NR 24 JUNI 2001 VINDFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 24 JUNI 2001 VINDFORMATION"

Transkript

1 NR 24 JUNI 2001 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION

2 SÆLSOM FORSKNING Marie DMU/ARKTISK MILJØ Store mængder vand er flydt omkring lufferne på de unge gråsæler Rune og Marie. De tog for nylig turen fra Rødsand syd for Lolland til farvandet ud for Falsterbo i Sverige for at mødes med deres svenske artsfæller. Marie tog sågar videre, og på blot 10 dage nåede hun fra det sydlige Danmark til Øland i Sverige en rejse på 650 km hvorefter hun fortsatte nordpå mod Stockholm,som hun nåede fire dage senere. Helt anderledes forholder det sig med de spættede sæler Selma og Mehdi. De foretrækker at boltre sig i de hjemlige omgivelser omkring Rødsand. De fire sæler deltager alle i de omfattende miljøundersøgelser, som elselskabet SEAS foretager i forbindelse med den kommende havmøllepark ved Rødsand syd for Lolland. Det er Danmarks Miljøundersøgelser, der gennemfører pilotprojektet.»vi har fundet ud af, at gråsælerne er ekstremt mobile, mens de spættede sæler højst bevæger sig 10 km væk,«siger biolog Per Hjelmsted Pedersen fra SEAS. Undersøgelser af sæler er hidtil sket ved at tælle antallet af sæler fra fly, men det er dyrt, og sælerne tilbringer en stor del af tiden under vandet.»som noget nyt benytter vi os af såkaldt satellittelemetri. Sælerne bliver udstyret med radiosendere, som udsender signaler til en satellit, så snart sælerne har hovedet over vandet. På den måde kan vi med en nøjagtighed på cirka tre kilometer iagttage, hvor langt omkring sælerne kommer. Vi arbejder i øjeblikket med en løsning baseret på GPS (geografisk positionsbestemmelse, red.), hvilket vil gøre os i stand til at positionsbestemme sælerne med få meters nøjagtighed. GPSen kan evt. kombineres med en solcelle for at forlænge systemets levetid,«siger Per Hjelmsted Pedersen, der en kort overgang lagde navn til en af sælerne. Men da man fandt ud af, at Per var en hunsæl, blev hun omdøbt til Selma. Formålet med projektet er at undersøge, om den kommende havmøllepark og den øgede færdsel i området omkring Rødsand vil påvirke sælerne.til det formål er det nødvendigt at finde ud af, hvor langt sælerne svømmer for at finde føde, hvor stor en del af deres føde de finder i mølleområdet, og hvor lang tid de tilbringer på land. Læs mere om havmøllerne og følg sælerne Rune, Marie, Selma og Mehdi på: VINDFORMATION, Nr. 24 juni Udgives af Vindmølleindustrien. Må gerne citeres med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 25. juni 2001 Ansvh. redaktør: Søren Krohn Redaktør: Christian Kjær Redaktion: Anja Pedersen, Hanne Jersild og Katrine Sandstrøm Forside: Vindmøller syd for Århus Forsidefoto: Christian Kjær Foto: Søren Krohn, Hanne Jersild og Christian Kjær Design og produktion: United Designers Tryk: From & Co. A/S ISSN Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på eller fax Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra: NYT VINDKRAFTMUSEUM I ASKOV Den 16. juni fandt den officielle indvielse af Poul la Cour Museet sted i vindmøllepioneren og meteorologen Poul la Cours over 100 år gamle bygninger ved Askov højskole. Bygningerne er tegnet af arkitekt P. V. Jensen-Klint, som er bedst kendt for opførelsen af Grundtvigskirken i København. De fremstår stort set som ved opførelsen i Gennem forsøgsopstillinger, originale dokumenter, skitser, breve, billeder og plancher kan besøgende på vindmøllemuseet få et indblik i, hvordan Poul la Cour for mere end 100 år siden udviklede grundlaget for elproducerende vindmøller og anvendte brint til indendørs belysning. La Cours banebrydende forskning har haft afgørende betydning for den moderne danske vindmølleindustri. Læs mere på: Medlemsskab af støtteforeningen»poul la Cour Museets Venner«koster 150 kr. Henvendelse til foreningens formand Povl-Otto Nissen på eller Side 2

3 Nacellen i verdens største vindmølle i Grevenbroich, Tyskland EN GIGANT BLIVER TIL af Katrine Sandstrøm TILO REUTER Stort set alle eksperter er enige om, at grænsen for, hvor store vindmøller kan blive, endnu ikke er nået. Indtil videre er Nordex' kw verdens største serieproducerede vindmølle, men det vil den ikke blive ved med at være. I Tyskland, i nærheden af Düsseldorf, ligger den lille by Grevenbroich. Den består ikke af meget andet end nogle spredte typehuse, et par supermarkeder og tankstationer. Ellers er der skov og land. På en bakke omkranset af træer og med nogle store, gamle kraftværker som nabo står en beskeden samling vindmøller og drejer stilfærdigt rundt. Den ser ikke ud af meget, den lille teststation. De få mennesker, der af og til passerer, når de lufter hund eller cykler en tur, tænker næppe over, at de er vidne til et stykke pionerarbejde. Men en af vindmøllerne på bakken er faktisk den første prototype på verdens største serieproducerede vindmølle: N80, Nordex' kw (2,5 MW) vindmølle. Den 29. februar 2000 var der dog langt større opmærksomhed om vindmøllen. Den dag trykkede den tyske forbundskansler Gerhard Schröder på den røde knap og indviede dermed prototypen. Siden er der kommet endnu en prototype til, og her i juni 2001 er de første»rigtige«vindmøller blevet indviet. De to vindmøller er opstillet i Schwarzwald i Tyskland og ejes af et privat firma og en lokal andelsforening. Og der er flere på vej. I 2001 regner Nordex med at opstille ti N80-møller (serie 0), og i 2002 vil yderligere 50 gigantvindmøller blive installeret. TO SKRIDT FREM... Fra starten var det hensigten at lave en vindmølle, der ville blive verdens største. I første omgang tænkte man dog kun på en 2,3 MW vindmølle med et offshore potentiale på 2,5 MW. Hos Nordex overvejede de også en genindførsel af kompakt opbygning af teknikken i nacellen, noget de har brugt tidligere på helt små møller (under 600 kw). Disse første ideer blev dog hurtigt ændret. Nordex opgav ideen om den kompakte opbygning og fandt også ud af, at 2,5 MW ville være lige så relevant for landbaserede som for offshorevindmøller. Ligeledes blev rotordiameteren i processen forøget fra 72 m til 80 m.»vi kunne bygge videre på de erfaringer, vi havde med de mindre møller, selvom den ny vindmølle faktisk skulle blive dobbelt så stor som vores hidtil største mølle, 1,3 MWeren,«fortæller Klavs K. Madsen, der er afdelingsleder i Offshore Technology i Nordex. Han fortsætter:»vi var dog godt klar over, at vi med denne mølle bevægede os ind i en effektklasse, hvor vi var nødt til at gøre os nye overvejelser omkring driftsstrategien. Hidtil har vi altid lavet stall-møller, men da besluttede vi så at foretage et spring i driftsstrategi til pitch med variabelt omløbstal.vi blev enige om, at det var den rigtige måde at køre vindmøllen på for at få maksimalt udbytte af vinden.«større, BEDRE OG MERE BESVÆRLIG Men hvorfor overhovedet lave så stor en mølle? Ville det ikke være Side 3

4 MAHLBERG VINDMØLLEPARK Parkeffekt: 5 MW Årsproduktion: ca. 5,8 mio. kwh. Ejer:Windpark Ettenheim GmbH & Co og Mahlberg Mühle KG NORDEX lettere f.eks. at sætte to 1,3 MWmøller op i stedet? Der er en god grund til, at store vindmøller i nogle tilfælde er at foretrække. Den store fordel er ganske simpelt, at det giver mulighed for at få et højt udbytte af sine begrænsede placeringsmuligheder. Kunden har måske kun fået tildelt én placering og ønsker at få maksimalt udbytte af den. Dertil kommer, at finansieringsog installationsomkostningerne pr. kw falder med en stigende størrelse på vindmøllen. De to kommercielle N80-vindmøller i Schwarzwald står på toppen af en bakke, 500 m over havets overflade. Det betød ekstra udfordringer for opstillingsholdet. Med en vej med stigningsgrader på op til 18 pct. var det umuligt at transportere den 110 tons tunge nacelle op i ét stykke. Derfor blev man nødt til at samle de tungeste dele på byggepladsen. Også de 40 meter lange rotorblade voldte problemer, og for at kunne komme rundt i svingene på vej op til toppen måtte man fælde nogle af de omkringstående træer. HVOR GÅR GRÆNSEN? Med alle disse problemer må man spørge, om vindmøllefabrikanter overhovedet tør begynde at tænke på at lave endnu større møller. Svaret er et klart»ja!«.»trenden går så absolut mod vindmøller i multimegawattklassen. Det er de store vindmøller, som både det tyske marked, de store internationale developere samt det danske og udenlandske offshoremarked vil have,«fortæller Klavs K. Madsen, der ikke er i tvivl om, at møllerne i fremtiden vil blive større og større. Der er imidlertid mange begrænsninger, der skal overvindes, når næste generation af vindmøller skal udvikles.»det, som begrænser størrelsen på møllerne, er ikke selve teknikken, men det som omgiver teknikken,«fortæller Klavs K. Madsen.»Det vil sige, man må stille spørgsmål som: Kan jeg håndtere teknikken i praksis? Kan jeg transportere vindmøllen? Har jeg i det hele taget de værktøjer, der skal til for at kunne realisere et projekt med så stor en maskine?nu har vi både mht. størrelse og vægt nået grænsen for, hvad man kan transportere på vejene under normale omstændigheder,«forklarer Klavs K. Madsen videre.»og når det kommer til opstillingen, er vi nu oppe i nogle af de allerstørste mobilkraner, der findes. Det er sådanne grænser, vi er stødt på og må arbejde på at komme udenom.vi lader os ikke begrænse af dem, men vi er nødt til at tage dem i betragtning.«selvom det er teknikkens omgivelser, så at sige, der primært sætter begrænsninger, vil det uundgåeligt få indflydelse på teknikken.»fra teknikkens side er det spørgsmålet, om man kan fortsætte med den klassiske måde at tænke på, eller om man er nødt til at foretage endnu et spring og ændre det tekniske koncept for at opnå større effekt og samtidig begrænse maskinens fysiske størrelse,«siger Klavs K. Madsen.»Med andre ord: er der perspektiver i at gå den traditionelle vej og lave en såkaldt opskalering, eller er man nødt til at tænke radikalt nyt? Vi har allerede med indførelsen af pitch og variabelt omdrejningstal ændret vores teknik i forhold til det, vi gjorde førhen. Men om vi kan bruge denne ny teknologi som basis for en opskalering til større møller eller ej, det er noget, vi løbende undersøger.«nordex N80/2500 Effekt: 2,5 MW Navhøjde: 60, 80 eller 100 m Rotordiameter: 80 m Samlet højde: 100, 120 eller 140 m Vingelængde: 38,8 m Vingevægt: 8,6 t pr. vinge Nacelle vægt (inkl. nav): 110 t Totalvægt: ca. 330 t Effektregulering: Pitch* med variabelt omdrejningstal. Maximum Power Point (MPP) Flere data vedr.n80 kan findes på: *Pitchregulering betyder, at vingerne kan drejes (pitches) ind og ud af vinden omkring deres længdeakse ved skiftende vindhastighed.effektregulering er nødvendigt for, at vindmøllen ikke bliver overbelastet. Alternativet til pitch er stallregulering, hvor vingerne ikke kan drejes.vingens geometri er konstrueret sådan, at der opstår turbulens på bagsiden af vingen, når vinden når en bestemt hastighed. Dette stall standser vingernes opdrift. Læs mere om pitch, stall og anden effektregulering på: Side 4

5 ØMØLLER Tekst og foto af Christian Kjær, Samsø Søren Hermansen i nacellen på en af Samsøs elleve 1 MW møller»havet er af natur stormfuldt og i dobbelt forstand farligt, for man kan næppe undgå at falde i hænderne på sørøvere, selvom man har gunstig vind.«det skriver den tyske magister Adam af Bremen i ca. år 1070 om farvandet øst for»arhusen«(århus). Det er det tidligste skriftlige materiale, der findes om Samsø. I dag er sørøverne et levn fra fortiden, men vinden er der stadig, og den spiller en væsentlig rolle for øens fremtid. Årets første Samsøkartofler er netop solgt for tusindvis af kroner til en restaurant i hovedstaden, rapsmarkerne lyser svenskgult mod den dybblå himmel, og i Landboforeningens hvidkalkede bygning i Tranebjerg sidder to mænd og lægger planer om et øsamfund baseret på vedvarende energi. Det er direktør i Samsø Havvind A/S Aage Johnsen og energivejleder Søren Hermansen fra Samsø Energi- og Miljøkontor. Tilbage i 1997 udvalgte Miljø- og Energiministeriet Samsø til Danmarks Vedvarende Energi Ø. En tiårsplan skal sikre, at 100 pct. af øens energiforbrug i 2007 er omstillet til vedvarende energi. TIÅRSPLANEN»Det var smedemester og formand for Erhvervsrådet Bent Schaloffsky fra Ballen Maskinfabrik A/S, der tog initiativet til Samsøs ansøgning om at blive Danmarks Vedvarende Energi Ø,«fortæller Aage Johnsen.»Han er en af vore lokale ildsjæle, og Side 5

6 han har bl.a. bygget og opstillet to af sine egne møller i Tanderup i begyndelsen af 1980erne. Smede har det med at kigge længere ud i fremtiden end de fleste. Jeg ved det, for jeg er selv uddannet smed,«siger Aage Johnsen med et skævt smil. Han forklarer, at tiårsplanen fokuserer på tre indsatsområder: el, varme og transport. Og her tre år inde i tiårsplanen er samsingerne allerede nået langt. Sidste år blev 11 nye 1 MW vindmøller opstillet, hvilket øgede vindkraftens andel af elforsyningen fra 5 til 100 pct. På varmeområdet er det tanken, at landsbyernes boliger forsynes med fjernvarme fra f.eks. biomasse. De resterende 40 pct. af boligerne de der er placeret i det åbne land skal forsynes med individuelle solvarme-, træpille- og varmepumpeanlæg. VINDKRAFT SKAL LØSE TRANSPORTPROBLEM Mens elforsyningen allerede er baseret på vedvarende energi, og strategien for varmeområdet er fastlagt, ser det noget vanskeligere ud med de vedvarende energiambitioner på transportområdet.»med den nuværende teknologi kan vi ikke løse forureningsproblemet i transportsektoren, men vi kan stille vindmøller op, der producerer den samme energimængde, som benyttes i transportsektoren. På kort sigt vil vi løse problemet ved at kompensere for forureningen ved at bygge havmøller, men på længere sigt føler vi os forpligtede til at tænke i mere innovative baner. Det er alt sammen noget, der foregår inde i Sørens hoved,«siger Aage Johnsen og peger på energivejleder Søren Hermansen.»På sigt kunne jeg forestille mig, at vi gemmer nattens produktion fra havmøllerne i batterier for at sælge den om dagen, hvor efterspørgslen og dermed prisen er højere. Batterier kunne også bruges i elbiler. Biler, der kører på brint, er også en mulighed i fremtiden. Man kunne desuden forestille sig, at vi varmede vand op med havmøllestrøm om natten,«siger Søren Hermansen.»Der findes ikke en rationel løsning på transportområdet, som kan glæde befolkningen på nuværende tidspunkt. Teknologierne er ganske enkelt ikke udviklet tilstrækkeligt. Der er ganske vist fem elbiler på Samsø i dag de er nødt til at dytte, når de kommer kørende, for der er ingen, der kan høre dem men hvis vi gik ud og snakkede om elbiler til den brede befolkning på nuværende tidspunkt, ville den tro, vi talte om handicaptransport,«siger han. En del af Søren Hermansens opgaver på Samsø Energi- og Miljøkontor består af oplysningsarbejde og bearbejdning af holdninger i forbindelse med energiplanlægningen.»alle på Samsø ved, at vi er valgt til Vedvarende Energi Ø, men vi kan ikke bare stoppe omlægningerne ned i halsen på folk,«mener han. SHELL INTERESSERET Både Aage Johnsen og Søren Hermansen mener, at det er muligt at kombinere Samsøs naturskønhed med miljørigtig energi, men det er ikke alle, der har samme overbevisning.»forud for opstillingen af de 11 landmøller sidste år blev der opsat en protestliste i Brugsen, som man kunne skrive sig på. Den indeholdt ca. 100 protester fra forskellige borgere inklusiv en Jürgen Schmidt fra Hamburg, som tilsyneladende har været på ferie her og skrevet under,«den mere end 300 år gamle Brundby Stubmølle på Samsø er en af Danmarks absolut ældste vindmøller. Side 6

7 fortæller Aage Johnsen. Til gengæld har oliebranchen udvist stor interesse for de kommende havmøller ved Paludans Flak syd for Samsø. Lidt for stor interesse ifølge Søren Hermansen:»Jeg havde læst et sted, at Shell har en ambition om at blive verdens førende indenfor vedvarende energi, og tænkte, at selskabet da måtte være interesseret i at være med i vores havmølleprojekt. Jeg ringede til dem, og de var meget interesserede, men kun hvis de kom til at eje det hele. Shell ville også gerne være med i andre vedvarende energiprojekter under forudsætning af, at de kom til at eje det hele. Muligvis ønsker Shell at eje hele øen, men det får Samsø ingen fornøjelse af.vi vil gerne styre vores egen politik. Det bliver for tilfældigt, hvis projekterne udelukkende drives af privatøkonomiske interesser.«denne holdning afspejler sig i ejerkredsen bag Samsø Havvind A/S, som skal stå for etablering og salg af havmøllerne. Selskabet er stiftet af Samsø Kommune, Samsø Erhvervsforum, Samsø Landboforening og Samsø Energi- og Miljøkontor. Møllerne udbydes i andele, og overskuddet benyttes til almennyttige vedvarende energiprojekter på Samsø. ØKULLER? Samsøs vindressourcer ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, og vindmøller er langt fra et ukendt fænomen for samsingerne. Ud over de 11 landmøller, der blev opstillet sidste år, står der flere vindmøller fra den moderne danske vindmølleindustris barndom, bl.a. et meget velholdt eksemplar af den i vindmøllekredse legendariske Riisagermølle. Øen er også hjemsted for den over 300 år gamle Brundby Stubmølle, som er en af Danmarks absolut ældste overlevende vindmøller. Hvis alt går efter planen, vil de historiske møller inden længe få følgeskab af ti af verdens mest moderne vindmøller ved Paludan Flak ca. 5 km syd for Samsø. Den 7. maj søgte Samsø Havvind A/S Energistyrelsen om tilladelse til havmølleparken. En vurdering af dens miljøpåvirkninger er i øjeblikket i offentlig høring, og møllerne forventes at blive kontraheret inden årets udgang. Overholdes tidsfristerne, vil møllerne stå færdige inden slutningen af Det er Søren Hermansens målsætning at integrere vedvarende energi i al planlægning. Om det er et udslag af økuller, er endnu ikke til at sige, men indtil videre virker øsamfundet fast besluttet på at være kendt for mere end sommerturister, Samsøkartofler og strissere fra København. SAMSØ HAVMØLLEPARK Placering: Paludans Flak syd for Samsø Afstand til kysten: 3,5-6,2 km Anvendt areal: 2,5 km 2 Vanddybde: 8-15 m Antal møller: 10 Generatorstørrelse: 2-3 MW Samlet kapacitet: MW Møllernes navhøjde: m Møllernes totalhøjde: m Elproduktion: mio. kwh Bestrøget areal: m 2 pr. mølle Fundamenter: Gravitationsfundament eller monopæl CO 2 reduktion: ton pr. år Pris: mio. kr. Side 7

8 I 1982 frygtede møllefolket den nye borgerlige koalition, som ikke var kendt for sin vindmøllebegejstring. JESPER STORMLY HANSEN, POLFOTO VINDMØLLEINDUSTRIEN 20 ÅR Af Anja Pedersen Der var engang for mange år siden nogle firmaer, som mødtes til en Energimesse. Firmaerne fremstillede dengang noget så forskelligt som landbrugsmaskiner, kraner, vandingsanlæg og tankvogne, men de havde én ting til fælles: de fremstillede også alle en forunderlig maskine, som kunne lave energi ud af den blå luft. BEGYNDELSEN En dag i marts i 1981 mødtes en håndfuld mænd på et hotel i Lind ved Herning. De ville starte en forening, som skulle fremme udbredelsen og salget af vindmøller. Indtil da havde vindmøllefremstillerne hovedsageligt været håndværksmestre og private opfindere, og vindmøllerne var hverken store eller mangfoldige. I 1981 blev der solgt 196 møller med en gennemsnitsstørrelse på 13,3 kw. Men den nyligt overståede 2. energikrise med skyhøje oliepriser havde fået mange til at tænke i alternative energibaner. Regeringen med Anker Jørgensen i spidsen havde vedtaget Energiplan 81, som spåede en lys fremtid for møllefolket. Planen var at lade 10 pct. af Danmarks elforbrug dække af vind, hvilket ville svare til møller af datidens størrelse. STORHED OG FALD Den nydannede forenings medlemmer besluttede at prøve lykken i USA. Det viste sig som for cirka hundrede år siden at være»the land of opportunity«, og møllesalget gik forrygende. Birger T. Madsen, som dengang var ansat i Vestas, fortæller om en af de første ture til USA:»Vi ankom til en lille by, Santa Inez i Californien, for at besøge en mulig køber. Byen var som taget ud af en western, og man forventede hvert øjeblik at se John Wayne komme gående ned ad det overdækkede træfortov. Vi besøgte køberen privat, og stedet var så primitivt, at han måtte ind til naboen for at hente vand, da han bød på kaffe. Dog afgav han en ordre på 150 Side 8

9 møller á 55 kw. Dengang solgte vi 40 møller om året på det danske marked, og vi turde ikke helt regne med, at bestillingen blev til noget.«det gjorde den, og manden blev senere den største aftager af vindmøller i Californien. Knapt så forrygende gik det herhjemme med den danske økonomi, og scenen var sat til et lederskifte. Møllefolket frygtede den nye borgerlige koalition, som ikke var kendt for sin vindmøllebegejstring. Men de borgerlige havde meget andet end vindmøller at tænke på i starten af 1980erne, for Danmark var på fallittens rand, og betalingsbalancen havde aldrig haft det værre. Det øgede derfor møllernes popularitet gevaldigt, at vindmøllefabrikanterne i de år eksporterede for et par milliarder årligt til USA. Træerne voksede dog ikke ind i himlen, og det californiske eventyr ebbede ud, da tilskuddene til vindmølleinvesteringerne forsvandt i TIDEN I JYLLAND Efter mødet på hotellet i Lind var foreningen hjemløs.»i starten blev bestyrelsesmøderne holdt på et badehotel i Silkeborg,«fortæller foreningens tidligere formand, Birger T. Madsen.»Kontingentsatsen var dengang på 200 kr., så midlerne var begrænsede, og den til enhver tid siddende formand varetog al korrespondance. Efter nogen tid lejede vi dog lokaler hos Håndværksrådet i Viborg til bestyrelsesmøderne og fandt en sekretær 16 timer om måneden. Lige før det amerikanske marked forsvandt, havde foreningen også ansat en direktør. Jeg havde netop nået at præsentere ham for hele branchen, inden han måtte forlade den igen, da vi måtte rebe alle sejl og forsøge at redde stumperne.«på trods af den efterfølgende turbulens i branchen overlevede foreningen og fortsatte indtil 1994 med den mangeårige formand Birger T. Madsen som deltidskonsulent. Herefter var tiden inde til at flytte nærmere magtens centrum København. De sidste 20 år er vindmøllerne vokset fra gennemsnitligt 13,3 kw til gennemsnitligt 930 kw, og omkostningerne ved at producere en kwh vindkraft er faldet med 80 pct. I 1981 regnede man med, at der skulle vindmøller til at dække 10 pct. af det danske elforbrug, i dag kan samme mængde produceres med moderne møller. Hvordan mon tingene ser ud i år 2021? SØREN KROHN Side 9

10 FEM SPØRGSMÅL TIL FORENINGENS FØRSTE FORMAND af Hanne Jersild Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanters første formand hedder Rio Ordell. Vindformation har talt med ham. Hvordan kom du ind i vindmøllebranchen? Midt i 1970erne blev jeg kontaktet af Claus Nybroe, der havde tegnet en 5 kw vindmølle med en 5 m stor rotordiameter. Han bad mig om at lave det elektriske system til møllen, da jeg er elektroingeniør. Senere slog vi os sammen med et par stykker mere og lavede en 22 kw mølle til Kolding Højskole. Men vi havde ingen kapital vi måtte bruge vores sparepenge og sætte vores huse på højkant, hvis vi ville fortsætte.vi valgte at stille det hele i bero. I 1979 fik jeg så tilbud om ansættelse i vindmøllefirmaet Wind Matic som udviklingschef og det sagde jeg ja tak til. Hvordan gik det til, at du blev fabrikantforeningens første formand? Det var nok, fordi jeg var én af de mest ivrige fortalere for at danne en fabrikantforening. Jeg syntes, det var vigtigt, at fabrikanterne fik et fælles organ, så de kunne tale med én stemme og lægge pres på politikerne. På det tidspunkt var det især vigtigt, at der blev skabt en tilskudsordning og fastsat nogle rimelige afregningspriser med elværkerne, så det kunne betale sig for folk at købe en vindmølle. Hvorfor gik du af som formand allerede i 1982? Jeg trak mig, fordi alt det administrative og politiske arbejde, der var forbundet med at være formand, ikke lige er mig. Jeg er frem for alt tekniker. Min interesse lå især i at få løbet foreningen i gang. Du forlod vindmøllebranchen i Hvorfor? Der skete jo en masse i starten af 1980erne. Da der kom gang i USAeventyret, fik investorerne øjnene op for vindmølleindustrien også de udenlandske. Wind Matic blev overtaget af et hollandsk firma. Vi var så nogle stykker, der besluttede os for at bryde ud og lave vores eget firma, Tellus Energy Systems. Jeg tror, vi brugte 7 millioner kroner på at udvikle en prototype. Men inden vi kom rigtigt i gang, faldt det californiske marked til jorden vi endte med at gå konkurs og blev opkøbt af Dansk Vindteknik for en slik. Efter 12 år med vindmøller følte jeg, at det var på tide at prøve noget andet. Jeg brugte et år på at spille musik og male. Og lige siden har jeg undervist i fysik, matematik og elektronik på Odense Tekniske Gymnasium. Jeg nåede at være med til at stille omkring 800 vindmøller op fortrinsvis i Californien, men også andre steder i verden, bl.a. i Indien og Spanien. Har du nogensinde fortrudt, at du forlod branchen? Indimellem har jeg da tænkt på, at det kunne være sjovt stadig at være med eventuelt som konsulent et par dage om ugen. Så hvis der havde ligget en vindmøllefabrikant på Fyn, hvor jeg bor, er det ikke utænkeligt, at jeg havde søgt ind i branc- NY ELEV Vindmølleindustrien har ansat en ny elev, Liv Tofthøj Jensen, til at hjælpe med vedligeholdelsen af foreningens websted og assistere i kontorets administrative arbejde. Liv har en baggrund som mediekoordinator fra Kolding Tekniske Skole og er for nylig flyttet fra Fredericia til København. Hun skal afløse Katrine Sandstrøm, som starter på Kunstakademiets Arkitektskole i København til september. Katrine Sandstrøm fortsætter i en deltidsstilling som studentermedarbejder. Side 10

11 LUFT UNDER VINGERNE Af Hanne Jersild HANNE JERSILD Vindformation søger tilbage til vindmøllebranchens rødder. I en serie artikler går vi tæt på nogle af de personer, der var med til at forme vindmøllerne og vindmølleindustrien. Tidligere artikler:»møllebyggeren fra Skærbæk«om Christian Riisager»Mod Strømmen«om Leon Bjervig Tidligere numre afvindformation kan downloades fra I 1978 blev vindkraften synlig på Forskningscenter Risø, da Prøvestationen for Mindre Vindmøller skød op midt i den danske atomkraftforsknings højborg. Men i Risøs korridorer havde vindkraften allerede spøgt et par år. Helge Petersen fra Reaktorteknikafdelingen var med til at gøde jorden på Risø og give prøvestationens første møller luft under vingerne. Vind har altid haft en ganske særlig plads i Helge Petersens liv. For vinden er uløseligt knyttet sammen med hans helt store passion: at lade sig bære gennem luften i et svævefly. Det er blevet til mange hundrede timers motorløs flyvning igennem såvel dansk som udenlandsk luftrum i de 53 år, han var aktiv svæveflyver i Polyteknisk Flyvegruppe en flyveklub for ingeniører og stud.polyt.'er.»lige fra barnsben har jeg været fascineret af fly,«fortæller Helge Petersen.»Sammen med mine to ældre brødre, Rolf og Erik, tog jeg rundt i det nordjyske for at se på flyveopvisninger og ballonopstigninger. Og mit første amatørfoto taget med et bokskamera, da jeg var omkring 12 år var selvfølgelig af en flymodel, jeg selv havde bygget.«flykonstruktør Men det blev ikke ved flymodellerne. Første studiejob var som rentegner af bombefly til den danske marine på Orlogsværftet på Holmen lige inden 2. verdenskrig. Siden blev han kontrolingeniør i Statens Luftfartsdirektorat, og i starten af 1950erne var han i et par år ansat som flykonstruktør hos Kramme & Zeuthen, Danmarks sidste flyfabrikant. Side 11

12 Helge Petersen konstruerede i 1971 Polyt 5, et slæbefly til svævefly. Flyet har netop rundet de 30 år og kan stadig ses i aktion ved Saltbæk Vig nær Kalundborg, når svæveflyentusiasterne skal have luft under vingerne.»det var et rigtigt ønskejob. K&Z lavede nogle pragtfulde fly, både kunstflyvnings- og rejsefly,«fortæller Helge Petersen.»Men der var krise i Europa efter krigen, og den ene europæiske flyfabrikant efter den anden gik ned. I 1953 gik K&Z over til at lave stålreoler, og det var ikke lige mig, så jeg vendte i stedet tilbage til Polyteknisk Læreanstalt (det nuværende DTU, red.), hvor jeg underviste i aerodynamik. Men jeg fortsatte med at konstruere fly i min fritid.«vinger TIL TVIND I 1974 henvender Amdi Petersen fra Tvind sig til Helge Petersen, der på det tidspunkt eksperimenterer med heliumkøling af store reaktorer på Risø.»Der skete jo det, at Amdi fik lyst til at bygge en vindmølle, og så ringede han ud til Kastrup Lufthavn for at spørge, hvor der mon var en mand, der havde forstand på at konstruere vinger. Lufthavnen ringede til min gamle arbejdsplads, Luftfartsdirektoratet, for at få et godt råd, og de henviste til mig. Jeg var jo én af de få danskere, der havde beskæftiget sig med at konstruere fly.«to andre Risø-folk, Per Lundsager og Peter Steen Andersen, er ligeledes med til at lave de nødvendige beregninger til Tvindmøllen, der med sine 2 MW er hundrede gange større end de små vindmøller, der netop i disse år så småt begynder at dukke op rundt omkring i det danske landskab. Arbejdet med Tvindmøllen sker i fritiden, for hverken politikerne eller Risøs ledelse mener på det tidspunkt, at Risø bør beskæftige sig med andre energikilder end a-kraft. OVERTALELSES- TAKTIK Omtrent samtidig med Tvindprojektet nedsætter Akademiet for Tekniske Videnskaber med professor Niels I. Meyer i spidsen et vindkraftudvalg. Helge Petersen bliver et af udvalgets medlemmer. Der udarbejdes handlingsplaner, som skal overbevise politikerne om, at dansk energiforskning bør udvides til også at omfatte vindkraft. Et af vindkraftudvalgets forslag er at oprette en dansk prøvestation for vindmøller. Inspirationen til forslaget er hentet i USA, hvor man netop i disse år er i gang med et lignende projekt. Og i 1978 midt i energikrisen sker det: Handelsministeriet bevilger midler til en prøvestation som en treårig forsøgsordning. Politikerne har besluttet at give de alternative energikilder en chance.»på Risø var der generelt stadig stor uvilje mod vindkraft man så dengang helst alt det dér med møller FLEMMING RASMUSSEN hængt og skudt,«fortæller Helge Petersen.»Bortset fra Niels Busch, Risøs underdirektør han var med på idéen. Så hver anden uge i et halvt års tid holdt han og jeg møder sammen, hvor vi planlagde slagets gang. Målet var at få overbevist ledelsen, så prøvestationen kunne komme til at ligge ved Risø. Der var jo plads nok! Og strategien lykkedes.«flyveklar PRØVESTATION Helge Petersen bliver leder af den nye prøvestation, og den første, han ansætter, er Flemming Rasmussen. Han har i sit eksamensprojekt foretaget målinger på en lille vindmølle, som Helge Petersen et par år forinden har givet nogle ingeniørstuderende lov til at stille op på Risø.»Og så var det, at de her fire skægge fyre dukkede op,«fortæller Helge Petersen med henvisning til Side 12

13 Peter Hjuler Jensen,Troels Friis Petersen, Peter Rasmussen og Jørgen Krogsgaard.»De var nyuddannede ingeniører, men nogle af dem havde haft med Tvindmøllen at gøre. Der var på det tidspunkt en tilskudsordning, der betød, at hvis man ansatte f.eks. fire arbejdsløse akademikere på et projekt, så ville Undervisningsministeriet betale lønnen til de to. Det var jo herligt, det var halv pris! Og siden greb det om sig Risø-direktionen begyndte efterhånden at tage os alvorligt, og prøvestationen blev gjort permanent.«sideløbende med Prøvestationens arbejde med mindre møller bliver der i elværksregi iværksat et udviklingsprogram for større vindmøller en ide, der ligeledes undfanges af Niels I. Meyers vindkraftudvalg. Elsam går i slutningen af Det vakte skepsis blandt Risøs a- kraftforskere, da vindkraftrødderne flyttede ind i Prøvestationens første barakker. Her ses Peter Rasmussen, Henrik Stiesdal, Peter Hjuler Jensen, Jørgen Krogsgaard og Troels Friis Petersen. 1970erne i gang med at bygge to store forsøgsmøller på hver 630 kw ved Nibe. Helge Petersen er med til at konstruere vingerne. Denne gang ikke som privatperson, men som konsulent fra Risø.»Jeg ryster altid på hovedet af folk, der siger, at elværkerne ikke synes om vindmøller.vrøvl! For elværkerne har faktisk altid været meget aktive i vindkraftforskningen i Danmark.«SIKKER DANSK LANDING Helge Petersen kan i dag se tilbage på et liv, som vindkraften har sat sit tydelige præg på.to år som leder af Prøvestationen og mere end 10 år som vindkraftkonsulent for Risø, FN og Danida er det blevet til.»vindkraftens indtog på Risø i 1978 var på mange måder lidt af en revolution,«mener Helge Petersen.»Ikke blot fordi mange af a-kraftforskerne betragtede vindkraftfolkene som en flok græsrødder. Men tillige fordi vi på Prøvestationen valgte at køre en langt mere udadvendt linie, end der hidtil havde været tradition for på Risø.«Filosofien var at opbygge tætte kontakter med alle, der var i vindkraftmiljøet ikke mindst til den spirende industri. En filosofi, som har præget vindkraftarbejdet på Risø lige siden.»jeg tror i det hele taget, at det i høj grad har været den særlige danske mentalitet på vindområdet, der har været med til at bære den danske vindmølleindustri og vindkraftforskning oppe. Mange steder i udlandet druknede det hele de første år i interne stridigheder i systemet,«vurderer Helge Petersen.»I Danmark har den gennemgående holdning været, at vi skal hjælpe hinanden så meget, vi kan, så længe det ikke går ud over os selv. Og samtidig er der ingen i Danmark, der har fået lov til at lave noget som helst, uden at der samtidig har været nogle uvildige sagkyndige, der har kigget med over skulderen. Det har været med til at sikre, at vi laver nogle fantastisk gode vindmøller i dag.«i 1981 konstruerede Helge Petersen denne 265 kw prototype for Danish Wind Technology. FLEMMING HAGENSEN Side 13

14 Tidsskriftet Scientific American havde 20. december 1890 en detaljeret gennemgang af teknikken i Brush-møllen. Artiklen kan læses i sin helhed på Vindmølleindustriens websted Side 14

15 DEN GLEMTE VINDMØLLEPIONER FRA 1888 af Søren Krohn, Cleveland, Ohio, USA Charles F. Brush ( ) opfandt bl.a. en jævnstrømsdynamo og elektrisk kulbuelys. Hans firma blev fusioneret med Edisons og blev til General Electric. Brush byggede verdens første vindmølle til elfremstilling. Billeder er gengivet med tilladelse fra the Charles F. Brush Collection, Case Western Reserve University, Cleveland, Ohio. Charles F. Brush opfandt i 1870erne den første kommercielle elektriske kulbuelampe, den førende jævnstrømsdynamo gennem 40 år og det første effektive bly-syrebatteri.tre år før Edison lavede han elektrisk gadebelysning, men i dag er han stort set glemt. Kun få ved,at Brush i opfandt, hvad der sandsynligvis er verdens første automatisk styrede vindmølle til elproduktion, en kæmpemølle, der fungerede i 20 år.det var tre år før danskeren Poul la Cour, den moderne vindkrafts ophavsmand, begyndte sine eksperimenter med at fremstille el med vindmøller. HISTORIEN OM CHARLES F. BRUSH Charles Francis Brush blev født i 1849 som den yngste af ni søskende på en gård 16 km uden for Cleveland, Ohio. Han var allerede som barn optaget af fysikforsøg og slugte al den naturvidenskabelige litteratur, han kom i nærheden af. Forældrene satte den kvikke dreng i High School i Cleveland, hvor lærerne gav ham opsyn med skolens fysikapparater og mulighed for at lave egne fysikforsøg. I byen boede han på pensionat med andre fra oplandet, bl.a. John D. Rockefeller, som siden grundlagde milliardforetagendet Standard Oil. Forældrene havde ikke råd til at sende Charles på universitet, men en onkel kautionerede for et lån, der bragte ham på universitet i Michigan. Han sled med ekstratimer i sommerferierne og blev i 1869 mineingeniør efter kun to års studier. Efter fire år som selvstændig konsulent i kemiske analyser af malm gik Brush i 1873 ind i handel med jernmalm. Det blev i løbet af et par år en succes. Han fik afviklet sin studiegæld og kunne gifte sig med Mary E. Morris, en eftertragtet Cleveland-skønhed. Brush brugte stadig al sin fritid på forsøg med elektricitet og løste flere opgaver for The Telegraph Supply Company of Cleveland, hvor en barndomskammerat, George Stockly, var blevet direktør. DYNAMO OG TRÆDEMØLLE Brush ville indføre elektrisk kulbuelys til almindelig belysning, men der var brug for en mere effektiv dynamo. I 1875 fik han en aftale med Stocklys selskab om at bruge firmaets værksted til at udvikle en let og mere servicevenlig dynamo end den gængse Gramme-dynamo.Til gengæld fik selskabet licens med eneret til salg af dynamoen. Efter et år kunne Brush afprøve dynamoen på barndomsgården, hvor der var en trædemølle med heste, der kunne trække dynamoen. I yderligere et år arbejdede han på at forbedre maskinen. Den fungerede fint, men havde svært ved at slå igennem på markedet, der var vant til den tunge Gramme-dynamo. Men heldet var med Brush. Franklin Institute i Philadelphia udskrev i 1878 en konkurrence om levering af en dynamo til instituttets eget brug. Brushs dynamo vandt, fordi den var enkel, driftssikker og nem at vedligeholde, og den fik hurtigt ry for at være et kvalitetsprodukt. Dynamoen kom til at dominere elproduktionen i en menneskealder frem til den kommercielle vekselstrømsgenerator blev udviklet af George Westinghouse. Brushs succes med kulbuelamper, gadebelysning og dampmaskinedrevne dynamoer i centrale kraftværker blev gennemgået i Scientific American den 2. april Side 15

16 KULBUELAMPER. En kulbuelampe består af to kulstænger forbundet til en strømkilde. Kulstængerne skal føres sammen og adskilles straks efter, for at lampen kan tænde. Der dannes en flere tusind grader varm, ioniseret lysbue mellem kullene, der fortsætter med at lede strømmen, efter at kullene er adskilt. Spidserne af kulstængerne bliver hvidglødende og udsender et meget kraftigt, hvidt lys. BRUSH-BUELAMPEN Elektriske kulbuelamper var i løbet af 75 år kun i få tilfælde kommet uden for specialisternes laboratorier. Buelamper var kostbare og besværlige at bruge, for kullene brændte hurtigt op. Lamperne krævede manuel eller kompliceret mekanisk eller elektrisk justering. Det gav problemer med ustabilitet. Desuden kunne de ikke klare at brænde i op til 16 timer, som er nødvendigt til gadebelysning. Brush arbejdede i ca. et år nærmest i døgndrift og fandt på en magnetisk styring af elektroderne med mekanisk bremse- og låsemekanisme. Han brugte to sæt kul, hvor der automatisk blev skiftet fra det udbrændte sæt til det andet. Han udviklede derefter bedre kulelektroder af affaldsprodukter fra Standard Oil i Cleveland. Han fandt desuden på at give elektroderne en udvendig kobberbelægning. Brushs buelamper udkonkurrerede hurtigt gaslys, både på fabrikker og til gadebelysning. I 1883 kostede buelamper en tredjedel af gaslys, og Brushs buelamper havde 80 pct. af markedet i USA og store markedsandele i resten af verden. Brush Electric Light & Power Company of Helena, Montana Territory, var et af de mange elværker med jævnstrømsdynamoer fra Brush Electric Company, der skød op i USA i 1880erne. Charles F. Brush fik i 1879 byen Cleveland til at udskifte gaslyset i centrum med kulbuelamper til samme pris som for gaslys. Et par år senere planlægger firmaet at rejse høje tårne med barduner til at oplyse større pladser.»kunstigt Måneskin«siger overskriften i The Cleveland Leader fra BRUSH ELECTRIC COMPANY The Telegraph Supply Company blev i 1880 til Brush Electric Company med Brush som hovedaktionær. Fabrikken var på m 2, havde 400 ansatte på maskinfabrikken, to dampmaskiner, en kulafdeling, støberi, smedje, tømrerværksted, anlæg til fortinning, spoleviklingsfabrik, lager og afprøvningsafdeling. Over for fabrikken i Cleveland lå Brushs laboratorium, hvortil kun han selv havde nøgle. Men med Brush alene som chefingeniør, problemknuser og vidne i 200 retssager om patenter kunne firmaet på længere sigt næppe vinde i konkurrencen med f.eks. Edisons laboratorier. Konkurrencen førte til, at Brush i 1889 solgte sine aktier i Brush Electric til en konkurrent,thomson Houston, for tre millioner dollars. I 1892 blev selskabet fusioneret med Edison General Electric Company under navnet General Electric Company. GE fremstiller i dag alt fra belysning og kraftværker til flymotorer, plast og elektronik. Brush kunne i de næste 40 år hellige sig forskningsarbejde i sit laboratorium i kælderen i sit hus. Han var især optaget af tyngdekraften og prøvede på at eftervise eksistensen af en»æter«, et fænomen som fysikerne benyttede i store dele af 1800-tallet for at kunne forklare magnetisme, radiobølger mm. Einsteins teorier fortrængte dog gradvis ideen om en æter. I forbindelse med eksperimenterne opfandt Brush forgængeren for moderne accelerometre, som anvendes bl.a. til navigation i fly og rumskibe. Brushs palæ i Cleveland havde 350 elpærer, to buelamper og to elmotorer, der i 20 år fra 1888 blev forsynet med vindkraft. Brush havde i sit testamente forlangt ejendommen nedrevet, hvis ingen af arvingerne ønskede at bebo huset. Det skete i Brushs elektriske orgel kunne spille automatisk ved hjælp af programmerede hulstrimler. Side 16

17 Regning fra Standard Oil på»10 gallon vindmølleolie à 18 cent«plus 1 dollar for dunken. BRUSHS PALÆ OG VINDMØLLE Omkring 1884 begynder Brush opførelsen af en palæejendom i eget parkanlæg i Cleveland. I kælderen opstiller han et batteri med 408 celler af bly-syretype fordelt på 12 batterier à 34 celler. Huset har 350 elpærer, to buelamper, to elmotorer, samt et elektrisk orgel. I vinteren bygger han en vindmølle til elfremstilling i baghaven. Der er nemlig ingen offentlig elforsyning i Cleveland før år Brushs hus var på det tidspunkt det eneste elektrisk oplyste hjem i USA, bortset fra J. Pierpoint Morgans hus i New York, der blev forsynet fra en dynamo i kælderen under stalden en installation som Edison stod for. Morgan organiserede siden sammen med Vanderbilt fusionen af Edisons og Brushs virksomheder til General Electric. GIGANTISK AMERIKANSK VINDROSE Brush-vindmøllen har en rotordiameter på 17 m med 144 rotorblade i cedertræ, som er snoede ligesom moderne rotorblade. Rotoren er hængt op på et 18 m højt trætårn med en lodret midteraksel, så det kan rotere frit. Alene tårnet vejer 36 ton. Møllen har en vindfane på 18 x 6 m, som automatisk drejer tårnet op mod vinden. Desuden vil en ekstra vindfane automatisk dreje rotoren ud af vinden i stormvejr. Møllen er langsomtløbende med 6,6 til 10 omdrejninger i minuttet, men den har en gearkasse med udvekslingsforholdet 1:50. Herved får generatoren et passende højt omdrejningstal. Gearkassen fungerer med remtræk, og både 2. geartrin og dynamoen hænger i drivremmene. Det fleksible ophæng giver automatisk den rette stramning af remmene. Vedligehold er desuden begrænset, idet alle lejer er selvsmørende. AUTOMATISK ELEKTRISK STYRET DRIFT Elektriske relæer kobler automatisk møllen ind og ud ved forudbestemte vindhastigheder, og der er automatisk til- og frakobling af opladning. Desuden er der sikkerhedsrelæer mod kortslutning eller afledning til jord. I virkeligheden skal man helt frem til de moderne vindmøller i ca før disse metoder bliver afløst af computerstyring. Møllens spændingsregulering er avanceret: Den styres automatisk af en trinløs variabel modstand, der består af kulpulver, som trykkes mere eller mindre sammen ved hjælp af hydraulik. Møllen kører stort set uden vedligehold i de 20 år, den får lov til at forblive i drift, og akkumulatorerne løber i de 20 år aldrig tør for el. Det fremgår af fakturaerne fra Brush Electric, at O. Petterson, A. Peeler, R. Cain & hjælper, A. Wright samt F. Siess har udført arbejde på vindmøllen fra august 1887 og frem til januar I november 1887 faktureres et stort antal timer for arbejde på hjulene til remtrækket i møllens gearkasse. Side 17

18 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F E I Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr PLAN OM PATENT OPDAGET Den afgørende nyskabelse i Brushs vindmølle er den automatiske elektriske styring. Vindformations undersøgelser viser, at i Brushs arkiv ligger godt gemt mellem andre patentansøgninger tre tegninger til et patent på en elektrisk møllestyring. Der mangler dog en egentlig ansøgning, og der er ikke blevet udstedt et patent på den. men den var ikke til salg.vindmøllen var blevet byen Clevelands vartegn og stolthed. Byens handelskammer begyndte i 1931 nedtagningen af det elektriske udstyr, der blev anbragt i en lade på Brushs ejendom. Henry Ford nåede dog selv at besøge vindmøllen i 1930 kort efter Brushs død. Desværre brændte laden med dele af det elektriske udstyr. Samtidig forsvandt både de originale tegninger og dele af Charles F. Brushs arkiv. Mølletårnet blev revet ned, da der blev bygget en vej tværs gennem Charles F. Brushs ejendom i Charles F. Brushs vindmølle fra 1888 havde en rotordiameter på 17m og en tårnhøjde på 18m. Bemærk personen, der slår græs til højre for møllen. BRUSH-MØLLENS AERODYNAMIK Brush-møllen afviger på et afgørende punkt fra de moderne vindmøller, der er mere i slægt med Poul la Cours vindmøller i Askov fra 1891 og fremefter: Brush-møllen er en langsomtløbende mølle med mange rotorblade, i modsætning til nutidens møller, som er bygget med få og slanke rotorblade, der til gengæld roterer hurtigt. Efter moderne begreber burde en trebladet mølle med 17 m rotordiameter have en generator på kw og køre med ca. 45 omdrejninger pr. minut. Brush-møllen kørte derimod med 6,6 til 10 omdrejninger pr. minut og havde en 12 kw generator. Brush-møllen var derfor ikke særligt effektiv til at udnytte vinden. HENRY FORD VILLE KØBE MØLLEN Henry Ford prøvede i 1929 på at købe Brush-møllen til sit tekniske museum i Dearborn, Michigan,

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Hawindmøllepark ved Samsø - fase 2

Hawindmøllepark ved Samsø - fase 2 Samsø Energi- & Miljøkontor Langgade 24 8305 Samsø Att.: Søren Hermansen re V) -Q (/) 13 c ro B O) en aj c flj Hawindmøllepark ved Samsø - fase 2 Q- Hermed fremsendes forslag til fotostandpunkter til visualiseringen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan VELKOMMEN Kære Læser Mühlhan Danmark er et datterselskab af Mühlhan Surface Protection International, der er et af verdens største firmaer inden for overfladebehandling. Vi har mere end hundrede års erfaring

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Vindmøllernes historie

Vindmøllernes historie Vindmøllernes historie Fakta om Vindenergi Faktablad M5 Vindens energi er fra meget gammel tid blevet udnyttet på sejlskibe, men de første vindmøller blev bygget i Asien. Europas første vindmøller blev

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Bent Grindsted Fra: Bodil Nissen Sendt: 30. april 2013 14:25 Til: Dorthe Bach Egemose Agger Emne: VS: Testmøller er sat op i Lejre område 13, Gearkasse larmer lidt - og vi er nok over de tilladte ca 45-50

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus.

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Hvorledes virker en vindmølle?... 1 3. Hvor går strømmen hen?... 2 4. Hvor skal en vindmølle placeres?... 4 5. Hvorfor drejer møllevinger rundt?... 4 6. Vinden og

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com V112-3.0 MW Én vindmølle til én verden vestas.com VI LEVERER DEN ØNSKEDE VINDKRAFT ÉN HØJTYDENDE OG PÅLIDELIG VINDMØLLE TIL ÉN VERDEN Højtydende og pålidelig V112-3,0 MW er en højtydende og pålidelig

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2 Nyhedsbrev Årgang 2, Udgave 2 Dette Nyhedsbrev er udgivet søndag d. 1. maj 2005 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit tredie nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Beretning 2009. Produktion

Beretning 2009. Produktion Beretning 2009 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af:

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: 1 Kære investor, Jeg har hermed fornøjelsen af, at invitere dig til at deltage i en yderst spændende

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere