IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?"

Transkript

1 IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte? Helle Mathiasen, professor, leder af Forskningscenter for it & læring, Institut for informations og medievidenskab, Aarhus Universitet Camilla Kølsen de Wit, forsknings- og innovationschef, Alexandra Instituttet IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Helle Mathiasen, professor ved Institut for informations- og medievidenskab, leder af Forskningscenter for it & læring, Aarhus Universitet. Pt. forskningsleder på projektet Undervisningsorganisering, -former og -medier. Deltager endvidere i projektet Sammenhæng mellem mål, prøve og besvarelse i uddannelsen til studentereksamen samt i projektet It-faglighed i de gymnasiale uddannelser og samarbejde med erhvervslivet, en vej til universitetets it-uddannelser? Yderligere oplysninger: Camilla Kølsen de Wit, cand.mag., ph.d., forsknings- og innovationschef i Forretningsforståelse på Alexandra Instituttet. Reviewet artikel Erhvervslivet efterspørger it-kompetencer på universitetsniveau og universiteterne har den nødvendige kapacitet til at levere kandidater med de efterspurgte it-kompetencer. Dette er dokumenteret i en undersøgelse udført både i 2009 og 2010 af It-forum. De nyeste, endnu upublicerede tal fra feb indikerer, at det er vanskeligst for virksomhederne at få it-medarbejdere med lange videregående uddannelser 1. Genstandsfeltet er komplekst, hvilket fremgår af rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet (2009) 2. Artikelen fokuserer på et casestudie omhandlende uddannelsessystemets styrende dokumenter med fokus på it samt aktørers iagttagelser af præmisser for udvikling af it-kompetencer og for valg af it-uddannelse. Valget af case kan ses som en invitation til fortsat debat om uddannelsessystemets muligheder for at medvirke til at motivere til valg af videregående it-uddannelser på universitetsniveau. Indledning Artiklen vil præsentere resultaterne af en analyse af udvalgte styredokumenter og casebaserede undersøgelsesresultater indeholdende elevers og studerendes iagttagelser af deres it-kompetencer samt forskeres og udvalgte ressourcepersoners iagttagelse af elevers itkompetencer. Med hensyn til it-kompetencer viser de empiriske forstudier, at det er konstruktivt for debatten at skelne mellem it-anvendelse og it-faglighed. Denne skelnen anser vi som pertinent for en fremadrettet debat om it-kompetencer i uddannelsessystemet. Begreberne vil blive udfoldet i artiklen. Undersøgelsen er et første forsøg på at tematisere it i uddannelsessystemet i et længdeperspektiv. Projektet har af pragmatiske grunde måttet foretage nogle valg i forhold til omfanget af undersøgelsesrammen, hvilket betyder, at projektets empiriske genstandsfelt er trukket fra grundskolens afgangsklasser over det almene gymnasium og til it-uddannelser på universitetet i Danmark. I dette længdeperspektiv er der igen foretaget nogle valg, således at tyngden i nærværende artikel vil blive lagt på overgangsudfordringer fra det almene gymnasium til universitetets it-uddannelser. Den grundlæggende antagelse er, at it-kompetencer kan være nyttige og nødvendige i grundskolen, gymnasiet (stx) og på det universitære niveau. Det drejer sig i bredeste forstand om it-færdigheder og it-viden og det at kunne bruge viden og færdigheder i nye kontekster. Der er ikke tale om en normativ tilgang, i den forstand, at»it ses som løsning på uddannelsessystemets problemer«, men om en tilgang, der søger viden om faktorer, der kan være betydende for, i hvilken grad elever og studerende oplever it-anvendelse og it-faglighed som meningsfuldt, som noget de vælger at aktualisere i forbindelse med deres uddannelsesrelaterede aktiviteter. Artiklens ledespørgsmål er: Kan der iagttages en 12

2 progression i uddannelsessystemet for it-anvendelse og it-faglighed? Spørgsmålet udspringer af en antagelse om, at progression i it-anvendelse og it-faglighed i uddannelsessystemet før universitetsniveauet kan være en ansporende faktor, når valg af it-uddannelser på universitetsniveau skal foretages. Vi har valgt at fokusere på rammesætningen i form af uddannelsessystemets formelle styredokumenter samt på aktørers iagttagelser af egne og andres it-kompetencer og uddannelsesvalg. Casen fokuserer på progression i it-anvendelse og it-faglighed på langs i uddannelsessystemet via interviews af elever, studerende, forskere og undervisere om deres iagttagelser af it-anvendelse, it-faglighed og progression. Dette gør vi velvidende at praksis ikke er en spejling af styredokumenterne og dermed ikke determinerer undervisning, studieaktiviteter og læreprocesser. Disse dokumenter er et udtryk for det politiske systems intentioner, som uddannelsessystemet kan iagttage og håndtere med reference til bl.a. egen kode, funktion og ydelse. Yderligere skal det pointeres, at de valgte parametre blot er nogle få ud af en bred vifte af parametre, der har indflydelse på uddannelsesvalg, jf. rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. (Mathiasen, H. et al s ) Centrale begreber Begrebet it: It iagttages her som et bredt spekter af informationsteknologi. Begrebet it omfatter overordnet software og hardware. Det betyder, at digitale medier og netmedierede fora er centrale begreber. Disse begreber har adskillige fremtrædelsesformer og funktionaliteter. Den følgende gennemgang af begrebet it anvender den centrale ledeforskel it-anvendelse i undervisningen og it som tema for undervisningen, dvs. it-faglighed, som f.eks. programmeringsfag og undervisning i specifikke funktionaliteter i et præsentationsprogram. Begreberne, som de fremstår her, er den optik, hvor igennem styredokumenterne analyseres. It-anvendelse: It-anvendelse drejer sig om brugen af it i undervisningen som en læringsressource og et redskab til f.eks. produktion af tekster, videoer, animationer, statistik og baser. Eksempler på it anvendelse i undervisningen kan være værkstøjsprogrammel, fagspecifikke programmer, færdighedstræningsprogrammer, weblogs, konferencesystemer, wikies, mail m.m. Vi inkluderer anvendelse af de nye medieformer (kommunikationsfora) som f.eks. chat, mail, videokonference og hjemmesider på den ene side og på den anden side intenderede mere eller mindre lukkede læringsressourcer som eksempelvis træningsprogrammer og programprodukter til enkelte fag eller til flerfaglige forløb. It-faglighed: It-faglighed fokuserer på it som emne for undervisningen, som f.eks. undervisning i specifikke faciliteter i applikationer. I den it-faglige undervisning kan temaet også være f.eks. metoder til problemløsning og optimering samt programmering, f.eks. af hjemmesider eller systemer/delsystemer. Der indgår endvidere discipliner som matematik, brugergrænsedesign, systemimplementering og discipliner, hvor der arbejdes med implementering af it i en konkret brugssituation enten anskuet fra den individuelle bruger eller fra et organisatorisk synspunkt. It-fagligheden kan ses integreret i fag, og it-fagligheden kan ses i datalogiorienterede fag. På grundskoleniveau er it-fagligheden ofte udmøntet i undervisning i faciliteter i programmerne, f.eks. i tekstbehandlingsfaciliteter. I de gymnasiale uddannelser (specifikke valgfag) og specielt i datalogisk orienterede studier på universitetet fremstår it-fagligheden som datalogiorienteret, afhængig af konkret uddannelse. It-faglighed og it-anvendelse er to begreber, der er gensidigt afhængige. Udviklingen af begge er en iterativ proces, hvor færdigheder og viden i en fortsat udvikling kobler sig til udvikling af it-anvendelse og it-faglighed. Progression: Begrebet progression bruges i nærværende sammenhæng som et perspektiv på de styrende dokumenters indholdsformuleringer og kompetencemålbeskrivelser samt i forbindelse med informanternes ekspliciterede iagttagelser. Grundlæggende kan begrebet beskrives som en fremadskriden. Her vil fokus ligge på en fremadskriden i faglig bredde og dybde, som den iagttages af informanterne og fortolkes af forfatterne Den faglige progression i bredden for it-anvendelse og it-faglighed er operationaliseret som en iagttagelse af, hvordan styredokumenterne fra klasse i grundskolen og gymnasieklasse udvider mængden af forskellige it-programmer og it-værktøjer, der integreres i undervisningen indenfor fagenes faglige opgaver og foki. Den faglige progression i dybden er operationaliseret som en iagttagelse af, hvordan styredokumenterne omtaler en specialisering af it-anvendelsen og it-fagligheden uafhængigt af de faglige problemstillinger i fagene. System: Et grundbegreb i den her anvendte systemteoretisk inspirerede tilgang er begrebet system. Systemer iagttages som operationelt lukkede, selvreferentielle og dermed selvskabende. De fremstår som autonome men ikke autarkiske, hvilket betyder, at systemer er afhængige af deres omverden. Systemer kan således give hinanden»næring«. Et system kan med andre ord forstyrre et andet system, ved at stille sin egenkompleksitet til rådighed som omverden for et andet system. Sociale systemer (f.eks. holdet) opretholder sig selv Dansk Universitetspædagogisk Netværk 13

3 IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 via kommunikation og psykiske systemer (f.eks. studerende) via bevidsthedsaktiviteter. Disse systemtyper er operationelt lukkede for hinanden i den forstand, at f.eks. tanker ikke forlader psykiske systemer som tanker, men som kommunikative konstruktioner. Kommunikation kan på den anden side ikke genfindes som sådan i et psykisk system, men som en konstruktion, foretaget af det konkrete psykiske system. Ud fra den ovenfor beskrevne systemteoretiske tilgang (systemer er operationelt lukkede) har vi ikke adgang til hinandens tanker, hinandens erkendelsesprocesser eller de mentale strukturer. En måde, hvorpå en underviser og en studerende kan øge sin viden om erkendelsesprocesser og mentale strukturer hos hinanden, som de giver sig udtryk i kommunikation og handlinger, er ved at spørge til den enkeltes valg og handlinger.»hvorfor vælger du at gøre det på den måde?«,»hvorfor er du interesseret i netop det?«,»hvad kunne du forestille dig, at resultatet ville blive?«. Iagttagelse: Luhmann definerer iagttagelse som en skelnen og betegnen (Luhmann, 1988, s. 170) Iagttagelsesbegrebet kædes sammen med begrebet operation, som defineres som forskelsmarkering, (Luhmann, 2000, s. 88,) idet disse to begreber er indbyrdes afhængige.»iagttagelse er kun mulig som operation, ligegyldigt hvilket system der er tale om; den kan ikke foregå på anden måde. På den anden side er en skelnen mellem operation og iagttagelse ligesom enhver skelnen kun mulig som iagttagelse; for iagttagelse er ikke andet end skelnen og betegnelse. Den rene operation er, hvad den altid er; ja, man ville ikke engang uden iagttagelse kunne fastslå, at den er og ikke snarere ikke er. Vil man iagttage operationer, må man altså skelne.«(luhmann, 1997, s. 56) Læseren kan med andre ord ikke forvente et sidste eller første element, når selv, systemers grundelementer, operationer, defineres. Operationer og iagttagelser gøres afhængige af hinanden, og selektion er i den sammenhæng nøglen. Tidsaspektet er en vigtig parameter. Det gælder også i forbindelse med selve øjeblikket for iagttagelse, idet iagttagelsen så at sige er blind for sin egen skelnen. Iagttagelsen kan ikke på samme tid skelne og markere og samtidig skelne og markere sig selv. Derfor taler Luhmann om en blind plet (Luhmann, 1998, s. 61), som kan iagttages i en efterfølgende iagttagelse, en iagttagelse af iagttagelsen, en 2. ordens iagttagelse. At det er en 2. ordens iagttagelse gør den ikke mere privilegeret jvf. definitionen, da en 2. ordens iagttagelse altid også er en 1. ordens iagttagelse, eller blot en iagttagelse som defineret af Luhmann. Dette er udgangspunktet for casens empiriske tilgang. Med Luhmanns ord:»den gamle opfattelse var, at videnskab var henvist til en rationalitet, der kom den i møde i genstandene. Denne opfattelse er opgivet af transcendentalfilosofien i den udformning, der foreligger som ontologi. Den blev erstattet af tesen om, at realiteten ikke kan erkendes»an sich«, en tese som korrelerer med inkluderingen af selvreference i subjektet. Reobjektiviseringen af selvreferentielle systemer, som gennemføres her, erklærer ikke denne tese for falsk, men generaliserer den snarere: Ethvert selvreferentielt system har kun den omverdenskontakt, som den selv muliggør, og ingen omverden»an sich.«(luhmann, 2000, s. 141) Alt iagttaget er iagttaget af en iagttager, og dermed iagttagerrelateret. Med denne optik er empiri indsamlet og fortolket. Empirisk design Analyse af styredokumenter er den ene del af den empiriske undersøgelse. Den anden del har fokus på interview af feltets aktører. Som nævnt, kobles progression med temaerne it-faglighed og it-anvendelse, så der yderligere bliver ledeforskellene it-faglig progression (+/-) og it-anvendelsesprogression (+/-). Denne kobling sker for at fokusere på it-faglighed og it-anvendelse fra grundskole til universitet, med udgangspunkt i at undersøge hvordan de definerede it-begreber dels beskrives i de styringsdokumenter, der er rammesættende for undervisningen fra grundskolen til universitetet og dels opleves udmøntet af bl.a. elever og studerende. Denne skelnen er foretaget for at reducere kompleksiteten og stille skarpt på netop disse forskelsmarkeringer, vel vidende at sådanne altid generer blinde pletter. Det er vilkårene, når den systemteoretiske optik sættes i spil.»kompleksitet betyder selektionstvang, selektionstvang betyder kontingens og kontingens betyder risiko.«(luhmann 2000:62). Med en ekspliciteret optik og begrebssætning er præmisserne for undersøgelsen fremlagt. Denne tilgang kan ikke kortlægge feltet og dermed ikke generalisere udover den konkrete kontekst. Med hensyn til analysen af styredokumenter, er primært bekendtgørelsestekster for grundskole og det almene gymnasium inddraget. For universitetsuddannelserne er det primært studieordningerne, der er medtaget i undersøgelsen. De konkrete styredokumenter kan ses i rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Mathiasen, H. et al. 2009, s og Ved analysen af styredokumenterne har optikken været en kategorisering af indholdet i de enkelte fagbeskrivelser med henblik på at finde fag, der kunne tolkes som havende progression mellem sig, fordi deres fagbeskrivelser har overlappende og fremadskridende indhold på tværs af de tre uddannelsesniveauer. Kategoriseringen blev dannet på baggrund af ord og begre- 14

4 ber/sætninger fra styredokumenterne, der er relevante i forhold til begreberne it-faglighed og it-anvendelse (bilag 1). Kriteriet for vurderingen af progression +/- er jvf. den teoretiske optik forskernes iagttagelse og fortolkning, baseret på de definerede begreber. Interviewdelen baserer sig på informationer indsamlet via interviews med 1) embedsmænd med relation til Undervisningsministeriet (UVM), 2) gymnasielærere med særlige kompetencer inden for feltet, 3) studerende på it-bac, informationsvidenskab og datalogi, AU, 4) forskere inden for ungdomskultur, it-uddannelser på universitetsniveau og it som læringsressource, 5) grundskoleelever (sluttrinnet), gymnasieelever (2. g ere, 3. g ere). I alt er der foretaget 15 interviews, som er sendt til informanterne, med en opfordring til at give respons på den sendte interviewtekst. Disse responser er medtaget, hvilket betyder, at interview og informantrespons på interviewtekst indgår i den samlede empiri. I forbindelse med analysen af interviews er følgende analytiske ledeforskelle anvendt. 1. it-faglighed / it-anvendelse, 2. fagspecifik it-anvendelse /generel it-anvendelse, 3. it-anvendelsesprogression / ikke it-anvendelsesprogression og 4. it-faglig progression / ikke it-faglig progression. Pladsen her giver ikke mulighed for at gengive spørgerammen for interviews, og her må blot henvises til rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Mathiasen, H. et al. 2009, s Findings Det følgende afsnit opsummerer undersøgelsens resultater, hvad angår den formelle rammesætning mht. progression i it-anvendelse og it-faglighed fra grundskole over gymnasiet frem til universitetet samt, hvad informanterne oplever og iagttager af progression. Analysen af styredokumenterne har fokus på de formelle forventninger til it-anvendelsen og it-fagligheden i uddannelsessystemet. For it-anvendelsen kan der i styredokumenterne iagttages en progression mellem grundskolen og gymnasiet og en progression, der fortsætter indenfor selve gymnasieuddannelsen. Der er iagttaget en progression i bredde og i dybde, hvilket henviser til en formel forventning om, at der anvendes en stadigt stigende variation af it-redskaber i undervisningen (progression i bredden), såvel som det forventes, at programmerne anvendes stadig mere avanceret (progression i dybden), f.eks. en stadig mere avanceret anvendelse af søgemaskinerne på internettet. I sprogfagene på det gymnasiale niveau er der f.eks. fokus på, hvordan it kan indgå som præsentationsstøtte (dansk A), informationssøgning og interaktive programmer i arbejdet med sproglære (dansk A, fransk A, B, tysk, engelsk A, B). Hertil kommer en videreførelse af at bruge it til målrettet kommunikation gennem kendskab til forskellige kommunikationsstrategier knyttet til forskellige elektroniske genrer (engelsk A, B). Videndeling og informationssøgning er ikke så markant i sprogfagene som i fagene historie, religion og samfundsfag, hvor internettet og dets kilder forventes aktivt inddraget, dels med henblik på at belyse de faglige problemstillinger (religion og samfundsfag) og dels med henblik på at udvikle en kildekritisk tilgang til internettet (religion og samfundsfag). Dette kan iagttages som en progression og videreudvikling af grundskolens fællesmål, hvor it omtales som en ressource til kommunikation, informationssøgning, dataregistrering mv. Faget mediefag i gymnasiet understreger den forventede progression i it-anvendelse, idet fagets teoretisk-analytiske del er informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. It som læringsressource omfatter anvendelsen af it til at udfolde og fremme faglige problemstillinger, faglig viden og færdigheder. Der kan iagttages en progression i bredden og dybden fra grundskolen til gymnasiet, som f.eks. kommer til udtryk via anvendelsen af it til kommunikation, formidling og videndeling specifik koblet til en faglig problemstilling jvf. bilag 1. Efter gymnasieuddannelsen afbrydes progressionen i it-anvendelsen, idet styredokumenterne for it-uddannelser på universitetsniveauet ikke omtaler it-anvendelsen. For it-fagligheden giver styredokumenterne et billede af en mulig progression mellem valgfag i grundskolen (tekstbehandling, edb og medier) og it-faglige valgfag i gymnasiet som datalogi, multimedier og informationsteknologi. Styredokumenterne beskriver det som en progression i it-fagligheden, der i højere grad handler om specialiseret brug af applikationer og deres faciliteter (f.eks. håndtering og brug af specielle medie- og designprogrammer), end det handler om træning i f.eks. programmering eller algoritmer. I transitionen mellem gymnasiet og universitetet kan der være en it-faglig progression med afsæt i valgfaget programmering på det gymnasiale niveau, hvor it-faglighed som sin egen disciplin bliver udfoldet og bliver tema for undervisningen. Endelig er der en implicit progression mellem gymnasiet og universitetets it-uddannelser, der baserer sig på fællesfagene matematik og statistik, som er centrale redskabsfag for it-uddannelserne på universitetsniveau. Denne progression iagttages som implicit, fordi den ikke italesættes som it-faglig i styredokumenterne på det gymnasiale niveau. Da det ikke nødvendigvis er tilfældet, at elever, der i grundskolen har valgt et it-fagligt valgfag, også vælger et it-fagligt valgfag i gymnasiet, kan der ikke konkluderes, at der er tale om progression i dybden. Hvis dette er tilfældet er det for de få promiller, der vælger/kan vælge it-valgfag både i grundskolen og i gymnasiet. It-faglig progression i dybden kan iagttages indenfor it-uddannelserne på det universitære niveau. Informanterne giver i interviewene udtryk for, at de ikke har oplevet for store eller irrelevante krav til Dansk Universitetspædagogisk Netværk 15

5 IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 it-anvendelser, når de er startet i gymnasiet. Når de universitetsstuderende ser tilbage på deres gymnasietid og grundskoletid giver de udtryk for en oplevelse af sammenhæng i forhold til it-anvendelser. Der er for dem ikke et gab mellem it-anvendelser, de husker, de brugte i grundskolen og gymnasiet. Gymnasieelevernes tilbageblik på deres it-anvendelser i grundskolen giver det samme billede, som de universitetsstuderende giver udtryk for. Helt centralt står tekstbehandling til opgaveproduktion, hvor stadig flere funktionaliteter er blevet aktiveret gennem folkeskole og gymnasiet. Powerpoint nævnes endvidere som en applikation, som gradvist er blevet udfoldet i form af stadig mere avanceret brug. Hvor dybt denne mere avancerede brug er, kan ikke præciseres af elever i grundskolen og gymnasiet. Når det handler om it-fagligheden fra grundskole til universitetet, giver de interviewede elever og studerende udtryk for, at denne faglighed ikke har været i højsædet i grundskolen og i gymnasiet. Specielt den specifikt datalogirelaterede it-faglighed opleves som fraværende. Gymnasielever og universitetsstuderende har vanskeligt ved at pege på undervisning, hvor it som emne har været i fokus. Nogle husker ikke, at de har deltaget i anvendelsesorienteret it-faglig undervisning, og andre har kritiske holdninger til den undervisning, der blev aktualiseret. Informanternes iagttagelser af it-anvendelse og itfaglighed stemmer overens med analysen af styredokumenterne, når det gælder interviewene med elever og studerende. Der er dog informanter, der giver udtryk for, at specielt progression i dybde er en relativ størrelse. Det gælder primært de interviewede informanter med relation til UVM, gymnasielærere med særlige kompetencer inden for feltet og forskere med fokus på it som læringsressource samt forskere indenfor ituddannelser på universitetsniveau. Disse informanter giver udtryk for at it s potentiale ikke bliver udnyttet i tilstrækkelig grad, og at der med fordel kunne sættes fokus på f.eks. applikationernes mange funktionaliteter, som ikke tematiseres i undervisningen og dermed er ukendte ressourcer for mange elever. Hvad skal der til? Invitation til fortsat debat Både med hensyn til progression i it-anvendelse og it-faglighed kan der ifølge casen tænkes i videreudvikling af sammenhænge mellem henholdsvis grundskole, gymnasium og universitetets it-uddannelser og dermed fortsat forskning inden for feltet. Hvis udgangspunktet er erhvervslivets behov for medarbejdere med it-kompetencer på universitetsniveau og at universiteterne har kapaciteten til at uddanne sådanne kandidater, kunne følgende temaer være indgange til fortsat debat og forskning: Hvordan kan styredokumenter udformes, hvis overgangsudfordringer skal indfanges? Hvordan kan underviserne udvikle deres it-kompetencer? Hvordan kan elever i grundskolen og gymnasiet»få øje«på it som en faglighed og som en mulig profession og karrierevej? Hvordan kan erhvervslivet berige uddannelsessystemet med den intention, at få elever gjort interesserede i it-faglighed? Hvordan kan kønsfordelingen på de specifikt datalogisk orienterede uddannelser ændres i retning af at flere kvindelige studerende søger optagelse? (Erhvervslivet efterspørger specielt kvinder inden for datalogifeltet) Referencer Luhmann, N. (1988). Erkenntnis als Konstruktion. Berlin: Benteli Verlag Luhmann, N. (1997). Iagttagelse og paradoks. Kbh.: Gyldendal Luhmann, N. (2000). Sociale Systemer. Kbh: Reitzels Mathiasen, H et al (2009). Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Århus: IMV Undervisningsministeriets hjemmeside, Aarhus Universitet: nat.au.dk/13099, 16

6 BILAG 1: Tabel 1: Operationalisering af it-anvendelse og itfaglighed på grundlag af styredokumenterne Der er ingen sammenhæng i tabellens rækker hvad angår uddannelsesniveauerne. Grundskole-niveau Stx-niveau Universitets-niveau It-anvendelse It-faglighed It-anvendelse It-faglighed It-faglighed 3 (alle fag) (valgfag) Anvendelse af computeren Gennemførelse af beregninger Ved hjælp af computeren Benytte computeren Udføre simuleringer Organisere, tydeliggøre og præsentere information Arbejdsmåder og tankegange > udnytte it s muligheder Bruge it Udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation Eleverne tilegner sig viden om informationsteknologiens betydning for skriveog kommunikationsprocessen Får forståelse for, hvordan teknologi og samfundsudvikling hænger sammen (valgfag) Undervisningen skal lede frem imod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i edbfaglige metoder og begreber ( ) (valgfag) hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at anvende de informationsteknologiske skrive og kommunikationsredskaber og forstå tekstbehandlingens samfundsmæssige betydning. (valgfag) Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå viden om teknologiens betydning for egne og andres levevilkår og livsstil. (valgfag) Noter 1 Undersøgelsen udføres af it-forum Midtjylland og kan rekvireres ved henvendelse hertil. Kommunikationsmiddel, udtryksmiddel, Billedreproduktivt medie It indgår som en integreret del af undervisningen og anvendes til bl.a. kommunikation, dataopsamling og databehandling. Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med: skrivning og præsentation informationssøgning interaktive programmer til sproglære virtuelle konferencer Eleverne skal bruge elektronisk kommunikation og videndeling It som støtteredskab for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen og bearbejdning af faglig information fra internettet. skaffe sig viden om Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. it og matematikprogrammer bliver væsentlige hjælpemidler ( ) (valgfag): præsentere og formidle data og informationer ved brug af it, anvende it som interaktivt medie til dokumentation og kommunikation von Neuman princip Repræsentation og strukturering af data, algoritme begrebet, Grænseflader og protokoller, programmering og afprøvning, netværk, kommunikation og sikkerhed, arkitektur Grundlæggende funktioner af itkomponenter Sikkerhed og risikofaktorer ved et it system Grundlæggende sammenspil mellem it komponenter og brugere Visuelt design, auditivt design, interaktivitet, hypermedier, Infrastruktur, transport af data, databaser og datarepræsentation Læse enkle programmer og redegøre for deres funktionsmåde Anvende eksisterende programdele fra et bibliotek, udvikle enkle programmer Programmering, algoritmer og datastrukturer Interaktionsdesign, menneske maskine interaktion Webteknologi, distribuerede systemer, web og hypermedier, mulitmedier Computere og netværk, software arkitektur, fysisk design Operativsystemer Regularitet og automater Beregnelighed og logik, optimering, kombinatorisk søgning Systemudvikling, metoder og proces, projektledelse, udvikle til en brugssituation, Matematisk modellering, calcus 1+2 (statistik) Store It innovationer, forrentningscases, it i samfundet, kunne organisere og deltage i teknologiske forandringer i organisationer sammen med berørte parter 2 Andersen, Bendixen, Dahl, Enggaard, Kølsen, Lindenskov, Mathiasen, Misfeldt, Ågård, Overgangsproblemer_2009.pdf 3 It-anvendelse optræder ikke som en del af studieordningerne på det universitære niveau. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 17

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Forskningsrapport 2009 1 Denne forskningsrapport er udarbejdet af Bettina Dahl Søndergaard, lektor, ph.d., cand.scient., M.Sc., Institut for Videnskabsstudier

Læs mere

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Gymnasiedage.dk 29. September 2009 Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Forskningscenter for it og læring, Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Curriculum Vitae for Per Odderskov.

Curriculum Vitae for Per Odderskov. Curriculum Vitae for Per Odderskov. Demografiske data Navn: Per Odderskov Bopæl: Nedergårds Alle 5, 8200 Århus N Født: 1957 Civil stand: Gift Nationalitet: Dansk Resume Jeg har en mangeårig baggrund som

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2014-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 2.E, Årgang 2013 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Automationsteknologi. Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA

Automationsteknologi. Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA Hvordan så det ud i fortiden? 80 erne Office 90 erne Office 00 erne ERP Database MES HMI PLC HMI/Scada PLC Scada PLC Hvordan så det ud i fortiden? 80 erne 90 erne 00 erne

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Digitale læringsressourcer

Digitale læringsressourcer DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Digitale læringsressourcer i folkeskolen og degymnasialeungdomsuddannelser! Januar2009 1 Digitalelæringsressourcer

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Curriculum vitae. Personlige oplysninger. Præsentation. Projekterfaring

Curriculum vitae. Personlige oplysninger. Præsentation. Projekterfaring Curriculum vitae Personlige oplysninger Navn: Michael Sig Adresse: Hesseløgade 4, 3.th. 2100 København Ø Telefonnr.: 40 97 50 49 www: www.sig-logik.dk Email: michael@sig-post.dk Alder: 32 år (født d. 21.9.1974)

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forløb kreativ-kommunikativ toning

Forløb kreativ-kommunikativ toning Forløb kreativ-kommunikativ toning C - Interaktive test C/B - Reklamespil B Digitale Billeder B Kvidder/Fjæsbog Interaktive Test 1. Analyse af interaktive test og deres betydning for brugerens valg. 2.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Studieretninger og valgfag. Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006. Gymnasier og HF-kurser. Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing...

Studieretninger og valgfag. Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006. Gymnasier og HF-kurser. Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing... Studieretninger og valgfag Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006 Gymnasier og HF-kurser Side Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing.......................... 2 Herning Gymnasium......................................

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Curriculum Vitae - Per Odderskov

Curriculum Vitae - Per Odderskov Curriculum Vitae - Per Odderskov CV- Per Odderskov Demografiske data Navn: Per Odderskov Bopæl: Nedergårds Alle 5, 8200 Århus N Født: 1957 Civil stand: Gift Nationalitet: Dansk Telefon: +45 86782186 Email

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere