INDVIELSEN I ORD OG BILLEDER

Transkript

1 8 TEMA / TELEPSYKIATRISK CENTER TEKST HANNE KOPP / FOTO HEIDI LUNDSGAARD PS! bringer her et tema om DANMARKS FØRSTE TELEPSYKIATRISKE CENTER. Se billeder fra indvielsesdagen 15. november i Odense og hør hvad gæsterne sagde om det nye tiltag. På de næste sider kan du desuden læse om projekterne for selvom telepsykiatri er et relativt nyt fænomen i Danmark, så er der allerede sat en række pilotprojekter i gang i Region Syddanmark. INDVIELSEN I ORD OG BILLEDER Fredag 15. november blev indvielsen af Telepsykiatrisk Center fejret med foredrag, videohilsen, præsentation af løsninger, taler og snoreklip. Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen VI VIL VÆRE FØRENDE Vi kan kun gætte os til, hvilke teknologiske muligheder, der vil være tilgængelige om 5 år, men jeg kan garantere, at vi bliver førende indenfor området. Det skal den forskning, der også skal finde sted her i huset, være med til at sikre. Vi er klar til at trække i arbejdstøjet. Direktør i Sundheds styrelsen Vagn Nielsen TIL GAVN FOR HELE PSYKIATRIEN Det er vigtigt med et center, som det her i dag, hvor vi kan samle viden op og gøre erfaringer synlige. Et center, der kommer hele psykiatrien til gavn. Vi har godt nok nogle udfordringer omkring den rigtige afregning etc. Så vi skal have lavet nogle modeller for det, men det er et spørgsmål om at have viljen. Regionsrådsformand Carl Holst INNOVATION OG DET BREDE SAMARBEJDE I Region Syddanmark har vi en stærk vision for telepsykiatrien. Vi vil bruge potentialerne offensivt, innovativt og bredt set. Både i forhold til patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Og også internt i psykiatrien. Vi skal have et tæt samarbejde på tværs af sektorer og på tværs af landegrænser for vi har også tænkt os at sætte gang i forskning i både et nationalt og et internationalt perspektiv.

2 TEKST HANNE KOPP TEMA / TELEPSYKIATRISK CENTER 9 PATIENTER OG PÅRØRENDE HILSER TILTAGET VELKOMMEN OG VIL GERNE INDDRAGES I DEN VIDERE UDVIKLING AF CENTRET Patient og EN-AF-OS ambassadør, Lone Grove Sundhedsminister Astrid Krag sendte videohilsen. Se videoen Det er en super ide med et centralt sted, hvor man samler telepsykiatri og forskning. Telepsykiatrisk hjælp kan være en fordel for folk, der fx bor på en ø og har langt til en afdeling. For de pårørende, der ved, at deres nærmeste får hjælp, selvom de måske lider af angst eller har fobi. Jeg vil også selv kunne bruge det, fordi jeg er så langt som jeg er men hvis jeg nu var meget dårlig eller ikke kendte min behandler, så ville jeg ikke være så tryg ved det. Man skal være fortrolig og kende sin behandler i forvejen, for ulempen kan nemlig være, at man ikke har den personlige kontakt eller sidder i samme rum. Så hvis patienten ikke selv åbner op og fortæller, hvordan hun har det, så kan det være svært for behandleren at hjælpe. Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI, Kirsten Hansen Jeg tænker, at telepsykiatri kan være rigtig godt for dem, der gerne vil være i egne trygge rammer, og hvor det at skulle ud af døren er svært. Jeg kan dog godt være bekymret for, om man kan aflæse, hvordan patienten har det via en skærm. Kropsprog afslører rigtig meget, og når du sidder ved en skærm, kan du måske ikke se, om patienten ryster på hænderne eller om de sidder uroligt på stolen. Derfor kræver det, at patient og behandler har mødt hinanden før og kender hinanden godt. Det er et rigtigt fint tiltag, men selvfølgelig skal det udbygges noget mere på nogle områder. Landsformanden for SIND, Knud Kristensen Læs mere om indvielsen på telepsykiatri Her finder du pressemeddelelsen og nyheder og her kan du se snoreklipning og høre alle taler Teknologi må aldrig erstatte den menneskelige kontakt kun supplere den. Jeg er sikker på, at teknologien kan give nogle helt nye udviklingsmuligheder, hvis vi bruger den på en intelligent måde. For ligesom teknologien kan mindske den sociale kontakt, så kan den også bryde isolationen. Det vil være oplagt at bruge telepsykiatrien først og fremmest i Børneog Ungdomspsykiatrien, for os, der er blevet lidt grå i toppen, kan måske have sværest ved det. Vi ser også meget gerne, at pårørende og patienter bliver inddraget i, ikke kun brugen af telepsykiatrien, men også i selve udviklingen af telepsykiatrien.

3 10 TEMA / TELEPSYKIATRISK CENTER TEKST CHARLOTTE S. NYGAARD / FOTO JESPER BALLEBY Når teknikken virker, er telepsykiatri et rigtigt godt supplement til personlig konsultation. Men træerne vokser ikke ind i himlen, er Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjergs erfaring. TELEPSYKIATRI KAN FÅ OS IND, HVOR VI ELLERS IKKE VILLE KOMME OVERLÆGE KARSTEN BJØRNHOLT har en patient, som lider af depression og bor sammen med sin far, som også har psykiske problemer. Familien har ikke ret mange penge, og det er derfor meget svært for dem at komme til Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg på Gl. Vardevej 101. Det betyder dog ikke så meget, efter afdelingen siden juni i år er begyndt at benytte videokonsultation mellem patienterne og afdelingen. Jeg bruger videokonsultation til at tale med patienten om angst-mestring og til at vurdere, om der er behov for at justere i medicinen, forklarer Karsten Bjørnholt, der er knyttet til det Affektive Team, som håndterer patienter med primært angst og depressioner. Hvis han skulle vælge uden at skele til nogen forhindringer ville han stort set altid foretrække personlig konsultation. Men nogle gange kan det ikke lade sig gøre. Der er nogle familier, som bor langt væk, og som måske ikke har bil og heller ikke har ret mange penge til at komme ind til os. Her er telepsykiatri en ganske udmærket løsning, siger han. Sparker døre op Selv om telepsykiatri kan være en hæmsko, hvis patienten fx græder eller er meget anspændt, kan den også være et interessant instrument til at afsløre sider af patienten, man ellers ikke ville se i en almindelig konsultation. Jeg havde en patient med psykotiske problemer. Når han var fysisk tilstede i konsultationen, fremstod han som krumrygget, mens han var normalt gestikulerende i videokonsultationerne. Det var en nyttig oplysning, som jeg ellers ikke ville have fået, siger Karsten Bjørnholt og fortsætter: En videokonsultation kan også give indblik i hjemlige forhold. Fx om patienten lever i kaos eller i orden, og om der måske er et kæledyr eller noget andet tryghedsskabende. Han maner dog til forsigtighed med at kamme helt over i begejstring for telepsykiatri. For det har sine begrænsninger. Telepsykiatri kan nå en patient med angst, som aldrig kommer over sit dørtrin. Det er ikke sikkert, at telepsykiatrien kan få patienten ud af døren. Og så er patienten godt nok i behandling, men stadig helt uforandret, siger han. Til gengæld kan telepsykiatri sparke nogle døre op, hvor den traditionelle psykiatri ikke kan nå ind. Telepsykiatri er god i opstartsfaser, og hvis et ungt menneske fx er på efterskole. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at børn og unge som udgangspunkt nok er bedst til at omfavne teknikken, mens nogle af forældrene kan være lidt tilbageholdende. Derfor er tilgængelighed et vigtigt nøgleord ifølge overlægen. Det gælder i forhold til patienterne, men i særdeleshed også for medarbejderne. Differentierede tilbud Vi mennesker er nu engang sådan indrettet, at hvis noget er for svært, så har vi en tendens til at give op. Derfor er det meget vigtigt, at telepsykiatri er lige til at gå til, og at der er pålidelig support. I Esbjerg har afdelingen den ubetingede fordel, at de en gang om ugen i fire år har brugt videokonsultation til at holde konference med den hjemmearbejdende overlæge. Det betyder, at de for længst har lært ikke at tale i munden på hinanden under en konference. Karsten Bjørnholt er dog sikker på, at teknikken kun vil blive forbedret. Personligt kunne jeg godt tænke mig et mere integreret system til min personlige computer. I dag skal vi booke os ind på de to videokonference-skærme, vi har i huset, og der skal som regel også bruges ca. et kvarter på HJEMME- BEHANDLING I BØRNE- OG UNG- DOMSPSYKIATRIEN Telekommunikation mellem psykiatrisygehuset og patienten at gøre klar inden konsultationen. Så rent teknologisk tænker jeg, at vi er i begynderfasen. siger han. Han er dog ikke i tvivl om, at telepsykiatri er kommet for at blive. Og at den kun vil blive forfinet. Netbaserede kognitive behandlingsprogrammer og psykoedukation vil blive indfaset, og jeg er overbevist om, at de vil blive mere fleksible og tilpassede patienternes personlighedsprofil. Jeg tror desuden, vi vil komme til at se langt flere internetbaserede screeningsværktøjer. Værktøjer, som vil gøre os i langt højere grad i stand til at vurdere den enkelte patient. I nogle tilfælde vil det være teknikken, der kan hjælpe os. I andre tilfælde vil det være den personlige kontakt, der er vigtig for at give en god behandling. Grundlæggende tror jeg på, at vi vil kunne få nogle meget mere differentierede tilbud til patienterne, understreger Karsten Bjørnholt.

4 TEMA / TELEPSYKIATRISK CENTER HVORFOR Erfaring om, at visse unge patienter ikke kan magte at møde op til behandling. Det skyldes måske afstand, men også kan det på grund af afstanden være helt uoverskueligt at komme uden for døren og til samtale på sygehuset. At skulle sidde i et venteværelse kan også provokere patienter med angst- lidelser. Det har store konsekvenser for patienternes fremtidige livskvalitet vedrørende uddannelse m.m. og gør, at den opfølgende indsats ikke fungerer optimalt. Projektet stiler derfor mod at tilbyde behandling til patienter, der ellers ikke ville være i stand til at modtage behandling. SE FILM Det er ikke sikkert, at telepsykiatrien kan få patienten ud af døren. Og så er patienten godt nok i behandling, men stadig helt uforandret HVORDAN EFFEKT Patienter får installeret videokonferenceudstyr i hjemmet. Omsorgstelefonen bliver brugt som testudstyr, idet videolinjerne her er krypteret og lever op til standarderne fra Dansk Datatilsyn. Behandler i Børne- og Ungdomspsykiatrien foretager telepsykiatrisk behandlingssamtaler med patienterne i hjemmet. Målrettet behandling til en gruppe patienter, der ellers ikke var i stand til at modtage behandling. Mere tryghed for patienten i behandlingen 11

5 12 TEMA / TELEPSYKIATRISK CENTER TEKST CHARLOTTE S. NYGAARD / FOTO JONAS AHLSTRØM Telepsykiatrisk projekt mellem Psykiatrisk Afdeling Odense og Lokalpsykiatri Vejle hjælper både patienten og en afdeling, der er i speciallægemangel. GIV EN HÅND TIL DIN NABO Kurt B. Stage HVER ONSDAG EFTERMIDDAG sætter overlæge Kurt B. Stage, Psykiatrisk Afdeling Odenses Udredningsteam, sig til rette foran webkameraet på sin computer. Kort efter er forbindelsen oprettet til Lokalpsykiatri Vejle, hvor en patient, dennes pårørende og behandlere sidder og venter på konsultation med Kurt. Fagre nye verden? Tja, måske. Men også en nødvendig verden i en tid, hvor antallet af speciallæger inden for psykiatri er en absolut mangelvare, og hvor psykiatrien bevæger sig længere ud til borgerne og længere væk fra afdelingerne. Jeg mener ikke, det på nogen måde er klinisk uforsvarligt at bruge telepsykiatri. Der er naturligvis nogle elementer, du går glip af på en webkonsultation. Jeg kan fx ikke aflæse patientens kropsprog eller se, om patienten sveder, har urolige hænder eller andre detaljer. Men til gengæld har jeg nogle virkelig dygtige og velforberedte kolleger i Vejle, der supplerer godt, siger Kurt B. Stage. Siden sommer har han sammen med Lokalpsykiatri Vejle afprøvet telepsykiatri med gennemsnitligt en patient hver onsdag. Projekt Nabohjælp, hedder projektet, der bl.a. er en konsekvens af lægemanglen i Vejle. Teknologiforskrækkelse Jeg ser gerne, at de pårørende også er med, for de kan give værdifulde oplysninger om patienten, siger Kurt B. Stage. Herudover har kollegerne forberedt sig grundigt på webkonsultationen og har skrevet et oplæg om patienten til Kurt, som han læser forinden. Når Kurt ringer til Vejle, bruger han de første 15 minutter med personalet, hvorefter patienten kommer på i en halv time til tre kvarter. Herefter evaluerer Kurt på patienten. Vi har en skriftlig aftale med Vejle. Jeg skriver ikke journaler, og jeg udskriver heller ikke medicin. Jeg giver udelukkende en lægelig vurdering af patienten og rådgiver om diagnoser, udredning og behandling, siger Kurt B. Stage. Og det fungerer helt fint. Lige bortset fra nogle enkelte tekniske problemer, som overlægen understreger, man ikke skal negligere. For mig at se er den største barriere over for telepsykiatriens succes det tekniske. Vi skal ikke undervurdere, at sidemandsoplæring er den bedste investering i forhold til implementering af telepsykiatri. Det er også utroligt vigtigt, at medarbejderne ved, hvor der er support at hente, hvis det pludselig ikke fungerer, for teknologiforskrækkelse skal man tage alvorligt, påpeger Kurt B. Stage. Hvis teknikken og organiseringen er på plads, er telepsykiatri en effektiv udnyttelse af arbejdstiden og en kærkommen løsning for at slippe for lange togture og heldagsudflugter for at undsætte kolleger med lægemangel, mener han. Kræver disciplin Der er ydermere den fordel, at vi lærer hinanden at kende på tværs af matrikler, og det tænker jeg, er en god sidegevinst i forhold til at få følelsen af ét psykiatrisygehus. Rent forskningsmæssigt kunne det være oplagt at undersøge patienternes tilfredshed med telepsykiatri. Udenlandske resultater peger nemlig på, at patienterne er meget tilfredse med telepsykiatri i modsætning til det psykiatriske personale, som forholder sig mere skeptisk over for det. Skepsismen er i hvert fald stort set ikke eksisterende hos både Kurt B. Stage og Lokalpsykiatri Vejle, der også kun oplever fordele ved telepsykiatrien. Det kræver disciplin at bruge telepsykiatri. Men det er et spørgsmål om teknisk udvikling. I øjeblikket fungerer webkonsultation på den måde, at billedet skifter over på den, der taler. Så hvis man taler i munden på hinanden, står billedet og skifter konstant. Man skal lige lære at lade folk tale færdigt, men så fungerer det også fint, siger Torben Gram Schjoldager, som er afdelingssygeplejerske i Lokalpsykiatri Vejle og tilføjer: Der kan være noget om, at man ikke får den direkte relation mellem patient og læge ved en webkonsultation, men vores patienter har det helt ok med det, og vi er her i Vejle vant til lægemanglen og distancerne, så for vores vedkommende fungerer det, fordi vi har besluttet os for, at det skal fungere. Vi har både styringen og organiseringen af det helt på plads.

6 TEMA / TELEPSYKIATRISK CENTER 13 Torben Gram Schjoldager På psykiatrienisyddanmark.dk/ telepsykiatri finder du mere Læs om det nye EU-projekt, om internetpsykiatri, om lægefaglig bistand i ATT, om forskning og se mere fakta og baggrund PROJEKT NABOHJÆLP Telekommunikation intern/ekstern i psykiatrisygehuset HVORFOR Projektet er blevet til på baggrund af en længerevarende speciallægemangel i visse områder af regionen. Den telepsykiatriske indsats gennem nabohjælpen er et bidrag til at fordele de lægefaglige ressourcer mere ligeligt i regionen. Tanken er, at den telepsykiatriske mulighed gør det enklere og mere tidsbesparende at få speciallægefaglige ressourcer til yderområderne. HVORDAN I dag får yngre læger på afdelingerne i Haderslev og Kolding rådgivning fra speciallæger fra Odense. Typisk er det en gang om ugen, at lægerne konsulterer hinanden. Opgaverne drejer sig primært om konkret speciallægerådgivning i forhold til udredning, diagnosticering og deraf følgende behandlingstiltag. Sekundært kan opgaverne være undervisning og supervision af afdelingerne via videokonferencer. Vagtplanlægning foregår decentralt, men overgår til det telepsykiatriske center. EFFEKT Telepsykiatrisk nabohjælp giver et mere ensartet behandlingstilbud i regionen mindre tidsspilde på vejene bedre arbejdsmiljø for yngre læger FAKTA TELEPSYKIATRISK CENTER DANNER RAMMEN FOR DEN TELEPSYKIATRISKE VIRKSOMHED I REGION SYDDAN- MARK. Regionsrådet i Region Syddanmark har afsat 8 mio. årligt i perioden til etableringen og drift af centret og til at udvikle, implementere og forske i telepsykiatriske løsninger i regionen. Med blandt andet videokonference, ipads, omsorgstelefoner, internetbehandling og Apps ønsker man at tilbyde en mere målrettet og fleksibel behandling for patienterne i psykiatrien. Det kan samtidig frigive tid for personalet og afhjælpe speciallægemanglen i psykiatrien. Formålet med hele den telepsykiatriske indsats er at Skabe en mere effektiv og sammenhængende behandling Give patienten og pårørende mulighed for at tage aktiv del i behandlingen gennem nye fleksible behandlingsformer Skabe evidens og kvalitet i behandlingen gennem en stærk forskningsindsats Centret skal medvirke til At perspektivrige pilotprojekter bliver udrullet til alle relevante sygehusenheder Identificere nye indsatser, hvor teleløsninger kan give gevinst både for patienten og for det kliniske personale Skabe netværksrelationer og være holdepunkt for interne og eksterne samarbejdspartnere Nedbryde organisatoriske, juridiske og kulturelle barrierer, der hindrer implementeringen af teleløsninger Skabe evidens omkring telepsykiatri i Danmark og drive forskningsbaseret udvikling gennem en stærk forskningsindsats Supportere driftsenhederne omkring de praktiske forhold, fx vagtplanlægning, bestilling af udstyr m.m.