at give op beskriver projektgruppen som et vigtigt område at lære af og arbejde videre med. For medarbejdere betyder det, at de skal være opmærksomme på først at folde O-pakken ud, når borgeren er motiveret til at blive hjulpet. Og ligeledes at lukke O-pakken ned, når den ikke længere giver mening. Vi lærer af, at vi også nogle gange er nødt til at give op. Når man i mange år har ønsket sig at lave en indsats, så kan man godt lide under, at man har et stort hjælpergen, og man kan blive ved med at hjælpe, der hvor man bør evaluere på det, og sige tiden er ikke moden til det. Vi er motiveret, men de det handler om er ikke motiveret. Det kræver stor læring og refleksion på, at det ikke er en falliterklæring. Det er en proces. Arbejdsgange Karakteristika for arbejdsgangene med O-pakkerne er høj grad af kontinuitet i hjælpen, fleksibilitet og ekstra tid. Arbejdsplanen koordineres således, at det er en fast medarbejder, der er gennemgående for den hjælp, der tilbydes med O-pakke, som en medarbejder beskriver det: At der ikke er så mange fagpersoner inde over, det er svært for dem at holde styr på. Vi er den gennemgående person. Vi får lov til at bruge vores faglighed fuldt ud. Det, at kun én fast medhjælper er tovholder, yder praktisk hjælp, deltager i møder, er netværksskabende osv. bidrager til, at medarbejderen har mulighed for at danne sig det forkromede overblik over borgerens situation, tilstand og behov, hvilket styrker kvaliteten af den udbudte hjælp. En medarbejder fortæller: Det, at borgen er tilknyttet en fast person, er lige præcis det, de har brug for, kontinuitet det er meget nemmere at følge op på tingene, fordi jeg har overblikket og relationen, man kan gå direkte til borgere, det vil gå langsommere, hvis det ikke er den samme. For borgeren har det ligeledes stor betydning, at det er en fast medarbejder, der kommer i hjemmet. Dette gør, at borgeren føler hjælpen bliver mere personlig, og kontinuiteten i hjælpen bidrager til, at det bliver muligt at opbygge en god relation til borgeren. Som borgerne udtrykker det: Det er rart ikke at have 20 rendende. En anden borger beskriver det således: Hun ved, hvad jeg har gjort, og hun kender hele min fortid ellers skal man sætte nye folk ind i det hver gang Hun har et stort overblik. Side 13 af 36

305 En tredje borger fortæller: Medarbejderen, hun betyder meget for mig, fordi hun kender mig så godt nu det er rart, fordi man får en personlig kontakt, man kender hinanden. Med de fleksible arbejdsgange og den ekstra tid oplever medarbejderne, at det er muligt for dem at imødekomme og hjælpe den psykisk svage borger med lav omsorgsevne. Dét, at hjælpen kan skræddersyes til den enkelte borger, gør det muligt for medarbejderen at yde en hjælp, der tager udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og fremtidige ønsker. Den ekstra tid giver medarbejderne rum til at deltage i borgerens møder og konsultationer, til støtte, og dermed har medarbejderen viden om eventuelle opfølgninger i hverdagen. Som en medarbejder beskriver det: Det giver en tilfredsstillelse for borgeren, som får det bedre, at vi kan tage med rundt, alkoholiker, misbruger, de har fået det bedre og vi kan spare tid det er positivt. Medarbejderen har ligeledes fleksibiliteten og tiden til at afholde møder med interne og eksterne aktører. Dette styrker det tværfaglige samarbejde, hvilket ligeledes styrker kvaliteten i hjælpen. Et emne der vil blive uddybet i afsnittet Organisering og samarbejde. Men for de indsatser, der lykkes, handler det grundlæggende om, at der for medarbejderne er tid til at handle. En lokalleder fortæller: At tiden bliver skabt i de hjem, hvor der er brug for det - det er det der gør forskellen. Metodevalg Medarbejdernes arbejdsmetode tager udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og er med et øget fokus på borgerens sundhedstilstand og mestringsevne. Motivationsarbejde er ligeledes en stor del af dette, hvilket kræver tid. Nogle medarbejdere beskriver deres arbejdsmetode som detektivarbejde, idet de som tovholdere skal skabe sig et overblik over borgerens situation samt de interne og eksterne aktører, som borgeren er tilknyttet, hvilket kan være udfordrende. En medarbejder fortæller: I den tid vi har, skaber vi den mest respektfulde måde at leve på under de betingelser, der nu er skabe den værdighed det er, ikke at leve i sit eget lort. Medarbejderne oplever, at den ekstra omsorg medvirker til en styrket relation mellem borger og den faste medarbejder, hvilket skaber den tillid, daglige struktur og kontinuitet i hjælpen, der er behov for hos den psykisk svage borger. Medarbejderne og borgerne selv fortæller, at borgerne med O-pakken har fået en øget stabilitet i deres hverdag og en forbedret selvoplevet livskvalitet og trivsel. Med O-pakken skaber medarbejderne en mere sammenhængende og helhedsorienteret hjælp med fokus på den enkelte borger fremfor fokus på enkelte ydelser: Mere tid og flere ressourcer giver rum til det hele menneske Kontinuitet er et nøgleord. Det er det samme personale der kommer ud til de samme borgere, så vidt muligt, hvilket giver tillid. Ellers ville O-pakken ikke give mening. Samarbejdsformer Med O-pakken brydes vanetænkning fra pakketænkning til en mere helhedsorienteret tankegang. Det tværgående samarbejde er derfor karakteriseret ved, at medarbejderen tildeler O-pakken ifølge aftale med den pågældende lokalleder, mens visitationen har til opgave at lægge pakken ind. Side 14 af 36

306 Med implementeringen af O-pakken hos medarbejderne samt omstruktureringen af visiteringen har det været et kendetegn, at vaneændringer tager tid, og det er her indsatsen har mødt de største udfordringer. Som en lokalleder beretter: Den største udfordring har været at få et fælles blik på hvad er O-pakkerne? Fra at arbejde ud fra en minutstyret arbejdsplan til at kunne yde en hjælp, der er fleksibel og skræddersyet, er en tidskrævende proces, der kræver en detaljeret introduktion og gentagende kommunikation at implementere på alle niveauer. En medarbejder bekræfter dette: Den største udfordring var at finde ud af, hvad O-pakken kunne bruges til. Hjemmeplejens samarbejde med visitationen vil blive uddybet i afsnittet Organisering og samarbejde. Side 15 af 36

307 Arbejdet i at skabe mere sammenhængede forløb I det følgende afsnit beskrives, hvordan medarbejderne arbejder med at skabe et mere sammenhængende forløb for borgeren, og herunder hvordan borger og evt. pårørende inddrages. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov har O-pakken medført, at medarbejderne kan yde en mere helhedsorienteret og sammenhængende hjælp, idet medarbejderne oplever, at de har tiden, fleksibiliteten og kompetencerne til at betragte og yde den hjælp, borgeren har behov for, og som medarbejderne har observeret som værende nødvendig: Vi kan med O-pakkerne arbejde helhedsorienteret, det er jo det vi er oplært i, at se personen og så se hvad er der behov for her, for at det giver noget livskvalitet og noget glæde at borgeren får den rigtige hjælp, til medicin, til lægebesøg. Vi har mulighed for at gøre nogle ting, vi ikke har haft mulighed for ellers. En medarbejder beskriver, hvordan det er en gevinst, at man med O-pakken har mulighed for at sætte mindre delmål ad gangen. Borgeren er selv med til at sætte kortsigtede og langsigtede mål med afsæt i de håb og drømme, den enkelte har: Det lykkes meget bedre, hvis det er borgerens egne ønsker, det vil det altid gøre vi har tiden til at høre borgerens ønsker og behov. Men uden tiden fra O-pakker vil vi slet ikke have tiden til at sætte os ned og høre hvad deres behov og mål er. Projektgruppen fortæller, at hos de mest sårbare borgere er deres livssituation så kaotisk, at det for medarbejderen først og fremmest handler om at skabe en struktur i hverdagen. Det arbejde der ligger i, som medarbejder at tone sig selv ned, og finde ud af, hvad borgeren ønsker, er stadigvæk en øvelse for medarbejderne. Som projektgruppen beskriver: At vi er fagprofessionelle, at sætte borgeren i centrum og faktisk lytte... vi skal være mere vedholdende end vi drømmer om troen på at vi kan gøre en forskel succeskriteriet vil være ret anderledes hvor kom vi fra og hvad vil borgeren, så kan det godt være en stor succes. Medarbejderne oplever det som en nødvendighed aktivt at inddrage borgeren for at styrke borgerens selvstændighed, selvværd og glæde. Nogle borgere kan dog være så sårbare, at de ikke er bevidste om den hjælp de får, og derfor kun kan inddrages i begrænset omfang. Medarbejdere har med O-pakken tid til at danne sig et overblik over borgerens ressourcer og behov, hvilket den sårbare borger ikke altid selv er bevidst om: Vores styrke er, at vi er tilstede og handler i borgerens hjem, vi arbejder proaktivt, hvor vores oplevelse er, at andre systemer er afventende, og venter på borgeren kommer til dem, hvilket er meget svært for denne målgruppe. Medarbejderne beretter, hvordan der med O-pakken er blevet et styrket samarbejde med de pårørende, idet den faste medarbejder med udgangspunkt i borgerens livssituation har overblikket som tovholder og fleksibiliteten til at inddrage de pårørende, hvilket har bidraget positivt til samarbejdet mellem medarbejder og pårørende: De pårørende har også fået et andet syn på, at vi faktisk gerne vil noget for den her borger. Omvendt har O-pakken medført, at de pårørende er blevet aflastede, når de ikke længere har overskuddet til at hjælpe. Medarbejderne oplever at bidrage positivt til forholdet mellem borger og pårørende, da funktionen som tovholder for de såbare borgere kan være krævende: Der er situationer, hvor man træder til på en anden måde og får det til at lykkes, fordi netværket er ved at kollapse. Side 16 af 36

308 Øget brugertilfredshed og selvoplevet livskvalitet I nærværende afsnit beskrives, hvordan O-pakken har bidraget med en øget stabilitet i borgerens liv og ydelsesprofil. Det beskrives ligeledes, hvordan projektet påvirker borgerens selvoplevede livskvalitet og tilfredshed med kommunen. Medarbejderne oplever, at relationsarbejdet styrker tilliden til systemet generelt og er derfor bærende for indsatsen. Nogle af borgerne, der i dag modtager O-pakken, har givet udtrykt for, at de førhen har følt sig svigtet eller opgivet af systemet. En medarbejder fortæller: Mange af misbrugerne har en mistillid til systemet, og derfor bruger man i starten lang tid på at skabe relationen de tror ikke på som udgangspunkt, at vi vil dem noget godt, når vi kommer. Relationsarbejdet muliggør, at medarbejderen får lov til at hjælpe de borgere, der ikke selv beder om hjælpen, men som har et behov, de ikke selv kan erkende eller ikke magter at erkende. En medarbejder fortæller: Vi har tiden til at sætte os ned og snakke med en borger, der har svært ved at finde ord. Det at kunne sætte sig ned og snakke med borgeren, og høre hvad det er der piner dem. Medarbejderne har erfaret, at de sårbare borgeres tilfredshed med den hjælp de får, styrkes igennem O-pakkens fleksible arbejdsmetode og arbejdsgange, idet den ekstra tid til at skabe den gode relation er central for, at tilliden mellem borgerne og systemet/medarbejderne genopbygges, hvilket projektgruppen bekræfter: Man kan sige at det var at give borgeren håbet tilbage, mange af de her borgere er tabt og har mistet tiltroen til hele systemet, så det at give borgeren tiltroen tilbage det er et kardinalpunkt. O-pakkerne har, ifølge medarbejderne, bidraget til at give borgerne livskvalitet, glæde, tillid. Borgerne fortæller, hvordan de oplever at blive lyttet til og har dermed fået en større tillid til medarbejderne og systemet generelt. Det, at borgerne oplever, at medarbejderen har tid til at lytte, er motivationsskabende for borgeren i forhold til at arbejde videre med udfordringer og problematikker i borgerens liv og tage kontakt til andre i deres netværk, som kan støtte dem. Som en medarbejder beskriver det: De får overskud til at opsøge relationer, som de ikke har haft kontakt til i mange år... det at vi ikke har begrænsninger er fantastisk. Der er behov for ét en dag og noget andet den næste dag. Medarbejderne har erfaret, at borgerne har behov for at blive presset, så de så vidt muligt kan blive selvhjulpne. Den gensidige respekt og forpligtigelse som relationsarbejdet kan bidrage med skaber en selvindsigt hos borgeren, som er motivationsskabende for egenomsorgen og for ikke at falde tilbage i de gamle dårlige vaner, såsom alkoholmisbrug. En borger fortæller: Der er sket store ændringer, jeg har været meget slem til at drikke, men det har hun faktisk holdt mig væk fra, og det går rigtig godt. Hun har været en stor motivation for mig til at komme ud af det. Flere medarbejdere oplever også, at borgernes sundhedstilstand og livskvalitet er bedret. Eksempelvis har en medarbejder oplevet, at en borgers forhøjede kolesteroltal er faldet, idet medarbejderen har haft tid til at gå med ud at handle ind og guide i forhold til indkøb af sundere dagligvarer. En lokalleder beskriver ligeledes: Borgerne er måske ikke selv i stand til at sige, at min livskvalitet er forbedret men det kan vi jo både se og mærke. Side 17 af 36

309 O-pakken fordrer, at der arbejdes ud fra mestringstankegangen, idet medarbejderen med O- pakken har tiden til at yde en individuel og fleksibel indsats. Uden O-pakken oplever medarbejderne, at der ikke er tid til at have fokus på mestring, da det skal foregå i den begrænsede normtid. Borgerne oplever med medarbejderens støtte og hjælp, at de får det fysisk og psykisk bedre, og nogle bliver så selvhjulpne, at de selv kan tage vare på deres eget liv. Stabiliteten giver ligeledes borgerne overskud til at gøre andre ting - eksempelvis at få skabt eller genetableret kontakt til gamle relationer, hvilket skaber glæde og mening i borgerens liv: Misbrugeren man ikke kunne snakke med. Nu kan han deltage i alt, hvad han skal, vaske tøj selv, det med at spise mestrer han ikke selv, men det jeg smører, spiser han, da han ikke vil skuffe os. Forhen storforbruger af medicin, nu tager han først medicinen, når vi kommer han sætter en ære i det en aftale er en aftale. En borger beskriver ligeledes, hvordan han oplever at have fået en forbedret livskvalitet: Jeg har det meget bedre, fysisk bedre, humøret har det bedre, økonomien har det bedre, alting har det bedre. Relationsarbejdet mellem medarbejder og borger skaber struktur, tryghed og tillid, idet medarbejderen er observatør til borgerens tilstand fra dag til dag, og dermed har mulighed for at reagere på observationer og hjælpe borgeren videre i andre systemer, som for mange borgere opleves som et uoverskueligt sundhedsvæsen. En borger beskriver det som: Hvis jeg ikke fik denne hjælp, ville jeg ikke have dette liv O-pakken har givet mig mere hjælp, medarbejderen har fundet mig på gulvet småting kan det være, men det er vigtigt Jeg har det så godt, jeg tror ikke, jeg kan få det bedre jeg tør ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis den blev fjernet. O-pakke styrker borgerens selvoplevede sundhedstilstand og livskvalitet. En medarbejder udtrykker, at det går begge veje; en øget livskvalitet hos borgeren giver tilmed en øget arbejdsglæde hos medarbejderen: Det er forebyggende arbejde, men det er også livskvalitet for de her borgere. Side 18 af 36

310 Organisering og samarbejde I nærværende afsnit er formålet, at beskrive de udfordringer der er kommet i forbindelse med organiseringen af projektet, samt beskrive hvad projektet har betydet for det tværgående samarbejde omkring borgerne. I forhold til drift af projektet, har distriktslederen oplevet det som en overkommelig opgave, fordi både medarbejderne og ledelsen har fundet projektet meningsskabende. Det skyldes, at de opgaver medarbejderne nu kan løse via omsorgspakkerne, er opgaver de har villet og ønsket i årevis. Medarbejderne og ledelsen fortæller, at de førhen har måttet lukke øjne og øre for det, fordi de ikke har haft mulighed for at gøre noget ved det. Distriktslederen udtaler: det er meningsskabende, det her projekt, det har været rigtig let i forhold til hvor stort det er, har det været rigtig let at drifte. Ligeledes giver medarbejderne udtryk for, at de har de kompetencer, der skal til for at varetage O-pakkerne, eksempelvis fortæller en medarbejder: Det har været nemmere at gå til omsorgspakkerne end at lade vær. At medarbejderne har de kompetencer, der skal til for at varetage O-pakkerne, støtter lokallederne også op om. En lokalleder fortæller: medarbejderne har kompetencerne, der skal til de er gode til at komme med ideer til organiseringen i praksis. Introduktion Introduktion til O-pakkerne har distriktslederen varetaget via introducerende møder med lokalledere i Område Øst. Lokallederne har herefter introduceret O-pakkerne til deres egne medarbejdere. For medarbejderne har det været en udfordring at skelne mellem de forskellige pakker. Der blev samtidigt med O-pakken introduceret en anden pakke, hvilket skabte en del forvirring i starten af projektet for nogle af medarbejderne. Ud over at få udbredt O-pakken blandt lokalledere og medarbejdere, har introduktion til O-pakken også haft til formål at klæde medarbejderne på i forhold til, hvad det er for nogle borgere O-pakken er målrettet mod. Som projektgruppen udtrykker det: Det er rigtig svært at få bredt ud til den enkelte medarbejder og ligeså meget hvad er det for nogle borgere, vi gerne vil have fat i. For lokallederne har der været et stort implementeringsarbejde og en ledelsesmæssig opgave i forhold til at udbrede O-pakken blandt medarbejderne og tilrettelægge, hvordan pakkerne skal fungere i praksis. I starten var det en udfordring at forstå, hvornår medarbejderne skulle anvende O-pakken. En lokalleder fortæller: Det var i starten svært at forstå, hvordan O-pakken skulle pakkes rigtig ud. For medarbejderne har der været en del intern forvirring omkring formålet med O-pakken. Nogle af medarbejderne føler ikke, at de har fået tilstrækkelig information fra deres lokalledere og enkelte medarbejdere nævner, at de ikke har fået en introduktion til O-pakken: Vi har ikke fået den der indføring i det, som I har. Vi har heller ikke fået en ordentlig introduktion til det, og det ved jeg heller ikke hvem, der skulle have givet. Den mangelfulde introduktion har for nogle af medarbejderne medført, at de har anvendt O- pakken hos borgere, der ikke tilhørte målgruppen. Ligeledes har der været forvirrende for medarbejderne, hvor lang tid O-pakken er til rådighed. Nogle medarbejdere har efterfølgende Side 19 af 36

311 erfaret, at pakkerne har været anvendt for ofte hos den samme borger, eller i længere tid end borgeren havde behov for: Er det nødvendigt at O-pakken kan være disponeret dagligt og i weekenderne også, er det nødvendigt? Men det tror jeg bunder i, at man har brug for lidt bedre introduktion Der var simpelthen så dårlig introduktion Man kunne overveje, hvad er det for information, man giver sygeplejerskerne, hvad har de brug for? Og måske sige, nu tager vi lige en pakke ad gangen i stedet for at tage begge pakker på en gang. Status quo er nu, at størstedelen af de interviewede medarbejdere er godt inde i, hvordan O- pakken fungerer og dens formål. Tværfagligt samarbejde Medarbejderne fortæller, at det tværfaglige samarbejde er blevet meget nemmere, efter omsorgspakkerne er blevet indført. Før omsorgspakkerne var der ifølge medarbejderne ikke tid til kommunikation med andre samarbejdspartnere, og da hjemmeplejen ikke har samme dokumentationssystem som eksterne samarbejdspartnere (andre kommunale sektorer, regionen og praktiserende læger), gik der meget nyttig viden tabt. En medarbejder fortæller, at hun først oplevede, at det tværfaglige samarbejde opstod efter O-pakkerne blev indført. En anden medarbejder fortæller: Det tværfaglige samarbejde er absolut blevet nemmere efter O-pakkerne er blevet indført, førhen var der bare ikke tid til det, men nu har vi tid til at ringe rundt. Det tværfaglige samarbejde, som er opstået i forbindelse med O-pakkerne har ifølge medarbejderne to fordele: Medarbejderne får med det tværfaglige samarbejde mulighed for at lave en helhedsorienteret og sammenhængende indsats overfor borgeren. Med O-pakkerne er der blevet tid til at ringe rundt eller holde tværfaglige målmøder, hvor de forskellige parter deler viden og erfaringer om de sårbare borgere: Jeg synes de steder hvor den er lykkes rigtig godt, er ved de her psykiatriske borgere, som vi intet kender til, vi får kun et medicinkort, og det er alt, og nogen af dem har det måske ikke ret godt og kan eller vil ikke fortælle, hvad de fejler, og hvad der er sket i deres fortid. Og det at man så med de her pakker har tid til at tage med til møder, eller man kan ringe ind og få nogle oplysninger om dem. Det synes jeg, giver rigtig meget. Til disse møder er det også muligt at få klarlagt, at alle parter arbejder hen i mod det samme mål, hvilket er vigtig, når borgerens situation er kompleks, da der helst kun skal være ét mål ad gangen. Der bliver fastsat nogle fælles aftaler. Ligeledes giver det mulighed for, at de forskellige samarbejdspartnere, der er inde over den enkelte borger, i samarbejde kan finde ud af hvem af dem, der skal have tovholderfunktionen i forhold til borgeren: Man kan altid diskutere om man synes om det eksempelvis er relevant, at der kommer tre forskellige instanser i hjemmet. Vi er blevet bedre til at sige, jeg kommer et sted hvor der kommer tre forskellige instanser, det kan man diskutere, om det er i orden. Det er jo kommunens kasse, det kommer fra, skal vi prøve at kigge på den her borger på en anden måde og så sige, at det er dig og så ikke alle os andre. Samfundsøkonomisk kan indførelsen af O-pakkerne give besparelser, da tovholderfunktionen giver mulighed for, at nogle instanser kan trække sig. Ligeledes mindskes dobbeltarbejdet, og der bliver lavet færre fejl, hvilket vil blive uddybet i afsnittet De økonomiske aspekter. Samarbejdet med visitationen Overordnet har samarbejdet mellem visitationen og hjemmeplejen i forbindelse med O- pakkerne fungeret fint. Men i starten af projektet har der været udfordringer. I den øvrige hjælp hjemmeplejen yder, er det visitationen, der definerer og visiterer, mens hjemmeplejen udfører. Men med projektet er ansvaret givet direkte til den enkelte medarbejder i Side 20 af 36

312 hjemmeplejen, der beslutter hvem, der skal tildeles en O-pakke, og hvordan den skal skræddersyes til den enkelte borger. Visitationens opgave i forbindelse med O-pakkerne er at oprette dem og lægge dem ind i systemet, men de skal ikke godkende pakken. Visitatorerne fortæller i interviewet, at deres erfaring er, at selvom de ikke bevilger O-pakken, kan de sagtens foreslå den, hvis der er en situation, hvor de mener, at indførelse af en O-pakke vil kunne løfte opgaven. Dette er distriktslederen enig i: Det er ikke tænkt, at visitationen skal kunne visitere O-pakker, når de er ude at besøge borgeren. Men hvis de ser en borger, som man ikke kender, hvor det er åbenlyst relevant, så er det relevant. Ellers er det medarbejderne der visiterer O-pakken, fordi det er dem der er tæt på borgeren, og ser hvad andre ikke ser. Det at skabe den gode relation er altafgørende, hvilket ikke skabes igennem enkelte telefonsamtaler eller samtaler. Det er noget der opstår i mødet over tid. Hos de sårbare borgere, der har mistet tilliden til systemet, og som ligeledes kun lukker få personer ind. Overordnet er de interviewede visitatorer positive overfor O-pakkerne, fordi de mener, at O- pakkerne giver nogle gode muligheder: der er rigtig mange gode eksempler, det er en mulighed for at gå ud over vores kvalitetsstandarder, når vi ser et behov, vi ellers ikke kan få dækket. Det synes jeg er godt. Men visitatorerne fortæller, at de har brug for mere viden om O-pakken, og at de ikke mener, at de har fået en fyldestgørende introduktion til pakken. Ligeledes oplever de det som en udfordring at bryde vanetækning, eksempelvis at de skal oprette O-pakkerne, men ikke forholde sig til ydelsen, som de er vant til. Her er det svært for visitationerne, at de mister kontrollen og de ser en risiko i, at man samlet mister overblikket over kommunens leverede ydelser. Projektets overordnede mål om at skabe et mere sammenhængende forløb for borgerne, mener visitatorerne kun bliver opfyldt delvist, fordi de oplever en manglende dokumentation af O-pakkerne. Introduktion Visitatorerne mener ikke, at de har fået tilstrækkelig introduktion til O-pakkerne og har derfor fra starten af projektet manglet en forståelse for, hvad formålet er med O-pakken, og hvad deres funktion er i forbindelse med pakken. Projektgruppen fortæller: Vi har ikke været opmærksomme på det før der kom problemer vi var ikke klar over, at forståelsen for ideen og tænkningen ikke var formidlet tilstrækkelig i visitationen, det gik først op for os langt hen ad vejen... der skete det, at visitationen syntes, at de skulle vurdere, om folk skulle have pakkerne eller ej. Det var ikke det der lå i projektet. Så at få den forståelse gjort tydelig var svær. Visitationen har med tiden fået en større indsigt i formålet med O-pakken, men ønsker stadig, at hele afdelingen får en orientering om O-pakken, hvor de kan få svar på nogle af deres spørgsmål og få en overordnet forståelse for pakken. Samarbejde Der er ikke det store samarbejde mellem visitationen og hjemmeplejen i forbindelse med O- pakkerne. Overordnet består samarbejdet i, at hjemmeplejen beder om en O-pakke. De interviewede visitatorer har et ønske om et bedre tværfagligt samarbejde mellem visitationen og hjemmeplejen i forbindelse med O-pakkerne, hvilket ifølge visitatorerne kræver, at hjemmeplejen bliver bedre til at medinddrage visitatorerne og dokumentere brugen af pakkerne. En visitator fortæller: Hvis der nogle gange bliver holdt møde med de andre afdelinger, så skal de [hjemmeplejen] også huske at kigge i deres egen organisation, fordi de mangler at indkalde visitationen, når visitationen også er inde over borgeren. Især der hvor der skal være en myndighedsafgørelse. Man skal ikke glemme myndigheden i sin egen sektion, hvis man holder et tværfagligt møde, hvor der skal træffes nogle myndighedsafgørelser. Side 21 af 36

313 Manglende dokumentation i forbindelse med O-pakkerne Visitatorerne fortæller flere gange under interviewet, at de i forbindelse med O-pakkerne mangler sammenhæng. Visitatorerne oplever, at dokumentationen ofte mangler i forbindelse med O-pakkerne, og at det for dem betyder manglende sammenhæng: Dokumentationen mangler rigtig tit i forhold til O-pakken, hvad bruger de den til? Det er særligt for O-pakken, at det ikke altid er muligt at gennemskue, hvad pakken bliver brugt til. Og der synes jeg, det bliver en udfordring, for hvad er det så reelt, vi skal levere inden for vores kvalitetsstandarder, når der ligger den O-pakke også, som vi ikke ved, hvad bliver brugt til, så kan vi være ude i en dobbelt-dobbelt eller ingenting-ingenting. Og dokumentationen mangler vi fra dem, der bruger den, hvad bruger de O-pakken til ude ved den enkelte borger. I den forbindelse er visitatorernes overordnede budskab: Det er sammenhæng for borgeren, hvis vi som kommunale medarbejdere at vi ved, hvad den ene hånd laver og den anden hånd laver, når vi siger, det ved jeg ikke noget om. Det er uprofessionelt. Frit valg Visitatorerne oplever også, at der er en udfordring med O-pakkerne i forbindelse med frit valgs-ordningen. Når borgerne får tildelt en ydelse, skal borgeren have valget om, hvorvidt det skal være et privat firma eller kommunen, der leverer ydelsen. Og i den forbindelse ser visitatorerne sig som borgerens advokat: Der, hvor det er udfordrende, er at sikre borgerne deres frie valg. Vi kan ikke altid gennemskue O-pakken. Hvad er det man vil med den? og borgerne har jo krav på frit valg, og hvis der ikke var nogen leverandør i forvejen, så står vi i den suppedas, hvordan løser vi lige det her, og på højere niveauer er der ikke taget stilling til, hvordan det skal gribes an. Distriktslederen fra Hjemmeplejen fortæller, at det kun er hos meget få borgere, hvor der opstår en konflikt i forbindelse med Frit valgs-ordningen. Hun fortæller, at problematikken kun opstår hos sårbare borgere, der skal have en O-pakke, og ingen hjælp har i forvejen. En informant fra projektgruppen fortæller: vi kan ikke beskrive os ud af alting, når det handler om at gøre det, der er meningsfuldt... når vi bliver forvirret over, hvad vi skal og der hører det her under Vores Sundhed- og Omsorgschef spørger ofte; hvad er bedst for borgeren? De interviewede visitatorers overordnede budskab er, at O-pakken er et godt redskab til de svageste borgere, da det giver mulighede for at levere ydelser ud over de normale kvalitetsstandarder, til borgere, der har behov for det. Men de mener også, at der er en række udfordringer forbundet med pakken. Eksempelvis har det tværfaglige samarbejde mellem visitationen og hjemmeplejen været en udfordring, fordi vanetænkning og faste rammer skal brydes. Ligeledes har det været en udfordring for visitationen, som normalt agerer borgerens advokat, at skulle slippe kontrollen i forbindelse med O-pakkerne. Side 22 af 36

314 De økonomiske aspekter I projekt Mere sammenhængende forløb har der været fokus på at reducere omkostninger. Succeskriterierne lød mere specifikt: - Reduktion i det samlede ressourceforbrug for målgruppen, gennem justering og koordination af indsatserne (optimal udnyttelse af ressourcer) - Reduktion i indlæggelsesfrekvens og sengedage Det har, som tidligere nævnt, ikke været muligt at indhente data på tværs af kommunale og regionale systemer på cpr-nummer niveau. Derfor er succeskriterierne blevet vurderet på baggrund af de tal, det er muligt at indhente kommunalt internt i sektionen og ligeledes på baggrund af ledelsens og medarbejdernes subjektive vurderinger heraf. Både medarbejdere og lokalledelsen har en opfattelse af, at O-pakkerne på sigt medfører besparelser i det samlede ressourceforbrug for målgruppen samt en reduktion i indlæggelsesfrekvens og antal sengedage. Men de fortæller også, at det kan være svært at se en effekt i løbet af et år. En lokalleder fortæller: Vi har reddet adskillige borgere fra indlæggelser, selvmord, ulykker det er jeg overbevist om ved at bruge O-pakkerne. Forøgelse i den visiterede hjemmehjælp Internt i afdelingen er der, i løbet af den periode O-pakken har været i drift, sket en forøgelse i den visiterede hjemmehjælp (Pakke D1, D2, D3 og D4) til de borgere, som har været tildelt en O-pakke (Område Øst). Se nedenstående tabel. Tabel 5: Borgere i Område Øst som har modtaget hjemmehjælp (uge i henholdsvis 2014 og 2015) Visiterede timer for 14 dage for 55 borgere Uge 12 og timer Uge 12 og ,7 timer Forøgelse af timer på: 175,7 timer (30,4 pct.) Lavet på baggrund af bilag borgere, der er tildelt en O-pakke, har enten inden, eller efter de fik tildelt pakken, modtaget hjemmehjælp. Her er der sket en forøgelse af den udbudte hjemmehjælp fra uge 12 og 13 i 2014 (inden O-pakkerne trådte i kraft) til uge 12 og 13 i 2015 (efter borgerne har modtaget O-pakkerne) på 30 pct. Det betyder, at der i uge 12 og 13 i 2015 er visiteret 30 pct. flere hjemmehjælpstimer til de 55 borgere end i uge 12 og 13 i 2014 (Se bilag 1). Ud af de 55 borgere fremgår det, at (Se bilag 1): - 34 borgere modtager både hjælp i 2014 og borgere modtager den sammen mængde hjemmehjælp i 2015 som i borgere modtager mere hjemmehjælp i 2015 i forhold til borgere modtager mindre hjemmehjælp i 2015 i forhold til borgere modtog hjemmehjælp i 2014, men ikke i borger modtager mindre hjælp, fordi borgeren ikke længere har brug for pakken 3 borgere er døde 1 borger er blevet hjemløs 2 borgere er kommet på plejehjem 1 borger er fraflyttet kommunen - 13 borgere modtager hjemmehjælp i 2015, men ikke i 2014 Side 23 af 36

315 Det kan være svært at vurdere effekten af O-pakkerne allerede et år efter de er trådt i kraft. Ifølge ovenstående tal tyder meget på, at den visiterede hjemmehjælp er forøget i forhold til de borgere, der netop har fået tildelt en O-pakke i løbet af det sidste år. Dette undrer ikke distriktslederen, som fortæller: Projektet udsprang ud fra et ønske om at hjælpe de borgere, der ikke kan rummes i de ordinære pakker, og hvor vi i årevis har lukket øjnene for de problemstillinger der er i hjemmet, fordi vi ikke kunne tilbyde en hjælp, der kunne hjælpe borgeren på vej. Borgerne modtager typisk mange forskellige typer hjælp fra det offentlige, med mange ukoordinerede indsatser. Vi har med omsorgspakken fået mulighed for at give borgerne håbet og evnen til at mestre eget liv tilbage, ved at tilbyde en helhedsorienteret hjælp, da vi arbejder som det koordinerende led i forhold til at skabe sammenhæng i indsatsen. Mange af borgerne undlader helt at tage kontakt med sundhedsvæsenet og føler typisk, at deres problemer ikke tages alvorligt, de er derfor truet på deres sundhedstilstand. De overholder ikke aftaler hos egen læge og sygehusene. Vi kan med omsorgspakken være det forbindende led til de øvrige systemer og sektioner og på den måde skabe mere lighed i sundhed. Kompleksiteten i disse hjem gør, at når man først åbner op så kommer der mange nye problemstillinger frem, som tidligere har været skjulte og som følge deraf vil indsatsen vokse hos disse borgere i hvert fald i en periode. Der har været et stigende antal timer, og det fortæller, at vi er ramt ind i noget meningsfuldhed. Det er opgaver vi har villet og ønsket i årevis, hvor vi har måtte lukke øjne og øre for det, for vi har ikke kunnet gøre noget ved det. Nu kan man drifte noget som bare har været lagt væk. Vores klare overbevisning er, at man sparer samfundsmæssigt ved hjælp af denne indsats. Baseret på bl.a. svenske erfaringer er fokus på, hvorvidt indsatser i det offentlige kan betale sig - også overfor svagere grupper i samfundet - blevet vendt om. Så fokus bliver, at udgifter til indsatser rettet mod udsatte borgere skal ses som langsigtede investeringer frem for kortsigtede udgiftsposter. En subjektiv vurdering af ressourceforbruget for målgruppen På baggrund af fortællinger fra interviewet gives en subjektiv vurdering af O-pakkernes effekt i forhold til ressourceforbruget. Medarbejdere oplever, at O-pakkerne har en ressourcebesparende effekt både internt - eksempelvis i forhold til øvrig hjemmehjælp, men også eksternt på tværs af kommunale og regionale sektorer. Medarbejderne fortæller, at de med O-pakken får mulighed for: at arbejde forebyggende, have mere tid til mestring, lave færre fejl pga. det større kendskab til borgeren og har et bedre tværgående samarbejde. Alle faktorer, som medarbejderne mener, giver besparelser i sidste ende. Medarbejderne oplever, at den hjemmehjælp/sygepleje, de yder via O-pakkerne har en forebyggende effekt. I O-pakkerne er der tid til, at princippet om hjælp til selvhjælp bliver indarbejdet i praksis, hvor dette er målet for borgeren. Ligeledes har medarbejderne med O- pakken bedre mulighed for at understøtte borgerne i sundere vaner. For medarbejderne er O- pakkerne lig med besparelser, fordi de med pakkerne får mulighed for at handle forebyggende. To medarbejder fortæller: Omsorgspakkerne medfører besparelser da man med O-pakken får mulighed for at handle forebyggende. F.eks. har borgere der bliver hjulpet, hvor de har brug for det et bedre selvværd, da de ikke nedværdiges af deres egen elendighed. Man får value for money ved at udnytte og tildele de ressourcer borgeren har brug for i stedet for ud fra en standard pakke. Når vi løfter noget, så bliver det også frigivet noget der er hende alkoholikeren vi ikke skal løfte op fra gulvet, som ikke ligger og er fordrukket det tog jo også mange ressourcer, hvis der skulle to mænd over og få hende op fra gulvet, men det behøver vi ikke mere, fordi vi kan tilføre O-pakken en gang i mellem. Side 24 af 36

316 Medarbejderne fortæller ligeledes, at O-pakkerne fremmer mestring, fordi de nu har mulighed for at afsætte tid til at støtte, vejlede og træne borgerne til at kunne mestre dagligdagens gøremål. Medarbejderen har nu tid til at se på den enkeltes behov og i fællesskab med borgeren finde ud af, hvad målet skal være. En medarbejder fortæller: Før hen har det også været svært med tid til mestring, fordi det har skullet foregå inden for den normerede tid. Så skulle man både give insulin og lære det fra sig på 10 min. Det kan man altså ikke. En anden medarbejder fortæller om en borger, hvor de har haft mulighed for at sætte fokus på mestring efter, at borgeren har fået tildelt en O-pakke: Førhen kom hjemmehjælperen også to gange om aftenen, men det har han så droppet nu, fordi han har lært selv at tage sin medicin. Begge citater peger således på, at der er sket en forandring efter indførslen af O-pakkerne, hvor der nu er bedre tid til mestring. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at det i sidste ende reducerer det samlede ressourceforbrug for den enkelte borger, når borgeren selv lærer at mestre dagligdagens gøremål frem for, at en hjemmehjælper skal gøre det, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Når borgeren når målet og pludselig kan klare sig selv, så sparer man jo nogle penge. Medarbejderne oplever ligeledes, at der laves færre fejl efter indførslen af O-pakkerne, hvilket både skyldes det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte borger samt den relation, der kan skabes til borgeren gennem O-pakken. Og omkostningerne reduceres, når der laves færre fejl: Der er med O-pakkerne blevet tid til at holde tværfaglige målmøder, hvor man deler viden og erfaringer om de sårbare borgere. I stedet for, at man, som før O-pakkerne, kommunikerede skriftligt, og ekstraordinært fik et målmøde tildelt af egen leder. Dette har medvirket til at mindske dobbeltarbejde og færre fejl. Et bedre tværfagligt samarbejde med andre kommunale og regionale aktører er ifølge medarbejderne en gavnlig effekt ved omsorgspakkerne. Et samarbejde, som ifølge ledelsen og medarbejderne har en effekt i forhold til ressourceforbruget hos den enkelte borger. Følgende citater beskriver konkret, hvordan omsorgspakkerne reducerer omkostninger på tværs af sektorer: De reducerede omkostninger, som O-pakkerne har skabt er eksempelvis i forhold til Misbrugscenteret, bostøtte, praktiserende læger. Misbrugscenteret har været tilknyttet nogle af vores borgere, og de har trukket sig, og på den måde sparer vi jo penge. Misbrugscenteret kommer og siger, at vi afslutter ham her, fordi ham har I jo meget mere styr på end vi har. I kommer længere end vi gør med det her misbrug, med at trappe ned. Vi havde også en misbruger, som fik udleveret sin medicin til 14 dage og det var jo væk i løbet af den første weekend, og så kimede hun sin læge ned resten af tiden, og så overtog vi udleveringen af medicinen jeg har aldrig set en læge så glad så udleverede vi medicinen hver dag. Og der startede vi op med O-pakkerne for at få det løst. Nu får hun sine piller hver dag og jeg kan se hvor meget ro det giver hende. Det bedre tværfaglige samarbejde kan altså være med til at reducere omkostningerne på tværs af sektorer. En forklaring på dette skyldes, at borgerne ofte har mange ukoordinerede kontakter med det offentlige - både regionen, kommunen og praktiserende læge. Borgerne får tildelt ydelser og mangelfuldt koordineringsarbejde i at finde ud af hvem der styrer hvad, er udfordrende og problematisk. Borgerne tror, at det offentlige har overblikket og mangelfulde tværgående samarbejdsrelationer medvirker til, at borgerne får tildelt uhensigtsmæssigt Side 25 af 36

317 mange ydelser, som ikke hjælper dem, der hvor de har brug for det. Systemet har før O- pakken ikke kunne rumme, når borgerens situation er kompleks. Eksempelvis har en borger med parkinsondemens, været tilknyttet to neurologer uafhængigt af hinanden. Med O-pakken har den faste medarbejder mulighed for at være tovholder på det tværgående interne samarbejde samt det eksterne samarbejde med sundhedsprofessionelle eller andre eksterne offentlige aktører ved afholdelse af målmøder. Det er først da en medarbejder deltager ved mødet med begge neurologer, at det går op for neurologerne, at borgeren er tilknyttet to neurologer, hvorefter samarbejdet med den ene neurolog stoppes. Her medvirker O-pakken til, at borgeren ikke fremover fortsætter med at have et forløb ved to forskellige neurologer. Forebygger indlæggelser: Den subjektive vurdering fra både medarbejdere og ledelsens side er, at de oplever, at O- pakken forebygger indlæggelser. To medarbejder fortæller: Ressourcebesparelse. Det har helt sikkert forebygget indlæggelser, selvom de ikke helt kan undgås. Ledelsen kan fortælle om forskellige cases, hvor de generelt oplever, at O-pakken forebygger indlæggelser. De fortæller, at for at forebygge indlæggelserne, er der behov for flere daglige besøg, hvilket også forklarer, hvorfor den samlede hjemmeplejepakke ofte vokser for de borgere, der er tildelt O-pakker. Nedenstående case er et eksempel på, hvordan en borger har fået tildelt en O-pakke. Herefter har han haft daglige besøg af hjemmeplejen. Case: Borgeren havde en meget ustabil situation i hjemmet, hvor han dagligt ringede og beklagede sin nød til egen læge, vagtlæge eller hjemmeplejen, var indlagt et par gange, og aflastning var på tale. Efter øgning i antidepressivbehandling og daglig ekstra indsats fra hjemmeplejen via omsorgspakke til psykisk pleje og praktisk støtte til at få struktur på hverdagen, er han nu meget mere velfungerende i eget hjem. Trives bedre, ringer ikke så ofte til lægen, har fået en besøgsven og er begyndt at spille Petanque. Vores daglige besøg er nu korte, og vi overvejer at ændre nogle af dem til en opringning i stedet. Borgeren har ikke været indlagt siden O-pakken er taget i anvendelse. Side 26 af 36

318 Cases sammenhængende forløb Case-beskrivelserne har til formål at skabe en forståelse for de svage borgeres livsituation, og hvad O-pakken konkret kan bidrage med på individniveau. Medarbejdernes beskrivelser af de udvalgte cases gengiver situationer og forløb, som i de fire case-beskrivelser videreformidles så objektivt som muligt. Medarbejdernes nøgterne og tætte registrering af oplevelser og handlinger på ydersiden, er så vidt muligt fri for evaluators fortolkninger og meninger, hvilket medvirker til fastholdelse af kompleksiteten og mangetydigheden. 1. Misbruger med skadet korttidshukommelse Alkoholiker og stofmisbruger, 43 år, misbruger siden han var 15 år, uforståeligt sprog, motorisk begrænset, skadet korttidshukommelse, hjerneskadet tale og motorik pga. misbruget. Tidligere kriminel og har siddet i fængsel i 6 år for overfald. Fraskilt fra en misbruger. Har kontakt til praktiserende læge, sygehuset og kommunen. Før O-pakkerne havde han et stort stof- og alkoholmisbrug. Han var ikke til at komme i kontakt med pga. hashtåge. Hans sprog var uforståeligt, hvilket gjorde det umuligt at samarbejde. Misbruget gjorde, at hans motorik var dårlig, og han faldt over alting i sin lejlighed. Han spiste sjældent og nægtede at tage imod hjælp fra hjemmeplejen. Hans hygiejne var dårlig, da han ikke gik i bad. Han var tilknyttet Misbrugscenteret, men følte, at hjælpen var meget begrænset. Han fik ikke de samtaler om sin livssituation, han havde brug for. Han kontaktede ofte praktiserende læge for at få ordineret stærk medicin (morfin) til sit misbrug. Han mødte ikke op til undersøgelser med sundhedsprofessionelle. Gennem O-pakken har borgeren fået den støtte, som han har brug for til at skabe struktur og holde misbruget nede. Borgeren påmindes om aftaler med sundhedsvæsnet, har fået en bedre hygiejne og generelt fået hjælp til hverdagens gøremål, såsom at tømme postkassen, betale regninger etc. Hans økonomi er der ved at komme overblik over. Manden har med O-pakken fået hverdagen til at fungere. Han har ikke været i fængsel for kriminalitet siden O-pakken er blevet indført. Borgeren har fået succesoplevelser ved at blive holdt ansvarlig for de aftaler borgeren og hjemmehjælpen har indgået. Han sætter en stor ære i selv at klare hverdagens gøremål. Han køber selv ind ifølge aftale med medhjælper, indtager den mad der bliver til tilberedt, sover i sengen frem for sofaen og hjælper til med at gøre rent. Han har nu ressourcer til at tage ansvar for sin kat, som har stor betydning for ham. Medicinen ligger nu i hjemmet, så borgeren kan tage medicinen tidlig morgen, hvis han har det dårligt. Han er gået ned i dosis, siden O-pakken blev indført. Hans misbrug er mindsket, så han ikke længere tager hårde stoffer og kun ryger hash to gange om dagen, tidlig morgen og inden sengetid. Hans sundhed og trivsel er betydelig forbedret. Han har for første gang i 5 år ikke lungebetændelse. Han må nu se sine nevøer og niecer og får besøg af sin bror og søster, som han nu også selv besøger. Han vil beholde O-pakken, da han er fysisk og mentalt skadet pga. misbruget. På sigt er det målet, at hans livssituation vil være så god, at han kun har behov for hjælp hver 14. dag med medicin og rengøring. Borgeren fortæller selv: Hvis I ikke havde været her, så vidste jeg ikke hvor jeg var endt henne. Side 27 af 36

319 2. Alkoholiker med sår på foden: Alkoholiker, drukket tæt i 15 år grundet arbejdsløshed, sår der ikke heler på trods af kontakt med sårambulatoriet, amputationstruet, bor ved forældre indtil socialteamet har fundet en anden og mere egnet bolig væk fra det alkoholiserede miljø, hvor nuværende lejlighed ligger. Med O-pakken har det været muligt at yde en vedholdende og fleksibel omsorg, der har motiveret borgeren til afrusning. Borgerens livssituation var kompleks og krævende. Med O- pakken har medarbejderen formået at strukturere og aflaste, at få skabt en struktur i hverdagen og få opbygget en tæt relation med en fast medarbejder, der er specialiseret indenfor alkoholbehandling. Den gode relation har igennem gensidig respekt medvirket til en positiv forpligtigelse i forhold til borgerens afholdenhed fra alkohol. Medarbejderen inddrager familien, og de begynder igen at ses, medarbejderen sørger for, at hans post kommer til søsteren, så hun kan tage sig af det. Såret på foden er nu helet og borgeren har med O-pakkens støtte ikke drukket alkohol siden december Borgen har indset, at der er for mange ofre i alkoholmisbruget, og efter afrusning er familiekontakten forbedret og borgeren deltager ugentligt i alkoholkurser. I dag er borgeren tilknyttet jobkompagniet og drømmer om at få et job. Borgerens oplevelse af forløbet: der er sket store ændringer, jeg har været meget slem til at drikke, men det har hun [medarbejderen] faktisk holdt mig væk fra, og det går rigtig godt. Hun har været en stor motivation for mig til at komme ud af det jeg har det meget bedre, fysisk bedre, humøret har det bedre, økonomien har det bedre, alting har det bedre, det går hårdt ud over økonomien, det er dyrt (alkohol). 3. Kompleks alkoholiker, som systemet har svært ved at rumme Alkoholiker gennem særdeles mange år. Har i mange år været tilknyttet hjemmeplejen og har i dårlige perioder massiv hjælp. Er i gode perioder en fin dame og i dårlige perioder svær for medarbejderne at rumme. Er flere gange forsøgt afruset og indlægger også ind imellem sig selv. Har en kæreste i Sverige, der besøger hende periodisk, og det bliver det ikke lettere af. Er meget god til selv at svare for sig. O-pakken har medarbejderen benyttet til lægekontakter, afrusninger i eget hjem, opfølgning på udskrivelser fra sygehuset og afrusningsophold, struktur i forbindelse med hendes meget stærke alkoholmisbrug, støtte og vejledning for personalet, der kommer i et komplekst hjem, hjælp til sag i retten og vedholdenhed i forhold til konfrontation omkring hendes misbrug. Har siden januar 2015 haft et minimumsforbrug af alkohol, er fysisk ved at rette sig og har nu igen kontrol over eget liv. Den faste medarbejder kommer 1-2 timer ugentligt ud over hjemmehjælpen, som kommer dagligt i hjemmet. Borgen har oplevet at O-pakken har bidraget med en solid hjælp og støtte. En kapacitet der ifølge borgeren ikke må undervurderes, idet borgen oplever periodiske mentale udfordringer, hvor medarbejderen har fleksibiliteten og tiden til at tage sig af borgeren ved at snakke med hende, hvilket for borgeren virker beroligende og empatisk. Borgeren oplever, at hun med O- pakken har fået mere struktur på hverdagen, og at hun drikker mindre. Selv fortæller borgeren om den hjælp hun får: Hun tager mig som det menneske, jeg er. Jeg gennemgår nogle perioder, hvor jeg ved ikke, om jeg skulle have medicinsk hjælp, men det har jeg valgt ikke at have hun kender meget til mit liv, jeg er meget åben over for hende og hun [medarbejderen] er meget åben over for mig jeg har indset, at jeg skal have den hjælp, jeg overhovedet kan få. Side 28 af 36

320 4. Alkoholiker med flere sygdomme Alkoholiker i 5 år. Begyndte at drikke for at lindre sygdom. Oplevede livet som meningsløst. Kom ind i systemet efter operation for nyrecancer, sengeliggende efter to blodpropper i lungerne og ADEM (skleroselignende sygdom). Borgeren var meget plejekrævende. Boede sammen med sin datter på 13 år, der efter tildeling af O-pakken til borgeren er blevet anbragt i en plejefamilie, og sin søn på over 18 år. Alt var kaos i hjemmet, det flød med gamle madrester og rent og urent tøj overalt. Intet overblik over økonomien, var tilknyttet socialteamet, som hjemmeplejen forsøgte at etablere et samarbejde med. Hjemmeplejen investerede megen tid uden afregning, da de ikke kunne rumme den massive indsats indenfor pakkerne, og ikke ville lade familien i stikken. Medarbejderne har fået sat lidt system i tingene og skaffet penge til at aflive mange katte. Borgeren er langsomt kommet på benene igen og er tilbudt træning i flere sammenhænge. Drikker særdeles meget i perioder og falder ofte i de sammenhænge. Beder sønnen hente sprut til sig. Sønnen drikker også. Borgeren har været til afrusning på Blå Kors, hvor han i øvrigt var meget glad for at være, men da han kom hjem igen, manglede han noget at gå op i, og så begyndte han at drikke igen. Har søgt et nyt ophold der, som han har fået afslag på. O-pakken benyttes to gange ugentlig til at koordinere samarbejde med bostøtte, lægekontakter i forhold til afrusninger, opfølgning på afrusninger og samtaler i forhold til alkohol og børn. Den faste medarbejder har forsøgt at få borgeren aktiveret gennem et projekt i misbrugscentret, men han har løbende meldt afbud, da han har svært ved at identificere sig selv med de andre alkoholikere. Borgeren får tre gange dagligt hjælp til praktisk og personlig pleje. Efter O-pakken har borgeren haft nogle gode perioder. Der har været tid til at opbygge en relation, som betyder noget for borgeren. Gennem det tætte kendskab er der blevet opbygget en tryghed, hvilket bidrager positivt til borgerens sociale behov, da borgeren stadig er sengeliggende. Sønnen henter ikke så ofte alkohol til borgeren mere. Lige nu er det borgerens eneste mål at stoppe med at drikke alkohol, hvor medarbejderne spiller en vigtig rolle i forhold til at støtte ham i at holde fast i afrusningen. Han er begyndt at kunne læse lidt igen, hvilket borgeren tidligere har været forhindret i, da alkoholindtaget har svære bivirkninger for borgerens kognitive og motoriske funktioner. Borgerens oplevelser omkring forløbet: De [to faste medarbejdere] betyder meget for mig, fordi de kender mig så godt nu det er rart, fordi man får en personlig kontakt, man kender hinanden Det er rart at have nogen at snakke med om problemerne, vi kan snakke om alting der er en verden udenfor (alkohol) Så jeg begyndte at få nogle gode perioder, hun hjalp mig med tørsprit (til afrusning) de snakker med mig og forklarer for mig, hvor farligt det er de hjælper mig til at klare mig selv hjælpen er uundværlig, når man har det dårligt hellere det end at ligge på sygehuset. Opsamling De fire cases er alle eksempler på indsatser, der er lykkes, hvor indsatsen er individuelt tilpasset og tildelt gennem O-pakken. Målet med at indhente cases var opnå en deltaljeret og praktisk baseret viden om arbejdet med O-pakkerne. De fire cases er ikke eksempler på den ekstreme eller kritiske case, men mere et eksempel på den typiske case i arbejdet med O-pakkerne, i de tilfælde, hvor indsatserne er lykkedes. I alle fire cases har de(n) faste medarbejder(e) gennem brugen af O-pakken fået skabt en tæt relation til borgeren præget af tillid, respekt og tryghed. Alle fire borgere har før o-pakken blev sat ind haft mange kontakter til sundhedsvæsenet. Da o-pakken blev tildelt, har alle fire borgere være motiverede til at blive hjulpet, og sammen med Side 29 af 36

321 medarbejderne har de selv været med til at sætte deres mål. Generelt for alle fire cases er, at borgernes sundhed og trivsel er blevet bedre. Netværket til pårørende er styrket. Borgerne er blevet bedre til at tage vare på deres egne liv og har fået struktur på hverdagen. I alle fire cases er der også eksempler på, hvordan borgeren efter tildeling af O-pakken ikke længere belaster systemet i samme grad, hvilket givet vis har medført besparelser i nogle sektioner. Side 30 af 36

322 Medarbejdernes tilfredshed med eget arbejde efter indførslen af O-pakkerne I det følgende analyseres de mange udsagn/historier om hvordan O-pakkerne har påvirket medarbejdernes tilfredshed med eget arbejde, hvilket deltagerne fortalte i fokusgruppeinterviewene. I hjemmeplejen Område Øst er der ansat 150 medarbejdere, ud af de 150 medarbejdere er der cirka 50 Sosu-assistenter og sygeplejersker, som fungerer som tovholdere for O-pakkens målgruppe. Ud af de 50 medarbejdere har vi interviewet 12. Metodisk giver fokusgruppeinterviewene altså ikke mulighed for generelt at vurdere medarbejdertilfredsheden blandt de 150 medarbejdere i hjemmeplejen. Fokusgruppeinterviewene med cirka 1/4 af de medarbejdere, der primært er tovholdere for målgruppen, giver ikke desto mindre et kvalitativt indblik i de interviewede medarbejders tilfredshed med eget arbejde efter indførslen af O-pakkerne. De interviewede medarbejdere fortæller, at de har oplevet en større tilfredshed med eget arbejde efter, at O-pakkerne er blevet indført, og at de generelt oplever en større arbejdsglæde: Jeg synes, det giver så god mening, min arbejdsglæde er blevet så meget større, det giver mening, at vi kan sparre timer andre steder fra andre faggrupper, jeg føler, at jeg bliver brugt på den måde, jeg gerne vil bruges jeg ser hele personen og kan reagere på behovet. I forhold til at anskueliggøre hvorfor medarbejderne oplever en større tilfredshed med eget arbejde og en større arbejdsglæde, fremhæves særligt 4 overordnede faktorer: - Bedre arbejdsmiljø - Faglig udvikling - Arbejdet er blevet mere meningsfuldt - Tid til at give en omsorgsfuld pleje Bedre arbejdsmiljø I interviewene kommer det til udtryk, at medarbejderne generelt oplever, at arbejdsmiljøet er blevet bedre på grund af indførslen af O-pakkerne. En sygeplejerske fortæller: Det har gjort noget for arbejdsmiljøet i sygeplejegruppen, hvor vi førhen har følt os rigtig rigtig presset og rigtig travlt. Vi er kommet ud til borgere og har haft 30 min til den her dossering, men vi ved måske allerede inden vi går ind, at det her besøg tager en time til halvanden, fordi så er der lige det her og det her og vi har førhen ikke haft noget man kunne lægge det ind under. Så det har gjort rigtig meget for det psykiske arbejdsmiljø, at man har tid nu ude ved borgeren til at tage sig af det her. Medarbejderne forklarer, at fordi de nu har mulighed for at bruge mere tid ud ved de borgere, der har brug for det, ved at visitere en O-pakke, oplever de ikke længere i samme grad den dårlige samvittighed, der kunne være forbundet med at forlade en borger uden at have ydet den hjælp, borgeren havde brug for. Medarbejderne oplever heller ikke i samme grad den stressfaktor, der ofte kunne opstå, hvis de brugte længere tid ude ved borgeren end borgeren var visiteret til. Nu kan medarbejderen i stedet visitere borgeren til en O-pakke, hvis der er brug for det. Ledelsen og medarbejderne sætter dog fokus på to arbejdsmiljømæssige udfordringer efter indførslen af O-pakkerne. Første udfordring lyder som følger: - Svært ved at gå fra minutstyring til selv at skulle tilrettelægge indsatsen til den enkelte borger. Side 31 af 36

323 I hjemmeplejen har medarbejderne været vant til at arbejde efter minutstyring. Efter indførslen af O-pakkerne er medarbejderne stadig minutstyrede størstedelen af tiden, men de har nu mulighed for at tildele borgeren en O-pakke, hvis borgeren skulle have behov for det. I modsætning til den minutstyrede tankegang, er tanken bag O-pakkerne, at disse er tilpasset individuelt, hvor medarbejderen tager udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og tilrettelægger indsatsen derefter. En leder fortæller: Vi er anerkendt for vores minutstyring, så skal man øve sig rimelig længe for at blive anerkendt for noget andet. Nogle medarbejdere har, ifølge ledelsen, svært ved den ændrede tankegang og foretrækker, at arbejde efter minutstyring, mens andre medarbejdere trives med omstillingen. Her påpeger ledelsen, at de medarbejdere, der trives med denne omstilling også er de samme medarbejdere, som i forvejen trives med at arbejde i kaos. Et kaos som netop ofte også eksisterer ude ved projektets målgruppe, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat, der stammer fra distriktslederen: Der kan være nogle medarbejdere, der synes, det er svært at blive sat fri, når man har været styret i så mange år. Disse medarbejdere kommer ikke ud til de her borgere. Det kolliderer med alt hvad vi har lært og alt hvad vi har mål på, og det er selvfølgelig en svær forståelse. For nogen falder den forståelse rigtig let, fordi de har ønsket sig det og for andre har de det meget bedre med at have en liste at vinge af vi ved godt hvad det er for medarbejdere, der synes det er virkelig spændende Det handler også om, hvem der kan holde kaos ud Ude ved Hans, hvem kan holde 20 katte ud og gamle madrester og ravnerock. Der er nogen, der slet ikke kan holde det ud. Det skal de heller ikke. Men så er kunsten at de skal kunne rumme de kollegaer, der kan holde det ud. Og det er ikke kun med O-pakken, det er en generel ting. Et centralt budskab fra ledelsens side er, at arbejdsvilkårene i forbindelse med O-pakkerne kan give påvirkninger, der for nogle medarbejdere kan være belastende og for andre stimulerende. Derfor har ledelsen ment, at det er nødvendigt at tilpasse arbejdsvilkårene til den enkelte medarbejder: det er helt legalt nogen er gode til noget og nogen er gode til andet, vi kan ikke alle lave det samme. - Uoverensstemmelse blandt kollegaer når nogen er minutstyret og andre ikke er. Både ledelsen og medarbejderne giver udtryk for, at indførelsen af O-pakkerne har medført nogle kollegiale udfordringer. En leder fortæller: men kollegialt kan det give nogle udfordringer, hvorfor kan du bruge en formiddag et sted, når jeg er minutstyret? De interviewede medarbejdere påpeger også den udfordring, at der fra nogle af medarbejdernes side har været en mangel på accept af O-pakkerne, hvilket kan skabe splid mellem kollegaerne, når der f.eks. er ekstra travlt pga. sygdom. En medarbejder fortæller: Hvis der er en dag, hvor der er sygemeldinger, kan det være svært at forsvare at der er nogle borgere der skal bruges en time på. Ligeledes fortæller nogle af medarbejderne, at de har følt, at de skulle forsvare, at det var nødvendigt at bruge tid og yde ekstra omsorg til de særligt udsatte borgere. Medarbejderne fortæller, at problematikken drejer sig om den interne forståelse af, hvordan O-pakkerne benyttes, fordi de mener der har været en mangelfuld introduktion og orientering. Side 32 af 36

324 Faglig udvikling De interviewede medarbejdere fortæller, at en større grad af oplevet faglighed i arbejdet efter indførslen af O-pakkerne ligger til grund for en større oplevet arbejdsglæde. Eksempelvis fortæller medarbejderne, at O-pakkerne giver mulighed for, at medarbejderne kan udføre det arbejde, som de er oplært til gennem deres uddannelse i form af en mere helhedsorienteret indsats. En medarbejder fortæller: Det der også er ved O-pakkerne, er at vi kan gå ind og bruge vores faglighed og bruge nogle af de redskaber vi har lært under vores uddannelse og hen ad vejen, som borgerhjulet og alle de her forskellige ting, for at sætte et bredere billede på, hvad er det vi skal gøre, og hvor er det, vi skal have indsatsen. Jeg synes også, at det styrker vores faglighed. Medarbejderne fortæller også, at deres faglighed løftes, når de bliver udfordret: Det er udfordrende for medarbejderne at arbejde med O-pakkerne, men de søger hjælp hos hinanden. Nogle medarbejdere har spidskompetencer indenfor fx psykiatri, demens mv., hvilket koordinatoren tænker over, når borgerne fordeles ud på medarbejderne. Ellers søger medarbejderne råd/faglig sparring ved hinanden. Dog prioriteres det, at det er den faste medarbejder, der kommer i hjemmet, så vidt dette er muligt, netop af hensyn til relationen. Det har styrket medarbejdernes arbejdsglæde at arbejde med O-pakkerne. I interviewene med lokallederne kommer den løftede faglighed også til udtryk. En lokalleder fortæller: Vi har udviklet os der er kommet stor faglighed mange facetter af medarbejdernes faglighed sættes i spil, man bliver udfordret også på det menneskelige plan. Arbejdet bliver meningsfuldt Medarbejderne giver udtryk for, at de synes deres arbejde er blevet mere meningsfuldt efter indførslen af O-pakkerne, og at det har givet dem en større tilfredshed med eget arbejde, hvilket kommer til udtryk i to nedenstående citater: Ens arbejde bliver heller ikke ligegyldig mere, førhen har det sgu været lidt maskinarbejde, nu giver det mening. Jeg føler mig yderst privilegeret, at jeg får lov at arbejde på den her måde. Sådan her drømmer næsten alle jo om at få lov til at arbejde. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at arbejdet er blevet mere meningsfuldt, fordi de oplever, at de med O-pakkerne har mulighed for at gøre en forskel for de mest udsatte borgere, og at de nu har tid til at yde en omsorgsfuld pleje. En medarbejder fortæller: Man føler, man har gjort en forskel. En lokalleder fortæller: medarbejderne går ikke længere hjem med dårlig samvittighed. Budskabet fra medarbejderne og ledelsen er, at de med O-pakkerne har mulighed for at rumme de svageste borgere, borgere som de ikke mente de kunne rumme via deres minutstyrede pakker. Tid til at give en omsorgsfuld pleje I interviewene bliver det tydeligt, at medarbejderne oplever en større arbejdsglæde fordi de mener, at de med O-pakkerne har mulighed for at give en omsorgsfuld pleje, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat: Det giver en større arbejdsglæde at bruge sig selv som et helt menneske og ikke kun som en ydelse. Vi ser borgerens behov og kan imødekomme behovet i dybden. Det er lig med tilfredsstillelse. Side 33 af 36

325 Medarbejderne fortæller, at det tidsmæssige råderum, som følger med O-pakkerne giver borgeren en forhøjet livskvalitet og medarbejderen en større arbejdsglæde, fordi de får mulighed for gå i dybden med den pågældende borger: nu kan vi gå i dybden og gøre tingene færdig, de ting vi ser. vi kan med O-pakkerne arbejde helhedsorienteret, det er jo det vi er oplært i, at se personen, og så se, hvad er der behov for her. O-pakkerne har haft en stor indvirkning på de interviewede medarbejders arbejdsglæde, fordi medarbejderne med pakkerne oplever, at der er en kvalitet i den ydelse de giver, at de bedre kan bruge deres faglighed og at det har medført en større borgertilfredshed og pårørendetilfredshed, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat: kvalitet, sammenhæng, faglighed, trivsel, borgertilfredshed og pårørendetilfredshed mulighederne kan udfolde sig. Det er arbejdsglæde. Side 34 af 36

326 Bilag 1 Borger i Område Øst som har fået tildelt en o-pakke og er visiterede til personlig pleje i dagtimerne (D1, D2, D3 og D4). Visiterede timer for 14 dage (uge i henholdsvis 2014 og 2015). Tabel 6. Visiterede timer til hjemmehjælp for 14 dage i 2014 og Borger D1 Pleje D2 Let pleje D3 Almindelig pleje D4 Udvidet pleje D1 Pleje D2 Let pleje D3 Almindelig pleje D4 Udvidet pleje 2014 uge uge ,9-4,9 2 4,9-4,9 3 1,0-1,0 4 11,4-11,4 5 0,7-0,7 6 4,9-4,9 7 11,4-11,4 8 11,4-11,4 9 22,4-22,4 10 4,9-4, ,4-22, ,4-11,4 13 4,9-4, ,4 11,4-15 4,9 4,9-16 4,9 4,9-17 4,9 4,9-18 4,9 4,9-18 3,3 3,3-20 4,9 4, ,4 11, ,4 22,4 22,4 22,4 23 2,9 2,9 2,9 2,9 24 4,9 4,9 4,9 4, ,4 22,4 22,4 22, ,4 22,4 22,4 22, ,4 11,4 11,4 11, ,4 22,4 22,4 22, ,4 11,4 11,4 11,4 30 1,9 1,9 1,9 1, ,4 22,4 22,4 22,4 32 4,9 4,9 4,9 4,9 33 1,0 4,9 1,0 4,9 5,9 5,9 34 1,0 22,4 1,0 22,4 23,4 23, ,4 11,4 11,4 11,4 36 4,9 4,9 4,9 4, ,4 22,4 22,4 22, ,4 11,4 11,4 11,4 39 1,0 11,4 1 11, ,4 1,9 22,4 22,4 24,3 41 4,9 11,4 4,9 11, ,4 1,0 11,4 11,4 12,4 43 4,9 11,4 4,9 11,4 Side 35 af 36

327 44 4,9 11,4 4,9 11,4 45 4,9 11,4 4,9 11,4 46 0,1 4,9 1,0 22,4 5,0 23,4 47 4,9 11,4 4,9 11, ,4 22,4 11,4 22,4 49 4,9 11,4 4,9 11,4 50 4,9 4,2 1,6 4,9 5,8 51 1,0 11,4 1,0 22,4 12,4 23,4 52 0,7 11,4 0,7 11,4 53 1,0 1,0 22,4 1,0 23, ,4 0,7 11,4 0, ,4 4,9 11,4 4,9 402,0 577,7 Side 36 af 36

328 12 Godkendelse af udbudsmateriale i forbindelse med udbud af madservice til borgere i eget hjem Bilag: Annoncering af madservice med udbringning DokumentID:

329 Annoncering af madservice med udbringning 1