NR 24 JUNI 2001 VINDFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 24 JUNI 2001 VINDFORMATION"

Transkript

1 NR 24 JUNI 2001 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION

2 SÆLSOM FORSKNING Marie DMU/ARKTISK MILJØ Store mængder vand er flydt omkring lufferne på de unge gråsæler Rune og Marie. De tog for nylig turen fra Rødsand syd for Lolland til farvandet ud for Falsterbo i Sverige for at mødes med deres svenske artsfæller. Marie tog sågar videre, og på blot 10 dage nåede hun fra det sydlige Danmark til Øland i Sverige en rejse på 650 km hvorefter hun fortsatte nordpå mod Stockholm,som hun nåede fire dage senere. Helt anderledes forholder det sig med de spættede sæler Selma og Mehdi. De foretrækker at boltre sig i de hjemlige omgivelser omkring Rødsand. De fire sæler deltager alle i de omfattende miljøundersøgelser, som elselskabet SEAS foretager i forbindelse med den kommende havmøllepark ved Rødsand syd for Lolland. Det er Danmarks Miljøundersøgelser, der gennemfører pilotprojektet.»vi har fundet ud af, at gråsælerne er ekstremt mobile, mens de spættede sæler højst bevæger sig 10 km væk,«siger biolog Per Hjelmsted Pedersen fra SEAS. Undersøgelser af sæler er hidtil sket ved at tælle antallet af sæler fra fly, men det er dyrt, og sælerne tilbringer en stor del af tiden under vandet.»som noget nyt benytter vi os af såkaldt satellittelemetri. Sælerne bliver udstyret med radiosendere, som udsender signaler til en satellit, så snart sælerne har hovedet over vandet. På den måde kan vi med en nøjagtighed på cirka tre kilometer iagttage, hvor langt omkring sælerne kommer. Vi arbejder i øjeblikket med en løsning baseret på GPS (geografisk positionsbestemmelse, red.), hvilket vil gøre os i stand til at positionsbestemme sælerne med få meters nøjagtighed. GPSen kan evt. kombineres med en solcelle for at forlænge systemets levetid,«siger Per Hjelmsted Pedersen, der en kort overgang lagde navn til en af sælerne. Men da man fandt ud af, at Per var en hunsæl, blev hun omdøbt til Selma. Formålet med projektet er at undersøge, om den kommende havmøllepark og den øgede færdsel i området omkring Rødsand vil påvirke sælerne.til det formål er det nødvendigt at finde ud af, hvor langt sælerne svømmer for at finde føde, hvor stor en del af deres føde de finder i mølleområdet, og hvor lang tid de tilbringer på land. Læs mere om havmøllerne og følg sælerne Rune, Marie, Selma og Mehdi på: VINDFORMATION, Nr. 24 juni Udgives af Vindmølleindustrien. Må gerne citeres med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 25. juni 2001 Ansvh. redaktør: Søren Krohn Redaktør: Christian Kjær Redaktion: Anja Pedersen, Hanne Jersild og Katrine Sandstrøm Forside: Vindmøller syd for Århus Forsidefoto: Christian Kjær Foto: Søren Krohn, Hanne Jersild og Christian Kjær Design og produktion: United Designers Tryk: From & Co. A/S ISSN Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på eller fax Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra: NYT VINDKRAFTMUSEUM I ASKOV Den 16. juni fandt den officielle indvielse af Poul la Cour Museet sted i vindmøllepioneren og meteorologen Poul la Cours over 100 år gamle bygninger ved Askov højskole. Bygningerne er tegnet af arkitekt P. V. Jensen-Klint, som er bedst kendt for opførelsen af Grundtvigskirken i København. De fremstår stort set som ved opførelsen i Gennem forsøgsopstillinger, originale dokumenter, skitser, breve, billeder og plancher kan besøgende på vindmøllemuseet få et indblik i, hvordan Poul la Cour for mere end 100 år siden udviklede grundlaget for elproducerende vindmøller og anvendte brint til indendørs belysning. La Cours banebrydende forskning har haft afgørende betydning for den moderne danske vindmølleindustri. Læs mere på: Medlemsskab af støtteforeningen»poul la Cour Museets Venner«koster 150 kr. Henvendelse til foreningens formand Povl-Otto Nissen på eller Side 2

3 Nacellen i verdens største vindmølle i Grevenbroich, Tyskland EN GIGANT BLIVER TIL af Katrine Sandstrøm TILO REUTER Stort set alle eksperter er enige om, at grænsen for, hvor store vindmøller kan blive, endnu ikke er nået. Indtil videre er Nordex' kw verdens største serieproducerede vindmølle, men det vil den ikke blive ved med at være. I Tyskland, i nærheden af Düsseldorf, ligger den lille by Grevenbroich. Den består ikke af meget andet end nogle spredte typehuse, et par supermarkeder og tankstationer. Ellers er der skov og land. På en bakke omkranset af træer og med nogle store, gamle kraftværker som nabo står en beskeden samling vindmøller og drejer stilfærdigt rundt. Den ser ikke ud af meget, den lille teststation. De få mennesker, der af og til passerer, når de lufter hund eller cykler en tur, tænker næppe over, at de er vidne til et stykke pionerarbejde. Men en af vindmøllerne på bakken er faktisk den første prototype på verdens største serieproducerede vindmølle: N80, Nordex' kw (2,5 MW) vindmølle. Den 29. februar 2000 var der dog langt større opmærksomhed om vindmøllen. Den dag trykkede den tyske forbundskansler Gerhard Schröder på den røde knap og indviede dermed prototypen. Siden er der kommet endnu en prototype til, og her i juni 2001 er de første»rigtige«vindmøller blevet indviet. De to vindmøller er opstillet i Schwarzwald i Tyskland og ejes af et privat firma og en lokal andelsforening. Og der er flere på vej. I 2001 regner Nordex med at opstille ti N80-møller (serie 0), og i 2002 vil yderligere 50 gigantvindmøller blive installeret. TO SKRIDT FREM... Fra starten var det hensigten at lave en vindmølle, der ville blive verdens største. I første omgang tænkte man dog kun på en 2,3 MW vindmølle med et offshore potentiale på 2,5 MW. Hos Nordex overvejede de også en genindførsel af kompakt opbygning af teknikken i nacellen, noget de har brugt tidligere på helt små møller (under 600 kw). Disse første ideer blev dog hurtigt ændret. Nordex opgav ideen om den kompakte opbygning og fandt også ud af, at 2,5 MW ville være lige så relevant for landbaserede som for offshorevindmøller. Ligeledes blev rotordiameteren i processen forøget fra 72 m til 80 m.»vi kunne bygge videre på de erfaringer, vi havde med de mindre møller, selvom den ny vindmølle faktisk skulle blive dobbelt så stor som vores hidtil største mølle, 1,3 MWeren,«fortæller Klavs K. Madsen, der er afdelingsleder i Offshore Technology i Nordex. Han fortsætter:»vi var dog godt klar over, at vi med denne mølle bevægede os ind i en effektklasse, hvor vi var nødt til at gøre os nye overvejelser omkring driftsstrategien. Hidtil har vi altid lavet stall-møller, men da besluttede vi så at foretage et spring i driftsstrategi til pitch med variabelt omløbstal.vi blev enige om, at det var den rigtige måde at køre vindmøllen på for at få maksimalt udbytte af vinden.«større, BEDRE OG MERE BESVÆRLIG Men hvorfor overhovedet lave så stor en mølle? Ville det ikke være Side 3

4 MAHLBERG VINDMØLLEPARK Parkeffekt: 5 MW Årsproduktion: ca. 5,8 mio. kwh. Ejer:Windpark Ettenheim GmbH & Co og Mahlberg Mühle KG NORDEX lettere f.eks. at sætte to 1,3 MWmøller op i stedet? Der er en god grund til, at store vindmøller i nogle tilfælde er at foretrække. Den store fordel er ganske simpelt, at det giver mulighed for at få et højt udbytte af sine begrænsede placeringsmuligheder. Kunden har måske kun fået tildelt én placering og ønsker at få maksimalt udbytte af den. Dertil kommer, at finansieringsog installationsomkostningerne pr. kw falder med en stigende størrelse på vindmøllen. De to kommercielle N80-vindmøller i Schwarzwald står på toppen af en bakke, 500 m over havets overflade. Det betød ekstra udfordringer for opstillingsholdet. Med en vej med stigningsgrader på op til 18 pct. var det umuligt at transportere den 110 tons tunge nacelle op i ét stykke. Derfor blev man nødt til at samle de tungeste dele på byggepladsen. Også de 40 meter lange rotorblade voldte problemer, og for at kunne komme rundt i svingene på vej op til toppen måtte man fælde nogle af de omkringstående træer. HVOR GÅR GRÆNSEN? Med alle disse problemer må man spørge, om vindmøllefabrikanter overhovedet tør begynde at tænke på at lave endnu større møller. Svaret er et klart»ja!«.»trenden går så absolut mod vindmøller i multimegawattklassen. Det er de store vindmøller, som både det tyske marked, de store internationale developere samt det danske og udenlandske offshoremarked vil have,«fortæller Klavs K. Madsen, der ikke er i tvivl om, at møllerne i fremtiden vil blive større og større. Der er imidlertid mange begrænsninger, der skal overvindes, når næste generation af vindmøller skal udvikles.»det, som begrænser størrelsen på møllerne, er ikke selve teknikken, men det som omgiver teknikken,«fortæller Klavs K. Madsen.»Det vil sige, man må stille spørgsmål som: Kan jeg håndtere teknikken i praksis? Kan jeg transportere vindmøllen? Har jeg i det hele taget de værktøjer, der skal til for at kunne realisere et projekt med så stor en maskine?nu har vi både mht. størrelse og vægt nået grænsen for, hvad man kan transportere på vejene under normale omstændigheder,«forklarer Klavs K. Madsen videre.»og når det kommer til opstillingen, er vi nu oppe i nogle af de allerstørste mobilkraner, der findes. Det er sådanne grænser, vi er stødt på og må arbejde på at komme udenom.vi lader os ikke begrænse af dem, men vi er nødt til at tage dem i betragtning.«selvom det er teknikkens omgivelser, så at sige, der primært sætter begrænsninger, vil det uundgåeligt få indflydelse på teknikken.»fra teknikkens side er det spørgsmålet, om man kan fortsætte med den klassiske måde at tænke på, eller om man er nødt til at foretage endnu et spring og ændre det tekniske koncept for at opnå større effekt og samtidig begrænse maskinens fysiske størrelse,«siger Klavs K. Madsen.»Med andre ord: er der perspektiver i at gå den traditionelle vej og lave en såkaldt opskalering, eller er man nødt til at tænke radikalt nyt? Vi har allerede med indførelsen af pitch og variabelt omdrejningstal ændret vores teknik i forhold til det, vi gjorde førhen. Men om vi kan bruge denne ny teknologi som basis for en opskalering til større møller eller ej, det er noget, vi løbende undersøger.«nordex N80/2500 Effekt: 2,5 MW Navhøjde: 60, 80 eller 100 m Rotordiameter: 80 m Samlet højde: 100, 120 eller 140 m Vingelængde: 38,8 m Vingevægt: 8,6 t pr. vinge Nacelle vægt (inkl. nav): 110 t Totalvægt: ca. 330 t Effektregulering: Pitch* med variabelt omdrejningstal. Maximum Power Point (MPP) Flere data vedr.n80 kan findes på: *Pitchregulering betyder, at vingerne kan drejes (pitches) ind og ud af vinden omkring deres længdeakse ved skiftende vindhastighed.effektregulering er nødvendigt for, at vindmøllen ikke bliver overbelastet. Alternativet til pitch er stallregulering, hvor vingerne ikke kan drejes.vingens geometri er konstrueret sådan, at der opstår turbulens på bagsiden af vingen, når vinden når en bestemt hastighed. Dette stall standser vingernes opdrift. Læs mere om pitch, stall og anden effektregulering på: Side 4

5 ØMØLLER Tekst og foto af Christian Kjær, Samsø Søren Hermansen i nacellen på en af Samsøs elleve 1 MW møller»havet er af natur stormfuldt og i dobbelt forstand farligt, for man kan næppe undgå at falde i hænderne på sørøvere, selvom man har gunstig vind.«det skriver den tyske magister Adam af Bremen i ca. år 1070 om farvandet øst for»arhusen«(århus). Det er det tidligste skriftlige materiale, der findes om Samsø. I dag er sørøverne et levn fra fortiden, men vinden er der stadig, og den spiller en væsentlig rolle for øens fremtid. Årets første Samsøkartofler er netop solgt for tusindvis af kroner til en restaurant i hovedstaden, rapsmarkerne lyser svenskgult mod den dybblå himmel, og i Landboforeningens hvidkalkede bygning i Tranebjerg sidder to mænd og lægger planer om et øsamfund baseret på vedvarende energi. Det er direktør i Samsø Havvind A/S Aage Johnsen og energivejleder Søren Hermansen fra Samsø Energi- og Miljøkontor. Tilbage i 1997 udvalgte Miljø- og Energiministeriet Samsø til Danmarks Vedvarende Energi Ø. En tiårsplan skal sikre, at 100 pct. af øens energiforbrug i 2007 er omstillet til vedvarende energi. TIÅRSPLANEN»Det var smedemester og formand for Erhvervsrådet Bent Schaloffsky fra Ballen Maskinfabrik A/S, der tog initiativet til Samsøs ansøgning om at blive Danmarks Vedvarende Energi Ø,«fortæller Aage Johnsen.»Han er en af vore lokale ildsjæle, og Side 5

6 han har bl.a. bygget og opstillet to af sine egne møller i Tanderup i begyndelsen af 1980erne. Smede har det med at kigge længere ud i fremtiden end de fleste. Jeg ved det, for jeg er selv uddannet smed,«siger Aage Johnsen med et skævt smil. Han forklarer, at tiårsplanen fokuserer på tre indsatsområder: el, varme og transport. Og her tre år inde i tiårsplanen er samsingerne allerede nået langt. Sidste år blev 11 nye 1 MW vindmøller opstillet, hvilket øgede vindkraftens andel af elforsyningen fra 5 til 100 pct. På varmeområdet er det tanken, at landsbyernes boliger forsynes med fjernvarme fra f.eks. biomasse. De resterende 40 pct. af boligerne de der er placeret i det åbne land skal forsynes med individuelle solvarme-, træpille- og varmepumpeanlæg. VINDKRAFT SKAL LØSE TRANSPORTPROBLEM Mens elforsyningen allerede er baseret på vedvarende energi, og strategien for varmeområdet er fastlagt, ser det noget vanskeligere ud med de vedvarende energiambitioner på transportområdet.»med den nuværende teknologi kan vi ikke løse forureningsproblemet i transportsektoren, men vi kan stille vindmøller op, der producerer den samme energimængde, som benyttes i transportsektoren. På kort sigt vil vi løse problemet ved at kompensere for forureningen ved at bygge havmøller, men på længere sigt føler vi os forpligtede til at tænke i mere innovative baner. Det er alt sammen noget, der foregår inde i Sørens hoved,«siger Aage Johnsen og peger på energivejleder Søren Hermansen.»På sigt kunne jeg forestille mig, at vi gemmer nattens produktion fra havmøllerne i batterier for at sælge den om dagen, hvor efterspørgslen og dermed prisen er højere. Batterier kunne også bruges i elbiler. Biler, der kører på brint, er også en mulighed i fremtiden. Man kunne desuden forestille sig, at vi varmede vand op med havmøllestrøm om natten,«siger Søren Hermansen.»Der findes ikke en rationel løsning på transportområdet, som kan glæde befolkningen på nuværende tidspunkt. Teknologierne er ganske enkelt ikke udviklet tilstrækkeligt. Der er ganske vist fem elbiler på Samsø i dag de er nødt til at dytte, når de kommer kørende, for der er ingen, der kan høre dem men hvis vi gik ud og snakkede om elbiler til den brede befolkning på nuværende tidspunkt, ville den tro, vi talte om handicaptransport,«siger han. En del af Søren Hermansens opgaver på Samsø Energi- og Miljøkontor består af oplysningsarbejde og bearbejdning af holdninger i forbindelse med energiplanlægningen.»alle på Samsø ved, at vi er valgt til Vedvarende Energi Ø, men vi kan ikke bare stoppe omlægningerne ned i halsen på folk,«mener han. SHELL INTERESSERET Både Aage Johnsen og Søren Hermansen mener, at det er muligt at kombinere Samsøs naturskønhed med miljørigtig energi, men det er ikke alle, der har samme overbevisning.»forud for opstillingen af de 11 landmøller sidste år blev der opsat en protestliste i Brugsen, som man kunne skrive sig på. Den indeholdt ca. 100 protester fra forskellige borgere inklusiv en Jürgen Schmidt fra Hamburg, som tilsyneladende har været på ferie her og skrevet under,«den mere end 300 år gamle Brundby Stubmølle på Samsø er en af Danmarks absolut ældste vindmøller. Side 6

7 fortæller Aage Johnsen. Til gengæld har oliebranchen udvist stor interesse for de kommende havmøller ved Paludans Flak syd for Samsø. Lidt for stor interesse ifølge Søren Hermansen:»Jeg havde læst et sted, at Shell har en ambition om at blive verdens førende indenfor vedvarende energi, og tænkte, at selskabet da måtte være interesseret i at være med i vores havmølleprojekt. Jeg ringede til dem, og de var meget interesserede, men kun hvis de kom til at eje det hele. Shell ville også gerne være med i andre vedvarende energiprojekter under forudsætning af, at de kom til at eje det hele. Muligvis ønsker Shell at eje hele øen, men det får Samsø ingen fornøjelse af.vi vil gerne styre vores egen politik. Det bliver for tilfældigt, hvis projekterne udelukkende drives af privatøkonomiske interesser.«denne holdning afspejler sig i ejerkredsen bag Samsø Havvind A/S, som skal stå for etablering og salg af havmøllerne. Selskabet er stiftet af Samsø Kommune, Samsø Erhvervsforum, Samsø Landboforening og Samsø Energi- og Miljøkontor. Møllerne udbydes i andele, og overskuddet benyttes til almennyttige vedvarende energiprojekter på Samsø. ØKULLER? Samsøs vindressourcer ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, og vindmøller er langt fra et ukendt fænomen for samsingerne. Ud over de 11 landmøller, der blev opstillet sidste år, står der flere vindmøller fra den moderne danske vindmølleindustris barndom, bl.a. et meget velholdt eksemplar af den i vindmøllekredse legendariske Riisagermølle. Øen er også hjemsted for den over 300 år gamle Brundby Stubmølle, som er en af Danmarks absolut ældste overlevende vindmøller. Hvis alt går efter planen, vil de historiske møller inden længe få følgeskab af ti af verdens mest moderne vindmøller ved Paludan Flak ca. 5 km syd for Samsø. Den 7. maj søgte Samsø Havvind A/S Energistyrelsen om tilladelse til havmølleparken. En vurdering af dens miljøpåvirkninger er i øjeblikket i offentlig høring, og møllerne forventes at blive kontraheret inden årets udgang. Overholdes tidsfristerne, vil møllerne stå færdige inden slutningen af Det er Søren Hermansens målsætning at integrere vedvarende energi i al planlægning. Om det er et udslag af økuller, er endnu ikke til at sige, men indtil videre virker øsamfundet fast besluttet på at være kendt for mere end sommerturister, Samsøkartofler og strissere fra København. SAMSØ HAVMØLLEPARK Placering: Paludans Flak syd for Samsø Afstand til kysten: 3,5-6,2 km Anvendt areal: 2,5 km 2 Vanddybde: 8-15 m Antal møller: 10 Generatorstørrelse: 2-3 MW Samlet kapacitet: MW Møllernes navhøjde: m Møllernes totalhøjde: m Elproduktion: mio. kwh Bestrøget areal: m 2 pr. mølle Fundamenter: Gravitationsfundament eller monopæl CO 2 reduktion: ton pr. år Pris: mio. kr. Side 7

8 I 1982 frygtede møllefolket den nye borgerlige koalition, som ikke var kendt for sin vindmøllebegejstring. JESPER STORMLY HANSEN, POLFOTO VINDMØLLEINDUSTRIEN 20 ÅR Af Anja Pedersen Der var engang for mange år siden nogle firmaer, som mødtes til en Energimesse. Firmaerne fremstillede dengang noget så forskelligt som landbrugsmaskiner, kraner, vandingsanlæg og tankvogne, men de havde én ting til fælles: de fremstillede også alle en forunderlig maskine, som kunne lave energi ud af den blå luft. BEGYNDELSEN En dag i marts i 1981 mødtes en håndfuld mænd på et hotel i Lind ved Herning. De ville starte en forening, som skulle fremme udbredelsen og salget af vindmøller. Indtil da havde vindmøllefremstillerne hovedsageligt været håndværksmestre og private opfindere, og vindmøllerne var hverken store eller mangfoldige. I 1981 blev der solgt 196 møller med en gennemsnitsstørrelse på 13,3 kw. Men den nyligt overståede 2. energikrise med skyhøje oliepriser havde fået mange til at tænke i alternative energibaner. Regeringen med Anker Jørgensen i spidsen havde vedtaget Energiplan 81, som spåede en lys fremtid for møllefolket. Planen var at lade 10 pct. af Danmarks elforbrug dække af vind, hvilket ville svare til møller af datidens størrelse. STORHED OG FALD Den nydannede forenings medlemmer besluttede at prøve lykken i USA. Det viste sig som for cirka hundrede år siden at være»the land of opportunity«, og møllesalget gik forrygende. Birger T. Madsen, som dengang var ansat i Vestas, fortæller om en af de første ture til USA:»Vi ankom til en lille by, Santa Inez i Californien, for at besøge en mulig køber. Byen var som taget ud af en western, og man forventede hvert øjeblik at se John Wayne komme gående ned ad det overdækkede træfortov. Vi besøgte køberen privat, og stedet var så primitivt, at han måtte ind til naboen for at hente vand, da han bød på kaffe. Dog afgav han en ordre på 150 Side 8

9 møller á 55 kw. Dengang solgte vi 40 møller om året på det danske marked, og vi turde ikke helt regne med, at bestillingen blev til noget.«det gjorde den, og manden blev senere den største aftager af vindmøller i Californien. Knapt så forrygende gik det herhjemme med den danske økonomi, og scenen var sat til et lederskifte. Møllefolket frygtede den nye borgerlige koalition, som ikke var kendt for sin vindmøllebegejstring. Men de borgerlige havde meget andet end vindmøller at tænke på i starten af 1980erne, for Danmark var på fallittens rand, og betalingsbalancen havde aldrig haft det værre. Det øgede derfor møllernes popularitet gevaldigt, at vindmøllefabrikanterne i de år eksporterede for et par milliarder årligt til USA. Træerne voksede dog ikke ind i himlen, og det californiske eventyr ebbede ud, da tilskuddene til vindmølleinvesteringerne forsvandt i TIDEN I JYLLAND Efter mødet på hotellet i Lind var foreningen hjemløs.»i starten blev bestyrelsesmøderne holdt på et badehotel i Silkeborg,«fortæller foreningens tidligere formand, Birger T. Madsen.»Kontingentsatsen var dengang på 200 kr., så midlerne var begrænsede, og den til enhver tid siddende formand varetog al korrespondance. Efter nogen tid lejede vi dog lokaler hos Håndværksrådet i Viborg til bestyrelsesmøderne og fandt en sekretær 16 timer om måneden. Lige før det amerikanske marked forsvandt, havde foreningen også ansat en direktør. Jeg havde netop nået at præsentere ham for hele branchen, inden han måtte forlade den igen, da vi måtte rebe alle sejl og forsøge at redde stumperne.«på trods af den efterfølgende turbulens i branchen overlevede foreningen og fortsatte indtil 1994 med den mangeårige formand Birger T. Madsen som deltidskonsulent. Herefter var tiden inde til at flytte nærmere magtens centrum København. De sidste 20 år er vindmøllerne vokset fra gennemsnitligt 13,3 kw til gennemsnitligt 930 kw, og omkostningerne ved at producere en kwh vindkraft er faldet med 80 pct. I 1981 regnede man med, at der skulle vindmøller til at dække 10 pct. af det danske elforbrug, i dag kan samme mængde produceres med moderne møller. Hvordan mon tingene ser ud i år 2021? SØREN KROHN Side 9

10 FEM SPØRGSMÅL TIL FORENINGENS FØRSTE FORMAND af Hanne Jersild Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanters første formand hedder Rio Ordell. Vindformation har talt med ham. Hvordan kom du ind i vindmøllebranchen? Midt i 1970erne blev jeg kontaktet af Claus Nybroe, der havde tegnet en 5 kw vindmølle med en 5 m stor rotordiameter. Han bad mig om at lave det elektriske system til møllen, da jeg er elektroingeniør. Senere slog vi os sammen med et par stykker mere og lavede en 22 kw mølle til Kolding Højskole. Men vi havde ingen kapital vi måtte bruge vores sparepenge og sætte vores huse på højkant, hvis vi ville fortsætte.vi valgte at stille det hele i bero. I 1979 fik jeg så tilbud om ansættelse i vindmøllefirmaet Wind Matic som udviklingschef og det sagde jeg ja tak til. Hvordan gik det til, at du blev fabrikantforeningens første formand? Det var nok, fordi jeg var én af de mest ivrige fortalere for at danne en fabrikantforening. Jeg syntes, det var vigtigt, at fabrikanterne fik et fælles organ, så de kunne tale med én stemme og lægge pres på politikerne. På det tidspunkt var det især vigtigt, at der blev skabt en tilskudsordning og fastsat nogle rimelige afregningspriser med elværkerne, så det kunne betale sig for folk at købe en vindmølle. Hvorfor gik du af som formand allerede i 1982? Jeg trak mig, fordi alt det administrative og politiske arbejde, der var forbundet med at være formand, ikke lige er mig. Jeg er frem for alt tekniker. Min interesse lå især i at få løbet foreningen i gang. Du forlod vindmøllebranchen i Hvorfor? Der skete jo en masse i starten af 1980erne. Da der kom gang i USAeventyret, fik investorerne øjnene op for vindmølleindustrien også de udenlandske. Wind Matic blev overtaget af et hollandsk firma. Vi var så nogle stykker, der besluttede os for at bryde ud og lave vores eget firma, Tellus Energy Systems. Jeg tror, vi brugte 7 millioner kroner på at udvikle en prototype. Men inden vi kom rigtigt i gang, faldt det californiske marked til jorden vi endte med at gå konkurs og blev opkøbt af Dansk Vindteknik for en slik. Efter 12 år med vindmøller følte jeg, at det var på tide at prøve noget andet. Jeg brugte et år på at spille musik og male. Og lige siden har jeg undervist i fysik, matematik og elektronik på Odense Tekniske Gymnasium. Jeg nåede at være med til at stille omkring 800 vindmøller op fortrinsvis i Californien, men også andre steder i verden, bl.a. i Indien og Spanien. Har du nogensinde fortrudt, at du forlod branchen? Indimellem har jeg da tænkt på, at det kunne være sjovt stadig at være med eventuelt som konsulent et par dage om ugen. Så hvis der havde ligget en vindmøllefabrikant på Fyn, hvor jeg bor, er det ikke utænkeligt, at jeg havde søgt ind i branc- NY ELEV Vindmølleindustrien har ansat en ny elev, Liv Tofthøj Jensen, til at hjælpe med vedligeholdelsen af foreningens websted og assistere i kontorets administrative arbejde. Liv har en baggrund som mediekoordinator fra Kolding Tekniske Skole og er for nylig flyttet fra Fredericia til København. Hun skal afløse Katrine Sandstrøm, som starter på Kunstakademiets Arkitektskole i København til september. Katrine Sandstrøm fortsætter i en deltidsstilling som studentermedarbejder. Side 10

11 LUFT UNDER VINGERNE Af Hanne Jersild HANNE JERSILD Vindformation søger tilbage til vindmøllebranchens rødder. I en serie artikler går vi tæt på nogle af de personer, der var med til at forme vindmøllerne og vindmølleindustrien. Tidligere artikler:»møllebyggeren fra Skærbæk«om Christian Riisager»Mod Strømmen«om Leon Bjervig Tidligere numre afvindformation kan downloades fra I 1978 blev vindkraften synlig på Forskningscenter Risø, da Prøvestationen for Mindre Vindmøller skød op midt i den danske atomkraftforsknings højborg. Men i Risøs korridorer havde vindkraften allerede spøgt et par år. Helge Petersen fra Reaktorteknikafdelingen var med til at gøde jorden på Risø og give prøvestationens første møller luft under vingerne. Vind har altid haft en ganske særlig plads i Helge Petersens liv. For vinden er uløseligt knyttet sammen med hans helt store passion: at lade sig bære gennem luften i et svævefly. Det er blevet til mange hundrede timers motorløs flyvning igennem såvel dansk som udenlandsk luftrum i de 53 år, han var aktiv svæveflyver i Polyteknisk Flyvegruppe en flyveklub for ingeniører og stud.polyt.'er.»lige fra barnsben har jeg været fascineret af fly,«fortæller Helge Petersen.»Sammen med mine to ældre brødre, Rolf og Erik, tog jeg rundt i det nordjyske for at se på flyveopvisninger og ballonopstigninger. Og mit første amatørfoto taget med et bokskamera, da jeg var omkring 12 år var selvfølgelig af en flymodel, jeg selv havde bygget.«flykonstruktør Men det blev ikke ved flymodellerne. Første studiejob var som rentegner af bombefly til den danske marine på Orlogsværftet på Holmen lige inden 2. verdenskrig. Siden blev han kontrolingeniør i Statens Luftfartsdirektorat, og i starten af 1950erne var han i et par år ansat som flykonstruktør hos Kramme & Zeuthen, Danmarks sidste flyfabrikant. Side 11

12 Helge Petersen konstruerede i 1971 Polyt 5, et slæbefly til svævefly. Flyet har netop rundet de 30 år og kan stadig ses i aktion ved Saltbæk Vig nær Kalundborg, når svæveflyentusiasterne skal have luft under vingerne.»det var et rigtigt ønskejob. K&Z lavede nogle pragtfulde fly, både kunstflyvnings- og rejsefly,«fortæller Helge Petersen.»Men der var krise i Europa efter krigen, og den ene europæiske flyfabrikant efter den anden gik ned. I 1953 gik K&Z over til at lave stålreoler, og det var ikke lige mig, så jeg vendte i stedet tilbage til Polyteknisk Læreanstalt (det nuværende DTU, red.), hvor jeg underviste i aerodynamik. Men jeg fortsatte med at konstruere fly i min fritid.«vinger TIL TVIND I 1974 henvender Amdi Petersen fra Tvind sig til Helge Petersen, der på det tidspunkt eksperimenterer med heliumkøling af store reaktorer på Risø.»Der skete jo det, at Amdi fik lyst til at bygge en vindmølle, og så ringede han ud til Kastrup Lufthavn for at spørge, hvor der mon var en mand, der havde forstand på at konstruere vinger. Lufthavnen ringede til min gamle arbejdsplads, Luftfartsdirektoratet, for at få et godt råd, og de henviste til mig. Jeg var jo én af de få danskere, der havde beskæftiget sig med at konstruere fly.«to andre Risø-folk, Per Lundsager og Peter Steen Andersen, er ligeledes med til at lave de nødvendige beregninger til Tvindmøllen, der med sine 2 MW er hundrede gange større end de små vindmøller, der netop i disse år så småt begynder at dukke op rundt omkring i det danske landskab. Arbejdet med Tvindmøllen sker i fritiden, for hverken politikerne eller Risøs ledelse mener på det tidspunkt, at Risø bør beskæftige sig med andre energikilder end a-kraft. OVERTALELSES- TAKTIK Omtrent samtidig med Tvindprojektet nedsætter Akademiet for Tekniske Videnskaber med professor Niels I. Meyer i spidsen et vindkraftudvalg. Helge Petersen bliver et af udvalgets medlemmer. Der udarbejdes handlingsplaner, som skal overbevise politikerne om, at dansk energiforskning bør udvides til også at omfatte vindkraft. Et af vindkraftudvalgets forslag er at oprette en dansk prøvestation for vindmøller. Inspirationen til forslaget er hentet i USA, hvor man netop i disse år er i gang med et lignende projekt. Og i 1978 midt i energikrisen sker det: Handelsministeriet bevilger midler til en prøvestation som en treårig forsøgsordning. Politikerne har besluttet at give de alternative energikilder en chance.»på Risø var der generelt stadig stor uvilje mod vindkraft man så dengang helst alt det dér med møller FLEMMING RASMUSSEN hængt og skudt,«fortæller Helge Petersen.»Bortset fra Niels Busch, Risøs underdirektør han var med på idéen. Så hver anden uge i et halvt års tid holdt han og jeg møder sammen, hvor vi planlagde slagets gang. Målet var at få overbevist ledelsen, så prøvestationen kunne komme til at ligge ved Risø. Der var jo plads nok! Og strategien lykkedes.«flyveklar PRØVESTATION Helge Petersen bliver leder af den nye prøvestation, og den første, han ansætter, er Flemming Rasmussen. Han har i sit eksamensprojekt foretaget målinger på en lille vindmølle, som Helge Petersen et par år forinden har givet nogle ingeniørstuderende lov til at stille op på Risø.»Og så var det, at de her fire skægge fyre dukkede op,«fortæller Helge Petersen med henvisning til Side 12

13 Peter Hjuler Jensen,Troels Friis Petersen, Peter Rasmussen og Jørgen Krogsgaard.»De var nyuddannede ingeniører, men nogle af dem havde haft med Tvindmøllen at gøre. Der var på det tidspunkt en tilskudsordning, der betød, at hvis man ansatte f.eks. fire arbejdsløse akademikere på et projekt, så ville Undervisningsministeriet betale lønnen til de to. Det var jo herligt, det var halv pris! Og siden greb det om sig Risø-direktionen begyndte efterhånden at tage os alvorligt, og prøvestationen blev gjort permanent.«sideløbende med Prøvestationens arbejde med mindre møller bliver der i elværksregi iværksat et udviklingsprogram for større vindmøller en ide, der ligeledes undfanges af Niels I. Meyers vindkraftudvalg. Elsam går i slutningen af Det vakte skepsis blandt Risøs a- kraftforskere, da vindkraftrødderne flyttede ind i Prøvestationens første barakker. Her ses Peter Rasmussen, Henrik Stiesdal, Peter Hjuler Jensen, Jørgen Krogsgaard og Troels Friis Petersen. 1970erne i gang med at bygge to store forsøgsmøller på hver 630 kw ved Nibe. Helge Petersen er med til at konstruere vingerne. Denne gang ikke som privatperson, men som konsulent fra Risø.»Jeg ryster altid på hovedet af folk, der siger, at elværkerne ikke synes om vindmøller.vrøvl! For elværkerne har faktisk altid været meget aktive i vindkraftforskningen i Danmark.«SIKKER DANSK LANDING Helge Petersen kan i dag se tilbage på et liv, som vindkraften har sat sit tydelige præg på.to år som leder af Prøvestationen og mere end 10 år som vindkraftkonsulent for Risø, FN og Danida er det blevet til.»vindkraftens indtog på Risø i 1978 var på mange måder lidt af en revolution,«mener Helge Petersen.»Ikke blot fordi mange af a-kraftforskerne betragtede vindkraftfolkene som en flok græsrødder. Men tillige fordi vi på Prøvestationen valgte at køre en langt mere udadvendt linie, end der hidtil havde været tradition for på Risø.«Filosofien var at opbygge tætte kontakter med alle, der var i vindkraftmiljøet ikke mindst til den spirende industri. En filosofi, som har præget vindkraftarbejdet på Risø lige siden.»jeg tror i det hele taget, at det i høj grad har været den særlige danske mentalitet på vindområdet, der har været med til at bære den danske vindmølleindustri og vindkraftforskning oppe. Mange steder i udlandet druknede det hele de første år i interne stridigheder i systemet,«vurderer Helge Petersen.»I Danmark har den gennemgående holdning været, at vi skal hjælpe hinanden så meget, vi kan, så længe det ikke går ud over os selv. Og samtidig er der ingen i Danmark, der har fået lov til at lave noget som helst, uden at der samtidig har været nogle uvildige sagkyndige, der har kigget med over skulderen. Det har været med til at sikre, at vi laver nogle fantastisk gode vindmøller i dag.«i 1981 konstruerede Helge Petersen denne 265 kw prototype for Danish Wind Technology. FLEMMING HAGENSEN Side 13

14 Tidsskriftet Scientific American havde 20. december 1890 en detaljeret gennemgang af teknikken i Brush-møllen. Artiklen kan læses i sin helhed på Vindmølleindustriens websted Side 14

15 DEN GLEMTE VINDMØLLEPIONER FRA 1888 af Søren Krohn, Cleveland, Ohio, USA Charles F. Brush ( ) opfandt bl.a. en jævnstrømsdynamo og elektrisk kulbuelys. Hans firma blev fusioneret med Edisons og blev til General Electric. Brush byggede verdens første vindmølle til elfremstilling. Billeder er gengivet med tilladelse fra the Charles F. Brush Collection, Case Western Reserve University, Cleveland, Ohio. Charles F. Brush opfandt i 1870erne den første kommercielle elektriske kulbuelampe, den førende jævnstrømsdynamo gennem 40 år og det første effektive bly-syrebatteri.tre år før Edison lavede han elektrisk gadebelysning, men i dag er han stort set glemt. Kun få ved,at Brush i opfandt, hvad der sandsynligvis er verdens første automatisk styrede vindmølle til elproduktion, en kæmpemølle, der fungerede i 20 år.det var tre år før danskeren Poul la Cour, den moderne vindkrafts ophavsmand, begyndte sine eksperimenter med at fremstille el med vindmøller. HISTORIEN OM CHARLES F. BRUSH Charles Francis Brush blev født i 1849 som den yngste af ni søskende på en gård 16 km uden for Cleveland, Ohio. Han var allerede som barn optaget af fysikforsøg og slugte al den naturvidenskabelige litteratur, han kom i nærheden af. Forældrene satte den kvikke dreng i High School i Cleveland, hvor lærerne gav ham opsyn med skolens fysikapparater og mulighed for at lave egne fysikforsøg. I byen boede han på pensionat med andre fra oplandet, bl.a. John D. Rockefeller, som siden grundlagde milliardforetagendet Standard Oil. Forældrene havde ikke råd til at sende Charles på universitet, men en onkel kautionerede for et lån, der bragte ham på universitet i Michigan. Han sled med ekstratimer i sommerferierne og blev i 1869 mineingeniør efter kun to års studier. Efter fire år som selvstændig konsulent i kemiske analyser af malm gik Brush i 1873 ind i handel med jernmalm. Det blev i løbet af et par år en succes. Han fik afviklet sin studiegæld og kunne gifte sig med Mary E. Morris, en eftertragtet Cleveland-skønhed. Brush brugte stadig al sin fritid på forsøg med elektricitet og løste flere opgaver for The Telegraph Supply Company of Cleveland, hvor en barndomskammerat, George Stockly, var blevet direktør. DYNAMO OG TRÆDEMØLLE Brush ville indføre elektrisk kulbuelys til almindelig belysning, men der var brug for en mere effektiv dynamo. I 1875 fik han en aftale med Stocklys selskab om at bruge firmaets værksted til at udvikle en let og mere servicevenlig dynamo end den gængse Gramme-dynamo.Til gengæld fik selskabet licens med eneret til salg af dynamoen. Efter et år kunne Brush afprøve dynamoen på barndomsgården, hvor der var en trædemølle med heste, der kunne trække dynamoen. I yderligere et år arbejdede han på at forbedre maskinen. Den fungerede fint, men havde svært ved at slå igennem på markedet, der var vant til den tunge Gramme-dynamo. Men heldet var med Brush. Franklin Institute i Philadelphia udskrev i 1878 en konkurrence om levering af en dynamo til instituttets eget brug. Brushs dynamo vandt, fordi den var enkel, driftssikker og nem at vedligeholde, og den fik hurtigt ry for at være et kvalitetsprodukt. Dynamoen kom til at dominere elproduktionen i en menneskealder frem til den kommercielle vekselstrømsgenerator blev udviklet af George Westinghouse. Brushs succes med kulbuelamper, gadebelysning og dampmaskinedrevne dynamoer i centrale kraftværker blev gennemgået i Scientific American den 2. april Side 15

16 KULBUELAMPER. En kulbuelampe består af to kulstænger forbundet til en strømkilde. Kulstængerne skal føres sammen og adskilles straks efter, for at lampen kan tænde. Der dannes en flere tusind grader varm, ioniseret lysbue mellem kullene, der fortsætter med at lede strømmen, efter at kullene er adskilt. Spidserne af kulstængerne bliver hvidglødende og udsender et meget kraftigt, hvidt lys. BRUSH-BUELAMPEN Elektriske kulbuelamper var i løbet af 75 år kun i få tilfælde kommet uden for specialisternes laboratorier. Buelamper var kostbare og besværlige at bruge, for kullene brændte hurtigt op. Lamperne krævede manuel eller kompliceret mekanisk eller elektrisk justering. Det gav problemer med ustabilitet. Desuden kunne de ikke klare at brænde i op til 16 timer, som er nødvendigt til gadebelysning. Brush arbejdede i ca. et år nærmest i døgndrift og fandt på en magnetisk styring af elektroderne med mekanisk bremse- og låsemekanisme. Han brugte to sæt kul, hvor der automatisk blev skiftet fra det udbrændte sæt til det andet. Han udviklede derefter bedre kulelektroder af affaldsprodukter fra Standard Oil i Cleveland. Han fandt desuden på at give elektroderne en udvendig kobberbelægning. Brushs buelamper udkonkurrerede hurtigt gaslys, både på fabrikker og til gadebelysning. I 1883 kostede buelamper en tredjedel af gaslys, og Brushs buelamper havde 80 pct. af markedet i USA og store markedsandele i resten af verden. Brush Electric Light & Power Company of Helena, Montana Territory, var et af de mange elværker med jævnstrømsdynamoer fra Brush Electric Company, der skød op i USA i 1880erne. Charles F. Brush fik i 1879 byen Cleveland til at udskifte gaslyset i centrum med kulbuelamper til samme pris som for gaslys. Et par år senere planlægger firmaet at rejse høje tårne med barduner til at oplyse større pladser.»kunstigt Måneskin«siger overskriften i The Cleveland Leader fra BRUSH ELECTRIC COMPANY The Telegraph Supply Company blev i 1880 til Brush Electric Company med Brush som hovedaktionær. Fabrikken var på m 2, havde 400 ansatte på maskinfabrikken, to dampmaskiner, en kulafdeling, støberi, smedje, tømrerværksted, anlæg til fortinning, spoleviklingsfabrik, lager og afprøvningsafdeling. Over for fabrikken i Cleveland lå Brushs laboratorium, hvortil kun han selv havde nøgle. Men med Brush alene som chefingeniør, problemknuser og vidne i 200 retssager om patenter kunne firmaet på længere sigt næppe vinde i konkurrencen med f.eks. Edisons laboratorier. Konkurrencen førte til, at Brush i 1889 solgte sine aktier i Brush Electric til en konkurrent,thomson Houston, for tre millioner dollars. I 1892 blev selskabet fusioneret med Edison General Electric Company under navnet General Electric Company. GE fremstiller i dag alt fra belysning og kraftværker til flymotorer, plast og elektronik. Brush kunne i de næste 40 år hellige sig forskningsarbejde i sit laboratorium i kælderen i sit hus. Han var især optaget af tyngdekraften og prøvede på at eftervise eksistensen af en»æter«, et fænomen som fysikerne benyttede i store dele af 1800-tallet for at kunne forklare magnetisme, radiobølger mm. Einsteins teorier fortrængte dog gradvis ideen om en æter. I forbindelse med eksperimenterne opfandt Brush forgængeren for moderne accelerometre, som anvendes bl.a. til navigation i fly og rumskibe. Brushs palæ i Cleveland havde 350 elpærer, to buelamper og to elmotorer, der i 20 år fra 1888 blev forsynet med vindkraft. Brush havde i sit testamente forlangt ejendommen nedrevet, hvis ingen af arvingerne ønskede at bebo huset. Det skete i Brushs elektriske orgel kunne spille automatisk ved hjælp af programmerede hulstrimler. Side 16

17 Regning fra Standard Oil på»10 gallon vindmølleolie à 18 cent«plus 1 dollar for dunken. BRUSHS PALÆ OG VINDMØLLE Omkring 1884 begynder Brush opførelsen af en palæejendom i eget parkanlæg i Cleveland. I kælderen opstiller han et batteri med 408 celler af bly-syretype fordelt på 12 batterier à 34 celler. Huset har 350 elpærer, to buelamper, to elmotorer, samt et elektrisk orgel. I vinteren bygger han en vindmølle til elfremstilling i baghaven. Der er nemlig ingen offentlig elforsyning i Cleveland før år Brushs hus var på det tidspunkt det eneste elektrisk oplyste hjem i USA, bortset fra J. Pierpoint Morgans hus i New York, der blev forsynet fra en dynamo i kælderen under stalden en installation som Edison stod for. Morgan organiserede siden sammen med Vanderbilt fusionen af Edisons og Brushs virksomheder til General Electric. GIGANTISK AMERIKANSK VINDROSE Brush-vindmøllen har en rotordiameter på 17 m med 144 rotorblade i cedertræ, som er snoede ligesom moderne rotorblade. Rotoren er hængt op på et 18 m højt trætårn med en lodret midteraksel, så det kan rotere frit. Alene tårnet vejer 36 ton. Møllen har en vindfane på 18 x 6 m, som automatisk drejer tårnet op mod vinden. Desuden vil en ekstra vindfane automatisk dreje rotoren ud af vinden i stormvejr. Møllen er langsomtløbende med 6,6 til 10 omdrejninger i minuttet, men den har en gearkasse med udvekslingsforholdet 1:50. Herved får generatoren et passende højt omdrejningstal. Gearkassen fungerer med remtræk, og både 2. geartrin og dynamoen hænger i drivremmene. Det fleksible ophæng giver automatisk den rette stramning af remmene. Vedligehold er desuden begrænset, idet alle lejer er selvsmørende. AUTOMATISK ELEKTRISK STYRET DRIFT Elektriske relæer kobler automatisk møllen ind og ud ved forudbestemte vindhastigheder, og der er automatisk til- og frakobling af opladning. Desuden er der sikkerhedsrelæer mod kortslutning eller afledning til jord. I virkeligheden skal man helt frem til de moderne vindmøller i ca før disse metoder bliver afløst af computerstyring. Møllens spændingsregulering er avanceret: Den styres automatisk af en trinløs variabel modstand, der består af kulpulver, som trykkes mere eller mindre sammen ved hjælp af hydraulik. Møllen kører stort set uden vedligehold i de 20 år, den får lov til at forblive i drift, og akkumulatorerne løber i de 20 år aldrig tør for el. Det fremgår af fakturaerne fra Brush Electric, at O. Petterson, A. Peeler, R. Cain & hjælper, A. Wright samt F. Siess har udført arbejde på vindmøllen fra august 1887 og frem til januar I november 1887 faktureres et stort antal timer for arbejde på hjulene til remtrækket i møllens gearkasse. Side 17

18 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F E I Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr PLAN OM PATENT OPDAGET Den afgørende nyskabelse i Brushs vindmølle er den automatiske elektriske styring. Vindformations undersøgelser viser, at i Brushs arkiv ligger godt gemt mellem andre patentansøgninger tre tegninger til et patent på en elektrisk møllestyring. Der mangler dog en egentlig ansøgning, og der er ikke blevet udstedt et patent på den. men den var ikke til salg.vindmøllen var blevet byen Clevelands vartegn og stolthed. Byens handelskammer begyndte i 1931 nedtagningen af det elektriske udstyr, der blev anbragt i en lade på Brushs ejendom. Henry Ford nåede dog selv at besøge vindmøllen i 1930 kort efter Brushs død. Desværre brændte laden med dele af det elektriske udstyr. Samtidig forsvandt både de originale tegninger og dele af Charles F. Brushs arkiv. Mølletårnet blev revet ned, da der blev bygget en vej tværs gennem Charles F. Brushs ejendom i Charles F. Brushs vindmølle fra 1888 havde en rotordiameter på 17m og en tårnhøjde på 18m. Bemærk personen, der slår græs til højre for møllen. BRUSH-MØLLENS AERODYNAMIK Brush-møllen afviger på et afgørende punkt fra de moderne vindmøller, der er mere i slægt med Poul la Cours vindmøller i Askov fra 1891 og fremefter: Brush-møllen er en langsomtløbende mølle med mange rotorblade, i modsætning til nutidens møller, som er bygget med få og slanke rotorblade, der til gengæld roterer hurtigt. Efter moderne begreber burde en trebladet mølle med 17 m rotordiameter have en generator på kw og køre med ca. 45 omdrejninger pr. minut. Brush-møllen kørte derimod med 6,6 til 10 omdrejninger pr. minut og havde en 12 kw generator. Brush-møllen var derfor ikke særligt effektiv til at udnytte vinden. HENRY FORD VILLE KØBE MØLLEN Henry Ford prøvede i 1929 på at købe Brush-møllen til sit tekniske museum i Dearborn, Michigan,

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Horsens Hedegårdsvej 2 CE- 0838 20140812/KAB 9520 Skørping Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

KVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold!

KVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA VIND 10 10 kw husstandsvindmølle > Nyt, kompakt design > Større vingefang > Høj effektivitet > Meget lydsvag Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej

Læs mere

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet.

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Denne mølle er oprindeligt konstrueret af en arbejdsgruppe

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Green Globe International I/S

Green Globe International I/S 4 Green Globe International I/S BJJ/06-02-01 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Februar 2001 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000 Temadag om mini- og husstandsmøller Evance Winds Historie Grundlagt i 1999 stor vind fra Carter, alle arbejder stadig hos Evance. Forskning og udvikling

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

"v3 m ::_j;-~tl:^'-!r.:' :>' - wi/a - iki

v3 m ::_j;-~tl:^'-!r.:' :>' - wi/a - iki 5-JAN-99 ONS lå: 14 VIBORG. ENERGI. OG. MILJØ FAX NR. 87252165 0* ""V. Samvirkende ISnorgl- og Miljøkontoror (

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Samsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk

Samsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk Samsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk Afrapportering for aktiviteter 1/7 1998-31/12 1998 Kontorets drift: Energi vej lederen er ansat i

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

VIND FORMATION. Af Steffen Damborg. Norge kan blive et af de store eksportmarkeder

VIND FORMATION. Af Steffen Damborg. Norge kan blive et af de store eksportmarkeder NR.7 APRIL 1997 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VIND FORMATION Billigere havvindmølleparker side 4-5 Nye fundamenter til offshore vindmøller side 6 Megamarked for megawatt-møller

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

TØNDER. De Sansers Land BUSINESS. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395

TØNDER. De Sansers Land BUSINESS. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395 Kontakt: Sans for business DK TØNDER 6 5 Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 7 2 3 4 1 DK-6270 Tønder Telefon: +45 7492 9395 www.toender-regio.de DE De Sansers Land Kontaktperson: Christiane Plischke E-Mail:

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser?

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 6. maj 2009 Frede Hvelplund Aalborg

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen

Læs mere

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3 Brochure KVA Vind 6 Indholdsfortegnelse 1.0 Møllens hovedtræk... 3 1.1 Regler... 3 2.0 Beskrivelse af KVA Vind 6... 4 3.0 Tegning af KVA Vind 6 på 20.5m mast... 5 4.0 Tegning af fundament til 20.5m mast...

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle

Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle Ny Fredensborg Skole Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Byggetilladelse Der ansøges om tilladelse til opstilling af en 15kW husstandsvindmølle på:

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller 10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Historien om den videnbaserede energisektor

Historien om den videnbaserede energisektor Historien om den videnbaserede energisektor Formålet med denne historiefortælling er at vise, at da elsystemet blev udviklet var sektoren kendetegnet ved en meget høj grad af tværfaglighed. Den danske

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Vindmølle Projekt. Barløse Mark

Vindmølle Projekt. Barløse Mark Vindmølle Projekt Barløse Mark 1 Assens Kommune Plan og Byg Willemoesgade 15 5610 Assens Att.: Ann-Mett Rønsholt Dato: 22.03.2010 Ansøgning om opsætning af vindmøller på Barløse Mark Vedlagt følger ansøgning

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere