IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?"

Transkript

1 IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte? Helle Mathiasen, professor, leder af Forskningscenter for it & læring, Institut for informations og medievidenskab, Aarhus Universitet Camilla Kølsen de Wit, forsknings- og innovationschef, Alexandra Instituttet IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Helle Mathiasen, professor ved Institut for informations- og medievidenskab, leder af Forskningscenter for it & læring, Aarhus Universitet. Pt. forskningsleder på projektet Undervisningsorganisering, -former og -medier. Deltager endvidere i projektet Sammenhæng mellem mål, prøve og besvarelse i uddannelsen til studentereksamen samt i projektet It-faglighed i de gymnasiale uddannelser og samarbejde med erhvervslivet, en vej til universitetets it-uddannelser? Yderligere oplysninger: Camilla Kølsen de Wit, cand.mag., ph.d., forsknings- og innovationschef i Forretningsforståelse på Alexandra Instituttet. Reviewet artikel Erhvervslivet efterspørger it-kompetencer på universitetsniveau og universiteterne har den nødvendige kapacitet til at levere kandidater med de efterspurgte it-kompetencer. Dette er dokumenteret i en undersøgelse udført både i 2009 og 2010 af It-forum. De nyeste, endnu upublicerede tal fra feb indikerer, at det er vanskeligst for virksomhederne at få it-medarbejdere med lange videregående uddannelser 1. Genstandsfeltet er komplekst, hvilket fremgår af rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet (2009) 2. Artikelen fokuserer på et casestudie omhandlende uddannelsessystemets styrende dokumenter med fokus på it samt aktørers iagttagelser af præmisser for udvikling af it-kompetencer og for valg af it-uddannelse. Valget af case kan ses som en invitation til fortsat debat om uddannelsessystemets muligheder for at medvirke til at motivere til valg af videregående it-uddannelser på universitetsniveau. Indledning Artiklen vil præsentere resultaterne af en analyse af udvalgte styredokumenter og casebaserede undersøgelsesresultater indeholdende elevers og studerendes iagttagelser af deres it-kompetencer samt forskeres og udvalgte ressourcepersoners iagttagelse af elevers itkompetencer. Med hensyn til it-kompetencer viser de empiriske forstudier, at det er konstruktivt for debatten at skelne mellem it-anvendelse og it-faglighed. Denne skelnen anser vi som pertinent for en fremadrettet debat om it-kompetencer i uddannelsessystemet. Begreberne vil blive udfoldet i artiklen. Undersøgelsen er et første forsøg på at tematisere it i uddannelsessystemet i et længdeperspektiv. Projektet har af pragmatiske grunde måttet foretage nogle valg i forhold til omfanget af undersøgelsesrammen, hvilket betyder, at projektets empiriske genstandsfelt er trukket fra grundskolens afgangsklasser over det almene gymnasium og til it-uddannelser på universitetet i Danmark. I dette længdeperspektiv er der igen foretaget nogle valg, således at tyngden i nærværende artikel vil blive lagt på overgangsudfordringer fra det almene gymnasium til universitetets it-uddannelser. Den grundlæggende antagelse er, at it-kompetencer kan være nyttige og nødvendige i grundskolen, gymnasiet (stx) og på det universitære niveau. Det drejer sig i bredeste forstand om it-færdigheder og it-viden og det at kunne bruge viden og færdigheder i nye kontekster. Der er ikke tale om en normativ tilgang, i den forstand, at»it ses som løsning på uddannelsessystemets problemer«, men om en tilgang, der søger viden om faktorer, der kan være betydende for, i hvilken grad elever og studerende oplever it-anvendelse og it-faglighed som meningsfuldt, som noget de vælger at aktualisere i forbindelse med deres uddannelsesrelaterede aktiviteter. Artiklens ledespørgsmål er: Kan der iagttages en 12

2 progression i uddannelsessystemet for it-anvendelse og it-faglighed? Spørgsmålet udspringer af en antagelse om, at progression i it-anvendelse og it-faglighed i uddannelsessystemet før universitetsniveauet kan være en ansporende faktor, når valg af it-uddannelser på universitetsniveau skal foretages. Vi har valgt at fokusere på rammesætningen i form af uddannelsessystemets formelle styredokumenter samt på aktørers iagttagelser af egne og andres it-kompetencer og uddannelsesvalg. Casen fokuserer på progression i it-anvendelse og it-faglighed på langs i uddannelsessystemet via interviews af elever, studerende, forskere og undervisere om deres iagttagelser af it-anvendelse, it-faglighed og progression. Dette gør vi velvidende at praksis ikke er en spejling af styredokumenterne og dermed ikke determinerer undervisning, studieaktiviteter og læreprocesser. Disse dokumenter er et udtryk for det politiske systems intentioner, som uddannelsessystemet kan iagttage og håndtere med reference til bl.a. egen kode, funktion og ydelse. Yderligere skal det pointeres, at de valgte parametre blot er nogle få ud af en bred vifte af parametre, der har indflydelse på uddannelsesvalg, jf. rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. (Mathiasen, H. et al s ) Centrale begreber Begrebet it: It iagttages her som et bredt spekter af informationsteknologi. Begrebet it omfatter overordnet software og hardware. Det betyder, at digitale medier og netmedierede fora er centrale begreber. Disse begreber har adskillige fremtrædelsesformer og funktionaliteter. Den følgende gennemgang af begrebet it anvender den centrale ledeforskel it-anvendelse i undervisningen og it som tema for undervisningen, dvs. it-faglighed, som f.eks. programmeringsfag og undervisning i specifikke funktionaliteter i et præsentationsprogram. Begreberne, som de fremstår her, er den optik, hvor igennem styredokumenterne analyseres. It-anvendelse: It-anvendelse drejer sig om brugen af it i undervisningen som en læringsressource og et redskab til f.eks. produktion af tekster, videoer, animationer, statistik og baser. Eksempler på it anvendelse i undervisningen kan være værkstøjsprogrammel, fagspecifikke programmer, færdighedstræningsprogrammer, weblogs, konferencesystemer, wikies, mail m.m. Vi inkluderer anvendelse af de nye medieformer (kommunikationsfora) som f.eks. chat, mail, videokonference og hjemmesider på den ene side og på den anden side intenderede mere eller mindre lukkede læringsressourcer som eksempelvis træningsprogrammer og programprodukter til enkelte fag eller til flerfaglige forløb. It-faglighed: It-faglighed fokuserer på it som emne for undervisningen, som f.eks. undervisning i specifikke faciliteter i applikationer. I den it-faglige undervisning kan temaet også være f.eks. metoder til problemløsning og optimering samt programmering, f.eks. af hjemmesider eller systemer/delsystemer. Der indgår endvidere discipliner som matematik, brugergrænsedesign, systemimplementering og discipliner, hvor der arbejdes med implementering af it i en konkret brugssituation enten anskuet fra den individuelle bruger eller fra et organisatorisk synspunkt. It-fagligheden kan ses integreret i fag, og it-fagligheden kan ses i datalogiorienterede fag. På grundskoleniveau er it-fagligheden ofte udmøntet i undervisning i faciliteter i programmerne, f.eks. i tekstbehandlingsfaciliteter. I de gymnasiale uddannelser (specifikke valgfag) og specielt i datalogisk orienterede studier på universitetet fremstår it-fagligheden som datalogiorienteret, afhængig af konkret uddannelse. It-faglighed og it-anvendelse er to begreber, der er gensidigt afhængige. Udviklingen af begge er en iterativ proces, hvor færdigheder og viden i en fortsat udvikling kobler sig til udvikling af it-anvendelse og it-faglighed. Progression: Begrebet progression bruges i nærværende sammenhæng som et perspektiv på de styrende dokumenters indholdsformuleringer og kompetencemålbeskrivelser samt i forbindelse med informanternes ekspliciterede iagttagelser. Grundlæggende kan begrebet beskrives som en fremadskriden. Her vil fokus ligge på en fremadskriden i faglig bredde og dybde, som den iagttages af informanterne og fortolkes af forfatterne Den faglige progression i bredden for it-anvendelse og it-faglighed er operationaliseret som en iagttagelse af, hvordan styredokumenterne fra klasse i grundskolen og gymnasieklasse udvider mængden af forskellige it-programmer og it-værktøjer, der integreres i undervisningen indenfor fagenes faglige opgaver og foki. Den faglige progression i dybden er operationaliseret som en iagttagelse af, hvordan styredokumenterne omtaler en specialisering af it-anvendelsen og it-fagligheden uafhængigt af de faglige problemstillinger i fagene. System: Et grundbegreb i den her anvendte systemteoretisk inspirerede tilgang er begrebet system. Systemer iagttages som operationelt lukkede, selvreferentielle og dermed selvskabende. De fremstår som autonome men ikke autarkiske, hvilket betyder, at systemer er afhængige af deres omverden. Systemer kan således give hinanden»næring«. Et system kan med andre ord forstyrre et andet system, ved at stille sin egenkompleksitet til rådighed som omverden for et andet system. Sociale systemer (f.eks. holdet) opretholder sig selv Dansk Universitetspædagogisk Netværk 13

3 IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 via kommunikation og psykiske systemer (f.eks. studerende) via bevidsthedsaktiviteter. Disse systemtyper er operationelt lukkede for hinanden i den forstand, at f.eks. tanker ikke forlader psykiske systemer som tanker, men som kommunikative konstruktioner. Kommunikation kan på den anden side ikke genfindes som sådan i et psykisk system, men som en konstruktion, foretaget af det konkrete psykiske system. Ud fra den ovenfor beskrevne systemteoretiske tilgang (systemer er operationelt lukkede) har vi ikke adgang til hinandens tanker, hinandens erkendelsesprocesser eller de mentale strukturer. En måde, hvorpå en underviser og en studerende kan øge sin viden om erkendelsesprocesser og mentale strukturer hos hinanden, som de giver sig udtryk i kommunikation og handlinger, er ved at spørge til den enkeltes valg og handlinger.»hvorfor vælger du at gøre det på den måde?«,»hvorfor er du interesseret i netop det?«,»hvad kunne du forestille dig, at resultatet ville blive?«. Iagttagelse: Luhmann definerer iagttagelse som en skelnen og betegnen (Luhmann, 1988, s. 170) Iagttagelsesbegrebet kædes sammen med begrebet operation, som defineres som forskelsmarkering, (Luhmann, 2000, s. 88,) idet disse to begreber er indbyrdes afhængige.»iagttagelse er kun mulig som operation, ligegyldigt hvilket system der er tale om; den kan ikke foregå på anden måde. På den anden side er en skelnen mellem operation og iagttagelse ligesom enhver skelnen kun mulig som iagttagelse; for iagttagelse er ikke andet end skelnen og betegnelse. Den rene operation er, hvad den altid er; ja, man ville ikke engang uden iagttagelse kunne fastslå, at den er og ikke snarere ikke er. Vil man iagttage operationer, må man altså skelne.«(luhmann, 1997, s. 56) Læseren kan med andre ord ikke forvente et sidste eller første element, når selv, systemers grundelementer, operationer, defineres. Operationer og iagttagelser gøres afhængige af hinanden, og selektion er i den sammenhæng nøglen. Tidsaspektet er en vigtig parameter. Det gælder også i forbindelse med selve øjeblikket for iagttagelse, idet iagttagelsen så at sige er blind for sin egen skelnen. Iagttagelsen kan ikke på samme tid skelne og markere og samtidig skelne og markere sig selv. Derfor taler Luhmann om en blind plet (Luhmann, 1998, s. 61), som kan iagttages i en efterfølgende iagttagelse, en iagttagelse af iagttagelsen, en 2. ordens iagttagelse. At det er en 2. ordens iagttagelse gør den ikke mere privilegeret jvf. definitionen, da en 2. ordens iagttagelse altid også er en 1. ordens iagttagelse, eller blot en iagttagelse som defineret af Luhmann. Dette er udgangspunktet for casens empiriske tilgang. Med Luhmanns ord:»den gamle opfattelse var, at videnskab var henvist til en rationalitet, der kom den i møde i genstandene. Denne opfattelse er opgivet af transcendentalfilosofien i den udformning, der foreligger som ontologi. Den blev erstattet af tesen om, at realiteten ikke kan erkendes»an sich«, en tese som korrelerer med inkluderingen af selvreference i subjektet. Reobjektiviseringen af selvreferentielle systemer, som gennemføres her, erklærer ikke denne tese for falsk, men generaliserer den snarere: Ethvert selvreferentielt system har kun den omverdenskontakt, som den selv muliggør, og ingen omverden»an sich.«(luhmann, 2000, s. 141) Alt iagttaget er iagttaget af en iagttager, og dermed iagttagerrelateret. Med denne optik er empiri indsamlet og fortolket. Empirisk design Analyse af styredokumenter er den ene del af den empiriske undersøgelse. Den anden del har fokus på interview af feltets aktører. Som nævnt, kobles progression med temaerne it-faglighed og it-anvendelse, så der yderligere bliver ledeforskellene it-faglig progression (+/-) og it-anvendelsesprogression (+/-). Denne kobling sker for at fokusere på it-faglighed og it-anvendelse fra grundskole til universitet, med udgangspunkt i at undersøge hvordan de definerede it-begreber dels beskrives i de styringsdokumenter, der er rammesættende for undervisningen fra grundskolen til universitetet og dels opleves udmøntet af bl.a. elever og studerende. Denne skelnen er foretaget for at reducere kompleksiteten og stille skarpt på netop disse forskelsmarkeringer, vel vidende at sådanne altid generer blinde pletter. Det er vilkårene, når den systemteoretiske optik sættes i spil.»kompleksitet betyder selektionstvang, selektionstvang betyder kontingens og kontingens betyder risiko.«(luhmann 2000:62). Med en ekspliciteret optik og begrebssætning er præmisserne for undersøgelsen fremlagt. Denne tilgang kan ikke kortlægge feltet og dermed ikke generalisere udover den konkrete kontekst. Med hensyn til analysen af styredokumenter, er primært bekendtgørelsestekster for grundskole og det almene gymnasium inddraget. For universitetsuddannelserne er det primært studieordningerne, der er medtaget i undersøgelsen. De konkrete styredokumenter kan ses i rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Mathiasen, H. et al. 2009, s og Ved analysen af styredokumenterne har optikken været en kategorisering af indholdet i de enkelte fagbeskrivelser med henblik på at finde fag, der kunne tolkes som havende progression mellem sig, fordi deres fagbeskrivelser har overlappende og fremadskridende indhold på tværs af de tre uddannelsesniveauer. Kategoriseringen blev dannet på baggrund af ord og begre- 14

4 ber/sætninger fra styredokumenterne, der er relevante i forhold til begreberne it-faglighed og it-anvendelse (bilag 1). Kriteriet for vurderingen af progression +/- er jvf. den teoretiske optik forskernes iagttagelse og fortolkning, baseret på de definerede begreber. Interviewdelen baserer sig på informationer indsamlet via interviews med 1) embedsmænd med relation til Undervisningsministeriet (UVM), 2) gymnasielærere med særlige kompetencer inden for feltet, 3) studerende på it-bac, informationsvidenskab og datalogi, AU, 4) forskere inden for ungdomskultur, it-uddannelser på universitetsniveau og it som læringsressource, 5) grundskoleelever (sluttrinnet), gymnasieelever (2. g ere, 3. g ere). I alt er der foretaget 15 interviews, som er sendt til informanterne, med en opfordring til at give respons på den sendte interviewtekst. Disse responser er medtaget, hvilket betyder, at interview og informantrespons på interviewtekst indgår i den samlede empiri. I forbindelse med analysen af interviews er følgende analytiske ledeforskelle anvendt. 1. it-faglighed / it-anvendelse, 2. fagspecifik it-anvendelse /generel it-anvendelse, 3. it-anvendelsesprogression / ikke it-anvendelsesprogression og 4. it-faglig progression / ikke it-faglig progression. Pladsen her giver ikke mulighed for at gengive spørgerammen for interviews, og her må blot henvises til rapporten Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Mathiasen, H. et al. 2009, s Findings Det følgende afsnit opsummerer undersøgelsens resultater, hvad angår den formelle rammesætning mht. progression i it-anvendelse og it-faglighed fra grundskole over gymnasiet frem til universitetet samt, hvad informanterne oplever og iagttager af progression. Analysen af styredokumenterne har fokus på de formelle forventninger til it-anvendelsen og it-fagligheden i uddannelsessystemet. For it-anvendelsen kan der i styredokumenterne iagttages en progression mellem grundskolen og gymnasiet og en progression, der fortsætter indenfor selve gymnasieuddannelsen. Der er iagttaget en progression i bredde og i dybde, hvilket henviser til en formel forventning om, at der anvendes en stadigt stigende variation af it-redskaber i undervisningen (progression i bredden), såvel som det forventes, at programmerne anvendes stadig mere avanceret (progression i dybden), f.eks. en stadig mere avanceret anvendelse af søgemaskinerne på internettet. I sprogfagene på det gymnasiale niveau er der f.eks. fokus på, hvordan it kan indgå som præsentationsstøtte (dansk A), informationssøgning og interaktive programmer i arbejdet med sproglære (dansk A, fransk A, B, tysk, engelsk A, B). Hertil kommer en videreførelse af at bruge it til målrettet kommunikation gennem kendskab til forskellige kommunikationsstrategier knyttet til forskellige elektroniske genrer (engelsk A, B). Videndeling og informationssøgning er ikke så markant i sprogfagene som i fagene historie, religion og samfundsfag, hvor internettet og dets kilder forventes aktivt inddraget, dels med henblik på at belyse de faglige problemstillinger (religion og samfundsfag) og dels med henblik på at udvikle en kildekritisk tilgang til internettet (religion og samfundsfag). Dette kan iagttages som en progression og videreudvikling af grundskolens fællesmål, hvor it omtales som en ressource til kommunikation, informationssøgning, dataregistrering mv. Faget mediefag i gymnasiet understreger den forventede progression i it-anvendelse, idet fagets teoretisk-analytiske del er informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. It som læringsressource omfatter anvendelsen af it til at udfolde og fremme faglige problemstillinger, faglig viden og færdigheder. Der kan iagttages en progression i bredden og dybden fra grundskolen til gymnasiet, som f.eks. kommer til udtryk via anvendelsen af it til kommunikation, formidling og videndeling specifik koblet til en faglig problemstilling jvf. bilag 1. Efter gymnasieuddannelsen afbrydes progressionen i it-anvendelsen, idet styredokumenterne for it-uddannelser på universitetsniveauet ikke omtaler it-anvendelsen. For it-fagligheden giver styredokumenterne et billede af en mulig progression mellem valgfag i grundskolen (tekstbehandling, edb og medier) og it-faglige valgfag i gymnasiet som datalogi, multimedier og informationsteknologi. Styredokumenterne beskriver det som en progression i it-fagligheden, der i højere grad handler om specialiseret brug af applikationer og deres faciliteter (f.eks. håndtering og brug af specielle medie- og designprogrammer), end det handler om træning i f.eks. programmering eller algoritmer. I transitionen mellem gymnasiet og universitetet kan der være en it-faglig progression med afsæt i valgfaget programmering på det gymnasiale niveau, hvor it-faglighed som sin egen disciplin bliver udfoldet og bliver tema for undervisningen. Endelig er der en implicit progression mellem gymnasiet og universitetets it-uddannelser, der baserer sig på fællesfagene matematik og statistik, som er centrale redskabsfag for it-uddannelserne på universitetsniveau. Denne progression iagttages som implicit, fordi den ikke italesættes som it-faglig i styredokumenterne på det gymnasiale niveau. Da det ikke nødvendigvis er tilfældet, at elever, der i grundskolen har valgt et it-fagligt valgfag, også vælger et it-fagligt valgfag i gymnasiet, kan der ikke konkluderes, at der er tale om progression i dybden. Hvis dette er tilfældet er det for de få promiller, der vælger/kan vælge it-valgfag både i grundskolen og i gymnasiet. It-faglig progression i dybden kan iagttages indenfor it-uddannelserne på det universitære niveau. Informanterne giver i interviewene udtryk for, at de ikke har oplevet for store eller irrelevante krav til Dansk Universitetspædagogisk Netværk 15

5 IT i uddannelsessystemet med hvilket sigte?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 it-anvendelser, når de er startet i gymnasiet. Når de universitetsstuderende ser tilbage på deres gymnasietid og grundskoletid giver de udtryk for en oplevelse af sammenhæng i forhold til it-anvendelser. Der er for dem ikke et gab mellem it-anvendelser, de husker, de brugte i grundskolen og gymnasiet. Gymnasieelevernes tilbageblik på deres it-anvendelser i grundskolen giver det samme billede, som de universitetsstuderende giver udtryk for. Helt centralt står tekstbehandling til opgaveproduktion, hvor stadig flere funktionaliteter er blevet aktiveret gennem folkeskole og gymnasiet. Powerpoint nævnes endvidere som en applikation, som gradvist er blevet udfoldet i form af stadig mere avanceret brug. Hvor dybt denne mere avancerede brug er, kan ikke præciseres af elever i grundskolen og gymnasiet. Når det handler om it-fagligheden fra grundskole til universitetet, giver de interviewede elever og studerende udtryk for, at denne faglighed ikke har været i højsædet i grundskolen og i gymnasiet. Specielt den specifikt datalogirelaterede it-faglighed opleves som fraværende. Gymnasielever og universitetsstuderende har vanskeligt ved at pege på undervisning, hvor it som emne har været i fokus. Nogle husker ikke, at de har deltaget i anvendelsesorienteret it-faglig undervisning, og andre har kritiske holdninger til den undervisning, der blev aktualiseret. Informanternes iagttagelser af it-anvendelse og itfaglighed stemmer overens med analysen af styredokumenterne, når det gælder interviewene med elever og studerende. Der er dog informanter, der giver udtryk for, at specielt progression i dybde er en relativ størrelse. Det gælder primært de interviewede informanter med relation til UVM, gymnasielærere med særlige kompetencer inden for feltet og forskere med fokus på it som læringsressource samt forskere indenfor ituddannelser på universitetsniveau. Disse informanter giver udtryk for at it s potentiale ikke bliver udnyttet i tilstrækkelig grad, og at der med fordel kunne sættes fokus på f.eks. applikationernes mange funktionaliteter, som ikke tematiseres i undervisningen og dermed er ukendte ressourcer for mange elever. Hvad skal der til? Invitation til fortsat debat Både med hensyn til progression i it-anvendelse og it-faglighed kan der ifølge casen tænkes i videreudvikling af sammenhænge mellem henholdsvis grundskole, gymnasium og universitetets it-uddannelser og dermed fortsat forskning inden for feltet. Hvis udgangspunktet er erhvervslivets behov for medarbejdere med it-kompetencer på universitetsniveau og at universiteterne har kapaciteten til at uddanne sådanne kandidater, kunne følgende temaer være indgange til fortsat debat og forskning: Hvordan kan styredokumenter udformes, hvis overgangsudfordringer skal indfanges? Hvordan kan underviserne udvikle deres it-kompetencer? Hvordan kan elever i grundskolen og gymnasiet»få øje«på it som en faglighed og som en mulig profession og karrierevej? Hvordan kan erhvervslivet berige uddannelsessystemet med den intention, at få elever gjort interesserede i it-faglighed? Hvordan kan kønsfordelingen på de specifikt datalogisk orienterede uddannelser ændres i retning af at flere kvindelige studerende søger optagelse? (Erhvervslivet efterspørger specielt kvinder inden for datalogifeltet) Referencer Luhmann, N. (1988). Erkenntnis als Konstruktion. Berlin: Benteli Verlag Luhmann, N. (1997). Iagttagelse og paradoks. Kbh.: Gyldendal Luhmann, N. (2000). Sociale Systemer. Kbh: Reitzels Mathiasen, H et al (2009). Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Århus: IMV Undervisningsministeriets hjemmeside, Aarhus Universitet: nat.au.dk/13099, 16

6 BILAG 1: Tabel 1: Operationalisering af it-anvendelse og itfaglighed på grundlag af styredokumenterne Der er ingen sammenhæng i tabellens rækker hvad angår uddannelsesniveauerne. Grundskole-niveau Stx-niveau Universitets-niveau It-anvendelse It-faglighed It-anvendelse It-faglighed It-faglighed 3 (alle fag) (valgfag) Anvendelse af computeren Gennemførelse af beregninger Ved hjælp af computeren Benytte computeren Udføre simuleringer Organisere, tydeliggøre og præsentere information Arbejdsmåder og tankegange > udnytte it s muligheder Bruge it Udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation Eleverne tilegner sig viden om informationsteknologiens betydning for skriveog kommunikationsprocessen Får forståelse for, hvordan teknologi og samfundsudvikling hænger sammen (valgfag) Undervisningen skal lede frem imod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i edbfaglige metoder og begreber ( ) (valgfag) hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at anvende de informationsteknologiske skrive og kommunikationsredskaber og forstå tekstbehandlingens samfundsmæssige betydning. (valgfag) Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå viden om teknologiens betydning for egne og andres levevilkår og livsstil. (valgfag) Noter 1 Undersøgelsen udføres af it-forum Midtjylland og kan rekvireres ved henvendelse hertil. Kommunikationsmiddel, udtryksmiddel, Billedreproduktivt medie It indgår som en integreret del af undervisningen og anvendes til bl.a. kommunikation, dataopsamling og databehandling. Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med: skrivning og præsentation informationssøgning interaktive programmer til sproglære virtuelle konferencer Eleverne skal bruge elektronisk kommunikation og videndeling It som støtteredskab for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen og bearbejdning af faglig information fra internettet. skaffe sig viden om Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. it og matematikprogrammer bliver væsentlige hjælpemidler ( ) (valgfag): præsentere og formidle data og informationer ved brug af it, anvende it som interaktivt medie til dokumentation og kommunikation von Neuman princip Repræsentation og strukturering af data, algoritme begrebet, Grænseflader og protokoller, programmering og afprøvning, netværk, kommunikation og sikkerhed, arkitektur Grundlæggende funktioner af itkomponenter Sikkerhed og risikofaktorer ved et it system Grundlæggende sammenspil mellem it komponenter og brugere Visuelt design, auditivt design, interaktivitet, hypermedier, Infrastruktur, transport af data, databaser og datarepræsentation Læse enkle programmer og redegøre for deres funktionsmåde Anvende eksisterende programdele fra et bibliotek, udvikle enkle programmer Programmering, algoritmer og datastrukturer Interaktionsdesign, menneske maskine interaktion Webteknologi, distribuerede systemer, web og hypermedier, mulitmedier Computere og netværk, software arkitektur, fysisk design Operativsystemer Regularitet og automater Beregnelighed og logik, optimering, kombinatorisk søgning Systemudvikling, metoder og proces, projektledelse, udvikle til en brugssituation, Matematisk modellering, calcus 1+2 (statistik) Store It innovationer, forrentningscases, it i samfundet, kunne organisere og deltage i teknologiske forandringer i organisationer sammen med berørte parter 2 Andersen, Bendixen, Dahl, Enggaard, Kølsen, Lindenskov, Mathiasen, Misfeldt, Ågård, Overgangsproblemer_2009.pdf 3 It-anvendelse optræder ikke som en del af studieordningerne på det universitære niveau. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 17

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Case 1: It-anvendelse, it-faglighed og it-tilgange Helle Mathiasen & Camilla Kølsen de Wit INTRODUKTION Formålet med case 1 er at bidrage med ny viden om it-anvendelse og it-faglighed fra grundskole til

Læs mere

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Forskningsrapport 2009 1 Denne forskningsrapport er udarbejdet af Bettina Dahl Søndergaard, lektor, ph.d., cand.scient., M.Sc., Institut for Videnskabsstudier

Læs mere

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Forskningsrapport 2009 Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Forskningsrapport 2009 Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Overgangsproblematikker i uddannelsessystemet

Overgangsproblematikker i uddannelsessystemet Overgangsproblematikker i uddannelsessystemet Konferencerapport 26. oktober 2009 Overgangsproblematikker i uddannelsessystemet Projektets intention er at give inspiration til nye aktiviteter i grundskole-,

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Gymnasiedage.dk 29. September 2009 Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Forskningscenter for it og læring, Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Aarhus Universitet 29. april 2014 Program Afsluttende konference, 29. april 2014 9.30-10.00

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Jagten på den røde tråd

Jagten på den røde tråd Region Midtjylland, Aarhus Universitet, VIA University College og Alexandra Instituttet inviterer til konference Så er det tid at tilmelde sig. Konferencen stiller skarpt på overgangene i uddannelsessystemet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse

Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse - Ifølge elever og lærere Helle Mathiasen IND s skriftserie nr. 43, 2016. IND

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I it science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I IT IT I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i it. Her er en beskrivelse af uddannelsens indhold

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Københavns

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen E13 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

It i folkeskolens matematikundervisning

It i folkeskolens matematikundervisning It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel

Læs mere

Curriculum Vitae for Per Odderskov.

Curriculum Vitae for Per Odderskov. Curriculum Vitae for Per Odderskov. Demografiske data Navn: Per Odderskov Bopæl: Nedergårds Alle 5, 8200 Århus N Født: 1957 Civil stand: Gift Nationalitet: Dansk Resume Jeg har en mangeårig baggrund som

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen 8HX215ema Oversigt over

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Seminar maj 2011. Nyt Informationsteknologi C/B. Teknisk/naturvidenskabelig toning

Seminar maj 2011. Nyt Informationsteknologi C/B. Teknisk/naturvidenskabelig toning Seminar maj 2011 Nyt Informationsteknologi C/B Teknisk/naturvidenskabelig toning Hvem er vi: Elisabeth Husum, Egå Gymnasium Torben Holst Rendboe, Vejle Tekniske Gymnasium Michael Schwartzbach, Datalogisk

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem

Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem Michael Paulsen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Jesper Tække, Institut for Informations-

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere